Resolutionsforslag - Radikale Venstre

Resolutionsforslag
Indstillet af HB
til afvisning
uden særskilt debat og afstemning på
Det Radikale Venstres
Landsmøde 2008

B SOCIALPOLITIK 3
B 2 ACCEPTABELT LEVENIVEAU 3
F SKATTER OG AFGIFTER 4
F 4 NEDSÆTTELSE AF MOMSEN PÅ OFFENTLIGE KULTURBEGIVENHEDER 4
F 5 DIFFERENTIERET BEFORDRINGSFRADRAG 4
F 7 KØRSELSAFGIFTER 2 5
G TRAFIKPOLITIK 6
G 8 KOLLEKTIV BUSTRAFIK 6
K FØDEVAREPOLITIK 7
K 1 ØKOLOGI MED OMTANKE 7
M DEMOKRATI OG LIGESTILLING 8
M 2 FOR DET RADIKALE VENSTRE HANDLER DANSKHED IKKE OM KULTUR, MEN OM VÆRDIER 8
N RETSPOLITIK 9
N 1 KRIMINALFORSORGEN FLYTTES TIL VELFÆRDSMINISTERIET 9
R DIVERSE 10
R 2 ØGET MEDLEMSINDFLYDELSE I DET RADIKALE VENSTRE 10
2 / 10

1
2
3
4
5
6
7
8
9
B SOCIALPOLITIK
B 2 Acceptabelt leveniveau
Det Radikale Venstre ønsker en fastlæggelse af et acceptabelt leveniveau.
Et acceptabelt leveniveau skal skabe grundlag for, at kunne leve et sundt liv og kunne deltage aktivt
og socialt i familiemæssige og samfundsmæssige sammenhænge.
Definition af et acceptabelt leveniveau, skal tage udgangspunkt i et standardbudget, som afspejler et
nødvendigt og beskedent forbrug i forhold til en aktiv deltagelse i samfundet, og som er bredt
accepteret i befolkningen. Standardbudgettet skal være en vejledning for det mindste
rådighedsbeløb, som mennesker skal eksistere under.
Det personlige ansvar og udbygning af sociale netværk skal styrkes for den enkelte, der lever på et
acceptabelt leveniveau.
Begrundelse:
Danmark har i EU-sammenhæng forpligtet sig til, at bekæmpe fattigdom og social udstødelse. Der
er behov for en direkte opgørelse af, hvad det vil sige ikke, at kunne klare sig i det danske samfund.
I kampen mod fattigdom og kampen mod den sociale arv er det nødvendigt, at definere et
acceptabelt leveniveau. Et leveniveau som indeholder plads til sociale aktiviteter og
fritidsinteresser, og sikrer, at der er råd til basale fornødenheder, som mad, tøj og husly.
I Danmark er der 197.000 fattige danskere. 60.000 danske børn lever i fattigdom i Danmark.
Der er blevet 32.000 flere fattige i Danmark siden 2001.
Fattigdom går i stor grad ud over børn, der lever i familier hvor rådighedsbeløbet er minimalt,
hvorfor det et vigtig, at fastsætte et "acceptabel leveniveau".
Det er nødvendigt, at der bliver sat en nedre social og økonomisk grænse for menneskers livsvilkår.
Personer og familier, der lever på et minimalt økonomisk niveau, er stærkt udsat for, at blive
udstødt fra deltagelse i samfundet på samme vilkår, som andre borgere.
Det går især ud over børnene, der lider af daglige afsavn, ved fritidsaktiviteter, ferie, højtider og
fødselsdage.
Stillere: Carsten Hallqvist Jensen, Struer, Linda Kristiansen, Jerslev, Inga Marie Nielsen, Thyholm,
Svend Arup, Struer, Alice Nielsen, Thyholm, Dorthe Scheel Klausen, Struer, Hans Erik Sørensen,
Vejrum, Claus Rokkjær, Struer.
Indstilling fra HB:
Indstilles til afvisning, med henvisning til det nye resolutionsforslag, som er fremsat under B 1.
3 / 10

1
2
3
1
2
F SKATTER OG AFGIFTER
F 4 Nedsættelse af momsen på offentlige kulturbegivenheder
Det Radikale Venstre vil arbejde for en nedsættelse af momsen på offentlige kulturbegivenheder,
såsom levende teater, levende dans, levende musik, kunstudstillinger og beslægtede
kunstbegivenheder.
Begrundelse:
Kunsten – især den levende – har svære vilkår i en tid, hvor fjernsyn og biografer er i stand til at
tilbyde deres ydelser for langt under de priser der er nødvendige for at drive eksempelvis et teater.
Med en nedsættelse af momsen vil man give mere lige vilkår til denne konkurrence, blandt andet
ved at gøre det muligt at nedsætte billetpriserne og/eller at gennemføre større og mere
omkostningstunge begivenheder (a la de store koncerter i Horsens og lign.)
Erfaringerne fra Sverige med momsnedsættelse på kunst er yderst positive, idet et langt større
segment herefter synes at have råd til at benytte sig af et stigende antal kunsttilbud.
Stillere: Martin Miehe-Renard (Gentofte), Rasmus Rifsdal (Gentofte), Sidsel Stabell (Gentofte),
Thea Mikkelsen (Gentofte), Eva Hvidt (Gentofte), John Philip (Gentofte), Lone Loklindt
(Frederiksberg), Carsten Scheuer (Gentofte) og Thomas Brenøe (Gentofte)
Indstilling fra HB:
Indstilles til afvisning. Kultur og kunst bør støttes af andre veje, f.eks. flere midler og bedre
rammer.
F 5 Differentieret befordringsfradrag
Forslag: at undersøge muligheden for et differentieret befordringsfradrag som led i en kommende
skattereform.
Begrundelse:
Befordringsfradraget medvirker til øget mobilitet og et mere fleksibelt arbejdsmarked, men i
Hovedstadsområdet samt større byer samtidig til øget trængsel. Et mere regionalt differentieret
befordringsfradrag kunne sikre egne, hvor arbejdsudbuddet begrænset og hvor den offentlige
transport ikke er tilstrækkeligt udbygget, en øget mobilitet på arbejdsmarkedet og samtidig styrke
overflytningen af trafik fra privatbilisme til kollektiv trafik.
4 / 10

1
2
3
4
5
Stillere: Karin Christiansen, Henrik Hjortdal, Artur Meinild, Kirsten Nielsen Tallerup, Anne-Sophie
Hjort, Anne Damsgaard Manniche, Kasper Langberg.
Indstilling fra HB:
Indstilles til afvisning, med henvisning til F 6, som er indstillet til vedtagelse i ændret form.
F 7 Kørselsafgifter 2
Forslag om at Det Radikale Venstres folketingsgruppe i Folketinget i kommende folketingssamling
fremsætter beslutningsforslag om at provenuet fra kørselsafgifter reinvesteres i bedre og sikrere
forhold for cykellister, kollektiv trafik og støjdæmpende foranstaltninger i byområderne samt
finansiering og drift af udstyr til brug for opkrævning af kørselsafgifter (kameraer og
betalingsløsninger mv.).
Begrundelse:
Stillere: Rasmus Rifsdal(Gentofte), Martin Miehe-Renard(Gentofte), Mads Madsen(Gentofte), Thea
Mikkelsen(Gentofte), Sidse Stabel(Gentofte), Eva Hvidt(Gentofte), John Phillip(Gentofte), Carsten
Scheuer(Gentofte) og Lone Loklint (Frederiksberg).
Indstilling fra HB:
Indstilles til afvisning, med henvisning til F 6, som indstilles til vedtagelse i ændret form, med
henvisning til at indtægter fra kørselsafgifter bør medgå til en omlægning af beskatningen af
køretøjer, således at afgiftsniveauet i Danmark ikke stiger, men det samtidigt bliver billigere for
private og virksomheder at anskaffe miljøvenlige køretøjer.
5 / 10

1
2
G TRAFIKPOLITIK
G 8 Kollektiv bustrafik
Den kollektive busdrift er i økonomisk og passagermæssig krise. Fra 2009 ydes derfor et årligt
statsligt tilskud til den lokale og regionale offentlige servicetrafik, dvs. buslinier og privatbaner.
Begrundelse:
Kollektiv transport er en forudsætning for befolkningens mobilitet i et moderne samfund. Ved
finansloven 2002 blev der fjernet et årligt statsligt tilskud på 400 mio. kr. til den lokale og
regionale kollektive trafik i Danmark. Dieselpriser og lønninger er siden steget markant. De deraf
følgende stigende billetpriser i busser og lokalbaner har medført et støt og stadigt fald i
passagertallet.
Kommunerne holdes i et økonomisk jerngreb af Finansministeriet. Det har bevirket, at de regionale
trafikselskaber har meldt ud, at hver 10. bus vil blive skåret væk fra 2009. Det vil betyde, at bl.a.
yderkantområder får endnu ringere busdækning end tilfældet er i dag.
Den onde cirkel må brydes. Derfor opfordres til, at der ydes et statsligt tilskud, der er stort nok til
at genoprette og styrke den lokale og regionale bus og lokalbanedrift.
Stillere: Rudersdal Kommuneforening, Vibeke Peschardt, Court Møller, Torben Tallerup, Kirsten
Nielsen, Anne Sofie Hjort, Artur Meinild, Kasper Langberg, Anne Manniche, Jørn Madsen, Karin
Christiansen, Bent Kjær Hansen, Henrik Hjortdal.
Indstilling fra HB:
Indstilles til afvisning med henvisning til G 9, som er indstillet til vedtagelse.
6 / 10

1
2
3
4
5
6
7
8
K FØDEVAREPOLITIK
K 1 Økologi med omtanke
Det Radikale Venstre støtter som udgangspunkt de produktionsformer, der skåner miljøet og
reducerer CO2-udledningen, herunder også miljøvenlig økologisk fødevareproduktion.
I lyset af den globale fødevarekrise ønsker Det Radikale Venstre imidlertid ikke længere at reducere
den samlede europæiske fødevareproduktion, eller på anden måde medvirke til de stigende
internationale fødevarepriser.
Den foreslåede radikale statsstøtte til økologisk landbrug, 13 mia. over 13 år, skal derfor primært
anvendes til forskning og udvikling af produktionsformer der nedbringer miljøbelastningen ved
fødevareproduktion, uden at mindske selve produktionsevnen.
Begrundelse:
På et tidspunkt hvor FN skønner at omkring 110 mio. mennesker er blevet skubbet ud i sult eller
alvorlig fødevaremangel på grund af de stigende priser på basale madvarer, er det simpelthen ikke
ansvarlig radikal politik at foreslå, at vi skal reducere vores fødevareforbrug kraftigt, med stigende
verdensmarkedspriser til følge.
Dertil kommer, at det ikke bør være selve den økologiske produktionsform, men derimod en
mindsket miljøbelastning, en styrket dyrevelfærd og en generelt mere bæredygtig
fødevareproduktion, der er kernen i den radikale landbrugs- og fødevarepolitik.
Stillere: Rune Christiansen, Odense, Susanne Ursula Larsen, Odense, Thorkild K. Maarbjerg,
Odense, Bjørn Bjerrehøj, Odense, Zeb Watz, Odense, Lars Lynge Nielsen, Odense, Leif Frandsen,
Odense, Kasper Tofte, Odense, Ismail Altintas, Odense, Lotte Juul Andreasen, Odense, Simon
Holmbjerg Kristiansen, Odense, Ole Larsen Nielsen, Odense, Lone Borgersen, Odense, Helle J.,
Arentsen, Odense.
Indstilling fra HB:
Indstilles til afvisning. Økologisk produktionsform er ikke en hindring for et tilstrækkeligt globalt
fødevareudbud, men kan tværtimod muliggøre en bæredygtig udvidelse af det globale
landbrugsareal. I EU udgør landbruget allerede en stor andel af det samlede landareal og
dyrkningen er meget intensiv. I andre verdensdele, særligt i Sydamerika og Afrika, er der langt
større mulighed for en bæredygtig udvidelse af landbrugsproduktionen. Derfor er det mere
hensigtsmæssigt at stimulere disse nye markeder (f.eks. vha bistand og frihandel) end at øge
landbrugsproduktion inden for EU.
7 / 10

1
2
3
4
M DEMOKRATI OG LIGESTILLING
M 2 For Det Radikale Venstre handler danskhed ikke om kultur,
men om værdier
Det Radikale Venstre skal fremover definere sig som et værdibaseret, menneskerettighedsorienteret
parti. For os er det kulturelle tilhørsforhold således underordnet og alene den fysiske og
værdimæssige tilslutning til et dansk demokrati baseret på ligestilling og menneskerettigheder afgør
om man er at betragte som dansker.
Begrundelse:
Der findes i dag to konkurrerende opfattelser af hvad det vil sige at være dansker og hvordan vi
skal definere et dansk fællesskab.
Den første opfattelse af danskheden baserer sig på at Danmark er et nationalt fællesskab der
bygger på århundreders fælles religion, kultur og etnicitet. Et nationalt fællesskab, der på grund af
sin lidenhed og ensartethed har formået at udvikle en særligt konsensuspræget og solidarisk
velfærdsmodel, der kun virker så længe vi alle sammen ligner hinanden og har en høj grad af
indbyrdes solidaritet.
Den anden opfattelse går på at alle fællesskaber i bund og grund er konstruerede, og at
nationalstaten Danmark således er et knap 150 år gammelt politisk projekt, hvis ideologiske
fundament efterhånden har overlevet sin tid ud. I stedet er vi nødt til at begynde opbygningen af et
nyt og moderne dansk/europæisk samfund, hvor det alene er de fælles værdier, den fælles
demokratiopfattelse og den fælles værditillæggelse af alle medborgere der binder samfundet
sammen. Ikke religion, etnicitet eller en kulturel ensartethed der allerede er ved at opløses i
globaliseringens saltsyre, og som aldrig kommer igen.
Det radikale venstre kan kun tilslutte sig en af disse konkurrerende samfundsopfattelser. Og kun en
af dem har plads til fuldstændig lighed mellem alle borgere, uanset deres kulturelle, religiøse,
etniske, seksuelle eller kønslige tilhørsforhold.
Stillere: Rune Christiansen, Odense, Bjørn Bjerrehøj, Odense, Per Haugaard Digens, Odense, Leif
Frandsen, Odense, Kasper Tofte, Odense, Helle J, Arentsen, Odense, Ismail Altintas, Odense, Lotte
J. Andreasen, Odense, Svend-Erik Junge Pedersen, Odense, Susanne Ursula Larsen, Odense,
Thorkild K. Maarbjerg, Odense.
Indstilling fra HB:
Indstilles til afvisning. HB finder ikke at danskhed hverken kan eller skal defineres på de 150 ord,
som er grænsen for en resolution.
8 / 10

1
2
3
N RETSPOLITIK
N 1 Kriminalforsorgen flyttes til Velfærdsministeriet
Det Radikale Venstre mener, at mulighederne for at overføre Direktoratet for Kriminalforsorgen fra
Justitsministeriets ressortområde til Velfærdsministeriets ressortområde bør undersøges, med
henblik på at sikre større fokus på resocialisering.
Begrundelse:
Kriminalforsorgen bør styrke fokus på det resocialiserende arbejde, herunder i et tættere og mere
forpligtende samarbejde med Velfærdsministeriet og landets kommuner. Ved at flytte
ressortområdet bliver der endvidere et økonomisk incitament herfor hos Velfærdsministeriet.
Forslaget lægger ikke op til at svække Kriminalforsorgens defensive sikkerhedsarbejde eller
samarbejdet med politi og retsvæsen.
Stillere: Søren Harbo, København, Dennis Wowern Nielsen, Bornholm, Karsten Kristoffersen,
Frederiksberg, Morten Skovsted, Århus, Martin K. I. Christensen, København, Lasse Grønning,
Bruxelles, Mai Christiansen, København, Flemming Astrup, København, Jørgen Lihn, København,
Elise Patricia Rasmussen, Aalborg, Linda Kristiansen, Jerslev, Asser Gregersen, København, Mai-
Britt Schultz, Tåsinge.
Indstilling fra HB:
Indstilles til afvisning. Velfærdsministeriet er i forvejen en forkert konstruktion og det er ikke
hensigtsmæssigt at føre politik via ressortfordeling.
9 / 10

1
2
R DIVERSE
R 2 Øget medlemsindflydelse i Det Radikale Venstre
Det Radikale Venstres politiske leder skal vælges af partiets medlemmer blandt folketingsgruppens
medlemmer, enten ved almindelig afstemning på partis landsmøde, eller ved urafstemning.
Begrundelse:
Det at være medlem af et politisk parti handler i dag om at søge indflydelse for at kunne gøre en
forskel. Men det kan være svært for det menige radikale partimedlem at se hvor det egentlig er han
eller hun har indflydelse på partiets faktiske politik når alle resolutionsforslag eller
hovedbestyrelsesvedtagelser er vejledende og folketingsgruppen reelt er en selvkonstituerende
gruppe uden for partimedlemmernes almindelige kontrol. Ved at lade partiets medlemmer vælge
den politiske leder kan man revitalisere det interne medlemsdemokrati, engagere nye medlemmer
og samtidig give partiets politiske leder et styrket mandatledelsesmandat, der kan forebygge
eventuelle interne konflikter i folketingsgruppen fremover.
Stillere: Rune Christiansen, Odense, Bjørn Bjerrehøj, Odense, Morten Blaabjerg, Odense, Kasper
Tofte, Odense, Søren Holmbjerg Kristiansen, Odense, Helle J. Arentsen, Odense, Ismail Altintas,
Odense.
Indstilling fra HB:
Indstilles til afvisning, idet der ikke er tale om en politisk resolution. Forslag af den karakter kan
stilles enten som ændringsforslag til vedtægterne, hvor fristen er 1. januar, eller som forslag til
behandling på landsmødet, jf. § 3 stk. 4, hvor fristen er 1. maj.
10 / 10