KIRKEBLADET - Sct. Mortens Kirke

sctmortenskirke.dk

KIRKEBLADET - Sct. Mortens Kirke

KIRKEBLADET

SCT. MORTENS SOGN


Det gamle danske ord ”kalk” stammer fra det latinske ”calix” og det græske ”kalyx”, der oprindeligt

er betegnelsen for et blomsterbæger.

Alterkalken er med andre ord det bæger, som vinen ved altergangen opbevares i og hældes fra.

Kalken stammer fra 1680, og er udført af Dionis Willadsen, som på den tid var en af Næstveds

dygtigste sølvsmede. Det er også denne sølvsmed, der samme år har fremstillet kirkens disk

(den sølvtallerken, som alterbrødene bydes rundt på) og oblatæsken (den sølvdåse med låg,

hvori ekstra alterbrød bliver opbevaret).

I dag er kalken udstyret med en nyere sølvindsats med hældetud, hvorfra der hældes en lille

smule vin op i små særkalke til de enkelte altergæster, men oprindeligt var kalken beregnet

til fællesbrug. Det vil sige, at præsten bar kalken rundt til de knælende altergæster, der så

efter tur drak en lille slurk af vinen direkte af kalken.

Det var jo ikke den mest hygiejniske fremgangsmåde, især ikke under farlige epidemier.

I begyndelsen af 1900-tallet blev brugen af særkalke tilladt i Folkekirken, hvilket også viste

sig at være livsnødvendigt i takt med at tuberkulosen og den spanske syge hærgede.

Alterkalken har stadig sin flotte indvendige forgyldning i kummen, som altergæsterne dengang

kunne spejle sig i, når de drak direkte af kalken. Nu kan forgyldningen kun ses, når indsatsen

er afmonteret.

Rundt langs den tungede fod står følgende inskription: ”Sante Mortens Kirkis Kalch oc Disck

Udi Nestved Giordt Ano 1680”, og øverst på den udvendige kant af kummen er indgraveret

dette bibelcitat: ”Jesu Christi Guds Søns Blod Giør Os Rene Af Alle Synder 1. Joh 1”, der henviser

til 1. Johannes Brev, kap. 1, v. 7.

Forsidebilledet af kirkens gamle alterkalk kan således stå som en lysende og aktuel påmindelse

om den påske, vi snart skal fejre i kirken, og hvor vi netop Skærtorsdag skal høre budskabet

om Jesu indstiftelse af nadverens sakramente, hvori han til alle tider har gjort fyldest for al

synd – såvel i 1680 som i 2013.


2


Kampen mod sult fortsætter i 2013, så kom og slid sålerne for en

god sag !

Nu nærmer dagen for den traditionsrige Sogneindsamling sig. samles

frivillige i et par timer om at samle ind til Folkekirkens Nødhjælps hjælp-til-selvhjælp projekter.

Har du lyst til et par givende og hyggelige timer, så mangler vi stadig indsamlere til at dække

ledige ruter.

Sult er det mest ekstreme udtryk for fattigdom og et overgreb mod menneskers grundlæggende

ret til mad og liv. Nogle mennesker sulter, fordi de rammes af naturkatastrofer eller lever på steder,

der er følsomme for den mindste variation i vejret. Nogle sulter, fordi andre krænker deres

rettigheder og bevidst fratager dem deres ejendom eller muligheder for at klare sig selv.

Folkekirkens Nødhjælp bekæmper årsagerne til sult med akut nødhjælp, langsigtet udviklingshjælp

og ved at arbejde for menneskers ret til at leve i værdighed og uden sult på både lokalt

og internationalt plan.

Folkekirkens Nødhjælp er en af de mest åbne, effektive og "administrations-lette" nødhjælpsorganisationer

der findes. Vi er meget stolte af, at bidrage til nødhjælps organisation, som er så

dedikeret til næstekærlighed, bæredygtig og langtidsholdbarhed nødhjælp.

Derfor støtter Sct. Mortens sogn og flere end 1300 andre sogne sammen med omkring 20.000

frivillige indsamlere, når de søndag den 10. marts 2013 går på gaden for at samle ind til Folkekirkens

Nødhjælpsarbejde med at bekæmpe sult.








Hver en lille indsats gør en stor forskel.

Så hvad enten du har mod på

en lang eller en kort indsamlingsrute,

eller du vil hjælpe til i "kommandocentralen"

i Sognegården på

indsamlingsdagen, eller måske vil

bage en kage til vore flittige indsamlere,

som bliver godt forplejet,

når de kommer tilbage fra dagens

rute, så meld dig under fanerne.

Kontakt indsamlingsleder

på eller på


for at høre mere eller tilmelde dig.

Du har også mulighed for at læse

om sidste års gode oplevelser på

www.sanktmortenskirke.dk under

menupunktet "Aktiviteter".

3


er der koncert med

, blokfløjte, og , guitar.

En koncert med Petri/Hannibal DUO er en rejse i den populære klassiske musiks forunderlige

verden blandet med oplysende informationer om musikken de spiller, deres instrumenter, og

fortællinger fra deres karriere og koncertrejserne rundt om i verden.




Navne og andre oplysninger vedrørende det nyvalgte

menighedsråd i Sct. Mortens Sogn kan du finde på

sognets hjemmeside: www.sanktmortenskirke.dk

4


Du indbydes til i sognegården,


Arrangementet er

åbent for alle. Og

har du endnu ikke

deltaget i en af kirkens

frokoster, men

har lyst til at møde

nye mennesker, så

håber vi at se dig og

glæder os til at

byde dig velkommen

denne dag.





Sæt i kalenderen for Sct. Mortens Sogns

Sct. Mortens Sogn har noget godt at byde på for alle i alle aldre, og menighedsrådet i Sct. Mortens

vil meget gerne møde de ønsker og behov for fællesskab og aktiviteter som sognets børnefamilier

har.

Så inviteres alle børn og deres familier til en hyggelig eftermiddag

med forårssjov for børn og barnlige sjæle.

Vi har planlagt en sjov aktivitet for hele familien. Vi røber endnu

ikke hvad det er, men billedet er en lille ledetråd :-)

Efter et fælles eventyr byder vi på et hyggeligt kaffebord og lidt til

børnene.

, så mød bare

op i Sognegården, Ostenfeldtsvej 18, med godt humør.

Man behøver ikke bo i Sct. Mortens Sogn for at kunne

deltage.

Vil du høre mere om Sct. Mortens Sogns tilbud til børnefamilier er du meget velkommen til at

ringe til på .

5


”Mit liv som politiker,

og hvorfor jeg gik ind i politik”.

Regions - og Byrådspolitikeren , som nok er

kendt af mange som morsom og levende og for sit engagement

i Næstved, i de senere år også for de psykisk syge, fortæller om,

hvordan og hvorfor hun valgte som hun gjorde. Kom og mød en

politiker, "der ikke lyder som en politiker".


”Europas syge mand er blevet rask - et foredrag i ord og billeder

om gammelt og nyt - om Tyrkiet og Istanbul”.

, som har besøgt os før med sine tryllebindende fortællinger om verden derude,

kommer nu og fortæller om byen Istanbul, om dens historie med korstog, krige, kunst og

spændende kultur - og nye storhedstid.

6


Fremover vil der

nu også være møde i Sognegården.

De næste to datoer hedder .

Her vil vi synge en del sange fra Højskolesangbogen også de nye sange/salmer. Vi vil hygge

os med en kop kaffe med brød.

Nogen gange vil der være en gæst med et foredrag eller en musikalsk aktivitet. Er der nogle

af deltagerne, der har en oplevelse måske fra en rejse, er man velkommen til at tage ordet.

Mød op og vær med til at sætte præg på disse eftermiddage.




Indbyder alle interesserede

til


,

Kattebjerg 2, Næstved.


, Ostenfeldtsvej 18,

(adgang fra Sortebrødre

parkeringen) Næstved.

Spisning – Sang – Foredrag ved

generalsekretær, cand. teol.

om Mission Afrikas indsats i Nigeria.

Eftermiddagskaffe – Lotteri med mange fine gevinster – Afslutning kl. 15.00.


til , .

Yderligere oplysninger: E-mail:

eller ovennævnte telefonnummer.

7


Udflugt til Roskilde

Turen går med bus fra Sct. Mortens Gaard til Roskilde. Vi drikker eftermiddagskaffe på

Restaurant Snekken, der ligger på området ved Vikingeskibsmuseet. Efter kaffen bliver der

mulighed for at kigge på det spændende område.

Herefter skal vi på besøg i Roskilde Domkirke. Vel hjemme i Næstved venter middagen os på

Hotel Kirstine.

Drikkevarer til middagen er for egen regning.

i den sædvanlige åbningstid.


8


Søren Kierkegaard har i 2013 200 års jubilæum.

Her følger 2. del af artikelserien om den store

dansker; ”Et spørgsmål om gentagelse.”

Søren Kierkegaard, som har Danmarkshistoriens nok vanskeligste

forfatterskab på samvittigheden, skrev engang nogle sætninger,

som jeg ikke forstod, da jeg første gang læste dem og stadig ikke

forstår. Det er der ikke noget underligt i, eftersom Søren Kierkegaard

har skrevet meget, som ikke er så nemt at forstå.

Som han selv har skrevet, så syntes han, at der var så mange, der skrev bøger for at gøre alting

nemmere at forstå, og han fandt det bekymrende, hvis alle gjorde det. Så ville det ende

med, at der en dag ikke var nogen, der længere kunne forstå det svære, fordi alting var blevet

gjort for let. Så han så det som sin opgave at skrive om de svære emner og spørgsmål

uden at gøre dem nemmere.

Og alle der har prøvet at læse Søren Kierkegaard, vil sikkert give ham ret i, at det han har

skrevet ikke er blevet gjort lettere i hans bøger. Men tilbage til de sætninger, som jeg ikke forstod

og ikke forstår. De lyder således:





Hvad mener Søren Kierkegaard med, at der vil komme en ny filosofi, der vil handle om ”gentagelsen”?

”Gentagelsen” er åbenbart vigtig at forstå, for i bogen ”Gjentagelsen” (som Søren Kierkegaard

skrev under pseudonym) hedder det om fortiden (erindringen), fremtiden (håbet) og nuet

(som han kalder gentagelsen):







Det vil med andre ord sige, at mens håbet retter sig mod en ukendt fremtid, og erindringen

griber bagud efter en tabt fortid, udgør gentagelsen menneskets mulighed for at blive og forblive

nærværende i det nærværende. Eller gør det?

For hvis man læser bogen “Gjentagelsen”, bliver man kun delvist klogere på, hvad gentagelsen

er. Bogen er nærmest en roman, der fortæller om gentagelser. Et eksempel er en person,

9


Forsættes side 10


der går ind og ser det samme teaterstykke to gange. Personen gør sig store anstrengelser for,

at alt skal være på samme måde både første og anden gang. Det samme sted på tilskuerpladserne,

de samme skuespillere, det samme tøj anden gang som første gang osv.. Men alligevel

bliver det ikke en gentagelse. Forventningen er anderledes, og tiden er gået imellemtiden fra første

til anden gang. Oplevelsen kan ikke gentages. Og med dette enkle eksempel viser Kierkegaard,

at det er svært at se, hvordan gentagelsen som fænomen og begreb overhovedet er

mulig. Faktisk peger han på, at gentagelsen kun er mulig for Gud, men ikke for mennesker.

At gentagelsen er mulig for Gud, kan man godt nikke genkendende til, hvis man kender beretningen

fra Det Nye Testamente om disciplenes vandring fra Jerusalem til Emmaus. Her fortælles

om to af Jesu disciple, som er på vej til byen Emmaus. De har lige set Jesus blive

korsfæstet, og de har mistet al tro og håb. Så dukker en fremmed op, og i en samtale forklarer

den fremmede, at korsfæstelsen ikke var enden på håb og tro, men derimod en bekræftelse

på, at Jesus var Guds Søn. Og håbet vender langsomt tilbage og er ved at fortrænge

erindringen om det, de lige har oplevet med Jesu død.

Men det er hverken håbet eller erindringen, der skænker dem troen igen. Det er derimod gentagelsen.

Da de sidder ved aftensbordet, tager den opstandne Jesus brødet, velsigner det og

bryder det og giver dem det – som en gentagelse af, hvad han gjorde Skærtorsdag aften. Og

da genkender de ham og får troen tilbage. Så i den fortælling er det gentagelsen, der skaber

genkendelsen, og giver disciplene troen tilbage.

Og man kan sige, at det er den samme gentagelse, der sker hver søndag i Sct. Mortens kirke.

Når man som kirkegænger knæler og ser op på Abel Schrøders altertavle, ser man i altertavlens

nederste billedscene den sidste nadver, skåret i træ. Den sidste nadver, som disciplene

genkendte på ny, da de genoplevede Jesus som genopstanden. Den gentages hver søndag ved

altergangen i brød og vin. Ikke symbolsk, ikke som tegn eller som magisk forvandling af brød

og vin, men som konkret gentagelse. Som Luther har skrevet, så er gentagelsen her virkelig

i gudstjenesten, det ER Jesu Kristi legeme, det ER Jesu Kristi blod. Ikke i overført betydning,

men som en Guds virkelighed.

Så hvis man tænker over fortællingen om vandringen til Emmaus eller søndagens altergang,

kan man måske godt forstå, hvad Søren Kierkegaard mener, når han skriver, at gentagelsen

ikke er mulig for mennesker, men kun mulig ved at Gud gør den mulig.

Men det forklarer stadig ikke, hvad Kierkegaard så mente med, at der ville komme en ny filosofi,

der havde gentagelsen som sit omdrejningspunkt. Mente han det, som eksemplet med

vandringen til Emmaus og eksemplet med altergangens gentagelse kan pege på? Eller havde

han noget andet i tankerne?

Jeg ved det som sagt ikke, for Kierkegaard svarer ikke selv direkte på det. Måske er der nogle

af læserne af dette, som kan give et bud? Eller måske er der andre eksempler, der kunne

inspirere til et bud på et svar på spørgsmålet?

Hvis jeg skulle pege på noget, selvom jeg ikke ved det, så kunne det være hos barokkomponisten

Bach eller hos barokbilledskæreren Abel Schrøder og måske filosoffen Leibniz, som

Kierkegaard selv nævner. Det vil jeg prøve at vende tilbage til i næste nummer af Kirkebladet,

uden dog at ville love, at man får det endelig svar på Kierkegaards ord om gentagelsen

dér. Så let bliver det nok ikke.


10


Vi mødes hver anden torsdag kl. 13.30 til ca. kl. 16.00.

Alle er meget velkomne.

Vi drikker kaffe/the og spiller spil/kort laver håndarbejde,

snakker og har det rart med hinanden.

Se også hvor du kan tilmelde dig

et nyhedsbrev, så du får dugfriske nyheder direkte til din mail-box!


Kirken er sædvanligvis åben tirsdag - fredag

9 – 13, dog med forbehold.

Tlf.: 55 73 57 39



Sct. Mortens Gaard

Ostenfeldtsvej 18

4700 Næstved


Tlf.: 55 72 31 03

E-mail: elj@km.dk

Åbent: mandag til fredag kl. 10–13, torsdag

tillige kl.16-18



Træffetid: Hverdage kl. 11-12 (undtagen

onsdag) Tlf.: 55 72 07 16. E-mail: sfj@km.dk



Træffetid: Hverdage kl. 11-12 (undtagen

fredag) Tlf.: 55 77 90 01

Det er altid i ulige uger vi mødes.

Evt. henvendelse til , .

11



Tlf.: 28 73 80 45 (hverdage undtagen mandag)



Tlf.: 20 83 54 97 (hverdage undtagen mandag)



Tlf.: 55 77 62 78



Tlf.: 55 72 51 82


Østre Kapelvej 10

4700 Næstved

Tlf.: 55 78 05 00, hverdage kl. 9-13,

undtagen lørdag


Der henvises til sognets hjemmeside:

www.sanktmortenskirke.dk


Marts

3. marts 3.s.i fasten Kl. 10.00 Friis

10. marts Midfaste Kl. 10.00 Fahnøe

17. marts Mariæ Bebudelsesdag Kl. 10.00 Fahnøe

24. marts Palmesøndag Kl. 10.00 Fahnøe Påskefrokost

28. marts Skærtorsdag Kl. 10.00 Friis

29. marts Langfredag Kl. 10.00 Fahnøe Liturgisk gudstj.

31. marts Påskedag Kl. 10.00 Friis Kirkekaffe

April

1. april 2. påskedag Kl. 10.00 Fahnøe

7. april 1.s.e.påske Kl. 10.00 Friis

14. april 2.s.e.påske Kl. 10.00 Friis

21. april 3.s.e.påske Kl. 10.00 Fahnøe

26. april Bededag Kl. 10.00 Fahnøe Konfirmation

Kl. 12.00 Fahnøe Konfirmation

28. april 4.s.e.påske Kl. 10.00 Friis Konfirmation

Maj

5. maj 5.s.e.påske Kl. 10.00 Friis Konfirmation

9. maj Kristi Himmelfartsdag Kl. 10.00 Fahnøe

12. maj 6.s.e.påske Kl. 10.00 Fahnøe

19. maj Pinsedag Kl. 10.00 Fahnøe

20. maj 2.pinsedag Kl. 10.00 Friis

26. maj Trinitatis søndag Kl. 10.00 Friis Kirkekaffe


Den første torsdag i hver måned holdes der endvidere gudstjeneste på Plejecentret Munkebo.

Det er en kort gudstjeneste med altergang.

Datoerne for den kommende tid er: .

Gudstjenesterne begynder .

Der indledes med kaffebord kl. 10.00, hvor alle også er hjerteligt velkomne.

kan benyttes af alle i sognet, der har svært ved at komme

til og fra gudstjenester og arrangementer i kirke og sognegård.

Ring til Taxa 55 77 72 72 senest 1 time før. Liftbus dog senest dagen før kl. 16.00.






Trykt hos Faxe Bogtryk/Grafisk

More magazines by this user
Similar magazines