000185.pdf

estrup.org

000185.pdf

Side 8

Han stirrer et Nu forvildet ud over det blinde Øde. Blodet fylder hans Hjerne som

for at sprænge den.

Saa fatter han om Skæftet paa Pistolen. Den Pistol, han i Nat har modtaget af

Kejserens egen Haand.

- Nej, brister det ud af ham. Først du! siger han paa Russisk og driver Pistolløbet

mod Postholderens Tinding.

Knaldet runger bort - dør som i Vat.

Men hvad er det?

Et Ekko svarer fra Ødet.

Knald paa Knald rikocheterer tilbage fra den slumrende Sneflade.

Blodet synker atter tilbage til Vonsovicz' Hjerte:

De brave Ulaner forude - de har svaret paa hans Nødskud ud i den vilde Fortvivlelse.

Et Par Øjeblikke efter kommer de strygende tilbage - den ene lille skindmagre,

hivende Kleppert efter den anden.

De spænder sig for. De trækker, til de styrter. De frelser den Slagne, den

Ubetvingelige.

Ustandseligt farer han gennem Vinter og Sne og tredive Graders Kulde.

Mod Grænsen - mod Varsjav - mod Rhinen - mod Paris - for at komme sin egen

Ulykke i Forkøbet.

More magazines by this user
Similar magazines