Artikel i Service (pdf) - Ejendomsserviceteknikerne

ejendomsservicetekniker.dk

Artikel i Service (pdf) - Ejendomsserviceteknikerne

SERVICE PÅ BESØG PÅ ÅRHUS TEKNISKE SKOLE. LÆS VIDERE PÅ SIDE 4-7

ILD

SJÆLE

Dejligt at få at vide, når man har klippet hækken flot. Kasper og Karlo er to af eleverne

på ejendomsservicetekniker-uddannelsen på Århus Tekniske Skole. De sprudler af begejstring

for faget, hvor der både er tekniske udfordringer og masser af beboerkontakt

Kasper D. Mikkelsen føler, han har fået et livstidsjob som ejendomsservicetekniker. – Der er en god blanding af teknisk arbejde og menneskelig kontakt.

FORBUNDSNYT | SERVICE # 1 | 2008 | 3


FREMTIDENS

UDDANNELSE

Karlo Kortsen, 32, er næsten ikke til at

stoppe. Han storsmiler og stråler af begejstring:

“Man bliver simpelt hen så glad

den første gang, man får rosende ord

fra en beboer. Ros for at have klippet

hækken flot – eller for at have været

hurtig til at reparere en vandhane. Så

kan man næsten flyve hen over området”.

Karlo er en af eleverne på ejendomsserviceteknikeruddannelsen


Århus Tekniske Skole, et af de fire

uddannelsessteder i Danmark, hvor

uddannelsen kan tages. Karlo er voksen-elev,

og har allerede været i praktisk

arbejde i en århusiansk boligforening.

Tidligere var han kok og køkkenchef,

men på grund af stress og

frustrationer omkring jobbet valgte

han at skifte:

“Som kok er du kun i kontakt med

”kunderne”, når de brokker sig. Det

er ikke til at holde ud i længden. Jeg

siger ikke, at beboere ikke kan være

kritiske, men i min boligforening er

det nu mest de positive, man møder”.

Karlos skolekammerat, Kasper D.

Mikkelsen, 23, er på ungdomsuddannelsen,

men i mesterlære på en

arbejdsplads i Silkeborg.

“Det her er lige mig. Jeg kan ikke

sidde stille ved en computer. Jeg skal

ud i det fri, og det kommer man som

ejendomsservicetekniker. Jeg vil gerne

arbejde enten på en institution

eller i en boligforening, men i øjeblikket

trives jeg godt på praktikstedet,

som er et lærerseminarium. Jeg kan

godt lide at snakke med folk, og det

passer mig fint, at en del af udfordringerne

i dag også omfatter social kontakt

med beboerne”.

“Mange unge er slet ikke klar over,

hvilke muligheder, der ligger i dette

job, og måske har man heller ikke

”solgt” uddannelsen særligt godt til de

unge, for kun meget få kender noget

Engang lavede Karlo Kortsen fornemme gourmet-

middage. Nu er det reparation af toiletter og

håndvaske, han bl.a. bruger sin tid på.

4 | FORBUNDSNYT | SERVICE # 1 | 2008

ÅRHUS TEKNISKE SKOLE


til den. Mange tror simpelthen, at vi

er ligesom ham ”Meyer” i ”Huset på

Christianshavn”, som de har genudsendt

igen på TV. Men dette er jo en

moderne uddannelse, hvor to

arbejdsdage ikke er ens. Der sker

hele tiden noget nyt, og man keder sig

aldrig”, fastslår Kasper.

STOPPEDE FRA DEN ENE DAG

TIL DEN ANDEN

Karlo Kortsen har også valgt uddannelsen,

fordi han gerne vil videreudvikles

personligt.

“Kokkejobbet er alt for trivielt, når

man har lidt dynamik i sig. Det er

ganske vist meget stresset og hektisk,

men det er på en meget negativ

måde, det foregår”, siger Karlo.

Han stoppede som kok fra den ene

dag til den anden.

“De manglede en mand i Boligselskabet

Præstehaven, og jeg var så heldig

at få et job af kortere varighed.

Heldigvis levede jeg op til forventningerne,

og blev spurgt om jeg ville ind

i et uddannelsesforløb. Jeg slog til

med det samme, for jeg trivedes både

med kolleger, beboere og ledelse. Jeg

har ikke siddet på skolebænken i 15

år, men er faldet utroligt godt til

blandt kammerater i alle aldre. Jeg

glæder mig til skolen hver dag, men

også til at skulle i gang med det praktiske

arbejde igen. Det er et alsidigt

arbejde, man ikke finder magen til.

Og jeg synes uddannelsen giver en

god ballast. Jeg tror godt, man må

udvide antallet af psykologi-timer, for

det er en vigtig viden at have, når man

skal omgås beboerne på en god måde,

siger Karlo Kortsen, der gerne vil

videre i systemet – måske som inspektør

på længere sigt”.

Han har også for længst meldt sig

ind i Ejendomsfunktionærernes Fagforening

i Århus, og opfordrer alle til

at gøre det samme:

“Det er helt naturligt, at vi står

sammen med hinanden i en fagforening,

som varetager vores interesser”,

fastslår han.

ÅRHUS TEKNISKE SKOLE

Områdeleder Lotte Kruse, Århus Tekniske Skole:

- Vi har et godt samarbejde med parterne, arbejdstagerne

og arbejdsgiverne, omkring udvikling af uddannelsen.

OVERVÆGT AF VOKSNE

På ejendomsserviceteknikeruddannelsen

på Århus Tekniske Skole er der

i øjeblikket 40 voksenelever og 12 ungdomselever.

“Begge grupper er meget positive,

men de voksne bliver lidt overvældede

af pensum. De bliver psykisk trætte

den første tid, og kan dårligt holde sig

vågne til den seneste tv-avis. Men det

er meget naturligt, når det nu er noget

nyt at skulle sidde på skolebænken og

tilegne sig ny viden, siger områder

Lotte Kruse, Århus Tekniske Skole.-

De yngre elever overraskes lidt over,

hvor bred uddannelsen er. De andre

håndværksuddannelser er snævrere,

men vi her lærer eleverne en relativt

stor mængde forskellige ting – og de

skal også have psykologi og beboerdemokrati

m.v. på programmet”.

Lotte Kruse er ikke bekymret over,

at der er en begrænset frafald i elevskaren.

“Det er et ubetydeligt antal, og frafaldet

sker altid i uddannelsens start,

hvor nogle måske finder ud af, at det

alligevel ikke er dem”, forklarer Lotte

Kruse.

FREMTIDENS

UDDANNELSE

Hun oplyser, at der arbejdes med

en ny bekendtgørelse på området.

“Vi har bl.a. henstillet til en

ændring af specialeopdelingen, hvor

man kører med to dele – én til institutioner

og én til boligforeninger. Vi

vil gerne have en fælles ensartet

uddannelse, for bl.a. at undgå, at en

institutions-uddannet tekniker ikke

kommer til kort, hvis han ansættes i

en boligforening og skal deltage i syn

og godkendelse af boliger, som han

ikke har lært på sit speciale”, siger

Lotte Kruse.

Hun peger på, at det er vigtigt, at

både boligforeninger og institutioner

seriøst bidrager til, at der er praktikpladser

nok.

“Gør de ikke det, forringes uddannelsen,

og vi ender med at få en

andenrangs uddannelse, som ingen er

interesseret i. Eleverne skal have nogle

spidskompetencer, og dem får de

oftest i praksis, og vi skal hele tiden

huske på, at der i de kommende år

skal bruges rigtigt mange nye ejendomsserviceteknikere,

fordi mange

går på efterløn eller pension”, siger

Lotte Kruse. •

FORBUNDSNYT | SERVICE # 1 | 2008 | 5


Uddannelsespioneren:

Anders Isaksen:

“Vi skal lægge vægt på at styrke den sociale

del af uddannelsen”.

FREMTIDENS

UDDANNELSE

6 | FORBUNDSNYT | SERVICE # 1 | 2008

ÅRHUS TEKNISKE SKOLE

Styrk

uddannelsen

Han kender ejendomsserviceteknikeruddannelsen

som sin egen bukselomme.

Anders Isaksen, formand for

Ejendomsfunktionærernes Fagforening

i Århus og formand for uddannelsesudvalget

på Århus Tekniske

Skole. Ja, faktisk har han været med til

at skabe hele grundlaget for uddannelsen,

som vi kender den i dag. Sammen

med daværende ESL-formand

Jørn Jennet påvirkede Isaksen Boligministeriet

til at etablere uddannelsen.

“Jeg er da stolt af den faglige

uddannelse, vi har i dag, men intet er

jo statisk, så det er godt, vi løbende får

den udviklet og moderniseret, så de

kommende generationer kan føle sig

tiltrukket af den, og samtidig få en

uddannelsesmæssig baggrund, der

sætter dem i stand til at løse de udfordringer,

jobbet giver”, siger Anders

Isaksen.

“Uddannelsen skal fortsat styrkes.

Det gør vi gennem arbejdet med

bekendtgørelsen, men også i de

enkelte skolers uddannelsesudvalg,

hvor de lokale skoleplaner tilrettelægges.

Det er en vigtig del af uddannelsen,

der her lægges til rette, og det

er vigtigt, at vi som faglig organisation

har indflydelse på det. For det er vore

medlemmer, der dagligt arbejder i

jobbet, og får erfaringerne, som vi

bringer videre”.

Anders Isaksen påpeger også, at

det er vigtigt, arbejdsgiverne tager et

større ansvar for praktikpladserne.

“Når jeg er i dialog med arbejdsgiverne,

nævner jeg altid, at de bør tage

30 elever ind i praktik, for jeg ved, at

der er et tilsvarende antal, der går på

efterløn, og så står arbejdsgiverne

pludselig og mangler arbejdskraft.

Men med planlægning og forudseenhed

kan de altså sikre sig mod den

situation”, fremhæver Anders Isaksen.

Han er skuemester i forbindelse

med svendeprøverne på uddannelsen.

Ikke i Århus, hvor han er formand

for uddannelsesudvalget, men

på skolerne i den øvrige del af landet.

“Det er spændende at følge faget.

Jeg skal påse, at eleverne har gennemgået

hele uddannelsesforløbet og

derfor er godt rustet til at gennemføre

svendeprøven, som omfatter både en

skriftlig og en praktisk prøve. Jeg

synes faktisk, eleverne er ganske dygtige.

Standarden er høj, og selv om de

ganske unge ingen erfaring har med

sig fra arbejdspladsen, har de altså et

gå-på-mod, som er uvurderligt, siger

Anders Isaksen, der også erkender, at

der skal gøres mere for at fremme

informationen om ejendomsserviceteknikeruddannelsen”.

“Der er for få unge, der ved, hvad

den indeholder, og hvad man kan

arbejde med. Vi står med en uddannelse,

der er fremtidssikret, og vi har

en række skoler med en kompetent

lærerstab. Den teknologiske udvikling

vil fortsat skabe udfordringer til de

kommende generationer, men det

menneskelige element vil blive styrket.

Vi skal styrke den sociale del af

uddannelsen, hvor eleverne lærer at

tage beboere af alle slags på en god

måde, understreger Anders Isaksen. •


ESL-formand:

ESL-formand Kim Larsen:

“Nødvendigt med spændende arbejdsforhold,

hvis vi skal ‘fange’ de unge”.

(Foto: Harry Nielsen)

ÅRHUS TEKNISKE SKOLE

Spændende

arbejdsforhold

Hvis man fortsat vil kunne tiltrække kvalificeret

arbejdskraft til boligområdet –

med de små alders-årgange – skal der

være attraktive arbejdsforhold. Det skal

både være interessant, udfordrende og

udviklende at være ejendomsservicetekniker.

Uddannelsen giver mulighed for at

kunne udføre flere interessante og kvalificerede

arbejdsopgaver samtidig

med at boligselskaberne kan reducere

udgifterne til eksempelvis udefra kommende

håndværksfirmaer. Det er en

klar vinder-vinder-situation.

Sådan siger formanden for ESL,

Ejendoms- og Servicefunktionærernes

Landssammenslutning, Kim Larsen.

Han er aktivt engageret inden for

uddannelsesudviklingen på ejendomsserviceområdet,

og sidder bl.a. i

uddannelsens faglige udvalg under

SUS som repræsentant for ESL.

Her har man bl.a. haft bekendtgørelsen

om uddannelsen til revision.

Det sker med jævne mellemrum, at

udvalgets medlemmer kommer med

forslag til modernisering af uddannelsens

indhold, så den fortsat er fremtidssikret.

“I udvalget var der et ønske om at

prøve at gøre uddannelsen mere

modul-opbygget, men det endelige

resultat ser dog ud til kun at byde på

mindre justeringer i forhold til den

hidtidige opbygning”, fortæller Kim

Larsen. Han er tilfreds med samarbejdet

i SUS-sammenhæng.

“Alle parter, der er med i uddannelsen

kan jo deltage i det faglige

udvalgs arbejde, og her har vi efter

min opfattelse en rigtig god indflydelse,

som står i forhold til faktum, at det

er ESL, der ”leverer” de fleste ele-

ver/deltagere til denne uddannelsen”,

siger Kim Larsen.

Det bekymrer ESL-formanden, at

der på nogle områder er for lidt gang

i ungdomsuddannelsen.

“Det skyldes bl.a., at der mangler

praktikpladser hos arbejdsgiverne,

men også at vi skal løse en imageopgave

omkring omverdenens opfattelse

af ejendomsserviceteknikerfaget.

Som en af vore tidligere ungdomselever

sagde: ”Hvis man står på

et diskotek en lørdag aften og skal

imponere den kønne unge pige ved

siden af, så ”scorer” man altså ikke så

let, hvis man siger, at man er i lære

som ejendomsservicetekniker – altså

vicevært – som hvis man siger automekaniker”.

Vi skal arbejde på at fjerne

det lidt gammeldags indtryk, der

er i omverdenen af vores job”, påpeger

Kim Larsen.

Han er ikke bekymret for fremtiden,

selv om stadigt mere teknologi

sniger sig ind i jobbet:

“Den accellererende teknologiske

udvikling vil også ændre kravene til

ejendomsserviceteknikeruddannelsen.

Tag et eksempel fra vore svenske

kollegers arbejdsdag. Her har teknologien

betydet en udvikling af

arbejdsområdet, for indførelsen af

bredbåndsnet har medvirket til, at

selve installationen i de enkelte lejligheder

i en række tilfælde er blevet

udført af ejendomsfunktionærer, der

har haft de fornødne kvalifikationer.

Det har udviklet vores arbejdsområde,

men samtidig været en besparelse

for boligselskaberne! •

FORBUNDSNYT | SERVICE # 1 | 2008 | 7

FREMTIDENS

UDDANNELSE

More magazines by this user
Similar magazines