TEGN PÅ SIKKERHED - Den Trygge Kommune

EFTERORD
Hjemme igen. Vi har på vores lille rundtur beset en række eksempler på fysisk sikring af offentlige
bygninger, private virksomheder, forretninger, boligområder og byggepladser m.m.
Men hvad har vi set?
For det første må vi konstatere, at der var længere imellem de efterlyste innovative og utraditionelle
sikringsløsninger, end vi havde håbet. Vi har som indledningsvis nævnt spurgt bredt
omkring hos ansvarlige og fagfolk, men kun få har kunnet udpege oplagte eksempler, og den
lille tur rundt i landet frembød ikke mange yderligere.
Men nu skal man jo ikke ud af en lille undersøgelse drage for store konklusioner. Vi har sikkert
overset flere spændende sikringsforanstaltninger og nok helt sikkert nogle af dem, der
netop er beregnet på, at man ikke sådan lige skal kunne identificere dem som sikringstiltag. Vi
tror imidlertid, at konstateringen holder: Går man rundt i det by- og lokalmiljø, der er de fleste
danskeres, da er de nye, overraskende og æstetisk tiltrækkende sikringstiltag ikke i flertal.
Måske er det bare sådan, det skal være? Lad os slå fast: Fysisk sikring er nødvendig. Vi har
i forskelligt omfang og forskellige steder behov for at beskytte både mennesker og individuel
og fælles ejendom og værdier. Fysisk sikring kan være et værn mod, at mennesker kommer
galt af sted, eller mod, at nogen ødelægger eller uretmæssigt tager vores individuelle eller
fælles goder.
På den anden side ved vi, at såvel myndigheder som virksomheder forsøger sig frem med
nye former for sikring. Vi kan også på flere af billederne se eksempler på løsninger, der bevidst
har arbejdet med at tilpasse sikringen arkitektonisk. Det gælder navnlig visse historiske
bygninger. Og vi kan også iagttage en spirende tendens til, at borgere selv tager initiativ til at
pynte på byen og ’hele de åbne sår’, som byggepladser, vejarbejde, hegn og andet efterlader
i byen. Borgere, der tager initiativ til at smykke byen med blandt andet strikkegraffiti og pynteflet
i hegn. Fælles for mange af disse, ofte uautoriserede, initiativer er, at de forsøger at drage
omsorg for det fælles rum gennem humor.
Det har, som nævnt i indledningen, ikke her været hensigten at diskutere, om den ene eller
den anden sikringsform virker, og hvordan og hvorfor den eventuelt virker (nogle gange er der
sikkert også behov for noget sikkerhedsteater og nogle magiske objekter).
Tilbage står, tillader vi os trods alt at konkludere, at der synes at være et behov for at igangsætte
et udviklingsarbejde af innovative og utraditionelle – og måske nok også mere æstetiske
sikringstiltag, hvor både kommune og virksomheder med flere bør medvirke. Den udfordring
vil Den Trygge Kommune tage op.
45