Projektpædagogik, konstruktivisme og individualisering

Projektpædagogik, konstruktivisme og individualisering
Konsekvensen, der her drages er, at eleven ikke blot handler (uden handling,
ingen læring), men også tager ansvaret for sine handlinger og for planlægningen
af disse. Begrebet tager også konsekvensen af den aktuelle eleven-icentrum
tænkning:
For hvis alt i undervisningen målrettes og tilpasses eleven, elevens behov og
elevens læreprocesser, så bliver uddannelsesområdet et uudholdeligt sted at
opholde sig for lærerne, hvis eleven ikke samtidig ansvarliggøres for alt det
han eller hun får sat i værk! Desuden er ansvarstagning for egne læreprocesser
et vigtigt element i kvalificeringen til livslang- og selvstændig læring. Udenfor
skolens trygge mure er det oftest et menneskes eget ansvar, hvorvidt det vil
lære noget eller ej. På et (meget) overordnet plan signalerer dette begreb altså
lige så megen snusfornuft og rimelighed som begrebet lære-at-lære. Og i lighed
med hvad der gælder for dette begreb, så bliver tingene mere komplicerede,
når vi ser nøjere på dem. Hvad er f.eks. forholdet- og balancen mellem
elevernes - og lærerens ansvar? For læreren har vel stadig et ansvar, der er helt
hendes eget. Desuden er det et åbent spørgsmål, hvor elev-orienteret moderne
læreprocesser indenfor det formelle uddannelsessystem egentlig er. Så vidt
jeg er orienteret, er der stadig de fleste steder et pensum og en undervisningsplan,
samt bestemte undervisningsmål, som ikke er bestemt af eleverne. Ansvar
uden indflydelse er stadig en problematisk konstruktion! Endelig har
ansvarstagelse både et moralsk og et kompetencemæssigt aspekt: Vi kan måske
mene, at eleven burde tage et større ansvar for sine egne læreprocesser, men
spørgsmålet er, om eleven er i stand til at tage det ? F.eks. forudsætter en
større ansvarstagelse ofte, at eleven skulle besidde nogle planlægningskompetencer,
som pågældende simpelthen ikke ejer på det pågældende tidspunkt.
For det femte er der begrebet, stilladsering. Sammen med begrebet vejledning,
angiver dette begreb kerneindholdet i den nye lærerrolle: En af lærerens
hovedopgaver er at planlægge og iscenesætte elevens læreprocesser og egne
undervisningsaktiviteter på en sådan måde, at eleven både har kontrol og
samtidig bliver udfordret. Lærerens og undervisningsmiljøets støtte og
strukturering af stof, arbejdsmåde og proces friholder eleven fra en række valg
og opgaver, samtidig med at de sætter fokus på udvalgte områder, som derved
også bliver fokusfelter for læringen. At vælge et bestemt niveau af stilladsering
under hensynstagelse til elevens udgangspunkt og læringsmålene for
forløbet er lærerens ansvar og samtidig et område, hvor lærerens ekspertise i
høj grad bliver sat på prøve. Når en lærer giver et bestemt fagligt input i en
forelæsning, en lærergennemgang “på klassen”, eller i projektvejledningen, i
stedet for, alternativt, at lade eleven “selv finde ud af det”, så er det (forhåbentlig)
resultatet af en lærerbeslutning omkring stilladsering. Det samme er
121