Landsforeningens vejledning til arbejdsplanlægning

organistforeningen.dk

Landsforeningens vejledning til arbejdsplanlægning

Arbejdsplanlægning – organistoverenskomsten

Indledning ..................................................................................................................1

1. Definitioner .............................................................................................................2

2. Fastsættelse af ansættelsesbrøken..............................................................................3

2.1. Fastsættelse af ansættelsesbrøken ved brug af vejledningen på it-skrivebordet ...........4

2.2. Fastsættelse af ansættelsesbrøken uden brug af vejledningen på it-skrivebordet..........5

3. Planlægningsterminer ...............................................................................................6

4. 5-dages ugen...........................................................................................................6

4.1. Fridagenes længde..............................................................................................7

4.2. Færre eller ingen arbejdsfri weekender ..................................................................8

4.3. Samling af de løse fridage ....................................................................................8

4.4. Fravigelse fra 5-dages uge ...................................................................................8

4.5. Inddragelse af den faste eller løse fridag ................................................................9

5. Arbejdsfri weekender .............................................................................................. 10

6. Rådighedsforpligtelse .............................................................................................. 10

6.1. Rådighed ved egen kirke.................................................................................... 10

6.2. Rådighed ved andre kirker ................................................................................. 12

6.3. Vikariering til akut sygdom................................................................................. 13

6.4. Rådighedstillægget............................................................................................ 15

7. 11-timers reglen .................................................................................................... 15

8. 30 timers grænsen ................................................................................................. 16

8.1. Tjeneste-planlægning ........................................................................................ 17

Eksempel ............................................................................................................... 17

Fridagenes længde................................................................................................ 17

11-timersreglen.................................................................................................... 17

Opgørelse af de 30 timer ....................................................................................... 18

8.2. Overskridelse af 30 timers grænsen..................................................................... 19

9. Merarbejde............................................................................................................ 19

10. Rammetid (kun for deltidsansatte) .......................................................................... 20

11. Særligt om de 5 særlige feriedage........................................................................... 22

12. Særligt om flexjob ................................................................................................ 23

13. Planlægning i praksis ............................................................................................ 23

13.1. Processen for arbejdsplanlægningen .................................................................. 23

Eksempel 1: En deltidsansat organist, der betjener 3 kirker........................................... 24

Eksempel 2: En fuldtidsansat organist, der samarbejder/vikarierer i nabokirken ............... 27

Indledning

Med overenskomstdækningen for organister er der sket væsentlige ændringer i reglerne for

arbejdstid for organister. De nye regler betyder en række nye rettigheder for organisten og

menighedsrådene.

Organisten har blandt andet fået ret til:

udbetaling af timer, hvis denne har tjeneste, der overstiger en fastsat ramme per uge,

at indberette merarbejde for et kvartal, hvorefter menighedsrådet vurdere, om der skal

ske honorering for merarbejde

at kende de tjenester, der kan planlægges, 1 måned i forvejen

5-dages uge

2 arbejdsfri weekender i kvartalet uanset ansættelsesbrøk

Side 1 af 32


Menighedsrådet har blandt andet fået ret til at:

oprette og nedlægge organiststillinger

fastsætte ansættelsesbrøken (normeringen) for organiststillingen ved at definere

indholdet af stillingen og de timer, der medgår til opgaven

stille krav til hvor og hvornår organisten udfører de planlagte opgaver, herunder

forberedelsen, hvis menighedsrådet finder behov for det.

En af de væsentlige ændringer, der er for organisten og andre kirkefunktionærer er, at de får

en mere forudsigelig arbejdstid. Hvor det tidligere var sådan, at de principielt altid stod til

rådighed for arbejdet, så er det fremover sådan, at det skal oplyses, hvornår de har opgaver,

der kan planlægges, og dels skal det defineres, hvornår de står til rådighed for opgaver, der

ikke kan planlægges.

Overenskomsten medfører derfor, at menighedsrådet skal fortælle organisten, hvornår

arbejdskraften kan benyttes. Denne oplysning bliver så præstens rammer for, hvornår denne

kan gøre brug af organisten og den øvrige betjening i kirken.

Denne ændring har været en forudsætning ved overenskomstforhandlingerne og

menighedsrådet kan derfor forvente, at præsten fremover lægger de kirkelige handlinger, når

kirkebetjeningen er til rådighed. Det har samtidig været en forudsætning, at overgangen til 5dagesuge

er udgiftsneutral. Det forudsættes altså, at menighedsrådet kan lægge deres

aktiviteter sådan, at de kan løses med den samme mængde personaleressourcer, som de kan

inden overgangen til 5-dagesuge.

Ved menighedsråd, hvor der kun er ansat en organist, kan det dog i praksis betyde, at antallet

af ugedage, hvor der finder aktiviteter sted indskrænkes, når udgiftsneutraliteten skal

opretholdes.

Et alternativ til at indskrænke antallet af ugedage, hvor der er aktiviteter, kan være at

indregne færre opgaver i de faste stillinger, så disse får en lavere ansættelsesbrøk. Derved kan

de frigjorte lønmidler bruges på at løse opgaven på anden vis.

I det nedenstående er de nye regler gennemgået og det er beskrevet, hvordan

menighedsrådet kan gennemføre arbejdsplanlægningen, så den overholder bestemmelserne i

overenskomsten.

1. Definitioner

I det følgende er defineret nogle navne på de nye emner, der er i overenskomsten. Navnene

vil blive anvendt i de efterfølgende afsnit.

Navn

Definition af emne Paragraf

Tjeneste/have tjeneste Den tid, der medgår til en aktivitet fra denne

begynder til den slutter. Dvs. inklusiv pålagt

mødetid forud for tjenesten men eksklusiv

selvvalgt mødetid før tjenesten, forberedelse og

oprydning mv.

Tjeneste indeholder fastlagte aktiviteter, som

indgår i månedsplanlægningen.

Tjenester indeholder ikke møder, som organisten

selv aftaler eller accepterer som led i udførelse af

sine opgaver.

Rammetid De dage og tidspunkter, hvor en deltidsansat kan

have tjeneste

11, stk. 2, 3.

punktum

Side 2 af 32


Rådighed ved egen

kirke

Rådighed ved andre

kirker

Rådighed til akut

sygdom

De dage og tidspunkter, hvor organisten står til

rådighed ved egen kirke for opgaver, der ikke

kan planlægges. Egen kirke kan godt være flere

kirker under samme ansættelsesmyndighed

De dage og tidspunkter, hvor organisten står til

rådighed ved andre kirker for opgaver, der ikke

kan planlægges (kirker ved en anden

ansættelsesmyndighed).

Perioderne de 2 dage, hvor organisten skal stå til

rådighed for vikariering pga. akut sygdom og

barns første og anden sygedag

Rådighedstillæg Obligatorisk tillæg som organisten får for

forpligtelsen til at stå til at stå til rådighed, delvis

merarbejdsbetaling, betaling for forskudt tid mv.

30 timers grænsen Øverste tidsmæssige grænse for:

- tjenester i egen og andre kirker

- perioder på mindre end 4 timer mellem 2

tjenester

- rådighed til akut sygdom

- rådighed ved andre kirker.

(nedsættes forholdsmæssigt ved deltid)

Overskridelse af 30 Ugentlig overskridelse af 30 timers grænsen

timers grænsen

(nedsættes forholdsmæssigt ved deltid)

Merarbejde Arbejdstimer der ligger ud over den aftalte

ansættelsesbrøk set over 1 kvartal.

11, stk. 3

11, stk. 8

11, stk. 5

Protokollat 1, §

4 og Protokollat

2, § 5

11, stk. 6 og

stk. 5, 3.

punktum

11, stk. 7

13, stk. 2

Fast fridag En fast ugentlig dag, hvor organisten har fri 12, stk. 1.

Løs fridag En anden ugentlig dag, hvor organisten også har 12, stk. 2, 1.

fri.

punktum

Arbejdsfri weekend Weekender, hvor 2 af de løse fridage placeres på 12, stk. 2, 2.

sammenhængende lørdage og søndage.

punktum

2. Fastsættelse af ansættelsesbrøken

Med de nye overenskomster er det menighedsrådet, der frit fastsætter opgaverne og

ansættelsesbrøken for de enkelte stillinger. De tidligere kendte opmålingssystemer er endeligt

afskaffet, ligesom stifterne og provstierne ikke har nogle opgaver i forbindelse med oprettelse

og nedlæggelse af stillinger eller beregning af ansættelsesbrøken.

Landsforeningen af Menighedsråd har på it-skrivebordet via www.menighedsraad.dk stillet et

værktøj til rådighed til støtte for menighedsrådenes beslutning om normering i

organistfunktionen. Værktøjet er udarbejdet i samarbejde med DOKS og FPO. Værktøjerne

tager udgangspunkt i, at stillingen beregnes på baggrund af de tjenester, som organisten

faktisk varetager.

Det betyder, at opgaver, som organisten ikke varetager, ikke indregnes i ansættelsesbrøken.

Det er f.eks. opgaver, der ligger i organistens arbejdsfrie weekender eller på organistens faste

eller løse fridag. Løse fridage og arbejdsfrie weekender er ikke arbejdstid, men ligger udenfor

de 1924 timer, som en fuldtidsansat organist lønnes for.

Vær opmærksom på, at organisten ikke har ret til betalt frokost.

Side 3 af 32


2.1. Fastsættelse af ansættelsesbrøken ved brug af vejledningen på itskrivebordet

Værktøjet på it-skrivebordet via www.menighedsraad.dk er dels en beskrivelse af forskellige

opgaver en organist kan have og omstændigheder, som menighedsrådet kan bruge til at

vurdere, hvor meget tid, der skal afsættes til de enkelte opgaver. Der er også et regneark til

støtte for udregningen. Opgørelsen af timer er baseret på en opgørelse af netto-tiden for

organistjobbet eller organistfunktionen som helhed. Netto-timer er de faktuelle arbejdstimer,

som organisten præsterer. Den fremkomne netto-tid omregnes derefter til brutto-tid, altså

løntimer.

Når der anvendes en netto-tids-opgørelse betyder det, at der for den enkelte organist, skal

tages højde for, at der ikke udføres tjeneste i de 8 arbejdsfri weekender, hvor organisten har

fri. Og at disse tjenester skal løses af en anden organist eventuelt en vikar. Det samme gør sig

gældende for organistens 5 ferieuger og 1 uges særlig ferie.

Har et menighedsråd med 1 kirke og 1 organist f.eks. en gudstjeneste hver søndag, skal der i

en nettotids-opgørelse kun regnes med tjenester i 52 søndage – 8 arbejdsfri weekender – 5

ferieuger – 1 særlig ferieuge = 38 søndage årligt til den faste organist.

I forbindelse med udarbejdelse af den fælles vejledning, er det aftalt, at beregningsgrundlaget

er, at en organist har fuld tid, når denne har 1.680 arbejdstimer. Denne aftale forudsætter så,

at al ferie afvikles, og at organisten holder sine særlige feriedage.

For nyansatte, der ikke har optjent de særlige feriedage vil denne blot arbejde en uge mere og

dermed mere end sin normering. Til gengæld vil menighedsrådet ikke have brug for en vikar i

den uge, hvor organisten ellers ville have været fraværende på grund af afholdelse af særlige

feriedage.

Det samlede afløsnings/vikar-behov bliver således som udgangspunkt i organistens 5 ferieuger

og 1 uges særlig ferie samt 8 arbejdsfrie weekender. Dette er uanset organistens

ansættelsesbrøk.

Eksempel: Fastsættelse af arbejdstidsbrøken for en deltidsansat organist

En deltidsansat organist, der arbejder ved 3 menighedsråd har følgende opgaver:

Højmesser/gudstjenester søndage, helligdage, juleaftensdag og nytårsaftensdag

Kirkelige handlinger

1 Pizzagudstjeneste, 1 aftensgudstjeneste, Allehelgensaften, andagt ved Hellig 3

kongers vandring og 1 sogneaften årligt

Tjeneste ved 2 plejehjem hver 14 dag

Sogneeftermiddag månedligt

1 standardkor

deltagelse i konfirmandundervisningen

Ansættelsen er på 20 timer ugentligt efter menighedsrådets skøn. Menighedsrådene har

vurderet følgende:

Der er sædvanligt 62 højmesser/gudstjenester på søndag og helligdage i 1 kirke.

Aktiviteten er nedsat til 2x62 for de 3 kirker til sammen og tjenesterne fordeles ligeligt.

Juleaftensdag er der dog tjeneste i alle kirker. 2x62+1 højmesse/gudstjeneste = 123

gudstjenester/højmesser:

Side 4 af 32


Organisten deltager ikke søndagens højmesse i 8 friweekender og 6 ferie/særlige ferieuger.

Der er 2 højmesser hver søndag. Der indregnes derfor 123 – (2x14) = 95

højmesser/gudstjenester i stillingen:

Antal á timer I alt Fastsættelse

Højmesser ved 3 kirker 95 5,00 475,00 Som beskrevet ovenfor

Pizza-gudstjeneste 1 3,00 3,00 Tjenesten varer 45 minutter

Aftensgudstjeneste 1 5,00 5,00 Som en gudstjeneste

Lokal sogneaften 1 4,00 4,00 Aftenen varer 3 timer

Andagt ved hellig 3 konger 1 1,50 1,50 andagten varer 20 minutter

Allehelgens aften 1 5,00 5,00 Som en gudstjeneste

Plejehjemsgudstjeneste 22 5,00 110,00 25 stk - 3 under ferie/særlig ferie

Begravelser/bisættelser 27 2,00 54,00 30 stk - 3 under ferie/særlig ferie

Vielser 15 2,50 37,50

Kirkekor, standardkor 1 150,00 150,00

Sogneeftermiddage 8 3,00 24,00 10 stk - 2 under ferie/særlig ferie

Konfirmander 1 25,00 25,00 Skøn over det samlede tidsforbrug

Vedligeholdelse af instrumenter 1 35,00 35,00

I alt, nettotimer (arbejdstimer) 929,00

I alt, bruttotimer (løntimer) 1.063,93

Ugentligt løntimetal 20,46

Afrundet 20,00

Det ugentlige timetal afrundes til hele timer pr. uge, da overenskomsten har en bestemmelse

om, at beskæftigelsesgraden angives som løntimer pr. uge og i hele timer.

Omregningen fra nettotid (arbejdstimer) til bruttotid (løntimer) sker sådan:

Årlige bruttotimer = årlige nettotimer / 1.680 x 1.924

Ugentlige løntimer = årlige bruttotimer / 52 uger

De ugentlige løntimer skal afrundes nedad eller opad til hele timer.

Detaljeringsgraden i de enkelte opgaver og tidsforbruget til de enkelte opgaver skal kun

bruges til at fastsætte ansættelsesbrøken. Når det er sket, så er arbejdstidsbrøken fastlagt til

at løse de samlede opgaver. Der er således ikke tale om, at organisten i eksemplet kun har 5

timer til at løse opgaverne i forbindelse med pizza-gudstjenesten, men at der er 20 timer

ugentligt til at løse alle opgaverne.

2.2. Fastsættelse af ansættelsesbrøken uden brug af vejledningen på itskrivebordet

Den fælles vejledning, som Landsforeningen har lavet med FPO og DOKS er en metode til at

fastsætte ansættelsesbrøken. Der er ingen pligt til at vurdere de enkelte opgaver så konkret,

som vejledningen lægger op til. Menighedsrådet kan f.eks. i stedet vælge, at tilbyde en stilling

med et indhold, der er beskrevet i mere generelle områder.

Samme deltidsansatte organist kan f.eks. have en stilling på 20 timer, hvor organisten skal

varetage følgende opgaver:

1. Højmesser og andre gudstjenester 450-500 timer

2. Gudstjenester på 2 plejehjem 95-120 timer

3. Kirkelige handlinger i de 3 kirker 75-100 timer

Side 5 af 32


4. Kirkekor 130-160 timer

5. Konfirmandundervisning og andre opgaver 80-100 timer

Hvis den fælles vejleding ikke følges, er organistens årlige arbejdstimetal 1.924 timer ved fuld

tid. Herfra skal fradrages timer til 5 uges ferie og eventuelt timer til særlige feriedage.

3. Planlægningsterminer

Organisten kan have forskellige forpligtelser i sin stilling. De forpligtelser, der kan planlægges,

skal kendes mindst 1 måned i forvejen. Det er:

Planlagte tjenester ved egen kirke. Det er f.eks. gudstjenester, særlige arrangementer,

faste møder, træffetid på organistkontoret (hvis et sådant findes og træffetid ønskes),

kor, konfirmandundervisning og vielser

Planlagte tjenester ved andre kirker (samme)

Rådighed ved egen kirke til tjenester, der ikke kan planlægges

Rådighed ved andre kirker til tjenester, der ikke kan planlægges

Dage og tidspunkter for rådighed til akut sygdom

Placeringen af de løse fridage

Alt andet skal organisten ikke kende en måned før. Det er f.eks.:

Anvendelsen af rådighed ved egen eller andre kirker. Dette skal kendes 48 timer i

forvejen

Anvendelse af rådighed til akut sygdom. Dette skal kendes samme dag kl. 9.

Tjenstlige møder eller samtaler

Møder som led i forberedelsen og efterbehandlingen af de kirkelige aktiviteter

Derudover planlægger organisten som udgangspunkt selv sit arbejde. Dvs. den tidsmæssige

tilrettelæggelse af og gennemførelse af planlægning af aktiviteter, forberedelse, opvarmning,

oprydning, tilsyn med instrumenter mv.

Hvis menighedsrådet ønsker det, har de dog ret til planlægge mere af organistens arbejdstid

end det, som efter overenskomsten skal være planlagt.

Menighedsrådet kan f.eks. vælge at fastlægge den fulde arbejdstid. Dvs. at kræve fuldt

fremmøde af organisten i 37 timer hver uge plus tid til frokost. Det kan f.eks. være kl. 8-15.30

alle dage og onsdage kl. 19-21.

Konsekvensen af en sådan planlægning er, at organisten skal bruge tiden mellem tjenesterne

til forberedelse, og at organistens indenfor den fastslagte arbejdstid vil være til rådighed for

uplanlagte aktiviteter ved egen kirke. Rådighed ved andre kirker og rådighed ved akut sygdom

skal fortsat beskrives særskilt, hvis forpligtelsen består.

4. 5-dages ugen

Organisten har ret til 5-dages uge. 5-dages ugen opstår ved, at organisten har en fast ugentlig

fridag og en løs fridag. Det er menighedsrådet, der efter en drøftelse med organisten,

fastlægger, hvornår den løse fridag lægges.

Den løse fridag kan lægges som forskellige ugedage afhængig af aktiviteterne ved kirken. Men

kan også planlægges som en supplerende ”fast” fridag. Hvis det f.eks. passer menighedsrådet

godt, at organisten altid har fri mandag og fredag, så kan den faste fridag lægges mandag og

den løse fridag altid på en fredag. Undtagelsen er så de 8 arbejdsfri weekender årligt, hvor den

Side 6 af 32


løse fridag flyttes til lørdage og søndage, og helligdage som falder på fredage, hvor den løse

fridag planlægges til en anden dag i ugen.

Udgangspunktet er, at hver enkelt uge er 5-dages uge. Der er 2 undtagelser.

Undtagelse 1: De løse fridage samles 2 gange i kvartalet til en arbejdsfri weekend. Hvis

organisten har fast fridag om mandagen, så kan konsekvensen f.eks. blive, at organisten

arbejder således i forbindelse med den ene arbejdsfrie weekend:

Mandag Fri

Tirsdag-fredag Arbejde

Lørdag-søndag Fri

Mandag Fri

Tirsdag-søndag Arbejde

Mandag Fri

Undtagelse 2: Menighedsrådet og organisten kan fravige grundreglen ved aftale.

Det kan aftales, at organisten slet ikke har arbejdsfri weekender eller har færre arbejdsfri

weekender end 8 om året. En sådan aftale vil betyde, at organkisten kan have flere

weekendtjenester, som kan indregnes i ansættelsesbrøken, hvorved ansættelsesbrøken øges

og menighedsrådets udgifter til vikarer tilsvarende nedsættes. Hvis menighedsrådet har

mange weekender uden tjeneste – eller 2 organister, der deler weekender mellem sig -, vil en

sådan aftale naturligvis være noget mindre interessant for menighedsrådet.

Det kan også aftales, at organisten holder sine løse fridage samlet eller som 2 eller flere

længerevarende friperioder i kvartalet. Friperioderne kan så lægges på tidspunkter, hvor der er

lavt aktivitetsniveau.

For at undgå eventuel senere uenighed om det aftalte kan det anbefales, at en aftale med

organisten om fravigelse af hovedreglen er skriftlig og indeholder opsigelsesbestemmelser.

F.eks. kan det aftales, at den kan opsiges af én af parterne med mindst 2 måneders varsel, til

et kvartals udløb. På den måde vil menighedsråd, der bruger kvartalet som

planlægningsperiode, have 1 måned til at tilrette planlægningen for det kommende kvartal.

4.1. Fridagenes længde

Hvis en fridag varer 36 timer og ligger mellem kl. 17 dagen før fridagen og kl. 8 dagen efter

fridagen, så opfylder den overenskomstens krav om længde. Tidsrummet fra kl. 17 dagen før

fridagen og kl. 8 dagen efter fridagen er 39 timer langt.

Hvis fridagen ikke kan ligge i dette tidsrum skal den være mindst 40 timer lang.

Eksempel:

En fridag kan først starte kl. 23 dagen før fridagen. Det betyder, at den først kan slutte

kl. 15 dagen efter fridagen. Den bliver 40 timer lang.

En fridag kan starte kl. 20 dagen før fridagen. Det betyder, at den kan slutte kl. 8

dagen efter fridagen. Den bliver 36 timer lang.

En fridag kan starte kl. 21 dagen før fridagen. Det betyder, at den først kan slutte kl.

13 dagen efter fridagen, fordi der kun er 35 timers fri i perioden mellem kl. 17 dagen

før fridagen og kl. 8 dagen efter fridagen. Denne fridag bliver derfor 40 timer lang.

Det betyder, at menighedsrådet ikke skal planlægge en sogneaften, der slutter efter kl. 20

dagen før organistens fridag, hvis det samtidigt ønsker, at organisten skal arbejde først på

dagen, dagen efter fridagen.

Side 7 af 32


Aftenarrangementer kan således have stor betydning for placeringen af den løse fridag, idet

fridagen mest hensigtsmæssigt kan placeres på et tidspunkt, hvor aftenarrangementerne får

mindst mulig indflydelse på, hvordan andre tjenester kan lægges. Som det ses, har

aftenarrangementet og den efterfølgende løse fridags længde betydning for, hvornår arbejdet

kan påbegyndes dagen efter den løse fridag.

Omvendt kan den faste fridag have betydning for placeringen af aftenarrangementer, idet et

aftenarrangement lige før en fast fridag har betydning for, hvornår arbejdet kan påbegyndes

dagen efter den faste fridag.

Forskellen på den løse og den faste fridag er, at den løse fridag blot skal kendes med 1

måneds varsel, men den faste fridag ligger fast og kun kan inddrages, hvis den falder på en

helligdag.

For at de faste og løse fridage får mindst mulig indflydelse på arbejdsplanlægningen kan

menighedsrådet overveje, om det konkret kan være en fordel – afhængig af

omstændighederne og mulighederne - at lægge fridagene i sammenhæng. Jo flere

arbejdsdage, menighedsrådet kan skabe i sammenhæng, jo mindre indflydelse får fridagen på

tjenesternes placering.

4.2. Færre eller ingen arbejdsfri weekender

I de tidligere regler havde organisten krav på friweekends i forhold til sin ansættelsesbrøk,

hvilket betød mellem 3 og 6 friweekends årligt. Med overenskomstens weekendregler, har alle

– også deltidsansatte – ret til 8 arbejdsfri weekender om året. Det har som nævnt betydning

for ansættelsesbrøken således, at den bliver lavere. Hvis organisten er den eneste organist ved

menighedsrådet, og menighedsrådet har aktiviteter i alle weekender, vil menighedsrådets

behov for vikarer stige tilsvarende med den lavere ansættelsesbrøk.

Hvis er der driftsmæssige behov for det, kan menighedsrådet og organisten aftale, at

organisten holder færre eller ingen arbejdsfri weekender. Det vil betyde en forhøjelse af

ansættelsesbrøken og tilsvarende færre udgifter til menighedsrådet til vikarer.

4.3. Samling af de løse fridage

Der kan være situationer, hvor det kan være hensigtsmæssigt at lægge flere løse fridage

sammen. Det kan f.eks. være i forbindelse med istandsættelse af kirken eller organistens

ønske om en sammenhængende friperiode ”betalt” af løse fridage. En sådan samling af løse

fridage til længerevarende perioder vil også kunne ske udgiftsneutralt indenfor

arbejdsplanlægningen. Det forudsætter f.eks. en anden fastansat organists tilstedeværelse

eller en periode med lav aktivitet.

Fridagene kan ikke samles og udskydes til afholdelse i senere kvartaler. Dette kan heller ikke

ske, selvom det er aftalt med organisten.

4.4. Fravigelse fra 5-dages uge

Menighedsrådet og organisten kan ikke aftale, at reglen om 5-dages uge fraviges, så

organisten i stedet har 6-dages uge.

Side 8 af 32


Det betyder, at organisten, skal fordele sit arbejde over weekenden og 3 andre dage i ugen.

For en fuldtidsansat organist vil det betyde, at en del tjeneste må udføres lørdage og søndage

for at undgå lange arbejdsdage på de resterede 3 arbejdsdage.

Med mindre menighedsrådet har fastlagt hele organistens arbejdstid, har organisten har frihed

til at planlægge sit eget arbejde, og menighedsrådet behøver ikke føre kontrol med dette. Hvis

organisten selv tilrettelægger sit arbejde, så nogle tjenester eller forberedelse mv. i realiteten

sker over en 6-dages uge, så er der ikke krav om, at menighedsrådets skal forhindre dette,

hvis de er klar over, at det sker.

Det forudsættes dog, at menighedsrådet fortsat planlægger organistens arbejde på en 5-dages

uge.

4.5. Inddragelse af den faste eller løse fridag

Den faste fridag kan inddrages, hvis den falder på en helligdag, hvor organisten skal have

tjeneste. Fridagen skal i stedet gives en anden dag i samme uge. Inddragelsen skal ske med 1

måneds varsel. Det betyder, at menighedsrådet i månedsplanen skal skrive, at der tjeneste for

organisten på f.eks. 2. påskedag, hvis denne ellers har fast fridag om mandagen.

Det er muligt at aftale med organisten, at fridagen placeres i en anden uge.

Derudover kan den faste fridag ikke inddrages.

Den løse fridag kan ikke inddrages. Menighedsrådet må gerne spørge en medarbejder, der har

fast eller løs fridag, om denne vil påtage sig tjeneste den pågældende dag. Samtidig bør det

aftales, hvordan dette skal kompenseres.

Ved alle aftaler skal menighedsrådet blot være opmærksomt på arbejdsmiljølovens regler om

hviletid og fridøgn om, at der indenfor 7 døgn skal gives et fridøgn i forlængelse af en daglig

hvileperiode. Den daglige hvileperiode er på 11 timer (11 timers reglen).

Hvis organisten således får inddraget sin faste fridag, og den ikke kan gives i samme uge, så

skal der blot indenfor 7 døgn være en periode, der er 24 + 11 = 35 timer lang for at

arbejdsmiljølovens bestemmelser er overholdt. Det gælder for 7 på hinanden følgende døgn

Følgende vil derfor være i overensstemmelse med reglerne om hviletid og fridøgn:

Man tir Ons tor fre lør søn man tir ons tor fre lør søn man

Fast

fridag

Løs

Fridag

Inddraget

fast

fridag

Løs

fridag

Forudsætning: Perioden fra torsdag aften til lørdag morgen er mindst 35 timer

Mens følgende ikke vil være i overensstemmelse:

Man tir ons tor fre lør søn man tir ons tor fre lør søn man

Fast

fridag

Løs

Fridag

Inddraget

fast

fridag

Løs

fridag

Fast

fridag

Fast

fridag

Side 9 af 32


5. Arbejdsfri weekender

Arbejdsfri weekender opstår som beskrevet ved, at løse fridage flyttes til sammenhængende

lørdage og søndage. Organisten har ret til at få 2 arbejdsfrie weekender i kvartalet. Det er

menighedsrådet, der planlægger, hvornår organisten holder sine arbejdsfri weekender. Det

sker efter en drøftelse med den enkelte organist. Menighedsrådet kan således bede organisten

oplyse, hvornår denne helst vi have sine løse fridage placeret og derefter lægge dem under

hensyntagen til dette og til arbejdet ved kirken. Hensynet til arbejdet ved kirken kan betyde,

at menighedsrådet vil søge at lægge arbejdsfri weekender i weekender, hvor der er begrænset

eller ingen tjeneste.

Når der gives en arbejdsfri weekend skal den have en længde af 60 timer. Da to døgn er 48

timer, skal der altså ikke lægges tjeneste i yderligere 12 timer i forlængelse af disse 2 døgn for

at opfylde betingelse for en arbejdsfri weekend. Hvis organisten skal møde mandag kl. 8.00,

så skal sidste tjeneste altså slutte senest kl. 20 fredag aften.

Hvis organisten har løs eller fast fridag mandag eller fredag, vil betingelsen om længden på

den arbejdsfri weekend altid være opfyldt. Det betyder, at et arrangement godt kan slutte kl.

23 torsdag, hvis fredag er løs eller fast fridag i tilknytning til den arbejdsfri weekend.

Længden af den faste eller løse fridag på 40 (eller 36 timer) og længden af en arbejdsfri

weekend på 60 timer skal ikke regnes sammen til 100 (96) timer. Bestemmelserne er blot med

til at sikre, at der er frihed i et vist tidsrum, og det er rigeligt givet ved 3 på hinanden følgende

fridage.

6. Rådighedsforpligtelse

Organistens rådighedsforpligtelse er delt op i 3 dele: Rådighed ved egen kirke, rådighed ved

andre kirker og rådighed til akut sygdom. De 3 kan godt overlappe hinanden. Hvis

menighedsrådet planlægger med overlapning af de forskellige rådighedsforpligtelser, så bør

menighedsrådet samtidig tage stilling til, hvordan prioriteringen er mellem de 3. Enten ved at

beslutte, hvad der har højst prioritet eller ved at beslutte, at ”først til mølle” princippet gælder.

I det sidste tilfælde vil det reelt kun have betydning for rådighed ved egen kirke og rådighed

ved andre kirker, da anvendelsen af denne tid skal kendes 48 timer i forvejen. Rådighed til

akut sygdom vil således ofte komme som sidste prioritet.

6.1. Rådighed ved egen kirke

Organisten er forpligtet til at stå til rådighed for opgaver, der ikke kan planlægges.

Forpligtelsen kan være på 4 timer dagligt på arbejdsdage. Dvs. 20 timer ugentligt for en

fuldtidsorganist.

Vielser kendes som udgangspunkt mere end 1 måned i forvejen, de skal derfor ikke dækkes af

rådighed ved egen kirke. De opgaver, der skal dækkes af rådighed ved egen kirke er

begravelser og bisættelser, vielser og kirkelige velsignelser indkommet med kort varsel.

Rådighed ved egen kirke nedsættes forholdsmæssigt ved ansættelse på deltid. Det er den

samlede rådighedstid på 20 timer, der nedsættes forholdsmæssigt. Det betyder, at en

deltidsansat organist kan have rådighed ved egen kirke i op til 4 timer dagligt. Det vil så blot

være færre dage, organisten kan have rådighed ved egen kirke.

Side 10 af 32


Rådighed ved egen kirke er som udgangspunkt en udelt periode med rådighed. Hvis der er

særlige driftsmæssige grunde til at opdele rådighed ved egen kirke, eller det af hensyn til

organisten kan være hensigtsmæssigt, så kan rådighed ved egen kirke opdeles. Der skal være

driftsmæssige begrundelser for opdelingen, og det er ikke tilstrækkeligt, at menighedsrådet

eller præsten blot ønsker at kunne tilbyde bisættelse/begravelse både kl. 9.00 kl. 11.00, kl.

13.00 og kl. 15.00 alle dage. Det er forudsætningsvis sådan, at præsten må lægge de

uplanlagte kirkelige handlinger, når kirkebetjeningen er til rådighed.

Rådighedstiden kan være den samme hver dag. Den kan også lægges forskelligt på de

forskellige ugedage eller forskelligt fra uge til uge. Det kan komme an på de lokale forhold, om

det passer bedst, at det er forskelligt fra dag til dag, fra uge til uge eller altid fast.

Hvis præsten f.eks. gerne vil have mulighed for både at kunne tilbyde kirkelige handlinger

formiddag og eftermiddag, så kan der lægges en rådighedsforpligtelse, der er 2 dage ugentligt

om formiddagen og 2 dage ugentligt om eftermiddagen.

Eksempel på rådighed ved egen kirke:

8-9

9-10

10-11

11-12

12-13

13-14

14-15

15-16

16-17

17-18

18-19

19-20

20-21

21-22

22-23

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

Fast

fridag

Løs fridag.

Menighedsråd

og

organist

har aftalt,

at

organisten

har 0

arbejdsfri

weekender,

og at den

løse fridag

altid er

fredag

Hvis menighedsrådet vælger at ugeplanen, som eksempelvis den ovenstående, altid ligger

fast, behøver præst og menighedsråd ikke orientere sig i planen hver uge. Der vil dog normalt

altid være afvigelser fra en fast plan i forbindelse med søgnehelligdage og arbejdsfri

weekender.

Alternativt kan rådighedstiden være fast hver dag. f.eks. fra 11-15 eller 10-14.

f.eks.:

8-9

9-10

10-11

11-12

12-13

13-14

14-15

15-16

Mandag

Fast

fridag

Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

Side 11 af 32


Når den løse fridag placeres i det dette eksempel, så vil den tilsidesætte rådighedsforpligtelsen

ved egen kirke og overenskomstens bestemmelse om, at rådighed ved egen kirke højst må

være 20 timer (for en fuldtidsansat) vil være holdt.

Hvis den løse fridag ikke placeres i samme uge, så skal rådighed ved egen kirke reduceres ved

at rådighed ved egen kirke fjernes den ene af dagene.

Uanset om menighedsrådet planlægger med skiftende tidspunkter for rådighed ved egen kirke

eller en fast plan, så vil det altid være nødvendigt, at de kirkefunktionærer, der har

kirketjeneste sammen, har rådighed på samme tidspunkt. Da organistens rådighed ved egen

kirke kan være kortere end de øvrige kirkefunktionærers rådighedstid, vil placeringen af

rådighedstiden for de øvrige kirkefunktionærer i et vist omfang blive afhængig af placeringen

af organistens rådighed ved egen kirke.

Opdeling af rådighed ved egen kirke vil i ovenstående eksempler f.eks. blive relevant, hvis der

midt i den periode, hvor organisten har rådighed ved egen kirke er et fast kalendermøde eller

en fast planlagt aktivitet som f.eks. en gudstjeneste på et plejehjem. Der kan også være den

situation, at organisten af personlige grunde er nødt til at gå til fast behandling eller træning,

der mest hensigtsmæssigt kan ligge (eller kun kan ligge) indenfor det, der i dag er organistens

rådighed ved egen kirke. I sådanne tilfælde vil rådighed ved egen kirke kunne deles.

6.2. Rådighed ved andre kirker

Organisten kan på lignende vis være forpligtet til at stå til rådighed for opgaver, der ikke kan

planlægges, ved andre kirker. Der er ikke samme grænse på 4 timer dagligt svarende til 20

timer ugentligt for denne forpligtelse.

Grænsen for rådighed ved andre kirker ligger i, at den tælles med i 30 timers grænsen, hvor

organisten skal betales for en overskridelse. Se afsnittet om 30-timers grænsen.

Rådighed ved andre kirker er en forpligtelse, der udløser tjenester afhængig af, om der også er

andre organister, der dækker de pågældende kirker. Rådighed ved andre kirker vil derfor i det

væsentligste kun have relevans i forbindelse med fravær af organisten ved en anden kirke. Det

kan f.eks. være i samarbejder mellem menighedsråd om at dække hinanden ind under

ferieperioder og andet planlagt fravær.

Eksempel:

2 menighedsråd har hver deres organist. Begge menighedsrådene oplever problemer med at få

kvalificeret vikardækning ved ferier og i arbejdsfrie weekender. Menighedsrådene aftaler

derfor, at de vil dække hinandens aktiviteter ved ferie og arbejdsfrie weekender. Det betyder

at de 2 organisters arbejde planlægges, så de ikke har arbejdsfrie weekender på samme tid,

og at deres ferie holdes/lægges forskudt. Samtidig indgås aftale om placering af gudstjenester

i de perioder, hvor der kun er een organist og der indgås aftale med de berørte præster om

placering af kirkelige handlinger i samme perioder. Menighedsrådene indregner

vikarforpligtelsen i ansættelsesbrøken for organisterne. Menighedsrådene lægger begge en

plan, hvor der er rådighed ved andre kirker i de perioder, hvor den anden organist er

fraværende.

Bruges rådighed ved andre kirker derudover, kan rådigheden blive et dyrt bekendtskab i

arbejdsplanlægningen, hvor menighedsrådet måske ikke får andet end, at organisten står til

rådighed.

Det anbefales derfor, at menighedsrådet overvejer nøje, på hvilke vilkår de vil indgå aftale om

rådighed ved andre kirker.

Side 12 af 32


6.3. Vikariering til akut sygdom

Organisten kan pålægges at stå til rådighed for vikariering ved akut opstået sygdom. Samtidig

fastlægger menighedsrådet, hvilke opgaver organisten skal løse, hvis der opstår sygdom for en

anden organist/andre organister. Forpligtelsen kan kun pålægges 2 dage om ugen. Dvs. hvis

sygdom opstår på andre dage, kan organisten ikke forpligtes til at vikariere.

Bestemmelsen er i det væsentligste kun relevant, hvor der er mange menighedsråd/organister

om at dække tjenesterne i flere kirker. Ved et samarbejde, hvor der indgår f.eks. 6 organister,

vil disse således kunne dække hinanden ved akut opstået sygdom.

Eksempel:

6 menighedsråd har hver deres organist. Menighedsrådene ønsker at sikre kvaliteten i de

kirkelige handlinger ved akut sygdom så godt som muligt. Det gør de ved at dække hinanden

ved akut sygdom tirsdag-lørdag. Søndag har menighedsrådene gudstjeneste på samme

tidspunkt, så det giver ikke mening at dække hinanden der.

Menighedsrådene aftaler med hinanden og de berørte præster, at rådighed ved egen kirke

lægges fra 8.30-12.30 for 3 af organisterne og fra 12.30-16.30 for de andre 3 organister. De

organister, der har rådighed ved egen kirke fra 8.30-12.30 har 1-2 dage ugentligt rådighed til

akut sygdom fra 12.30-16.30. De organister, der har rådighed ved egen kirke fra 12.30-16.30

har 1-2 dage om ugen rådighed til akut sygdom fra 8.30-12.30.

Alle organisterne har fast fridag om mandagen.

En uge-plan for de 6 organister ser således ud:

Organist 1

7.30-8.30

8.30-9.30

9.30-10.30

10.30-11.30

11.20-12.30

12.30-13.30

13.30-14.30

14.30-15.30

15.30-16.30

16.30-17.30

Organist 2

7.30-8.30

8.30-9.30

9.30-10.30

10.30-11.30

11.20-12.30

12.30-13.30

13.30-14.30

14.30-15.30

15.30-16.30

16.30-17.30

Rådighed ved egen kirke

Vikariering ved sygdom

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

Fast fridag

Løs fridag

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

Fast fridag

Løs fridag

Side 13 af 32


Organist 3

7.30-8.30

8.30-9.30

9.30-10.30

10.30-11.30

11.20-12.30

12.30-13.30

13.30-14.30

14.30-15.30

15.30-16.30

16.30-17.30

Organist 4

7.30-8.30

8.30-9.30

9.30-10.30

10.30-11.30

11.20-12.30

12.30-13.30

13.30-14.30

14.30-15.30

15.30-16.30

16.30-17.30

Organist 5

7.30-8.30

8.30-9.30

9.30-10.30

10.30-11.30

11.20-12.30

12.30-13.30

13.30-14.30

14.30-15.30

15.30-16.30

16.30-17.30

Organist 6

7.30-8.30

8.30-9.30

9.30-10.30

10.30-11.30

11.20-12.30

12.30-13.30

13.30-14.30

14.30-15.30

15.30-16.30

16.30-17.30

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

Fast fridag

Løs fridag

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

Fast fridag

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

Fast fridag

Løs fridag

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

Fast fridag

Løs fridag

Løs fridag

Side 14 af 32


Planlægningen i eksemplet betyder, at menighedsrådene planlægger med de kendte tjenester

ved egen kirke i den modsatte del af dagen end hvor deres organist har rådighed ved egen

kirke. Da dette sætter nogle begrænsninger for tidspunktet for andre aktiviteter, så kan

menighedsrådene i eksemplet overveje, om de også vil samarbejde om andre aktiviteter end

at dække hinanden ved sygdom.

I eksemplet starter tidsrummet for aktiviteter, der ikke kan planlægges meget tidligt og slutter

meget sent. Hvis man i eksemplet vil reducere tidsrummet, så det ikke dækker

ydertidspunkterne men f.eks. 9.30-15.30, så kan det ske ved at nedsætte rådighed ved egen

kirke til 3 timer og rådighed til akut sygdom til tilsvarende 3 timer. Så længe

rådighedsforpligtelserne er lige lange, så vil arbejdsplanlægningen for de omfattede organister

være ens.

Strækker sygdommen sig ud over 1 måned, kan tjenesterne fra den fraværende organist

indregnes i planen for de øvrige organister. Menighedsrådene kan tage stilling til, om der er

opgaver, der ikke skal løses i perioden, hvor der vikarieres ved sygdom. Eventuelt merarbejde

honoreres efter reglerne om det.

Rådighed til akut sygdom i vagtplanen indregnes i 30 timers grænsen.

Rådighed til akut sygdom er en forpligtelse, der måske ikke udløser nogle tjenester. Rådighed

til akut sygdom kan derfor blive et dyrt bekendtskab i arbejdsplanlægningen, hvis

menighedsrådet ikke får andet end, at organisten står til rådighed for akut sygdom.

Menighedsrådet kan ved brug af rådighed til akut sygdom indskrænke denne tidsmæssigt, så

den ikke dækker hele dagen for den organist, der vikarieres for, men den mest

betydningsfulde del, f.eks. den anden organist rådighed ved egen kirke. Dette er gjort i

eksemplet ovenfor.

6.4. Rådighedstillægget

Organister får altid rådighedstillæg. Rådighedstillægget betaler for:

fleksibel arbejdstilrettelæggelse det vil blandt andet sige, at organisten skal stå til

rådighed for arbejde, der ikke kan planlægges

forpligtelse til merarbejde

betaling for merarbejde i op til 20 timer i kvartalet

ulempen ved arbejde i forskudt tid

forpligtelsen til vikariering ved akut sygdom

tjeneste ved flere kirker og/eller flere menighedsråd

Rådighedstillægget reduceres forholdsmæssigt ved deltid.

7. 11-timers reglen

11-timer reglen kommer fra arbejdsmiljølovgivningen og er ikke ny. Reglen betyder, at der

skal være 11 timer mellem tjenesten på 2 arbejdsdage i forlængelse af hinanden. Reglen kan

fraviges ved kollektiv overenskomst og i organistoverenskomsten er det aftalt, at 11-times

reglen kan fraviges, så hviletiden kan nedsættes til 8 timer. Det kan ske maksimalt 6 gange på

et år og højst 1 gang på en uge.

11-timers reglen har betydning ved sene aftenarrangementer kombineret med tidlige møder

næste morgen.

Side 15 af 32


8. 30 timers grænsen

30 timers grænsen er en bestemmelse, der betyder, at organisten skal have udbetalt timeløn

for de timer, som grænsen overskrides med.

Grænsen på de 30 timer indeholder:

planlagte tjenester ved egen kirke

planlagte tjenester ved andre kirker

perioder mellem planlagte tjenester, hvis disse er mindre end 4 timer

rådighed ved andre kirker

rådighed til akut sygdom

Menighedsrådet må gerne overskride 30 timers grænsen i planlægningen. Overskridelsen

medfører blot en overenskomstmæssig betaling, og betalingen er således den eneste hindring

for at overskride grænsen. Det betyder, at hvis der i en uge eller en periode er konkret behov

for at overskride grænsen, så kan menighedsrådet pålægge det mod betaling efter

overenskomstens bestemmelser.

Hvis nogle af elementerne i regnestykket overlapper, så tælles de kun med 1 gang i

opgørelsen af 30 timers grænsen.

Hvornår er noget så en tjeneste, som indgår i beregningen af 30 timers rammen?

Tjeneste eller at have tjeneste er den tid, der medgår til en aktivitet fra denne begynder til

den slutter. Tjeneste indeholder pålagt mødetid forud for tjenesten men ikke selvvalgt mødetid

før tjenesten, forberedelse og oprydning mv.

Tjenester indeholder heller ikke kirkelige handlinger, som følge af rådighedstiden eller møder,

som organisten selv aftaler eller accepterer som led i udførelse af sine opgaver.

Herunder er givet en række eksempler, der kan give et fingerpeg.

Opgave/aktivitet Indgår/indgår ikke i

30 timers rammen

Gudstjeneste/højmesse eller planlagt vielse fra den starter til den

slutter

Indgår

Organisten vælger at møde 45 minutter før gudstjeneste for at varme

op med koret

Indgår ikke

Pålagt fremmødetid 15 minutter før gudstjeneste Indgår

Oprydning mv. efter gudstjeneste Indgår ikke

Månedligt kalendermøde Indgår

Ugentligt kor torsdag eftermiddag fra 15-17 Indgår

Forberedelse til og opgaver i forbindelse med koret, som organisten

selv tilrettelægger eller er med til at tilrettelægge

Indgår ikke

Selvplanlagt planlægningsmøde om koncerter med

sognemedhjælperen

Indgår ikke

Tilsyn med instrumenter herunder møde med orgelkonsulent eller

tilstedeværelse sammen med eksterne orgelstemmere

Indgår ikke

Gennemførelse af koncerter Indgår

Planlægning af eller øvning til koncerter Indgår ikke

Deltagelse i konfirmandundervisning Indgår

Fremvisning af orgel for konfirmander efter egen aftale med præsten Indgår ikke

Fremmøde ved menighedsmøder og sogneaftner Indgår

Forberedelse til menighedsmøder og sogneaftner Indgår ikke

Side 16 af 32


8.1. Tjeneste-planlægning

Planlagt tjeneste og tidsrum under 4 timer mellem planlagte tjenester indgår i opgørelse af 30

timers grænsen. Hvis der er 4 timer eller mere mellem de planlagte tjenesterne, så tæller

tidsrummet mellem disse ikke med i opgørelsen af 30 timers grænsen. En uhensigtsmæssig

planlægning kan altså koste ganske meget, hvis det udløser betaling for overskridelse af

grænsen.

Det er menighedsrådet, der laver den langsigtede planlægning og dermed fastsætter de

aktiviteter, der skal oplyses med 1 måneds varsel, herunder rådighed ved egen kirke, rådighed

ved andre kirker og rådighed til akut sygdom.

I denne planlægning kan menighedsrådet tage højde for, at tjenesterne ikke udløser unødig

betaling for overskridelse fa 30 timers grænsen.

Eksempel

Et eksempel på opgørelse af 30 timers grænsen ses i det følgende. Menighedsrådet har lavet

en aftale med nabokirken om, at de 2 organister, som menighedsrådene har tilsammen skal

dække kirkelige handlinger hele dagen ved begge kirker. Det gør de ved, at organisten ved det

ene menighedsråd har rådighed ved egen kirke, hvorefter der er rådighed ved andre kirker.

Tidspunkterne er omvendt placeret for den anden organist.

Samtidig har menighedsrådene aftalt, at der er rådighed ved akut sygdom for begge

organister. Menighedsrådene har valgt tirsdag og onsdag. Præsterne ved så, at der kan

gennemføres tjenester hele dagen disse 2 dage også selvom der er sygdom. Menighedsrådene

har lagt rådighed til akut sygdom for den ene organist i det tidsinterval, hvor den anden

organist har rådighed ved egen kirke.

Det er sådan, at tjenester i rådighed ved andre kirke skal kendes med mindst 48 timer og

tjeneste ved akut sygdom skal kendes senest samme dag kl. 9.00.

Menighedsrådet har besluttet, at hvis der kommer flere opgaver i samme tidsrum, er

prioriteringen 1. tjenester ifølge vagtplan, 2. den første tjeneste, der planlægges ved egen

eller andre kirker, 3. vikariering ved akut sygdom.

En konkret uge ser for organisten sådan ud:

Fejl! Ugyldig kæde.

Fridagenes længde

I eksemplet ses, at den løse fridags længde holder grænserne på 36 eller 40 timer. Der er fri

fra dagen før fridagen kl. 17 og der er møde igen dagen efter fridagen kl. 10. Fridagen er på

41 timer. Hvis sogneaftenen havde ligget om torsdag ville organisten først kunne møde lørdag

kl. 14. Altså 40 timer efter torsdag kl. 22, da der ikke i eksemplet er 36 timer mellem torsdag

kl. 22 og lørdag kl. 8.00.

11-timersreglen

I eksemplet er der præcist 11 timer mellem tjenesten til sogneaftenen onsdag og

konfirmandundervisningen torsdag morgen. Hvis konfirmandundervisningen havde ligget kl. 8-

9, så ville hviletiden kun havde været 10 timer. Det ville også have været i overensstemmelse

med overenskomsten, da hviletiden må nedsættes til 8 timer 1 gang om ugen. Der vil dog kun

være 5 gange tilbage i kalenderåret til at gøre det igen.

Side 17 af 32


Opgørelse af de 30 timer

I eksemplet er regnet i hele time for at lette overskueligheden. I den faktiske opgørelse skal

regnes i faktisk fremmøde.

Tirsdag

Onsdag

Tjeneste Der er tjeneste med møde og kor. Det tællet med hver 2

timer.

4 timer

Tid mellem Der er mere end 4 timer mellem de 2 tjenester, så

0 timer

tjenester mellemtiden tæller ikke med

Rådighed

til akut

sygdom

Rådighed til akut sygdom tæller med 4 timer. 4 timer

Rådighed

ved andre

kirker

Rådighed ved andre kirker er 4 timer 4 timer

Tjeneste Der er 3 timers planlagt tjeneste om aftenen som

sogneaften.

3 timer

Tid mellem Der er kun 1 planlagt tjeneste, så der er ingen tid mellem 0 timer

tjenester tjenester, der tæller med

Rådighed

ved skut

sygdom

Rådighed til akut sygdom er 4 timer. 4 timer

Rådighed

ved andre

kirker

Der er rådighed ved andre kirker på 4 timer. 4 timer

Torsdag Tjeneste Der er konfirmandundervisning, gudstjeneste på

plejehjem og kor, der tilsammen varer 4 timer.

4 timer

Tid mellem Der er mindre end 4 timer mellem

1 timer

tjenester konfirmandundervisningen og plejehjemsgudstjenesten,

så tiden på 1 time tæller med. Der er 4 timer eller mere

mellem konfirmandundervisningen og koret senere på

dagen, så mellemtiden her tæller ikke med

Lørdag Tjenester Der er en vielse, der tæller med 1 time 1 timer

Tid mellem Der er kun 1 planlagt tjeneste, så der er ingen tid mellem 0 timer

tjenesterne tjenester, der tæller med

Søndag Tjenester Der er 2 gudstjenester, der tæller med 1 time hver 2 timer

Tid mellem Der er kun 1 time mellem gudstjenesterne, så tiden

1 timer

tjenester imellem tæller også med

I alt 32 timer

30 timers grænsen er således overskredet. Noget af det, der ”koster” i eksemplet er rådighed

til akut sygdom og rådighed ved andre kirker. Hvis organisten ikke havde haft disse

forpligtelser ville der skulle fratrækkes 4x4=16 timer i eksemplet. Organisten vil dermed ligge

langt under 30 timers grænsen.

I perioder, hvor organisten ikke har rådighed ved andre kirker eller rådighed ved akut sygdom

skal der derfor være enten ganske mange planlagte aktiviteter eller mange aktiviteter med

mindre en 4 timers mellemrum for at grænsen på 30 timer overskrides.

Side 18 af 32


8.2. Overskridelse af 30 timers grænsen

Hvis grænsen på de 30 timer overskrides skal organisten have betaling for de timer, der

overskrider 30. Betalingen er organistens sædvanlige timeløn inklusiv pension men eksklusiv

rådighedstillæg og pension heraf.

Det er menighedsrådets ansvar, at overenskomsten holdes, og betalingen sker med

førstkommende lønudbetaling. Det er ikke organistens pligt at gøre opmærksom på, at

grænsen er overskredet.

Grænsen på de 30 timer nedsættes forholdsmæssigt ved deltid.

9. Merarbejde

Merarbejde er arbejde ud over den aftalte ansættelsesbrøk. Det betyder, at deltidsansatte

også kan honoreres for merarbejde.

Godtgørelse af merarbejde forudsætter, at menighedsrådet og organisten på forhånd har

aftalt, at en bestemt opgave eller bestemte opgaver i en periode er så omfattende, at det kan

udløse merarbejde. Det kan f.eks. være, hvis organisten har påtaget sig en opgaver, der ikke

er indregnet i ansættelsesbrøken eller hvis organisten påtager sig opgaver i forbindelse med

andres fravær.

Merarbejde opgøres over 1 kvartal. Det betyder, at arbejdstiden kan fordele sig anderledes

mellem opgaver eller på andre opgaver end forudsat i normeringen, uden der er tale om

merarbejde. Merarbejde opstår først, når der faktisk er arbejdet mere end ansættelsesbrøken.

Det gælder også, selvom organisten har udført flere opgaver end indregnet i

ansættelsesbrøken. At en konkret opgave har taget meget længere tid at gennemføre end

forventet udløser altså ikke i sig selv merarbejde.

Det udløser heller ikke merarbejde, at organisten bruger mere tid på opgaverne, fordi denne

selv ønsker en højere kvalitet end menighedsrådet efterspørger, ligesom det heller ikke

udløser merarbejde, fordi organisten ikke er særlig effektiv eller dygtig og derfor skal bruge

mere tid på opgaven, end det generelt må forudsættes.

Merarbejde opgøres kvartalsvis på baggrund af en skriftlig indberetning fra organisten af alle

opgaver, der er udført, og hvor lang tid, der er medgået til det, herunder også forberedelse.

Menighedsrådet er ikke bundet af organistens timeopgørelse, men kan selvstændigt vurdere,

om og i givet fald hvor mange timer, der skal godtgøres for afhængig af omstændighederne.

Menighedsrådet kan i vurderingen yderligere lægge vægt på, om der allerede er sket

honorering for overskridelse af 30 timers grænsen, og nogle af de samme opgaver indgår i

merarbejdsopgørelsen.

Vurderingen er således både et kvantitativt og et kvalitativt skøn.

Organisten får gennem rådighedstillægget betaling for de første 20 timers merarbejde i

kvartalet. Hvis menighedsrådet vurderer, at der er tale om merarbejde og har fastsat, hvor

stort dette er, så skal der derfor fradrages 20 timer, inden organisten godtgøres for

merarbejdet.

Side 19 af 32


Merarbejdet godtgøres så vidt muligt som afspadsering 1:1. Hovedreglen er, at afspadseringen

skal have fundet sted inden udgangen af det kvartal, hvor merarbejdet er opgjort. Merarbejdet

er opgjort, når menighedsrådet har truffet beslutning om, om og i givet fald hvor meget

merarbejde, der godtgøres. Eventuel afvikling skal findes sted inden udløbet af kvartalet efter

menighedsrådet har truffet beslutning om merarbejdets størrelse.

Bestemmelsen har ingen frister for, hvornår organisten skal indberette sit merarbejde. Da

overenskomsten ikke stiller krav om det, anbefales det, at menighedsrådet laver lokale

retningslinier for, hvornår organisten skal indlevere sin redegørelse for merarbejdet, hvis

organisten ønsker at gøre det. Retningslinier kan forhindre, at organisten kan vente meget

længe med at indberette sit merarbejde med de følger, der giver for usikkerhed i

menighedsrådets planlægning og budgetter.

I særlige tilfælde kan afspadseringen udsættes i op til et år efter merarbejdet er opgjort.

Afspadseringen aftales mellem menighedsrådet og den ansatte. Hvis der ikke er enighed, så

kan menighedsrådet varsle afspadseringen med 14 dages varsel. Bliver organisten syg inden

afspadseringen begynder, så er afspadseringen ikke holdt.

Kan afspadseringen ikke holdes, så udbetales merarbejdet 1:1 med organistens timeløn

inklusiv eget pensionsbidrag men eksklusiv rådighedstillæg og pension heraf.

Hvis organisten og menighedsrådet gentagne kvartaler efter hinanden drøfter eventuelt

merarbejde med efterfølgende indberetning fra organisten, så kan menighedsrådet overveje at

se nærmere på opgaveløsningen, planlægningen og indholdet i stillingen.

10. Rammetid (kun for deltidsansatte)

Rammetiden er de dage og tidspunkter, hvor tjenesterne kan placeres for en deltidsansat.

Dette tidsrum skal defineres for at de deltidsansatte skal have mulighed for at skaffe sig en

fuldtidsindtægt ved at påtage sig andet arbejde. De deltidsansatte skal derfor vide, hvornår

arbejdet kan placeres – og dermed, hvornår de ikke har pligt til at kunne møde til tjeneste.

Rammetiden betyder, at alle tjenester og rådighedsperioder skal ligge indenfor rammetiden.

Rammetiden for den deltidsansattes arbejde vil som udgangspunkt være større end

ansættelsesbrøken, da tidspunkterne for tjenesternes placering kan ændre sig. Der skal blot

være mulighed for, at den deltidsansatte kan supplere sin indtægt med anden beskæftigelse.

Når rammetiden er fastlagt, er det ikke sikkert, at menighedsrådet let kan ændre den igen, så

jo mere menighedsrådet kan forudse, hvordan organisten over et år – og i fremtiden - vil

kunne komme til at arbejde, jo færre vanskeligheder kan menighedsrådet få med den

fremtidige planlægning.

Grunden til, at rammetiden måske ikke kan ændres er, at organisten kan have påtaget sig

arbejde på det tidspunkt, hvor menighedsrådet ønsker at ændre rammetiden til. Ændringen vil

derfor efter en konkret vurdering kunne have væsentligt betydning for organisten. Har en

sådan ændring væsentligt betydning, kan rammetiden først ændres, efter der er gennemført

en egentlig opsigelse med tilbud om genansættelse på de ændrede vilkår.

Rammetiden kan altid ændres, hvis organisten er enig, og hvis organisten ønsker en større

rammetid, end menighedsrådet fastlægger, så er der ikke noget til hindring for, at rammetiden

kan udvides med det, organisten ønsker.

Side 20 af 32


Rammetiden angives i organistens ansættelsesbrev og indeholder 3 elementer.

1. helligdage herunder juleaftensdag og nytårsaftens dag

2. særlige arrangementer, som menighedsrådet har

3. de ugedage og tidspunkter, som organisten kan forvente at skulle arbejde

Alle dele anføres i ansættelsesbrevet.

I stedet for at angive de særlige arrangementer kan menighedsrådet vælge de ugedage og

tidspunkter, som arrangementerne placeres på. Hvis der er tale om aftensarrangementer, og

menighedsrådet placerer disse på forskellige dage, så kan en placering på ugedage og

tidspunkter dog blive ganske omfattende for en deltidsansat. F.eks. hvis menighedsrådet

lægger rammetid på alle aftner i ugen. I stedet kan menighedsrådet så beskrive, hvilke

arrangementer, der er tale om, og indføje dette i ansættelsesbrevet.

Der er grænser for, hvor hyppigt de særlige arrangementer kan forekomme, uden at de skal

indarbejdes i de ugedage og tidspunkter, som organisten kan forventes at arbejde. En

tommelfingerregel er, at hvis menighedsrådet har et antal særlige arrangementer med en lav

frekvens – f.eks. årligt eller halvårligt, så kan de indgå under punkt 2. Hvis menighedsrådet

omvendt har en aftensgudstjeneste torsdag kl. 20 den sidste torsdag i hver måned, så skal

arrangementet indgå under punkt 3.

De særlige arrangementer under punkt 2 varsles med mindst 1 måneds varsel i arbejdsplanen.

Ofte vil menighedsrådet og organisten dog kende tidspunktet tidligere end det.

Menighedsrådet må gerne spørge en deltidsansat om denne vil påtage sig tjeneste udenfor

rammetiden efter punkt 3. Det kan samtidig aftales, hvordan den deltidsansatte kompenseres

for dette.

Deltidsansatte organister har oftest tjeneste lørdage til vielser og eventuelt til

begravelser/bisættelser og søndage til højmesser/gudstjenester. Tidspunkter til disse tjenester

skal derfor indgå i rammetiden efter punkt 3.

Eksempel på rammetid for en deltidsansat organist på 20 timer:

Organisten har fast fri om mandagen og det er aftalt, at den løse fridag som udgangspunkt

placeres om fredagen. Dette afviges, når der er arbejdsfri weekender og helligdage.

Rammetiden indeholder:

1. alle helligdage, juleaftensdag og nytårsaftens dag

2. 1 årlige pizzagudstjeneste, 1 årlig aftensgudstjeneste, 1 årlig sogneaften, Allehelgens

aften (31. oktober), 1 andagt i forbindelse med hellig tre kongers vandring.

3. følgende dage og tidspunkter:

Side 21 af 32


8-9

9-10

10-11

11-12

12-13

13-14

14-15

15-16

16-17

17-18

18-19

19-20

20-21

21-22

22-23

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

I eksemplet er den rammetid, der kommer fra de dage og tidspunkter, som organisten skal stå

til rådighed, samlet 32 timer. Organisten er ansat på 20 timer.

Dagene og tidspunkterne er fastlagt på baggrund af de aktiviteter, organisten i eksemplet

deltager i. Det er konfirmationsforberedelse (tirsdag morgen), plejehjemsgudstjenester

(tirsdag og onsdag formiddag, hver 14 dag skiftevis på de 2 plejehjem), kor (torsdag

eftermiddag), kalendermøder (torsdag morgen sidste torsdag i måneden), sogneeftermiddag

(første onsdag i måneden om eftermiddag), gudstjenester og kirkelige handlinger.

I eksemplet vil organisten være forpligtet til at møde på f.eks. 2. påskedag og store bededag

selvom de falder på hhv. en mandag og en fredag. Det vil blot betyde at den faste og den løse

fridage flyttes til en anden dag i samme uge – for begges vedkommende med 1 måneds

varsel.

I eksemplet har menighedsrådet valgt at indregne tid til, at organisten deltager i

konfirmationsforberedelsen, og den ligger i planen med 2 timer tirsdag morgen. Skulle det ske,

at konfirmationsforberedelsen året efter flyttes til onsdag eller fredag, ligger det udenfor

organistens ramme. Menighedsrådet må derfor drøfte med organisten, om rammen kan flyttes.

Hvis rammen ikke kan flyttes må menighedsrådet beslutte, om de vil:

pålægge organisten andre opgaver i de timer, der er i normeringen

opsige organisten og tilbyde beskæftigelse med en anden ramme

opsige organisten og tilbyde beskæftigelse på et lavere timetal

11. Særligt om de 5 særlige feriedage

Med 5-dages ugen får organisten også 5 særlige feriedage på i alt 37 timer i stedet for tidligere

6 særlige feriedage på i alt 37 timer.

Afholdelsen af de særlige feriedage skal – ligesom ferien - afspejle en almindelig uge. dvs.

dage med tjenester og dage uden tjenester. Hvis den særlige ferie holdes i enkeltdage, så skal

menighedsrådet være opmærksomme på, at disse ikke altid lægges på dage, hvor der er

planlagte tjenester.

Hvis de særlige feriedage ikke holdes, skal de udbetales. Til gengæld arbejder organisten flere

timer end der indgår i normeringsberegningen, og menighedsrådet får derfor ikke brug for at

indkalde en vikar på de dage, hvor organisten ellers ville være fraværende.

Side 22 af 32


12. Særligt om flexjob

Ved ansættelse på flexjob er det ofte sådan, at organisten aflønnes med fuld tid og arbejder på

deltid. I forbindelse med arbejdsplanlægning følger organisten i flexjob reglerne for

fuldtidsansatte.

Arbejdstidsreglerne for deltidsansatte er lavet for, at den deltidsansatte kan tage andet

arbejde på de tidspunkter af ugen, hvor denne ikke står til rådighed for menighedsrådet. Dette

hensyn er ikke aktuelt for en organist i flexjob.

13. Planlægning i praksis

13.1. Processen for arbejdsplanlægningen

Arbejdsplanlægningen starter med at menighedsrådet beslutter, hvilke organist-ydelser de

ønsker. Det er både:

indholdsmæssigt, altså opgavernes indhold

eventuelle aftaler med andre menighedsråd om dækning af organisttjeneste ved ferie

og andet kendt fravær (rådighed ved andre kirker)

eventuel beslutning om, at yde dække andre organister ved akut sygdom (rådighed

ved akut sygdom)

geografisk udførelse, altså i egne/egne og andre kirker, plejehjem, fængsel mv.

tidsmæssig placering af opgaverne

Herefter er det vigtigt at vide, hvad praksis er for placeringen af de kirkelige handlinger, der

ikke kan planlægges. Det kan være, at menighedsrådet bør drøfte med præsten, om den

tidligere praksis skal ændres. Det er menighedsrådet, der afgør, om arbejdsplanlægningen kan

og skal tage højde for placeringen af de kirkelige handlinger i uændret form.

Herefter bør menighedsrådet drøfte med organisten, om denne ønsker alle 8 arbejdsfri

weekender eller der ønskes færre eller ingen arbejdsfri weekender. Opgavernes placering,

rammetidens placering (for deltidsanssatte), rådighedstidens placering og placering af løs

fridag kan også drøftes.

Som tidligere nævnt er det vigtigt, at planlægningen laves, så alle de kirkefunktionærer, der

skal have tjeneste sammen, har den samme plan. Menighedsrådet fastsætter således

rådighedstiden og rammetiden (for deltidsansatte), så der er sammenhæng mellem planerne

for alle kirkefunktionærer.

Overenskomsternes bestemmelser sætter nogle grænser for, hvornår kirkebetjeningen kan

være til stede, og det betyder, at præsten må lægge de aktiviteter, der ikke kan planlægges,

og hvor der skal bruges betjening i kirken, indenfor den plan, som menighedsrådet har lavet.

Herefter udarbejdes en plan over gudstjenester og andre planlagte aktiviteter. Planen kan med

fordel laves for 1 kvartal ad gangen, da der skal planlægges 2 arbejdsfri weekender i kvartalet.

Hvis der er et fast mønster i planen, kan den eventuelt laves som en løbende plan.

Når rådighedstid, rammetid og kendte aktiviteter er fastlagt, så planlægger organisten resten

af sit arbejde og fører eventuelt egne planlagte møder ind i planen. Organisten kan også

Side 23 af 32


indføre ønsker til placering af løse fridage og arbejdsfri weekender. Denne del af planen

godkendes af menighedsrådet.

Organistens ønsker om placering af løse fridage og arbejdsfri weekender bør indhentes så

tidligt, at menighedsrådet ikke risikerer, at de ikke kan varsle den løse fridag med 1 måneds

varsel, som overenskomsten kræver.

Det anbefales, at menighedsrådet laver en retningslinie for alle kirkefunktionærer om, at de

skal indlevere deres ønsker om arbejdsfrie weekender og placering af løs fridag for det

kommende kvartal i god tid. f.eks. senest d. 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november.

Planen kan konkret være en kalender, der hænger i sognehuset eller ligger et andet

tilgængeligt sted. Kirkeministeriet arbejder (december 2009) på et værktøj til planlægning, der

er bygget op i kalenderprogrammet i Outlook.

Hvis menighedsrådet laver en plan for et kvartal eller et år ad gangen, kan tjenesterne fortsat

ændres med 1 måneds varsel, hvis der bliver behov for det.

Det betyder også, at hvis en organist mere end 1 måned før vil være sikker på at have en

bestemt fridag, så skal der bruges ferie eller særlig ferie på den dag. Der er særlige regler for,

hvordan ferie eller særlig ferie kan ændres.

Rækkefølgen i planlægningen – for samtlige kirkefunktionærer - for overgang til overenskomst

bliver så:

1. beslutning om, hvilke kirkefunktionær ydelser, herunder organistydelser, der ønskes og

eventuelle aftaler med andre menighedsråd

2. overblik over praksis for placering af de kirkelige handlinger

3. drøftelse med kirkefunktionærerne om de ønsker alle 8 arbejdsfrie weekender.

Drøftelse med de deltidsansatte om placering af rammetiden.

4. plan for placering af de kendte aktiviteter (tjenester, rådighedstid og rammetid) for

mindst den måned, planlægningen laves for og eventuelt for længere tid f.eks. et

kvartal. den første planlægning efter den nye overenskomst finder for mange

menighedsråd nok sted i december 2009. Planen for februar skal kendes 1 måned i

forvejen, så første planlægning bør som minimum dække januar og februar.

5. præsten informeres om planen

6. kirkefunktionæren kommer med ønsker til placering af løse fridage og arbejdsfrie

weekender for planperioden

7. planen offentliggøres. f.eks. som en kalender, der udleveres og hænges op.

I Vejledning i arbejdsplanlægning for gravere m.fl. kan ses et eksempel på en tidslinie for

planlægningen af 2. kvartal, ligesom der er et eksempel på den fælles planlægning for 1.

kvartal for 3 kirkefunktionærer, der har kirketjeneste sammen, herunder en organist omfattet

af overenskomst for organister.

Eksempel 1: En deltidsansat organist, der betjener 3 kirker

I vejledningen ovenfor er der stiftet bekendtskab med en 20 timers ansat organist, der har

følgende aktiviteter:

Side 24 af 32


Opgave/aktivitet Der falder på I tidsrummet

Højmesser Søndage 8.00-15

Normalt kl. 8:30,

11 eller 14

1 pizza-gudstjeneste Forskellige dage Forskellige

tidspunkter

1 aftensgudstjeneste Forskellige dage Forskellige

tidspunkter

1 lokal sogneaften Forskellige dage 19-22

Andagt ved Hellig tre konger Forskellige dage Formiddag

Allehelgensaften 31. oktober 19-22

Plejehjemsgudstjenester, på 2

plejehjem skiftevis hver 14

dag.

Tirsdage og onsdage 10-12

Begravelser og bisættelser I tidsrummet for rådighed ved

egen kirke

Fastlægges i

eksemplet

nedenfor

Vielser Lørdage 11-17

Kirkekor, standard Torsdage 15-17

Konfirmander Tirsdage 8-10

Lokal sogneeftermiddag Onsdag. Første onsdag i

måneden

15-17

Kalendermøder Torsdag. Sidste torsdag i

måneden

8-10

Organisten vikarierer ikke ved akut sygdom og står ikke til rådighed for andre kirker.

For at dække de kendte aktiviteter, som fastlægges med 1 måneds varsel, skal der fastsættes

en ramme indenfor hvilken, det kan ske. I eksemplet er der kun regnet med hele timer.

Rammetiden indeholder:

1. alle helligdage, juleaftensdag og nytårsaftens dag

2. 1 årlige pizzagudstjeneste, 1 årlig aftensgudstjeneste, 1 årlig sogneaften, Allehelgens

aften d. 31. oktober, andagt ved Hellig tre kongers vandring

3. følgende dage og tidspunkter:

8-9

9-10

10-11

11-12

12-13

13-14

14-15

15-16

16-17

17-18

18-19

19-20

20-21

21-22

22-23

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag

Fast fridag

Fredag Lørdag Søndag

Løs fridag, der som udgangspunkt lægges

fredage

Side 25 af 32


Rammetiden efter punkt 3 er 32 timer i eksemplet. Alle tjenester skal ligger indenfor

rammetiden. Det gælder både tjenester, der kendes 1 måned i forvejen, rådighedstid og

tjenester, der ikke kan planlægges.

Rådighed ved egen kirke på 20 timer ugentligt nedsættes forholdsmæssigt med

ansættelsesbrøken og er dermed 20 timer x 20/37 = 10,81 timer

En tilfældig uge i organistens arbejdsliv kunne se sådan ud, inden præsten giver besked om

bisættelser og begravelser. Bisættelser og begravelser placeres indenfor rådighed ved egen

kirke:

8-9

9-10

10-11

11-12

12-13

13-14

14-15

15-16

16-17

17-18

18-19

19-20

20-21

21-22

22-23

Tjeneste

Rådighed ved egen kirke

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

Fast fridag

Konfirmander

Plejehjem

Kor

Løs fridag, der som udgangspunkt lægges

fredage

Vielse

Der er brugt 10 timers rådighed ved egen kirke fordelt på 4 dage.

Gudstj.

Gudstj.

For den deltidsansatte organist nedsættes 30 timer grænsen forholdsmæssigt med

ansættelsesbrøken og er dermed 30 timer x 27/37 = 16,22 timer

I denne konkrete uge er der brugt 10 timer af 30 (16,22) timers rammen, hvilket alene

fremkommet gennem de faktiske tjenester. Tid mellem tjenesterne forekommer i eksemplet

kun søndag, og der er tidsrummet mellem tjenesten ikke under 4 timer og tæller derfor ikke

med.

Både 11 timers reglen og reglen om fridøgnets længde på 40 (eller 36) timer er holdt.

En anden uge i organistens arbejdsliv kunne se sådan ud:

I den sidste uge i oktober falder også d. 31. oktober, Allehelgens aften, hvor menighedsrådet

vil lave et arrangement hvor de fejrer Luthers teser med både en gudstjeneste og et foredrag

over i alt 2 timer fra 20-22.

Menighedsrådet har valgt ikke at flytte organistens løse fridag, selvom det senes sluttidspunkt

betyder, at fridagen skal have en længde af 40 timer. Organisten kan således først have

tjeneste igen fra lørdag kl. 14 dagen efter fridagen (lørdag).

Side 26 af 32


Der er ingen vielser den pågældende uge, så menighedsrådet stiller organisten til rådighed for

bisættelser/begravelser nogle timer lørdag. Menighedsrådet vil gerne give pårørende mulighed

for så mange ugedage til en bisættelse/begravelse som muligt.

Tjeneste

Rådighed ved egen kirke

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

8-9

Kalender-

9-10 møde

Gudstj.

10-11

11-12

12-13

13-14

Plejehjem

14-15 Gudstj.

15-16

16-17

Kor

17-18

18-19

19-20

Pizza-gudstj.

20-21

21-22

22-23

Allehelgen

Fast fridag

Der er brugt 10 timers rådighedstid fordelt på 4 dage.

I denne konkrete uge er 30 (16,22) timers rammen overskredet, da den er på 17 timer.

Timerne kommer fra:

12 timer, der alene fremkommer gennem de faktiske tjenester.

Tid mellem tjenesterne forekommer i eksemplet torsdag og søndag. Torsdag er tiden

mellem kalendermødet og koret 4 timer eller derover og tæller derfor ikke. Tiden

mellem kor og Allehelgen er kun 3 timer, så det tæller med. Søndag er tiden mellem de

2 gudstjenester 4 timer eller derover, så de tæller ikke med. Tiden mellem sidste

gudstjeneste og pizza-gudstjenesten er 2 timer, så de tæller med. Det er 5 timer i alt.

Løs fridag, der som udgangspunkt lægges

fredage

Både 11 timers reglen og reglen om fridøgnets længde på 40 (eller 36) timer er holdt. Lørdag

kan der på grund af fridøgnets længde ikke lægges tjenester inden kl. 14. Heller ikke selvom

det er indenfor rammen.

Eksempel 2: En fuldtidsansat organist, der samarbejder/vikarierer i

nabokirken

Et menighedsråd har 2 kirker og en organist ansat på fuldt tid. I den ene kirke er der

gudstjenester hver søndag og i den anden hver 2. søndag. På alle helligdage, juleaftens dag og

nytårsaftensdag er der gudstjeneste begge steder.

Menighedsrådet har mange særlige arrangementer som børne- og ungdomsgudstjenester,

café, syng-med-aften, koncerter med udefra kommende musikere mv.

Menighedsrådet prioriterer, at rådighed ved egen kirke er fast. Menighedsrådet ved, at det har

betydning for, hvornår de andre aktiviteter kan ligge, men de mener omvendt, at det letter

planlægningen af de andre kirkefunktionærers rådighedstid.

Side 27 af 32


Menighedsrådet har lavet en aftale med nabo-menighedsrådet om, at deres respektive

organister samarbejder om løsningen af opgaverne. Organisterne kan derfor indbyrdes aftale

en anden arbejdsfordeling så længe de kan blive enige om det. Derudover har

menighedsrådene aftalt, at organisterne vikarierer for hinanden ved ferier og arbejdsfri

weekender.

De 2 organisters arbejde planlægges derfor, så de ikke har arbejdsfrie weekender på samme

tid, og at deres ferie holdes/lægges forskudt. Samtidig indgås aftale om placering af

gudstjenester i de perioder, hvor der kun er een organist og der indgås aftale med de berørte

præster om placering af kirkelige handlinger i samme perioder. Menighedsrådene har

indregnet vikarforpligtelsen i ansættelsesbrøken for organisterne.

Organisten har fast fridag mandag. Menighedsrådet har fastsat rådighed ved egen kirke til at

ligge fat i tidsrummet 10-14 hver dag.

En uge i samme organists liv, hvor den anden organist havde ferie kunne se sådan ud:

8-9

9-10

10-11

11-12

12-13

13-14

14-15

15-16

16-17

17-18

18-19

19-20

20-21

21-22

22-23

Rådighed ved andre kirker

Rådighed ved egen kirke

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag

Fast fridag

Fredag Lørdag Søndag

Placering af den ugentlige fridag reducerer rådighed ved egen kirke med 4 timer, så rådighed

ved egen kirke bliver på 20 timer, som er maksimum for en fuldtidsansat organist.

Tjenester, der kan planlægges så som vielser, koncerter, møder, gudstjenester mv. ved egen

og den anden kirke lægges ind i planen med mindst 1 måneds varsel. Præsten ved det andet

menighedsråd har i perioden, hvor den anden organist er på ferie mulighed for at lægge

bisættelser/begravelser kl. 10-11 og 15-17.

Menighedsrådet havde, hvis de ville, også kunnet lægge rådighed ved andre kirker på samme

tidspunkt som rådighed ved egen kirke.

Når aktiviteterne lægges ind, vil organisten i uger, hvor den anden organist har ferie,

antageligt have flere tjenester end normalt. Ugen kunne f.eks. se sådan ud:

Side 28 af 32


Tjeneste

Rådighed ved andre kirker

Rådighed ved egen kirke

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

8-9 Konfirmand Møde

9-10

10-11

Plejehjem Møde Gudstj

11-12

12-13

Gudstj

13-14

14-15

Vielse Gudstj

15-16 Vielse Børne gudstj

16-17

Fast fridag

17-18 Café

18-19 Café

19-20 Plejehjem

20-21 Syng med

21-22 Syng med

22-23

Løs fridag

Spørgsmål til læseren:

1. Passer fridagens længde med, at den skal være?:

a. enten 36 timer indenfor kl. 17 dagen før fridagen og kl. 8 dagen efter fridagen

b. eller 40 timer

2. Er hviletiden mindst 11 timer hver dag?

3. Hvor mange timer er der brugt indenfor 30 timers grænsen?

4. Er rådighed ved egen kirke for lang?

Svar:

4. Rådighed ved egen kirke er ikke over 4 timer pr. dag. Samtidig er rådighed ved egen kirke i hele

ugen samlet 17 timer. Rådighed ved egen kirke er således ikke for lang. Planlagte tjenester, der

ligger, hvor rådighed ved egen kirke ellers ville have ligget, tæller ikke med i rådighed ved egen kirke.

Hvis der ønskes en større anvendelse af rådighed ved egen kirke kunne rådigheden i eksemplet være

udvidet f.eks. efter vielserne lørdag eller mellem de 2 første gudstjenester søndag.

3. Der er brugt 15 timer på planlagte tjenester i løbet af ugen. Der er brugt 4 timer på tidsrum af

kortere varighed end 4 timer mellem planlagte tjenester. Der er brugt 9 timer på rådighed ved andre

kirker. Det er sammenlagt 15+4+9=28 timer. 30 timers grænsen er således ikke overskredet.

2. Hviletiden er 11 timer alle dage undtagen mellem tirsdag aften og onsdag morgen. Her er

hvilketiden fra kl. 22 tirsdag og til kl. 8 onsdag og dermed kun 10 timer. Hviletiden må nedsættes til 8

timer 1 gang om ugen og højst 6 gange om året. Under forudsætning af, at hviletiden kun nedsættes

højst 5 gange yderligere det samme år, så er planen for ugen ok hvad angår hviletid.

1. Der er fri fra kl. 20 dagen før fridagen til kl. 8. dagen efter fridagen. Det er præcist 36 timer, så

fridagen er givet. Hvis tjenesten dagen før fridagen havde stoppet kl 21 i stedet for kl. 20, så havde det

været nødvendigt, at fridagen var 40 timer lang og dermed først sluttede kl. 13 dage efter fridagen.

Et kvartal i samme organists liv kunne se sådan ud:

Side 29 af 32


Der er lagt 2 arbejdsfri weekender ind. De adskiller sig fra de weekender, hvor den anden

organist har arbejdsfrie weekender.

Organisten holder 1 uges ferie i februar i uge 7. Der samme gør den anden organist i uge 8.

Det er forudsat, at:

a. cafeen er fast hver onsdag fra 17-19

b. organisten har tjeneste på plejehjem onsdag hver anden uge fra 9-10 og hver anden

uge fra 19-20

c. syng med er første tirsdag i hver måned fra 19-21

d. der er kalendermøde 8-9 hver anden fredag kl. 8-9

e. gudstjenesterne planlægges for et kvartal ad gangen med 2 i ulige uger og 1 i lige uger

f. også gudstjenesterne i anden kirke i den uge, hvor den anden organist har ferie og

arbejdsfrie weekender. Det sidste er i uge 4 og 12 i eksemplet

g. vielserne kendes

Derudover har menighedsrådet følgende arrangementer i deres kalender:

h. Børnegudstjeneste søndag kl. 15

i. Ungdomsgudstjeneste onsdag kl. 19

j. Andagt ved hellig tre kongers vandring

k. 2 koncerter, som organisten spiller

l. Sogneaften en gang om måneden

Side 30 af 32


21-22 l l l

22-23

20-21 c l k c l c k l

19-20 c b l k b c i b l b c b k b l

18-19 a a a a a a a a a a a a

17-18 a a a a a a a a a a a a

15-16 h g

16-17

Fast fridag

Løs fridag

Fast fridag

Arbjedsfri weekend

Fast fridag

Fast fridag

Løs fridag

Fast fridag

Løs fridag

Fast fridag

løs fridag

Ferie

Fast fridag

Løs fridag

Fast fridag

løs fridag

Fast fridag

Arbjedsfri weekend

Fast fridag

Fast fridag

løs fridag

Fast fridag

11-12 e e e e e e

12-13 e

13-14

14-15

10-11 e j f e f

9-10 b e b e f b e f b e b e e

8-9 d d d d d

f l s m t o t f l s m t o t f l s m t o t f l s m t o t f l s m t o t f l s m t o t f l s m t o t f l s m t o t f l s m t o t f l s m t o t f l s m t o t f l s m t o t f l s m t o

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31

Uge 52 Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Uge 9 Uge 10 Uge 11 Uge 12 Uge 13

Januar Februar Marts

Tjeneste

Rådighed ved andre kirker

Rådighed ved egen kirke

Side 31 af 32


I uger, der ligger efter en arbejdsfri weekend, er der reduceret i rådighed ved egen kirke i det

omfang, det et nødvendigt for ikke at overskride grænsen på 20 timer ugentligt.

Arbejdsfri weekender er lagt, når der er 1 gudstjeneste søndag ved eget menighedsråd.

I eksemplet er der ikke nogle uger, der:

udløser betaling for overskridelse af 30 timers grænsen

har forkortet hviletid mellem 2 dage

må tage højde for et fridøgn på 40 timer

kræver vikar ud over, hvad der er aftalt med nabosognet om ferie og arbejdsfri

weekender

Side 32 af 32

More magazines by this user
Similar magazines