RADIKAL POLITIK 3-2007.indd - Radikale Venstre

radikale.dk

RADIKAL POLITIK 3-2007.indd - Radikale Venstre

VI TROR GODT

DU KAN SELV

Tillid er kerneordet i radikal

reform af den offentlige

sektor

RADIKAL

POLITIK 314.

marts

2007


2

Den radikale

valgbuket

ORDET ANALYTIKER ER IKKE beskyttet,

så vælgerne får ofte tilbudt allehånde

godtkøbsbetragtninger af folk, der

kloger sig på, hvordan dansk politik ser

ud lige nu, frem til og efter næste valg,

hvis resultat de pudsigt nok ikke kender!

Med over 4 mill. vælgere og otte opstillede

partier kan alle lege med efter

private lyster. Derfor: en lille analyse.

NOGLE MULIGHEDER KAN nok udelukkes.

Det kan f. eks. udelukkes, at Enhedslisten

og Dansk Folkeparti bliver

parlamentarisk grundlag for den samme

regering. Men måske kan det ikke udelukkes,

at De Konservative inden næste

valg træder i karakter. Eller at Fogh vælger

at koordinere sin tilbagetræden med

Tony Blairs…

Godtkøbs-analytikerne skriver, at oppositionen

er splittet. Især De Radikale er

klassens uartige pige. Venlige Villy fra SF

peger på Norge og Sverige, hvor en samlet

opposition erobrede regeringsmagten.

Sådan skal og kan det også gøres i

Danmark, men Villy overser, at et større

oppositionsparti her i landet har kopieret

regeringens politik en hel del.

OG DOG ER DET IKKE så slemt, for oppositionen

har ét overordnet mål. Og

det skal påpeges igen og igen. For alle til

TILLID ER GODT

DET RADIKALE UDSPIL om en reform af den offentlige sektor, hvor tillid skal

være kerneordet, er tema i dette nummer af bladet. Og vores udspil til en tillidsreform

er kommet rigtig godt fra start. F.eks. har Venstre-borgmester Erik Fabrin

fra Rudersdal kommune, der er formand for Kommunernes Landsforening,

sagt, at ”det er lige i øjet”.

Også Dennis Kristensen, der er formand for FOA (de offentligt ansatte fagforbund)

er begejstret: Jeg er helt enig med de radikale i, at er er behov for at

tænke mere i tillid,” har han udtalt.

Samme grundholdning har professor i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet,

Jørgen Grønnegaard Christensen, der har været en af de skarpeste kritikere

af regeringens kvalitetsreform. I Uge-brevet A4 siger han bl.a.:

”Det er rigtig fornuftigt at forsøge at lave nogle klarere afgrænsninger af,

hvad det er, man skal blande sig i fra centralt hold... Og selve ideen med en

grundlov for den offentlige sektor lyder rigtig godt.... Jeg kan også godt lide, at

deres udspil går imod tidsånden, som i øjeblikket er meget centralistisk.”

Bjarke Larsen

redaktør

FO R MAN D E N S K R I V E R

venstre for regeringen er den vigtigste

opgave ved næste valg nemlig den samme.

Vi vil af med flertallet bag VK-O, så

hverken Fogh, hans regering eller hans

politik kan fortsætte.

Det er ikke nødvendigvis en nem

opgave, men det er opgaven. Dagens

opposition har erkendt, at den form for

blokpolitik, som Fogh siden 2001 bærer

hovedansvaret for, er en trussel mod

det samarbejdende folkestyre med dets

vægt på brede aftaler og gensidig hensyntagen.

En ting er Dansk Folkepartis betændte

forhold til anstændighed og humanisme.

En anden ting de atten anonyme fra

den lille regeringsfraktion. Men vigtigst

af alt er Foghs konsekvente misbrug af

VK+O-flertallet. Det er her, det samarbejdende

folkestyre er ramt under vandlinjen.

Det bør få hele oppositionen til at

samle sig om det vigtigste, og kan vi

overbevise et flertal af vælgerne om, at

oppositionen med dens mange nuancer

vil et andet, kreativt og humant Danmark

med vægt på det brede samarbejde,

så ryger Foghs flertal.

HVIS MAN TROR, AT DEN radikale linje

alene er defineret med ”en anden vej”

med kant til både regeringen og social-

demokraterne, har man overset nogle

af de smukkeste blomster i den radikale

valgbuket.

”En anden vej for Danmark” består af

en række helt nødvendige synspunkter,

men de er langt fra tilstrækkelige til at

vise hele den radikale valgbuket med

dens mangeartede blomster.

Vores helt overordnede mål er at skabe

et kreativt og humant Danmark med

vægt på social anstændighed, bæredygtigt

miljø, øget brug af vedvarende

energi, en sober retspolitik og selvfølgelig

en ansvarlig og fremtidsbevidst økonomisk

politik.

Det er den samlede radikale valgbuket,

der gør os til den centrale kraft

i oppositionen. Ikke vores nuværende

størrelse, men kvaliteterne og perspektiverne

i vores politiske linje.

OG VI ER ENIG MED RESTEN af oppositionen

om, at det vigtigste er at fjerne

flertallet bag den nuværende regering.

Sker det, så tager vi den derfra.

Med en ny mandatfordeling uden

VKO-flertal kan og bør meget ske.

bald@radikale.dk

REDAKTION: Bjarke Larsen (ansvarshavende),

Jesper Gronenberg, Anna

Ebbesen, Rasmus Lindboe, Johannes

Sørensen, Tomas Bech Madsen, Anna

Rørbæk, Vanessa Grarup, Nanna Vestgård

Sørensen og Birgit Voigt.

ABONNEMENT: Kr. 200 (13 numre).

Gratis for radikale medlemmer.

FORSIDEFOTO: Liselotte Sabroe,

Scanpix.

LAYOUT: Helle Bøye Christensen.

TRYK: Skive Folkeblad.

OPLAG: 10.500 • ISSN: 0107-279X

Det Radikale Venstre

Christiansborg • 1240 København K

tlf. 33 37 47 47 • fax 33 13 72 51

girokontonr. 200 32 01

radikale.dk • radikale@radikale.dk

redaktion: redaktion@radikale.dk


FOTO : R EN É S T R ANDBYG A AR D

FOTO : R E N É S T R A N D BYG A A R D

I det første af en række off ensive

trafi kudspil viser Det Radikale

Venstre, hvordan man kan give

den kollektive trafi k på Sjælland,

Lolland-Falster og det sydlige

Skåne et markant kvalitetsløft

med kortere rejsetider.

Af Bjarke Larsen

ALLE TOGREJSER MELLEM København

og større byer på Sjælland og det sydvestlige

Skåne skal kunne gennemføres

på 1 time eller mindre. Desuden skal der

være mindst 2–3 tog i timen, hvoraf de

fl este er hurtige forbindelser.

Sådan lyder et nyt trafi kpolitisk oplæg,

som den radikale trafi kordfører Martin

Lidegaard håber at kunne få et fl ertal i

Folketinget med på. Han siger:

”Det smukke ved ’Sjælland på en time’

er, at det er en absolut realistisk og overkommelig

plan, der kan gennemføres

inden for en overskuelig periode, hvis der

er den politiske vilje. Og dog vil den kunne

ændre dramatisk på transportmønsteret

på hele Sjælland og Lolland-Falster.”

Han vurderer, at de samlede omkost-

Sjælland

på en time

ninger for at gennemføre visionen vil

blive mellem 6,7 og 7,4 mia. kr., hvis forbedringerne

omfatter etableringen

af det 5. spor mellem Hvidovre og Høje

Taastrup, og mellem 9,9 og 11,1 mia.,

hvis forbedringerne i stedet omfatter

den såkaldte Nybygningsløsning mellem

København og Ringsted.

”Da der er omkring 20 mia. kr. i frie

midler til rådighed til trafi kinvesteringer

de næste ti år, er der tale om en helt

realistisk pakke, der kan gennemføres

hurtigt, hvis viljen er til stede,” fastslår

Martin Lidegaard.

Investeringerne skal også sammenlignes

med, at indbyggerne i hovedstadsområdet

daglig spilder 120.000 timer på at vente i

kø. Det har COWI beregnet til et samfundsmæssigt

spild på 5,7 mia. kr. om året.

Bedre miljø og mobilitet

Hertil kommer, at en forbedring af den

kollektive transport vil kunne ses meget

tydeligt i form af mindre CO -forurening,

fastslår Martin Lidegaard og fortsætter:

”Det er på høje tid, at vi begynder at

inddrage transportsektoren i løsningen af

klimaproblemerne. Vi skal fremme mere

1 time. Mere skal det ikke tage at rejse

mellem København og alle større byer

på Sjælland og det sydvestlige Skåne.

energieff ektive biler og mere eff ektiv kørsel

ved at lægge afgifterne om, men vi skal

også tilbyde et ordentligt alternativ.”

”I Venstre har man lige besluttet, at

man vil fordoble de statslige investeringer

i veje. Hvad er det for en måde at

tænke på? Hvad med at starte med hvilke

mål, vi gerne vil nå i forhold til miljø og

trængsel? Gør man det, så kan man kun

nå til den konklusion, at vi bliver nødt til

at satse off ensivt på den kollektive trafi k.”

”Endelig vil en kraftig forbedring af

den kollektive trafi k for alvor binde hele

Sjælland sammen, hvilket vil sikre liv i

landdistrikterne og lavere boligpriser i

København,” understreger den radikale

trafi kordfører.

Kortere rejsetid

Føres planerne ud i livet, vil det betyde

markant kortere rejsetider (mellem 5 og

34 pct.) ved rejser til og fra næsten alle

byer over 5.000 indbyggere i hele det

berørte område.

”Sjælland på en time” er det første af

en række trafi kpolitiske visioner, som

Det Radikale Venstre vil off entliggøre

frem til næste valg.

Et bedre miljø,

mindre trængsel,

større mobilitet og

mere liv i de små

samfund. Det er

nogle af de fordele,

der vil komme

af det radikale trafi

kudspil.

3


TILLIDSR E FO R M

4

TILLID, FAGLIGHED OG GOD LEDELSE frem for mere kontrol, bureaukrati og regler. Det er

essensen i den radikale tillidsreform, som partiet laver kampagne for i øjeblikket.

Borgernes tilfredshed skal være målestok for kvalitet. Ikke udfyldte cirkulærer fra Christiansborg.

Den offentlige sektor er atter kommet til debat. Vi beskriver de radikale visioner og

ser nærmere på problemerne på de næste sider.

Temaet er skrevet af Anna Ebbesen og Vanessa Graarup.



VI TROR GODT...

Tillid er det centrale begreb i det

radikale forslag til en reform af

den offentlige sektor. Vi har talt

med to af de personer, der optræder

i de annoncer, som er en central

del af kampagnen.

tes mange ufaglærte

ind som assistance

– ofte for lange perioder.

Brug for højere løn

En af dem var Bo Carl, som i fem

år arbejdede som kommunal hjem-

Af Vanessa


Graarup

meplejer. Han mener, at der er få for

oplagte motivationsfaktorer, når det

DORTHE KJERULF-THOMASEN er tid- gælder valget om at gå fra at være ufagligere

servicechef i Frederiksberg Komlært til faglært i branchen. Blandt andet

mune, hvor


hun arbejdede på et plejehjem er der kun en ganske lille forskel mel-

med 130 beboere, ca. 35 daglige gæster i lem den løn, det uddannede personale

dagcenteret og 50 spisende gæster i pen- modtager, og den, som de ufaglærte får.

sionistcaféen. Her stod hun for at ”holde Derfor bør lønniveauet for de uddan-

hus” – alt det praktiske arbejde som får en nede hæves. Og dette synspunkt er

institution til at fungere, og som kræver ko- Dorthe Kjerulf-Thomasen helt enig i:

ordination og knofedt.

”Med lønstigninger følger ankerken-

Dorthe oplevede gennemgåend e en delse og status. Og med dette følger ly-

ualmindeligt høj ansvarlighed blandt sten til arbejdet – også for landets kom-

sine ansatte. Hun begrunder denne anmende plejere og serviceansatte.”

svarlighed med, at når man vælger at

arbejde i servicesektoren, så er det også Saftevands-reglementet

fordi man vil andre mennesker det godt.

I dag er Bo ved at uddanne sig til SOSU-

Et stort engagement hos medarbej-

hjælper. For tiden er han i praktik på en

derne er naturligvis enhver chefs drøm,

selvejende institution. Han mener, det

men dette forhindrer ikke medaljen

i at er et mere afslappet sted at være, idet

have en bagside. For Dorthe oplevede

personalet her slipper for meget af det

ind imellem, at medarbejderne lagde

sig offentliges bureaukrati. Anderledes er

syge – netop fordi de ville det godt:


det, efter hans mening, i det offentlige.


Bo bruger saftevand som eksempel på

Øget arbejdspres

bureaukratisk detailstyring i den offent-


”Det store arbejdspres, som ligger på lige sektor:


de ansatte, kan fremtvinge en følelse af ”Hvis det én gang er vedtaget, at man


håbløshed. At uanset hvor meget man på plejehjemmene drikker den røde saft

hopper og springer, så kan man alligevel fra Rynkeby, så lader det sig ikke umid-

aldrig gøre det godt nok.”

delbart gøre at lave dette om – heller

Dorthe mener, det er problematisk, at ikke selvom alle beboere bedre kan lide

arbejdspresset gennem de senere år er den gule. - Noget som en selvejende

steget. I dag skal alt indberettes og ske- institution jo bare kan lave om, når de

matiseres. Men medarbejderne har ikke ønsker det.”

fået mere tid af den grund. De har fået Sådanne benspænd rammer medar-

flere arbejdsopgaver – og dermed minbejderne på arbejdsglæden. Desuden

dre tid til det, som de egentlig er der for: bliver glæden ved arbejdet dagligt

at hjælpe andre.

udfordret af den offentlige debat, som Dorthe Kjerulf-Thomasen

Problemet bliver ikke mindre af, at det synes at rette sig mod forbedringer for

er svært at rekruttere uddannet personale

til plejesektoren. Af den grund hen-

borgerne, og ikke så meget de offentligt

Fortsættes side 6 »


RAD DK Kom 210x297 - 01.indd 2 05:03:07 23:3


TRE GRUNDLOVE I REFORM

Det Radikale Venstres forslag til en reform af den offentlige

sektor er bygget op omkring tre såkaldte grundlove

INSTITUTIONERNE skal have deres egen lov, der definerer deres

opgaver, stiller krav til dem og giver dem mulighed for selvforvaltning, og som

skal give en vis beskyttelse mod politisk indblanding i det daglige arbejde.

Fx skal der være faste processer, der involverer medarbejdere og ledelse i

de forandringer, der vil ske i et dynamisk samfund. Men det skal ske i respekt

for den selvforvaltning, der er grundidé i tillidsreformen. Det ville f.eks. betyde,

at undervisningsministeren ikke ville kunne ændre biologiprøven i 9.

klasse i løbet af skoleåret og samtidig stille krav om, at den nye prøve skal

gælde i det samme skoleår. Det er mangel på respekt for arbejdet på skolen,

at man ikke kender prøveformen i det år, man skal op til prøven. Prøven skal

afspejle undervisningen, altså skal undervisningen lægge op til prøven.

Institutionerne skal være ”politikerfrie zoner”. Vil man skabe de bedste resultater

for borgerne, må man også give tid og rum for arbejdet. Det skal ikke være

muligt at trække detaljeret regelsæt og kontroller ned over hovederne på ledelse

og medarbejdere. De skal selv have mulighederne for at løse de opgaver, loven

pålægger dem.

LEDELSEN skal have et klart ansvar for, at opgaven løses inden for

det budget, som kommunalbestyrelsen vedtager, og de politisk vedtagne

servicemål og krav skal opfyldes. Det er ledelsens opgave at sørge for, at alle

på institutionen kender kriterierne for kvaliteten af arbejdet i institutionen.

Ledelsen skal være synlig og deltage i det daglige faglige team. Det er i

den konkrete arbejdssituation, at der er brug for fælles refleksion og samtale

om det udførte arbejde og om dilemmaer og afvejninger. Der skal fokus på

den gode og faglige ledelse i den offentlige sektor og på den positive udvikling

af arbejdspladsen og dermed af institutionen, når den enkelte institution

får større frihed. Derfor skal der være tid til den egentlige ledelse i det

daglige arbejde i institutionen.

Anvendelsen af ressourcer skal være gennemsigtig og sammenlignelig

mellem relevante institutioner.

DU KAN SELV

TILLIDSR E FO R M

FAGLIGHEDEN skal styrkes, og derfor stiller

den anden grundlov krav til medarbejdernes uddannelse.

Fagligheden er en forudsætning for at løse

opgaven forsvarligt. Kommunerne får ansvaret for at

sikre, at medarbejdere og ledelse har de relevante uddannelser.

Lærerne skal være uddannet til at undervise i de

fag, de er ansat til at tage ansvar for. Hjemmehjælpen

skal have relevant uddannelse for at kunne varetage

indsatsen på betryggende vis til gavn for den

ældre. Fagligheden og kravet om uddannelse skal

også bidrage til medarbejdernes status og stolthed

over deres arbejde. Det skal bidrage til, at det bliver

attraktivt, at være medarbejder i de kommunale institutioner.

Og de kan bidrage til at øge den faglige

debat.

Det er vigtigt, at den offentlige arbejdsplads er

attraktiv og udviklende, så medarbejderne oplever,

at deres faglighed og deres ansvar for arbejdet

anerkendes af det omgivende samfund. Der

skal være mulighed for selv at have indflydelse og

kunne medvirke til udvikling af de gode løsninger,

og de skal have mulighed for selv at rette de fejl og

mangler, som vil kunne afdækkes ved evalueringer

af institutionen.

Kirsten Lindboe

Børnehaveleder

5


TILLIDSR E FO R M

6

MED DIALOGEN

I CENTRUM

Efter 21 år som lærer har Asta

Rasmussen valgt at sige fra. Kravet

om at skulle udarbejde halvårlige

elevplaner var dråben, der

fi k bægeret til at fl yde over. Hvis

ikke kravet ændres, så der bliver

tid til dialog og samarbejde om

elevernes udvikling, så vil hun

nægte at efterleve de nye lovkrav

om at lave elevplaner.

SIDEN ASTA RASMUSSEN stod frem

i medierne med sin historie, har hun

kun fået positive tilbagemeldinger:

”Folk synes, at det er godt gået. De

er glade for, at jeg siger fra,” siger Asta

Rasmussen, der ikke frygter en disciplinærsag:

20 minutter for lidt

”Jeg har hele tiden været helt klar i

mælet om, at jeg ikke ville lave elevplaner.

Der er jo intet samarbejde

omkring det, det handler om: nemlig

elevens udvikling”.

For det er ikke elevplanerne i sig

selv, Asta Rasmussen modsætter sig.

Det er formen og den manglende tid

til at udarbejde dem.

”En elevplan følger jo eleven hele

tiden. Nu skal man lave elevplan for

eleven og sende hjem til forældrene, og

først bagefter skal man mødes til skolehjem-samtaler,

og tale om det. Og her

har man kun 20 minutter hver gang. Der

er altså intet samarbejde om at udarbejde

planen og elevens mål. Det synes jeg

er helt forkert,” siger Asta Rasmussen.

Brug for dialog

”Vi skal have mere tid til forældresamarbejdet,

hvis vi skal bruge det

VI TROR GODT, DU K AN SELV... Fortsat fra side 4

» ansatte – selv om de jo reelt hører

under samme kategori.

”Da jeg var chef, tog mine medarbejdere

virkelig kritikken alvorligt og ikke

mindst personligt. Men det ændrer jo

ikke på det faktum, at der ofte ikke er tid

nok til arbejdet. Skemaerne skal jo stadig

skrives. Og resultatet af det hele bliver

en frustreret, skemaskrivende medarbejder.

En ond spiral,” siger Dorthe.

FOTO : K ISSEN M Ø LLER HANSEN , S C ANPIX .

til noget. Man skal fi nde ud af, hvor det

er, forældrene kan bakke op om eleven.

Forældrene har også et ansvar, og ambitioner

på deres børns vegne, hvilket jeg

mener positivt. Meningen er jo, at man

skal have det mest optimale ud af skolegangen,”

siger Asta Rasmussen.

”For mig at se stikker man folk blår i øj-

Tid til kaffe?

I forhold til den holdning til plejesektoren,

som præger megen dansk debat,

mener Bo, det er sigende at tænke på

den ændring, der er sket:

”I gamle dage blev personale i plejesektoren

skældt ud for at sidde og drikke

kaff e, i dag bliver de skældt ud for, at

man ikke giver sig tid til det. Men kaff en

er jo ikke registreret som en ydelse til

En god elevplan skal udvikles i dialog

med forældre og barn. Ellers kan den

ikke bruges til noget.

nene med det, man er ved at lave. Begge

parter skal forstå ordene og være enige

om deres betydning. Og det kan man

kun i en dialog. Man skal ikke bare sende

noter om eleven hjem – gode som dårlige.

Tænk på, hvor svært det er at skrive

en e-mail om alvorlige ting – nej, så

ringer man i stedet. I en så vigtig sam-

»

borgerne, og så er der ikke tid og råd til

det.”

Både Dorthe Kjerulf-Thomasen og Bo

Carl og går entydigt ind for, at der bør

være mindre bureaukrati i den off entlige

sektor, mere plads til selvstændig tænkning,

og mulighed for tid til at lederne

kan være leder.


F OTO : T H O M A S B I S G A A R D

Den enkelte lærer vil have mere til kerneopgaven: at undervise skolebørnene.

”Det tager tid at gøre et godt stykke

arbejde. Timer som man er nødt til at

afsætte penge til. Det håber jeg, at

man vil indse,” siger Asta Rasmussen.

» tale vejer man jo sine ord og afl æser

folks reaktioner,” siger Asta Rasmussen.

Hun savner mulighed for at udøve den

vejlederrolle, som synes at være ideen

bag planerne.

”Hvad med dem, der har brug for ekstra

opbakning? Dem uden de store ressourcer?

Man vil jo meget gerne prøve

at bryde den sociale arv, men det tager

tid. Så prøver man at bøje reglerne, så

det hele ikke ender i skriftlighed. For

man må mødes et sted,” fastslår hun

og understreger her essensen i hendes

virke som lærer: samarbejdet.

En fælles kontrakt

”Hvis man sætter skoletid af, så ville

elevplanerne være et godt redskab. En

uge forår og en uge efterår med dobbeltlærer,

hvor klasselæreren kan tale

med hver elev og sammen udarbejde

en plan for elevens mål. Det ville være

givtigt.”

Det lyder som en slags fælles kontrakt?

”Ja, den sendes hjem til forældrene i så

god tid, at de har tid til at tale med deres

børn om den før skole-hjemsamtalerne.

De 20 minutter, som vi har nu, er bare

ikke nok. Jeg ville mene, at 45 minutter

var meget mere passende, hvis man skal

rundt om alle de forskellige fag og også

om elevernes personlige udvikling.”

Plads til ambitioner

Hvordan har din skoleleder tacklet dine

tanker?

Skolelederen har faktisk besluttet at

i fi re dage, to gange om året, skal der

være tre lærere på to klasser, så det er

muligt at fi nde tid til ordentlige samtaler.

Det synes jeg er en start.”

”Jeg er 60 år til maj, og så har jeg tænkt

mig at gå på efterløn. Jeg kan lide mit

job, og jeg har haft rigtig mange gode

oplevelser, men hvis jeg skal leve op til

mine egne forventninger, så er det hårdt

arbejde,” siger Asta Rasmussen. Hun er

ærgerlig over, at det skal være sådan:

”En sagde en gang til mig, at ’man kan

jo ikke altid lave sit job til 11 eller 13, så

må man nøjes med 7’. Hvad er det for

noget at sige?! Jeg vil ha’ lov at gøre et

godt stykke arbejde. Man bliver jo sur

og ked af det, når man ikke kan få lov

at lave et godt stykke arbejde. Man skal

have lov til at have ambitioner, og kunne

lave et ordentligt arbejde.”

Mener du, at det er okay at bryde reglerne,

hvis det betyder, at arbejdet bliver

bedre?

”Det er absurd, at den gode leder lige

nu er en, der bryder reglerne. Den der

ikke vil, går ned med fl aget. Ledere skal

kunne bøje paragraff erne, og ikke bare

gå efter reglerne,” siger Asta Rasmussen.

Hun håber på, at Bertel Haarder vil

komme til fornuft.

TILLIDSR E FO R M

ELEVPLANER OG

UDDANNELSES-

PLANER

Med regeringens nye tiltag med elevplaner

arbejder folkeskolen nu med i alt tre

overlappende dokumentationsværktøjer

for eleverne faglige udvikling.

Elevplan

Fra og med skoleåret 2006/2007 skal alle elever

i folkeskolen have en skriftlig elevplan som skal

indeholde oplysninger om den løbende evaluering

i alle fag. Elevplanen skal desuden indeholde

oplysninger om, hvordan skolen vil følge op

på evalueringsresultaterne, herunder resultaterne

af de kommende obligatoriske nationale test.

Elevplanen kan også indeholde oplysninger om

eventuelle aftaler om forældrenes og elevens medvirken

til, at eleven når de opstillede læringsmål.

Elevplanen skal være skriftlig og den skal udleveres

til alle forældre.

Uddannelsesbog

Foruden en elevplan skal der for den enkelte elev

fra 6. klassetrin udarbejdes en uddannelsesbog.

Uddannelsesbogen skal udarbejdes af eleven i

samarbejde med forældre og skolen, og justeres

løbende indtil eleven forlader folkeskolen.

Uddannelsesbogen skal indeholde en meget

lang række af temaer, som fx valg af 2. fremmedsprog

i 6. klasse, valg af valgfag i henholdsvis 7. og

8. klasse samt eventuelt valg af tilbudsfag og valgfag

efter 9. klasse.

Uddannelsesplan

På 9. klassetrin skal der derudover udarbejdes en

uddannelsesplan for hver enkelt elev, hvori elevens

mål for uddannelse efter grundskolen eller

efter 10. klasse skal fremgå. Uddannelsesplanen

erstatter egnethedserklæringen.

Uddannelsesplanen udarbejdes i et skema, der

blandt andet skal indeholde elevens præsentation

af sig selv, elevens valg af ungdomsuddannelse

En stor byrde

Både elevplanen, uddannelsesbogen og uddannelsesplanen

er en meget stor skriftlig byrde for

den enkelte skolelærer, som tager enormt meget

tid fra den egentlige undervisningstid.

Udarbejdelsen af tre ”planer” kan hurtigt blive

noget, der bare skal overstås, og en ”procedure”,

der bare følges uden at skelne til den enkelte elevs

behov. Endvidere kan de tre planer virke forvirrende

og meget at forholde sig til som forældre.

Hvis vi kunne bestemme:

I stedet for tre planer burde der laves én fælles

uddannelsesplan. Dette vil skabe klarhed og

mindre forvirring og mindre administrativt arbejde.

Den enkelte lærer vil have mere til kerneopgaven

– nemlig undervisning af skolebørnene.

7


TILLIDSR E FO R M

8

AFSLØRINGER

OG ENKELTSAGER

Bliver vi alle til Big Brothers i fremtiden?

FÆLLEDGÅRDEN, STRANDVÆNGET og

Bostedet Sjælør.

De tre institutioner har alle det til fælles,

at deres fejl og mangler blev udstillet

for verden ved hjælp af skjulte optagelser.

I takt med at medierne udvikler sig,

og de mobile medier bliver mere og mere

avancerede, kan alle og en hver gøre det

samme: fi lme sig selv, sine medarbejdere

eller sine pårørendes oplevelser, sætte det

på en blog, og derfra se lavinen rulle. Men

spørgsmålet er, om vi vil se mere eller mindre

til det skjulte – om vi vil begynde at

overvåge hinanden mere end nu?

Udfordrer etikken

Ifølge lektor ved Syddansk Universitet

Peter Bro, er det et både og.

”De nye medier gør mediebilledet mere

vidtfavnende og fi ntmasket, så det fanger

alle de problemer – stor som små – der

måtte være i samfundet. Fordi alle, der er

udstyret med en PDA eller en avanceret

telefon, nu kan dokumentere og producere,

så er der også meget mere materiale til

rådighed for nyhedsredaktørerne. Og det

udfordrer den journalistiske etik. Lige nu

må man tage stilling til, om man ville bruge

borgerjournalisternes billeder og ord, ved

fx trafi kuheld. For hvis de ikke gør, så står

der en underskov af nye formidlere klar.”

Udviklingen kan dog være problematisk:

”Så længe det er journalisterne, der overvåger,

så er det stadig folk med en faglig

etik, der kan stilles til ansvar. Men det er

almindelige mennesker jo ikke underlagt.

Det bliver den helt store udfordring.”

”Samtidigt ved vi, at folk bliver påpasselige,

hvis de ved, at de overvåges. At man

civiliseres, så at sige, er godt, så folk i off entlige

embeder opfører sig ordentligt. Men er

det hensigtsmæssigt, hvis samfundet som

sådan bliver disciplineret?”

Høj etik hos bloggere

Ifølge mangeårige blogger og medstifter

af fi rmaet Social Square, Trine Maria

Kristensen, er der blandt bloggere en høj

etik og stor grad af selvjustits:

”De banker jo hinanden på plads, og

luger ud blandt dem, der ikke er konstruktive.”

Der er i øjeblikket 20 millioner blogs, og tallet vokser eksplosivt. Det er et oplagt medie

for off entliggørelse af private optagelser af næsten hvad som helst. Her ”happy slapping”.

Derfor ser Trine Maria Kristensen muligheder

for, at demokratiseringen vil

have den positive eff ekt, at den rykker

ved danskernes opfattelse af normalitet:

”Medievirkeligheden med studier og styling

og indstuderede 10 sekunders replikker,

der nærmest gør alle til trænede dyr, er

jo ikke virkeligheden. Vi ved jo godt selv, at

hvor der er mennesker, vil der også være

fejl. Måske vil det gøre os en tjeneste, hvis vi

åbnede helt op,” spørger hun. Og den opfattelse

deler Peter Bro. Begge er enige om,

at det vil være en kontrastfyldt oplevelse:

Kan flytte holdninger

”Men måske ville det afhjælpe den nuværende

plastikopfattelse af den off entlige

sektor,” siger Trine Maria Kristensen:

”Det ville da være rart, hvis der var en

digital kontakt til plejehjemmet. Lige nu,

har man jo kun et sporadisk indtryk af

det off entlige. Når man kommer på besøg,

bliver syg eller ser en udsendelse på

tv. Hvis vi skal have et vidensamfund baseret

på kreativitet, så er der brug for nye

redskaber og nye samarbejdsformer,”

siger Trine Maria Kristensen.

”Samtidig med, at man åbner op for

voyeurismen, åbner man jo også op for

andre menneskers input. Og åbner man

op, må man også lytte.”

Sagerne skal rejses

Hverken Peter Bro eller Lennard Højberg,

der er lektor i medievidenskab på

De nye medier gør det muligt for alle at

fotografere overalt. Det åbner op for

skandaler og voyourisme – men giver

også mulighed for at få mere viden.

Københavns Universitet, mener dog, at

blogsne i sig selv kan være udslagsgivende,

fordi en pårørende har fi lmet en

grum episode:

”Det kræver at de gamle medier tager

sagen op før den kan få politisk indfl ydelse”,

siger Lennard Højberg. ”Vi har jo over

20 mio. blogs nu her, men de fl este har

meget få læsere. Men da journalisterne i

højere og højere grad laver research på

nettet kan de små hverdagsblogs pludselig

lande i søgelyset, når søgemaskinerne

trækker dem frem. Og så kan sagen rulle.”


FOTOS : A XEL S CHÜT T, S C ANPIX

To radikale folketingsmedlemmer

forklarer om baggrunden for – og

indholdet i – det radikale udspil

om en tillidsreform i den off entlige

sektor.

EFTER AFSLØRINGERNE I TV2 af forholdene

på en afdeling på institution Strandvænget

i Nyborg, udtalte socialministeren

i en pressemeddelelse bagefter, at: ”Jeg

synes det her er en anledning til at se på,

hvordan tilsynet egentlig er (…) der nu

bliver stillet krav til de her store institutioner

om, at der skal laves en udviklingsplan.

Vi bliver nødt til at have vished”. En enkelt,

hårrejsende tv-dokumentar aftvang altså

straks 1) detaljerede statslige beskrivelser

af, hvordan et tilsyn skal udføres, og 2) krav

om udviklingsplaner.

Bureaukratiske planer

Marianne Jelved, er tilsyn og udviklingsplaner

ikke meget godt?

”Det er ikke selve ideen om tilsyn, der er

noget galt med, det er alt det bureaukrati,

det medfører. Plejehjemmene er fx lige nu

underlagt 3 årlige tilsyn. For hvert tilsyn skal

der udfærdiges en rapport, som derefter skal

i høring. Rapporten skal så godkendes og

sendes til ministeriet, hvorefter der skal laves

udviklingsplaner – samtidig med, at plejehjemmet

jo også skal fungere som hjem for

ældre. Hvornår skal man have tid til at implementere

og lære af sine fejl, hvis man hele

tiden skal udfylde rapporter til ministeriet?”

”Lad os starte med det, vi ved virker, i

stedet for at skabe fl ere regler og målestokke.

Det bureaukrati, som efter sigende

skal give os alle tryghed og tillid til det offentlige,

er i virkeligheden en stor mistillidserklæring

til de off entlig ansatte. De

bliver afstraff et kollektivt. Hver gang en

institution fejler, så skal det gå ud over alle

institutioner i hele landet, som så får pålagt

yderligere mængder af papirarbejder”, siger

Marianne Jelved.

”Det handler jo om, hvorvidt den borger,

der modtager hjælp eller støtte, er tilfreds.

Ikke om, hvorvidt vedkommendes sagsbehandler

har opfyldt minimumskravet. Vi vil

give sagsbehandlere og hjemmehjælperen

rum og tid til at udføre deres arbejde med

udgangspunkt i vedkommendes uddannelse

og borgerens behov.”

Kulturrevolution

En ting er, at Det Radikale Venstre gerne vil

have faglighed og mere uddannet personale,

men partiet kan jo ikke sikre, at dette sker ude

i kommunerne? Johs. Poulsen, der i mange

TILLIDSR E FO R M

KOLLEKTIV

MISTILLID

Kørestole-ræs på

stranden syd for

Århus. En tillidsreform

handler om at

tage udgangspunkt

i, hvorvidt den borger,

der modtager

hjælp eller støtte,

er tilfreds. Ikke om,

hvorvidt vedkommendessagsbehandler

har udfyldt

x antal rapporter.

år har været udvalgsformand i Herning kommune,

siger:

”Nej, vi kan ikke tvinge kommunerne til at

gøre bestemte ting! Det ville jo være i mod alt

det tillidsreformen handler om. Vi vil netop

ikke gå ind og detailstyre kommunerne. Vi vil

have sat i gang i en kulturrevolution i folks hoveder.

Som det er lige nu, så sidder de lokale

politikere mange steder og ser på budgettet,

hvorefter de skærer en uddannet medarbejder

fra for at få råd til to ufaglærte. Det

giver fl ere hænder, men det giver ikke bedre

kvalitet i pasningen. Jeg tror, at institutionerne

godt kan se nytten af kvalitet frem for

kvantitet.”

”Vi skal turde se på den off entlige sektor

med tillid. Og det kræver at man ser det

hele anderledes. Fra budgetansvar til ansættelsesforhold,

personalepolitik til krav

– hele måden vi som borgere tænker på

det off entlige.”

”En eff ekt af de tre radikale grundlove skulle

gerne være mere livskvalitet for dem, der

arbejder i systemet, og dem, der hjælpes af

det. At vi så samtidig får mindre stress, færre

sygedage og både kan fastholde og tiltrække

medarbejdere til at løfte vores fælles opgaver,

er jo en stor gevinst i sig selv.”

De brådne kar

Hvorfor viser I så stor tillid til medarbejderne?

Kan I ikke risikere, at I blot lader de brådne

kar fortsætte – som vi har set det i de mange

programmer?

”Ansvaret for at institutionerne lever op til

politikernes krav, er jo i sidste ende kommunens.

Men det er op til de enkelte institutioner

selv at levere de bedste løsninger – og

dermed har de også ansvaret for hvordan. I

og med, at vi betoner ledelse så meget, ligger

der jo også, at god personaleledelse skal

sikre, at medarbejderne ikke brænder ud og

knækker halsen,” siger Marianne Jelved.

Turné rundt i landet

I marts og april måned drager fl ere af de

radikale politikere rundt i landet for at diskutere

den radikale tillidsreform. Off entlige

arrangementer i den forbindelse kan fi ndes

på radikale.dk

9


10

Bedre svar på

konkrete problemer

FOTO : H EINE ANDER SEN , BA M S C ANPIX

Camilla Hersom, medlem af Det Radikale

Venstres hovedbestyrelse og

forretningsudvalg, opfordrer partiet

til at forholde sig langt mere konkret

til de diskussioner, der foregår

mellem almindelige mennesker og

hos andre partier. De radikale løsninger

er ofte for abstrakte og overordnede,

mener hun

Af Karin Kaas, free lance journalist

HUN BRUGER IKKE VENDINGEN politisk

korrekt, men det er tæt på, når hun beskriver

radikal politik som en, der alt for ofte

bliver politikken for ”den gode samvittighedsfulde

lærer, gode samvittighedsfulde

offentligt ansatte eller det gode samvittighedsfulde

menneske alle andre steder.”

Det er Camilla Hersom, det handler om.

Ikke en hvilken som helst radikaler, men en

centralt placeret en af slagsen som medlem

af partiets hovedbestyrelse og forretningsudvalg,

tidligere folketingskandidat og kandidat

til Europaparlamentet, hvor hun var

nummer to på listen. Hun er også godt klar

over, at hun stikker næsen langt frem – og

De principielle, radikale holdninger kan på

en række områder ikke bruges i praksis, mener

Camilla Hersom. De er for abstrakte og forudsætter

nogle ting, som ikke er til stede i praksis

– f.eks. omkring to-sprogede børn i folkeskolen.

vælger derfor sine ord med omhu – når hun

kritiserer Det Radikale Venstre for at mangle

overbevisende svar, især på de politikområder,

hvor der stilles ufravigelige krav i forbindelse

med et fremtidigt regeringssamarbejde.

Manglen på svar oplever hun således

både på skole- og integrationspolitikken og

i forhold til den offentlige sektor.

Selv om hun kender Det Radikale Venstres

politik bedre end de fleste medlemmer,

opdager hun alligevel ofte, at hun

mangler svar, når familien, vennerne og

kollegaerne diskuterer helt konkrete problemer.

Det ærgrer hende, fordi hun er fuldstændig

enig i det principielle i politikken.

”Vores løsninger bliver ofte for abstrakte,

for overordnede og forudsætter forhold,

der ikke er til stede,” siger Camilla Hersom.

Hun bruger som et eksempel de problemer,

folkeskolen løber ind i, når den etniske

sammensætning bliver for skæv.

Der er ikke megen hjælp at hente i De

Radikales principielle holdning, nemlig af

”Visionen for vores folkeskole 2015 står og

falder med engagement, tillid og kreativitet.

For uden den smuldrer grundlaget for

folkeskolen som et mødested for alle slags

PORTR ÆT

børn”. Fakta er jo, understreger hun, at folkeskolen

ikke længere er mødested for alle

slags børn. I København, Århus og Odense

trækker velfungerende familier deres børn

ud, fordi de er bekymrede for niveauet, når

andelen af børn, der ikke har dansk som

førstesprog, bliver meget stort.

Radikal prototype

Selv er Camilla Hersom nærmest prototypen

på en radikal. Ung (35), veluddannet,

internationalt orienteret, bosat i Dyssegaardskvarteret

i Gentofte kommune med

en lige så veluddannet mand og to små

børn. Det er ikke hende, der oplever problemer

med integration af nydanskere, for der

er ikke nogen – hverken i kvarteret eller i

børnenes institution. Gentofte er ren ghetto.

Men selvom hun altså ikke står midt i problemerne,

forhindrer det hende ikke i at se

og acceptere, at problemerne faktisk godt

kan være reelle. Hun synes under alle omstændigheder,

at man skal tage dem alvorligt,

og at Det Radikale Venstre skal bevæge

sig ned fra de højere luftlag og deltage

konkret i de diskussioner, der optager både

befolkningen og andre politiske partier.

Ressourcestærke flytter

”Vi bliver nødt til at erkende, at der er hårfine

balancer for, hvor stor andelen af børn,

der ikke har dansk som førstesprog, kan

være. Ellers flytter de ressourcestærke forældre

deres børn. Man kan ikke forlange af

folk, at de skal bruge deres børn som sociale

eksperimenter, og vi kan ikke bare sige:

det går nok. Der er masser af eksempler på,

at det går fint, men statistikken taler sit tydelige

sprog om fravalg af folkeskolen. Derfor

er vi nødt til at finde en eller anden form

for rimelig fordeling,” siger Camilla Hersom.

Det er blandt andet det svar, hun efterlyser.

Men ikke det alene. Hun synes også,

Det Radikale Venstre kommer alt for let om

ved partiets afvisning af test i folkeskolen.

Ja til test i skolen

”Hvis alle andre diskuterer, hvordan vi måler,

hvad vi får ud af folkeskolen, så nytter

det ikke noget, at vores eneste svar er, at vi

skal give større tillid til lærerne, og de skal

have lov til at bruge deres faglighed. Der

findes masser af gode lærere, men der findes

altså også dårlige.”

“Selvfølgelig skal folk skal have friheds-


FOTO : CL AUS B J Ø R N L AR SEN , S C ANPIX

Camilla Hersom har lukket døren bag sig for en karriere i Folketinget eller Europaparlamentet

for at være Forbrugerrådets formand. Hun udelukker dog ikke et come

back senere, og hun er aktiv internt i partiet som medlem af Forretningsudvalget.

rettigheder og lærerne skal have lov til at

udfylde det rum, de er i. Men jo mere frihed,

man giver folk, jo mere er man også

nødt til at følge op på, om de rent faktisk

også leverer det, de skal. Det vil sige, at

man er nødt til at parre politikken med et

gennemtænkt evalueringssystem, og der

har vi ikke noget svar,” siger hun.

Fra EU til forbrugerpolitik

Det er internt i partiorganisationen, Camilla

Hersom forsøger at påvirke den radikale

politik. Ikke i frontlinjen – for øjeblikket i

hvert fald. Da hun i foråret 2006 blev valgt

som formand for Forbrugerrådet, trak hun

sig samtidig som folketingskandidat for Det

Radikale Venstre, og hun har også meddelt,

at hun ikke igen stiller op til Europa-Parlamentet.

Det gjorde hun i 2004, og hun står

i dag som førstesuppleant til Anders Samuelsen.

Men hun har også meldt klart ud, at

hun ikke tager til Bruxelles, hvis hans plads

bliver ledig før tid. Ingen af disse poster er

forenelige med jobbet som arbejdende bestyrelsesformand

for forbrugerne.

”Det er helt rimeligt. Det skal være tydeligt,

hvornår jeg udtaler mig som politisk

kandidat, og hvornår jeg er Forbrugerrådsformand.

Det nytter ikke, der er slinger i

valsen.”

Men Europapolitikken er hendes hjertebarn,

ingen tvivl om det. Og hun lægger

også stor vægt på, at hun netop ikke har

sluppet den del af det politiske arbejde.

Forbrugerpolitikken har en meget stærk

europæisk side, og det var også ad den vej,

hun overhovedet blev interesseret i forbrugerpolitik.

Dybest set er det hendes partipolitiske

Europa-arbejde, der har ført til den

post, der nu forhindrer hende i at stille op.

”Jeg arbejder stadig politisk. Bare ikke partipolitisk.

Og der er jo heller ikke 100 kilometer

fra det, Forbrugerrådet mener, til det, Det

Radikale Venstre mener om forbrugerpolitik.

Så jeg befinder mig enormt godt med det.

Jeg synes, det er et væsentligt område, og

jeg ser det som min opgave som formand at

gøre opmærksom på, at forbrugerpolitikken

er principiel også. Den skal ikke bare appellere

til vores bevidstløse forbrug. Det er ikke

mere, men mere bevidst forbrug, der er Forbrugerrådets

hovedformål”.

Super-privilegeret

Hun kalder sig selv et af de superprivilegerede

mennesker, der har fået mulighed for

at gøre sin store interesse, nemlig politik,

til sin levevej. Samtidig er hun godt klar

over, at posten er til låns, og man får hende

derfor heller ikke til at sige aldrig mere

partipolitisk arbejde.

Om det så bliver europapolitisk er straks

mere tvivlsomt. Hendes private situation

har ændret sig siden 2004, hvor hun kun

havde et barn og en klar aftale med manden

om, at de skulle flytte til Bruxelles, hvis

hun blev valgt. Hun vurderer ikke, at det

i dag vil være foreneligt med et familieliv

med to små børn og med en mand, der er

et andet sted i sin karriere end for tre år

siden.

Helt afvise tanken, vil hun dog ikke:

”Mine børn bliver jo også store engang.”

Politik skal være lettere

Fra sin radikale tillidspost har hun andre

mærkesager end at tydeliggøre partiets

politik. Hun ser det som en vigtig opgave

at reorganisere det politiske arbejde, så

flere medlemmer af partiet vil tage det

afgørende skridt fra passivt til aktivt medlemskab.

Hun ønsker det politiske arbejde udviklet,

så det bliver mere netværksagtigt og

ad hoc. Hun tror på, at mange gerne vil bidrage

på enkeltområder, som interesserer

dem særligt, eller hvor de har specialviden,

uden at det er ensbetydende med, at de vil

bruge masser af tid i netop det udvalg, der

arbejder med det spørgsmål.

”Vi får ikke nok ud af medlemmerne. Der

findes folk med masser af viden og ressourcer

i baglandet, som jeg tror, vi kan motivere

til at være aktive på udvalgte områder. Det

kræver bare, at det bliver synliggjort for dem,

hvor de kan være det,” siger Camilla Hersom.

Børn og politik

Det er ikke et fuldtidsarbejde at være bestyrelsesformand

i Forbrugerrådet, hvad

der passer hende fint.

Den yngste datter var kun fire måneder,

da formandstilbuddet kom midt i barselsorloven.

Men heldigvis var Camilla Hersoms

mor netop gået på efterløn, så hun

har stået for pasningen.

For Camilla Hersoms mand har ikke

holdt orlov, selvom hun er ”stor tilhænger

af mandlig barselsorlov”. Planen var, at

orloven, udover at passe datteren, skulle

bruges til politisk arbejde, ligesom det var

tilfældet med den første datter, hvor mor

lige klarede Europa-valget.

Men skæbnen ville altså, at hun i stedet

blev formand for Forbrugerrådet, og hun

ser det som et meget stort privilegium

og en luksus, at hun med det job selv kan

tilrettelægge sin dag og sætte grænserne

for arbejdet. Så vidt hendes ”protestantiske

arbejdsetik” altså tillader det.

11


12

-bruger alle brikker

Kan man være

imod kvalitet og tillid?

Af Andreas Steenberg,

landsformand for Radikal Ungdom

REGERINGEN FORSØGER at vinde over

Helle Thorning ved at love mere kvalitet i

den offentlige sektor. Endda uden at bruge

flere penge eller ved at ansætte flere medarbejdere.

Det lyder spændende, men specielt

interessant bliver det at se forslagene.

Det samme kan man sige om vores bud på

reform af den offentlige sektor – tillidsreformen.

Ligesom det er svært at være imod

kvalitet, er det også svært at være imod tillid.

I hvert fald hvis man er radikal.

Hvis man ser på de seneste ubehagelige

sager fra for eksempel Strandvænget i Nyborg

kan man se, at de økonomiske resurser

var der, ligesom der var planer for hver

Redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til redaktør Asser Gregersen på

asser@radikalungdom.dk – deadline for næste nummer er: 19. marts 2007.

enkelt beboer, som også blev kontrolleret.

Så det lader ikke til, at kontrol eller flere ansatte

er løsningen. Det samme så man med

kræftsagen; der var penge og masser af

krav fra Lars Løkke. Alligevel gik det galt. Så

der må mangle noget helt andet end økonomi

og kontrol i den offentlige sektor.

JEG SYNES ET LED af vores offentlig sektor

politik må omhandle, hvad der så skal til.

En idé kunne være at indføre en offentlig

lederuddannelse, som kunne være en

overbygning for folk med en bachelor, men

også sygeplejersker, lærere, pædagoger og

andre, der skal lede institutioner i den offentlige

sektor.

Derudover bør man se på, om de offentligt

ansattes uddannelse over en bred kam

er god nok til, at de kan opfylde de enorme

krav, som befolkningen stiller. Den øgede

fokus på uddannelse bør også efterfølges

af en uddelegering af ledelseskompetencer.

Det kan ikke passe, at man som offentlig

leder ikke må lede, men blot følge administrative

regler fra kommunen, regionen

eller staten.

I RU ser vi frem til, hvad Det Radikale

Venstre, regeringen og andre kommer

med af forslag til en bedre offentlig sektor.

Sikkert er det, at flere penge og visioner

kun virker, hvis offentligt ansatte får lov og

kompetencer til at udføre deres arbejde og

bruge pengene bedst.

RU • Ny Kongensgade 18 5.tv • 1557 København V • tlf. 33 13 02 31 • ru@radikalungdom.dk • radikalungdom.dk

30 år for Middelfart

16. FEBRUAR VAR DER RECEPTION for

Niels Helveg Petersen i Middelfart. Anledningen

var, at den forhenværende radikale

udenrigsminister og gruppeformand i 30

år har været folketingsmedlem, valgt i den

vestfynske kreds.

FOTO : K I M F. M I CHAEL SEN

Går glip af værdifuld natur

DER ER BRUG FOR LANGT FLERE nationalparker, som kan give alle danskere

adgang til uspoleret natur. Det mener miljøordfører Johs. Poulsen:

“Naturen er reelt presset fra flere sider. Både arealmæssigt og diversitetsmæssigt.

Det Radikale Venstre har længe argumenteret for en langt mere målrettet indsats

over for naturen, og vi ser nationalparker som et muligt første skridt til en samlet

dansk plan for områder der skal bevares, udvikles og overgå til naturformål.”

Mere end 3.000 arter er optaget på listen over truede arter i Danmark. Flere

hundrede er allerede forsvundet gennem de seneste generationer og mere end

600 arter er i akut fare for udryddelse. Derfor mener Johs. Poulsen, at vi brug for

hurtige og effektive våben i kampen for bedre naturvilkår.

Udviste børn bør behandles i Danmark

TV2 VISTE I FEBRUAR DOKUMENTARFILMEN “De udviste børn” om forholdene

for de traumatiserede familier, der er blevet sendt retur til en usikker fremtid

i Kosovo. Hvis ministeren ikke løser problemet, vil Det Radikale Venstre have kosovarerne

til Danmark.

“Hvis man bare sender penge til Kosovo, som ministeren foreslår, så ændrer

det ikke på, at der stadig mangler lægefagligt personale i landet. For det andet

må vi stadig kræve, at de 140 kosovarer, som stadig er i Danmark, at de ikke bliver

udsendt, før der er fuldstændig klarhed over situationen i Kosovo,” udtaler Simon

Emil Ammitzbøll.

Han foreslår helt konkret, at hvis problemet ikke løses, så skal kosovarerne have

lov til at komme midlertidigt til Danmark for at få behandling.


Af Bente Dahl, MF

DET RADIKALE VENSTRE har stillet

forslag om et øget pensionstillæg til

folkepensionister som led i den ”livsfasepolitik”,

der er omtalt i Radikal Politik

nummer 1-2007. Da jeg har fået en del

henvendelser, som tyder på, at jeg ikke

har været tydelig nok i mine bemærkninger

i den anledning, skal jeg hermed

uddybe tankerne bag forslaget.

Hovedtanken er at fl ytte et millardbeløb

fra primært forskellige ældreydelser,

som går til alle over 65 år, over til et øget

pensionstillægget. Pensionstillægget er

en behovsbestemt ydelse.

Der er ca. 800.000 folkepensionister i

Danmark. Omkring hver tiende pensionist

har stort set ingen opsparing eller

formue. Vore beregninger viser, at som

det er nu, tildeles de ca. 800.000 pensionister

et stort millardbeløb hvert år

fordelt på forskellige former for aldersbetingede

ydelser, som eksempelvis

boligydelser, varmehjælp, helbredstillæg,

mimrekort osv. Disse ydelser fordeles

bredt blandt folkepensionisterne,

og de er kun i mindre grad behovsbestemt.

Med det radikale beslutningsforslag

vil de nuværende pensionsmidler blive

mere målrettet mod de fattigste pensionister,

som i dag har svært ved at få

hverdagen til at hænge sammen. Omlægningen

vil især være til fordel for de

svagest stillede pensionister, som ingen

opsparing har (omkring 100.000).

Mindre bureaukrati

Samtidigt vil den bureaukratiske måde

at administrere penge på i form af særregler,

blive afl øst af et enstrenget system,

der er meget enklere i sin opbygning.

NU: Pensionister skal søge om diverse

ydelser, der skal udfyldes skemaer, som

nogen skal kontrollere og nogen skal

fordele bolighjælp, varmehjælp, helbredshjælp,

transporthjælp, tandlægehjælp,

fj ernsynshjælp osv. samt sørge for

at udbetale pengene til pensionisterne

FREMOVER: Alle midlerne bliver fordelt

via pensionstillægget, som er ét system.

Derefter kan folkepensionisten selv be-

En omlægning af de mange pensionstilskud

skal sikre fl ere penge til de fattigste

pensionister. Det vil give den enkelte

større valgfrihed og spare bureaukrati.

Øget pensionstillæg

målrettet de fattigste

stemme, om pengene skal bruges til et

bad hver dag, til medicin, til helbredshjælp,

til varmehjælp, fj ernsynshjælp eller

andet efter eget individuelt behov.

Tvungen opsparing

Man kan altid diskutere, om det er fremmende

for motivationen til opsparing, at

man som pensionist får færre off entlige

midler, hvis man selv har gjort en indsats

for at samle sammen. Men de off entlige

midler vil altid ligge på et relativt lavt

niveau. Off entlige midler skal få os til at

overleve på et anstændigt niveau, men

det kan ikke være meningen, at off entlige

midler skal medvirke til luksus – det

kan derimod egne opsparede midler

medvirke til.

I øvrigt må vi have indført en tvungen

pensionsopsparing for alle igennem

hele livet. Det er der fl ere fordele

ved. Dels får alle mere at gøre med i perioden

efter arbejdslivet, dels er vi ude

over diskussionen om det motiverende

i at spare op til det. Øvelsen går nu ud

på at fi nde måder for opsparing, der er

retfærdig.

13


14

Den politiske interesse blandt ”almindelige

mennesker” er omtrent

lige så stor, som respekten for den

politiske praksis i de etablerede partier

er lille. Hvad kan og vil et parti

som Det Radikale Venstre gøre ved

det?

Af Mette Bock

REDAKTØR LARSEN HAR BEDT mig uddybe

en kronik, som jeg havde i Politiken

i februar. Heri peger jeg på partiernes

rustne tilstand. Synspunkterne blev – som

forudsagt i kronikken – undsagt af en række

politikere, der befi nder sig godt i det

nuværende system.

Mine synspunkter er ikke resultatet af

en dyb analyse, men bygger på det, jeg

har lyttet mig til gennem mange års foredragsvirksomhed.

Omkring 100 gange om

året diskuterer jeg politik og samfundsudvikling

i forsamlingshuse, i loger, på virksomheder

og i foreninger af enhver art.

Det har slået mig, at den politiske interesse

er omtrent lige så stor, som respekten

for den politiske praksis i de etablerede

partier er lille. Det har gjort indtryk. For

demokratiet er ikke Guds gave til hverken

danskerne eller andre folkeslag. Det skal

plejes og udvikles, hvis det skal være levende

og med rette kunne betegnes som

et folkestyre.

Rustne

partier

og raske

individualister

Vælgerne oplever politikerne som disciplinerede fl okdyr, som retter ind efter en politik, der designes af meningsmålinger, opinionsundersøgelser,

segmentanalyser og i sidste ende partitoppen.

Disciplinerede flokdyr

Hvad efterspørger vælgerne så? De efterspørger

myndige politikere, der har viljen

til at lytte til det gode argument, lysten til

at kæmpe for deres personlige holdninger

og evnen til at fi nde pragmatiske løsninger

i fællesskab med politiske modstandere.

Hvad siger vælgerne, de oplever? De oplever

disciplinerede, politiske fl okdyr, som retter

ind efter en politik, der designes af meningsmålinger,

opinionsundersøgelser, segmentanalyser

og i den sidste ende partitoppen.

Disse vælgere tager muligvis fejl. Men

det er altså deres oplevelse, og resultatet

er, at de på ingen måder føler sig tiltalt af at

engagere sig i traditionel partipolitik og slet

ikke til at melde sig ind i et politisk parti. For

så sælger man jo sin sjæl og sin fri vilje. Man

skal købe ”hele pakken” og bliver dermed en

smule odiøs. Hvor myndige borgere tidligere

frimodigt bekendte deres politiske tilhørsforhold,

har myndige borgere i det postmoderne

samfund travlt med at understrege, at

de ikke er medlem af et politisk parti.

Vælgere elsker individualister

Med overgangen til et individualiseret vidensamfund

er vælgerne blevet troløse, og

partierne er blevet catch-all partier, der fi sker

stemmer over alt. Dermed er der betydelig

risiko for, at politik, i kampen om de udisciplinerede

vælgere, reduceres til det, der kaldes

designerpolitik: det er ikke myndige mænd

og kvinders holdninger, der former politikken,

men derimod spindoktorer og markedsanalytikere,

der designer politikken på baggrund

af opinionsundersøgelser, fokusgrupper og

analyser af blå, røde og grønne segmenter.

Og når først den politiske linje er fastlagt,

retter de folkevalgte lydigt ind, bortset

fra enkelte løsgående missiler, der i det

etablerede system opleves som enormt

besværlige og ofte beskyldes for at be-

Det er på tide også at se på, hvordan vi

rekrutterer de mennesker, som skal styre

landet, mener Mette Bock.


drive partiskadelig virksomhed. Men vælgerne

elsker dem!

Vælgerne bryder sig ikke om, at politik

bliver en vare, der skal markedsføres og

sælges. De bryder sig ikke om at blive gjort

til kundegrupper og segmenter, og de har

sjældent respekt for politikere, der trods

personlig viden, indsigt og stillingtagen lader

sig adfærdsregulere af pressechefer og

partitop, for nu at sige det meget direkte.

Forkølede partisoldater

Men hvad kan der gøres? For det første synes

jeg, at vi skal se på systemniveau. Eksempel:

på alle andre områder i samfundet gennemføres

der i disse år enorme reformer. Det

er på tide også at se på, hvordan vi rekrutterer

de mennesker, som skal styre landet.

Det opleves f.eks. som en parodi, at det

er under 5 procent af vælgerne (partimedlemmerne),

der i form af 8-10 forkølede partisoldater

på opstillingsmøderne bestemmer,

hvem vi kan stemme på. Det er ingen

oplagt løsning på det problem – men skulle

vi ikke tag fat på en debat om, hvordan vi

skaber fornyelse?

Mindre partidisciplin

For det andet skal vi se på adfærdsniveau.

Eksempel: partidisciplinen har gennem utallige

år været et praktisk og nyttigt redskab,

men det aftvinger nul respekt hos de individorienterede

vælgere, der ikke kan lide

fl okmentalitet. Det ses jo tydeligt, at politikerne

grupperer sig på tværs af eksisterende

partiskel i de få afstemninger omkring såkaldt

”etiske” spørgsmål, hvor de ”stilles frit”.

Det aftvinger respekt.

Det er muligvis en naiv utopi at forestille

sig, at partierne kan udvikle sig til at

blive løse netværk, der ganske vist har et

menneske- og samfundssyn som fælles

udgangspunkt, men i øvrigt tillader såvel

partimedlemmer som folkevalgte at tage

selvstændig stilling i konkrete spørgsmål.

Det fordrer en helt anden politisk praksis,

der skaber nye, store udfordringer. Men

hvis ikke partier og vælgere skal fj erne sig

endnu mere fra hinanden, må vi tage debatten

om nødvendige reformer i de politiske

systemer og den politiske praksis.

Det vil ikke true demokratiet – men

tvært imod styrke dets forankring i det

folk, hvorpå det bygger sin legitimitet.

METTE BOCK er cand.scient.pol. og mag.

art. i fi losofi . Hun var næstformand for Det

Radikale Venstre i en kort periode i efteråret

2001, inden hun meldte sig ud for at blive

chefredaktør på JydskeVestkysten.

Nye partier på vej

Uddrag af Mette Bocks kronik i Politiken 7. februar

I SVAGE STUNDER FÅR MAN den tanke, at vi i virkeligheden kunne nøjes

med et enkelt medlem af Folketinget for hvert parti, der opnår repræsentation.

Denne person skulle så udstyres med det antal stemmer, som

det seneste folketingsvalg berettigede til. Folketingsmedlemmerne stemmer

jo alligevel som kvæg i fl ok efter anvisningen fra partiledelsen.

...

DEN VOKSENDE AFSTAND mellem de stivnede partier og en verden,

der forandrer sig med enorm hast, kan føre til et snigende sammenbrud

i det politiske system, medmindre partierne formår at forny sig, så deres

organisationsform og politiske praksis bliver mere tidssvarende. Det vil

næppe ske indefra. Men et eller fl ere helt nye partier, der tør agere anderledes,

kan udfordre systemet.

...

LAD OS FORETAGE LILLE tankeeksperiment. Forestil jer, at alle medlemmer

af Folketinget blev stillet frit og helt på ny skulle søge ind i et netværk

med ligesindede folketingsmedlemmer. De ville i så fald formentlig gruppere

sig helt anderledes end i dag:

De konservative ville dele sig i de værdikonservative, der har en social profi l,

og de klassisk konservative, der orienterer sig mod de bedst stillede i samfundet.

Venstres folketingsgruppe ville dele sig i Højskolevenstre og Handelshøjskolevenstre.

Socialdemokraterne ville dele sig i de gamle arbejderorienterede

og de unge liberalt orienterede socialister. De radikale ville splittes mellem

den nye caff elatte-generation og de gamle pragmatisk orienterede socialliberale.

SF ville splittes i to grupper, hvor den ene ville søge regeringsindfl ydelse

og den anden ville stå fast på klassisk socialistisk oppositionspolitik. Og endelig

er der så Dansk Folkeparti, der ikke vil splittes – fordi partiet paradoksalt

nok, som det nyeste parti, har den stærkeste partidisciplin af alle.

...

I FOLKETINGET VIL DET – eller de – nye partier udfordre den traditionelle

praksis. Hvis vi forestiller os, at et nyt parti får ti medlemmer, kunne

det måske stille med otte stemmer i et folkeskoleforlig, med fem stemmer

i et miljøforlig og med ti stemmer i et skatteforlig.

En sådan praksis vil møde enorm modstand og blive opfattet som en

politisk provokation – men den vil med tiden skabe en helt anden og

langt mere tidssvarende debatform og arbejdsmåde.

Kan man forestille sig et velfungerende Folketing uden en ret høj grad af partidisciplin?

Mette Bock mener ikke, der er nogen anden vej frem, hvis demokratiet

skal fornyes i stedet for at ruste til.

15


16

OK at

gøre EUtraktat

mindre

Anders Samuelsen opfordrer Det

Radikale Venstre til at se pragmatisk

på, hvad der skal komme ud af

de kommende forhandlinger om at

genoplive EU’s Forfatningstraktat.

Af Bjarke Larsen

“VI SKAL VÆRE FLEKSIBLE og lydhøre – og

evt. acceptere et kompromis om en knap

så visionær traktat. Vi bliver nødt til at forholde

os til virkeligheden.”

Det siger Det Radikale Venstres medlem

af Europaparlamentet, Anders Samuelsen.

Han fortsætter:

“Debatten i Europa lige nu stiller vores

parti over for et dilemma: På den ene side er

vi svorne tilhængere af en traktat, som Frankrig

og Holland har sendt til tælling. På den

anden side kan et meget idealistisk forsvar for

EU-forfatningen betyde, at det nuværende

dødvande fortsætter langt ind i fremtiden.”

Kort tæt på kroppen

Forfatningstraktatens fremtid præger

dagligdagen i Europa-Parlamentet i disse

måneder. Parlamentarikerne holder tæt

kontakt til bl.a. deres nationale repræsentationer

i Bruxelles for at høre seneste nyt

om traktatens turbulente liv.

Alle medlemslandene har udpeget en

kontaktperson, der forhandler og afsøger

kompromiser på lukkede møder. Det tyske

formandskab har ønsket en proces, hvor

kortene bliver holdt tæt til kroppen, og

hvor meget få bliver inddraget.

”Den slags møder er ikke kønne set ud

fra en demokratisk betragtning, men de

kan være nødvendige for at forhindre, at

der forhandles gennem pressen. Det vil

Resultatet af det franske præsidentvalg kan

blive afgørende for, at EU-forfatningen udbygges

med et socialt kapitel eller om det skal pilles

elementer ud af den.

låse alle fast af frygt for at tabe ansigt, og

dermed bliver processen forhalet,” siger

den radikale EU-parlamentariker.

50-års jubilæum

Næste mærkedag er Europa-Parlamentets

debat om den såkaldte Berlin-erklæring.

Målet med erklæringen er at fastsætte fremtidens

pejlemærker og skabe et fundament

for det videre arbejde ved at se tilbage på

EU’s resultater. Berlin-erklæringen underskrives

25. marts, hvor man også fejrer 50-året

for Rom-traktaten – EU’s forløber.

Herefter vil tyskerne arbejde målrettet frem

mod sommerens topmøde mellem EU’s regeringsledere,

hvor den endelige tidsplan efter

planen skal præsenteres. Anders Samuelsen

har denne vurdering af, hvad der så sker:

”Bliver det en tidsplan, der strækker sig

over 4-5 år, er det reelt udtryk for, at parterne

står meget langt fra hinanden. Sigter tidsplanen

derimod efter, at forhandlingerne skal

afsluttes i løbet af det portugisiske formandskab

(efteråret 2007) eller senest i starten af

det slovenske formandskab (foråret 2008), er

en fælles forståelse inden for rækkevidde.”

En let barbering

Valget står i praksis mellem en let barberet

udgave af Forfatningstraktaten, som den ser

ud i dag, og en maxiudgave. Udfaldet af det

franske præsidentvalg kan blive afgørende

for valget, for den borgerlige kandidat, Nicholas

Sarkozy, har talt for en ”mini-traktat”.

Socialisternes kandidat, Segolene Royal, har

derimod foreslået at tilføje en social dimension

i traktaten – den mulighed har også den

radikale hovedbestyrelse stillet sig åben over

for. Hvis Forfatningstraktaten udvides med

en juridisk bindende social protokol, vil den

møde benhård modstand i England. Det er

derfor mere sandsynligt, at traktaten i givet

fald tilføjes en social erklæring af ren politisk

karakter, som englænderne om nødvendigt

kan få en ”opt-out”-mulighed på.

Væk med flag og hymne

Hvis der pilles i traktaten, er det også sandsynligt,

at man ”sletter” nogle mere symbolske

dele af Forfatningstraktaten, som fx

flaget og den fælles hymne, lige som man

overvejer blot at kalde teksten en traktat

og ikke en forfatning. Det vurderer Anders

Samuelsen, og han begrunder det med, at

nogle lande dermed måske kan undgå en

folkeafstemning – en løsning, som blandt

andre Tony Blairs efterfølger, Gordon

Brown, håber på.

Derimod er der intet, der tyder på, at man

for alvor genåbner diskussionen om Forfatningstraktatens

institutionelle kompromis.

Det vigtigste forbliver

”Det er måske, når alt kommer til alt, det

vigtigste for os radikale”, siger Anders Samuelsen:

”For uden de institutionelle ændringer

mister vi tempo og sætter en stopper for

flere udvidelser. Derfor skal vi huske at holde

vores forsvar for den oprindelige forfatningstraktat

op imod det faktum, at fire grupper

af lande skal finde fælles fodslag: 1) Madridgruppen,

dvs. de lande, som allerede har

ratificeret traktaten. 2) Frankrig og Holland,

som har stemt nej. 3) De formelt positive,

herunder lande som Sverige, Irland og Danmark.

4) De besværlige, dvs. England, Tjekkiet

og Polen.”

”Det bliver svært at nå til enighed, men jeg

håber og tror, at EU kommer tørskoet i land.”


En Anden Vej – År 1

”Jeg er uforanderligt optimist,”

fastslår Marianne Jelved, selv om

det første år med En Anden Vej har

været op ad bakke. Hun er dog begyndt

at vejre morgenluft.

Af Bjarke Larsen

7. APRIL ER DET ER ÅR SIDEN, den radikale

folketingsgruppe besluttede, at man

ikke længere ville pege på Socialdemokraternes

leder som statsministerkandidat efter

et kommende valg. I stedet lancerede

gruppen strategien ”En Anden Vej for Danmark”

med Marianne Jelved som statsministerkandidat

samt fem krav, hvor partiet

skal have afgørende indrømmelser for at

indgå i en regering eller være en del af det

parlamentariske grundlag.

Siden da har det på mange måder været

op ad bakke for partiet, men alligevel

ser Marianne Jelved fortrøstningsfuldt på

tiden frem til det næste valg. Efter at have

haft meget svært ved at få de politiske

journalister og kommentatorer til at forstå

tankegangen og overvejelserne bag En

Anden Vej, så vejrer hun nu morgenluft:

rundt omkring er der begyndt at komme

analyser, hvor det ikke anses for udelukket,

at Det Radikale Venstre kan ende i den

nøglerolle, strategien bygger på, og hvor

der udtrykkes respekt for, at partiet tør gå

mod strømmen og insistere på sin egen

dagsorden.

”Journalister og kommentatorer er begyndt

at påpege nogle af de samme ting,

som vi har talt om længe: at kontraktpolitik

er farligt, at ”spin” spiller for stor en

rolle i det politiske spil, at det vil ødelægge

samfundsøkonomien at fortsætte med

skattestoppet, at udlændingepolitikken er

for stram, og så videre. Så jeg er uforanderligt

optimist,” fastslår Marianne Jelved.

Vil ”bare” have indflydelse

”En Anden Vej går dybest set bare ud på at

få dansk politik tilbage til det, der var normaltilstanden

før regeringsskiftet i 2001: at

man efter et valg sonderer mulighederne

for at samarbejde og forhandler et regeringsgrundlag

på plads; at man er indstillet

på at samarbejde hen over midten og

lave brede forlig – og at alle parter i et

samarbejde har indflydelse.”

”Det, vi skal tage ansvaret for, det vil vi

også have indflydelse på. Det er helt og

aldeles uacceptabelt, at der er partier, som

på forhånd siger, at der er områder, der

ikke kan forhandles om. Skattestoppet

f.eks. Eller udlændingepolitikken. Det vil vi

ganske enkelt ikke finde os i.”

I det forgangne år har du og partiet fået

meget kritik for den nye kurs, og opbakningen

hos vælgerne er faldet til 8,3 pct. i

gennemsnit i både januar og februar. Det

tyder ikke på, at det er lykkedes at sælge

budskabet særlig godt?

”Jeg er meget modtagelig for gode ideer

til, hvordan vi kan blive bedre til at kommunikere

vores holdninger – bare man

ikke beder mig om at ændre politik.”

Den radikale gruppeformand er heller

ikke bange for at indrømme, at der har været

nogle kommunikations-kiks undervejs.

Det er rettet til nu, og samtidigt er partiet

begyndt systematisk at sætte fokus på de

fem krav. Forårets kampagne om en tillidsreform

af den offentlige sektor er således

slået godt igennem i offentligheden.

Ingen bogstavleg

Du nægter at sige, hvem De Radikale skal

samarbejde med efter et valg – men er det

realistisk at forestille sig et tæt samarbejde

mellem Venstre og De Radikale? Claus Hjort

Frederiksen har talt om et værdifællesskab

mellem Venstre og Dansk Folkeparti, og Karen

Jespersen er blevet folketingskandidat

FOTO : N I N A L E M W I G H - M Ü L L E R

TEMA : E N AN D E N VE J

for Venstre uden det har ført til vælgerflugt i

retning af De Radikale.

”Jeg nægter at lege bogstavleg. Det er

uinteressant. Det kan vi gøre efter valget.

Frem til valget skal vi snakke politik. Det

eneste, vi udelukker på forhånd, er at pege

på Anders Fogh Rasmussen som statsministerkandidat,

fordi han er indbegrebet

af den politik, VKO-flertallet har ført siden

2001, og som vi vil have ændret. Den dag,

det flertal er væk, kan meget ske.”

Forundring over S

Du sagde på landsmødet i 2005, at der er 100

gange længere fra De Radikale til V og K end

til S. Gælder det ikke stadig, selv om Socialdemokrater

har kopieret regeringens politik

på centrale områder?

”På nogle områder ligger vi i udgangspunktet

tættere på Socialdemokraterne,

ja. Men jeg bliver konstant overrasket

over, hvad der sker i det parti. F.eks. oplevede

vi i begyndelsen af marts, at de ikke

vil støtte et forslag om, at der skal være

et lovbestemt loft for, hvor længe børn

må opholde sig i asylcentre. Selv på det

område ender de med at være bange for,

hvordan det vil blive brugt mod dem i en

valgkamp.”

”Jeg er meget modtagelig for, hvordan vi kan gøre tingene anderledes og bedre. Men du får mig

ikke til at ændre politik i forhold til de fem krav i En Anden Vej,” fastslår Mariann Jelved.

17


TEMA : E N AN D E N VE J

18

Historien er med Jelved

– men er nutiden?

Man kan godt forestille sig andre

regeringsmuligheder end VK eller

SR. Spørgsmålet er, om vælgerne

sætter pris på Jelveds opgør med

blokpolitikken.

Af Amalie Kestler,

politisk redaktør, RB

DANSK POLITIK ER PÅ VEJ mod amerikanske

tilstande – med kun to retter på

den politiske menu.

Det mener den radikale leder, Marianne

Jelved, som i sit ugebrev i midten

af februar forsøger sig med et opgør

med blokpolitik. Marianne Jelved har

en historisk pointe, men spørgsmålet er,

om den holder på Christiansborg i dag.

Tankegodset er om noget radikalt.

”Del jer efter anskuelser”, opfordrede

partiets åndelige fader, Viggo Hørup, i

”Del jer efter anskuelser”. Det har altid været

et radikalt mantra. Men har Marianne

Jelved selv været med til at underminere

det takket være sine tætte bånd til Socialdemokraterne

under Nyrup-regeringen?

slutningen af 1800-tallet. Ifølge Jelved

og andre radikale er det en god parlamentarisk

tradition, at politiske partier

er forskellige i kraft af deres holdninger.

Blandt andet derfor kan man ikke forvente

fælles fodslag fra Socialdemokraterne

og Det Radikale Venstre frem mod næste

folketingsvalg, lyder det.

Danske vælgere må efter alt at dømme

forberede sig på et folketingsvalg, hvor

S og R er uenige om mangt og enige om

meget. Begge partier har – Socialdemokraterne

mest af nød, De Radikale mest af

lyst – opgivet at finde fælles fodslag om

f.eks. udlændinge og skattepolitikken. De

går heller ikke efter den samme statsministerkandidat.

Taktikken er at fokusere

på områder, hvor der er enighed og løse

uenighederne efter en eventuel valgsejr.

Men spørgsmålet er, om denne traditionelle

måde at gå til valg på stadig går an

i 2008.

Historisk nyskabelse

Marianne Jelved har ret i, at det er en

historisk nyskabelse, at der ikke er plads

til uenighed mellem oppositionspartier

i dansk politik. Efter at De Konservative i

1995 brød med Venstre og lavede finanslov

med Nyrup-regeringen, var luften f.eks.

alt andet end lun på den borgerlige oppositionsgang.

Og trods et fælles valgudspil om

”de første 100 dage – og de næste 4 år” før

folketingsvalget i 1998, meldte VK ikke ud

til fordel for én statsministerkandidat. Der

var ingen tvivl om, at pilen pegede på Uffe

Ellemann-Jensen (V) og ikke Per Stig Møller

(K). Men alligevel:

”Der skal være lidt spænding tilbage,”

som Uffe Ellemann-Jensen sagde.

Der var altså ikke en fuldstændig fasttømret

kontrakt med vælgerne før 1998valget,

sådan som VK siden hen har gjort

sig umage for at skabe. Denne kontraktpolitik

ser Marianne Jelved som en hæmsko

for den parlamentariske og politiske

handlefrihed. Og på sin vis har hun ret:

Det danske demokrati er kendetegnet

af et flerpartisystem, og det er altså ikke

noget nyt, at partier vægter politikområder

mere eller mindre forskelligt frem

mod et valg. Fra 1930’erne og næsten

40 år frem stod danske vælgere således

sjældent over for forhåndsbestemte regeringsalternativer.

Perioden var præget af

forskellige socialdemokratiske eller socialdemokratisk

ledede regeringer, men det

var ikke sådan, at vælgerne før et valg vidste

nøjagtigt, hvad de fik, hvis de stemte

på det ene eller det andet parti.

Mange kombinationer

Trekantsregeringen fra 1957 er et godt

eksempel på, at valgresultater har tvunget

politikere til at revidere deres virkelighedsopfattelse.

Af andre bogstavkombinationer

så Danmark fra 1968 f.eks.

VKR-regeringen med Hilmar Baunsgaard

(R) som statsminister, og senere igen

var der sågar den kortvarige SV-regering

i 1978. Da den socialdemokratiske

regering under Anker Jørgensen trådte

tilbage i 1982, blev resultatet – uden valg

– en borgerlig firkløverregering. Nyrupregeringerne

havde i begyndelsen af

1990’erne også selskab af Kristeligt Folkeparti

og Centrum-Demokraterne.

Pointen er, at der i Danmark er en parlamentarisk

tradition for, at partierne efter et

valg kigger på mandatfordelingen, finder ud

af, hvem de kan blive enige med og derefter

danner regering. Med historien in mente

kan man altså godt tænke sig andre regeringskonstellationer

end VK eller SR. Det hele

afhænger af forhandlinger, sådan som det

altid har gjort.

Nye vinde

Men er alting, som det altid har været?

Fra 1996 – da CD forlod den siddende Nyrup-regering

– til i dag har den parlamentariske

menu i høj grad været centreret

om to retter: SR eller VK. Godt nok med

støttepartier på sidelinjen, men fokus har

ligget omkring disse to regeringsalternativer.

Det kan med andre ord godt være, at

Marianne Jelved har historien med sig, når

hun stædigt holder fast i, at Det Radikale

Venstre går til valg på partiets egen politik.

Men spørgsmålet er, hvor meget SR-regeringens

sammenhold fra 1996 til 2001

og VK-regeringens systematiske kontraktpolitik

de seneste seks år har ændret den

politiske tradition og med den vælgernes

forventninger til partiernes tilbud.

Med historiske argumenter i håndtasken

forsøger Jelved at gøre op med

blokpolitikken. Spørgsmålet er, om argumenterne

holder efter 12 år med parlamentarisk

smalkost i Danmark.


Opgiv ikke kravene

DER ER IKKE MEGEN SUBSTANS i Hans Engells analyse i Radikal

Politik nr. 2, hvor han anmoder Det Radikale Venstre om at opgive

En Anden Vej snarest muligt. Engells begrundelse for, at strategien

skal droppes, er, at ”det er det eneste realistiske”. Marianne Jelved

skal derfor vende 180 grader og bakke helhjertet op om Helle

Thornings politik.

Når det gælder tilknytningskravet, hævder Engell i meget luftige

vendinger, at der nok kan laves et eller andet kompromis, så danske

statsborgere på den ene side kan familiesammenføres med

deres ægtefæller her i landet, og udlændingepolitikken på den anden

side forbliver ”stram”. Hvordan hænger de to ting sammen?

Problemet er jo, at Helle Thorning har meldt klart og entydigt ud,

at Socialdemokraterne ikke vil fjerne tilknytningskravet, men så kan

en dansk statsborger, der møder sin potentielle ægtefælle i udlandet,

jo heller ikke få ham/hende til Danmark. Og hvordan kan Socialdemokraterne

”presses”, som Engell anbefaler, hvis det Radikale Venstre

undlader at stille krav? Hans påstand om et muligt kompromis er

fuldstændig uunderbygget. Også når det gælder de talrige problemer

med skattestoppet, er han tavs. Men nu er det jo heller ikke Hans

Engells opgave eller mål at fremme radikal indflydelse i folketinget.

Essensen af En Anden Vej er, at vi om nødvendigt skal kunne acceptere

endnu en periode med en VK-regering – uden radikal støtte

men også uden dens nuværende DF-flertal. En anden politik kan kun

spire frem under en periode med et andet flertal, men Det Radikale

Venstre vil selv modarbejde processen, hvis partiet automatisk støtter

den første den bedste socialdemokratiske statsministerkandidat.

(Forkortet af red.)

Rasmus S. Larsen, Odense

Stop bagklogskaben

I DEBATTEN OM EN ANDEN VEJ er det vigtigt ikke at falde for fristelsen

til at være bagklog på samme niveau som sportskommentatorer,

som jo altid (bagefter) kan se det oplagte i, at lige netop

det hold, der vandt, vandt.

Det afgørende nye siden 2001 er, at midten i dansk politik ikke

længere er tungen på vægtskålen. Vi fik i 2001 et rent højrefløjsflertal.

”Det Sorte Kabinet” kunne man få lyst til at kalde det med

inspiration fra den borgerlige presses smædekampagne imod Det

Røde Kabinet i sidste halvdel af 1960’erne.

Det afgørende ved næste valg er, om midten i dansk politik (DRV

+ evt. Kristendemokraterne) igen bliver tungen på vægtskålen. I

så fald vil mange samarbejdsmuligheder åbenbare sig. Hvis VKO

bevarer flertallet, vil ørkenvandringen fortsætte (indtil O og K river

hovederne af hinanden).

Det forekommer mig, at DRVs ageren har styrket mulighederne

for at få væltet VKO-flertallet ved næste valg. På en næsten

uselvisk måde, kan man måske sige. At DRV har distanceret sig fra

Socialdemokraterne må have hjulpet S med at tilbageerobre sine

vælgere fra Dansk Folkeparti, samtidig med at det må gøre DRV

mere tiltrækkende for de V-K-vælgere, der har størst ubehag ved

Fogh-regeringen. Og det er herom bundlinjen handler: at få trukket

tilpas mange vælgere væk fra VKO.

Søren Tafdrup, Søborg

MEDLEMSDEBAT: E N AN D E N VE J

Der er ingen oplagte samarbejdspartnere,

når Socialdemokraterne

bliver stadig mere borgerlige,

mener Peter Gløde.

En forkert strategi

DET RADIKALE VENSTRE VALGTE en forkert strategi

med det såkaldte frihedsbrev i april 2006, fordi der ikke

har kunnet skabes fælles opbakning bag den.

Personligt troede jeg dengang på muligheden af

25+ mandater, fordi jeg troede, at man kunne opsamle

stemmer fra CD og Kristendemokraterne, plus at den

radikale partiorganisation bredt trak i arbejdstøjet. Det

sidste skete ikke, nærmest tværtimod og måske særligt

fordi VKR-tilhængerne i partiet skulle lufte deres afstand

til S og venstrefløjen.

Marianne Jelved har påpeget, at hun havde spurgt de

mediekyndige om man kunne komme kommunikere

“En Anden Vej” ud til vælgerne. Det kunne man, sagde

de. Det var en fejlvurdering.

Partiets dilemma er, at der på den politiske front ikke

er nogen oplagte samarbejdspartnere når Socialdemokraterne

bliver mere borgerlige end de radikale indenfor

såvel økonomi som fordelingspolitik. Jeg mener, at

de radikale er nærmere på SF end på S, fordi S tror, at

kopimetoden er nødvendig, hvis man skal vælte VK.

I min optik er den eneste mulighed at R, S og SF følger

den norske model og laver et fælles valgoplæg som

alternativ til VK og (DF). Det haster med en ny og bedre

vej. Den skal omfatte:

• Borgfred mellem oppositionspartierne – slut med

infight

• En klar fælles politik som kan argumentere for, at der

kan skabes et fælles regeringsgrundlag – et klart og

troværdigt alternativ.

• Mere trækken på samme hammel internt i oppositionspartierne

– ikke mindst hos De Radikale.

• mobilisering af de radikale græsrødder – de “menige”

arbejder ikke med.

• En mere levende intern debat

(Forkortet af red.)

Peter Gløde, Næstved

19


20

MEDLEMSDEBAT: E N AN D E N VE J

Et tramp

i spinatbedet

I KØLVANDET PÅ MUHAMMED-KRISEN blev bekendelsen

til ”det samarbejdende folkestyre”, som

jeg opfatter som en dyb radikal mærkesag, erstattet

af en række ”ultimative krav”, som de potentielle

regeringspartnere ikke vil være med til.

Rent logisk må et lille parti, der ønsker indflydelse

for at fremme sine mærkesager, foretrække

det samarbejdende folkestyre frem for isolation.

Hvis et mindre parti, i stedet for at fremføre sine

mærkesager, stiller en række ”ultimative krav” for

at indgå i et samarbejde, vel vidende at de andre

ikke vil acceptere disse ”ultimative krav”, så har

partiet med overlæg sat sig uden for ethvert regeringssamarbejde.

Der har i lange tider kun været to potentielt mulige

vælgergrundlag for en flertalsregering: VK-O og

S-R-SF-Ø. Derimod har der ikke været noget matematisk

grundlag for en VKR-regering. Hvad skal det

nytte, at vi stiller ultimative krav, som de andre afviser,

samtidig med at der ikke er udsigt til mandatgrundlag

for et sådant VKR-samarbejde?

Ved at stille ultimative krav til en regeringsdannelse,

som S, VK&O aldrig vil acceptere, har man

sat sig mageligt til rette på oppositionsbænkene

for en lang periode også efter næste valg. Dermed

vil den næste regering med sikkerhed blive

en VK-O regering under ledelse af ”den farlige

mand”, Anders Fogh.

Det har da aldrig været radikal politik!

Lars Vestergaard, København N

Ved at stille ultimative krav til en regeringsdannelse, som

S, VK & O aldrig vil acceptere, har man sat sig mageligt

til rette på oppositionsbænkene for en lang periode også

efter næste valg, mener Lars Vestergaard.

Vores opgave er at flytte vælgere over midten, og midlet er at profilere os

på nye emner som miljøpolitik og ligestilling, mener Henrik Juhl.

Ny kurs – nye visioner

“EN ANDEN VEJ” ER UREALISTISK, uforklarlig og (dermed) uinspirerende.

Uanset hvor meget vi er imod den nuværende udlændingepolitik,

er det ikke klogt til stadighed at profilere os herpå. Det

gavner DF og V mere end os selv, og det ødelægger det for vores

venner i S. Dermed ikke sagt, at vi (som S) behøver ændre vores politiske

substans.

Vores opgave er at flytte vælgere over midten, og midlet er at

profilere os på nye emner.

Hovedparten af de øvrige temaer i vores nuværende profil er

imidlertid ikke formuleret konstruktivt, idet vi ikke kan spille sammen

i oppositionen. Det gælder eks. skolepolitikken (hvornår er

radikal politik blevet et enten-eller?) samt skatte- og tillidsreform:

hvorfor lave kunstige modsætninger til Socialdemokraterne? Især

tillidsreformen er i øvrigt en gammel radikal traver, der flytter få

vælgere. Hvor er ligestillingsdebatten (kvinder, seksuelle/etniske

minoriteter) og miljødagsordenen – skulle vi ikke forestille at være

de grønne borgerlige?

Lad os holde op med at være de duksede, transparente spillere,

der konsekvent spænder ben for os selv, og i stedet begynde at opføre

os professionelt. Hvad er det, der skal begejstre og samle centrum-venstre?

Hvor er vores fælles program med S/SF?

Henrik Juhl Madsen, Rødovre

Nødvendigt ultimatum

BETYDER KRITIKKEN AF EN ANDEN VEJ, at man ikke må sætte

stopklodserne eftertrykkeligt i over for noget, man mener er helt

uantageligt?

Hvis f.eks. en regering vil indføre helt uantagelige tvangsforanstaltninger

over for en bestemt gruppe borgere, må Det Radikale Venstre

så ikke sige ”ultimativt” fra, fordi vi så ikke er en del af det samarbejdende

folkestyre?

Kan alle værdier gøres til genstand for diskussion og kompromis

– eller findes der faktisk nogle radikale grundværdier i f.eks. menneskesynet,

der nødvendigvis må medføre en ultimativ stillingtagen,

hvis der skal være andet og mere end blot etiketten ”radikal” tilbage

- altså et reelt indhold?

Helge Hübschmann, Tommerup


Magnetland.dk

Være med til at diskutere, hvordan

vi genopfi nder gæstfriheden, så

denne verdens dygtige og entreprenante

vælger at fl ytte til Danmark

frem for USA eller Sverige

Af Bjarke Larsen

”VI ER KOMMET RIGTIG GODT fra start og

har fået mange gode og spændende indlæg

på hjemmesiden.”

Det siger Morten Østergaard, folketingsmedlem

og sammen med kollegaen Charlotte

Fischer ankermand på det radikale

projekt ”OverskudsDanmark”.

Som omtalt i sidste nummer af Radikal Politik

handler det om at se danskheden som

Danmarks største resurse og at bruge den

off ensivt med afsæt i den kreativitet, viden

og åbenhed, der er danske kerneværdier.

I februar var temaet ”Det teknologiske fi x”,

og i marts er overskriften ”Magnetland.dk”.

”Hvis vi vil have mere af Danmark i verden,

så skal der også være mere af verden

i Danmark,” siger Morten Østergaard og

fortsætter:

”Det vil gavne Danmark, og det vil styrke

vores muligheder for at gøre en positiv forskel

internationalt. Vi har brug for inspiration

fra studerende, forskere, medarbejde-

re og virksomheder fra hele verden. Og vi

har brug for, at de oplever et Danmark, der

giver dem noget at tænke over og fortælle

om derhjemme.”

”Det kræver, at Danmark genopfi nder

gæstfriheden. Ikke planløst, men klogt. Vi

skal være et trækplaster for alverdens professorer,

erhvervsfolk og IT-nørder. Men hvad

holder dem væk – visumreglerne eller vejret?

Skattetrykket eller sproget? Eller er det

bare, fordi de ikke ved bedre?

Kommuner i klemme

Thor Pedersen truer med at uddele

dummebøder til kommunerne på

grund af udgifter, som regeringen

har tvunget dem til at afholde.

Af Bjarke Larsen

”Det bliver ikke kommunerne, der

hjælper Thor Petersen med at købe

hele verden,” siger Henrik Larsen.

FINANSMINISTER THOR Pedersen skal

holde fi ngrene fra kommunerne og deres

økonomi. Hvis regeringen gør alvor af sine

planer om at straff e kommunerne økonomisk,

fordi de har overskredet budgetterne

for 2006, kan det komme til at gå ud for

kommunernes kerneydelser så som ældrepleje

og skoler.

Det er den samstemmende melding fra

den radikale kommunalordfører, Ole Glahn,

og Henrik Larsen, der sidder i forretningsudvalget

i Kommunernes Landsforening (KL)

og desuden er udvalgsformand i Kolding.

Ifølge Henrik Larsen er forventningen i KL,

at det vil vise sig, at kommunerne har overskredet

budgetterne, når regnskaberne for

2006 er gjort endeligt op. Det skyldes ikke

mindst de mange ekstraudgifter i forbindelse

med kommunesammenlægningerne.

Derfor er det urimeligt at straff e kommunerne,

for disse udgifter har man i vid udstrækning

ikke været herre over, fastslår han. Ole

Glahn er enig:

Det er meningen, at debatten på OverskudsDanmark.dk

skal inspirere Det Radikale

Venstre til en Globaliseringens 2015-plan.

Planen skal rumme ambitiøse, håndfaste mål

for det danske samfunds globale gennemslagskraft

samt en række globale vinderforslag,

der kan bidrage til, at Danmark når

målene i 2015-planen.

www.overskudsdanmark.dk er internetadressen

for dem, der vil deltage i debatten

eller følge med i, hvad andre skriver.

Hvordan

kan Danmarktiltrække

de

dygtige og

entreprenante

fra

hele verden?

”Regeringen har aldrig fortalt, hvor meget

man selv regnede med, at kommunesammenlægningerne

ville koste. Der er

tale om den største fl ytning af opgaver nogen

sinde inden for det off entlige, og regeringen

har ikke villet kompensere kommunerne

ordentligt. Tværtimod vil man nu

uddele ”dummebøder” til de kommuner,

der har haft fl ere udgifter end forventet til

denne meget komplicerede proces.”

Den endelige afgørelse falder formodentlig

i april måned, og hvis Thor Petersen

fører sine trusler ud i livet, vil det gå

ud over kommunernes kassekredit og likviditet,

og nogle risikerer at blive ramt så

hårdt, at de må sætte serviceniveauet ned,

siger de to.

”Det bliver ikke kommunerne, der

hjælper Thor Petersen med at købe hele

verden,” siger Henrik Larsen med henvisning

til fi nansministerens optimistiske

udtalelser sidste år om den sunde, danske

økonomi.

21


22

M AR IAN N E S K LU M M E

Et lukket land

DANMARK ER ET AF DE rigeste lande

i verden. Alligevel har vi siden 2002 sparet

på u-landsbistanden. Den danske

bistand er nu på 0,8 procent af bruttonationalproduktet

(BNP). 2001 var bistanden

godt 1 procent, og vi var den gang i

færd med at opbygge den særlige konto

for Miljø-, Freds- og Stabilitetsopgaver

til 0,5 procent af BNP. Vi nåede til 0,36

procent, inden VKO sparede det hele

væk. VKO-fl ertallet sænkede det danske

humanitære engagement i verden. De

første besparelser på bistanden skulle

bruges til sygehusene. Som om det burde

være et enten eller. Det var et symbolpolitisk

budskab, der klart fortalte

vælgerne – hvad der er stærk kost – at

der ikke er råd til begge dele.

GENNEM 1990’ERNE modtog vi en del

fl ygtninge i Danmark. Der var en del lande,

der ”producerede” fl ygtninge, bl.a.

Irak og det tidligere Jugoslavien. Danmark

modtog i gennemsnit 2,2 procent

af de asylsøgere, der kom til EU i de år.

Siden 2002 har VKO-fl ertallet strammet

voldsomt op på udlændingepolitikken.

Det gælder især familiesammenføring

for danske statsborgere, og det

gælder behandlingen af afviste asylsøgere

i asylcentrene. VKO-fl ertallets

målsætning er, at få tallet af fremmede i

Danmark ned. Det er det også kommet.

Der kommer langt færre fl ygtninge

til Europa i disse år. Og der kommer

i særdeleshed færre til Danmark. Imens

kan vi i medierne se ulykkelige skæbner,

der sidder år ud og år ind i asylcentrene

og gradvist går helt i stykker.

Eller de tvangshjemsendes til vilkår,

der ikke er egnede til at tage sig

af de syge mennesker. Der er børn,

hvis liv for altid vil være negativt

mærket af den behandling, de har

været ude for, mens Danmark har

haft ansvaret for dem. Fordi loven

går forud for børnene, som VKOfl

ertallet siger.

I EU DRØFTES DET I DISSE måneder,

hvordan vi kommer videre med forfatningstraktaten.

I det forslag har VK-regeringen

fået et særligt dansk forbehold

knæsat. Danmark har som bekendt

forbehold for samarbejdet om ”Retlige

og Indre Anliggender”. VK fi k med mandat

fra Socialdemokraterne en ”fornyelse”

af dette forbehold, så fl ertallet

i Folketinget kan vedtage, på hvilke

områder Danmark kan gå med i på lige

fod med alle de andre medlemslande.

Formålet med denne særlige form for

forbehold var og er helt åbenlyst, at

Danmark kan have sin egen udlændingepolitik

for altid. Danmark ønsker ikke

at være solidarisk i EU.

To år efter Det Radikale Venstre foreslog det – og to minutter efter at Tony Blair

besluttede sig – har VKO-fl ertallet afgjort, at de danske tropper skal ud af Irak.

DEN EGENRÅDIGE beslutning med det

mindst mulige fl ertal i Folketinget om at

gå med USA i krig i Irak uden minimum

af legitimitet fra det internationale retssamfund

sender også budskabet til bl.a.

EU, at Danmark ensidigt prioriterer USA

frem for sammenholdet og den fælles

udenrigs- og sikkerhedspolitik i EU. VKOfl

ertallets begrundelse for Danmarks tilbagetrækning

er af samme karakter som

begrundelsen for at gå i krig.

DET ER EN TRIST FORTÆLLING om

et Danmark, der med VKO-fl ertallet lukker

sig mere og mere om sig selv. Der

er tvært imod brug for, at et af verdens

rigeste lande foregår andre rige lande

som et godt eksempel. Det kan ikke ske

med de værdier, VKO-fl ertallet bygger

sin politik på.

Godt vi er på vej ud af Irak

ONSDAG DEN 21. FEBRUAR kastede statsministeren

håndklædet i ringen. De danske soldater skal ud af

Irak til august. Undskyldningen er, at irakerne kan selv.

Forklaringen er, at Blair endelig har set lyset og indset,

at den hidtidige strategi er en fi asko - og derfor trasker

Fogh efter, vurderer Niels Helveg Petersen:

“Vi har længe presset på for at få en regeringsstrategi

for tilbagetrækning i Irak. Foghs nye plan ligner til

forveksling den radikale Irak-plan lanceret under navnet

’Hjælp til selvhjælp’ – for to år siden. Det er i virkeligheden

trist, at det har taget så lang tid at indse det, vi så i

2005,” siger han og fortsætter:

“Nu tør Fogh endelig tage beslutningen om at trække

danske soldater ud af Irak, fordi Blair har gjort det samme

i England. Det er typisk, at Fogh trasker i hælene på

Blair.”


Kredse jagter kandidater

– kandidater jagter kredse

Nu skal det være lettere at matche

folk, der gerne vil være folketingskandidat,

med en ledig kreds.

Af Bjarke Larsen

RUNDT OM I DET RADIKALE partilandskab

er der medlemmer, som går med

en drøm om at blive folketingskandidat,

men som har svært ved at fi nde ud af,

hvor der er en mulig opstillingskreds.

Modsat kan det være svært for en

kredsbestyrelse at fi nde frem til alle de

potentielle kandidater, hvis en kreds bliver

ledig. Især hvis man af den ene eller

den anden grund er på jagt efter en kandidat

uden for lokalområdet.

Det bør der gøres noget ved, har

fl ere ment – og nu har en af dem ladet

handling følge på ord. Linda Kristiansen

har oprettet hjemmesiden www.fantastiske.dk,

hvor potentielle kandidater

kan lægge deres profi l ind. Det havde

syv mennesker gjort, da dette blad gik

i trykken.

Der er også plads til, at en kredsbestyrelse

kan gøre opmærksom på sig selv,

hvis man er på jagt efter en kandidat.

Denne mulighed har ingen hidtil benyttet

sig af, men Linda Kristiansen håber,

at det vil ske efterhånden som hjemmesiden

bliver mere kendt.

”Det skulle gerne gå begge veje,”

siger hun.

Linda Kristiansen håber, at hun med

tiden kan indsamle alle oplysninger om

Rejsehold for æreskriminalitet

kredsgeneralforsamlingerne, så potentielle

kandidater også kan møde op de

steder, hvor der i forvejen er valgt en

kandidat, som ønsker genvalg:

”Nogle steder vil det givet være sund

med lidt konkurrence og kampafstemninger.

Det vil også skabe øget interesse

for opstillingsmøderne,” siger hun.

DE SENESTE ÅR HAR VIST mange eksempler på, at de off entlige myndigheder

ikke er ’gearet’ til at takle æreskriminalitet. Det Radikale Venstre

foreslår derfor et socialt rejsehold for æreskriminalitet – og et egentligt

forbud mod medvirken til tvangsægteskaber i straff eloven.

“Det skal stå bøjet i neon, at tvangsægteskaber ikke accepteres. Med et

forbud i straff eloven kan vi forhåbentlig få straff et de, der på den måde

ødelægger unge menneskers liv. Samtidig kan et forbud bruges af de

unge mod overgreb med udspring i forkvaklede normer,” siger integrationsordfører

Morten Østergaard.

I et nyt udspil om æreskriminalitet foreslår han, at de off entlige myndigheder,

der kommer i berøring med alvorlige generationskonfl ikter og potentiel

æreskriminalitet, skal have indskærpet deres pligt til at handle. Samtidig

foreslås et socialt rejsehold, som kan rykke ud, når alle lamper lyser.

Hjemmesiden opdateret

Partiets hjemmeside er blevet opdateret

med oplysninger om de nye opstillingskredse

og folketingskandidater. Der er

endnu enkelte tomme kredse, men her bliver

der valgt kandidater i forbindelse med

de generalforsamlinger, der skal være afholdt

inden udgangen af april måned.

På www.fantastiske.dk kan medlemmer med en folketingskandidat i maven fortælle om sig

selv til kredsbestyrelser på jagt efter en ny kandidat – og vice verse.

Dyrevelfærd for dårlig

NYE AFSLØRINGER AF, AT DANSKE slagtegrise

stadig plages af skuldersår, bedrøver Ole

Glahn. Han opfordrer landmændene til at mande

sig op og gå fremtiden i møde med alt, hvad

det indebærer af dyrevelfærd og økologi:

”Nogle landmænd er begyndt at betragte

dem selv som fødevareproducenter, og de

ser ikke mere deres dyr som individer, men

derimod som objekter i en fødevareproduktion.

Men nu må landmændene mande sig op

og indse, at det - på mere end et niveau - kan

betale sig at konkurrere med udlandet på kvalitet,

baseret på dyrevelfærd og økologi. Det er

fremtiden, og der er allerede mellem fem og 10

procent af forbrugerne i Europa, der efterspørger

disse produkter.”

23


Wanted:

Socialpolitik!

JEG ER STOLT OVER at være radikal, men når

jeg gang på gang får skudt i skoene, at vi udelukkende

er liberale og ikke har en social politik;

ikke tænker på de marginaliserede, de svageste,

så bliver jeg lidt trist til mode eller måske snarere

lidt ærgerlig.

Vores socialpolitik er den primære grund til, at

jeg er radikal. Vi har jo netop fokus på de allersvageste;

på psykisk syge, børn, handicappede,

indvandrere, m.fl . Vi er tilmed det eneste parti,

der har en anstændig fl ygtninge- og indvandrerpolitik.

Derfor bliver jeg ærgerlig.

Det er en skam, at mange vælgere kun ser

den ene side af den radikale politik. Vi er socialliberale,

og det budskab skal vi være langt

bedre til at formidle!

Anne Marie Geisler Andersen

Folketingskandidat i Ballerup-Glostrup

Skriv under

DEN HOLLANDSKE SOCIAL-LIBERAL Sophie in ’t

Veld MEP fra søsterpartiet D66 har været involveret

i udarbejdelsen af den såkaldte Bruxelles-erklæring.

Den kan læses på hjemmesiden www.avisionforeurope.org

– og jeg vil opfordre alle til at skrive

under. Det hedder bl.a. i erklæringen, at

• Vi, Europas folk, bekræfter med denne erklæring

vores fælles værdier. De bygger ikke på nogen

enkelt kultur eller tradition, men er baseret

på alle de kulturer, som det moderne Europa

består af.

• Vi fastslår det enkelte menneskes værdi,

værdighed og autonomi og hver enkelts ret

til den størst mulige frihed der er forenelig

med andres rettigheder.

• Vi støtter demokrati, menneskerettigheder og

retsstaten og stræber efter, at ethvert menneske

skal kunne udvikle sig i så vidt omfang som muligt.

• Vi anerkender vores forpligtelse til omsorg for

hele menneskeheden, herunder de kommende

generationer, og vores ansvar over for den

natur vi er afhængige af.

• Vi fastholder at retsstaten skal forblive neutral

hvad religion og trosspørgsmål angår, og ikke

må favorisere en overbevisning frem for andre

eller diskriminere imod nogen.

• Vi fastholder, at individuel frihed hører sam-

men med social ansvarlighed. Vi søger at skabe

et retfærdigt samfund baseret på fornuft og

medfølelse, i hvilken hver eneste borger har

sin rolle at spille.

• Vi støtter friheden til at udforske alle områder af

menneskelivet og til at anvende videnskabelige

resultater til gavn for menneskers velfærd.

Robin de Nijs

Roskilde

24

R A D I K A L D E BAT

Vi overdænges med moralske forbud

i stadig stigende omfang, mener to

læserbrevsskribenter.

DET VAR BEFRIENDE at læse Thomas R.

Kristensens rammende indlæg imod de radikale

formyndere i Radikal Politik, Nr. 2, en

morsom karakteristik af en trist virkelighed.

Jeg husker en generalforsamling i Vartov,

hvor nogle radikale feminister startede

med at argumentere for at kriminalisere

købesex, men endte med at slå til lyd for at

forbyde nøgenhed i reklamer og i ”det offentlige

rum” generelt. Det mindede om et

møde i Indre Mission. Hvorvidt de overhovedet

skelner mellem de to begreber er vel

et åbent spørgsmål.

Da jeg selv sad i bestyrelsen i lokalforeningen

på Nørrebro, var der engang et

andet bestyrelsesmedlem, som råbte, at

Det er statsautoriseret

moraliseren

JEG VIL GERNE UDTRYKKE min uforbeholdne

støtte til Thomas R. Kristensens

synspunkter i bagsideartiklen om ”Den radikale

forbudsstat”.

Det trængte til at blive sagt højt i Det

radikale venstre, at sammenblandingen af

moral og politik ender med afskaff elsen af

begge dele. At den uhyggelige blanding

skaber et samfund, hvor politikerne giver

love, som tager det moralske ansvar fra

folk, og hvor den statsautoriserede moraliseren

lægger sig som et røgslør over den

politiske dagsorden.

Radikal politik må handle om spørgsmål

som forholdet mellem stat og kirke, skat

på ressourcer og forbrugsgoder i stedet for

på arbejde, og bedre støtte til de talstærke,

udstødte grupper (børn og ældre, indvandrere,

psykisk syge, stofmisbrugere), som

liberalismens og socialismens forstenede

kategorier ikke kan stille noget op med.

Heldigvis er der radikale politikere, som

kender forskel på moral og politik. Men

partiet har satset forkert de seneste år – på

at blive større i stedet for at blive bedre. På

at appellere til nye ”segmenter”? Men hvad

skal vi med alle de fl inke piger og drenge,

som vil lovgive om folks forbrug af tobak

og parfume? Det er ikke radikal politik. Det

er slet ikke politik!

Min kompliment også til redaktionen for

omsider at give plads til synspunkter som

disse. Blot skulle de ikke placeres ”på den

anden side”. Det handler om selve Det radikale

Venstres sjæl.

Søren Gosvig Olesen,

Malmø

Det er værre end du tror

jeg var ulækker og havde et klamt menneskesyn,

fordi jeg argumenterede imod

kriminalisering af kunderne. Jeg fandt dog

hurtigt ud af, at det var en holdning, som

man helst ikke skulle nævne højt, for så

blev sagligheden hurtigt erstattet af primitiv

vrede og moralsk indignation.

Blufærdighed og seksualitet er dog kun

nogle få af de mange eksempler på formynderi,

som man regelmæssigt oplever

blandt radikale medlemmer.

Velkommen til formyndersamfundet, det

er her allerede, og godt hjulpet af Det Radikale

Venstre.

Jasper Lorentzen

København


R A D I K A L L D E BAT Bland dig...

Den radikale sekt

APROPOS ANDERS THOMSENS udmeldinger, så synes

jeg faktisk ikke, det er så slemt at være medlem

af en sekt, hvor sektens trosbekendelse grundlæggende

tager udgangspunkt i, at ethvert menneske

mødes med et åbent sind, og at det at vise hensyn

er en naturlig del af bordbønnen.

For mig er alternativet det menneskesyn, der

repræsenteres af DF, og som har åndsfæller langt

ind i Venstre (jf. Claus Hjort Frederiksens melding

om værdifællesskab med DF). Deres holdning er,

at ”hvor der handles, der spildes”, at ”målet helliger

midlet” (med mindre det kommer i masemedierne

jf. f.eks. umenneskelig behandling af psykisk syge

muslimske asylansøgere fra Kosovo), og ”går den så

går den”.

Jeg har det helt fint med at være med i en sekt,

der øvrigt også er international, og bl.a. findes i

England, hvor vores søsterparti, Liberal Democrats,

har fat i ca. 20 % af menigheden.

Med dæmoniserende hilsner

Søren Ellebæk Laursen

Odense

Gymnasiereform

halter gevaldigt

DE RADIKALE STEMMER MANGLER i debatten om

gymnasierne. Den seneste reform, der blev vedtaget

i 2003 af et enigt folketing minus Enhedslisten,

har bragt gymnasierne ud i en krise, der er en alvorlig

trussel på længere sigt.

Problemerne er især, at det faglige niveau falder,

og at reformen betyder en stor administrativ byrde

for lærerne. Der er færre timer til fagene end før reformen.

Desuden bliver tiden brudt op i små forløb,

så eleverne mister overblikket.

Formålet med reformen var at styrke det tværfaglige

samarbejde, Men det er sket på bekostning af

det faglige niveau. Fagene er skåret i timetal og skal

ydermere afgive 10 % af tiden til det nye fag ”Almen

Studieforberedelse” (forkortet AT), der fra nu af er

gymnasiets største fag og hvis karakter tæller dobbelt.

Det betyder, at studenterne kan mindre tysk,

fransk, fysik, matematik, biologi osv.

Jeg vil opfordre radikale medlemmer af folketingsgruppen

til at gå med til en ændring af denne

reform. AT skal reduceres i omfang, og man skal

overveje hele forløbet og herunder det hensigtsmæssige

i at have et halvt års grundforløb.

Lars Bjarne Nielsen

Greve

Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik og på partiets

hjemmeside.

Debatindlæg til bladet kan sendes via email til redaktion@radikale.dk

eller til Det Radikale Venstre, debatredaktionen, Christiansborg, 1240

København K.

Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. Indlæg

til debatsiderne skal holde sig under 200 ord, mens bagsidens „Indspark“

kan rumme helt op til 400 ord. Og husk at debatten fortsætter på nettet,

hvor du selv kan uploade dine indlæg.

DEBATTEN FORTSÆTTER PÅ NETTET: Har du kommentarer til nogle af de

indlæg, der bringes på disse sider – så gå ind på vores hjemmeside, log dig

på og skriv dit svar. Du kan også gå ind for at se, om andre – f.eks. nogle af

MF‘erne – har svaret på nogle af indlæggene.

Internet-handicap

LANGT UDE, HVOR MOTORVEJEN for længst er gået fra tre spor til to for så at

blive til amtsvej, og hvor asfaltvejen er blevet til grusvej, bor samfundets virkeligt

handicappede.

Her er byens puls for længst væk, erstattet af årstidernes skiften.

Her bor 2-3 pct. af landets befolkning, 100.000-150.000 i antal, og det er os,

samfundet har sat af kommunikationstoget

Engang havde landet tre store koncessionerede teleselskaber. For at få et geografisk

begrænset monopol på telefonlinier måtte de forpligte sig til at levere en

telefonlinie til, alle der ville betale for tilslutning. Vel og mærke til samme takst.

I dag hedder kommunikationsmidlerne mobiltelefon og internet. På min

adresse kan TDC kun levere internet, hvis jeg abonnerer på isdn-forbindelse, og

selv med en sådan er max hastigheden aldrig over 10 kb. Mange internetsider

tager 4 min at indlæse, og ofte bliver forsøget afbrudt.

Tænk på, at en stakkels selvstændig næringsdrivende, som fx mig, skal for at

kunne sende en regning til kommunen fremsende den pr internet. Og tænk på

det offentliges ønske om internetkommunikation med borgerne, e-postboks osv.

Det burde være en smal sag at fortolke opkoblingsforpligtelsen til telefonnettet

til også at gælde opkobling til internettet. Det skulle man tro kunne

gøres uden at belaste den svulmende statskasse på nogen måde. Det kræver

formentlig kun at problemstillingen sejler ind i en politikers synsfelt. Men som

sagt bor de virkeligt handicappede laaangt ude på landet.

Ketil Skovgaard-Petersen,

Hadsund

Derude, hvor

kragerne vender,

men hvor mange

synes det er fedt at

bo, er det umuligt

at få en ordentlig

internetforbindelse.

Hvorfor svigter

politikerne?

25


26

Partierne – herunder De Radikale

– skal blive bedre til at udvælge

domsmænd, så disse bliver repræsentative

for hele befolkningen.

Af Thomas Køhler

Bevar domsmænd

og nævninge

SOM RADIKALE ER VI ALTID optagede af

retssikkerheden. Ingen uskyldig må blive

dømt, og enhver rimelig tvivl skal komme

den anklagede til gode. Men retssikkerheden

er en sammensat størrelse, hvor det

også er vigtigt, at de skyldige får deres velfortjente

straf. I denne vigtige samfundsopgave

spiller domsmænd og nævninge

en væsentlig rolle, og som tidligere domsmand

vil jeg gerne afvise al snak om, at

domsmænd og nævninge ikke har nogen

indfl ydelse over for de juridiske dommere.

Senest er debatten kommet igen efter den

såkaldte Glostrup-sag, hvor nævningenes

afgørelse blev underkendt af de juridiske

dommere for tre af de fi re tiltaltes vedkommende,

mens en fj erde blev dømt.

I nævningesager – som Glostrup-sagen

– behandles sagerne af 12 nævninge, som

afgør skyldspørgsmålet i enerum. De tre juridiske

dommere er sat uden for døren. De

kan til gengæld underkende nævningenes

dom, hvis de skønner, at der mangler bevis.

Dette er og bliver et skøn, som jurister

i og for sig ikke er bedre rustet til at afgøre

end lægfolk. Men som systemet virker, er

det en udmærket sikkerhedsventil. Enhver

rimelig tvivl skal komme den anklagede til

gode. Og ingen uskyldig må blive dømt.

En række dårlige forslag

I debatten om lægfolks medvirken ved

retssager er det fl ere gange blev fremhæ-

vet, at det var et problem, at nævninge og

domsmænd hovedsageligt er indstillet af

de politiske partier

Der har været fremført forskellige løsningsforslag

til dette problem: gå væk fra

at lade de politiske partier indstille lægdommerne,

lad forskellige organisationer

– f.eks. indvandrerorganisationer – indstille

et antal folk (foreslået af Elisabeth Arnold),

eller træk fl ere fra folkeregisteret ved tilfældig

lodtrækning.

Ingen af disse forslag burde fremføres

af de politiske partier, mindst af alle Det

Radikale Venstre. Først og fremmest må

de politiske partier gribe i egen barm og

kunne fi nde et tilstrækkeligt repræsentativt

udvalg. Det er et rent selvmål at sige,

at det kan vi ikke. Vi kunne f.eks. etablere

lægdommerudvalg, ligesom vi har kandidatudvalg

og lignende lokalt.

Hvem skulle udpege?

For det andet burde det ligge et politisk

parti fj ernt at mene, at enkeltsagsorganisationer

skulle være særligt velegnede til

at fi nde folk til at behandle så komplekse

samfundsanliggender som dem, der

behandles ved retten. Lad os f.eks. tage

indvandrerorganisationerne: hvem skulle

dog have indstillingsret blandt de på markedet

eksisterende? Mosaisk Trossamfund,

Demokratiske Muslimer, Kritiske Muslimer,

Dansk-russisk Forening, folkene omkring

nu afdøde Abu Laban, eller hvad de nu

hedder alle sammen? Jeg lurer også på, om

folk, der er præget af et bestemt interessemiljø,

kan se bort fra deres egne sociale,

kulturelle eller religiøse sympatier. Det kan

nutidens lægdommere selvfølgelig heller

ikke, og det skal de heller ikke. Til gen-

Thi kendes for ret: Det er vigtigt, at Det

Radikale Venstre ikke medvirker til at

udhule den betydning, domsmænd og

nævninge har i det juridiske system.

gæld ved vi, at de dækker hele det politiske

spektrum i Folketinget, hvilket vel

ikke er helt så skævt endda.

Lodtrækning duer ikke

Til det sidste løsningsforslag med at trække

lægdommerne tilfældigt er der at sige,

at det er afprøvet uden succes i Norge, idet

folk, der ikke er interesserede og tvinges,

nu engang fungerer dårligere og udebliver

oftere, i modsætning til folk, der er engagerede

og frivillige.

Fare for juridisk elite

Når der står i Grundloven, at lægfolk skal

medvirke ved retssager, skyldes det, at det

er en grundregel for demokratiet, at man

skal dømmes af ligemænd. Vi skal undgå, at

en juridisk elite sætter sig på domstolene.

Derfor er en svækkelse af lægdommerinstitutionen

af det onde, uanset mindre repræsentative

skævheder. Værst er forslaget om

at ændre på nævningenes ret til at afgøre

skyldsspørgsmålet i enerum ved landsretten.

Her vil man sætte de juridiske dommere

ind for at sikre ”juridisk korrekte” domme.

Men skyldsspørgsmålet er jo ikke procedure,

men en afgørelse af, om man samlet set

fi nder, at der er ”rimelig tvivl” om, at tiltalte

er skyldig. Hertil hjælper hverken juraeksamen,

køn eller etnisk baggrund.

Dermed være ikke sagt, at de politiske

partier, der oven i købet oplever medlemsfremgang

for tiden, ikke kunne indstille en

lidt bredere sammensat skare. Der er et par

år til vi skal indstille igen, så det skulle nok

kunne nås inden.

THOMAS KØHLER er forfatter

og medlem af Det Radikale Venstre.


L AN D ET R U N D T

LANDET RUNDT I STORKREDSE

Landet Rundt medtager kun arrangementer

som har almen interesse i en bredere

radikal kreds. Dato og tidspunkter på lokale

formøder m.v. henvises til de lokale blade

og hjemmesider.

Sidste frist for indlevering af meddelelser til

Landet Rundt i førstkommende nummer af

Radikal Politik er mandag den 19. marts kl.

10.00. Den anførte deadline er stof til Landet

Rundt og annoncer. Sendes til: Hanne

Roed, e-mail: hanne_roed@hotmail.com

UDGIVELSESPL AN :

NR. DEADLINE UDKOMMER

4 19.03 04.04

5 16.04 02.05

6 14.05 30.05

7 11.06 27.06

8 13.08 29.08

9 10.09 26.09

10 01.10 17.10

11 29.10 14.11

12 19.11 05.12

EU-tema – 27.12

Forslag til redaktionelt stof bedes sendt til:

redaktion@radikale.dk

KØBENHAVN

Formand: Peder Mandrup Knudsen,

Njalsgade 6 5 , 2300 København S

tlf. 32 54 00 48 / 27 59 65 23

e-mail:pmk@ruc.dk

KØBENHAVNS OMEGN

Formand: Martin Bertelsen

Gærdesangevej 5, 2630 Taastrup

tlf. 43 73 65 99 / 40 27 65 99

e-mail: drv@tuja.dk

ÅBENT DEBATMØDE: ET VELFÆRDS-

SAMFUND BYGGER PÅ TILLID OG ANSVAR

Tirsdag den 27. marts kl. ca. 20.30–22.30 (Der er

internt møde fra 19.30). Sted: Taastrup Kulturcenter,

Poppel alle 12, 2630 Taastrup. Lone Loklindt

vil give præsentation og indlæg om ’En Anden

Vej’s forårstema. Mødet er åbent – alle radikale i

storkredsen er velkomne.

NORDSJÆLLAND

Formand: Peer Tidemand-Petersson

Skovvænget 35, 2970 Hørsholm

tlf. 45 76 56 35, e-mail:

peer.tidemand@mail.tele.dk

BORNHOLM

Formand: Torsten Nielsen

Hammershusvej 76, Sandvig, 3770 Allinge

tlf. 86 26 37 50 / 20 20 13 30

e-mail:2rst1@mail.dk

SJÆLLAND

Storkredsredaktør: Bjarne Sommer

Den lille Gade 13, 2680 Solrød Strand

tlf. 56 14 15 40, e-mail: ete@sol.dk

MØDE OM DEN NYE SYGEHUSSTRUKTUR

Torsdag den 15. marts kl. 19.00. Sted: Regionshuset,

Alleen 15 i Sorø. I mødet deltager vore 2

regionsrådsmedlemmer om ovenstående.

Mød op og giv din mening til kende.

FYN

Kontaktperson: Jesper Olesen

Agnetevej 26, 5000 Odense C

tlf. 65 91 10 71, e-mail: j.ole@webspeed.dk

ODENSE: FYRAFTENSMØDE

MED MARIANNE JELVED

Fredag den 23. marts kl. 16.30. Sted: Musikbiblioteket,

Pantheongade, Odense C. Marianne

Jelved og den socialdemokratiske gruppeformand

Carsten Hansen debatterer.

SYDJYLLAND

Kontaktperson (øst): Per Kleis Bønnelycke

Møllegården 22, 6340 Kruså,

tlf. 75 67 67 67, e-mail: kleis@mail.dk

Kontaktperson (vest): Thomas Bjørndal

Frihedsvej 21A, 6700 Esbjerg, tlf. 75 13 53 86

e-mail: bjoerndal@tiscali.dk

ESBJERG: MEDLEMSMØDE

OM ”EN ANDEN VEJ”

Mandag d. 26. marts 2007 – tid og sted oplyses

på hjemmesiden og i B-Vitaminer.

Fra Folketinget deltager Margrethe Vestager

og Elsebeth Gerner Nielsen.

Alle er velkomne.

KOLDING: RADIKAL BRUNCH

MED DEBAT OM SPROGPOLITIK

Søndag 18. marts 2007, kl. 10.30 hos Elsebeth

Gerner Nielsen, Langelinie 1, Kolding

Man kan desuden holde sig orienteret om

lokale møder og generalforsamlinger på

www.radikale.dk/sydjyllandsstorkreds.

ØSTJYLLAND

Kontaktperson: Ejner Hviid Jensen

Sjællandsgade 116 st , 8000 Århus C,

tlf. 86 12 56 18, e-mail: ehj@stofanet.dk

Se de lokale møder og generalforsamlinger på de

lokale hjemmesider – se under www.radikale.dk

VESTJYLLAND

Kontaktperson: Lene Rix Flarup

Sønder Allé 9, 8800 Viborg, tlf. 86 67 69 53

e-mail: lenefl arup@adslhome.dk

HERNING: FORÅRSFEST FOR MEDLEMMER

Lørdag den 31. marts kl. 19.00. Spisning, underholdning,

politisk snak og samvær. Sted: Børneskolen

Bifrost, Kaj Munks Vej 3–5. Tilmelding:

Troels Johansen tlf. 9712 1356 eller Edna Bjærre

tlf. 97 12 72 76.

”DANMARKS ROLLE I DEN GLOBALE UDVIK-

LING - VORES ANSVAR FOR OMVERDENEN”.

Debatmøde torsdag den 19. april kl. 19.00.

Paneldeltagere er Naser Khader og Jesper

Langballe (DF). Sted: Kulturellen, Nørregade,

Herning. Alle er velkomne.

NORDJYLLAND

Kontaktperson: Jørgen Harder, Elverhøj

34, 9400 Nørresundby, tlf. 98 17 31 76

e-mail: jharder@stofanet.dk

THY OG MORSØ: DEBATMØDE OM FOREBYG-

GELSE OG FREMTIDENS SYGEHUSSTRUKTUR

Off entligt debatmøde tirsdag den 20. marts kl.

19.00. Sted: Østvildsund Færgekro. Indledere:

Sundhedskoordinator i Morsø kommune Annelise

Møller og læge Holger Juul Sørensen, Thisted.

Paneldebat med regionsrådsmedlemmer: Gunhild

Olesen Møller (V), Anton Kirk Toft (S), Bente

Lauridsen (SF), Vagn Kvist (RV) og de to indledere.

Arr. Kommuneforeningerne på Mors og Thy.

BRØNDERSLEV-DRONNINGLUND: MØDE

OM SKOLEPOLITIK OG SOCIAL ULIGHED

Debatmøde torsdag den 22. marts kl. 19.00.

Sted: Nordjyllands Idrætsskole, Brønderslev.

Marianne Jelved og Tina Nedergaard (V) indleder

debatten.

RU I AALBORG: DEBAT OM AKTUEL POLITIK

MED NASER KHADER

Tirsdag 27. marts kl. 17–18.30. Sted: RU’s lokaler

på Forchhammersvej 5

AALBORG: MEDLEMSMØDE OM SYGEHUS-

STRUKTUR OG SUNDHEDSPOLITIK

Fredag den 30. marts – tid og sted vil fremgå af

den lokale hjemmeside. Deltagere: Den radikale

sundhedsordfører, Charlotte Fischer (MF), og for

manden for Partiets Sundheds- og Socialudvalg,

Jens Rikardt Andersen.

Se aktuelle lokale møder og ændringer på www.

radikale.dk/nordjylland > Kalender.


PÅ D E N AN D E N S I D E

En politisk-religiøs korrekt tegning, til

trods for at den afbilder Muhammed

og hentyder til selvmordsterroristers

inspiration i Koranen.

Religiøs humor

Af Den gamle Redacteur

SE GODT PÅ TEGNINGEN oven over.

Den er sjov. Rigtig sjov endda.

Det har vi Ahmed Akkaris ord for – imamen,

der blev talsmand for de mange, der

følte sig krænket af de 12 tegninger i Jyllands-Posten,

som udløste så mange uroligheder

og så meget debat om ytringsfrihed

contra sårede, religiøse følelser.

I et interview i Politiken 5. februar 2006

henviste imam Ahmed Akkari to gange til

denne tegning og sagde bl.a.: ”Der er ikke

en eneste af os, der ikke kan grine af den

tegning med jomfruen.”

Det går over Den gamle Redacteurs forstand:

afbilder tegningen ikke Muhammed,

og handler tegningen ikke om, at nogle

muslimer begår terrorhandlinger med henvisning

til skriftsteder i Koranen? Altså nøjagtig

det samme som den famøse tegning

af Muhammed med en bombe i turbanen,

som blev det symbolske omdrejningspunkt i

striden for et år siden?

Jo, jo og atter jo.

Desværre blev udtalelsen ikke smækket

op på forsiden af Politiken i sin tid, for

den burde med ét slag have stoppet alle

urolighederne og hele debatten. Når en af

de mest fordømmende anklagere i sagen

indrømmer, at han og mange andre griner

af en af de tegninger, andre bruger som

begrundelse for at afbrænde ambassader,

boykotte danske varer og deltage i voldelige

demonstrationer, så siger det vel alt

om, hvor umuligt det er at definere, hvad

der krænker hvem.

Man kan skrive læserbreve og deltage i –

fredelige – demonstrationer i protest, men

T EG N I N G : J ENS J U LIUS

at kræve tegningerne forbudt er at håne,

spotte og latterliggøre demokratiet.

Støt Charlie Hebdo

Alt dette blot for at udtrykke støtte til det

satiriske, franske ugeblad Charlie Hebdo,

som er blevet anklaget for at overtræde

den franske racisme(!)-lovgivning ved i sin

tid ikke bare at genoptrykke tegningerne

fra Jyllands-Posten men også benytte anledningen

til at producere et helt særnummer

med tegninger, der gjorde grin med

samtlige større religioner på Jorden.

Blandt andet er forsiden nederst til højre

faldet nogle muslimske organisationer for

brystet. ”Det er hårdt at være elsket af idioter,”

siger Muhammed, og det er tilsyneladende

slet, slet ikke morsomt.

Kryds fingre og/eller bed til Gud/Jahve/

Muhammed/Buddha/Krishna/Odin for,

at bladet bliver frikendt. Der falder dom i

midten af marts.

Nasers nye parti

Hvad skal Naser Khaders nye parti hedde?

Du ved, det parti han ifølge en såkaldt analyse

i Politiken er ved at stifte?

Naser Khader tog det fra den humoristiske

side og bad i en pressemeddelelse om

forslag til et parti-navn. Politikens humoristiske

spalte – At Tænke Sig – kastede sig

straks ud i et forsøg på at håne, spotte og

latterliggøre Khader med følgende forslag:

• Det Radikale Højre

• Det ikke Helt Så Radikale Venstre

• De Liberale Demokhader

• Aristokratiske Muslimer

• Nasercistisk Folkeparti

Venstre

Maskinel magasinpost

ID 42158

Afs. Postboks 7777

7000 Fredericia

En politisk-religiøs ukorrekt tegning, der

bør føre til en streng straf, og som helst

helt skal forbydes.

T EG N I N G : CHAR LIE H EB D O

More magazines by this user
Similar magazines