17.09.2013 Views

Info Dansk - Hotel Steiner

Info Dansk - Hotel Steiner

Info Dansk - Hotel Steiner

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Dansk Information

Fra påske til begyndelsen af november

Kære campingvenner

Familien Pfeifer byder Dem hjertelig velkommen til det

skønne Sydtyrol. Vi håber, at De må føle Dem godt tilpas

her hos os, og vi vil gøre, hvad vi kan, for at De kan vende

hjem fyldt med gode ferieminder.

I denne lille folder giver vi en række eksempler på, hvad

De kan se og opleve med Camping Steiner som udgangspunkt.

Der er endvidere givet en række praktiske oplysninger,

som måske kan være Dem til hjælp under opholdet.

I vores information er De altid velkommen til at

hente yderligere oplysninger, og vi vil søge at hjælpe Dem

på bedste måde. En yderligere hjælp kan måske være, at

lejrchefen taler dansk.

Camping Steiner er en familiedrevet plads, hvor der hersker

en familiær atmosfære.

Vi råder over:

· Gode, rene faciliteter, med varmt vand i bruserne døgnet

rundt.

· Stor swimmingpool med liggestole.

· Legeplads.

· Hytter

· Hyggeligt pizzeria med både inden- og udendørs servering.

Spisekortet er på dansk og indeholder bud på en

række gode retter til meget fornuftige priser.

· Butik med de fleste dagligvarer, og hver dag er der hjemmebag

fra eget køkken.

· Cykeludlejning

Åbningstider & Info

Campingpladsen er åben Leifers - Laives (250m)

Campinginformation: Kl. 9.00-12.00 og 15.00-20.00

Siesta: Kl. 12.00-15.00 (fra 13.00 – 15.00 ingen ind- eller

udkørsel)

Butik: Kl. 7.30-11.00 og 15.00-18.00

Pizzeria: Kl. 17.00 - 22.00

Café: Kl. 7.00-23.00

Hotel-Restaurant: Kl. 12.00-14.00 og 18.30-21.00

Vore campinggæster tilbyder vi morgenmad (buffet) i

hotellet for Euro 9 fra kl.7 - 10

Adresse: CampingPark Steiner, J.F. Kennedystrasse 32,

39055 Leifers, Sydtyrol, Italien

Tlf: 00 39 04 71 95 01 05 · Fax: 00 39 04 71 95 15 72 eller

00 39 04 71 59 31 41

www.campingsteiner.com/fl/camping/velkommen.html

info@campingsteiner.com

Leifers - Laives (250m)

Leifers er en lille by med cirka 17.000 indbyggere og kun

lidt turisme. Her findes en række butikker, og hvad man

ellers kan få brug for under et ophold. Går man ind mod

byen, møder man på venstre hånd et skilt, der viser til det

velassorterede supermarked Poli. På samme side findes

også turistkontor.

I receptionen kan man købe opkobling til internet via

W-Lan. Husk en eller anden form for legitimation. Får

man brug for apotek, kan man gå til andet lyskryds og til

højre. Apoteket ligger da få meter nede ad gaden.

Et par telefonnumre: Politi: 113, Brand/Læge: 118, Sygehus

i Bozen: 0471908111

Udflugtsmuligheder:

Et stort antal danskere vender tilbage til Camping Steiner

år efter år. Årsagerne kan være mange, men det er et sted

med en god trivsel, og der er masser af udflugtsmuligheder.

Vi bringer her nogle forslag.

Sydtyrol

Sydtyrol (500.000 indbyggere) ligger på Alpernes solside

umiddelbart syd for Brenner. Det er en dejlig landsdel

med over 300 solskinsdage om året, og hvor man for en

stor del taler tysk. Landskabet er meget varieret fra den

store gletscher i vest, over de flotte Dolomitter i øst til de

frodige vinmarker og æbleplantager i syd. Det er et sted

med en dejlig afslappet atmosfære, hvor man møder den

alpine klarhed og den sydlandske livsglæde.

Bozen – Bolzano (250m)

Bozen er områdets største by og en middelalderlig stad

på omkring 100.000 indbyggere. Her er der nok at se og

opleve, blandt andet Laubengasse med lange arkader og

gode butikker. På Obstplatz afholdes hver dag stort frugt/

grøntsagsmarked, hvor varerne er flot præsenteret.

I Archäologimuseum kan man blandt andet se den omkring

5.300 år gamle og velbevarede mand Ötizi, som et

tysk ægtepar fandt nedfrosset i en gletscher. I 2004 var

finderen, Helmut Simon fra Nürnberg igen på vandring

i Alperne. Tragisk nok omkom han ved et styrt på 100

meter ned ad en bjergside.

Vil man undgå parkeringsproblemer, kan man tage bussen.

Flere gange hver time går der bus fra campingpladsens

indkørsel til bymidten. Billetter kan købes i bussen

i pladsens information eller butik. Det betaler sig at få en

af de stedkendte til at hjælpe med stemplingen, da den

ikke er umiddelbar indlysende.

Sydlandske markeder

Et besøg på et sydlandsk marked, der afholdes i de fleste

byer én gang om ugen, kan være en god oplevelse. Her

kan der gøres gode handler med skindjakker, tasker, sko,

tøj m.v., og det er ikke kun andenklassevarer, da flere regulære

butikker flytter sit varesortiment ud, hvor kunderne

findes.

Ser man sig godt for, kan man købe fine ting, der i kvalitet

kan ligge over, hvad danskerne kender hjemmefra

og til priser, der er langt lavere, men der skal pruttes om

prisen, det forventer man, så tag den tid der skal bruges.

Det betaler sig. Visse steder kan der betales med kort,

men har man kontanter, kan priserne ind imellem få et

yderligere dyk. Hver lørdag er der i Bozen et meget stort

marked. Det betaler sig at tage derind i god tid, da udstillerne

begynder at pakke sammen lidt før middag. Hver

torsdag formiddag er der i Leifers et mindre marked. Gå

til andet lyskryds og til venstre.

Weissenstein

Går interessen i retning af en flot udflugdt i naturen, kan

valfartskirken Weissenstein, der ligger i 1520 meters højde,

anbefales. Turen dertil går ad de skønneste veje med

flotte udsigter. På stedet er der store parkeringsarealer,

da det er et yndet udflugtssted. Man kan bese den flotte

kirke og der er forskellige indkøbsmuligheder. Kør til

Auer sving til venstre efter Cavalese og drej efter 9km af

mod Aldein. www.weissenstein.it

Mendelpas

Er vejret godt, er en hyggetur til Mendelpas ingen dårlig

idé. Tag eventuelt madpakke med, da der på stedet er

gode parkeringsforhold, borde og bænke m.v. Det er en

dejlig tur gennem skønne vinmarker og æbleplantager.

På vej derop skal der drejes noget i rattet, men der er

gode veje.

Pludselig dukker en lille by op med massevis af turistbutikker,

hvor man godt kan bruge nogen tid på at ose rundt.

Ved ”svævebanen” er der tilfredsstillende toiletforhold.

Da passet ligger i 1363 meters højde, er luften let og frisk

og på meget varme dage behagelig sval.

Har man ikke fået bjergkørsel nok, kan der fra Mendelpas

tages en afstikker til Penegal, hvor der er den skønneste

udsigt, hvis vejret er klart. Ellers er der ikke noget

særligt deroppe.

Kaltern - Caldaro

Kaltern er en hyggelig lille vinby at besøge. Der er ikke

de mange butikker, men til gengæld er der nok af skønne

spisesteder både på byens store torv og ikke mindst

hvis man giver sig tid til at kigge ind i de små hyggelige

baghaver. Her serveres normalt gode og rigelige retter, og

ikke mindst de kendte platter. Er man to på turen og ikke

til de helt store måltider, kan vi anbefale at begynde med

en enkelt platte til deling. Der kan jo altid bestilles mere.

Når man er på stedet, må man heller ikke undlade at besøge

byens kendte vinmuseum. Har man lyst at komme

op i højderne, kan man tage den 100 år gamle (men nu

renovered) Mendelbahn op til Mendelpas.

Meran - Merano

Meran er en verdenskendt kurby med et mildt klima. Her

møder man lange promenader med palmer, blomsterbede

og anden udsmykning. Om sommeren er der daglig

koncert. Glem heller ikke en tur ad Laubengass, der er en

arkadegade med massevis af restauranter og flotte butikker,

der let får ethvert kvindeøje til at tindre som stjerner.

I bymidten er der nyanlagte parkeringsarealer. Hver fredag

stort marked.

Rosengarten

En tur til Rosengarten er en hyggelig tur ad gode veje.

Der er skønne landskaber og gode udsigter undervejs.

Da Karerpass ligger i 1745 meters højde, og der på turen

er mange nåletræer, kan man opleve den skønne friske

luft. Tag en trøje med, da der kan være køligt i højderne.

Seiser Alm

En udflugt til det skønne naturområde Seiser Alm kan

være en god oplevelse. Af miljømæssige årsager må man

ikke altid køre helt derop, men må i stedet tage svævebanen

det sidste stykke. Normalt må man dog selv køre

hele vejen, dersom man er fremme inden kl. 9.30, men

den slags kan jo ændre sig fra år til år.

Trauttmansdorff

Er vejret godt, er en tur til blomsterparken Trauttmansdorff

i Meran virkelig at anbefale. I forbindelse med et

slot er der på en sydskråning anlagt en meget flot have

med planter fra alle verdensdele lige fra åkander til kaktus

og palmer. Der bør afsættes omkring tre timer til besøget,

da der er meget at beundre, og selve stisystemet

er omkring syv kilometer. Hertil kommer, at alt er pænt,

rent og velholdt, så det kan blive en god totaloplevelse.

Restaurant og café med fornuftige priser. Rute: Kør til

Bozen og derfra motorvej til Meran. Tag afkørsel Meran

syd, drej til højre, derefter skiltet. 68 km t/r. www.trauttmansdorff.it

Geoparc Bletterbach

Er man øvet vandrer med godt fodtøj og interesserer sig

for fortiden, kan en vandring gennem slugten og rundt

om Geoparc Bletterbach være en god oplevelse og en rejse

gennem flere millioner år. På 16 tavler langs turen informeres

vandrerne om forsteninger og værdifulde fund

af dyr og planter. På stedet er der endvidere et besøgscentrum.

Ved regn, kulde og torden er vandring gennem

slugten forbudt grundet fare for stennedslag. Rute: Kør

til Auer hvor der drejes til venstre mod Aldein. Efter byen

til højre i retningen Bletterbach. www.bletterbach.info

Borge og slotte

Går interessen i retningen af borge og slotte, har Sydtyrol

en del at byde på. Nogle mener, at Slot Tirol er det mest

interessante. Går man gennem de forskellige rum, er det

som en tidsrejse fra før vor tidsregning og op til i dag. Kør

til Meran, derefter nordpå til Dorf Titol, hvor der parkeres

og der er da 20-30 minutters gåtur op til slottet.

Runkelstein

Runkelstein Slot ligger cirka tre kilometer nord for Bozen.

Slottet har rødder tilbage til 1237, men blev totalt

ombygget i 1880. Inden for de sidste par år er det yderligere

restaureret. Man kan køre direkte til stedet eller tage

bybus nummer 12.

Let vandretur

Tæt på Bozens centrum er der tre svævebaner, som kan

give en behagelig start på en vandretur.

Som eksempel kan nævnes Rittner, der ligger 500 m NØ

for banegården, som gå op til Oberbozen (1221 m), hvorfra

der er en flot udsigt over byen og til Dolomitterne i

øst.

Har man mod på en længere, men let vandretur kan man

med endnu en svævebane nå Rittner Horn op i en højde

af 2259 m.

Kunsthåndværk fra Gröden

For omkring hundrede år siden var Gröden en vanskelig

tilgængelig dal i vintertiden. Det betød, at befolkningen

brugte de lange vinteraftner til kunstfærdige træskærearbejder,

som de så solgte om sommeren. Arbejderne var

af så høj en kvalitet, at de nu er kendt langt ud over landets

grænser.

På museet i Gröden kan man få et godt indblik i, hvad de

flittige hænder har udvirket. Gröden ligger ca. 30 km fra

Leifers.

Kirken i Leifers

Er man kirkelig interesseret, kan et besøg i Leifers Kirke

være en mulighed. Gå op i byen og ved 2. lyskryds til venstre.

Her finder men en ret speciel kirke, hvor gammel og

nyt er bygget sammen.

Om søndagen er der ofte to gudstjenester på henholdsvis

tysk og italiensk. Har man lyst til at se, hvordan det foregår,

kan man roligt gå ind og stille sig bagerst i kirken

sammen med måske 50 andre, der også er der for et kort

ophold. Herfra er der rig lejlighed til at se den flotte arkitektur,

lysvirkning mv.

Ny kirkegård

Går man rundt om hjørnet på Hotel Steiner og tager den

smalle vej ned, møder man en ny kirkegård, som er anderledes

end de danske. Der er bl.a. en lang, flot mur til

urner med billede af den afdøde.

De enkelte gravsteder er meget afgrænset, og gravstenene

er forsynet med billeder, hvilket virker godt og mere

personligt.

Den sydlandske befolkning har tilsyneladende et andet

forhold til døden og de afdøde end danskerne. Er der en

af den lille bys beboere død, hænges der rundt om i byen

et A4 ark op med billede og en meddelelse om at vedkommende

er død.

Besøger man kirkegården, vil man næsten altid møde

en af de efterladte, som vander og lægger blomster, for

det almindelige er, at en af de pårørende besøger graven

mindst en gang om ugen.

Cykelture i skøn natur

Camping Steiner er et godt udgangspunkt for cykelture,

og det uanset om man er almindelig cyklist, kører på

MTB eller racercykel. I området kan man køre gennem

æble- og vinplantager langs floden og samtidig nyde udsigten

til de skønne bjerge. På de afmærkede asfalterede

stier er der med jævne mellemrum rastepladser for cyklister

med bænke, borde og ofte friskt vand og evt. overdækning.

Camping Steiner er i øvrigt også et godt udgangspunkt

for folk, der ønsker at prøve kræfter i bjergegne, da der

ikke er langt til Dolomitterne og andre krævende områder.

I Informationen kan man hente glimrende kort, som

viser forskellige cykelveje i området.

Camping Steiner og Turistkontoret har cykler til udlejning.

Vejen til floden

Da Leifers er en meget trafikeret by, gælder det om at

komme hurtig fri af trafikken. Det gøres lettest ved at

tage stien umiddelbart efter Hotel Steiner. Træk gennem

bommen og følg vejen forbi kirkegården. Lige over første

rundkørslen. I anden rundkørsel drejes til højre. Vejen

går under jernbanen og fortsætter gennem æbleplantagen

til floden, hvor der drejes til højre. Efter ca. 600 m

køres over floden til det etablerede stisystem.

Tur til Bolzano T/R: 24 km

Ønsker man at cykle en tur til Bolzano køres til floden,

som ovenfor beskrevet. Derfra er der en skøn tur langs

floden ad det etablerede stisystem til indgangen ved Bolzanos

gamle bydel.

Flodtur til Kalterer See T/R: 36 km

Kør til floden. Drej til venstre ad en asfalteret sti til stisystemet

og videre til broen, hvor der drejes til højre. Efter

ca. 4,5 km møder man små restauranter, hvor der kan

tages en forfriskning fra terrassen med udsigt over søen.

Der kan vælges at køre samme vej tilbage eller fortsætte

som en rundtur.

Til Gardasøen T/R: 200 km

Hører man til de mere trænede, kan en tur til Gardasøen

være en mulighed. Fra Leifers går der et etableret stisystem

over Trento til Gardasøen. Stien er en del af strækningen

Brenner – Palermo.

En ide kan være at tage toget tilbage til Leifers.

Ritten Seilbahn

Vil man prøve kræfter med de mere barske stigninger,

kan man, i stedet for at tage svævebanen, cykel derop. Det

er en tur på 14 km og med en gennemsnitlig stigningsgrad

på 7 %.

En lettere løsning er at tage cyklen med svævebanen

derop og så cykel ned, dette kræver nok, at man er en

trænet kører. Der er i øvrigt gode cykelmuligheder oppe

på plateauet.

Busudflugter

Flere gange i ugens løb arrangerer turistkontoret busture

til:

· Venedig

· Dolomitterne

· Gardasøen

· Seiser Alm

· Meran

· I juli/august ture til operaen i Verona.

Vindyrkning

Sydtyrol har flere end 2000 solskinstimer om året. Det

giver gode betingelser for vindyrkning, hvilket man også

har benyttet sig af de sidste 3000 år. Der dyrkes en lang

række vine lige fra den lette rødvin Vernatsch med ringe

syreindhold – 4,5 promille – til Sydtiroler Lagrein, der af

mange betragtes som områdets bedste rødvin. Den egner

sig til mørkt kød, pikante oste mv. og er drikkemoden

efter fem-ti år.

Vi vil anbefale at besøge den romantiske private vinkæl-

der ”Castel Turmhof/Tiefenbrunner” på Südtiroler Weinstrasse.

Æbledyrkning

Sydtyrols milde klima giver de bedste betingelser for

dyrkning af æbler. Dette bliver da også udnyttet til fulde,

da omkring 8000 familier ernærer sig ved æbledyrkning.

Det er forholdsvis små brug, der er familiedrevne, hvilket

betyder, at frugterne bliver dyrket og plukket på den

bedst tænkelige måde.

En stor del af æblerne går til eksport heriblandt til Danmark,

hvor hvert æble er mærket med ”Südtirol”.

Vandreture nær Leifers

Med udgangspunkt i Leifers er der flere spændente vandreture

a give sig ud på. Stierne er markeret med et rødhvidt

symbol og er numererede.

Det er vigtigt at have godt fodtøj.Helst vandresko – alternativt

løbesko. Husk også at medbringe rigeligt med

vand, og spørg gerne forinden i campingpladsens information

for yderligere oplysninger od gode råd. Et vandrekart,

sem kan købes på campingpladsen, er et must.

Halbweg(lukked)(3-4 timer).

Henne i byen gås til venstre ad Weissensteinerstrasse/Via

Pietralba. Lidt udenfor byen følges vandresti nr. 1 ind til

højre. Lidt oppe af bjergeter der mulighed for en afstik-

ker til det lille kapel, som ses så tydeligt nede fra byen.

Fortsæt at vandresti nr. 1 til Halbweg, hvor det bl.a. er

ikke mer muligt at købe hjemmelavede forfriskninger.

Hjemturen går enten samme vej tilbage, eller ad den lidt

mere krævende sti nr. 10 ned ad bjerget til landevejen

(sti nr. 5)ved Thaler. Følg sti nr. 5 (landevejen) tilbage til

Weissensterinerstrasse i Leifers.

Vandreture

I omegnen af Camping Steiner er der mange markerede

vandreture. I informationen giver vi gerne nogle forslag.

I vores pizzeria serverer vi fra kl. 17 – 22:

Pizza fra 6,00 €

Margherita: Tomater, Mozzarellaost, Origano

Napoletana: Margherita med Sardeller

Artischocken: Margherita med artiskokker

Gorgonzola: Margherita med gorgonzolaost

Thunfisch: Margherita med tunfisk

Rucola-Brie: Margherita med vejesennep og brie

Schinken-Champignon: Margherita med skinke

og champignon

Saracena: Margherita med fisk tomater og rocolosalat

Steinpilzpizza: Margherita med rørhatte og husets pølse

Siciliana: Margherita med sardeller, kapere og oliver

Diavola: Margherita med sardeller, salami, tærk paprika

Capricciosa: Margherita med skinke, champignon,

artiskokker

Parmiggiana: Margherita med auberginer, parmesanost,

skinke

Hirten Pizza: Margherita med salami, pamesanost og

vejsennep

4 Jahreszeiten: Margherita med skinke, oliven,

artiskokken og champignon

Gemüsepizza: Margherita med forskellige

grillgrøntsager og parmesanost

Calzone: Margherita med skinke og champignon

Calzoncin: Tre slags sammenfoldede mini pizzaer

Hawaii: Margherita, skinke og ananas

Husets Pizza: Margherita med emmenthalerost, spaek,

aeg, champignon

Tilbud: Børne pizza: Mindre pizza med salami, skinke

og pølse til børn

Senior pizza: Alle pizzaer -1€ billigere

Lette retter fra 7,00 €

Salatplatte med æg

Salatplatte med tunfisk

Græsk salat met feta ost

Tomater med mozzarellaost

Spæk på platte

Osteplatte

„Vesperplatte“ Blandet platte

(spæk, ost, salami, agurker, ..)

Hent selv: Blandet salat fra buffet

Pasta fra 6,00 €

Spaghetti al pomodoro: Spaghetti med tomatsovs

Spaghetti alla Bolognese: Spaghetti med bolognesesovs

Spaghetti “Carbonara”: med spæk, æg, parmesanost

Kraftig spaghetti med hvidlog

Penne “Amatriciana”: Penne med tomater, løg og spæk

Maccheroni „Arrabbiata“: Macaroni med kraftig

tomatesovs

Sydtyrol-specialiteter fra 6,50 €

Spinatknödler fra Sydtyrol

Ravioli fra Sydtyrol med brunet smor

Brede båndnudler med svampesovs

Makkaroni Hirten Art:

med, kødsovs, skinke, champignon, fløde

Hovedretter fra 6,00 €

Snitsel fra grill med pommes frites

Wienersnitsel med pommes frites

Grillstegte pølser

Champignonsnitsel med brasede kartofler

Oksekød med brasede kartofler

Leverpostej

Med spejlæg + 1,50 €

Pommes frites 2,50 €

Sydtyrols historie

1915 – En London-aftale

Sydtyrols historie, som vi kender den i dag, begyndte den

26. april 1915. Regnen strømmede ned og næsten ingen

sydtyroler vidste, at den dag blev deres fremtid underskrevet

i London. Med en enkelt underskrift blev Sydtyrol

af de allierede ”skænket” til Italien som tak for landets

støtte. Politisk et regulært træk, men menneskeligt noget

der har fået følger helt op til i dag.

1921 – Fascismen vokser

Selv tre år efter krigens afslutning havde sydtyrolerne

ikke helt forstået deres nye identitet, men så begyndte

rædslerne. Den 24. april 1921 skød fascisterne i et optog,

Franz Innerhofer og 50 mennesker blev såret. Her blev

det klart, hvad fascisterne og deres fører Benito Mussolini

havde for. De gav nogle konkrete programmer:

Fratage sydtyrolerne deres nationalitet, Massebebyggelse

til italienere, Fjernelse af boliger til sydtyrolere, Det tyske

sprog blev forbudt i alle skolerm, Alle by- og områdenavne

blev italienske Personers for- og mange efternavne

blev italienske, Tyske foreninger og forbund blev forbudt

Tiden var streng, men modstanden rørte på sig i under-

grunden. De tyske hemmelige skoler (såkaldte Katakombenskoler)

viste, hvad modige mennesker kan opnå, hvis

de tror på en sag. I en industrizone i Bozen, blev en tre

millioner kvadratmeter stor grund med 50.000 frugttræer

og vinstokke taget fra de sydtyrolske bønder umiddelbart

før høst blot for at skaffe 56.000 italienere arbejde og

et nyt hjem, men ikke nok med det. De tysktalende sydtyrolere

skulle skaffes af vejen. Den 2. verdenskrig rykkede

nærmere ….

I 1939 begyndte 2. verdenskrig

Nu så Mussolini en mulighed for at gøre rent bord. Sydtyrolerne

skulle vælge: Enten beholde deres tyske statsborgerskab

og udvandre eller blive rigtige italienere. Den 31.

december 1939 var datoen for ”gå eller bliv”. Det skabte

dybe kløfter i de enkelte småbyer og delte endog familier

i to. Omkring 85 % af sydtyrolerne besluttede sig for om-

stillingen, hvilket også fascisterne havde regnet med, og

kun få tusinde familier udvandrede.

1946 Pariser-aftalen, en ny begyndelse

Krigen er forbi og Pariser Fredskonferencen bløder op for

fremtiden. Østrig er for svag i forhandlingspositionen til

at hente Sydtyrol tilbage, men der blev indrømmet Sydtyrol

en vis selvforvaltning. Også det tyske skolevæsen

blev tilladt.

1948 – Den første selvstændighedslov

Den første selvstændighedslov trådte i kraft. På papiret.

I virkeligheden begyndte en forsinkelses- og tilsløringstaktik

fra den italienske regering. Vigtige punkter blev ignoreret.

Det kom så vidt, at den østriske regering sendte

Rom en officiel klage. Italien erklærede sig derpå parat til

en uforpligtende ”samtale”.

1957 – Slot Sigmundskron

Spændingen tog til. Rom vil i Bozen oprette en ny bydel

med 5000 boliger. Et nyt tilløb til italienisering. Det bevirkede

en masseprotest i Sydtyrol. 35.000 sydtyrolere

samlede sig på Slot Sigmundskron for at få den lovmæssige

selvstændighedsvedtagelse overholdt.

1961 – 19er kommission

En kommission blev dannet med det formål at undersøge

hele sydtyrolspørgsmålet og komme med forslag

til regeringen i Rom. Kommissionen bestod af syv sydtyrolere,

en ladiner og elleve italienere. Det hele gik

langsomt, og der var ingen ende at se på forhandlingerne.

Det førte til et af de vanskeligste punkter i sydtyrols

historie.

11.juni 1961 - Brandnatten

Under navnet BAS dannedes en gruppe, der ikke så anden

udvej på at få deres krav gennemført end med vold.

Allerede i slutningen af 50erne begyndte de med opslag

på elmaster, statuer mv. Den 11.juni 1961 tilspidsedes

alt i en ”brandnat”. 47 elmaster blev den nat sprængt i

luften. Tiden derefter frem til 1969 var præget af efterretningstjenester,

fængsling og endog dødsfald. Historikerne

strides selv i dag, om selvstændighedsaktionerne

har hjulpet eller skadet.

22. november 1969 – ”pakkekampagnen” i Meran

I 1964 forelagde 19er kommissionen sit forslag. Det blev

betegnet som en ”pakke”. Der blev forhandlet, også mellem

Italien og Østrig. Debatten varede 12 timer, men

udgangen var dramatisk. Pakketalsmanden satte sig på

583 stemmer (52,8%) overfor pakkemodstanderen, som

havde nået 492 stemmer (44,6%).

Wir freuen uns auf Sie!

1972 – Den anden selvstændighedslov

For mange begyndte nu en ny tidsregning. Den anden

selvstændighedslov trådte i kraft. Denne gang med en

såkaldt operationskalender, der skulle sikre, at de besluttede

foranstaltninger blev omsat til virkelighed. En

6er-kommission bearbejdede landets beføjelser. 12erkommissionen

region Trentino-Sydtyrol. Møllen maler

dog langsomt for først i 1992 var alle punkter opfyldt, og

vejen fri til en videre historisk dato:

11. juni 1992 – Bilæggelse af striden.

Den dato blev den formelle afslutning for Sydtyrol-forhandlingerne.

Sydtyrols selvstændighedsmodel er et levende

vidnesbyrd på hårdnakkethed, fortvivlelse, håb,

stolthed, kompromis og meget mere.

Selv i dag er der mange stemmer, som kunne ønske sig

andre veje for fremtiden, og mange ønsker sig tilbage

til Østrig, medens man slet ikke hører det store flertal.

I 90erne steg interessen udenfor Sydtyrol for vores selvstændighedsløsning.

For alle mindretal i den tidligere

østblok skinner vores selvstændighed som en fredelig

løsning. Selv Dalai Lama har besøgt vores land for at studere

løsningen for Tibet.

Når vi i dag studerer landkort, hvor der er trukket grænser,

må vi erkende, at mange mennesker lever som et

mindretal grundet fortidens krige og magtbegær.

Vores selvstændighed er ikke perfekt, og ikke alle synes

om den, men for mange er Sydtyrol et forjættet land.

Denne omtale skulle give appetit på at søge mere information

om Sydtyrol og lyst til at kende mere til vores

lands historie. Skulle De finde fejl, eller De har noget

interessant at tilføje, vil vi gerne, at De henvender Dem

til Reinhard i informationen. De ønskes en skøn ferie af

Reinhard og alle Camping Steiners medarbejdere.

Für ein Angebot: Fam. Peter Pfeifer · Kennedy Straße 32 · I-39055 Leifers (BZ) · Südtirol · Italien

Tel. +39 0471 950 105 · Fax +39 0471 593 141 · info@campingsteiner.com · www.campingsteiner.com

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!