Ejerboligforum 05-09-07 (PDF) - Realdania Debat

realdaniadebat.dk

Ejerboligforum 05-09-07 (PDF) - Realdania Debat

BoligByggeri med

HAVNEKANT

opfølgning på debatdag i ejerboligforum den 5. september 2007

Havnevisioner til salg

Køb en havnebolig – hvis du har råd.

skanska bygger på nogle af byens dyreste kvadratmeter.

sKiK Følge eller Havn Fly

acceptér larmen i byen og på havnen eller flyt!

Forandring Fryder …

også på HavneKanten

mangfoldigheden længe leve! Havnen må ikke ende som en luksusenklave,

advarer bylivseksperten nicolai Carlberg.


02 Opfølgning på debatdag i ejerboligforum


Et eksperiment i byudvikling

Københavns Havn syder af aktivitet, og der bliver bygget mange nye

boliger. Men vil havnen også udvikle sig til en levende bydel, eller

kommer kapital til at dominere frem for kvalitet?

det er dyrt at bygge i Københavns Havn. Derfor er der meget langt mellem de byggerier,

som byder på nytænkende arkitektur og boligeksperimenter. Til gengæld er havnen

lige nu skueplads for et spændende kulturelt og socialt byudviklingseksperiment.

Det kunne Ejerboligforum konstatere ved selvsyn, da vi onsdag den 5. september 2007

var på havnetur i København. Nye boligejere kommer til, og de skal finde en måde at

bo og leve sammen med både de eksisterende brugere og en stadig voksende gruppe

havnegæster, som kommer for at få del i havnens herligheder.

Det giver anledning til konflikter, men det gør også havnen til et dynamisk område, som

har potentiale til at blive en meget attraktiv bydel. En af de primære udfordringer bliver

at undgå, at havnen udvikler sig til et reservat for de velhavende – mangfoldighed er

godt for alle, som Nicolai Carlberg konstaterer i en af artiklerne i dette magasin.

Som nævnt kan man savne den arkitektoniske nytænkning i Københavns Havn. Sluseholmens

varierede facader bryder den monotoni, som ofte præger nye boligbyggerier,

men det er kun overflade. Fremtidens boligformer skal man nok ikke lede efter på de

dyre kvadratmeter tæt på vandet.

På de følgende sider kan du genopleve dagens højdepunkter – tak til alle jer, der gjorde

turen til en succes, og ikke mindst tak til Nicolai Carlberg og Jesper Dahl, som leverede

masser af stof til eftertanke.

God læselyst!

Allan Malskær

Formand for Ejerboligforum

Opfølgning på debatdag i ejerboligforum 03


Forandring

Fryder …

også på havnekanten

Fra industrisamfund til vidensamfund – fra industrihavn til videnshavn. Havnens udvikling afspejler

samfundets udvikling, men ankerpladsen må ikke ende som en luksusenklave, advarer bylivseksperten

Nicolai Carlberg. Mangfoldighed er godt for alle.

04 Opfølgning på debatdag i ejerboligforum

nicolai Carlberg er etnolog og medejer af rådgivnings-

firmaet Hausenberg, som hjælper private bygherrer og

myndigheder med at få styr på de sociale og kulturelle

elementer af byudviklingen. For Nicolai Carlberg er udviklingen

af Københavns Havn et mønstereksempel på et fænomen, som

finder sted i havnebyer overalt i den vestlige verden:

”Boligprojekterne i Københavns Havn er en lille del af en stor

fortælling om Danmarks forvandling fra et industrisamfund til

et vidensamfund. Industrien er de sidste 20 år lukket ned eller

rykket mod øst, og ind flytter fremtidens avancerede serviceerhverv.

Da de ikke larmer og forurener, er det muligt at undgå

en zoneopdelt by ved at mikse boliger, erhverv og offentlige

funktioner. Med industriens forsvinden er byen blevet renere

og grønnere, børnefamilierne flygter ikke længere ud af byen,

og havnens plumrede spildevand er endda blevet attraktivt

badevand.”


Blandede brugere

Den unikke blanding af udsigt til vand og gåafstand til byens

mange tilbud er eftertragtet og dermed dyr, og det er da

generelt også velstillede grupper, der køber havneboliger:

”Der er en overvægt af unge med job, der gør karriere og

venter med at få børn til en relativ sen alder, og postforældre,

der vil sidde i noget mindre og tættere på byens kulturtilbud,”

fortæller Carlberg og fortsætter:

”Tidligere gav industrihavnen ly til små grupper af mennesker,

som nød en upåagtet tilværelse i samfundets periferi.

Sådanne bådklubber og klondikeområder bliver pludselig

meget synlige, når industrien omkring dem rives ned. Mange

af disse miljøer oplever, at deres eksistens nu afhænger af

deres evne til at spille rollen som pittoresk havneliv for havnens

nye beboere. ’Bådklubben’ bliver til ’marina’ og ’skure’

skiftes ud med ’pavilloner’.”

djævlen i detaljen

Marina og pavilloner skræmmer tilsyneladende ikke deltagerne

Ejerboligforums debatmøde. 83 procent af dem

vil gerne betale mere for en havnebolig, selvom de må leve

med en promenade lige uden for gadedøren. Nicolai Carlberg

mener, at kontroverserne mellem havnebrugere og -beboere

begynder med en forkert disponering af friarealerne mellem

boligerne:

”De fleste vil gerne have både en tryg og stille bolig og en

livfuld havnepromenade. Udfordringen er at få de to ting til at

eksistere sammen. Erfaringen viser, at hvis livet på promenaden

truer oplevelsen af en tryg og stille bolig, så begynder

grundejerne at bruge deres ret til at regulere og kontrollere

livet, eksempelvis ved at opsætte forbudsskilte og øge

overvågningen. Det skaber trygge, stille boligområder, men

ødelægger til gengæld bylivet. Ofte ligger djævlen begravet

i detaljen – i en upræcis formgivning og dårlig disponering

af havneboligernes friarealer. Det skaber uklarhed blandt de

forskellige brugergrupper. Hvad er offentligt? Hvad er privat?

Hvad må jeg her? Den udbredte tendens til at nedbryde

grænser og bruge transparente materialer forstærker denne

uklarhed. Bør jeg opføre mig som gæst her, eller er vi ligesindede

i et offentligt rum?”

Bæredygtig byudvikling

I det hele taget er det altafgørende for ethvert byudviklingsprojekt

at undgå alt for ensartede boligkvarterer og bydele.

Mangfoldighed er godt for alle, mener Nicolai Carlberg:

”Internationale erfaringer viser, at opdelte byer gør befolkningsgrupper

fremmede for hinanden, fremmer tryghedsindustrien

og skærper de sociale konflikter. Med et marked der står på

spring for at forvandle vand til guld, er det næppe i havneområderne,

vi kan forvente den nødvendige nytænkning. Men på

lang sigt er det selvfølgelig afgørende, at man også i de store

havneudviklingsprojekter i eksempelvis Nordhavnen og på

Refshaleøen opnår social og kulturel bæredygtighed. Lukkede

luksusenklaver langs vandet bliver forhåbentlig kun en lille

parentes i historien.”

“med industriens forsvinden er byen blevet

renere og grønnere, børnefamilierne flygter

ikke længere ud af byen, og havnens plumrede

spildevand er endda blevet attraktivt badevand.”

Opfølgning på debatdag i ejerboligforum 05


Hot

1. nordhavnen

Vi kan stadig gøre det bedre, når vi udvikler havneområder.

I Nordhavnen er alle muligheder endnu åbne.

ifølge nicolai Carlberg:

2. Fiskerhavnen

Meget klondike er forsvundet til fordel for den nye havn.

Fiskerhavnen syd for Sjællandsbroen er et lille paradis for

både storbyromantikere, og dem som bruger området i det

daglige.

3. pakhus 11 i nordhavn

Gammel industribygning + modeshow, kronprinseparret, teater,

gourmetarrangementer og pladereceptioner = bygningsbevaring

og den kreative klasse i skøn forening.

06 Opfølgning på debatdag i ejerboligforum

or

not

1. den manglende metro på vandet

Den nuværende havnebus er et bureaukratisk misfoster, som

aldrig bliver den hurtige, fleksible og romantiske genvej over

vandet, vi alle drømmer om. Må fremtidens havnetransport

blive mere italiensk og mindre dansk.

2. sukkenes sukkerbro

Tilgængeligheden er altafgørende for cirkulationen i byen og

anvendeligheden af havnen. Det kan kun gå for langsomt med

at få udvist noget storsind og få smækket den manglende bro

op mellem Christiansbro og Danisco.

3. privat ejet offentligt tilgængeligt rum

Ejerforholdene i havnen er ikke bare ligegyldigt formalia.

Når private ejer havnepromenaderne, gør det alle brugerne

til gæster. Og gæster kan som bekendt jages på porten med

forbudsskilte og overvågning.


Opfølgning på debatdag i ejerboligforum 07


Havnevisioner

Line Røtting fra Skanska lever af at sælge visionen om Københavns Havn som en attraktiv bydel.

Medlemsdebat har mødt hende til en snak om udviklingen af Havneholmen og fremtidens boligmarked.

line røtting

projektudviklingschef, skanska Bolig

08 Opfølgning på debatdag i ejerboligforum

skanska står bag en lang række byggerier

i Københavns Havn og har været

med til at præge udviklingen på godt og

ondt. Netop nu bygger de både boliger

og kontorer på Havneholmen, men Line

Røtting ryster ikke på hånden, selvom

byggerierne skyder op på nogle af byens

dyreste kvadratmeter:

”Det er et stort ansvar at bygge på en

af byens bedste grunde, men vi mener

afgjort, at vores boligbyggerier er med

til at udvikle byen harmonisk. Vi har

altid byplanlæggere og landskabsarkitekter

med fra starten af vores

boligprojekter. På Havneholmen er

attraktionen en kombination af udsigt

over havnen og nærhed til byens liv,

og vi har ingen interesse i at ensrette

området. Eksempelvis er vi meget

glade for den gode kontakt, vi har med

beboerne på husbådene i Tømmergraven,

og vi har på intet tidspunkt

haft ønske om at ændre noget der.

TIL SALG

Variationen i beboergrupperne er en

gave til havnemiljøet.”

Harmoni på havnekanten

Med den indstilling mener Skanska

også, at man sagtens kan få selv meget

forskellige brugergrupper til at leve

uproblematisk side om side:

”Vi lægger meget stor vægt på kommunikation

mellem boligejere, husbådsbeboere

og almindelige havnegæster.

Derfor har vi også inviteret de forskellige

grupper til at mødes, og det har vi

gode erfaringer med. Langt de fleste

konflikter kan undgås ved at holde dialogen

åben mellem boligejere og havnens

øvrige brugere.”

Og Skanskas vision for boligudviklingen

i Københavns Havn lyder da også som

den rene idyl:

”Vi ønsker at bidrage til, at Københavns


Havn bliver et vidunderligt sted at

bo: Tæt på job, super infrastruktur,

shopping, kultur og samtidig et roligt

– næsten landligt – sted at bo. Med

hensyn til beboersammensætningen

kan vi ikke se noget system i antal

personer i husstanden, alder eller hvor

de kommer fra, når de flytter til en bolig

på Havneholmen.”

ingen grund til panik

Alligevel er der en slange i paradiset. Der

skal bygges rigtig mange nye boliger i

Københavns Havn i løbet af de næste ti

år, og spørgsmålet er, om boligmarkedet

kan bære så mange ”unikke” boligprojekter.

Line Røtting erkender, at boligmarkedet

lige nu er præget af stor usikkerhed

om priserne, og det gør mange mennesker

bange for at sælge deres gamle

bolig for billigt og betale for meget for

en ny. På længere sigt er hun dog ikke i

tvivl om, at tiden arbejder for Skanska og

dermed boligejernes friværdi:

”10.000 nye boliger i Københavns Havn

er mange boliger, men i Skanska opfatter

vi det kun som mange boliger set på

kort sigt. På lang sigt er det ikke mange.

Der havde gennem en række år ophobet

sig en ”mangel” på boliger i København.

Nu er der kommet mange boliger i

udbud, og efterspørgslen er der stadig,

selvom der er usikkerhed om priserne.”

En af nutidens mest betydningsfulde

”megatrends” bidrager også til optimismen:

”Globalt set er vi i en situation, hvor vi

ikke har været før – over halvdelen af

jordens befolkning bor i dag i byerne. Og

der er ingen tegn på, at tilstrømningen

til byerne vil aftage. Selvom væksten i

København ikke er så voldsom målt på

den globale skala, så vil byen vokse.

Befolkningsprognoserne viser, at Københavns

city vil tiltrække flere mennesker

end yderområderne i Københavns Kommune,”

fastslår Line Røtting.

Havneholmen

• Ny bydel med boliger, erhverv, hotel

og havnebad på nabogrunden til

indkøbscentret Fisketorvet for enden

af Kalvebod Brygge, i alt 91.000 m2

nybyggeri

• Bygherrer er Københavns Havn A/S,

Sjælsø Gruppen, Arp-Hansen Hotel

Group og Skanska Øresund

• Wingårdh Arkitektkontor fra Sverige

står bag masterplanen for området og

har tegnet et af erhvervsbyggerierne

• Områdets boliger er tegnet af blandt

andet Lundgaard og Tranberg A/S

• Havneholmen forventes at være fuldt

udbygget i 2010

Kilde: CPHX

Opfølgning på debatdag i ejerboligforum 09


plads

til at præge

Det er ikke altid nemt at være beboer i nybyggede boligområder, men fordelene er langt større end

ulemperne, mener Phillip Mills, som flyttede ind i sin ejerlejlighed på Sluseholmen for et år siden.

phillip mills er rumdesigner og

bor på Birkholm, som er en af de otte

kunstige øer, der udgør Sluseholmen.

Han er begejstret over, at kvarteret

begynder at have sin egen identitet

som bydel: ”Især når en by som

København begynder at vokse til

metropolstørrelse. Det er vigtigt, at

bykvarterer har deres eget liv og deres egne identiteter. Og

det er en bydel, som bliver bygget op fra starten. Det giver

frustrationer, men samtidig er man med i en byudvikling og

med til at præge kvarteret.”

Også den varierede beboersammensætning bidrager til

områdets særegenhed: ”Jeg frygtede, at det ville blive for

pensionistagtigt og præget af folk, der har solgt deres hus i

Hørsholm og nu vil tilbage til byen – ligesom det skete for 10 år

siden på Holmen. Men det er ikke sket her. Her er mange

forskellige typer, og her er multietnisk, hvilket også er

fantastisk.”

Men at området er multietnisk betyder ikke nødvendigvis, at

det er målrettet til alle typer beboere: ”Her bor utrolig mange

småbørnsfamilier. Det er interessant, for fra alle gårde er der

trapper direkte ned til vandet, og der er ingen afspærringer

eller hegn. Det skal der heller ikke være, for hele meningen

er, at man uhindret skal kunne vandre ind til hinanden – det er

en af de ting, som appellerer til mig. Men det er klart, at det

er knap så attraktivt for en børnefamilie, som for eksempel

har et barn på tre-fire år.”

livet kommer med variation

Phillips kvarter på Birkholm ved Sluseholmen er en blanding

af ejerboliger og lejeboliger, og det kan mærkes: ”Os, der har

købt og investeret – ikke bare penge, men også følelser og

identitet – har en følelse af ejerskab, der kan stå i kontrast

til lejernes indstilling. Men hele udgangspunktet må være, at

10 Opfølgning på debatdag i ejerboligforum

sluseholmen

• Ny kanalby i Sydhavnen med 1.000 boliger fordelt på otte kunstige

øer, i alt 100.000 m2 boliger

• Efter hollandsk forbillede får boligerne et meget varieret facadeudtryk

• Bygherrer er JM Danmark A/S, Sjælsø Gruppen A/S og Nordicom

• Arkitekter på masterplanen er Arkitema og Soeters Van Eldonk

Ponec architecten

• Dertil kommer yderligere 25 forskellige tegnestuer, som har været

ansvarlige for facadeelementerne

• Byggemodning begyndte i starten af 2004 og hele projektet

forventes færdigt i 2010

Kilde: CPHX

man har en god dialog med alle grupper. Beboerne i lejeboligerne

er kun lige flyttet ind, så de skal selvfølgelig have tid

til at falde til og finde ud af, hvad det er for et sted.”

Men blanding og variation er vigtig i fremtidens Sluseholm,

mener Phillip, og derfor skal der også være plads til serviceerhverv

og kultur: ”Det gør en bydel meget mere interessant,

hvis man har en bred vifte af forskellige aktiviteter. På vores

sidste beboermøde blev der ytret ønske om, at der blev dannet

netværker til de andre boligøer, hvor man kunne prøve at

skabe udvikling og aktiviteter – for eksempel et bibliotek, en

kirke eller et forsamlingshus.”


Opfølgning på debatdag i ejerboligforum 11


skik følge eller havn fly

Københavns Kommune vil fremme mangfoldighed og liv i havnen. Løsningen er blandede ejerformer og en klar

udmelding om, at byen larmer, og det må man leve med! Jesper Dahl fra Center for Bydesign giver svar på tiltale.

“vil man gerne være en del af byen med

al dens lys, lyd og aktivitet, eller vil

man hellere komme på besøg og kunne

trække sig tilbage igen?”

12 Opfølgning på debatdag i ejerboligforum

medlemsdebat gennemførte under

sejlturen en mini-meningsmåling, hvor vi

blandt andet spurgte, om private bygherrer

på lang sigt har et ansvar for udviklingen

af kvalitetsboliger i Københavns Havn. 94

procent svarer ja til spørgsmålet, men

måske skulle vi hellere have spurgt, om

private bygherrer bør have ansvaret

for at udvikle nogle af landets bedste

byggegrunde?

Jesper Dahl er ansvarlig for arkitekturudvikling

i Center for Bydesign, som

stadsarkitektens kontor hedder i dag. Som

udgangspunkt ser han ikke noget problem

i at overlade ansvaret til private bygherrer,

men medgiver, at livet mellem husene er i

fare for at blive underprioriteret:

”Det er selvfølgelig en udfordring at

pålægge private bygherrer at udforme

offentligt tilgængelige byrum i forbindelse

med boligbyggerier, der både indeholder

ejer- og lejerboliger som for eksempel

på Sluseholmen. Og ikke mindst at

drive og vedligeholde friarealer, som

ikke blot rummer forskellige ejerformer,

men også er tiltænkt både de som bor i

bebyggelsen og udefrakommende.

Efter min vurdering er løsningen

at lade driften overgå til større

grundejerforeninger, der dækker

flere bebyggelser og derfor

breder driftsbyrden ud på flere

ejendomme. Jo større fællesskabet

er, jo større tolerance vil der også

være. Vi kender det alle sammen: Hvis det

er vores egen lille ejerforening, der skal

afholde en udgift, ser vi anderledes på

det, end hvis det er kommunen, selvom vi

er en del af begge fællesskaber.”

ingen billige boliger

På spørgsmålet om hvorvidt kommunen

skal bruge lokalplanen til at gennemtvinge

byggeriet af billige boliger i

Københavns Havn, var meningerne delte

blandt deltagerne. 67 procent sagde ja,

men Jesper Dahl melder hus forbi. Kommunen

kan kun indirekte fremme mangfoldighed

i beboersammensætningen:

”I København har vi ikke de samme

muligheder som for eksempel i

Amsterdam, hvor man i lokalplanen

direkte kan lægge bestemmelser ind,

der regulerer huslejeniveauet. Så når

Københavns Kommune ønsker at skabe

mangfoldighed i byudviklingen, må vi

gøre det ved at fremme blandede ejerformer

og ved at planlægge boligtyper

og -størrelser, der tilgodeser forskellige

befolkningsgrupper.”

Kommunen vil ha’ gang i den

Sammenstød mellem private grundejere

og havnegæster er ikke et ukendt

fænomen. Alligevel vil 83 procent af

deltagerne gerne betale mere for en

havnebolig, selvom de må leve med en

havnepromenade lige uden for gadedøren.

Hos kommunen er holdningen klar – der

skal være gang i byen:

”Borgerrepræsentationen har vedtaget en

række initiativer under fællesbetegnelsen

’Gang i Byen’. Det betyder blandt andet

flere events i byen, mere udendørsservering

og længere åbningstider. På den

måde ønsker kommunen at slå fast, at når

man vælger at bosætte sig i byen med

alle de tilbud og muligheder, der følger

med, så må man også vise forståelse for

det byliv og den aktivitet, man gerne vil

være en del af. Det er måske en vigtig

overvejelse at gøre sig klart, inden man

realiserer friværdien i parcelhuset og flytter

til byen. Vil man gerne være en del af

byen med al dens lys, lyd og aktivitet, eller

vil man hellere komme på besøg og kunne

trække sig tilbage igen?”


Ja

neJ

Ja

neJ

neJ

Har de private bygherrer på lang sigt et ansvar for udviklingen af kvalitetsboliger i Københavns Havn?

6%

Skal kommunen bruge lokalplanen til at gennemtvinge byggeriet af billige boliger i Københavns Havn?

Vil du betale mere for en bolig med havneudsigt, hvis du samtidig må leve med en

havnepromenade lige uden for gadedøren?

Ja 83%

17%

33%

67%

94%

Opfølgning på debatdag i ejerboligforum 13


Danske byggevirksomheder er bedre end deres ry. Det er konklusionen på en omfattende undersøgelse blandt

private boligejere. Lad det ikke blive en sovepude, anbefaler pr-rådgiveren Bjørn Hove.

er relationen mellem private boligejere og byggevirksomhederne

virkelig så dårlig, som medierne giver udtryk

for? Nej, det er den ikke. Det viser Public Affairs Group’s

interviewundersøgelse blandt 1.041 boligejere i Danmark,

som Realdania har støttet.

Boligejerne blev i undersøgelsen spurgt om, hvordan deres

byggeopgave var forløbet, og svarene blev herefter vurderet

i forhold til to primære parametre: 1) Evnen til at skabe gode

og professionelle relationer og 2) kundernes bedømmelse af

kvaliteten af det udførte arbejde. På baggrund af mediernes

mange negative historier om klamphuggere og makværk, forventede

Bjørn Hove, partner i Public Affairs Group, det værste.

Derfor var overraskelsen stor, da resultaterne endelig forelå:

”Svarfordelingen viser, at over 80 procent er tilfredse eller

meget tilfredse – både med hensyn til relation og kvalitet

af arbejdet, der er udført. Der er kun 7 procent, der står og

svinger og ikke rigtigt kan bedømme, om de synes det er godt

eller skidt. Og så er der i alt 11 procent, som er utilfredse. Så

man må sige, at tilfredsheden generelt set er meget høj – og

den er i hvert fald højere end det indtryk man får, når man

kigger i medierne.”

Branchens brodne kar

Håndværksvirksomhederne og Dansk Byggeri kan i princippet

ånde lettet op, for problemet er afgjort mindre end forventet,

men Bjørn Hove mener, at der er plads til forbedring:

”Der må være nogle brodne kar! Der er nogle virksomheder,

som skaber disse utilfredse kunder, og det skal man gå ind og

kigge på, når man nu skal diskutere, hvilke actions vi skal tage

på baggrund af denne analyse. Jeg synes, det er en oplagt

sag for byggeriets organisationer at få fat i de virksomheder,

der skaber de dårlige kunder – hvis man kan identificere dem

entydigt. Man kan se det i Byggeriets Ankenævn – der er

mange virksomheder, som går igen. Så det er sikkert ikke en

umulig opgave.”

14 Opfølgning på debatdag i ejerboligforum

Bjørn Hove peger desuden på, at byggeriet med fordel kan

iværksætte en mere offensiv mediestrategi. Blive bedre til at

fortælle alle succeshistorierne og på den måde lukke hullet

mellem folks generelle opfattelse og de fakta, som undersøgelsen

har afdækket.

“man må sige, at tilfredsheden generelt

set er meget høj – og den er i hvert fald

højere end det indtryk man får, når man

kigger i medierne.”

Få papir på din håndværker

Og hvad så med kunderne? Har de ikke en del af ansvaret

for byggeopgaver, som kører af sporet? Ifølge Bjørn Hove er

mange kunder dårligt forberedt på mødet med håndværkerne.

Mange har ikke en klar forestilling om opgavens omfang og

forløb. Løsningen kan være at bruge en ekstern rådgiver eller

som minimum at få en skriftlig aftale med håndværkerne.

Der findes for eksempel den såkaldte forbrugeraftale, men

undersøgelsen viser, at kendskabet til formularen er meget

begrænset, og skriftlige aftaler bliver i det hele taget ofte

fravalgt med en temmelig besynderlig begrundelse:

”30 procent siger, at det signalerer mistillid til bygge- og

håndværksvirksomheden, hvis man som kunde kommer med

sådan en forbrugeraftale og vil have den gennemgået med

virksomheden, inden de starter på opgaven. Det er alligevel

fantastisk, eftersom vi i mange andre af livets forhold ikke

er blege for at få papir på tingene. Men når vi har med en

håndværker at gøre, er det åbenbart ligegyldigt.”


pas på advarselslamperne

Generelt er kunderne tilfredse med de danske

byggevirksomheder, men undersøgelsen har

identificeret en række områder, hvor håndværksvirksomhederne

med fordel kan blive bedre:

• Kreativitet og evne til at komme med idéer til,

hvordan opgaven kan udføres bedre

• Kommunikation og evne til at holde kunden

velinformeret om opgavens forløb

• Evne til at informere kunden i rette tid om

uforudsete problemer eller ændringer

• Opfølgning på at opgaven er udført som aftalt

• Vilje til at udbedre eventuelle fejl og mangler

til aftalt tid

Opfølgning på debatdag i ejerboligforum 15


Realdania støtter blandt andet: spinderihallerne i vejle

Vejle Kommune har iværksat et projekt, som vil skabe nyt liv i

Spinderihallerne. Det historiske industrikompleks, der ligger i

byens historiske arbejderkvarter, Vestbyen, skal i fremtiden være

dynamo for kunst, kultur og kreative erhverv. Realdania støtter

gennemførelsen af en arkitektkonkurrence og det efterfølgende

byggeprojekt.

vidste du, at …

Ejerboligforum er en del af Realdania Medlemsdebat, der fremmer viden og debat om det byggede miljø

• Mere end 650 personer er engagerede i Realdania Medlemsdebats aktiviteter

Bolighåndbog for unge med særlige behov

Landsforeningen Ligeværd og B-U-S (Bo- og Udviklingsselskabet

for Borgere med særlige behov) har afsluttet arbejdet med at

udarbejde en håndbog om boliger og bo-mønstre for unge med

særlige behov. Arbejdet er gennemført med støtte fra Realdania.

Öresundsvisioner

God fysisk planlægning fordrer en langsigtet indsats. Derfor skal

der allerede nu gang i en visionær debat om, hvad vi vil med Øresundsregionen

de næste 30-35 år. Realdania udskriver priskonkurrence

med en samlet præmiesum på 1,3 millioner kroner til de

bedste ideer. Læs mere på www.oresundsvisioner2040.dk

grønnegade – nyt byrum i odense

I den gennemgribende renovering af hele området omkring

Brandts i Odense er turen nu kommet til Grønnegade, der fungerer

som adgangsvej til hovedindgangen for udstillingerne på Brandts.

Odense Kommune og Realdania støtter projektet, der udgør en del

af partnerskabsprojektet om Odenses Kulturstrategi.

renovering 2010

GI (Grundejernes Investeringsfond) og Realdania har igangsat

partnerskabsprojektet ‘Renovering 2010’ for at forbedre kvaliteten,

effektiviteten og økonomien inden for bygningsrenovering.

Læs mere på www.renovering2010.dk.

• De andre debatfora omfatter Almen Boligforum, Byudviklingsforum, Erhvervsforum, Landbrugsforum og Privat Boligforum

vi har brug for din mening!

Realdania Medlemsdebat Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

T: 70 11 66 66 F: 32 88 52 97 medlemsdebat@realdania.dk www.realdania.dk

More magazines by this user
Similar magazines