LYSLYD - Københavns Internationale Teater
08.08.2013 • Views
Share Embed Report

LYSLYD - Københavns Internationale Teater

LYSLYD - Københavns Internationale Teater

LYSLYD - Københavns Internationale Teater

SHOW MORE
SHOW LESS
ePAPER READ
DOWNLOAD ePAPER
kit.dk

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.

Start now

Et by- og erhvervsudviklingsprojekt i<br />

samarbejde mellem 10 kommuner i<br />

Region Hovedstaden, Region Sjælland<br />

samt 6 øvrige partnere<br />

2008-2010<br />

KØBENHAVNS INTERNATIONALE TEATER<br />

<strong>LYSLYD</strong> I KRYDSFELTET MELLEM KUNST, BYUDVIKLING & INNOVATION<br />

LYS<br />

I KRYDSFELTET MELLEM KUNST<br />

LYD<br />

BYUDVIKLING & INNOVATION

I KRYDSFELTET MELLEM KUNST<br />

BYUDVIKLING & INNOVATION<br />

<strong>LYSLYD</strong>

I KRYDSFELTET MELLEM KUNST<br />

BYUDVIKLING & INNOVATION <strong>LYSLYD</strong><br />

Et by- og erhvervsudviklingsprojekt<br />

i<br />

samarbejde mellem<br />

10 kommuner i<br />

Region Hovedstaden,<br />

Region Sjælland samt<br />

6 øvrige partnere<br />

2008-2010<br />

4 5

EXPANDED 6 SPACE • Mader Stublic Wiermann. Videoprojektion på Dong Energy, Avedøre Holme, december 2009<br />

7

8<br />

8<br />

15<br />

21<br />

46<br />

48<br />

54<br />

60<br />

64<br />

76<br />

120<br />

134<br />

141<br />

INDHOLD<br />

INTRODUKTION<br />

Af Trevor Davies, byplanlægger, kunstnerisk leder af<br />

<strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong> og projektleder for <strong>LYSLYD</strong><br />

FAKTA OM <strong>LYSLYD</strong><br />

TIDSLINJE OVER PROJEKTETS AKTIVITETER<br />

OVERSIgT OVER BYRuMSPROJEKTER (2009 Og 2010)<br />

DET gODE LIV I BYEN<br />

Af Mia Fihl Jeppesen, kulturkonsulent i Albertslund Kommune<br />

og ekstern lektor ved <strong>Københavns</strong> Universitet<br />

DET BLØDE MENNESKE Og DEN SKÆVE ABE<br />

Af Peter Schultz Jørgensen, byplanlægger, konsulent<br />

og skribent inden for kultur og byudvikling<br />

SAMARBEJDE MED LOKALE AKTØRER<br />

– MOBILISERINg AF LOKALE KRÆFTER<br />

Af Birgitte Kortegaard, landskabsarkitekt og projektchef i<br />

Haraldsgadekvarterets Områdeløft under <strong>Københavns</strong> Kommune<br />

NYE BYRuM SKABER FORANDRINg FOR MENNESKER<br />

Af Karen Toftegaard, kulturformidler og kulturel iværksætter<br />

BYRuMSRÅDgIVNINg I ET HELHEDSORIENTERET PERSPEKTIV<br />

Af Helle Juul, arkitekt og medejer af JUUL | FROST Arkitekter<br />

BYRuMSPROJEKTER – I SAMTALE MED 6 KuNSTNERE<br />

Tamar Frank, Jes Vagnby, Armsrock,<br />

Claus Handberg Christensen, Softhook Design<br />

og Groupedunes<br />

LYS Og LYD I DANMARK – ET MARKED I STOR VÆKST<br />

Af Lone Nyhuus, freelancejournalist og PR-koordinator<br />

på erhvervsdelen af <strong>LYSLYD</strong><br />

<strong>LYSLYD</strong> – NEXT STEP I ØRESTAD<br />

Af Erik Skibsted Hey, Kultur Planner i By & Havn<br />

RESuRSEPERSONER I <strong>LYSLYD</strong> PROJEKTET<br />

DVD MED BYRuMSPROJEKTER

INTRODUKTION<br />

Af Trevor Davies, byplanlægger, kunstnerisk leder af<br />

<strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong> og projektleder på<br />

<strong>LYSLYD</strong><br />

Projekt <strong>LYSLYD</strong> blev søsat i et samarbejde mellem<br />

<strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong>, 10 kommuner<br />

og en række øvrige samarbejdspartnere.<br />

<strong>LYSLYD</strong> var et hybridprojekt, som placerede sig<br />

i krydsfeltet mellem by- og erhvervsudvikling<br />

med byrummet som omdrejningspunkt – et projekt,<br />

der med nytænkning i centrum rummede<br />

en ny generation af mere komplekse og tværfaglige<br />

projekter.<br />

Byrummet er om noget blevet den centrale platform<br />

for byudvikling, både som symbol, som<br />

’performativt’ byrum og som idéudviklingsrum.<br />

Med afsæt i dette multifacetterede byrum var<br />

det projektets opgave at forholde sig til en række<br />

aktører med forskellige tankesæt: Kunstnere,<br />

arkitekter, planlæggere, kreative virksomheder<br />

og virksomhedspraksis’er med henblik på at afdække<br />

mulige synergifelter, hvor netop denne<br />

forskellighed kunne generere basis for innovative<br />

løsninger. Projektet var med andre ord en<br />

søgen efter nye strategier, hvor flere af tidens<br />

dagsordener kunne forenes og sammentænkes.<br />

Begrebet ’oplevelsessamfund’ skal ses i dette<br />

lys. Oplevelsessamfundet har i høj grad sat<br />

events og kulturprojekter ind i en klarere ramme,<br />

både en økonomisk og en begrebslig. Man<br />

erkender kreativitetens og oplevelsens økonomiske<br />

betydning, både som rendyrkede fænomener<br />

og som værditilføjelse til eksisterende<br />

produkter og aktiviteter inden for hele erhvervssektoren.<br />

Begge aspekter, både den rendyrkede<br />

oplevelse og værdiudvikling af produkter, har en<br />

betydelig størrelse i samfundsøkonomien og i<br />

vores samfundsforståelse.<br />

Parallelt med udviklingen af oplevelsessamfundet<br />

sker der en vigtig tænkning omkring byudvik-<br />

ling, hvor man tager afsæt i det offentlige rum og<br />

byrummet i erkendelse af, at byerne både skal<br />

tiltrække borgere, virksomheder og investeringer<br />

for at kunne udvikle sig.<br />

Begge tankegange forudsætter, at man ophæver<br />

den traditionelle tænkning, der i mange årtier har<br />

præget den dominerende forvaltningsstruktur i<br />

kommunernes administration og planlægning.<br />

Denne nye byudviklingstænkning forudsætter,<br />

at man nedtoner det faglige syn, der fastholder<br />

byen som en fast og funktionel størrelse, og i<br />

stedet anskuer byen som en mere flydende kulturel<br />

størrelse med udgangspunkt i sociale sammenhænge<br />

og i stedets betydning.<br />

Denne udviklingsmetode kaldes kulturplanlægning<br />

og praktiseres i stigende grad både nationalt<br />

og internationalt. Specielt det sidste årti<br />

har kulturplanlægning vundet stigende indpas i<br />

offentlige planlægningskredse, hvor man søger<br />

et alternativ til den traditionelle planlægning, der<br />

på mange måder er ude af trit med tidens komplekse<br />

tænkning.<br />

Eksempler på kulturplanlægning ses i kommuner,<br />

hvor bl.a. kultur- og planlægningsforvaltninger<br />

integreres i udviklingsprojekter, og i form af<br />

områdefornyelsesprojekter, hvor der nedsættes<br />

selvstændige projektsekretariater med tværfaglige<br />

kompetencer inden for by- og kulturudvikling.<br />

Projekt <strong>LYSLYD</strong> har anvendt denne udviklingsmetode<br />

som værktøj, både i forhold til læringsforløbene<br />

med workshops, seminarer og<br />

rådgivning og i forhold til de 24 midlertidige<br />

byrumsprojekter, som blev realiseret i august<br />

2009 og februar 2010 i <strong>LYSLYD</strong>’s partnerkommuner.<br />

10 VINTERLYS • Jesper Kongshaug. Projektion på kran, Helsingør Havn, februar 2010<br />

11

<strong>LYSLYD</strong> I EN KULTUREL<br />

OG UDVIKLINGSpOLITISK RAMME<br />

<strong>LYSLYD</strong> er helt konkret et forsøg på at teste, om<br />

det er muligt at arbejde med et projekt, der ikke<br />

alene forbinder flere strategiske ønsker, men<br />

også er et bud på eventdrevne kreative udviklingsforløb.<br />

Med udgangspunkt i kulturplanlægning har Dorte<br />

Skot-Hansen, leder af Center for Kulturpolitiske<br />

Studier ved IVA/Det Informationsvidenskabelige<br />

Akademi<br />

.<br />

(tidl. Danmarks Biblioteksskole) formuleret<br />

en ny kulturpolitisk ramme omkring fire rationaler,<br />

som karakteriseres med fire E’er.<br />

Enlightenment – omfatter lærings-,<br />

. dannelses- og reflektionsaspektet<br />

Empowerment<br />

. livsvilkår<br />

Entertainment<br />

– omfatter den kulturelle<br />

sammenhængskraft og evnen til<br />

at forbedre de individuelle og kollektive<br />

. underholdning og byliv<br />

Economic<br />

– omfatter forlystelser,<br />

Impact – forholder sig til de<br />

erhvervsmæssige effekter med turisme,<br />

kulturelle industrier og disses effekt<br />

i forhold til byens image og tiltrækningskraft.<br />

Et andet aspekt af <strong>LYSLYD</strong> har været kommunernes<br />

søgen efter nye drivkræfter for vækst.<br />

Bogen Experience City. DK fra 2008 af Gitte<br />

Malling, Hans Kiib og Ole B. Jensen, Aalborg Universitet,<br />

er baseret på en undersøgelse af netop<br />

kulturdrevne udviklingsprojekter i Danmark. De<br />

konstaterer, at 64 % af danske kommuner i de<br />

seneste 10 år har arbejdet henimod at samle forskellige<br />

funktioner som kultur, erhverv, uddannelse<br />

og kompetenceudvikling under samme<br />

tag. 40 % har arbejdet med tværgående projekter,<br />

40 % har arbejdet med det, man kalder<br />

’performative byrum’, heraf kan 77 % betegnes<br />

som sanse- og oplevelsesrum.<br />

Mange af disse projekter er gennemført med<br />

en dagsorden om at skabe sociale, mere trygge<br />

rammer, give steder en mere tydelig identitet og<br />

signalere en levende bymidte.<br />

De færreste af disse projekter medtager dog erhvervsudvikling<br />

eller kompetenceudvikling.<br />

Mange kommuner arbejder med events som<br />

væsentlige profileringsprojekter og som afsæt<br />

for at generere økonomisk vækst både gennem<br />

flere besøgende og ved at øge tiltrækningseffekten<br />

på længere sigt.<br />

Ser man <strong>LYSLYD</strong> i denne sammenhæng, kan<br />

man betegne det som et andengenerations ’oplevelsesbaseret<br />

projekt’, hvor læring er et integreret<br />

led i hele forløbet, og hvor sigtet er at<br />

give deltagere nye kompetencer og erfaringer<br />

gennem et praktisk forløb. Herved opstår der<br />

et dynamisk samspil mellem vidensindsamling,<br />

projektudvikling, realisering af projekter og refleksion.<br />

LæRINGSFORLøB GENNEM wORKShOpS,<br />

SEMINARER OG RåDGIVNINGSFORLøB<br />

En del af projektets aktiviteter var tilrettelagt som<br />

læringsforløb for projektets partnere gennem<br />

1 workshops, 2 seminarer og 3 individuelle rådgivningsforløb<br />

med fokus på projektets tre hovedspor:<br />

byrum, formidling og erhverv.<br />

1 Workshops var primært møntet på projektets<br />

partnere med det formål at skabe en fælles referenceramme<br />

inden for de tre hovedspor. Byrumsworkshops<br />

satte spørgsmålstegn ved demokratiske<br />

byrum samt brug af nye medier, der<br />

er med til at ophæve de fysiske grænser mellem<br />

det private og det offentlige rum.<br />

Formidlingsworkshops tog udgangspunkt i intern<br />

og ekstern kommunikation af events som<br />

udviklingsbaserede strategier, og de mere erhvervsrettede<br />

workshops havde fokus på netværkspartnere<br />

og klyngefacilitering af virksomheder<br />

i lys- og lyd branchen.<br />

2 Seminarerne var tilrettelagt som milepæle og<br />

var møntet på en bredere deltagerkreds, som<br />

gennem hele projektet var med til at etablere netværkspartnere.<br />

Der var fokus dels på kunstnere,<br />

arkitekter, designere, institutioner og festivaler,<br />

som arbejder med lys og lyd i det offentlige rum,<br />

RATIONALE I KULTURPOLITIK<br />

EMPOwERMENT<br />

LEISURE<br />

PLAY<br />

FUN<br />

RECREATION<br />

Rationaler i kulturel byudvikling<br />

(Dorte Skot-Hansen 2005)<br />

ENLIGHTENMENT<br />

INSIGHT<br />

KNOwLEDGE<br />

EDUCATION<br />

REFLECTION<br />

CULTURAL<br />

POLICIES<br />

OF CITIES<br />

ENTERTAINMENT<br />

LEISURE<br />

PLAY<br />

FUN<br />

RECREATION<br />

ECONOMIC IMPACT<br />

IMAGE<br />

TOURISME<br />

RECRUITMENT<br />

JOb-CREATION<br />

12 13

og dels på det tværfaglige samarbejde i kommuner<br />

og koblinger mellem kultur, erhverv og<br />

byrum.<br />

Oplægsholderne var en blanding af danske og<br />

udenlandske forskere, arkitekter, byplanlæggere,<br />

embedsmænd, kunstnere, designere og producenter.<br />

De forskellige cases fungerede som inspiration<br />

for nye strategier og metoder inden for byplanlægning<br />

med kunst, kultur, erhvervspartnere<br />

og forskning som de primære drivkræfter.<br />

3 De individuelle rådgivningsforløb var tilrettelagt<br />

og arrangeret af Juul | Frost Arkitekter v/<br />

Helle Juul og konsulent Flemming Madsen fra<br />

Kultur & Kommunikation.<br />

Herlev, Gribskov, Frederiksberg og Albertslund<br />

Kommune deltog i byrumsrådgivningsforløb<br />

med fokus på de enkelte kommuners strategier.<br />

Der var tale om forløb, hvor kommunernes medarbejdere<br />

sammen – på tværs af forvaltningerne<br />

– perspektiverede visionerne for det enkelte byrum<br />

eller for strategiske greb, som kunne bruges<br />

i fremtidig planlægning. Dette resulterede i mere<br />

åbne workshopforløb, hvor kommunerne inviterede<br />

en bredere kreds af lokale aktører med til<br />

debat om udvikling af et specifikt område.<br />

Roskilde, Helsingør og Gribskov Kommune deltog<br />

i rådgivningsforløb om erhvervsfremme,<br />

hvor klyngefacilitering, netværksopbygning og<br />

styrkelse af samarbejdet mellem kommune og<br />

kreative erhverv var på dagsordenen.<br />

De enkelte rådgivningsforløb har resulteret i<br />

langsigtede planer og strategier, som er blevet<br />

indarbejdet i eksisterende eller nye handleplaner<br />

inden for de enkelte områder og indsatser (se<br />

tidslinie s.16).<br />

BYRUMSpROjEKTER<br />

Byrummet er blevet en central faktor i samfundet.<br />

Det er her, et steds identitet vindes eller tabes,<br />

når byrummet som socialt rum skal tiltrække<br />

besøgende og lokale. Det er her, vi enten spiller<br />

bold, udstiller eller downloader information om<br />

de omkringliggende bygninger og mindesmær-<br />

ker. Byens sociale rum er storbyens lunge såvel<br />

som pusterum og legeplads.<br />

Udgangspunktet for de midlertidige byrumsprojekter<br />

var at anvende 24 forskellige byrum i<br />

partnerkommunerne som prototyper på offentlige<br />

rum. Der er blevet arbejdet med offentlige<br />

og halvt offentlige rum som industrielle områder,<br />

pladser, torve, veje, hospitaler, kanaler, stisystemer,<br />

stationsbygninger, havne, tunneller, nybyggede<br />

boligområder, biblioteker, husgavle, busholdepladser<br />

og parker.<br />

Med henblik på at identificere både byrum og de<br />

kunstnere, der skulle arbejde med byrumsprojekterne,<br />

blev processen kickstartet under Metropolis<br />

LIGHT SOUND seminar 1 i juli 2008 i København.<br />

50 nationale og internationale kunstnere, designere<br />

og arkitekter, alle med erfaring inden for lys<br />

og lyd, blev inviteret til at besøge ca. 30 udvalgte<br />

byrum i de deltagende kommuner. Kommunerne<br />

præsenterede byrummene og gav en introduktion<br />

til de udfordringer og igangværende strategier,<br />

der blev arbejdet med.<br />

De inviterede kunstnere deltog i en uges workshop,<br />

hvor de besøgte samtlige kommuner og<br />

deres udvalgte byrum. Som afslutning på workshoppen<br />

blev projektskitserne præsenteret for<br />

kommunerne.<br />

Efterfølgende blev der afholdt residencies, hvor<br />

kunstnerne, designerne og arkitekterne kunne<br />

videreudvikle de projekter, som resulterede<br />

i de i alt 24 byrumsprojekter, som blev afholdt<br />

i august 2009 og februar 2010.<br />

KREATIVE ERhVERV<br />

Tilgangen til det erhvervsmæssige var todelt. På<br />

mikroniveau tog den afsæt i de enkelte byrumsprojekter,<br />

hvor der var behov for at involvere producenter<br />

af lys/lyd udstyr til at løse specifikke<br />

opgaver. Udgangspunktet her var konsekvent at<br />

samarbejde med lokale leverandører af viden og<br />

teknik og med lokale tekniske skoler og andre<br />

virksomheder, som kunne have interesse i at<br />

følge projektet på nær hånd.<br />

På makroniveau blev der gennemført en omfattende<br />

kortlægning af hele lysbranchen i Region<br />

Hovedstaden og Region Sjælland. Kortlægningen<br />

blev gennemført af konsulent Flemming<br />

Madsen fra Kultur & Kommunikation i samråd med<br />

en erhvervsfølgegruppe med repræsentanter fra<br />

kommuner og lysbranchen, både fra forskningsverdenen,<br />

erhvervslivet og uddannelsessektoren.<br />

Denne kortlægning resulterede i etableringen af<br />

et netværk Innovationsnetværk for Dansk Lys<br />

med et budget på 28 mio. kr. Heraf blev de 14<br />

mio. kr. bevilget af Forsknings- og Innovationsstyrelsen<br />

i foråret 2010.<br />

Resultatet blev en kortlægning, som – udover at<br />

fremlægge fakta om aktører inden for lysbranchen<br />

– præsenterede en række anbefalinger til,<br />

hvordan regionerne, kommunerne og erhverv<br />

sammen kan styrke branchen og skabe forudsætninger<br />

for, at virksomhederne i fremtiden<br />

kan bidrage til, at Danmark kan blive blandt de<br />

førende nationer inden for lys på et globalt plan.<br />

STYRING, ORGANISATION OG øKONOMI<br />

Projekt <strong>LYSLYD</strong> var organiseret med en styregruppe,<br />

repræsenteret ved projektets partnere,<br />

og et projektsekretariat ledet af <strong>Københavns</strong><br />

<strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong>.<br />

Styregruppen fungerede både som projektudviklings-<br />

og beslutningsforum. Dette resulterede i<br />

en aktiv styregruppe, hvor de enkelte partnere<br />

havde mulighed for at præge aktiviteterne og<br />

projektets fremdrift gennem delevalueringer, og<br />

hvor de angivne mål, strategier og metoder blev<br />

målt i forhold til, hvad der reelt set var realiseret.<br />

Til dette formål var der tilknyttet en ekstern<br />

evaluator, som løbende kunne rådgive og vejlede<br />

styregruppen. Denne procesorienterede evaluering<br />

bidrog til, at aktiviteter og initiativer løbende<br />

kunne justeres efter behov.<br />

Projektets partnere repræsenterede forskellige<br />

faglige kompetencer som kommunale kulturmedarbejdere,<br />

byplanlæggere, erhvervskonsulenter<br />

og private virksomheder inden for arkitektur,<br />

lys og lyd. Det tværfaglige forum medvirkede<br />

til, at projektets aktiviteter og mål blev vurderet<br />

“Cultural resources are the raw<br />

materials of the city and its value<br />

base; its assets replacing coal,<br />

steel or gold. Creativity is the<br />

method of exploiting these resources<br />

and helping them grow.<br />

The key problem was not how to<br />

identify them, but how to limit the<br />

imagination, as the possibilities<br />

were endless. The task of urban<br />

planners is to recognize, manage<br />

and exploit these resources<br />

responsibly. Culture, therefore,<br />

should shape the technicalities<br />

of urban planning rather than be<br />

seen as a marginal add-on to be<br />

considered once the important<br />

planning questions like housing,<br />

transport and land-use have been<br />

dealt with. By contrast a culturally<br />

informed perspective should<br />

condition how planning as well as<br />

economic development or social<br />

affairs should be addressed.” 2<br />

14 15

ud fra forskellige perspektiver, ønsker og behov.<br />

Frederiksberg Kommune havde formandskabet<br />

for styregruppen og indgik i et tæt samarbejde<br />

med projektsekretariatet i forhold til planlægning<br />

og styring af projektet.<br />

<strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong> fungerede<br />

som projektsekretariat og var ansvarlig for tilrettelæggelsen<br />

af projektets aktiviteter og økonomi.<br />

<strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong> fungerede<br />

ligeledes som faglig sparringspartner i forhold<br />

til udvælgelse, produktion og realisering af byrumsprojekterne<br />

i 2009 og 2010.<br />

<strong>LYSLYD</strong>’s samlede økonomi var på 22.070.050<br />

kr., fordelt over projektets to perioder:<br />

Forberedelsesfasen (juni 2008 - februar 2009)<br />

og hovedfasen (april 2009 - september 2010).<br />

NOTER<br />

1. METROPOLIS er en festival for urban kunst og performance<br />

- en tværkunstnerisk biennale med byen som omdrejningspunkt.<br />

Metropolis arrangeres af <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong><br />

<strong>Teater</strong> og er et 10-årigt initiativ (2007-2017) med en biennale<br />

med offentlige arrangementer og events i de ulige år og et<br />

laboratory med seminarer og workshops i de lige år.<br />

2. Charles Landry: The Creative City, a Toolkit for Urban Innovators,<br />

London 2000, s. 7<br />

FAKTA OM <strong>LYSLYD</strong><br />

FORbEREDELSESFASEN<br />

Juni 2008 - februar 2009<br />

HOVEDFASEN<br />

April 2009 - september 2010<br />

PARTNERE (KOMMUNER OG øVRIGE)<br />

Albertslund, Hvidovre, Herlev, Høje-Taastrup, Frederiksberg, Helsingør, gribskov,<br />

Roskilde, Køge og Haraldsgadekvarterets områdeløft (<strong>Københavns</strong> Kommune),<br />

By & Havn, Juul | Frost Arkitekter, Wonderful Copenhagen, lysfirmaet Seelite,<br />

lydfirmaet MOTO og <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

FORMAND FOR STYREGRUPPEN<br />

Frederiksberg Kommune<br />

PROJEKTLEDELSE<br />

<strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

HOVEDAKTIVITETER<br />

25 kunstnerresidencies<br />

24 byrumsprojekter<br />

5 seminarer / konferencer<br />

13 workshops<br />

Kortlægning af lys- og lydsektorerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland<br />

Byrums- og erhvervsfremmerådgivning for partnerkommunerne<br />

øKONOMI<br />

Samlet 22.070.050 kr.<br />

FORbEREDELSESFASEN (4.380.050 kr.)<br />

Partnernes egenfinansiering: 1.240.000 kr.<br />

Region Hovedstaden: 740.000 kr.<br />

Region Sjælland: 105.000 kr.<br />

Realdania: 105.025 kr.<br />

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling: 2.190.025 kr.<br />

HOVEDFASEN (17.690.000 kr.)<br />

Partnernes egenfinansiering: 2.057.500 kr.<br />

Partnernes kontantbidrag: 2.937.500 kr.<br />

Fonde: 850.000 kr.<br />

Region Hovedstaden: 2.500.000 kr.<br />

Region Sjælland: 500.000 kr.<br />

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling: 8.845.000 kr.<br />

16 17

FORBEREDELSESFASEN<br />

JuNI 2008 – FEBRuAR 2009<br />

SEMINAR<br />

Metropolis LIgHTSOuND<br />

30. juni – 1. juli 2008<br />

Kulturkajen Docken<br />

139 deltagere<br />

wORKSHOP<br />

Site besøg for <strong>LYSLYD</strong><br />

kunstnerne i partnerkommunernes<br />

byrum<br />

2. – 11. juli 2008<br />

26 deltagere<br />

wORKSHOP<br />

Kultur & Erhverv<br />

12. september 2008<br />

Kulturhuset Islands Brygge<br />

49 deltagere<br />

wORKSHOP<br />

Kommunikation & Marketing<br />

23. september 2008<br />

Forbrændingen, Albertslund<br />

26 deltagere<br />

STUDIETUR<br />

Media Facades Festival<br />

15. – 19. oktober 2008<br />

Berlin<br />

6 deltagere<br />

wORKSHOP<br />

Find fem fejl – kan vi sætte<br />

byrummets kvaliteter på<br />

formel?<br />

14. november 2008<br />

Kulturhuset Islands Brygge<br />

25 deltagere<br />

SEMINAR<br />

Koblinger i <strong>LYSLYD</strong> –<br />

Kultur, Erhverv og Byplan<br />

10. december 2008<br />

IDA Mødecenter<br />

117 deltagere<br />

wORKSHOP<br />

Web 2.0 – sociale medier og<br />

interne kommunikationsplatforme<br />

23. januar 2009<br />

Frederiksberg Mødecenter<br />

14 deltagere<br />

juni juli august september oktober november december januar februar<br />

ANSØgNINg TIL HOVEDFASEN: OKTOBER 2008 – FEBRuAR 2009<br />

KuNSTNERRESIDENCIES: OKTOBER-NOVEMBER 2008 JANuAR - FEBRuAR 2009<br />

FAggRuPPEMØDER – BYRuM Og ERHVERV: JuLI 2008 – FEBRuAR 2009<br />

18 19

HOVEDFASEN<br />

APRIL 2009 – SEPTEMBER 2010<br />

PRESSELANCERINg<br />

12. JuNI 2009<br />

LANCERINg AF<br />

<strong>LYSLYD</strong><br />

wORKSHOP<br />

Styrkelse af vilkår for<br />

kreative erhverv i<br />

kommunerne<br />

12. juni 2009<br />

Haraldsgade Kvarterløft<br />

22 deltagere<br />

NETVÆRKSOPBYgNINg Og KORTLÆgNINg: MAJ 2009 – JANuAR 2010<br />

RÅDgIVNINg: MAJ 2009 – SEPTEMBER 2010<br />

wORKSHOP<br />

Vækst gennem klynger<br />

25. juni 2009<br />

Væksthus København<br />

56 deltagere<br />

FAggRuPPEMØDER: JuNI 2008 – SEPTEMBER 2010<br />

wORKSHOP<br />

Byrum og<br />

de nye teknologier<br />

25. august 2009<br />

Musicon, Roskilde<br />

23 deltagere<br />

SEMINAR<br />

From Cross-sectoral<br />

Methods for Planning and<br />

Collaboration to<br />

User-driven Innovation in<br />

Municipalities<br />

13. – 14. august 2009<br />

Pakhus 11<br />

49 deltagere<br />

STUDIETUR<br />

Introduktion til og fremvis ning<br />

af 3D Morrow SoundCube<br />

11. – 15. juli 2009<br />

New York<br />

2 deltagere<br />

wORKSHOP<br />

Byudvikling mellem flere<br />

fagligheder<br />

22. september 2009<br />

Herlev Medborgerhus<br />

25 deltagere<br />

wORKSHOP<br />

Bæredygtighed og<br />

kreativitet<br />

8. oktober 2009<br />

Møstings Hus<br />

17 deltagere<br />

STUDIETUR<br />

Besøg på Fête des lumières<br />

5. – 8. december 2009<br />

Lyon, Frankrig<br />

14 deltagere<br />

8. – 30. AUG. 2009<br />

13. NOV.– 18. DEC. 2009<br />

10.– 28. FEb. 2010<br />

maj juni juli 12 bYRUMSPROJEKTER<br />

aug sept okt 2 bYRUMSPROJEKTER<br />

nov dec jan 10 bYRUMSPROJEKTER<br />

feb marts april maj juni juli aug sept<br />

KOMMuNIKATION Og PR: APRIL – AuguST 2009 OKTOBER 2009 – MARTS 2010 MAJ – SEPTEMBER 2010<br />

wORKSHOP<br />

Byrum som<br />

demokratiske rum<br />

27. maj 2009<br />

Kulturhuset Islands Brygge<br />

26 deltagere<br />

wORKSHOP<br />

Produktionsworkshop<br />

– fra idé til realisering<br />

4. december 2009<br />

By & Havn<br />

15 deltagere<br />

wORKSHOP<br />

Netværksbaserede<br />

events, konceptudvikling<br />

og markedsføring<br />

6. januar 2010<br />

Wonderful Copenhagen<br />

26 deltagere<br />

SEMINAR<br />

Byrummet – Kreativt X-felt<br />

mellem teknologi,<br />

oplevelse og udvikling<br />

11. – 12. februar 2010<br />

Mogens Dahl Koncertsal<br />

151 deltagere<br />

wORKSHOP<br />

Byrummet i et nyt lys<br />

24. marts 2010<br />

Haraldsgade Kvarterløft<br />

75 deltagere<br />

SEMINAR<br />

Fremtidens Byrum –<br />

matchmaking og seminar<br />

24. juni 2010<br />

Dansehallerne<br />

195 deltagere<br />

20 21

OVERSIgT OVER BYRuMSPROJEKTER<br />

(2009 Og 2010)<br />

22 23

AUGUST 2009<br />

ALBERTSLuND<br />

LANGS KANALEN I<br />

CENTRUM<br />

Tamar Frank (NL)<br />

REFLEKSIONER<br />

11. august – 6. september 2009<br />

Albertslund er en gennemplanlagt modernistisk by fra<br />

60’erne med den bløde og hårde trafik adskilt i to fysiske<br />

niveauer. Tamar Frank tog udgangspunkt i kommunens nye<br />

belysningsstrategi om en mere økonomisk, social og klimamæssigt<br />

bæredygtig belysning i det offentlige rum og udarbejdede<br />

tre lysinstallationer med LED lys langs kanalen, der<br />

omkranser den centrale del af bymidten. Formålet var at<br />

tilføre de ende løse passager gennem tunneller en identitet<br />

som oriente ringspunkt for de forbipasserende og samtidig<br />

skabe en mere organisk oplevelse af byrummet.<br />

En oppustelig lyslabyrint dannede rammen om et foranderligt<br />

og magisk landskab, hvor publikum bevægede sig gennem<br />

snirklede gange. Dagslyset strømmede gennem den farvede<br />

plastflade, der skabte et magisk sansende univers som kommentar<br />

til den moderne fysiske arkitektur i området.<br />

En workshop med unge lydkunstnere, som havde til formål<br />

at eksperimentere med lyd i arkitektur, resulterede i et nyt<br />

lydværk til labyrinten.<br />

I samarbejde med Grundejerforeningen Ørestad City<br />

BY & HAVN<br />

øRESTAD<br />

bYPARKEN<br />

Architects of Air (UK)<br />

AMOCOCO<br />

22. – 30. august 2009<br />

24 25

FREDERIKSBERg<br />

SøNDERMARKS-KVARTERET<br />

blast Theory (UK)<br />

RIDER SPOKE<br />

12. – 16. august 2009<br />

Den internationalt anerkendte gruppe Blast Theory gæstede<br />

Søndermarkskvarteret med deres interaktive performance<br />

Rider Spoke. Rider Spoke udfordrede begrebet ’pervasive<br />

gaming’, hvor spillet ikke er begrænset af fysiske rammer,<br />

men spreder sig ud gennem forskellige medier og fysiske<br />

rum. Deltagerne blev sendt på cykel ud i byrummet. Med en<br />

computer påmonteret cykelstyret og en stemme i høretelefonen<br />

blev cyklisten guidet ud for at ”gemme” personlige<br />

historier på hemmelige og uopdagede steder samt finde de<br />

øvrige deltageres historier.<br />

I samarbejde med Områdefornyelsen i Søndermarken med støtte fra<br />

Frederiksberg Fonden og Nordea-fonden<br />

Charlie Morrow producerede en rejse gennem tid og sted<br />

i 3D lyd – historiske fortællinger om naturen, slotte og ruiner<br />

fra dengang de var rammen om kongernes jagter, fester,<br />

bryllupper og krige. En genfortælling af Gribskovs kulturarv<br />

fortolket i et mobilt 3D lyd set-up, som i august og september<br />

2009 turnerede rundt til bl.a. Esrum Kloster, Toldkammeret i<br />

Helsingør, Jægerspris Slot, Nakkehoved Fyr, Øregaard Museum,<br />

Bispegården i Roskilde, Gilleleje Kulturnat m.fl.<br />

I samarbejde med AM Mastering v/Henrik Ammitsbøl, Kasper Bregenborg<br />

Productions, Kulturskolen Gribskov og Chokoladeværkstedet Jota A/S<br />

gRIBSKOV<br />

ESRUM KLOSTER M.FL.<br />

Charlie Morrow (US)<br />

KONgELIg LYDKuNST<br />

20. august – 18. september 2009<br />

26 27

HARALDSgADE-<br />

KVARTERET (KBH)<br />

VANDRINGER GENNEM<br />

KVARTERET<br />

Undervejs (DK)<br />

KuLTuRENS PuLS<br />

16. – 30. august 2009<br />

Frihed og kulturelt frirum var omdrejningspunktet for lydperformancen<br />

Kulturens Puls, der førte publikum ud i forskellige<br />

byrum i Haraldsgadekvarteret. Performances udspillede sig<br />

på veje, i baggårde og i boligblokke, og en guide førte publikum<br />

gennem det mangfoldige kvarter med historier og scenarier<br />

fra lokalområdet. En lydskulptur med beboernes egne<br />

fortællinger og holdninger til begrebet frihed markerede den<br />

plads, hvor den kommende metrostation skal placeres som<br />

et centralt bindeled til bydelen.<br />

Live Art Installations (LAI) og kunstskibet Illutron gæstede<br />

Helsingør Havn med lys, lyd og performances på vand. I tæt<br />

samarbejde med lokale kreative kræfter, bl.a. Musikhuset<br />

Elværket, blev der åbnet op for nye måder at bruge havneområdet<br />

på. Havnens transformation fra industri- og transitområde<br />

til kreativt miljø blev iscenesat med koncerter, ubådsballet,<br />

performances på vand og dj-events, der fandt sted på skibet.<br />

I samarbejde med Helsingør Havn, Toldkammeret,<br />

Elværket og Copenhagen Dreamhouse<br />

HELSINgØR<br />

HAVNEN<br />

Live Art Installations (DK)<br />

HELSINg ØRE+ØJNE<br />

12. – 15. august 2009<br />

28 29

HERLEV<br />

DEN bLå STI MELLEM<br />

HERLEV HOSPITAL OG bYMIDTEN<br />

Claus Handberg Christensen (DK)<br />

HERLEV I FARVER Og<br />

HERLEVS STEMMER<br />

22. – 30. august 2009<br />

Forfatteren Claus Handberg skabte en audiowalk fra Herlev<br />

Hospital til biblioteket og tilbage til hospitalet igen. Audiowalken<br />

var personlige historier fortalt af patienterne på hospitalet<br />

og af byens borgere. En stemme guidede deltagerne fra øverste<br />

etage på hospitalet, ud i byen og ned ad stiforløbet Den<br />

Blå Sti. Formålet var at skabe en forbindelse mellem Herlev<br />

Bymidte og hospitalet langs Den Blå Sti. De stærke farver i<br />

Poul Gernes’ udsmykning af hospitalet gik igen på plakater<br />

ophængt langs stiforløbet som en visuel ledetråd mellem de<br />

to verdener – byen og hospitalet.<br />

I samarbejde med Herlev Hospital<br />

Kulturproducenterne fra Undervejs udviskede grænserne<br />

mellem industriområde og boligkvarterer i Herlev syd med<br />

lys og lyd. Vibrerende tunnelvægge af trafiklyde, fuglekvidder<br />

og megafonrap var elementerne i en tre timer lang vandring,<br />

hvor publikum blev ført gennem Herlevs skjulte passager og<br />

stier. I samarbejde med unge fra Radiatorfabrikken blev udvalgte<br />

tunnelrum, hemmelige passager gennem vildt bevokset<br />

krat og industriveje iscenesat med performance, lyd og<br />

lys og med en megafonrappende guide i front.<br />

I samarbejde med Radiatorfabrikken<br />

HERLEV<br />

FRA HERLEV STATION TIL<br />

RADIATORFAbRIKKEN<br />

Undervejs (DK)<br />

HEMMELIgHEDER I HERLEV SYD<br />

22. august 2009<br />

30 31

HVIDOVRE<br />

HVIDOVREVEJ<br />

Pejk Malinovski (DK)<br />

THE CITY THAT DREAMED ITSELF<br />

13. – 30. august 2009<br />

Den danske forfatter og radioproducer Pejk Malinovski skabte<br />

et drømmeunivers i lyd langs Hvidovrevej.<br />

Drømmehistorierne var fortalt af byens borgere og blev<br />

transmitteret langs strækningen af et radiosignal samt via<br />

højtalere, der var installeret på busstoppesteder og udvalgte<br />

pladser. The City that Dreamed Itself var en roadmovie i lyd,<br />

der vendte vrangen ud af byen, hvor det intime og til tider<br />

abstrakte drømmeunivers strømmede ud i det offentlige rum.<br />

I samarbejde med AFA JCDecaux og City Trafik<br />

Beboerne i Hedehusene blev inviteret til at deltage i en følelses-<br />

og miljømæssig kortlægning af byen. Fem digitale stemmebokse<br />

på udvalgte steder i byen inviterede beboerne til<br />

at svare på spørgsmål om naboskab, livskvalitet, miljø, trafikale<br />

forhold, støjniveau og lys i byen. En stor vejrballon ved<br />

stationen, som modtog data fra stemmeboksene, indikerede<br />

byens tilstand ved at skifte farve i de mørke timer.<br />

Sensorer, der målte lydniveauet og CO2-udslippet i byen, blev<br />

indikatorer for, hvordan byens borgere og politikere kunne udtænke<br />

nye trafikale og energimæssige løsninger.<br />

HØJE-TAASTRuP<br />

HEDEHUSENE STATIONSbYGNING<br />

OG UDVALGTE STEDER I bYEN<br />

Softhook Design (UK)<br />

SENSINg THE FuTuRE OF<br />

HEDEHUSENE<br />

8. – 30. august 2009<br />

32 33

KØgE<br />

HAVNEN<br />

Live Art Installations (DK)<br />

KØgE SØgER HAVN<br />

22. – 29. august 2009<br />

Efter besøg i Helsingør Havn indtog Live Art Installations<br />

(LAI) og den store pram Illutron havnen i Køge med lys, lyd<br />

og performance på vandet. Skibet lå til i seks dage og bød<br />

på workshops med lokale kreative kræfter, som aktivt deltog<br />

i udformningen af de offentlige arrangementer ombord på<br />

skibet. Med pyroteknik, installationer, musik, og performances<br />

fungerede havnen som scenografi for de spektakulære<br />

events og illustrerede fremtidens havneområde som et kreativt<br />

miljø.<br />

I samarbejde med Køge Havn, Tapperiet og Køge Roklub<br />

Musicon er en tidligere cementfabrik, som over de næste år<br />

skal udvikle sig til Roskildes nye kreative bydel. Tre lydkunstnere<br />

indsamlede og behandlede lyde fra Roskilde hen over<br />

sommeren. Himlen over byen, vandet fra havnen, betonrør<br />

fra Musicon og andre underfundige steder og objekter blev<br />

optaget og afspillet i Hal 9 på Musicon som en offentlig event,<br />

der var tilrettelagt som en koncert med inviterede sangere,<br />

dj’s og andre lydeksperimenterende kunstnere.<br />

I samarbejde med Musicon Sekretariatet,<br />

Roskilde Dampradio og Roskilde Tekniske Skole<br />

ROSKILDE<br />

MUSICON<br />

Tim Hinman (DK),<br />

Jacob Kirkegaard (DK)<br />

og Finnbogi Petursson (IS)<br />

EN BY AF LYD –<br />

ROSKILDE RESONERER<br />

10. – 30. august 2009<br />

34 35

NOVEMbER / DECEMbER 2009 OG FEbRUAR 2010<br />

ALBERTSLuND<br />

SKOLEGANGEN<br />

Tamar Frank (NL)<br />

LIgHT PATH CROSSINg<br />

10. – 28. februar 2010<br />

Skolegangen er et 200 m langt stisystem, der forbinder centrum<br />

med boligområdet i syd.<br />

På strækningen er der tre tunneller/broer, hvor byens infrastruktur,<br />

med den hårde og bløde trafik i to forskellige niveauer,<br />

er synlig. Med lange, smalle linjer af orange LED-lysrør og<br />

et blåt lys på de store betonflader ved tunnellerne lykkedes<br />

det Tamar at skabe et oplevelsesrum i et traditionelt transitforløb.<br />

Som i augustprojektet var lyset igen med til at give stedet<br />

en identitet og bidrage til et mere trygt rum for de forbipasserende<br />

i de mørke vinteraftener.<br />

Lys- og mediekunstgalleriet Illumenarts satte klimaet på<br />

tapetet med kunst- og klimafestivalen Glowing Climate, som<br />

blev afholdt under Klimakonferencen COP15 i København.<br />

13 danske og udenlandske kunstnere forholdt sig hver især<br />

til temaet klima og skabte værker, der blev vist i vand, til<br />

lands, på facader og i bygninger i Ørestads byrum. Dette gav<br />

beskue ren en mulighed for at forholde sig til fænomenet<br />

klima på en ny måde.<br />

I samarbejde med Udenrigsministeriet (People’s Climate Action), Grundejerforeningen<br />

Ørestad Universitetskvarter, Golden Days og Miljøpunkt Amager<br />

BY & HAVN<br />

øRESTAD<br />

Illumenarts (DK)<br />

gLOWINg CLIMATE<br />

13. nov. – 18. dec. 2009<br />

36 37

BY & HAVN<br />

øRESTAD<br />

bYPARKEN<br />

Jes Vagnby (DK)<br />

WINDSAILS<br />

10. – 28. februar 2010<br />

Arkitekt Jes Vagnby har i mange år iscenesat Roskilde Festival,<br />

både med midlertidige byrumsinstallationer og som ansvarlig<br />

for den fysiske og æstetiske udvikling af festivalen.<br />

I Byparken skabte han en sejlkonstruktion som en hyldest<br />

til vindens kraft i det store åbne landskab. Mindre og mere<br />

intime rum i installationen stod i klar kontrast til det moderne<br />

og høje byggeri, der præger bydelens arkitektoniske udformning.<br />

Unge lyskunstnere deltog i en workshop og kreerede et<br />

skyggeteater med lys på de store flader.<br />

I samarbejde med Silla Herbst, Cecilia Thomsen og Lisa Trapp. Efter idé af<br />

Charlie Morrow<br />

Bispeengbuen ligger på grænsen mellem Nørrebro og Frederiksberg.<br />

Området er en blanding af bolig, handel og industri<br />

samt trafikale indfaldsveje, der fører ind i det centrale<br />

København. Området står over for et gennemgribende løft i<br />

de kommende år. Armsrock tog forskud på denne udvikling<br />

med sit forgængelige visuelle udsagn, der portrætterede områdets<br />

beboere. Storbyens flygtige øjeblikke fik nyt liv i form<br />

af tegninger af lokale beboere, der blev projekteret på arkitekturen<br />

- et katalog over mennesket i byen på de rå betonflader<br />

og søjler.<br />

I samarbejde med Moving Ads<br />

FREDERIKSBERg<br />

bISPEENGbUEN<br />

Armsrock (DK)<br />

PASSAgE / VÆRKER<br />

10. – 28. februar 2010<br />

38 39

gRIBSKOV<br />

REMISEN I GILLELEJE<br />

Helga Griffiths (DE)<br />

WAVESPACE<br />

10. – 28. februar 2010<br />

En gammel remise ved Gilleleje Station, som på sigt skal<br />

være ungdomskulturhus, dannede rammen om februarprojektet<br />

i Gribskov. Den tyske kunstner Helga Griffiths arbejder<br />

i krydsfeltet mellem kunst og videnskab. I remisen skabte<br />

Helga et sansende og meditativt rum med afsæt i havets<br />

og vejrets evige forandring/foranderlighed. En gigantisk stålkonstruktion<br />

formet som en bølge med påmonterede LEDdioder<br />

illustrerede havets bevægelser og kraft via en sensor,<br />

der sendte direkte data til konstruktionen. De blå lysdioder<br />

bevægede sig med samme kraft som havets bevægelser, og<br />

havet rykkede helt ind i remisen.<br />

I samarbejde med unge fra det kommende ungdomshus i Remisen, Alejandro<br />

Nehring PC Messtechnik og lysdesigner og modelmager Morten Lyhne<br />

Haraldsgadekvarteret på ydre Nørrebro er et mangfoldigt,<br />

multikul turelt kvarter, som frem til 2012 er under områdefornyelse.<br />

Den svenske lysdesigner Åsa Frankenberg har været<br />

tilknyttet som konsulent for en ny belysning i Hermodsgade.<br />

I samarbejde med elever fra Iqra Privatskole udarbejdede<br />

Åsa en videocollage med live-transmitterede vejrudsigter,<br />

statistiske verdenskort samt en animation, der portrætterede<br />

Hermodsgade før, nu og i fremtiden. I mødet mellem det<br />

lokale og det globale blev skolens facade til et kanvas for et<br />

foranderligt snapshot af verdens tilstand og udvikling.<br />

I samarbejde med Iqra Privatskole<br />

HARALDSgADE<br />

KVARTERET<br />

HERMODSGADE<br />

åsa Frankenberg (SE)<br />

HERMODSgADE –<br />

VERDENS CENTRuM<br />

10. – 28. februar 2010<br />

40 41

HELSINgØR<br />

RUTE GENNEM bYEN<br />

Jesper Kongshaug (DK)<br />

VINTERLYS<br />

25. – 28. februar 2010<br />

På en rute gennem det historiske og centrale Helsingør<br />

fremhævede lyskunstner Jesper Kongshaug byens glemte<br />

detaljer og skjulte historier med lys. Projektet var tilrettelagt<br />

som en festival over fire dage med koncerter, fortællinger,<br />

skyggeteater og interventioner i byrummet arrangeret med<br />

og af byens kulturinstitutioner, virksomheder, kreative vækstlag<br />

og den lokale handelsforening.<br />

I samarbejde med Toldkammeret, Elværket, HamletScenen,<br />

Børnekulturcentret, Bymuseet, Hovedbiblioteket i Helsingør, Helsingør Stift<br />

og Sct. Mariæ Kirke<br />

Reflekser, lommelygter og LED-lys skabte et farverigt univers<br />

fra Herlev Bymidte til Herlev Hospital. Flere hundrede<br />

refleksskiver var installeret på facader, i lygtepæle og træer<br />

langs Den Blå Sti og reflekterede byens eget lys. Hospitalets<br />

auditorium var oplyst af et farverigt LED-lys, der stod i stærk<br />

kontrast til de grå betonflader.<br />

Formålet var at gøre opmærksom på forbindelsen mellem<br />

hospitalet og bymidten samt muligheden for at bruge lyskunst<br />

og reflekser til at illustrere og markere ruten.<br />

I samarbejde med CreaSign A/S, Herlev Hospital, Medborgerhuset,<br />

Herlev <strong>Teater</strong>bio, Paletten og Radiatorfabrikken<br />

HERLEV<br />

DEN bLå STI<br />

Helle Hove & Iben brøndum (DK)<br />

DEN BLÅ STI gLØDER I MØRKET<br />

10. – 28. februar 2010<br />

42 43

HVIDOVRE<br />

AVEDøREVæRKET<br />

AVEDøRE HOLME<br />

Mader Stublic wiermann (DE)<br />

EXPANDED SPACE<br />

8. – 18. december 2009<br />

Expanded Space, en enorm videoprojektion på Avedøreværket,<br />

fandt sted under klimakonferencen COP15 i København.<br />

Den tyske kunst- og arkitekttrio Mader Stublic Wiermann<br />

gjorde brug af kraftværkets store flader som lærred for<br />

den spektakulære projektion, der fulgte vindens bevægelser<br />

og kraft.<br />

To mindre lastbiler med påmonteret lærred på bagsmækken,<br />

hvor samme abstrakte mønstre blev projekteret, kørte rundt i<br />

erhvervsområdet og fungerede som mobile enheder i dialog<br />

med projektionen på kraftværket.<br />

I samarbejde med DONG Energy<br />

Kunstnerduoen FLYVSK skabte en social og interaktiv installation<br />

med et bordtennisbord, der i kraft af sensorer aktiverede<br />

et lys, når bordtennisbordet blev taget i brug. En central<br />

plads ved stationsbygningen, der til dagligt fungerer som en<br />

transitzone, fik nyt liv og åbnede op for nye muligheder for<br />

brug af pladsen.<br />

12.000 bordtennisbolde med påtrykt invitation til åbningen<br />

symboliserede byens indbyggere – én bold til hver indbygger.<br />

HØJE-TAASTRuP<br />

PLADS VED<br />

HEDEHUSENE STATION<br />

FLYVSK (DK)<br />

WARM uP – ET VARMT BYRuM<br />

I HEDEHUSENE<br />

10. – 28. februar 2010<br />

44 45

KØgE<br />

STATIONSPLADSEN<br />

Groupedunes (FR)<br />

MENS VI VENTER<br />

10. – 28. februar 2010<br />

På busholdepladsen i Køge legede Groupedunes med video,<br />

fotos, lys og lyd i grænselandet mellem fiktion og virkelighed.<br />

Videomontager med billeder fra stranden og industriområdet<br />

i havnen samt røde lamper og lysstofrør på læskurenes<br />

tag omdannede det monofunktionelle transitområde til et<br />

poetisk rum med visuelle referencer, der bandt byens perifere<br />

områder sammen med det centrale Køge.<br />

I samarbejde med BGK Køge og iCapture.dk<br />

Som en del af vinterfestivalen Ånd & Viden indtog Interactive<br />

Spaces Roskilde Bibliotek og forvandlede det til et oplevelsesrum,<br />

der dykkede ned i den informationsstrøm, der<br />

flyder mellem biblioteket og omverdenen. Puls, stem ning,<br />

lyde og bevægelser fra byen blev til interaktive installationer.<br />

Med sensorer på vejen uden for biblioteket sendte<br />

forbipasserende trafikanter røde og grønne lysbølger ind i<br />

biblioteket, når de passerede. Informationsdata pulserede<br />

i røde LED-rør inde i bibliotekets lukkede gårdhaver – en<br />

visualisering af biblioteket som en central videnplatform.<br />

I samarbejde med Roskilde Bibliotek og Ånd & Viden-festivalen<br />

ROSKILDE<br />

bIbLIOTEKET<br />

Interactive Spaces<br />

v. Alexandra Instituttet (DK)<br />

EKKO AF BYEN<br />

10. – 24. februar 2010<br />

46 47

DET gODE LIV<br />

I BYEN<br />

Byen rummer et stort potentiale for<br />

oplevelser, identitet, overraskelser og<br />

eftertanke. Mia Fihl Jeppesen, projektleder<br />

på <strong>LYSLYD</strong> i Albertslund, fortæller<br />

her, hvordan mange kommuner arbejder<br />

bevidst med byen som en faktor i det<br />

gode liv for borgerne.<br />

Af Mia Fihl Jeppesen, kulturkonsulent i Albertslund<br />

Kommune og ekstern lektor ved<br />

<strong>Københavns</strong> Universitet<br />

Som kommune vil vi gerne give borgerne det<br />

gode liv. Og hvad er det gode liv så?<br />

Det gode liv består af en lang række elementer,<br />

hvor mange basale ting såsom børnepasning,<br />

sundhedspleje, sociale ydelser osv. vejer tungt.<br />

Men samtidig er det gode liv også at få noget,<br />

som man ikke forventer, og som ikke er strengt<br />

nødvendigt. Noget, som er noget ekstra. Som<br />

giver det lille smil, eftertanken, forstyrrelsen eller<br />

fornøjelsen. Som bringer en ud af den bane,<br />

man gik i. Og hvilken arena kunne være bedre<br />

end byen til netop at møde borgerne der, hvor<br />

de færdes?<br />

Ofte sker livet i byens rum som transit, man er på<br />

vej fra A til B. Ved at tilføje og indarbejde kunst, oplevelser<br />

og overraskelser i byens rum, kan der tilføres<br />

en ekstra dimension til borgernes liv. Når den vante<br />

vej fra hjemmet til skolen, arbejdet, bussen pludseligt<br />

brydes af en overraskelse, en æstetisk oplevelse,<br />

en provokation, en pause, sker der noget med<br />

os. Noget, der skaber mere værdi, end hvis det ikke<br />

skete. Og det kræver ikke nogen investering fra vores<br />

side at opsøge den merværdi, der serveres for<br />

næsen af os, lige der, hvor vi alligevel skulle forbi.<br />

DET SUNDE LIV FOR BORGERNE<br />

Det gode liv er også det sunde liv. Og sundhed er<br />

meget mere end fravær af sygdom og afholdenhed<br />

fra alt, hvad der er rart og sjovt. Det er den mentale<br />

sundhed, det sociale liv, oplevelsen af at være et<br />

menneske, der mestrer sin tilværelse, følelsen af at<br />

være et helt menneske, der sanser og oplever.<br />

I tidens fokus på sundhed er det vigtigt, at vi<br />

husker det hele billede – det hele menneske.<br />

I den sammenhæng har vi kommuner en stor<br />

opgave. Når vi prioriterer kulturlivet højt, skyldes<br />

det overbevisningen om, at det bidrager til det<br />

gode, sunde liv for borgerne. Når vi prioriterer<br />

et indbydende og kreativt byrum, er det for at<br />

bidrage til det gode, sunde liv for borgerne.<br />

I vores senmoderne samfund har vi fokus på byens<br />

betydning for livet. Byen ses ikke blot som<br />

en ramme eller en skal, hvori vore liv udspiller<br />

sig, uden at det påvirkes nævneværdigt. I stedet<br />

betragtes byen som en faktor, der påvirker og<br />

interagerer med vore liv. Og derfor har vi fået begreber<br />

som ”Byen som scene”, ”Strategisk byudvikling”<br />

og ”Kulturel byudvikling”. De dækker<br />

over andre måder at arbejde med og forholde sig<br />

til byen, dens udvikling og rum på.<br />

KUNSTVæRKER SOM BYENS pEjLEMæRKER<br />

Hvor vi i kommunerne førhen stillede kunstværker<br />

op, som var mere eller mindre almengyldige<br />

og ikke stedsspecifikke, arbejdes der i dag langt<br />

mere med værker, som er lavet specielt til og<br />

med udgangspunkt i det sted, hvor de skal opleves.<br />

Samtidig er værkbegrebet forandret, så<br />

værkerne kan have mange, meget forskellige<br />

udformninger og indgå på forskellig vis i byen<br />

og byens øvrige udformning. De mest interessante<br />

værker er i sagens natur dem, der skabes<br />

med udgangspunkt i det lokale særpræg. Hvor<br />

kunstneren sætter sig ind i befolkningen, funktionaliteten,<br />

identiteten, behovene og udformer<br />

værket til det specifikke sted. På den måde arbejdes<br />

der med identifikation, ejerskab, lokale<br />

særpræg, det unikke og somme tider det interaktive.<br />

Værkerne bliver pejlemærker i byen, der<br />

understreger stedets identitet. Vi kommuner vil<br />

gerne have levende, spændende byer, som ikke<br />

er ens, men netop afspejler den særegenhed,<br />

som den pågældende by rummer, og som borgerne<br />

kan identificere sig med.<br />

NYE TVæRFAGLIGE FORVALTNINGER<br />

Tidligere var arbejdet i kultur- hhv. teknikforvaltningerne<br />

skarpt adskilt, hvor kulturforvaltningens<br />

opgave typisk var at placere et indkøbt kunstværk<br />

på den nyrenoverede plads, som teknisk forvaltning<br />

havde haft ansvar for at udforme og reno-<br />

vere. I dag er der en erkendelse af et øget behov<br />

for at arbejde sammen på tværs. Kulturbegrebet<br />

er blevet udvidet, så det i dag rummer langt,<br />

langt mere, end man havde kunnet forestille sig<br />

for år tilbage. Byudvikling er kulturudvikling. Derfor<br />

er kombinationen af kompetencer og fagligheder<br />

nødvendig for at realisere ambitionen om<br />

den spændende, levende, attraktive by. Der skal<br />

tænkes både i funktionalitet, æstetik og identitet<br />

fra begyndelsen af et projekt, og derfor er der<br />

brug for både ingeniørerne, kunstnerne, arkitekterne,<br />

cand.mag.’erne og alle de andre fagligheder,<br />

som forvaltningerne i dag rummer. Ved at<br />

forene de forskellige blikke og indgangsvinkler<br />

udvikles langt mere dynamiske, bæredygtige og<br />

vedkommende projekter, som skabes ud fra og<br />

til de steder, hvor de placeres.<br />

BYEN SOM RAMME OM LIVET<br />

At arbejde med kunst i byens rum eller med byens<br />

rum i det hele taget er også at bringe kunsten<br />

ud til folket – ikke med tanke på, at det så efterfølgende<br />

skal opsøge museer og andre kunsthaller,<br />

men for at give gode, meningsfulde oplevelser,<br />

noget der betyder noget, noget som gør en forskel.<br />

I kommunerne arbejder vi ud fra et ønske<br />

om at tilføre borgerne noget på kunstens egne<br />

betingelser. Noget, der passer ind i rummet, er lavet<br />

med udgangspunkt i det byrum, hvor det skal<br />

være, og ikke bare er påklistret uden sammenhæng<br />

med omgivelserne. Samtidig vil vi gerne<br />

have en by af høj kvalitet. For de eksisterende<br />

borgeres skyld, for at vække tilflytteres interesse,<br />

for at skille os ud fra andre kommuner og for at<br />

markere et særpræg. Byen er en scene for kulturelle<br />

udtryk. Byen er rammen om livet.<br />

Albertslund arbejder lige nu på at gøre Trippendalstien,<br />

som er en cykel- og gangsti, til et levende<br />

oplevelsesrum. Projektet udspringer af erfaringer<br />

med <strong>LYSLYD</strong> projektet og har arkitekt Helle Juul fra<br />

Juul l Frost Arkitekter som rådgiver.<br />

48 49

DET BLØDE<br />

MENNESKE<br />

Og DEN<br />

SKÆVE ABE<br />

Er den kommunale organisation i stand<br />

til at foretage et kvalificeret brud med<br />

sine rutiner og blive medskaber af den<br />

sjove og sanselige by, som borgerne<br />

gerne vil have? Spørgsmålet stilles af<br />

Peter Schultz Jørgensen, der har erfaring<br />

fra arbejde i en række kommunale<br />

organisationer bl.a. Roskilde.<br />

Af Peter Schultz Jørgensen, byplanlægger, konsulent<br />

og skribent inden for kultur og byudvikling<br />

Gennem sprækker i skovens grønne tag fanger<br />

solens stråle et blad, der lyser op. Dugperler<br />

og ribber er tydelige i et moment af intens opmærksomhed.<br />

Skovens rum er et spil af farver,<br />

dunkle dybder og lyssætninger, der skifter med<br />

de farende skyer under himlen. Her er det aldrig<br />

det samme. Over dagen og året er her nye indtryk,<br />

hvor de grønne blade, de bare grene og den<br />

visne skovbund reflekterer lyset i nye konstellationer.<br />

Øjet er optaget og med det også hele<br />

vores krops mange andre sanser. Skoven dufter<br />

svampet, våd eller nyudsprungen. Ørerne fanger<br />

vinden i træernes kroner, fuglene og motorvejen<br />

ikke så langt borte. Bakken forskyder kroppen<br />

i en anden retning, og vi fornemmer tyngden,<br />

balancen og bevægelsen.<br />

Skoven er et stort og sanseligt rum med mange<br />

dybder, hvor alt spiller sammen i et uudgrundeligt<br />

kompleks af lyde, lys, mørke, dufte, lugte,<br />

varme, vind … Hvis vi er vant til at komme der,<br />

kan vi aflæse utroligt mange detaljer og små forskydninger.<br />

Skoven er et rum, hvor vores sanser<br />

er åbne og tager imod de mangfoldige indtryk og<br />

overraskelser. Her kan vi føle os som det hele<br />

menneske.<br />

Mit spørgsmål er: Hvorfor har vi ikke skabt vores<br />

byer med deres gader og byrum til disse sanselige<br />

behov for kvalitet og oplevelser? Mennesker<br />

er meget mere følsomme og forfinede end de<br />

byer, der er skabt ud fra en funktionel minimalisme.<br />

Er det noget, der er gået galt – eller har vi<br />

simpelthen valgt det puritanske liv?<br />

Idéhistoriker og sociolog Richard Sennett 1 beskriver<br />

denne puritanisme som en konsekvens af<br />

protestantismens sondring mellem det indre og<br />

ydre. Da det ydre fra denne synsvinkel ikke har<br />

nogen særlig værdi, er ornamenter og det sanseligt<br />

stimulerende anset for at være ekstravagant.<br />

Det er forvist fra byens rum og fra den æstetiske<br />

opfattelse af byen, der derfor ikke funderes på<br />

hele det menneskelige sansespektrum. Resultatet<br />

er en reduceret æstetik, der er renset for<br />

udvikling, erkendelse, sanselighed, poesi mv.<br />

Asger Jorn skrev i 1947:<br />

”Lad os ikke begynde med at fastlægge<br />

rammer! Lad os begynde<br />

med det som skal indrammes!<br />

Lad os genskabe den menneskelige<br />

tilværelse, og lad rammen<br />

elastisk følge udviklingen i denne<br />

tilværelses manifestationer, så<br />

livet kan præge rammen, i stedet<br />

for at rammen tvinger og former<br />

livet. Dette er en højtidelig og<br />

indtrængende opfordring hertil” 2 .<br />

Tager vi Jorns perspektiv til os, vil vi få nogle helt<br />

andre byer, end vi har. Det betyder ikke, at byråd<br />

skal beslutte, hvordan byen så skal være. Tværtimod<br />

gælder det om at åbne, stimulere og skabe<br />

en atmosfære, hvor vi skal lave vejen, mens vi<br />

går.<br />

<strong>LYSLYD</strong> bestod af projekter, der viste, hvad lys<br />

og lyd i byen også kan være. De små sprækker<br />

af indsigt i en anden by og til en anden organisation.<br />

<strong>LYSLYD</strong> var kun en lille forsmag på, hvad<br />

der kan udvikle sig til noget stort og vigtigt.<br />

hELE BEhOV OG hALVE LøSNINGER<br />

Kommunerne er i gang med at skifte eller udfase<br />

600.000 lysarmaturer i gader og byrum samt belysning<br />

i bygninger for at spare på energiforbruget.<br />

Der bliver brugt mange millioner, og det er<br />

en stor chance for, at vi kan gøre vores byer og<br />

offentlige bygninger meget smukkere og mere<br />

følsomme, når vi nu alligevel er i gang.<br />

Det er en risiko for, at det bliver et teknisk domineret<br />

projekt, hvor det lys vi har, blot erstattes af<br />

en anden teknologi og nydesignede armaturer.<br />

Hvorfor ikke satse på en lyskvalitet, der skaber<br />

stemninger og kun oplyser det nødvendige og<br />

skaber rum. Mørke er også godt.<br />

Også lyd bliver stedmoderligt behandlet i kommunerne.<br />

Lyd i en Teknisk Forvaltning er stort<br />

set blot støj og db-niveauer, der skal overholde<br />

miljølovgivningens krav via støjskærme eller afstandszoner.<br />

Vi har brug for vellyd. Blot et skifte<br />

i en belægning fra asfalt til træ kan skabe en lydoplevelse,<br />

der ændrer stemningen i et byrum.<br />

Rummenes akustik og lyde kan bearbejdes ved<br />

at integrere lyd i byrummets design, så springvandet,<br />

bænke, bløde og hårde flader, mennesker,<br />

stemmer, fugle og trafik orkestreres på en<br />

særlig måde.<br />

Kommunerne er suverænt de største indkøbere.<br />

Hidtil har der været fokus på stordrift og rabatter.<br />

Kommunerne har mulighed for at agere proaktivt<br />

i forhold til lys- og lydbranchen og for at være<br />

part i en erhvervsmæssig innovation. Ved at stille<br />

helt andre krav til vores byrum vil der opstå nye<br />

behov, nye typer produkter og måske nye driftsformer.<br />

50 51

Når der alligevel skal investeres millioner i<br />

udskiftning af lys, er en “klog efterspørgsel”,<br />

hvor bløde byrum, investeringer, planlægning og<br />

indkøbspolitik bliver tænkt sammen, en oplagt<br />

mulighed.<br />

JCDecaux udnytter lys og nye teknologier til<br />

at fylde de offentlige rum med reklamer. Kommunerne<br />

indgår aftaler med firmaet med det<br />

rationelle argument, at borgerne får et læskur.<br />

Hvorfor accepterer vi denne tiltagende kommercialisering<br />

af vores byrum i stedet for selv at<br />

tage initiativer til at udnytte de nye teknologier<br />

positivt?<br />

Vi er nødt til at tage lys og lyd ind som vigtige<br />

kvaliteter, der skal arbejdes med i den kommunale<br />

organisation. Vi har muligheden for at gøre<br />

en forskel ved at udvikle måden, hvorpå vi organiserer<br />

og konstant indtager læring for således<br />

at gøre en innovativ erhvervsindsats til en del af<br />

hverdagen samtidig med at byen får flere bløde<br />

værdier. Men det er ikke så nemt.<br />

DEN hALVE KOMMUNE<br />

I håndværkerens velordnede værksted hænger<br />

save, hamre, tænger, høvle og så videre. Alt ordnet<br />

i grupper, så man nemt kan se, hvor det hører<br />

til. Det er en meget tydelig orden. Det er værktøjet,<br />

der fortæller os, hvad der bliver lavet. Hvis<br />

der skal laves noget andet, må der ofte både nyt<br />

værktøj, nye processer, ny viden og nye folk til.<br />

På samme måde er den by, vi har, en spejling<br />

af den kommunale organisation, der opererer i<br />

feltet mellem borgere og byråd. Desværre har<br />

”livets prægning af rammen”, som Asger Jorn<br />

taler om, kun en beskeden plads i den kommu-<br />

nale organisation og dermed også i den politiske<br />

virkelighed. Det bureaukratiske system er langsomt<br />

til at læse, oversætte og medskabe de nye<br />

behov i livsmiljøerne.<br />

Den kommunale organisation har mange værktøjer<br />

og består af et hierarki af ledelsesniveauer<br />

fordelt på forvaltninger og mange afdelinger.<br />

Inden for hvert felt er der en lang række fag af relativt<br />

faste og etablerede specialer, der for det meste<br />

er underlagt målrettethedens iltfattige miljø. Det<br />

er en iboende og uhensigtsmæssig konsekvens,<br />

at systemerne reducerer potentielle urbane kvaliteter<br />

via normer, organisation og snævre fagligheder.<br />

Systemet egner sig bedre til at gentage<br />

end til at undre sig og gøre noget nyt.<br />

Hvordan kan dette system reagere positivt og<br />

fleksibelt over for det hele bløde, sansende,<br />

musiske, duftende, elskende, overraskede, bevægede,<br />

åbne og kærlige menneske? Det er<br />

nødvendigt at lyssætning, design, energiforbrug<br />

og dannelse af sanselige byrum bliver håndteret<br />

i én proces, der skaber nogle helt tredje løsninger,<br />

som på den måde bliver mulige.<br />

DEN SKæVE ABE<br />

Det er nødvendigt at ændre de traditionelle balanceforhold<br />

i organisationen og mellem de mange<br />

fagligheder, der har med byrum at gøre. Den<br />

veletablerede dominans må vige, og nye aktører<br />

skal skubbes ind på banen med et tilstrækkeligt<br />

stærkt mandat til, at de kan bryde med de etablerede<br />

inertier. Richard Sennett taler om ”den<br />

skæve abe”, som har en veludviklet højrehånd<br />

og en svag venstrehånd. Hvordan kan man blive<br />

bedre til at spille klaver med begge hænder og<br />

skabe en mere kompleks musik? Pointen er, at<br />

den skæve abe ikke kommer i balance ved blot<br />

at fokusere på den svage hånd – den venstre. I<br />

stedet må den stærke hånd – den højre – vige<br />

og dæmpe sig, ”så den svage makker kan udvikle<br />

sin egen styrke” 3 . Sennett peger også<br />

på, at dygtigheden ikke opnås ved at opbygge<br />

”teknisk kontrol ved at gå fra del til helhed og<br />

perfektionere hver enkelt dels færdigheder separat<br />

for derpå at stykke delene sammen […]<br />

i modsætning til at være et kombineret resultat<br />

af diskrete, adskilte, individualiserede aktiviteter<br />

fungerer koordinationen meget bedre, hvis de to<br />

hænder arbejder sammen fra første færd”.<br />

Når det gælder byliv og byudvikling er de fleste<br />

kommunale organisationer skæve aber, hvor de<br />

tekniske forvaltninger er den stærke hånd. Det<br />

kan være svært at rette op, fordi nogle må opgive<br />

deres magtposition, som typisk er baseret på<br />

jura, tegninger, normer, økonomi, vaner, rutiner<br />

og ledelses-automatikker med fokus på rammer<br />

frem for på indhold.<br />

Kulturafdelingerne må tage ansvaret på sig,<br />

sætte sig for nogle af bordenderne og være den<br />

lige så stærke hånd, der formulerer programmer<br />

og koncepter. Det vil ændre perspektivet på byrum,<br />

og det vil også skabe plads til discipliner<br />

og faglighederne på det tekniske område, som<br />

her vil kunne udfolde sig mere og mere frit. Det<br />

vil være noget andet end den tryghedssøgende<br />

organisation, hvor det tværfaglige ofte bliver et<br />

spørgsmål om koordinering og sammenstykning<br />

af specialer. Hvis det foregår lydløst, anses det<br />

for en succes, fordi intet åbenbart er gået galt.<br />

Når der opstår konflikter, og de bliver synlige,<br />

skal vi værdsætte dem. Vi skal blive gode til at<br />

fremavle konflikter, fordi de ofte peger på nye<br />

løsninger og kvaliteter, der er ved at bryde igennem<br />

i organisationen. Dette kan være udtryk for<br />

en positionskamp, hvor en ny stemme – en tavs<br />

viden – der normalt ikke får plads, manifesterer<br />

sig. Det er i særlig grad et ledelsesmæssigt ansvar<br />

at bruge konflikter – i organisationen og i<br />

ledelsessystemet – som afsæt for at skubbe udviklingen<br />

videre.<br />

For at kunne foretage kvalificerede brud med den<br />

skæve abes praksis – så vi undgår blot at reproducere<br />

den automatiske rationalitet – er der brug for<br />

at skabe en situation, hvor vi kan trække nye og anderledes<br />

typer af viden ind i en eksperimenterende<br />

eller ”udisciplineret” praksis, hvor der også kan<br />

opstå en rekonfiguration af fagligheder, der skaber<br />

originale løsninger og nye typer samarbejde.<br />

KVALIFIcEREDE BRUD<br />

<strong>LYSLYD</strong> blev typisk båret ind i organisationen af<br />

ansatte i kulturafdelingerne. Hen ad vejen blev<br />

de foldet mere ud og bredt ud i andre dele af<br />

det kommunale system. Kulturafdelingerne bevægede<br />

sig ud i et nyt terræn. Med kunstnerne<br />

i hånden bevægede de sig ud i byens rum og<br />

ind i det tekniske felt. For at kunne mestre den<br />

førende hånd er det nødvendigt at udvikle et<br />

kendskab til faglighederne i de tekniske afdelinger<br />

og forstå, hvad deres vilkår betyder. For<br />

at kunne agere innovativt i forhold til erhverv er<br />

viden om dette felt nødvendig.<br />

Den halve abes svage hånd forsøgte her at<br />

skabe en balance, som kunne skabe nogle åbne<br />

processer, der brød de traditionelle faglige rammer.<br />

Det er en tilstand, som kan være frugtbar,<br />

og som kan gøre specialisterne bedre og bredere.<br />

De enkelte fagligheder bliver presset ud<br />

52 53

over deres grænse – til der, hvor det bedste er.<br />

Dermed oplever den enkelte specialist en frihed<br />

i forhold til sit fag og får en mulighed for at se sig<br />

selv, faget og dets historie i et nyt lys og afkode<br />

nogle af de indgroede metodiske reflekser.<br />

Det har været en af gevinsterne ved <strong>LYSLYD</strong>, at<br />

der er skabt en skærpet opmærksomhed på ”at<br />

genskabe den menneskelige tilværelse”, og at<br />

lade ”rammen elastisk følge udviklingen i denne<br />

tilværelses manifestationer”.<br />

Det har dog kun været et første skridt, der bør<br />

følges op.<br />

For at skabe levende, foranderlige og sansefulde<br />

byrum er det ikke partout sådan, at der<br />

skal kunstnere til. Men det er kunstnerne, der<br />

har forandringspotentialet, fordi de i de sidste 30<br />

år har arbejdet i og med byrum. Derfor var den<br />

kunstneriske praksis også kernen i <strong>LYSLYD</strong>. Det<br />

er dog ikke alle kunstnere, der har kompetencer<br />

til at arbejde i dette regi. Derfor er det vigtigt at<br />

være omhyggelig med valg af kunstner.<br />

Kunstnere kan bære nye kvaliteter ind i et projekt.<br />

Det kan være en optagethed af, hvordan<br />

stedet – byrummet, gaden, parken – kan blive en<br />

oplevelse og komme til at fungere socialt. De<br />

har en anden viden om mennesker, rum, materialer<br />

og tid. Kunstnere kan ændre et byrum, så<br />

det stimulerer de sociale processer på stedet.<br />

Det er en særlig praksis baseret på grundige dialoger<br />

med borgerne. Der findes masser af tavs<br />

viden og energi rundt om i byernes kvarterer,<br />

som kun sjældent folder sig ud.<br />

Ved at anlægge et helhedsperspektiv på et sted<br />

og ved at læse stedet grundigt og undersøge,<br />

hvordan det bliver brugt, hvem der færdes der<br />

osv., kan de omdanne et byrum med andre<br />

midler, materialer, en anden struktur og lys- og<br />

lydsætning, end kommunen ellers ville have<br />

gjort. Måske kan det tilmed være et billigere<br />

indgreb, fordi valg af materialer og lysniveau er<br />

et andet end kommunens standardløsning, som<br />

ofte er ret dyr.<br />

I forhold til kommunens specialister, teams og<br />

afdelinger kan kunstneren, som den udefrakommende<br />

part – og som en person, der stadig har<br />

ry for at have en vis autonomi – indtage en position<br />

i spændingsfeltet mellem borgere og tekniske<br />

ekspertsystemer, hvor de ikke blot agerer<br />

som forligsmænd og oversættere, men snarere<br />

skaber en tredje tilstand, der giver nogle helt<br />

overraskende kvaliteter.<br />

Denne type forløb gør bydannelsen mere kompleks<br />

for de professionelle, der også må acceptere,<br />

at de ikke kan følge de sædvanlige<br />

spor, når flere fagligheder og eksterne aktører<br />

tager ligeværdig del. Der er ting, man plejer<br />

at gøre, som bliver overflødige. Rutinerne, der<br />

normalt giver tryghed, er væk, og referencepunkterne<br />

mangler. Kravet til, hvad der er godt<br />

nok, bliver noget, der skal forhandles. Men i<br />

den tilstand opstår også en større koncentration<br />

og indsigt i mulige løsninger. Bliver fagligheder,<br />

som normalt er helt adskilte, bragt tæt<br />

sammen, kan der opstå det, Sennett kalder et<br />

”fantasispring.”<br />

Kunstnere bliver ofte overvældede, når de møder<br />

den kommunale organisation af mange kokke,<br />

hensyn til beslutninger, den lokale presse, fakturering<br />

af regninger, tempoet mv. Kunstnerne<br />

har behov for et mandat, så de kan bevare deres<br />

integritet. Derfor må medarbejdere i kommunen<br />

beskytte kunstnerne mod de værste faldgruber.<br />

Omvendt er det også op til kunstnerne at forstå<br />

den kommunale virkelighed – at der er et felt,<br />

hvor det er nødvendigt at udvikle en viden og en<br />

række færdigheder.<br />

<strong>LYSLYD</strong>.2<br />

Fordi <strong>LYSLYD</strong> blev gennemført af ti kommuner,<br />

var det muligt at lave et større forløb med seminarer<br />

og laboratorier med international deltagelse,<br />

hvor folk fra kommuner, kunstnere, akademikere<br />

og teknikere deltog i en fælles udvikling. Ved at<br />

bringe kritiske tanker og nye cases ind blev der<br />

hele tiden skubbet til opfattelsen af, hvad en by,<br />

et byrum og praksisser kan være.<br />

<strong>LYSLYD</strong> har vist, at der er behov for mere permanente<br />

fora omkring de her berørte emner for<br />

at kunne fastholde den tværfaglige udvikling.<br />

Hvordan kan samarbejdet på tværs i kommunen,<br />

med kunstnere og med erhverv stimuleres, så<br />

det virkelig flytter noget?<br />

<strong>LYSLYD</strong> har klart peget på værdien af én organisatorisk<br />

ramme med faglige fællesskaber. Tilsvarende<br />

er det nødvendigt med et kvalificerende<br />

center, som KIT har været det, der hele tiden<br />

skubber til processen og udfordrer deltagerne.<br />

Jeg tror ikke, at der er ret mange kommuner, der<br />

endnu kan stå på egne ben. Det vil fortsat være<br />

nødvendigt med en platform – der er større og<br />

mere sammensat end den enkelte kommune –<br />

som kan løfte og kvalificere processen.<br />

<strong>LYSLYD</strong> er overvejende gennemført af ”menige”<br />

medarbejdere, men denne type projekter bør<br />

løftes til et højere niveau og med stærkere ledelsesbeslutninger<br />

bag. De vil give større styrke,<br />

kontinuitet og sikre, at alle kompetencer kommer<br />

i spil, får tid og plads.<br />

Men allervigtigst er det, at den sanselige by bliver<br />

løftet ind på den politiske arena. Det gør vi<br />

ved at afprøve projekter og ved at tale om dem.<br />

Måske også ved at sætte <strong>LYSLYD</strong>.2 i gang? Det<br />

er et vigtigt demokratisk spørgsmål, som kræver<br />

nye typer af politiske beslutninger.<br />

Hvis vi vil byen for det følsomme menneske, skal<br />

den skæve abe rettes op, så den kan bevæge sig<br />

frit i lige såvel som i kringlede forløb. Kunsten er<br />

at få den skæve abe til at danse.<br />

Det bløde menneske har behov for vellyd og<br />

smukt lyssatte byrum, der kan betage os som<br />

vindens susen i skovens træer og solens spil i<br />

de fugtige blade. Oplever det bløde menneske<br />

blot én gang, at gaden eller torvet, hvor det bor,<br />

føles som dets rette element, så er der ingen<br />

vej tilbage.<br />

NOTER<br />

1. Richard Sennett: Øjets vidnesbyrd. Samlerens Forlag, 1996,<br />

s. 58. I bogen The Uses of Disorder fra 1970 har Sennett<br />

også skrevet om, hvordan byplanlægningen er med til at<br />

”rense” vores byer og friholde dem fra det anderledes, det,<br />

der stikker af, det uventede og improviserede.<br />

2. Asger Jorn er bedst kendt som maler, men han var også<br />

aktiv i Situationistisk <strong>Internationale</strong> sidst i 1940’erne og<br />

50’erne. Bevægelsens idéer har påvirket den måde, vi så<br />

småt er begyndt at tænke byliv og byudvikling på.<br />

3 Richard Sennett: Håndværkere – Arbejdets kulturhistorie:<br />

Hånd og ånd. Hovedland, 2010, s. 169–170<br />

54 55

SAMARBEJDE<br />

MED LOKALE<br />

AKTØRER -<br />

MOBILISERINg<br />

AF LOKALE<br />

KRÆFTER<br />

”grundlæggende har vi kun et godt<br />

råd: husk at sige tak, og anerkend det<br />

med- og modspil, I får undervejs”, siger<br />

Birgitte Kortegaard, der er projektchef i<br />

Haraldsgadekvarterets områdeløft.<br />

”Resten kommer af sig selv, og I behøver<br />

derfor heller ikke at læse resten af artiklen<br />

– medmindre I altså gerne vil vide,<br />

hvem der skal takkes og hvorfor”.<br />

Af Birgitte Kortegaard, landskabsarkitekt, projektchef<br />

i Haraldsgadekvarterets Områdeløft under <strong>Københavns</strong><br />

Kommune<br />

Samarbejde med lokale aktører kan opdeles på<br />

mange måder, men ét er sikkert: Hvis der ikke<br />

er lokale kræfter, som gerne vil stå til rådighed<br />

med deres engagement, så er det rigtig svært<br />

at interagere i byrummet. De lokale aktørers viden<br />

om stedets ånd, udfordringer og behov er<br />

afgørende for, at det bliver andet og mere end et<br />

elitært hovedspring ud i byrummet. Dette gælder<br />

især i områder, som ikke har traditioner for bylivstiltag,<br />

og hvor hovedparten af brugerne ikke<br />

har valgt at blive mere eller mindre aktivt involveret<br />

i projektet.<br />

Lokale kræfter kan inddrages i udvikling, opsætning,<br />

gennemførelse, opsyn og formidling<br />

af aktiviteten. I dette arbejde er især lokale institutioner<br />

og ”viceværter” uvurderlige kilder til<br />

information og hjælp. Med lokale institutioner<br />

menes biblioteker, skoler, hospitaler, og med<br />

”viceværter” menes personer, som enten har<br />

et arbejdsmæssigt ansvar for den daglige drift<br />

af byrummet, eller – som den lokale handlende,<br />

bumsen på pladsen eller hundelufteren – kommer<br />

på stedet hver dag.<br />

Endelig er det jo ikke uvæsentligt, hvad projektet<br />

vil med dem, som oplever den tiltænkte interaktion.<br />

Især er det vigtigt at forholde sig til dem,<br />

der uden at have bedt om det bliver inddraget og<br />

får det som del af deres daglige færden. Grundlæggende<br />

er der en ganske stor forskel på, om<br />

projektet påvirker din dagligdag, måske helt ind i<br />

din stue gennem lys og lyd, om du bare passerer<br />

forbi, eller om har valgt at være bruger/aktør: Det<br />

handler rigtig meget om din mulighed for aktivt<br />

at vælge til og fra. Grundlæggende har vi nok en<br />

tendens til at fokusere mest på dem, som vælger<br />

projektet til og mindre på dem, som inddrages<br />

gennem deres direkte tilknytning til stedet.<br />

NABOER, FORBIpASSERENDE OG BRUGERE<br />

I forbindelse med <strong>LYSLYD</strong>-projektet i Haraldsgadekvarteret<br />

var der f.eks. flere reaktioner fra naboerne,<br />

som ikke havde noget som helst ønske<br />

om at blive inddraget. Nogle af de mere ophidsede<br />

oplevede det, som om de var taget til gidsel i<br />

et byrumsdrama, som de ikke havde købt billet til.<br />

Hertil er der kun at sige, at det jo er en reaktion på<br />

lige fod med andre. Heldigvis var der også dem,<br />

som kontaktede os efterfølgende og var begejstrede,<br />

og så var der endelig en ikke uvæsentlig<br />

gruppe, der ganske enkelt ikke reagerede.<br />

Vores erfaring er, at de fleste naboer og forbipasserende<br />

reagerer positivt på at blive inddraget,<br />

hvis der er en løbende information. I vores tilfælde<br />

sker det ved, at vi først giver en mundtlig<br />

orientering af nøglepersoner som fx viceværter,<br />

som kan lade informationerne sive, derefter en<br />

skriftlig information i bl.a. opgange ca. 10 dage<br />

før og endelig en ny seddel et par dage før med<br />

en invitation til at deltage. En meget bevidst mediestrategi,<br />

som kan bløde de mest forhærdede<br />

op til dog i det mindste ikke at klage – og så kan<br />

man jo også altid efterfølgende lytte og stilfærdigt<br />

konstatere over for de, som oplever projektet<br />

som et negativt indgreb i deres hverdag, at<br />

de var blevet forberedt.<br />

LYS OG LYD SOM DEL AF EN BYLIVSSTRATEGI<br />

Hvis der er et ønske om at arbejde med lys<br />

og lyd som del af en dialog med borgere og<br />

brugere i et byomdannelsesområde, er det<br />

ikke uvæsentligt at forholde sig til den konkrete<br />

målgruppe på stedet og bruge tid på at<br />

undersøge deres forhold til og viden om lys<br />

og lyd. Især hvis det skal have karakter af<br />

noget, som skaber en oplevelse, som de lokale<br />

kan anvende til at udvikle deres forståelse<br />

for deres oplevelse af lys og lyd på et konkret<br />

sted. Konkurrencen er hård i byrummet, der<br />

er meget lys og meget lyd som blænder og<br />

støjer. Især hvis projekterne har et mere kunstnerisk<br />

udtryk, bliver det vigtigt, at kunstnerne<br />

forholder sig til det faktiske sted, stedets ånd<br />

og dem, som har deres hverdag i rummet.<br />

Igen bliver workshops på stedet, dialog med brugerne<br />

– før, under og efter – af betydning for,<br />

om det oplevede sætter sig varige spor i en<br />

social, kulturel og fysisk byudvikling. Erindring<br />

og mulighederne for at omsætte oplevelsen til<br />

iagttagelse og handling afhænger af, i hvor høj<br />

grad den enkelte har været inddraget i projektet.<br />

Et alternativ til denne proces er det meget midlertidige<br />

og taktile indgreb, hvor meningen er at<br />

overraske og skærpe den enkeltes oplevelse af<br />

stedet, projektet og temaet. En lysfest i vintermånederne<br />

og en lydfestival i sensommeren kan<br />

helt sikkert skabe glæde – her må man dog gøre<br />

sig klart, om det, der ønskes, er en opstart på<br />

en forandring, eller om det er opbygning af<br />

en tradition. Uanset hvad bør det være et integreret<br />

krav, at de udøvende forholder sig til<br />

de reaktioner, de måtte få, og at de giver den<br />

akkumulerede viden tilbage til arrangørerne og<br />

brugerne.<br />

pROjEKTMAGERE, KUNSTNERE,<br />

ILDSjæLE OG LOKALE INSTITUTIONER<br />

Der dybe kløft mellem at være elitær og at evne<br />

at formidle sit arbejde ligner en naturlov. Jeg har<br />

ofte oplevet reaktioner i forbindelse med byrumsprojekter,<br />

hvor sproglig åbenhed, kulturel<br />

opdragelse og social selvforståelse blev en hindring<br />

ikke kun for at bringe kunsten ud i rummet,<br />

men også for at gøre projektet til en oplevelse for<br />

andre og flere end den udøvendes ligesindede.<br />

56 57

Som udgangspunkt handler denne kløft ikke kun<br />

om en gensidig mangel på viden, men i lige så<br />

høj grad om en manglende bevidsthed om, hvorfor<br />

det er vigtigt, og for hvem det har betydning.<br />

Al god kunst og stor faglighed rummer en høj<br />

grad af selvfordybelse og selvudvikling, som kan<br />

være svær at formidle til andre end ligesindede.<br />

Omvendt så udøves der rå mængder af ligegyldig<br />

brug af byrummet som eksponent for en<br />

markedsgørelse. Også velmenende ildsjæles og<br />

lokale institutioners selvrealisering kan afstedkomme<br />

uheldige tiltag og dermed skabe berettigede<br />

frustrationer.<br />

Det gode møde mellem projektmagere og lokale<br />

ildsjæle kan imidlertid berige begge parter, hvis<br />

der er en gensidig lyst til at lytte, lege og udvikle<br />

et projekt. Det forudsættes imidlertid, at der er<br />

god tid og ressourcer til en sådan proces og muligvis<br />

også deltagelse af en tredje faggruppe,<br />

som har erfaring med at understøtte sådanne<br />

processer.<br />

Denne tolkning af det fælles oplevede rum og<br />

opbygning af en fælles viden om forudsætningerne<br />

for at deltage er afgørende for, om projektet<br />

får varig betydning for lokalområdet.<br />

Kommunikation og pressestrategi kan være med<br />

til at legitimere anvendelse af sted, tid og res-<br />

sourcer og måske tilmed være med til at skabe<br />

lyst hos bevillingsgivere til at yde økonomisk støtte<br />

igen. Den reelle skabelse af merværdi ligger<br />

imidlertid i den oplevelse, proces og viden, som<br />

udvikles hos de direkte involverede – særligt hvis<br />

processen har skabt lyst til og behov for mere.<br />

MYNDIGhED, GRUNDEjERE OG<br />

MENINGSDANNERE<br />

<strong>Københavns</strong> Kommune har i disse år formuleret<br />

og arbejdet for at understøtte både det midlertidige<br />

og mere permanente byliv. Lokaludvalg er<br />

blevet vigtige aktører i de mere ydmyge dele af<br />

byen, og en styrkelse af de lokale kulturinstitutioners<br />

geografiske sammenhængskraft har skabt<br />

nye lokale aktører, som kan hjælpe med til at udvikle<br />

projekter i det offentlige rum. Samtidig er<br />

der centralt i forvaltningerne gjort en meget stor<br />

indsats for at lette indgangen for projektmagere<br />

til kommunen og styrke viljen hos de kommunalt<br />

ansatte til at se muligheder i midlertidige projekter<br />

frem for alene at se det midlertidige som noget,<br />

de skal begrænse. Med det sagt er der fortsat<br />

en lang række forudsætninger og tilladelser, som<br />

skal være på plads af hensyn til andre. Klare regler<br />

og en fleksibel sagsbehandling er et godt grundlag<br />

for at skabe byliv. Den sidste udfordring kan<br />

så være tidsforbruget til sagsbehandling og en<br />

forståelse for, at reglerne er der af en grund.<br />

Fra byvandringen Kulturens Puls i<br />

Haraldsgadekvarteret, august 2009<br />

De lokale myndigheder er væsentlige aktører. At vise<br />

respekt for deres rolle og forudsætninger er et godt<br />

udgangspunkt for at få lov til at udfordre rammerne.<br />

Myndighedsrollen hviler ofte på en forudsætning<br />

om lige behandling af alle, hvilket projektmagerne,<br />

som mere kigger på intentionen, kan opfatte som<br />

en provokation. Her kan det være en god idé at arbejde<br />

med en politik for byrumsprojekter, som anerkender<br />

behovet for at kunne være fleksibel med<br />

fortolkningen af myndighedsrollen. Det forudsætter<br />

dog nok i de fleste kommuner, at der formuleres en<br />

politisk stillingtagen til, hvad der kan konstituere en<br />

undtagelse fra reglerne.<br />

I en by skal der være rum og mod til at afprøve<br />

nye måder at opleve og agere i byrummet.<br />

Bekymringen er naturligvis, at der sker en kommercialisering<br />

og inddragelse af det offentlige<br />

byrum, som gør, at det ikke længere er vores<br />

fælles dagligstue og entré, men forbeholdt de få<br />

og måske tilmed betalende gæster. Mod til at<br />

balancere mellem myndighedsrollens ultimative<br />

rolle som bagstopper og tillid til, at man kan afprøve<br />

nye tiltag, kræver en fælles troværdighed<br />

og gensidig respekt.<br />

Mangel på en erkendelse af det fælles ansvar<br />

og kø ved håndvasken, hvis det går galt, fremmer<br />

ikke embedsværkets risikovillighed og<br />

motivation for at indgå i projektet. Hvor kedeligt<br />

58 59

det end lyder, så er det en af embedsmændenes<br />

væsentligste roller at sikre sig, at nogen tager<br />

ansvaret, og at de, som tager ansvaret, er i stand<br />

til at bære det. Med ansvar menes der ansvar for<br />

de involveredes sikkerhed, for projektets gennemførelse<br />

og oprydning og ikke mindst ansvar<br />

for formidling af projektet.<br />

Konklusionen er at klare aftaler om ansvarsfordeling<br />

igennem hele forløbet fremmer den fælles<br />

vilje til at se positivt på projektet. Bag dette<br />

ligger også en anerkendelse af, at myndigheder<br />

både refererer til en lovgivning og et politisk system.<br />

Deres rolle er lagt fast af en lovgivning,<br />

og fortolkningen af denne rolle afhænger af det<br />

til enhver tid eksisterende politiske rum. Når det<br />

er sagt, så handler meget af denne proces om<br />

den enkelte persons lyst, vilje til og mulighed<br />

for at kunne agere. Og dermed handler det også<br />

meget om projektmagernes evne til at formidle<br />

deres projekt og engagere andre i arbejdet. Aktivistiske<br />

udgydelser og blødende kunstnerhjerter<br />

er svære at oversætte til klar forvaltningsretorik.<br />

Ovennævnte proces har vi også kunnet bruge i<br />

forholdet til grundejerne. Her er papir godt, et<br />

papir, som definerer ansvaret, og som fortæller,<br />

hvem der kan kontaktes om hvad. Endelig er det<br />

ikke uvæsentligt at huske at invitere grundejeren<br />

til åbning af det konkrete projekt og næste arrangement<br />

– de fleste vil gerne huskes og med<br />

mindre alt er gået i rod, så er det en enkel billet<br />

til at kunne komme tilbage.<br />

Endelig er det nok vigtigt ikke at overdrive sin<br />

optimisme mht. publikum og omtale, men snarere<br />

understrege at deltagerne medvirker i noget,<br />

som kan være med til at udvikle nye måder<br />

at se kunst og kultur afspejle sig i byrummet på.<br />

ERhVERVSLIVET, KULTUREN<br />

OG DE LOKALE BORGERE<br />

Meget ofte vil det lokale erhvervsliv være en<br />

god medspiller i det omfang, det kan se sig<br />

selv i projektet og har tillid til, at det påvirker<br />

deres omdømme positivt. Frem for økonomisk<br />

støtte vil det lokalt ofte være muligt at bede<br />

om hjælp i form af lagerplads, materialer, arbejdstimer<br />

eller medreklame for projekterne.<br />

Et sådant samarbejde vil ofte forudsætte, at<br />

projektet har en lokal kontakt, som kan være<br />

med til at tale for projektet, og som også sikrer,<br />

at der er en person, som erhvervslivet kan<br />

tale med om de konsekvenser, positive som<br />

negative, der kan følge efter projektets afslutning.<br />

Generelt kan man sige, at troværdighed<br />

kommer, når projektet også kan forklare, hvordan<br />

projektet følges til dørs og efterfølgende<br />

evalueres, hvem der afslutter, rydder op og<br />

kan kontaktes, hvis der efter afslutningen opstår<br />

behov herfor.<br />

Et af de gode argumenter er, at virksomheden<br />

får mulighed for at bidrage med noget, som giver<br />

anledning til et øget sammenhold i virksomheden.<br />

Et andet argument er, at blot det at deltage<br />

giver de involverede og direktøren anledning til<br />

at møde mennesker, de normalt ikke ville se i<br />

deres hverdag. Samtidig er det et bidrag til middagspassiaren<br />

med forretningsbekendtskaber,<br />

familien, konen, svigermor og den irriterende<br />

intellektuelle kritiske kæreste til sønnen, som<br />

taler om kulturkamp og mangel på forståelse for<br />

kunsten.<br />

Grundlæggende handler det om at være velforberedt,<br />

kende virksomhedens profil, hvis man vil<br />

opnå mere end en høflig samtale. Sidst men ikke<br />

mindst handler det om at brænde for projektet,<br />

det er det, bedste middel til at overbevise andre<br />

om det rigtige i at deltage. Engagement smitter.<br />

OG Så ER DER DEM MED KOST OG<br />

SpAND – DE DRIFTSANSVARLIGE<br />

De driftsansvarlige er dem, der kender virksomheden,<br />

ved, hvor elstikket sidder, hvor der<br />

er et ledigt lokale og hvem, der har en boremaskine,<br />

og tilmed tager skraldet for andres<br />

ubetænksomhed. De driftsansvarlige bliver derfor<br />

ofte dem, som hjælper projektet igennem<br />

de sidste hektiske faser. Det er også dem, som<br />

ofte bliver frivilligt efter arbejdstid, og som laver<br />

evaluering med de lokale. De driftsansvarlige har<br />

desuden ofte et fantastisk øje for detaljen, som<br />

man kan glæde sig over.<br />

Det er derfor meget værdifuldt at have de driftsanvarlige<br />

på projektets side. Forudsætningen<br />

for et godt samarbejde er naturligvis, at man involverer<br />

dem og giver dem en rolle, og desuden<br />

udviser interesse for deres sted, deres hverdag<br />

og arbejde. Grundlæggende kan man opfatte<br />

dem som de bedste troubadourer, vægtere og<br />

ambassadører, men de kan også blive den mest<br />

effektive guerillabevægelse for projektet, hvis de<br />

oplever at være inkluderet og værdsat.<br />

TIL SIDST STåR KUN ERINDRINGEN TILBAGE<br />

Inddragelse, dialog og kommunikation må være<br />

nøgleord i enhver beskrivelse af samarbejdet<br />

med lokale aktører. Det væsentligste er, at den<br />

lokale dimension indtænkes fra starten, hvad<br />

enten de lokale borgere er engagerede aktører<br />

eller føler sig som gidsler i et byrumsdrama.<br />

Hvordan en sådan inddragelse sker, og hvem<br />

man ønsker at nå, det er projektets ansvar at<br />

definere. Hvilken tilgang, I vælger, afhænger af,<br />

om projektet er sat i værk som led i en mere<br />

overordnet bymæssig problematik eller som et<br />

stedsspecifikt projekt.<br />

60 61

NYE BYRuM<br />

SKABER<br />

FORANDRINg<br />

FOR MENNESKER<br />

Når vi udvikler de nye byrum, som vi<br />

drømmer om, så sætter vi noget i gang.<br />

Vi skaber forandringer for byens borgere<br />

af den kulturelle, sociale og økonomiske<br />

slags. De nye byrum kalder på<br />

tværgående projekter, hvor forskellige<br />

kompetencer arbejder sammen. Det betyder<br />

forandring i samarbejdspræmisser<br />

og- metoder for projektets aktører.<br />

Karen Toftegaard, der var kommunikationsanvarlig<br />

for projektet <strong>LYSLYD</strong>, fortæller<br />

her, hvordan vi alle reagerer forskelligt<br />

på forandringer, og hvorfor især forandringsprocesser<br />

kalder på en bred og<br />

ofte kompleks kommunikationsindsats.<br />

Af Karen Toftegaard, cand.mag., kulturformidler<br />

og kulturel iværksætter<br />

“Hvis du vil bygge et skib,<br />

så lad være med at<br />

indkalde mændene for<br />

at samle træ, uddelegere<br />

arbejdet og give ordrer.<br />

Lær dem i stedet at<br />

længes efter det store<br />

og endeløse hav.”<br />

Antoine de Saint-Exupery<br />

KOMMUNIKATION OG LæRING<br />

Arbejdet med de nye byrum indeholder en række<br />

læringsprocesser. Det giver god mening at kombinere<br />

kommunikation med læring og gøre både<br />

den interne og eksterne kommunikationsindsats<br />

til en vejviser, guide og læremester. Kommunikationens<br />

primære mål er at vise muligheder og gøre<br />

folk trygge ved at handle anderledes i nye byrum<br />

og med nye arbejdsformer. Akkurat ligesom når<br />

man går til fysioterapeuten og får vist nogle mere<br />

hensigtsmæssige stillinger for ens krop. Et projekts<br />

kommunikationsansvarlige kan være én af<br />

et projekts vigtigste forandringsagenter, fordi de<br />

kan være med til at skabe konsensus om den forandring,<br />

der sker i både udviklingen af byrum og<br />

nye arbejdsmetoder. Kommunikationen skal altså<br />

styrke forandringsprocesserne i organisationen<br />

og for det konkrete byrums brugere.<br />

(FOR)BRUGERINDSIGT<br />

Kommunikation begynder altid med en (for)brugerindsigt.<br />

Hvad er brugernes behov, og hvordan<br />

ser deres situation ud? Hvis borgerne ikke<br />

forstår, hvorfor byrummet bliver lavet om, så er<br />

der måske heller ikke så stor sandsynlighed for,<br />

at rummet bliver brugt eller værdsat. De forandrede<br />

byrum skal selvfølgelig kunne tale for sig<br />

selv, men ikke alle mennesker er lige indstillede<br />

på at se og aktivt udnytte nye muligheder. Hvis<br />

det nye byrum f.eks. primært præsenteres som<br />

en del af en kommunal brandingstrategi om at<br />

være innovativ, så bliver det svært for størstedelen<br />

af borgerne at se sig selv i det.<br />

MøDET MELLEM MENNESKER OG KUNSTEN<br />

Mødet mellem mennesker og kunsten er lige<br />

så vigtigt som kunsten. I arbejdet med et stort<br />

komplekst projekt med mange forskellige aktører<br />

handler det i højere grad om at forstå de mennesker,<br />

som man kommunikerer til. Nogle gange<br />

kan bare én times nysgerrigt nærvær i byrummet<br />

med borgerne eller i arbejdsprocessen med projektets<br />

deltagere være mere værd end effektive<br />

kommunikationsredskaber som målgruppe- og<br />

stakeholderanalyser. Nøglen til borgerne og projektets<br />

samarbejdspartnere ligger hos én selv –<br />

ikke i et kommunikationsredskab.<br />

NYE BYRUM –<br />

ANDRE KOMMUNIKATIONSFORMER<br />

Udviklingen af nye byrum kalder på andre måder<br />

at nå folk og kommunikere til dem på. Netop<br />

fordi der er tale om forandringsprocesser, er det<br />

vigtigt at etablere en tillidsfuld og lydhør relation<br />

til borgerne. Samtidens stringente kommunikationsmodeller<br />

og effektive kommunikation via<br />

print og digitale medier gør, at der ofte er meget<br />

stor afstand mellem afsender og modtager. Modtagerens<br />

oplevelse, indlevelse og medlevelse er<br />

trængt i baggrunden. Hvorfor ikke åbne op for<br />

en kommunikation, der taler til alle sanserne og<br />

ikke kun til hjernens sprogcenter. Dermed tager<br />

man borgerne alvorligt og formidler til dem med<br />

fokus på deres egen indlevelse og erkendelse af<br />

budskabet. I bogen Oplevelsesbaseret Kommunikation<br />

opfordres der til en stimulering af alle<br />

sanser i kommunikationen fordi ”intensiteten af<br />

det, vi oplever, er uløseligt forbundet med antallet<br />

af sanser, der stimuleres” 1 .<br />

OpLEVELSESBASERET<br />

KOMMUNIKATION - EVENTS<br />

Oplevelsesbaseret kommunikation bliver oftest<br />

lig med events, fordi events er vejen til pressen<br />

og i det hele taget kan skabe synlighed om<br />

f.eks. et nyt byrum. Det allervigtigste spørgsmål<br />

i denne sammenhæng er dog: Hvad skal der til,<br />

for at borgerne har lyst til og praktisk mulighed<br />

for at deltage? Hvordan ser borgernes hverdag<br />

ud? Hvad drømmer de om? Hvordan kommunikerer<br />

vi til deres sanser? Hvordan kommer de<br />

aktivt i spil? Hvilke af projektets øvrige interessenter<br />

skal eventen henvende sig til? Hvordan<br />

forlænger vi projektets natur ud i eventen, så<br />

eventen får autenticitet frem for karakter af<br />

effektjageri?<br />

SIMULERING AF BYRUMMETS<br />

FORANDRINGSpOTENTIALE<br />

Man kunne overveje simulationer om ændringer<br />

i byrummet og lade borgerne afprøve via avatarer<br />

gennem et virtuelt spil. Her afprøver borgerne<br />

forandringerne om ikke på egen krop så i hvert<br />

fald igennem en egen oplevelse og erfarer med<br />

flere sanser. Den virtuelle spilversion kan også<br />

bruges, når det nye byrum står færdigt. Spilversionen<br />

kan via bluetooth-stander til smartphones/<br />

bærbar computer i byrummet eller via website<br />

synliggøre hvilke muligheder, byrummet indeholder.<br />

Selvfølgelig skal byrummets muligheder<br />

i sig selv være tydelige for folk, men mange har<br />

brug for lidt hjælp til at komme ud af tryghedszonen<br />

og gøre noget nyt.<br />

Måske ville byrummene udvikle sig mere i tråd<br />

med folks visioner og tanker, hvis borgerne fik<br />

mulighed for at erfare mulighedsspektret for nye<br />

byrum, inden de blev skabt. I stedet for at sidde<br />

til borgermøder, hvor arkitekter, ingeniører, bygherrer<br />

og byplanlæggere har et helt andet udgangspunkt<br />

og sprog end borgeren.<br />

Styrken ved denne slags komplekse tværgående<br />

projekter med mange interessenter<br />

(stakeholders) ligger i, at man tilsammen kan<br />

skabe noget, der er langt større end de enkelte<br />

delprojekter. Det er den samlede indsats, som<br />

gør projektet stærkt og unikt. Og det skal komme<br />

til udtryk i kommunikationen af projektet.<br />

ANALYSE AF INTERESSENTER OG<br />

FORANDRING<br />

For at få et overblik over projektets mange aktører<br />

og deres interesser er det essentielt med en<br />

kortlægning og analyse af projektets interessenter<br />

(stakeholders). Det gør det meget nemmere<br />

at manøvrere i feltet af mange forskellige dagsordener.<br />

Hvad er deres succeskriterier, forventninger<br />

og indflydelse på processen? Hvordan inddrager<br />

man dem i projektet? I hvilken grad har de<br />

behov for påvirkning? Hvorfor er de overhovedet<br />

interessenter?<br />

Det er også væsentligt at lave en forandringsanalyse<br />

for netop at kortlægge hvilke holdninger,<br />

der er til forandringen af byrummet. Accepterer<br />

interessenterne forandringens nødvendighed eller<br />

værdi? Og hvilke fremgangsmåder kan man<br />

benytte for at imødekomme henholdsvis accept<br />

og skepsis? Det vigtigste er, at den kommunikationsansvarlige<br />

og projektlederne laver disse analyser<br />

i tæt samarbejde, så analysen får rod i både<br />

praksis og teori.<br />

62 63

INKLUDERING AF<br />

KOMMUNIKATIONSMEDARBEjDERNE –<br />

INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSFLOw<br />

Ofte bliver kommunikationsmedarbejderens<br />

rolle anset for at være en flue på væggen. Men<br />

i denne slags komplekse, tværgående projekter<br />

sidder fluen på en linse, der zoomer ind og ud.<br />

Hele tiden veksler den mellem forskellige optikker,<br />

dagsordener, sprog og arbejdsmetoder.<br />

Fluen bliver lidt rundtosset, hvis den ikke engang<br />

imellem flyver op og sætter sig på en kvist, hvor<br />

den kan se det hele i fugle-, eller nå ja, flueperspektiv.<br />

På denne kvist kan den tage kommunikations-håndværkskassen<br />

frem med målgruppeanalyser,<br />

interessent- og forandringsanalyser.<br />

Der er mange aspekter, som skal i spil.<br />

Når produktioner skabes løbende, og kommunikationen<br />

af projekter sker, før de har taget endelig<br />

form, så er det ekstra vigtigt at informations- og<br />

kommunikationsflowet inkluderer kommunikationsmedarbejderen.<br />

Her er informationsflow lig<br />

med konkrete fakta om datoer, ændringer og beslutninger.<br />

Kommunikationsflow er lig med løbende<br />

dialog om projektets idégrundlag, udvikling og<br />

perspektivering.<br />

Alt for ofte lyder det fra kommunikationsmedarbejderen:<br />

”Vi er altid de sidste, der får noget<br />

at vide, selvom vi skal kommunikere det hele.”<br />

Hvordan sikrer man et flow i informationer og<br />

kommunikation? Det gøres primært ved en inkluderende<br />

holdning til kommunikationsindsatsen.<br />

Kommunikationen er en del af en helhed. Måske<br />

skal kommunikationsmedarbejderen også med i<br />

programlægningen, så kommunikationsperspektiver<br />

tages med. Måske skal kommunikationsmedarbejderne<br />

eller en arbejdsgruppe deltage<br />

i udvalgte styregruppemøder. Hvordan får kommunikationsmedarbejderen<br />

en integreret rolle i<br />

processen? Hvordan kommer kommunikationsmedarbejderen<br />

tæt på informationerne? Kommunikationsmedarbejderne<br />

kan i hvert fald med<br />

fordel bruges som konstruktive aktører i processen,<br />

hvilket samtidigt klæder dem meget bedre<br />

på til kommunikationsindsatsen.<br />

KOMMUNIKATION – DEL AF hELhED<br />

Der skabes et bedre grundlag for synergi<br />

mellem del og helhed – de enkelte kommunale<br />

projekter og det overordnede projekt – hvis delprojekternes<br />

kommunikationsmedarbejdere møder<br />

hinanden. I mødet og erfaringsudvekslingen<br />

får de en forståelse af de andre projekter, som<br />

deres eget projekt er medspiller i. Mødet kan<br />

foregå igennem kommunikationsworkshops,<br />

som det skete i <strong>LYSLYD</strong>. Man kan også overveje<br />

en netværksgruppe for kommunikationsmedarbejderne<br />

på tværs af projekterne. Det<br />

kan knæsætte en forståelse af del-helhedsdimensionen<br />

hos de enkelte projekters kommunikationsmedarbejdere.<br />

Der er basis for<br />

samarbejde om PR-indsats og oplevelsesbaseret<br />

kommunikation, hvilket vil styrke<br />

kommunikationsindsatsen og sikkert også<br />

spare penge. På kommunikationsworkshoppen<br />

vil det styrke forståelsen for projektets<br />

del-helhedskarakter at afklare, i hvor høj grad<br />

man kommunikerer den helhed, projektet<br />

indgår i, når det enkelte projekt formidles og<br />

omvendt. Hvad er fordele og ulemper?<br />

I <strong>LYSLYD</strong> lå den lokale kommunikationsindsats<br />

hos kommunerne, mens den regionale og nationale<br />

var centraliseret hos projektlederen. Den<br />

regionale og nationale PR-indsats vil i højere<br />

grad kunne løftes af kommunerne selv, hvis der<br />

er et godt samarbejde mellem kommunikationsmedarbejderne.<br />

For at skabe et fælles fodslag<br />

i kommunikationen hos projektets forskellige<br />

kommunikationsmedarbejdere kan det være en<br />

hjælp at supplere kommunikationsworkshoppen<br />

og netværksmøderne med kommunikationspakker<br />

til alle aktører i projektet med clearede udtalelser,<br />

infoark, koordinering af PR-indsats i form<br />

af ansvarsområder samt datoer for udsendelse<br />

af og indhold i pressemeddelelser.<br />

KOMMUNIKATION MED DIMENSIONER<br />

Målgruppeanalyser og kommunikationsstrategier<br />

fastlægger, hvordan projektet skal kommunikeres<br />

og markedsføres til forskellige grupper:<br />

Borgere, samarbejdspartnere, medier, kultur-<br />

og erhvervsliv. Udover disse effektive kommunikationsgreb<br />

vil det ligge i tråd med projektets<br />

karakter at identificere følgende dimensioner<br />

på kommunikationsworkshop eller til netværksmøder:<br />

. .Innovationsdimension<br />

Politisk<br />

.<br />

dimension med muligheder og potentiale<br />

.Kulturformidling/oplevelsesdimension<br />

Erhvervsmæssig dimension (innovation og<br />

. tværgående samarbejde med erhverv)<br />

Den tværgående dimension i snittet og<br />

samarbejdet mellem forskellige felter og<br />

. aktører<br />

Vekslingen<br />

mellem lokal, regional og national<br />

PR<br />

MEDIER<br />

Flere og flere bevæger sig i byrummet i en allestedsnærværende<br />

online-tilstand – via smartphones.<br />

Det må udnyttes i kommunikationen. Via<br />

mobilapplikationer, bluetooth eller noget tredje,<br />

der udveksler indhold gennem smartphones.<br />

Nettet er det digitale offentlige rum og kan ses<br />

som en analogi til byens offentlige rum. Og sådan<br />

kan websitet også opbygges. Ligesom fejlslagne<br />

spøgelsesagtige byrum ligger der også mange<br />

forladte websites online. Hvad skal der til for et<br />

aktivt og levende website? Hvilken slags kommunikation<br />

er der brug for, og giver det god mening<br />

at præsentere den online? Skal der være<br />

mobilsites og mobilapplikationer tilknyttet websitet,<br />

så det bliver lettere at se via smartphones?<br />

Og hvordan inkluderer og involverer vi borgerne?<br />

Hvordan giver vi dem mulighed for feedback og<br />

dialog? Hvordan sikrer vi en lydhørhed over for<br />

deres input – og at disse input kommer? Hvori<br />

består den konkrete forandring for borgeren – i<br />

hverdagen og i mødet? Og hvad har projektets<br />

øvrige interessenter behov for? Hvornår er sitet<br />

oplevelsesorienteret, og hvornår er det orienteret<br />

mod videndeling?<br />

Et socialt medie som Facebook kan sammenlignes<br />

med tidligere byers gadekær. Det er her,<br />

man møder folkeskolekammeraten, selvom<br />

man for længst er flyttet langt væk fra byen –<br />

geografisk og mentalt. Det essentielle ved sociale<br />

medier er netop, at de består af en struktur,<br />

der muliggør sociale møder og relationer. Især<br />

inden for oplevelses- og kulturbranchen bliver<br />

Facebook og sociale medier generelt ofte set<br />

som ‘gratis’ markedsføring, som studentermedhjælpen<br />

kan være ansvarlig for. Men det er en<br />

problematisk tilgang, for dermed går man glip<br />

af pointen med sociale medier. Facebook er en<br />

konsekvens af en indstilling hos (for)brugerne,<br />

der handler om deltagelse, identitetsskabelse<br />

og brugergenereret indhold. Det væsentlige er<br />

ikke, hvorvidt et projekt har en social-medie profil<br />

eller ej. Det er derimod vigtigt, at man har gjort<br />

sig klart, hvordan man i sin kommunikationstone<br />

og -form forholder sig til Web 2.0-paradigmet om<br />

brugerdeltagelse og dialog.<br />

KOMMUNIKATIONEN SOM<br />

FORANDRINGSAGENT<br />

Kommunikationsindsatsen er ikke et appendiks<br />

til et projekt. Kommunikationen er en del af projektets<br />

helhed og har nogle gode redskaber til<br />

at styrke den forandringsproces, som projektet<br />

sætter i gang. Tværgående komplekse projekter<br />

af <strong>LYSLYD</strong>s størrelse skaber forandringer for<br />

mennesker – både dem som udvikler dem og<br />

de mennesker, som skal leve i det forandrede<br />

byrum bagefter. Hvis man tilrettelægger kommunikationen<br />

som forandringsagent, så hjælper<br />

den med at gøre forandringen tryg og bygge bro<br />

mellem de forskellige aktører. For når alt kommer<br />

til alt, så gælder Søren Kierkegaards ord<br />

stadig: ”Alle vil udvikling, ingen vil forandring”.<br />

NOTER<br />

1. “Oplevelsesbaseret Kommunikation”; Jens Ørnbo, Claus<br />

Sneppen og Peter Würtz: JPErhvervsbøger, 2004, s.106<br />

Bogen handler om, hvordan man i et overkommunikeret<br />

samfund kan arbejde med oplevelsesbaseret kommunikation.<br />

64 65

BYRuMSRÅDgIVNINg<br />

I ET HELHEDSORIENTERET<br />

PERSPEKTIV<br />

Arkitektrådgivning dækker over en mangfoldighed af ydelser,<br />

og en af forudsætningerne for et succesfuldt rådgivningsforløb<br />

er viljen til at tænke helhedsorienteret.<br />

JuuL | FROST Arkitekter har som partner i <strong>LYSLYD</strong>-projektet<br />

været rådgivere for fire københavnske omegnskommuner. Her<br />

beskriver partner og projektansvarlig Helle Juul de konkrete<br />

projekter, tegnestuens planlægningsredskab, værdibaseret<br />

potentialeplanlægning og behovet for nytænkning i kommunernes<br />

fremtidige udviklingsarbejde med det offentlige rum.<br />

Af Helle Juul, arkitekt maa, ph.d., medejer JUUL | FROST Arkitekter<br />

JUUL | FROST Arkitekters arkitektrådgivning i Herlev, Frederiksberg, Albertslund<br />

og Gilleleje har alle været spændende – og ikke mindst forskellige –<br />

opgaver. Rådgivningsarbejdet med fire umiddelbart forskellige bystrategier,<br />

lokaliseret i fire københavnske omegnskommuner, har konkretiseret arkitektrådgivningens<br />

mange udtryksformer og sat fokus på, hvordan der kan<br />

skabes intern synergi mellem de kommunale forvaltninger. Efterhånden som<br />

de enkelte projekter blev udfoldet, er arkitekturrådgivningens mangfoldighed<br />

og kompleksitet løbende blevet udfordret. Resultatet af rådgivningsforløbene<br />

blev en igangsættelse af en række spændende processer, der både har inspireret<br />

kommunerne til at søge nye veje i forbindelse med optimering og<br />

udvikling af deres byrum, og som samtidig har ansporet kommunerne til at<br />

arbejde på tværs af de eksisterende organisatoriske enheder.<br />

Arkitektrådgivning er i høj grad et spørgsmål om at identificere et givent<br />

områdes potentialer: Det handler blandt andet om at foruddiskontere en<br />

fremtid, som ingen kender. Vores rådgivning baserer sig derfor på en åben<br />

tilgang, der er tilpasningsdygtig - og hermed løbende i stand til at indoptage<br />

de sociale, økonomiske og samfundsmæssige forandringer, der finder<br />

sted. Inspirationen til vores åbne tilgang kan hentes i begrebet Futuribles,<br />

der stammer fra den franske bevægelse med samme navn. Futuribler kan<br />

oversættes med mange fremtider. At arbejde med futuribler handler om at<br />

forestille sig mulige perspektiver på en given udvikling. Det gælder om at<br />

fornemme noget i sin vorden – at man øver sig på fremtiden.<br />

ARKITEKTENS NYE ROLLE<br />

De fire rådgivningsforløb har konkretiseret, at arkitektur- og byrumsrådgivning<br />

ikke blot er en ren designopgave. Det handler om at facilitere processer,<br />

interne workshops, seminarer, offentlige dialogmøder og på andre<br />

måder udfordre de tanker og rammer, der præger arbejdet med udviklingen<br />

af det offentlige rum. Rådgivning er et spørgsmål om at udvikle nye og innovative<br />

samarbejdsformer – på et internt såvel som et eksternt niveau.<br />

Internt handler det om at tilskynde de enkelte forvaltninger til at arbejde<br />

på tværs, når det offentlige rum skal udvikles. Eksternt handler det om at<br />

udvikle metoder, så kommunerne aktivt inddrager interessenter i form af<br />

borgere, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og kunstnere. Begge steder<br />

er målsætningen at skabe synergi og sikre ejerskab.<br />

De fire processer illustrerer, hvordan arkitektens rolle inden for de seneste<br />

år har udviklet sig fra rent design til procesfacilitering. Det kræver nye kompetencer<br />

og påvirker hele arkitektbranchens organisering og arbejdsmetoder,<br />

samtidig med at det udvider rammerne for, hvad offentlige myndigheder<br />

og private bygherrer kan bruge arkitektydelser til.<br />

ATTRAKTIVITET SOM MåLSæTNING<br />

Udgangspunktet har været at sikre og udvikle de respektive områders attraktivitet:<br />

Uanset om der er tale om en kulturstrategi, et stiforløb, en bymidte<br />

eller en bydel, er det afgørende, at det givne område er rustet til den<br />

til stadighed mere intensive konkurrence, der dagligt udkæmpes mellem<br />

byer og bydele for at tiltrække borgere, investeringer og virksomheder. Udgangspunktet<br />

er altid stedsspecifikt og kræver en kortlægning af stedets<br />

unikke DNA, en helt elementær forudsætning for at styrke forskellighed og<br />

karakter.<br />

cYKELTURE OG INTERNE SEMINARER<br />

I Albertslund var udfordringen at udarbejde en strategi for revitaliseringen af<br />

Trippendalsstien, der er en centralt placeret cykel- og gangsti, der fungerer<br />

som et transitrum. En art ”ikke-sted” skæmmet af manglende sammenhæng<br />

med omgivelserne. Qua sin afsondrede natur forekommer Trippendalsstien<br />

utryg for en del af borgerne at færdes i. Et field-trip på motoriserede<br />

el-cykler blev en inspirerende del af vores engagement i kommunen,<br />

der resulterede i, at vi udarbejdede et strategisk oplæg for at skabe overblik<br />

og sikkerhed langs forløbet og relatere stien til de attraktioner, som ligger i<br />

stiens umiddelbare nærhed.<br />

66 67

I Herlev Kommune organiserede vi et bylivsseminar og kom med bud på<br />

fremtidig brug af kulturaksen, der er et længere, sammenkædende forløb<br />

gennem byen. Målsætningen for den interne rådgivningsseance var at diskutere,<br />

hvordan man kan fremtidssikre kulturaksen som et attraktivt forløb<br />

gennem byen. Redskabet er en helhedsorienteret beslutningsproces, der<br />

kulturelt, erhvervsmæssigt og socialt sammentænker forskellige behov på<br />

den korte bane, samtidig med at der på længere sigt sikres en robust og tilpasningsdygtig<br />

proces. Seminarets deltagere repræsenterede kommunens<br />

forskellige forvaltninger, og forløbet blev diskuteret ud fra en tværfaglig optik,<br />

der adresserer arkitektoniske såvel som sociale behov. Idet seminaret<br />

inddrog hovedparten af kommunens forvaltninger, blev det startskuddet til<br />

en proces, der potentielt fører til, at fremtidige tiltag for at udvikle og styrke<br />

kulturaksen sker i en løbende dialog på tværs af kommunens enheder.<br />

hVORDAN KAN MAN TæNKE INNOVATIVT?<br />

I alle rådgivningsforløb har vi fokuseret på, hvordan man kan tænke og<br />

agere innovativt? Som en del af løsningen trak vi på det store udviklingsarbejde,<br />

som tegnestuen har gennemført under det Realdania-finansierede<br />

udviklingsprojekt, Byens rum som udviklingsstrategi. Arbejdet er blandt<br />

andet dokumenteret i to bogudgivelser, Byens rum 1 – det fremmede i det<br />

kendte og Byens rum 2 – det kendte i det fremmede.<br />

Men hvad er innovation? En gængs definition er, at det er et skift i tankeprocesser<br />

i forhold til at løse en specifik opgave eller en operationalisering<br />

af nye opdagelser eller opfindelser. I Byens rum 2 præciserer Peter Hanke,<br />

dirigent og stifter af Exart Performances samt medlem af tænketanken for<br />

Byens rum, begrebet på følgende vis. ”Innovation er mere og andet end<br />

at fremstille noget, der aldrig før er set. Innovation handler i høj grad om<br />

at kunne se noget nyt i det kendte.” Netop kortlægning af de fire byrums<br />

potentialer og udviklingsmuligheder med henblik på at udvikle noget nyt ud<br />

fra det kendte har været vores overordnede ambition.<br />

Umiddelbart kan man spørge, hvordan en filmteoretikers tanker om den<br />

filmiske iscenesættelse af off-screen rummet kan udfordre byudviklingen?<br />

Ved at overføre amerikanske Noël Burchs skelnen mellem et on-screen rum<br />

(det billedrammen viser) og et off-screen rum (det der ligger udenfor i de<br />

fire sider, rummet bagved det viste og rummet foran kameraet) til arkitekturens<br />

sfære opstår der en ny forståelse for byrummet som en del af en større<br />

kontekst. Burch analyserer blandt andet, hvordan instruktøren iscenesætter<br />

off-screen via forskellige billed- og lydmæssige referencer. Denne inspiration<br />

har sat nye redskaber på dagsordenen blandt andet i Albertslund og i<br />

Herlev, hvor vi langs Trippendalsstiens og kulturaksens forløb har udarbejdet<br />

forslag til, hvordan omgivelserne kan aktiveres.<br />

HERLEV • Jernbaneovergang: Frame the desire / green pedestrian bridge<br />

68 69

HERLEV HOSPITAL • Før HERLEV MEDbORGERHUS • Før<br />

HERLEV HOSPITAL • Efter<br />

HERLEV MEDbORGERHUS • Efter<br />

70 71

VæRDIGRUNDLAG FOR BISpEENGBUENS FREMTID<br />

På Frederiksberg var udfordringen at kortlægge potentialer og værdier for<br />

en helhedsplan for Bispeengbuen. Området er lokaliseret i krydsfeltet mellem<br />

Frederiksberg og Nørrebro og er blandt andet kendetegnet ved en<br />

broget befolkningssammensætning. Hvor projekterne i Albertslund og<br />

Herlev initialt har fokuseret på kommunens ansatte, var målgruppen for<br />

kick-off workshoppen, vi faciliterede, både de kommunale forvaltninger og<br />

de eksterne interessenter i form af brugere, borgere, beboere og erhvervsaktører.<br />

Forud for workshoppen blev der husstandsomdelt fortrykte postkort,<br />

der opfordrede modtagerne til at reflektere over spørgsmålet ”Hvilken<br />

bydel vil vi have”? Modtagerne kunne enten besvare postkortet eller tage<br />

deres visioner med på workshoppen, hvor de ville blive lagt ud til diskussion.<br />

Alle parter diskuterede hvilke værdier, der skulle danne grundlag for<br />

Bispeengbuens fremtid, og konkret sikrede processen, at deltagere fik ejerskab<br />

til det store og on-going udviklingsprojekt. Aktuelt viderebearbejdes<br />

helhedsplanen som et fundament for et mere åbent inkluderende samarbejde<br />

på tværs af forvaltningerne.<br />

DET OFFENTLIGE RUM SOM MøDESTED<br />

Tilgangen til Bispeengbuen er inspireret af sociologen Richard Sennett. En<br />

af hans kongstanker er, at byens rum skal være mødesteder og dialogplatforme<br />

for de forskellige interesser, synspunkter og livsformer, der udgør<br />

byens sammensatte befolkning – stærkt inspireret af hans læsning af den<br />

levende dialogkultur, der florerede i 1700-tallets kaffehuse i Paris. Netop<br />

ejerskabet, som folk opnår via en tidlig og reel inddragelse i processerne,<br />

skaber potentialer for udviklingen af inkluderende og mangfoldigt sammensatte<br />

byrum, der kan bruges af alle. Sennetts tanke er, at vi gennem mødet<br />

med fremmede mennesker bliver mere tolerante og aktive samfundsborgere.<br />

Sikkert er det, at vi gennem konfrontationen og mødet med det andet<br />

potentielt kan vende angsten for det fremmede til inspirationen fra det<br />

kendte – en udfordring, som alle der arbejder med byplanlægning i stigende<br />

grad er nødsagede til at forholde sig til.<br />

I Gribskov Kommune var udviklingen af Gilleleje midtby på dagsordenen.<br />

Opgaven var relativt kompleks og bestod blandt andet af en revitalisering af<br />

Remisen, en belysningsstrategi og en sammenkædning af havnen og midtbyen.<br />

Konkret bestod vores ydelse i at afholde en intern workshop, der skulle<br />

skabe indblik, udsyn og spore an til refleksioner over, hvordan kommunen<br />

kan sikre, at udviklingen af Gilleleje midtby sker ud fra en samlet strategi.<br />

Workshoppen havde karakter af en videns- og udvekslingsplatform, hvor<br />

forvaltningerne fik diskuteret by-attraktivitet i forhold til Gilleleje i fremtiden<br />

– med andre ord, hvor lidt skal der til for at fastholde de fastboende i respekt<br />

for turismens vigtighed.<br />

FIRE pROjEKTER – éN hELhEDSORIENTERET METODE<br />

For at sikre kommunernes muligheder for at videreføre de fire projekter har<br />

vi anvendt en overordnet drejebog med en klar begyndelse, en midte og en<br />

åben slutning. Fremgangsmåden har været en firetrins raket, der består af:<br />

.Kortlægning af værdier<br />

.Formulering af udviklingsstrategier<br />

.Udvikling af en toolbox<br />

.Præcisering af potentialer og opstilling af mulighedsscenarier<br />

For at sikre at udviklingspotentialerne over tiden bliver indfriet ud fra en<br />

helhedsorienteret tilgang, har vi anvendt værdibaseret potentialeplanlægning<br />

som redskab. Det er et i tegnestuens regi udviklet og fleksibelt planlægningsredskab,<br />

der netop fokuserer på værdier og potentialer som basis<br />

for udviklingen af det offentlige rum. Kernen er en horisontal metode, der<br />

forholder sig til fire niveauer: By, der udgør konteksten for det offentlig rum,<br />

rum, der fysisk afgrænser sig fra andre rum, livsformning, der relaterer sig<br />

til individets handlinger og udfoldelser i sociale grupperinger og krop, der er<br />

vores redskab til at sanse, bevæge os og agere. Ved at applikere de tværgående<br />

niveauer sikrer vi, at der udvikles klare synergieffekter mellem målene<br />

for den overordnede planlægning, de rumlige potentialer og de befolkningsmæssige<br />

behov.<br />

hELhEDSORIENTERING – SAMARBEjDE på TVæRS AF FORVALTNINGER<br />

En af de store udfordringer har været at overføre vores metodiske tilgang<br />

til nye samarbejdsformer internt i kommunerne. En metode har været<br />

at udvikle vidensplatforme, hvor de involverede forvaltninger udveksler<br />

visioner og arbejdsopgaver på tværs. Disse platforme bidrager til at identificere,<br />

hvilke indsatsområder forvaltningerne hver især har ansvaret for: Det,<br />

vidensdelingen på disse platforme bidrager til, er at forene målsætningerne<br />

for de forskellige forvaltninger. Hermed afstedkommer udvikling på det<br />

fysiske plan løsninger, som de andre forvaltninger kan trække på og styrke.<br />

Forvaltningernes fælles indsats sikrer, at byudviklingen med ét samlet greb,<br />

skaber rammerne for den fysiske planlægning, samtidig med at den inddrager<br />

det levede liv og de kulturer og subkulturer, der skaber bylivet. Resultatet<br />

er synergi, hvor et byrumsmæssigt tiltag resulterer i et rigere kulturliv<br />

og tilbud, der giver borgerne nye muligheder for at indtage og – med deres<br />

livsformning – sætte deres præg på deres egen by.<br />

72 73

OMRåDET OMKRING bISPEENGbUEN • Før bISPEENGbUEN • Før<br />

OMRåDET OMKRING bISPEENGbUEN • Efter bISPEENGbUEN • Efter<br />

74 75

IMPROVING THE PROXIMITY<br />

RELATION TO THE wATER<br />

GILLELEJE • Før GILLELEJE • Efter<br />

KILDER<br />

Juul, Helle m.fl.: Byens rum 2 – det kendte i det<br />

fremmede, Arkitekturforlaget B. 2010<br />

Juul, Helle m.fl.: Byens rum 1,5 webudgivelse.<br />

Downloades via www.byensrum.dk. 2009<br />

Juul, Helle m.fl.: Byens rum 1 – det fremmede<br />

i det kendte, Arkitekturforlaget B. 2008<br />

76 77

BYRuMSPROJEKTER<br />

- I SAMTALE MED 6 KuNSTNERE<br />

DEN HOLLANDSKE KUNSTNER,<br />

TAMAR FRANK, TILHøRER EN NY<br />

GENERATION AF UNGE KUNSTNERE,<br />

SOM ARbEJDER MED LYS –<br />

båDE TIL AT ISCENESæTTE bYRUM OG<br />

SOM SUPPLEMENT OG<br />

KOMMENTAR TIL ARKITEKTUR OG STEDERS<br />

INFRASTRUKTUR.<br />

TAMAR STUDEREDE<br />

MONUMENTAL DESIGN På<br />

KUNSTAKADEMIET I MAASTRICHT<br />

OG HAR SIDEN DA UDVIKLET SIT<br />

ARbEJDSOMRåDE TIL båDE AT<br />

OMFATTE DAGSLYS OG KUNSTLYS,<br />

SæRLIGT LED LYS.<br />

I ALbERTSLUND bLEV<br />

TAMAR FRANK VALGT TIL AT<br />

UDARbEJDE bYRUMSPROJEKTER<br />

båDE I AUGUST 2009 OG<br />

FEbRUAR 2010 SOM LED I<br />

KOMMUNENS IGANGVæRENDE STRATEGI<br />

OM EN NY OG MERE<br />

ENERGIEFFEKTIV bELYSNING I<br />

DET OFFENTLIGE RUM.<br />

Du har været med i <strong>LYSLYD</strong> projektet helt fra starten,<br />

hvor den første gruppe af kunstnere blev introduceret<br />

for de deltagende kommuner og de udvalgte byrum.<br />

Kan du motivere dit valg af det specifikke byrum som<br />

katalysator for dine projekter?<br />

De byrum, jeg valgte, havde alle det til fælles,<br />

at de er transitsteder, som normalt ikke har<br />

andre funktioner end at komme fra et sted til et<br />

andet. Jeg ville gerne fokusere på disse ellers<br />

glemte steder. Jeg udsøgte specifikke steder<br />

med visuelle muligheder for at tilkoble særlige<br />

elementer, der gav stedet en ny identitet. De udvalgte<br />

punkter markerer en indgang fra et sted til<br />

et andet, som med installationen Bridge Crossing<br />

(red. installation del af Refleksioner), der forbinder<br />

parkeringspladsen med centret, og installationen<br />

Upsidedown, hvor tunnellen fungerer som indgang<br />

til teatret, søen og rådhuset. Et andet aspekt,<br />

jeg forsøgte at drage opmærksomheden henimod,<br />

var den særlige infrastruktur, hvor biler er adskilt fra<br />

gående og cyklister, så der er to fysiske niveauer i<br />

byen. Installationerne Above and Below og Light<br />

Path Crossing er eksempler på, hvordan de to niveauer<br />

gennemskærer hinanden. På en måde har<br />

jeg forsøgt at skabe opmærksomhed om stedets<br />

unikke og særlige karakter.<br />

Kan du beskrive din oplevelse med at indgå i et<br />

komplekst samarbejde som <strong>LYSLYD</strong> med mange projektejere<br />

og dagsordener?<br />

Situationen var så absolut kompleks, da ikke<br />

mindre end tre forskellige forvaltninger i samme<br />

kommune var med til at udvikle projektet. Dette<br />

medførte, at det til tider var svært at kommunikere<br />

internt. Vi var enige om konceptet med<br />

at respondere på den særlige infrastruktur. De<br />

specifikke steder blev valgt og besluttet i fællesskab.<br />

Når det er sagt, så var der nogle gange en<br />

tendens til, at visse problemstillinger lå ud over,<br />

hvad man kan forvente af et kunstværk. Kunst i<br />

sig selv kan ikke løse sociale og strukturelle problemer.<br />

Hvis en sti eller tunnel er utryg at færdes<br />

i, kan lysinstallationen selvfølgelig bidrage til et<br />

mere positivt miljø, men dens primære opgave<br />

er ikke at komme med løsninger på offentlig belysning.<br />

Men jeg kan godt forstå, at de forskellige<br />

forvaltninger ser tingene fra hver deres perspektiv.<br />

Føler du, at det er muligt at opretholde din kunstneriske<br />

integritet i denne type af samarbejde mellem kommuner<br />

og kunstnere?<br />

Det er absolut muligt. Jeg har samarbejdet med<br />

mange kommuner, og det er altid en udfordring.<br />

Det er ikke nødvendigvis et tab at skulle justere<br />

et design, hvis det er nødvendigt. Bare det er i<br />

tråd med den oprindelige ide.<br />

Hvad er de positive og negative sider af denne type<br />

af samarbejder? Tror du, at det i længden er med til at<br />

begunstige udviklingen af offentlige rum?<br />

Det positive er, at jeg altid lærer noget nyt i nye<br />

situationer. Det er interessant at finde ud af, hvad<br />

der ligger til grund for planlægning af offentlige<br />

rum, og hvordan stederne håndterer sine egne<br />

udfordringer. Det frustrerende ved at samarbejde<br />

med kommuner kan være, at det til tider er svært<br />

at få tingene til at ske. Det bureaukratiske system<br />

bliver meget tydeligt, når man forsøger at kommunikere<br />

med flere forvaltninger, og som sådan<br />

kan det være med til at forsinke arbejdsflowet.<br />

I værste fald kan ideer, som i første omgang blev<br />

modtaget med stor entusiasme, strande mellem<br />

papirarbejde og arkivskabe. Det hjælper meget<br />

at have en kontaktperson i kommunen, som har<br />

ansvaret for kontakten mellem kunstneren og<br />

kommunen. Jeg synes samtidig, det er vigtigt,<br />

78 79

at kommuner bliver ved med at samarbejde med<br />

kunstnere. Der er meget at vinde gennem udveksling<br />

af ideer. Jeg mener klart, at det kan begunstige<br />

udviklingen af offentlige rum. Kunstnere<br />

ser tingene fra et andet perspektiv, og det kan<br />

åbne op for nye muligheder, som ellers ikke ville<br />

blive overvejet. Ukonventionelle idéer kan vise sig<br />

at være meget effektive.<br />

Kan du ud fra et kunstnerisk perspektiv give nogle bud<br />

på, hvordan man kan styrke samarbejdet mellem kunstnere<br />

og kommuner i fremtidige byudviklingsprojekter?<br />

Jeg mener, der er forskellige muligheder for at<br />

styrke samarbejdet. En mulighed kunne være<br />

at etablere en dialog mellem byplanlæggere og<br />

kunstnere for at give plads og rum til nye koncepter<br />

og idéer. Hvis kunstnerne involveres på<br />

et tidligt stadium i byudviklingsprojekter, slipper<br />

man for mange uventede produktionsproblemer.<br />

En anden er at give plads til små midlertidige tiltag<br />

og projekter for at se på, hvordan kunstinterventioner<br />

påvirker og har indflydelse på byrummet<br />

og omgivelserne. Et tredje bud er at involvere<br />

borgerne i byudviklingen. At dele informationer<br />

bidrager til indsigt og forståelse for det fysiske<br />

og mentale rum. Men det vigtigste er, at der er<br />

en god kommunikation mellem kunstnerne og<br />

kommunerne for at skabe klarhed og perspektiv.<br />

Føler du, dit projekt kom i mål?<br />

Selvom jeg til tider stod over for mange praktiske<br />

problemer, og på trods af at selve installationerne<br />

ikke var så perfekte, som jeg ønskede,<br />

de skulle blive, er jeg stadig tilfreds med resultatet.<br />

Samlet set præsenterede installationerne<br />

en vision om, hvordan lys kan være med til at<br />

påvirke stedets identitet, og hvordan en sådan<br />

installation kan påvirke brugerne. Der var meget<br />

respons fra de lokale, og denne involvering og interesse<br />

for midlertidige forandringer har boostet<br />

nyt liv i området. Jeg formåede at etablere de<br />

forskellige værker, som jeg havde udtænkt dem.<br />

Til trods for at der var tale om midlertidige installationer,<br />

er der en installation, som står der<br />

endnu, nemlig Upsidedown bag Rådhuset. Og<br />

det er jeg glad for.<br />

80 REFLEKSIONER • Tamar Frank. LED flexlines på tunnelvæg og loft, Albertslund, august 2009<br />

81

LIGHT PATH CROSSING • Tamar Frank. LED flexlines langs stien Skolegangen og lysprojektion<br />

82 på tunnelfacade, Albertslund, februar 2010<br />

83

84 85

ARKITEKTEN JES VAGNbY<br />

STIFTEDE TEGNESTUEN JES<br />

VAGNbY ARKITEKTUR & IDENTITET<br />

I 1994 OG HAR SIDEN DA<br />

SPECIALISERET SIG INDEN FOR<br />

MIDLERTIDIG ARKITEKTUR<br />

OG bORGER-INDDRAGENDE<br />

PROCESSER.<br />

I PERIODEN 1999-2009 VAR<br />

JES TILKNYTTET ROSKILDE<br />

FESTIVAL SOM STADSARKITEKT,<br />

HVOR HAN VAR ANSVARLIG FOR<br />

DEN FYSISKE OG IDENTITETS-<br />

MæSSIGE UDVIKLING AF<br />

FESTIVALEN.<br />

I FORbINDELSE MED<br />

bYRUMSPROJEKTERNE I<br />

FEbRUAR 2010 UDARbEJDEDE<br />

JES SEJLKONSTRUKTIONEN<br />

wINDSAILS SOM EN HYLDEST<br />

TIL VINDENS KRAFT I øRESTAD.<br />

UNGE STUDERENDE DELTOG<br />

I EN wORKSHOP OG UDARbEJ DEDE<br />

LYSKONCEPTET TIL<br />

KONSTRUKTIONEN.<br />

Du har været med fra starten af <strong>LYSLYD</strong> projektet –<br />

helt tilbage i 2008, hvor de første kunstnere blev præsenteret<br />

for de udvalgte byrum. Kan du motivere dit<br />

valg af byrum (arkitektur, miljø mm.) som udgangspunkt<br />

for dit projekt?<br />

Ørestad er på én gang en meget fascinerende<br />

ny bydel med et futuristisk udtryk med højbane<br />

og førerløse tog, vandkanaler, stram byplan og<br />

moderne bebyggelse, men også en bydel, hvor<br />

fraværet af intimitet, sociale referencer og fællesskab<br />

er udtalt. Begge elementer var afgørende<br />

for valg af lokalitet til Windsails-projektet.<br />

Du arbejder meget med midlertidig arkitektur. Kan<br />

du beskrive dine tanker med Windsails i et meget<br />

moderne og planlagt byrum som Ørestad.<br />

I sit udgangspunkt relaterer Windsails-projektet<br />

sig i sin idé, udtryk, funktion og materialevalg<br />

til bydelens udtryk og områdets vindbelastning<br />

samt ønsket om at etablere en kunstnerisk og<br />

arkitektonisk installation, der på en sjov og involverende<br />

måde (bl.a. via skyggeteatret) animerede<br />

beboerne til at mødes og lege, hvorved nye<br />

beboerrelaterede processer kunne opstå.<br />

Projektet er baseret på Midlertidig Arkitektur.<br />

Ved Midlertidig Arkitektur forstås bl.a. et projekt,<br />

hvor de fysiske elementer, der bygges, primært<br />

har til opgave at være enzymer/igangsættere<br />

som møde- og aktivitetssted for områdets beboere.<br />

Dette for at styrke mødet mellem mennesker<br />

og skabe grobund for en demokratisk udvikling<br />

gennem beboerinvolvering og engagement.<br />

Med andre ord et projekt, der i sin proces skal<br />

demonstrere forandrings- og udviklingsmuligheder,<br />

og hvorfra erfaringer kan indgå i planlægningen<br />

af mere permanente tiltag.<br />

I modsætning til mange af de kunstnere, som har<br />

deltaget i <strong>LYSLYD</strong>, er du som arkitekt vant til at løse<br />

omgaver, som stilles af kunder. Hvordan har det været<br />

at udarbejde og realisere et projekt i en kompleks<br />

kontekst med mange dagsordener, som skulle indfries<br />

(beboere, projektledere, kommunale medarbejdere<br />

m.fl.)?<br />

Der findes rutiner, når en bygning, en bro eller et<br />

byrum skal bygges. Det gør der ikke, når det gælder<br />

et kunstprojekt. Her stilles der hurtigt krav<br />

fra myndigheder og bygherre om opfyldelse af<br />

alle tænkelige sikkerhedskrav, samt at projekter<br />

ikke må være til gene for omgivelserne. Dette<br />

modsvares bare ikke i den tidsramme og økonomi,<br />

der tilbydes.<br />

Hvilke fordele og ulemper er der ved denne type af<br />

samarbejdsprojekter – her tænker jeg på <strong>LYSLYD</strong><br />

projektet, hvor kunstnere og kommuner sammen<br />

definerer projekter i og om byrum?<br />

Når kunstnere, arkitekter og kommuner sammen<br />

definerer et projekt, må man formode,<br />

at der opstår en proces, hvor det kunstneriske<br />

og/eller arkitektoniske er samordnet med en<br />

kommunal helhedstænknings udviklingsstrategi.<br />

Føler du, det er tilfældet med dit projekt i Ørestad?<br />

Jeg mener ikke, jeg har haft et decideret samarbejde<br />

med kommunen. Den har kun virket som<br />

sagsbehandler på traditionel vis. Jeg har haft<br />

et samarbejde med By & Havn, og jeg tror, det<br />

har haft en indflydelse på deres måde at tænke<br />

fremtid.<br />

Kan du uddybe dette, indflydelsen på By og Havns<br />

tanker om fremtid? Drejer de sig om den fysiske planlægning,<br />

aktiviteter eller noget helt andet?<br />

Jeg synes, Ørestad i dag fremstår med nogle<br />

åbenlyse mangler, der kan henføres til planlægningsprocessen,<br />

hvor bygherrer og rådgivere ikke<br />

i høj nok grad har inviteret de fremtidige brugere<br />

med i udviklingsprocessen. Mit indtryk er, at man<br />

først efter masterplanens udarbejdelse begyndte<br />

at afprøve delelementer i forløb, der kunne tilføre<br />

projektet erfaring, kultur og historie gennem involvering.<br />

Det virker, som om de i dag godt kan<br />

se dette problem og vil forsøge at rette op på det<br />

via nogle efterprocesser.<br />

Føler du, at dit projekt kom i mål?<br />

Ja, fordi der kom et midlertidigt arkitektonisk og<br />

kunstnerisk projekt op at stå, som havde den<br />

ønskede kvalitet, styrke og virkning. Jeg synes<br />

også, at det er meget positivt, at installationen<br />

havde fået en så stærk og identitetsskabende<br />

værdi, at man valgte at den skulle blive stående<br />

en længere periode end planlagt. Da <strong>LYSLYD</strong>-<br />

projektperioden udløb, blev lysdelen taget af installationen,<br />

og derved mistede projektet en del af<br />

sin idé – skyggeteatret, der aktiverede beboerne<br />

gennem interaktion og leg. Trods det manglende<br />

lys har installationen dog stadig været et enzym til<br />

mange større og mindre begivenheder og fungeret<br />

som et kraftfuldt og naturligt mødested.<br />

86 87

88 89

90 91

DEN UNGE DANSKE KUNSTNER<br />

ARMSROCK ARbEJDER SPECIFIKT<br />

MED TIDS- OG STEDSSPECIFIKKE<br />

KUNSTVæRKER I DET OFFENTLIGE RUM.<br />

MENNESKER OG øJEbLIKKE<br />

I bYENS RUM PORTRæTTERES<br />

I STORE TEGNINGER, SOM<br />

DEREFTER OPSæTTES På bYENS<br />

ARKITEKTUR.<br />

MED INSTALLATIONEN PASSAGE/<br />

VæRKER PORTRæTTEREDE<br />

ARMSROCK bORGERE I OG<br />

OMKRING bISPEENGbUEN På<br />

FREDERIKSbERG.<br />

VED bRUG AF PANI<br />

LYSPROJEKTORER bLEV<br />

PORTRæTTERNE PROJEKTERET<br />

OP På bYDELENS ARKITEKTUR<br />

SOM ET LED I FREDERIKSbERGS<br />

KOMMUNES KOMMENDE<br />

HELHEDSPLAN FOR OMRåDET.<br />

Din indgang til <strong>LYSLYD</strong> er ret forskellig fra andre LYS-<br />

LYD-kunstnere, som har arbejdet med byrum. Frem for<br />

en åben kuratering, hvor kunstnere har præsenteret<br />

idéer og projekter til urbane rum, er du valgt ud fra din<br />

konkrete praksis i specifikke byrum. Kan du fortælle<br />

lidt om din tilgang til byrummet ved Bispeengbuen og<br />

din motivation for at arbejde netop i dette byrum?<br />

Jeg har igennem en del år arbejdet med kunstneriske<br />

interventioner i det urbane rum. Jeg arbejder<br />

med dette ud fra et ønske om at sætte<br />

et klassisk kunstnerisk håndværk i direkte forbindelse<br />

med min konkrete samtids arkitektur og<br />

omstændigheder.<br />

Arbejdet har karakter af et længere sammenhængende<br />

projekt, som har fundet sted uden for<br />

en kurateret kontekst, hvilket på mange måder<br />

har givet mig en stor frihed til at træffe de valg,<br />

der virkede rigtige i forhold til projektets natur.<br />

Da jeg begyndte at arbejde med lys, opstod muligheden<br />

for, og på nogle måder også nødvendigheden<br />

af, at indgå i kuraterede projekter, som<br />

kunne støtte op om større logistiske udfordringer.<br />

Dog er valget om at indgå i en sådan kurateret<br />

ramme ikke kun forbundet med en praktisk kalkulation<br />

i forhold til at kunne arbejde med større<br />

og mere økonomisk omstændige projektopsætninger.<br />

Det at indgå i et projekt som <strong>LYSLYD</strong> har<br />

også givet mig muligheden for at kommunikere<br />

ud over nogle af de barrierer, som jeg har oplevet<br />

at støde på i mit selvstændige arbejde. Jeg har<br />

– ved at kombinere tegningens klassiske håndværk<br />

med intervention – forsøgt at bringe mine<br />

værker ind i et autonomt rum, hvor jeg kunne<br />

indgå i en nonverbal dialog med byens brugere<br />

gennem dens arkitektur. Mit fokus i forhold til<br />

mit arbejde i byens rum har altid ligget ved det<br />

fragmenterede og oversete. Området omkring<br />

Bispeengbuen fremstod som en glimrende<br />

mulighed for at videreføre dette arbejde i en ny<br />

form.<br />

Min fremgangsmåde i forbindelse med projektet<br />

Passage / Værker var at bruge mine observationer<br />

af menneskers bevægelse igennem byrummet<br />

omkring Bispeengbuen til at udforme stiliserede<br />

erindringsbilleder, der eksisterer i kraft<br />

af projektorernes lys, nattens mørke og byens<br />

arkitektur. Når jeg siger erindringsbilleder, så er<br />

jeg mig meget bevidst, at jeg arbejder ud fra<br />

min subjektive og relativt afgrænsede blikvinkel,<br />

men ved at skabe billeder, der er mere repræsentation<br />

end præsentation og lade disse eksistere<br />

i et rum, som vi alle deler, forsøger jeg at<br />

åbne en kanal mellem den personlige og kollektive<br />

erindring og opfattelse af byen. Ud fra disse<br />

observationer formulerede jeg en række skitser<br />

og herudfra en serie af unikke slides til PANI projektionsteknologi.<br />

Det foregår på den måde, at<br />

jeg har en helt sort dia slide, som er 18X18 cm;<br />

i dennes overflade indgraverer jeg en tegning<br />

med en raderingsnål. Sliden bliver derefter indsat<br />

i en speciel projektor på en sådan måde, at<br />

streger, som er indgraverede i dens overflade,<br />

bliver oversat til linjer lavet af lys.<br />

Når jeg går i dialog med et rum, ligger det mig på<br />

sinde at prøve at undersøge rummets og mine<br />

egne blinde felter og deres relation til hinanden.<br />

Jeg prøver at præsentere det, jeg ser, og gengiver<br />

det i en konkret abstraktion, samtidig med at<br />

jeg stiller spørgsmålet: Hvad er det, jeg ikke ser?<br />

Og hvorfor?<br />

Netop i forhold til Bispeengbuen synes jeg, at<br />

dette spørgsmål bliver interessant, da buen på<br />

mange måde er et blindt felt. Buen er så monumental<br />

en konstruktion i landskabet, så visuelt<br />

og akustisk påtrængende, at områdets brugere<br />

blokerer for den eller direkte frasorterer den og<br />

prøver at passere så hurtigt som muligt forbi.<br />

Det blinde felt er også kendetegnende for arbejdsprocessen,<br />

for den form for projektioner,<br />

jeg benyttede til projektet, for jeg har ikke muligheden<br />

for at se, hvordan de egentlige billeder<br />

ser ud, før de bliver sat i scene i det rum, de bliver<br />

lavet til. Jeg arbejdede med disse minutiøse<br />

tegninger, som i sidste ende kom til at være i<br />

et enormt forstørrelseforhold fra 12 cm til 35<br />

meter.<br />

Den installationsform, som jeg valgte til projektet,<br />

var meget baseret på at skabe et rum inden<br />

i et ”ikke rum”. Eftersom buens arkitektur er så<br />

massiv i sin størrelse og form, syntes det mest<br />

meningsfuldt at skabe et forandret sted i buens<br />

rum, da vi ikke logistisk kunne oplyse alle dens<br />

flader.<br />

Selve buen blev central i projektet, ikke kun som<br />

flade eller lærred til at projektere på, men også<br />

fordi dens konstruktion dominerer hele området<br />

så utroligt meget. Arkitekturen er jo allestedsnærværende<br />

i byen, men lige her er den et godt<br />

(eller mindre heldigt) eksempel på, hvor formende<br />

arkitekturen kan være for et steds identitet.<br />

Den er den store passage, ovenover og nedenunder,<br />

den er et paradoks. På den ene side er<br />

den en sammentrækning i byen, der er så meget<br />

by, at man har set sig nødsaget til at lægge den i<br />

flere lag, og på den anden side står den som en<br />

stor stopklods, en larmende stilhed imellem to<br />

områder, som ellers er i rivende udvikling.<br />

Det er et rum, som på ingen måder opfordrer<br />

til ophold eller interaktion og derfor bliver til et<br />

92 93

94 95

permanent passagerum. Det var de mennesker,<br />

som passerede i de dage, jeg opholdt mig der,<br />

som jeg ville prøve at portrættere i et forsøg på<br />

at skabe en, i det mindste visuel, synergi mellem<br />

området og dets beboere. I den sammenhæng<br />

syntes jeg, det var interessant at se, hvordan<br />

samspillet mellem mediet og arkitekturen,<br />

det skrøbelige lys i spil med, eller måske mod,<br />

den monumentale konstruktion, kom til at stå<br />

som en metafor for forholdet mellem områdets<br />

brugere og byrummets udformning.<br />

Disse billeder af lys eksisterede i forhold til og<br />

i kraft af arkitekturens flader og kom også til at<br />

stå som en repræsentation af det forgængelige,<br />

det, som er i bevægelse, et kontrapunkt til buen<br />

selv, som nok er et middel til bevægelse (for<br />

bilerne i det mindste), men som sagt før også<br />

er en stopklods for så mange andre og mere<br />

abstrakte former for bevægelse. Projektets<br />

centrale spørgsmål blev for mig: Hvordan former<br />

vi, byens beboere og brugere, de byrum,<br />

som vi opholder os i? Hvad er vores konkrete<br />

og overførte muligheder for indvirkning på og<br />

samspil med vores omgivelser? Og omvendt:<br />

Hvordan påvirker byplanlægning og arkitektur<br />

vores tilstedeværelse i byen, vores bevægelsesmønstre,<br />

interaktionsmuligheder og vores<br />

opfattelse af os selv og ”de andre” i samspil<br />

med vores omgivelser?<br />

<strong>LYSLYD</strong> er et komplekst projekt med mange stakeholders.<br />

Føler du, at du har formået at holde din kunstneriske<br />

integritet i denne type af samarbejder, hvor en<br />

angiven dagsorden er defineret på forhånd?<br />

Det mener jeg overordnet, at jeg har kunnet,<br />

fordi jeg var bevidst om den kontekst, jeg gik<br />

ind i og kunne se en mening i at arbejde med<br />

netop dette byområde, selv hvis det ikke skulle<br />

ske i denne kuraterede og kommunale kontekst.<br />

Jeg synes, det er meget vigtigt at gribe ind i og<br />

genoplive ”oversete” områder som det omkring<br />

Bispeengbuen, både i forhold til et midlertidigt<br />

kunstnerisk projekt som <strong>LYSLYD</strong> og i forhold til<br />

den egentlige byplanlægning, og samtidig være<br />

bevidst om, at netop disse ting er en del af en<br />

gentrificeringsproces, som har omkostninger i<br />

forhold til hele bysamfundet som sådan.<br />

Dette er et problematisk punkt for mig, da mange<br />

af de eksistenser og problemstillinger, jeg<br />

prøver at henlede folks opmærksomhed på, er<br />

oversete netop på grund af gentrificeringsmekanismer.<br />

Derved kommer det arbejde, jeg lægger<br />

i det offentlige rum, til at bide sig selv i halen<br />

og får en vis selvmodsigende karakter. Men hvis<br />

jeg ikke troede, at det gav mening at prøve at<br />

italesætte kritiske spørgsmål i en kunstnerisk/<br />

kommunal kontekst som denne, så ville jeg ikke<br />

prøve. Jeg er bevidst om den fare, der for mig<br />

ville ligge i at levere et produkt, der enten blev<br />

brugt til et udelukkende dekorativt formål eller<br />

sågar ét, der er med til at fremmedgøre området<br />

for de mennesker, som bebor det. Jeg tror på,<br />

at et projekt som dette kan bidrage til en positiv<br />

sammenhængskraft i et område, fordi man ved<br />

at bryde områdets rytme og samtidig reflektere<br />

over områdets karakter skaber et reflektionsrum<br />

midt i et ”ikke-sted”. Jeg ligger ikke inde med<br />

svar på et sådant områdes problemstillinger,<br />

men jeg kan prøve at stille spørgsmål til dem, i<br />

håbet om at de kan blive set i et nyt lys.<br />

Projektet var et forsøg på at lave en analyse af og<br />

intervention i et sted, som ikke bliver set, for at<br />

italesætte nogle af de historier, som stedet rummer.<br />

Passage/Værker var et kunstværk tiltænkt<br />

områdets brugere og beboere, men det var vigtigt<br />

for mig også at få byplanlæggerne, arkitekterne,<br />

bureaukraterne og borgmestrene i tale for<br />

at understrege, at når vi planlægger byen, så er<br />

det vigtigt at huske, hvad denne er lavet af, og<br />

det er efter min mening mennesker, os alle sammen,<br />

i sammenhæng.<br />

Hvilke fordele og ulemper er der ved denne type af<br />

samarbejdsprojekter – her tænker jeg på <strong>LYSLYD</strong> projektet,<br />

hvor kunstnere og kommuner sammen definerer<br />

projekter i og om byrum, og hvordan kan de to vidt<br />

forskellige verdener være med til at udvikle og tænke<br />

i nye baner, når det gælder byrum?<br />

Et centralt punkt for mig i arbejdet med byens<br />

fysiske fremtoning er dennes forbindelse til de<br />

mentaliteter og rammer gennem hvilke vi, byens<br />

brugere, evaluerer og fortolker vores kontekst,<br />

og den måde hvorved vi på denne basis justerer<br />

vores deltagelse i denne kontekst. Men for<br />

96 97

98 99

at der kan opstå et incitament for, og i det hele<br />

taget en følelse af nødvendighed af at deltage<br />

i de processer, som et byrum gennemgår, må<br />

disse i mine øjne italesættes i et sprog, som alle<br />

involverede parter kan relatere til. For at kunne<br />

skabe en sammenhængskraft mellem et byrum<br />

og de mennesker, som bruger det, må der først<br />

skabes et mødested mellem de mennesker,<br />

som bruger byrummet og dem, som administrerer<br />

det. Optimalt skulle sammenhængskraften<br />

mellem brugere og byrum gerne være så stor,<br />

at brugerne varetager disse, men for at kunne<br />

indgå i en sådan proces må de nødvendigvis<br />

kunne have indflydelse på de omgivelser, som<br />

de befinder sig i.<br />

Jeg tror, at kunstneriske byrumsprojekter som<br />

<strong>LYSLYD</strong> kan bidrage til etableringen af et sådant<br />

mødested, mellem kommunens beboere og administratorer.<br />

Men det, at en kommune etablerer<br />

et midlertidigt projektrum i et udviklingsområde,<br />

så at sige som et festligt startskud på en fysisk<br />

omstrukturering, er ikke nok. Jeg tror, at byens<br />

karakter af et laboratorium må kunne udvikles til<br />

en positiv styrke her. Kommunerne bliver nødt<br />

til at arbejde med en langsigtet brugerdeltagelse<br />

og etablere projekt- og udviklingsrum, der er kontinuerlige<br />

og inkluderende. Her tror jeg også, at<br />

kunstneriske projekter vil kunne spille en rolle.<br />

Jeg har et tilhørsforhold til området omkring<br />

Bispeengbuen, og dog er det mig utroligt fremmed,<br />

da jeg ikke bor der, men ud fra min erfaring<br />

med at arbejde med byrum, der er mig totalt<br />

ukendte, så kan jeg konkludere, at jeg tror, at<br />

det er hensigtsmæssigt at få lokale kræfter til at<br />

arbejde med lokale spørgsmål. Jeg tror også ,<br />

at det kan være utroligt vigtigt at bringe folk ind<br />

udefra, for at disse kan forsøge at give nye vinkler<br />

på lokale problemstillinger. Jeg tror også, at<br />

det er vigtigt, at kommunerne på denne måde<br />

bliver ved med at søge efter nye indgangsvinkler<br />

til, hvorledes udvikling af byrum kan gribes an.<br />

Føler du, at dit projekt kom i mål, og hvilken indflydelse<br />

tror du, det har på den videre udvikling af området?<br />

Om projektet kom i mål kan jeg ikke sige, det<br />

gjorde det nok inden for de rammer, som var opstillet<br />

for det, men det må være op til områdets<br />

brugere og kommunen, om de mener på længere<br />

sigt at kunne bruge det input, jeg er kommet<br />

med.<br />

100 101

CLAUS HANDbERG CHRISTENSEN<br />

DANSK FORFATTER<br />

OG bILLEDKUNSTNER,<br />

ARbEJDER I KRYDSFELTET<br />

MELLEM ORD OG bILLEDER.<br />

CLAUS HAR UDGIVET FLERE<br />

DIGTSAMLINGER,<br />

DELTAGET I NATIONALE<br />

OG INTERNATIONALE<br />

UDSTILLINGER OG HAR SOM<br />

FREELANCE TILRETTELæGGER<br />

VæRET TILKNYTTET<br />

ULTRALYD P1-DR.<br />

I AUGUST 2009 PRODUCEREDE<br />

CLAUS HANDbERG TO<br />

AUDIOwALKS MED DET<br />

FORMåL AT ETAbLERE EN<br />

FORbINDELSE MELLEM<br />

DE TO VERDENER:<br />

HOSPITALET OG bYEN.<br />

Du har været med fra starten af <strong>LYSLYD</strong> projektet<br />

– helt tilbage i 2008, hvor de første kunstnere blev<br />

præsenteret for de forskellige byrum. Kan du motivere<br />

dit valg af byrum (arkitektur, miljø mm.) som<br />

udgangspunkt for dit projekt?<br />

Vi kørte rundt og så på de forskellige locations,<br />

der var blevet udpeget af kommunernes<br />

repræsentanter. Da vi kørte mod Herlev,<br />

tårnede hospitalet sig op i horisonten, og jeg<br />

kom i tanke om de forskellige historier, der<br />

knyttede sig til stedet, bl.a. at det, dengang<br />

det blev bygget, var Danmarks højeste bygning,<br />

men at de øverste etager stod tomme<br />

hen flere år efter etc. Jeg kunne af en eller<br />

anden grund huske småbidder af den ophedede<br />

diskussion fra min barndom, selv<br />

om jeg kommer fra Jylland. Bølgerne spredte<br />

sig helt derover. Jeg opfatter derfor også<br />

Herlev Hospital som inkarnationen af 70’erne.<br />

Velfærdsstaten med store armbevægelser:<br />

Her er en mark, og her er penge og<br />

beton, vi bygger en vugge, der kan bære<br />

folket. Den slags synes jeg jo er vildt, men<br />

også meget smukt. Det er for mig et mytologisk<br />

sted, men jeg havde aldrig været der,<br />

kun kørt forbi på motorvejen. Og så kom jeg<br />

selvfølgelig til at tænke på Gernes, da vi kom<br />

tættere på bygningen. Jeg vidste, at han –<br />

foruden at have udsmykket foyeren – også<br />

havde farvelagt hvert eneste rum i hospitalet.<br />

Det var, hvad jeg havde hørt, men aldrig set. Jeg<br />

har altid godt kunne lide Gernes, hans vision, det<br />

kollektive, hvor alle skal have adgang osv. I hans<br />

tilfælde holder det, fordi jeg synes, at integriteten<br />

i ideologien er ægte, men det fører for vidt<br />

at skrive om her. Da vi så gik ind i foyeren, blev<br />

jeg fuldstændig overvældet af værket. Det lyder<br />

måske patetisk, men jeg følte mig omfavnet af<br />

farverne der; værket stod i mine øjne usvækket<br />

af tiden, og jeg vidste, at jeg skulle lave noget,<br />

om det. Jeg ville lave en slags indføring i Gernes<br />

værk. Det skulle være noget i retning af: Her er<br />

Herlev, og her sker måske ikke meget, men de<br />

har dette sted, dette værk, og det er stort.<br />

Hvordan har det været at udarbejde og realisere et<br />

projekt med mange dagsordener, som skulle indfries<br />

bl.a. af beboere, projektledere, kommunale medarbejdere<br />

mm.<br />

Det var en udfordring, også fordi jeg normalt arbejder<br />

alene, men overordnet synes jeg, det gik<br />

ret godt. Det skyldes i høj grad mit samarbejde<br />

med montage-dokumentaristen Krister Moltzen.<br />

Han har en høj arbejdsmoral, hvilket kom mig<br />

meget til gode, da jeg ikke selv besidder en sådan,<br />

og desuden er han vant til at arbejde sammen<br />

med flere mennesker på forskellige planer<br />

samtidigt. Han har en lige så stor anpart i værket<br />

som jeg; vi brugte hinandens styrker gennem<br />

hele processen. Også vores assistent Helene<br />

Schytter var fantastisk. Hun havde en evne til at<br />

gå ind i folks hjerter og tale med dem i øjenhøjde.<br />

At det var så godt et hold, betød alt. Jeg må<br />

indrømme, at jeg frygtede kommunen, frygtede,<br />

at den ville kræve en masse kompromisser for at<br />

opfylde alle behovene og på den måde trække<br />

tænderne ud af projektet, men det skete faktisk<br />

ikke. Jeg synes egentlig, der var stor tillid til os<br />

og projektet. De skabte en række kontakter, vi<br />

frit kunne bruge, og lod os ellers ret meget i fred<br />

til at pusle rundt i byen med vores mikrofoner.<br />

Der var en enkelt gang under et møde, hvor vi<br />

blev foreslået at lægge ruten ud gennem et røvsygt<br />

industrikvarter for på den måde at kaste lys<br />

over kvarteret, men der stod vi fast på den oprindelige<br />

idé og forklarede, at det kun ville gøre<br />

værket dårligere, og om det virkelig var det, de<br />

ønskede? Det forstod de sådan set godt, og<br />

derefter fik vi ret frie hænder. Desuden arbejdede<br />

vi jo sammen med hospitalet, som er en<br />

kæmpevirksomhed, så vi var dækket ind på det<br />

område så at sige. Det var meget, meget fint at<br />

arbejde sammen med hospitalet. De stod bag<br />

os hele vejen, og vi fik adgang til det, vi skulle<br />

bruge, hospitalsophold, rundvisninger og interviews.<br />

102 103

Hvilke fordele og ulemper er der ved denne type af<br />

samarbejdsprojekter – her tænker jeg på <strong>LYSLYD</strong> projektet,<br />

hvor kunstnere og kommuner sammen definerer<br />

projekter i og om byrum?<br />

Fordelen er hel klart adgangen. Hvis der er hul<br />

igennem til institutionerne, jf. ovenstående, så<br />

kan man nå langt og få noget på benene. Men<br />

det kræver, at institutionerne forstår og respekterer<br />

kunstnerens vision og arbejdsgang. Og vice<br />

versa. Der er en afgrund mellem de to verdener.<br />

Det står klart. Men hvis man anerkender den fra<br />

starten, kan det fungere. Sådan lidt i retning af:<br />

Nå, står du derovre nøgen og fælder et træ for<br />

så derefter at ofre det til guderne ved fuldmåne?<br />

Det er bare helt fint. Sig til, hvis du skal bruge<br />

noget, jeg er på kontoret. Indtil kl. 16.00 - en<br />

hjemmebrygget analogi, som jeg dog håber peger<br />

på gevinsten i at samarbejde, uden at man<br />

nødvendigvis forstår hinanden.<br />

Føler du, at dit projekt kom i mål? Og tror du, denne<br />

type af samarbejde er en frugtbar model for udvikling<br />

af fysiske og identitetsskabende byrum?<br />

Jeg føler i høj grad, at projektet kom i mål, det<br />

syntes hele gruppen i øvrigt. Det er et projekt, vi<br />

er meget stolte af. Jeg taler med både hospitalet<br />

og kommunen fra tid til anden, som fortæller,<br />

at værket stadig bliver brugt derude. Folk kommer<br />

nu og da for at låne mp3-afspillerne og gå<br />

turene.<br />

Jeg tror, det kan være frugtbart, hvis man ellers<br />

kan finde ud af det med de to verdener. Ulempen<br />

kan være, at der går oplevelsesøkonomi i<br />

det. Sådan en har de ovre i den anden kommune,<br />

det bliver kaldt kultur, sådan en skal vi altså<br />

også have, det er vi nødt til, ellers bliver vi usynlige.<br />

Det er selvfølgelig mere nuanceret end det,<br />

men hvis det kommer til at dreje sig om kulturel<br />

kapital som eneste form for berettigelse, så kan<br />

det ifølge mig være lige meget. Det er vigtigt, at<br />

der er en vision til stede, der rækker ud over lidt<br />

lys og gøgl i rundkørslen, fordi den ser lidt kedelig<br />

ud i november måned. Desuden tror jeg, det<br />

er godt at lave projekter, som kan blive stående<br />

i længere tid, fordi det skaber en historie, og<br />

historie er vigtigt. Det er noget, der finder sin vej<br />

ind i mennesker og slår rod.<br />

Jeg kender ikke meget til byen her.<br />

Jeg er ikke herfra, men jeg er<br />

vokset op et sted, der minder<br />

meget om det, så jeg har det alligevel<br />

som om, jeg kender byen.<br />

Men denne by har noget, som jeg<br />

aldrig har set andre steder før.<br />

Det er det, jeg gerne vil vise dig.<br />

Vi skal igennem byen for at komme<br />

derhen.<br />

Begynd at gå ind mod byen. Hvis<br />

du står med ryggen til biblioteket,<br />

så skal du gå til venstre.<br />

Prøv at gå i takt med guiden.<br />

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10<br />

Mens du går, vil du høre stemmer<br />

fra Herlev.<br />

Byen vil tale til dig. Forestil dig,<br />

at alt, hvad der er blevet sagt<br />

gennem årene her i byen, stadig<br />

svæver i luften, og at vi har<br />

fanget noget af det til dig.<br />

Uddrag fra Herlev i farver<br />

104 105

SOFTHOOK DESIGN ER EN LILLE<br />

KREATIV VIRKSOMHED I LONDON<br />

LEDET AF KUNSTNEREN OG<br />

DESIGNEREN CHRISTIAN NOLD.<br />

SOFTHOOK DESIGN ARbEJDER<br />

MED TEKNOLOGI SOM ET SOCIALT<br />

OG KULTURELT VæRKTøJ, bL.A.<br />

I FORbINDELSE MED FøLELSES-<br />

MæSSIGE KORTLæGNINGER<br />

AF bYER, HVOR MENNESKERS<br />

LIVSKVALITET OG DERES FORHOLD<br />

TIL bYEN UNDERSøGES.<br />

I HEDEHUSENE INVITEREDE<br />

SOFTHOOK DESIGN bYENS bORGERE<br />

TIL AT DELTAGE I EN FøLELSES-<br />

OG MILJøMæSSIG KORTLæGNING<br />

AF bYEN. VED bRUG AF DIGITALE<br />

STEMMEbOKSE I bYEN OG SENSORER,<br />

DER MåLTE MæNGDEN AF CO2<br />

OG LYDNIVEAUET, bIDROG<br />

PROJEKTET SENSING THE FUTURE<br />

OF HEDEHUSENE TIL EN DISKUSSION<br />

OM bORGERNES FORHOLD TIL<br />

bYEN OG DERES VISIONER FOR<br />

FREMTIDENS HEDEHUSENE.<br />

Kan du beskrive, hvordan du arbejder med et specifikt<br />

sted og miljø i denne type af projekter, hvor der<br />

allerede er fastsat en specifik dagsorden?<br />

Samtlige kontekster og områder, jeg har arbejdet<br />

med, opererer med flere dagsordener.<br />

Hovedsagen er, at man fra starten sikrer, at der<br />

er synergi mellem de forskellige dagsordener,<br />

inklusiv min egen. Hvad angår Sensing the Future<br />

of Hedehusene syntes jeg, at ideen med at<br />

vi sammen satte os for at undersøge fremtiden<br />

for denne lille by var et godt fælles mål. Generelt<br />

ser jeg mine projekter som skuespillernetværk,<br />

der forsøger at visualisere de forskellige aktører,<br />

der spiller en aktiv rolle.<br />

Kan du beskrive, hvordan det er at arbejde i denne<br />

type af komplekse projekter med mange projektejere<br />

og dagsordener?<br />

Principielt set er det spændende at arbejde i<br />

komplekse projekter, da det fremprovokerer<br />

flere dagsordener. Frustrationer opstår, når folk<br />

ikke er sikre på deres rolle og de forventninger,<br />

som stilles. Det er meget nemt at undervurdere<br />

effekterne af de kulturelle forskelle, selv mellem<br />

umiddelbart lignende kulturer som den britiske<br />

og danske.<br />

Føler du, det er muligt at opretholde din kunstneriske<br />

integritet i denne type af samarbejder mellem kommuner<br />

og kunstnere?<br />

For mig at se er det vigtigere at opretholde en<br />

etisk integritet frem for en kunstnerisk. At være<br />

opmærksom på de rigtige muligheder og begrænsninger<br />

inden for kulturel praksis er nøgleordet<br />

for alle de involverede parter.<br />

Hvad er de positive og negative sider af denne type af<br />

samarbejder? Og tror du, det kan begunstige byplanlægning<br />

i den videre udvikling?<br />

Denne type af projekter kan vise en virkelighed<br />

af nye og udfordrende processer, der finder sted<br />

i mindre samfund – samfund, som ofte er marginaliserede<br />

og forbigået. Projektet kan have en<br />

effekt ved at forbinde og bemyndige lokale be-<br />

boere og organisationer, relationer, som enten<br />

eksisterer forud for projektets start, eller som<br />

opstår som et resultat af projektet. Ved at introducere<br />

ikke mulige situationer fremprovokeres<br />

en diskussion om, hvad der rent faktisk er<br />

muligt.<br />

Softhook Design har tidligere samarbejdet med kommuner.<br />

Har du et bud på, hvordan man kan styrke<br />

samarbejdet mellem kunstnere og kommuner i fremtidige<br />

projekter?<br />

Jeg tror, at både lokalpolitikere og embedsmænd<br />

forventer en form for let tilgængelige spektakulære<br />

projekter, når de samarbejder med kunstnere.<br />

Så de er villige til at bruge de fornødne<br />

økonomiske midler hertil. Det er straks mere<br />

kompliceret, når projektet bygger på lokale gruppers<br />

alternative metoder, kommunikationskanaler<br />

eller platforme. Sådanne projekter bliver<br />

ofte - i højere grad end de produktive eksperimenter<br />

- betragtet som lettere naive og bliver<br />

ofte en udfordring for de politiske institutioner.<br />

En styrkelse af samarbejdet i fremtiden vil kræve<br />

et mere liberalt engagement fra kommunen,<br />

dvs. man tilgodeser de ressourcer, der skal til,<br />

så medarbejderne i kommunen har mulighed<br />

for engagere sig fuldt ud og tage både processen<br />

og resultaterne alvorligt. Samtidig skal der<br />

fra starten være enighed om projektets mål og<br />

om, hvordan resultaterne inkorporeres i kommunens<br />

politiske processer. Endelig er det vigtigt,<br />

at sådanne projekter har en længere løbetid for<br />

at vinde rigtigt fodfæste i et sted, og at der efterfølgende<br />

udarbejdes en evaluering.<br />

Føler du dit projekt kom i mål?<br />

Sensing the Future of Hedehusene var et meget<br />

komplekst og ambitiøst projekt. Jeg tror, det<br />

lykkedes at skabe en syntese mellem data fra<br />

miljømålingerne og folks ønsker og frygt for byens<br />

fremtid. Det lader til, det har haft en effekt<br />

i forhold til at igangsætte en gruppe lokale borgere,<br />

som nu organiserer forskellige aktiviteter,<br />

bl.a. en lokal markedsplads, som var et af de ønsker,<br />

der kom frem under projektet.<br />

106 107

pSYKOSENSOR OG LYDSENSOR<br />

sykosensor<br />

Lydsensor<br />

dehusene er inviteret til at bygge og bruge<br />

rer.<br />

osensoren er en specialdesignet ballon<br />

intern lyskilde og en ”biometrisk” sensor.<br />

ler, hvor meget personen sveder via to små<br />

anchetter”. Ændringer i mængden af en<br />

Alle i Hedehusene er inviteret til at bygge og bruge to sensorer.<br />

Psykosensoren er en specialdesignet ballon med en intern lyskilde og en<br />

”biometrisk” sensor. Den måler, hvor meget personen vejer via to små<br />

“fingermanchetter”. Ændringer i mængden af en persons sved er en måde<br />

at måle personens psykiske tilstand på. Jo mere begejstret eller anspændt<br />

personen er, jo mere sved, og jo mere vil lyset i ballonen blinke.<br />

Lydsensoren er en bærbar sensor, som viser lydniveauet der, hvor personen<br />

er. Små lysdioder lyser op afhængig af lydniveauet.<br />

Begge sensorer kan bruges til at kortlægge Hedehusene. Man går rundt i<br />

byen med en af de to typer sensorer og registrerer enten målinger af lydniveauet<br />

eller den psykiske tilstand.<br />

108 109

SANSEREDSKABER<br />

Sanseredskaber<br />

1<br />

Individuelle psyko<br />

& lydsensorer<br />

Byg dine egne sensorer<br />

som viser din personlige<br />

oplevelse af Hedehusene.<br />

1. INDIVIDUELLE pSYKO- OG LYDSENSORER<br />

BYG DINE EGNE SENSORER, SOM VISER DIN<br />

pERSONLIGE OpLEVELSE AF hEDEhUSENE<br />

2<br />

Stemmeurner 2. Stemmeurner STEMMEURNER OG & MåLING måling & måling AF<br />

FORURENING (LUFT OG LYD)<br />

af forurening<br />

af forurening<br />

(luft<br />

(luft<br />

og<br />

og<br />

lyd)<br />

lyd)<br />

STEM Stem hVER hver DAG på dag ET VIGTIGT på et SpøRGSMåL<br />

vigtigt spørgsmål mens<br />

niveauet af lyd og<br />

3 4<br />

FRA DIN KROp OG pSYKE<br />

TIL hEDEhUSENE SOM EN hELhED<br />

Fra din krop og psyke til<br />

Hedehusene som en helhed<br />

Offentlig 3. OFFENTLIG BALLON info ballon Mødested<br />

4. MøDESTED<br />

OM AFTENEN VIL EN KæMpE BALLON VISE<br />

Om RESULTATET aftenen AF DAGENS vil en STEMNINGER kæmpe I<br />

OM DAGEN VIL DE MERE<br />

på DETALjEREDE stationen DATA VæRE SYNLIGE<br />

hEDEhUSENES MILjøMæSSIGE TILSTAND<br />

ballon vise resultatet af<br />

på STATIONEN<br />

Om dagen vil de mere<br />

dagens afstemninger detaljerede data være<br />

110 111

112 113

DE FRANSKE KUNSTERE<br />

MADELEINE CHICHE OG<br />

bERNARD MISRACHI<br />

DANNEDE KUNSTGRUPPEN<br />

GROUPEDUNES I 1979.<br />

GENNEM DERES MANGEåRIGE VIRKE<br />

HAR DE OPNåET INTERNATIONAL<br />

ANERKENDELSE FOR DERES<br />

MULTIMEDIEINSTALLATIONER<br />

I OFFENTLIGE RUM.<br />

I KøGE, FEbRUAR 2010, ARbEJDEDE<br />

GROUPEDUNES MED bUSHOLDEPLADSEN<br />

I DEN CENTRALE DEL AF bYEN –<br />

EN PLADS, SOM FYSISK OPTAGER<br />

ET STORT AREAL, MEN SOM<br />

UDELUKKENDE FUNGERER SOM<br />

ET MONO-FUNKTIONELT RUM<br />

FOR DE REJSENDE.<br />

MED VIDEO, LYD OG LYS ISCENESATTE<br />

DE PLADSEN MED VISUELLE REFERENCER<br />

TIL DEN NæRLIGGENDE INDUSTRIHAVN<br />

MED INSTALLATIONEN MENS VI VENTER<br />

Kan I fortælle om den proces, der førte til valget af Køge<br />

Stationsplads som centrum for jeres intervention?<br />

Allerførst vil vi gerne sige, at vores deltagelse<br />

siden 2007 i de forskellige seminarer inden for<br />

rammerne af Metropolis har været en fantastisk<br />

kilde til refleksion over brugen af det offentlige<br />

rum og inddragelsen af kunstnere i de forandringer,<br />

som byen i dag undergår. De meget forskelligartede<br />

arbejdsmetoder og projekter i <strong>LYSLYD</strong><br />

viser, hvor vigtigt det er at skelne mellem forskellige<br />

typer af kunstneriske interventioner for at forstå<br />

de forskellige resultater.<br />

Det var på baggrund af disse refleksioner, at vi<br />

gav os i kast med vores <strong>LYSLYD</strong> projekt.<br />

Under vores researcharbejde blev vi ret hurtigt<br />

overbevist om, at det mindre drejede sig om at<br />

anskue stederne ud fra en eventvinkel med fokus<br />

på et spektakulært objekt, men snarere at<br />

undersøge, hvordan vores arbejde som kunstnere<br />

kunne give det offentlige rum en ny kvalitet.<br />

Og til det offentlige rum hører naturligvis også<br />

en offentlig tid.<br />

Generelt bruger vi mere tid på at krydse igennem<br />

de offentlige rum end på at opholde os i dem,<br />

men den tid, vi bruger på at krydse de offentlige<br />

rum, udgør en ’offentlig tid’, som vi – ligesom<br />

rummet – deler med de andre. Er det følgelig<br />

muligt at påvirke brugen af tid i det offentlige<br />

rum, at gå fra det at krydse igennem til det at<br />

opholde sig i rummet, eller i hvert fald skelne<br />

mellem de forskellige måder, man bruger tiden<br />

på i det offentlige rum? Hvordan gå fra ’tvungen<br />

rum og tid’ til ’ønskeligt rum og tid’? Det er med<br />

udgangspunkt i disse overvejelser, at vi forsøger<br />

at skabe en række poetiske situationer, som udløser<br />

en reaktion hos de forbipasserende i deres<br />

sædvanlige færden i byen.<br />

Kan I beskrive den kreative proces, de forskellige<br />

etaper og evt. begrænsninger, og samarbejdet med<br />

projektets aktører?<br />

Valget af Køge relaterer direkte til denne proces.<br />

Allerførst var vi fristet af Køges charmerende<br />

havn, på én gang et industrilandskab i menneskelig<br />

skala og en filmkulisse – magisk sted, når natten<br />

falder på, men overraskende lidt besøgt. Men<br />

vi stoppede også ved busstationen, et stort rum<br />

ved indgangen til byen med en særegen og meget<br />

imposant arkitektur. Et område, der er meget<br />

lidt venligt, ofte øde, kun periodisk travlt, afhængig<br />

af strømmen af passagerer. Men takket være<br />

dets dimensioner lægger man mærke til det.<br />

Selvom vi var tiltrukket af havnen, syntes busstationen<br />

i højere grad at kunne indfri vores ønske<br />

om at indskrive projektet i et rum, der blev<br />

brugt af – og som henvendte sig til – et publikum<br />

af daglige brugere, som vi kunne tilbyde en lidt<br />

forskudt ”rejse på stedet”. Vi syntes samtidig,<br />

at dette valg i højere grad var foreneligt med de<br />

åbne diskussioner under Metropolis-seminarerne.<br />

Tilmed udtrykte vores partnere i Køge deres præference<br />

for dette rum, fordi det geografisk var placeret<br />

tæt på bymidten og blev brugt af mange.<br />

Hvad har I gjort jer af tanker om denne type projekter<br />

set i forhold til den kunstneriske proces og samarbejdet<br />

med forskellige partnere?<br />

Efter valg af sted måtte vi skride til handling. Og<br />

handlingen, når man intervenerer i det offentlige<br />

rum, afhænger af mange faktorer: Af stedet selv<br />

med sine specifikke begrænsninger, tilladelser,<br />

sikkerhed, tekniske og økonomiske evalueringer,<br />

af den tid, der er til rådighed for refleksion og til at<br />

etablere samarbejder på stedet og løse alle mulige<br />

andre problemer... Vi og vores team er vant<br />

til at håndtere sådanne situationer. Lige i dette<br />

tilfælde oplevede vi, at vi fløj igennem etaperne,<br />

som om vi uforvarende var kommet til at trykke<br />

på “frem” på en DVD, med stærke øjeblikke både<br />

af usikkerhed, men også af små mirakler!<br />

Det, der var det helt afgørende, var alle de medvirkendes<br />

indædte vilje til at få projektet til at<br />

lykkes. Vi havde undervejs ændret på projektet<br />

flere gange, i denne evige kommen og gåen<br />

mellem vores ønsker og virkeligheden, uden<br />

dog at gå på kompromis med det, vi mente, var<br />

det essentielle og uomgængelige: At forbedre<br />

lysets kvalitet, at markere stedets omfang og<br />

give det synlighed. Valget af rød, en varm farve,<br />

kom af sig selv og gik igen som elementer i<br />

signalskiltene, der allerede befandt sig på grunden.<br />

Ved at indlejre lys i arkitekturen og ved<br />

at beklæde lofterne med firkanter af plexiglas<br />

blotlagde vi stedet i hele sin længde. På platformenes<br />

tage ophængte vi en række skrå linjer af<br />

neonlys. Man kunne se dem som bølger eller<br />

langt væk fra som synlige abstrakte tegn. Den<br />

anden idé var, at publikum på dette sted skulle<br />

finde de elementer af drømme, som kunne give<br />

ventetiden en anden farve.<br />

114 115

116 117

Mærkeligt nok syntes havnen og havet at være<br />

langt væk fra stationen på trods af deres faktiske<br />

nærhed. Vi havde lyst til at genkalde denne<br />

nærhed ved at inkludere videobilleder af havet<br />

og havnen, som vi holdt så meget af, på stationspladsen.<br />

Den interaktivitet, der var forbundet<br />

med disse videosekvenser, havde som mål<br />

at få tilskuerne til at sætte spørgsmålstegn ved<br />

deres tilstedeværelse, mens selve billederne<br />

henviste til forskellige tidsetaper: Naturens tid,<br />

byens, den enkelte persons tid… I en afgrænset<br />

zone udløser folks kommen og gåen en række<br />

lydsekvenser, som påvirker opfattelsen af stederne.<br />

Vi har bestræbt os på, at stationens brugere<br />

fornemmer en ændring af stedets tilstand<br />

og stemning ved at undgå at lave en pludselig<br />

ændring af det rum, som de bruger dagligt… Et<br />

forslag til at gennemleve ventetiden lidt anderledes<br />

på en blid måde på trods af sne og kulde.<br />

Grundet den korte tid var det vanskeligt for os<br />

at udvikle kontakten til de partnere, vi mødte på<br />

pladsen: Studerende, forretningsfolk etc., som<br />

dog alle var åbne og motiverede.<br />

Hvad mener I, jeres projekt har betydet for stationspladsen?<br />

Denne type projekt er for os et smukt eksempel<br />

på ”tanke i aktion”, for så vidt som at disse projekter<br />

konkret kan udvide, ja endda illustrere, de<br />

tanker, der ligger til grund for <strong>LYSLYD</strong> projektet.<br />

På samme tid blev de synergier, der blev blotlagt,<br />

en del af en kollektiv bevidstgørelse om sådanne<br />

interventioner, der er forbundet med urbane og<br />

adfærdsmæssige mutationer.<br />

Der eksisterer endnu ikke i Frankrig en kultur om<br />

det urbane, arkitekturen, landskabet, selv om<br />

det er blevet tiltagende moderne. Danmark synes<br />

at være længere fremme. Vi tror, at tilstedeværelsen<br />

af denne type erfaringer i det urbane<br />

landskab vil få beboerne til bevidst eller ubevidst<br />

at reflektere over måder at bruge det offentlige<br />

rum på. Og måske kan vi endda sige, at det at<br />

reflektere over brugen af det offentlige rum også<br />

er en måde at spørge om, hvordan vi bruger<br />

demokratiet.<br />

118 119

120 121

LYS Og LYD I<br />

DANMARK –<br />

ET MARKED<br />

I STOR VÆKST<br />

Selv om det treårige projekt <strong>LYSLYD</strong> er afsluttet, lever erfaringerne videre. Journalist<br />

Lone Nyhuus beretter her om de erfaringer, der er blevet gjort hos en række erhvervspartnerskaber,<br />

som <strong>LYSLYD</strong> har dannet ramme om, og redegør mere specifikt<br />

for hvilke skridt, der er blevet taget af det nydannede Innovations netværk for Dansk<br />

Lys.<br />

Af Lone Nyhuus, freelancejournalist og PR-koordinator på erhvervsdelen af projekt <strong>LYSLYD</strong><br />

Sæt fokus på den intelligente efterspørgsel!<br />

Vær sikker på, at der bliver ansat lysdesignere<br />

i kommunerne! Og frem for alt: Sørg for, at der<br />

kommer en uddannelse inden for lysdesign. Det<br />

var nogle af de råd, som kom frem i forbindelse<br />

med den paneldebat, der afsluttede det treårige<br />

projekt <strong>LYSLYD</strong> og samtidig dannede startskuddet<br />

for det nye Innovationsnetværk for Dansk<br />

Lys.<br />

Baggrunden for det nye netværk er den kobling<br />

af kunst og kultur, forskning og erhverv, som har<br />

været en stor del af <strong>LYSLYD</strong>’s agenda – udover<br />

de kunstneriske produkter og oplevelser. En stor<br />

del af de kunstneriske produkter og oplevelser<br />

har reelt ikke kun været kunstneriske oplevelser,<br />

men har ligget i krydsfeltet mellem byrum og udvikling<br />

af kreative erhverv, og er – som en helt<br />

naturlig del af sit DNA – opstået i samarbejde<br />

med erhvervssektorerne.<br />

Det gælder bl.a. videoprojektionen Expanded<br />

Space på Avedøreværket af den tyske kunstnertrio<br />

Mader Stublic Wiermann i samarbejde<br />

med DONG Energy og lydinstallationen En by<br />

af lyd – Roskilde resonerer, som blev afviklet på<br />

Musicongrunden med teknologier stillet til rådighed<br />

af Brüel & Kjær og G.R.A.S. Et tredje projekt<br />

var tolkningen af Kongernes Nordsjælland i<br />

Gribskov Kommune. Her var det anvendelse af<br />

teknologisk avanceret surround sound-udstyr,<br />

som vakte så stor nysgerrighed, at det efterfølgende<br />

samlede mere end 15 virksomheder til<br />

workshop med den amerikanske komponist og<br />

opfinder Charlie Morrow.<br />

Parallelt med de i alt 24 byrumsinstallationer<br />

har <strong>LYSLYD</strong> gennemført en række workshops,<br />

internationale seminarer og udviklingsaktiviteter.<br />

Mere end 600 beslutningstagere fra kommunale<br />

forvaltninger, arkitektfirmaer og lysfirmaer har<br />

deltaget i <strong>LYSLYD</strong>’s seminarer og møder og har<br />

.<br />

på den måde været en del af projektets overordnede<br />

mål: Nemlig at udvikle grundlaget for<br />

fremme af erhvervsmæssige klynger ved:<br />

at kortlægge de erhvervs- og videnmæssige<br />

styrker i regionerne<br />

. .at skabe samarbejde<br />

at<br />

lade kommuner udvikle handleplaner for<br />

anvendelse af lys og lyd<br />

Det var også som en del af videnstrategien, at<br />

rapporten Kortlægningen af lys- og lydsektorerne<br />

tog form. Som et resultat foreligger der nu den<br />

store kortlægning af erhvervspotentialet inden<br />

for de to sektorer Lys og Lyd i Region Hovedstaden<br />

og Region Sjælland.<br />

KORTLæGNINGEN AF<br />

LYS- OG LYDSEKTORERNE<br />

En kortlægning af lys- og lyderhvervene dokumenterede,<br />

at der er tilstrækkelig videnmæssig<br />

og erhvervsmæssig styrke til at fremme klyngeinitiativer<br />

inden for både lys og lyd i Region Sjælland<br />

og Region Hovedstaden.<br />

Når man kortlægger, er det vigtigt at vide, hvilket<br />

materiale man har at gøre godt med – og<br />

hvordan man behandler det. Det første som<br />

kortlæggerne, med Flemming Madsen fra Kultur<br />

& Kommunikation i front, gjorde sig klart var, at<br />

sektorerne ikke fandtes som definerede enheder<br />

eller grupperinger i det eksisterende statistiske<br />

materiale. Derimod indgår sektorerne i en række<br />

tværgående analyser, kortlægninger og modeller,<br />

der belyser den regionale konkurrenceevne,<br />

beskæftigelse, omsætning pr. medarbejder, innovationsgrad,<br />

uddannelsesniveau mm. – såvel<br />

nationalt som regionalt og lokalt.<br />

Inden for undersøgelsens økonomiske rammer<br />

har det ikke været muligt at uddrage og afgrænse<br />

sektorerne af de eksisterende data. Gennem<br />

Danmarks Statistik har der været foretaget et<br />

begrænset antal særkørsler på udvalgte brancher,<br />

ligesom der på uddannelsesområdet har<br />

været anvendt statistisk materiale fra DTU.<br />

I fraværet af tilstrækkeligt afgrænsede kvantitative<br />

data har kortlægningen i al væsentlighed<br />

fokuseret på at identificere potentialet gennem<br />

en markedsbaseret og en viden- og teknologibaseret<br />

model, som giver mulighed for at identificere<br />

det fulde omfang af aktører inden for de to<br />

sektorer. Det er på baggrund af disse modeller,<br />

at Flemming Madsen har identificeret og vurderet<br />

det fulde grundlag for at satse på udvikling af<br />

klyngeinitiativer.<br />

På baggrund af klyngeudviklingsmodellerne er<br />

der identificeret 317 virksomheder, institutioner<br />

og enkeltpersoner med produktion, service og/<br />

eller væsentlige kompetencer inden for lyssektorerne<br />

og 251 inden for lydsektorerne i de to<br />

regioner. For at identificere vigtige og kritiske<br />

faktorer inden for den globale konkurrenceevne<br />

– og mulige samarbejder mellem forskning og<br />

virksomheder – er der som en del af kortlægningen<br />

gennemført 60 interviews blandt udvalgte<br />

aktører, primært virksomheder.<br />

122 123

KLYNGER I REGION HOVEDSTADEN<br />

OG REGION SJæLLAND<br />

Klyngeudviklingsmodel<br />

Forskning, GTS og<br />

uddannelse<br />

Kulturinstitutioner,<br />

kunstnere og events<br />

Videnscentre<br />

og netværk<br />

Udvikle design,<br />

æstetik<br />

og kvalitet<br />

Opfindere og<br />

iværksættere<br />

Udvikle<br />

arbejdsstyrke,<br />

viden og IPR<br />

Kommuner,<br />

region og stat<br />

Udvikle kvalificeret<br />

efterspørgsel,<br />

fysiske rammer og<br />

rammebetingelser<br />

Udvikle<br />

innovation og<br />

entrepreneurship<br />

Små og store<br />

virksomheder i lys-<br />

og energisektorerne<br />

Markedsudvikling<br />

og internationalisering<br />

Subregionale<br />

projekter og<br />

kommunale<br />

samarbejder<br />

Væksthus, Connect,<br />

erhvervssamarbejde<br />

Innovationsmiljøer<br />

og venturefonde<br />

. OM KLYNGER<br />

.<br />

Klynger er specialiseringer med indre sammenhængskraft og internationalt vækstpotentiale.<br />

En klynge er dermed typisk en delmængde af et bredere, mere omfattende erhverv.<br />

.<br />

Klynger drejer sig om relationer mellem private virksomheder, som deler en fælles pulje<br />

af teknologi, markeder og kompetencer. Det er ultimativt de private virksomheder, som er<br />

afgørende for, om der er en klynge, hvem der er med, og hvilke aktiviteter der er.<br />

Klyngepolitik omfatter både erhvervspolitik, regionalpolitik og forsknings- og teknologipolitik og<br />

er således også et greb til at opnå samspil og koordination mellem flere politikområder. Klynge-<br />

.<br />

politik skal ikke ses som et isoleret fænomen. En af styrkerne ved en klyngetilgang er, at den<br />

giver mulighed for mere kvalificeret videngrundlag for den generelle politik på en række af de<br />

traditionelle ressortområder.<br />

Klynger fungerer som bindeled mellem eksisterende netværk og som katalysator for styrkelse<br />

af disse. En klynge er en slags netværk af netværk, har en egen dynamik og grad af fælles selv-<br />

.<br />

forståelse. I praksis kan det være vanskeligt at skelne klynger fra netværk: Klynger starter ofte<br />

ud fra mere begrænsede netværk, som siden udvikler sig til egentlige klynger. Nogle netværk<br />

har karakter af spirende klynger, hvoraf nogle udvikler sig til klynger, andre ikke.<br />

En klynge kan ikke købes eller konstrueres. Men hvis det er relevant, kan der iværksættes et<br />

.<br />

klyngeinitiativ for at understøtte potentialer og rette markedsfejl, som hindrer en ønsket udvikling.<br />

Et klyngeinitiativ kan være en hvilken som helst indsats, som understøtter klyngedannelse.<br />

Der kan eventuelt være tale om etablering af en klyngeorganisation.<br />

Klyngeorganisationer ses i mange former, men er typisk relativt små og med vægten lagt på<br />

at fungere som katalysator for aktiviteter og koordination mellem eksisterende netværk og<br />

aktører.<br />

Kilde: www.reglab.dk<br />

124<br />

Kilde: Kortlægning af Lys- og Lydsektorerne 2010, www.lyslyd.com<br />

125

OM MARKEDET FOR LYS OG LYD<br />

STRUKTURELLE FORSKELLE<br />

Der er store forskelle på de to sektorer, som gør det nødvendigt at<br />

vurdere sektorernes potentiale og behov hver for sig.<br />

PARAMETER LYS LYD<br />

Omsætning (i 1000 kr.) 9.171.055 21.303.757<br />

Beskæftigelse (antal årsværk) 6.354 12.690<br />

Omsætning pr. medarbejder (i 1000 kr.) 1.557 1.588<br />

Global markedsposition Spire Moden<br />

Alle tal er fra 2007 og stammer fra Danmarks Statistik. Vi gør opmærksom på, at tallene<br />

alene omfatter tre branchekoder ud af 50 mulige for hver sektor. Den samlede omsætning,<br />

genereret af lys- og lydteknologier, -produkter og -services, skønnes således at være langt<br />

højere.<br />

SAMARbEJDE FORbEDRER bUNDLINJE OG INNOVATION FOR VIRKSOMHEDER<br />

Forsknings- og Innovationsstyrelsen har udgivet sit Performanceregnskab for<br />

innovationsnetværk 2009. Styrelsen giver støtte til i alt 23 netværk med 3.913 deltagende<br />

virksomheder. Resultaterne viser, at deltagelse er godt for alle parter:<br />

1. VIDENSOPbYGNING OG VIDENSSPREDNING<br />

924 virksomheder deltog i samarbejdsprojekter<br />

139 enheder fra universiteter deltog<br />

Stigning i privat forskning og udvikling: 81 mio. kr.<br />

2. INNOVATION<br />

632 virksomheder fik tilført nye værktøjer til at forbedre innovationen<br />

466 virksomheder udviklede nye idéer<br />

408 virksomheder udviklede nye produkter eller ydelser<br />

3. DIREKTE øKONOMISKE GEVINSTER<br />

Virksomhederne anslog selv et mersalg som følge af deltagelse i samarbejde og netværk på:<br />

1.600.000.000 kr.<br />

Der er lyd – og så er der lys. Hvis man kigger ud<br />

over landskabet, kan man se, at det ikke kun er<br />

slutbogstavet, der adskiller disse to forretningsområder.<br />

De er vidt forskellige.<br />

Lyd er en moden national klynge, der indtager en<br />

stærk position på globalt plan med en stor koncentration<br />

af uddannelser, forskning og udvikling,<br />

virksomheder og arbejdspladser i Region Hovedstaden.<br />

Lyd-klyngen er organiseret i innovationsnetværket<br />

Netværk for Dansk Lydteknologi.<br />

Lys er en noget mindre dansk sektor, men har et<br />

stort udviklingspotentiale. Der er en koncentration<br />

af forskning, design og udvikling samt rådgivning<br />

og videnservice i hovedstadsregionen.<br />

Den rent fysiske produktion befinder sig næsten<br />

udelukkende på Fyn og i Jylland.<br />

For begge områder gælder det, at relaterede<br />

virksomheder og uddannelser er mest koncentreret<br />

i hovedstadsregionen. Når det gælder uddannelse<br />

og forskning er der dog en undtagelse.<br />

Her er Risø DTU og RUC stærkt fremme og er<br />

KULTURPRODUKTION<br />

Producenter<br />

Scenelys<br />

Vej- og pladsbelysning<br />

ligesom Roskilde Festival, Danmarks største kulturbegivenhed<br />

med stor anvendelse af teknologier,<br />

beliggende i Region Sjælland.<br />

Mere end 80 % af de interviewede vurderer,<br />

at markedet inden for begge områder vil være<br />

’stærkt stigende’ eller ’stigende’ i de kommende<br />

fem år, en tendens, der bekræftes af internationale<br />

prognoser og undersøgelser. Mulighederne<br />

for vækst er dog stærkest i lyssektoren, dels fordi<br />

sektoren er mindre, og dels fordi der hersker<br />

en stor innovation på området.<br />

Vækstmulighederne ligger ikke kun i selve sektoren,<br />

men også i de afledte sektorer. Både når<br />

det gælder lys og lyd, er der behov for produktudvikling<br />

inden for kulturområdet. Lys og lyd er<br />

en naturlig del af kulturproduktionens fødekæde.<br />

Hvis væksten inden for lys og lyd fremmes, vil<br />

der naturligt følge en vækst i kulturområdet – og<br />

de relaterede erhverv.<br />

Når det gælder lyd, og ikke mindst lys, står vi<br />

over for et paradigmeskift. EU har vedtaget ud-<br />

Tilbageløb og innovationskraft fra kultursektionerne / Tilfører udtryksmuligheder til kunsten<br />

KULTURPRODUKTION<br />

Scenekunst<br />

Visuel kunst<br />

byrumskunst<br />

LYS LYD<br />

Producenter<br />

Lydudstyr, live<br />

og indspilning<br />

Lyd i byrum / akustisk<br />

Kilde: Performanceregnskab for Innovationsnetværk 2009,<br />

126 Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Se: www.fi.dk<br />

Kilde: Kortlægning af Lys- og Lydsektorerne 2010, www.lyslyd.com<br />

127

fasning af glødelampen inden for en fem års periode.<br />

De udfasede glødepærer skal erstattes af<br />

LED-belysning. På verdensplan forventes markedet<br />

for LED at være nået op på mere end 107<br />

milliarder kroner i 2013. Næsten en fordobling i<br />

forhold til 2009.<br />

Ved udsigten til dette globale teknologiskift kræves<br />

der nye produkter med nye kombinationer<br />

af viden, omfattende design, brugervenlighed,<br />

dynamik og styring samt energieffektivitet.<br />

Det er ikke kun fra politisk hold, at der stilles krav<br />

om højere energieffektivitet for at begrænse<br />

CO2-udledning og afhjælpe mangel på energi.<br />

Kravet kommer også fra forbrugerside.<br />

Samlet set vurderes Danmark at have betydelige<br />

styrker inden for dette område bl.a. gennem de<br />

stærke forskningsplatforme, der ligger i begge<br />

regioner. I Region Hovedstaden på DTU, ITU, KU<br />

og på Kulturministeriets uddannelser. I Region<br />

Sjælland er det på Risø DTU og RUC.<br />

Lyssektoren befinder sig i et window of opportunity<br />

i de kommende år. Markedet for LED forventes<br />

at eksplodere, og Danmark har det potentiale,<br />

der skal til for at øge den danske andel af<br />

denne store kommercielle vækst. Men det skal<br />

understreges, at hvis Danmark ikke stiger på toget<br />

nu, så kører det forbi. ’Vind eller forsvind.’<br />

En stor del af det nye marked ligger i udlandet.<br />

Men der er også nationale markeder, bl.a.<br />

en række erhverv og offentlige områder, public<br />

service medier, offentlige bygninger og rum,<br />

kulturinstitutioner og events, som alle bruger<br />

lys og lyd, og som kan gøre det i endnu større<br />

omgang.<br />

Netop den offentlige efterspørgsel inden for<br />

kommuner, regioner og stat vil have stor betydning<br />

for sektorerne. Det kan være et nyt bibliotek,<br />

der skal bygges, eller en vejbelysning, der<br />

skal skiftes ud. Når det gælder den offentlige<br />

sektors evne til at sætte øgede mål for kvalitet<br />

og gøre det med egne midler som indsats, vil det<br />

få stor betydning for innovation og fornyelse.<br />

Der er derfor mange muligheder for vækst.<br />

Markedet er til stede, og det samme gælder den<br />

viden, der gennem grundforskning kan være<br />

med til at placere Danmark i forreste række.<br />

Inden for begge sektorer savnes der dog flerfaglige<br />

og tværgående tilbud, ligesom vidensdeling<br />

og rådgivning efterlyses af flere iværksættere og<br />

små virksomheder. Og når det gælder uddannelser<br />

inden for lysområdet er der stadig store<br />

mangler. Det gælder både de egentlige teknologiske<br />

uddannelser og uddannelserne inden for<br />

planlægning og design.<br />

Kortlægningen dokumenterer, at der er et stort<br />

og positivt grundlag i form af en vidensmæssig<br />

og erhvervsmæssig styrke for at fremme klyngeinitiativer<br />

inden for både lys og lyd i de to regioner.<br />

For at det kan ske, skal de mange aktører<br />

spille sammen.<br />

Kommunerne kan bidrage ved at stille rammer i<br />

form af byrum, kulturinstitutioner og medarbejdere<br />

til rådighed for projekter samt ved at skabe<br />

en ’klog efterspørgsel’ gennem planlægnings-,<br />

indkøbs- og investeringspolitik, som fremmer innovation<br />

i sektorerne.<br />

Virksomhederne, forskning og uddannelse er<br />

centrale i arbejdet, som bør organiseres med<br />

deltagelse af mange forskellige videns- og produktionsformer:<br />

Kunstnerisk-æstetisk, teknologisk-videnskabelig,<br />

humanistisk, ledelsesmæssig,<br />

planlægningsmæssig viden samt industriel<br />

produktion, videnservice og produktion af unika.<br />

Regionerne, som har stået bag finansieringen af<br />

projektet, kan ved at prioritere udvikling af sektorerne<br />

skabe de nødvendige finansielle rammer<br />

for at udnytte det erhvervsmæssige, innovative<br />

potentiale.<br />

At potentialet til øget samarbejde mellem forskning<br />

og virksomheder er til stede, hersker der<br />

ikke tvivl om.<br />

128 Belysning i Trekroner<br />

129

SAMARBEjDE, SAMARBEjDE OG SAMARBEjDE<br />

Det er og bliver nøgleordet, som dækker anbefalingerne<br />

i rapporten Kortlægning af lys- og lydsektorerne.<br />

Kun gennem samarbejde kan den danske lys- og<br />

lydsektor, forstået som de private virksomheder fra<br />

en række forskellige brancher samt offentlig forsk ning<br />

og uddannelse inden for en række videnområder, få<br />

del i den forventede globale markedsvækst.<br />

Kortlægningens resultater indgik i <strong>LYSLYD</strong> projektets<br />

indsats i de sidste måneder af projekt perioden,<br />

februar - juni 2010, hvor der samtidig blev arbejdet<br />

på at etablere erhvervsmæssige klynger og samarbejder<br />

mellem forskellige aktører inden for området.<br />

EKSEMpLER på SAMARBEjDER<br />

INDEN FOR LYS OG LYD<br />

Der er store muligheder for at udvikle lys- og<br />

lydområdet. Det viser den lange række samarbejder<br />

mellem erhverv, kultur og forskning, der har<br />

taget form inden for projektperioden. Allerede nu<br />

er resultaterne en del af regionens virkelighed.<br />

Producenterne udvikler lys og styring af lys –<br />

og sparer på energien. Danmarks største solcelleproducent,<br />

Gaia Solar, er et eksempel på<br />

en vækstvirksomhed, der blev interesseret i<br />

de parallelle forløb, der kørte gennem projektet<br />

<strong>LYSLYD</strong>. Den er nu en af de 26 virksomheder<br />

og organisationer, som er med i det nydannede<br />

Innovationsnetværk for Dansk Lys.<br />

Gaia Solar har selv spidskompetence inden for<br />

udvikling og produktion af kundespecifikke solcelleløsninger.<br />

For at kunne udnytte deres viden<br />

har de brug for at blive koblet sammen med mennesker<br />

og virksomheder med viden inden for<br />

energistyring, design og lyskilder, f.eks. diodebaserede<br />

lamper, den såkaldte LED-teknologi.<br />

Gennem Innovationsnetværk for Dansk Lys, og<br />

dets iboende muligheder for at stifte bekendt skab<br />

med nye partnere, håber Gaiar Solar yder ligere at<br />

styrke dets forretningsområder og på sigt også<br />

vinde indpas på det europæiske marked.<br />

FRA ROcKKONcERTER TIL GADEBELYSNING<br />

Det er også i forbindelse med den nye bydel,<br />

Trekroner, at arkitekt Bjarne Schläger – med udgangspunkt<br />

i rockkoncerternes DMX lys – har<br />

udviklet et system, der kan styre bydelens knapt<br />

2000 gadelamper. Det bliver et af Europas mest<br />

avancerede lyssystemer. Blandt andet arbejdes<br />

der med muligheden for at give den enkelte<br />

grundejer mulighed for selv at regulere lyset,<br />

ligesom man gennem sensorteknik vil opleve,<br />

at lyset automatisk stiger i styrke, mens man<br />

passerer på udvalgte strækninger. Når man kører<br />

i bil på bydelens nyanlagte veje, vil man på en<br />

prøvestrækning kunne opleve medlys med LED,<br />

dvs. man har lyset med sig i kørselsretningen.<br />

Beregninger viser, at man derved skærer energiforbruget<br />

ned til ca. 25 % af det oprindelige.<br />

KONKURRENCEEVNE & MARKED, CARRIERS & bARRIERS<br />

Resumé fra Kortlægning af lys- og lydsektorerne – en kvalitativ undersøgelse<br />

Danmarks globale position<br />

Offentliges rolle<br />

Markedet<br />

VIDENDELINg Og INNOVATION<br />

Samarbejde med universitet og GTS<br />

Innovation og ophavsret<br />

NYE TEKNOLOgIER Og TRENDS<br />

Globalt trend- og paradigmeskift<br />

LED og organisk LED<br />

Solceller<br />

Øget dynamik og styring<br />

Design, funktionalitet og interaktivitet<br />

Carriers<br />

Design, energi, funktionalitet – evne til at<br />

kombinere teknologier<br />

Begyndende prioritering af kvalitet<br />

Regulering af det globale marked<br />

Udsigt til stærk stigning med mulighed for<br />

vækst gennem innovation<br />

57 % har haft samarbejde<br />

93 % har innovation på dagsordenen<br />

95 % lancerer regelmæssigt nye produkter<br />

Udsigt til globalt teknologiskift pga.<br />

regulering og krav til øget energieffektivitet<br />

Nye lyskilder udvikles og implementeres i armaturer<br />

Sammenhæng til LED pga. lavt energiforbrug<br />

Kobling til dagslys og andre funktioner<br />

Barriers<br />

Små virksomheder<br />

Mangel på uddannelse<br />

For lidt risikovillighed<br />

Stor konkurrence<br />

Kina<br />

Mere avancerede high-end løsninger, som kobler<br />

belysning til andre funktioner og øger design og brugervenlighed<br />

53 % vurderer samarbejdet som<br />

utilstrækkeligt eller helt utilstrækkeligt<br />

Under 50 % har udtaget patenter<br />

Generelt er det vurderingen, at der er et betydeligt gap mellem trendens betydning for fremtidens markedsudvikling og danske<br />

virksomheders og forsknings kompetencer til at imødegå og udnytte udfordringen<br />

Et konkret eksempel på noget af den udvikling,<br />

som Gaia Solar er med til at skabe, er Touché<br />

KUNSTSKATTE I SMUKKERE LYS<br />

Et af de områder, som også får glæde af det nye<br />

uDDANNELSE Og FORSKNINg<br />

Lysuddannelser<br />

Specialiseret uddannelse er ikke-eksisterende på alle niveauer<br />

Vurderes som meget vigtigt i en kommende markedsudvikling<br />

Solcellemast. Den første version, opstillet i Tre- innovationsnetværk, er museumsverdenen. For<br />

kroner Øst, blev udviklet i samarbejde mellem Al- at fremstå i sin fulde pragt og glans har kunst-<br />

Forskning<br />

Vurderes som utilstrækkelig<br />

fred Priess A/S og arkitekt Bjarne Schläger, Light<br />

+ Architecture. Gaia Solar tog bolden op, og et samarbejde<br />

mellem de tre partnere har resulteret i<br />

objekter brug for godt lys, og dette gode lys vækker<br />

også international kommerciel interesse.<br />

Foreslåede tiltag<br />

Skab fler- og tværfaglige uddannelsestilbud og forskningsprojekter, som omfatter<br />

humaniora, det teknisk-videnskabelige område og det kunstnerisk-æstetiske<br />

område<br />

en ny og optimeret solcellemast, der på gader og Det første solide skridt i den retning er allerede<br />

veje kan etablere gadebelys ning uden tilslutning til taget. Med støtte fra ELFORSK har forskere<br />

ØVRIgE FORSLAg<br />

elnettet. Dette medfører betydelige besparelser på fra DTU Fotonik sammen med lysteknikvirk-<br />

nedgravning af kabler. Solcellernes energiproduksomheden Lumodan og Rosenborg Slot udviklet<br />

Samarbejde & netværk<br />

tion lagres i et batteri om dagen og benyttes, via<br />

intelligent styring, til belysning i de mørke perioder.<br />

et LED-baseret belysningssystem til belysning<br />

af guldobjekterne i Skatkammeret på Rosen-<br />

Skab samarbejde på tværs af faglige miljøer (forskning og uddannelse), offentlig, privat og NGO-sektorer<br />

Masten blev lanceret på Light+Building messen i borg Slot. LED-systemet blev implementeret og<br />

Eksportfremme og markedsudvikling<br />

Frankfurt foråret 2010.<br />

demonstreret i en enkelt montre i juni måned 2009<br />

Skab en platform for virksomheder til at vokse på markedet og udnytte den globale vækst<br />

130<br />

Kilde: Kortlægning af Lys- og Lydsektorerne 2010, www.lyslyd.com<br />

131

Rosenborg udstilling<br />

og har siden været i drift. Ikke kun er lyskvaliteten<br />

på højde med glødepærelyset, men den kongeblå<br />

farve på bagvæggen fremtræder også flottere end<br />

med den tidligere glødepærebelysning, siger slottets<br />

chefkonservator Hazze Nystrøm.<br />

Succesen har betydet, at slottet ønsker at have<br />

LED-belysning i alle Skatkammerets montre.<br />

Med en bevilling fra Augustinus Fonden er dette<br />

gjort muligt. Fra december 2010 vil hele Skatkammeret<br />

have installeret det nyudviklede Pinol-<br />

LED system i alle 21 montrer.<br />

LED-systemet har mærket efterspørgsel fra<br />

flere kanter, hvilket har resulteret i, at dette<br />

danskudviklede kvalitets LED-produkt nu gøres<br />

kommercielt tilgængeligt – både nationalt og internationalt<br />

– for andre interesserede.<br />

BRUG DAGSLYSET – IKKE pæREN<br />

En anden af de virksomheder, som er med i<br />

Innovationsnetværk for Dansk Lys, er den danske<br />

ovenlysvirksomhed Velux. Tanken er enkel: Hvis<br />

der er lys nok, er der ingen grund til at tænde lys.<br />

Velux har udviklet værktøjet Velux Visualizer, som<br />

firmaet stiller gratis til rådighed for arkitekter,<br />

ingeniører og planlæggere. Med det i hånden<br />

kan der planlægges lyssætning, så man sparer<br />

på lyset, når der er tilstrækkeligt dagslys.<br />

STORKUNDERNE SLåR SIG SAMMEN<br />

OG SKABER ’DEN KLOGE EFTERSpøRGSEL’<br />

Udover producenter og udviklere er også kunderne<br />

repræsenteret i netværket. En af dem er Albertslund<br />

Kommune. Ifølge Niels Carsten Bluhme, direktør i<br />

Miljø- og Teknikforvaltningen i Albertslund Kommu-<br />

ne, giver deltagelsen i de mange netværk mulighed<br />

for at være med til at skabe en klog efterspørgsel<br />

– en efterspørgsel, som fremmer udviklingen inden<br />

for forskning og produktion og tilfredsstiller kommunens<br />

behov for at få fyldt pladser, veje og bygninger<br />

med energirigtige løsninger.<br />

I sin oprindelige udformning i 1960’erne var Albertslund<br />

Kommune både gennemtegnet og<br />

gennemplanlagt. Allerede dengang var energi-<br />

og miljøtænkning en grundlæggende præmis og<br />

både spildevand, energiforsyning og transport<br />

tænkt ind som en del af de rammer, man tilbød<br />

borgerne. Tankerne var så grundige og velgennemførte,<br />

at de stadig holder.<br />

Men 40 års brug giver også 40 års nedslidning;<br />

Albertslund er præget af denne nedslidning og<br />

står foran et meget stort moderniseringsprojekt.<br />

I dette projekt ligger også et stort ønske, både<br />

fra politisk og administrativt hold, om at sætte<br />

og fastholde klimamål. Bevidstheden om vigtigheden<br />

af et reduceret CO2-udslip er f.eks. et af<br />

grundlagene for den igangværende og kommende<br />

byudvikling, og her er ikke mindst lyset og<br />

forbruget af lys en væsentlig faktor. Albertslund<br />

Kommune har netop iværksat en udskiftning af<br />

byens gamle lamper, der havde et forbrug på<br />

70w. Med de nye lampers forbrug på 7w er der<br />

sparet 90 % på denne konto.<br />

Gennem <strong>LYSLYD</strong>-projektet er Albertslund Kommune<br />

kommet i kontakt med dels en række aktører<br />

inden for energiproduktion og dels andre<br />

kommuner, der ligesom Albertslund Kommune<br />

står foran større investeringer.<br />

132 133

Tilsammen præsenterer kommunerne et stort<br />

behov og et vigtigt marked. Et eksempel er, at<br />

danske kommuner i de kommende år står foran<br />

udskiftning af 600.000 armaturer. Gennem fælles<br />

udbud – som det f.eks. sker sammen med<br />

Egedal og <strong>Københavns</strong> Kommune inden for<br />

gadebelysning – kan de stimulere de danske<br />

producenter til at udvikle nye CO2-bevidste og<br />

energirigtige modeller. Modeller, som også vil<br />

være interessante for det udenlandske marked.<br />

INNOVATIONSNETVæRK FOR DANSK LYS<br />

Med støtte fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen<br />

skal Innovationsnetværk for Dansk Lys<br />

samle den førende forskning, de ledende virksomheder<br />

inden for lys samt en række offentlige<br />

købere.<br />

Lyset har vi hele tiden. Men at der er brug for at<br />

sætte ord på, hvad lys er, og hvordan det virker<br />

i forskellige sammenhænge, kan der ikke være<br />

tvivl om. Slet ikke efter at have oplevet de mange<br />

samtaler og møder, der fandt sted som en del<br />

af matchmaking-seminaret ’Fremtidens Byrum’<br />

24. juni 2010 i Dansehallerne på Carlsberggrunden<br />

i København.<br />

Malmø Kommune, som har en lysdesigner ansat<br />

til at tage sig af byrummenes belysning, fortalte,<br />

hvordan lyssætningen er med til at opfylde kommunens<br />

mål om at være en attraktiv og tryg by. På<br />

samme måde viser erfaringerne fra Helsingør med<br />

belysningen af Axeltorv, at lys ikke kun er lys.<br />

Når der er for meget lys, som man bl.a. ser mange<br />

steder i de sydeuropæiske byrum, mindskes<br />

menneskers velbefindende. Når der er for lidt,<br />

når mørket bliver for nærværende, føler vi os<br />

utrygge. Men det er kun ved at sætte lyset op<br />

mod mørket, at vi kan se lyset. Ifølge lysdesigner<br />

Kai Pippo er det netop det, vi skandinaver er<br />

gode til: At bruge mørket til at fortælle om lyset.<br />

Nordisk lysdesign har et iboende potentiale til at<br />

blive en kulturel eksportvare. Men det vil kun ske,<br />

hvis vi får øget den generelle faglige bevidsthed<br />

om lys. Altså spørgsmålet om, hvordan, og hvor,<br />

vi uddanner fremtidens lysdesignere.<br />

Et andet sted, hvor der ligger store potentialer<br />

og venter på at blive foldet ud, er inden for energibesparelser.<br />

På matchmaking-seminaret kunne<br />

man møde eksempler på fremtidens bæredygtige<br />

armaturer. Blandt andet så man, hvordan man<br />

i lyssektoren ved at kombinere energitilførsel fra<br />

vind og sol kan skabe et rentabelt stand alone<br />

batterisystem. Altså lysstandere, der ikke bruger<br />

udefra kommende energi, men udelukkende<br />

skaber den selv.<br />

Et tredje sted, hvor seminaret fremlagde brugbar<br />

viden, var inden for det sundhedsmæssige. At<br />

dagslys har betydning for vores velbefindende,<br />

kan der ikke være tvivl om. F.eks. ved forskere<br />

nu, at bedre dagslys giver bedre nattesøvn. Derfor<br />

undrer det forskerne, at vi stadig tager så lidt<br />

hensyn til lyset, når vi udformer huse og bygninger.<br />

Et ønske er derfor, at fremtidens bygherrer<br />

også stiller krav om, at lyskompetencerne – helt<br />

fra starten – tages i betragtning ved nybyggerier.<br />

Men al denne viden om lys, det arkitektoniske<br />

og designmæssige, det tekniske og videnskabelige<br />

og det sundhedsfaglige, skal samles og<br />

videreformidles i et forum. Derfra kan der tages<br />

de skridt, der skal til for at bringe Danmark op<br />

blandt de førende lande på området.<br />

Ønsket og visionen om at fremme Danmarks<br />

førerposition blev udviklet på de mange møder<br />

og seminarer i <strong>LYSLYD</strong>-projektet. På den baggrund<br />

besluttede man at indsende en ansøgning<br />

til Forsknings- og Innovationsstyrelsen om et innovationsnetværk<br />

for dansk lys.<br />

I foråret 2010 bevilligede Forsknings- og Innovationsstyrelsen<br />

14 millioner kroner til netværket.<br />

Frem til 2014 skal netværket samle den førende<br />

forskning, de ledende virksomheder inden for lys<br />

samt en række offentlige købere. Sammen kan<br />

de være med til at sikre, at Danmark fastholder<br />

en fremtrædende plads på det nye store marked<br />

for lys og endda øger den globale markedsandel.<br />

Første netværksmøde blev holdt som en del af<br />

Roskilde Festival i 2010, og allerede her blev det<br />

klart, at det at mødes og på den måde få mulighed<br />

for at præsentere idéer for andre af feltets<br />

aktører er yderst gavnligt.<br />

Under ledelse af den nyansatte Lene Hinnerup<br />

Hartmeyer, der kommer med en baggrund som<br />

leder af kontoret for samarbejde mellem forskning<br />

og erhvervsliv på Institut for Arkitektur, Design<br />

og Medieteknologi, Aalborg Universitet, vil<br />

netværket opfylde følgende mål:<br />

. At markedsandelen på det globale marked<br />

. øges for virksomheder, bosiddende i Danmark<br />

At antallet af arbejdspladser i Danmark<br />

. inden for lyssektorerne øges<br />

At<br />

. der udvikles minimum 20 nye produkter<br />

eller ydelser målrettet lysmarkedet<br />

At samarbejdet mellem forskningsinstitu-<br />

. tioner og virksomheder øges<br />

At<br />

der udvikles specialiserede uddannelsestilbud<br />

på flere niveauer inden for lysområdet<br />

Et gennemgående hensyn og en udfordring for<br />

alle aktiviteter er at indbygge dels bæredygtighed<br />

og energieffektivitet og herved understøtte<br />

de politiske mål om besparelser og nedbringelse<br />

af CO2-udslip, og dels erhvervspolitiske satsninger<br />

på at udvikle Cleantech og Greentech sektorerne.<br />

. ovennævnte er følgende:<br />

analysere<br />

Nogle<br />

.<br />

af de strategiske redskaber til at opnå<br />

.<br />

og synliggøre værdiskabelsen for<br />

målgrupperne<br />

.<br />

agere dagsordensættende på tværs af<br />

traditionelle sektorielle opdelinger<br />

.<br />

skabe forenklet indgang til lyssektoren,<br />

.<br />

viden og marked<br />

innovation gennem nytænkende sam-<br />

.<br />

ar bej dsprojekter funderet i virkelige behov<br />

.<br />

matchmaking og facilitatorrolle<br />

skabe mødepladser og fremme videndeling<br />

kommunikere aktivt<br />

løbende evaluering, justering og tilpasning<br />

med udgangspunkt i medlemmer/brugere<br />

134 135

<strong>LYSLYD</strong> –<br />

NEXT STEP I<br />

ØRESTAD<br />

Om By & Havns deltagelse i <strong>LYSLYD</strong> og<br />

selskabets ambition om at videreføre<br />

erfaringerne i de to nye samarbejds-<br />

projekter: Danish Outdoor Lighting Lab<br />

og City of Light.<br />

Af Erik Skibsted Hey, Kultur Planner i By & Havn,<br />

Master i Strategisk Byplanlægning<br />

Den bagvedliggende agenda for By & Havns deltagelse<br />

i <strong>LYSLYD</strong> var projektets iværksættelse af<br />

kreativ intervention i det offentlige rum. En intervention<br />

stimuleret af lysten til at udfordre den<br />

gængse planteori og supplere denne med en<br />

oplevelsesbaseret forståelse af byrumsdesign<br />

skabt i samspillet mellem på den ene side det<br />

kreative vækstlag af både unge og etablerede<br />

kunstnere og på den anden side de kommunale<br />

planlæggere.<br />

I Ørestad resulterede projekt <strong>LYSLYD</strong> i tre byrumsinterventioner.<br />

Den første, installationen<br />

Architects of Air, skabte en lys- og lydkulisse,<br />

som indtog den store Bypark i Ørestad City til<br />

stor fornøjelse for henved 2.500 betalende besøgende.<br />

Den anden intervention var Glowing<br />

Climate-udstillingen, som fandt sted under<br />

FNs Klimatopmøde COP15, kurateret af lys- og<br />

mediekunstgalleriet Illumenarts (der selv er<br />

bosiddende i Ørestad) i samarbejde med Miljøpunkt<br />

Amager. Udstillingen forholdt sig til<br />

klimaudfordringen gennem mere end 10 værker<br />

og 5 performances, hvor lys og lyd intervenerede<br />

og iscenesatte byrummet på en sådan måde,<br />

at de besøgende i Ørestad gennem kunstnernes<br />

fysiske fortolkninger blev konfronteret direkte<br />

med klimaudfordringerne.<br />

Den tredje intervention udsprang af arkitekt Jes<br />

Vagnby, der tog temaet “vinden som udfordring”<br />

op i værket Windsails. Værket er efterfølgende<br />

blevet en naturlig scene for bylivet i Ørestad<br />

og indgår naturligt i diverse arrangementer i Ørestad<br />

Bypark, hvor den som ’skulptur’ beklæder<br />

en foreløbigt ubebygget grund.<br />

En markant erfaring fra de tre byrumsprojekter i<br />

Ørestad knytter sig til kunsten som formidler af<br />

en kompleks samfundsmæssig udfordring, nemlig<br />

energikonsumption. I udstillingen Glowing<br />

Climate blev vi konfronteret med en forbløffelse<br />

over udstillingens bevidste valg om at iscenesætte<br />

klimaudfordringen med lyskunst og i den<br />

forbindelse bruge CO2-belastet energi til at fremme<br />

budskabet. Kritikken skabte en skævvridning<br />

mellem værkernes form og deres udsigelse,<br />

hvilket i dette konkrete tilfælde kan anvendes til<br />

at skabe innovation ved at vi i fremtiden stiller os<br />

selv den udfordring, at hvis kunsten skal være<br />

formidler af budskaber, bør vi overveje, hvorledes<br />

vi driver lysværker i overensstemmelse med<br />

fremtidens bæredygtighedsprincipper.<br />

I kritikken lå der med andre ord kimen til at forholde<br />

sig til energiproduktion, og det forekommer<br />

i den sammenhæng oplagt i højere grad<br />

at skabe synergi mellem energiproduktion og -<br />

konsumption og ad den vej gøre udfordringen<br />

om verdens tilstand nærværende.<br />

Den generelle tilbagemelding fra offentligheden<br />

i de deltagende kommuner har været meget<br />

positiv. Der har været stor nysgerrighed om,<br />

hvordan de gode erfaringer fra projekt <strong>LYSLYD</strong><br />

efterfølgende kan anvendes i udviklingen af de<br />

lokale bymiljøer. Dette har By & Havn sat sig for<br />

at udforske yderligere i de kommende år, særligt<br />

i forhold til <strong>Københavns</strong> nye bydel, Ørestad.<br />

<strong>LYSLYD</strong> tages et skridt videre i en undersøgelse<br />

af, hvorledes en bevidst strategi om at fremme<br />

136 HUNGERDRENGENE • Jens galschiøt & Sevenmeters.net fra glowing Climate, Ørestad, nov./dec. 2009137

kreativ planlægning af byens rum via lys og lyd<br />

kan være med til at øge tilfredsheden med brugernes<br />

oplevelse af byen og derigennem styrke<br />

Ørestads brand.<br />

øRESTAD SOM LYSETS BY<br />

I samarbejde med <strong>Københavns</strong> Universitet<br />

(Søndre Campus) har By & Havn arbejdet med<br />

en vision om at gøre lys til et gennemgående<br />

parameter i udviklingen af Ørestad. Med lys som<br />

bærende element i Ørestads byudvikling er visionen<br />

at skabe innovative byrum, der lever op<br />

til samtidens globale, sociale og miljømæssige<br />

krav og samtidig sætte fokus på ’grønt lys’ og<br />

det kloge energiforbrug. De to parter har således<br />

engageret sig i to erhvervsudviklingsprojekter:<br />

Danish Outdoor Lighting Lab (DOLL) og City of<br />

Light. Ambitionerne er høje i begge projekter og<br />

dækker over to konkrete indsatsområder: Ørestad<br />

kan i 2015 være verdens førende testfacilitet,<br />

når det gælder udvikling af fremtidens energieffektive<br />

udendørs belysning og bydelen kan<br />

være anerkendt lokalt og globalt som Lysets by,<br />

verdens første 1:1 laboratorium for lys.<br />

cITY OF LIGhT<br />

City of Light involverer tre hovedaktører: <strong>Københavns</strong><br />

Universitet (Søndre Campus), By & Havn<br />

og Dansk Center for Lys. <strong>Københavns</strong> Kommune<br />

ønskes ligeledes inddraget i udviklingsarbejdet.<br />

Idéen til projektet er udsprunget af de seneste<br />

års arbejde med lyskunst i Ørestad, som<br />

<strong>LYSLYD</strong> blandt andet foranledigede. Visionen<br />

er, at lys skal være et vartegn for den nye bydel<br />

og vise den nyeste teknologi inden for grøn<br />

energi og byudvikling med lys. Ørestads unikke<br />

karakter, den store skala, den nye internationale<br />

arkitektur og den grønne profil gør bydelen til et<br />

oplagt sted for eksperimenter med nyt lys og<br />

realisering af forskningsprojekter.<br />

City of Light har som mål at sikre anerkendelse<br />

af Ørestad lokalt og globalt som Lysets by,<br />

verdens første og største tværfaglige udendørs<br />

lysgalleri og eksperimentarium. Samtidig er City<br />

of Light et forsøg på at skabe et forbilledligt eksempel<br />

på Danmark som et eksperimenterende,<br />

modigt og miljøbevidst land og frontløber inden<br />

for grøn energi og udvikling af nye byer. City of<br />

Light rummer alle elementer af begrebet lys og<br />

dækker over forskning, kunst og urbane aktiviteter<br />

i form af både midlertidige og permanente<br />

projekter – store som små. Projektet har to<br />

større overordnede milepæle: Etableringen af en<br />

flytbar solcellepark og udviklingen af en International<br />

Lysbiennale.<br />

Den midlertidige solcellepark leverer energi til<br />

lysprojekterne og gør projektet energineutralt.<br />

Parken er en flytbar skulptur-, oplevelses- og læringspark,<br />

der lever op til de krav, som stilles til<br />

et urbant rum. Samtidig bygger parken bro mellem<br />

den vante forestilling om sammenhængen<br />

mellem æstetik og bæredygtighed. Solcelleparken<br />

vil være den første af sin art i verden og vise<br />

en ny og innovativ måde at arbejde kreativt og<br />

æstetisk med solcelleteknologi og kan med sin<br />

egenart være starten på et nyt dansk eksporteventyr.<br />

Den internationalt anerkendte arkitekt Greg Lynn<br />

er engageret til design og udvikling af solcelleparken,<br />

og han vil i løbet at det næste år udvikle<br />

parken i Disney Imagineerings laboratorier i Los<br />

Angeles.<br />

Solcelleparken søger at give Ørestad, København<br />

og Danmark et enestående eksempel på<br />

en ny æstetisk bearbejdning af solcelleteknologi<br />

og præsentere en attraktion i sig selv. Med<br />

solcelleparken iværksættes en formidling af<br />

’Klog energi’, som profilerer det grønne i City of<br />

Light og sætter fokus på, hvordan vi kan bruge<br />

energien med omtanke. Hele City of Light markedsføres<br />

som Wise Energy – made in Orestad<br />

– Denmark!<br />

LOUISIANA PAVILLONEN • Arkitekter 3xN,<br />

på Louisianas udstilling FREMTIDENS ARKITEKTuR,<br />

2009. Pavillonen er et dansk eksempel på integration af<br />

bæredygtighed og æstetik. Oversiden af pavillonen er<br />

belagt med 1 mm tynde bøjelige solceller, der medvirker<br />

til, at skulpturen er selvforsynende med energi til at<br />

drive de integrerede LED-lyskilder.<br />

EMbRYOLOGICAL HOUSE • greg Lynn, 1998<br />

138 139

EVIDSTHED OM EN TEMPERATUR • Birgit Johnsen & Hanne Nielsen<br />

fra gLOWINg CLIMATE, Ørestad, nov./dec. 2009<br />

Den <strong>Internationale</strong> Lysbiennale ønskes udviklet<br />

i samarbejde med <strong>Københavns</strong> Kommune og vil<br />

over en periode på tre måneder med omtanke<br />

for det nordiske lys og den skandinaviske mentalitet<br />

præsentere internationale lysprojekter af<br />

anerkendte danske og udenlandske kunstnere,<br />

planlæggere og designere. Lysbiennalen er den<br />

første af sin art i Skandinavien og udvikles i samarbejde<br />

med aktører fra Ørestad og København,<br />

som vil tælle både gallerier, museer, kunstnere,<br />

kuratorer, byplanlæggere, erhvervsliv etc. Der<br />

trækkes på kunstnernetværk fra bl.a. <strong>LYSLYD</strong><br />

netværket, <strong>LYSLYD</strong>-udstillingen i Ørestad under<br />

COP15, Glowing Climate, samt netværk fra<br />

københavnske gallerier og kunstinstitutioner.<br />

Søndre Campus er indgangen til Ørestad og partner<br />

i City of Light. Søndre Campus har afsat 1 %<br />

af det nye campusområdes byggesum til indkøb<br />

af kunst, og den nye kunststrategi præsenterer et<br />

fokus på lys- og digitalkunst. Visionen er, at campusområdet<br />

skal være et af verdens største og<br />

første udendørs gallerier for ny mediekunst, der<br />

ikke sædvanligvis er plads til på gallerier og museer,<br />

pga. størrelse og skala. I første omgang har<br />

universitetet indkøbt et værk af den amerikanske<br />

lyskunstner Jenny Holzer, der præsenteres, når anden<br />

etape af de nye campusområder er færdig.<br />

øRESTAD: DANISh OUTDOOR LIGhTING LAB<br />

Danish Outdoor Lighting Lab involverer fire hovedaktører,<br />

<strong>Københavns</strong> Universitet (Søndre Campus), By &<br />

Havn, Dansk Center for Lys og DTU Fotonik. Projektets<br />

overordnede ambition er, at Ørestad kan blive en<br />

af verdens førende testfaciliteter, når det gælder udvikling<br />

af fremtidens energieffektive udendørs belysning.<br />

Gennem et tæt samarbejde mellem offentlige<br />

og private byg- og driftsherrer, forsknings- og udviklingsmiljøer<br />

samt producenter af armaturer og<br />

styringsløsninger til belysning skabes et miljø,<br />

som har mulighed for at inddrage den nyeste viden<br />

i udvikling og test af udendørs armaturer i et<br />

realistisk 1:1 outdoor testlab for by- og vejmiljø.<br />

Etablering af et testlaboratorium for belysning<br />

i det offentlige rum med placering i Ørestad<br />

vil kunne sikre danske producenter en enestå-<br />

ende mulighed for at få afprøvet og testet produkter<br />

i nærområdet. Lignende testfaciliteter er<br />

placeret i henholdsvis Lyon, Frankrig (Philips<br />

Olac-center, www.newscenter.philips.com) og<br />

i Eindhoven, Holland (The EMC Centre, www.<br />

apptech.philips.com/emc). Den geografiske placering<br />

i København vil desuden gøre det relevant<br />

for virksomheder i Øresundsregionen, Skandinavien<br />

og Nordtyskland at anvende laboratoriet.<br />

Testlaboratoriet vil derfor kunne medvirke til at<br />

styrke rammebetingelserne for danske og udenlandske<br />

grønne vækstvirksomheder, ligesom det<br />

på bedste vis vil kunne understøtte den erhvervsmæssige<br />

og økonomiske udvikling af såvel Ørestad<br />

som hovedstadsregionen. Missionen er at<br />

give danske virksomheder og dansk forskning<br />

en favorabel position i den globale konkurrence.<br />

wISE ENERGY – MADE IN DENMARK!<br />

Ønsket om at profilere Danmark som et foregangsland<br />

inden for klog energi tager afsæt i den<br />

udfordring, verdens byer står over for med hastigt<br />

voksende befolkninger, byernes vertikale og<br />

horisontale udvikling med et stærkt eskalerende<br />

energiforbrug. Med afsæt i de to erhvervsudviklingsprojekter,<br />

Danish Outdoor Lighting Lab og<br />

City of Light, bidrager By & Havn til at synliggøre<br />

ikke alene Ørestad, men Danmark som et eksperimenterende,<br />

modigt og miljøbevidst land,<br />

der er helt i front i udviklingen og brugen af grøn<br />

energi og nye, kreative bydele. Via udvalgte lysprojekter<br />

og iværksættelsen af en international<br />

lysbiennale skabes og understreges en ny identitet<br />

for den københavnske bydel, som skærper<br />

omverdenens opmærksomhed på innovativ<br />

dansk byudviklings evne til at integrere den nyeste<br />

teknologi inden for grøn energi og lys.<br />

Greg Lynn har en arkitektgrad fra Princeton university og er<br />

kendt som pioner inden for krydsfeltet mellem computerteknologi,<br />

design og arkitektur. Han er fader til og førende eksponent<br />

for den såkaldte Blob-arkitektur, hvor ny teknologi bruges<br />

til at skabe irregulære og biomorfiske former, som integreres i<br />

design og arkitektur.<br />

1994: Lynn stifter greg Lynn FORM<br />

2001: Lynn udnævnes af Time Magazine som en af de 100<br />

mest innovative personer i det 21. århundrede<br />

2005: Lynn udnævnes af Forbes Magazine til en af de<br />

10 mest indflydelsesrige nulevende arkitekter<br />

2009: Lynn vinder den gyldne Løve på Venedigs Arkitekturbiennale<br />

for en serie af designs skabt af sine børns<br />

aflagte plastik legetøj<br />

UDEN TITEL • Thomas Lindvig fra gLOWINg CLIMATE, Ørestad, nov./dec. 2009<br />

140 141

RESuRSEPERSONER I<br />

<strong>LYSLYD</strong> PROJEKTET<br />

142 143

RESuRSEPERSONER<br />

I <strong>LYSLYD</strong> PROJEKTET<br />

Projektpartnere<br />

x) ud for person indikerer, at vedkommende var medlem af <strong>LYSLYD</strong>-styregruppen<br />

ALbERTSLUND KOMMUNE<br />

Anne Dan, Arkitekt, Miljø og Planforvaltningen<br />

Asger Villemoes Nielsen, Kultur- og fritidsdirektør, Kultur- og Fritidsforvaltningen<br />

Bent Randbøll, Arkitekt, Vej og Park<br />

Betina Louise Kimergaard, Kulturkonsulent, Kultur- og Fritidsforvaltningen<br />

Dan gabriel Jensen, Arkitekt, Miljø- og Teknikforvaltningen<br />

Janus Enemark Nissen, Kommunikationskonsulent, Fællesforvaltningen<br />

Mia Fihl Jeppesen, Kulturkonsulent, Kultur- og Fritidsforvaltningen x)<br />

Mogens Hemmingsen, Kulturchef, Kultur- og Fritidsforvaltningen<br />

Søs Lysemose, Projektmedarbejder, Kultur- og Fritidsforvaltningen<br />

Torben Zinn, Landskabsarkitekt, Miljø- og Teknikforvaltningen<br />

FREDERIKSbERG KOMMUNE<br />

Anne Spanget-Larsen, Musik & Kommunikation, Serviceområdet<br />

Astrid la Cour, Kulturkonsulent, Serviceområdet<br />

Catharina Friedberg, Byplanarkitekt, Bygge-, plan og miljøområdet<br />

Faranak Sangargir, Byplanlægger, Bygge-, plan og miljøområdet<br />

gry Winther, Byplanarkitekt, Bygge-, plan og miljøområdet<br />

Hanne Müller, Byplanlægger, Bygge-, plan og miljøområdet<br />

Jens Hall-Andersen, Kultur- og Fritidschef, Serviceområdet x)<br />

Kim Blangsted Henriksen, Brandingkonsulent, Serviceområdet<br />

Marianne Hovmand, Strategikonsulent, Serviceområdet x)<br />

Martin König, Erhvervskonsulent, Serviceområdet<br />

Morten Skibstrup Nikolajsen, Belysningsingeniør, Stadsgartnerens kontor<br />

Sine Lyons, Eventkoordinator, Serviceområdet<br />

Steffen Steinberg, Erhvervskonsulent, Serviceområdet<br />

GRIbSKOV KOMMUNE<br />

Allan Christiansen, Børne- og Ungekonsulent, Børn & Familie<br />

Andreas Elkjær, Børne- og Ungechef, Børn & Familie<br />

Erling Bevensee, Kulturkoordinator, Kultur & Fritid x)<br />

gunnar Rasmussen, Chefkonsulent, Turisme & Erhverv, Kultur & Fritid<br />

Helle Nanny Brendstrup, Projektkonsulent, Kultur & Fritid<br />

Henrik Ammitsbøl Jensen, IT medarbejder, IT-afdelingen<br />

Jens Peters, Markedsføringskonsulent, Kultur & Fritid<br />

Jette Schønning Olsson, Markedsføringskonsulent, Kultur & Fritid<br />

Karina Juul Larsen, Etnolog, Plan & Byg<br />

Kenneth Dubgaard Poulsen, Børne- og Ungekonsulent, Børn & Familie<br />

144<br />

Lotte Vang, Teamleder, Vej & Trafik<br />

Marianne Krawack, Udviklingsleder, Kultur & Fritid<br />

Niels Fæhr Larsen, Ingeniør, Vej & Trafik<br />

Peter Bindesbøll Christensen, Turist- og Erhverskonsulent, Kultur & Fritid<br />

Sissel Mørch, Arkitekt, Plan & Byg<br />

Stine Løfgreen, Teamleder, Plan & Byg<br />

Tina Mejlvang Schicker, Arkitekt, Plan & Byg<br />

Troels Nørskov Nielsen, Kulturkonsulent, Kultur & Fritid<br />

HARALDSGADEKVARTERETS OMRåDELøFT (KøbENHAVNS KOMMUNE)<br />

Bettina Kyø, Projektmedarbejder<br />

Birgitte Kortegaard, Sekretariatsleder x)<br />

Karina Eskildsen, Grafiker<br />

Tea Bacher Bendtsen, Projektmedarbejder<br />

Thomas Fjelstrup Nielsen, Projektmedarbejder x)<br />

ulrich Bang Sørensen, Projektmedarbejder<br />

HELSINGøR KOMMUNE<br />

Eva Hjelms, Kulturkoordinator, Kultur- og Fritidsforvaltningen x)<br />

Jeanett Kølbæk Hansen, Projektmedarbejder, Udviklingsafdelingen, Centralforvaltningen<br />

Jørgen Sprogøe Petersen, Kultur- og Fritidschef, Kultur- og Fritidsforvaltningen<br />

Laura Albeck Ibsen, Landskabsarkitekt, Udviklingsafdelingen, Centralforvaltningen<br />

Pernille Bruun, Landskabsarkitekt, Teknisk Forvaltning<br />

Peter Kruse, Fuldmægtig, Udviklingsafdelingen, Centralforvaltningen<br />

Stella Hansen, Udviklingschef, Udviklingsafdelingen, Centralforvaltningen<br />

Søren Birk-Sørensen, Erhvervsmedarbejder, Beskæftigelses- og Erhvervsforvaltningen<br />

Søs Krogh Vikkelsøe, Projektkonsulent, Kulturområdet, Kultur- og Fritidsforvaltningen<br />

HERLEV KOMMUNE<br />

Anders Dalmose, Studietekniker, Børne- og Kulturforvaltningen<br />

Anne Dahlgren, Arkitekt, byplanlægger, Teknisk Forvaltning<br />

Anne Wessberg, Leder af Gammelgaard Kunst- og kulturcenter, Børne- og Kulturforvaltningen<br />

Claus Hesselberg, Leder af <strong>Teater</strong>bio, Børne- og Kulturforvaltningen<br />

Flemming Nordenhof, Leder af Medborgerhuset, Børne- og Kulturforvaltningen<br />

Flemming Olsen, Børne- og Kulturdirektør, Børne- og Kulturforvaltningen x)<br />

Jeppe Vejlby Brogård, Arkitekt, byplanlægger, Teknisk Forvaltning<br />

Karen Ballegaard, Kulturkoordinator, Børne- og Kulturforvaltningen x)<br />

Kirsten Frandsen, Kultur- og fritidschef, Børne- og Kulturforvaltningen<br />

Niels Christensen, Leder af Billedskolen, Børne- og Kulturforvaltningen<br />

145

Peter Cambell Bensted, Leder af Radiatorfabrikken, Børne- og Kulturforvaltningen<br />

Tore Klitgaard Jacobsen, Arkitekt, byplanlægger, Teknisk Forvaltning<br />

HVIDOVRE KOMMUNE<br />

Anne Trine Friedrichsen, Bibliotekar, Skole- og Kulturforvaltningen<br />

Dorte Bach, Kommunikationsmedarbejder, Udvikling og Kommunikation<br />

Hanne Bacher Bendsen, Udviklingschef, Hvidovre Bibliotekerne<br />

Jesper Kenn Lange, Chefkonsulent, Skole- og Kulturforvaltningen x)<br />

Karen Brehm Sørensen, Erhvervskonsulent, Udvikling og Kommunikation x)<br />

Martin Jensen, Kulturkonsulent, Skole- og Kulturforvaltningen<br />

Mikkel Knudsen, Museumsinspektør, Historiens Hus<br />

Poul Sverrild, Museumschef, Historiens Hus, Kulturhistorisk Enhed, Skole- og Kulturforvaltningen<br />

HøJE-TAASTRUP KOMMUNE<br />

Arne Johannsen, Kulturkonsulent, Kultur og Fritid<br />

Birgitte Städe, Kommunikationskonsulent, Informationsafdelingen<br />

Dorte Færregaard Jensen, Udviklingskonsulent, Udviklingsafdelingen<br />

Henrik Meyer Rasmussen, Udviklingskonsulent, Økonomi- og analysecentret<br />

Jackie Lauridsen, Tilsynsførende, Driftsbyen<br />

Linda Sønderskov, Udviklingskonsulent, Udviklingsafdelingen<br />

Michael Einfelt, Vejingeniør, Driftsbyen<br />

Ole Egelund Olsen, Driftsleder, Driftsbyen<br />

Rune Fløe Bæklund, Boligsocialt Ansvarlig, Økonomi- og analysecentret x)<br />

Stine Vad Johansen, Kulturkonsulent, Kultur og Fritid<br />

KøGE KOMMUNE<br />

Anna Viola Hammer, Udviklingskonsulent, Erhvervsafdelingen<br />

Jan Bruun Jensen, Kulturfaglig leder, Kulturafdelingen x)<br />

Lisbeth Storm Henriksen, Analyse- og udviklingskonsulent, Kulturafdelingen<br />

Lotte Trangbæk, Analyse- og udviklingskonsulent, Kulturafdelingen<br />

Peter Christensen, Kulturchef, Kulturafdelingen<br />

ROSKILDE KOMMUNE<br />

Andreas Berner Høegh, Event-koordinator, Musicon sekretariatet<br />

Anne Katrine Hornemann, Arkitekt, Musicon sekretariatet<br />

gunilla Rasmussen, Arkitekt, Byg & Plan<br />

Ida-Elisabeth Larsen, Studentermedhjælper, Børn & Kultur<br />

Jens Daniel Thornsen, Erhvervschef, HR-organisation<br />

Lene Madsen, Landskabsarkitekt, Park & Vej<br />

Mads uldall, Byudvikler, Musicon sekretariatet<br />

Malene Krüger, Bibliotekar, Roskilde Bibliotekerne<br />

Marie Berthelsen, Kulturkoordinator, Børn & Kultur<br />

Mette Egelund, Bibliotekar, Roskilde Bibliotekerne<br />

Peter Høybye greisen, Vicebibliotekschef, Roskilde Bibliotekerne<br />

Peter Schultz Jørgensen, Udviklingskonsulent, Børn & Kultur x)<br />

Poul Knopp Damkjær, Kultur & Idrætschef, Børn & Kultur<br />

Stine Staunsager Larsen, Udviklingskonsulent, Roskilde Bibliotekerne<br />

Tina gørtz Christensen, Kulturkonsulent, Børn & Kultur x)<br />

Trine Schreiner Tyberg, Sekretariatsleder, Musicon sekretariatet<br />

146<br />

bY & HAVN<br />

Ane Kristensen, Projektmedhjælper, Byliv<br />

Carsten Arlund, Redaktør<br />

Dan gotschalck, Driftsleder, Driftsafdelingen<br />

Erik Skibsted Hey, Kultur Planner, Byliv x)<br />

Kresten Bloch, Byplanchef, Planlægning<br />

Pernille garde Abildgaard, Pressechef<br />

Peter Moltesen, Projektmedhjælper, Byliv<br />

Peter Presmann, Kommunikationsmedarbejder<br />

Rikke Faaborg, Bylivschef, Byliv<br />

Simon Brückner, Udviklingskonsulent<br />

JUUL | FROST ARKITEKTER<br />

Andrew Francis Place, Projektleder<br />

Helle Juul, Arkitekt og partner x)<br />

Kristine Samson, Erhvervs PhD<br />

Mikkel Klougart, Etnolog<br />

Pawel Antoni Lange, Kommunikationsansvarlig<br />

Rikke Larsen, Arkitekt<br />

MOTO<br />

Leif Roden, Udlejningschef x)<br />

SEELITE<br />

Jens Madsen, Business Development Manager x)<br />

Morten Topp, Projekt- og teknisk leder<br />

Søren Nørgaard, Projektleder<br />

wONDERFUL COPENHAGEN<br />

Marie Myschetsky, Projektleder<br />

Martin Bender, Event- & Kongresdirektør x)<br />

Martin Strange Persson, Projektleder<br />

Sune Blicher, Projektleder<br />

KøbENHAVNS INTERNATIONALE TEATER<br />

Birgitte Curry, Administrator<br />

Camilla Hasseriis Dietz, Kommunikationsmedarbejder<br />

Hans Christian gimbel, Kunstnerisk leder<br />

Jens Christian Jensen, Administrator x)<br />

Johanne Kure Kortegaard, Projektmedarbejder<br />

Karen Toftegaard, Kommunikationskoordinator<br />

Katrien Verwilt, Kunstnerisk leder<br />

Louise Kaare Jacobsen, Kommunikationsmedarbejder<br />

Marie Viltoft Polli, Projektkoordinator x)<br />

Nils Engelbrecht, Teknisk chef<br />

Trevor Davies, Kunstnerisk leder og projektleder for <strong>LYSLYD</strong> x)<br />

147

Projektpartnere udelukkende i<br />

forberedelsesfasen<br />

bALLERUP KOMMUNE<br />

Ena Juhl, Chefkonsulent, Kultur & Fritid<br />

Helle Frederiksen, Byplanlægger, By- og Erhvervsudvikling<br />

Tina Allerelli Vestergaard, Byplanlægger, By- og Erhvervsudvikling<br />

GENTOFTE KOMMUNE<br />

Ida Kragstrup, Arkitekt, Plan<br />

Lone gladbo, Kulturdirektør, Kulturforvaltningen<br />

Signe Sindberg, Kulturkonsulent, Kulturforvaltningen<br />

HORISONT AMbA<br />

Henrik Haubro, Konsulent<br />

Signe Nielsen, Projektmedarbejder<br />

KøbENHAVNS KOMMUNE<br />

Camilla Pødenphandt, Arkitekt, Teknik- og Miljøforvaltningen<br />

Henrik Lyng, Projektleder, Teknik- og Miljøforvaltningen<br />

Pernille Nørby, Arkitekt, Teknik- og Miljøforvaltningen<br />

Konsulenter<br />

Astrid la Cour, Frederiksberg Kommune (medlem af faggruppen vedr. udvælgelse af kunstnere)<br />

Catja Thystrup, Illumenarts (medlem af faggruppen vedr. udvælgelse af kunstnere)<br />

Flemming Madsen, Kultur & Kommunikation (workshopfacilitator, udarbejdelse af kortlægning samt facilitator<br />

for erhvervsfølgegruppen)<br />

Helle Juul, Arkitekt, Juul | Frost Arkitekter (workshopsfacilitator og rådgiver ifm. byrumsrådgivning)<br />

Henrik Sparre-ulrich, Konsulent (erhvervsfremme-aktiviteter)<br />

Jens Brandt, Arkitekt, Supertanker (Lokal formidling af projektet ”Sensing the future of Hedehusene”)<br />

Jens Friis Jensen, Lektor, RUC (evaluator for <strong>LYSLYD</strong> projektet)<br />

Lone Nyhuus, freelancejournalist (PR-koordinator på erhvervsdelen af <strong>LYSLYD</strong> projektet)<br />

Manto, Rådgivningsvirksomhed (evaluator for <strong>LYSLYD</strong> projektet)<br />

Morten Jaeger, Komponist og producer (facilitering af lydworkshop, august 2009)<br />

Niels Righolt, Righolt Communication (programlægning samt facilitering af seminarer i hovedfasen)<br />

Nissen & Co, Kommunikation og ledelse (PR ifm. Expanded Space i dec. 2009 og byrumsprojekterne i februar<br />

2010)<br />

Stine Keiding, Illumenarts (medlem af faggruppen vedr. udvælgelse af kunstnere)<br />

Tim Hinman, Producent (medlem af faggruppen vedr. udvælgelse af kunstnere)<br />

148<br />

Erhvervsfølgegruppe<br />

Flemming Madsen, Konsulent, Kultur & Kommunikation<br />

Ib Mogensen, Direktør, Outsider<br />

Jan Larsen, Leder af netværket Dansk Lydteknologi, DTU Informatik<br />

Jens Madsen, Business Development Manager, SeeLite<br />

Karen Brehm Sørensen, Erhvervskonsulent, Hvidovre Kommune<br />

Katja Bülow, Leder af Belysningslaboratoriet, Kunstakademiets Arkitektskole<br />

Kenneth Munck, Direktør, Dansk Center for Lys<br />

Kim Asmussen, Direktør, Lightmakers<br />

Rune Fløe Bæklund, Boligsocialt Ansvarlig, Høje-Taastrup Kommune<br />

Steen Lohse, Konsulent, Væksthus Hovedstad<br />

Kunstnere, arkitekter og<br />

producenter (byrumsprojekter)<br />

Architects of Air (uK) www.architects-of-air.com<br />

Armsrock (DK) http://armsrock.blogspot.com<br />

Blast Theory (uK) www.blasttheory.co.uk<br />

Cecilia Thomsen (DK)<br />

Charlie Morrow (uS) www.cmorrow.com<br />

Claus Handberg Christensen (DK)<br />

Finnbogi Petursson (IS) www.finnbogi.com<br />

FLYVSK (DK) www.flyvsk.com<br />

groupedunes (FR) www.groupedunes.net<br />

Helene Schytter (DK)<br />

Helga griffiths (DE) www.helgagriffiths.de<br />

Helle Hove (DK) www.hellehove.dk<br />

Iben Brøndum (DK) www.ibenbroendum.dk<br />

Illumenarts (DK) www.illumenarts.dk<br />

Interactive Spaces v. Alexandra Instituttet (DK) www.interactivespaces.net<br />

Jacob Kirkegaard (DK) www.fonik.dk<br />

Jes Vagnby (DK) www.vagnby.dk<br />

Jesper Kongshaug (DK) www.jesperkongshaug.com<br />

Krister Moltzen (DK) http://blog.thirdear.dk<br />

Lisa Trapp (DK)<br />

Live Art Installations (DK) www.liveartinstallations.com<br />

Mader Stublic Wiermann (DE) http://webblick.de<br />

Pejk Malinovski (DK) http://blog.thirdear.dk<br />

Silla Herbst (DK)<br />

Softhook Design (uK) www.softhook.com<br />

Tamar Frank (NL) www.lightspace.org<br />

Tim Hinman (DK) http://blog.thirdear.dk<br />

undervejs (DK) www.undervejs.com<br />

Åsa Frankenberg (SE) www.asafrankenberg.net<br />

149

Innovationsnetværk for Dansk Lys<br />

KONSORTIUM<br />

DTU Elektro<br />

DTu Byg<br />

DTU Fotonik<br />

Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi (AAu/Aalborg universitet)<br />

Dansk Center for Lys<br />

SDu Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet<br />

Arkitektskolen Aarhus<br />

DELTAGENDE VIRKSOMHEDER OG ORGANISATIONER (bEKRæFTEDE & INVITEREDE)<br />

(Disse personer udgør samtidig netværkets Advisory Board)<br />

Albertslund Kommune, teknisk direktør Niels Carsten Bluhme<br />

AF Hansen & Henneberg A/S, afdelingschef Allan Ruberg<br />

By & Havn, konsulent Erik Skibsted Hey<br />

Bdr. A.O. Johansen A/S, salgschef Lars Kestner<br />

Bjarne Schläger Light and Architecture, direktør Bjarne Schläger<br />

Brother Brother & Sons ApS, direktør Peter Plesner<br />

Center for Energibesparelser, direktør Poul Erik Petersen<br />

Center for Designforskning, leder Dorte Mejlhede<br />

Connect Denmark, regionschef Jens Christian Foged<br />

Danish Design Association, direktør Gitte Just<br />

Elforsk (Dansk Energi), leder Jørn Borup Jensen<br />

FABA, Foreningen af Belysningsarmatur producenter, direktør Willy Goldby<br />

gaia Solar A/S, projektleder Karen Jensen<br />

grontmij Carl Bro, chefkonsulent Merete Madsen<br />

<strong>Københavns</strong> Kommune, belysningschef Thomas Maare<br />

Lightmakers A/S, direktør Kim Asmussen<br />

Louis Poulsen A/S, direktør Søren Schøllhammer<br />

Noliac A/S, direktør, Bjørn Andersen<br />

NRgI Rådgivning A/S, afdelingschef Pernille Skjershede Nielsen<br />

Osram, udviklingschef Jørn Brinkmann<br />

Outsider A/S, direktør Ib Mogensen<br />

Philips Danmark A/S, produktchef Lars Barthold Hansen<br />

Roskilde Festival, udviklingschef Esben Danielsen<br />

Roskilde Kommune, udviklingskonsulent Mads Uldall<br />

Servodan A/S, direktør Leif Petersen<br />

VELuX Danmark A/S, arkitekt Brian M. Wendin<br />

STYREGRUPPE<br />

Professor Michael A. Andersen, DTU Elektro, formand<br />

Institutleder Michael Mullins, Institut for Arkitektur, Design & Medieteknologi (AAU)<br />

Direktør Søren Schøllhammer, Louis Poulsen Denmark<br />

Direktør Willy goldby, FABA<br />

Arkitekt Brian Møinichen Wendin, Velux Danmark<br />

Afdelingschef Pernille Skjershede Nielsen, NRGI Rådgivning A/S<br />

Teknisk Direktør Niels Carsten Bluhme, Albertslund Kommune & Gate 21<br />

150<br />

Oplægsholdere på workshops<br />

KULTUR & ERHVERV (12. SEPTEMbER 2008)<br />

Flemming Madsen, Direktør, Kultur & Kommunikation<br />

Henrik Haubro, Konsulent, Horisont Amba<br />

Stefania Sarafin, Lektor, Aalborg Universitet<br />

KOMMUNIKATION & MARKETING (23. SEPTEMbER 2008)<br />

Carsten Bluhme, Miljø- og plandirektør, Miljø- og Teknikforvaltningen, Albertslund Kommune<br />

Martin Bender, Event- & Kongresdirektør, Wonderful Copenhagen<br />

Martin Strange Persson, Senior Projektleder, Wonderful Copenhagen<br />

Mikkel Sander, Kunstnerisk leder, Forbrændingen<br />

ulrich Aamundsen, Projektleder, Wonderful Copenhagen<br />

FIND FEM FEJL – KAN VI SæTTE bYRUMMETS KVALITETER På FORMEL<br />

SAMT bYRUM SOM DEMOKRATISKE RUM (14. NOVEMbER 2008)<br />

Helle Juul, Arkitekt, Juul | Frost Arkitekter<br />

John Pløger, Bysociolog<br />

Kristine Samson, PhD studerende, Juul | Frost Arkitekter<br />

Rikke Lequick Larsen, Arkitekt, Juul|Frost Arkitekter<br />

wEb 2.0 (23. JANUAR 2009)<br />

Art Rebels<br />

bYRUM SOM DEMOKRATISKE RUM (27. MAJ 2009)<br />

Helle Juul, Arkitekt, Juul | Frost Arkitekter<br />

STYRKELSE AF VILKåR OG MULIGHEDER FOR KREATIVE ERHVERV<br />

I KOMMUNERNE (12. JUNI 2009)<br />

Dolan Sund Nielsen, Erhvervskonsulent, Aalborg Kommune<br />

Flemming Madsen, Direktør, Kultur & Kommunikation<br />

Lars Henrik Nielsen, Biz-Art, Vejle Kommune<br />

VæKST I KLYNGER (25. JUNI 2009)<br />

Bjarne E. Jensen, Sekretariatsleder, Reg:Lab<br />

Henrik Madsen, Udviklingschef, Region Hovedstaden<br />

Jacob Stougaard, Oxford Research<br />

Jens Bjerg, Irisgroup<br />

Kincsö Izsak, Support for Innovation - Unit D2 European Commission<br />

Maria Olofdottor, Øresund Food Network<br />

Marina Hjørdie, Konsulent, Væksthus Hovedstadsregionen<br />

Marlene Haugaard, Direktør, Væksthus Hovedstadsregionen<br />

Steen Lohse, Konsulent, Væksthus Hovedstadsregionen<br />

bYRUM OG DE NYE TEKNOLOGIER (25. AUGUST 2009)<br />

Anne Katrine Hornemann, Arkitekt, Musicon sekretariatet<br />

Finn Kryger Nielsen, Produktchef, Brüel & Kjær<br />

Jes Vagnby, Arkitekt, Jes Vagnby Arkitektur & Identitet<br />

151

Peter Schultz Jørgensen, Udviklingskonsulent, Roskilde Kommune<br />

Tim Hinman, Producent og kunstner<br />

bYUDVIKLING MELLEM FLERE FAGLIGHEDER (22. SEPTEMbER 2009)<br />

Anders Hjort, Direktør, Vækst og Viden<br />

Flemming Olsen, Børne- og Kulturdirektør, Herlev Kommune<br />

Jens-Peter Wehlitz, Kommunikationschef, Herlev Hospital<br />

Jeppe Vejlby Brogård, Byplanarkitekt Herlev Kommune<br />

Poul Sverrild, Museumschef, Historiens Hus, Hvidovre Kommune<br />

Stella Hansen, Udviklingschef, Helsingør Kommune<br />

bæREDYGTIGHED OG KREATIVITET (8. OKTObER 2009)<br />

Astrid la Cour, Kulturkonsulent, Frederiksberg Kommune<br />

Dan gabriel Jensen, Byplanlægger, Albertslund Kommune<br />

Jesper Kongshaug, Lysdesigner<br />

Oda Projesi, Kunstnergruppe<br />

Rune Fløe Bæklund, Boligsocialt Ansvarlig, Høje-Taastrup Kommune<br />

PRODUKTIONSwORKSHOP (4. DECEMbER 2009)<br />

Marie Viltoft Polli, Projektkoordinator, <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

Trevor Davies, Kunstnerisk leder, <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

NETVæRKSbASEREDE EVENTS, KONCEPTUDVIKLING OG MARKEDSFøRING (6. JANUAR 2010)<br />

Martin Bender, Event- & Kongresdirektør, Wonderful Copenhagen<br />

Stine Nissen, Direktør, Nissen & Co<br />

Thomas Meier Lorenzen, Senior projektleder, Wonderful Copenhagen<br />

ulrik Aamundsen, Senior projektleder, Wonderful Copenhagen<br />

bYRUMMET I ET NYT LYS (24. MARTS 2010)<br />

Christian Have, Direktør, Have PR<br />

Einar Seerup, Arkitekt, Arc-Unica Arkitekter<br />

Flemming Madsen, Direktør, Kultur & Kommunikation<br />

Ib Mogensen, Direktør, Out-Sider<br />

Jan Christiansen, Stadsarkitekt, <strong>Københavns</strong> Kommune<br />

Kim Asmussen, Adm. direktør, Lightmakers<br />

152<br />

Oplægsholdere på seminarer<br />

METROPOLIS LIGHT AND SOUND (30. JUNI & 1. JULI 2008)<br />

Alan Perks (uK), Designer<br />

Alexander Stublic (DE), Kunstner<br />

Ashok Sukumaran (IN), Arkitekt<br />

Bernard Misrachi (FR), Kunstner, groupedunes<br />

Bo Isse Karsten (FI), Producent, Vallila International Production Office<br />

Charlie Morrow (uS), Kunstner<br />

Claudia Wissman (DE), Kunstner<br />

Claus Handberg Christensen, Kunstner<br />

Daine Kaye Dickerson (Au), Kunstner<br />

David Ferner (uK), Kunstner, United Visual Artists<br />

Elspeth Maclachlan (uK), Development manager, NVA, Glasgow<br />

Finnbogi Petursson (IS), Kunstner<br />

Flemming Brantberg, Kunstner<br />

gernot Tscherteu (AT), Arkitekt, Media Architecture Group<br />

graeme Miller (uK), Kunstner<br />

Hanne Lise Thomsen, Kunstner<br />

Hans Peter Kuhn (DE), Kunstner<br />

Hans E Madsen, Kunstner<br />

Hasse Poulsen, Kunstner<br />

Jacob Kirkegaard, Kunstner<br />

James Carpenter (uS), Arkitekt, James Carpenter Design Associates<br />

Jan Hatt-Olsen, Kunstner, Urban Artscape<br />

Jari Haapera (FI), Kunstner<br />

Jean Michel Crettaz (uS), Arkitekt<br />

Johanne Løgstrup, Kurator, Publik<br />

Karsten Thorlund, Arkitekt, Kristine Jensens Tegnestue<br />

Lei Yang (CN), Kurator, e-ARTS<br />

Liisa Kyronseppa (FI), Kunstner<br />

Madeleine Chiche (FR), Kunstner, groupedunes<br />

Martin Lupton (uK), Arkitekt, BDP<br />

Matt Adams (uK), Kunstner, Blast Theory<br />

Mie Hørlyck Mogensen, Undervejs<br />

Peder Burgaard, Manager, Innovationlab Networks & knowledge<br />

Pejk Malinovski, Kunstner<br />

Peter Holst, Arkitekt, Peter Holst Landskab<br />

Pipaluk Supernova, Kunstner, Halfmachine<br />

Rasmus Bjerre, Kunstner<br />

Stephen Hurrel (uK), Kunstner<br />

Stine Keiding, Kurator, Illumenarts<br />

Susa Pop (DE), Kunstner og projektleder, Public Art Lab<br />

Tamar Frank (NL), Kunstner<br />

Tatiana Lyng Pedersen, Interaktionsdesigner, FLYVSK<br />

Thomas Agergaard, Kunstner<br />

Tim Hinman, Producent og kunstner<br />

Tom Layton (uK), Designer, FITDESIGN<br />

153

Victoria Coeln (AT), Kunstner<br />

Xavier de Richemont (FR), Kunstner<br />

KObLINGER I <strong>LYSLYD</strong> – KULTUR, ERHVERV OG bYPLAN (10. DECEMbER 2008)<br />

Alexandre Colombani (FR), General manager, LUCI Association<br />

Bettina Pelz (DE), Kurator, GLOW, Eindhoven<br />

Erling Bevensee, Kulturkoordinator, Gribskov Kommune<br />

Eva grip (SE), Formand, Nerv<br />

Halfmachine, Kunstnergruppe<br />

Helle Nanny Brendstrup, Projektkonsulent, Gribskov Kommune<br />

Henrik Haubro, Konsulent, Horisont-amba<br />

Ib Mogensen, Direktør, Out-sider<br />

Jens Madsen, Business Development Manager, Seelite<br />

Jørgen Christensen, Formand for Vækstforum, medl. af Regionsrådet (Region Hovedstaden)<br />

Maximilian Venzke (NL), Manager, Philips<br />

Morten Jaeger, Diginet Øresund<br />

Pernille Nørby, Arkitekt, <strong>Københavns</strong> Kommune<br />

Simon Smith (uK), Lighting Strategy Officer, Glasgow<br />

Simon Strange, Medl. af <strong>Københavns</strong> Kommunes Borgerrepræsentation (S)<br />

Sixten Kai Nielsen (SE), Stifter, Wooloo.org<br />

Sophie Erlund, Kunstner<br />

Stine Keiding, Kunstnerisk leder, Illumienarts<br />

Tim Hinman, Kunstner og producent<br />

Trevor Davies, Kunstnerisk leder, <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

CREATIVE PLANNING: FROM CROSS-SECTORAL METHODS FOR PLANNING AND COLLAbORA-<br />

TION TO USER-DRIVEN INNOVATION IN MUNICIPALITIES (13. & 14. AUGUST 2009)<br />

Christian Pagh, Kulturplanlægger, UIWE<br />

Jens Nielsen, Centerchef, Greve Kommune, Kultur & Fritid, ekstern lektor, CBS<br />

Marion Poetz (AT), Gæsteforelæser, CBS, Institut for innovation og organisationsøkonomi<br />

Mark Lorenzen, Lektor, CBS, Institut for innovation og organisationsøkonomi<br />

Niels Righolt, Konsulent, Righolt Communication<br />

Robert Marjnissen (NL), Forsker, Amsterdams Universitet<br />

Simon Evans (uK), Direktør, Creative Clusters Ltd, Sheffield<br />

Tim Jones (CA), Direktør, Artscape, Toronto<br />

Trevor Davies, Kunstnerisk leder og projektleder for <strong>LYSLYD</strong>, <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

bYRUMMET SOM KREATIVT X-FELT MELLEM TEKNOLOGI, OPLEVELSE OG UDVIKLING -<br />

OM PLANLæGNING, LYS OG LYD I DET OFFENTLIGE RUM (11. & 12. FEbRUAR 2010)<br />

Alexandre Colombani (FR), General manager, LUCI Association<br />

Armsrock, Kunstner<br />

Bjarne Jensen, Sekretariatsleder, Reg:Lab<br />

Cecilia Thomsen, Studerende<br />

Christian Pagh, Kulturplanlægger, UIWE<br />

Flemming Madsen, Direktør, Kultur & Kommunikation<br />

FLYVSK, Kunsterduo<br />

gerfried Stocker (AT), Direktør, Ars Electronica, Linz<br />

Helga griffiths (DE), Kunstner<br />

154<br />

Ib Mogensen, Direktør, Out-sider<br />

Kenneth Munck, Direktør, Dansk Center for Lys<br />

Kristine Jensen, Arkitekt, Kristine Jensens Tegnestue<br />

Lars gemzøe, Arkitekt, Gehl Arkitekter<br />

Lisa Trapp, Studerende, Danmarks Designskole<br />

Ole B. Jensen, Professor, Aalborg Universitet, Institut for Arkitektur og Design<br />

Peter Olesen, Forfatter og journalist<br />

Silla Herbst, Studerende, Danmarks Designskole<br />

FREMTIDENS bYRUM - MATCHMAKING OG SEMINAR (24. JUNI 2010)<br />

Anna Heide (SE), Områdechef, MKB, Rosengård & Möllevången<br />

Johan Moritz (SE), Lysdesigner på Stadsmiljöavdelningen<br />

Kai Piippo (SE), Kreativ chef, Ljusarkitektur AB i Stockholm<br />

Niels Righolt, Konsulent, Righolt Communication<br />

Patrick Olof Widerberg (SE), Afdelingschef for Stadsmiljöavdelningen, Malmö Stad<br />

155

Deltagere på seminarer<br />

METROPOLIS LIGHT AND SOUND (30. JUNI & 1. JULI 2008)<br />

Adam Hey, Erhvervschef, Frederiksberg Kommune<br />

Anders Dalmose, Studieadministrator, Herlev Kommune<br />

Anne Dan, Byplanarkitekt, Albertslund Kommune<br />

Anne Hertz Dahlgren, Byplanarkitekt, Herlev Kommune<br />

Anne Holmgaard, Økonom, Herlev Kommune<br />

Anne Katrine Hornemann, Projektudvikler, Musicon Sekretariatet<br />

Anne Spanget-Larsen, Kulturkonsulent, Frederiksberg Kommune<br />

Astrid la Cour, Kulturkonsulent, Frederiksberg Kommune<br />

Bent Randbøll, Arkitekt, Albertslund Kommune<br />

Betina Louise Kimergaard, Projektkoordinator, Kreative Byer, Albertslund Kommune<br />

Cai ulrich v. Platen, Kunstner<br />

Christina Teik Christensen, Projektmedarbejder, Ballerup Kommune<br />

Dorte Skot-Hansen, Centerleder, Center for Kulturpolitiske Studier, Danmarks Biblioteksskole<br />

Emil Bach Sørensen, Kurator, Maskinstorm<br />

Erling Bevensee, Kulturkoordinator, Gribskov Kommune<br />

Eva Hjelms, Kulturkoordinator, Helsingør Kommune<br />

Flemming Olsen, Børne- og kulturdirektør, Herlev Kommune<br />

gry Winther, Byplanarkitekt, Frederiksberg Kommune<br />

gunnar Rasmussen, Erhvervskoordinator, Gribskov Kommune<br />

Hanne Krebs, Børnekulturkonsulent, Hvidovre Kommune<br />

Hanne Müller, Byplanlægger, Frederiksberg Kommune<br />

Hans Christian gimbel, <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

Helle Nanny Brendstrup, Projektkonsulent, Gribskov Kommune<br />

Helle Frederiksen, Arkitekt, Ballerup Kommune<br />

Helle Juul, Partner, Arkitekt, Juul | Frost Arkitekter<br />

Henrik Lyng, Arkitekt, <strong>Københavns</strong> Kommune<br />

Henrik Sparre-ulrich, Konsulent<br />

Ida Kragstrup, Byplanlægger, Gentofte Kommune<br />

Ida Elisabeth Larsen, Projektmedarbejder, Roskilde Kommune<br />

Jan Bruun Jensen, Projektkonsulent, Køge Kommune<br />

Jan Lippert, Kunstnerisk leder, SNYK Wundergrund, København<br />

Jens Hall Andersen, Kultur- og fritidschef, Frederiksberg Kommune<br />

Jens Michael, Business Development Manager, Seelite<br />

Jesper Kenn Lange, Hvidovre Kommune<br />

Jesse Lilley, Managing Director, Frederikshavn<br />

Jette V. Kristensen, Chefkonsulent, <strong>Københavns</strong> Kommune<br />

Jørgen Sprogøe Petersen, Kulturchef, Helsingør Kommune<br />

Karen Ballegaard, Kulturkoordinator, Herlev Kommune<br />

Karen Brehm Sørensen, Erhvervskonsulent, Hvidovre Kommune<br />

Katrien Verwilt, Kunstnerisk leder, <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

Leif Roden, Udlejningschef, MOTO<br />

Lone gladbo, Kulturdirektør, Gentofte Kommune<br />

Lone Plaetner, Kunstner<br />

Marianne Bech, Museumsdirektør, Roskilde Kommune<br />

Marianne Hovmand, Kulturkonsulent, Frederiksberg Kommune<br />

156<br />

Marianne Krawack, Udviklingsleder, Gribskov Kommune<br />

Marie Viltoft Polli, Projektkoordinator, <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

Mikkel Klougart, Etnolog, Juul | Frost Arkitekter<br />

Mikkel Knudsen, Museumsinspektør, Historiens Hus, Hvidovre Kommune<br />

Mogens Hemmingsen, Kulturchef, Albertslund Kommune<br />

Nanna Westergård-Nielsen, Konsulent, Gribskov Kommune<br />

Niels Christensen, Billedskoleleder, Herlev Kommune<br />

Niels Dejgaard, Stadsbibliotekar, Albertslund Kommune<br />

Pernille Nørby, Arkitekt og projektleder, <strong>Københavns</strong> Kommune<br />

Peter Campbell Bensted, Leder af ungdomskulturhuset Radiatorfabrikken, Herlev Kommune<br />

Peter Høybye greisen, Vicebibliotekschef, Roskilde Bibliotekerne<br />

Peter Schultz Jørgensen, Udviklingskonsulent, Roskilde Kommune<br />

Poul Sverrild, Museumschef, Historiens Hus, Hvidovre Kommune<br />

René Larsen, Erhvervsrådgiver, <strong>Københavns</strong> Kommune<br />

Rikke Kirstine Larsen, Arkitekt, Juul | Frost Arkitekter<br />

Signe Sindberg, Kulturkonsulent, Gentofte Kommune<br />

Stine Løfgren, Teamleder Plan & Byg, Gribskov Kommune<br />

Søren Birk-Sørensen, Erhvervsmedarbejder, Helsingør Kommune<br />

Thomas Eisenhardt, Kunstnerisk leder, Åben Dans, Roskilde<br />

Thorbjørn Tønder Hansen, Kunstnerisk leder, SNYK, Wundergrund<br />

Tina Allerelli Vestergaard, Byplanlægger, Ballerup Kommune<br />

Torben Holm Larsen, Leder, Musikteatret, Albertslund Kommune<br />

Trevor Davies, Kunstnerisk leder og projektleder for <strong>LYSLYD</strong>, <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

KObLINGER I <strong>LYSLYD</strong> - KULTUR, ERHVERV OG bYPLAN (10. DECEMbER 2008)<br />

Anne Dalsgaard, Skuespiller, <strong>Teater</strong> Hund<br />

Anne gudrun Sejersen, Hvidovre billedskole, Hvidovre Kommune<br />

Anne Wessberg, Leder, Kunst- og kulturcenter Gammelgaard, Herlev Kommune<br />

Bent Jakobsen Randbøll, Arkitekt, Albertslund Kommune<br />

Betina Louise Kimergaard, Kulturkonsulent, Albertslund Kommune<br />

Bodil Øllegaard, Udviklingskonsulent, Vejle Kommune<br />

Catja Thystrup, Kunstnerisk leder, Illumenarts<br />

Christa Brønd, Rådgiver, Manto<br />

Christine Nielsen, Projektleder, LandskronaPlus<br />

Claus Hansen, Salgschef, Megasound<br />

Claus Lyngby Petersen, Udviklingskonsulent, Vordingborg Kommune<br />

Claus Pettersson, Projektkoordinator, Horsens Kommune<br />

David gallagher, Hvidovre billedskole, Hvidovre Kommune<br />

Dorte Dandanell, Kommunalbestyrelsesmedlem, Lyngby-Taarbæk Kommune<br />

Emil Knutsen, Arrangementkoordinator, Stavanger Kommune<br />

Erik Skibsted Hey, Kultur Planner, By & Havn<br />

Eva grip, Nerve<br />

Eva Hjelms, Kulturkoordinator, Helsingør Kommune<br />

gina granum, Projektleder, Oppland Fylkeskommune<br />

Hanne Kliv, Landskabsarkitekt, Cowi A/S<br />

Hanne Rasmussen, Leder, Kommunikation og E rhverv, Hvidovre Kommune<br />

Hans De Place Hansen, Fuldmægtig, <strong>Københavns</strong> Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen<br />

Helen Bülow, Producent og journalist, Batavia Media<br />

Henning Nørbæk, Kulturchef, Horsens Kommune<br />

157

Henriette Kristrup, RUC<br />

Henrik Lyng, Arkitekt, <strong>Københavns</strong> Kommune<br />

Ib Mogensen, Direktør, Out-sider<br />

Ida Kragstrup, Byplanlægger, Gentofte Kommune<br />

Inger M. Paulsen, Leder, Kultur og folkehelse, Vestfold Fylkeskommune<br />

Jan Samuelsen, Journalist<br />

Jens Hall-Andersen, Kultur- og Fritidschef, Frederiksberg Kommune<br />

Jens Christian Jensen, Administrator, <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

Jens Friis Jensen, Evaluator for <strong>LYSLYD</strong><br />

Jens Daniel Thornsen, Erhvervschef, Roskilde Kommune<br />

Jeppe Hansen, Arkitekt, Faxe Kommune<br />

Jesper grundtvig, Udviklingskonsulent, Lolland Kommune<br />

Jesper Kenn Lange, Projekt- og Udviklingsleder, Hvidovre Kommune<br />

Jette V. Kristensen, Chefkonsulent, <strong>Københavns</strong> Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen<br />

Jonas Rygaard, Fotograf<br />

Jørgen Kjer, Lysdesigner, Cowi A/S<br />

Jørn Snorre Andersen, Projektleder, Stavanger2008<br />

Karen Ballegaard, Kulturkoordinator, Herlev Kommune<br />

Katja Bülow, Adjunkt, Kunstakademiets Arkitektskole<br />

Katrien Verwilt, Kunstnerisk leder, <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

Kickan utzon, Arkitekt, Hillerød Kommune<br />

Kirsten M Danielsen, Partner, Kultur & Kommunikation<br />

Kirsten Frandsen, Bibliotekschef, Herlev Kommune<br />

Kirsten Tolstrup, Formidler, Silkeborg Kunstmuseum<br />

Lars-ulrik Aaen Andersen, Vicedirektør, DTU Fotonik<br />

Linda Hessellund, Daginstitutionsleder, Børnehaven Kærnehuset<br />

Lisbeth S. Kristensen, Lysdesigner, Rambøll<br />

Lise From<br />

Madeleine Lind, Producent, Visionsverket<br />

Marianne Hovmand, Kulturkonsulent, Frederiksberg Kommune<br />

Martin Jensen, Kulturkonsulent, Hvidovre Kommune<br />

Mathias Haase, Ingeniør, Projektleder, Acoustica, Grontmij | Carl Bro<br />

Methe Bendix, Kunstnerisk leder, <strong>Teater</strong> Hund<br />

Mette Bertelsen, Leder af Eventsekretariatet, Randers Eventsekretariat<br />

Mette Brioholm, Konsulent, Rådhuset<br />

Mia Fihl Jeppesen, Kulturkonsulent, Albertslund Kommune<br />

Michael Ryan Andersen, <strong>Københavns</strong> Erhvervscenter<br />

Mikkel Klougart, Etnolog, Juul | Frost Arkitekter<br />

Mikkel Knudsen, Museumsdirektør, Historiens Hus<br />

Mitten Ferrar, Designer, Ferrarrum<br />

Mogens Hemmingsen, Kulturchef, Albertslund Kommune<br />

Morten Wassini, Partner, Projektudvikler, Playground-Cph.<br />

Niels Christensen, Billedskoleleder, Herlev<br />

Per Schulze, Planchef, Lokale- og anlægsfonden<br />

Peter Campbell Bensted, Centerleder, Ungdomskulturhus Radiatorfabrikken, Herlev Kommune<br />

Peter Schultz Jørgensen, Udviklingskonsulent, Roskilde Kommune<br />

Peter Westphael, <strong>Teater</strong>leder, Randers Egnsteater<br />

Pål Bragen, Arkitekt, Drammen Kommune<br />

René Larsen, Erhvervsrådgiver, <strong>Københavns</strong> Erhvervscenter<br />

158<br />

Rita Willum, Daginstitutionsleder, Midgaard<br />

Rolf Øyvind Østefjells, Projektleder, Stavanger Kommune<br />

Signe Sindberg, Kulturkonsulent, Gentofte Kommune<br />

Tina Kristensen, Kulturkonsulent, Kultur og Fritid, Lolland Kommune<br />

Tone Kolaas, Fylkeskultursjef, Oppland Fylkeskommune<br />

Tora Mehlsen, Studerende<br />

Torben Jetsmark, Leder, Passe-Partout<br />

Trevor Davies, Kunstnerisk leder og projektleder for <strong>LYSLYD</strong>, <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

Trine Valentin Munck, Direktør, Mungo Park bureau<br />

Ulla Kjærvang, Arkitekt, Midgården/Remida<br />

Ulla Strømberg, Museumsdirektør, <strong>Teater</strong>museet i Hofteatret<br />

CREATIVE PLANNING: FROM CROSS-SECTORAL METHODS FOR PLANNING AND<br />

COLLAbORATION TO USER-DRIVEN INNOVATION IN MUNICIPALITIES (13. & 14. AUGUST 2009)<br />

Arne Johannsen, Kulturkonsulent, Høje-Taastrup Kommune<br />

Astrid la Cour, Kulturkonsulent, Frederiksberg Kommune<br />

Christa Brønd, Rådgiver, Manto<br />

Erik Agergaard, <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

Erik Skibsted Hey, Kultur Planner, By & Havn<br />

Erling Bevensee, Kulturkoordinator, Gribskov Kommune<br />

Faranak Sangagir, Byplanlægger, Frederiksberg Kommune<br />

Flemming Madsen, Direktør, Kultur & Kommunikation<br />

Flemming Olsen, Børne -og Kulturdirektør, Herlev Kommune<br />

Heidi Jørgensen, Gladsaxe Bibliotekerne<br />

Helle Nanny Brendstrup, Projektkonsulent, Gribskov Kommune<br />

Helle Juul, Arkitekt, Juul | Frost Arkitekter<br />

Ida-Elisabeth Larsen, Studentermedhjælper, Roskilde Kommune<br />

Jan Bruun Jensen, Kulturkonsulent, Køge Kommune<br />

Jens Friis Jensen, Evaluator for <strong>LYSLYD</strong><br />

Jesper Kenn Lange, Projekt- og udviklingsleder, Hvidovre Kommune<br />

Johanne Kure Kortegaard, Projektmedarbejder, <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

Karen Ballegaard, Kulturkoordinator, Herlev Kommune<br />

Karina Juul Larsen, Gribskov Kommune, Plan & Byg<br />

Lisbeth Storm Henriksen, Udviklings og analysekonsulent, Køge Kommune<br />

Madelaine Lind, Producer, Visionsverket<br />

Marianne Hovmand, Strategikonsulent, Frederiksberg Kommune<br />

Marianne Krawack, Udviklingsleder, Gribskov Kommune<br />

Marie Berthelsen, Kulturmedarbejder, Roskilde Kommune<br />

Marie Viltoft Polli, Projektkoordinator, <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

Marie Louise Widding, Gribskov Kommune, Plan & Byg<br />

Peter Campbell Bensted, Ungdomskulturhuset Radiatorfabrikken<br />

Peter Schultz Jørgensen, Udviklingskonsulent, Roskilde Kommune<br />

Rikke Larsen, Arkitekt, Juul | Frost Arkitekter<br />

Rune Fløe Bæklund, Boligsocialt ansvarlig, Høje-Taastrup Kommune<br />

Søren Madsen, Haraldsgadekvarterets Områdeløft<br />

Søs Lysemose, Kulturmedarbejder, Albertslund Kommune<br />

Thomas Fjeldstrup Nielsen, Haraldsgadekvarterets Områdeløft<br />

Tina gørtz Christensen, Kulturkonsulent, Roskilde Kommune<br />

Troels Nørskov Nielsen, Gribskov Kommune, Kultur & Fritid<br />

Vibeke Mark-Hansen, Herlev Kommune<br />

159

YRUMMET SOM KREATIVT X-FELT MELLEM TEKNOLOGI, OPLEVELSE OG UDVIKLING<br />

(11. & 12. FEbRUAR 2010)<br />

Andreas Kromphardt, Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi<br />

Andrew griffiths (uK)<br />

Ane Mette Ruge, Kunstner<br />

Annette Skov, Kunstner, Kommunikationsrådgiver, Palabra<br />

Ásta Olga Magnusdottir (IS), Kunstner<br />

Astrid la Cour, Kulturkonsulent, Frederiksberg Kommune<br />

Bernard Misrachi (FR), Kunstner, groupedunes<br />

Birgitte Kortegaard, Sekretariatsleder, Haraldsgadekvarterets Områdeløft<br />

Bjarne Schläger, Arkitekt, light+architecture<br />

Bodil V. Henningsen, Aalborg Kommune<br />

Bodil Øllgaard, Udviklingskonsulent, Vejle Kommune<br />

Camilla Hasseriis Dietz, Kommunikationskoordinator, <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

Catharina Friedberg, Byplanarkitekt, Frederiksberg Kommune<br />

Catja Thystrup, Kunstnerisk leder, Illumenarts<br />

Charlotte grum, Kunstner<br />

Charlotte Hansen, Konsulent, Kulturarvstyrelsen<br />

Chiaki Watanabe, Kunstner<br />

Christian Christensen, Utzon & Christensen Arkitekter<br />

Dan gabriel Jensen, Byplanlægger, Albertslund Kommune<br />

Dirk Manzke (DE), Architect, City Planner, Fachhochschule Osnabrück<br />

Ditte Svindborg, Albertslund Kommune<br />

Erik Agergaard, Bestyrelsesformand, <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

Erik Skibsted Hey, Kultur Planner, By & Havn<br />

Erling Bevensee, Kulturkoordinator, Gribskov Kommune<br />

Eva Ørum, Redaktør, Copenhagen X<br />

Frederik Pedersen, byrejsen.dk<br />

gerfried Stocker (AT), Kunstnerisk leder, ARS electronica<br />

gert Poulsen, Salgschef, Eltel Networks<br />

gitte Sloth Nielsen, Landskabsarkitekt, Hillerød Kommune<br />

gry Winther, Byplanlægger, Frederiksberg Kommune<br />

gunver Hansen, Belysningsarkitekt, Gunver Hansens Tegnestue<br />

Hans Bruun Olsen, Arkitekt, Jes Vagnby Arkitektur & Identitet<br />

Helga Hjerrild, Kulturmedarbejder, Randers Kommune<br />

Helle Nanny Brendstrup, Projektkonsulent, Gribskov Kommune<br />

Helle Fuglsang, Iscenesætter og koreograf, Wilma Version<br />

Helle Hove, Kunstner<br />

Helle Juul, Arkitekt, Juul | Frost Arkitekter<br />

Henrik Børsting Aagaard, Teknisk forvaltning, Vejle Kommune<br />

Henrik W. Linnet, iGuzzini<br />

Henrik Pe, iGuzzini<br />

Iben Brøndum, Kunstner<br />

Iben Winther Orton, Rambøll Lys<br />

Ingrid Kristensen, Danseteater Ingrid Kristensen<br />

Jan Lippert, Kunstnerisk leder, SNYK Wundergrund, København<br />

Jens Hall-Andersen, Afdelingschef, Frederiksberg Kommune<br />

Jens Friis Jensen, Evaluator for <strong>LYSLYD</strong><br />

Jens Christian Pasgaard, Arkitekt, PhD studerende, JCLP Arkitektkontor<br />

160<br />

Jes Vagnby, Arkitekt, Jes Vagnby Arkitektur & Identitet<br />

Jesper Sønderstrup, Hotel Pro Forma<br />

Jesper Kenn Lange, Chefkonsulent, Hvidovre Kommune, Skole- og Kulturforvaltningen<br />

Johanne Kure Kortegaard, Projektmedarbejder, <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

Julie Linke Bank, Arkitekt, FLYVSK<br />

Julie Storm Christensen, Industriel Designer MDD, Storm Design<br />

Jørgen Teller, Komponist<br />

Karen Ballegaard, Kulturkoordinator, Herlev Kommune<br />

Karen Jensen, Projektmedarbejder, Gaia Solar A/S<br />

Karen Brehm Sørensen, Erhvervskonsulent, Hvidovre Kommune<br />

Karen Thorkenholdt, Kunstakademiets Arkitektskole, Center for Idræt og Arkitektur<br />

Karin Andersson, AC-medarbejder, Kunststyrelsens Billedkunstcenter<br />

Karin Dyhre, By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune<br />

Karin Høgh, Journalist, PodConsult<br />

Karina Juul Larsen, Gribskov Kommune<br />

Kathrine Winkelhorn, K3, Malmö Högskola<br />

Kenneth Munck, Direktør, Dansk Center for Lys<br />

Kim Asmussen, Direktør, Lightmakers<br />

Kim Borch, Kim Borch Lysdesign<br />

Kim Blangsted Henriksen, Brandingkonsulent, Frederiksberg Kommune<br />

Kirsten Truberg Jensen, Arkitekt, Køge Kommune<br />

Kristian Bartholin Holm, Cand.Arch, Faktor 3<br />

Kaare Skjerning, Landskabsarkitekt, Fredericia Kommune<br />

Leif Vilhelm Petersen, Center for Informatik, Børne- og Ungdomsforvaltningen<br />

Lene Rasmussen, Eventkoordinator, Randers Eventsekretariat<br />

Linda Sønderskov, Udviklingskonsulent, Høje-Taastrup Kommune<br />

Line Fog Mikkelsen, Musikzonen<br />

Lisa Klint, Direktør, Musikzonen<br />

Lisbeth Storm Henriksen, Udviklings- og Analysemedarbejder, Køge Kommune<br />

Lisbeth Skindbjerg Kristensen, Rambøll Lys<br />

Lotte Trangbæk, Analyse- og udviklingskonsulent, Køge Kommune<br />

Louise Banke Kristensen, Center for Park og Natur, <strong>Københavns</strong> Kommune<br />

Madeleine Chiche (FR), Kunstner, groupedunes<br />

Madeleine Lind Hoppe, Producer, Visionsverket<br />

Mads Elling, Udviklingskonsulent, <strong>Københavns</strong> Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen<br />

Mads Bech Paluszewski, Kulturproducent, Undervejs<br />

Mads uldall, Byudvikler, Musicon sekretariatet<br />

Mai Brøndsted, Projektassistent, Illumenarts<br />

Marianne Hovmand, Strategikonsulent, Frederiksberg Kommune<br />

Marianne Krawack, Udviklingsleder, Gribskov Kommune<br />

Marianne Tonim Nielsen, Arkitekt, Odense Kommune<br />

Marie Myschetzky, Senior projektleder, Wonderful Copenhagen<br />

Marie Viltoft Polli, Projektkoordinator, <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

Marie Thing, Thing & Wainø Landskabsarkitekter<br />

Mette Truberg, Kuratorassistent, Museet for Samtidskunst<br />

Mia Høyland-McMahon, Delux Denmark<br />

Mia Fihl Jeppesen, Kulturkonsulent, Albertslund Kommune<br />

Mie Hørlyck Mogensen, Kulturproducent, Undervejs<br />

Mikael Fock, Kulturværftet<br />

161

Mille Hermann, Kreativ konceptudvikler, Make Senses<br />

Morten Skibstrup Nikolajsen, Belysningsingeniør, Frederiksberg Kommune<br />

Naja Hoffmeyer, Arkitekt, Public Arkitekter<br />

Niels Bjørn, Byudviklingskonsulent<br />

Niels Christensen, Billedskoleleder, Herlev Billedskole<br />

Nina Leppänen, Statens Kunstfonds sekretariat, Kunststyrelsen<br />

Pernille Bruun, Arkitekt, Helsingør Kommune<br />

Pernille Skriver Nielsen, Projektkoordinator, Den Frie Udstillingsbygning<br />

Pernille Skov, Workshopscenen, Holmens Skoler<br />

Peter Christensen, Kulturchef, Køge Kommune<br />

Peter W. Christensen, iGuzzini<br />

Peter Schultz Jørgensen, Udviklingskonsulent, Roskilde Kommune<br />

Ragnhild Nielsen, Hillerød Kommune<br />

Randi Knudsen, Stud.Polyt., Jes Vagnby Arkitektur & Identitet<br />

Runa Johannessen, Arkitekt, Hotel Pro Forma<br />

Rune Fløe Bæklund, Boligsocialt ansvarlig, Høje-Taastrup Kommune<br />

Sebastian Dragelykke, Partner, creative director, Onesto Mong & Partners<br />

Simon Klinkby, light+architecture<br />

Sofie Myschetzky, Institut for Fremtidsforskning<br />

Stine Hviid, Projektudvikler, Arkitekt, Roskilde Kommune<br />

Stine Vad Johansen, Kulturkonsulent, Høje-Taastrup Kommune<br />

Stine Keiding, Projektleder, Kulturregion Fyn<br />

Susanne Skovgaard Christensen, Fuldmægtig, <strong>Københavns</strong> Kommune<br />

Susanne Hau, KraftWerket<br />

Søren Schaumburg Jensen, Stud. KU LIFE, Juul | Frost Arkitekter<br />

Søs Lysemose, Projektmedarbejder, Albertslund Kommune<br />

Søs Krogh Vikkelsøe, Projektkonsulent, Helsingør Kommune<br />

Tamar Frank (NL), Kunstner<br />

Tea Bacher Bendtsen, Haraldsgadekvarterets Områdeløft<br />

Thomas Fjeldstrup Nielsen, Haraldsgadekvarterets Områdeløft<br />

Tina gørtz Christensen, Kulturkonsulent, Roskilde Kommune<br />

Tina Mejlvang Schlicker, Gribskov Kommune<br />

Tine Simon, Simon & Jahn Arkitekter<br />

Tone Lassen, Projektleder, Randers Kommune<br />

Torsten Bo Jørgensen, byrejsen.dk<br />

Trevor Davies, Kunstnerisk leder og projektleder for <strong>LYSLYD</strong>, <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

Troels Nørskov Nielsen, Kulturkonsulent, Gribskov Kommune<br />

Viera Collaro, Kunstner<br />

Yuval Amit, Arkitekt og underviser, Kunstakademiets Arkitektskole<br />

FREMTIDENS bYRUM – MATCHMAKING OG SEMINAR (24. JUNI 2010)<br />

Adnan Özari, Civilingeniør, HD-U, Danintra A/S<br />

Alexandra Alexiou, Stifter, produktdesigner, AT lighting ApS<br />

Allan Hansen, Direktør, Rennomé<br />

Allan Nielsen, Salgsdirektør, Alfred Priess A/S<br />

Allan Ruberg, Lighting Engineer - PLDA, Head of Lighting Department, ÅF - Hansen & Henneberg<br />

Anders Repsdorph Nielsen, Salgschef, Aura Light ApS<br />

Andreas Pedersen, Arkitekt, Tegnestuen Bjarne Frost / OneRoom / DesignOffice<br />

Andrzej Olszak, PhD-studerende, SDU ecolab<br />

Anna Heide, Områdechef, MKB Fastighet, Malmö<br />

Anna Huss, Arkitekt<br />

Bent Aasberg, Direktør, CreaSign A/S<br />

Bent Ellegaard, Bygningschef, Lyngby-Taarbæk Kommune, Bygningsafdelingen<br />

Bent Thyge Thygesen, Projektleder, Grontmij | Carl Bro A/S<br />

Birgitte Enghave, Marketingschef, Zenzo Group ApS<br />

Birgitte Kortegaard, Sekretariatsleder, Haraldsgadekvarterets Områdeløft (KBH)<br />

Bjarne Frost, Arkitekt, Tegnestuen Bjarne Frost / OneRoom / DesignOffice<br />

Bjarne Schläger, Arkitekt, light+architecture<br />

Bo Lindby, LED-TEK A/S<br />

Bo Stjerne Thomsen, Robotdesigner, MScE, A&D, PhD, Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi<br />

Brian Kjær, Direktør, aut. el-installatør, BK Automation<br />

Brian Bach Norup, Sælger, CreaSign A/S<br />

Brian Møinichen Wendin, Arkitekt, VELUX Danmark A/S<br />

Camilla Juul Petersen, Belysningskonsulent, LUCEPLAN Scandinavia A/S<br />

Carsten Blume, Direktør, Albertslund Kommune, Miljø- og Teknikforvaltningen<br />

Carsten Dam-Hansen, Seniorforsker, DTU Fotonik<br />

Carsten P. V. Larsen, Direktør, Højager Belysning<br />

Casper Lybeck, Key Account Manager, Veksø A/S<br />

Catharina Friedberg, Byplanarkitekt, Frederiksberg Kommune, Bygge, Plan- og Miljøområdet<br />

Catja Thystrup, Kunstnerisk leder, Illumenarts<br />

Cecilie Krawack, Projektmedarbejder, <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

Charlotte Nøhr Larsen, Byplanlægger, Solrød Kommune, Teknisk Administration<br />

Christian Christensen, Arkitekt, Utzon & Christensen Arkitekter<br />

Christian Hvidt, Industriel designer, mDD, Christian Hvidt Design<br />

Christian Klinge, ÅF - Hansen & Henneberg<br />

Christina Augustesen, Lysdesigner MSc, Grontmij |Carl Bro A/S<br />

Claus Mølhede, Salgsdirektør, Veksø A/S<br />

Denise Robinson, Projektmedarbejder, Haraldsgadekvarterets Områdeløft (KBH)<br />

Dennis Frederiksen, Salgschef DK, Hess AG<br />

Dorte Lindholm, Konsulent, Dansk Energi<br />

Dorthe Henriksen, Byggesagsbehandler, arkitekt, Albertslund Kommune, Byg og Brandteamet<br />

Erik Skibsted Hey, Kultur Planner, By & Havn<br />

Erik Toft Johansen, Belysningskonsulent, Philips Lighting<br />

Erik Stenberg, Salgsingeniør, Danintra A/S<br />

Erling Bevensee, Kulturkoordinator, Gribskov Kommune<br />

Esben Danielsen, Udviklingschef, Roskilde Festival<br />

Esben Skouboe Poulsen, PhD-studerende, Aalborg Universitet, Institut for Arkitektur, Design & Medieteknologi<br />

Eva Hjelms, Kulturkoordinator, Helsingør Kommune, Kultur- & Fritidsforvaltningen<br />

Eva Larsen, Vejingeniør, Hørsholm Kommune, Vej og Park<br />

Flemming Olsen, Børne- og Kulturdirektør, Herlev Kommune, Børne- og Kulturforvaltningen<br />

Flemming Madsen, Facilitator, partner, Kultur & Kommunikation<br />

Frank Jensen, Future Light<br />

Freddy Degn, Belysningskonsulent, Philips Lighting<br />

gert Poulsen, Salgschef, Eltel Networks<br />

gry Winther, Byplanarkitekt, Frederiksberg Kommune, Bygge, Plan- og Miljøområdet<br />

Hanne Damgård, Kulturdirektør, Horsens Kommune, Kultur og Stab<br />

Hans Christian Asmussen, Designer BA, MD, mDD, NATiON<br />

Hans Martin Mærsk-Møller, PhD-studerende, SDU ecolab<br />

162 163

Hans-Christian Bauer, Industriel designer, arkitekt MAA, Hans-Christian Bauer<br />

Helle Nanny Brendstrup, Projektkonsulent, Gribskov Kommune, Kultur og Fritid<br />

Henrik Flensburg, Projektleder, Brother, Brother & Sons<br />

Henrik Handschuh, Nordic Segment Marketing Manager, Outdoor, Philips Lighting<br />

Henrik Worsøe Linnet, Belysningskonsulent, iGuzzini<br />

Henrik Agerkvist Petersen, Belysningstekniker, iGuzzini<br />

Henrik Worsøe, Direktør, Osram Denmark<br />

Humberto Maldonado, Arkitekt, Tegnestuen Bjarne Frost / OneRoom / DesignOffice<br />

Ib Mogensen, Direktør, out-sider<br />

Ida Emborg, Projektmedarbejder, Kultur & Kommunikation<br />

Inger Bärnheim, Indretningsarkitekt, Albertslund Kommune, Ejendom, Miljø- og Teknikforvaltningen<br />

Jackie Lauridsen, Tilsynsførende, Høje-Taastrup Kommune, Driftsbyen<br />

Jacob Lundgaard, Sekretariatsleder, gate 21<br />

Jacob Willer Thryde, Stifter, industriel designer, AT lighting ApS<br />

Jakob Borrits Zeihlund, Belysningsplanlægger, stærkstrømsingeniør, Grontmij |Carl Bro A/S<br />

Jakob Borrits Sabra, Videnskabelig assistent, Aalborg Universitet, Institut for Arkitektur, Design & Medieteknologi<br />

Jan Corfixen Sørensen, PhD-studerende, SDu ecolab<br />

Jan Wiberg, Belysningskonsulent, Philips Lighting<br />

Janne Bech, Udviklingsdirektør, <strong>Københavns</strong> Universitets Byggerier<br />

Javier Corvalán, Arkitekt, Ballerup Kommune, By- og Erhvervsudvikling<br />

Jean Pierre Castanié, Adm. direktør, Aubrilam<br />

Jeannett Kristjánsson, Belysningskonsulent, Fagerhult A/S<br />

Jens Christoffersen, Seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet<br />

Jens Hall-Andersen, Afdelingschef, Frederiksberg Kommune, Kultur & Fritid<br />

Jens Hoff, elbyen.dk<br />

Jens Christian Jensen, Administrator, <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

Jens Lund, AAPlus ApS<br />

Jens-ulrik Carstensen, Direktør, ProShop Europe A/S<br />

Jeppe Friis-Hansen, Maskinmester, Hvidovre Kommune, Bygningsafdelingen<br />

Jeppe Erikstrup Nielsen, Byplanlægger, Solrød Kommune, Teknisk Administration<br />

Jes Vagnby, Arkitekt, Jes Vagnby Arkitektur & Identitet<br />

Jesper Kenn Lange, Chefkonsulent, Hvidovre Kommune, Skole- og Kulturforvaltningen<br />

Johan Stenfeldt Hansen, Afsætningsansvarlig, Mirit Glas A/S<br />

Johan Moritz, Lysdesigner, Stadsmiljöavdelingen Malmö Stad<br />

Johanne Kure Kortegaard, Projektmedarbejder, <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

Jonas Jacobsen, Partner, arkitekt, Supernorm<br />

Julie Linke Bank, Arkitekt, FLYVSK<br />

Jørgen Appelquist, Belysningskonsulent, Philips Lighting<br />

Jørgen Kjer, Seniorfagleder Lysdesign, COWI A/S<br />

Jørn Borup Jensen, Forskningskoordinator, civilingeniør, Dansk Energi<br />

Kai Piippo, Lysdesigner, Ljusarkitektur<br />

Karen Marie Børsting, Arkitekt, Albertslund Kommune, Byg og Vedligehold, Miljø- og Teknikforvaltningen<br />

Karen Jensen, Division Manager, Gaia Solar A/S<br />

Karen Obling, Projektmedarbejder, By & Havn<br />

Karen Brehm Sørensen, Erhvervskonsulent, Hvidovre Kommune, Udvikling og Kommunikation<br />

Karin Dyhre, Kulturkonsulent, Odense Kommune, By- og Kulturforvaltningen<br />

Karin Østergaard, Kulturkonsulent, Halsnæs Kommune<br />

Katrien Verwilt, Kunstnerisk leder, <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

Kenneth Munck, Direktør, Dansk Center for Lys<br />

164<br />

Kim Asmussen, Markedschef, LIGHT MAKERS AS<br />

Kim Borch, Lysdesigner, Kim Borch lysdesign.dk<br />

Kirsten M. Danielsen, Procesfacilitator, partner, Kultur & Kommunikation<br />

Kjeld Johnsen, Seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet<br />

Kurt Nørregaard, Arkitekt<br />

Lars Haslund Neerskov, Adm. direktør, Vanpée & Westerberg A/S<br />

Lars Lusenberg Nielsen, Industriel designer, NATiON<br />

Laura Albeck Ibsen, Landskabsarkitekt, byplanlægger, Helsingør Kommune, Udvikling og Kommunikation<br />

Line Simonsen, Studentermedhjælp, RUC, Inst. For Miljø, Samfund og Rumlig Forandring<br />

Lisa Trapp, Studerende, Danmarks Designskole, Styregruppe, Ungt Lys<br />

Lise Nørgaard, Belysningsrådgiver, Embacco Lighting<br />

Lone Stidsen, PhD-studerende, Aalborg Universitet, Institut for Arkitektur, Design & Medieteknologi<br />

Lotte Schiøttz, Projektleder, arkitekt, <strong>Københavns</strong> Kommune, Center for Bydesign<br />

Louise Dyhre Helles, Specialestuderende inden for byrum, RUC<br />

Lykke Ronnenberg, Projektkoordinator, By & Havn<br />

Madeleine Lind Hoppe, Visionsverket<br />

Mads Elling, Udviklingskonsulent, <strong>Københavns</strong> Kommune, Byudvikling & Events<br />

Mads uldall, Byudvikler, Musicon sekretariatet<br />

Malene Sakskilde, Workshopscenen<br />

Marie Viltoft Polli, Projektkoordinator, <strong>LYSLYD</strong>, <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

Martin Stibius Calstrup, Belysningskonsulent, iGuzzini<br />

Martin Larsen, Industriel designer, NATiON<br />

Merete Lind Hansen, Specialestuderende inden for Performance Design, RUC<br />

Merete Madsen, Chefkonsulent, belysningsarkitekt, Grontmij |Carl Bro A/S<br />

Mette Hvid Davidsen, Projektudvikler, Brother, Brother & Sons<br />

Mia Høyland-McMahon, Belysningskonsulent, DELUX DENMARK<br />

Michael Andersen, Professor, DTU elektro<br />

Michael Hansen, Teknisk support, Siteco Belysning<br />

Michael Madsen, Direktør, DELUX DENMARK<br />

Michael Mullins, Institutleder, Aalborg Universitet, Institut for Arkitektur, Design & Medieteknologi<br />

Michael Nissen-Petersen, Belysningskonsulent, Thorn Lighting A/S<br />

Michael Pedersen, Salgsingeniør, Alfred Priess A/S<br />

Michael Waltersdorff, Halo Tech Design ApS<br />

Mikkel Nørgaard, Embacco Lighting<br />

Mille Hermann, Kreativ konceptudvikler, Make Senses<br />

Morten Weeke Borup, Arkitekt MAA MDL, GHB Landskabsarkitekter A/S<br />

Morten Skibstrup Nikolajsen, Belysningsingeniør, Frederiksberg Kommune, Vej- og Parkafdelingen<br />

Morten Reimann, Salgsingeniør, Philips Lighting<br />

Morten Wassini, Projektudvikler, arkitekt, Helsingør Kommune, Kulturhavnen Helsingør<br />

Natallia Boika Sørensen, Partner, arkitekt, Supernorm<br />

Niels Righolt, Moderator, Righolt Communication<br />

Nikolaj Birkelund, Lysdesigner, COWI A/S<br />

Nynne Parvang, Projektmedarbejder, Byrejsen.dk<br />

Patrik Widerberg, Afdelingschef, Stadsmiljöavdelingen Malmö Stad<br />

Pernille Bruun, Arkitekt, projektleder, Helsingør Kommune, Teknisk Forvaltning, Trafik og Byrum<br />

Pernille Skjershede Nielsen, Kvalitets- og konsulentchef, NRGi Rådgivning A/S<br />

Pernille Skov, Workshopscenen<br />

Peter Bak, Market Manager, DELTA Lys & Optik<br />

Peter Wester Christensen, Belysningskonsulent, iGuzzini<br />

165

Peter Schultz Jørgensen, Udviklingskonsulent, Roskilde Kommune, Kultur & Idræt<br />

Peter Plesner, Direktør, Brother, Brother & Sons<br />

Peter Behrensdorff Poulsen, Videnskabelig assistent, DTU Fotonik<br />

Peter Rasmussen, Assistant Sales Manager, Stanley Electric (UK) Co, Ltd<br />

Pizzie Holmsted, Indretningsarkitekt, MA<br />

Poul Svensgaard, Divisionsdirektør, DELTA Lys & Optik<br />

Randi Knudsen, Jes Vagnby Arkitektur & Identitet<br />

Rebekka Lewin, Illumenarts<br />

René Harboe, Teknisk chef / Partner, Faktor 3 ApS<br />

Rikke Faaborg, Udviklingschef, By & Havn<br />

Rikke Kastoft, Landskabsarkitekt, Tårnby Kommune, Vej & Park<br />

Rikke Bendix Thomsen, Belysningskonsulent, Unelco A/S<br />

Rune S. Larsen, Managing Director, Electrical Engineer & Energy Adviser, LED-section<br />

Rune Westergaard Smith, Innovation Construction<br />

Sara Jörn, Arkitekt<br />

Sidsel Cecilie Hansen, Ingeniør, Tårnby Kommune, Vej & Park<br />

Sofie Myschetzky, Projektleder, Instituttet for Fremtidsforskning<br />

Steen Halden, <strong>Københavns</strong> Kommune, Center for Veje<br />

Steen Traberg-Borup, Seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet<br />

Stig Myler, Partner, Knud Holscher Design<br />

Søren Schaumburg Jensen, Studerende, KU LIFE<br />

Søs Krogh Vikkelsøe, Projektkonsulent, Helsingør Kommune, Kultur- & Fritidsforvaltningen<br />

Tatiana Lyng, Interaktionsdesigner, FLYVSK<br />

Tea Bacher Bendtsen, Projektmedarbejder, <strong>Københavns</strong> Kommune, Haraldsgadekvarterets Områdeløft<br />

Thomas Maare, <strong>Københavns</strong> Kommune, Center for Veje<br />

Thomas Fjelstrup Nielsen, Projektmedarbejder, <strong>Københavns</strong> Kommune, Haraldsgadekvarterets Områdeløft<br />

Tina gørtz Christensen, Kulturkonsulent, Roskilde Kommune, Kultur & Idræt<br />

Tomas Hundevadt, Belysningskonsulent, LIGHT MAKERS AS<br />

Tommy Nielsen, Projektleder, Eltel Networks<br />

Tommy Ulse, Salgschef, Zenzo Group ApS<br />

Torsten Bo Jørgensen, Direktør, Byrejsen.dk<br />

Toshiyuki Tashiro, Manager, Stanley Electric (UK) Co, Ltd<br />

Trevor Davies, Kunstnerisk leder og projektleder for <strong>LYSLYD</strong>, <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

Trine Langkilde, <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

Trine Lindhardt-Roux, Kulturkonsulent, Lejre Kommune, Fritid og Kultur<br />

Ulla Helene Færgemann, Byggesagsbehandler, Lyngby-Taarbæk Kommune, Plan & Byg<br />

ulrich Bang Sørensen, Konsulent, <strong>Københavns</strong> Kommune, Haraldsgadekvarterets Områdeløft<br />

Vagn Iversen, Direktør, designer mDDC, VI Design<br />

Werner Osterhaus, Arkitekt, DeLight<br />

166<br />

167

KREDITERINg<br />

168 169

DEN EUROPÆISKE UNION<br />

Den Europæiske Fond<br />

for Regionaludvikling<br />

Vi investerer i din fremtid<br />

JUUL FROST<br />

A R K I T E K T E R<br />

170 171

<strong>LYSLYD</strong> - I KRYDSFELTET MELLEM KUNST, bYUDVIKLING & INNOVATION<br />

1. udgave (2010)<br />

Redigeret af <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

bIDRAGSYDERE: Armsrock, Birgitte Kortegaard, Claus Handberg Christensen,<br />

Erik Skibsted Hey, groupedunes, Jes Vagnby, Helle Juul, Karen Toftegaard,<br />

Lone Nyhuus, Mia Fihl Jeppesen, Peter Schultz Jørgensen, Softhook Design,<br />

Tamar Frank og Trevor Davies<br />

TRYK: www.one2one.dk<br />

LAYOUT: Iben Kofod<br />

For yderligere information om projektets aktiviteter,<br />

workshops og seminarprogrammer kontakt venligst:<br />

KøbENHAVNS INTERNATIONALE TEATER<br />

Vestergade 17, 3.sal<br />

1456 København K<br />

3315 1564 / info@kit.dk / www.kit.dk / www.lyslyd.com<br />

OPLAg: 1250<br />

ISBN 978-87-994229-0-6<br />

© <strong>LYSLYD</strong> v. <strong>Københavns</strong> <strong>Internationale</strong> <strong>Teater</strong><br />

KREDITERING AF bILLEDMATERIALE OG ILLUSTRATIONER<br />

Adam Mørk s. 137 (nederst)<br />

Anders Sune Berg / Illumenarts s. 35, 135, 138<br />

Anders Sune Berg / <strong>LYSLYD</strong> s. 34, 36, 37, 38, 39, 41, 43, 44, 80, 81, 82, 83, 85,<br />

92, 93, 95, 96, 97, 98, 113, 114, 115, 117, 118, 119<br />

Bjarne Schläger s. 127<br />

Blast Theory s. 24<br />

Charlie Morrow s. 25<br />

Claus Handberg Christensen s. 28<br />

Ebbe Forup s. 4, 5, 42<br />

Farokh Berenjgani s. 31<br />

greg Lynn Form s. 137 (øverst)<br />

Jes Vagnby s. 86, 87<br />

Jes Vagnby / Peter Sørensen s. 88, 89<br />

Juul | Frost Arkitekter s. 67, 68, 69, 72, 73, 74, 75<br />

Kasper Fladmose s. 45<br />

Lumodan s. 130<br />

Mathias Vejerslev s. 27<br />

Mie Hørlyck Mogensen s. 26<br />

Narelle Trottman s. 23<br />

Softhook Design s. 106, 108, 109, 110, 111<br />

Thor Andersen s. 9, 40<br />

Torben Huss s. 22, 29, 30, 32, 33, 57, 79<br />

172 173

Yumpu Logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie settings
Accessibility Statement
Accessibility Statement
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2026 Yumpu.com, all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!