klikke her - Rosenkilde & Bahnhof

på arbejdet og karrieren. Den kunstneriske
prædiken, som han i et så venligt tonefald holder
for Emilie, virker overbevisende – som da han
opfordrer hende til ikke blot at øve sig på klaveret, men
også tænke over den dybere mening med sin kunst, for
“kun kunst og videnskab ophøjer mennesket til det guddommelige”.
Man kommer til at tænke på Prometheus,
på Kant og oplysningstidens filosoffer eller på Schillers
Briefe über die ästhetische Erziehung des Menschen (Menneskets
æstetiske opdragelse) – og på Beethoven som
talsmand for troen på potentialet i menneskets udvikling
og udforskningen af hele paletten af menneskets evner.
Otte år senere, i 1820, nedfældede Beethoven et citat af
Kant, der sammenfatter hele hans liv og arbejde – “moralloven i os
og stjernehimlen over os”. Disse bevingede ord tegner klart det billede,
senere generationer havde af Beethoven som den ensomme kunstner, der
accepterer sin skæbne og både i sit personlige livssyn og i sin musik stiller
sig ansigt til ansigt med det evige. Man skal også have for øje, at den
Kant’ske idealisme dengang dominerede tyskernes tankegang. Kants forestilling
om menneskets viden skelner klart mellem en objektiv virkelighed,
dvs. den verden af phenomena, som vi oplever, og den tænkte verden
af noumena, hvor tingene ligesom eksisterer “i sig selv” og ligger til grund
for den forgængelige verden af fænomener. Som moralsk agerende er vi
styret af det evige, vi er “moralsk frit handlende subjekter, uafhængige
af naturens årsagssammenhænge”. Dette Kant’ske epigram, der skaber en
forbindelse mellem firmamentet og den menneskelige moral, er indbegrebet
af hele Beethovens selvforståelse, hvor kunstneren – jordbunden,
skrøbelig og sårbar, men også beriget af en moralsk meningsfuldhed –
gennem sin kunst stræber mod den transcendentale verden, tingenes højere
orden, som i hans fantasi er karakteriseret som Guds rige og i materiel
forstand er synlig for hele menneskeheden som stjernehimlen. Dette
billede af en kollektiv længsel træder klart frem i Schillers Ode til glæden:
6 Lewis Lockwood: Beethoven - Livet og musikken