"En fod på arbejdsmarkedet" maj 2011 (pdf) - Dansk Blindesamfund

blind.dk

"En fod på arbejdsmarkedet" maj 2011 (pdf) - Dansk Blindesamfund

En fod arbejdsmarkedet

Evaluering

MAJ 2011


Evaluering – En Fod Arbejdsmarkedet

Evaluering af projekt ”En fod arbejdsmarkedet”

Projekt ”En fod arbejdsmarkedet” er et samarbejdsprojekt mellem Marselisborg Praksisvidencenter,

Marselisborg Beskæftigelse og Dansk Blindesamfund. Projektet er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Marselisborg Praksisvidencenter står for udarbejdelsen af evalueringen.

Eftertryk

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt.

2

Den 19. maj 2011

Analysechef

Piet Juul Birch

2936 1163

pjb@marselisborg.org

Marselisborg Praksisvidencenter

P.P. Ørumsgade 11, bygn. 1A

8000 Århus C

www.mbpv.dk


Evaluering – En Fod Arbejdsmarkedet

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ............................................................................................................. 5

1.1 Baggrund ....................................................................................................5

1.2 Målgruppe ..................................................................................................5

1.3 Projektets formål ........................................................................................6

1.4 Læsevejledning .........................................................................................7

2. Konklusioner.......................................................................................................... 8

2.1 Deltagelse i indsatsen...............................................................................8

2.2 Indsatsens effekter.....................................................................................8

2.3 Konsulenter med specialiseret viden.....................................................9

2.4 Den coachende tilgang........................................................................10

2.5 En mere virksomhedsrettet indsats.......................................................10

3. Indsatsen ............................................................................................................. 11

3.1 Opsøgende indsats og visitation..........................................................11

3.2 Afprøvning af indsatsen .........................................................................12

3.2.1 Indsatsflow ...................................................................................................... 12

3.2.2 Anerkendende tilgang................................................................................. 13

3.2.3 Den individuelle coachingsamtale............................................................ 14

3.2.4 Motivation....................................................................................................... 14

3.2.5 Tillid................................................................................................................... 15

3.2.6 Hensyn til befordringsproblematik.............................................................. 15

3.2.7 Behov for hjælpemidler ............................................................................... 16

3.3 Opfølgning og opsamling af resultater...............................................16

4. Kvantificerbare resultater .................................................................................. 18

4.1 Projektdeltagerne....................................................................................18

4.1.1 Antal deltagere ............................................................................................. 18

4.1.2 Baggrundsforhold.......................................................................................... 19

4.1.3 Deltagernes handicap................................................................................. 20

4.1.4 Tilknytning til arbejdsmarkedet ................................................................... 21

4.1.5 Deltagelse i projektets aktiviteter ............................................................... 22

4.2 Indsatsens effekter...................................................................................23

4.2.1 Jobeffekter ..................................................................................................... 23

4.2.2 Borgere, som ikke kom i job og årsager hertil .......................................... 24

4.2.3 Formidlede jobsamtaler ............................................................................... 26

4.2.4 Frafald og årsager hertil............................................................................... 27

5. Viden- og læringsresultater .............................................................................. 29

5.1 Deltagernes holdninger til projektet ....................................................29

5.2 Årsager til deltagernes utilfredshed .....................................................30

5.2.1 Dårlige befordringsmuligheder................................................................... 30

5.2.2 Mere viden om målgruppen....................................................................... 31

5.2.3 Mere virksomhedsrettet indsats .................................................................. 32

5.3 Håndtering af deltagernes utilfredshed..............................................35

6. Fremtidig indsats ................................................................................................ 38

6.1 Tiltag, der umiddelbart kan realiseres .................................................38

6.1.1 Viden om målgruppen................................................................................. 38

6.1.2 Revalidering ................................................................................................... 38

6.2 Tiltag, der kan realiseres med mindre tilpasning ...............................39

3


Evaluering – En Fod Arbejdsmarkedet

6.2.1 Uddannelse af specialkonsulenter............................................................. 39

6.2.2 Etablering af erhvervscenter til rekruttering af virksomheder................ 40

6.2.3 Anvendelse af mentorer .............................................................................. 40

6.2.4 Befordring ....................................................................................................... 41

7. Metode og datagrundlag ................................................................................. 42

7.1 Dataregistrering og spørgeskemaundersøgelse ...............................42

7.2 Kvalitative interviews...............................................................................43

4


Projekt ”En

fod arbejdsmarkedet”

Projektets baggrund

Førtidspensionister

har afskrevet

sig muligheden

for

beskæftigelse

Mulighed for

udvikling af

model, som

kan overføres

til andre handicapgrupper

Målgruppen

Evaluering – En Fod Arbejdsmarkedet

1. Indledning

Denne rapport er en evaluering af projekt ”En fod arbejdsmarkedet”. Projektet

er et afklarings- og beskæftigelsesprojekt for blinde og svagsynede, der ønsker

at komme i job. Projektet blev gennemført af Dansk Blindesamfund i samarbejde

med Marselisborg Beskæftigelse.

1.1 Baggrund

Projektet er først og fremmest inspireret af indsatsområdet fra regeringens jobplan,

der handler om at give førtidspensionister, der har fået tilkendt pension før

2003, mulighed for at arbejde og samtidig have en sikkerhed for, at de ikke

dermed mister retten til senere at gå tilbage til førtidspension. Dette blev blandt

andet gjort for at skaffe flere hænder arbejdsmarkedet.

Tiltaget gav mulighed for at aktivere arbejdskraftreserven blandt førtidspensionister.

Mange førtidspensionister har imidlertid for længst afskrevet sig muligheden

for at være en del af arbejdsstyrken. For nogle førtidspensionister er erfaringerne

med arbejdsmarkedet begrænsede. For andre ligger erfaringerne med at

være i job langt tilbage i tiden. Der er derfor brug for viden om og udvikling af

en model for, hvordan førtidspensionister kommer ud eller vender tilbage til

arbejdsmarkedet.

Gruppen af blinde og svagsynede er en sammensat gruppe. Der er således en

stor spredning i graden af funktionsevnenedsættelse, uddannelsesniveau og social

kompetence/netværk. Det giver muligheder for at udvikle og afprøve en model

for jobskabelse, som kan overføres til en lang række andre handicapgrupper/førtidspensionister

i landets jobcentre.

1.2 Målgruppe

Målgruppen er blinde og stærkt svagsynede, der:

• Er i den erhvervsaktive alder

• Er førtidspension (eller dagpenge/kontanthjælp)

• Har ressourcer, der efterspørges af virksomheder, samt ønsker tilknytning til

arbejdsmarkedet

• Har behov for personlig afklaring

5


Evaluering – En Fod Arbejdsmarkedet

Karakteristika Karakteristisk for målgruppen er, at det er en sammensat gruppe med stor

Projektets

overordnede

formål

Projektets delmål

spredning i forhold til:

• Graden af funktionsevnenedsættelse

• Uddannelsesniveau

• Kompetencer

• Netværk

1.3 Projektets formål

Projektet har to overordnede formål:

• For det første at give blinde og stærkt svagsynede, der ønsker at prøve kræfter

med arbejdsmarkedet, mulighed herfor

• For det andet at generere viden om, hvordan man bedst mulig vis kan

hjælpe førtidspensionister ud arbejdsmarkedet. Denne viden kan efterfølgende

overføres til beskæftigelsesprojekter for andre handicapgrupper/førtidspensionister

Ved projektets opstart blev en række delmål opstillet:

1. Udvikling af en model til at motivere førtidspensionister til job. Modellen

skal kunne udbredes til andre handicapgrupper

2. 300 blinde eller stærkt svagsynede skal tilbydes et individuelt og målrettet

beskæftigelsesforløb

3. 200 blinde eller stærkt svagsynede skal deltage i et indledende korterevarende

afklarings- og motivationsforløb

4. Ca. 100 personer vil – baggrund af det indledende forløb – være motiverede

for at indgå i et længerevarende forløb med henblik at få en tilknytning

til arbejdsmarkedet, eventuelt som led i en revalideringsindsats

5. Det længerevarende forløb skal ende med, at ca. 100 blinde eller stærkt svagsynede

får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan være som ansat ordinære

vilkår, i fleksjob, job med løntilskud til førtidspensionister (skånejob)

eller i beskyttet beskæftigelse

6. For deltagere, der ikke kommer i job, er en anden målsætning, at den enkelte,

gennem processen, bliver afklaret omkring sin egen situation (ressourcer

og realistiske muligheder), også selv om det ikke umiddelbart fører til en tilknytning

til arbejdsmarkedet

6


Evaluering – En Fod Arbejdsmarkedet

Formålet med denne evaluering er at afdække, hvorvidt projektet har opfyldt

ovenstående formål og delmål.

1.4 Læsevejledning

Afsnit 1 Det første afsnit beskriver baggrunden for projektet, og introducerer nærværen-

de evaluering.

Afsnit 2 I andet afsnit præsenteres evalueringens centrale konklusioner.

Afsnit 3 Det tredje afsnit beskriver indsatsen i projektet samt tilgangen til indsatsen.

Afsnit 4 I fjerde afsnit præsenteres projektets kvantificerbare resultater i form af en karakteristik

af deltagerne samt en præsentation og drøftelse af projektets jobeffekter.

Afsnit 5 I femte afsnit præsenteres indsatsens viden- og læringsresultater, og baggrunden

for disse drøftes.

Afsnit 6 Sjette afsnit giver forskellige bud , hvordan tiltag kan iværksættes i en fremti-

dig indsats for målgruppen.

Afsnit 7 Syvende afsnit redegør for evalueringens datagrundlag samt den metodiske

fremgangsmåde

7


360 interesserede

99 visiterede

borgere

Årsager til indsatsens

effekter

Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

2. Konklusioner

Projekt ”En fod arbejdsmarkedet” byder en række resultater, som med

fordel kan bringes videre i en fremtidig indsats overfor borgere med synshandicap.

I nedenstående afsnit præsenteres de centrale konklusioner, som kan drages

ud fra det datamateriale, der danner baggrund for denne evaluering.

2.1 Deltagelse i indsatsen

I 2008 blev der i regi af Dansk Blindesamfund gennemført en Beskæftigelsesundersøgelse,

hvor medlemmerne blandt andet blev spurgt, om de var interesserede

i at deltage i projektet. 360 blinde eller stærkt svagsynede borgere tilkendegav en

interesse i at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats.

Efterfølgende blev der afholdt informationsmøder i henholdsvis København og

Århus med et pænt fremmøde begge steder. Formålet med informationsmøderne

var at præsentere projektet, samt at afklare målgruppens behov og at motivere

blinde og stærkt svagsynede borgere til at deltage i afprøvningsfasen. 99 borgere

valgte efterfølgende at tilmelde sig forløbet.

2.2 Indsatsens effekter

Ud af de 99 visiterede borgere har 56 borgere gennemført indsatsen. Den resterende

andel har valgt at springe fra forløbet i utide, da de ikke ønskede at deltage

i indsatsen.

Blinde og stærkt svagsynede har vist sig at være en gruppe, som har været svær at

hjælpe i arbejde. Dette har der været flere årsager til:

• Borgerne oplever sommetider en skepsis og en modstand fra sine omgivelser,

som kan afføde en usikkerhed blandt de blinde og stærkt svagsynede borgere.

Denne usikkerhed kan være en årsag til, at målgruppen har været svær at

hjælpe i arbejde

• Der har været udfordringer i forbindelse med visitationsprocessen. Perioden

fra at borgerne havde tilkendegivet interesse for projektet og var blevet visiteret,

til indsatsen skulle begyndes, var for lang. Flere borgere ombestemte

sig derfor i mellemtiden. Da der kun var fire konsulenter tilknyttet projektet,

var det dog svært at undgå denne ventetid. Dog har det også forlænget perioden,

at der har været en personaleomsætning blandt konsulenterne tilknyttet

projektet

8


Jobeffekt

hele 66 pct.

Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

På trods heraf er 66 pct. af de deltagere, hvor en indsats har været mulig, blevet

afsluttet til job eller uddannelse. Set i lyset af at ledigheden for målgruppen var

hele 63 pct. i 2010, samt at 71 pct. af deltagerne i projektet modtager førtidspension,

er dette en særdeles acceptabel jobeffekt.

24 pct. af deltagerne har tilkendegivet, at de fik formidlet en jobsamtale af konsulenten.

De kvalitative interviews med konsulenterne viser dog, at der reelt er

blevet formidlet markant flere jobsamtaler, end spørgeskemaundersøgelsen viser.

Mange af borgerne har dog efterfølgende fravalgt at møde op til jobsamtalerne.

En årsag til frafaldet har været, at mange blinde eller stærkt svagsynede

borgere oplever en skepsis og en modstand fra sine omgivelser, som afføder en

usikkerhed og en bekymring blandt målgruppen (se afsnit 4.2.2). Endvidere har

flere ikke tidligere haft en tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne usikkerhed og

bekymring har ifølge konsulenterne været en årsag til, at borgerne har fravalgt at

møde op til jobsamtalerne.

2.3 Konsulenter med specialiseret viden

Projektet har vist, at de ledige borgere med et synshandicap har behov for en

konsulent, som besidder en specialiseret viden om blinde og stærkt svagsynede,

og som kan bidrage med kyndig vejleding og rådgivning flere forskellige områder.

Blinde og stærkt svagsynede personer oplever udfordringer i hverdagen

såvel som arbejdspladsen, som kan udgøre barrierer for deres vej til arbejdsmarkedet.

Konsulenten skal besidde en viden om disse udfordringer og problematikker.

Endvidere skal konsulenten have et bredt kendskab til tilgængelige

hjælpemidler, skånehensyn og støtteordninger for målgruppen.

Indsatsguide Marselisborg har udarbejdet en indsatsguide, som er udformet specifikt med

målgruppen i sigte. I indsatsguiden beskrives en række oplevede udfordringer og

problematikker, som projektet har vist udgør barrierer for målgruppen. Endvidere

præsenteres anbefalinger og gode råd til, hvordan sagsbehandlere og jobkonsulenter

kan imødekomme disse udfordringer.

Oversigt over

hjælpemidler

Oversigt over

jobfunktioner

Derudover har Marselisborg udformet en summarisk oversigt over tilgængelige

hjælpemidler, som sagsbehandleren og jobkonsulenten kan orientere sig i, når de

har at gøre med en blind eller stærkt svagsynet borger.

For at inspirere sagsbehandlere til at tænke bredt og tænke i muligheder, har

Marselisborg endvidere udarbejdet en beskrivelse af, hvorledes personer med et

synshandicap kan indgå i forskellige jobfunktioner.

9


Samtaleguide

Kombination

mellem en coachende

tilgang

og en virksomhedsrettettilgang

Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

2.4 Den coachende tilgang

En stor del af arbejdet med blinde og stærkt svagsynede borgere handler om at

flytte grænser, motivere og ændre rutiner og vaner for dermed at skabe fundament

for, at borgeren selv kan opbygge en arbejdsidentitet. Derfor er den coachende

tilgang meget anvendelig.

Marselisborg har derfor valgt at udforme en samtaleguide som bygger de coachingbaserede

spørgeteknikker, som blev afprøvet i projekt ”En fod arbejdsmarkedet”.

Denne samtaleguide er tiltænkt som inspiration til udfordrende og

udviklende samtaler.

2.5 En mere virksomhedsrettet indsats

Projektet har endvidere vist, at borgere med synshandicap ofte har brug for

hjælp til at ”sparke døren ind” hos virksomhederne – særligt i denne krisetid.

Der er derfor behov for en mere virksomhedsrettet indsats. Samtidig er det dog

vigtigt, at der også bliver plads i indsatsen til at fokusere , at borgeren skal

motiveres og coaches til at ændre rutiner og vaner, så vedkommende får nemmere

ved at indgå en arbejdsplads.

10


Formidling af

projektet

Målgruppeanalyse

Informationsmøder

Visitation til

projektet

Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

3. Indsatsen

I de følgende afsnit beskrives indsatsen, der er blevet gennemført i projekt ”En

fod arbejdsmarkedet”. Indsatsen præsenteres i følgende afsnit:

• Opsøgende indsats og visitation

• Afprøvning af indsatsen

• Opfølgning og opsamling af resultater

3.1 Opsøgende indsats og visitation

Dansk Blindesamfund stod for formidling af projektet både til organisationens

medlemmer men også til andre relevante parter. Formidlingen af projektet foregik

i form af pressemeddelelser, udsendelse af rekrutteringspjece til medlemmer

af Dansk Blindesamfund, jobcentre, synsrådgivninger og synscentraler samt via

oprettelsen af en hjemmeside for projektet.

I 2008 gennemførte Dansk Blindesamfund en beskæftigelsesundersøgelse blandt

medlemmerne, hvor deltagerne blev bedt om at tilkendegive, hvorvidt de var

interesserede i at blive kontaktet med henblik at deltage i en beskæftigelsesrettet

indsats. Interesserede deltagere blev kontaktet af Marselisborg, og der blev

i marts 2009 gennemført en målgruppeanalyse. Borgerne, som deltog i målgruppeanalysen,

modtog efterfølgende informationsmateriale om projektet inklusive

oplysninger om proceduren for tilmelding til projektet.

Som et led i den opsøgende indsats blev der endvidere afholdt informationsmøder

for interesserede borgere i april 2010. Informationsmøderne blev afholdt i

henholdsvis København og Aarhus. På informationsmøderne blev baggrunden

for projektet, samt projektets formål og indsatsmodel præsenteret. Endvidere

blev projektets indhold drøftet med henblik at tilrettelægge indsatsen således,

at målgruppens behov i videst mulig udstrækning blev afdækket. Formålet med

informationsmøderne var således at afklare målgruppens behov samt at motivere

blinde og stærkt svagsynede personer til at deltage i projektets afprøvningsfase.

Borgerne tilmeldte sig herefter forløbet via projektlederen e-mail eller telefon

og blev i den forbindelse formelt visiteret til projektet. Kontaktoplysningerne

blev efterfølgende videregivet til konsulenterne, som tog kontakt til borgerne og

aftalte en tid til den første coachingsamtale.

Flowbeskrivelse For at sikre en ensartet indsats for borgerne i Jylland og Sjælland blev der

udarbejdet en flowbeskrivelse for forløbet. Flowbeskrivelsen indeholder en detaljeret

beskrivelse af de forventede forløb for borgerne. Flowbeskrivelsen fungerede

som håndbog for indsatsen.

11


Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

Følgegruppe Der blev endvidere etableret en følgegruppe for projektet med repræsentanter

fra Dansk Blindesamfund, Marselisborg samt Jobcenter Århus. Der er blevet

afholdt tre følgegruppemøder i projektperioden. Følgegruppen blev nedsat for at

sikre dialog, iværksætte initiativer og sparring med projektledelsen, for dermed

at sikre projektets fortsatte fremdrift og udvikling i henhold til projektets plan

og formål.

Læringsmøder Indsatsen blev monitoreret gennem afholdelse af regelmæssige læringsmøder

eller procesdage, hvor status for indsatsen blev opgjort og gennemgået af projektledelse

og konsulenterne, som varetog indsatsen. Kvalitetssikringen blev foretaget

både med henblik opfyldelse af de konkrete delmål for projektet, men

også i forhold til kvaliteten af indsatsen.

Medarbejderkompetenceudviklingsdage

Der blev afholdt tre kompetenceudviklingsdage for konsulenterne tilknyttet

projektet. Formålet med dagene var at give medarbejderne et overblik over problemstillinger

vedrørende synshandicap, samt muligheder for at kompensere for

dette i beskæftigelsessammenhæng. Ledige blinde og svagsynede døjer ofte med

de samme udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet som andre ledige, men de

oplever til tider også udfordringer, som seende ikke umiddelbart kender til. Derfor

blev det vurderet, at konsulenterne skulle gennemgå et korterevarende kompetenceudviklingsforløb

forud for afprøvningsfasens opstart.

3.2 Afprøvning af indsatsen

I de følgende afsnit redegøres der for de tiltag, der blev afprøvet i indsatsens afprøvningsfase.

Første afsnit indledes med en flowbeskrivelse af elementerne i

afprøvningsfasen. I de næste fem afsnit præsenteres tematikker, der har været

afgørende i indsatsen. Afprøvningsfasen beskrives således i følgende seks afsnit:

• Indsatsflow

• Anerkendende tilgang

• Den individuelle coachingsamtale

• Motivation

• Tillid

• Hjælpemidler

3.2.1 Indsatsflow

Projektets afprøvningsfase var inddelt i tre faser, som var fordelt med fire uger i

hver fase – dog med mulighed for tilpasning. Fasernes indhold er illustreret i

figur 1 næste side.

12


Figur 1 Indsatsens faser

Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

Fase 1: Individuel coaching Fase 2: Jobsøgningsforløb Fase 3: Jobjagt

Mulighed for op til 3

coachingsamtaler

Personlig udviklingsproces:

• Motivation

• Realisme

• Selvindsigt

Job coach

Hjælpemidler

Arbejdsidentitet

Jobsøgning

Lovgivning

&

muligheder

Individuelt

forløb

Individuelle

samtaler

PROFIL

Jobplan

• Ordinært arbejde (evt. fleksjob)

• Praktik

• Løntilskudsjob

Fase 1 Fase 1 var et individuelt coachingforløb, hvor borgeren blev tilbudt op til tre

individuelle coachingsamtaler. Målet med coachingsamtalerne var at motivere

borgeren i forhold til realistiske jobmuligheder. Endvidere var der fokus , at

borgeren skulle opnå indsigt i egne muligheder frem for begrænsninger.

Fase 2 Fase 2 var et jobsøgningsforløb, der blev sammensat efter borgerens individuelle

behov. Målet med fase 2 var at afklare borgerens motivation og kompetencer i

forhold til arbejdsmarkedet. I jobsøgningsforløbet var der mulighed for at anvende

en række velafprøvede redskaber, som det fremgår af figuren ovenfor.

Fase 2 bestod i hovedreglen af individuelt tilrettelagte samtaler. Dog blev der

afholdt et enkelt holdforløb i forbindelse med jobsøgningen.

Fase 3 I fase 3 var der tale om en decideret jobjagt, hvor der blev arbejdet målrettet

med at finde et egnet jobmatch mellem borger og virksomhed med henblik

varig beskæftigelse. Fase 3 blev kun iværksat i de tilfælde, hvor et praktikforløb

ikke allerede var etableret i direkte forlængelse af fase 2.

Fokus ressourcer

3.2.2 Anerkendende tilgang

I indsatsen har der gennemgående været fokus den enkelte borgers egne ressourcer,

samt en overbevisning om at personer bedst motiveres til job gennem

anerkendelse. Der er således igennem hele forløbet blevet lagt vægt den anerkendende

tilgang.

Målet med anvendelsen af den anerkendende tilgang har været at give borgere

med synshandicap en oplevelse af, at de blev lyttet til, samt at de oplevede en

positiv opmærksomhed omkring deres situation, samtidig med at de fik den

hjælp og vejledning, som de havde brug for.

13


Opbygning af

arbejdsidentitet

Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

Når blinde og stærkt svagsynede borgere skal ud og søge job, oplever de ofte fordomme

om, hvorvidt en person med nedsat synsevne kan varetage en normal

jobfunktion. Mennesker uden et synshandicap er som regel uvidende om, hvilke

handicapkompenserende hjælpemidler der findes, og hvilke muligheder synshandicappede

dermed har for at begå sig arbejdsmarkedet. Mange borgere

med synshandicap oplever derfor en skepsis og en modstand fra omgivelserne.

Disse fordomme afføder en usikkerhed og en bekymring blandt målgruppen,

som kan udgøre en barriere for etableringen af en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Derfor er det vigtigt, at konsulenten lytter til borgerens problemer og anerkender

borgerens vilkår, så borgeren får en oplevelse af at blive lyttet til og taget alvorligt.

Konsulenten skal dog ikke dvæle ved borgerens problemer, men blot

lytte og anerkende at borgerens problemer er reelle. Dernæst skal fokus koncentreres

omkring, hvordan borgeren kan komme videre trods af sine problemer.

3.2.3 Den individuelle coachingsamtale

Den individuelle coachingsamtale har været et af de væsentligste redskaber til at

understøtte indsatsens formål om at opbygge borgerens arbejdsidentitet.

En stor del af målgruppen, som er født blinde eller svagsynede, har sporadisk

eller slet ingen erfaring arbejdsmarkedet og har derfor ikke fået opbygget en

arbejdsidentitet. Gruppen, der har fået et synshandicap senere i livet, har derimod

ofte nået at opbygge en arbejdsidentitet som seende, men har ikke arbejdet,

mens de har haft et synshandicap. Det kan dermed være svært for denne

gruppe at gennemskue, hvilke funktioner de vil kunne varetage som blinde eller

stærkt svagsynede.

En stor del af arbejdet med blinde og stærkt svagsynede borgere handler om at

flytte grænser, motivere og ændre rutiner og vaner for dermed at skabe fundament

for, at borgeren kan opbygge en arbejdsidentitet. Det handler ikke om, at

konsulenten skal give den jobsøgende borger de rette løsninger, men derimod

om at coache borgeren til selv at finde de rette løsninger.

3.2.4 Motivation

Ledigheden er høj blandt de blinde og stærkt svagsynede borgere, men det betyder

ikke, at de ikke er motiverede og har lyst til at arbejde og yde deres bidrag til

samfundet. I enkelte tilfælde kan borgere med synshandicap dog have urealistiske

forventninger til, hvilke jobmuligheder deres faglighed og erfaringer rækker

til. Andre er derimod så fokuserede begrænsninger, at de er overbeviste om,

14


Kritiske omkring

hvilke

jobs de vil have

Konsulenten

skal få borgeren

til at se

muligheder

Afholdelse af

samtaler i borgerens

hjem

Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

at det er umuligt at få en fod indenfor arbejdsmarkedet.

Størstedelen af deltagerne (71 pct.) i nærværende evaluering er bevilliget førtidspension,

hvorfor det økonomiske incitament for at komme i arbejde ikke vejer

så tungt for denne gruppe. 1 Endvidere var indsatsen frivillig, og det havde derfor

ikke de samme økonomiske konsekvenser at afslå et job, som det kan have i en

indsats i regi af Jobcenteret, hvor borgeren kan blive sanktioneret, hvis vedkommende

afslår et job. Dette kan være årsag til, at flere deltagere var kritiske i

forhold til, hvilke jobs de ønskede. I indsatsen var der derfor stor fokus at

motivere borgerne til at tænke i alternativer til ønskejobbet.

Mange blinde og svagsynede er ensomme og ønsker kontakt med personer fra

den seende verden. Derfor kan motivationen findes i, at beskæftigelse ikke kun

giver bedre økonomi og indhold i livet men også et større socialt netværk.

Endvidere handler det om, at konsulenten skal få borgeren til at se muligheder i

jobs, som ikke umiddelbart er førsteprioritet. Det er dog vigtigt at borgeren ikke

fratages muligheden for at søge ønskejobbet, uanset hvor urealistisk det måtte

synes. Det kan gavne processen, at borgeren selv erfarer, at jobbet er udenfor

rækkevidde.

3.2.5 Tillid

Når konsulenten skal motivere en borger med synshandicap, er første skridt

vejen at skabe et fundament for en tillidsfuld relation mellem konsulent og borger.

Det er vigtigt, at borgeren har tillid til, at konsulenten vil blive en god sparringspartner,

samt at forløbet vil foregå hensigtsmæssigt.

Blandt andet for at sikre de optimale omstændigheder for at skabe tillid mellem

konsulent og borger har projektet i en del tilfælde valgt at afholde de individuelle

samtaler i borgerens eget hjem. At samtalen foregik i borgerens egne velkendte

og trygge rammer gav grundlag for en mere uformel samtale imellem konsulenten

og borgeren. Konsulenten fik desuden et indblik i borgerens hjemlige omgivelser

og interesser, som gav konsulenten et godt udgangspunkt i samtalerne.

3.2.6 Hensyn til befordringsproblematik

Befordring er gennemgående en stor udfordring for målgruppen. En stor del af

arbejdsstyrken i dag benytter sig af egen bil eller cyklen arbejde. Disse muligheder

kan ikke lade sig gøre for borgere med synshandicap. Når arbejdspladsen

1 Blinde og stærkt svagsynede – Barrierer for samfundsdeltagelse, SFI, 2010

15


Mobilitytræning

Samtaler i borgerens

eget

hjem

Sideløbende

udredning af

borgerens behov

for hjælpemidler

Opfølgning i

op til 26 uger

Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

ligger udenfor gåafstand, er der derfor kun taxa og offentlig transport tilbage.

Taxakørsel daglig basis er en dyr investering, mens offentlig transport er besværlig

for målgruppen. Udfordringen drejer sig dog ikke udelukkende om

praktiske problemer med befordring, men også om psykiske problemer med

færdsel i trafikerede rum. Det skal peges, at der er tale om en udfordring –

ikke en uovervindelig barriere.

Når en blind eller stærkt svagsynet borger skal transportere sig til og fra arbejde

og rundt arbejdspladsen, kræver det derfor, at den blinde eller stærkt svagsynede

borger får tid og mulighed for at lære ruten og kørerplanerne. Dette kræver

lang tid og megen energi. Denne form for træning kaldes mobilitytræning.

Mobilitytræning var indtænkt som en central del af indsatsen. Konsulenten afdækkede

borgerens behov og arrangerede mobilitytræning i samarbejde med

borgeren. Der blev således afsat tid til mobilitytræning forud for opstart arbejdspladsen.

Endvidere blev der taget højde for befordringsproblematikken

den måde, at transporttid blev inkluderet i eventuelle skånehensyn.

At de individuelle samtaler blev afholdt i borgerens eget hjem, var endvidere et

bevidst valg, som blev truffet for at sikre, at ingen deltagere var forhindrede i at

deltage i samtalerne af befordringsmæssige årsager.

3.2.7 Behov for hjælpemidler

Blinde og stærkt svagsynede borgeres muligheder arbejdsmarkedet afhænger

som regel af mulighederne for at få de rette hjælpemidler stillet til rådighed. Ved

hjælp af de rette hjælpemidler kan borgeren helt eller delvist kompensere for

handicappet. 2 Sideløbende med det beskæftigelsesrettede forløb blev der derfor

foretaget et udredningsforløb af borgernes behov for hjælpemidler.

Udredningsforløbet blev intensiveret i takt med intensiteten i jobforløbet. Når

en borger var afklaret til job, blev udredningsforløbet tilsvarende intensiveret.

3.3 Opfølgning og opsamling af resultater

Efter den jobrettede indsats fulgte en opfølgningsfase op til 26 uger. Konsulenten

vurderede, hvor intensiv opfølgningen skulle være for hver enkelt borger

alt efter borgerens individuelle behov.

Indsatsguide På baggrund af interview med borgere, konsulenter og virksomheder løbende i

2 Handicap og Beskæftigelse – Udviklingen mellem 2002 og 2010, SFI 2011

16


Vidensopsamling

Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

processen, er der blevet udarbejdet en indsatsguide, der beskriver, hvad der virker,

når en borger med synshandicap skal hjælpes i arbejde. Dansk Blindesamfund

har ligeledes bidraget med input til indsatsguiden.

Formålet med indsatsguiden er at videreformidle viden og erfaringer fra det beskæftigelsesrettede

arbejde med blinde og stærkt svagsynede borgere til andre

sagsbehandlere og jobkonsulenter. Endvidere giver indsatsguiden forskellige

konkrete bud , hvordan sagsbehandler og jobkonsulent bedste vis kan

hjælpe en borger med et synshandicap i arbejde.

17


Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

4. Kvantificerbare resultater

Projektets resultater afdækkes indenfor to forskellige områder. Først præsenteres

centrale karakteristika ved målgruppen, og dernæst beskrives og drøftes indsatsens

jobeffekter.

Resultaterne skal ses i henhold til projektets formål og delmål, som står beskrevet

i afsnit 1.3.

4.1 Projektdeltagerne

I dette afsnit beskrives projektdeltagerne og deres tilknytning til projektet. Indledningsvist

redegøres for antallet af deltagere, hvorefter baggrundsforhold og

deltagernes handicap og tilknytning til arbejdsmarkedet vil blive beskrevet.

Endvidere redegøres for deltagernes tilknytning til projektet.

4.1.1 Antal deltagere

Dansk Blindesamfund gennemførte i 2008 en beskæftigelsesundersøgelse blandt

sine medlemmer. Her blev medlemmerne blandt andet spurgt, om de var interesserede

i at deltage i projektet. Efterfølgende blev der afholdt informationsmøder

i henholdsvis København og Århus med et flot fremmøde begge steder.

Mange af de tilstedeværende valgte efterfølgende at tilmelde sig forløbet.

Figur 2 Antal deltagere i projektet

99 deltagere i

projektet

Antal

400

350

300

250

200

150

100

50

0

360

128

Antal interesserede Antal, der har takket nej til at

deltage

99

Antal projektdeltagere pr. 4.

marts 2011

Ovenstående figur præsenterer et overblik over antallet af borgere, der udviste

interesse for at deltage i et jobformidlingsforløb. Der var tale om i alt 360 borgere.

128 borgere takkede efterfølgende nej til at deltage i projektet. 99 blinde eller

18


58 borgere har

deltaget i evalueringen

Ligelig fordeling

af mænd

og kvinder

Figur 3 Alder

Gennemsnitsalderen

er 46 år

Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

svagsynede har pr. 4. marts 2011 været tilknyttet projektet. Disse 99 borgere

udgør datagrundlaget i denne evaluering.

Efter projektets afslutning blev alle projektdeltagere bedt om at besvare et spørgeskema

– enten via mail eller pr. telefon. 58 deltagere besvarede spørgeskemaet

(se afsnit 5.1). Karakteristika for denne gruppe vil blive beskrevet i næste afsnit.

4.1.2 Baggrundsforhold

Opgørelsen over deltagernes karakteristika viser, at der er en nogenlunde ligelig

fordeling mellem mænd og kvinder i projektet. Cirka 53 pct. af deltagerne er

mænd og 47 pct. er kvinder.

Andel deltagere

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

5%

0%

0%

5%

18%

37%

28%

12%

Under 20 20-29 30-39 40-49 50-59 60-pension

19

N=57

Figur 3 viser, at langt størstedelen af målgruppen godt 77 pct. af deltagerne

er over 40 år gamle. 37 pct. er i alderen 40 og 49 år, 28 pct. er mellem 50 og 59

år, mens kun 12 pct. er over 60 år gamle. 23 pct. af deltagerne er derimod yngre

end 40 år. 5 pct. er mellem 20 og 29 år, mens 18 pct. er mellem 30 og 39 år.

Deltagernes gennemsnitsalder er cirka 46 år, hvilket må siges at være en relativt

høj alder i forhold til gennemsnitsalderens for hele den samlede skare af ledige i

Danmark, hvor gennemsnitsalderen i sidste kvartal i 2010 var 40 år. 3 Erfaringer

viser, at jo ældre en borger er, jo svære er det at nyorientere sig mod alternative

jobs. Det er således ofte også sværere for konsulenten at motivere borgere til at

tænke i alternative baner, jo ældre borgeren er. Ældre borgere er typisk mere

kritiske omkring hvilke jobs, de ønsker.

3 Opgørelse fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk


Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

Figur 4 Uddannelsesniveau

79 pct. har en

uddannelse

udover folkeskolen

34 pct. er blinde

Handelshøjskolen, ph.d. o. lign.)

Lang videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år

Kort videregående uddannelse, 1-2 år

Erhvervsuddannelse

Gymnasial uddannelse

Folkeskolen

Ingen uddannelse

2%

5%

7%

14%

14%

14%

17%

28%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%

Andel deltagere

20

N=58

Figur 4 viser projektdeltagernes senest gennemførte uddannelse. Hele 47 pct. af

deltagerne har gennemført en videregående uddannelse, hvilket må siges at være

en relativt stor andel sammenlignet med befolkningen som helhed. Der er tilnærmelsesvist

lige mange, der har en kort, en mellemlang og en lang videregående

uddannelse. 14 pct. har en kort videregående uddannelse, 17 pct. har en

mellemlang videregående uddannelse, og 14 pct. har en lang videregående uddannelse.

28 pct. af deltagerne har en erhvervsuddannelse, mens 5 pct. har en

gymnasial uddannelse. Endelig har 14 pct. afsluttet folkeskolen, mens 7 pct. ikke

har afsluttet folkeskolen.

Godt 79 pct. af deltagerne har således gennemgået en uddannelse udover folkeskolen.

En undersøgelse viser, at færre blinde personer får en uddannelse, end

det var tilfældet tidligere. 4 At målgruppen i denne undersøgelse har et relativt

højt uddannelsesniveau kan forklares med, at deltagerne har en relativt høj alder

med et aldersgennemsnit 46 år.

4.1.3 Deltagernes handicap

Alle deltagerne har et synshandicap, hvoraf 34 pct. af deltagerne er blinde, mens

størstedelen 66 pct. er stærkt svagsynede.

Figur 5 næste side viser deltagernes alder, da de fik konstateret et synshandicap.

4 Blinde og stærkt svagsynede – Barrierer for samfundsdeltagelse, SFI 2010, s. 12


Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

Figur 5 Alder ved konstatering af synshandicap

43 pct. havde et

synshandicap

inden de blev

10 år

85 pct. har været

i beskæftigelse

Andel deltagere

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

5%

0%

39%

4%

13% 13% 13%

0 år 1-9 10-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60pension

Tidligt blinde

Sent blinde

blinde

blinde

N= 56

Som det fremgår af figur 4, er størstedelen 39 pct. af deltagerne født med et

synshandicap, mens 4 pct. fik konstateret et synshandicap inden deres 10-års

fødselsdag. 43 pct. af deltagerne er således blevet blinde eller stærkt svagsynede,

før de blev 10 år. Dette svarer til 24 ud af de 56 deltagere, som har besvaret evalueringen.

Yderligere 13 pct. af deltagerne fik konstateret et synshandicap inden de blev 19

år. 13 pct. var mellem 20 og 29 år, mens yderligere 13 pct. var mellem 30 og 39

år. 14 pct. af deltagerne var mellem 40 og 49 år, da de fik konstateret et handicap,

mens der kun er 6 pct. af deltagerne, som først fik konstateret et synshandicap,

efter de var blevet 50 år. 57 pct. af deltagerne blev dermed konstateret blinde

eller stærkt svagsynede efter deres 10 års fødselsdag, hvilket svarer til 32 deltagere.

I gennemsnit var denne gruppe af deltagere 31 år gamle, da de fik konstateret et

synshandicap. En stor del af denne gruppe har sandsynligvis haft erfaring med

arbejdsmarkedet, før de fik et synshandicap.

4.1.4 Tilknytning til arbejdsmarkedet

49 deltagere har været i beskæftigelse, mens de har haft et synshandicap, hvilket

svarer til 85 pct. af projektdeltagerne, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen.

Det skal nævnes, at vi ikke kan udlede, hvilken type af beskæftigelse deltagerne

har været i. Endvidere ved vi ikke, om gældende beskæftigelse har styrket

deltagernes arbejdsmarkedstilknytning eller har resulteret i, at de er kommet

længere væk fra arbejdsmarkedet.

14%

4%

2%

21


71 pct. modtagerførtidspension

Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

41 deltagere modtager førtidspension, hvilket svarer til 71 pct. af deltagerne. De

har derfor et betydeligt handicap, der besværliggør en deltagelse arbejdsmarkedet.

4.1.5 Deltagelse i projektets aktiviteter

Projektdeltagerne blev bedt om at svare hvilke af projektets aktiviteter, de

hver især har deltaget i. Andelen af deltagere, som har deltaget i de enkelte aktiviteter,

fremgår af figur 6.

Figur 6 Andel deltagere i projektets aktiviteter

Informationsmøde

om projektet

Andel deltagere

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

28%

Informationsmøde om

projektet

84%

Individuelle samtaler

med en jobkonsulent

10%

Holdforløb

22

N= 56

Af figur 6 fremgår det, at 28 pct. af deltagerne har deltaget i et af de to informationsmøder

om projektet, som blev afholdt i april 2009 forud for projektets opstart.

På informationsmøderne blev baggrund, formål og indsatsmodellen præsenteret.

Endvidere blev projektets indhold drøftet med henblik at tilrettelægge

indsatsen således, at målgruppens behov i videst mulig udstrækning blev

afdækket.

En anseelig gruppe blinde og stærkt svagsynede borgere har deltaget i informationsmøderne,

men har efterfølgende valgt ikke at tilmelde sig projektet. Denne

gruppe er ikke inddraget i nærværende opgørelse.

Konsulenterne peger, af en stor del af de borgere, som valgte at deltage i informationsmøderne,

boede i nærheden af, hvor informationsmøderne blev afholdt.

Som beskrevet tidligere er befordring en stor udfordring for målgruppen,

hvorfor dette kan verificeres. For at imødegå denne problematik blev der afholdt

to informationsmøder – et Sjælland og et i Jylland.


Størstedelen af

deltagerne har

gennemgået

individuelle

samtaler

Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

Flere borgere blev først tilknyttet projektet i perioden efter afholdelsen af informationsmøderne,

hvorfor det ikke har været muligt for disse borgere at deltage i

informationsmøderne. Disse borgere er i stedet blevet informeret om projektet

telefonisk forud for deres opstart i projektet.

84 pct. af deltagerne har haft individuelle samtaler med en jobkonsulent. Det

drejede sig om individuelle coachsamtaler i indsatsens fase 1, samt individuelle

samtaler i forbindelse med fase 2 og 3 – jobsøgningsforløbet og jobjagten. Størstedelen

af deltagerne har således haft individuelle samtaler med en jobkonsulent,

mens en mindre del af deltagerne, der har besvaret spørgeskemaet, valgte at

springe fra forløbet, inden en egentlig indsats blev igangsat.

10 pct. af deltagerne har endvidere deltaget i et korterevarende holdforløb, hvor

gennemgående tematikker og udfordringer blev drøftet. Holdforløbet blev afholdt

i forbindelse med projektets fase 2 – Jobsøgningsforløbet.

4.2 Indsatsens effekter

I dette afsnit præsenteres indsatsens effekter. Der indledes med en præsentation

af deltagernes status efter projektets afslutning. Endvidere følger en beskrivelse

af baggrunden for indsatsens effekter. Indsatsens effekter beskrives dermed i følgende

afsnit:

• Jobeffekter

• Formidlede jobsamtaler

• Frafald og årsager hertil

4.2.1 Jobeffekter

Deltagernes status efter projektets afslutning fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 1 Indsatsens jobeffekt

En indsats var

mulig for 56

I alt henviste 99 100%

Indsats mulig Indsats ikke mulig

Antal Andel Antal Andel*

Afsluttede sager Udplaceret i ordinært job 8 14% Ønsker ikke at deltage 43 43%

Udplaceret i fleksjob 4 7%

Afsluttet til frivilligt arbejde 4 7%

Fastholdt i tidligere job 6 11%

Job med løntilskud/skånejob 13 23%

Uddannelse 2 4%

Jobjagt 11 20%

Virksomhedspraktik 8 14%

I alt 56 100% I alt 43 43%

* Andel af henviste borgere i alt

Tabel 1 viser, at i alt 99 borgere er blevet henvist til indsatsen. 56 af disse borge-

23


Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

borgere re har gennemført indsatsen. Det svarer til 57 pct. af de i alt henviste borgere.

Et af projektets delmål er, at 100 blinde eller stærkt svagsynede borgere skal have

en tilknytning til arbejdsmarkedet. Med de 56 borgere, som har gennemgået

og afsluttet indsatsen, lever projektet ikke op til det gældende delmål. Årsager

hertil vil blive beskrevet senere i dette afsnit.

66 pct. har opnåettilknytning

til arbejdsmarkedet

23 pct. er udplaceret

i job

med løntilskud

Særdeles acceptabel

effekt

Størstedelen

har en uddannelse

66 pct. af deltagerne, hvor en indsats har været mulig, er blevet afsluttet til job

eller uddannelse. Som det fremgår af tabellen er størstedelen blevet udplaceret i

skånejob eller i job med løntilskud.

14 pct. er blevet udplaceret i ordinært job, mens 7 pct. er udplaceret i fleksjob. 7

pct. er afsluttet til frivilligt arbejde, mens 11 pct. er fastholdt i tidligere job.

Endvidere er 23 pct. udplaceret i et job med løntilskud, mens 4 pct. er i gang

med en uddannelse.

I 2010 var ledigheden for blinde og svagsynede 63 pct. 5 Denne høje ledighed

gjorde sig gældende trods af, at der igennem en årrække er blevet gjort meget

for at forbedre mulighederne arbejdsmarkedet for blinde og stærkt svagsynede

borgere. Projektets målgruppe har altså særdeles svært ved at opnå fodfæste

arbejdsmarkedet. Dette afspejles i det faktum, at hele 71 pct. af deltagerne i

projektet modtager førtidspension. Set i lyset heraf kan det konstateres, at en

effekt 66 pct. er en særdeles acceptabel effekt sammenlignet med den effekt,

der formodentlig havde været gældende, hvis indsatsen ikke havde fundet sted.

4.2.2 Borgere, som ikke kom i job og årsager hertil

34 pct. af de borgere, som har gennemført en indsats, var stadig i jobjagt eller i

virksomhedspraktik ved projektets afslutning.

Som for andre målgrupper er uddannelse en væsentlig faktor, når borgere med

et synshandicap skal tilknyttes arbejdsmarkedet. Evalueringen viser, at størstedelen

(80 pct.) af de borgere, som er kommet i arbejde, ikke har en uddannelse

udover folkeskolen. Dette skal ses i lyset af, at 79 pct. af deltagerne har en uddannelse

ud over folkeskolen (se afsnit 4.1.2). Det kan således tyde , at der er

andre årsager til, at nogle deltagere ikke er kommet i arbejde efter indsatsens

afslutning. Disse årsager vil bliver beskrevet i de følgende afsnit.

Usikkerhed blandt deltagerne

En stor del af målgruppen oplever en skepsis og en modstand fra deres omgivelser,

som affødte en usikkerhed blandt de blinde og svagsynede.

5 Blinde og stærkt svagsynede – Barrierer for samfundsdeltagelse. SFI 2010, p. 78

24


Dele af befolkningen

er betænkelige

ved

at arbejde med

en person med

et handicap

Misforstået

hensynstagen

fra omgivelsernes

side

Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

SFI har i marts 2011 udgivet en rapport, hvor de blandt andet har undersøgt

danskernes holdninger til at arbejde sammen med personer med et handicap. I

undersøgelsen svarede 26 pct., at de i høj grad, nogen grad eller i lav grad ville

være betænkelige ved at arbejde sammen med en blind person, mens 70 pct. svarede,

at de slet ikke ville være betænkelige. Selvom undersøgelsen viser, at størstedelen

af den danske befolkning ikke ville være betænkelige ved at arbejde med

en person med et handicap, er der stadig en markant andel, som ville være betænkelige.

Det skal dog pointeres, at undersøgelsen endvidere viser, at den generelle

indstilling overfor personer med handicap er blevet mere positiv i løbet af

de sidste år. 6

Denne betænkelighed blandt dele af befolkningen kan afføde en usikkerhed og

en bekymring blandt målgruppen, som netop kan være en markant årsag til, at

nogle deltagere ikke kom i job efter indsatsens afslutning. Endvidere kan det

være en årsag til, at flere deltagere valgte at springe fra forløbet i det øjeblik,

hvor en reel jobmulighed blev en realitet.

Der synes også at være andre årsager til, at blinde og stærkt svagsynede borgere

bliver usikre, når de skal søge arbejde. En deltager beskriver sin usikkerhed

følgende måde:

”Nogen gange kan jeg også mærke en misforstået… hvad skal jeg kalde det… ligesom

at nogen ser ned én. Gør én mindre, end man er. Altså rent intelligensmæssigt.

Hvor jeg tænker, hov, hov, den skal vi lige have ryddet af vejen. Jeg er ikke lille. Jeg

er ikke hjælpeløs. Og nogen mennesker kan man simpelthen ikke forklare det, fordi

de har allerede fokus : ih hvor er det synd for hende. Og så er der ikke altid nogen

vej tilbage der. Man bliver mødt med en misforstået hensyntagen, som man ikke kan

bruge til noget. Og der må jeg virkelig stramme mig an for at få det vendt. Men alene

fordi vi skal den vej rundt, så taber man modet. Jeg ville jo aldrig stille spørgsmålstegn

ved de ting ved dem. Og det er ligesom at nedgøre folk. At gøre mig mindre..

Det føles sådan i hvert fald. ”

Deltageren beskriver således, at hun sommetider oplever en misforstået hensynstagen

fra sine omgivelser, som gør hende usikker, og får hende til at føle sig

mindreværdig. Denne misforståede hensynstagen kan dermed også afføde en

usikkerhed, som kan udgøre en barriere for blindes vej ud arbejdsmarkedet.

Desuden deltog deltagerne i projektet frivillig basis, hvorfor der ikke kunne

6 Handicap og Beskæftigelse – Udviklingen mellem 2002 og 2010, SFI 2011

25


Tidligt blinde

ikke samme

prosociale adfærd

som seende

Konsulenterne

ikke motiverende

nok

Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

gives sanktioner, hvis en borger udeblev fra en jobsamtale. Udeblivelse fra jobsamtaler

havde derfor ikke nogen direkte konsekvenser for borgeren.

Snævert jobfokus

Det har vist sig, at en del af deltagerne har et snævert jobfokus og har været kritiske

i forhold til at søge alternativer til ønskejobbet. Det har derfor været vanskeligt

at motivere borgerne til at søge andre jobs end lige netop ønskejobbet.

En deltager udtaler:

”Hendes (konsulentens) tanke med mig har nok blandt andet været at sælge, altså at

få mig et andet sted hen end der, hvor jeg føler, at jeg hører til. Og der har jeg nok

været lidt modstridende. Vi er nogen, der ved, hvad vi er gode til, fordi vi har fået

det at vide igennem vores undervisningstid. Så derfor gider jeg ikke kaste mig ud i

noget, som jeg ikke er god til, for så vil jeg bare få nogle dårlige oplevelser ved det.

Derfor har jeg valgt noget indenfor blindeverdenen, som jeg ved, at jeg kan.”

Citatet vidner både om, at deltageren føler en usikkerhed, men samtidig er det

klart, at deltageren har en kritisk tilgang til, hvilke jobs han ønsker. En sådan

kritisk tilgang kan have vanskeliggjort indsatsen og resulteret i, at nogle deltagere

ikke var i job ved indsatsens afslutning.

43 pct. af deltagerne, som har deltaget i evalueringen, er blevet blinde eller

stærkt svagsynede inden de blev 10 år. Denne del af målgruppen har således ikke

haft mulighed for at oparbejde en arbejdsidentitet, før de fik konstateret et

synshandicap. Dette kan i nogle tilfælde betyde, at borgeren har snævert jobfokus,

eftersom de ikke har haft mulighed for at afprøve egne kompetencer arbejdsmarkedet,

og derfor heller ikke ved, hvad arbejdsmarkedet kræver, eller

hvad deres kompetencer rækker til.

At motivere borgerne til at søge alternativer til ønskejobbet har dog været en

central del af indsatsen (Se afsnit 3.2.4), og indsatsen burde således have taget

højde for deltagernes snævre jobfokus. Det kan dermed tyde , at Marselisborgs

konsulenter kunne have været bedre til at motivere borgerne til at udvide

sit jobfokus. Endvidere burde konsulenterne øjensynligt have været bedre til at

forklare borgeren, hvorfor et alternativ til ønskejobbet i visse situationer var det

mest hensigtsmæssige.

4.2.3 Formidlede jobsamtaler

Deltagerne blev efter projektets afslutning spurgt, om jobkonsulenten havde formidlet

en jobsamtale til dem. 13 svarede ja, hvilket svarer til 24 pct. af de i alt

54 deltagere, som svarede spørgsmålet.

26


Borgere sprang

fra, da de fik

formidlet en

jobsamtale

43 borgere ønskede

ikke at

deltage

Deltagerne blev

visiteret for tidligt

Lang periode

før opstart

Klarere udmelding

om tilmeldingsproceduren

Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

De kvalitative interviews med konsulenterne viser dog, at der reelt er blevet formidlet

markant flere jobsamtaler end spørgeskemaundersøgelsen viser. Mange

af borgerne har dog efterfølgende fravalgt at møde op til jobsamtalerne. Årsag til

frafaldet har været, at der hersker en usikkerhed og en bekymring blandt de

synshandicappede, samt at nogle borgere har været kritiske i forhold til alternative

jobmuligheder (se afsnit 4.2.2). Denne usikkerhed og bekymring har ifølge

konsulenterne været årsag til, at borgerne har valgt ikke at møde op til jobsamtalerne.

Som det fremgår af tabel 1, er en andel af deltagerne afsluttet til uddannelse,

frivilligt arbejde eller fastholdt i tidligere jobs. En jobsamtale havde derfor ikke

været relevant for disse deltagere.

5 ud af de 13 deltagere, som har svaret ja til, at de har fået formidlet en jobsamtale,

blev efterfølgende ansat i løntilskud den gældende virksomhed.

4.2.4 Frafald og årsager hertil

Ud af de i alt 99 borgere, som har været visiteret til forløbet, er 43 borgere sidenhen

faldet fra, da de ikke ønskede at deltage i forløbet. Der har været flere

årsager til dette frafald.

Udfordringer i visitationsprocessen

Deltagerne blev visiteret til forløbet i det øjeblik, hvor de via e-mail eller telefon

tilmeldte sig projektet. Efter at deltagerne var visiterede til projektet, blev de efterfølgende

kontaktet af en konsulent og indkaldt til den første coachingsamtale

(se afsnit 3.1). En stor del af deltagerne fravalgte allerede dette tidspunkt at

deltage i projektet, og har derfor ikke modtaget nogen form for indsats.

Der gik en relativt lang periode fra, at deltagerne tilkendegav interesse for projektet,

til de blev kontaktet af Marselisborg. Dette skyldtes at Marselisborg i

denne periode havde en stor personaleomsætning, der resulterede i, at projektet

måtte forsinkes. En årsag til, at nogle borgere fravalgte at deltage i projektet allerede

dette tidligere tidspunkt i processen, var, at borgerne havde ombestemt

sig i mellemtiden grundet ventetiden.

En anden årsag til frafaldet var, at nogle borgere ikke var klar over, at de havde

tilmeldt sig et jobrettet forløb, men troede, at de stadig blot havde tilkendegivet

en interesse for projektet. Et kriterium for at deltage i projektet var netop, at

borgeren skulle være parat til at skabe forandring. Det kan dermed tyde , at

27


Ikke tilstrækkeligtdifferentieret

målgruppe

Større effekt

end tallene viser

Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

det burde have været meldt klarere ud fra starten, hvordan og hvornår deltagerne

tilmeldte sig det beskæftigelsesrettede forløb.

En udfordring har endvidere været, at der har været frit optag til indsatsen og

dermed ikke tilstrækkeligt klare kriterier for, hvornår en borger kunne visiteres

til projektet. Dermed har det ikke været muligt at afprøve indsatsen en tilstrækkeligt

differentieret målgruppe. Marselisborg forsøgte flere måder med

en opsøgende indsats, blandt andet med henblik at tiltrække yngre deltagere

til projektet. Dette lykkedes dog ikke i tilstrækkelig grad.

Der har altså været udfordringer i visitationsprocessen, som der bør rettes opmærksomhed

, hvis et lignende projekt skal iværksættes. En mulighed kan

være, at borgeren først bliver visiteret til projektet, når der er aftalt en egentlig

opstartssamtale med borgeren.

Frafaldne borgere fandt efterfølgende selv job

Det skal pointeres, at selvom nogle borgere valgte at træde ud af forløbet, inden

de havde gennemført indsatsen, er der noget, der tyder , at flere af de frafaldne

borgere alligevel har oplevet en betydningsfuld effekt ved forløbet. Flere af de

frafaldne borgere har nemlig efterfølgende selv formået at finde et job. Det kan

altså tyde , at den coachende indsats overfor borgerne har haft en markant

større effekt end tallene umiddelbart viser.

28


Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

5. Viden- og læringsresultater

Et af projektets overordnede formål har været at generere viden om, hvordan

man bedst mulig vis kan hjælpe førtidspensionister ud arbejdsmarkedet.

Derfor er der løbende blevet foretaget en grundig vidensopsamling blandt konsulenterne,

virksomheder og deltagerne i projektet. Denne vidensopsamling har

resulteret i en række viden- og læringsresultater, som præsenteres i følgende tre

afsnit:

• Deltagernes holdninger til projektet

• Årsager til deltagernes utilfredshed

• Håndtering af deltagernes behov

5.1 Deltagernes holdninger til projektet

Projektdeltagerne blev bedt om at svare , i hvor høj grad projektet har afklaret

dem i forhold til deres muligheder arbejdsmarkedet, samt i hvor høj grad de

samlet set var tilfredse med projektet. Deltagernes besvarelser fremgår i nedenstående

figur.

Figur 7 Deltagernes grad af afklaring

Andel deltagere

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

9%

I meget høj

grad

11%

I høj grad Hverken i høj

eller lav grad

20% 19%

41%

I lav grad I meget lav

grad

29

N=54

Figur 7 viser, at en stor del af deltagerne, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen,

ikke føler, at de er blevet afklarede i forhold til deres muligheder arbejdsmarkedet.

Det drejer sig om 60 pct. af deltagerne. 20 pct. er hverken i høj

eller lav grad blevet afklarede, mens 20 pct. i høj grad eller i meget høj grad er

blevet afklarede i forhold til deres muligheder arbejdsmarkedet.


Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

Den samme tendens afspejler sig i deltagernes besvarelser angående deres tilfredshed

med projektet.

Figur 8 Deltagernes tilfredshed med projektet

Andel deltagere

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

8%

I meget høj

grad

13% 13%

I høj grad Hverken i høj

eller lav grad

26%

40%

I lav grad I meget lav

grad

30

N=53

Det fremgår af figuren, at deltagerne generelt ikke har været tilfredse med projektet.

40 pct. har i meget lav grad været tilfredse med projektet, mens 26 pct. i

lav grad har været tilfredse med projektet. 13 pct. har hverken i høj grad eller i

lav grad været tilfredse med projektet. 21 pct. af deltagere har derimod i høj

grad eller i meget høj grad været tilfredse med projektet.

5.2 Årsager til deltagernes utilfredshed

Der er flere forskellige årsager til deltagernes utilfredshed med projektet. Særligt

tre omstændigheder er centrale i deltagernes besvarelser:

• Dårlige befordringsmuligheder

• Konsulenterne skal have mere viden om målgruppen

• Konsulenterne skal være bedre til at vække virksomhedernes interesse for

målgruppen, således at der skabes reelle jobåbninger for målgruppen

Disse omstændigheder vil blive beskrevet i de næste tre afsnit.

5.2.1 Dårlige befordringsmuligheder

For en borger med et synshandicap er det ofte en stor udfordring at transportere

sig selv arbejde. Borgeren har selvsagt ikke samme muligheder for at benytte

bil eller cykel som størstedelen af arbejdsstyrken ellers har. Ligger arbejdspladsen

ikke i gåafstand, er borgeren derfor nødsaget til at benytte sig af offentlig trans-


Konsulenterne

fik en specialviden

om målgruppen

Generel viden

om det at have

et synshandicap

Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

port eller taxa, da det er de færreste handicappede, der får hjælp til transport til

og fra arbejde. 7

Taxa er en dyr befordringsmulighed, mens brug af offentlig transport er særlig

besværlig for målgruppen. Da der ikke findes en befordringsordning for blinde,

som gør det økonomisk rentabelt at anvende taxa til og fra arbejde, er befordringen

en stor barriere for målgruppens tilknytning til arbejdsmarkedet.

5.2.2 Mere viden om målgruppen

Flere deltagere pointerer, at deres utilfredshed med indsatsen blandt andet skyldes,

at konsulenterne ikke vidste tilstrækkeligt om målgruppen og de begrænsninger,

som borgere med synshandicap oplever i forhold til arbejdsmarkedet. De

tilkendegiver således et behov for konsulenter, som i højere grad kan bistå med

rådgivning, som er særligt målrettet synshandicappede. Konsulenten bør have en

forståelse for målgruppen samt en specifik viden om forskellige omstændigheder

omkring målgruppen.

Som indsatsen skred frem fik konsulenterne dog oparbejdet mere viden om målgruppen,

hvilket afspejler sig i projektets resultater. Konsulenterne fik dermed

oparbejdet en specialviden om målgruppen, og denne specialviden danner

blandt andet grundlag for følgende anbefalinger.

Muligheder arbejdsmarkedet for borgere med synshandicap

Det er hensigtsmæssigt, at konsulenten har en generel viden om, hvad vil det

sige at have et synshandicap, og hvilke barrierer for arbejde et synshandicap kan

medføre. Indsatsen har vist, at blinde og stærkt svagsynede borgere såvel som

professionelle jobkonsulenter er hæmmet af, at de fokuserer begrænsninger

frem for muligheder. Hvis målgruppen skal have succes arbejdsmarkedet, er

det nødvendigt, at konsulenten fokuserer borgernes muligheder og kompetencer.

Hjælpemidler, skånehensyn og støtteordninger

En borger med et synshandicap kan varetage rigtig mange jobfunktioner. Som

regel kræver det blot, at borgeren få de rette hjælpemidler sat til rådighed. Virksomheder

ved generelt ikke meget om, hvilke handicapkompenserende hjælpemidler

der findes for svagsynede, hvorfor de har svært ved at se, hvordan en

svagsynet skal kunne varetage en jobfunktion. Borgere med synshandicap har

derfor ofte behov for rådgivning om, hvorledes de får beskrevet tilgængelige

handicapkompenserende hjælpemidler og teknikker overfor virksomheden. Det

er derfor nødvendigt, at konsulenten har den viden, der skal til for at rådgive

omkring diverse tilgængelige hjælpemidler.

7 Handicap og Beskæftigelse – Udviklingen mellem 2002 og 2010, SFI 2011

31


Mobilitytræning

Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

Endvidere giver de blinde og stærkt svagsynede borgere udtryk for, at de har

brug for, at konsulenten besidder en viden som gør, at de kan bidrage med konkret

rådgivning om hjælpemidler, skånehensyn og støtteordninger – både henvendt

til borgeren og virksomheden.

Vejledning i forhold til åbenhed om handicap

En stor del af målgruppen er i tvivl om, hvorvidt det er en fordel at undlade at

nævne sit synshandicap, når de søger job. ”Nogle siger man skal gøre det, og andre

siger, at man ikke skal” udtaler en blind deltager. På den ene side kan det betyde,

at de bliver sorteret fra i starten. På den anden side føler flere borgere, at der er

en risiko for, at de kommer til at virke uærlige, hvis de undlader at informere

om synshandicappet. Det er derfor nødvendigt, at konsulenten kender til denne

problematik og har en forståelse for borgerens situation, så konsulenten kan bidrage

med kyndig rådgivning og vejledning herom. De blinde og stærkt svagsynede

borgere skal vejledes om, hvorvidt og hvordan de skal fortælle om deres

synshandicap – både når de søger job og til jobsamtalen.

Håndtering af befordringsproblematikken

Konsulenten skal være opmærksom befordring og anerkende, at befordring er

en reel udfordring for målgruppen. Udfordringen skyldes ikke kun praktiske

problemer med befordring, men i lige så høj grad at det kræver mod og overvindelse,

hver gang en borger med et synshandicap bevæger sig ud i trafikken. ”..de

der fodgængerovergange, dem har jeg det ikke så godt med, udtaler en deltager, da

hun blev spurgt om, hvordan hun har det med at færdes i det trafikerede rum.

Det handler om, at konsulenten får planlagt mobilitytræning, således at den

blinde eller stærkt svagsynede borger bliver trænet til ruten. Endvidere skal konsulenten

sørge for at eventuelle skånehensyn inkluderer øget transporttid. Håndtering

af befordringsproblematikken og mobilitytræning bør således indtænkes i

indsatsen fra starten.

5.2.3 Mere virksomhedsrettet indsats

Deltagerne pointerer, at konsulenterne skulle have været bedre til at ”sparke døren

ind” hos virksomhederne og vække virksomhedernes interesse for at ansætte

borgere fra målgruppen. En deltager udtaler:

”Jamen, jeg synes selv, jeg skulle tage initiativerne. Det var egentlig det jeg havde

brug for at få dem til at gøre lidt, være de udad farende. Så det var jeg nok meget

skuffet over, at det egentlig bare var op til mig selv, når det kom til stykket. Det er

selvfølgelig den rigtige måde, men det er bare ikke realistisk.”

Det tyder , at flere deltagere havde forventet, at de kunne tilmelde sig projektet

og tale med en konsulent om, hvilket job de ønskede, hvorefter konsulenten

ville gå ud og finde jobbet til borgeren. En sådan tilgang er illustreret i figuren

32


Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

herunder i form af den håndholdte indsats.

Figur 9 Den håndholdte indsats

Indsatsen tager

udgangspunkt i

den coachende

tilgang

Den håndholdte indsats

Borger Jobkonsulent Virksomhed

Denne håndholdte indsats var imidlertid ikke hensigten med projektet. Da projektbeskrivelsen

blev udarbejdet, blev det vurderet, at den største udfordring,

når borgere med synshandicap skal hjælpes i arbejde, var, at få opbygget en arbejdsidentitet

hos borgerne, så de blev rustet til en varig indtræden arbejdsmarkedet.

Der var således fokus , at indsatsen skulle tilrettelægges en måde,

så de blinde og stærkt svagsynede borgere ikke blot fik stukket et job i hånden,

men blev rustet og motiveret til selv at gå ud og finde et job med konsulenten

sidelinjen til rådgivning og vejledning.

Indsatsen i projekt ”En fod arbejdsmarkedet” blev derfor udarbejdet med

udgangspunkt i den coachende tilgang. Den coachende tilgang illustreres i følgende

model:

Figur 10 Den coachende tilgang

Borger

Jobkonsulenten som coach

Jobkonsulent

Virksomhed

Den coachende tilgang tager udgangspunkt i, at borgeren selv skal varetage virksomhedskontakten,

mens jobkonsulenten rådgiver og vejleder borgeren fra sidelinjen.

I den coachende tilgang består en stor del af jobkonsulentens arbejde således

i at flytte grænser, motivere og ændre rutiner og vaner hos borgeren. Konsulenten

skal således ikke yde indsatsen for borgeren, men derimod coache borgeren

i selv at finde de rette løsninger (se afsnit 3.3).

33


Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

Da projektbeskrivelsen til dette projekt blev udarbejdet, befandt vi os i en tid

med højkonjunktur og et stort behov for arbejdskraft. Det var derfor ikke i ligeså

høj grad en udfordring at ”sparke døren ind” hos virksomhederne, som det er

i dag, hvor krisetilstanden hersker arbejdsmarkedet. På trods af at undersøgelser

viser, at krisen ikke har ramt borgere med handicaps hårdere end andre 8 , har

oplevelsen i dette projekt været, at målgruppen har været særlig svær at bringe i

spil arbejdsmarkedet i denne periode.

Målgruppens manglende arbejdsidentitet er stadig en stor udfordring, som bør

værdiges stor opmærksomhed i indsatsen overfor målgruppen. Som situationen

ser ud i dag, er det dog også vigtigt, at der bliver gjort en særlig aktiv indsats for

at ”sparke dørene ind” hos virksomhederne.

Derfor endte indsatsen overfor målgruppen med at blive en kombination af den

coachende indsats og den håndholdte indsats. Dog blev der lagt størst vægt

det coachende element i indsatsen.

I takt med at konjunkturerne ændrede sig, havde der dog sandsynligvis været

brug for en mere virksomhedsrettet tilgang. Et bud en sådan tilgang illustreres

i nedenstående figur.

Figur 11 Den virksomhedsrettede tilgang

Hensigtsmæssigt

at kombi-

Virksomhedsrettet indsats

Jobkonsulent

Borger

Virksomhed

I den virksomhedsrettede tilgang er fokus i højere grad rettet mod at tilgodese

virksomhedernes behov. Det handler om at finde den rette borger til virksomhederne,

mere end det handler om at finde den rette jobåbning til borgeren. Det

beskæftigelsesrettede arbejde med målgruppen bliver således vendt hovedet i

forhold til de to tidligere illustrerede tilgange. Den virksomhedsrettede tilgang

sigter dermed mod at imødegå virksomhedernes rekrutteringsbehov.

På baggrund af den viden projektet har bidraget med, tyder det , at det ville

8 Handicap og Beskæftigelse – Udviklingen mellem 2002 og 2010, SFI, 2011

34


nere den coachende

tilgang

og den virksomhedsrettede

tilgang

Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

være hensigtsmæssigt med en indsats, hvor den coachende tilgang og den virksomhedsrettede

tilgang blev kombineret. For nogle borgere, som befinder sig

langt fra arbejdsmarkedet, og hvor en direkte indgang arbejdsmarkedet er

vanskelig, vil den coachende tilgang være optimal. Når borgere vurderes at være

parate til at indgå arbejdsmarkedet med det samme, vil den virksomhedsrettede

tilgang derimod være hensigtsmæssig.

5.3 Håndtering af deltagernes utilfredshed

I projekt ”En fod arbejdsmarkedet” er der blevet foretaget forskellige foranstaltninger

for at håndtere deltagernes utilfredshed, samt at imødekomme deltagernes

behov. Disse vil blive beskrevet i det følgende.

Regelmæssige læringsmøder for konsulenterne

Der har regelmæssigt i projektperioden været afholdt læringsmøder for konsulenterne

tilknyttet projektet. På disse møder blev status for indsatsen opgjort og drøftet med

henblik sikre opfyldelsen af de konkrete delmål for projektet, samt for at sikre

kvaliteten af indsatsen. Hensigten med læringsmøderne var endvidere at skabe

mulighed for, at konsulenterne kunne udveksle relevant viden og erfaringer angående

målgruppen.

Læringsmøderne blev således afholdt med henblik en kvalitetssikring af indsatsen,

men de var endvidere et led i processen mod at oparbejde en specialviden blandt konsulenterne.

Udskiftning af konsulenter

For at imødekomme deltageres utilfredshed valgte Marselisborg allerede tidligt i

projektet at udskifte to konsulenter, idet konsulenternes kompetencer ikke i tilstrækkelig

grad viste sig at matche projektets opgaver. I stedet blev to andre konsulenter

tilknyttet projektet. Konsulenterne besad henholdsvis en borgerrettet

profil og en virksomhedsrettet profil, som netop blev efterspurgt af deltagerne.

Afholdelse af holdforløb

Konsulenterne havde tidligere haft gode erfaringer med afholdelse af holdforløb,

idet deltagerne herved kan motivere og inspirere hinanden. For at håndtere deltagernes

utilfredshed blev det derfor besluttet, at afholde et holdforløb for deltagerne.

Deltagerne holdforløbet har gennemgående været positive omkring forløbet.

En deltager udtaler eksempelvis:

”Jeg synes, det er givende, når det er et holdforløb. Fordi man altid kan udveksle erfaringer

med hinanden. Og så også bare det med at høre fra andre direkte, hvordan

de går og har det med det med ikke at have noget job, og hvad de ønsker, og hvad de

35


Anbefalinger til

håndtering af

erfarede udfordringer

Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

tror, de kan, og deres begrænsninger. Jeg tror ofte, at mange af de forventninger, vi

måske har til os selv, at vi ikke rigtig tør have dem, fordi… kan man nu det her ikke.

Men så kan man høre andre, der måske har kunnet klare det alligevel. Så det

giver lige et skub i den rigtige retning.”

Citatet viser, at deltageren har haft en positiv oplevelse med holdforløbet. Hun

har oplevet, at holdforløbet har været mulighed for erfaringsudveksling med andre

blinde og stærkt svagsynede. Endvidere tyder deltagerens udsagn , at holdforløbet

har haft en positiv indvirkning den usikkerhed, som deltageren øjensynligt

har følt, idet hun har fået ”et skub i den rigtige retning”.

Indsatsguide

Marselisborg har udarbejdet en indsatsguide, som er udformet specifikt med

målgruppen i sigte. Indsatsguiden er henvendt til sagsbehandlere og jobkonsulenter,

som arbejder med blinde eller stærkt svagsynede borgere. Indsatsguiden

er udarbejdet baggrund af erfaringer fra de gode forløb, der har været i indsatsen,

samt baggrund af viden om de udfordringer i arbejdet med målgruppen,

som indsatsen har vist.

I indsatsguiden beskrives en række oplevede udfordringer, problemstillinger og

barrierer, som, projektet har vist, eksisterer i det beskæftigelsesrettede arbejde

med blinde og stærkt svagsynede borgere. Samtidig præsenteres forskellige anbefalinger

og gode råd til, hvordan sagsbehandler og jobkonsulenter kan imødekomme

diverse problematikker og udfordringer, som borgeren med et synshandicap

måtte opleve sin vej til arbejde. Der gives således konkrete bud ,

hvordan sagsbehandler og jobkonsulent kan bidrage til et succesfuldt beskæftigelsesrettet

forløb for den blinde eller stærkt svagsynede borger.

Samtaleguide

Som en del af indsatsguiden er der blevet udarbejdet en samtaleguide baggrund

af viden og erfaringer fra indsatsen. Samtaleguiden er tiltænkt sagsbehandlere

og jobkonsulenter som inspiration til udfordrende og udviklende samtaler.

Som det er tilfældet med seende borgere, findes der ikke én konkret og

nem løsning, der kan bruges til at hjælpe blinde og stærkt svagsynede borgere i

arbejde. Det er mere komplekst end som sådan. Derfor har projektet vist, at

der er behov for forståelse, nysgerrighed og god samtaleteknik fra sagsbehandleren

og jobkonsulentens side.

De coachingbaserede spørgeteknikker har været væsentlige i indsatsen overfor

målgruppen. Idet en stor del af arbejdet med borgere med synshandicap handler

om at flytte grænser, motivere og ændre rutiner og vaner, er de coachingbaserede

spørgeteknikker netop meget anvendelige. Samtaleguiden er derfor udarbejdet

baggrund af de coachingbaserede spørgeteknikker, som er afprøvet i projektet.

Oversigt over hjælpemidler

36


Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

Der findes utallige hjælpemidler for borgere med synshandicap, som kan styrke

målgruppens muligheder arbejdsmarkedet betydeligt. I indsatsguiden er der

udarbejdet en detaljeret og overskuelig oversigt over hjælpemidler, som sagsbehandleren

og jobkonsulenten kan orientere sig i. Sagsbehandleren og jobkonsulenten

kan dermed blive klædt til at gå i dialog med virksomheden om mulighederne

i disse hjælpemidler.

Oversigt over jobfunktioner

I indsatsguiden er der udarbejdet en beskrivelse af, hvorledes borgere med

synshandicap kan indgå i forskellige jobfunktioner. Sagsbehandlere og jobkonsulenter

mangler ofte viden om muligheder arbejdsmarkedet for borgere med

synshandicap. Oversigten bidrager således med inspiration til at tænke bredt og

tænke i muligheder.

37


Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

6. Fremtidig indsats

I dette afsnit beskrives, hvorledes gode erfaringer fra projekt ”En fod arbejdsmarkedet”

kan benyttes i fremtidige indsatser for borgere med synshandicap

såvel som for andre handicapgrupper.

6.1 Tiltag, der umiddelbart kan realiseres

Der kan fremhæves en række tiltag, som umiddelbart lader sig implementere. Vi

har i det følgende skitseret centrale temaer, som sagsbehandlere og jobkonsulenter

forholdsvist enkelt kan ændre for at forbedre mulighederne arbejdsmarkedet

for borgere med synshandicap.

6.1.1 Viden om målgruppen

Indsatsguide Projektet har bidraget med en viden og erfaring. For at videreformidle denne

har Marselisborg udarbejdet en indsatsguide, hvori erhvervet viden og erfaringer

står beskrevet (se afsnit 5.3).

Oversigter over

hjælpemidler

og relevante

jobfunktioner

Indsatsguiden bidrager med en viden, som sagsbehandlere og jobkonsulenter

kan lade sig inspirere af, når de skal hjælpe en borger med et synshandicap nærmere

arbejdsmarkedet.

Endvidere bidrager indsatsguiden med en oversigt over tilgængelige hjælpemidler

for målgruppen, samt en oversigt over relevante jobfunktioner, som kan benyttes

af sagsbehandlere og jobkonsulenter til at sikre en helhedsorienteret og

målrettet indsats for borgere med synshandicap.

Samtaleguide Evalueringen viser, at den individuelle coachsamtale har haft en positiv effekt

målgruppen. En implementering af coachsamtalen i fremtidige indsatser for

målgruppen kan derfor anbefales. For at muliggøre dette har Marselisborg udarbejdet

en konkret samtaleguide. Denne guide kan benyttes af sagsbehandlere og

jobkonsulenterne i jobcentrene som inspiration til samtalen med en borger med

et synshandicap.

Indsatsguiden giver konkrete bud , hvordan sagsbehandlere og jobkonsulenter

bedste vis kan hjælpe blinde og stærkt svagsynede borgere i beskæftigelse i

fremtiden.

6.1.2 Revalidering

Tilknytningen til arbejdsmarkedet er svag for en stor del af målgruppen. Mange

har aldrig været arbejdsmarkedet, og mange har kun sporadisk erfaring med

arbejdsmarkedet, efter de har fået et synshandicap. Flere er derfor usikre ,

38


Mulighed

lige fod med

andre ledige

Specialiseret

viden om synshandicap

Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

hvordan de skal kunne fungere en arbejdsplads.

Revalidering er en mulighed for både forsikrede og ikke-forsikrede ledige, der

har begrænsninger i arbejdsevnen. Også borgere, der modtager førtidspension,

har mulighed for revalidering. Revalidering er dog sjældent et tilbud, der bliver

givet fra kommunerne. Nogle sagsbehandlere oplever iværksættelsen af et revalideringsforløb

for en førtidspensionist som bagvendt sagsbehandling. Det afgørende

er dog, at alle borgere har ret til at få afprøvet arbejdsevnen, hvilket også

gælder for borgere førtidspension.

I praksis kan et afprøvnings- og udviklingsforløb gennemføres ved at etablere en

forrevalidering for den blinde eller stærkt svagsynede borger. En forrevalidering

betyder, at borgeren kan beholde sit forsørgelsesgrundlag under revalideringen.

Herved får førtidspensionisten mulighed for at vurdere sine muligheder arbejdsmarkedet

lige fod med andre ledige. Virksomhedspraktik vil ofte være

relevant til at afklare borgernes muligheder og kompetencer, mens nogle borgere

vil have behov for omskoling. Det skal dog her bemærkes, at mange kommuner

i praksis ikke foranstalter en virksomhedspraktik for en borger hvis forsørgelsesgrundlag

er afklaret.

Løntilskud kan være en god mulighed for et arbejde af ordinær karakter. Der vil

være mulighed for at arbejde færre timer og dermed imødekomme transporttiden.

Samtidig er det muligt at tilrettelægge opgaverne, så de matcher den enkelte

borger.

6.2 Tiltag, der kan realiseres med mindre tilpasning

I dette afsnit præsenteres anbefalinger til tiltag, som kan realiseres, hvis der bliver

foretaget mindre tilpasninger af den nuværende situation.

6.2.1 Uddannelse af specialkonsulenter

Projektet har haft gode erfaringer med at benytte konsulenter, som har specialiseret

viden om synshandicap. Det kan derfor anbefales, at der bliver uddannet

konsulenter med speciale i denne målgruppe, som kan bistå med rådgivning og

vejledning til blinde og svagsynede borgere, som ønsker at få en fod indenfor

arbejdsmarkedet.

Da der ikke er stort nok grundlag for at have en konsulent med speciale i målgruppen

ansat i hvert enkelt jobcenter, kan en mulighed være, at der bliver uddannet

en håndfuld specialkonsulenter – eksempelvis i regi af Dansk Blindesamfund,

eller Institut for Blinde og Svagsynede. Specialkonsulenterne kan således

bistå med rådgivning til sagsbehandlere og jobkonsulenter i landets jobcentre.

39


Opsøgende

arbejde

En kombination

af den virksomhedsrettede

tilgang og den

coachende tilgang

anbefales

Mentorer giver

tryghed

Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

En indsats for denne gruppe kræver i høj grad et opsøgende stykke arbejde, idet

borgerne skal motiveres og coaches til at ville indgå arbejdsmarkedet. Jobcentrene

har sjældent muligheder for at varetage dette opsøgende stykke arbejde.

Derfor vil inddragelsen af specialkonsulenter være hensigtsmæssig til varetagelsen

af den opsøgende del.

6.2.2 Etablering af erhvervscenter til rekruttering af virksomheder

Erfaringerne med projektet viser, at det kan være hensigtsmæssigt at etablere en

indsats for målgruppen, som tager udgangspunkt i den virksomhedsrettede tilgang.

I den virksomhedsrettede tilgang er fokus i højere grad rettet mod at tilgodese

virksomhedernes behov. Det handler om at finde den rette borger til virksomhederne,

mere end det handler om at finde den rette jobåbning til borgeren.

Den virksomhedsrettede tilgang sigter dermed imod at imødegå virksomhedernes

rekrutteringsbehov (se afsnit 5.2.3).

Det anbefales, at denne virksomhedsrettede tilgang tænkes ind i en fremtidig

indsats for målgruppen. En mulighed kan være, at der bliver oprettet et netværk

af virksomheder, der forhånd har indvilliget i at ansætte borgere særlige

vilkår. Fokus vil således være at finde den rette blinde eller stærkt svagsynede

borger til virksomheden.

I indsatsguiden, som er udarbejdet i forbindelse med projekt ”En fod arbejdsmarkedet”,

er der udarbejdet en oversigt over relevante jobfunktioner, som

kan fungere som inspiration til hvilke virksomheder, der kan være relevante at

inddrage i et virksomhedsnetværk.

I denne forbindelse vil den coachende tilgang til borgeren i høj grad have sin

berettigelse overfor denne målgruppe. Ledige med synshandicap døjer som regel

med personlige udfordringer, som udgør barrierer, der ligger i vejen for, at de

kan fungere i et arbejde lige fod med seende. Endvidere er de ofte kritiske i

forhold til, hvilke jobs de ønsker. Den virksomhedsrettede tilgang kan derfor

sjældent fungere alene for netop denne målgruppe, hvorfor en kombination

mellem den coachende tilgang og den virksomhedsrettede tilgang kan anbefales.

6.2.3 Anvendelse af mentorer

En af de væsentlige erfaringer, der er blevet gjort med projekt ”En fod arbejdsmarkedet”,

er, at målgruppen har brug for en tæt og håndholdt indsats.

Derfor kan man også konkludere, at anvendelse af mentorer i beskæftigelsesindsatsen

overfor denne målgruppen vil have positive konsekvenser for borgerens

tilknytning til arbejdsmarkedet. Den manglende erfaring og viden om arbejds-

40


Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

markedet betyder, at borgerne er meget usikre at træde ind det ordinære

arbejdsmarked. I disse situationer, vil assistance i form af en mentor, være en

konkret løsning, der tilgodeser en stor del af de bekymringer, som borgerne i

målgruppen har.

6.2.4 Befordring

Befordring er gennemgående en stor udfordring for blinde og svagsynede borgere

og fremstår som en markant barriere for deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Offentlig transport er yderst besværlig for målgruppen, mens taxakørsel

daglig basis er en særdeles dyr investering. Seende kan transportere sig rundt

gåben, cykel eller i bil en billig hurtig og fleksibel måde. De blinde og

svagsynede ønsker de samme muligheder.

Der er brug for støtte til erhvervsmæssig befordring for målgruppen af borgere

med et synshandicap. Dette kan ikke lade sig gøre indenfor den gældende lovgivning.

Her vil det være interessant at inddrage målgruppen af blinde og stærkt

svagsynede borgere i befordringsmulighederne i servicelovens § 100 og § 117,

da et synshandicap i denne forbindelse bør anskues som en varig fysisk nedsat

funktionsevne.

41


Løbende registreringer

Spørgeskemaundersøgelse

Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

7. Metode og datagrundlag

Denne evaluering er udarbejdet baggrund af både kvalitative og kvantitative

metoder. Den kvantitative undersøgelse er blevet benyttet til at belyse resultaterne

i indsatsen, mens den kvalitative undersøgelse fokuserer viden og erfaringer,

der kan forklare de gældende resultater.

7.1 Dataregistrering og spørgeskemaundersøgelse

Marselisborg har løbende foretaget registreringer af den enkelte borger i forløbet.

Den løbende registrering blev foretaget af Marselisborgs konsulenter, som

registrerede hver enkelt aktivitet, borgeren deltog i i forbindelse med projektet.

Marselisborg har endvidere gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt projektets

deltagere. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet udformet som en start- og

slutmåling. Startmålingen blev foretaget ved forløbets start, mens slutmålingen

blev udført umiddelbart efter projektets afslutning.

Da borgeren ikke kan forventes at mødes med konsulenten efter afslutningen af

forløbet, blev slutmålingen gennemført som et telefoninterview udført af Marselisborgs

konsulent eller via et digitalt spørgeskema internettet for borgere,

hvor dette var muligt.

Spørgeskemaundersøgelsen har afdækket borgerens baggrundsoplysninger, borgerens

tilknytning til projektet og til arbejdsmarkedet samt borgerens generelle

tilfredshed med forløbet.

58 borgere har besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent 59

pct. En årsag, til at svarprocenten ikke er højere, er, at flere deltagere havde afsluttet

forløbet lang tid før slutmålingen blev foretaget. Mange af disse deltagere

undlod at besvare spørgeskemaet, da de vurderede, at de ikke ville kunne levere

en fyldestgørende besvarelse.

Det skal pointeres, at det ikke kan udelukkes, at den resterende andel af borgere,

som har undladt at besvare spørgeskemaet, kan have homogene karaktertræk,

som ikke vil blive reflekteret i undersøgelsen.

42


Interviews med

borgere, virksomheder

og

konsulenter

Evaluering – En fod arbejdsmarkedet

7.2 Kvalitative interviews

I løbet af projektperioden og efterfølgende har der været foretaget individuelle telefoninterviews

med borgere, virksomheder og konsulenter. Formålet med disse interviews

har været at indhente relevant viden og erfaringer baggrund af projektet, samt at

afdække bagvedliggende årsager til projektets resultater.

43

Similar magazines