Analyse af budgetmodeller og ikke- styrbare udgifter i ... - Aarhus.dk

omkring servicevækstrammen. Det medfører et behov for, at Aarhus (og andre vækst-
kommuner) kan få en større andel af væksten på landsplan end hidtil. Men derudover vil
der være behov for at begrænse væksten i de ikke-styrbare serviceudgifter, hvis service-
vækstrammen skal overholdes fremover.
Endelig er der som nævnt et meget lavt anlægsniveau i prognosen, som næppe er reali-
stisk i så lang en årrække i en periode med stor befolkningsvækst. Denne problemstilling
er behandlet i et særskilt bilag til budgetindstillingen.
4. Analyse af budgetmodeller
4.1 Overvejelser om principper og incitamenter
Formålet med budgetmodeller er, at områder, der påvirkes af en demografisk udvikling,
får reguleret deres variable budgetter i takt med denne.
Det umiddelbare formål med en budgetmodel er på den ene side at sikre, at serviceni-
veauet fastholdes, når folketallet stiger og modsat, at der ikke sker en udgiftsglidning i
form af stigende enhedspriser, når folketallet falder.
Modellerne er relevante på områder, hvor der er en relativt tæt sammenhæng mellem
antal borgere og behovet for kommunale serviceydelser. Det gælder f.eks. dagpasning,
skoleområdet og ældreplejen. Modsat er områder som kultur, det tekniske og det admi-
nistrative område ikke omfattet af budgetmodeller i Aarhus Kommune.
I Aarhus Kommune findes tre hovedtyper af budgetmodeller. Disse er:
1. Rene demografiske modeller: Her reguleres budgetterne op eller ned i takt med
udsving i antallet af borgere i en objektivt defineret målgruppe – som hovedregel
antallet i en bestemt aldersgruppe.
2. Efterspørgselsstyrede modeller: Her reguleres budgettet op eller ned alt efter hvor
mange borgere, der efterspørger en bestemt ydelse. Ydelsen skal være klart og
entydigt afgrænset som fx en vuggestueplads, og der må ikke være tale om en
type visitation, hvor kommunen kan påvirke antallet af borgere, der modtager
ydelsen. Hovedsageligt anvendes denne type model på områder, hvor alle borge-
re, der henvender sig, skal have en på forhånd fastlagt ydelse. Det gælder fx på
folkeskole- eller dagpasningsområdet.
3. Visitationsbaserede modeller: Her ligger prisen pr. ydelsesmodtager fast, men en
visitation afgør, hvilke borgere, der skal modtage ydelsen. Dermed har kommu-
nen mulighed for i praksis at påvirke antallet af ydelsesmodtagere. Med omlæg-
ningen af budgetmodellen vedrørende handicappede børn og unge findes denne
type budgetmodel ikke længere i Aarhus Kommune.
Side 17 af 68