18.09.2013 Views

Naturen i Bramming Kommune - Bilagsrapport til Naturkvalitetsplanen

Naturen i Bramming Kommune - Bilagsrapport til Naturkvalitetsplanen

Naturen i Bramming Kommune - Bilagsrapport til Naturkvalitetsplanen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Naturen</strong> i<br />

<strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong><br />

<strong>Bilagsrapport</strong> <strong>til</strong><br />

Naturkvalitetsplan<br />

for Ribe Amt<br />

Oktober 2006


Udgiver: Ribe Amt, Sorsigvej 35, 6760 Ribe.<br />

Udarbejdet af: Jette Kobberbøl-Jensen i samarbejde med Ida Søkilde Jelnes,<br />

Jens Vahl, Anne-Vibe Jensen og Inge Nagstrup<br />

Print: Trykkeriet, Ribe Amt<br />

Forsidefoto: Motiv fra Holsted Å af Anne Slot Frandsen<br />

Øvrige fotos: John Frikke, Anne-Vibe Jensen, Reno Lindberg, Lone Godske,<br />

NatureEyes, Ida Søkilde Jelnes og Inge Lise Møller Jensen<br />

Oplag: 25 stk.<br />

Udgivet: Oktober 2006<br />

Kortbilag: Kortene er udarbejdet af Ribe Amt. Grundkort©,<br />

Kort- og Matrikelstyrelsen


Indholdsfortegnelse<br />

1.0 Indledning 2<br />

2.0 <strong>Naturkvalitetsplanen</strong>s baggrund og fremtidige anvendelse 3<br />

3.0 <strong>Naturen</strong> i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong> 5<br />

3.1 Landskabet 5<br />

3.2 Naturarealerne 6<br />

3.3 Værdisætning 7<br />

3.4 Målsætning 12<br />

3.5 Hovedindsatsområder 13<br />

4.0 Beskrivelse af hovedindsatsområder samt øvrige<br />

værdifulde naturområder i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong> 16<br />

4.1 Sneum Å 16<br />

4.2 Strandengene ved Darum 19<br />

4.3 Holsted Å 22<br />

4.4 Hesselmose 24<br />

4.5 Størsbøl Bæk, Ravnsø Mose og Grimstrup Krat 26<br />

4.6 Værdifulde naturområder beliggende udenfor<br />

hovedindsatsområderne 28<br />

5.0 Ordliste 31<br />

6.0 Anvendt litteratur og henvisning <strong>til</strong> nyttige hjemmesider 34<br />

6.1 Litteratur 34<br />

6.2 Nyttige hjemmesider 34<br />

Kortbilag 1: Kort med alle § 3-lokaliteter i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />

Kortbilag 2: Kort med målsætning af § 3-lokaliteter i <strong>Bramming</strong><br />

<strong>Kommune</strong>.


<strong>Naturkvalitetsplanen</strong>s formål<br />

<strong>Naturkvalitetsplanen</strong>s indhold<br />

<strong>Naturkvalitetsplanen</strong>s<br />

afgrænsning<br />

1.0 Indledning<br />

<strong>Naturkvalitetsplanen</strong> er en del af amtets regionplanlægning. Amtet besluttede<br />

i efteråret 1998, inspireret af flere andre amter, at udarbejde en naturkvalitetsplan<br />

for Ribe Amt. Planlægningsarbejdet er blevet særligt aktuelt,<br />

idet Wilhjelmudvalgets rapport fra august 2001 anbefaler, at der i forbindelse<br />

med regionplanrevision 2005 gennemføres naturkvalitetsplanlægning<br />

i alle landets amter. I 2002 har staten givet samme anbefaling, og i<br />

2003 har Miljøministeriet udgivet et idékatalog for naturplanlægning, som<br />

bygger på de hidtidige erfaringer bl.a. fra en række amter.<br />

Planlægningsarbejdet er primært tænkt som et redskab for amtets egen<br />

indsats på naturforvaltningsområdet. Derudover er det tanken, at amtets<br />

kommuner, interesseorganisationer og borgerne generelt her kan finde<br />

viden om amtets spændende naturområder samt hente inspiration <strong>til</strong> selv<br />

at arbejde videre med større og mindre <strong>til</strong>tag, der kan forbedre amtets<br />

naturværdier.<br />

Ribe Amts naturkvalitetsplan indeholder dels en statusbeskrivelse af<br />

amtets naturområder og dels en planlægning af den fremtidige indsats for<br />

at bevare og forbedre naturområderne. Naturkvalitetsplanlægningen er<br />

bygget op over de principper, der siden begyndelsen af 1980’erne er brugt<br />

på vandløbsområdet med en overordnet målsætning for de enkelte naturområders<br />

fremtidige naturkvalitet, og en vurdering af hvorvidt målsætningen<br />

er opfyldt.<br />

Eftersom det kun er de biologiske forhold, der er inkluderet i statusbeskrivelsen,<br />

indgår der ikke en vægtning af naturområdernes rekreative og<br />

kulturhistoriske værdi i amtets naturkvalitetsplan. Rekreative og kulturhistoriske<br />

forhold er behandlet i andre dele af amtets regionplanlægning.<br />

Rapportens anbefalinger er derfor anført ud fra en ren biologisk synsvinkel,<br />

og anbefalingerne vil i en række <strong>til</strong>fælde skulle vægtes med andre<br />

interesser.<br />

<strong>Naturkvalitetsplanen</strong> består af følgende dele:<br />

1. En sammenfattende redegørelse med administrative retningslinier, der<br />

er indarbejdet i regionplanen.<br />

2. En naturtyperapport med en nærmere gennemgang af de forskellige<br />

naturtyper og deres naturindhold og udbredelse i amtet.<br />

3. Fjorten rapporter med beskrivelse af kommunernes naturværdier.<br />

Denne rapport beskriver naturen i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong> og indeholder en<br />

generel beskrivelse af kommunens naturforhold, herunder værdi- og målsætninger<br />

af naturområderne. Derudover findes en vurdering af de landskabsbiologiske<br />

sammenhænge og af de hovedindsatsområder, hvor en<br />

øget indsats <strong>til</strong> naturforbedring har første prioritet. Rapporten indeholder<br />

endvidere en gennemgang af kommunens vigtigste naturområder, samt et<br />

kort, der viser målsætningen for den enkelte naturlokalitet, med angivelse<br />

af om målsætningen er opfyldt. Sidst i rapporten er der en ordliste med<br />

forklaring på fagord anvendt i rapporten og en litteraturliste inklusiv<br />

adresser på relevante hjemmesider.<br />

2


Amtets viden og administration<br />

Principper for værdi- og<br />

målsætning<br />

Søerne<br />

Luftfototolkning og<br />

feltbesigtigelse<br />

2.0 <strong>Naturkvalitetsplanen</strong>s baggrund<br />

og fremtidige anvendelse<br />

<strong>Naturkvalitetsplanen</strong> er primært baseret på de områder, der er omfattet af<br />

naturbeskyttelsesloven. Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft d. 1. juli<br />

1992, og ifølge lovens § 3 er flg. naturtyper beskyttet mod <strong>til</strong>standsændringer:<br />

heder, moser, enge, overdrev og strandenge der enkeltvis eller <strong>til</strong>sammen<br />

er større end 2500 m, og søer større end 100 m. I forbindelse med<br />

planens forundersøgelser har det været højt prioriteret at få udarbejdet en<br />

god beskrivelse af så mange § 3-lokaliteter som muligt. Amtets viden om<br />

§ 3-lokaliteterne har hid<strong>til</strong>, meget groft sagt, været begrænset <strong>til</strong> en kortlægning<br />

af den geografiske udbredelse af de arealer, hvor forbudsbestemmelserne<br />

i naturbeskyttelsesloven gælder. Hovedformålene med planen er<br />

at få beskrevet det nuværende naturindhold og det naturmæssige potentiale<br />

i disse arealer. Det er amtets intention at vende forvaltningen af § 3arealerne<br />

fra en passiv administration af beskyttelsesbestemmelserne <strong>til</strong><br />

en aktiv og fremadrettet udpegning af indsatsområder og en målrettet<br />

anvendelse af midler <strong>til</strong> naturpleje, naturgenopretning og naturvenlig<br />

landbrugsdrift.<br />

I rapporten ”Naturtyper i Ribe Amt” er de enkelte naturtyper nærmere<br />

beskrevet med hensyn <strong>til</strong> naturindhold og udbredelse i amtet, og her kan<br />

man også kunne finde mere om principperne for planens værdisætninger<br />

og målsætninger af § 3-lokaliteterne.<br />

De fleste søer og vandhuller er af ressourcemæssige årsager endnu ikke<br />

nærmere beskrevet. Loven omfatter søer og vandhuller, der er større end<br />

100 m 2 , og af disse er der registreret ca. 5600 i Ribe Amt, heraf 318 i<br />

<strong>Bramming</strong> kommune. Søer, der er større end 0,75 ha, er uddybende<br />

beskrevet i rapporten „Registrering af søer i Ribe Amt“ fra 1998. Resten<br />

af søerne er ind<strong>til</strong> videre forsynet med en generel målsætning.<br />

De øvrige § 3-lokaliteter er alle gennemgået i forbindelse med planens<br />

forundersøgelser. I <strong>Bramming</strong> kommune drejer det sig om 394 lokaliteter.<br />

Ca. halvdelen er kort beskrevet og værdisat på baggrund af tolkning af farveluftfotos<br />

fra 1995 med et såkaldt spejlstereoskop og digitale luftfotos<br />

fra 1999. – Det drejer sig primært om de mest kulturprægede og dermed<br />

naturmæssigt fattigste lokaliteter som f.eks. kulturenge, der omlægges<br />

med jævne mellemrum. De resterende lokaliteter er alle beskrevet og vurderet<br />

ved besøg i felten. Her er som et minimum indsamlet oplysninger<br />

om plantesamfund og dominerende plantearter og om områdets generelle<br />

<strong>til</strong>stand. På de mere spændende lokaliteter – og på lokaliteter med mulighed<br />

for naturforbedring – er der udarbejdet mere omfattende plantelister<br />

og medtaget oplysninger om en lang række forhold som f.eks. udnyttelse,<br />

driftsforhold, fugtighedsforhold, påvirkninger og behov/mulighed for<br />

naturpleje eller naturgenopretning. Det er primært lokalitetens plantevækst,<br />

der er nærmere beskrevet i forbindelse med naturkvalitetsplanen,<br />

da fordelingen af almindelige og sjældne plantearter er en god indikation<br />

af lokalitetens <strong>til</strong>stand og naturforbedringspotentiale. Ved udarbejdelsen<br />

af lokalitetsbeskrivelserne har amtet desuden benyttet data, der er indsamlet<br />

i forbindelse med Atlas Flora Danica-projektet (se ordlisten).<br />

3


Database<br />

GIS<br />

Databasens anvendelse<br />

Amtet videregiver oplysninger<br />

Amtet modtager oplysninger<br />

Oplysninger om dyrelivet er vanskeligere at registrere ved en undersøgelse<br />

af denne type, men det er medtaget, hvor det har været muligt; – der<br />

er især medtaget en del oplysninger om forekomst af padder. Artsnavne<br />

vil i rapporten være angivet med fed skrifttype, mens slægtsnavne er angivet<br />

med almindelig skrifttype.<br />

Alle oplysningerne fra luftfotogennemgangen og feltarbejdet er indtastet i<br />

en database. Det er således muligt at søge oplysninger om naturforholdene<br />

på en bestemt lokalitet – eller i et bestemt område. Det er også muligt<br />

at søge efter, hvor en bestemt planteart er fundet, hvor der er fundet moser<br />

med overgangsrigkær, eller hvor der er fundet lokaliteter med sjældne<br />

planter eller dyr osv.<br />

Databasen er desuden koblet sammen med amtets GIS (Geografisk<br />

Informations System). Det gør det muligt at producere kort med de søgte,<br />

arealrelaterede oplysninger; – f.eks. et kort med udbredelsen af planten<br />

mose-pors i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong> (se Temaboks på side 11).<br />

Databasens oplysninger vil – sammen med selve naturkvalitetsplanen –<br />

fremover være et vigtigt arbejdsredskab for amtet; f.eks. ved behandling<br />

af de mange dispensationsansøgninger fra borgere og myndigheder, men<br />

også ved planlægning af større tekniske anlæg så som veje, kabelføringer<br />

og lignende. Oplysningerne fra naturkvalitetsdatabasen vil desuden blive<br />

anvendt i amtets prioritering af pleje – og naturgenopretningsopgaver og<br />

ved forvaltningen af de forskellige <strong>til</strong>skudsmidler <strong>til</strong> private lodsejere. Det<br />

vil dermed blive muligt at sikre, at de begrænsede midler, der er <strong>til</strong> rådighed,<br />

anvendes der, hvor der er mest brug for dem, og der hvor man kan få<br />

„mest natur for pengene“.<br />

Det er imidlertid også meningen, at oplysninger fra databasen kan videregives<br />

<strong>til</strong> kommunerne og andre myndigheder samt <strong>til</strong> lodsejere, foreninger,<br />

studerende og andre, der er interesserede i naturforholdene i Ribe Amt.<br />

Det forventes specielt, at oplysningerne fra databasen bliver et værdifuldt<br />

arbejdsredskab for de nye storkommuner efter kommunalreformen i 2007.<br />

Databasens oplysninger bør løbende ajourføres og suppleres. Amtets<br />

Natur- og Landskabskontor modtager i den forbindelse meget gerne<br />

oplysninger om særlige naturforhold. Det kan f.eks. være oplysninger om<br />

følgende:<br />

• Forekomst af sjældne plante- og dyrearter fra den nationale rød- og<br />

gulliste.<br />

• Forekomst af arter, der er omfattet af EF-habitatdirektivet.<br />

• Særligt store forekomster af halvsjældne eller egnskarakteristiske<br />

arter.<br />

• Forekomst af lokaliteter med specielle eller sjældne vegetationstyper,<br />

hvor vegetationen er særlig karakteristisk for den pågældende<br />

vegetationstype.<br />

4


Istiderne<br />

Formet af smeltevandsfloder<br />

Holsted Bakkeø<br />

Kystlandskabet<br />

3.0 <strong>Naturen</strong> i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong><br />

3.1 Landskabet<br />

En væsentlig del af det landskabelige naturgrundlag i Ribe Amt er præget<br />

af de to sidste istider. Under Saale-istiden var hele landet isdækket, og<br />

efter isens afsmeltning for over 100.000 år siden fremstod Sydvestjylland<br />

lige så kuperet, som Østjylland er det i dag.<br />

Ved sidste istid – Weichsel-istiden – nåede isen imidlertid stort set ikke <strong>til</strong><br />

Ribe Amt, og da isen begyndte at afsmelte for ca. 20.000 år siden, fremstod<br />

det sydvestjyske område som et mere udjævnet landskab, der er formet<br />

af de arktiske storme og de store smeltevandsfloder. Ribe Amt er således<br />

kendetegnet af de store lethvælvede bakkeøer med grovsand og lerblandede<br />

jorder, der er gennemskåret af de brede, sandede smeltevandsdale<br />

med hedesletter. Endelig har vinden dækket nogle områder med<br />

golde lag af flyvesand.<br />

<strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong> ligger primært på Holsted Bakkeø, der afgrænses af<br />

smeltevandsdalene langs Sneum Å mod nord og Kongeåen mod syd.<br />

Mod vest jævner landskabet ud i den lavereliggende hedeslette, hvor<br />

havet har aflejret en bred marskzone ind i lavlandet. Nu sørger den op <strong>til</strong><br />

6 1 ⁄2 meter høje digesikring for, at marskengene kan bruges effektivt i landbrugsdriften,<br />

og strandengene udgør kun en smal frodig bræmme udenfor<br />

diget, ud imod Vadehavet.<br />

Figur. 1. Sneum Å med udløb <strong>til</strong> Vadehavet.<br />

5


Natu i en landbrugskommune<br />

Skovene<br />

Skovrejsning i <strong>Bramming</strong><br />

<strong>Kommune</strong><br />

§ 3-arealerne<br />

3.2 Naturarealerne<br />

<strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong> er den kommune i amtet der har den største andel<br />

af landbrugsareal. 78,3% af kommunens areal er landbrugsmæssigt<br />

opdyrket (se figur 2). Men kommunen rummer også spændende naturområder<br />

– især i ådalene langs de store vandløb – og indenfor disse områder<br />

findes enkelte værdifulde lokaliteter af høj landskabelig og biologisk<br />

værdi.<br />

Procentvis fordeling af arealer i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong><br />

§ 3-arealer 5,2%<br />

Øvrige arealer 14,8%<br />

(byer, veje mm.)<br />

Figur 2. <strong>Bramming</strong> kommunes arealfordeling på landbrugsarealer, skov,<br />

§ 3-arealer (natur) og by, vej m.m.<br />

Skovene er ikke i sig selv omfattet af <strong>Naturkvalitetsplanen</strong>, men de udgør<br />

en væsentlig del af kommunens natur og er et vigtigt levested for en lang<br />

række plante- og dyrearter. Skovene indgår som et naturligt element i forbindelse<br />

med planens vurderinger af landskabsbiologiske sammenhænge,<br />

men der er ikke udarbejdet beskrivelser af naturindholdet i de enkelte<br />

skove.<br />

<strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong> er dog meget skovfattig. Skovarealerne i <strong>Bramming</strong><br />

<strong>Kommune</strong> udgør i alt ca. 293 ha, svarende <strong>til</strong> kun 1,7% af kommunens<br />

areal. Som det fremgår af kortbilagene, er skovområderne små og spredt<br />

ud over kommunen. De vigtigste skove er Hollænderskoven, der er en<br />

spændende gammel naturlig egeskov, og Bjøvlund Plantage der er nåletræsdomineret.<br />

Herudover ligger der flere små gamle egekrat spredt på<br />

bakkeøen samt i de smalle ådale langs Sneum og Holsted Å.<br />

Enkelte steder i kommunen er der udlagt arealer <strong>til</strong> skovrejsning. Det drejer<br />

sig om et areal mellem Holsted Å og Ilsted Å, to arealer langs med<br />

Sneum Å, som ligger nord for hhv. Grisbæk og Vibæk og et areal beliggende<br />

opstrøms for Vibæks udspring.<br />

<strong>Naturkvalitetsplanen</strong> er som nævnt primært koncentreret omkring de<br />

naturområder, der er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i naturbeskyttelseslovens<br />

§ 3. Disse § 3-arealer udgør kun ca. 5,5% af kommunens<br />

areal, i alt ca. 930 ha. fordelt på 711 lokaliteter. De 318 søer udgør antalsmæssigt<br />

knap halvdelen af § 3-arealerne, og de er som tidligere nævnt<br />

endnu ikke nærmere beskrevet og har foreløbigt fået en generel værdi- og<br />

6<br />

Skov 1,7%<br />

Landbrugsarealer<br />

78,3%


<strong>Naturen</strong> er trængt!<br />

Værdiklasserne<br />

målsætning. Beliggenheden af § 3-arealerne er vist på kortbilag 1, og fordelingen<br />

på naturtyperne hede, overdrev, mose, fersk eng, strandeng og<br />

sø/vandhul fremgår af figur 3. I forhold <strong>til</strong> gennemsnittet for hele amtet<br />

er der i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong> en lille andel af § 3-arealer. En sammenligning<br />

af fordelingen på naturtyperne med amtsgennemsnittet viser, at der<br />

er en stor overvægt af ferske enge, men en mindre andel af heder, strandenge<br />

og overdrev end på amtsplan.<br />

Med amtets laveste procentandel af natur samt største andel dyrket areal<br />

er naturen i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong> særdeles trængt. Mange lokaliteter er<br />

isolerede og omgivet af intensivt dyrkede marker. Det medfører at naturområdet<br />

bliver mere sårbart og mindre naturrigt, end hvis det lå i sammenhæng<br />

med et større naturområde eller naturkorridor. Dette billede viser sig<br />

også, når man ser på antallet af registreringer af sjældne arter. I <strong>Bramming</strong><br />

<strong>Kommune</strong> er der i alt 45 registreringer af sjældne arter i hele kommunen<br />

(0,27 pr. km 2 ), hvor der <strong>til</strong> sammenligning er 438 i Helle <strong>Kommune</strong> (1,56<br />

pr. km 2 ) og 206 i Ølgod <strong>Kommune</strong> (0,84 pr. km 2 ).<br />

Procentvis fordeling af § 3-områdernes areal i<br />

<strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong><br />

Fersk eng 65,8%<br />

Figur 3. § 3-arealernes arealfordeling på naturtyperne; sø, hede, mose,<br />

overdrev, strandeng og fersk eng.<br />

3.3 Værdisætning<br />

I forbindelse med ovennævnte beskrivelser af de beskyttede områder har<br />

de enkelte lokaliteter fået „karakter“ for naturværdien. Værdisætningen er<br />

foretaget efter en række kriterier, som er kort beskrevet på figur 4.<br />

Følgende værdiklasser er anvendt:<br />

A Lokaliteter med særlig høj naturværdi<br />

B Lokaliteter med middelhøj naturværdi<br />

C Lokaliteter med begrænset naturværdi<br />

Der er i alt 13 A-lokaliteter, 90 B-lokaliteter og 291 C-lokaliteter, – altså<br />

en meget stor overvægt af lokaliteter med den laveste værdisætning. Man<br />

skal være opmærksom på, at når der kun anvendes tre værdiklasser, dækker<br />

hver klasse over et meget bredt spænd af „naturkvaliteter“.<br />

7<br />

Sø 4,3%<br />

Hede 1,7%<br />

Mose 24,2%<br />

Overdrev 0,7%<br />

Strandeng 3,3%


Værdiklasse<br />

Værdisætning af naturtyper i Ribe Amt<br />

Naturgrundlag Naturindhold<br />

Kulturpåvirkning Landskabsøkologi Flora Fauna<br />

A •Jordbunden aldrig<br />

(eller meget sjældent)<br />

forstyrret.<br />

•Meget lang og stabil<br />

ekstensiv driftsperiode<br />

eller ingen drift.<br />

•Ingen gødskning,<br />

sprøjtning eller dræning.<br />

•Ingen alternativ udnyttelse.<br />

B •Uregelmæssig eller<br />

ændret drift.<br />

•Ingen eller kun lille<br />

påvirkning af gødskning,<br />

sprøjtning eller<br />

dræning.<br />

•Nogen påvirkning af<br />

rekreativ eller alternativ<br />

udnyttelse.<br />

C •Ustabil drift eller ændret<br />

drift i seneste årti.<br />

•Meget <strong>til</strong>groede,<br />

næringsstofbelastede<br />

eller dræningspåvirkede<br />

samfund.<br />

•Præget af rekreative<br />

aktiviteter eller alternativ<br />

udnyttelse.<br />

•Specielt værdifuldt<br />

landskab.<br />

•Lokaliteten er beliggende<br />

indenfor regionplanens<br />

„naturområde“<br />

i større landskabelig<br />

sammenhæng med<br />

andre lokaliteter, skove<br />

eller vandløb.<br />

•Lokaliteten har særlig<br />

betydning som f.eks.<br />

spredningskorridor eller<br />

trædesten.<br />

•Typisk landskab.<br />

•Lokaliteten er beliggende<br />

indenfor regionplanens<br />

„naturområde“<br />

eller i landskabelig<br />

sammenhæng udenfor<br />

„naturområdet“.<br />

•Lokaliteten indgår i<br />

spredningskorridorer<br />

eller har betydning som<br />

trædesten eller lignende.<br />

•Lille landskabeligt isoleret<br />

lokalitet.<br />

•Enkelt mindre lokalitet<br />

i landbrugsområde.<br />

Figur 4. Skema der viser kriterierne for værdisætning af naturtyper i Ribe Amt.<br />

8<br />

•Flora særlig karakteristisk<br />

for naturtypen.<br />

•Meget artsrig vegetation.<br />

•Forekomst af arter fra<br />

den regionale ansvarseller<br />

rødliste, arter fra<br />

den nationale rød- eller<br />

gulliste eller A-arter fra<br />

taxonlisten.<br />

•Flora karakteristisk for<br />

naturtypen.<br />

•Forekomst af B-arter<br />

fra taxonlisten.<br />

•Flora mindre karakteristisk.<br />

•Artsfattigt <strong>til</strong>groningssamfund.<br />

•Forekomst af mange<br />

gødskningstolerante<br />

arter.<br />

•Ofte særlig typisk eller<br />

artsrig fauna for lokaliteten.<br />

•Stor forekomst af truede<br />

eller sjældne arter.<br />

•Rødlistearter.<br />

•Fauna karakteristisk<br />

for naturtypen.<br />

•Forekomst af truede<br />

eller sjældne arter.<br />

•Gulliste-arter.<br />

•Fauna mindre karakteristisk<br />

og veludviklet.


Fordeling af naturtyper<br />

Dominans af kulturenge<br />

Heder og overdrev er truet<br />

Næringsfattige vegetationstyper<br />

har høj naturværdi<br />

Områdebeskrivelser<br />

Fordelingen af de tre værdisætningsklasser på de forskellige § 3-beskyttede<br />

naturtyper fremgår af figur 5. Ved en sammenligning af de tre „lagkager“<br />

ses blandt andet, at der er meget få højt værdisatte ferske enge og en<br />

meget stor andel af lavt værdisatte ferske enge. Det er et udtryk for, at en<br />

væsentlig del af kommunens beskyttede naturområder udgøres af de<br />

såkaldte kulturenge, som drænes, gødskes og/eller omlægges med jævne<br />

mellemrum.<br />

Den kulturpåvirkede eng er den naturtype, som udgør den største andel af<br />

de beskyttede naturområder i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong>. Den omvendte proportionalitet,<br />

der er mellem graden af kulturpåvirkningen og naturkvaliteten,<br />

forklarer, hvorfor naturkvaliteten er lav for en stor andel af naturområderne<br />

i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong>. <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong> er med blot 13 Alokaliteter<br />

den kommune i amtet der har færrest værdifulde naturområder.<br />

Dette billede kan vendes med en plejeindsats, hvor driften på engene ekstensiveres<br />

f.eks. ved nedsat gødskning.<br />

Blandt hederne har kun to ud af 13 fået den højeste værdisætning. Det<br />

skyldes, at mange heder er truet af <strong>til</strong>groning, og at hedens oprindelige<br />

plantesamfund mange steder tager skade af den luftbårne kvælstof<strong>til</strong>førsel.<br />

Tilsvarende kan det ses, at alle overdrevene er middel eller lavt værdisatte.<br />

Årsagen er blandt andet, at overdrevene hyppigt er beliggende på<br />

ådalsskrænterne, hvor de modtager afstrømning af næringsstoffer fra<br />

intensivt dyrkede marker.<br />

I forbindelse med undersøgelsens feltarbejde er der foretaget en underopdeling<br />

af de § 3-beskyttede naturtyper i forskellige vegetationstyper. Ved<br />

en analyse af dette materiale ses, at ni af de 13 mest værdifulde lokaliteter<br />

i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong> (A-lokaliteterne) primært indeholder næringsfattige<br />

eng-, mose- og hedelokaliteter. Disse vegetationstyper benævnes i<br />

fagsproget overgangsfattigkær, ekstremfattigkær, hedemoser og dværgbuskheder.<br />

De sidste to A-lokaliteter indeholder også overgangsfattigkær,<br />

men domineres af mere næringsstof-tålende vegetationstyper. I temaboksen<br />

side 11 findes en beskrivelse og et udbredelseskort over planten mosepors<br />

i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong>. Mose-pors er karakterplante for vegetationstypen<br />

ekstremfattigkær.<br />

I rapportens kapitel 4 findes en gennemgang og beskrivelse af kommunens<br />

særligt værdifulde områder og lokaliteter.<br />

9


De 13 A-værdisatte lokaliteters fordeling på naturtyper<br />

3<br />

2<br />

Figur 5. Fordelingen af værdisætninger på naturtyper. Tallene angiver<br />

antal lokaliteter.<br />

10<br />

8<br />

Mose og kær<br />

Fersk eng<br />

Hede<br />

De 90 B-værdisatte lokaliteters fordeling på naturtyper<br />

10<br />

23<br />

3<br />

7<br />

47<br />

Moser og kær<br />

Fersk eng<br />

Overdrev<br />

Strandeng<br />

Heder<br />

De 291 C-værdisatte lokaliteters fordeling på naturtyper<br />

188<br />

7<br />

2<br />

94<br />

Mose (og kær)<br />

Fersk eng<br />

Overdrev<br />

Hede


Hedemoser<br />

Temaboks: Mose-pors i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong><br />

Mose-pors smager godt i<br />

kryddersnaps.<br />

Udbredelse af mose-pors i<br />

<strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />

De grønne prikker angiver centrum<br />

af de 11 lokaliteter hvor<br />

der i forbindelse med naturkvalitetsplanens<br />

feltarbejde er<br />

registreret mose-pors.<br />

Alsidig dansk natur ønskes<br />

De 11 lokaliteter med mose-pors er alle mose- eller hedelokaliteter. Den<br />

velduftende mose-pors med de karakteristiske oprette koglelignende rakler<br />

er en busk, der er almindelig i såkaldte ekstremfattigkær. Her kan den<br />

stedvis danne store bestande iblandet f.eks. blåtop, kæruld og klokkelyng<br />

på et tykt bunddække af tørvemossen sphagnum. Det er en vegetationstype,<br />

der ofte findes i velbevarede og uspolerede hedemoser. Sådanne<br />

hedemoser er almindelige i store dele af Nord- og Vestjylland, men<br />

sjældne i resten af landet.<br />

Hvis vi skal opfylde ønsket om at bevare den danske natur så alsidig som<br />

muligt, så har vi regionalt en særlig forpligtigelse <strong>til</strong> at passe ekstra godt<br />

på vores hedemoser. Dette gøres ved at begrænse næringsstofbelastning<br />

og undgå grundvandssænkning og dræning.<br />

11


Principper<br />

Regionplanen<br />

Målsætningsklasser<br />

Målsætning i <strong>Bramming</strong><br />

<strong>Kommune</strong><br />

3.4 Målsætning<br />

De enkelte lokaliteter er blevet målsat efter principper, som er beskrevet i<br />

regionplanen og i rapporten ”Naturtyper i Ribe Amt”.<br />

Målsætningerne er optaget i regionplanen, som også indeholder administrative<br />

retningslinier for de enkelte målsætningsklasser. Målsætningerne<br />

er dermed bindende for Ribe Amts og andre myndigheders administration<br />

og planlægning. Samtidig er målsætningerne et udtryk for, i hvor høj grad<br />

amtet vil søge at kanalisere midler <strong>til</strong> bevaring eller forbedring af naturindholdet<br />

på lokaliteten.<br />

A-målsætning er givet <strong>til</strong> alle A-værdisatte lokaliteter samt typisk <strong>til</strong> de<br />

B-værdisatte lokaliteter, hvor der vurderes at være oplagte muligheder for<br />

naturforbedring, eller hvor landskabsbiologiske sammenhænge og/eller<br />

særlige artsforekomster betinger, at der bør gøres en indsats.<br />

B-målsætning er givet <strong>til</strong> resten af de B-værdisatte lokaliteter samt typisk<br />

<strong>til</strong> de C-værdisatte lokaliteter, der indgår i væsentlige landskabsbiologiske<br />

sammenhænge.<br />

C-målsætning er typisk givet <strong>til</strong> landskabeligt isolerede, C-værdisatte<br />

lokaliteter, hvor naturforbedring ikke vurderes at være realistisk.<br />

På kortet bagerst i rapporten er målsætningerne for <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong>s<br />

§ 3-arealer indtegnet. Her er det også angivet, om målsætningen er opfyldt<br />

for den enkelte lokalitet. Målsætningen af lokaliteter i <strong>Bramming</strong> kommune<br />

afspejler det generelle billede, at B- og C-værdisatte lokaliteter der er<br />

beliggende i en større biologisk sammenhæng eller i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> relativt<br />

uspolerede naturområder får en målsætning, der ligger højere end<br />

værdisætningen. Det er et udtryk for, at disse lokaliteter har et større<br />

potentiale for en forbedret naturværdi end mere isolerede lokaliteter. Dels<br />

er det i disse områder, vi finder de mest værdifulde lokaliteter, og dels er<br />

der landskabelige sammenhænge, der gør det muligt for planter og dyr at<br />

spredes, samtidig med at næringsbelastningen er mindre. En prioritering<br />

af indsatsen <strong>til</strong> naturforbedrende aktiviteter vil i disse områder kunne<br />

bevare de mest værdifulde lokaliteter og på længere sigt medvirke <strong>til</strong>, at<br />

de øvrige lokaliteter kan opfylde den høje målsætning. På figur 6 er vist<br />

et diagram over antallet af A-, B- og C-målsætninger med angivelse af<br />

hvor mange lokaliteter, der opfylder målsætningen.<br />

Det ses af søjlerne i figur 6 at ca. 1 ⁄2-delen af de A-målsatte og 2 ⁄3 af de<br />

B-målsatte lokaliteter ikke opfylder målsætningen. Disse lokaliteter har<br />

gode muligheder for at udvikle sig <strong>til</strong> mere artsrige og mere værdifulde<br />

naturområder, men mange af lokaliteterne er afhængige af en eller anden<br />

form for pleje, driftsændring eller lignende, for at målsætningen kan<br />

opfyldes. De i alt 122 lokaliteter, der er C-målsatte, er lokaliteter hvor det<br />

skønnes, at lokaliteten er så kulturpåvirket og isoleret, at det vil være vanskeligt<br />

eller urealistisk at forbedre naturværdien væsentligt.<br />

12


A-målsatte lokaliteter<br />

B-målsatte lokaliteter<br />

C-målsatte lokaliteter<br />

Natura 2000-nettet<br />

Antal<br />

250<br />

200<br />

150<br />

100<br />

50<br />

0<br />

Lokaliteter fordelt på målsætning<br />

32<br />

19<br />

13<br />

A-målsætning<br />

Figur 6. Søjlediagram over antallet af A- B- og C-målsatte lokaliteter med<br />

angivelse af antallet af lokaliteter, der opfylder målsætningen.<br />

De A-målsatte lokaliteter ligger primært i fire større naturområder: 1)<br />

Sneum Å mellem Endrup og Bolding, 2) Strandengene ved Darum 3)<br />

Holsted Å og 4) Størsbøl Bæk/Ravnsø Mose. Der<strong>til</strong> findes den værdifulde<br />

Hesselmose, som ikke ligger i forbindelse med et større naturområde<br />

eller naturkorridor.<br />

De B-målsatte lokaliteter findes i nogle <strong>til</strong>fælde som yderområder i <strong>til</strong>knytning<br />

<strong>til</strong> A-målsatte lokaliteter, men især findes de som mere eller mindre<br />

sammenhængende lokaliteter omkring en række vandløb. Det drejer<br />

sig om Sneum Å nord for Holsted Å’s <strong>til</strong>løb, Grisbæk, Vibæk, Solbjerg<br />

Bæk, Holsted Å og Ilsted Å.<br />

De C-målsatte lokaliteter er overvejende små og isolerede lokaliteter<br />

spredt rundt i kommunen. Andre findes i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> mindre vandløb,<br />

der er stærkt regulerede.<br />

3.5 Hovedindsatsområder<br />

Danmark har forpligtet sig <strong>til</strong> at medvirke <strong>til</strong> at styrke spredningsmulighederne<br />

og dermed sikre stabile bestande af de vilde plante- og dyrearter.<br />

Dette skal ske på tværs af Europas landegrænser ved etablering og forbedring<br />

af et netværk af økologiske forbindelser og levesteder – det såkaldte<br />

”Natura 2000-net”, der består af de internationale naturbeskyttelsesområder<br />

(Ramsar-, EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder). Netværket<br />

udgør sammen med regionplanens naturområdeudpegning den samlede<br />

ramme for de økologiske forbindelseslinier i amtet.<br />

13<br />

240<br />

169<br />

71<br />

B-målsætning<br />

Målsætning ikke-opfyldt<br />

Målsætning opfyldt<br />

122<br />

122<br />

C-målsætning


Den biologiske hovedstruktur<br />

<strong>Naturen</strong> har brug for, at der<br />

ydes en indsats<br />

Hovedindsatsområder<br />

Mål for<br />

hovedindsatsområderne<br />

Som det fremgår af kortbilagene, udgør naturområderne i <strong>Bramming</strong><br />

<strong>Kommune</strong> et vidt forgrenet netværk. Et af de væsentlige formål med<br />

amtets Naturkvalitetsplan er at fastlægge hovedstrukturen i dette netværk,<br />

så der kvalificeret kan peges på, hvilke naturbevarings-, naturforbedringsog<br />

naturgenopretningsindsatser, der vil gøre mest gavn. Hovedstrukturen<br />

i netværket udgøres dels af korridorer og naturarealer med særligt værdifulde<br />

lokaliteter og dels af de største og mest sammenhængende korridorer,<br />

der skaber forbindelse imellem fjerntliggende naturarealer. Det drejer<br />

sig om Sneum Å og Holsted Å samt strandengene ved Darum. Som det<br />

fremgår af kortene, rummer Sneum Å-strækningen nedstrøms for<br />

sammenløbet med Holsted Å, i dag ikke mange naturarealer, men den er<br />

et vigtigt bindeled imellem de internationale beskyttelsesområder ved<br />

Vadehavet og naturområderne i <strong>Bramming</strong> og de omkringliggende kommuner.<br />

Der er i høj grad mangel på sammenhæng mellem naturområderne i<br />

<strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong>. Hvis naturen i fremtiden skal være mere artsrig og<br />

værdifuld, kræver det, at der ydes en indsats. Der er især behov for at<br />

skabe større sammenhæng imellem naturområderne, hvilket kan opnås<br />

ved ekstensivering af driften på en række landbrugsarealer.<br />

Foruden de tre ovennævnte elementer i hovedstrukturen er Hesselmose medtaget,<br />

da det er en forholdsvis stor og særligt værdifuld hedemose, som der<br />

bør gøres en indsats for at bevare og forbedre. Derudover er Størsbøl Bæk og<br />

Ravnsø Mose medtaget som hovedindsatsområde, da der her skabes forbindelse<br />

mellem Sneum Å korridoren og naturområder i Esbjerg og Helle kommuner.<br />

Hovedindsatsområderne er følgende fem områder: 1) Sneum Å, 2)<br />

Strandengene ved Darum, 3) Holsted Å, 4) Hesselmose og 5) Grimstrup<br />

Krat, Størsbøl Bæk og Ravnsø Mose. Det er indenfor disse fire områder i<br />

<strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong>, at Ribe Amt vil opfordre borgerne og <strong>Bramming</strong><br />

<strong>Kommune</strong> <strong>til</strong> at gøre en særlig indsats for bevaring og forbedring af naturen.<br />

Det er også især i disse områder, at amtet vil anbefale at bruge de fremtidige<br />

midler <strong>til</strong> naturpleje og midler <strong>til</strong> indgåelse af frivillige aftaler om naturgenopretning<br />

eller ekstensivering af driften.<br />

Lokalitetsbeskrivelserne i kapitel 4 angiver for nogle af lokaliteterne en<br />

række konkrete mål vedrørende arealernes drift og pleje. Generelt kan det<br />

siges, at følgende mål er højt prioriteret indenfor hovedindsatsområderne:<br />

• At skabe sammenhæng i naturområderne. Målet er ofte at holde ådalene<br />

udenfor omdrift, hvilket også er <strong>til</strong> gavn for vandløbene.<br />

• At fastholde nuværende ekstensiv landbrugsdrift.<br />

• At ekstensivere driften på indsatsområdets intensivt drevne kulturenge<br />

– evt. i forbindelse med vandstandshævning.<br />

• At genindføre græsning eller høslæt på lokaliteter, der er truet af <strong>til</strong>groning.<br />

• At omgive højt målsatte lokaliteter med en bufferzone (stødpude), der<br />

øger naturarealet og mindsker kulturpåvirkningen fra de dyrkede arealer.<br />

• At skabe korridorer, der giver planter og dyr mulighed for at sprede sig<br />

imellem naturområderne.<br />

• At øge den biologiske variation ved etablering af småbiotoper i landbrugsområder,<br />

– i særdeleshed hvor der er kendskab <strong>til</strong> særlige artsforekomster.<br />

14


Huller i korridorerne<br />

SFL-områder<br />

Det skal særligt fremhæves, at der indenfor de nævnte fire hovedindsatsområder<br />

er følgende væsentlige „huller“ i korridorstrukturen:<br />

• Sneum Ådal – størstedelen af strækningen fra Endrup <strong>til</strong> diget ved<br />

Darum Vesterenge.<br />

• Holsted Ådal – ved dambruget nord for <strong>Bramming</strong>, 1 km snoet<br />

strækning nord for <strong>Bramming</strong>borg samt ved dambruget nordøst for<br />

Gørding.<br />

„Hullerne“ er typisk opstået ved at tidligere engarealer, nu er opdyrket og<br />

indgår i almindelig landbrugsmæssig omdrift. Hvis driften ændres <strong>til</strong> ekstensiv<br />

drift med græsning eller høslæt uden gødskning, vil der være sikret<br />

en mere optimal funktion af <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong>s del af Natura 2000nettet.<br />

Ribe Amt ønsker derfor at indgå frivillige driftsaftaler med ejerne<br />

af disse arealer. Sådanne aftaler kan for eksempel etableres ved at anvende<br />

ordningen om <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> miljøvenligt jordbrug. Disse <strong>til</strong>skud kan søges<br />

<strong>til</strong> arealer, der ligger i Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder).<br />

Det vil derfor være hensigtsmæssigt at sikre, at hovedindsatsområderne<br />

udpeges <strong>til</strong> SFL-områder i det omfang der ikke allerede er <strong>til</strong>fældet.<br />

Figur 7. Holsted Å ved Gørding.<br />

15


Beskrivelser af særligt værdifulde<br />

områder<br />

Vigtig hovedkorridor<br />

Mellem Størsbøl og Bolding<br />

Mellem Størsbøl og Vadehavet<br />

4.0 Beskrivelse af hovedindsatsområder<br />

samt øvrige værdifulde<br />

naturområder i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong><br />

Naturområder eller -lokaliteter, der er særligt værdifulde bliver her<br />

beskrevet nøjere. Nogle udvalgte store og vigtige naturområder er grundigt<br />

beskrevet med oversigtskort og forslag <strong>til</strong> fremtidig handling. Mindre<br />

områder eller smålokaliteter er beskrevet ganske kort.<br />

4.1 Sneum Å<br />

Sneum Å er hovedåren i et vidt forgrenet vandsystem, der forbinder hele<br />

den centrale del af amtet med Vadehavet. Den har <strong>til</strong>løb, der starter så<br />

langt væk som Klelund Plantage, Grimstrup Krat og Gammelby Mose.<br />

Sneum Å er dermed en meget vigtig hovedkorridor i Ribe Amt.<br />

Den øvre del af Sneum Å – nord for Størsbøl Bæks <strong>til</strong>løb – har et overvejende<br />

naturligt forløb, med enge og kær langs åen i den ret smalle ådal.<br />

Den nedre del – syd for Størsbøl Bæk – blev i 1950’erne reguleret og<br />

åslynger afsnøret og der dyrkes nu helt <strong>til</strong> åen på størstedelen af<br />

strækningen. Udløbet er reguleret af Sneum Sluse. Da der er meget få<br />

naturområder langs den nedre del af åen, er beskrivelserne af naturen i<br />

Sneum Å hovedindsatsområdet koncentreret om åens øvre del nord for<br />

Størsbøl Bæk.<br />

Figur 8. Kort over den nordlige del af Hovedindsatsområdet Sneum Å.<br />

16


Habitatområde<br />

Snæbel<br />

Offentlig adgang er sikret<br />

Stort opland<br />

Karakteristiske ådale<br />

Varieret ådal<br />

Sjældne planter i enge og<br />

moser<br />

Sjældne fugle<br />

Oddere<br />

Internationalt beskyttelsesområde<br />

Sneum Å er med omgivende kær og enge udpeget som habitatområde for<br />

forskellige fisk herunder snæbel, og for odder samt for udvalgte vegetationstyper.<br />

Sneum Å har stor betydning for bevarelsen af fiskearten snæbel, som kun<br />

lever i vadehavsområdet. Snæbelen er ikke i stand <strong>til</strong> at passere nogen former<br />

for spærringer i vandløbene. Spærringer kan derfor hindre adgang <strong>til</strong><br />

gydeområderne højere oppe i vandsystemet. Da snæbelen bruger vandløbsgrøden<br />

<strong>til</strong> æglægning er den særdeles sårbar overfor vandløbsoprensning<br />

og overfor eutrofiering af gydeområderne.<br />

Kendelsesfredning<br />

Et lysesivkær ved Vibæk er fredet af rekreative grunde og for at sikre<br />

offentlig adgang <strong>til</strong> fods <strong>til</strong> Sneum Å. Arealet der er privatejet omfatter 3<br />

ha. og blev fredet i 1965.<br />

Geologi<br />

Sneum Å løber imellem Holsted Bakkeø og Esbjerg Bakkeø, ud i<br />

Vadehavet. Det er en stor smeltevandsdal med et vandsystem, der modtager<br />

vand fra de mange små vandløb, der forgrener sig over et stort område<br />

i omkringliggende bakkeøer. Holsted Å, Terpling Å og Ilsted Å er de<br />

største <strong>til</strong>løb.<br />

Ådalene omkring den øvre del af Sneum Å og Holsted Å er karakteristisk<br />

smalle med markante skrænter på flere strækninger, og er derfor vigtige<br />

<strong>til</strong> belysning af den morfologiske udvikling af de sydvestjyske ådale. Den<br />

nedre del af Sneum Ådal kan derimod bedre karakteriseres som en bredere<br />

flodslette uden markante ådalsskrænter.<br />

Naturindhold<br />

Sneum Å bugter sig på strækningen mellem Størsbøl Bæk og Bolding<br />

gennem flere delvist uforstyrrede, varierede enge og moser i ådalen, men<br />

også gennem mange kulturenge og ensartede lysesivkær. I den værdifulde<br />

eng- og mosevegetation indgår der flere halvsjældne og sjældne arter.<br />

På nogle af ådalens skråninger er der overdrev, men det meste af ådalen<br />

afgrænses af dyrket agerjord og små spredte kratbevoksninger.<br />

Der er i ådalen fundet flere spændende fattigkær med plantearter som<br />

benbræk, trævlekrone og kær-svovlrod, iblandet store sphagnum-puder<br />

med bukkeblad, kragefod samt smalbladet kæruld. Herudover findes<br />

der flere englokaliteter med maj-gøgeurt og engblomme, der på gullisten<br />

er karakteriseret som opmærksomhedskrævende.<br />

Sløruglen, der på rødlisten er karakteriseret som sårbar, fouragerer på<br />

engene langs den nordlige del af Sneum Å og yngler i flere lader og<br />

maskinbygninger langs ådalen. Isfuglen, der på rødlisten er karakteriseret<br />

som sjælden, er også observeret her.<br />

Ved amtets odderundersøgelse i 1998-2000 blev tidligere oplysninger om<br />

forekomster ikke bekræftet. De undersøgte strækninger af Sneum Å vurderes<br />

<strong>til</strong> at være egnede som levesteder for odderen, skønt der mangler<br />

gode skjulesteder.<br />

17


Vigtig spredningskorridor<br />

Værdi- og målsætning<br />

Genopretning af Sneum Å<br />

Figur 9. Engblommer ved Sneum Å.<br />

Samlet vurdering<br />

Sneum Ådal har en rigdom af forskellige typer af våde og tørre plantesamfund<br />

og er dermed levested for et stort antal plante- og dyrearter. Ådalen<br />

er <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong>s vigtigste spredningskorridor med adskillige<br />

ubrudte sidekorridorer og forbindelser imod nordøst <strong>til</strong> bl.a. Klelund. Mod<br />

syd er der spinkle biologiske forbindelser <strong>til</strong> Vadehavet.<br />

Den nordligste del af Sneum Ådal i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong> har i dag en<br />

naturrigdom der gør, at den lever op <strong>til</strong> den højeste målsætning i <strong>Naturkvalitetsplanen</strong>.<br />

Derudover findes en række A og B-målsatte lokaliteter,<br />

der ikke opfylder målsætningen. Mange lokaliteter er truet af nærings<strong>til</strong>førsel<br />

fra omkringliggende dyrkede arealer, og nogle er truet af <strong>til</strong>groning<br />

med høje stauder og pilekrat. Hvis A-lokaliteternes høje værdi skal fastholdes<br />

og målsætningen opfyldes for de øvrige lokaliteter, vil det derfor<br />

være en forudsætning, at der bliver iværksat en form for pleje og ekstensivering.<br />

Den nedre del af Sneum Å er som nævnt kraftigt reguleret og størstedelen<br />

af de <strong>til</strong>stødende arealer er intensivt dyrkede. En forbedring af åstrækningens<br />

naturværdi og korridorfunktion vil kræve en genopretning<br />

af åen og ekstensivering af landbrugsdriften på de <strong>til</strong>stødende arealer.<br />

Behov for pleje og ekstensivering<br />

• Ekstensiv græsning eller høslæt af flere eng- og mose-arealer.<br />

• Ekstensivering af driften på kulturenge og agerjord i ådalen med henblik<br />

på at forbedre korridorfunktionen og naturværdien generelt.<br />

VMP II Vådområde projekt ved Sneum Å<br />

Skov- og Naturstyrelsen har i foråret 2003 bevilget økonomiske midler <strong>til</strong><br />

genopretning af Sneum Å fra Størsbøl Bæk <strong>til</strong> Ålbæk, en strækning på lidt<br />

over 5 km. Vandløbet, som i 1955 blev rettet ud og gjort dybere, ønskes<br />

genskabt <strong>til</strong> det slyngende forløb med de naturlige hydrologiske forhold i<br />

området, som der var før reguleringen.<br />

18


Markant forbedring af<br />

korridorfunktionen<br />

Forbedret naturkvalitet<br />

Langs ovennævnte vandløbsstrækning er der i dag enkelte isolerede kulturenge.<br />

Projektområdet udgør en væsentlig del af de tidligere nævnte<br />

„huller“ i korridorstrukturen. Samtidigt er den nedre del af Sneum Å et<br />

vigtigt og højt prioriteret indsatsområde, hvor naturindholdet i dag er<br />

meget lavt. Med en vandstandshævning og genslyngning af en delstrækning<br />

af vandløbet vil der på strækningen genskabes et ubrudt naturområde,<br />

som vil give en markant forbedring af korridorfunktionen. Det er<br />

ønskeligt at projektet udvides <strong>til</strong> også at omfatte vandløbsstrækningen fra<br />

Ålbæk <strong>til</strong> Sneum Sluse.<br />

Botanisk set er kulturengene indenfor projektområdet i dag af lav værdi.<br />

Der er tale om homogene lokaliteter med flere indslag af kultur- og<br />

næringskrævende arter. Opstrøms for projektområdet er flere af naturområderne<br />

delvist uforstyrrede, og de findes som en sammenhængende korridor.<br />

Der findes således nærtliggende naturområder med karakteristiske<br />

og sjældne arter, som efter en vandstandshævning og deraf følgende ekstensivering<br />

lettere vil kunne spredes <strong>til</strong> de nyetablerede naturområder.<br />

Med dette projekt får naturområderne langs med vandløbsstrækningen en<br />

væsentlig større mulighed for at kunne opnå en forbedret naturkvalitet,<br />

der vil gavne både planter og dyr. En gennemførelse af vådområde-projektet,<br />

vil således med ét slag skabe meget bedre muligheder for opfyldelse<br />

af målene for en meget lang strækning af hovedindsatsområdet<br />

„Sneum Å“.<br />

Behov for overvågning<br />

• Lokaliteter med bestande af den sjældne engblomme bør overvåges<br />

med henblik på at bevare og eventuelt forbedre forholdene for arten.<br />

• Der bør fortsat holdes øje med oddere langs Sneum Å.<br />

4.2 Strandengene ved Darum<br />

Strandengene i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong> strækker sig fra Darum Bæk mod<br />

syd <strong>til</strong> Sneum Å mod nord, med et op <strong>til</strong> 61 ⁄2 meter højt dige, som adskiller<br />

strandengene fra marsken. Den sydlige del er en ca. 2 km. lang ganske<br />

smal bræmme. Yderst mod Vadehavet findes de vegetationsfattige slikgårde<br />

med faskineanlæg. Vegetationsdækket stiger kraftigt ind på selve<br />

strandengen, som græsses primært af får. Tættest mod diget bliver fåregræsningen<br />

suppleret med høslæt. Den nordlige del af strandengen, syd<br />

for Sneum Sluse, er bredere og mere forskelligartet. Her løber på tværs af<br />

strandengen de gamle grøblerender, som ikke mere vedligeholdes. Hele<br />

området er statsejet og afgræsses af får. Langs med diget findes en af<br />

amtets cykelruter.<br />

19


Fuglebeskyttelsesområde<br />

Strandrørsump og -volde<br />

Figur 10. Kort over strandengene ved Darum.<br />

Internationalt højt prioriteret beskyttelsesområde<br />

Den sydlige del af Sneum Å er sammen med strandengene ud mod<br />

Vadehavet og de lavtliggende marskenge bag diget, udpeget som habitatområde<br />

for en lang række naturtyper, forskellige fugle, fisk og sæler samt<br />

odder. Herudover er området udpeget som internationalt fuglebeskyttelsesområde.<br />

Amtet har derfor et særligt ansvar over for fuglelivet og naturtyperne<br />

i og ved Vadehavet.<br />

Naturindhold<br />

I de vegetationsfattige slikgårde er det især den salttolerante almindelig<br />

salturt (kveller), der dominerer med enkelte s<strong>til</strong>kløs kilebæger. Længere<br />

ind på land, hvor saltkoncentrationen bliver noget lavere bliver strandengsvegetationen<br />

sammenhængende med flere typiske strandengsarter.<br />

Arealerne langs kysten syd for Sneum Sluse indeholder udover de typiske<br />

strandengsområder partier med strandrørsump og strandvolde.<br />

Strandrørsumpen er karakteriseret af især strand-kogleaks og tagrør.<br />

Længere inde på land, hvor strandengsvegetationen tager over, vokser der<br />

strandengsplanter som strand-annelgræs, kryb-hvene, harril, kødet<br />

hindeknæ og strand-asters. Tætblomstret hindebæger vokser enkelte<br />

steder. Imidlertid er størstedelen meget kulturpræget og under udtørring.<br />

På stier og i grøfter samt på mere fugtige pletter, ses en mosaik af planter<br />

som er karakteristiske for mere naturprægede enge og strandenge som<br />

f.eks. almindelig salturt, sandkryb og vadegræs.<br />

20


Strand-overdrev<br />

Værdifuldt fugleliv<br />

Målsætning<br />

De højtliggende områder langs diget er domineret af kulturgræsser som<br />

almindelig rajgræs og almindelig kvik, men kan ved en ekstensivering<br />

få mere præg af strandoverdrev.<br />

Strandengene er et yndet yngleområde for en række fuglearter, deriblandt<br />

flere rød- og gullistede arter. Det drejer sig bl.a. om mose-hornugle,<br />

spidsand, ederfugl og vibe. Rødben er der<strong>til</strong> en hyppig ynglefugl i området,<br />

og der er et stort antal græssende svømmeænder og gæs, som benytter<br />

sig af strandengsområdet i træktiderne.<br />

Samlet vurdering<br />

Strandengene er en del af et internationalt højt prioriteret beskyttelsesområde<br />

og er højt målsat i naturkvalitetsplanen. Af denne grund er det anbefalelsesværdigt<br />

at genskabe flere våde partier, der har stor betydning for<br />

plante- og fuglelivet.<br />

Da størstedelen af strandengsområdet synes relativt kulturpåvirket, er det<br />

kun de mest kystnære dele, der <strong>til</strong>nærmelsesvis kan leve op <strong>til</strong> den høje<br />

målsætning. For at strandengsarealerne på længere sigt kan leve op <strong>til</strong><br />

målsætningen, er det vigtigt med en aktiv indsats med særlig vægt på ekstensivering<br />

af kulturpåvirkningen.<br />

Behov for pleje og ekstensivering<br />

• Fåregræsningen kan eventuelt suppleres med kvæggræsning, der samlet<br />

giver mere variation.<br />

• Strandengen kan med fordel deles op i en indre og en ydre del, således<br />

at afgræsningen af den yderste del kan ekstensiveres, mens afgræsningen<br />

af de indre kulturgræsrige arealer og bevoksninger af almindelig<br />

kvik kan foregå mere intensivt.<br />

• I den nordlige relativt brede strandeng, syd for Sneum Sluse, kan de<br />

optimale fugtighedsforhold genvindes ved sløjfning af grøfterne.<br />

Figur 11. Strandengene ved Darum.<br />

21


Stor landskabelig variation<br />

Habitatområde<br />

Egepur ved Tingbakke<br />

Ådalen<br />

4.3 Holsted Å<br />

Holsted Å er landskabeligt meget smuk med mange sving og åslynger.<br />

Den smalle ådal har flotte markante skrænter på lange strækninger. Ådalen,<br />

der er nedskåret i Holsted Bakkeø, udmunder i Sneum Å og er dermed<br />

en vigtig sidekorridor, der skaber forbindelse helt ind <strong>til</strong> bl.a. Vejen<br />

Mose og S<strong>til</strong>de Plantage.<br />

Figur 12. Kort over Holsted Å.<br />

Internationalt beskyttelsesområde<br />

Holsted Å har et overvejende naturligt forløb og er med omgivende kær<br />

og enge udpeget som habitatområde for forskellige fisk og odder samt for<br />

udvalgte naturtyper.<br />

Kendelsesfredning<br />

Et egepur langs vandløbet ved Tingbakke nordvest for Gørding by er fredet<br />

af æstetiske grunde og skal bevares i nuværende <strong>til</strong>stand. Arealet, der<br />

er privatejet, omfatter 1,5 ha. og er fredet i 1950.<br />

Naturindhold<br />

Den smalle ådal rummer en række enge og moser, hvoraf de fleste er temmelig<br />

kulturprægede, mens nogle rummer mere artsrige overgangsfattigkær<br />

og velbevarede ekstremfattigkær.<br />

Langs ådalen er der i dag kun to lokaliteter, der lever op <strong>til</strong> den højeste<br />

målsætning. Det drejer sig om en mose ved Hessellund sydvest for<br />

Hesselmose samt et engområde ved Sønder Lovrup. Førstnævnte er en<br />

meget varieret lokalitet med hedemose og karakteristiske fattigkær. Her er<br />

flere halvsjældne og karakteristiske plantearter, bl.a. benbræk, smalbladet<br />

kæruld, klokkelyng og næb-star. I dag er dele af mosen desværre<br />

truet af <strong>til</strong>groning af pil, hvilket i fremtiden kræver at pilebuskene ryddes,<br />

hvis mosen skal forblive lysåben. Englokaliteten ved Sønder Lovrup, som<br />

både er varieret og artsrig, rummer ligeledes interessante arter som f.eks.<br />

vinget perikon og orkidéen maj-gøgeurt.<br />

22


Karakteristiske planter på<br />

overdrev<br />

Oddere<br />

Skovrejsningsprojekt<br />

Vigtigt bindeled<br />

Værdi- og målsætning<br />

Overdrevene på ådalens skråninger er af forskellig karakter. Nogle har<br />

hedepræg med lyngplanter og andre indeholder flere overdrevskarakteristiske<br />

arter som f.eks: knold-ranunkel, hare-kløver og vellugtende<br />

gulaks. Ikke alle ådalens overdrev afgræsses, og visse steder hvor agerjorden<br />

støder tæt op <strong>til</strong> overdrevene, sker der en væsentlig næringspåvirkning,<br />

der forårsager en ensartet <strong>til</strong>groning med højere stauder.<br />

Der blev ved Ribe Amts odderundersøgelse i 1998-2000 fundet enkelte<br />

spor efter odder ved Hessellund. Odderen findes altså i området, men<br />

sandsynligvis i en lille bestandsstørrelse, da markeringsaktiviteten ellers<br />

ville være større. En indsats for at skabe skjulesteder, i form af krat eller<br />

høj bredvegetation langs vandløbet, vil kunne give odderen fremgang, da<br />

å-strækningen er uforstyrret med et godt fødegrundlag.<br />

Mellem Holsted Å og Ilsted Å er der udlagt et areal <strong>til</strong> skovrejsning.<br />

Denne skovrejsning vil understøtte hovedindsatsområdet langs Holsted Å.<br />

Skovrejsningen medfører både en forbedret sammenhæng mellem naturområderne<br />

langs med de to ådale og en gavnlig beskyttelse/buffereffekt<br />

mod kulturpåvirkning fra de nærtliggende landbrugsarealer.<br />

Figur 13. Landskab ved Holsted Å.<br />

Samlet vurdering<br />

Holsted Å rummer en række af de fugtige vegetationstyper og er samtidig<br />

et vigtigt bindeled <strong>til</strong> Sneum Ådal, der er hovedåren i en af amtets største<br />

og vigtigste spredningskorridorer. Der er kun få huller i korridorstrukturen.<br />

Hele ådalen er A- eller B-målsat, selvom størstedelen af lokaliteterne ikke<br />

opfylder disse målsætninger. Der er behov for ekstensivering af driften og<br />

visse steder også pleje, hvis disse målsætninger skal opfyldes og fastholdes<br />

på lang sigt.<br />

23


Velbevaret hedemose<br />

Grøfter og vej<br />

Lille varieret hede<br />

Behov for pleje og ekstensivering<br />

• Ekstensivering af de mere kulturpåvirkede engarealer i ådalen.<br />

• Ekstensivering af agerjord langs de mest værdifulde og sårbare naturområder<br />

i ådalen med henblik på at mindske næringspåvirkningen.<br />

• Ekstensiv græsning eller høslæt på flere af engarealerne.<br />

• Rydning af pilekrat. Der skal dog efterlades noget pilekrat, som<br />

skjulested for odderne.<br />

Behov for overvågning<br />

• For at følge med i odderens trivsel langs Holsted Å er det nødvendigt<br />

med en regelmæssig overvågning af den nuværende bestand.<br />

Odderundersøgelsen fra 1998-2000 viste tegn på <strong>til</strong>stedeværelsen af<br />

en mindre odder-bestand, som vil kunne øges med en passende<br />

plejeindsats.<br />

4.4 Hesselmose<br />

Hesselmose er en ca. 20 ha. stor, relativt velbevaret hedemose i åbent terræn.<br />

Mod syd er området forholdsvis tør lyng- og græshede, mens den<br />

nordlige del er mere fugtig hedemose og indeholder flere periodevis vanddækkede<br />

partier, der er dannet af gamle tørveskær. Mod nordøst støder<br />

heden op <strong>til</strong> en englokalitet, men ellers er området omgivet af agerland.<br />

Dele af hedemosen samt hele englokaliteten græsses af kvæg.<br />

Grøfter anlagt i dele af området gør det for tørt <strong>til</strong>, at endnu flere af de sårbare<br />

arter, der er karakteristiske for hedemoser vil kunne etablere sig. Der<br />

er anlagt en kørevej på et dige ned igennem hele lokaliteten.<br />

Figur 14. Kort over Hesselmose.<br />

Naturindhold<br />

Vegetationen på hedelokaliteten domineres på den østlige del af hedelyng,<br />

mens den vestlige del er græshede domineret af blåtop. Over hele<br />

hedearealet optræder spredte, selvsåede buske af især bjerg-fyr. I lavninger<br />

optræder klokkelyng, smalbladet kæruld og rundbladet soldug.<br />

Herudover vokser den sjældne forskelligbladet tidsel i området.<br />

24<br />

Hesselmose


Store bestande af sjældne arter<br />

Kulturpræget eng<br />

Spidssnudet frø<br />

Velbevarede heder og<br />

hedemoser<br />

Moselokaliteten mod nord indeholder mange små, meget lavvandede<br />

vandhuller, der er gamle tørveskær. Her findes der nu karakteristiske ekstremfattigkær<br />

domineret af smalbladet kæruld og sphagnummos iblandet<br />

store bestande af de sjældne arter hvid næbfrø, liden og rundbladet<br />

soldug. Resten af mosen indeholder bl.a. arter som mose-pors, blåtop,<br />

klokkelyng, liden siv, grå star og almindelig star. Visse steder er mosen<br />

under <strong>til</strong>groning med krat af pil og birk.<br />

Engen er ret tør og ensartet med mange kulturarter, men med lysesivkær<br />

langs hedemosen.<br />

Der er fundet store bestande af den gullistede paddeart spidssnudet frø,<br />

der omkring begyndelsen af april lægger sine klare ægklumper i områdets<br />

sjapvandsarealer. Denne brunlige frø klarer bedst konkurrencen med de<br />

andre paddearter i det næringsfattige og sure hedemosemiljø. Dette er<br />

også baggrunden for, at spidssnudet frø endnu findes i store antal ret<br />

mange steder i Ribe Amt, der stadigt rummer mange bevarede rester af de<br />

tidligere vidt udstrakte hedemoser. Flere andre steder i landet er denne art<br />

mere hårdt trængt, og på europæisk plan betragtes spidssnudet frø som<br />

så stærkt truet, at den er opført i EF-habitatdirektivet som „strengt beskyttelseskrævende“<br />

art.<br />

Samlet vurdering<br />

Hesselmose må karakteriseres som absolut bevaringsværdig. De velbevarede<br />

og varierede heder og hedemoser er sammen med de velbevarede<br />

ekstremfattigkær naturtyper, som vi har et regionalt ansvar for at bevare.<br />

I <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> de A-målsatte naturlokaliteter findes en eng, der er B-målsat,<br />

men som ikke lever op <strong>til</strong> målsætningen. Engen er dog af stor værdi<br />

som bufferzone for hedemosen. Det vil være gavnligt for mosens naturværdi,<br />

hvis samtlige arealer, der støder op <strong>til</strong> mosen, bliver udlagt som<br />

bufferzone, med mere ekstensiv drift.<br />

Behov for pleje og ekstensivering<br />

• Sløjfning af grøfter i området.<br />

• Ekstensivering af eng- og landbrugsarealer omkring hedemosen.<br />

• Rydning af fyr og pil.<br />

• Afskrælning af blåtop.<br />

Behov for overvågning<br />

• De værdifulde ekstremfattigkær i de gamle tørvegrave bør overvåges,<br />

da de indeholder usædvanligt store bestande af hvid næbfrø samt<br />

liden og rundbladet soldug, der alle er sjældne plantearter. Således<br />

kan der også tages hensyn <strong>til</strong> dem ved en eventuel plejeindsats.<br />

25


Grimstrup Krat<br />

Størsbøl Bæk<br />

Ravnsø Mose<br />

Figur 15. I Hesselmosen vokser hvid næbfrø.<br />

4.5 Grimstrup Krat, Størsbøl Bæk og Ravnsø Mose<br />

Hovedindsatsområdet Grimstrup Krat, Størsbøl Bæk og Ravnsø Mose ligger<br />

på grænsen mellem Helle, <strong>Bramming</strong> og Esbjerg kommuner. Hele<br />

hovedindsatsområdet er beskrevet i denne rapport. Området ligger i tæt<br />

sammenhæng med hovedindsatsområdet „Sneum Å“ . Området består af<br />

et mindre vandløb Størsbøl Bæk, der er en sidekorridor <strong>til</strong> Sneum Å og<br />

som danner forbindelse <strong>til</strong> Ravnsø Mose. En mere fragmenteret naturkorridor<br />

langs Gummesbæk skaber forbindelse nordpå <strong>til</strong> Grimstrup Krat.<br />

Naturindhold<br />

Grimstrup Krat er amtets største egekrat. Det ligger på toppen af Esbjerg<br />

Bakkeø med den 47 meter høje Møllehøj som højeste punkt. Selvom ca.<br />

halvdelen af krattet er <strong>til</strong>plantet med nåletræer, findes der specielt i den<br />

sydlige del større områder med s<strong>til</strong>k-eg blandet med arter som bævreasp,<br />

almindelig røn, tørst og hassel. Skovbunden er domineret af majblomts,<br />

liljekonval, skovstjerne, bølget bunke, hvid anemone og<br />

almindelig kohvede. Som skovlokalitet er Grimstrup Krat værdifuld, da<br />

egekrat er den oprindelige skovtype i Sydvestjylland, og der i dag kun er<br />

få mindre rester <strong>til</strong>bage. Skovområderne indgår ikke i naturkvalitetsplanlægningen<br />

er derfor ikke værdi- og målsat.<br />

Langs Størsbøl Bæk findes der især på sydsiden en fin mosaik af våde<br />

artsrige vegetationstyper. Bl.a. fattigkær med f.eks. klokkelyng, mosepors,<br />

kragefod, benbræk og bukkeblad samt områder med krat og rørsump.<br />

Nordsiden af bækken har karakter af eng og afgræsses af kvæg.<br />

Ravnsø mose er en gammel hedemose, der er under afvanding. Mosen er<br />

meget <strong>til</strong>groet og består primært af et mere eller mindre tæt birkekrat af<br />

dun-birk og vorte-birk med partier af pilekrat og mindre åbne områder<br />

med hedemose. I mosen findes flere mindre vandhuller, der er opstået ved<br />

tørvegravning. De åbne moseflader domineres af blåtop, men der er også<br />

mindre partier med en mere varieret flora. Flere steder, hvor mosefladen<br />

ikke er <strong>til</strong>groet, vokser der rundbladet soldug, og i mosens sydlige – cen-<br />

26


Overgangs fattigkær<br />

Kulturenge<br />

Værdi- og målsætning<br />

trale dele vokser der enkelte benbræk samt en del rosmarinlyng.<br />

Herudover findes bl.a. tue-kæruld, mose-pors, klokkelyng og hedelyng.<br />

Ravnsø Mose har tidligere haft en større udbredelse, og i nærheden af<br />

selve moseområdet findes små rester af hedemose med en <strong>til</strong>svarende<br />

vegetation. I moseområdet findes flere mindre vandhuller, der er gode<br />

levesteder for områdets paddebestand.<br />

Omkring de centrale moseområder findes en række engarealer med forskellig<br />

drift og varierende naturindhold. En del arealer er meget kulturprægede,<br />

mens nogle områder er relativt artsrige overgangsfattigkær med<br />

arter som trævlekrone, kær-tidsel, eng-viol og næb-star.<br />

Langs Gummesbæk ligger en række mindre kulturenge, domineret af kulturarter.<br />

I de mindre moselokaliteter findes rester af hedemose og ekstremfattigkær.<br />

I en enkelt mindre moselokalitet findes et lille ekstremfattigkær med<br />

spændende arter som klokke-ensian, mose-pors, klokkelyng og benbræk.<br />

Figur 16. Rosmarinlyng findes stadig i hist og her i Ravnsø Mose.<br />

Samlet vurdering<br />

Afvandingen af Ravnsø mose er begyndt for mange år siden, og vådbundsarealet<br />

i området er nu kraftigt reduceret. Størstedelen af de oprindelige<br />

mosearealer er nu opdyrket eller næsten tørlagte. Der er nu ca. 50 ha., der<br />

ikke udnyttes landbrugsmæssigt. Størstedelen af mosen (især den nordlige<br />

del) er tæt uigennemtrængeligt krat af pil, birk og bævreasp. I den sydlige del<br />

er vegetationen mere åben, men også her har dræningen forringet lokalitetens<br />

naturværdier voldsomt. Resterne af mere artsrige fattigkær tyder dog<br />

på, at der stadig er potentiale for en forbedret naturværdi.<br />

Mosearealerne langs Størsbøl bæk danner en vigtig forbindelseslinie<br />

mellem Sneum Å og Ravnsø Mose og har derfor fået en høj målsætning.<br />

Mosen indeholder delområder med fin kærvegetation og opfylder derfor<br />

den høje målsætning.<br />

27


Isolerede smålokaliteter<br />

Ekstensivering af naboarealer<br />

Den nordlige del af Ravnsø Mose har fået den højeste værdisætning da der<br />

stadig findes rester af værdifuld fattigkærsvegetation. Det er dog nødvendigt<br />

med en plejeindsats, hvis værdien skal fastholdes. Den sydlige del har<br />

fået en middel eller lav værdisætning. På grund af områdets potentiale <strong>til</strong><br />

en forbedret naturværdi er målsætningen her højere end værdisætningen.<br />

Korridorforbindelsen langs Gummesbæk mellem Ravnsø Mose og<br />

Grimstrup Krat er spinkel og består mest af kulturenge med begrænset<br />

naturværdi. En enkelt moselokalitet med varieret vegetation har fået den<br />

højeste værdi- og målsætning.<br />

Behov for pleje og ekstensivering<br />

For at forbedre og bevare mosens naturværdier, er det nødvendigt med en<br />

omfattende plejeindsats, så karakteristiske og sjældne fugtigbundsarter får<br />

bedre muligheder for et at etablere sig og sprede sig i mosen. Som plejeindsats<br />

anbefales derfor:<br />

• Plejeindsats med rydning af træopvækst og efterfølgende afgræsning<br />

af Ravnsø Mose.<br />

• Ekstensivering af driften af de intensivt dyrkede kulturenge og omdriftsarealer,<br />

der ligger i umiddelbart <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> mere værdifulde moselokaliteter.<br />

• Ekstensivering af driften på nogle strækninger langs Størsbøl Bæk og<br />

Gummes Bæk for at forbedre korridorstrukturen i hovedindsatsområdet,<br />

og skabe en sammenhængende korridor <strong>til</strong> Sneum Å.<br />

Behov for overvågning<br />

• I forbindelse med et evt. plejeprojekt i Ravnsø Mose vil det være vigtigt<br />

at følge udviklingen i plantevæksten.<br />

4.6 Værdifulde naturområder beliggende udenfor<br />

hovedindsatsområderne<br />

De værdifulde naturområder, der er nævnt i dette afsnit, er karakteriseret ved,<br />

at de har en artsrig og varieret vegetation. I de nævnte naturområder findes<br />

enkelte lokaliteter, der har den højeste værdi- og målsætning. Fattigkæret ved<br />

Sønder Vejrup Bæk indgår i en mindre og fragmenteret naturkorridor, i <strong>til</strong>knytning<br />

<strong>til</strong> mere kulturprægede og artsfattige lokaliteter, der dog er B-målsatte.<br />

Fonager Mose, fattigkæret ved Klintmose og Løgfrø-området ved<br />

Ilsted Mark, ligger derimod alle relativt isolerede fra andre botanisk interessante<br />

lokaliteter og fra kommunens øvrige naturområder.<br />

For at fastholde lokaliteternes høje værdi og give mulighed for, at de sjældne<br />

og spændende arter kan spredes <strong>til</strong> naboarealerne, er det vigtigt at ekstensivere<br />

driften af naboarealerne og evt. skabe nye forbindelseslinier <strong>til</strong> nærtliggende<br />

naturområder. På grund af nogle lokaliteters biologisk isolerede<br />

beliggenhed vil de være mere truede end andre <strong>til</strong>svarende lokaliteter med en<br />

biologisk central beliggenhed, og de bør derfor følges nærmere.<br />

28


Fattigkær ved Klintmose<br />

Figur 17. Oversigtkort med de beskrevne værdifulde naturområder.<br />

Fattigkær ved Sønder Vejrup Bæk<br />

Karakteristisk moselokalitet med især typisk overgangsfattigkær i<br />

sammenhængende sidekorridor. Den centrale del af lokaliteten er ekstremfattigkær<br />

domineret af sphagnum, klokkelyng, benbræk og kragefod.<br />

Herudover findes der mose-pors, smalbladet kæruld, hedelyng,<br />

tranebær og tormen<strong>til</strong>. Lokaliteten er delvist beskyttet ved at ligge ned<br />

<strong>til</strong> Sønder Vejrup Bæk og omgivet af englokaliteter. Opstrøms lokaliteten<br />

bør korridorforbindelsen <strong>til</strong> Vejrup Mose styrkes.<br />

Fonager Mose<br />

Den tidligere vidtstrakte Fonager Mose er nu afvandet og opdyrket så der<br />

kun er to små partier, på i alt 4 ha. <strong>til</strong>bage. Det er hedemoseområder, der<br />

desværre er under udtørring pga. afvanding, og det sydlige område er<br />

desuden delvist <strong>til</strong>groet af dun-birk og pil. Afvandingen har forringet<br />

området væsentligt og en vandstandshævning er formentlig nødvendig for<br />

at bevare de sidste mosepartier.<br />

Der findes dog stadig mindre mosepartier med en varieret og artsrig vegetation.<br />

Hedemosen domineres af klokkelyng, hedelyng, blåtop og mosepors.<br />

Herudover findes bl.a. smalbladet kæruld, tranebær, hvid næbfrø<br />

(mange), revling, rosmarinlyng, liden soldug, liden siv, kragefod,<br />

benbræk og rundbladet soldug . Forekomsten af de sjældne arter liden<br />

soldug og især hvid næbfrø giver området høj værdi.<br />

Der er observeret enkelte butsnudet frø og skrubtudse. Tidligere har<br />

området også været ideelt for hugorm.<br />

Området er overvejende omgivet af englokaliteter, så der kan være en realistisk<br />

mulighed for at hæve vandstanden ved at opfylde grøfterne.<br />

29<br />

Fattigkær ved Sønder Vejrup<br />

Fonager Mose<br />

Løgfrø-vandhuller på Ilsted Mark


Naturgenopretningsprojekt<br />

Herudover vil rydning af træer og krat samt afgræsning med et let græsningstryk<br />

kunne forbedre den bevaringsværdige hedemose.<br />

Løgfrø-vandhuller på Ilsted Mark<br />

I nogle ganske få vandhuller på en afgrænset del af Ilsted Mark yngler den rødlistede<br />

paddeart løgfrø. Løgfrøen karakteriseres som sårbar, og den samlede<br />

bestand i Danmark er i nyere tid gået meget voldsomt <strong>til</strong>bage, men der findes<br />

endnu væsentlige populationer her og i et par andre områder i amtet. Ribe Amt<br />

har derfor en særlig forpligtelse <strong>til</strong> at sikre løgfrøens levesteder. I de seneste år<br />

har amtet kørt et naturgenopretningsprojekt i området, hvor flere vandhuller er<br />

blevet oprenset og nye er blevet gravet, og hvor driften af jordene lige omkring<br />

vandhullerne er blevet ekstensiveret. Alt sammen i håb om at øge bestandens<br />

størrelse og udbredelse. Det bør overvåges, hvordan bestanden udvikler sig, og<br />

om løgfrøen tager de nye vandhuller i brug.<br />

Fattigkær ved Klintmose<br />

Lille isoleret mose domineret af tagrør, lysesiv og mosebunke. Der er dog en<br />

pæn variation, og mosen rummer karakteristiske arter fra overgangsfattigkær,<br />

og en bestand på fem <strong>til</strong> ti eksemplarer af orkidéen plettet gøgeurt. Lokaliteten<br />

er omgivet af græsmarker, men er skærmet af træer mod det omkringliggende<br />

landbrugsland. Kæret ligger på marskfladen tæt ved kanten af gesten. Området<br />

er under <strong>til</strong>groning med tagrør og kan have gavn af ekstensiv græsning og af<br />

ekstensivering af driften af de omkringliggende græsningsmarker.<br />

Figur 18. Plettet gøgeurt der vokser i fattigkæret ved Klintmose.<br />

30


Atlas Flora Danica<br />

EF-fuglebeskyttelsesområde:<br />

EF-habitatdirektivet:<br />

Eng:<br />

Eutrofiering:<br />

Fenne:<br />

Gest:<br />

Hede:<br />

Hektar:<br />

Hængesæk:<br />

Kultureng:<br />

Kær:<br />

Lokalitet:<br />

Mosaik:<br />

Mose:<br />

5.0 Ordliste<br />

Dansk Botanisk Forening er med støtte fra Aage V. Jensens Fonde i gang<br />

med et 15-årigt atlasprojekt med det formål at belyse de vilde planters<br />

aktuelle udbredelse og hyppighed i Danmark.<br />

Naturområde af international betydning for trækkende og ynglende fugle,<br />

der er omfattet af EF-direktivet om beskyttelse af vilde fugle.<br />

Internationalt direktiv der skal sikre den biologiske mangfoldighed ved at<br />

opbygge og beskytte truede naturtyper samt bestande af truede arter.<br />

Lysåbent plantesamfund på lavtliggende og relativt fugtige arealer, ofte<br />

langs vandløb eller i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> moser. Påvirket af driftsformen, som<br />

kan være græsning, høslæt eller uudnyttet. I sidste <strong>til</strong>fælde kan engen<br />

udvikle sig <strong>til</strong> mose.<br />

En næringspåvirkning som ligger over det pågældende naturområdes<br />

næringsbehov. Udover eutrofieringen fra <strong>til</strong>stødende/nærtliggende marker<br />

og fra byernes spildevand påvirkes de danske naturområder i dag ligeledes<br />

af forhøjede kvælstofmængder fra atmosfæren.<br />

Indhegnet græsmark <strong>til</strong> løsgående kreaturer.<br />

Højereliggende, ofte sandede partier ved marsken.<br />

Kulturskabt lysåben naturtype på mager jord. Oftest domineret af dværgbuske,<br />

som f.eks. hedelyng og revling.<br />

1 ha. = 10.000 m 2 , 100 ha. = 1 km 2 .<br />

Flydende „tæppe“ af tørvemosser og sumpplanter i visse næringsfattige<br />

moser og søer.<br />

Eng der bærer præg af at være gødsket, drænet og/eller omlagt, og derfor<br />

er ensartet i topografi og plantesammensætning.<br />

Findes i områder med højtstående grundvand. Er i daglig tale synonym<br />

med moser. Typisk inddeler man kærene i fire typer alt efter jordens<br />

næringsstofindhold:<br />

Ekstremfattigkær – overgangsfattigkær – overgangsrigkær – ekstremrigkær.<br />

Fattigkærene findes hovedsagelig i Jylland vest for israndslinien, mens<br />

rigkærene hovedsagelig findes på mere nærings- og kalkrige moræneaflejringer<br />

nord og øst for israndslinien.<br />

Det enkelte afgrænsede § 3 areal (jf. denne).<br />

Varieret naturområde, der består af en blanding af forskellige plantesamfund<br />

eller naturtyper.<br />

Fugtigt område med en naturlig vegetation, der er knyttet <strong>til</strong> høj vandstand.<br />

Kan evt. være ekstensivt udnyttet i form af græsning. Se også kær.<br />

31


Natura 2000-nettet:<br />

Naturgenopretning:<br />

Naturpleje:<br />

Naturtype:<br />

Overdrev:<br />

Padder:<br />

Ramsarområde:<br />

Regional ansvarsart:<br />

Rød- og gulliste:<br />

Småbiotop:<br />

Spejlstereoskop:<br />

Spredningskorridorer:<br />

Strandeng:<br />

Saale-istiden:<br />

Taxonliste:<br />

Et samlet netværk af Ramsar-, EF-fuglebeskyttelses-, EF-habitat- samt<br />

øvrige naturområder, der skal sikre det vilde dyre- og planteliv i Europa.<br />

Anlægsarbejde hvorved man genskaber tidligere tiders natur og landskaber.<br />

Planlagt påvirkning af naturen, med det formål at bevare eller fremelske<br />

en bestemt naturtype. Eks. trærydning, afgræsning, afbrænding af heder,<br />

oprensning af vandhuller mm.<br />

I denne rapport henviser begrebet naturtype <strong>til</strong> de seks §3 naturtyper:<br />

hede, mose, eng, overdrev, strandeng og sø.<br />

Tørt, lysåbent areal der har været græsset i en lang årrække. Historisk set<br />

har det ofte været landsbyfællesskabets græsningsarealer. Er som regel<br />

højtliggende, kuperet eller stejlt skrånende, og omlægges eller gødskes<br />

derfor ikke.<br />

Frøer, tudser og salamandre. De er alle beskyttelseskrævende, og derfor<br />

optaget på de nationale rød- og gullister. Blandt andet løgfrøen og den<br />

spidssnudede frø er <strong>til</strong>lige omfattet af EF-habitatdirektivet.<br />

Beskyttede vådområder med stor betydning for verdens bestande af vandfugle.<br />

Danmark <strong>til</strong>trådte Ramsar-konventionen i 1977 og har udpeget 27<br />

ramsarområder.<br />

Ribe Amt betegner en art som regional ansvarsart, hvis arten opfylder ét<br />

af følgende kriterier: 1) arten er på landsplan halvsjælden (dvs. den er ikke<br />

sjælden eller opført på den nationale rødliste) – og der findes en væsentlig<br />

andel af landets bestand i Ribe Amt eller 2) arten er på landsplan sjælden<br />

og er regionalt ikke almindelig, men dog med pæne forekomster og<br />

dermed en væsentlig andel af landets samlede bestand i Ribe Amt.<br />

Liste over truede, sjældne, ansvars- og beskyttelseskrævende plante- og<br />

dyrearter. Rødlistebegrebet er nærmere beskrevet på DMU’s hjemmeside<br />

(www.dmu.dk).<br />

Lille biotop (f.eks. sø, hegn eller grøft), der kan fungere som trædesten i<br />

landskabet for dyr og planter.<br />

Optisk apparat der gør det muligt at forstørre og studere to luftfotos samtidig<br />

og derved se motiverne i tre dimensioner.<br />

Se „Økologiske forbindelseslinier“.<br />

Eng der jævnlig overskylles af saltvand.<br />

Næstsidste istid, der varede fra 200.000 <strong>til</strong> 120.000 år før Kristus.<br />

Liste over plantearter udarbejdet af Dansk Botanisk Forening og<br />

Københavns Universitet <strong>til</strong> brug for det store botaniske kortlægningsprojekt<br />

„Atlas Flora Danica“. Plantelisten indeholder flere kategorier, hvor<br />

32


Trædesten:<br />

Vegetationstype:<br />

Weichsel-istiden:<br />

Økologiske forbindelseslinier:<br />

§ 3-arealer:<br />

A-listen indeholder rødlistede, fredede og sjældne arter. Kategori B indeholder<br />

arter, der er sjældne i hovedparten af landet, men som lokalt er<br />

almindelige.<br />

Småbiotoper i agerlandet, der kan sikre spredningen for dyr og planter<br />

imellem større naturområder.<br />

Type af plantesamfund, der f.eks. kan benævnes overgangsfattigkær, revlinghede,<br />

hedemose, klokkelynghede, ekstremfattigkær mm.<br />

Sidste istid, der varede fra 67.000 <strong>til</strong> 13.000 år før Kristus.<br />

System af sammenhængende naturområder der gør det muligt for dyr og<br />

planter at sprede sig fra et område <strong>til</strong> et andet. F.eks. kan et net af grøfter<br />

og vandløb, levende hegn og småskove skabe forbindelse mellem to ellers<br />

adskilte naturområder.<br />

Arealer der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3: heder, moser, strandenge,<br />

enge og overdrev der er større end 2500 m 2 samt søer over 100 m 2 .<br />

Tilstanden af de beskyttede naturområder må ikke ændres uden amtets<br />

dispensation.<br />

33


6.0 Anvendt litteratur og henvisning<br />

<strong>til</strong> nyttige hjemmesider<br />

6.1 Litteratur<br />

• „De geologiske og biologiske fredningsinteresser – Kortlægning og<br />

beskrivelse samt oversigtlig vurdering“, Ribe Amt 1985.<br />

• „En rig natur i et rigt samfund“ – Wilhjelmudvalget 2001.<br />

• „Fredningsplanlægning – Fredede arealer“, Ribe Amt 1986.<br />

• „Fredningsplanlægning – Heder i Ribe Amt“, Ribe Amt 1986.<br />

• „Generel Landskabsplan for Ribe Amt“, Ribe Amt 1970.<br />

• „Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark – Miljø- og<br />

Energiministeriet 1998.<br />

• „Habitatområder i Ribe Amt – standardindberetningsskemaer og<br />

områdekort“, Skov- og Naturstyrelsen 1999.<br />

• „Idékatalog for naturplanlægning“ – Miljøministeriet, Skov- og<br />

Naturstyrelsen 2003.<br />

• „Landskaberne – Kortlægning og beskrivelse samt oversigtlig vurdering“,<br />

Ribe Amt 1985.<br />

• „Naturplanlægning – et system <strong>til</strong> <strong>til</strong>standsvurdering af naturområder“.<br />

Faglig rapport fra DMU, nr. 436, Danmarks Miljøundersøgelser 2003.<br />

• „Naturovervågning i Ribe Amt – Strandengene i Ribe Amt, Status<br />

2000“, Ribe Amt 2002.<br />

• „Naturovervågning i Ribe Amt – Undersøgelse af odderens forekomst i<br />

Ribe Amt 1998-2000“, Ribe Amt 2000.<br />

• „Naturtyper i Ribe Amt“, Ribe Amt 2006.<br />

• „Oversigt over botaniske lokaliteter nr.10“ – Ribe Amt, Peter Wind,<br />

Miljø- og Energiministeriet & Skov- og Naturstyrelsen 1994.<br />

• „Regionplan 2012“, Ribe Amt 2003.<br />

• „Registrering af søer i Ribe Amt – Søer i Esbjerg, Helle, <strong>Bramming</strong>,<br />

Holsted og Brørup <strong>Kommune</strong>r“, Ribe Amt 1998.<br />

• „Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark“ – Miljø- og<br />

Energiministeriet 1998.<br />

• „Søer og Moser i Ribe Amt – En vegetationsregistrering“, Ribe Amt<br />

1982.<br />

• „Vandløbenes miljø<strong>til</strong>stand. <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong> 1998“, Ribe Amt<br />

1999.<br />

6.2 Nyttige hjemmesider<br />

• www.ribeamt.dk eller<br />

• www.natur.ribeamt.dk Ribe Amt (Naturforhold)<br />

• www.gis.ribeamt.dk Ribe Amt (Kort og luftfotos)<br />

• www.bramming.dk <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong><br />

• www.dmu.dk Danmarks Miljøundersøgelser<br />

• www.sns.dk Skov- og Naturstyrelsen<br />

• www.dst.dk Danmarks Statistik<br />

34

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!