Frafald og studiemiljø - Studenterrådet ved Aarhus Universitet
Frafald og studiemiljø - Studenterrådet ved Aarhus Universitet
Frafald og studiemiljø - Studenterrådet ved Aarhus Universitet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Del II: Undersøgelsens resultater<br />
Desuden tjener de studerende på hhv. de samfunds- <strong>og</strong> de<br />
sundhedsvidenskabelige fakulteter omkring 400 kr. mere<br />
om måneden end de studerende på de andre fakulteter. Forklaringen<br />
herpå skal findes i en større indtægt fra erhvervsarbejde<br />
for de samfundsvidenskabelige studerende <strong>og</strong> i en<br />
større andel med studielån for de sundhedsvidenskabelige<br />
studerende.<br />
8.3.2 Økonomisk presset<br />
Den studerendes nettoindtægt er ikke nødvendigvis et godt<br />
parameter for, hvor hårdt den studerende sidder i det. Derfor<br />
har vi <strong>og</strong>så spurgt til, hvor økonomisk pressede de studerende<br />
føler sig.<br />
Figur 28 Gennemsnit over, hvor økonomisk presset de studerende<br />
føler sig i forskellige situationer. 0=”Slet ikke økonomisk<br />
presset” <strong>og</strong> 10=”Meget økonomisk presset” (N=2161).<br />
Som det fremgår af figur 28, så føler gennemsnittet af de<br />
studerende sig begrænset økonomisk presset i dagligdagen.<br />
For alle tre mål ligger gennemsnittet lige omkring den<br />
neutrale værdi, 5.<br />
Sammenhængen mellem den samlede indtægt <strong>og</strong> hvor økonomisk<br />
presset de studerende føler sig er meget svag (-0.062)<br />
– <strong>og</strong> negativ: Jo større deres samlede indtægt er, jo mere<br />
økonomisk presset føler de studerende sig. Desuden er der<br />
en svag tendens til at kvinder føler sig mere økonomisk<br />
presset end mænd, men begge effekter er som nævnt svage.<br />
I det hele taget har det ikke i denne sammenhæng været<br />
muligt at identificere væsentlige betydende forskelle, der<br />
kunne kaste lys over, hvorfor n<strong>og</strong>le føler sig mere økonomisk<br />
pressede end andre. Fx betyder det ingenting, om man<br />
har børn, om man bor i lejlighed eller på kollegium, hvor<br />
gammel man er, eller hvilket fakultet man studerer på.<br />
8.4 DE STUDERENDES TIDSFORBRUG<br />
I undersøgelsen har vi <strong>og</strong>så spurgt til de studerendes tids-<br />
forbrug på studiet <strong>og</strong> deres fordeling mellem studie <strong>og</strong> andre<br />
gøremål.<br />
8.4.1 Tidsforbrug på studiet<br />
I gennemsnit bruger de studerende 40 timer om ugen på<br />
deres studie.<br />
Figur 29 Gennemsnitlig fordeling af ugentligt tidsforbrug på studiet<br />
i timer (N=2217).<br />
Som det fremgår af figur 29, bruger de studerende i gennemsnit<br />
17 timer på forberedelse alene <strong>og</strong> 15 timer på forelæsninger<br />
<strong>og</strong> undervisning. Mest overraskende er det nok, at<br />
kun 3 timer om ugen bruges på forberedelse sammen med<br />
andre (læsegruppe/læsemakker).<br />
På trods af de kraftige opfordringer til nye studerende om at<br />
finde en læsegruppe <strong>og</strong> gøre brug af denne til faglig sparring,<br />
så understreger figur 29 i høj grad <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>s<br />
status som et klassisk (eller gammeldags) universitet, hvor<br />
den primære tilegnelse af stoffet sker alene.<br />
Figur 30 Andel, der har en læsegruppe eller fast læsemakker<br />
(N=2235).<br />
44 <strong>Frafald</strong> <strong>og</strong> Studiemiljø <strong>Studenterrådet</strong> <strong>ved</strong> <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>