Stjernernes liv - Fysik A
Stjernernes liv - Fysik A
Stjernernes liv - Fysik A
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Stjernernes</strong> død – De lette<br />
Fra hovedserie til kæmpefase<br />
• pp-proces ophørt.<br />
• Kernen trækker sig sammen,<br />
opvarmes og trykket stiger.<br />
• Stjernen udvider sig pga. det<br />
massive tryk indefra.<br />
• Samtidig afkøles overfladen og<br />
b<strong>liv</strong>er mere rødlig.<br />
• Stjernen er blevet en rød kæmpe.<br />
• pp-fusion starter i en skal uden<br />
om kernen.<br />
• Ved ca. 10 8 K starter He-fusion i<br />
kernen.
<strong>Stjernernes</strong> død – De lette<br />
Planetarisk tåge og HD<br />
• De yderste løsere bundne<br />
lag b<strong>liv</strong>er ustabile og<br />
forsvinder ud i<br />
verdensrummet. Stjernen<br />
kaldes en planetarisk tåge.<br />
• I de afsluttende faser af Hefusionen<br />
forstærkes dette.<br />
• Stjernen mister alt sit ”hår”.<br />
Tilbage er en glødende<br />
varm kerne, - en hvid<br />
dværg, som gradvist afkøles.
<strong>Stjernernes</strong> død – De lette<br />
Forløbet i HR-diagram<br />
• Rød kæmpe<br />
• Planetarisk tåge:<br />
• Hvid dværg:
<strong>Stjernernes</strong> død – De tunge<br />
På vej mod jernkatastrofen<br />
• De sidste processer går meget stærkt!<br />
• Stjernen ikke i stand til at udvinde mere energi ved fusion.
<strong>Stjernernes</strong> død – De tunge<br />
Supernovaeksplosionen<br />
• Kollapset (implosionen) fortsætter<br />
indtil hele kernen er omdannet til<br />
neutroner.<br />
• Herved opstår et kvantetryk fra<br />
neutronerne, da de også skal<br />
opfylde Pauliprincippet.<br />
• På den måde vendes implosionen til<br />
en eksplosion – Supernova.<br />
• Tilbage er der en neutronstjerne i<br />
centrum.
<strong>Stjernernes</strong> død – De tunge<br />
Supernovaeksplosionen<br />
• Energi udløst:<br />
– ~ 10 46 J<br />
– 99% i neutrinoer.<br />
– 1% i selve eksplosionen.<br />
– 0,01% som synligt lys.<br />
• Alligevel lyser en supernova<br />
som en hel galakse på 100<br />
mia. stjerner!
<strong>Stjernernes</strong> død – De tunge<br />
Supernova 1987a
<strong>Stjernernes</strong> død – De tunge<br />
Dannelse af grundstoffer tungere end jern<br />
• Alle grundstoffer tungere end jern er dannet ved<br />
supernovaeksplosioner eller neutronindfangning i stjerner!
<strong>Stjernernes</strong> død – De tunge<br />
Grundstofdannelse i universet<br />
• Oversigt over forskellige mekanismer for grundstofdannelse!
Neutronstjerner<br />
Opdagelse af neutronstjerner (1967)<br />
• Kilde udsender stråling hvert 3. sekund<br />
• Eller snarere hvert 1.337. sekund<br />
• Eller snarere hvert 1.3372866576. sek.<br />
• Mere præcist end til den tid, bedste<br />
tilgængelige ure!
Millisekunders pulsarer<br />
• Opdaget 1982.<br />
• Periode ~ msek.<br />
• En del af et dobbeltstjerne-<br />
system.<br />
Neutronstjerner<br />
• Suger stof til sig fra partner og<br />
udsender røntgenstråling.<br />
• Det tilfaldende stof accelererer<br />
rotationen.
Rejsen i mod et sort hul<br />
Sorte huller<br />
• Ekstreme ”tidevandskræfter”.<br />
Astronauten b<strong>liv</strong>er langstrakt.<br />
• Lys udsendt tæt på<br />
begivenhedshorisonten er ekstremt<br />
rødforskudt .<br />
• Ved begivenhedshorisonten<br />
er rødforskydningen uendelig.
Change language