Ved HR hvad der holder ledere vågne om natten? - Gitte Mandrup

gittemandrup.dk

Ved HR hvad der holder ledere vågne om natten? - Gitte Mandrup

HR skal vise oprigtig interesse for forretningen for at blive taget alvorligt som partner.

Læs nyhedsbrevet online.

Ledelse Executive Projektledelse Personlig udvikling Om Mannaz

Mannaz Nyhedsmail har skiftet navn til M Knowledge. Du

modtager denne, fordi du før var tilmeldt Mannaz

Nyhedsmail. Opdatér din profil og markér dine

emneomder, så modtager du kun artikler, som er

relevante for dig. Vi udgiver 1-2 artikler inden for hvert

emneområde om måneden.

Det er ikke nok at ønske at blive en mere forretningsorienteret

HR-afdeling, man skal også vide, hvorfor det er en god idé. Og så

skal man slide fodsåler. Forfatter og konsulent, Gitte Mandrup,

deler i dette indlæg ud af sine tanker om rejsen mod det perfekte

partnerskab mellem forretningen og HR.

Ved HR hvad der holder ledere

vågne om natten?

Af Gitte Mandrup, Rådgiver & træner i HR Transformation

og HR Business Partnering

16. november 2010 | Om forfatteren

I disse år tales der meget om, at HR skal være mere

forretningsorienteret. Jeg er selv en af dem, som har sat fokus på

området - senest med min bog, Perfekt Partnerskab, som handler

om, hvordan man bliver forretningsorienteret i praksis. For som

med alle ting i livet, er det nemmere at ville noget end at gøre

det.

For mig at se er det første skridt på rejsen at tage beslutningen

om at ville være en HR-afdeling med forretningsfokus. Når den

beslutning er taget, må man samtidig erkende, at det ikke er

noget, man bliver fra den ene dag til den anden, uanset hvor højt

man råber det i gangene. Projektet kan hurtigt gå i vasken, før

det er startet, hvis man maser sig ind i mødelokaler rundt

omkring og kræver en plads ved bordet, før man er klar. Så

risikerer man bare at blive sparket ud, fordi man ikke har noget

reelt at byde på - endnu.


Hvad driver rejsen?

Derfor er det min anbefaling, at HR laver nogle indledende knæbøjninger. Der skal være

et formål og en idé med, at man skaber et partnerskab mellem HR og forretningen - ellers

kan man jo lige så godt blive i hver sin silo. Der skal være noget, som driver rejsen, og de

forretningsmæssige udfordringer må man finde frem til først. Jo klarere det står for os,

hvad vi vil opnå, desto bedre kender vi vejen.

Et partnerskab mellem forretningen og HR er ikke noget, som HR kan beslutte sig for

alene. Der skal som bekendt to til tango. Et partnerskab er noget, man er fælles om, men

HR kan byde op til dans ved at vise, at de tager medansvar for forretningen og ved at

definere, hvad de har tænkt sig at gøre for at være med til at løse nogle af de

forretningsmæssige udfordringer.

HR-funktionen skal være

forretningsorienteret med indsigt

i virksomhedens udfordringer og

resultatkrav.

Et nyt mindset

For HR selv handler det om en ændring i det traditionelle mindset. HR skal blive ved og

ved med at tænke med udgangspunkt i forretningen, og det kræver noget ekstra af HRmedarbejderne.

Nogle HR folk vil være i stand til at udvikle forretningsforståelse, andre vil

ikke, og så gælder det om at have de rette personer på det rette sted. Rejsen mod et reelt

partnerskab med forretningen bliver alt for tung med blinde eller modarbejdende

passagerer ombord.

Vejen til at blive forretningsorienteret er lang, hvis den form for HR, man har drevet hidtil,

er noget chearleader-agtigt med sjove arrangementer og frugtordninger. Eller en

svævende elitefunktion, som lejlighedsvis flyver ned med fastlåste koncepter. Ja, så er der

lang vej over på den anden side af kløften, hvor man bliver taget alvorligt. Det bliver

nemlig meget svært for resten af forretningen at se, hvordan HR skal kunne byde ind med

noget, der tilfører værdi, så derfor kræver det en indsats at blive en ægte partner med

forretningen.

Dermed ikke sagt, at det er umuligt, men i HR bliver vi nødt til at forstå, hvor proaktive og

konkrete vi skal være. Jeg talte på et tidspunkt med en HR-chef, som ikke forstod, hvorfor

hun ikke blev inviteret til ledelsesmøder i virksomheden. Men de så hende aldrig fysisk og

hun anede derfor ikke, hvad der holdt lederne vågne om natten. Så hendes interesse

virkede ikke oprigtig, og det kunne linjelederne mærke.


Der skal stilles spørgsmål

Det er ikke på det årlige strategimøde, man pludselig forstår forretningen. Det er i det

daglige samspil, at forståelsen synker ind, så der skal investeres tid og slides fodsåler. Der

skal stilles spørgsmål, og det er et langt sejt træk. Hvad sker der i din afdeling lige nu?

Når du dine mål? Hvordan ligger vi i forhold til nøgletallene? Har du de kompetencer, du

har brug for i afdelingen? Selvom der stadig skal laves kompetenceudvikling, er

indgangsvinklen helt anderledes, når man ved hvad, der har betydning for forretningen.

Når HR får lov til at sidde med ved bordet rundt om i virksomheden, så må HR naturligvis

også bidrage til forretningens fremdrift. Og det vil man kunne gøre med et andet

perspektiv end en linjeleder. HRs såkaldte ”second opinion” er meget værdifuld, selvom

man skal være opmærksom på at bevare sin objektivitet jo tættere en relation, man får til

linjelederne.

Som HR-partner skal man tro på, at man har noget at byde på, og linjelederne skal tro på,

at man kan være med til at levere resultater, ellers lykkes det aldrig. Derfor bør alle HRfolk

med ønske om at bidrage til resultatskabelse i forretningen, opbygge en

værktøjskasse og en praksis, som styrker den enkelte HR professionelle i at agere

effektfuldt i forretningen.

God fornøjelse med din resultatskabende HR indsats.

Om Gitte Mandrup

Hun er aktuel med bogen ”Perfekt Partnerskab”. Kemiingeniør, executive MBA

og selvstændig konsulent. Gitte Mandrup har mere end 20 års

ledelseserfaring henholdsvis som laboratorieleder og vice president for QA på

Novo Nordisk, HR-ansvarlig og del af direktionen på Det Kongelige Teater

samt HR-direktør på TV2. Hun bruger sin erfaring i krydsfeltet mellem HR,

ledelse og forretning, hvor hun arbejder med lederskab og rådgiver HR-ledere

om udvikling af den forretningsorienterede HR-funktion og kvalificering af HR

Business Partnere. Du kan læse mere om bogen, ledelseskraft og HR

Business Partnering på www.gittemandrup.dk

More magazines by this user
Similar magazines