32 GRØNLANDSKE SØKORT AF PETER ANDERSEN

mim.dk

32 GRØNLANDSKE SØKORT AF PETER ANDERSEN

GRØNLANDSKE SØKORTAF PETER ANDERSEN

FOTO: JAKOB LAUTRUP/GEUS

32 MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2006


De grønlandske søkort er for unøjagtige til en tidsalder med satellitnavigation. Når man lægger

nye opmålingsdata ind over de eksisterende kort, viser der sig en potentiel farlig forskel. Derfor er

Kort & Matrikelstyrelsen netop nu i gang med at finde en løsning, der på baggrund af flyfoto kan

rette de eksisterende kort til og give mere præcise søkort til gavn og sikkerhed for den voksende

skibsfart i området. Det er en teknisk kompliceret opgave, men den er nødvendig, viser eksemplet

fra en af Farvandsvæsenets opmålingsskibe, der i foråret løb på et skær og efterfølgende sank.

Smukt, men farligt

MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2006

33


GRØNLANDSKE SØKORTAF PETER ANDERSEN

Grønlandske søkort skal rettes til

Kortene over de grønlandske farvande er ikke tidssvarende.

Kort & Matrikelstyrelsen arbejder på en løsning, der skal ende med mere præcise søkort.

– Tænk, hvis et stort krydstogtsskib støder

på et skær, når det sejler langt inde i

fjordene. Der er langt til hjælp på Grønland!

Civilingeniør Rune Carbuhn Andersen

fra Kort & Matrikelstyrelsens Landkortområde

er i gang med at illustrere sin

pointe. Der er gode grunde til, at han leder

et projekt, der skal ende med bedre

søkort over de grønlandske farvande. De

nuværende er for unøjagtige, og deres

koordinater passer ikke med GPS-satellitnavigation.

Det er særligt problematisk

i en tid, hvor der kommer mere trafik i

området på grund af besøgende krydstogtsskibe

og efterforskning af mineraler

og minedrift. Desuden forventes der en

stigende sejlads med mindre passagerskibe

i fremtiden.

Projektlederen peger på et kort på sin

skærm, hvor unøjagtigheden er tydeliggjort

ved, at virkelighedens kystlinie er

tegnet oven på det eksisterende søkort

med en lilla streg. Pegefingeren finder

hurtigt to små øer, der i den lilla version

ligger meget længere mod sydvest.

– Hvis du sejler efter GPS og vil sejle

ind imellem de to øer dér, så rammer du

den ene, fordi kortene ikke passer med

virkeligheden, fortæller projektlederen.

I første omgang har Rune Carbuhn Andersens

projektgruppe valgt at arbejde

Søkortenes unøjagtighed

er her

illustreret ved den

lilla streg, der repræsenterer

den

virkelige kystlinie.

T.h. ses et af de

luftfotos, der – sat

sammen med andre

luftkort – kommer

til at ligge til

grund for de nye

34 MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2006

med et lille testområde på den grønlandske

vestkyst. Formålet med at fokusere

på søkort nr. 1212, der dækker omkring

80 kilometer kyststrækning, er at få lavet

en overordnet metode, som resten af de

ca. 100 søkort over Grønland skal laves

efter.

Uhyre kompliceret

Det er nemlig ikke muligt at gå frem på

samme måde, som man ville gøre, hvis

det drejede sig om de mere overskuelige

danske farvande, hvor der er mange flere

nye opmålingsdata til rådighed. Projektet

er derfor uhyre kompliceret, og svenske,

norske og engelske firmaer med speciale

i de relevante felter bidrager til at løse

opgaven.

I hovedtræk skal de eksisterende

søkort rettes til efter nye landinformationer,

der bliver lavet på baggrund af flyfotos

fra 1980’erne. Flyfotografierne bliver

scannet og sat sammen ved hjælp af en

masse identiske punkter, som gør det

muligt at passe billederne nøjagtigt ind

over hinanden. Hvis man punkt for

punkt sammenholder de nye landinformationer

med de eksisterende søkort og

tilsætter matematisk gymnastik, så kan

man til sidst få et hæderligt søkort ud af

det.

Samtidig er det ønsket at få kortet

gemt digitalt på en måde, så det i fremtiden

bliver nemmere for kortfolkene

løbende at opdatere de grønlandske

søkort på samme måde, som de danske

søkort kan opdateres, når nye opmålinger

bringer ny viden.

Skær eller isbjerg?

Men arbejdet er ikke helt uden problemer.

Det kan for eksempel indimellem

være svært at identificere detaljerne på

et flyfoto, der er taget fra fem-seks kilometers

højde.

– Det kan i nogle tilfælde være svært

at se, hvad der er et skær, og hvad der er

et isbjerg. Eller skelne mellem drivis og

fastis, fortæller projektlederen.

Derfor gør han også meget ud af at forklare

om den fuldstændighedskontrol,

der skal til for blandt andet at se, om der

er nogle skær, der mangler.

– Hvis der er nogle skær på de eksisterende

kort, så skal vi være helt sikre på,

at de kommer med, medmindre de faktisk

ikke eksisterer. Det holder ikke, at et

skib går på grund på et skær, som vi er

kommet til at fjerne, slutter Rune Carbuhn

Andersen. Han forventer, at metoden

ligger klar i løbet af efteråret.

søkort. KORT & MATRIKELSTYRELSEN


Opmålingsskib sank

Der blev sat streg under behovet for nye og moderne søkort for de grønlandske

farvande, da et af Farvandsvæsenets opmålingsfartøjer gik på et skær og sank.

– Det føles ligesom at se sit hus brænde.

Man udvikler et tæt forhold til sådan et

skib, når man bor der i månedsvis.

Det var en følelsesladet oplevelse, da

kaptajnløjtnant Per Larsen sammen med

sin besætning den 3. maj i år så sit skib,

opmålingsfartøjet SKA 11, forsvinde i

dybet i den sydgrønlandske Arsuk-fjord.

Forud var gået en lille uge med venten

på en afklaring for skibet, der var gået på

et skær under en opmålingsopgave.

Det uventede lyn

Torsdag den 27. april begynder ellers

helt normalt. Besætningen på Farvandsvæsenets

SKA 11 er i gang med at kortlægge

dybden i fjorden, som er en af de

mange hvide pletter på de grønlandske

søkort. De er kun tre dage inde i sæsonen

og sejler forsigtigt med fire knob på 30

meter vand. Det blæser 10-12 meter i sekundet

– lige på grænsen af, hvad Per

Larsen vil kalde dårligt vejr.

Som altid holder de øje med klippeformationerne

omkring sig for om muligt at

kunne forudse, om der er skær under

vandet.

Men Arsuk-fjordens stejle klipper taler

ikke over sig. Det er det berygtede, uventede

lyn, da ekkolodsgasten klokken 9:20

melder om dramatisk faldende vanddybder.

Kun tre sekunder efter sker det.

– Det lyder på samme måde, som når

man bakker sin bil ind i en lygtepæl, fortæller

Per Larsen

Den høje, skrabende lyd af glasfiber

mod klippe står frisk i erindringen, når

han fortæller om det øjeblik, da hans 53

tons store opmålingsskib havarerer på et

undersøisk skær.

Sidder fast

Med det samme begynder de at lodde

vanddybderne foran og bagved for at undersøge

mulighederne for at få skibet

flot. Men vandet falder på det tidspunkt

hele tiden. Efter få minutter sidder de

fuldstændig fast.

– På Grønland svinger tidevandet fire

meter fra det laveste til det højeste niveau.

Det går lynende hurtigt. Vi er uheldige

at støde på grund, mens vandet er

faldende, siger Per Larsen, der tilkalder

søsterskibet SKA 12.

SKA 11 lå seks døgn på et skær. Da et bjærgningsfirma

fik den fri, sank den hurtigt på 300 meter vand.

Af sikkerhedsmæssige årsager arbejder

de to skibe altid nær på hinanden. Der

går 10-15 minutter, før SKA 12 når frem

til synet af makkeren, der er begyndt at

få slagside, fordi det glider ned mod et

hak i klippen.

De kan intet gøre og evakuerer skibet

klokken 10:05, da slagsiden når 45 grader.

De følgende dage kan besætningen

holde øje med SKA 11 fra søsterskibets

dæk. Vejret er ikke blevet bedre, og skibet

tager vand ind gennem en luge, hver

gang det bliver højvande. Vinden er på et

tidspunkt oppe på 25-27 meter i sekundet,

og der er to meter høje bølger.

– Man kan virkeligt se, hvordan den

får tæv, fortæller Per Larsen.

Seks døgn ligger den der. Først den 3.

maj kan et tilkaldt bjærgningsselskab forsøge

at bugsere den ind til Flådestation

Grønnedal. Men SKA 11 viser sig så

medtaget, at den hurtigt synker.

Uden Dannebrog i masten. Kaptajnen

har forinden selv været ovre for at stryge

flaget.

MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2006

FOTOS: PER LARSEN, SØOPMÅLINGEN.

35

More magazines by this user
Similar magazines