EU må træde i EU må træde i karakter for de ... - Radikale Venstre

Leder:
EU må træde i
karakter for de
homoseksuelles
rettigheder
Indhold: Leder: EU må træde i karakter for de homoseksuelles rettigheder • Generalforsamlingen 2010 • Grundlovsmøde 2010 • Flottenhejmers & Simple Singers •
Grundlovsmøderne i Kongens Have • Eva Smith har ordet! • Vil du være med? • Formandens klumme • Var det noget med et valg? • Ytringsfrihed under pres • Et lidt
nørdet indlæg om fattigdomsgrænse • Hurtig spotning af børn • En effektiv og social anstændig • arbejdsmarkedspolitik? – ikke uden Det Radikale Venstre! • Frygten
for folket • De store partier er for tunge bagi • Det rappe spørgsmål • Kalender

Leder: Det var en glædelig overraskelse, at det i midten af maj lykkedes at gennemføre homo-paraden,
Baltic Pride, i Litauens hovedstad, Vilnius. Det er, så vidt jeg ved, første gang det er sket i den udtalt katolske
nation. Succesen med at afholde arrangementet dækker dog ikke over det triste faktum, at bl.a. homo- og
transseksuelles rettigheder har trange kår i mange europæiske lande – ikke mindst i det post-sovjetiske Østeuropa.
Med deres optagelse i EU er intolerancen blevet bragt med ind i Unionen, og det stiller samarbejdet
overfor ganske særlige udfordringer, som kræver konsekvent handling – nu!
Af:
Christian Trapp
Schmitt
Redaktør
Den seksuelle intolerance i det centrale og
østlige Europa hører til blandt efterladenskaberne
fra tiden før murens fald. I Sovjetunionen
og mange af de andre kommunistiske
lande var homoseksualitet nemlig
direkte forbudt ved lov. Det betød, at både
myndigheder og privatpersoner gjorde
sig store anstrengelser for at chikanere
eller direkte forfølge mennesker med en
”forkert” seksualitet. Da jerntæppet faldt i
begyndelse af 1990’erne blev de undertrykte
befolkninger relativt hurtigt vænnet
til friheden og demokratiet baseret på lige
rettigheder for ”de ens”, men ikke for de
”anderledes” som f.eks. seksuelle minoriteter.
Den indgroede modstand mod ”de anderledes”
har desværre givet sig til udtryk i
en lang række væmmelige ting. Vi har
bl.a. været vidner til forskellige typer for
hate crimes rettet mod homoseksuelle,
voldelige moddemonstrationer ved parader
og senest i direkte diskriminerende
lovgivning i Litauen. Sidstnævnte gør det
ulovligt at udsætte børn og unge for information,
der kan virke nedbrydende for
familieværdier eller som fremmer
”alternative” familieformer. I forbindelse
med den netop afholdte parade og forudgåendemenneskerettighedskonference
og filmfestival i Litauen gjorde myndighederne
da også alt, hvad de kunne for
at forhindre, at den kunne afholdes. Det
2
Redaktionelt og kontakt
var først, da Amnesty International gik ind i
sagen, at Lithuanian Gay League (der
arbejder for homoseksuelles rettigheder)
fik myndighederne og politiet i tale og
indhentet tilladelse til at afholde paraden.
Det er i sådan nogle situationer, at EU må
komme på banen – og det’ i en ruf!
Der er imidlertid ikke ret meget, det europæiske
samarbejde kan gøre i landene
længere mod øst, men i forhold til medlemslandene
i EU må og skal unionen træde
i karakter. For det første må vi kræve,
at den åbenlyst diskriminerende lovgivning
i Litauen bliver annulleret. Den er stigmatiserende
ikke blot for Litauen, men for hele
EU. For det andet må vi kræve en kraftigere
indsats overfor hate crimes og vold. I
flere af de østeuropæiske lande er det
nemlig ikke noget, der i særlig grad har
ordensmagtens opmærksomhed. Der har
bl.a. været kraftig kritik af politiets utilstrækkelige
beskyttelse adskillige gange.
De nye medlemsstater i central- og Østeuropa
har alle underskrevet Den Internationale
Konvention om Borgerlige Politiske
Rettigheder samt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
De to konventioner,
sammen med en række andre internationale
organer for menneskerettigheder
garanterer formelt ytringsfriheden og
forbyder diskrimination af bl.a. homoseksuelle.
Derfor har Amnesty International også
bedt den danske regering om at tage
sagen op i EU-regi. Og det er helt rigtigt
gjort. Unionen hverken kan eller skal acceptere
så alvorlige brud på EU’s grundlæggende
værdier og rettigheder. EU må
derfor også bruge alle midler for at sætte
en stopper for den uhyggelige udvikling.
Problemet er nemlig i stærk vækst mange
steder.
Tendensen er nemlig ikke begrænset til
Østeuropa. Både i nord, syd og vest finder
man eksempler på en underliggende uvilje
mod ligebehandlingen. I England kom
den konservative (nu premiereminister)
David Cameron for skade at give en bed-
and-breakfast-ejer ret i, at han skam havde
lov til at afvise åbenlyst homoseksuelle
par. Den borgerlige regering i Danmark og
støttepartierne V og K gjorde også en
ihærdig indsats for at forhindre lige ret til
adoption, og flere steder i Sydeuropa er
homoseksuelles rettigheder under pres
med henvisning til beskyttelsen af de katolske
familieværdier.
I den seneste EU-rapport vedr. homoseksuelles
rettigheder i Unionen bliver alle medlemsstater
også udsat for mere eller mindre
kritik af deres håndtering af f.eks. hate
crimes og sikring af ligebehandling – herunder
Danmark. Selvom vi herhjemme er
nået forholdsvis langt i forhold til at sikre
homoseksuelles rettigheder, er der stadig
problemer, når det f.eks. handler om diskrimination
udenfor arbejdsmarkedet. Det
betyder, at den gældende lovgivning ikke
yder beskyttelse mod diskrimination af
homoseksuelles rettigheder i forhold til
bl.a. bolig, uddannelse eller sundhedspleje.
Hvis du er interesseret i at læse mere om
EU’s rapport fra Agenturet for Fundamentale
Rettigheder (FRA) kan du besøge
www.menneskeret.dk.
Når dette er sagt, skal der herudover lyde
en varm anbefaling til at læse videre i
dette nummer af Radikalt MIDTPUNKT, som
har retspolitik som minitema. Du kan læse
en spændende gæstepen af Torben Dalvad,
som arbejder på institutionen Egely
med unge tiltalt for en lovovertrædelse,
ligesom du kan finde et tankevækkende
indlæg fra vores regionsrådsmedlem, Kristian
Grønbæk Andersen, om ytringsfriheden
under pres. Årets grundlovstaler, juraprofessor
Eva Smith har også været så
venlig at levere et stykke til bladet. Du kan
også finde flere informationer om grundlovsmødet
den 5. juni i Kongens Have,
hvor vi håber at se dig og rigtig mange
andre af foreningens medlemmer.
Rigtig god læselyst! ■
Radikalt MIDTPUNKT er medlemsblad for Odense Radikale Venstre. Udgives ca. 4 gange årligt. Redaktionen består af: Christian Trapp Schmitt (redaktør),
Thorkild K. Maarbjerg og Henrik From. Oplag: ca. 300 stk. Layout: Christian Trapp Schmitt. Skriv til os på: midtpunkt@radikale.dk. Annoncering: Ulrik Birk
Gotfredsen, mail: ubgsvendborg@gmail.com. Forsideillustration: www.freefoto.com.
Odense Radikale Venstres bestyrelse:
Formand: Thorkild K. Maarbjerg, Hvidtjørnvej 10, Ejlstrup, 5200 Odense V, tlf.: 66 13 84 87, mobil 23 20 11 14 (00 33 67 37 42 436), mail: odense@radikale.dk
Politisk næstformand: Susanne Ursula Larsen, Hunderupvej 53, 5000 Odense C, tlf.: 66 11 76 95, mobil: 25 60 15 49, mail: susanneursula@dadlnet.dk x
Organisatorisk næstformand: Henrik From, Carit Etlars Vej 48, 5230 Odense M, tlf.: 6613 8170, mail: henrikfrom@listeb.dk
Kasserer: Bjørn J. Bjerrehøj, mail: bjerrehoej@hotmail.com
Sekretær: Svend-Erik Runge Petersen, Frederiksgade 26 1, th, 5000 Odense C, mobil: 22 47 31 83, mail: serp83@yahoo.dk
Bestyrelsesmedlem: Lone Borgersen, Eckersbergsvej 56, 5230 Odense M, tlf.: 66 12 98 11, mobil: 40 95 93 00, mail: lobo@mmmi.sdu.dk
Bestyrelsesmedlem: Ulrik Birk Gotfredsen, Rødegårdsvej 35, st. lejl. 2, Odense, Denmark 5000, mail: ubgsvendborg@gmail.com
Bestyrelsesmedlem: Zeb Meier Watz, Vestre Stationsvej 90B, st. th, 5000 Odense C, mail: zeb_watz@hotmail.com
Bestyrelsesmedlem: Christian Trapp Schmitt, Brogade 2, 1. sal, 5000 Odense C, tlf.: 63 12 13 25, mobil: 20 88 55 67, mail: cs@de.dk

Ny ansigter. På generalforsamlingen, der i år blev afholdt på Kulturmaskinen, var der udskiftning både i
bestyrelsen og blandt folketingskandidaterne. Radikalt MIDTPUNKT bringer her et lille sammendrag af aftenens
begivenheder.
På generalforsamlingen kunne Susanne Ursula Larsen se tilbage på en hektisk, men god valgkamp til Odense Byråd, som desværre ikke gav det ønskede
resultat. I forgrunden ses Thorkild K. Maarbjerg og bag Susanne (stående) ses dirigent Henning Nielsen og de tre folketingskandidater Camilla Hersom,
Merete Riisager og Mathias Kryspin Sørensen
Af:
Thorkild K. Maarbjerg
Formand for Odense Radikale Venstre
Årets generalforsamling blev afholdt i Andersen-lokalet
i det nye kulturcenter,
"Kulturmaskinen" i Brandts-komplekset,
som var meget velegnet til formålet med
AV-udstyr og adgang til centrets cafeteria.
Ca. 35 radikale mødte op – herunder 32
stemmeberettigede – hvilket er knap
halvdelen af det antal, som sidste år
mødte op til det kombinerede opstillingsmøde
og generalforsamling.
Henning Nielsen fra Assens-kredsen var
blevet bedt om at stille op til dirigentjobbet
og blev valgt uden modkandidat, og
selv om generalforsamlingen ikke havde
punkter, som på forhånd, kunne være
problematiske, var det et godt valg, og
generalforsamlingen blev gennemført i et
godt tempo og uden større problemer.
Beretningerne fra formanden Thorkild K.
Maarbjerg og kommunalvalgets spidskandidat
Susanne Ursula Larsen kom ud i
valgkampens politiske beslutninger og
konsekvenser og blev godkendt uden
kommentarer.
Thorkild K. Maarbjerg blev uden modkandidat
genvalgt som formand – og er nu i
gang med det 10. år i bestyrelsen, hvor af
ni som formand og får i bestyrelsen følgeskab
af syv gengangere fra sidste års bestyrelse
og så en helt ny – Ulrik Birk Godtfredsen.
Vedtægterne blev ændret på en række
punkter – eller rettere - der skete en række
rationaliseringer, så hele sættet blev
gjort mere funktionelt. En ændring er dog
væsentlig, da spidskandidaten til kommunalvalget
igen skal vælges på et opstil-
lingsmøde senest 1 år inden valget – og
ikke på generalforsamlingen i valgåret.
Aftenens sidste punkt var den politiske debat
og valg af de 3 folketingskandidater
til de 3 Odense-kredse, og det blev efter
kampvalg, som det fremgår af generalforsamlingsreferatet,
Camilla Hersom, Merete
Riisager og Mathias Kryspin Sørensen.
FORA 1748 Buchwaldsgade 48 5000 Odense C www.fora1748.dk
3

Grundlovsmøde: Igen i år står teltet klar i Kongens Have til årets radikale grundlovsmøde i Odense. Her kan
du se programmet for dagens begivenheder.
Program for grundlovsmødet den 5. juni 2010 i Kongens Have
kl. 15.00 - Thorkild K. Maarbjerg, formand Odense Radikale Venstre, byder velkommen
Fællessang " Hvor smiler fagert den danske kyst"
kl. 15.15 – Tale af Susanne Ursula Larsen, politisk næstformand i Odense Radikale Venstre
Hyggemusik – Flottenhejmers
kl. 15.45 - Hovedtaler Eva Smith, juraprofessor
kl. 16.15 – Korsang og musik – Simple Singers og Flottenhejmers: "Best of Bond"
Fællessang " Du danske sommer jeg elsker dig"
kl. 16. 45 - Tale af Niels Helveg Petersen, MF (B), tidligere udenrigsminister
" Flow musikgruppen" – unge studerende
kl. 17. 30 - Afslutning og fællessang - " Noget om helte"
kl. 19.00 er der fællesspisning på Cafe Kræz - tilmelding hos Henrik From på henrikfrom@listeb.dk
4

Musikalsk: I en årrække har Odense Radikale Venstre haft stor glæde af samarbejdet med FORA (Frit Oplysningsforbund
og Den Rytmiske Aftenskole). Især ved grundlovsmøderne hvor bandet Flottenhejmers og koret
Simple Singers siden 2006 har leveret musikalsk akkompagnement og underholdning i rigtig høj klasse!
Af:
Thorkild K. Maarbjerg
Formand for Odense Radikale Venstre
I 2003 blev det første radikale grundlovsmøde
i Kongens Have afholdt i samarbejde
med Frit Oplysningsforbund og dets
daværende forstander Kirsten Eis-Hansen.
Efterfølgende har sammenslutningen af Frit
Oplysningsforbund og Den Rytmiske Aftenskole
- FORA - været partner ved grundlovsmødet,
hvilket har udviklet sig til det,
det har været siden 2006: den fantastiske
kombination af politiske taler, fællessang,
korsang og musik samt grundlovshygge
med øl, vand og kaffe og altid godt vejr…
Primusmotorer fra FORA er forstanderparret
Linda Brosbøl og Michael Sanvig, som står i
spidsen fra henholdsvis sangkoret Simpel
Singers og musikbandet Flottenhejmers
Linda Brosbøl og Michael Sanvig står i spidsen fra henholdsvis sangkoret Simpel Singers og bandet Flottenhejmers.
I slutningen af grundlovsmødet underholder
elever fra FLOW – en 3-årig HF enkeltfagsuddannelse
i musik og teater på højt
niveau, som FORA har etableret i samarbejde
med VUC.
I øjeblikket har FORA mere end 100 " Flowstuderende".
■
5

Tilbageblik. I en længere årrække har det radikale grundlovsmøde midt i Odense været et af årets samlingspunkter
med politiske taler, fællessang samt hygge med madkurv og en fadøl.
Af:
Thorkild K. Maarbjerg
Formand for Odense Radikale Venstre
I 2003 blev det første radikale grundlovsmøde
afholdt i Kongens Have. Den første
eksterne grundlovstaler var redaktør David
6
Af:
Eva Smith
Professor, dr.jur.
Den 5. juni fejrer vi grundloven.
Grundlovens § 72:
Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse,
beslaglæggelse, og undersøgelse af breve
og andre papirer samt brud på post-, telegraf-
og telefonhemmeligheden må, hvor
ingen lov hjemler en særegen undtagelse,
alene ske efter retskendelse.
Den 5. juni indsamler myndighederne følgende
oplysninger om hver eneste dansker:
Trads. Efterfølgende hovedtalere har været:
2004: Morten Kærum, Institut for Menneskerettigheder.
2005: Jørgen Poulsen, Røde Kors.
2006: Naser Khader, MF.
2007 Georg Metz, forfatter mv.
2008: Klaus Rothstein, Weekendavisen.
2009: Lotte Hansen, Direktør for Public Affairs
i Monnov.
Efter fusionen mellem Frit Oplysningsforbund
og FORA 1748 i har vi samarbejdet
Hvem du har talt i telefon med?
Hvor du var, da du talte med dem?
Hvem du sender e-mails til og modtager
fra?
Hvilke hjemmesider du besøger?
Alene i 2008 blev der registreret og lagret
450 mia. poster svarende til 82.000 poster
om hver eneste dansker – babyer og plejehjemsbeboere
iberegnet.
Det er ikke i strid med grundloven, for det
sker jo ifølge lov – men hvordan passer det
med grundlovens ånd?
Grundlovens § 79
Borgerne har ret til uden forudgående
tilladelse at samle sig ubevæbnede
Som vi så det ved klimatopmødet, har vi
fortsat ret til fredelige demonstrationer –
men hvis en person bag dig trækker en
hætte ned over hovedet, risikerer du at
blive anholdt og tilbageholdt i
op til 12 timer.
Hvordan vil det påvirke lysten til at deltage
i fredelige demonstrationer?
om Grundlovsmødet med økonomi, humør,
sang og musik. Og vejret som med
udtagelse af 2005 været med arrangementet.
Det har også efterhånden udviklet
sig til en folkefest med taler, sang, musik,
øl, vand og kaffe m.m. - og ikke kun for
radikale medlemmer.
En enkelt gang har Grundlovsmødets eksistens
været truet, da Børnehjælpsdagen
mente, de skulle bruge Kongens Have den
5. Juni. Men heldigvis bakkede Odense
Kommunes – ”Vej og Park” op med ”at
Kongens Have den 5. Juni var til radikale
Grundlovsmøder”. ■
Grundlovstale. Årets grundlovstaler, Eva Smith, skriver her lidt om… Grundloven. Vi kommer vidt omkring på
kort tid; fra indsamling af følsomme oplysninger til sænkelsen af den kriminelle lavalder.
Grundlovens § 56
Folketingsmedlemmerne er ene bundet
ved deres overbevisning…
Grundlovens § 32, stk7
Ethvert nyt medlem afgiver, når hans valg
er godkendt, en højtidelig forsikring om at
ville holde grundloven
Loven om sænkelse af den kriminelle lavalder
er fremsat af regeringen og aftalt med
DF ved finanslovsforhandlingerne. Der er
indkommet næsten 100 høringssvar. Ingen
er positive. Fængselspersonalet, rigsadvokaten,
domstolene, Center for menneskerettigheder.
Alle advarer mod en sænkelse,
der vil betyde, at vi skal helt tilbage til
1866 for at finde en ringere retsbeskyttelse
for en umoden 14årig - altså mere end 140
år.
Mon samtlige folketingsmedlemmer fra
regeringspartierne og DF virkelig overholder
grundloven, hvis de stemmer for denne
lov? ■

Workshop i Den Fynske Opera. I starten af april igangsatte en projektgruppe bestående af gruppeformand
Margrethe Vestager, landsformand Klaus Frandsen og Susanne Ursula Larsen, næstformand i Odense Radikale
Venstre - med sidstnævnte som tovholder – medlemsprojektet: Vil du være med?
Af:
Thorkild K. Maarbjerg
Formand for Odense Radikale Venstre
Vil du være med? et helt anderledes radikalt
projekt, der har til formål at relancere
Radikale Venstre i forhold til medlemmer,
vælgere og presse. Vi vil genskabe vores
position som det progressive midterparti
med gode svar på fremtidens udfordringer.
Radikale har altid stillet spørgsmålene
"Hvad skal vi leve af? og Hvordan skal vi
leve med hinanden?" Spørgsmålene er de
samme som altid for os radikale, men over
tid skifter svarene.
På nogle områder har vi brug for nye svar
på nye udfordringer.
Projektet "Vil du være med" gennemføres
indledningsvis med 5 workshops i landets 5
regioner, hvor deltagerne bliver præsenteret
for 10 forskellige fortællinger, som skal
ende op i et færdigt udspil på landsmødet
til september.
Det første fandt sted i Den Fynske Opera
den 3. maj for region Syddanmark, og det
blev en stor succes.
B-øl klubben – nyt møde på Carlsens
Kvarter 16. juni kl. 19.30
Efter flere års pause genstartede B-øl klubben
den 24. marts på Carlsens Kvarter
med "Tema" påskebryg.
Initiativtagere var veteranerne fra klubbens
første periode Lotte J. Andreasen og
Ole Larsen Nielsen, som da også var de
første "på pinden" den 24. marts,.
Og hvorfor Carlsens Kvarter?
Reglerne på værtshuset fra 28. januar 1972
om at:
enhver passer sit eget bord,
ingen servering fra baren,
ingen må stå og drikke i baren
Omkring 60 radikale fra 13 forskellige kommuner
på Fyn og i Jylland mødte frem til et
helt anderledes politisk møde.
Der var operamusik fra Tryllefløjten af Mozart
og fra Maskerade af vores egen Carl
Nielsen suppleret med operachef Jesper
Buhls helt personlige udlægning af Kejserens
Nye Klæder. Det politiske oplæg stod
Margrethe Vestager for, og en gennemførsel
af workshoppen med Susanne Ursula
Larsen i spidsen som moderator.
De 10 individuelle fortællinger, som skulle
danne grundlag for gruppearbejdet, blev
introduceret af historiefortælleren Pia Sigmund,
inden gruppearbejdet startede i de
forskellige grupper fordelt rundt i operaens
lokaler fra cafeen, scenerummet, kantinen
til garderoberne… Hver gruppe afleverede
senere hver et bidrag med forslag til noget
så uradikalt som et "produkt" til politisk videreudvikling.
■
damer skulle helst sidde ved vinduet, så
man kunne se, det var et pænt sted
Så det passede perfekt. Det var også tæt
på vælgere og mulige nye medlemmer,
for alle generationer og stedet har en atmosfære,
som sikrede fred og ro til at udtænke
politiske intriger – både internt og
eksternt.
Og hvorfor B-øl?
Navnet giver næsten sig selv, og eneste
vedtægtspunkt er, at der kun bør drikkes Bøl
ved møderne.
Så vel mødt på – mødet er åbent for alle
på Carlsens Kvarter, Hunderupvej 19.
Operachef Jesper Buhl
Gruppeformand Margrethe Vestager
7

Valg i Odense. Årets generalforsamling er afholdt. Beretningerne fra formand og spidskandidat godkendt,
undertegnede blev valgt for 9. gang, bestyrelsen også nærmest genvalgt med en enkelt supplering og de
tre Odense-kredse besat, så vi er klar til et folketingsvalget.
Af:
Thorkild K. Maarbjerg
Formand for Odense Radikale Venstre
Naturligvis er det problematisk, at vi ikke
har Susanne i Odense Byråd, hvor hun ville
have gjort mere end god fyldest og sikret
en løbende mediebevågenhed. Det er
upraktisk for vores politiske ageren, men vi
har valgt fortsat at arbejde, som det store
og velorganiserede parti, vi har været i
mange år, med et løbende fokus på, at
det vi hele tiden arbejder med har 2 slutmål:
8
1. at fastholde det radikale fynske folketingsmandat
2. være gennemforberedt til det kommunale
valg i november 2013.
Det er derfor betegnende, at vi om få dage
endnu engang sætter vores lokale slagskib
i søen: Grundlovsmødet i Kongens
have den 5. juni.
Nu på 8. år præsenterer vi endnu engang
en af landets ypperste debattører; Eva
Smith. Vi har hvert år bestræbt os på, at
grundlovsmødet politisk set primært sætter
fokus på de værdipolitiske holdninger om
humanisme, menneskerettigheder og
plads til forskellighed,
som vi sætter i
højsædet.
Efteråret kan nemt
blive kampplads for
det næste folketingsvalg.
De fynske
vælgere
kommer så til at stå
overfor den helt nye
situation, ikke længere
at have muligheden
for at stemme
på Niels Helveg
Petersen, sådan som
de har haft det i
mere end 30 år.
Nye radikale kandidater
stiller op – kun
en enkelt var med i
folketingsvalget i
2007 - for at kæmpe
om det radikale
mandat, som har
været på Fyn i mere
end 100 år – i gode
tider endda 2.
Naturligvis bliver der intern valgkamp, men
også nødvendigvis en " løften-i-flok" teamholdning,
som alt i alt gerne skulle have
den nødvendige synergieffekt. Og valgkampen
er ikke kun for kandidaterne, men
for alle radikale foreninger på Fyn.
Det radikale politiske landskab på Fyn har
længe været i forandring. Selv om politiske
skribenter stadig skriver om den radikale
højborg Middelfart, er det en kendsgerning,
at den radikale valgkreds Middelfart i
2007 kun bidrog med 12 % af de radikale
stemmer på Fyn, hvilket er 5. flest af otte
valgkredse. Odense 3. kreds (syd) fik 18 %
og Svendborg 16%. Dertil kommer selvfølgelig
vælgernes centralisering i Odense,
hvor godt 40 % af de radikale stemmer
kom fra.
Derfor er det vigtigt at slå fast, at folketingsmedlemmet
ikke vælges i opstillingskredse,
men i den fynske storkreds, og det er endnu
mere en kendsgerning nu end tidligere.
Der bliver vendt op og ned – ja radikalt -
på mangt og meget ved næste valg. Højborgen
og det etablerede, landskendte
folketingsmedlem er væk, og dermed
mange tidligere forudsætninger.
Det, der kommer til at tælle er: ny, politisk
gennemslagskraft, kendskabsniveau, evnen
til at skabe medieopmærksomhed,
effektive valgkampsorganisationer og samling
af alle radikale kræfter.
Rigtig god Sommer ■

Foreningsnyt: Organisatorisk næstformand i Odense Radikale Venstre, Henrik From, har kigget lidt
nærmere på de udfordringer, som det forestående folketingsvalg vil få for foreningen, og på
hvilke nye initiativer, der er sat i gang med både politiske grupper og husstandsomdelinger...
Af:
Henrik From
Organisatorisk
næstformand for
Odense Radikale
Venstre
Er vi påbegyndt danmarkshistoriens
længste valgkamp med afslutning efteråret
2011, eller skal vi forvente at de tre
hektiske uger bliver placeret i dette efterår?
Det spørgsmål kan det faktisk ikke
betale sig at reflektere over. I ORV er
forberedelserne allerede påbegyndt.
Det primære mål er naturligvis selve
valgdagen, men inden da skal partiet
profileres. I år har vi ikke et kommunalvalg
at tage hensyn til, hvorfor vi kan
anvende ressourcerne til at profilere
vores tre folketingskandidater.
Nyt kampagneudvalg
På generalforsamlingen blev foreningens
vedtægter gjort mere enkle, hvorfor
bl.a. valg- og kommunikationsudvalget
blev nedlagt. Bestyrelsen har i forbindelse
med konstitueringen besluttet i
stedet at oprette et kampagneudvalg,
hvis overordnede formål er at planlægge
og udføre løbende kampagner i
Odense. Kampagner der støtter op bag
de landsdækkende, såvel som igangsætning
af rene ORV baserede. Udvalgets
første handling var at tage kontakt
til folketingskandidaterne, med henblik
på, at vi allerede i august kan være klar i
f.eks. gågaden. Tovholderne er Ulrik Birk
Gotfredsen og undertegnede. Har du
lyst til at være med i det arbejde, er du
velkommen til at kontakte én af os.
Vi har inden for den sidste måned udarbejdet
en lokal ORV pjece, der passer til
vores fortrykte papir. Denne pjece kan
løbende blive tilpasset ønsket om politiske
budskaber, og vil blive kopieret i det
antal eksemplarer som skønnes nødvendigt
fra gang til gang. Formålet er klart:
vi skal være målrettede, og spild skal
minimeres. Pt. er vi i færd med at udarbejde
en lignende pjece med vægt på
folketingskandidaterne og deres budskaber.
Pjecen er færdig når du læser
dette.
Praktikken skal være på plads
Primo august er det foreningens mål, at
alle de grundlæggende trivialiteter vedrørende
et valg er på plads. Det vil sige:
pladerne er klargjort efter sidste valg,
ruteplanen for ophængning af plakaterne
er ajourført m.v.. Primo august forventer
vi ligeledes at have afholdt møder
med folketingskandidaterne. Vi skal have
afstemt forventningerne til hinanden,
og vi skal have en plan for hvilke aktiviteter
der ”passer bedst” til hver enkelt
kandidat. Du vil løbende blive opdateret
via nyhedsbreve samt Radikalt MIDT-
PUNKT.
Husstandsomdeling
Apropos Radikalt MIDTPUNKT, så er dette
nummer det andet i rækken af husstandsomdelte
numre. Har du fået bladet
tilsendt med posten, så skyldes det
udelukkende, at vi ikke har adgang til
din postkasse. Opgaven med at uddele
bladet på denne måde tærer naturligvis
ekstra på de aktive kræfter, men den
økonomiske gevinst for foreningen er så
stor, at det er anstrengelserne værd:
12,50 kr. sparet pr. blad. Vi har nu fået
opdelt medlemsskaren i passende distrikter.
Har du lyst til at give en hånd
med, og dermed påtage dig en rute,
hører vi gerne fra dig (også selv om det
kun er for en enkelt gang).
Vision 2013
Vision 2013 (som blev omtalt i forrige
nummer af Radikalt MIDTPUNKT) samt
den medførende mål- og handlingsplan
arbejdes der fortsat med. Indspark fra
alle medlemmer modtages som altid
gerne. Vi forventer at have noget mere
konkret på bedding i næste nummer af
bladet.
Er vi klar til et valg? Det bliver vi! ■
9

Ytringsfrihed under pres
Rettigheder under pres. Det radikale medlem af Regionsrådet i Syddanmark, Kristian Grønbæk Andersen,
ser her nærmere på ytringsfriheden og på dens trange kår i dagens Danmark.
10
Af:
Kristian Grønbæk
Andersen
Medlem af
Regionsrådet i
Syddanmark (B)
Kernen i ytringsfriheden er for mig, at alle
borgere kan og tør sige magthaverne
midt i mod, uden at frygte deres job eller
på anden måde blive forulempet af myndighederne.
Det lever regeringen ikke op til. Birthe
Rønn Hornbæk har udtalt, at læger, der
skriver attester på traumatiserede flygtningen
ikke må gå i pressen. I så fald vil man
se bort fra lægeerklæringen.
Jeg går ud fra, at lægen har gjort sit
hjemmearbejde ordentligt, dvs. sikret sig
at de beskrevne symptomer er til stede
hos patienten og at der er evidens for at
henvise til disse symptomer. Så er meldingen
udtryk for, at regeringen ikke ønsker
at blive set efter i sømmene.
Naturligvis er sagsbehandlingen fortrolig.
Fortroligheden skyldes hensynet til den
borger, hvis sag er til behandling. Hvis lægen
går til pressen med sagen, sker det
naturligvis efter aftale med patienten.
Myndighedernes sagsbehandling skal
kunne tåle at blive vurderet af offentligheden.
Kan den ikke det, vil det være udtryk
for, at sagsbehandlingen ikke er i orden,
hverken efter gældende lov, og efter
almindelig sund fornuft. Integrationsmi-
nisterens reelle problem er lige præcis, at
administration af den ”stramme og fair”
udlændingepolitik ikke tåler dagens lys.
Det er netop det, som er kernen i ytringsfriheden.
En administration, som ikke tåler
dagens lys, skal netop frem i lyset.
Regeringen og ikke mindst Dansk Folkeparti
har fremhævet Muhammed-tegningerne
som det ypperste eksempel på
ytringsfriheden. Jeg er enig i, at aviserne
naturligvis havde retten på deres side, da
de offentliggjorde tegningerne. Det samme
havde en stor supermarkedskæde,
da de for nogle år siden fik fremstillet Jesus-sandaler
med et billede af Jesus, men
de valgte at trække sandalerne tilbage,
fordi det stødte på mange menneskers
følelser.
I mine øjne kommer regeringen til at fremstå
som hyklere, når den taler om ytringsfrihed
og fremhæver Muhammed-tegningerne.
■
Birthe Rønn Hornbæk har udtalt, at læger, der skriver attester på traumatiserede flygtningen ikke må gå i pressen. I så fald vil man se bort fra lægeerklæringen…
(Foto: www.inm.dk)

Fattigdomsgrænse. Under kommunalvalgkampen 2009 udtalte denne artikels forfatter, at et af de radikale
mål for Odense er, at ved udgangen af denne valgperiode, er der ingen børn i byen, der lever under EU's
fattigdomsgrænse. Men hvorfor er det nu et mål i sig selv?
Af:
Susanne Ursula
Larsen
Politisk næstformand i
Odense Radikale
Venstre
Under kommunalvalgkampen 2009 udtalte
jeg, at et af mine mål for Odense er, at
ved udgangen af denne valgperiode, er
der ingen børn i byen, der lever under
EU's fattigdomsgrænse. EU's fattigdomsgrænse
er fastsat som 60 % af medianindkomsten.
Danmark har som bekendt ikke
nogen officiel fattigdomsgrænse, og derfor
heller ikke nogen, der officielt er fattige,
men Odense har på foranledning af
det ”gamle” byråd gjort sig den ulejlighed
at lave en fattigdomsundersøgelse.
Man valgte i denne undersøgelse at definere
fattige som personer med en indkomst
på mindre 50 % af medianindkomsten.
Denne undersøgelse viste at 4 % af
byens børn lever i en fattig familie, -
blandt indvandrebørn er det 25 %. Hvis
man havde anvendt EU's fattigdomsgrænse
havde tallet været endnu højere.
At indføre en fattigdomsgrænse er forbundet
med mange følelser, men også
mange misforståelser. For nylig kunne
man i et læserbrev se to medlemmer af
Venstres folketingsgruppe argumentere
imod en fattigdomsgrænse med følgende
eksempel: ”Tænk hvis man over en
nat kunne fordoble alle danskeres indkomst,
så ville der stadig med være lige
mange fattige, hvis man anvender medianindkomsten”.
Og det er rigtigt, men forestil
et andet tankeeksperiment: Hvad
hvis man over en nat gjorde de fattigste
25 % dobbelt så rige, så ville medianindkomsten
formentlig være uændret men
andelen af mennesker, der har indkomst
på mindre end 60 % af medianindkomsten
ville være meget mindre. Hvor mange
mennesker der er fattige afhænger
nemlig med denne metode af hvor stor
ulighed, der er i et samfund. Det afhænger
af hvor stor forskel, der er på rig og
fattig. Når man anvender median indkomst-modellen,
bliver det meget klart, at
en af de måder, man bekæmper fattigdom
er at bekæmpe uligheden ved fx at
afskaffe de laveste ydelser, som fx starthjælp
og lignende.
Jeg medgiver selvfølgelig de borgerlige
socialordførere, at fattigdom er andet
end økonomisk uformåen og manglende
mulighed for at få opfyldt materielle behov.
Ved alene at fokusere på den økonomiske
fattigdom fjernes fokus fra årsagerne
til fattigdom og rettes mod økonomisk
kompensation. Det er derfor nødvendigt
at definere fattigdom mere bredt.
Sociale og kulturelle forhold er afgørende
for et liv med kvalitet.
Det har man bl.a. indset i FN, hvor man
har prøvet at definere fattigdom ud fra
kulturelle og sociale og sundhedsmæssige
kriterier såvel som økonomiske.
I et liv uden fattigdom skal det være muligt
at opretholde en acceptabel sundhedstilstand
og opretholde og udbygge
sociale relationer, Det skal være muligt at
tage en uddannelse og leve et aktivt arbejdsliv.
Det skal være muligt at deltage i
det demokratiske samfundsliv og foreningslivet.
Endelig skal det være muligt,
at give sine børn disse muligheder, så børnene
ikke allerede er bagud, når de træder
ind i deres voksenliv .
Ved at anerkende fattigdom som mangel
på muligheder og valg, bliver det muligt
at se på fænomenet, som andet end
manglende økonomisk formåen. Fokus
rettes mod årsagerne til fattigdom og de
tiltag, der skal til for at ændre forholdene.
Derfor må også Danmark have en fattigdomsgrænse,
og det handler om at finde
den rigtige model. Den rigtige model kan
tage udgangspunkt i økonomisk fattigdom,
men skal suppleres med andre kriterier
vedrørende fx uddannelsesniveau, tilknytning
til arbejdsmarked, sundhedstilstand,
forældreevne mm. Jo flere kriterier
man opfylder, jo mere fattig er man. Denne
model har den fordel, at fx studerende
eller kortvarigt arbejdsløse ikke vejer i den
tunge ende af de fattige. Modellen har
yderligere den fordel, at den synliggør,
hvilke problemer den enkelte fattige har –
en forudsætning for at give optimal støtte.
En fattigdomsgrænse synliggør fattigdom,
hvilket er en forudsætning for at bekæmpe
den. Det ville klæde Odense, hvis ikke
Danmark vil, at indføre en fattigdomsgrænse
for vores by. Kun på den måde
kan man følge udviklingen og se resultaterne
af de tiltag, man forsøger at bekæmpe
fattigdom med. Og forhåbentlig
kommer vi mål, så ingen børn skal leve
under EU's fattigdomsgrænse i Odense
eller andre steder i landet, der for få år siden
”kunne købe hele verden”. ■
FAKTABOX
Medianindkomsten er den indkomst,
der deler befolkningen i to
halvdele - den rigeste og den
fattigste halvdel.
Medianindkomsten er ikke det
samme som gennemsnitsindkomsten.
Fattigdomsgrænsen sættes ofte
ved 50 % eller 60 % af medianindkomsten.
Jo højere man sætter grænsen jo
flere fattige er der.
Medianindkomst-metoden er
med til at synliggøre graden af
økonomisk ulighed i samfundet.
11

Gæstepennen
Radikalt Midtpunkt er medlemsblad for
Odense Radikale Venstre. Det skal dog ikke
forhindre os at stille spalteplads til rådighed
for ikke-medlemmer med noget på hjertet.
Her giver psykoterapeut ved Hestia-
Instituttet, Torben Dalvad sit bud på, hvordan en tidlig
spotning af børn med sociale og adfærdsmæssige
problemer, kan løse mange af de store udfordringer,
som samfundet står overfor i forhold til ungdomskriminalitet.
Hurtig spoting af børn med sociale og adfærdsmæssige problemer, i folkeskolen, kan forhindre
tidlig misbrug og kriminalitet samt give en bedre start på en evt. ungdomsuddannelse.
Case 1.
12
Af:
Torben Dalvad
Psykoterapeut
Hestia-Instituttet
Claus har gået i børnehaveklassen i ca.
6 mdr. I den korte tid har Claus allerede
gjort sig særlig bemærket både i timerne
og i frikvartererne.
Claus har problemer i klassen med at
sidde stille, har koncentrationsvanskeligheder
og har svært ved de sociale spilleregler
i klassen. Dette medfører, at han
ofte er i skænderi eller slagsmål med de
andre børn.
Børnehaveklasselæren kontakter skolepsykologen
(PPR), som er tilknyttet skolen
for at få en undersøgelse af Claus. Forældre
bliver meget oprørt over at høre,
at skolen ville indstille Claus til skolepsykologen
(PPR). De mente, at det var skolen
som ikke forstod deres søn og at det var
de andre børn som provokerer ham.
I starten af 1. klasse var der et forældremøde
på skolen. På mødet blev Claus
nævnt flere gange indirekte. Flere forældre
berettede, at deres børn var bange
for at være ude i frikvartererne, og der
havde også været problemer på vej
hjem fra skole. Ligeledes var der forældre
som fortalte, at de overvejede, at
flytte deres børn fra skolen, hvis der ikke
blev gjort noget fra skolens side for at få
bedre styr på tingene klassen.
Efter en voldsom episode i klassen hvor
klasselæren måtte hente en anden lærer
for at kunne holde Claus, som var
gået amok på en klassekammerat, besluttede
skolelederen at sende Claus
hjem. Ugen efter blev der afholdt et
møde mellem Claus’s forældre, klasselæren
og skolelederen. Skolen foreslog,
at Claus skulle starte på en anden skole,
hvor der var færre elever i klassen. Forældrene
synes, at det var en god ide,
da de hele tiden havde påstået, at det
var skolen, som ikke forstod Claus og
hans problemer.
Claus går nu i 3. klasse på den nye skole
,og skolepsykologen er blevet kontaktet
med henblik på at få Claus i skolens
centerklasse. Rapporten fastslog, at
Claus var normalbegavet, men havde
store problemer med koncentrationen
og i det sociale samspil med hans klassekammerater.
Ligeledes var hans voldsomme
temperament et problem. Årsagen
blev givet i mangel på struktur og
faste rammer i hjemmet. Claus blev ikke
sendt videre til børnepsykiatrisk undersøgelse.
Claus skulle starte i centerklassen efter
sommerferien.
Claus’s forældre bliver skilt, mens han
går i 6. klasse. Det bliver besluttet, at han
skal bo hos sin mor. Da hans mor ønsker
at bo tættere på sit job, flytter de til en
anden kommune, og Claus skal skifte
skole igen.
Det går ikke godt på den nye skole.
Claus komme ofte for sent, og ofte møder
han ikke op på skolen. Skolen kontakter
Claus’s mor. Hun er godt klar over,
at der er et problem, men hun skal hjemmefra
kl. 06.45 for at komme på arbejde,
og kan derfor ikke tjekke, at Claus kommer
af sted til tiden mere. Claus siger, at
han ikke kan sove om natten og går ofte
i seng igen, når hans mor er taget på
arbejde.
Da Claus går i 7. klasse kontakter skolen
socialforvaltningen, da Claus stort set
ikke går i skole mere. Han er set i byen
sammen med ældre drenge, som begår
småkriminalitet og ryger hash. En eftermiddag,
da Claus’s mor kommer fra
arbejde, finder hun Claus meget omtåget
og hun kan ikke få kontakt med
ham. En undersøgelse viser, at han har
fået en hashpsykose. Efter den oplevelse
mener Claus’s mor ikke, at hun er i stand
til at kunne have Claus hjemme mere.
Hun mener, at han skal have professionel
hjælp.
Claus bliver anbragt på en åben institution
ikke mange kilometer fra den by,
hvor han bor. Claus forsætter med kriminalitet
og sit hashmisbrug. Han bliver ofte
hentet af sine kammerater på knallert og
kørt ind til byen. Han optræder aggressivt
og truer ofte personalet med at
”smadre” dem, når han ikke for sin vilje.

Personalet på institutionen har mistanke
om, at Claus tager hash med tilbage til
institutionen fra hans byture og sælger
det til de andre unge, der bor der.
En nat kommer politiet til institutionen og
anholder Claus. Han bliver sigtet for to
grove tilfælde af gaderøverier, som Claus
skulle have begået tidligere på aftenen,
sammen med nogle af hans kammerater.
Da Claus er fyldt 15 år, bliver han anbragt
på en sikret døgninstitution, mens hans
sag bliver efterforsket.
Under anbringelsen beder kommuner om
en PPO (Psykologisk Pædagogisk Observation)
af Claus. Det viser sig, at Claus
har massive symptomer på ADHD og
bliver sat i medicinskbehandling med det
samme.
I dag er Claus 16 år og afsoner sin dom
på en åben institution. Han er glad for sin
nye medicin, som hjælper ham meget,
men han har stadigvæk svært ved at
holde sig fra hashen. Han er derfor startet
på en misbrugsbehandling. Han skulle
normalt gå i 9. klasse, men en test viser,
at han ligger på et 6. klasses niveau. Uddannelsesmæssig
ved Claus ikke, hvad
han skal vælge, men han er indstillet på,
at han med tiden er nødt til, at prøve at
tage en 9. klasses afgangsprøve først,
selvom han ikke har de bedste erfaringer
med skolearbejdet.
Case 2.
Kent går i børnehave og skal begynde i
børnehaveklassen efter sommerferien.
Kents kontaktpædagog og børnehavelederen
har indkaldt Kents forældre til en
samtale før skolestart. Under samtalen
fortalte børnehavelederen, at Kent ikke
er som andre børn, og at hun var overbevist
om, at han ville få problemer i skolen
fra første dag. Hun havde sammen med
kontaktpædagogen skrevet en observation
på Kent, som hun gerne ville have lov
til at sende til Kents kommende klasselærer
for at forberede dem på de problemer,
Kent kan få i skolen. Primært omkring
hans motoriske uro og mangel på
koncentration, ligeledes havde han
svært ved at opfatte kollektive beskeder.
Forældrene takkede ja tak og var glad
for børnehavens initiativ.
Da Kent skulle starte i børnehaveklassen,
bad Kents forældre om en samtale med
klasselæren. De ville gerne have, at skolen
kontaktede dem så snart der var problemer
på skolen med Kent. Dette skete
et par gange om ugen. Omkring juletid
kontaktede Kents forældre skolen for at
få et møde og en status på, hvordan det
første halve år var gået for Kent. Skolen
observationer af Kent lagde sig meget op
af de observationer, som børnehaven
havde beskrevet. Skolen foreslog, at skolepsykologen
skulle sættes på sagen,
men der var op til et halvt års ventetid.
Kents forældre besluttede, at kontakte
egen læge og medbragte børnehavens,
skolens og deres egne observationer af
14
Kent. Efter at lægen havde snakket med
forældrene og læst de medbragte observationer,
mente han, at han havde en
ide om, hvad Kent fejlede, men han ville
gerne sende ham videre til en specialelæge.
Der var et par måneders ventetid
før de kunne få en tid hos speciallægen. I
ventetiden skulle forældrene forsætte
med deres observationer, og de fik også
at vide, hvad de særligt skulle lægge
mærke til hos Kent.
Der er nu gået et halvt år, og Kent er
blevet udredt hos speciallægen og har
fået diagnosen ADHD. Hele forløbet er
sket ambulant. Kents forældre var lettet
over, at få diagnosen, men var også påvirket
af at deres søn havde en diagnose,
som kunne give ham problemer hele livet
igennem. De følte også, at de nu var
blevet frikendt for at være dårlige forældre,
som ikke kunne opdrage deres barn
ordentlig.
Kent fik nu medicin for sin ADHD, og hans
forældre havde meldt sig ind i ADHDforeningen
for at få yderlige informationer
om ADHD både til dem selv og til
skolen.
Ved et forældremøde på skolen opfordrede
skolen forældrene til at fortælle de
andre forældre om, hvad Kent fejlede og
om de symptomer, som det medførte.
Forældrene vidste, at der havde været
problemer med Kent i forbindelse med
de børnefødselsdage, som der havde
været i klassen.
Kents forældre tilbød nu, at en af dem
kunne tage med til fødselsdagene, officielt
for at hjælpe de forældre som holdt
fødselsdagen med de mange børn, men
hovedformålet var selvfølgelig, at se efter
Kent. Forslaget blev modtaget positivt af
alle især fra dem som var alene med
deres børn. Formålet med dette tiltag var
selvfølgelig at undgå, at Kent blev udelukket
fra fødselsdagene.
Kent går nu i 3. klasse. Socialt er han godt
med i klassen, men det kniber med det
faglige. Skolepsykologen bliver kontaktet
med henblik på at få bevilliget støttetimer
til ham. Da Kent er blevet psykiatrisk udredt
og har fået en diagnose, bliver der
bevilliget 20 støttetimer til ham om måneden.
En del af støttetimerne får Kent i
klassen for at bevare ham i det sociale
sammenhold, men han får også en del
timer som enetimer.
I 5. klasse er Kent så godt med, at han
ikke behøvede støttetimer mere. Timerne
var blevet reduceret fra 20 til 9 på de 3
år, hvor Kent havde modtaget støtte i
takt med hans fremgang igennem årene.
Fra 7. klasse til 9. klasse går Kent på en
skole, som havde en dysleksi specialklasse
for unge med læsevanskeligheder. Her
tog han 9. klasses afgangsprøve.
10. klasse tog Kent på en anden skole.
Der er Kents drøm, at blive automekaniker.
Hans første mål er automontør, som
er en kortere uddannelse. Hvis han kan
klare fagskolen uden store problemer, vil
han tage de sidste moduler, så han kan
bliver automekaniker.
Diskussion:
Claus nåede at gå ca. 7 år i skole, uden
at han fik en diagnose. Den fik han først,
da han blev varetægtsfængslet i surrogat
på en sikret døgninstitution for unge.
Han er ikke ude af sit misbrug endnu, og
han har en plettet straffeattest. Skolemæssigt
mangler han også en del.
Kent fik sin diagnose omkring 1. klasse.
Årsagen til den tidlige diagnose var en
kombination af erfarne fagfolk og en
aktiv forældreindsats. Dette bevirkede, at
Kent med støtte kunne gennemføre folkeskolen
og fortsætte i uddannelsessystemet.
■

Arbejdsmarkedspolitik. Finanskrisen og den stigende globalisering kræver, at vi nytænker den
danske arbejdsmarkedspolitik. Vi skal til at se på både dagpenge og pensionsalder. Den nyvalgte
folketingskandidat for Odense Radikale Venstre, Mathias Kryspin Sørensen forklarer her, hvorfor
Det Radikale Venstre skal være med.
Af:
Mathias Kryspin Sørensen
Folketingskandidat for Det Radikale Venstre
i Odense
Effektivt arbejdsmarked
Et effektivt dansk arbejdsmarked samt stærke
og konkurrencedygtige danske virksomheder
er grundlaget for den danske velstand
og velfærd. Nødvendigheden af et
effektivt dansk arbejdsmarked er blevet så
meget desto vigtigere i lyset af den økonomiske
krise og den stigende globalisering,
hvis vi fortsat ønsker at opretholde vores
høje velstand og velfærd i Danmark.
Radikale Venstre har til alle tider stået for en
effektiv og ansvarlig arbejdsmarkedspolitik
der benyttede sig af både ”pisk og gulerod”
for at få de ledige i arbejde. Dermed
har Radikale Venstre traditionelt stået mellem
f.eks. Socialdemokratiet og SF der ønsker
mere ”gulerod” end godt er for at få
de ledige i arbejde igen, mens f.eks. Venstre
og Konservative til gengæld med primært
”pisk” har forværret de lediges økonomiske
situation. Den danske arbejdsmarkedspolitik
skal være fleksibel, effektiv og
have et klart mål om at få de ledige i arbejde,
men samtidig skal den ikke underminere
det sociale arbejde og gå ud over den
sociale anstændighed.
Reform af dagpengesystemet
De ledige skal gennem økonomiske incitamenter
motiveres til at tage et arbejde,
men vi skal heller stramme den økonomiske
skrue så meget, at det går ud over den
sociale indsats samt de personer i vores
samfund der har det svært på arbejdsmarkedet.
Regeringens ”300-timers regel” er et
eksempel på et arbejdsmarkedspolitisk tiltag
der måske får et fåtal flere ledige i arbejde,
men som samtidig gør den økonomiske
situation meget dårligere for tusindvis af
ledige. Reglen skader mere end den gavner,
og burde afskaffes med det samme.
En nedsættelse af dagpengeperioden til
omkring 2 år er dog et af de tiltag, der ville
gavne det danske arbejdsmarked, hvis
dagpengeydelsen samtidig blev sat op i de
år dagpengeperioden varede – og er et
forslag som regeringens Arbejdsmarkedskommission
også støtter. Derudover er det
helt nødvendigt, at en stigende del af den
arbejdsmarkedspolitiske indsats fokuseres
på opkvalificering af de ledige. Det stigende
antal job der rykker ud af landet passer
ikke nødvendigvis med de job der bliver
skabt i Danmark, og derfor skal de ledige
opkvalificeres for at kunne møde de nye
jobkrav og blive attraktive for de danske
virksomheder. Opkvalificering er det offentliges
opgave, men det skal ske i tæt samarbejde
med de danske virksomheder da de
kan sikre praktikforløb og erhvervsrelevant
videreuddannelse. I sidste ende vil det øge
chancerne for at de ledige får arbejde
efter endt opkvalificering.
Ansvarlige radikale
Som oppositionsparti har vi i det Radikale
Venstre de sidste 9 år kritiseret Venstre, Konservative
og Dansk Folkeparti skarpt når de
har lavet uigennemtænkte arbejdsmarkedspolitiske
forslag der underminerede
den sociale indsats og skabte uværdige
økonomiske forhold for ledige. Samtidig har
vi hele tiden presset på for en dagpengereform
og nye arbejdsmarkedspolitiske tiltag
med en fornuftige sammensætning af ”pisk
og gulerod” der kunne få ledige tilbage i
arbejde. Situationen vil ændre sig markant,
hvis vi kommer med i en regering med S og
SF. I en regering med S og SF vil det Radikale
Venstre hele tiden være dem, der skal
fastholde, at hovedformålet med den arbejdsmarkedspolitiske
indsats er at få de
ledige i arbejde så hurtigt som muligt. Vi
skal fastholde vores holdninger – især kravet
om en dagpengereform – og i stigende
grad presse på for nye og effektive tiltag
vedrørende opkvalificering af ledige i samarbejde
med danske virksomheder.
Vi i det Radikale Venstre er det ansvarlige
parti, og S-SF har brug for vores holdninger
hvis de vil sikre velstanden og velfærden i
Danmark i fremtiden. Og en hovedopgave,
hvis vi ønsker en høj grad af velstand og
velfærd i fremtidens Danmark, er at skabe
et effektivt arbejdsmarked, hvor ledige bliver
opkvalificeret og kommer hurtigt i arbejde
igen – ikke bare til glæde for dem selv,
men til glæde for Danmarks velstand og
velfærd.■
15

Berøringsangst. Både VK på den ene side og S/SF på den
anden lukker øjnene og håber, at de økonomiske problemer
forsvinder af sig selv. Fælles for de to store forslag fra
højre og fra venstre er, at de freder både efterløn og boligbeskatning
- to af de mest urimelige og asociale ordninger
i dagens Danmark. Folketingskandidat i Odense,
Camilla Hersom, ser her på det sælsomme væsen, vi kalder
dansk politik...
16
Af:
Camilla Hersom
Folketingskandidat for
Odense Radikale
Venstre
Dansk politik har udviklet sig til et sælsomt
væsen, der det meste af tiden lukker
øjnene og håber det går over. Vi er midt i
en økonomisk krise og de to fast sammentømrede
politiske blokke kommer kun
med sporadiske forslag til, hvad der skal
gøres. Ingen af deres forslag skaber en
holdbar og langsigtet løsning.
S-SF har en række gode del-forslag, særligt
på dagpengeområdet, der imødekommer
radikale krav, men også en række
forslag, der med rette er blevet beskrevet
som fugle på taget. Ingen ved
endnu om forhandlinger med fagforbundene
vil resultere i de ønskede 12 minutter.
Og erhvervslivet står ikke ligefrem i kø
for at rose initiativet. Her peger man på
at lønomkostningerne er for høje og produktiviteten
for lille i forhold til de lande, vi
konkurrerer med. Med andre ord vil de
foretrække at de 12 minutter var gratis.
Derudover er der forslag om kandidatpant,
således at personer, der efter endt
uddannelse flytter til udlandet skal tilbagebetale
deres uddannelse. Det er næppe
et forslag, der vil fremme Danmarks
position i en globaliseret verden.
I skrivende stund er det en dag siden V&K
kom med deres udspil. Det er en asocial
spareplan. Forslagene om at fastfryse
overførselsindkomsterne vil ramme de,
der har mindst til rådighed hårdt, ligesom
forslagene om nedskæringer i kommunernes
budgetter vil komme til at gøre
ondt. Udsættelsen af ændringerne i
topskattegrænserne er ikke på samme
måde en forringelse for borgerne, men
en udskydelse af et løfte. Af gode grunde
er det for tidligt at sige, hvordan forhandlingerne
ender. Men mon ikke DF vælger
at bakke planen op – mod at få en række
indrømmelser for pensionisterne?
Selvom de to forslag fra S&SF og V&K har
hver sin tilgang, har de den påfaldende
fællesnævner, at de freder efterlønnen
og fastfrysningen af boligskatten. To af de
mest urimelige og asociale ordninger i
Danmark i dag.
Radikale venstre har som bekendt fremlagt
en plan, der med reformer som det
bærende spor skaber et overskud, der
ikke bare lukker hullet i statskassen, men
også sikrer mod nedskæringer og forringelser
på kernevelfærdsområderne som
sundhed, uddannelse og ældrepleje.
Når løsningen nu ligger ligefor, hvorfor er
resten af Folketinget – med undtagelse af
vores fætre i Liberal Alliance - så bange
for at bruge den?
Den sædvanlige forklaring er på den ene
side, at Poul Nyrup i sin tid brændte fingrene
på sin efterlønsgaranti og Fogh Rasmussens
effektfulde kontraktpolitik på
den anden. Det er dyrt at løbe fra et løfte
– men der kan være stor gevinst ved at
holde et, uanset hvor skadeligt det er for
landet.
I dag tør ingen gøre, hvad der er behov
for af frygt for at træde nogen over tæerne.
I den henseende er de to blokke –
regeringspartierne på den ene side og S-
SF på den anden lige gode. Man frygter
vælgerne, og det hjælper ikke at det i
løbet af de sidste 8½år er lykkedes at
bilde folk ind, at man kan opretholde et
skattestop og samtidig få højere service.
At vi kan få mere uden at yde mere.
Velfærdsniveauet i Danmark er fortsat
blandt verdens højeste, men det er ikke
kommet af sig selv. Derudover er der er
en udestående diskussion om, hvordan
man indretter velfærdsstaten, så den
passer til en globaliseret og åben verden.
Regeringen & DF har med deres udlændingepolitik
forsøgt at holde folk ude – nu
vil S & SF tilsyneladende med deres uddannelsespant
spærre folk inde. Ingen af
delene er svaret på noget som helst.
Der er derfor brug for radikale venstre til
fortsat at råbe op, stille spørgsmål og
komme med de konstruktive løsningsforslag,
der kan bringe landet videre. Sjovt
nok bliver vores genopretningsplan ikke
kritiseret for ”andet” end at vi er politisk
tonedøve – underforstået at vælgerne vil
straffe den slags ideer hårdt. Men hvem
har sagt at folk er dumme? Tiden arbejder
for os, for før eller siden må det nødvendige
gøres. ■

De store partier er for
tunge bagi
Reformangst. De store partier er bange for at gøre noget ved de basale økonomiske udfordringer og forfalder
til kortsigtede lappeløsninger. Alle er samtidig enige om, at uddannelse og viden er det, vi skal leve af i
fremtiden. Det går dog fortvivlende trægt med at tænke visionært på uddannelsesområdet. Merete Riisager,
folketingskandidat for Det Radikale Venstre i Odense opfordre politikerne til at løfte blikket fra den politiske
andedam og se ud over landets grænser for at finde svarene for Danmark i morgen.
Af:
Merete Riisager
Folketingskandidat for Odense Radikale
Venstre
Den økonomiske krise, Danmark og Europa
står midt i er så alvorlig, at vi bliver
nødt til at se på politik med nye øjne. Vi
kan ikke blive ved med at skændes om,
hvordan vi bruger pengene i velfærdssamfundet,
men skal i højere grad have
fokus på, hvordan vi får rettet økonomien
op, og hvordan vi tjener de penge, vi
senere vil bruge.
På kort sigt er det helt store spørgsmål,
hvordan vi skal få stoppet hullet i statskassen,
så tingene ikke løber løbsk. Det kræver
politisk mod, og de store partier er for
tunge bagi. Der er hverken tid eller råd til
at gå rundt om den varme grød – vi skal i
gang med en egentlig reform af efterlønnen.
Det tror jeg faktisk også, at mange
efterlønnere er klar over. Så mangler vi
bare at politikerne i S og V indser det.
Vi behøver ikke stoppe op og vente på,
at bogholderiet bliver bragt i orden, men
må straks i gang med at se kritisk på indtjeningen.
Det betyder, at vi skal indrette
vores samfund, så det bliver lettere at
drive virksomhed. Der har været megen
snak fra regeringen om at skære ned i
bureaukratiet, men det er svært at se,
hvad det egentlig har betydet. Et hurtigt
nedslag viser, at virksomheder stadig bruger
oceaner af tid på noget så banalt
som refusion af i forbindelse med barsel.
Det er statens opgave at hjælpe virksomhederne
til at bruge så lidt tid som muligt
til administration. Det må kunne gøres
bedre på dette og et utal af andre områder.
Regeringspartierne fortæller hinanden og
befolkningen, at det er viden, Danmark
skal leve af. Alligevel går det fortvivlende
trægt med at tænke visionært for uddannelsesområdet.
Der er blevet udviklet tests
til folkeskolen til 110 mio. kr., som brillerer
ved kun at virke med vinden i ryggen, og
som kun tester basale færdigheder – ikke
den slags viden, Danmark skal leve af i
fremtiden. Målsætningen om at 95% af
de unge, skal gennemføre en ungdomsuddannelse
er der ingen, der tror på i
øjeblikket. Men svarene på, hvordan uddannelserne
skal ændres, så frafaldet kan
reduceres glimrer ved deres fravær. Universiteterne
er slået sammen... og ja, det
var så det. Der mangler visioner for, hvordan
de danske uddannelser skal kunne
blive blandt de bedste i verden – selvom
skåltalerne er mange.
Verden udvikler sig hurtigt, alt imens de
store partier tænker for langsomt. Der er
brug for Radikale Venstre, fordi vi ikke
spilder tiden på misforstået loyalitet over
idéer, der måske nok har været gode,
men som ikke længere er det. Der er brug
for at løfte blikket fra den politiske andedam
og se ud over landets grænser for at
finde svarene for Danmark i morgen. ■
17

Kandidattjeck! På generalforsamlingen blev der valgt nye folketingskandidater for Det Radikale Venstre i
Odense. Derfor har Radikalt MIDTPUNKT (RM) sat sig for at lave en lille rundspørge hos de tre kandidater
samt den politiske næstformand og vores medlem af regionsrådet. Og vi kommer godt rundt i hjørnerne;
lige fra GMO over krigsdeltagelse til legalisering af hash...
18
Camilla Hersom
Folketingskandidat i Odense
RM: Er genmodificerede (GMO) fødevarer
noget, vi skal tage til os, eller noget vi skal
være meget påpasselige med?
GMO er resultatet af en særlig teknik, og
jeg synes det er meningsløst at være for
eller imod en teknik. Den kan som al anden
teknik anvendes hensigtsmæssigt og
uhensigtsmæssigt. GMO har et stort potentiale,
særligt i sygdomsbehandling og i
forhold til fødevareproduktion i den tredje
verden. Desværre er potentialet ikke indfriet
– væksten sker indenfor andre områder
og på andre præmisser.
Det er for mig afgørende at den enkelte
altid har mulighed for at fravælge GMO
Susanne Ursula Larsen
Politisk næstformand for
Odense Radikale Venstre
RM: Er genmodificerede (GMO) fødevarer
noget, vi skal tage til os, eller noget vi skal
være meget påpasselige med?
Dette er et emne med mange nuancer,
paradokser og følelser. De fleste accepterer
anvendelsen af genmodificeret medicin.
Der findes fx beregninger, der viser, at
man skal slagte ca. ½ milliard svin, hvis
man forsager anvendelsen af genmodificeret
Insulin.
Når det gælder fødevarer bliver diskussionen
mere følelsesladet men også sværere.
Man kan argumentere for, at genmodificerede
fødevare kan gøre landbruget
mere bæredygtigt, men samtidig kan det
gøre landmændene afhængige af store
genteknologiske selskaber, der plejer deres
egne interesser præcis som lægemiddelindustrien
gør det.
Jeg står selv der, at vi ikke er færdige med
at diskutere en anvendelig model for eks-
ved at der findes alternative, herunder
økologiske, produkter på markedet. Økologien
tillader ikke GMO, og stiller særlige
krav om beskyttelse mod spredning. Vi
skal derfor være særdeles påpasselige –
men ikke på forhånd afskrive de muligheder
den nye teknologi rummer.
RM: Danmark har de seneste år ført en aktiv
udenrigspolitik. Er det en rolle, der passer
til Danmark, eller skal vi som land bidrage
på anden vis?
Den aktive udenrigspolitik under særligt
Fogh Rasmussen er en misforståelse for et
lille land som DK. Særligt vores deltagelse i
invasionen af Irak og vores rolle internt i
Europa i forbindelse med brevet til George
Bush var en katastrofe. Hertil kommer
de romantiske forestillinger om hvilke helteofre
DK burde have bragt under 2. Verdenskrig,
der i mine øjne er det rene nonsens.
DK skal selvfølgelig bidrage til at skabe
fred i verden – men først og fremmest ved
at bakke op om de internationale instituti-
tensiv anvendelse af GMO fødevarer.
I denne diskussion skal man huske, at man
som forbruger har mulighed for at vælge
GMO fødevarer fra, nemlig ved at købe
økologisk.
RM: Danmark har de seneste år ført en
aktiv udenrigspolitik. Er det en rolle, der
passer til Danmark, eller skal vi som land
bidrage på anden vis?
Jeg synes, at der er en væsentlig forskel
på en aktiv udenrigspolitik og en aggressiv
udenrigspolitik. Selvfølgelig skal Danmark
føre en aktiv udenrigspolitik. Vi har meget
at byde på. Bl.a. har vi en grundlæggende
sund måde at organisere vores samfund
på, – specielt hvis det lykkes at indskrive
de sidste ti års politik ind i en meget
lille parentes-, der betyder, at vi har et
samfund med begrænset ulighed og med
lige rettigheder for alle. Vi har en udtalt
retsbevidsthed og social ansvarlighed.
Disse egenskaber står for mig i stærk kontrast
til at føre krig i et andet land næsten
uanset formålet. Grunden til, at den folkelige
modstand mod de krige, vi har været
part i, ikke har været større, er, at det
langt hen ad vejen har været en gratis
omgang. Det er ikke danske børn, der ved
et uheld er blevet bombet i deres skole
eller hjem. Vi skal bruge vores mandat og
penge på at udbrede demokrati, større
oner som NATO og FN, hvilket altid er i en
småstats interesse. Bidraget kan være militært,
men vi har kompetencer og erfaring
indenfor fredsbevarende arbejde og opbygning
af civilsamfund som taler for at vi
skal koncentrere kræfterne på det område.
RM: Skal hash legaliseres, og vil det kunne
stoppe bandekonflikten?
Det er et vanskeligt spørgsmål. Meget tyder
på at bandekrigens kerne er kampen
om hashmarkedet. Jeg er bare ikke sikker
på, at man vil fjerne konflikten, hvis man
legaliserer hash – jeg tror konflikten så i stedet
vil angå andre kriminelle aktiviteter
som hårde stoffer eller hælervarer. Samtidig
mener jeg, det er problematisk at legalisere
et farligt og vanedannende rusmiddel
som hash – det sender alt andet lige
signaler fra samfundets side om at det
er ok. Det vil få flere end i dag til at ryge
hash. Tilgængelig er altid vigtigt i spørgsmålet
om rusmidler. Derfor er mit svar nej.
økonomisk lighed og velstand blandt verdens
lande. Velstand og demokrati, er
den bedste forsikring mod barbari.
RM: Skal hash legaliseres, og vil det kunne
stoppe bandekonflikten?
Nej og nej
Bandekonflikten handler om kriminalitet i
almindelighed og er ikke blot en kamp om
hashmarkedet. Det handler også om narkokriminalitet,
prostitution, afsætning af
hælervarer mm. Jeg er overbevist om af
legalisering af hash vil være uden betydning
for bandekrigen. Det er fx svært, at
forestille sig, at hashpushere lige pludseligt
vil glide ind i et lovligt erhverv, fordi hash
legaliseres.
Ydermere mener jeg, at hash(rygning) er
sundhedsskadeligt. Dels er det åbenlyst
paradoksalt, at arbejde for et totalt rygeforbud
i det offentlige rum og samtidig
tillade hash. Dels er hash skadeligt for indlæringen
hos brugerne og kan gøre det
vanskeligt at gennemføre en uddannelse.
Endelig kan hash udløse svært behandlelige
psykoser. ■

Mathias Kryspin
Sørensen
Folketingskandidat i Odense
RM: Er genmodificerede (GMO) fødevarer
noget, vi skal tage til os, eller noget vi skal
være meget påpasselige med?
Vi har allerede taget dele af GMOteknologien
til os, og hver dag spiser flere
millioner mennesker verden over genmodificerede
fødevarer. Mennesker har i
flere tusinder år forædlet spiselige planter
for at opnå bedre smag og større udbytte
– og dermed ændret på den genetiske
sammensætning i planterne. Derudover
så bruger man i Danmark og i udlandet
medicin fremstillet ved hjælp af genteknologi.
Et eksempel er insulin som mange
sukkersygepatienter er afhængig af hver
eneste dag. Derfor er der intet nyt eller
unaturligt i at modificere planternes arvemateriale
– men med genteknologien kan
Merete Riisager
Folketingskandidat i Odense
RM: Er genmodificerede (GMO) fødevarer
noget, vi skal tage til os, eller noget vi skal
være meget påpasselige med?
Genmodificerede fødevarer er noget, vi
skal være påpasselige med. Dyrker vi først
afgrøder, hvor generne er blevet ændret,
kan vi skabe forandringer, der ikke kan
rulles tilbage. Påpasselighed betyder dog
ikke, at vi skal afholde os fra at forske i det.
Kristian Grønbæk
Andersen
Medlem af Regionsrådet i
Syddanmark
RM: Er genmodificerede (GMO) fødevarer
noget, vi skal tage til os, eller noget vi skal
være meget påpasselige med?
Vi skal fortsat være meget tilbageholdende
med at inddrage GMO fødevarer,
vi gøre det langt hurtigere, sikrere og mere
præcist end vi tidligere har kunnet. Der
bliver løbende lavet miljø- og sundhedsmæssige
risikovurderinger af GMOafgrøder,
og dermed er der sikkerhed for
deres anvendelighed til f.eks. medicin-
eller fødevareproduktion.
RM: Danmark har de seneste år ført en
aktiv udenrigspolitik. Er det en rolle, der
passer til Danmark, eller skal vi som land
bidrage på anden vis?
Danmark har siden slutningen af 80’erne
haft en mere aktiv udenrigspolitik end vi
havde tidligere. Det har betydet at Danmark
ikke kun har været med på den
diplomatiske sidelinje, men også bidraget
aktivt til fredsskabende og fredsbevarende
aktioner f.eks. på Balkan og nu i Afghanistan.
Selvom vi er et lille land, så skal vi
være vores internationale ansvar bevidst
og sammen med andre lande (i f.eks.
NATO og EU) bidrage til den nødvendige
indsats i krigs- eller katastrofeområder.
Hvad end det så en fredsskabende, fredsbevarende
eller genopbyggende arbejde
der er behov for. Dog er det vigtigt, at
vores indsats er proportional med Dan-
Kina både forsker og udbreder GMOafgrøder.
Hvis EU vil påvirke udviklingen
positivt, skal vi have den nødvendige viden
på området.
RM: Danmark har de seneste år ført en
aktiv udenrigspolitik. Er det en rolle, der
passer til Danmark, eller skal vi som land
bidrage på anden vis?
Som ressourcestærkt land har vi en forpligtigelse
til at bidrage til at skabe fred og
stabilitet i verden. Vi er dog, i sammenligning
med vores allierede, et meget lille
land, og vi skal bidrage med det, vi er
bedst til og ikke forestille os, at vi kan komme
med mandskab og isenkram, der kan
stoppe en krig.
men vi skal heller ikke være blinde for, at
GMO kan være et af midlerne til at skaffe
flere fødevarer, hvad der formentlig
bliver behov for i fremtiden. Befolkningen
stiger, og ønskerne til animalske fødevarer
stiger, hvilket øger presset.
RM: Danmark har de seneste år ført en
aktiv udenrigspolitik. Er det en rolle, der
passer til Danmark, eller skal vi som land
bidrage på anden vis?
Hvis der med "aktiv udenrigspolitik" menes
at Danmark skal gå forrest i at blive krigsførende,
så er svaret NEJ. Men vi skal naturligvis
være aktiv på den internationale
marks størrelse i international sammenhæng.
RM: Skal hash legaliseres, og vil det kunne
stoppe bandekonflikten?
Der skal laves forsøg med hash som smertelindring
for specifikke medicinske lidelser,
men hash skal ikke legaliseres. Hash er et
rusmiddel der kan lede til stærk afhængighed,
og som øger risikoen for misbrug af
andre hårdere rusmidler såsom heroin og
kokain. Hvis hash bliver legaliseret vil banderne
ty til andre kriminelle aktiviteter for
at opretholde deres omsætning – og en
legalisering af hash vil derfor ikke fjerne
kriminelle bander. Derfor er den bedste
måde at bekæmpe banderne gennem
et effektivt socialt og kriminalpræventivt
arbejde blandt unge mennesker, og en
aktiv indsats fra skattemyndighederne i
tæt samarbejde med politiet. ■
RM: Skal hash legaliseres, og vil det kunne
stoppe bandekonflikten?
Nej, hash har en meget negativ indvirkning
på ungdomslivet. Unge, der ryger
hash jævnligt har svært ved at gennemføre
en uddannelse og kan stagnere udviklingsmæssigt.
Ved at frigive hash, vil vi få
flere hashbrugere og derved flere unge,
der ikke færdiggør en uddannelse. Bandekonflikten
handler om magt og penge.
Banderne tjener deres penge på forskellige
former for kriminalitet – ikke kun hash. ■
scene.
RM: Skal hash legaliseres, og vil det kunne
stoppe bandekonflikten?
Hash skal ikke legaliseres. Det er et farligt
rusmiddel, som kan være vejen ind i narkomani.
Bandekrigen må løses som andre
kriminelle handlinger. ■
19

Postbesørget blad - Returadresse: Det Radikale Venstre, Pantheonsgade 2-4, 5000 Odense C
3. juni, kl. 19.00: Møde i Kulturudvalget
Beskrivelse: Kulturudvalget holder møde og følger op på
sidste mødes dagsorden. Tovholder er Ulruk B. Gotfredsen,
mail: ubgsvendborg@gmail.com. Mødereferat og dagsorden
kan fås hos Ulrik.
Sted: Radikale lokaler, Pantheonsgade 2 -4, 2. sal, Odense
5. juni, kl. 15.00: Grundlovsmøde
Beskrivelse: Årets hovedtaler er juraprofessor Eva Smith.
Derudover taler Susanne Ursula Larsen og Niels Helveg
Petersen. Som sædvanlig er der musik og sang ved Flottenhejmers
og Simple Singers fra FORA. Der er mulighed
for at købe lidt spiseligt samt øl, vand og kaffe. Du kan
finde yderligere informationer inde i bladet.
Sted: Kongens Have, Odense
5. juni, kl. 19.00: Efter-Grundlovsmøde-hygge
Beskrivelse: Efter endt møde slutter vi dagen af med en
omgang efter-hygge. Tilmeldelse på Henrikfrom@listeb.dk
Sted: Cafe Kræz, Jernbanegade
7, juni, kl. 19.00: Resolutionsaften
Beskrivelse: Vær med til at udforme Det Radikale Venstres
politik.
Sted: Radikale lokaler, Pantheonsgade 2 -4, 2. sal, Odense
16. juni, kl. 19.30: B-øl Klubben på Carlsens
Beskrivelse: B-øl klubben holder sæsonens 2. møde. Mød
op og deltag i de uformelle politiske drøftelser om "skidt
og kanel".
Sted: Carlsens Kvarter, Hunderupvej 19
17. juni, kl. 19.00: Bestyrelsesmøde i
Odense Radikale Venstre
Beskrivelse: Ordinært ORV bestyrelsesmøde. Sidste mødereferat
og dagsorden skal fås på odense@radikale.dk.
Sted: Radikale lokaler, Pantheonsgade 2 -4, 2. sal, Odense
22. juni, kl. 19.00: Erhverv + Økonomigruppemøde
Beskrivelse: Sidste mødereferat og dagsorden kan fås hos
gruppens tovholder henrikfrom@listeb.dk.
Sted: Radikale lokaler, Pantheonsgade 2 -4, 2. sal, Odense
16. august, kl. 19.00: ORVs Resolution 2 - færdigskrivning
Beskrivelse: Vi fortsætter arbejdet fra 7. junis resolutionsmøde
og afslutter forslag, som skal være sekretariatet i
hænde senest 19. august kl.9.00 tovholder er
zeb_watz@hotmail.com.
Sted: Radikale lokaler, Pantheonsgade 2 -4, 2. sal, Odense
23. august, kl.19.00: Bestyrelsesmøde i Odense Radikale
Venstre
Beskrivelse: Ordinært ORV bestyrelsesmøde. Sidste mødereferat
og dagsordens kan fås på odense@radikale.dk.
Sted: Radikale lokaler, Pantheonsgade 2 -4, 2. sal, Odense
11-12. september, kl. 09.00: Det Radikale Venstres
landsmøde
Beskrivelse: Traditionen tro bliver Det Radikale Venstres
landsmøde afholdt på Hotel Nyborg Strand.
Sted: Hotel Nyborg Strand
20. sept., kl.19.00: Bestyrelsesmøde i
Odense Radikale Venstre
Beskrivelse: Ordinært ORV bestyrelsesmøde. Sidste mødereferat
og dagsordens kan fås på odense@radikale.dk.
Sted: Radikale lokaler, Pantheonsgade 2 -4, 2. sal, Odense
11. oktober, kl.19.00: Bestyrelsesmøde i
Odense Radikale Venstre
Beskrivelse: Ordinært ORV bestyrelsesmøde. Sidste mødereferat
og dagsordens kan fås på odense@radikale.dk.
Sted: Radikale lokaler, Pantheonsgade 2 -4, 2. sal, Odense