Naturen i Bramming Kommune - Bilagsrapport til Naturkvalitetsplanen
Naturen i Bramming Kommune - Bilagsrapport til Naturkvalitetsplanen
Naturen i Bramming Kommune - Bilagsrapport til Naturkvalitetsplanen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Naturen</strong> i<br />
<strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong><br />
<strong>Bilagsrapport</strong> <strong>til</strong><br />
Naturkvalitetsplan<br />
for Ribe Amt<br />
Oktober 2006
Udgiver: Ribe Amt, Sorsigvej 35, 6760 Ribe.<br />
Udarbejdet af: Jette Kobberbøl-Jensen i samarbejde med Ida Søkilde Jelnes,<br />
Jens Vahl, Anne-Vibe Jensen og Inge Nagstrup<br />
Print: Trykkeriet, Ribe Amt<br />
Forsidefoto: Motiv fra Holsted Å af Anne Slot Frandsen<br />
Øvrige fotos: John Frikke, Anne-Vibe Jensen, Reno Lindberg, Lone Godske,<br />
NatureEyes, Ida Søkilde Jelnes og Inge Lise Møller Jensen<br />
Oplag: 25 stk.<br />
Udgivet: Oktober 2006<br />
Kortbilag: Kortene er udarbejdet af Ribe Amt. Grundkort©,<br />
Kort- og Matrikelstyrelsen
Indholdsfortegnelse<br />
1.0 Indledning 2<br />
2.0 <strong>Naturkvalitetsplanen</strong>s baggrund og fremtidige anvendelse 3<br />
3.0 <strong>Naturen</strong> i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong> 5<br />
3.1 Landskabet 5<br />
3.2 Naturarealerne 6<br />
3.3 Værdisætning 7<br />
3.4 Målsætning 12<br />
3.5 Hovedindsatsområder 13<br />
4.0 Beskrivelse af hovedindsatsområder samt øvrige<br />
værdifulde naturområder i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong> 16<br />
4.1 Sneum Å 16<br />
4.2 Strandengene ved Darum 19<br />
4.3 Holsted Å 22<br />
4.4 Hesselmose 24<br />
4.5 Størsbøl Bæk, Ravnsø Mose og Grimstrup Krat 26<br />
4.6 Værdifulde naturområder beliggende udenfor<br />
hovedindsatsområderne 28<br />
5.0 Ordliste 31<br />
6.0 Anvendt litteratur og henvisning <strong>til</strong> nyttige hjemmesider 34<br />
6.1 Litteratur 34<br />
6.2 Nyttige hjemmesider 34<br />
Kortbilag 1: Kort med alle § 3-lokaliteter i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Kortbilag 2: Kort med målsætning af § 3-lokaliteter i <strong>Bramming</strong><br />
<strong>Kommune</strong>.
<strong>Naturkvalitetsplanen</strong>s formål<br />
<strong>Naturkvalitetsplanen</strong>s indhold<br />
<strong>Naturkvalitetsplanen</strong>s<br />
afgrænsning<br />
1.0 Indledning<br />
<strong>Naturkvalitetsplanen</strong> er en del af amtets regionplanlægning. Amtet besluttede<br />
i efteråret 1998, inspireret af flere andre amter, at udarbejde en naturkvalitetsplan<br />
for Ribe Amt. Planlægningsarbejdet er blevet særligt aktuelt,<br />
idet Wilhjelmudvalgets rapport fra august 2001 anbefaler, at der i forbindelse<br />
med regionplanrevision 2005 gennemføres naturkvalitetsplanlægning<br />
i alle landets amter. I 2002 har staten givet samme anbefaling, og i<br />
2003 har Miljøministeriet udgivet et idékatalog for naturplanlægning, som<br />
bygger på de hidtidige erfaringer bl.a. fra en række amter.<br />
Planlægningsarbejdet er primært tænkt som et redskab for amtets egen<br />
indsats på naturforvaltningsområdet. Derudover er det tanken, at amtets<br />
kommuner, interesseorganisationer og borgerne generelt her kan finde<br />
viden om amtets spændende naturområder samt hente inspiration <strong>til</strong> selv<br />
at arbejde videre med større og mindre <strong>til</strong>tag, der kan forbedre amtets<br />
naturværdier.<br />
Ribe Amts naturkvalitetsplan indeholder dels en statusbeskrivelse af<br />
amtets naturområder og dels en planlægning af den fremtidige indsats for<br />
at bevare og forbedre naturområderne. Naturkvalitetsplanlægningen er<br />
bygget op over de principper, der siden begyndelsen af 1980’erne er brugt<br />
på vandløbsområdet med en overordnet målsætning for de enkelte naturområders<br />
fremtidige naturkvalitet, og en vurdering af hvorvidt målsætningen<br />
er opfyldt.<br />
Eftersom det kun er de biologiske forhold, der er inkluderet i statusbeskrivelsen,<br />
indgår der ikke en vægtning af naturområdernes rekreative og<br />
kulturhistoriske værdi i amtets naturkvalitetsplan. Rekreative og kulturhistoriske<br />
forhold er behandlet i andre dele af amtets regionplanlægning.<br />
Rapportens anbefalinger er derfor anført ud fra en ren biologisk synsvinkel,<br />
og anbefalingerne vil i en række <strong>til</strong>fælde skulle vægtes med andre<br />
interesser.<br />
<strong>Naturkvalitetsplanen</strong> består af følgende dele:<br />
1. En sammenfattende redegørelse med administrative retningslinier, der<br />
er indarbejdet i regionplanen.<br />
2. En naturtyperapport med en nærmere gennemgang af de forskellige<br />
naturtyper og deres naturindhold og udbredelse i amtet.<br />
3. Fjorten rapporter med beskrivelse af kommunernes naturværdier.<br />
Denne rapport beskriver naturen i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong> og indeholder en<br />
generel beskrivelse af kommunens naturforhold, herunder værdi- og målsætninger<br />
af naturområderne. Derudover findes en vurdering af de landskabsbiologiske<br />
sammenhænge og af de hovedindsatsområder, hvor en<br />
øget indsats <strong>til</strong> naturforbedring har første prioritet. Rapporten indeholder<br />
endvidere en gennemgang af kommunens vigtigste naturområder, samt et<br />
kort, der viser målsætningen for den enkelte naturlokalitet, med angivelse<br />
af om målsætningen er opfyldt. Sidst i rapporten er der en ordliste med<br />
forklaring på fagord anvendt i rapporten og en litteraturliste inklusiv<br />
adresser på relevante hjemmesider.<br />
2
Amtets viden og administration<br />
Principper for værdi- og<br />
målsætning<br />
Søerne<br />
Luftfototolkning og<br />
feltbesigtigelse<br />
2.0 <strong>Naturkvalitetsplanen</strong>s baggrund<br />
og fremtidige anvendelse<br />
<strong>Naturkvalitetsplanen</strong> er primært baseret på de områder, der er omfattet af<br />
naturbeskyttelsesloven. Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft d. 1. juli<br />
1992, og ifølge lovens § 3 er flg. naturtyper beskyttet mod <strong>til</strong>standsændringer:<br />
heder, moser, enge, overdrev og strandenge der enkeltvis eller <strong>til</strong>sammen<br />
er større end 2500 m, og søer større end 100 m. I forbindelse med<br />
planens forundersøgelser har det været højt prioriteret at få udarbejdet en<br />
god beskrivelse af så mange § 3-lokaliteter som muligt. Amtets viden om<br />
§ 3-lokaliteterne har hid<strong>til</strong>, meget groft sagt, været begrænset <strong>til</strong> en kortlægning<br />
af den geografiske udbredelse af de arealer, hvor forbudsbestemmelserne<br />
i naturbeskyttelsesloven gælder. Hovedformålene med planen er<br />
at få beskrevet det nuværende naturindhold og det naturmæssige potentiale<br />
i disse arealer. Det er amtets intention at vende forvaltningen af § 3arealerne<br />
fra en passiv administration af beskyttelsesbestemmelserne <strong>til</strong><br />
en aktiv og fremadrettet udpegning af indsatsområder og en målrettet<br />
anvendelse af midler <strong>til</strong> naturpleje, naturgenopretning og naturvenlig<br />
landbrugsdrift.<br />
I rapporten ”Naturtyper i Ribe Amt” er de enkelte naturtyper nærmere<br />
beskrevet med hensyn <strong>til</strong> naturindhold og udbredelse i amtet, og her kan<br />
man også kunne finde mere om principperne for planens værdisætninger<br />
og målsætninger af § 3-lokaliteterne.<br />
De fleste søer og vandhuller er af ressourcemæssige årsager endnu ikke<br />
nærmere beskrevet. Loven omfatter søer og vandhuller, der er større end<br />
100 m 2 , og af disse er der registreret ca. 5600 i Ribe Amt, heraf 318 i<br />
<strong>Bramming</strong> kommune. Søer, der er større end 0,75 ha, er uddybende<br />
beskrevet i rapporten „Registrering af søer i Ribe Amt“ fra 1998. Resten<br />
af søerne er ind<strong>til</strong> videre forsynet med en generel målsætning.<br />
De øvrige § 3-lokaliteter er alle gennemgået i forbindelse med planens<br />
forundersøgelser. I <strong>Bramming</strong> kommune drejer det sig om 394 lokaliteter.<br />
Ca. halvdelen er kort beskrevet og værdisat på baggrund af tolkning af farveluftfotos<br />
fra 1995 med et såkaldt spejlstereoskop og digitale luftfotos<br />
fra 1999. – Det drejer sig primært om de mest kulturprægede og dermed<br />
naturmæssigt fattigste lokaliteter som f.eks. kulturenge, der omlægges<br />
med jævne mellemrum. De resterende lokaliteter er alle beskrevet og vurderet<br />
ved besøg i felten. Her er som et minimum indsamlet oplysninger<br />
om plantesamfund og dominerende plantearter og om områdets generelle<br />
<strong>til</strong>stand. På de mere spændende lokaliteter – og på lokaliteter med mulighed<br />
for naturforbedring – er der udarbejdet mere omfattende plantelister<br />
og medtaget oplysninger om en lang række forhold som f.eks. udnyttelse,<br />
driftsforhold, fugtighedsforhold, påvirkninger og behov/mulighed for<br />
naturpleje eller naturgenopretning. Det er primært lokalitetens plantevækst,<br />
der er nærmere beskrevet i forbindelse med naturkvalitetsplanen,<br />
da fordelingen af almindelige og sjældne plantearter er en god indikation<br />
af lokalitetens <strong>til</strong>stand og naturforbedringspotentiale. Ved udarbejdelsen<br />
af lokalitetsbeskrivelserne har amtet desuden benyttet data, der er indsamlet<br />
i forbindelse med Atlas Flora Danica-projektet (se ordlisten).<br />
3
Database<br />
GIS<br />
Databasens anvendelse<br />
Amtet videregiver oplysninger<br />
Amtet modtager oplysninger<br />
Oplysninger om dyrelivet er vanskeligere at registrere ved en undersøgelse<br />
af denne type, men det er medtaget, hvor det har været muligt; – der<br />
er især medtaget en del oplysninger om forekomst af padder. Artsnavne<br />
vil i rapporten være angivet med fed skrifttype, mens slægtsnavne er angivet<br />
med almindelig skrifttype.<br />
Alle oplysningerne fra luftfotogennemgangen og feltarbejdet er indtastet i<br />
en database. Det er således muligt at søge oplysninger om naturforholdene<br />
på en bestemt lokalitet – eller i et bestemt område. Det er også muligt<br />
at søge efter, hvor en bestemt planteart er fundet, hvor der er fundet moser<br />
med overgangsrigkær, eller hvor der er fundet lokaliteter med sjældne<br />
planter eller dyr osv.<br />
Databasen er desuden koblet sammen med amtets GIS (Geografisk<br />
Informations System). Det gør det muligt at producere kort med de søgte,<br />
arealrelaterede oplysninger; – f.eks. et kort med udbredelsen af planten<br />
mose-pors i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong> (se Temaboks på side 11).<br />
Databasens oplysninger vil – sammen med selve naturkvalitetsplanen –<br />
fremover være et vigtigt arbejdsredskab for amtet; f.eks. ved behandling<br />
af de mange dispensationsansøgninger fra borgere og myndigheder, men<br />
også ved planlægning af større tekniske anlæg så som veje, kabelføringer<br />
og lignende. Oplysningerne fra naturkvalitetsdatabasen vil desuden blive<br />
anvendt i amtets prioritering af pleje – og naturgenopretningsopgaver og<br />
ved forvaltningen af de forskellige <strong>til</strong>skudsmidler <strong>til</strong> private lodsejere. Det<br />
vil dermed blive muligt at sikre, at de begrænsede midler, der er <strong>til</strong> rådighed,<br />
anvendes der, hvor der er mest brug for dem, og der hvor man kan få<br />
„mest natur for pengene“.<br />
Det er imidlertid også meningen, at oplysninger fra databasen kan videregives<br />
<strong>til</strong> kommunerne og andre myndigheder samt <strong>til</strong> lodsejere, foreninger,<br />
studerende og andre, der er interesserede i naturforholdene i Ribe Amt.<br />
Det forventes specielt, at oplysningerne fra databasen bliver et værdifuldt<br />
arbejdsredskab for de nye storkommuner efter kommunalreformen i 2007.<br />
Databasens oplysninger bør løbende ajourføres og suppleres. Amtets<br />
Natur- og Landskabskontor modtager i den forbindelse meget gerne<br />
oplysninger om særlige naturforhold. Det kan f.eks. være oplysninger om<br />
følgende:<br />
• Forekomst af sjældne plante- og dyrearter fra den nationale rød- og<br />
gulliste.<br />
• Forekomst af arter, der er omfattet af EF-habitatdirektivet.<br />
• Særligt store forekomster af halvsjældne eller egnskarakteristiske<br />
arter.<br />
• Forekomst af lokaliteter med specielle eller sjældne vegetationstyper,<br />
hvor vegetationen er særlig karakteristisk for den pågældende<br />
vegetationstype.<br />
4
Istiderne<br />
Formet af smeltevandsfloder<br />
Holsted Bakkeø<br />
Kystlandskabet<br />
3.0 <strong>Naturen</strong> i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong><br />
3.1 Landskabet<br />
En væsentlig del af det landskabelige naturgrundlag i Ribe Amt er præget<br />
af de to sidste istider. Under Saale-istiden var hele landet isdækket, og<br />
efter isens afsmeltning for over 100.000 år siden fremstod Sydvestjylland<br />
lige så kuperet, som Østjylland er det i dag.<br />
Ved sidste istid – Weichsel-istiden – nåede isen imidlertid stort set ikke <strong>til</strong><br />
Ribe Amt, og da isen begyndte at afsmelte for ca. 20.000 år siden, fremstod<br />
det sydvestjyske område som et mere udjævnet landskab, der er formet<br />
af de arktiske storme og de store smeltevandsfloder. Ribe Amt er således<br />
kendetegnet af de store lethvælvede bakkeøer med grovsand og lerblandede<br />
jorder, der er gennemskåret af de brede, sandede smeltevandsdale<br />
med hedesletter. Endelig har vinden dækket nogle områder med<br />
golde lag af flyvesand.<br />
<strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong> ligger primært på Holsted Bakkeø, der afgrænses af<br />
smeltevandsdalene langs Sneum Å mod nord og Kongeåen mod syd.<br />
Mod vest jævner landskabet ud i den lavereliggende hedeslette, hvor<br />
havet har aflejret en bred marskzone ind i lavlandet. Nu sørger den op <strong>til</strong><br />
6 1 ⁄2 meter høje digesikring for, at marskengene kan bruges effektivt i landbrugsdriften,<br />
og strandengene udgør kun en smal frodig bræmme udenfor<br />
diget, ud imod Vadehavet.<br />
Figur. 1. Sneum Å med udløb <strong>til</strong> Vadehavet.<br />
5
Natu i en landbrugskommune<br />
Skovene<br />
Skovrejsning i <strong>Bramming</strong><br />
<strong>Kommune</strong><br />
§ 3-arealerne<br />
3.2 Naturarealerne<br />
<strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong> er den kommune i amtet der har den største andel<br />
af landbrugsareal. 78,3% af kommunens areal er landbrugsmæssigt<br />
opdyrket (se figur 2). Men kommunen rummer også spændende naturområder<br />
– især i ådalene langs de store vandløb – og indenfor disse områder<br />
findes enkelte værdifulde lokaliteter af høj landskabelig og biologisk<br />
værdi.<br />
Procentvis fordeling af arealer i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong><br />
§ 3-arealer 5,2%<br />
Øvrige arealer 14,8%<br />
(byer, veje mm.)<br />
Figur 2. <strong>Bramming</strong> kommunes arealfordeling på landbrugsarealer, skov,<br />
§ 3-arealer (natur) og by, vej m.m.<br />
Skovene er ikke i sig selv omfattet af <strong>Naturkvalitetsplanen</strong>, men de udgør<br />
en væsentlig del af kommunens natur og er et vigtigt levested for en lang<br />
række plante- og dyrearter. Skovene indgår som et naturligt element i forbindelse<br />
med planens vurderinger af landskabsbiologiske sammenhænge,<br />
men der er ikke udarbejdet beskrivelser af naturindholdet i de enkelte<br />
skove.<br />
<strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong> er dog meget skovfattig. Skovarealerne i <strong>Bramming</strong><br />
<strong>Kommune</strong> udgør i alt ca. 293 ha, svarende <strong>til</strong> kun 1,7% af kommunens<br />
areal. Som det fremgår af kortbilagene, er skovområderne små og spredt<br />
ud over kommunen. De vigtigste skove er Hollænderskoven, der er en<br />
spændende gammel naturlig egeskov, og Bjøvlund Plantage der er nåletræsdomineret.<br />
Herudover ligger der flere små gamle egekrat spredt på<br />
bakkeøen samt i de smalle ådale langs Sneum og Holsted Å.<br />
Enkelte steder i kommunen er der udlagt arealer <strong>til</strong> skovrejsning. Det drejer<br />
sig om et areal mellem Holsted Å og Ilsted Å, to arealer langs med<br />
Sneum Å, som ligger nord for hhv. Grisbæk og Vibæk og et areal beliggende<br />
opstrøms for Vibæks udspring.<br />
<strong>Naturkvalitetsplanen</strong> er som nævnt primært koncentreret omkring de<br />
naturområder, der er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i naturbeskyttelseslovens<br />
§ 3. Disse § 3-arealer udgør kun ca. 5,5% af kommunens<br />
areal, i alt ca. 930 ha. fordelt på 711 lokaliteter. De 318 søer udgør antalsmæssigt<br />
knap halvdelen af § 3-arealerne, og de er som tidligere nævnt<br />
endnu ikke nærmere beskrevet og har foreløbigt fået en generel værdi- og<br />
6<br />
Skov 1,7%<br />
Landbrugsarealer<br />
78,3%
<strong>Naturen</strong> er trængt!<br />
Værdiklasserne<br />
målsætning. Beliggenheden af § 3-arealerne er vist på kortbilag 1, og fordelingen<br />
på naturtyperne hede, overdrev, mose, fersk eng, strandeng og<br />
sø/vandhul fremgår af figur 3. I forhold <strong>til</strong> gennemsnittet for hele amtet<br />
er der i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong> en lille andel af § 3-arealer. En sammenligning<br />
af fordelingen på naturtyperne med amtsgennemsnittet viser, at der<br />
er en stor overvægt af ferske enge, men en mindre andel af heder, strandenge<br />
og overdrev end på amtsplan.<br />
Med amtets laveste procentandel af natur samt største andel dyrket areal<br />
er naturen i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong> særdeles trængt. Mange lokaliteter er<br />
isolerede og omgivet af intensivt dyrkede marker. Det medfører at naturområdet<br />
bliver mere sårbart og mindre naturrigt, end hvis det lå i sammenhæng<br />
med et større naturområde eller naturkorridor. Dette billede viser sig<br />
også, når man ser på antallet af registreringer af sjældne arter. I <strong>Bramming</strong><br />
<strong>Kommune</strong> er der i alt 45 registreringer af sjældne arter i hele kommunen<br />
(0,27 pr. km 2 ), hvor der <strong>til</strong> sammenligning er 438 i Helle <strong>Kommune</strong> (1,56<br />
pr. km 2 ) og 206 i Ølgod <strong>Kommune</strong> (0,84 pr. km 2 ).<br />
Procentvis fordeling af § 3-områdernes areal i<br />
<strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Fersk eng 65,8%<br />
Figur 3. § 3-arealernes arealfordeling på naturtyperne; sø, hede, mose,<br />
overdrev, strandeng og fersk eng.<br />
3.3 Værdisætning<br />
I forbindelse med ovennævnte beskrivelser af de beskyttede områder har<br />
de enkelte lokaliteter fået „karakter“ for naturværdien. Værdisætningen er<br />
foretaget efter en række kriterier, som er kort beskrevet på figur 4.<br />
Følgende værdiklasser er anvendt:<br />
A Lokaliteter med særlig høj naturværdi<br />
B Lokaliteter med middelhøj naturværdi<br />
C Lokaliteter med begrænset naturværdi<br />
Der er i alt 13 A-lokaliteter, 90 B-lokaliteter og 291 C-lokaliteter, – altså<br />
en meget stor overvægt af lokaliteter med den laveste værdisætning. Man<br />
skal være opmærksom på, at når der kun anvendes tre værdiklasser, dækker<br />
hver klasse over et meget bredt spænd af „naturkvaliteter“.<br />
7<br />
Sø 4,3%<br />
Hede 1,7%<br />
Mose 24,2%<br />
Overdrev 0,7%<br />
Strandeng 3,3%
Værdiklasse<br />
Værdisætning af naturtyper i Ribe Amt<br />
Naturgrundlag Naturindhold<br />
Kulturpåvirkning Landskabsøkologi Flora Fauna<br />
A •Jordbunden aldrig<br />
(eller meget sjældent)<br />
forstyrret.<br />
•Meget lang og stabil<br />
ekstensiv driftsperiode<br />
eller ingen drift.<br />
•Ingen gødskning,<br />
sprøjtning eller dræning.<br />
•Ingen alternativ udnyttelse.<br />
B •Uregelmæssig eller<br />
ændret drift.<br />
•Ingen eller kun lille<br />
påvirkning af gødskning,<br />
sprøjtning eller<br />
dræning.<br />
•Nogen påvirkning af<br />
rekreativ eller alternativ<br />
udnyttelse.<br />
C •Ustabil drift eller ændret<br />
drift i seneste årti.<br />
•Meget <strong>til</strong>groede,<br />
næringsstofbelastede<br />
eller dræningspåvirkede<br />
samfund.<br />
•Præget af rekreative<br />
aktiviteter eller alternativ<br />
udnyttelse.<br />
•Specielt værdifuldt<br />
landskab.<br />
•Lokaliteten er beliggende<br />
indenfor regionplanens<br />
„naturområde“<br />
i større landskabelig<br />
sammenhæng med<br />
andre lokaliteter, skove<br />
eller vandløb.<br />
•Lokaliteten har særlig<br />
betydning som f.eks.<br />
spredningskorridor eller<br />
trædesten.<br />
•Typisk landskab.<br />
•Lokaliteten er beliggende<br />
indenfor regionplanens<br />
„naturområde“<br />
eller i landskabelig<br />
sammenhæng udenfor<br />
„naturområdet“.<br />
•Lokaliteten indgår i<br />
spredningskorridorer<br />
eller har betydning som<br />
trædesten eller lignende.<br />
•Lille landskabeligt isoleret<br />
lokalitet.<br />
•Enkelt mindre lokalitet<br />
i landbrugsområde.<br />
Figur 4. Skema der viser kriterierne for værdisætning af naturtyper i Ribe Amt.<br />
8<br />
•Flora særlig karakteristisk<br />
for naturtypen.<br />
•Meget artsrig vegetation.<br />
•Forekomst af arter fra<br />
den regionale ansvarseller<br />
rødliste, arter fra<br />
den nationale rød- eller<br />
gulliste eller A-arter fra<br />
taxonlisten.<br />
•Flora karakteristisk for<br />
naturtypen.<br />
•Forekomst af B-arter<br />
fra taxonlisten.<br />
•Flora mindre karakteristisk.<br />
•Artsfattigt <strong>til</strong>groningssamfund.<br />
•Forekomst af mange<br />
gødskningstolerante<br />
arter.<br />
•Ofte særlig typisk eller<br />
artsrig fauna for lokaliteten.<br />
•Stor forekomst af truede<br />
eller sjældne arter.<br />
•Rødlistearter.<br />
•Fauna karakteristisk<br />
for naturtypen.<br />
•Forekomst af truede<br />
eller sjældne arter.<br />
•Gulliste-arter.<br />
•Fauna mindre karakteristisk<br />
og veludviklet.
Fordeling af naturtyper<br />
Dominans af kulturenge<br />
Heder og overdrev er truet<br />
Næringsfattige vegetationstyper<br />
har høj naturværdi<br />
Områdebeskrivelser<br />
Fordelingen af de tre værdisætningsklasser på de forskellige § 3-beskyttede<br />
naturtyper fremgår af figur 5. Ved en sammenligning af de tre „lagkager“<br />
ses blandt andet, at der er meget få højt værdisatte ferske enge og en<br />
meget stor andel af lavt værdisatte ferske enge. Det er et udtryk for, at en<br />
væsentlig del af kommunens beskyttede naturområder udgøres af de<br />
såkaldte kulturenge, som drænes, gødskes og/eller omlægges med jævne<br />
mellemrum.<br />
Den kulturpåvirkede eng er den naturtype, som udgør den største andel af<br />
de beskyttede naturområder i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong>. Den omvendte proportionalitet,<br />
der er mellem graden af kulturpåvirkningen og naturkvaliteten,<br />
forklarer, hvorfor naturkvaliteten er lav for en stor andel af naturområderne<br />
i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong>. <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong> er med blot 13 Alokaliteter<br />
den kommune i amtet der har færrest værdifulde naturområder.<br />
Dette billede kan vendes med en plejeindsats, hvor driften på engene ekstensiveres<br />
f.eks. ved nedsat gødskning.<br />
Blandt hederne har kun to ud af 13 fået den højeste værdisætning. Det<br />
skyldes, at mange heder er truet af <strong>til</strong>groning, og at hedens oprindelige<br />
plantesamfund mange steder tager skade af den luftbårne kvælstof<strong>til</strong>førsel.<br />
Tilsvarende kan det ses, at alle overdrevene er middel eller lavt værdisatte.<br />
Årsagen er blandt andet, at overdrevene hyppigt er beliggende på<br />
ådalsskrænterne, hvor de modtager afstrømning af næringsstoffer fra<br />
intensivt dyrkede marker.<br />
I forbindelse med undersøgelsens feltarbejde er der foretaget en underopdeling<br />
af de § 3-beskyttede naturtyper i forskellige vegetationstyper. Ved<br />
en analyse af dette materiale ses, at ni af de 13 mest værdifulde lokaliteter<br />
i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong> (A-lokaliteterne) primært indeholder næringsfattige<br />
eng-, mose- og hedelokaliteter. Disse vegetationstyper benævnes i<br />
fagsproget overgangsfattigkær, ekstremfattigkær, hedemoser og dværgbuskheder.<br />
De sidste to A-lokaliteter indeholder også overgangsfattigkær,<br />
men domineres af mere næringsstof-tålende vegetationstyper. I temaboksen<br />
side 11 findes en beskrivelse og et udbredelseskort over planten mosepors<br />
i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong>. Mose-pors er karakterplante for vegetationstypen<br />
ekstremfattigkær.<br />
I rapportens kapitel 4 findes en gennemgang og beskrivelse af kommunens<br />
særligt værdifulde områder og lokaliteter.<br />
9
De 13 A-værdisatte lokaliteters fordeling på naturtyper<br />
3<br />
2<br />
Figur 5. Fordelingen af værdisætninger på naturtyper. Tallene angiver<br />
antal lokaliteter.<br />
10<br />
8<br />
Mose og kær<br />
Fersk eng<br />
Hede<br />
De 90 B-værdisatte lokaliteters fordeling på naturtyper<br />
10<br />
23<br />
3<br />
7<br />
47<br />
Moser og kær<br />
Fersk eng<br />
Overdrev<br />
Strandeng<br />
Heder<br />
De 291 C-værdisatte lokaliteters fordeling på naturtyper<br />
188<br />
7<br />
2<br />
94<br />
Mose (og kær)<br />
Fersk eng<br />
Overdrev<br />
Hede
Hedemoser<br />
Temaboks: Mose-pors i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Mose-pors smager godt i<br />
kryddersnaps.<br />
Udbredelse af mose-pors i<br />
<strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
De grønne prikker angiver centrum<br />
af de 11 lokaliteter hvor<br />
der i forbindelse med naturkvalitetsplanens<br />
feltarbejde er<br />
registreret mose-pors.<br />
Alsidig dansk natur ønskes<br />
De 11 lokaliteter med mose-pors er alle mose- eller hedelokaliteter. Den<br />
velduftende mose-pors med de karakteristiske oprette koglelignende rakler<br />
er en busk, der er almindelig i såkaldte ekstremfattigkær. Her kan den<br />
stedvis danne store bestande iblandet f.eks. blåtop, kæruld og klokkelyng<br />
på et tykt bunddække af tørvemossen sphagnum. Det er en vegetationstype,<br />
der ofte findes i velbevarede og uspolerede hedemoser. Sådanne<br />
hedemoser er almindelige i store dele af Nord- og Vestjylland, men<br />
sjældne i resten af landet.<br />
Hvis vi skal opfylde ønsket om at bevare den danske natur så alsidig som<br />
muligt, så har vi regionalt en særlig forpligtigelse <strong>til</strong> at passe ekstra godt<br />
på vores hedemoser. Dette gøres ved at begrænse næringsstofbelastning<br />
og undgå grundvandssænkning og dræning.<br />
11
Principper<br />
Regionplanen<br />
Målsætningsklasser<br />
Målsætning i <strong>Bramming</strong><br />
<strong>Kommune</strong><br />
3.4 Målsætning<br />
De enkelte lokaliteter er blevet målsat efter principper, som er beskrevet i<br />
regionplanen og i rapporten ”Naturtyper i Ribe Amt”.<br />
Målsætningerne er optaget i regionplanen, som også indeholder administrative<br />
retningslinier for de enkelte målsætningsklasser. Målsætningerne<br />
er dermed bindende for Ribe Amts og andre myndigheders administration<br />
og planlægning. Samtidig er målsætningerne et udtryk for, i hvor høj grad<br />
amtet vil søge at kanalisere midler <strong>til</strong> bevaring eller forbedring af naturindholdet<br />
på lokaliteten.<br />
A-målsætning er givet <strong>til</strong> alle A-værdisatte lokaliteter samt typisk <strong>til</strong> de<br />
B-værdisatte lokaliteter, hvor der vurderes at være oplagte muligheder for<br />
naturforbedring, eller hvor landskabsbiologiske sammenhænge og/eller<br />
særlige artsforekomster betinger, at der bør gøres en indsats.<br />
B-målsætning er givet <strong>til</strong> resten af de B-værdisatte lokaliteter samt typisk<br />
<strong>til</strong> de C-værdisatte lokaliteter, der indgår i væsentlige landskabsbiologiske<br />
sammenhænge.<br />
C-målsætning er typisk givet <strong>til</strong> landskabeligt isolerede, C-værdisatte<br />
lokaliteter, hvor naturforbedring ikke vurderes at være realistisk.<br />
På kortet bagerst i rapporten er målsætningerne for <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong>s<br />
§ 3-arealer indtegnet. Her er det også angivet, om målsætningen er opfyldt<br />
for den enkelte lokalitet. Målsætningen af lokaliteter i <strong>Bramming</strong> kommune<br />
afspejler det generelle billede, at B- og C-værdisatte lokaliteter der er<br />
beliggende i en større biologisk sammenhæng eller i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> relativt<br />
uspolerede naturområder får en målsætning, der ligger højere end<br />
værdisætningen. Det er et udtryk for, at disse lokaliteter har et større<br />
potentiale for en forbedret naturværdi end mere isolerede lokaliteter. Dels<br />
er det i disse områder, vi finder de mest værdifulde lokaliteter, og dels er<br />
der landskabelige sammenhænge, der gør det muligt for planter og dyr at<br />
spredes, samtidig med at næringsbelastningen er mindre. En prioritering<br />
af indsatsen <strong>til</strong> naturforbedrende aktiviteter vil i disse områder kunne<br />
bevare de mest værdifulde lokaliteter og på længere sigt medvirke <strong>til</strong>, at<br />
de øvrige lokaliteter kan opfylde den høje målsætning. På figur 6 er vist<br />
et diagram over antallet af A-, B- og C-målsætninger med angivelse af<br />
hvor mange lokaliteter, der opfylder målsætningen.<br />
Det ses af søjlerne i figur 6 at ca. 1 ⁄2-delen af de A-målsatte og 2 ⁄3 af de<br />
B-målsatte lokaliteter ikke opfylder målsætningen. Disse lokaliteter har<br />
gode muligheder for at udvikle sig <strong>til</strong> mere artsrige og mere værdifulde<br />
naturområder, men mange af lokaliteterne er afhængige af en eller anden<br />
form for pleje, driftsændring eller lignende, for at målsætningen kan<br />
opfyldes. De i alt 122 lokaliteter, der er C-målsatte, er lokaliteter hvor det<br />
skønnes, at lokaliteten er så kulturpåvirket og isoleret, at det vil være vanskeligt<br />
eller urealistisk at forbedre naturværdien væsentligt.<br />
12
A-målsatte lokaliteter<br />
B-målsatte lokaliteter<br />
C-målsatte lokaliteter<br />
Natura 2000-nettet<br />
Antal<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
Lokaliteter fordelt på målsætning<br />
32<br />
19<br />
13<br />
A-målsætning<br />
Figur 6. Søjlediagram over antallet af A- B- og C-målsatte lokaliteter med<br />
angivelse af antallet af lokaliteter, der opfylder målsætningen.<br />
De A-målsatte lokaliteter ligger primært i fire større naturområder: 1)<br />
Sneum Å mellem Endrup og Bolding, 2) Strandengene ved Darum 3)<br />
Holsted Å og 4) Størsbøl Bæk/Ravnsø Mose. Der<strong>til</strong> findes den værdifulde<br />
Hesselmose, som ikke ligger i forbindelse med et større naturområde<br />
eller naturkorridor.<br />
De B-målsatte lokaliteter findes i nogle <strong>til</strong>fælde som yderområder i <strong>til</strong>knytning<br />
<strong>til</strong> A-målsatte lokaliteter, men især findes de som mere eller mindre<br />
sammenhængende lokaliteter omkring en række vandløb. Det drejer<br />
sig om Sneum Å nord for Holsted Å’s <strong>til</strong>løb, Grisbæk, Vibæk, Solbjerg<br />
Bæk, Holsted Å og Ilsted Å.<br />
De C-målsatte lokaliteter er overvejende små og isolerede lokaliteter<br />
spredt rundt i kommunen. Andre findes i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> mindre vandløb,<br />
der er stærkt regulerede.<br />
3.5 Hovedindsatsområder<br />
Danmark har forpligtet sig <strong>til</strong> at medvirke <strong>til</strong> at styrke spredningsmulighederne<br />
og dermed sikre stabile bestande af de vilde plante- og dyrearter.<br />
Dette skal ske på tværs af Europas landegrænser ved etablering og forbedring<br />
af et netværk af økologiske forbindelser og levesteder – det såkaldte<br />
”Natura 2000-net”, der består af de internationale naturbeskyttelsesområder<br />
(Ramsar-, EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder). Netværket<br />
udgør sammen med regionplanens naturområdeudpegning den samlede<br />
ramme for de økologiske forbindelseslinier i amtet.<br />
13<br />
240<br />
169<br />
71<br />
B-målsætning<br />
Målsætning ikke-opfyldt<br />
Målsætning opfyldt<br />
122<br />
122<br />
C-målsætning
Den biologiske hovedstruktur<br />
<strong>Naturen</strong> har brug for, at der<br />
ydes en indsats<br />
Hovedindsatsområder<br />
Mål for<br />
hovedindsatsområderne<br />
Som det fremgår af kortbilagene, udgør naturområderne i <strong>Bramming</strong><br />
<strong>Kommune</strong> et vidt forgrenet netværk. Et af de væsentlige formål med<br />
amtets Naturkvalitetsplan er at fastlægge hovedstrukturen i dette netværk,<br />
så der kvalificeret kan peges på, hvilke naturbevarings-, naturforbedringsog<br />
naturgenopretningsindsatser, der vil gøre mest gavn. Hovedstrukturen<br />
i netværket udgøres dels af korridorer og naturarealer med særligt værdifulde<br />
lokaliteter og dels af de største og mest sammenhængende korridorer,<br />
der skaber forbindelse imellem fjerntliggende naturarealer. Det drejer<br />
sig om Sneum Å og Holsted Å samt strandengene ved Darum. Som det<br />
fremgår af kortene, rummer Sneum Å-strækningen nedstrøms for<br />
sammenløbet med Holsted Å, i dag ikke mange naturarealer, men den er<br />
et vigtigt bindeled imellem de internationale beskyttelsesområder ved<br />
Vadehavet og naturområderne i <strong>Bramming</strong> og de omkringliggende kommuner.<br />
Der er i høj grad mangel på sammenhæng mellem naturområderne i<br />
<strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong>. Hvis naturen i fremtiden skal være mere artsrig og<br />
værdifuld, kræver det, at der ydes en indsats. Der er især behov for at<br />
skabe større sammenhæng imellem naturområderne, hvilket kan opnås<br />
ved ekstensivering af driften på en række landbrugsarealer.<br />
Foruden de tre ovennævnte elementer i hovedstrukturen er Hesselmose medtaget,<br />
da det er en forholdsvis stor og særligt værdifuld hedemose, som der<br />
bør gøres en indsats for at bevare og forbedre. Derudover er Størsbøl Bæk og<br />
Ravnsø Mose medtaget som hovedindsatsområde, da der her skabes forbindelse<br />
mellem Sneum Å korridoren og naturområder i Esbjerg og Helle kommuner.<br />
Hovedindsatsområderne er følgende fem områder: 1) Sneum Å, 2)<br />
Strandengene ved Darum, 3) Holsted Å, 4) Hesselmose og 5) Grimstrup<br />
Krat, Størsbøl Bæk og Ravnsø Mose. Det er indenfor disse fire områder i<br />
<strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong>, at Ribe Amt vil opfordre borgerne og <strong>Bramming</strong><br />
<strong>Kommune</strong> <strong>til</strong> at gøre en særlig indsats for bevaring og forbedring af naturen.<br />
Det er også især i disse områder, at amtet vil anbefale at bruge de fremtidige<br />
midler <strong>til</strong> naturpleje og midler <strong>til</strong> indgåelse af frivillige aftaler om naturgenopretning<br />
eller ekstensivering af driften.<br />
Lokalitetsbeskrivelserne i kapitel 4 angiver for nogle af lokaliteterne en<br />
række konkrete mål vedrørende arealernes drift og pleje. Generelt kan det<br />
siges, at følgende mål er højt prioriteret indenfor hovedindsatsområderne:<br />
• At skabe sammenhæng i naturområderne. Målet er ofte at holde ådalene<br />
udenfor omdrift, hvilket også er <strong>til</strong> gavn for vandløbene.<br />
• At fastholde nuværende ekstensiv landbrugsdrift.<br />
• At ekstensivere driften på indsatsområdets intensivt drevne kulturenge<br />
– evt. i forbindelse med vandstandshævning.<br />
• At genindføre græsning eller høslæt på lokaliteter, der er truet af <strong>til</strong>groning.<br />
• At omgive højt målsatte lokaliteter med en bufferzone (stødpude), der<br />
øger naturarealet og mindsker kulturpåvirkningen fra de dyrkede arealer.<br />
• At skabe korridorer, der giver planter og dyr mulighed for at sprede sig<br />
imellem naturområderne.<br />
• At øge den biologiske variation ved etablering af småbiotoper i landbrugsområder,<br />
– i særdeleshed hvor der er kendskab <strong>til</strong> særlige artsforekomster.<br />
14
Huller i korridorerne<br />
SFL-områder<br />
Det skal særligt fremhæves, at der indenfor de nævnte fire hovedindsatsområder<br />
er følgende væsentlige „huller“ i korridorstrukturen:<br />
• Sneum Ådal – størstedelen af strækningen fra Endrup <strong>til</strong> diget ved<br />
Darum Vesterenge.<br />
• Holsted Ådal – ved dambruget nord for <strong>Bramming</strong>, 1 km snoet<br />
strækning nord for <strong>Bramming</strong>borg samt ved dambruget nordøst for<br />
Gørding.<br />
„Hullerne“ er typisk opstået ved at tidligere engarealer, nu er opdyrket og<br />
indgår i almindelig landbrugsmæssig omdrift. Hvis driften ændres <strong>til</strong> ekstensiv<br />
drift med græsning eller høslæt uden gødskning, vil der være sikret<br />
en mere optimal funktion af <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong>s del af Natura 2000nettet.<br />
Ribe Amt ønsker derfor at indgå frivillige driftsaftaler med ejerne<br />
af disse arealer. Sådanne aftaler kan for eksempel etableres ved at anvende<br />
ordningen om <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> miljøvenligt jordbrug. Disse <strong>til</strong>skud kan søges<br />
<strong>til</strong> arealer, der ligger i Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder).<br />
Det vil derfor være hensigtsmæssigt at sikre, at hovedindsatsområderne<br />
udpeges <strong>til</strong> SFL-områder i det omfang der ikke allerede er <strong>til</strong>fældet.<br />
Figur 7. Holsted Å ved Gørding.<br />
15
Beskrivelser af særligt værdifulde<br />
områder<br />
Vigtig hovedkorridor<br />
Mellem Størsbøl og Bolding<br />
Mellem Størsbøl og Vadehavet<br />
4.0 Beskrivelse af hovedindsatsområder<br />
samt øvrige værdifulde<br />
naturområder i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Naturområder eller -lokaliteter, der er særligt værdifulde bliver her<br />
beskrevet nøjere. Nogle udvalgte store og vigtige naturområder er grundigt<br />
beskrevet med oversigtskort og forslag <strong>til</strong> fremtidig handling. Mindre<br />
områder eller smålokaliteter er beskrevet ganske kort.<br />
4.1 Sneum Å<br />
Sneum Å er hovedåren i et vidt forgrenet vandsystem, der forbinder hele<br />
den centrale del af amtet med Vadehavet. Den har <strong>til</strong>løb, der starter så<br />
langt væk som Klelund Plantage, Grimstrup Krat og Gammelby Mose.<br />
Sneum Å er dermed en meget vigtig hovedkorridor i Ribe Amt.<br />
Den øvre del af Sneum Å – nord for Størsbøl Bæks <strong>til</strong>løb – har et overvejende<br />
naturligt forløb, med enge og kær langs åen i den ret smalle ådal.<br />
Den nedre del – syd for Størsbøl Bæk – blev i 1950’erne reguleret og<br />
åslynger afsnøret og der dyrkes nu helt <strong>til</strong> åen på størstedelen af<br />
strækningen. Udløbet er reguleret af Sneum Sluse. Da der er meget få<br />
naturområder langs den nedre del af åen, er beskrivelserne af naturen i<br />
Sneum Å hovedindsatsområdet koncentreret om åens øvre del nord for<br />
Størsbøl Bæk.<br />
Figur 8. Kort over den nordlige del af Hovedindsatsområdet Sneum Å.<br />
16
Habitatområde<br />
Snæbel<br />
Offentlig adgang er sikret<br />
Stort opland<br />
Karakteristiske ådale<br />
Varieret ådal<br />
Sjældne planter i enge og<br />
moser<br />
Sjældne fugle<br />
Oddere<br />
Internationalt beskyttelsesområde<br />
Sneum Å er med omgivende kær og enge udpeget som habitatområde for<br />
forskellige fisk herunder snæbel, og for odder samt for udvalgte vegetationstyper.<br />
Sneum Å har stor betydning for bevarelsen af fiskearten snæbel, som kun<br />
lever i vadehavsområdet. Snæbelen er ikke i stand <strong>til</strong> at passere nogen former<br />
for spærringer i vandløbene. Spærringer kan derfor hindre adgang <strong>til</strong><br />
gydeområderne højere oppe i vandsystemet. Da snæbelen bruger vandløbsgrøden<br />
<strong>til</strong> æglægning er den særdeles sårbar overfor vandløbsoprensning<br />
og overfor eutrofiering af gydeområderne.<br />
Kendelsesfredning<br />
Et lysesivkær ved Vibæk er fredet af rekreative grunde og for at sikre<br />
offentlig adgang <strong>til</strong> fods <strong>til</strong> Sneum Å. Arealet der er privatejet omfatter 3<br />
ha. og blev fredet i 1965.<br />
Geologi<br />
Sneum Å løber imellem Holsted Bakkeø og Esbjerg Bakkeø, ud i<br />
Vadehavet. Det er en stor smeltevandsdal med et vandsystem, der modtager<br />
vand fra de mange små vandløb, der forgrener sig over et stort område<br />
i omkringliggende bakkeøer. Holsted Å, Terpling Å og Ilsted Å er de<br />
største <strong>til</strong>løb.<br />
Ådalene omkring den øvre del af Sneum Å og Holsted Å er karakteristisk<br />
smalle med markante skrænter på flere strækninger, og er derfor vigtige<br />
<strong>til</strong> belysning af den morfologiske udvikling af de sydvestjyske ådale. Den<br />
nedre del af Sneum Ådal kan derimod bedre karakteriseres som en bredere<br />
flodslette uden markante ådalsskrænter.<br />
Naturindhold<br />
Sneum Å bugter sig på strækningen mellem Størsbøl Bæk og Bolding<br />
gennem flere delvist uforstyrrede, varierede enge og moser i ådalen, men<br />
også gennem mange kulturenge og ensartede lysesivkær. I den værdifulde<br />
eng- og mosevegetation indgår der flere halvsjældne og sjældne arter.<br />
På nogle af ådalens skråninger er der overdrev, men det meste af ådalen<br />
afgrænses af dyrket agerjord og små spredte kratbevoksninger.<br />
Der er i ådalen fundet flere spændende fattigkær med plantearter som<br />
benbræk, trævlekrone og kær-svovlrod, iblandet store sphagnum-puder<br />
med bukkeblad, kragefod samt smalbladet kæruld. Herudover findes<br />
der flere englokaliteter med maj-gøgeurt og engblomme, der på gullisten<br />
er karakteriseret som opmærksomhedskrævende.<br />
Sløruglen, der på rødlisten er karakteriseret som sårbar, fouragerer på<br />
engene langs den nordlige del af Sneum Å og yngler i flere lader og<br />
maskinbygninger langs ådalen. Isfuglen, der på rødlisten er karakteriseret<br />
som sjælden, er også observeret her.<br />
Ved amtets odderundersøgelse i 1998-2000 blev tidligere oplysninger om<br />
forekomster ikke bekræftet. De undersøgte strækninger af Sneum Å vurderes<br />
<strong>til</strong> at være egnede som levesteder for odderen, skønt der mangler<br />
gode skjulesteder.<br />
17
Vigtig spredningskorridor<br />
Værdi- og målsætning<br />
Genopretning af Sneum Å<br />
Figur 9. Engblommer ved Sneum Å.<br />
Samlet vurdering<br />
Sneum Ådal har en rigdom af forskellige typer af våde og tørre plantesamfund<br />
og er dermed levested for et stort antal plante- og dyrearter. Ådalen<br />
er <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong>s vigtigste spredningskorridor med adskillige<br />
ubrudte sidekorridorer og forbindelser imod nordøst <strong>til</strong> bl.a. Klelund. Mod<br />
syd er der spinkle biologiske forbindelser <strong>til</strong> Vadehavet.<br />
Den nordligste del af Sneum Ådal i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong> har i dag en<br />
naturrigdom der gør, at den lever op <strong>til</strong> den højeste målsætning i <strong>Naturkvalitetsplanen</strong>.<br />
Derudover findes en række A og B-målsatte lokaliteter,<br />
der ikke opfylder målsætningen. Mange lokaliteter er truet af nærings<strong>til</strong>førsel<br />
fra omkringliggende dyrkede arealer, og nogle er truet af <strong>til</strong>groning<br />
med høje stauder og pilekrat. Hvis A-lokaliteternes høje værdi skal fastholdes<br />
og målsætningen opfyldes for de øvrige lokaliteter, vil det derfor<br />
være en forudsætning, at der bliver iværksat en form for pleje og ekstensivering.<br />
Den nedre del af Sneum Å er som nævnt kraftigt reguleret og størstedelen<br />
af de <strong>til</strong>stødende arealer er intensivt dyrkede. En forbedring af åstrækningens<br />
naturværdi og korridorfunktion vil kræve en genopretning<br />
af åen og ekstensivering af landbrugsdriften på de <strong>til</strong>stødende arealer.<br />
Behov for pleje og ekstensivering<br />
• Ekstensiv græsning eller høslæt af flere eng- og mose-arealer.<br />
• Ekstensivering af driften på kulturenge og agerjord i ådalen med henblik<br />
på at forbedre korridorfunktionen og naturværdien generelt.<br />
VMP II Vådområde projekt ved Sneum Å<br />
Skov- og Naturstyrelsen har i foråret 2003 bevilget økonomiske midler <strong>til</strong><br />
genopretning af Sneum Å fra Størsbøl Bæk <strong>til</strong> Ålbæk, en strækning på lidt<br />
over 5 km. Vandløbet, som i 1955 blev rettet ud og gjort dybere, ønskes<br />
genskabt <strong>til</strong> det slyngende forløb med de naturlige hydrologiske forhold i<br />
området, som der var før reguleringen.<br />
18
Markant forbedring af<br />
korridorfunktionen<br />
Forbedret naturkvalitet<br />
Langs ovennævnte vandløbsstrækning er der i dag enkelte isolerede kulturenge.<br />
Projektområdet udgør en væsentlig del af de tidligere nævnte<br />
„huller“ i korridorstrukturen. Samtidigt er den nedre del af Sneum Å et<br />
vigtigt og højt prioriteret indsatsområde, hvor naturindholdet i dag er<br />
meget lavt. Med en vandstandshævning og genslyngning af en delstrækning<br />
af vandløbet vil der på strækningen genskabes et ubrudt naturområde,<br />
som vil give en markant forbedring af korridorfunktionen. Det er<br />
ønskeligt at projektet udvides <strong>til</strong> også at omfatte vandløbsstrækningen fra<br />
Ålbæk <strong>til</strong> Sneum Sluse.<br />
Botanisk set er kulturengene indenfor projektområdet i dag af lav værdi.<br />
Der er tale om homogene lokaliteter med flere indslag af kultur- og<br />
næringskrævende arter. Opstrøms for projektområdet er flere af naturområderne<br />
delvist uforstyrrede, og de findes som en sammenhængende korridor.<br />
Der findes således nærtliggende naturområder med karakteristiske<br />
og sjældne arter, som efter en vandstandshævning og deraf følgende ekstensivering<br />
lettere vil kunne spredes <strong>til</strong> de nyetablerede naturområder.<br />
Med dette projekt får naturområderne langs med vandløbsstrækningen en<br />
væsentlig større mulighed for at kunne opnå en forbedret naturkvalitet,<br />
der vil gavne både planter og dyr. En gennemførelse af vådområde-projektet,<br />
vil således med ét slag skabe meget bedre muligheder for opfyldelse<br />
af målene for en meget lang strækning af hovedindsatsområdet<br />
„Sneum Å“.<br />
Behov for overvågning<br />
• Lokaliteter med bestande af den sjældne engblomme bør overvåges<br />
med henblik på at bevare og eventuelt forbedre forholdene for arten.<br />
• Der bør fortsat holdes øje med oddere langs Sneum Å.<br />
4.2 Strandengene ved Darum<br />
Strandengene i <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong> strækker sig fra Darum Bæk mod<br />
syd <strong>til</strong> Sneum Å mod nord, med et op <strong>til</strong> 61 ⁄2 meter højt dige, som adskiller<br />
strandengene fra marsken. Den sydlige del er en ca. 2 km. lang ganske<br />
smal bræmme. Yderst mod Vadehavet findes de vegetationsfattige slikgårde<br />
med faskineanlæg. Vegetationsdækket stiger kraftigt ind på selve<br />
strandengen, som græsses primært af får. Tættest mod diget bliver fåregræsningen<br />
suppleret med høslæt. Den nordlige del af strandengen, syd<br />
for Sneum Sluse, er bredere og mere forskelligartet. Her løber på tværs af<br />
strandengen de gamle grøblerender, som ikke mere vedligeholdes. Hele<br />
området er statsejet og afgræsses af får. Langs med diget findes en af<br />
amtets cykelruter.<br />
19
Fuglebeskyttelsesområde<br />
Strandrørsump og -volde<br />
Figur 10. Kort over strandengene ved Darum.<br />
Internationalt højt prioriteret beskyttelsesområde<br />
Den sydlige del af Sneum Å er sammen med strandengene ud mod<br />
Vadehavet og de lavtliggende marskenge bag diget, udpeget som habitatområde<br />
for en lang række naturtyper, forskellige fugle, fisk og sæler samt<br />
odder. Herudover er området udpeget som internationalt fuglebeskyttelsesområde.<br />
Amtet har derfor et særligt ansvar over for fuglelivet og naturtyperne<br />
i og ved Vadehavet.<br />
Naturindhold<br />
I de vegetationsfattige slikgårde er det især den salttolerante almindelig<br />
salturt (kveller), der dominerer med enkelte s<strong>til</strong>kløs kilebæger. Længere<br />
ind på land, hvor saltkoncentrationen bliver noget lavere bliver strandengsvegetationen<br />
sammenhængende med flere typiske strandengsarter.<br />
Arealerne langs kysten syd for Sneum Sluse indeholder udover de typiske<br />
strandengsområder partier med strandrørsump og strandvolde.<br />
Strandrørsumpen er karakteriseret af især strand-kogleaks og tagrør.<br />
Længere inde på land, hvor strandengsvegetationen tager over, vokser der<br />
strandengsplanter som strand-annelgræs, kryb-hvene, harril, kødet<br />
hindeknæ og strand-asters. Tætblomstret hindebæger vokser enkelte<br />
steder. Imidlertid er størstedelen meget kulturpræget og under udtørring.<br />
På stier og i grøfter samt på mere fugtige pletter, ses en mosaik af planter<br />
som er karakteristiske for mere naturprægede enge og strandenge som<br />
f.eks. almindelig salturt, sandkryb og vadegræs.<br />
20
Strand-overdrev<br />
Værdifuldt fugleliv<br />
Målsætning<br />
De højtliggende områder langs diget er domineret af kulturgræsser som<br />
almindelig rajgræs og almindelig kvik, men kan ved en ekstensivering<br />
få mere præg af strandoverdrev.<br />
Strandengene er et yndet yngleområde for en række fuglearter, deriblandt<br />
flere rød- og gullistede arter. Det drejer sig bl.a. om mose-hornugle,<br />
spidsand, ederfugl og vibe. Rødben er der<strong>til</strong> en hyppig ynglefugl i området,<br />
og der er et stort antal græssende svømmeænder og gæs, som benytter<br />
sig af strandengsområdet i træktiderne.<br />
Samlet vurdering<br />
Strandengene er en del af et internationalt højt prioriteret beskyttelsesområde<br />
og er højt målsat i naturkvalitetsplanen. Af denne grund er det anbefalelsesværdigt<br />
at genskabe flere våde partier, der har stor betydning for<br />
plante- og fuglelivet.<br />
Da størstedelen af strandengsområdet synes relativt kulturpåvirket, er det<br />
kun de mest kystnære dele, der <strong>til</strong>nærmelsesvis kan leve op <strong>til</strong> den høje<br />
målsætning. For at strandengsarealerne på længere sigt kan leve op <strong>til</strong><br />
målsætningen, er det vigtigt med en aktiv indsats med særlig vægt på ekstensivering<br />
af kulturpåvirkningen.<br />
Behov for pleje og ekstensivering<br />
• Fåregræsningen kan eventuelt suppleres med kvæggræsning, der samlet<br />
giver mere variation.<br />
• Strandengen kan med fordel deles op i en indre og en ydre del, således<br />
at afgræsningen af den yderste del kan ekstensiveres, mens afgræsningen<br />
af de indre kulturgræsrige arealer og bevoksninger af almindelig<br />
kvik kan foregå mere intensivt.<br />
• I den nordlige relativt brede strandeng, syd for Sneum Sluse, kan de<br />
optimale fugtighedsforhold genvindes ved sløjfning af grøfterne.<br />
Figur 11. Strandengene ved Darum.<br />
21
Stor landskabelig variation<br />
Habitatområde<br />
Egepur ved Tingbakke<br />
Ådalen<br />
4.3 Holsted Å<br />
Holsted Å er landskabeligt meget smuk med mange sving og åslynger.<br />
Den smalle ådal har flotte markante skrænter på lange strækninger. Ådalen,<br />
der er nedskåret i Holsted Bakkeø, udmunder i Sneum Å og er dermed<br />
en vigtig sidekorridor, der skaber forbindelse helt ind <strong>til</strong> bl.a. Vejen<br />
Mose og S<strong>til</strong>de Plantage.<br />
Figur 12. Kort over Holsted Å.<br />
Internationalt beskyttelsesområde<br />
Holsted Å har et overvejende naturligt forløb og er med omgivende kær<br />
og enge udpeget som habitatområde for forskellige fisk og odder samt for<br />
udvalgte naturtyper.<br />
Kendelsesfredning<br />
Et egepur langs vandløbet ved Tingbakke nordvest for Gørding by er fredet<br />
af æstetiske grunde og skal bevares i nuværende <strong>til</strong>stand. Arealet, der<br />
er privatejet, omfatter 1,5 ha. og er fredet i 1950.<br />
Naturindhold<br />
Den smalle ådal rummer en række enge og moser, hvoraf de fleste er temmelig<br />
kulturprægede, mens nogle rummer mere artsrige overgangsfattigkær<br />
og velbevarede ekstremfattigkær.<br />
Langs ådalen er der i dag kun to lokaliteter, der lever op <strong>til</strong> den højeste<br />
målsætning. Det drejer sig om en mose ved Hessellund sydvest for<br />
Hesselmose samt et engområde ved Sønder Lovrup. Førstnævnte er en<br />
meget varieret lokalitet med hedemose og karakteristiske fattigkær. Her er<br />
flere halvsjældne og karakteristiske plantearter, bl.a. benbræk, smalbladet<br />
kæruld, klokkelyng og næb-star. I dag er dele af mosen desværre<br />
truet af <strong>til</strong>groning af pil, hvilket i fremtiden kræver at pilebuskene ryddes,<br />
hvis mosen skal forblive lysåben. Englokaliteten ved Sønder Lovrup, som<br />
både er varieret og artsrig, rummer ligeledes interessante arter som f.eks.<br />
vinget perikon og orkidéen maj-gøgeurt.<br />
22
Karakteristiske planter på<br />
overdrev<br />
Oddere<br />
Skovrejsningsprojekt<br />
Vigtigt bindeled<br />
Værdi- og målsætning<br />
Overdrevene på ådalens skråninger er af forskellig karakter. Nogle har<br />
hedepræg med lyngplanter og andre indeholder flere overdrevskarakteristiske<br />
arter som f.eks: knold-ranunkel, hare-kløver og vellugtende<br />
gulaks. Ikke alle ådalens overdrev afgræsses, og visse steder hvor agerjorden<br />
støder tæt op <strong>til</strong> overdrevene, sker der en væsentlig næringspåvirkning,<br />
der forårsager en ensartet <strong>til</strong>groning med højere stauder.<br />
Der blev ved Ribe Amts odderundersøgelse i 1998-2000 fundet enkelte<br />
spor efter odder ved Hessellund. Odderen findes altså i området, men<br />
sandsynligvis i en lille bestandsstørrelse, da markeringsaktiviteten ellers<br />
ville være større. En indsats for at skabe skjulesteder, i form af krat eller<br />
høj bredvegetation langs vandløbet, vil kunne give odderen fremgang, da<br />
å-strækningen er uforstyrret med et godt fødegrundlag.<br />
Mellem Holsted Å og Ilsted Å er der udlagt et areal <strong>til</strong> skovrejsning.<br />
Denne skovrejsning vil understøtte hovedindsatsområdet langs Holsted Å.<br />
Skovrejsningen medfører både en forbedret sammenhæng mellem naturområderne<br />
langs med de to ådale og en gavnlig beskyttelse/buffereffekt<br />
mod kulturpåvirkning fra de nærtliggende landbrugsarealer.<br />
Figur 13. Landskab ved Holsted Å.<br />
Samlet vurdering<br />
Holsted Å rummer en række af de fugtige vegetationstyper og er samtidig<br />
et vigtigt bindeled <strong>til</strong> Sneum Ådal, der er hovedåren i en af amtets største<br />
og vigtigste spredningskorridorer. Der er kun få huller i korridorstrukturen.<br />
Hele ådalen er A- eller B-målsat, selvom størstedelen af lokaliteterne ikke<br />
opfylder disse målsætninger. Der er behov for ekstensivering af driften og<br />
visse steder også pleje, hvis disse målsætninger skal opfyldes og fastholdes<br />
på lang sigt.<br />
23
Velbevaret hedemose<br />
Grøfter og vej<br />
Lille varieret hede<br />
Behov for pleje og ekstensivering<br />
• Ekstensivering af de mere kulturpåvirkede engarealer i ådalen.<br />
• Ekstensivering af agerjord langs de mest værdifulde og sårbare naturområder<br />
i ådalen med henblik på at mindske næringspåvirkningen.<br />
• Ekstensiv græsning eller høslæt på flere af engarealerne.<br />
• Rydning af pilekrat. Der skal dog efterlades noget pilekrat, som<br />
skjulested for odderne.<br />
Behov for overvågning<br />
• For at følge med i odderens trivsel langs Holsted Å er det nødvendigt<br />
med en regelmæssig overvågning af den nuværende bestand.<br />
Odderundersøgelsen fra 1998-2000 viste tegn på <strong>til</strong>stedeværelsen af<br />
en mindre odder-bestand, som vil kunne øges med en passende<br />
plejeindsats.<br />
4.4 Hesselmose<br />
Hesselmose er en ca. 20 ha. stor, relativt velbevaret hedemose i åbent terræn.<br />
Mod syd er området forholdsvis tør lyng- og græshede, mens den<br />
nordlige del er mere fugtig hedemose og indeholder flere periodevis vanddækkede<br />
partier, der er dannet af gamle tørveskær. Mod nordøst støder<br />
heden op <strong>til</strong> en englokalitet, men ellers er området omgivet af agerland.<br />
Dele af hedemosen samt hele englokaliteten græsses af kvæg.<br />
Grøfter anlagt i dele af området gør det for tørt <strong>til</strong>, at endnu flere af de sårbare<br />
arter, der er karakteristiske for hedemoser vil kunne etablere sig. Der<br />
er anlagt en kørevej på et dige ned igennem hele lokaliteten.<br />
Figur 14. Kort over Hesselmose.<br />
Naturindhold<br />
Vegetationen på hedelokaliteten domineres på den østlige del af hedelyng,<br />
mens den vestlige del er græshede domineret af blåtop. Over hele<br />
hedearealet optræder spredte, selvsåede buske af især bjerg-fyr. I lavninger<br />
optræder klokkelyng, smalbladet kæruld og rundbladet soldug.<br />
Herudover vokser den sjældne forskelligbladet tidsel i området.<br />
24<br />
Hesselmose
Store bestande af sjældne arter<br />
Kulturpræget eng<br />
Spidssnudet frø<br />
Velbevarede heder og<br />
hedemoser<br />
Moselokaliteten mod nord indeholder mange små, meget lavvandede<br />
vandhuller, der er gamle tørveskær. Her findes der nu karakteristiske ekstremfattigkær<br />
domineret af smalbladet kæruld og sphagnummos iblandet<br />
store bestande af de sjældne arter hvid næbfrø, liden og rundbladet<br />
soldug. Resten af mosen indeholder bl.a. arter som mose-pors, blåtop,<br />
klokkelyng, liden siv, grå star og almindelig star. Visse steder er mosen<br />
under <strong>til</strong>groning med krat af pil og birk.<br />
Engen er ret tør og ensartet med mange kulturarter, men med lysesivkær<br />
langs hedemosen.<br />
Der er fundet store bestande af den gullistede paddeart spidssnudet frø,<br />
der omkring begyndelsen af april lægger sine klare ægklumper i områdets<br />
sjapvandsarealer. Denne brunlige frø klarer bedst konkurrencen med de<br />
andre paddearter i det næringsfattige og sure hedemosemiljø. Dette er<br />
også baggrunden for, at spidssnudet frø endnu findes i store antal ret<br />
mange steder i Ribe Amt, der stadigt rummer mange bevarede rester af de<br />
tidligere vidt udstrakte hedemoser. Flere andre steder i landet er denne art<br />
mere hårdt trængt, og på europæisk plan betragtes spidssnudet frø som<br />
så stærkt truet, at den er opført i EF-habitatdirektivet som „strengt beskyttelseskrævende“<br />
art.<br />
Samlet vurdering<br />
Hesselmose må karakteriseres som absolut bevaringsværdig. De velbevarede<br />
og varierede heder og hedemoser er sammen med de velbevarede<br />
ekstremfattigkær naturtyper, som vi har et regionalt ansvar for at bevare.<br />
I <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> de A-målsatte naturlokaliteter findes en eng, der er B-målsat,<br />
men som ikke lever op <strong>til</strong> målsætningen. Engen er dog af stor værdi<br />
som bufferzone for hedemosen. Det vil være gavnligt for mosens naturværdi,<br />
hvis samtlige arealer, der støder op <strong>til</strong> mosen, bliver udlagt som<br />
bufferzone, med mere ekstensiv drift.<br />
Behov for pleje og ekstensivering<br />
• Sløjfning af grøfter i området.<br />
• Ekstensivering af eng- og landbrugsarealer omkring hedemosen.<br />
• Rydning af fyr og pil.<br />
• Afskrælning af blåtop.<br />
Behov for overvågning<br />
• De værdifulde ekstremfattigkær i de gamle tørvegrave bør overvåges,<br />
da de indeholder usædvanligt store bestande af hvid næbfrø samt<br />
liden og rundbladet soldug, der alle er sjældne plantearter. Således<br />
kan der også tages hensyn <strong>til</strong> dem ved en eventuel plejeindsats.<br />
25
Grimstrup Krat<br />
Størsbøl Bæk<br />
Ravnsø Mose<br />
Figur 15. I Hesselmosen vokser hvid næbfrø.<br />
4.5 Grimstrup Krat, Størsbøl Bæk og Ravnsø Mose<br />
Hovedindsatsområdet Grimstrup Krat, Størsbøl Bæk og Ravnsø Mose ligger<br />
på grænsen mellem Helle, <strong>Bramming</strong> og Esbjerg kommuner. Hele<br />
hovedindsatsområdet er beskrevet i denne rapport. Området ligger i tæt<br />
sammenhæng med hovedindsatsområdet „Sneum Å“ . Området består af<br />
et mindre vandløb Størsbøl Bæk, der er en sidekorridor <strong>til</strong> Sneum Å og<br />
som danner forbindelse <strong>til</strong> Ravnsø Mose. En mere fragmenteret naturkorridor<br />
langs Gummesbæk skaber forbindelse nordpå <strong>til</strong> Grimstrup Krat.<br />
Naturindhold<br />
Grimstrup Krat er amtets største egekrat. Det ligger på toppen af Esbjerg<br />
Bakkeø med den 47 meter høje Møllehøj som højeste punkt. Selvom ca.<br />
halvdelen af krattet er <strong>til</strong>plantet med nåletræer, findes der specielt i den<br />
sydlige del større områder med s<strong>til</strong>k-eg blandet med arter som bævreasp,<br />
almindelig røn, tørst og hassel. Skovbunden er domineret af majblomts,<br />
liljekonval, skovstjerne, bølget bunke, hvid anemone og<br />
almindelig kohvede. Som skovlokalitet er Grimstrup Krat værdifuld, da<br />
egekrat er den oprindelige skovtype i Sydvestjylland, og der i dag kun er<br />
få mindre rester <strong>til</strong>bage. Skovområderne indgår ikke i naturkvalitetsplanlægningen<br />
er derfor ikke værdi- og målsat.<br />
Langs Størsbøl Bæk findes der især på sydsiden en fin mosaik af våde<br />
artsrige vegetationstyper. Bl.a. fattigkær med f.eks. klokkelyng, mosepors,<br />
kragefod, benbræk og bukkeblad samt områder med krat og rørsump.<br />
Nordsiden af bækken har karakter af eng og afgræsses af kvæg.<br />
Ravnsø mose er en gammel hedemose, der er under afvanding. Mosen er<br />
meget <strong>til</strong>groet og består primært af et mere eller mindre tæt birkekrat af<br />
dun-birk og vorte-birk med partier af pilekrat og mindre åbne områder<br />
med hedemose. I mosen findes flere mindre vandhuller, der er opstået ved<br />
tørvegravning. De åbne moseflader domineres af blåtop, men der er også<br />
mindre partier med en mere varieret flora. Flere steder, hvor mosefladen<br />
ikke er <strong>til</strong>groet, vokser der rundbladet soldug, og i mosens sydlige – cen-<br />
26
Overgangs fattigkær<br />
Kulturenge<br />
Værdi- og målsætning<br />
trale dele vokser der enkelte benbræk samt en del rosmarinlyng.<br />
Herudover findes bl.a. tue-kæruld, mose-pors, klokkelyng og hedelyng.<br />
Ravnsø Mose har tidligere haft en større udbredelse, og i nærheden af<br />
selve moseområdet findes små rester af hedemose med en <strong>til</strong>svarende<br />
vegetation. I moseområdet findes flere mindre vandhuller, der er gode<br />
levesteder for områdets paddebestand.<br />
Omkring de centrale moseområder findes en række engarealer med forskellig<br />
drift og varierende naturindhold. En del arealer er meget kulturprægede,<br />
mens nogle områder er relativt artsrige overgangsfattigkær med<br />
arter som trævlekrone, kær-tidsel, eng-viol og næb-star.<br />
Langs Gummesbæk ligger en række mindre kulturenge, domineret af kulturarter.<br />
I de mindre moselokaliteter findes rester af hedemose og ekstremfattigkær.<br />
I en enkelt mindre moselokalitet findes et lille ekstremfattigkær med<br />
spændende arter som klokke-ensian, mose-pors, klokkelyng og benbræk.<br />
Figur 16. Rosmarinlyng findes stadig i hist og her i Ravnsø Mose.<br />
Samlet vurdering<br />
Afvandingen af Ravnsø mose er begyndt for mange år siden, og vådbundsarealet<br />
i området er nu kraftigt reduceret. Størstedelen af de oprindelige<br />
mosearealer er nu opdyrket eller næsten tørlagte. Der er nu ca. 50 ha., der<br />
ikke udnyttes landbrugsmæssigt. Størstedelen af mosen (især den nordlige<br />
del) er tæt uigennemtrængeligt krat af pil, birk og bævreasp. I den sydlige del<br />
er vegetationen mere åben, men også her har dræningen forringet lokalitetens<br />
naturværdier voldsomt. Resterne af mere artsrige fattigkær tyder dog<br />
på, at der stadig er potentiale for en forbedret naturværdi.<br />
Mosearealerne langs Størsbøl bæk danner en vigtig forbindelseslinie<br />
mellem Sneum Å og Ravnsø Mose og har derfor fået en høj målsætning.<br />
Mosen indeholder delområder med fin kærvegetation og opfylder derfor<br />
den høje målsætning.<br />
27
Isolerede smålokaliteter<br />
Ekstensivering af naboarealer<br />
Den nordlige del af Ravnsø Mose har fået den højeste værdisætning da der<br />
stadig findes rester af værdifuld fattigkærsvegetation. Det er dog nødvendigt<br />
med en plejeindsats, hvis værdien skal fastholdes. Den sydlige del har<br />
fået en middel eller lav værdisætning. På grund af områdets potentiale <strong>til</strong><br />
en forbedret naturværdi er målsætningen her højere end værdisætningen.<br />
Korridorforbindelsen langs Gummesbæk mellem Ravnsø Mose og<br />
Grimstrup Krat er spinkel og består mest af kulturenge med begrænset<br />
naturværdi. En enkelt moselokalitet med varieret vegetation har fået den<br />
højeste værdi- og målsætning.<br />
Behov for pleje og ekstensivering<br />
For at forbedre og bevare mosens naturværdier, er det nødvendigt med en<br />
omfattende plejeindsats, så karakteristiske og sjældne fugtigbundsarter får<br />
bedre muligheder for et at etablere sig og sprede sig i mosen. Som plejeindsats<br />
anbefales derfor:<br />
• Plejeindsats med rydning af træopvækst og efterfølgende afgræsning<br />
af Ravnsø Mose.<br />
• Ekstensivering af driften af de intensivt dyrkede kulturenge og omdriftsarealer,<br />
der ligger i umiddelbart <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> mere værdifulde moselokaliteter.<br />
• Ekstensivering af driften på nogle strækninger langs Størsbøl Bæk og<br />
Gummes Bæk for at forbedre korridorstrukturen i hovedindsatsområdet,<br />
og skabe en sammenhængende korridor <strong>til</strong> Sneum Å.<br />
Behov for overvågning<br />
• I forbindelse med et evt. plejeprojekt i Ravnsø Mose vil det være vigtigt<br />
at følge udviklingen i plantevæksten.<br />
4.6 Værdifulde naturområder beliggende udenfor<br />
hovedindsatsområderne<br />
De værdifulde naturområder, der er nævnt i dette afsnit, er karakteriseret ved,<br />
at de har en artsrig og varieret vegetation. I de nævnte naturområder findes<br />
enkelte lokaliteter, der har den højeste værdi- og målsætning. Fattigkæret ved<br />
Sønder Vejrup Bæk indgår i en mindre og fragmenteret naturkorridor, i <strong>til</strong>knytning<br />
<strong>til</strong> mere kulturprægede og artsfattige lokaliteter, der dog er B-målsatte.<br />
Fonager Mose, fattigkæret ved Klintmose og Løgfrø-området ved<br />
Ilsted Mark, ligger derimod alle relativt isolerede fra andre botanisk interessante<br />
lokaliteter og fra kommunens øvrige naturområder.<br />
For at fastholde lokaliteternes høje værdi og give mulighed for, at de sjældne<br />
og spændende arter kan spredes <strong>til</strong> naboarealerne, er det vigtigt at ekstensivere<br />
driften af naboarealerne og evt. skabe nye forbindelseslinier <strong>til</strong> nærtliggende<br />
naturområder. På grund af nogle lokaliteters biologisk isolerede<br />
beliggenhed vil de være mere truede end andre <strong>til</strong>svarende lokaliteter med en<br />
biologisk central beliggenhed, og de bør derfor følges nærmere.<br />
28
Fattigkær ved Klintmose<br />
Figur 17. Oversigtkort med de beskrevne værdifulde naturområder.<br />
Fattigkær ved Sønder Vejrup Bæk<br />
Karakteristisk moselokalitet med især typisk overgangsfattigkær i<br />
sammenhængende sidekorridor. Den centrale del af lokaliteten er ekstremfattigkær<br />
domineret af sphagnum, klokkelyng, benbræk og kragefod.<br />
Herudover findes der mose-pors, smalbladet kæruld, hedelyng,<br />
tranebær og tormen<strong>til</strong>. Lokaliteten er delvist beskyttet ved at ligge ned<br />
<strong>til</strong> Sønder Vejrup Bæk og omgivet af englokaliteter. Opstrøms lokaliteten<br />
bør korridorforbindelsen <strong>til</strong> Vejrup Mose styrkes.<br />
Fonager Mose<br />
Den tidligere vidtstrakte Fonager Mose er nu afvandet og opdyrket så der<br />
kun er to små partier, på i alt 4 ha. <strong>til</strong>bage. Det er hedemoseområder, der<br />
desværre er under udtørring pga. afvanding, og det sydlige område er<br />
desuden delvist <strong>til</strong>groet af dun-birk og pil. Afvandingen har forringet<br />
området væsentligt og en vandstandshævning er formentlig nødvendig for<br />
at bevare de sidste mosepartier.<br />
Der findes dog stadig mindre mosepartier med en varieret og artsrig vegetation.<br />
Hedemosen domineres af klokkelyng, hedelyng, blåtop og mosepors.<br />
Herudover findes bl.a. smalbladet kæruld, tranebær, hvid næbfrø<br />
(mange), revling, rosmarinlyng, liden soldug, liden siv, kragefod,<br />
benbræk og rundbladet soldug . Forekomsten af de sjældne arter liden<br />
soldug og især hvid næbfrø giver området høj værdi.<br />
Der er observeret enkelte butsnudet frø og skrubtudse. Tidligere har<br />
området også været ideelt for hugorm.<br />
Området er overvejende omgivet af englokaliteter, så der kan være en realistisk<br />
mulighed for at hæve vandstanden ved at opfylde grøfterne.<br />
29<br />
Fattigkær ved Sønder Vejrup<br />
Fonager Mose<br />
Løgfrø-vandhuller på Ilsted Mark
Naturgenopretningsprojekt<br />
Herudover vil rydning af træer og krat samt afgræsning med et let græsningstryk<br />
kunne forbedre den bevaringsværdige hedemose.<br />
Løgfrø-vandhuller på Ilsted Mark<br />
I nogle ganske få vandhuller på en afgrænset del af Ilsted Mark yngler den rødlistede<br />
paddeart løgfrø. Løgfrøen karakteriseres som sårbar, og den samlede<br />
bestand i Danmark er i nyere tid gået meget voldsomt <strong>til</strong>bage, men der findes<br />
endnu væsentlige populationer her og i et par andre områder i amtet. Ribe Amt<br />
har derfor en særlig forpligtelse <strong>til</strong> at sikre løgfrøens levesteder. I de seneste år<br />
har amtet kørt et naturgenopretningsprojekt i området, hvor flere vandhuller er<br />
blevet oprenset og nye er blevet gravet, og hvor driften af jordene lige omkring<br />
vandhullerne er blevet ekstensiveret. Alt sammen i håb om at øge bestandens<br />
størrelse og udbredelse. Det bør overvåges, hvordan bestanden udvikler sig, og<br />
om løgfrøen tager de nye vandhuller i brug.<br />
Fattigkær ved Klintmose<br />
Lille isoleret mose domineret af tagrør, lysesiv og mosebunke. Der er dog en<br />
pæn variation, og mosen rummer karakteristiske arter fra overgangsfattigkær,<br />
og en bestand på fem <strong>til</strong> ti eksemplarer af orkidéen plettet gøgeurt. Lokaliteten<br />
er omgivet af græsmarker, men er skærmet af træer mod det omkringliggende<br />
landbrugsland. Kæret ligger på marskfladen tæt ved kanten af gesten. Området<br />
er under <strong>til</strong>groning med tagrør og kan have gavn af ekstensiv græsning og af<br />
ekstensivering af driften af de omkringliggende græsningsmarker.<br />
Figur 18. Plettet gøgeurt der vokser i fattigkæret ved Klintmose.<br />
30
Atlas Flora Danica<br />
EF-fuglebeskyttelsesområde:<br />
EF-habitatdirektivet:<br />
Eng:<br />
Eutrofiering:<br />
Fenne:<br />
Gest:<br />
Hede:<br />
Hektar:<br />
Hængesæk:<br />
Kultureng:<br />
Kær:<br />
Lokalitet:<br />
Mosaik:<br />
Mose:<br />
5.0 Ordliste<br />
Dansk Botanisk Forening er med støtte fra Aage V. Jensens Fonde i gang<br />
med et 15-årigt atlasprojekt med det formål at belyse de vilde planters<br />
aktuelle udbredelse og hyppighed i Danmark.<br />
Naturområde af international betydning for trækkende og ynglende fugle,<br />
der er omfattet af EF-direktivet om beskyttelse af vilde fugle.<br />
Internationalt direktiv der skal sikre den biologiske mangfoldighed ved at<br />
opbygge og beskytte truede naturtyper samt bestande af truede arter.<br />
Lysåbent plantesamfund på lavtliggende og relativt fugtige arealer, ofte<br />
langs vandløb eller i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> moser. Påvirket af driftsformen, som<br />
kan være græsning, høslæt eller uudnyttet. I sidste <strong>til</strong>fælde kan engen<br />
udvikle sig <strong>til</strong> mose.<br />
En næringspåvirkning som ligger over det pågældende naturområdes<br />
næringsbehov. Udover eutrofieringen fra <strong>til</strong>stødende/nærtliggende marker<br />
og fra byernes spildevand påvirkes de danske naturområder i dag ligeledes<br />
af forhøjede kvælstofmængder fra atmosfæren.<br />
Indhegnet græsmark <strong>til</strong> løsgående kreaturer.<br />
Højereliggende, ofte sandede partier ved marsken.<br />
Kulturskabt lysåben naturtype på mager jord. Oftest domineret af dværgbuske,<br />
som f.eks. hedelyng og revling.<br />
1 ha. = 10.000 m 2 , 100 ha. = 1 km 2 .<br />
Flydende „tæppe“ af tørvemosser og sumpplanter i visse næringsfattige<br />
moser og søer.<br />
Eng der bærer præg af at være gødsket, drænet og/eller omlagt, og derfor<br />
er ensartet i topografi og plantesammensætning.<br />
Findes i områder med højtstående grundvand. Er i daglig tale synonym<br />
med moser. Typisk inddeler man kærene i fire typer alt efter jordens<br />
næringsstofindhold:<br />
Ekstremfattigkær – overgangsfattigkær – overgangsrigkær – ekstremrigkær.<br />
Fattigkærene findes hovedsagelig i Jylland vest for israndslinien, mens<br />
rigkærene hovedsagelig findes på mere nærings- og kalkrige moræneaflejringer<br />
nord og øst for israndslinien.<br />
Det enkelte afgrænsede § 3 areal (jf. denne).<br />
Varieret naturområde, der består af en blanding af forskellige plantesamfund<br />
eller naturtyper.<br />
Fugtigt område med en naturlig vegetation, der er knyttet <strong>til</strong> høj vandstand.<br />
Kan evt. være ekstensivt udnyttet i form af græsning. Se også kær.<br />
31
Natura 2000-nettet:<br />
Naturgenopretning:<br />
Naturpleje:<br />
Naturtype:<br />
Overdrev:<br />
Padder:<br />
Ramsarområde:<br />
Regional ansvarsart:<br />
Rød- og gulliste:<br />
Småbiotop:<br />
Spejlstereoskop:<br />
Spredningskorridorer:<br />
Strandeng:<br />
Saale-istiden:<br />
Taxonliste:<br />
Et samlet netværk af Ramsar-, EF-fuglebeskyttelses-, EF-habitat- samt<br />
øvrige naturområder, der skal sikre det vilde dyre- og planteliv i Europa.<br />
Anlægsarbejde hvorved man genskaber tidligere tiders natur og landskaber.<br />
Planlagt påvirkning af naturen, med det formål at bevare eller fremelske<br />
en bestemt naturtype. Eks. trærydning, afgræsning, afbrænding af heder,<br />
oprensning af vandhuller mm.<br />
I denne rapport henviser begrebet naturtype <strong>til</strong> de seks §3 naturtyper:<br />
hede, mose, eng, overdrev, strandeng og sø.<br />
Tørt, lysåbent areal der har været græsset i en lang årrække. Historisk set<br />
har det ofte været landsbyfællesskabets græsningsarealer. Er som regel<br />
højtliggende, kuperet eller stejlt skrånende, og omlægges eller gødskes<br />
derfor ikke.<br />
Frøer, tudser og salamandre. De er alle beskyttelseskrævende, og derfor<br />
optaget på de nationale rød- og gullister. Blandt andet løgfrøen og den<br />
spidssnudede frø er <strong>til</strong>lige omfattet af EF-habitatdirektivet.<br />
Beskyttede vådområder med stor betydning for verdens bestande af vandfugle.<br />
Danmark <strong>til</strong>trådte Ramsar-konventionen i 1977 og har udpeget 27<br />
ramsarområder.<br />
Ribe Amt betegner en art som regional ansvarsart, hvis arten opfylder ét<br />
af følgende kriterier: 1) arten er på landsplan halvsjælden (dvs. den er ikke<br />
sjælden eller opført på den nationale rødliste) – og der findes en væsentlig<br />
andel af landets bestand i Ribe Amt eller 2) arten er på landsplan sjælden<br />
og er regionalt ikke almindelig, men dog med pæne forekomster og<br />
dermed en væsentlig andel af landets samlede bestand i Ribe Amt.<br />
Liste over truede, sjældne, ansvars- og beskyttelseskrævende plante- og<br />
dyrearter. Rødlistebegrebet er nærmere beskrevet på DMU’s hjemmeside<br />
(www.dmu.dk).<br />
Lille biotop (f.eks. sø, hegn eller grøft), der kan fungere som trædesten i<br />
landskabet for dyr og planter.<br />
Optisk apparat der gør det muligt at forstørre og studere to luftfotos samtidig<br />
og derved se motiverne i tre dimensioner.<br />
Se „Økologiske forbindelseslinier“.<br />
Eng der jævnlig overskylles af saltvand.<br />
Næstsidste istid, der varede fra 200.000 <strong>til</strong> 120.000 år før Kristus.<br />
Liste over plantearter udarbejdet af Dansk Botanisk Forening og<br />
Københavns Universitet <strong>til</strong> brug for det store botaniske kortlægningsprojekt<br />
„Atlas Flora Danica“. Plantelisten indeholder flere kategorier, hvor<br />
32
Trædesten:<br />
Vegetationstype:<br />
Weichsel-istiden:<br />
Økologiske forbindelseslinier:<br />
§ 3-arealer:<br />
A-listen indeholder rødlistede, fredede og sjældne arter. Kategori B indeholder<br />
arter, der er sjældne i hovedparten af landet, men som lokalt er<br />
almindelige.<br />
Småbiotoper i agerlandet, der kan sikre spredningen for dyr og planter<br />
imellem større naturområder.<br />
Type af plantesamfund, der f.eks. kan benævnes overgangsfattigkær, revlinghede,<br />
hedemose, klokkelynghede, ekstremfattigkær mm.<br />
Sidste istid, der varede fra 67.000 <strong>til</strong> 13.000 år før Kristus.<br />
System af sammenhængende naturområder der gør det muligt for dyr og<br />
planter at sprede sig fra et område <strong>til</strong> et andet. F.eks. kan et net af grøfter<br />
og vandløb, levende hegn og småskove skabe forbindelse mellem to ellers<br />
adskilte naturområder.<br />
Arealer der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3: heder, moser, strandenge,<br />
enge og overdrev der er større end 2500 m 2 samt søer over 100 m 2 .<br />
Tilstanden af de beskyttede naturområder må ikke ændres uden amtets<br />
dispensation.<br />
33
6.0 Anvendt litteratur og henvisning<br />
<strong>til</strong> nyttige hjemmesider<br />
6.1 Litteratur<br />
• „De geologiske og biologiske fredningsinteresser – Kortlægning og<br />
beskrivelse samt oversigtlig vurdering“, Ribe Amt 1985.<br />
• „En rig natur i et rigt samfund“ – Wilhjelmudvalget 2001.<br />
• „Fredningsplanlægning – Fredede arealer“, Ribe Amt 1986.<br />
• „Fredningsplanlægning – Heder i Ribe Amt“, Ribe Amt 1986.<br />
• „Generel Landskabsplan for Ribe Amt“, Ribe Amt 1970.<br />
• „Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark – Miljø- og<br />
Energiministeriet 1998.<br />
• „Habitatområder i Ribe Amt – standardindberetningsskemaer og<br />
områdekort“, Skov- og Naturstyrelsen 1999.<br />
• „Idékatalog for naturplanlægning“ – Miljøministeriet, Skov- og<br />
Naturstyrelsen 2003.<br />
• „Landskaberne – Kortlægning og beskrivelse samt oversigtlig vurdering“,<br />
Ribe Amt 1985.<br />
• „Naturplanlægning – et system <strong>til</strong> <strong>til</strong>standsvurdering af naturområder“.<br />
Faglig rapport fra DMU, nr. 436, Danmarks Miljøundersøgelser 2003.<br />
• „Naturovervågning i Ribe Amt – Strandengene i Ribe Amt, Status<br />
2000“, Ribe Amt 2002.<br />
• „Naturovervågning i Ribe Amt – Undersøgelse af odderens forekomst i<br />
Ribe Amt 1998-2000“, Ribe Amt 2000.<br />
• „Naturtyper i Ribe Amt“, Ribe Amt 2006.<br />
• „Oversigt over botaniske lokaliteter nr.10“ – Ribe Amt, Peter Wind,<br />
Miljø- og Energiministeriet & Skov- og Naturstyrelsen 1994.<br />
• „Regionplan 2012“, Ribe Amt 2003.<br />
• „Registrering af søer i Ribe Amt – Søer i Esbjerg, Helle, <strong>Bramming</strong>,<br />
Holsted og Brørup <strong>Kommune</strong>r“, Ribe Amt 1998.<br />
• „Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark“ – Miljø- og<br />
Energiministeriet 1998.<br />
• „Søer og Moser i Ribe Amt – En vegetationsregistrering“, Ribe Amt<br />
1982.<br />
• „Vandløbenes miljø<strong>til</strong>stand. <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong> 1998“, Ribe Amt<br />
1999.<br />
6.2 Nyttige hjemmesider<br />
• www.ribeamt.dk eller<br />
• www.natur.ribeamt.dk Ribe Amt (Naturforhold)<br />
• www.gis.ribeamt.dk Ribe Amt (Kort og luftfotos)<br />
• www.bramming.dk <strong>Bramming</strong> <strong>Kommune</strong><br />
• www.dmu.dk Danmarks Miljøundersøgelser<br />
• www.sns.dk Skov- og Naturstyrelsen<br />
• www.dst.dk Danmarks Statistik<br />
34