Europas slaver Tismana er en lille landsby, som ... - Roskilde Festival

roskilde.festival.dk

Europas slaver Tismana er en lille landsby, som ... - Roskilde Festival

Europas slaver

Tismana er en lille landsby, som ligger i det smukke rumænske landskab med bjerge og skov

som baggrundstapet. Men landsbyen rummer en del af romaernes mere dystre historie. Fra

omkring 1600 tallet og op til 1800 tallet var de herboende romaer slaverlandsbyens kloster.

“Jeg har ikke nogen særlig uddannelse, men jeg følte det var nødvendigt at nogen skrev denne

bog,” siger 55-årige Elena. Hun sidder ude foran sit lille hus i landsbyen Tismanaen bænk

ved siden af brønden. For der er nemlig ikke noget rindende vand i Elenas hus og toilettet

findes i baghaven - et hul i jorden med fire faldefærdige bræddevægge omkring. I hånden

holder Elena en tynd bog med blåt omslag. Den rummer historien om romaernes liv i Tismana.

“Jeg synes det er vigtigt at romaerne kender til deres historie. Fordi det har betydning for vores

situation idag,” siger Elena.

Historien hun hentyder til er historien om romaerne som slavefolk. På det rumænsk-ortodokse

kloster i Tismana arbejdede romaerne med at opdyrke klosterets jord, men ejede intet. De var

klosterets slaver. Men historien er ikke enestående. Over langt det meste af Europa omkring

1600-tallet arbejdede romaerne som slaver på godser, klostre og hos fyrster. Klosteret i

Tismana endte med at frigive slaver henimod 1800 tallet og gav ved frigivelsen hver familie

et lille stykke land. Men undertrykkelsen åg er svær at ryste af sig. Andreea Chelaru, som er

ansat i ActiveWatch - en rumænsk menneskerettighedsorganisation, som beskæftiger sig med

diskrimination og forhold for romaer, siger:

“Romaernes historie minder meget om afroamerikanernes. Begge er blevet undertrykt gennem

mange hundrede år. Forskellen er blot at romaernes historie er blevet viet langt mindre

opmærksomhed”.

Tilbage i Tismana bladrer Elena i bogen og udpeger forskellige billeder af romaer klædt i

traditionelt tøj. Billederne har hun fået ved at gå fra dør til dør i landsbyen, hvor hun langt de

fleste steder har fået lov at kigge i folks fotoalbum, hvor mange har billeder af deres forfædre.

Indbyggerne har støtte op om hendes projekt og hun taler med stor begejstring om, hvordan

hun håber, at hendes bog kan bliver oversat og læst i andre lande. Hendes stemme rummer

ikke spor af bitterhed.

“Sådan her gik mange af mændene klædt efter de ikke var slaver længere og mange af dem

ernærede sig som fårehyrder,” siger hun og peger på et billede af en mand med en stor kappe

af fåreskind over skuldrene.

Ude på vejen foran Elenas hus kommer kvinderende med store bundter brænde på ryggen

og en hestekærre passerer. Umiddelbart idyllisk og eksotisk for udeforstående. Men en del af et

hårdt hverdags liv for romaerne i Tismana. I vejkanten sidder kvinder og broderer traditionelle

mønstre til kjoler de kan sælge i de større byer, hvor der kommer turister. Den ene af kvinderne

råber til Elena. Hun er ophidset fordi politiet var forbi igår og gav de kjolesyende kvinder en

bøde. De havde ikke de rette papirer, der er nødvendige for at have en lovlig produktion i


Rumænien.

Selvom romaerne i dagens Rumænien har de samme formelle rettigheder som

majoritetsbefolkningen, så befinder de sig fortsat i en udsat position med høj arbejdsløshed og

diskrimination. For at forstå romaernes nuværende situation er det nødvendigt at kende deres

historie.

More magazines by this user
Similar magazines