Prædiken af Frede Møller - Vinderslev: Vinderslev

vinderslevsogn.dk

Prædiken af Frede Møller - Vinderslev: Vinderslev

Prædiken af Frede Møller

12 s e Trin. 11.sept.2011. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge

Kirke kl.10.30 (dåb). Ans Kirke kl.19.30.

Salmer:

Vinderslev kl.9: 7 – 443/ 160- 78

Hinge kl.10.30: 160- 7 – 447 (dåb) – 443/ 460- 65- 78

Ans kl.19.30: 7- 443/ 460- nadversalme – 78

Tekst: 2 Kor 3,4-9

En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus. Ikke at vi af os selv duer til at udtænke

noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, som også har

gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men

Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende. Men når dødens

tjeneste, indhugget i sten med bogstaver, havde sin herlighed, så at Israels

børn ikke kunne se på Moses' ansigt på grund af hans ansigts stråleglans, der

dog forsvandt, hvor meget mere vil så ikke Åndens tjeneste have sin herlighed.

Når den tjeneste, der fører til fordømmelse, havde sin herlighed, så er den

tjeneste, der fører til retfærdighed, langt mere rig på herlighed.

Kære Gud, vi beder dig om, at du nu vil tale dit ord til os ved din hellige Ånd. Hjælp os

til at se, hvordan vi kommer til kort, så du kan række os det, som giver liv og frelse.

Amen.

Fortalelser kan somme tider være både sjove og interessante. Man kan gå ind

på Internettet og finde nogle af de brølere, som i tidens løb er blevet begået i

forbindelse med TVs nyhedsudsendelser o.l.

”En mand er en mand og et ord er et ord”, hedder det som bekendt, men her

var der én, der i farten tog fejl, og så blev det til: ”En mand er et ord.”

Det giver ligesom ikke rigtig mening! Jo, nok her i valgkampen. Da tror jeg, der

er mange, der tænker, at det da vist passer ganske godt alligevel. Ord, ord og

atter ord. Store, flotte løfter, hvis bare I vil sætte jeres kryds ved mit navn og mit

12.s.e. Trinitatis 11. september 2011 1

parti.

Jo, ord er der også mange af. Ord er der også mange af, når vi tænker på den

bog, som hedder Bibelen. Ord, der handler om både krav og kærlighed. Det

hele begynder med, at alt er øde og tomt, og Guds ånd svævede over

vandene, som det hedder, men allerede i vers 3 lyder de første ord: ”Gud

sagde: ”Der skal være lys” Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt.” Fakta est

lux, står der på latin, og det forstår vi jo umiddelbart. Lyset var fakta, en

kendsgerning, og på en måde står lyset som det, der kendetegner det gode.

Det er lyset, som er forudsætningen for alt, hvad der hedder liv.

Ordene fortsætter med at lyde.

Igen og igen hedder det ”Gud sagde”, og når Gud taler, sker der noget. Til sidst

er skaberværket perfekt, og så hedder det: ”Gud så alt, hvad han havde skabt,

og han så, hvor godt det var.”

Var det hele bare blevet ved med at være sådan, ja, så havde verden set noget

anderledes ud, end tilfældet er i dag.

For alene datoen i dag minder os jo om en helt anden virkelighed. Datoen den

11.september vil for altid have en særlig klang i hvert fald for os, der husker

den dag for ti år siden, da tvillingetårnene i New York blev smadret, og

tusindvis af mennesker omkom. Vi troede næsten ikke vore egne øjne, mens vi


Prædiken af Frede Møller

sad og så på det, og ved den lejlighed blev det sagt, at verden aldrig

nogensinde ville blive den samme igen.

Når vi tænker på den vidunderlige beretning om Gud, der skaber hele denne

verden, så skal vi ikke længere end frem til kapitel 3 for at møde de modsatte

toner. Allerede her møder vi nemlig slangen. Slangen, som i virkeligheden er

Guds onde modstander i forklædning, og som bare er ude på ét, nemlig at

spolere Guds vidunderlige skaberværk, så alt ikke længere er godt, men

gennemsyret af det onde.

Det er den virkelighed, som præger verden i dag. 11.september 2001 vidner

om det i uhyggelig grad. De forfærdelige begivenheder, som kostede millioner

af jøder livet under 2.verdenskrig, er bare et andet eksempel. Sulten i Afrika,

Anders Breiviks terror i Norge, forfølgelsen af de kristne rundt omkring i verden,

tortur og mishandling, ondsindede diktatorer som Saddam Hussein og

Muammar Gaddafi vidner om det samme, terror, krig, mennesker, der må flygte

osv. Listen er lang, og alt sammen er det et vidnesbyrd om en verden, der

ligger i mørke.

Det samme er tilfældet i det små, når vi f.eks. hører beretningen om den

døvstumme, som vi hørte fra alteret for lidt siden. Jeg kom engang til at dele

kupé med to kvinder, der begge var døvstumme. De havde det vældig

hyggeligt sammen og sad og snakkede i et væk ved hjælp af hænder og fingre.

Da var det mig, der pludselig var udenfor, og det slog mig vældig ved den

lejlighed, at sådan var det jo slet, slet ikke meningen, det skulle have været. Da

Gud i tidernes morgen talte sit ord og skabte hele denne verden med alt, hvad

den rummer, var alt, som det skulle være. Der var ingen syge, ingen

døvstumme, ingen terrorister, ingen der stod udenfor. Alt var, som det skulle

være. Ingen kunne sætte en finger på noget som helst.

Situationen er godt nok en anden i dag.

Vist er der da meget at glæde sig over. Den skønne natur, som omgiver os. En

benediktinermunk, som hedder Broder David, har lavet en utrolig smuk

hjemmeside, som man kan finde på Internettet, hvis man går ind under A good

Day, og da lægger han i den grad op til taknemlighed over livet og dagen. ”Luk

dine øjne op og bliv overrasket over, at du i det hele taget har øjne, du kan

lukke op!” siger han. ”Se på himlen. Se hvor forskellige skyernes formationer er

dag for dag. Dagen i dag er ikke bare en dag blandt mange. Det er en særlig

dag. En gave. Åben dine øjne og se folks ansigter. En utrolig historie ligger bag

hvert enkelt af dem.” Og vi kan fortsætte: Se på den mand, den kvinde, du

elsker. Se på det nyfødte barn i dine arme! Man skal da både være blind og

døv for ikke at forstå, at det er Guds gode gaver….

Jo, men der er også helt, helt andre billeder, som maser sig på, og som fylder

os med alt andet end glæde og tak.

Men lad os nu vende tilbage til udgangspunktet.

For der kom jo en dag, da Gud greb ind og skabte en ny virkelighed takket

være Jesus Kristus. Når apostlen Paulus taler om den gamle pagts tid, hvor det

hel bare handler om ord og bogstaver, der ikke kan skænke liv, ja, så peger

12.s.e. Trinitatis 11. september 2011 2


Prædiken af Frede Møller

han i samme forbindelse på det under, som skete, da Gud greb ind og gav os

sin søn Jesus Kristus som frelser. Af os selv er vi ikke duelige til at udtænke

denne nye virkelighed, men Gud har grebet ind og oprettet en ny pagt, som

skaber liv. Det er det fantastiske, han selv har fået øjnene op for, og som han

derfor brænder efter at dele med andre.

”En mand er et ord”, lød fortalelsen, jeg nævnte til at begynde med. Ord, ord og

atter ord – det kan godt blive for meget af den slags. Men nu vender Gud det

hele om, så vi kan sige: Ordet blev en mand! Ordet blev kød og tog bolig

iblandt os, som det hedder i begyndelsen af Johannesevangeliet.

Aldrig skal jeg glemme situationen, da vi for mange år siden var en flok

studenter fra Aarhus, der var på besøg i en præstegård. Præsten, som boede

her, var kendt for at være noget utraditionel, og da vi stod i hans

konfirmandstue, blev han spurgt, hvordan han egentlig underviste

konfirmanderne i den tredje trosartikel, altså dette med, at vi tror på

Helligånden. Han sagde ikke noget, men tog et stykke kridt og gik hen til tavlen,

hvor han skrev disse tre ord: Jeg elsker dig. Vi undrede os og var alvorligt

bange for, at han var blevet skør, men så kom forklaringen. ”De ord giver jo

ingen mening, så længe de bare står på tavlen. Det er bare tørre bogstaver,

skrevet med kridt” sagde han. ”Men når en ung mand tager disse ord i sin

mund og siger dem til en ung kvinde, kommer der Ånd i dem! Sådan er det

med Helligånden. Det er den, der puster liv i ordet, så det bliver levende for

mennesker!”

Det er det, der sker, da Gud sender sin søn Kristus til denne verden!

Verdens bedste nyhed. Budskabet om ham, som er den eneste, der kan rette

op på alt det, vi har ødelagt, og som har bragt døden ind i denne verden. Hvor

det før handlede om ”dødens tjeneste, indhugget i sten med bogstaver”, som

godt nok var så hellige, så de fik Moses´ ansigt til at lyse, ja, så handler det nu

om en tjeneste, der fører til retfærdighed, langt mere rig på herlighed, som

apostlen Paulus udtrykker det. ”Vor sjæl er døv og stum for evangelium”, siger

Grundtvig i den salme, vi sang for lidt siden. Jo, men nu kommer han, der kan

sige ”Effatha” på en sådan måde, så vi bliver åbne for det, der kommer fra Gud,

og så Gud på en helt ny måde kan skabe liv og herlighed og på den måde gøre

alting vel. Det er det, som er det kristne evangelium. Og det helt utrolige er jo,

at det ikke bare handler om at se gennem fingre med det, der mangler eller et

helt fordrejet. Nej, det handler om Gud, der griber ind på en sådan måde, så

han simpelt hen skaber en ny virkelighed. Når I kommer hjem fra kirke i dag,

tag så lige salmebogen frem og slå op på nr.463 én gang til, og brug så lige

fem minutter til at tænke over Grundtvigs ord:

Guds Søn med faderfavn

os giver børnenavn,

Gud siger om vor bøn:

Den kommer fra min Søn!

12.s.e. Trinitatis 11. september 2011 3


Prædiken af Frede Møller

Komplet uduelige – det er din og min situation, når det drejer sig om at gøre

indtryk på Gud! Det er fuldstændig umuligt, at vi skulle kunne udtænke noget,

som på nogen måde kan rette op på den katastrofe, som er sket. Men nu griber

Gud ind og giver os den retfærdighed, som hedder Jesus Kristus! Dér, hvor vi

både er døve og stumme, når det gælder vort forhold til Gud, da er det Gud

selv, der rører både ved vores ører, så vi kan høre, og ved vores tunge, så vi

kan bruge den til at synge med, prise hans navn, juble af glæde over den

retfærdighed, han giver os!

”Jeg elsker dig”, siger han. Ikke bare skrevet med kridt på tavlen. Ikke bare

trykt med døde bogstaver i en bog, men sagt til os gennem det, som sker, da

ordet blev en mand i Jesus Kristus. Til dem, der ikke på nogen måde magter

noget selv, lyder det: ”Luk dig op”, ”Effatha!”

”Han har gjort alle ting vel”. Sådan lød det den dag, da den døvstumme blev

helbredt. Der var andre, der ønskede ham langt væk, og som en dag fik held til

at nagle ham til korset for på den måde at sætte en stopper for hans virke.

Ligesom der også i dag er mennesker, der helt vil lukke munden på den kristne

kirke, og som gør, hvad de kan for at ødelægge den ved at fylde den med alt

muligt andet end lige netop budskabet om Jesus Kristus. Man tror, man kan

velsigne, hvad Guds ord udtrykkelig kalder en vederstyggelighed…

Men spørgsmålet er, hvad det er, der lyder fra dig og fra mig, når vi hører

evangeliet her i dag? ”Han har gjort alle ting vel”, lød det den dag. Lyder det

også sådan fra dig og fra mig?

Sådan lyder det fra den, der tror. Han eller hun kan sige med evangelisten

Johannes: ”Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en

herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.”

AMEN.

12.s.e. Trinitatis 11. september 2011 4

More magazines by this user
Similar magazines