Views
4 years ago

Sprogpsykologiens historie og teoretiske retninger - Spindet

Sprogpsykologiens historie og teoretiske retninger - Spindet

Spindet

Spindet Okt 2010 _ 9. årgang, 2. nummer TEMA til barometeret, tjekkede termostaten, satte sig i sin gamle yndlingsstol, ligesom han plejede. Han talte om naboer, butikker, den lokale pub, en biograf i nærheden, som tingene havde været i 70’erne. Han blev frustreret og forvirret over de mindste forandringer, som var blevet foretaget i hjemmet. (’Har du skiftet gardiner i dag!’ udbrød han engang til sin kone. ’Hvorfor? Så pludseligt? De var grønne i morges.’ Men de havde ikke været grønne siden 1978.)” (Sacks 1985:45) [oversættelse af BHH] En eftersmag af ’varme og intimitet’ I forhold til eksemplerne med demente er det tydeligt, at en form for nedbrud i fornemmelsen for selvet er pågående. Men med en dialogisk og økologisk forståelse af selvet som en samlet størrelse er det dog også vigtigt at fremhæve, hvorledes nogle karakteristika ved selvet fremhæves. Nogle demente har længe bevaret en indsigt i det, James (1890) beskriver som varme og intimitet. Særligt i reminiscens- og sansearbejdet er det tydeligt, at en vis glød af bekendthed bidrager til en grundlæggende betydningsdannelse hos den demente, hvor den umiddelbare emotion er i centrum (Kitwoods 1997). At emotioner for nogle demente virker identitetsopbyggende ses også ved de umiddelbare reaktioner på nonverbal kommunikation. Emotioner opfattes hurtigt og leder ofte til ro eller adfærdsforstyrrelser, alt efter emotionernes karakter. Et eksempel fra demensrådgivningen er, hvorledes der efter en gruppesamtale blev 46 sagt følgende: Tak for snakken, jeg kan ikke huske hvad vi talte om, men jeg kan mærke at det var en dejlig samtale. Det faktisk sagte var ikke så vigtigt, det var derimod stemningen og den følelsesstemning, vedkommende tog med sig derfra. Forsøg på fastholdelse af et kropsligt selv I mange tilfælde ser man demente plejehjemsbeboere udvise tegn på både adfærdsforstyrrelser og psykiatriske symptomer (BPSD). Disse dækker over bl.a. fysisk aggressivitet, omkringvandren og motorisk uro, apati, agnostiske forstyrrelser samt hallucinationer og vrangforestillinger. BPSD indebærer typisk ingen lidelser for den demente selv. Men det er tydeligt, at problemerne er til stor gene og udfordring for både personale og andre beboere (Gulmann 2001, Skausig 2009). Særligt i det sene demensforløb ses planløs omkringvandring og endnu senere en generel motorisk uro som væsentlige udfordringer i plejen. Særligt den karakteristiske uro, der ofte ses ved meget svært demente, har gennem de sidste år bidraget til flere hypotesedannelser. Én af disse er, at en form for primitiv orienteringsrefleks overtager den kognitive kontrol. En anden – og efter vores mening langt mere plausibel – teori er den, at den motoriske uro er forårsaget af et ønske om mening og identitet. Et selv vil på et sådan sent stadie være yderst fragmenteret. Fornemmelsen af muskelbevægelser og sanseinput fra fx hånden, der kører frem og tilbage over bordet, styrker en næsten tabt identitetsfølelse. Et således forstærket kropsligt selv kan måske i sådanne tilfælde ses som et værn mod personlighedsmæssig desintegration (Gulmann 2001) En økologisk-dialogisk position i forhold til plejen og forståelsen af hukommelseslidende Ved at indtage en økologiskdialogisk position i forhold til selvet bliver begrebet – som en Denne artikels po at vi må gøre bå bredere, så de af indgå i samfunde omstændigheder, i til undermenne rangsbo illusorisk, teoretisk størrelse – væsentlig i behandlingen og forståelsen af demente og amnesilidende, idet selvet forbinder og håndgribeliggør de neurologiske, kognitive, interaktionistiske, narrative og diskursive niveauer, som orienterer individet indad- og udadtil. Det meningsfulde dementielle udtryk bliver således et resultat af personspecifikke faktorer såsom livshistorie, personlighed, helbred, neuropatologi og det socialpsykologiske miljø. En økologisk tilgang til

Åben Matryoshka... det dialogiske selv kan således bidrage til en bedre forståelse af mennesket med demens og påpeger samtidig vigtigheden af at give den demente og anterograd amnesilidende mulighed for at fremvise et socialt selv ved at indtage komplementærer roller i interaktionen. Et menneske med demens tilskriver mening til sine oplevelser og interaktioner med omverdenen. Opgaven for inte er dog blot, ndbredden lidt os, som ikke kan t under ideale kke nedrangeres sker og anden rgere... plejere og pårørende bliver at afdække det meningsskabende element i de umiddelbart uforståelige handlinger. Vi må derfor behandle mennesker med hukommelsesskader, som personer med et bevaret – men dog fragmenteret - ’selv’, og insistere på at ville forstå udtryk og adfærd som meningsbærende. Berøringsflader I Kenneth J. Gergens The Satured Self beskriver han det moderne samfund, som fortsat intensivering af intimitet og forventninger mennesker imellem (1991). Vi forventes at kunne omstille os til nye forhold, miljøer, teknologier osv. hurtigere og hurtigere, og samtidig kræves der også af os, at vi kan redegøre for og organisere et virvar af mere eller mindre antagoniserede identiteter og handlemønstre. De temporale strukturer, som gennemsyrer vores hverdag og handlemønstre, gennemgår løbende opstramninger, som tillader færre og færre uberegneligheder (Asplund 1983). Denne yderligere fragmentering og bondage af de individuelle sider af vores selv, som vi også er blevet bemyndiget et postmodernistisk ordforåd til at beskrive os selv med (ibid.), giver samtidig mulighed for selv at digte og omdigte historien om, hvem vi er og, hvordan vi indgår i verden (Bruner 2002). I et sådan samfund belønnes de bedste autobiografister, og de ringeste fortællere bliver fastlåst i deres mindreværdige evne til at selvfremstille (Jensen 2007; Fivush 2010). Nogen vil argumentere for, at form nu er vigtigere end substans (Stjernfelt 2009), hvilket i høj grad er et spørgsmål om, at kvantitative, snarere end kvalitative menneskeegenskaber fremhæves (Wolf 2010). Fornemmelsen for at besidde agens, eller handleevne, og at dette er en potent egenskab, der tillader individet at beslutte og ændre sin færden i verden, reflekterer tilbage på individets selvbillede (Bandura 2006; White 2004). Albert Bandura kalder dette for ’efficacy’, dvs. hvor virkningsfuld eller hvor meget gennemslagskraft individets handlinger har. Mao. om individet er i stand til at bane sin egen vej i de enkelte handlinger. Bandura Sprogpsykologis historie og teoretiske retninger skriver andetsteds om kollektiv effikatet, og at individets effikatet ikke nødvendigvis underminerer den kollektive effikatet (2000), som f.eks. i Danmark udtrykkes igennem offentlige institutioner. I et land som Danmark er individets indgåen i samfundet betinget af at kunne opfylde nogle konventionaliserede krav, og i kraft af at vi har nogle relativt konventionaliserede betingelser for at kunne indgå i samfundet som en sund og pligtfuld borger, vil man kunne argumentere for, at kravene til det raske individ er særligt specifikke. Vi har været inde på, at dysnarrativia er et samlebegreb for 4 forskellige typer af narrativitets deficit, og det der er interessant, er ikke kun de tilfælde af lidende, der lider af narrative mangler, men også hvorledes at de fremhæver forventede egenskaber i raske individer. Det forventes, at vi er i stand til at producere sammenhængende fortællinger om vores liv og selver. Det forventes også, at vi kan restringere denne fortælling, og at vi kan holde den relevant i forhold til og sammenhængende med vores omverden. Vi skal også kunne differentiere mellem de indtryk, vi oplever, så vi kan vurdere deres betydning. Og vi skal være i stand til at planlægge fremadsigtet mht. vores handlinger. I en vis forstand minder disse fire krav til individet om Paul Grices ’Cooperative Principle’, som dikterer, at en besked bør være (i vilkårlig rækkefølge): kortfattet, gennemskuelig, relevant og sandfærdig (Bruner 1990:48-9). Bruner fortæller os, at når vi ikke opfylder kravene i dette princip, så er der et behov for at redegøre 47

'læring' - Spindet
Social Responsivitet - Spindet
Teoretiske perspektiver på arbejdet med ICS
Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie
HISTORIEN OM AT BLIVE MISTæNKT FOR PæDOFILI - Bupl
WIDEX - historien bag DEn goDE lyD
Historie 09 - Undervisningsministeriet
Brande Historie
Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie
Rumfartens historie Rumfartens historie - Danmarks Tekniske Museum
HISTORIE - Syntetisk tale
historier om - Compass Group
Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie
Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie
Fortæl en historie, 2013
Historie - Aalborg Universitet
Læs han historie her - Frederiksdal Kirsebærvin
Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie
Kong Christian den Siettes historie
HISTORIE - Syntetisk tale
Den Norske Kirkes Historie under Katholicismen
Læs hele historien om NASSAU Doors erfaringer med BI
Via Appia: dens Historie og Mindesmærker
Det Kongelige teaters historie, 1874-1922
Historie i SRP - Hvordan får man fagligheden med?
Det Kongelige teaters historie, 1874-1922
den rytmiske musiks historie - Hasseris Kirke
BORG AA RD Brande (07) - Brande Historie