klikke her - Rosenkilde & Bahnhof

Ihr stürzt nieder, Millionen?
Ahnest du den Schöpfer, Welt?
Such’ ihn über’m Sternenzelt!
Über Sternen muß er wohnen.
Bøjer I jer i støvet, millioner?
Aner du Skaberen, verden?
Søg ham over stjerneteltet
Over stjernerne må han bo.
At Beethoven i 1812 havde afsluttet en lang og yderst vigtig fase i sin karriere
og stod på tærsklen til at udvikle sig i en ny retning, er åbenlyst
for os og må også have stået klart for ham selv, for han fortæller Emilie,
at “kunsten ikke har nogen grænser, han [kunstneren] føler dunkelt,
hvor langt han er fra målet”. Beethovens fornemmelse for modsætningen
mellem kunstneriske og mere ordinære værdier træder frem ved, at han
sammenligner hende og hendes familie, der utvivlsomt var almindelige
borgere, med de velstående klasser, “hvor man hurtigt opdager armoden
i deres indre”. Beethoven skrev jo dette brev fra Teplitz, et kursted, der var
meget yndet blandt kongelige og adelige, og han var således omgivet af
rige aristokrater, hvis daglige sociale adfærd afslørede deres formålsløse
liv. Det var under dette ophold i Teplitz, at Goethe efter sigende skulle
have bukket ærbødigt, da en kongelig karet kørte forbi, mens Beethoven
vendte ryggen til og demonstrativt gik væk. Vi bliver også mindet om,
hvad Beethoven i 1806 angiveligt skrev til fyrst Karl Lichnowsky, en af
hans mest trofaste mæcener: “Fyrste, hvad De er, er De takket være tilfældet
og Deres fødsel; hvad jeg er, er jeg takket være mig selv. Der har været
og vil altid være tusinder af fyrster. Der er kun én Beethoven.”
Lewis Lockwood: Beethoven - Livet og musikken
7