Kulturen Aug-sep 02
Kulturen Aug-sep 02
Kulturen Aug-sep 02
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
Blå- og tyttebær<br />
Tyttebær smager fantastisk<br />
Sensommeren er begyndelsen på efterårets travlhed med at få sanket forråd<br />
sammen og sikret arternes overlevelse inden vinter. Naturen bugner<br />
netop nu af dyrenes afkom, planternes frø og bær og de sidste ligger lige<br />
til at samle op, hvis man er til dét. Derfor skal det denne gang handle om<br />
to af de bær der kan indsamles til forråd eller spises som de er - blåbær<br />
og tyttebær.<br />
Blåbærret er helt almindeligt i og omkring Rold Skov, vokser på sur<br />
morbund i bøge og nåleskovene, findes også på den åbne lynghede<br />
som i Rebild Bakker dog mest på de nordvendte skyggefulde bakkeskråninger.<br />
Den vokser gerne i tætte bestande, idet den formerer sig<br />
livligt ved hjælp af underjordiske udløbere. Bærret var tidligere ikke uden<br />
økonomisk betydning for fattigfolk. En flittig familie i Klim Sogn solgte<br />
år 1900 blåbær for 10.000 kr. og det var helt almindeligt, at plukkerne<br />
kunne samle 10-12 kg. bær om dagen.<br />
Bærrene modner hen over sommeren og er tidligere spist med mælk og<br />
sukker eller tørret, så man kunne lave suppe af dem om vinteren. I<br />
gamle dage gemte man især de tørrede blåbær til vinteren for at kunne<br />
kurere diarré. Bærrene indeholder store mængder garvesyre, der virker<br />
forstoppende og var et godt middel til løs mave både for folk og fæ.<br />
Navnet giver sig selv, men den er også tidligere kendt i nordjylland som<br />
”lininger”. Blåbærrets farve er ikke blå, men faktisk rødviolet, men<br />
skifter til blå, når vi spiser det på grund af vores basiske spyt og når børnene<br />
i gamle dage havde plukket og spist blåbær uden at have fået lov<br />
af lodsejeren, kunne ingen lyve sig fra de blå fingre og til tider et helt<br />
hoved smurt ind i blå farve.<br />
En andet bær, der er værd at gå efter, er tyttebærret. Det modner lidt senere<br />
end blåbærret og navnet er ikke så logisk som blåbærrets. En ”tyta”<br />
KULTUREN · AUGUST-SEPTEMBER 2006 · SIDE 16<br />
er en norsk betegnelse for en lille knude senere blev det på dansk til en<br />
”tytte” der betegner en samling, en lille hob – bærrene sidder nemlig<br />
tæt sammenhobet. Den er også i Himmerland kendt som krøsbær.<br />
Tidligere havde også tyttebærret en økonomisk betydning for fattigfolk.<br />
Den store Kongenshus Mindepark havde fra 1942 20-30 husmandskoner<br />
ansat til at plukke tyttebær og en opsynsmand med kikkert, holdt<br />
opsyn med, at det kun var de ansatte, der plukkede på arealet. Det bedste<br />
tyttebærår gav ca. 30.000 kg og betød en netto indtægt indtil 1957<br />
på 125.000 kr. til parkens vedligeholdelse. En flittig person kunne samle<br />
20-25 kg. om dagen, men dagsrekorden var en kvinde der i 1947 samlede<br />
49 kg - slå den!<br />
For at kunne samle så store mængder skal det være tyttebærår og det<br />
er der ca. hver 3.-5. år. I årene 1955 og 1956 var der stort set ingen tyttebær,<br />
hvilket skyldes et meget koldt forår, men især årene 1947 og<br />
1963 huskes som de år, hvor heden var rød af tyttebær. Siden har afvanding<br />
og opdyrkning af hedearealerne betydet, at tyttebærhøsten er faldet<br />
til stort set nul.<br />
Det er i dag som før i tiden, at tyttebærsyltetøj er noget særligt fint og<br />
mange kan ikke tænke sig en hare eller oksesteg uden tyttebærsyltetøj<br />
og i Egtvedspigens grav fra bronzealderen fandt arkæologerne resterne<br />
af en bøtte med vin lavet på tyttebær.<br />
Har du glemt, hvor godt tyttebærret smager, så tag en tur i Rebild Bakker<br />
og pluk en skålfuld til syltetøj. Dette skal være min opfordring til en<br />
tur ud i naturen i august.<br />
Venlig hilsen<br />
Søren Risborg, Naturvejleder i Skørping Kommune