klikke her - Rosenkilde & Bahnhof
klikke her - Rosenkilde & Bahnhof
klikke her - Rosenkilde & Bahnhof
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
på arbejdet og karrieren. Den kunstneriske<br />
prædiken, som han i et så venligt tonefald holder<br />
for Emilie, virker overbevisende – som da han<br />
opfordrer hende til ikke blot at øve sig på klaveret, men<br />
også tænke over den dybere mening med sin kunst, for<br />
“kun kunst og videnskab ophøjer mennesket til det guddommelige”.<br />
Man kommer til at tænke på Prometheus,<br />
på Kant og oplysningstidens filosoffer eller på Schillers<br />
Briefe über die ästhetische Erziehung des Menschen (Menneskets<br />
æstetiske opdragelse) – og på Beethoven som<br />
talsmand for troen på potentialet i menneskets udvikling<br />
og udforskningen af hele paletten af menneskets evner.<br />
Otte år senere, i 1820, nedfældede Beethoven et citat af<br />
Kant, der sammenfatter hele hans liv og arbejde – “moralloven i os<br />
og stjernehimlen over os”. Disse bevingede ord tegner klart det billede,<br />
senere generationer havde af Beethoven som den ensomme kunstner, der<br />
accepterer sin skæbne og både i sit personlige livssyn og i sin musik stiller<br />
sig ansigt til ansigt med det evige. Man skal også have for øje, at den<br />
Kant’ske idealisme dengang dominerede tyskernes tankegang. Kants forestilling<br />
om menneskets viden skelner klart mellem en objektiv virkelighed,<br />
dvs. den verden af phenomena, som vi oplever, og den tænkte verden<br />
af noumena, hvor tingene ligesom eksisterer “i sig selv” og ligger til grund<br />
for den forgængelige verden af fænomener. Som moralsk agerende er vi<br />
styret af det evige, vi er “moralsk frit handlende subjekter, uafhængige<br />
af naturens årsagssammenhænge”. Dette Kant’ske epigram, der skaber en<br />
forbindelse mellem firmamentet og den menneskelige moral, er indbegrebet<br />
af hele Beethovens selvforståelse, hvor kunstneren – jordbunden,<br />
skrøbelig og sårbar, men også beriget af en moralsk meningsfuldhed –<br />
gennem sin kunst stræber mod den transcendentale verden, tingenes højere<br />
orden, som i hans fantasi er karakteriseret som Guds rige og i materiel<br />
forstand er synlig for hele menneskeheden som stjernehimlen. Dette<br />
billede af en kollektiv længsel træder klart frem i Schillers Ode til glæden:<br />
6 Lewis Lockwood: Beethoven - Livet og musikken