Kølhaling og råspring, et par gamle sømandsstraffe, s. 89-132

maritime.museum.dk

Kølhaling og råspring, et par gamle sømandsstraffe, s. 89-132

126

vippe, hvorefter man har firet på rebet, så han er styrtet ned

til en vis højde, hvorved armene blev rykket af led ; det kunde

gentages flere gange.

Det sidste har ikke været dødsstraf, men slemt nok endda.

Det er det, som Moth omkr. 1700 i sin ordbog forklarer således

123 :

„redskab som en kran, hvorved en synder ophidses ved bagbundne

hender, og, idet hånd med touet nedfalder, rykker armene

af led".

Oversigt.

Gennemlæser man listen over de forbrydelser på orlogsflåden

og kompagniskibene, som vore straffe blev anvendt overfor, vil

man se, at det ofte er meget alvorlige ting, om ikke så slemme,

at de kræver livsstraf. Mange af bestemmelserne træffes i de

forskellige landes søartikler, - stort set, fordi de er lånt indbyrdes

fra hinanden.

Det drejer sig om visse grupper af forbrydelser:

Skibets og mandskabets sikkerhed: sove fra vagten; sove på

vagten; være drukken på vagten; forlade vagten; pantsætte sit

gevær.

DisAplin: lydighedsnægtelse; nægte at hjælpe ved losning og

manøvrerering; gå i land uden lov; gøre ulyd ombord; gøre

mytteri.

Forhold mellem mandskabet: stjæle fra hinanden; skælde hinanden

ud; slå nogen; trække kniv; såre nogen.

Brandfare: gå med åben ild eller lys; gå ind i krudtkammeret

med ild; ryge tobak (bortset fra bestemte steder).

Forplejning: stjæle mad og drikke; spilde det, kaste det overbord

; gøre vrøvl over maden; selv hente den; overfalde kokken.

Hygiejne: lave svineri ombord; fortie køns- og andre sygdomme.

Moral: sværge og bande; doble; tage kvinder ombord.

Fra dansk handelssøret kender vi endvidere kølhalingsstraffen

for den styrmand, der var uduelig, - en ting, som jo også kunde

være katastrofal for skib og mandskab.

More magazines by this user
Similar magazines