18.09.2013 Views

Kannibalkvinden Somaliske eventyr og fabler - Silkeborg Bibliotekerne

Kannibalkvinden Somaliske eventyr og fabler - Silkeborg Bibliotekerne

Kannibalkvinden Somaliske eventyr og fabler - Silkeborg Bibliotekerne

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Kannibalkvinden</strong><br />

<strong>Somaliske</strong> <strong>eventyr</strong> <strong>og</strong> <strong>fabler</strong><br />

Illustreret <strong>og</strong> fortalt af Abdulkhaliq Shikh-Osman ©<br />

Dadqalatadii - Sheekoxariirooyin soomaaliyeed<br />

Qoraalkii Abdulkhaliq Shikh-Osman ©<br />

Historier historier<br />

silkehistorier<br />

pruttede stikfluen<br />

Den fortalte hvor græsset<br />

var<br />

Græsset blev ædt af geder<br />

Gederne gav Danbar mælk<br />

Danbar mælken blev<br />

drukket af en gammel kone<br />

Den gamle kone blev ædt af<br />

en struds<br />

Strudsen døde af Duumo-<br />

malaria<br />

<strong>Silkeborg</strong> <strong>Bibliotekerne</strong><br />

1998 <strong>og</strong> 2009<br />

Sheeko Xariir<br />

Sheekoy sheeko<br />

Sheeko xariir ah<br />

Shilinbaa dhuustay<br />

Geeday sheegtay<br />

Geedihiina riyaa daaqay<br />

Riyihiina danberbay<br />

dhiiqeen<br />

Danberkiina habarbaa<br />

fuudday<br />

Habartiina gorgorbaa hiigay<br />

Gorgorkiina duumaa<br />

xaaqday<br />

www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+<strong>og</strong>+unge/somaliske+<strong>fabler</strong> 1


<strong>Kannibalkvinden</strong> Dhagdheer<br />

Fortalt <strong>og</strong> tegnet af Abdulkhaliq Shikh-Osman<br />

Der var engang en nomadefamilie med fire børn, to drenge <strong>og</strong> to piger. Børnene havde to<br />

forskellige mødre <strong>og</strong> var to <strong>og</strong> to, dreng <strong>og</strong> pige, ægte søskende. Det ene søskendepar var<br />

dumme, det andet par var kl<strong>og</strong>e.<br />

En hård vinter, Jilaal, var faderen i familien ude på en lang rejse. Moderen til de kl<strong>og</strong>e<br />

børn gemte en krukke mælk til ham. Det var en blanding af mælk fra hendes egne bryster<br />

<strong>og</strong> gedemælk. - Da faderen kom hjem, så han mælken.<br />

"Hvor pokker har du fået mælk fra på denne tid af året?", råbte han. "Hvis du vil have<br />

mælk hele året, så må du skille dig af med dine børn", sagde moderen.<br />

Næste morgen t<strong>og</strong> manden alle fire børn <strong>og</strong> en hankamel med ud til et fjernt sted for at<br />

samle nødder. Da de nåede stedet, satte han børnene til at samle nødder, <strong>og</strong> selv lod han<br />

som om han ville han lægge sig til at sove.<br />

Han bredte overdelen af sin dragt, et hvidt klæde, ud på jorden under et træ <strong>og</strong> hængte en<br />

kamelklokke, Koor, op i en gren i træet. Det gjorde han, for at børnene skulle tro, at deres<br />

far sov, <strong>og</strong> at det var kamelen, som græssede, når vinden fik grenen til at bevæge sig <strong>og</strong><br />

klokken til at ringe.<br />

Hen på eftermiddagen ville børnene vække faderen, men de kunne ikke finde ham under<br />

træet. De så kun det hvide klæde <strong>og</strong> klokken som hang i træet.<br />

De begyndte at gå <strong>og</strong> gik mange mil, <strong>og</strong> til sidst så de en lille ensomt liggende hytte. I<br />

hytten mødte de kannibalkvinden Dhagdheers datter, som præsenterede sig:<br />

"Jeg er Dhagdheers datter, min mor er ude på jagt."<br />

"Giv os n<strong>og</strong>et vand", bad børnene.<br />

www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+<strong>og</strong>+unge/somaliske+<strong>fabler</strong> 2


"I må drikke af denne krukke, som hedder Bowdheer, men lad vær med at drikke ovenfra,<br />

så vil min mor opdage det. Lav et lille hul i siden af krukken <strong>og</strong> drik der. Min mor er<br />

kannibal, så jeg vil gemme jer for hende."<br />

Da Dhagdheer kom hjem om aftenen, snusede hun ind <strong>og</strong> sagde:<br />

"Jeg lugter jomfrubryster!"<br />

"Her er kun mig, mor, det må være mine!" svarede datteren.<br />

Men da moderen mere <strong>og</strong> mere rasende gent<strong>og</strong> sit spørgsmål, kunne den unge datter til<br />

sidst ikke stå imod længere.<br />

"Jeg skal nok hente børnene, mor, men lov mig at du ikke vil æde dem!" sagde datteren.<br />

Børnene sov imidlertid trygt den nat, men næste morgen spurgte Dhagdheer:<br />

"Hvis bror skal jeg klippe håret på?"<br />

"På min bror", svarede den dumme søster.<br />

"Hør, I to piger! En af jer går ud at samle brænde, <strong>og</strong> den anden skal hente vand fra<br />

brønden", befalede kannibalkvinden.<br />

"Min bror <strong>og</strong> jeg henter vand sammen", skyndte den kl<strong>og</strong>e pige sig at sige, <strong>og</strong> broderen<br />

fulgte med hende.<br />

Den dumme pige gik ud for at samle brænde alene, <strong>og</strong> den dumme dreng blev ædt af<br />

Dhagdheer, mens søsteren var væk.<br />

Gæt hvem der blev næste offer!<br />

Imens løb det kl<strong>og</strong>e søskendepar deres vej for at redde livet.<br />

<strong>Kannibalkvinden</strong> opdagede det <strong>og</strong> løb efter dem.<br />

Mens børnene nu løb af sted, mødte de en kæmpemæssig slange, som var så lang, at den<br />

strakte sig fra horisont til horisont.<br />

"Masow meel noo bannee cadow ayaa na eryanayee".<br />

"Slange, slange gør plads for os, fjenden er efter os", bad børnene.<br />

"Hadaydaan ciid iyo saxar igu duulinnayn iga talaabsada."<br />

"Hvis I ikke taber det mindste sandskorn eller græsstrå på mig, så må I springe over mig",<br />

sagde slangen.<br />

De gjorde som slangen forlangte <strong>og</strong> nåede trygt over på den anden side.<br />

Men nu kom Dhagdheer farende, <strong>og</strong> slangen forlangte det samme af hende. Men<br />

kannibalkvinden tabte både sand <strong>og</strong> græs ned på slangen. Og den åd hende øjeblikkeligt.<br />

Da børnene så slangen sluge den sidste stump af Dhagdheer, sang de:<br />

"Dhagdheer dhimato<br />

Dhulkii nabadee<br />

Dadoos ma isu soo dhawaanaa."<br />

"Dhagdheer er død!<br />

Kom tilbage til et trygt land<br />

Oh mennesker, kom trygt tilbage!"<br />

www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+<strong>og</strong>+unge/somaliske+<strong>fabler</strong> 3


Løvens part<br />

Fortalt <strong>og</strong> tegnet af Abdulkhaliq Shikh-Osman<br />

Der var engang en løve, en hyæne, en ræv, en struds <strong>og</strong> en hare, som sammen ejede en flok<br />

kameler. De skiftedes hver dag til at bringe dyrene ud på græs, bortset fra løven, som<br />

plejede at blive hjemme, fordi den var dyrenes konge.<br />

En dag t<strong>og</strong> ræven <strong>og</strong> strudsen sammen ud for at v<strong>og</strong>te kamelerne. Da dyrene var godt i<br />

gang med græsningen, spurgte ræven strudsen, om den helst ville se efter dyrene, eller den<br />

hellere ville finde Xabag* til deres frokost. Strudsen valgte at holde øje med kamelerne,<br />

mens ræven gik af sted for at indsamle frokost.<br />

Ræven svøbte den klæbrige masse omkring to sten.<br />

"Værsgo", sagde ræven, " spis disse to stykker lækker Xabag".<br />

Strudsen slugte på en gang de to sten, som satte sig fast i dens hals.<br />

"Kald dyrene sammen <strong>og</strong> syng for dem, så vi kan få dem med hjem", råbte ræven.<br />

"Wuu-uu-uu-mm", mumlede strudsen.<br />

"Lad vær med at skræmme kamelerne" sagde ræven.<br />

Da de kom hjem, fortalte ræven løven, at strudsen havde skræmt kamelerne.<br />

"Hvad er der i vejen med dig?" spurgte løven.<br />

"Wu-uu-uu-mm", mumlede strudsen.<br />

"Se, den gør det med vilje", sagde ræven.<br />

Løven kastede sig over strudsen <strong>og</strong> knækkede halsen på den.<br />

Næste dag bad ræven haren om at gå med ud at v<strong>og</strong>te dyrene.<br />

Midt på dagen drak ræven n<strong>og</strong>et mælk, som løven havde gemt på et hemmeligt sted.<br />

Ræven t<strong>og</strong> lidt af fløden <strong>og</strong> lod som om den ville lege med haren <strong>og</strong> sprøjtede fløde på<br />

harens læber.<br />

"Hvem har drukket min mælk?", spurgte løven, da de kom hjem.<br />

"Det ved jeg ikke, men haren har fløde på læberne", svarede ræven.<br />

Løven opdagede fløden på harens læber <strong>og</strong> dræbte den.<br />

Næste morgen dræbte løven en hankamel <strong>og</strong> indbød alle de vilde dyr til at dele kødet<br />

mellem sig.<br />

Først bad den hyænen om at dele.<br />

www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+<strong>og</strong>+unge/somaliske+<strong>fabler</strong> 4


Hyænen delte det i 2 halvdele.<br />

"Den ene halvdel er til løven <strong>og</strong> den anden halvdel er til resten af os", sagde hyænen.<br />

Løven var ikke tilfreds med hyænens måde at dele på, <strong>og</strong> gav den en på siden af hovedet.<br />

Hyænens ene øje faldt ud.<br />

"Kom her, ræv, nu skal du dele det", beordrede kongen.<br />

"En trediedel af kødet er til os, to trediedele er til løven......Nej, nej. Jeg laver en ny<br />

fordeling. Løven skal have det hele!" var rævens konklusion.<br />

"Javel, hvem har lært dig at dele?" spurgte løven fornøjet.<br />

"Omer´s ** hængende øje har lært mig at dele", svarede ræven.<br />

En dag spurgte ræven, om den måtte få lov at lave en ny måtte til løven, fordi den forrige<br />

var ved at være slidt. I stedet kunne løven så passe kamelerne den dag.<br />

Løven accepterede rævens forslag <strong>og</strong> gennede dyrene ud på græs.<br />

Ræven gravede et stor hul inde i løvens hytte, fyldte det med varmt trækul <strong>og</strong> dækkede det<br />

over med grene <strong>og</strong> græs.<br />

Da løven kom hjem om aftenen førte ræven den hen til dens nye måtte <strong>og</strong> bad løven<br />

lægge sig på den for at prøve den. Løven lagde sig <strong>og</strong> faldt ned i de brændende trækul, hvor<br />

den døde.<br />

Til sidst kom den enøjede hyæne <strong>og</strong> bad ræven om at fjerne et græsstrå, som den havde<br />

fået i det raske øje.<br />

"Det er nemt nok, kom herhen, så skal jeg tage det ud", sagde ræven.<br />

Ræven t<strong>og</strong> et spidst træstykke <strong>og</strong> stak hyænens andet øje ud <strong>og</strong> gjorde den blind.<br />

Således endte ræven*** med at være eneejer af kamelerne.<br />

* Xabag er en klæbrig spiselig masse, som udskilles af træerne.<br />

** Omer er et andet navn for hyæne.<br />

*** Også i somaliske <strong>eventyr</strong> er ræven kendt for sin snuhed.<br />

www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+<strong>og</strong>+unge/somaliske+<strong>fabler</strong> 5


Aftalen mellem løven <strong>og</strong> hyænen<br />

Fortalt <strong>og</strong> tegnet af Abdulkhaliq Shikh-Osman<br />

Engang holdt løven <strong>og</strong> hyænen et møde, hvor de drøftede muligheden af at holde dyr,<br />

nemlig kameler, køer, geder <strong>og</strong> får.<br />

Hyænen sagde til løven: "Skal vi ikke prøve at få vores egen hjord?"<br />

"Hvordan skal vi få fat i dyrene, vi har jo ikke n<strong>og</strong>en?" svarede løven.<br />

"I stedet for at gå til angreb på menneskenes dyr hver nat <strong>og</strong> således udsætte os for fare,<br />

hvorfor så ikke angribe en gang for alle", foresl<strong>og</strong> hyænen.<br />

"Jo, men hvis vi får samlet en dyreflok, hvordan holder vi den så væk fra de andre vilde<br />

dyr, - <strong>og</strong> hvordan skal vi passe dem?" spurgte løven.<br />

"Vi laver en indhegning til dem dybt inde i skoven, hvor ingen andre end vi kan finde dem.<br />

Om dagen tager vi dem ud på græs, så vil de efterhånden blive til mange.<br />

På den måde kan vi få n<strong>og</strong>et at spise, når vi er sultne <strong>og</strong> resten holder vi i live.<br />

Hvis de andre vilde dyr stiller spørgsmål, svarer vi dem på et fællesmøde, at disse dyr<br />

tilhører os. Derfor må de ikke komme i nærheden af dem, <strong>og</strong> vi mærker hver enkelt af dem<br />

med vort mærke. Du er jo dyrenes konge <strong>og</strong> jeg er din minister. Ingen tør æde vores dyr",<br />

svarede hyænen.<br />

En tidlig morgen fulgte de efter tre nomadefamilier <strong>og</strong> deres kvæg. De var på vandring for<br />

at finde et sted med tilstrækkeligt vand <strong>og</strong> græs til dyrene. I første forsøg valgte løven <strong>og</strong><br />

hyænen at angribe kamelerne. Men de stærke mænd i familierne <strong>og</strong> hankamelen,<br />

Baargab*, v<strong>og</strong>tede dem omhyggeligt.<br />

Dernæst forsøgte de at angribe fra en anden side. De fulgte nu efter køerne, men de<br />

erfarede, at familiernes ældste holdt omhyggeligt øje med disse, så de fik ikke en chance for<br />

at angribe.<br />

Til sidst prøvede de at få fat i gederne <strong>og</strong> fårene, som blev v<strong>og</strong>tet af kvinder <strong>og</strong> børn. Men<br />

kvinderne <strong>og</strong> børnene var <strong>og</strong>så agtpågivende <strong>og</strong> lavede en masse lyde for at få deres dyr til<br />

at skynde sig.<br />

www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+<strong>og</strong>+unge/somaliske+<strong>fabler</strong> 6


Heldigvis fandt de et gammelt træt hunfår, som var sakket bagud i forhold til flokken. De<br />

fangede det <strong>og</strong> bragte det med tilbage til den indhegning, som de havde lavet.<br />

Løven <strong>og</strong> hyænen satte sig på hver sin side af hunfåret. Da de havde siddet der et par timer,<br />

kunne hyænen ikke klare det længere. Den var nemlig blevet meget sulten <strong>og</strong> sagde:<br />

"Deres Højhed, Hr. Løve, et enkelt får er ikke nok. Er De heller ikke helt tilfreds med hvad<br />

vi har fået ud af det?"<br />

"I de sidste par minutter er jeg blevet træt af at tænke. Hvad synes du vi skal gøre?" spurgte<br />

løven.<br />

"Næste gang skal vi have et større dyrehold, men lad os nu æde fåret først!" foresl<strong>og</strong><br />

hyænen.<br />

De sprang løs på hunfåret <strong>og</strong> delte det mellem sig i to lige store dele.<br />

* Hankamelen, som på somali kaldes Baargab, er usædvanlig stærk i sin brunstperiode om efteråret, så<br />

stærk, at den kan klare selv en løve. På dette tidspunkt udvikler den en særlig legemsdel, doob, som vejer ca.<br />

3 kg. <strong>og</strong> som hænger ud af munden på den. Kamelen bruger sin doob til at frembringe en tordenlignende lyd,<br />

som tiltrækker hunnen. Den søger efter hunner hele dagen <strong>og</strong> spiser ikke.<br />

www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+<strong>og</strong>+unge/somaliske+<strong>fabler</strong> 7


Væddeløbet mellem ræven <strong>og</strong> skildpadden<br />

Fortalt <strong>og</strong> tegnet af Abdulkhaliq Shikh-Osman<br />

Ræven <strong>og</strong> skildpadden med et af Somalias mange termitboer i<br />

baggrunden.<br />

I Somalia kaldes termitternes boliger for termitbjerge - dundumo.<br />

Der var engang et væddeløb mellem en ræv <strong>og</strong> en skildpadde.<br />

Da de var midt i løbet, fik skildpadden en splint i foden.<br />

"Åh, hjælp mig!" råbte skildpadden.<br />

"Jeg vil ikke hjælpe dig, før jeg når målet", svarede ræven.<br />

Den sårede <strong>og</strong> grædende skildpadde mødte en sort termit med en økse <strong>og</strong> en hangool*.<br />

Termitten hjalp med at tage splinten ud af skildpaddens fod. Skildpadden fortsatte<br />

væddeløbet <strong>og</strong> nåede målet, hvor ræven stod <strong>og</strong> ventede.<br />

Da det blev solnedgang klatrede de op på en termitbjerg for at se, om der var et skjulested<br />

for natten i nærheden. De så to ensomt beliggende hytter. "Hytten til højre er min!",<br />

afgjorde ræven.<br />

"OK. Så er den til venstre min", sagde skildpadden.<br />

Da de nåede hytterne, fandt skildpadden en okse i sin hytte, mens ræven fandt et hanfår i<br />

sin. Skildpadden fandt <strong>og</strong>så en kniv <strong>og</strong> et brændende bål i sin hytte.<br />

Ræven kom hen til skildpadden.<br />

"Vil du ikke nok give mig n<strong>og</strong>et ild, min hytte er meget kold", sagde ræven.<br />

"Du kan få de her brændende træstykker", svarede skildpadden.<br />

Ræven t<strong>og</strong> den brændende ild, som d<strong>og</strong> straks blev slukket af regnen. Den kom tilbage<br />

flere gange <strong>og</strong> det samme gent<strong>og</strong> sig.<br />

"Der er ikke flere brændestykker tilbage i ilden, kun et stykke brændende trækul, nu må du<br />

gå!" sagde skildpadden vredt.<br />

"Må jeg så ikke sove i din hytte i nat, når min er så kold?", spurgte ræven.<br />

"Jo, hvis du ikke sviner i mit hus, så må du godt sove her", tilbød skildpadden.<br />

Ræven sov hos skildpadden, <strong>og</strong> om morgenen så den kniven i skildpaddens hytte.<br />

"Har du kun én kniv?" spurgte ræven.<br />

"Ja, hvad med dig?" sagde skildpadden.<br />

www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+<strong>og</strong>+unge/somaliske+<strong>fabler</strong> 8


"Jeg har mange knive".<br />

"Vis mig dem!"<br />

Ræven gik ud <strong>og</strong> samlede en masse baal-dacar** <strong>og</strong> viste dem til skildpadden.<br />

"Du må få min kniv, hvis jeg må få en af de der nye knive", sagde skildpadden.<br />

Ræven gav skildpadden én baal-dacar <strong>og</strong> t<strong>og</strong> skildpaddens kniv. Så slagtede den hanfåret<br />

med kniven <strong>og</strong> åd det.<br />

Termitten med sin *hangool, et hjælperedskab af træ, som somaliere<br />

bruger sammen med en økse, når de fælder træer.<br />

Baal-dacar-bladet var ikke til n<strong>og</strong>en hjælp, da skildpadden skulle slagte oksen, <strong>og</strong><br />

skildpadden løb over for at få sin kniv tilbage fra ræven. Da den kom over til rævens hytte,<br />

fandt den kun hanfårets kn<strong>og</strong>ler. Ræven var stukket af, <strong>og</strong> havde taget kniven med.<br />

** Baal-dacar er n<strong>og</strong>le meget stive blade fra en plante som hedder Dacar. De har en skarp kant med<br />

hajtænder.<br />

www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+<strong>og</strong>+unge/somaliske+<strong>fabler</strong> 9


Den berømte kujon Egal Shidad<br />

Fortalt <strong>og</strong> tegnet af Abdulkhaliq Shikh-Osman<br />

En dag delt<strong>og</strong> Egal i et angreb på landsbyens fjender.<br />

Da kampen begyndte, løb Egal tilbage til landsbyen, hvor kvinder <strong>og</strong> børn stod parat til at<br />

modtage de døde <strong>og</strong> sårede.<br />

Han fortalte dem, at både hans hest <strong>og</strong> alle hans kammerater var blevet dræbt. Kvinderne<br />

<strong>og</strong> børnene begyndte at græde. Pludselig kom Egals hest tilbage fulgt af hans venner, som<br />

var stolte <strong>og</strong> sejrrige, <strong>og</strong> som næsten ikke havde lidt n<strong>og</strong>en tab. Kvinderne <strong>og</strong> børnene<br />

forbandede Egal.<br />

En dag t<strong>og</strong> Egal af sted for at passe familiens kameler. Hen på dagen så han en grøn skov<br />

midt i græsningsområdet. Han t<strong>og</strong> sine to hunkameler ud af flokken for at lade dem nippe<br />

af bladene i den grønne skov, så de kunne give masser af mælk om aftenen. Men da han lod<br />

de to kameler græsse frit, kom der snart en løve <strong>og</strong> dræbte dem begge, mens Egal kiggede<br />

på. Han løb tilbage til de andre kameler <strong>og</strong> begyndte at drive dem sammen for at gå hjem.<br />

På vej hjem sang han:<br />

"N<strong>og</strong>et som dræbte Ayro* <strong>og</strong> dernæst Alif, det så jeg.<br />

Det havde skrækkelige øjne.<br />

Det var på størrelse med et æsel, men havde en længere hale".<br />

Om aftenen sagde Egal til sin bror, at han den aften gerne ville drikke mælk fra broderens<br />

kameler.<br />

Til gengæld skulle broderen drikke mælk fra Egals to hunkameler. Den yngre bror t<strong>og</strong><br />

imod tilbuddet. Efter at have drukket mælken faldt Egal i søvn. Den yngre bror forsøgte at<br />

kalde på Egals kameler for at malke dem, men der kom ingen reaktion.<br />

I sin forbavselse ville han vække Egal for at spørge, hvad der var sket med hans to<br />

hunkameler.<br />

Men to store drenge, som havde været sammen med Egal om dagen for at v<strong>og</strong>te kamelerne<br />

fortalte, at Egal havde sunget førnævnte sang.<br />

De vækkede Egal <strong>og</strong> bad ham vise dem, hvor løven havde dræbt de to dyr.<br />

"Åh nej, det kan jeg ikke", sagde Egal.<br />

www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+<strong>og</strong>+unge/somaliske+<strong>fabler</strong> 10


Men de insisterede på, at han skulle vise dem det. Til sidst gik han med til det, men på<br />

betingelse af at tusind mand skulle følge ham, <strong>og</strong> han ville gå i midten.<br />

En stor folkemængde fulgte ham, <strong>og</strong> han viste dem det sted, hvor løven havde dræbt<br />

kamelerne. Alle sov på stedet om natten.<br />

Da Egal var faldet i søvn, bandt de hans ene ben sammen med benet på den døde løve <strong>og</strong><br />

åbnede løvens mund på vid gab ved hjælp af en pind, <strong>og</strong> så efterlod de Egal alene.<br />

Om morgenen så Egal det gabende dyr <strong>og</strong> sit bundne ben, <strong>og</strong> det gjorde ham vanvittig.<br />

Langt om længe fik han rebet skåret over <strong>og</strong> begyndte så at overtisse alt sit tøj, <strong>og</strong> han<br />

holdt ikke op før han var nået hjem til sit hus.<br />

Her t<strong>og</strong> hans kone tøjet af ham <strong>og</strong> vaskede ham.<br />

* Ayro <strong>og</strong> Alif er navnene på Egals to hunkameler.<br />

www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+<strong>og</strong>+unge/somaliske+<strong>fabler</strong> 11


Dhadqalatadii Dhagdheer (<strong>Kannibalkvinden</strong> Dhagdheer)<br />

Qoraalkii Abdulkhaliq Shikh-Osman<br />

Bari waxa Jiray reer reermiyi ah oo lahaa afar caruur ah oo walaalo ah oo kala bah ah.<br />

Labana fariido ayey ahaayeen, labana nacasyo. Maalin maalmaa ka mid ah ayaa hooyadii<br />

labada fariidada ah dhashay waxay u dhigtay ninkeedii oo safar ku maqnaa caano ay ka<br />

listay naaskeeda iyo kuwo riyaad oo ay iskudartay ayadoo xiligunna yahay Jiilaal. Markii<br />

uu yimid ayuu yidhi,<br />

" Caanahan xagaad ka keentay illayn waa Jiilaalle?"<br />

Hadaad caruurta habaabisid, markasta caano ayaad heli", gabadhi tidhi.<br />

Subaxiidanbe ayuu caruurtii iyo awrkii kaxeeyay oo ku yidhi, "Midhaynu soo guranaynaaye<br />

inna keena".<br />

Way f<strong>og</strong>aadeen oo wuxu geeyey meeshii midhaha laga soo gurayey. Wuxu yidhi "Inoo gura<br />

midhaha waan seexanayaaye. "Geed hoostiis ayuu ku g<strong>og</strong>lay go`iisii cadaa, koortii awrkana<br />

wuxu sudhay geed si dabayshu u ruxdo oo caruurtu istidhaahdo aabihhiin iyo awrkiiba way<br />

jo<strong>og</strong>aan. Mar casarkii ahayd ayey isyidhaahdeen aabihiin soo toosiya, dabadeed way ka<br />

waayeen oo go' qudha ayey ku arkeen meeshii iyo koortii geedka sudhnayd. Way iska<br />

socdeen, waxaanay la kulmen guri Jees ah. Dabadeed way gallen, Waxay uugu tageen<br />

gabadh ku tidhi waxan ahay inna "Dhagdheer", gurigana hooyaday ayaa leh.<br />

"BIyo nasii", ayay caruurtii tidhi.<br />

"Haantaa waxa la yidhaahdaa-Bowdheer-, markaa hooyaday ayaa maqlaysee hadaad kor<br />

ka furtaan waayo sanqadh dheer ayay bixisaa. Markaa mudac ku muda, dabadeed halkaa<br />

ka cabba. Markay cabbeen waxay yidhaahdeen "meel naseexi".<br />

"Hooyaday waa dad qalato markaa harrar ayaan idinku duubayaa oo aqalka dabadiisa<br />

ayaan idinku qarinayaa". ayay gabadhi uugu Jawaabtay.<br />

"Dhagdheer kolkay timid way urisay caruurtii.<br />

Naas gabdheed ayaa uraya". ayay tidhi dhagdheer.<br />

"Hooyo waa naaskayga ", ayay tidhi inantii.<br />

www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+<strong>og</strong>+unge/somaliske+<strong>fabler</strong> 12


Markii ay dhagdheer erayadii ku celcelisay ayey cabsootay gabadhi:"Hooyo caruurta waan<br />

soo saarayaaye ha cunin".<br />

Caruurtii ayey soo saartay, habeenkiina dadqalatadii way barisay. Subaxnimadii markay<br />

ahayd ayey tidhi dhagdheer, "Yaan u xiiraa inankooda?"<br />

Nacastiiba tidhi "Inankayaga u xiir".<br />

"Hablaha! midayna xaabo doon, midayna biyo doon",<br />

ayey ku amartay dadqalatadii.<br />

"Inankayagu biyaha ayuu ila doonayaa, fariidii ayaa tidhi. Waanu raacay. Nacastiina<br />

kaligeed ayey xaabadii doontay oo inankoodii way qalatay. Iyana markay timid ayey<br />

cuntay.<br />

Labadii biyaha doonay way baxsadeen, dabadeed habartii ayaa eryatay. Ayagoo ordaya<br />

ayey arkeen Mas Weyn oo dabadiisa iyo madaxiisu isu kala Jiro meesha cirka iyo dhulku<br />

iskahaystaan.<br />

"Masow meel no bannee cadow ayaa na eryanayee". ayey caruurtii waydiisteen.<br />

"Hadaydaan ciid iyo saxarnna igu duulinayn iga talaabsada". ayuu maskii ku celiyey.<br />

Dabadeed waxba kumay tuurin ee way ka gudbeen. Dhagdheer oo ordaysa ayaa iyana<br />

maskii soo gaadhay, intii inleeg ayey isyidhaahdeen, laakiin dadqalatadii ciid iyo saxarba<br />

way ku daadisay maskii, dabadeed wuu cunay.<br />

Markaa Caruurtii waxay ku heeseen:<br />

"Dhagdheer dhimatoo dhulkii nabadee"<br />

"dadoo ma isu soo dhawaanaa?"<br />

www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+<strong>og</strong>+unge/somaliske+<strong>fabler</strong> 13


Qayb-Libaax (Løvens part)<br />

Qoraalkii Abdulkhaliq Shikh-Osman<br />

Beri baa Libaax, Dacawo, goray, Dhurwaa iyo bakayle ayaa geel wada lahaa. Dacawada,<br />

Gorayga, Dhurwaaga iyo bakaylaa maalinba midbaa geela raaca ama labaa wadda raaca.<br />

Libaaxunna wuu iska Jo<strong>og</strong>aa waayo isagu waa boqorkii.<br />

Maalintii danbe, "waxa wada raacay geelii, dacawadii iyo goraygii markaasay tidhi<br />

dacawadii ama xabag inoo doon ama geela la sii jo<strong>og</strong>".<br />

"Geelaan la sii jo<strong>og</strong>ayaa " goraygii.<br />

Dacawadii ayaa xabagtii doontay, markaasay laba dhagax xabag korkooda u soo marisay.<br />

"Hoo xabagtan liq", dacawadii ayaa tidhi.<br />

Markaasuu liqay goraygii oo uu ku margaday, cunnahana u fadhiisatay.<br />

"Geela soo kaxee oo ku soo hees", tidhi dacawadii.<br />

"Wuu-uu-uu-mn" goray oo codkii ka soo bixiwaayey.<br />

"Gorayow geela ha didin", dacawaa tidhi.<br />

Markay yimaadeen gurigii ayey libaaxii u sheegtay oo tidhi maantoo dhan goraygu geeluu<br />

didinayey.<br />

"Maxaa kugu dhacay ee aad geela u didinaysaa?<br />

Libaaxii ayaa waydiiyay.<br />

"Wuu-uu-uu-mn", goray.<br />

"Ogaan ayuu kuu diidayaa", dacawo.<br />

Libaaxii goraygii ayuu ku soo booday uu dilay.<br />

Maalintii labaad, bakayle iyo dawoco ayaa geelii wada raacay. Hadhkii markay ahayd ay<br />

gaajootay oo ay cano libaax xasaystay dhantay. Markay dhamaysay ayey labeentii caanaha<br />

soo qaaday, sidii wax la cayaaraya ayey bakaylihii labeentii afka u marmarisay.<br />

"Caanahaygii yaa dhamay?" yidhi libaaxii.<br />

"Bakaylaa afka labeen ku leh oo dhamay", ku jawaabtay dacawadii.<br />

Bakaylihiina libaaxii ayaa dilay.<br />

Maalintii danbe ayuu libaaxii hal dilay, markaasuu habar - dugaag oo dhan isugu yeedhay.<br />

"Inoo qaybiya hilibkan oo waraabow qaybi", yidhi libaaxii.<br />

www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+<strong>og</strong>+unge/somaliske+<strong>fabler</strong> 14


Laba qaybood ayuu ka dhigay, qaybna libaaxow qaado ayuu yidhi qaybta kalena intayadda<br />

kale.<br />

Libaaxii wuu ka xanaaqay qaybtii dhurwaaga oo dhirbaaxo ayuu il kaga soo tuuray.<br />

"Dawoco qaybi", yidhi libaaxii.<br />

"Sadex meelood marka laga dhigo, laba qaybood libaax ayaa leh, meelna habar-dugaag,<br />

may, may! qaybiyee wada qaado". tidhi dacawadii.<br />

"Oh.Ho.Ho. Yaa ku baray dacowoy qaybta?" Libaaxii oo faraxsan.<br />

"Isha cumar ka laalaada ayaa i bartay", ku jawaabtay dacawadii.<br />

Maalintii danbe ayey libaaxii ku tidhi g<strong>og</strong>ol cusub ayaan kuun samaynayaaye tii hore way<br />

kaa gabowday ee maanta geela raac. Libaax markaas ayuu yidhi "waan u baahnaaye ii<br />

samee".<br />

God ayey u qoday markassay dab iyo xaabo ku shidday, markaasay godka afkiisii caws<br />

saartay iyo qoryo.<br />

"Bal ku soo bood g<strong>og</strong>oshan cusub ee aan kuu sameeyey", tidhi dacawo. Libaaxii ayaa ku soo<br />

booday oo godkii ku dhacay oo ku gubtay.<br />

Dhurwaagii oo ishii hadhay saxar kaga dhacay ayaa u yimid dacawadii.<br />

"Saxarka isha iiga saar", yidhi dhurwaa.<br />

Dacawadii isha ayey qori ka galisay oo ishii labaad kaga soo tuurtay.<br />

Halkaas ayey dawacadii geelii uugu hadhay kaligeed.<br />

www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+<strong>og</strong>+unge/somaliske+<strong>fabler</strong> 15


Heshiis dhexmaray warabe iyo libaax<br />

(Aftalen mellem løven <strong>og</strong> hyænen)<br />

Qoraalkii Abdulkhaliq Shikh-Osman<br />

Beri baa waraabe iyo Libaax wada shireen. Waraabihii ayaa Libaaxii ku yidhi "aan xoolo<br />

dhaqano?"<br />

Libaaxii wuxuu ku jawaabey "waayahay ee sidee ayeynu u dhaqanaa ilayn innagu xoolo<br />

malihine?"<br />

Waraabihii "Halka aynu habeen walba wax aynu dhacno raadinayno ee khatarta aynu<br />

gelayno. Mar keliya hal habeen aynu tamarteena isu geyno oo xoolo (geel, lo,adhi) aynu<br />

dhaqano dhacno".<br />

Libaax - "Markaa ayuu xoolo badan isu keeno, sidee habardugaagga kale uga<br />

badbaadinaynaa? Amma habkee u dhaqaynaa?<br />

Dhurwaagii -"Meel kayn badan leh ayeynu xero uga oodaynaa, waanaynu daajindoonaa.<br />

Dabadeed way tarmi oo waynu heli waxaynu cunno. Waynu u sheegidoonaa intaynu isugu<br />

yeedhno, inaynu xoolahaa leenahay oo aanay u dhawaanin waayo adna boqorkii<br />

habardugaag ayaadtahay anna ku xigeenkaagii. Markaa u dhawaanmaayaaan xooleheenna,<br />

summadna waynu ku dhigan".<br />

Goor waaberi ah ayaa reero guuraya ayey dabagaleen. Waxay arkeen geelii oo barbaari<br />

illaalinayso iyo awrkii baarqab oo hareerta ka socda. Dabadeed way ka cabsadeen oo<br />

dhinacii kale ayey u leexdeen. Waxay arkeen Lo´diina raggii waaweynaa ayaa wada, iyana<br />

waa ka baydheen. Adhigii oo dumarkii iyo caruurtii wadaan ayey dabagaleen. Halkaas<br />

lafteeda fursaad ayay ka waayeen, laakiin Lax duq ah ayey qabsadeen oo kaxaysteen.<br />

www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+<strong>og</strong>+unge/somaliske+<strong>fabler</strong> 16


Laxdii xero ayey u oodeen, labada dhinacna waa ka kala fadhiisteen. Waraabihii ayaa<br />

ishaynkariwaayey markay muddo saacada ah fadhiyeen oo gaajooday. Wuxu yidhi -"Boqor<br />

libaax, lax keliya inna anficimaysee ciil ciil ma ku hayaa?<br />

Libaax - "Goorahanba caajis ayaai hayey ee maxay kula tahay?"<br />

Dhurwaagii - " xoolo badan waynu helidoonaayey aynu cunno tani".<br />

Dabadeed laxdii way kala goosten.<br />

www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+<strong>og</strong>+unge/somaliske+<strong>fabler</strong> 17


Baratan diin iyo dawoco<br />

(Væddeløbet mellem ræven <strong>og</strong> skldpadden)<br />

Qoraalkii Abdulkhaliq Shikh-Osman<br />

Bari baa diin iyo Dawoco baratameen. Dhexda markay marayeen ayaa Qodaxi mudday<br />

diinkii.<br />

"Danyooy qodaxda iga goo" yidhi diinkii.<br />

"Illamaa aan hir iyo hir gaadho kaa gonmaayo", uugu jawaabtay Dacawadii.<br />

Diinkii oo meel danbe dhitinaaya ayaa la kulmay Jinac gudin iyo hangool sita. Jinacii ayaa<br />

ka gooyey qodaxdii diinkii, markaasuu gaadhay dacawadu.<br />

Gabalku markuu sii dhacayey ayey dudun fuuleen. Waxay arkeen laba guri, roobna wuu<br />

soo da`ay xo<strong>og</strong>leh.<br />

"Aniga ka dhinaca midigtaan leeyalay", dacawo.<br />

"Aniguna ka bidixda", yidhi diinkii.<br />

Markay soo gaadheen labadii buul ayaa diinkii kiisii ku dhax arkay dibi kaliya oo ku Jira<br />

aqalka, dawacadiina waxay araktey wan keedii ku Jira. Diinkii wuxu kale oo uu ka helay<br />

gurigii midi iyo dab meel ka baxaya. Dacawadii ayaa u soo wareegtay diinkii.<br />

"Diinow dab i sii aqalkaygu waa dhaxan ee", Dacawo.<br />

Dhawr qori oo dab ah ayuu sii yey diinkii dacawadii. Intay dacawadii dabkii roobkii ku soo<br />

bakhtiisay ayey diinkii ku soo n<strong>og</strong>otay oo waydiisatay dab kale. Asna wuu sii yey mar<br />

labaad. Hadanna way soo bakhtiisay dabkii dacowadii oo dab kale waydiisatry diinkii.<br />

"Qori danbe dabka kumma hadhine, dhuxushii uunbaa taal ee nabad gelyo", diinkii baa<br />

yidhi.<br />

"Hadaba aan gurigaaga seexdo caawa kaygu waa qabow", dacawadii ayaa waydiisatay<br />

diinkii.<br />

www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+<strong>og</strong>+unge/somaliske+<strong>fabler</strong> 18


"Halkaa seexo hadaanad qashin igaga daadinayn", Diinkii. Habeenkii dacawadii halkaa<br />

ayey seexatay markaasaay subaxii aragtay mididii uu haystay diinku.<br />

"Adigu ma midi qudhaad haysataa?" Dacawadii.<br />

"Haa adigunna?" Diinkii.<br />

"Anigu midiyo badan ayaan haystaa".<br />

"Bal isoo tus midiyahe badan".<br />

Dacawadii dabadii ayey u baxday, markaas ayey soo ururisay bal-dacar badan oo tustay<br />

diinkii.<br />

"Taydan qaadoo, kuwaagaa fiiqfiiqan mid i sii", diinkii.<br />

Xabad baal-dacar ah ayey siisay diinkii, mididiisiina way qaadatay oo wankii guriga uugu<br />

Jiray ayey ku qalatay.<br />

Diinkiina baal-dacarkii waxba wuu u qaliwayey marku is yidhi dacawadii kurigeedii ka soo<br />

eegna, wuxu arkay lafihii neefkii ay qalatay oo dhexyaal gurigii, ayadiina ay baxsatay.<br />

www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+<strong>og</strong>+unge/somaliske+<strong>fabler</strong> 19


Cigaal Shidaad (Den berømte kujon Egal Shidad)<br />

Qoraalkii Abdulkhaliq Shikh-Osman<br />

Maalin maalmaha ka mid ah ayaa Cigaal loo yeedhay si uu uga qaybqaato duulimaad lagu<br />

duulayo cadow.<br />

Fardihii iyo raggiiba waa la diyaariyey, dabadeedna waa la duulay. Markii Labadii col<br />

isgaleen aynu Cigaal soo dusay oo uu ku soo noqday dumarkii iyo caruurtii oo dhaawac iyo<br />

dhimashoba sugaya. Waxay weydiiyeen Cigaal waxa kaligii soo celiyey, waxaanu usheegay<br />

in raggii iyo fardiiba la madhiyey.<br />

Dumarkii way baroorteen, Carruurtiina way ooyeen.<br />

Fiidkii ayaa waxa soo noqday ciidankii iyo fardihii oo aan waxba ka maqnayn.<br />

Dabadeed markii ay arkeen dumarkii iyo carruurtiiba inaan waxba lagadillin dadkoodii,<br />

waxay ku qayliyeen oo caayeen Cigaal oo meel isku nabaya.<br />

Bari baa cigaal geel raacay, ku jiraan labba halaad uu leeyahay. Markuu daaqii gaadhay<br />

ayuu meel kayn ah oo cagaran ku duwey, si caanno badan uu uga maalo halihiisa caawa.<br />

Isla markay gaadheen halihi aydii ayaa libaax labadiiba dillay oo cunnay asagoo arkaya.<br />

Geeliibuu galabtii soo caraabiyey, asagoo uugu heesaya:<br />

"Wixii Ayro dilay, Alifna kor dhigey, waan arkaayoo wuu ilgiiraa, dameer leekaa, kase dabo<br />

weynaa".<br />

Marku soo xereeyey geelii ayuu ku yidhi walaalkii halahayga maaloo kuwaaga caawa ii<br />

lis.Wuu u lisey, markuu cabeyna wuu iska seexday.<br />

Walaalkii ayaa isyidhi halihii cigaal maal, wuuse waayey.<br />

Cigaal ayuu soo toosiyey. Ciyaalkii geela la jiray, ayaa sheegay wuxu ku heesayey, markuu<br />

geela soo caraabinayey. Waxa la yidhi cigaalow nasoo tus meeshii halihii lagu cunney.<br />

"Hadii kun dhinac welba iga maraan, anna aan dhexda gallo, waan idin soo tusi raqdii<br />

geela", yidhi cigaal.<br />

Dabadeed dad badan ayaa raacay oo libaaxii dilay.<br />

Habeenkii, meeshii libaaxa lagu dilley ayaa la seexday.<br />

Markuu gamay cigaal ayaa lugtii libaaxii lagu xidhay lugtii cigaal, libaaxiina afkaa qori<br />

lo<strong>og</strong>u kala qaaday.<br />

www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+<strong>og</strong>+unge/somaliske+<strong>fabler</strong> 20


Subaxii ayuu arkay lugtiisa oo libaaxii la dilley ku xidhen.<br />

Dabadeed illaa gurigii ayuu xaar isku sii daayey. Asagoo qaylinaya ayuu ku yidhi naagtiisii.<br />

Naa ooda iga r<strong>og</strong>".<br />

"Maxaa kaasoo uraya"? afadiisi.<br />

"Darur qudhuntay ayaa igu daday".<br />

Dabadeedne Way ka maydhay cigaal qudhunkii.<br />

www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+<strong>og</strong>+unge/somaliske+<strong>fabler</strong> 21

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!