BILAG I

naalakkersuisut.gl

BILAG I

BILAG I

Table 1: Students entering the education institutions, completion-figures, drop-outfigures,

and active students.

Absolute numbers. 2005-2010. Greenland Statistics, 2011.

YEAR

2005 2006 2007 2008 2009 2010

Number of students 2700 2917 3040 3334 3414 3680

Completion 581 597 679 716 754 799

Drop-outs 639 689 675 706 809 875

Active students 1480 1631 1686 1912 1851 2006

Table 2: Selected factors in the development from 2005-2010. Greenland Statistics, 2011.

Year 2005 2006 2007 2008 2009 2010

4a. no of students.

Vocational training

and high school

4c. no of students.

Higher education (=

above high school)

1.925 2.077 2.178 2.410 2.484 2.649

775 840 862 924 930 1.031

5. Apprenticeships 1.098 1.100 1.098 1.316 1.376 1.377

9. no of students -

completion

11a. no of students

– drop-outs

581 597 679 716 754 799

639 689 675 706 809 875

percentage 23,7 23,6 22,2 21,5 23,7 23,8

12a in the work

force after

completion of

education

- - - - - - - - - 62,50% 65,60% - -

14. GDP per capita - - - 187.341 195.729 209.610 215.806 215.759

16. Total workforce 28.715 29.473 29.431 29.326 29.522 - -

Note: In relation to indicator 12a the administration says that the number describes “how many who after 18

months have a job …” The figures are used as outcome indicator by the EU. I suggest that the figures are

used carefully since we do not know how many stop working after a short period (which is not an uncommon

pattern).

I sammenhængen – når man betragter (som i tabel 1) en udvikling over en årrække – er der to

væsentlige problemer med tallene. Det første problem handler om en baseline; det vil sige målgruppens

absolutte størrelse. Her er det relevant at vide, hvor mange den indeholder; for at kunne vurdere

Merete Watt Boolsen: Programevalueringsnotat. Marts 2012. BILAG I

1


hvilken effekt uddannelsesplanen har haft, skal såvel tæller som nævner kendes. Det er ikke tilfældet

her. Tallene for uddannelsesplanen anvender kun tal for uddannelsessøgende på de forskellige niveauer.

Når tallene derfor tages som udtryk for enten stigninger eller fald, betyder det, at der er en indbygget

forudsætning, der siger, at fødselstallet er konstant i alle årene. Det er det naturligvis ikke, men hvordan

tallene rent faktisk ser ud, kan der ikke skaffes oplysninger om – hverken fra Grønlands statistik eller

fra andre (på Ilisimatusarfik), som jeg har talt med det om. Det andet problem handler om, hvad man

tæller (observationsenhed) – er det på personniveau eller på hændelsesniveau? Hvis en studerende

falder fra på sin uddannelse eller dumper flere gange, registreres dette så personniveau eller på

hændelsesniveau? En mindre undersøgelse giver anledning til usikkerhed (undersøgelsen er omtalt i

BILAG II under Kohorteundersøgelse fra 2009). Grønlands Statistik-tallene i tabel 1 ovenfor) ser ud

til, at være på personniveau. Flere af de kvalitative undersøgelser giver dog anledning til at foreslå en

nøjere granskning af området, fordi det kan medføre en kvalificering af oplysningerne fx hvad angår

frafaldsvariablen. Såvel de kvantitative data som de kvalitative interviewundersøgelser giver anledning til

at antage, at det ikke er usædvanligt for en studerende i Grønland at have været i gang med flere

uddannelser.

Merete Watt Boolsen: Programevalueringsnotat. Marts 2012. BILAG I

2

More magazines by this user
Similar magazines