ADHD-bladet nr. 1, 2013 - ADHD: Foreningen

adhd.dk

ADHD-bladet nr. 1, 2013 - ADHD: Foreningen

Nummer 1 | Februar 2013 | ADHD-foreningen

Nyt hus til

handicap

foreningerne

Side 4 og 5

Mød Barkley

på konferencen

Side 13

Nyt om

flexjobordningen

Side 17

Resocialisering

Side 28-29


Jette Myglegaard, formand

UDGIVET AF

ADHD-foreningen

Pakhusgården 50 . 5000 Odense C

Tlf.: 7021 5055

E-mail: info@adhd.dk

www.adhd.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Mads Peder Nordbo

Redaktionen modtager gerne artikler til

bladet på mail: mpn@adhd.dk

Artiklerne i bladet står for forfatternes

egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis

redaktionens eller foreningens

holdning. Redaktionen forbeholder

sig ret til at redigere i indsendt

materiale og til at publicere det på

ADHD-foreningens hjemmeside: www.

adhd.dk

TRYK

Glumsø Bogtrykkeri A/S

ISSN 1604-1186

Oplag: 8300

DEADLINE for blad nr. 2/2013

10. januar 2013. Udkommer april.

Forsidefoto:

Fra indvielsen af

Handicaporganisationernes

Hus

Nummer 1 | Februar 2013 | ADHD-foreningen

Nyt hus til

handicapforeningerne

Side 4 og 5

Mød Barkley

på konferencen

Side 13

Nyt om

flexjobordningen

Side 17

Resocialisering

Side 28-29

ANNONCETEGNING

Dansk Blad Service ApS

Vestergade 11 A, Postboks 16,

5540 Ullerslev, tlf. 7070 1225

kl. 08.30-12.00 og 12.30-15.00

info@danskbladservice.dk

– hvortil alle spørgsmål vedr.

annoncer bedes rettet

Alle gør det godt - hvis de kan!

Har du prøvet at stå foran et kamera? Måske

fordi du skulle have taget pasbillede eller

var midt i en speciel begivenhed, der skulle

foreviges? Har du spillet fodbold og været den,

der skulle skyde straffe? Eller måske været den,

der forsøgte at forhindre, at der blev mål? Har

du renskrevet en opgave dagen før, den skulle

afl everes? Eller lovet at være den, der ville sørge

for, at der blev låst op til et møde i børnehaven?

Har du skrællet kartofl er og har du tømt

opvaskemaskinen? Har du lyttet til en ven, der

havde noget vigtigt på hjerte eller som barn

malet en fi n tegning til din mor? Har du strøget

en skjorte eller købt en gave til din søster?

Jeg er sikker på, at du har gjort dit allerbedste

for at se pæn ud på billedet, og at du lagde alle

dine kræfter i at score målet eller redde straffesparket.

Du har helt sikkert også gjort dig

meget umage for at undgå stavefejl i opgaven,

og du har været taget af sted til børnehaven i

så god tid, at du var sikker på, at mødelokalet

blev låst op, før de andre kom. Hvis en af dine

venner har haft noget vigtigt på hjerte, har du

givet dig tid til at lytte med interesse og måske

endda givet et par ord tilbage. Som barn holdt

du på samme måde tungen helt lige i munden,

udsøgte dig de fi neste farver og afl everede kort

efter med stolthed kunstværket til din mor eller

far.

For sådan er vi mennesker helt naturligt indrettet.

Vi gør det godt, hvis vi kan. Vi vrænger

ikke ansigt til kameraet, vi skyder ikke bolden

bagud, når vi skal ramme målet, vi vender ikke

ryggen til og er ligeglade, hvis vi er målmænd,

vi afl everer ikke bare en opgave uden at se efter,

om det hele er stavet rigtigt, vi går ikke lige en

tur med hunden, når vi egentlig skulle køre til

mødet og låse op, vi skræller ikke kartofl erne

halvt, vi smider ikke porcelænet på gulvet, eller

bestikket i tilfældige rum i skuffen. Vi sidder

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

Dronningen åbnede vores hus ......................................4

Inklusionsproblemet i skolerne skal løses nu ....6

Brikkerne er faldet på plads i Pias liv .........................8

Et blik fremad mod konferencen 2013 ................13

Vild & Stille, alle er gode til moget .........................15

Ny lovgivning vedr. fleksjob .........................................17

Direktørens klumme ...........................................................19

ikke og sover eller taler om os selv, når en ven

har brug for, at vi lytter, og som barn satte

vi ikke bare tilfældige streger på papiret for

at glæde vores mor, vi tegnede det bedste, vi

kunne.

Alle gør det godt - hvis de kan! Vi vil alle

sammen gerne være dygtige og gøre det så

godt som muligt. Det vil børn, unge og voksne

med ADHD også. Mennesker med ADHD er

jo ikke udstyret med en anderledes tilgang til

livet. De vil også gerne gøre det godt. De ønsker

ikke at fremstå uduelige ved bevidst at komme

for sent, at komme i tanke om noget vigtigt,

de bliver nødt til at sige lige nu, selvom det

afbryder andre, når de taler. De ønsker ikke at

blive udelukket fra fællesskabet, fordi de ikke

kunne vente til det blev deres tur og kom til at

ødelægge legen. Hvis de kunne gøre det godt,

ville de gøre det. Alt andet giver simpelthen ikke

mening.

Alle gør det godt - hvis de kan! Vi vil alle sammen

gerne være dygtige og gøre det så godt

som muligt. Det vil børn, unge og voksne med

ADHD også. Mennesker med ADHD er jo ikke

udstyret med en anderledes tilgang til livet.

De vil også gerne gøre det godt,

Vi skal huske dette, så vi på alle niveauer og i

alle situationer kan blive bedre til at se, at hvis

et medmenneske ikke gør det godt, er det nok

fordi, der kommer noget i vejen, og hvad kan vi

så gøre for at hjælpe?

Desværre er det en udbredt opfattelse, at når

det kommer til kognitive vanskeligheder, så

har det med viljen og ikke med evnerne at gøre.

Husk, at tænke over det, når du møder det igen.

Rigtig godt forår snart

Netværket i spil .......................................................................21

Selvindsigt har givet mig mulighed ......................22

ADHD betyder også muligheder ..............................26

Nyligt løsladt med ADHD - er der en plan? ......28

Unge pårørende skal oprustes ...................................31

Lokalafdelinger ........................................................................33

ADHD-foreningen .................................................................45

3


4

Dronningen

Af Danske Handicaporganisationer

Det var en stor dag for hele handicapsagen,

da Handicaporganisationernes Hus i dag

havde officiel åbning med masser af prominente

gæster.

I det store atrium stod stolene tæt, og

gæsterne var i det pæne tøj og på plads, da

dørene klokken 12 gled op, og Dronningen

skred ind. Det var signalet til, at festlighederne

i anledningen af den officielle åbning

af Handicaporganisationernes Hus begyndte.

- Det er tilladt at juble og fejre sine succeser,

hvis man når de mål, som man sætter

sig, og det er ikke mindst tilladt at være

stolt på egne og andres vegne, når man har

skabt noget unikt, sagde Stig Langvad og

understregede over for de 150 gæster der var

samlet i husets midte og de mange andre, der

var placeret rundt om andre steder i huset,

at det nye byggeri ud over at være en flot

ramme også er verdens mest tilgængelige

kontorbyggeri.

-Og jeg ved, at jeg kan udtale mig på alles

vegne og sige, at vi er meget glade for vores

nye hus, fortsatte Stig Langvad.

åbnede vores hus

Dagens mest prominente gæst, HKH

Dronning Margrethe sluttede talerrækken

og stod for den officielle åbning af Handicaporganisationernes

hus i dag - den 12.12.2012

klokken 12..

Dronningen roste huset og det store

arbejde, der er lagt i innovative og smukke

detaljer, der til sammen gør, at huset er banebrydende

inden for tilgængelighed.

Inden Stig Langvad og HKH Dronning Margrethe

havde de involverede fonde, Høje-

Taastrups borgmester og Social.- og Integrationsminister

Karen Hækkerup i rosende ord

omtalt byggeprocessen og - selvfølgelig- det

flotte færdige resultat.

Fakta:

Innovative løsninger og velkendte tiltag går

op i en højere enhed i Handicaporganisationernes

Hus i Høje-Taastrup, der fremstår som

et helt igennem unikt byggeri. Huset er en

realisering af en historisk beslutning, som har

ført visionen om en fuldstændig tilgængelig

kontorarbejdsplads ud i livet.

Formand for DH Stig Langvad, der er paraplyorganisation

for handicaporganisatio-

nerne, fortæller om huset: - Når vi på onsdag

slår dørene op til det nye fælles domicil, har

vi samtidig skabt et byggeri, der vil danne

skole for et komplet fokus på tilgængelighed

i moderne kontorbyggeri – uden, at

det gør byggeriet dyrere, og uden at gå på

kompromis med dansk tradition for flot og

funktionelt design.

En del af visionen bag huset er, at det skal

inspirere til et markant løft i tilgængeligt

byggeri, så alle med handicap får langt lettere

adgang til at færdes uhindret og deltage

aktivt i arbejds- og samfundslivet.

Byggeriets aktører har fået nye kompetencer

til at bygge for alle, og det kan

give større konkurrenceevne, når der skal

bydes på byggerier nationalt som globalt.

Samtidig betyder det meget for synlighed,

effektivitet og gennemslagskraft, når 17

handicaporganisationer og seks beslægtede

organisationer samles under samme tag:

- Handicaporganisationerne vil, både hver

for sig og samlet, opnå en langt stærkere

stemme i offentligheden og hos medlemmerne.

Handicapsagen opnår langt større

offentlig synlighed og gennemslagskraft


med en ny fælles platform og mere effektiv

ressourceudnyttelse – bl.a. til gavn for det

lokale sociale arbejde, siger Stig Langvad, og

fortsætter: - Alene muligheden for at henvise

til Handicaporganisationernes Hus vil blive

en løftestang for hver enkelt person med

handicap, der lokalt argumenterer for bedre

tilgængelighed i hverdagen.

Bidragsydere

Projektet er gennemført med betydelig og

afgørende støtte fra:

Den A.P. Møllerske Støttefond, Realdania

og VILLUM FONDEN. Derudover har Augustinus

Fonden, Bevica Fonden og Vanførefonden

bidraget økonomisk til projektets udvikling

og gennemførelse.

5


6

Inklusionsproblemet

Lærerne er også bekymrede for udviklingen

mod en øget inklusion. De giver udtryk for, at

de ikke er klædt godt nok på til opgaven, og

at der ikke er tilstrækkelige ressourcer til at

løfte opgaven. Bekymringerne udspringer af

en blanding af viden, erfaringer og forestillinger

om det, der skal ske, og er et klart udtryk

for, at der mange steder ikke tages godt nok

hånd om inklusionsopgaven. Det er et reelt

problem, der skal tages alvorligt, hvis ikke vi

skal risikere at tabe inklusionen på gulvet.

Forældre til børn med

handicap er også bekymrede

Jeg forstår godt de mange forældre, der i

DLF’s undersøgelse giver udtryk for deres

bekymringer. Jeg hører tilsvarende bekymringer

fra forældrene i Danske Handicaporganisationers

medlemsorganisationer – altså

fra forældrene til de børn, der nu i stigende

grad skal inkluderes i almenundervisningen

frem for at gå i specialiserede tilbud.

Forældrene er bekymrede for, om deres

børn nu skal rives ud af det specialiserede

tilbud, som de er endelig er faldet til ro i og

trives i, efter år med mistrivsel og nederlag

på den lokale folkeskole. Nu spørger deres

forældre bekymret, om det betyder, at de

nu skal tilbage til den folkeskole, de forlod?

Og de er bekymrede for, om deres børn

fremover i almenskolen vil få den støtte og

hjælp, som de har behov for, om de vil blive

udfordret på det rette faglige niveau, om de

bliver overset af læreren i en klasse med 25

andre elever, og om de vil blive mødt i øjenhøjde

af de nye klassekammerater, eller om

de vil blive mobbet og frosset ude af klassens

sociale fællesskab.

Forældrenes bekymringer er udtryk for,

at alt for mange kommuner ikke er kommet

godt nok fra start og ikke har fået løftet

inklusionsopgaven tilfredsstillende. Havde de

det, er jeg overbevist om, at de hurtigt havde

manet forældrenes bekymringer i jorden,

og at DLF’s undersøgelse så havde set helt

anderledes ud.

Inklusion tager tid

”Inklusion er en langvarig proces”. Det udsagn

hører jeg ofte. Desværre ofte som argument

for, at tingene ikke fungerer og at skolen og

undervisningen endnu ikke er lykkedes med

at inkludere børn med særlige behov, og

underforstået – hvis vi bare væbner os med

i skolerne skal

Forældrene er bekymrede over, hvordan børn med særlige behov skal inkluderes i den

almindelige folkeskole. DHs formand Stig Langvad har skrevet nedenstående indlæg

på nyhedswebsitet altinget.dk

Forældre er bekymrede over, at flere børn med særlige behov skal inkluderes i almenskolen.

Det har vi hørt før, og det blev igen påvist. Denne gang i Danmarks Lærerforenings

(DLF) undersøgelse blandt forældre til børn i folkeskolen. Går der et barn med

særlige behov i klassen, svarer to tredjedele af forældrene, at de oplever, at der er for

lidt støtte til barnet med særlige behov. Og halvdelen af alle forældrene ser det som

en af folkeskolens største udfordringer.

Af Stig Langvad

tålmodighed, så skal det nok blive godt en

gang i fremtiden. Men det er ikke godt nok.

Hvis skolen ikke satser massivt på at skabe

en succes på inklusionsområdet her og nu,

svigter vi de børn, der har særlige behov, og

det fører til nye nederlag for børnene.

Samtidigt må det ikke tages for givet, at

de bekymrede forældre, der er blevet spurgt

i DLF’s undersøgelse ikke bare vil sætte sig

med hænderne i skødet og vente på den

dag, inklusionen pludselig virker. De gør kort

proces og stemmer med fødderne. Så hvis

skolen ikke er god nok, vil mange finde et

privat alternativ til den lokale folkeskole. Det

er kun en uge siden, en undersøgelse viste, at

flere højtuddannede flytter deres børn over

på privatskoler. Det gør ikke kommunernes

inklusionsopgave lettere i fremtiden.

Inklusion handler blandt andet om, at

undervisningen skal tilrettelægges, så alle

børn kan deltage og får et fagligt udbytte.

For mange skoler vil det kræve nytænkning

af den måde, man tilrettelægger timerne på,

når der i klassen fremover også vil være et

stærkt ordblindt barn, et barn med ADHD og

et barn med en diagnose inden for autismespektret.


løses nu!

Jeg kan godt forstå, at man ikke kan skabe

en fuldt ud inkluderende grundskole på alle

klassetrin fra det ene skoleår til det næste.

Derfor ser jeg også inklusion som en langvarig

proces. Men det er ikke ensbetydende

med, at vi skal acceptere, at skolen skal være

dårlig indtil den dag om ti år, hvor vi har

opnået fuld inklusion. Det handler om, hvordan

man vælger at gribe opgaven an.

Inklusion fra neden

I DH mener vi, at inklusionen langsomt skal

realiseres hen over en tiårig periode, så de

børn, der fra dette skoleår og de kommende

år begynder i 0. klasse i langt højere grad

bliver fastholdt i almenundervisningen i

stedet for at være i specialiserede tilbud.

På den måde kan man arbejde massivt og

målrettet med at implementere inklusion

”fra neden” i et tempo, hvor lærere, forældre

og ikke mindst elever har en chance for at

følge med og for at opleve en succes med

en styrket inklusion.

År efter år vil inklusionen i et naturligt

tempo følge med op i de større klassetrin

og det vil langsomt blive normen, at der i

klasserne er elever med særlige behov. Og i

2022 vil der være kommet mange flere elever

med særlige behov på alle klassetrin, sammenlignet

med i dag. Uden at det er blevet

et spørgsmål om børn, der bliver flyttet fra

specialiserede tilbud over i almenundervisningen.

Stadig behov for specialiserede tilbud

Når vi taler om inklusion af børn med handicap,

er det vigtigt for mig at fremhæve de

børn, der fremover fortsat vil være i specialiserede

tilbud, fordi de har så særlige behov,

at de ikke umiddelbart kan understøttes i

almenskolen. Samtidigt med at vi er optagede

af, om der er ressourcer til de elever,

der skal inkluderes i almenskolen, skal vi altså

også sikre, at vi ikke dræner de specialiserede

skoler for viden, ressourcer og kvalitet.

Vi skal blive bedre til at tænke på en styrket

inklusion for denne gruppe børn, som kan

Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer.

foregå gennem tvillingeskoler med fælles

timer i for eksempel kreative fag på tværs

af de almene og de specialiserede klasser

eller etablering af venskabsklasser på tværs

af specialskoler og almenskoler. Det vil være

til gavn og glæde for alle børn.

Inklusion er en god investering

Der er ingen tvivl om, at det for kommunerne

vil være en god investering at satse

på inklusion. Også selvom det koster penge

her og nu. På sigt skal gevinsten nok komme

i form af lavere udgifter til den specialiserede

undervisning. For ikke at nævne en større

mangfoldighed, forståelse for hinandens

forskelligheder og alle de andre positive

sidegevinster ved styrket inklusion.

Børn har brug for at opleve mangfoldighed

og tolerance, hvis de skal lære at respektere

forskelligheder. Derfor er mødet mellem

børn med og uden et handicap afgørende

for at sikre respekten for hinanden som unge,

voksne og ældre. Min opfordring til kommunerne

er derfor, at I skal tage forældrenes

bekymringer alvorligt og tage ansvar for, at

inklusionsopgaven bliver løst på en ordentlig

måde, så vi i fællesskab får skabt en succes.

Det skylder vi vores børn.

7


8

Brikkerne er faldet

på plads i Pias liv

En ADHD-diagnose og efterfølgende medicinsk og terapeutisk

behandling har givet Pia Munk Jensen ny ro og

selvindsigt. I dag har den uddannede sygeplejerske og

mor til tre skabt sig et liv, som harmonerer med hendes

livsvilkår.

Af Lotte Edberg Loveless, journalist

Foto af Helene Bagger

”Jeg har altid følt mig forkert. I mange år troede

jeg, at det var, fordi jeg var adoptivbarn.

Jeg hørte ikke til nogen steder, selvom jeg har

fået masser af kærlighed fra mine adoptivforældre,”

fortæller 43-årige Pia Munk Jensen.

Mod forventning faldt brikkerne ikke på

plads, da hun for 16 år siden opsøgte sin

biologiske mor, og indtil sidste år oplevede

Pia Munk Jensen sit liv som svært og kaotisk.

”Jeg har levet et dobbeltliv. Mit selvværd

har altid været lavt. Men udadtil var jeg glad

og sjov. Jeg var den, der hørte og så alt og

sørgede for, at alle omkring mig havde det

godt. Jeg havde meget svært ved at sige

fra. Gennem hele mit liv har jeg brugt rigtig

meget energi på at opretholde facaden.”

Derhjemme eksploderede hun ofte og gav

et voldsomt temperament frit løb over for

sine tre drenge – tvillingerne på atten år og

efternøleren Peter på otte.

Pia Munk Jensen hadede sig selv, spiste

konstant og blev tykkere og tykkere. Hun var

rastløs og flyvsk, glemsom og ked af det. Det

indre kaos udmøntede sig i et stort behov for

kontrol, der blandt andet gjorde, at hun tog

over i alle pauser for at kunne styre samtalen.

”Folk syntes helt klart, jeg var for meget.

Jeg snakkede hele tiden og sprang fra det

ene til det andet. Men jeg var også sjov –

tænkte lynhurtigt og var rap i replikken. Det

var nødvendigt, for hvem gider snakke med

én, der både er fed og sur?”

Fantastisk indsparker

Pia Munk Jensen er uddannet sygeplejerske

og arbejdede i mange år med genoptræning

af patienter over 65 år. En overgang var hun

gruppeleder i hjemmeplejen, men det gik

slet ikke.

”Jeg arbejder godt under pres, er impulsiv

og en rigtig god indsparker. Men jeg er elendig

til at følge ting til dørs. Som sygeplejerske

fik jeg stor ros fra brugere og kolleger, men

jeg duer ikke som leder, fordi jeg ikke forstår

at uddelegere opgaver.”

Organisering er i det hele taget ikke hendes

stærke side.

”Jeg kan for eksempel ikke gennemføre

en hovedrengøring. Jeg fortaber mig i alt

muligt undervejs, taber tråden og får ikke

lavet noget som helst, selvom jeg hele tiden

er i gang. Og skal jeg i Brugsen og hente tre

ting, glemmer jeg som regel den ene.”

For at skabe struktur skriver Pia Munk Jensen

lange tjeklister og har små huskesedler

til at ligge alle vegne. Også kalenderen er i

flittig brug.

Anderledes dreng

Kort efter, at Pia Munk Jensen får sønnen

Peter, registrerer hun, at han er anderledes.

”Da han var et halvt år, vidste jeg, at et

eller andet ikke var, som det skulle være. Da

han var et år, var jeg bange. Og da han blev

halvandet, var jeg rædselsslagen. Der var

noget helt galt,” fortæller hun.

Alligevel afslår hun i første omgang en

psykiatrisk udredning af ham.


”Tænk, hvis de sagde, jeg var en dårlig mor

og fjernede ham,” siger Pia Munk Jensen, der

følte sig utilstrækkelig som mor.

På jobbet og ude i byen formår hun at tøjle

temperamentet. Men når det hele tårner sig

op sidst på dagen derhjemme, eksploderer

hun og råber og skriger af sønnerne. Men

aldrig over for manden.

”Jeg var bange for, at han forlod mig, hvis

han så, hvor vred jeg kunne blive. Og selvom

jeg hidsede mig op over for drengene, var jeg

også en rigtig curling-mor for at bevise, at

jeg var god nok.”

Situationen med Peter bliver så vanskelig,

at Pia Munk Jensen efter nogen tid accepterer

en psykiatrisk udredning af ham, og sønnen

får samtidig plads i en specialinstitution.

Stik mod forventning bliver det en meget

positiv oplevelse.

”Vi mødte et fantastisk, støttende system,

som – udover at hjælpe Peter – også gjorde

alt for at opbygge mit selvværd som mor.”

Efter en lang udredning kommer den

endelige diagnose, da Peter er knap fire år:

Han lider af infantil autisme, har ADHD i svær

grad og er mentalt retarderet.

”Jeg var lettet. Havde de sagt, at han var

’normal’, kunne jeg ikke være hans mor længere.

For så var det jo mig, der gjorde noget

helt forkert,” siger hun.

Vendepunktet

I sensommeren 2011 får Peter en ny psykiater.

En time inde i den første samtale spørger

psykiateren Pia Munk Jensen: ’Hvorfor tror

du, Peter har ADHD?’

”Jeg blev rød i hovedet og spurgte, om

han mente, det kom fra mig. Han forklarede,

at arveligheden er meget høj, så det var en

mulighed, og at jeg måske også kunne have

gavn af en medicinering. Han sagde det på

en måde, der ikke levnede tvivl om, at han

mente det vejledende og omsorgsfuldt,”

husker Pia Munk Jensen.

I de følgende måneder bobler den mulige

diagnose i hendes baghoved, og en dag

beslutter hun, at det var værd at prøve.

”Allerede første gang jeg tog pillerne,

kunne jeg mærke forskellen. Jeg oplevede en

ny ro indeni, fik overblik og kunne styre mit

temperament,” fortæller Pia Munk Jensen.

Hun opsøger viden om ADHD. Blandt

andet på en hjemmeside, hvor voksne deler

deres erfaringer fra et liv med ADHD. Det er

en voldsom oplevelse og en stor øjenåbner at

læse. Alle symptomer matcher det kaotiske

liv, hun oplever. Der er andre, der har det

ligesom hende. Et halvt år efter samtalen

med sønnens psykiater, bliver hun udredt

og får diagnosen bekræftet.

9

Barsk omgang

Sin overvægt fik Pia Munk Jensen tæmmet

for to år siden med en gastrisk bypass. I dag

har hun tabt 37 kilo.

Arbejdsmæssigt har hun omskolet sig til

fodplejer og åbnet egen klinik derhjemme,

hvilket giver fleksibilitet i forhold til Peter.

”Du kan ikke arbejde som sygeplejerske

i skiftende vagter, når du har et handicappet

barn. På trods af at min afdeling gjorde

alt, hvad den kunne for at tilpasse sig mine

behov, endte jeg med at blive sygemeldt på

grund af stress. Jeg er meget glad for klinikken

og mit liv som selvstændig. Jeg kan godt

lide at involvere mig i andre mennesker, og

du kommer meget tæt på folk, når du har

fingrene i deres fødder.”

Pia Munk Jensen har været sammen med

sin mand i 21 år.

”Jeg har altid fyldt meget og været dominerende

i vores forhold. Det må have været

svært for ham, at først Peter og siden jeg fik

en diagnose, men det har også givet ham en

ny forståelse,” siger hun. ➠


Udover at rumme hende har hendes mand

også støttet hende til at afgrænse og stå ved

sig selv. For eksempel da hun tidligere i år ville

have en skytsengel tatoveret på sin skulder.

”Jeg ved, han hader tatoveringer, men

ringede og fortalte ham det, lige før jeg skulle

til tatovøren. Først var jeg tæt på at droppe

det, fordi han ikke ville tage stilling. Men så

sagde han: ’Jeg kan ikke lide dem. Men det er

kun dig, der kan afgøre, om det betyder noget

for dig.’ Det blev en slags manifest for mig:

Jeg traf et selvstændigt valg og gennemførte

noget, jeg havde lyst til – tog en beslutning

og rummede den.

Tatoveringen er blevet en slags synligt

bevis på, at jeg ikke længere bare pleaser

andre. Jeg behøver ikke andres accept, men

ægte samtaler og følelsen af magi, når man

er på bølgelængde, kan jeg ikke leve uden.”

Konference om piger

og kvinder med ADHD

Socialstyrelsen og ADHD-foreningen

afholder torsdag 7. februar 2013 en

konference om piger og kvinder med

ADHD på Herlev Hospital. Svenny Kopp

og Kirsten Callesen er oplægsholdere.

Læs mere på www.socialstyrelsen.

dk/handicap/adhd

Stille veninder

Lige siden barndommen har Pia Munk Jensen

valgt stille piger som veninder.

”Det var altid mig, der bestemte, hvad

vi skulle lege. Jeg styrede og dominerede. I

skolen hadede jeg gruppearbejde. Det forvirrede

mig. Jeg har det bedst med hurtige

beslutninger og kontrol. Men jo mere travlt

du har med styre andre, jo mere bevæger du

dig væk fra dig selv.”

ADHD-diagnosen kom ikke helt bag på

hendes tætte veninde.

”Efter jeg var begyndt i behandling, sagde

hun: ’Jeg kan godt mærke, at du hviler mere

i dig selv og har det godt, men nej, hvor jeg

savner den der power, du havde før’,” fortæller

Pia Munk Jensen.

Nogen stille og kedelig person bliver hun

nu aldrig. Ordene kommer i en lind strøm,

selvom de ifølge hende selv tidligere skulle

ganges med ti. Hun har rigtig meget på

hjerte, er engageret, glad og rap i replikken.

”Forskellen i dag er, at når jeg viser en glad

facade, så er jeg glad,” siger hun.

Ny selvindsigt

Pia Munk Jensen har fået en ny overbærenhed

og forståelse for sig selv. Blandt andet støttet

af samtalerne med en erfaren psykiater.

”Han hjælper mig med at forklare det, jeg

oplever indeni. Det er den indsigt, der for

alvor gør en forskel. Medicin må aldrig stå

alene i ADHD-behandling,” siger hun.

”For første gang i mit liv tør jeg tænke

pænt om mig selv. Medicinen giver ro i hove-

det. Før havde jeg altid en sitrende fornemmelse

indeni, men i dag kan jeg tænke klart.

Det betyder også noget, at jeg har tabt mig

– ikke på grund af folks reaktioner, men fordi

jeg selv føler mig fri og ’normal’ i forhold min

krop. Før spiste jeg bare, hvis jeg havde det

dårligt. Det kan jeg ikke nu og er i stedet nødt

til at konfrontere problemerne.”

Pia Munk Jensen har altid haft svært ved

at sidde stille og skal helst have gang i noget

hele tiden.

”Spørger jeg min mand, om vi skal drikke

en kop kaffe, er han god til at sige, at så skal

jeg også blive siddende, til kaffen er drukket.

Og det prøver jeg så på. Før havde jeg

aldrig ro. Det betyder noget, at han beder

mig om det.”

Dagens første dosis medicin tager hun

en time, før hun står op.

”Uden den farer jeg rundt som en flue i

en flaske.”

Og når medicinens virkning begynder at

tage af ud på aftenen, skal hun tit kæmpe

for ikke at koge over i kontakten til Peter.

”Det kræver opbydelse af alle mine kræfter

og lykkes heller ikke altid. Men falder jeg i, kan

jeg tilgive mig selv, og det er en stor ting i

forhold til tidligere. Det betyder meget at

vide, at jeg faktisk ikke kan gøre for det, og

at jeg gør, hvad der står i min magt.”

I dag kan hun også godt klare, når folk ikke

kan rumme hende.

”Jeg tager det ikke længere personligt,

hvis nogen får et træt glimt i øjet under min

talestrøm. Jeg ser mig selv som en velfungerende

mor, har succes med min lille klinik, og

min familie accepterer mig som den, jeg er.”

”Jeg betragter Peter som mit livs gave.

Uden ham havde jeg aldrig fået den selvindsigt,

jeg har i dag. Jeg har en intelligent

og glad dreng, der har brug for en skemalagt

hverdag, og det har hans mor også. Jeg

accepterer mig selv på godt og ondt. Mit liv

og min indre glæde er mit ansvar,” siger Pia

Munk Jensen.

ADHD i et socialt perspektiv

De forventninger og krav, der knytter

sig til forskellige sociale relationer og

sammenhænge, har stor betydning for,

hvilke konsekvenser ADHD kan have

både for det enkelte menneske og for

omgivelserne. Hent pjecen på: www.

socialstyrelsen.dk/udgivelser

11


Et blik fremad mod

ADHD-konferencen 2013

den 5.-6. september

Vi er for længst gået i gang med planlægningen

af årets konference og er glade

for, at vi allerede nu kan præsentere

en af verdens mest anerkendte eksperter

på programmet som hovedtaler. Det

drejer sig om Russell A. Barkley fra USA.

Mange af jer genkender navnet og

ved hvad Barkley står for, men for de

af jer som ikke gør, er her en kort præsentation

af hans omfattende arbejde

med ADHD.

Russell A. Barkley

Barkley er en internationalt anerkendt

ekspert i ADHD hos både børn og voksne.

Han har specialiseret sig i ADHD gennem

mere end 35 år og arbejder for tiden som

klinisk professor i psykiatri og pædiatri

ved det medicinske universitet i South

Carolina, USA.

Barkley, der nu er pensionist, startede

sin akademiske karriere tilbage i begyndelsen

af 1970’erne og har siden fokuseret

på psykiatriske adfærdsforstyrrelser

– i begyndelsen primært hos børn, men

siden også hos unge og voksne. Han

gjorde sig bemærket allerede tilbage i

1977, da han i forbindelse med sin Ph.d. i

klinisk psykologi modtog en ærespris for

en afhandling om sin forskning i effekten

af medicin på børn med ADHD. Derefter

fulgte en lang række af undervisnings-,

forsknings- og ledelsesstillinger ved

forskellige universiteter i USA. Midt i

1980’erne opnåede han titel af professor

i psykiatri og neurologi.

Barkley er certificeret indenfor tre

områder: klinisk psykologi, klinisk børne-

og voksen psykologi samt klinisk

neuropsykologi. Han er klinisk forsker,

underviser og praktiserende læge, han

har forfattet, medforfattet og redigeret

21 bøger og kliniske manualer, hvoraf

flere er oversat til dansk. Han har publiceret

over 250 videnskabelige artikler

og bogkapitler samt stiftet ’The ADHD

Report’, et professionelt nyhedsbrev om

ADHD. Han har skabt flere re prisvindende

undervisningsfilm og har ar siddet i redaktionen

for 11 videnskabelige elige tidsskrifter.

Derudover har han gennem nem årene haft

flere internationale tillidshverv dshverv og har

afholdt mere end 700 workshops, orkshops, offentlige

taler og videnskabelige eligepræsentationer I hele verden. Han an har optrådt

i talløse tv-programmer, er, hvor han har

diskuteret emner vedrørende ørende ADHD

både i USA og internationalt. tionalt. Han har

desuden assisteret flere e store bladhuse

og aviser med indlæg æg vedrørende

ADHD.

I de seneste år har Barkley i særlig

grad fokuseret på eksekutive utive funktioner

og har udviklet en af de

førende teorier om deres

rolle i forhold til ADHD. HD.

Han behandler ekseku-

tive funktioner ikke bare

som kognitiv kapacitet,

men også som en

væsentlig faktor i forhold

til det generelle

sociale funktionsniveau

i hverdagen med de krav

den enkelte møder i forhold

til kunne omstille

sig, være selvhjulpen og g

kunne indgå i samarbejdsdsrelationer. Dette har betydetydning for både udredning, g,diagnosticering og behandling ing af

ADHD. Det er blandt andet

viden om dette område, han vil

præsentere for os til september. ptember.

Vi glæder os meget et til at

høre Barkleys hovedoplæg æg – forhåbentlig

sammen med d mange

af jer. Så sæt allerede nu kryds

i kalenderen ved den 5.-6. .-6. september

og følg med på vores

hjemmeside, når vi indenfor enfor de

næste uger annoncerer hele konferenceprogrammet

og g åbner

for tilmelding.

13


I år vil alle børn fra 0. til 2. klasse i de danske

skoler modtage et eksemplar af den lille

bog Alle er gode til noget. Bogen tager på en

legende let måde fat i det at blive holdt uden

for og finde vej ind i fællesskabet igen, og vi

håber meget, at den ville være et både sjovt

og godt redskab for skolerne i arbejdet med

inklusion af alle i klasserne.

Bogens forfatter, Renée Helmig Toft

Simonsen, giver dette års Vild & Stille-kampagne

følgende ord med på vejen: ”Mennesker

har alle dage været forskellige. Nogle af

os er lange og tynde, andre er små og trinde.

Der er dem med fart på og dem der bedst kan

lide når det hele går lidt langsomt. Der findes

mennesker, der ikke siger særlig meget, og så

er der os, der helst snakker hele tiden. Prøv og

hør her, der er ikke nogen typer, der er bedre

end andre - Vi skal være her alle sammen.

Mangfoldighed er en gave.”

Bogen bliver udgivet af ADHD-foreningen

med det mål at bidrage med nyt materiale,

der kan være til gavn for både det enkelte

barn og den samlede skoleklasse. Samtidig

har vi haft i tankerne, at det skulle være

ganske gratis for skolerne og let at gå til.

Resultatet blev Alle er gode til noget, som

forhåbentligt kan bruges til, at sætte fokus

på relationerne børnene imellem.

Vild & Stille

Alle er gode til noget er en del af kampagneserien

Vild & Stille. Formålet med Vild & Stille

er at skabe rum til at tale om forskellighed i

klassen. Tidligere har ADHD-foreningen haft

stor succes med indskolingskampagnerne

Vild & Stille 1 og Vild & Stille 2, der begge gav

klasserne et stærkt redskab til at sætte fokus

på det at fungere i fællesskabet i skolesystemet.

Samtidig blev der skabt opmærksomhed

på det at have uro og koncentrationsbesvær

samt de udfordringer dette giver både i skolen

og i fritiden.

Forhåbningen bag Vild & Stille 3, Alle er

gode til noget, er, at børn, lærere og forældre

bliver stærkere til at håndtere forskellighed

og give plads til varierende evner, så vi netop

kan give små sejre til alle børn i både skolen

og hjemmet.

Bogen handler i sig selv ikke om ADHD,

og det er bestemt heller ikke alle vilde børn,

der har ADHD, men vi har alle sammen godt

af at lære, at der skal være plads til alle, og

derfor har denne bog og Vild & Stille relevans

for hele klassen.

Klassekonkurrence

Når den enkelte klasse deltager

i Vild & Stille,

Vild & Stille kampagnen Alle er gode til noget bliver sendt ud til

alle landets skoler i det helt tidlige forår. Du vil kunne finde flere

oplysninger på www.adhd.dk, når kampagnen sættes i gang.

Vild & Stille, alle

er gode til noget!

kan de samtidig helt let og gratis deltage

i en konkurrence, hvor de blandt andet kan

vinde et sjovt besøg af Sebastian Klein eller

en tur for hele klassen i Givskud ZOO. For at

deltage skal klassen besvare et par spørgsmål

på kampagnens hjemmeside, hvor de

forholder sig til tankerne bag bogen om at

der skal være plads til alle.

Med stor hilsen, ADHD-foreningen.

Bogen udgives dels for egne midler og dels

med støtte fra Edith & Godtfred Kirk Chri-

stiansen Fond.

15


Ny lovgivning vedr. fleksjob

pr. 1. jan. 2013

Af Kirsten Nørgaard,

socialrådgiver i ADHD-foreningen

Der er kommet nye regler for fleksjob pr 1.

januar 2013, som medfører store ændringer

på området.

For at kunne få et fleksjob skal din arbejdsevne

være varigt nedsat, og alle muligheder

for omplacering og genoptræning skal være

undersøgt. Fleksjob kan oprettes både hos

private og offentlige arbejdsgivere (stat,

region og kommune).

Du kan efter de nye regler også få et tilbud

om fleksjob, hvis du aktuelt har en meget

begrænset arbejdsevne, og der samtidig er

udsigt til, at din arbejdsevne kan forbedres

inden for en rimelig periode. Der vil i sådanne

tilfælde kunne etableres fleksjob på meget

få timer om ugen.

Det er kommunens Jobcenter, der træffer

afgørelse om ret til fleksjob, efter at din sag

har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam.

Midlertidige fleksjob

Det første fleksjob bevilges uanset din alder

for en periode på 5 år. Er du under 40 år, kan du

kun få bevilget et fleksjob for 5 år ad gangen.

Efter udløbet af den femårige periode tager

Jobcenteret stilling til, om du fortsat er berettiget

til et nyt midlertidigt fleksjob. Er du over

40 år, og opfylder du fortsat betingelserne for

fleksjob, så vil du nu efter det første fleksjob

kunne blive bevilget et fast fleksjob.

Fastholdelsesfleksjob

Som betingelse for at blive ansat i fleksjob

på din hidtidige arbejdsplads (fastholdelsesfleksjob)

skal du have haft 12 måneders

forudgående ansættelse på særlige vilkår på

arbejdspladsen.

Arbejdsvilkår

Arbejdet tilrettelægges efter dit behov for at

blive skånet. Arbejdstempoet bliver tilpasset,

så du får de pauser, du har behov for. Typisk

nedsættes den daglige arbejdstid. Arbejdsvilkårene

fastsættes i samarbejde med de

faglige organisationer. Din arbejdsgiver får

refunderet eventuelle sygedagpenge fra første

fraværsdag.

Løn

Som udgangspunkt skal fleksjob tilbydes på

fuld tid, men du kan ønske nedsat tid.

Arbejdsgiveren betaler efter de nye regler

kun løn for det arbejde, du udfører, og du

modtager derudover et fleksløntilskud fra

kommunen.

Jobcenteret skal ved etableringen af et

konkret fleksjob komme med en vurdering

af din arbejdsevne og oplyse, hvor mange

timer, du vurderes at kunne arbejde.

Selvstændige

Der er indført en ny tilskudsordning for

selvstændigt erhvervsdrivende, der ligner

reglerne for fleksjob, men som ikke længere

betegnes som fleksjob.

Der er sket en lempelse af visitationskravet,

idet det kun er en betingelse, at

arbejdsevnen er nedsat i forhold til arbejdet

i virksomheden.

Tilskuddet bevilges for 5 år ad gangen og

er maksimalt 127.000 kr. pr. år. Tilskuddet

nedsættes på baggrund af årsindtægten i

virksomheden og eventuel anden arbejdsindkomst.

Ledighedsydelse

Du kan søge om ledighedsydelse (arbejdsløshedsunderstøttelsefor

fleksjobbere), hvis

du er visiteret til et fleksjob – men ikke har

et job.

Udbetalingen forudsætter i øvrigt, at du

opfylder en række betingelser bl.a., at du

ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob.

Du skal desuden være til rådighed for tilbud

om fleksjob mv.

Hvad får du i ledighedsydelse?

Ledighedsydelsen er på forskelligt niveau

afhængigt af hvilken ydelse, du var berettiget

til på tidspunktet for visitationen til

fleksjob. Du vil enten få fra 89% af højeste

dagpengebeløb eller et beløb, der svarer til

kontanthjælpssatsen for henholdsvis forsørgere

og ikke-forsørgere.

Fleksydelse

Du kan få fleksydelse (efterløn for fleksjobbere),

hvis du:

• har nået fleksydelsesalderen, som i dag er

60 år, alderen bliver gradvist forhøjet til 64

år fra 2017 til 2023

• er vurderet egnet til et fleksjob og har

været det i mere end tre måneder

• betaler fleksydelsesbidrag

• har betalt fleksydelses- eller efterlønsbidrag

i sammenlagt mindst 25 år inden for

de seneste 30 år.

• har fået indberettet værdien af din pensionsformue

• bor i Danmark eller i et andet EØS-land,

dvs. EU, Island, Liechtenstein og Norge.

Overgangsregler

Var du ansat i fleksjob, eller var du som selvstændig

bevilget fleksjob inden d. 1. januar

2013, fortsætter du efter de tidligere regler.

Det betyder, at du som ansat fortsætter

på de hidtidige ansættelsesvilkår, og at

din arbejdsgivers tilskud beregnes efter de

hidtidige regler.

Hvis du påbegynder et nyt fleksjob, bliver

du omfattet af de nye regler.

Der vil ikke være tale om et nyt fleksjob,

hvis det alene er skånebehovet eller timetallet,

der bliver ændret.

17


Direktør

Camilla Louise Lydiksen

Direktørens klumme

Kære medlemmer

Der er så meget at sige. Der er så meget,

der allerede er sagt. Og som en dygtig medarbejder

gjorde mig opmærksom på, så er

der så meget, der er behov for at sige igen.

Hendes ord var noget i stil med: ”Lad året

2013 blive året, hvor vi ikke lader os trætte

ved nødvendigheden af at gentage os selv,

ved at gentage, hvad der skal til for et bedre

liv med ADHD”.

Udtalelsen blev fra min side først mødt

med nogen skepsis. Skal vi bruge energi

på at gentage os selv? Gentage, vores mål,

vores ønsker, vores krav og ikke mindst vores

behov? For vil det overhovedet gøre en forskel

for vores indsats og resultater for bedre

vilkår for mennesker med ADHD? Ja, det vil

det, og der er behov for, at vi står sammen

og utrætteligt kæmper for vores fælles sag

og gentager det, vi ved, der er det rigtige,

og det, vi ved, der er behov for.

Søren Kierkegaard skrev i 1843 følgende

om det med at gentage: ”Mens håbet retter

sig mod en ukendt fremtid, og erindringen

griber bagud efter en tabt fortid, udgør gentagelsen

menneskets mulighed for at blive

og forblive nærværende i det nærværende.”

Der er behov for, at vi gentager os selv for

at være nærværende, både overfor os selv og

andre. Og der er behov for, at vi gentager os

selv for at vores sag bliver nærværende. At

vi igen og igen råber op om de behov, mennesker

med ADHD har for at blive en del af

samfundet på lige fod med alle andre. Ja, det

kan lyde helt skævt, at der skulle være behov

for at blive ved med at råbe op og gentage

os selv, da vi i det forgange år er blevet tudet

ørerne fulde med, at der har været for meget

fokus på ADHD, at dette indirekte har forårsaget

et boom i diagnosticeringen, og at

ADHD er blevet en ”modediagnose”. Men

det er jo netop derfor, at vi skal råbe op, for

det er nogle underlige budskaber. At moden

til foråret bliver sart grøn, kan jeg forholde

mig til, men at ADHD skulle være på mode

er simpelthen en gang usagligt sludder. Der

er da ingen, der ser på deres bedste ven, som

har levet et svært liv med utallige nederlag

og stor mangel på støtte, og lige tænker

”wauw, den diagnose kunne jeg også godt

tænke mig”.

Et mindre sagligt medie bringer dette

perspektiv endnu videre ved at skrive: ”Mere

end en million danskere er i behandling med

ADHD-medicin, kolesterolmedicin eller lykkepiller”.

Ja sådan en overskrift tiltrækker da

læsere og giver os et klart billede af, at ADHD

er stort. Lad mig lige sige, at i Danmark er

der 35.550 mennesker på ADHD-medicin.

Hold det lige op imod de 599.000 der er på

kolesterolsænkende medicin og de 461.000,

der anvender antidepressive lægemidler. Det

er direkte dårlig journalistik at definere en

sammenhæng, som bestemt ikke er der, men

hvor ADHD bringes i spil, fordi det er interessant

og kan trække læsere og fordi det er

en ”mode-diagnose”. Sådanne overskrifter

forklarer da også, hvorfor det 7. mest søgte

”Hvad er” på google i året 2012 var ”Hvad er

ADHD?” Så selv om 2012 havde stort fokus

ADHD, så er der åbenbart stadig et stort

behov for at gentage, hvad ADHD er, hvordan

det skal behandles og hvordan vi skal hjælpe

mennesker med ADHD med at mestre livet.

Lad os ikke svækkes af blandt andet mediernes

gentagende forsøg på at smide etiketten

overbehandling på ADHD-området, når vi

ved, at der på næsten alle områder er tale

om underbehandling.

I 2013 vil vi ikke lade skæve udtalelser om

ADHD stå ubesvarede hen, og vi skal gøre

ADHD-sagen allestedsnærværende igennem

utrættelige gentagelser af, hvad vi ved, der

skal til.

19


Netværket i spil

Er du mellem 15 og 25 år,

bosat i Region Syddanmark

eller Region Midtjylland, og

har du brug for hjælp til at

løse et problem?

Af Tine Hedegaard og

Susanne Ploug-Sørensen

ADHD-foreningen søger nu deltagere til

udviklingsprojektet, Netværket i spil. Vi har

brug for unge/unge voksne, der har lyst til at

prøve noget nyt.

Vi får rigtig mange henvendelser om unge

og unge voksne, som kæmper med små og

store problemstillinger i forhold til uddannelse,

job, livsstil og meget andet. Har du

også noget, som du kæmper med? Det kan

f.eks. være, at du gerne vil flytte hjemmefra,

har svært ved at passe skole eller job, eller

måske har du mange konflikter med familie,

venner eller kolleger. Eller det kan være noget

helt andet. Måske føler du, at du står meget

alene med dine problemer og er kørt lidt træt.

Med projektet Netværket i spil ønsker vi

at hjælpe med at aktivere dit netværk, så de

kommer i spil og hjælper med at finde løsninger.

Derfor har vi i samarbejde med Fonden

Vita udviklet den kendte familierådslagning

til en netværksrådslagning for unge/unge

voksne med ADHD. Projektet støttes af Det

Obelske Familiefond.

Nu tænker du måske, at du ikke har noget

netværk, som kan aktiveres. Men netværk kan

være mange ting. Det kan være familie og

venner, det kan være naboer, fodboldtrænere

eller måske den lokale kioskejer. Det kan også

være mennesker, som du af en eller anden

grund har mistet kontakten til, men som

stadig spiller en rolle i dit liv (eller måske

kan komme til det). Vi hjælper dig med at

finde dit netværk, hvad enten det er stort

eller lille.

Så synes du, at dette lyder spændende, er

du mellem 15 og 25 år, bosat i Region Syddanmark

eller Region Midtjylland, og har du

brug for hjælp til at løse et problem; så er du

måske en af dem, vi har brug for. Læs også

mere om projektet og om netværksrådslagning

på www.adhd.dk/vikan

Sådan gør du:

Du ringer til ADHD-foreningens sekretariat

på telefon 7021 5055. Evt. hjælper forældre

eller andre med opkaldet, men det er vigtigt,

at du er med på ideen, da det er dig, som

det handler om. Her tager vi så en snak om

den problemstilling, som du gerne vil have

dit netværk til at hjælpe med og finder i

fællesskab ud af, om netværksrådslagning

vil kunne bruges.

Hvis vi vurderer, at det vil være gavnligt at

prøve netværksrådslagning, sker der i korte

træk følgende:

• En projektmedarbejder fra ADHD-foreningens

sekretariat kommer på besøg

hjemme hos dig. Dine forældre må meget

gerne deltage også. Hvis du er under 18,

skal forældre eller evt. værge være til

stede. Her taler vi det hele igennem og

formulerer mere præcist, hvad netværket

skal inviteres til at hjælpe med.

• Så kommer en såkaldt samordner fra Fonden

Vita på besøg. I fællesskab finder I frem

UDFORDRINGER MED ADHD

LØSES I FÆLLESSKAB

til dit netværk. Derefter vil samordneren

kontakte alle i netværket og arrangere

selve rådslagningen.

• Så mødes alle til rådslagning. Vi hjælper

med at starte mødet op, men forlader

lokalet under selve rådslagningen. Det er

op til netværket på egen hånd at finde

frem til løsninger. Aftaler skrives ned med

ansvarlige for at handle og følge op. Det

hele tager ca. 3 timer inkl. pauser og middag.

• Så går alle hver til sit og sætter de ting

i gang, de som har forpligtet sig til på

rådslagningsmødet.

• Efter lidt tid mødes I igen og samler op på,

hvad der er sket siden sidst. Måske er der

noget, der skal justeres, eller måske skal

der noget helt andet til.

• Så går alle igen hver til sit og sætter de

ting i gang, de som har forpligtet sig til.

• Endnu et opfølgningsmøde afholdes, hvor

man samler op på det hele.

21


22

Selvindsigt har givet mig

mulighed for at handle!

27-årige Sara fortæller her

om at leve med en stille

ADHD – også kaldet ADD.

Af Helle Gammelgaard Kristensen

Saras historie er på mange måder et typisk

eksempel på ADD. Man kunne tro, at ADD

er en ”pigernes ADHD”, men der er lige så

mange drenge med ADD som piger. Sara

har gået på holdet ”Ungeliv med ADHD” på

CSV-Odense, hvor jeg og en kollega underviser

unge med ADHD/ADD med henblik

på at give dem selvindsigt og strategier til

kompensation for de vanskeligheder, de har.

Med baggrund som både speciallærer og

seksualvejleder, har jeg lavet dette interview

med Sara om det ungdomsliv, hun lever og

har levet, og de problemer, hun har i kraft

af sin ADD. Først da hun som 25-årig fik en

dyb depression, fik hun diagnosen og hjælp.

Indtil da var hendes liv kaotisk, uden selvindsigt,

uden støtte og med en lang række af

afbrudte uddannelses- og arbejdsforløb. For

Sara blev seksualiteten omdrejningspunktet

for afsøgning af identitet og selvværd, grænser

og værdier.

Sara og jeg håber, at denne artikel kan

være med til at sætte fokus på mennesker

med ADD og de vanskeligheder, der er forbundet

med denne form for ADHD. Vi mener,

at det kan være med til at forebygge en rækkenederlag,

uheldige eksperimenter og dårlige

erfaringer.

Hvordan oplever du, det er at leve med ADD?

Jeg har jo ikke prøvet andet, men jeg har

svært ved at komme i gang og er meget

inaktiv. Sådan har det altid været. Med medicin

kan jeg bedre fastholde det, jeg er i gang

med. Men det er stadig svært at komme i

gang – meget svært. Det er svært at tage

initiativ og få lavet en plan for dagen eller for

praktiske opgaver. Jeg går i stå og laver ikke

noget. Alting hober sig op. Min lejlighed bliver

enormt rodet. Alle ting har sin plads, men

jeg får det bare ikke lagt der, hvor det hører

til. Det er svært at komme ud ad døren til

tiden – eller komme af sted i det hele taget.

Jeg har altid været den stille pige. Jeg sidder

og siger ingenting. Jeg har ikke noget

at sige! Jeg tør faktisk godt sige noget, men

jeg skal bruge så meget energi på at forstå

en situation og de andre i rummet, at jeg

ikke har kræfter til at være aktiv også. Jeg

bliver hurtigt distraheret og mister fokus.

Det er meget svært at sortere indtryk. Jeg

lægger mærke til det hele. Det er bare så

overvældende.

Jeg kan godt læse korte tekster – ugeblade

og lignende. Men jeg kan ikke læse

en avis og har svært ved at se en film. Jeg

skal virkelig føle, at det er spændende, og

jeg skal helst se det alene, så jeg ikke bliver

afledt og forstyrret.

Det hjalp at få en diagnose,

og jeg ville ønske, at jeg havde

fået den noget før. At der

var nogen, der havde set det

og handlet på det.

Jeg har været startet på mange uddannelser.

Jeg kan godt forstå ting og sammenhænge,

men bliver hele tiden revet ud af

konteksten og mister tråden. Jeg har måttet

stoppe, fordi jeg faldt fra mentalt. Jeg kan

bare ikke blive i det.

Det endte så med, at jeg fik en dyb depression.

Jeg havde det virkelig dårligt. Men så

fik jeg endelig hjælp. Jeg havde jo haft det

dårligt i mange år. Jeg har gået til behandling

hos 2 psykologer og en psykiater. Jeg

begyndte at få antidepressiv medicin - og

det får jeg endnu. Samtidig får jeg medicin

for min ADD. Jeg er ked af, at der skulle gå

så mange år, før jeg fik at vide, at jeg havde

ADD, og før jeg fik hjælp. Det har haft store

omkostninger for mig.

Der var en lærer i folkeskolen, der snakkede

med mine forældre. Hun prøvede at

gøre noget, men jeg kunne ikke beskrive,

hvordan jeg havde det, kunne ikke se klart

og slet ikke handle. Det kunne mine forældre

heller ikke. Så skete der ikke mere.

Hvordan har du haft det

med venner og veninder?

Jeg startede meget, meget sent med overhovedet

at have kontakt med andre unge – også

af det modsatte køn. Indtil jeg var ca. 18 år,

var jeg altid hjemme. Jeg havde ingen venner

og sad bare hjemme med mine forældre. Jeg

var fuldstændig isoleret og ventede på, at de

andre kom til mig. Når de ikke gjorde det,

troede jeg, at det var fordi, at de ikke ville

være sammen med mig. Det strejfede mig

aldrig, at jeg skulle gøre noget selv.

Jeg var 18-19 år, da jeg begyndte at få

veninder og tage i byen. Jeg havde i lang tid

set andre have kærester, og det kunne jeg

også godt tænke mig. Det skete bare ikke for

mig, og jeg forstod faktisk ikke hvorfor. Det

var problemet, for jeg gjorde jo ikke andet

end at forvente, at noget skulle ske!

Jeg snakkede ikke med mine veninder om

det. De skulle ikke vide, at jeg var anderledes

og mærkelig. For at virke normal, lod jeg som

om, jeg havde haft kærester tidligere.

Hvordan har du så haft det med kærester?

Da jeg havde fået veninder, begyndte jeg at

møde en hel masse forskellige fyre i byen.

Det hele skete meget hurtigt. Pludselig var

der bare mange, der var interesseret i mig og

gav komplimenter. Jeg følte, at jeg skulle indhente

en hel masse, så jo flere jeg flirtede og

snakkede med, jo bedre var det. Det var som

om, at jeg nu skulle kompensere for den tid,

hvor det ikke havde fungeret overhovedet.

Jeg skrev og mødtes med nogle fyre uden,

at der skete andet. Jeg var 19 og havde stadig

ikke engang kysset nogen. Men så kyssede


jeg med en, og det var helt vildt mærkeligt.

Jeg blev skræmt og holdt pause, fordi jeg

ikke vidste, hvordan jeg skulle håndtere det.

Efter det gik det helt vildt hurtigt. Jeg var

så sammen med en rigtigt – gik i seng med

ham, eller prøvede på det. Det var også meget

skræmmende. Efter anden gang med en ny

en begyndte det at eskalere. Jeg gik meget

i byen og mødte hele tiden nye. Jeg havde

ikke lært det der med grænser, og jeg kunne

ikke mærke mig selv. Jeg vidste ikke, hvordan

jeg skulle håndtere det, fordi jeg har været så

enormt meget alene. Det var bare fedt, fordi

jeg fik så meget opmærksomhed.

Så jo flere jeg var sammen med, jo federe

var det. Det varen kæmpe bekræftelse efter

alle de år, hvor jeg havde tænkt, at der var

noget galt med mig, og der ikke var nogen,

der ville have noget med mig at gøre. Lige

pludselig var det det eneste, jeg kunne tænke

på. Yes – nu har jeg været sammen med en

igen. Det var ikke fordi, jeg nød det, det var

bare fedt at være sammen med mange. Jeg

flirtede og snakkede med mindst 5 fyre ad

gangen. Jeg gik ikke i seng med dem alle

sammen. Jeg synes bare, at det var fedt, at

der var mange der var interesseret i mig.

Her bagefter kan jeg godt se, at jeg ikke

var i kontakt med mine følelser. Jeg følte ikke

rigtigt, at jeg var til stede. Jeg fattede ikke,

at det også kunne være noget dårligt for

mig. Det var først, da jeg begyndte at snakke

åbent om det, og blev mødt med negativitet,

at jeg blev opmærksom på, at det åbenbart

ikke var godt.

Hvordan lærte du, hvad der var godt for dig?

Der gik meget lang tid. Det kom hen ad vejen.

Jeg har haft en rigtig kæreste over længere

tid. Vi har stadigvæk kontakt. Han har betydet

noget. Efter jeg mødte ham, har mit syn på

det hele ændret sig drastisk. Han er en meget

markant personlighed - meget dominerende

– siger sin mening. Han var meget kritisk i

forhold til mig, og det var det, der gjorde,

at jeg indså mange ting. Han sagde tingene

direkte. Også om mit liv før. Han lagde ikke

skjul på, hvad han synes om det. Han sagde,

at den måde, jeg havde levet på, var meget

grænseoverskridende. Han har givet mig

Jeg fik 2 kønssygdomme og 2 kirurgiske aborter i den periode.

Men hverken min læge eller personalet på sygehuset

spurgte om noget. Jeg var jo ikke helt ung, så de mente vel

ikke, at det var nødvendigt, at tale med mig om det.

meget selvindsigt. Nu kunne jeg aldrig nogen

sinde drømme om at være sammen med en,

jeg ikke har følelser for. Aldrig nogen sinde.

Kan du være koncentreret og til stede,

når du er sammen med en kæreste?

Jeg har bemærket, at når jeg tager min medicin,

er jeg mere til stede og nyder det mere.

Også i det tætte og i seksualiteten. Man kan

godt blive distraheret, så man ikke er nærværende,

men forsvinder lidt ud af situationen.

Jeg bliver hurtigt distraheret, hvis jeg ligger

dårligt, er sulten eller noget andet. Så er det

det eneste, jeg kan tænke på. Når jeg har

lyst til at kramme hele tiden, så er jeg meget

styret af det, i stedet for at tænke, om det

er noget, han har lyst til lige nu. Jeg kan ikke

sådan helt forstå ham. Jeg er mere styret af

det, jeg selv har lyst til.

Hvad betyder seksualiteten for dig nu, hvor

du er blevet mere bevidst om dig selv og

dine grænser.

I forhold til mig selv er jeg blevet klar over, at

det ikke er den seksuelle tilfredsstillelse, der

er vigtigst. Det er mere nærheden, jeg savner,

når jeg ikke er i forhold. Man bliver glad og

tryg, når det seksuelle fungerer. Tæthed og

kropslighed er vigtigt. Det er vigtigt at føle

sig elsket. Det betyder mere end selve den

seksuelle tilfredsstillelse. At holde om og blive

holdt om – tæthed med en anden. Før jeg

mødte min kæreste, havde jeg en periode,

hvor jeg mærkede en tomhed. Jeg begyndte

at sove med min bamse – der kunne jeg godt

mærke, at jeg savnede det rigtig meget. Det

havde jeg ikke tænkt over før. Det handler

nok igen om, hvor jeg selv var i mit liv, at jeg

var åben overfor det.

Hvad har hjulpet dig i din personlige udvikling?

Det hjalp at få en diagnose, og jeg ville ønske,

at jeg havde fået den noget før. At der var

nogen, der havde set det og handlet på det.

Det er så vigtigt, at man får viden om ADHD.

Mange - også jeg - har utrolig svært ved at

se på sig selv. Man er bare i det og tænker

sig ikke om - men handler ureflekteret. På

kurset ”Ungeliv med ADHD” på CSV lærte jeg

en masse. Både gennem undervisningen og

ved at møde andre med lignende problemstillinger.

Så kunne jeg pludselig se mig selv og

fik mulighed for at stoppe op og tænke mig

om. Jeg er blevet mere bevidst nu. Jeg kan se

mine problemfelter, når jeg står i dem, og så

har jeg pludselig mulighed for at handle på

dem. Det har været et vendepunkt.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke kunne se,

hvad jeg gjorde ved mig selv, da jeg havde

mange partnere. Jeg var så desperat efter

at få anerkendelse og være i et socialt liv,

at jeg bare kastede mig ud i det, uden at

sætte grænser. Jeg var helt høj af det. Men

jeg endte jo med at få en dyb depression,

som jeg stadig arbejder med. Først bagefter

kunne jeg se, at det slet ikke var godt for

mig. At det var ekstremt grænseløst. Jeg fik

2 kønssygdomme og 2 kirurgiske aborter i

den periode. Men hverken min læge eller

personalet på sygehuset spurgte om noget.

Jeg var jo ikke helt ung, så de mente vel ikke,

at det var nødvendigt, at tale med mig om

det. Det har virkelig været hårdt. Jeg kunne

bare ikke se realiterne. Jeg stoppede ikke og

tænkte - jeg handlede bare - hurtigt.

Nu har jeg erkendt, at jeg kun har mig selv

til at passe på mig. Med jeg har lært, at jeg kan

faktisk godt passe på mig selv. Jeg tænker,

før jeg taler, jeg kan godt aflæse andre, og

jeg er meget forsigtig, tilbageholdende og

eftertænksom. Jeg er ikke impulsiv. Jeg har

bare ikke kunnet sætte tingene sammen og

handle derefter. Jeg har skullet lære at se

mig selv udefra.

Speciallærer Helle Gammelgaard Kristensen

har undervist Sara på kurset

”Ungeliv med ADHD” på CSV-Odense.

Her mødes unge med ADHD mellem

18 og 30 år til ugentlige lektioner, der

skal give dem redskaber til at takle

deres ADHD. På holdene møder hun

flere unge med ADD, som oplever at

blive overset og derfor ikke får den

rette hjælp til at tackle deres vanskeligheder.

23


24

Rådgivning

I 4. kvartal har der i alt været 407 telefoniske henvendelser

Henvendelser socialrådgiver sorteret efter

emne

Unge

18-25 år

4%

Børn 12-17 år

0%

Skole / PPR

7%

Samarbejde med

Kommunen

9%

Forældre til voksne

børn

8%

Støtte-

foranstaltning

11%

Råd og vejledning

vedr. ADHD

17%

Vedr.

Uddannelse

9%

Pension / Fleksjob

2%

Andet

2%

Ankevejledning

3%

Bostøtte

7%

Familierådgivning

8%

Medicin

6%

Forældre til børn 18-25 år

16%

Job / Aktivering

11%

Merudgifter /

tabt arbejdsfortj.

6%

Konflikthåndtering

2%

Henvendelser socialrådgiver sorteret efter

målgruppe

Ægtefæller

4%

Merudgifter /

tabt arbejdsfortj.

6%

Andre pårørenden

9%

Fagfolk

11%

Forældre til børn

0-12 år

17%

Forældre til børn

13-17 år

16%

Af Kirsten Nørgaard,

socialrådgiver i ADHD-foreningen

I sept. 2012 startede ADHD-foreningens rådgivning.

Rådgivningen har åbent for henvendelser

telefonisk eller på mail.

Rådgivningen er flittigt blevet brugt. Det

er hovedsagelig forældre, der ringer eller

skriver omkring forskellige problemstillinger

i forbindelse med deres børn. Der er også

flere voksne, som har fået diagnosticeret

ADHD, der har behov for råd og vejledning.

Ægtefæller til partner med ADHD og andre

familiemedlemmer/ pårørende kontakter

også rådgivningen, og fagpersoner ( psykologer,

psykiater, læger, pædagoger m.fl. gør

brug af rådgivningen.

Der er her lavet en statistik over samtlige

henvendelser i rådgivningens 4 første

måneder.

Vi har forsøgt at opdele henvendelsernes

problemstillinger i hovedemne. Dette

velvidende, at der har været drøftet flere af

problemstillingerne i samme henvendelse.

På statistikken her ved siden af vises kategorien

af brugere. Forældrehenvendelserne

er opdelt i børnenes alder og de øvrige henvendelser

blot vist i procent i det samlede

billede.

Behovet for rådgivningsfunktionen er

tydelig. Der er rigtig mange forældre og børn/

unge og voksne, som har ADHD problematikken

tæt inde på livet, og som står med store

udfordringer i livet. Der er ingen tvivl om, at

der ydes en kæmpe indsat i alle familierne

med børn med ADHD. Forældrene er meget

oplyste omkring deres barns ADHD, og de har

god fornemmelse af deres barns støtte-og

behandlingsbehov. Der er tale om forældre,

der mobilisere mængder af ressourcer til

brug i deres familieliv for at skabe de bedste


Rådgivning

i ADHD-foreningen

rammer for deres børn. Det er imponerende

at høre om, hvor kreative og brugbare tiltag,

som sættes i værk ude i familierne.

Typisk har forældrene mange samarbejdspartnere

omkring deres børn. Det kræver

overblik og vedholdenhed at holde styr på

samtlige fagfolk. Det er ikke sjældent, at jeg

hører, at det er forældrene, som er koordinatorer

i dette samarbejde. Ved siden af et

fuldtidsarbejde og andre børn i familien – ja,

så kan forældre til børn med ADHD let komme

på overarbejde.

Der er mange henvendelser fra frustrerede

forældre, der oplever, at kommunerne er

pålagt at spare og viser mere mådeholdenhed

og giver flere afslag. Der bliver anket langt

flere afgørelser, og der opstår let misforståelser

og dårligt samarbejde med kommunen.

Og her falder kæden af for forældrene. Der er

flere af henvendelserne til rådgivningen, hvor

frustrationen over samarbejdet med kommunen

fylder meget. Det er så tydeligt, at

forældrenes ressourcer ikke også rækker til at

skulle bruges til at overbevise de nødvendige

samarbejdspartnere om rigtigheden i deres

børns særlige behov. De har rigeligt med

at klare hverdagens udfordringer samtidig

med en konstant bekymring for deres barns

trivsel.

Mange af forældrenes henvendelser

omhandler også hele inklusionsdelen i skolerne.

Det er meget forskelligt rundt i landet,

hvorledes skolerne forvalter inklusionsopgaven.

I rådgivningen hører jeg mest om de

steder, hvor det ikke lykkedes.

Problemer og bekymringer bliver ikke

mindre for forældrene, når deres børn bliver

unge og voksne.

Rigtig mange forældre kontakter rådgivningen,

fordi de mangler råd og vejledning

til at støtte deres store børn bedst muligt.

Det er igen mange af de samme problemstillinger,

som er aktuelle. Der er rigtig mange

spørgsmål om flg.

• støttemuligheder i forbindelse med uddannelser

• mentorordninger

• bostøtte

• revalidering – fleksjob – praktikordninger.

Der er også mange henvendelser fra forældre

til de unge og voksne børn, som er dybt

fortvivlet og bekymret for deres barn, som

ikke trives. Der er generelt tale om mistrivsel,

som typisk har sammenhænge med ADHD

symptomerne. Det kan omhandle flg.

• ledighed og mange afbrudte ansættelsesforhold

• brud i uddannelsesforløb

• inaktivitet – ” ligger på sofaen hele dagen”

• gæld

• kriminalitet

• misbrugsproblemer

• andre psykiatriske lidelser.

Forældrene har selvsagt et stort ønske om

at hjælpe deres barn ud af en ellers fastlåst

situation. Typisk har de kæmpet med disse

forskellige problemstilingen i flere år, og har

også på forskellig vis forsøgt igen og igen

at hjælpe deres barn videre. Det er slidsomt

for forældrene, og adskillige gange ses det,

at relationen mellem forældre og barn lider

alvorlig belastninger eller i værste fald bliver

afbrudt. Der er også unge med AHDH,

som selv kontakter rådgivningen. Det er

igen meget varieret, hvad de ønsker råd og

vejledning omkring. Der er flere spørgsmål

omkring studiestøtte, og der spørgsmål

vedr. ydelser fra det offentlige. Det være

sig medicintilskud, boligstøtte, tilskud til

psykologsamtaler m.m.

I de senere år er flere voksne blevet diagnosticeret

med ADHD. Når de kontakter rådgivningen,

fortæller mange, at det har givet

god mening at få diagnosen. De har tidligere

haft mange nederlag, lidt af stress, angst

og depression – og flere har (eller har haft)

misbrugsproblemer. Spørgsmålene til mig er

typisk i forhold til lovgivningen omkring støttemuligheder.

Navnligt ønskes oplysninger

om tilbud i forhold til job og beskæftigelse.

Ægtefæller og kærester henvender sig

også i forhold til oplysning om forskellige

støttemuligheder. De vil også gerne rådes

og vejledes i, hvordan de bedst muligt kan

støtte deres kære.

Der er stor interesse i at støtte mennesker

med ADHD. Mange pårørende kontakter rådgivningen

for dels at få mere oplysning om

ADHD og dels i et ønske om at blive guidet

til at støtte et barn, en ung eller en voksen til

at få den bedst mulige støtte. Også fagfolk

henvender sig med konkrete spørgsmål som

led i deres kontakt til mennesker med ADHD.

Som ansat i rådgivningen må jeg konkluderer,

at funktionen har sin berettigelse.

Der kæmpes på alle fronter i familier, som er

berørte af ADHD. Jeg vil gerne anerkende alle

jer, der har henvendt jer i rådgivningen. Det

viser, at trods store belastninger og mange

opgaver, så mobiliseres der fortsat ressourcer

til at søge nye veje til at komme videre

i tilværelsen.

25


26

ADHD betyder også

Kari Birkeland er psykolog og underviser

pædagoger i arbejdet med at få pædagoger

til at se muligheder frem for problemer i

børn og unge med ADHD.

Af Niels Svanborg

Pædagoger og behandlere skal lære at se

flere muligheder og flytte fokus fra problemerne

med børn og unge, der har fået stillet

diagnosen ADHD. Det er alt for let at komme

til at se ADHD-symptomerne som barnets

personlighed. Derfor kan behandlerens eller

pædagogens relationer til ADHD-ramte i sig

selv skabe større problemer end selve diagnosen.

Det oplever psykolog Kari Birkeland,

der underviser pædagoger i at arbejde med

ADHD-ramte.

”Du kan ikke med det samme ændre den

unge, men du kan ændre dig selv. Ved at vende

blikket indad og have mere fokus på egne

reaktioner og de relationer, du som pædagog

skaber til unge eller børn med ADHD, kan du

skabe fantastiske resultater. Fokus på relationerne

kan skabe vedvarende ændringer, som

er anerledes end den symptombehandlende

medicin,” siger Kari Birkeland, der til daglig

arbejder som psykolog på Skovhus Privathospital,

der er psykiatrisk hospital.

På Skovhus Privathospital arbejder hun

bl.a. som konsulent på Granhøjen, der er et af

landets største botilbud for unge og voksne.

muligheder

Her møder hun ofte unge med ADHD, der

er stærkt præget af den kontakt, de lige fra

barndommen har haft med deres forældre,

pædagoger og behandlere.

”Mange opfatter flere af de unge - som har

fået stillet en ADHD diagnose - som et resultat

af forstyrrede tilknytningsrelationer, hvor

de som børn ikke i tilstrækkelig grad har lært

bl.a. at regulere deres følelser. Det betyder,

at man risikerer kun at behandle symptomerne

og at forstærke, at der er noget galt

med den unge, fordi man overser graden

af relationernes behandlende betydning

for udvikling og trivsel. Derfor skal vi som

pædagoger og behandlere være bedre til

at sætte os ind i den unges følelsesregister,

situation og intentioner for at møde dem

med forståelse frem for at tage det som en

personlig kritik, når den unge pludselig er

voldsom, grov eller ikke viser et passende

initiativ,” siger Kari Birkeland.

De gør deres bedste

Kari Birkeland har været psykolog i flere

behandlingsforløb, hvor en ung beboer er

blevet trappet ned i medicin efter et behandlingsforløb,

hvor der bl.a. arbejdes med fokus

på at skabe trygge, rummende og anerkende

relationer med den unge.

”Når en ung med en ADHD-diagnose ti

gange om dagen sætter sig imod og f.eks.

siger ”din fede so” til dig, så er det nemt at

komme til at reagere vredt. Hvis det dækker

over, at den unge i det meste af døgnet har

kæmpet for at leve op til lidt for store krav,

så går vi galt i byen, når vi reagerer på vreden

og det, de unge siger”, siger Kari Birkeland.

Pædagogen eller behandleren skal, ifølge

Kari Birkeland, se på barnets eller den unges

intention forud for handlingen og ikke på

den handling og resultatet, det ender med

i sig selv.

”Vi er nødt til at tro på, at barnet eller den

unge med ADHD gør sit bedste. Fra barnsben

har de lidt mange og store nederlag, og netop

nederlag er også for mennesker med ADHD

diagnosen ekstra svære at klare uden, at følelser

af forkerthed, ensomhed og udstødelse

tager over. Så når pædagogens relationer

skaber nederlagsfølelse hos barnet, bliver


symptomer kun værre. Og hvis det betyder,

at nogle børn får mere og mere medicin,

bliver det jo en ond cirkel, siger Kari Birkeland

og fortsætter: ”Når vreden tager over kommer

konsekvenspædagogik nemt på banen.

Problemet er bare, at der er tre tider i spil,

nemlig fortid, nutid og fremtid. Det kræver

gode færdigheder for at kunne forstå denne

kobling, og når man ikke kan det, hører man

typisk det sidste, ”hvis du ikke gør …, så sker

der …’’, som en trussel, og det skaber ofte

frustration, forklarer Kari Birkeland.

Skil symptomer fra mennesket

Arbejdet med børn og unge med ADHD

er udfordrende og samtidig ifølge Kari et

område, hvor man som professionel virkelig

kan gøre en forskel.

”Som pædagog eller behandler er kvaliteten

af kontakten, din indstilling og handlinger

helt afgørende for, at de unge få nye billeder

af sig selv og lære nye handlingsmuligheder.

På Granhøjen har vi gode erfaringer med, at

vi som behandlere kontinuerligt holder fast

i vedkommendes intentioner og muligheder

og støtter dem med at skille dem fra

ADHD’ens symptombillede siger Kari.

Hun nævner desuden gode erfaringer med

at sætte ord og navn på problemerne. I stedet

for, at den unge selv tænker, ”jeg er vred”,

så kan sproget frigøre problemet fra personen

ved at opfatte det som ”vreden rammer

mig”.

”Mennesker med en ADHD-diagnose -

hvad end det er et børn, unge eller voksne

- skal mærke og vide, at han eller hun ikke

som person er diagnosens symptomer, men

at sygdommen har nogle symptomer, der

rammer og kan stå i vejen for dem i forhold

til at lykkes med det, de ønsker.

Når man kan skille ADHD’ens symptomer

fra de unge, er det også indimellem lykkes

at kunne se og bruge symptombilledet som

muligheder,” siger Kari, der vil have flere

pædagoger og behandlere til at se flere ressourcer

fremfor problemer hos børnene.

”Der er i øjeblikket stor fokus på at få alle

børn inkluderet i folkeskolen. Når det er tilfældet

kan det give god mening også her at

betragte børnenes muligheder individuelt.

Tænk om flere kunne få øje på de gaver, der

ligger i mange af de børn, der lige nu bliver

betragtet som problembørn i skolen som fx

børn, der har en ADHD-diagnose. At de ikke

bare er overaktive, men også energiske, ikke

kun er utålmodige, men også nysgerrige, og

at de ikke kun er impulsive, men også idérige

og kreative og siger fra i forhold til uretfærdigheder,”

siger Kari Birkeland.

Camp for unge voksne

Har du lyst til at møde andre med ADHD, blive lidt klogere på din egen ADHD og få

en ordentlig én på opleveren ude i naturen? I Pinsen 2013 afholder ADHD-foreningen

en Camp ved Skanderborg Vandrehjem. Vi har en teltplads, dygtige undervisere og

fede udeaktiviteter til dig. Er du mellem 18 og 25 år og har lyst til at vide mere, så

gå ind på vores hjemmeside og tjek PinseCampen ud på: www.adhd.dk

Vær opmærksom på evt. narkotest

ADHD-foreningen vil gerne gøre opmærksom på, at noget ADHD medicin vil være

positive for en narkotest. Der kan f.eks. ved politiets regelmæssige tjek af kørekort

eller i øvrigt, hvor der er mistanke om kørsel

i påvirket tilstand, blive afkrævet en

alkohol- og narkotest.

Alle centralstimulerende midler såsom

concerta, ritalin, equasym og medikinet

vil være positive for en narkotest.

Strattera er ikke.

Der kan også på diskoteker ved særlig

mistanke om påvirkning af euforiserende

stoffer afkræves narkotest.

Det er værd at være forberedt på ovenstående.

For at have gyldig dokumentation

for sit medicinordination kan man

bede sin praktiserende læge om at lave

et lille kort med diagnose og behandling.

Kortet kan lamineres og have størrelse

som et dankort. Dette vil være brugbart

til formålet.

27


28

Nyligt løsladt

med ADHD

- er der en plan?

Kan et fængselsophold blive starten på et bedre liv?

Kan rehabilitering lykkes, så arbejdet med livsstil,

struktur og håndtering af ADHD under fængselsopholdet

giver resultater efter løsladelse? Er indsatsen

økonomisk i et samfundsmæssigt perspektiv? Er der

en plan for resocialiseringen?

Af Tine Hedegaard og

Susanne Ploug-Sørensen

Magnus på 25 har for nyligt overstået et

fængselsophold. Når han fortæller om det,

bliver man i først positivt overrasket. For

ham betød opholdet og fængslets indsats,

at han fik øje på sine egne ressourcer, fik

en tro på en god fremtid med en velfungerende

hverdag med styr på sin ADHD. Men

desværre havnede han i et tomrum, da han

havde afsonet sin straf.

Magnus har som sagt ADHD. Det er ikke

i sig selv grunden til at han er kriminel,

men det har gjort hans ungdomstid svær.

Og ADHD spiller en stor rolle i hans kamp

for at komme videre. ADHD er en medfødt

udviklingsforstyrrelse og giver udfordringer

omkring koncentration, aktivitet og impulsivitet.

For mennesker med ADHD er det

særligt vigtigt med klare og faste strukturer

og de har typisk vanskeligt ved at lægge

planer og ved at omstille sig. Magnus ’ ADHD

kommer til udtryk i, at han har vanskeligt ved

at koncentrere sig, han er hyperaktiv, rastløs

og impulsiv. Den gør det også svært for ham

at organisere sig og at overskue konsekvenserne

af sine handlinger. For Magnus har det

været svært at blive voksen og tage ansvar

for sit eget liv. Hvor forældrene i børne- og

ungelivet bedre kunne støtte ham, er han nu

på egen hånd overfor krav om selvforvaltning,

planlægning og overblik.

For Magnus var opholdet i fængslet godt,

fordi han oplevede det som en blanding af

efterskole og produktionsskole. Dagen havde

en fast struktur med vækning, måltider og

arbejde. ”Derfor var det på en måde et fint

ophold,” fortæller Magnus. De faste rammer

betød også, at der kom styr på hans

medicin. Tove, som er mor til Magnus, kunne

tydeligt mærke forskellen. ”Det var en helt

anden dreng, som kom på besøg, mens han


var indsat. Han var langt mere nærværende

og fokuseret,” fortæller hun. For Tove er der

ingen tvivl om, at strukturen og de faste

rammer gjorde en stor forskel, og at det fik

nogle hidtil usynlige resurser frem i Magnus.

I fængslet bruges arbejde som en del af

resocialiseringen, der skal ruste de indsatte til

livet efter endt afsoning. Magnus har meget

lidt og spredt arbejdserfaring. Nu kom han

i praktik i en virksomhed og det gik godt.

Magnus blomstrede op og fandt sig godt

til rette i arbejdsfællesskabet. Og på praktikpladsen

var de så glade for ham, at de efter

praktikken ansatte ham i et vikariat. De ville

gerne have fastansat ham, hvis de havde haft

arbejde til ham.

Under praktikopholdet fik Magnus en

oplevelse af succes og tilegnede sig nogle

rutiner for dagligdagen. Naturligt nok havde

han et ønske om at fastholde denne udvikling.

Han bad derfor om hjælp til at få styr

på sin boligsituation og økonomi i god tid,

for ikke at stå med det alene ved løsladelsen.

Men selvom der var snak om, hvad der skulle

til, blev det aldrig helt konkret, og der blev

ikke handlet. Så Magnus blev løsladt uden

bolig, penge eller medicin og uden en plan.

Han var på bar bund og flyttede ind hos en

fætter. Alle de rutiner, som Magnus havde

opbygget under afsoningen, faldt sammen

i de usikre rammer.

Løsladelsen betød også, at Magnus var

nødt til at starte forfra hos en psykiater, for

at få medicin. Dvs. ny henvisning og ventetid,

så han i en periode, hvor han skulle omstille

sig til sit nye liv, tillige skulle undvære sin

medicin. Han startede også forfra hos kommunen

med en ny sagsbehandler, som forsøgte

at samle op på den forriges indsats.

Magnus følte han stod alene i kampen for at

få fodfæste i livet uden for murene.

Tanken om rehabilitering er god, men det

skal gøres rigtigt. ”Det virker som en dårlig

investering, når man løslader mennesker

uden nogen form for opfølgning eller hjælp

til etablering. Nu var der jo netop gjort en

indsats i fængslet, og så er det spildte resurser,

når man ikke følger op og bygger videre

på det,” siger Tove. Hun efterlyser, at man

havde snakket med Magnus om fremtiden,

og at der var blevet sat mere i gang tidligere.

”Hvis man ikke har familie, som man kan gå

til, er det jo naturligt at vende tilbage til det

kendte miljø,” siger hun.

Magnus’ historie er desværre ikke unik.

ADHD-foreningen møder jævnligt frustrerede

pårørende, som fortæller om, hvordan

unge med ADHD er overladt til en usikker

fremtid efter endt afsoning. Det vidner om

et ærgerligt spild af resurser i form af tid,

penge og menneskeligt potentiale og kalder

på refleksion over den manglende sammenhæng

i vores offentlige systemer. Problematikken

begrænser sig naturligvis ikke til

mennesker med ADHD, men da de ofte har

svært ved at planlægge og organisere rammes

de ekstra hårdt.

Man spørger sig selv: hvem har ansvaret

for at tage det lange seje træk? Svaret er

nok desværre: ingen – udover Magnus selv.

Og med ADHD er det tungt at påtage sig

det ansvar på egen hånd. Der burde være

mere samarbejde mellem parterne; mellem

Magnus og hans sagsbehandlere, mellem

sagsbehandlerne indbyrdes, mellem psykiatere

involverede i hans behandling og også

med de pårørende.

Kriminalforsorgen er en del af vores samfund

og de indsatte er også borgere. Lad os

tage mennesker og deres potentiale alvorligt,

og støtte dem i positiv udvikling, som

er til fælles bedste. Det er nødvendigt med

mere helhedstænkning og -ansvar. Så der

bør være en plan og en opfølgning på denne.

Der bør udpeges en ansvarlig koordinator,

som kender den unge og sikrer overgangen.

En løsladelse bør forberedes bedre og

tidligere. Og man skal huske, at ADHD giver

konkrete vanskeligheder, og at man måske

har brug for lidt mere hjælp. Mere viden

om ADHD i fængsler, kommuner og andre

instanser, som møder de unge på deres vej

vil i mange situationer give den nødvendige

forståelse for behovet for hjælp hos en som

Magnus.

Så er der en plan? Det ser desværre ikke

rigtig ud til det! Og det er trist for Magnus og

for alle omkring ham. Men Magnus er trods

alt rimelig heldig. Han har en stærk familie

og han har på eget initiativ klaret at finde et

job hos en bekendt. Men hvad med alle de

andre som Magnus? Rundt i landet i kommuner

og kriminalforsorg sidder medarbejdere,

som gør rigtigt meget og kun vil det bedste.

Men deres indsats går tabt, når der ikke er en

overordnet plan og opfølgning, der kan spare

den løsladte, dennes familie og samfundet

generelt for en del bekymringer og givetvis

også penge i form af bedre fastholdelse i en

lovlydig tilværelse.

Der er desværre mange med Magnus’

udfordringer i den kriminelle verden. I en

rapport fra 2011 identificerer SFI ADHD som

en højrisikofaktor for, hvor kriminalitetstruet

en ung er og i et screeningsprojekt i Norge

er det vist, at hen ved en tredjedel af de indsatte

i norske fængsler viste tegn på ADHD

(symptomer). Så vi er nødt til at se nærmere

på udslusningen og resocialiseringsindsatsen

for mennesker med ADHD.

Det er derfor også med spænding, at

ADHD-foreningen ser frem til den snarlige

publicering af resultaterne fra et forskningsprojekt

i kriminalforsorgen herhjemme. Fokus

er netop på rehabiliteringsprogrammer og

udslusning af kriminelle voksne med ADHD.

Derefter kommer så det svære skridt – nemlig

at føre forskernes viden over i praksis.

Magnus og Tove er fiktive navne, men

ADHD-foreningen kender deres identitet

Tine Hedegaard er cand.mag. i litteratur,

og arbejder som udviklingskonsulent i ADHDforeningen

Susanne Ploug-Sørensen er cand.mag. i

antropologi og arbejder som kommunikationskonsulent

i ADHD-foreningen.

ADHD-foreningen

ADHD-foreningen har i 30 år været

fortaler og forkæmper for mennesker

med ADHD’s sag

Foreningens formål er at skabe forståelse

for og faktisk forbedring af

forholdene for børn, unge og voksne

med ADHD og deres pårørende. Foreningen

tæller ca. 7.000 medlemmer,

men repræsenterer og arbejder for

alle med ADHD. Indsatsen fordeler sig

på tre felter:

Vi arbejder på at sprede viden om

ADHD til mennesker med ADHD, deres

familier, de professionelle, som i deres

arbejde møder mennesker med ADHD,

samt til befolkningen generelt.

Vi arbejder i udviklingsprojekter,

ofte i samarbejde med andre aktører.

Målet er for ADHD-foreningen at

udbygge viden og redskaber til alles

gavn; mennesker med ADHD, deres

pårørende og de faggrupper, som

arbejder med området.

Vi arbejder på at påvirke den politiske

dagsorden og debatten om ADHD

i medierne. ADHD-foreningen er en

central aktør og sparringspartner for

en del både private og offentlige tiltag.

Alle med interesse i ADHD-området

er velkommen som medlem i foreningen

Læs mere om ADHDADHD-foreningens

hjemmeside, www.adhd.dk

Læs mere om forskningsprojektet

i kriminalforsorgen på www.socialstyrelsen.dk

29


Unge pårørende skal

OPRUSTES

Jette Myglegaard overrækker solsortestafetten til en overvældet

Trine Palmegaard Døssing.

Stafetten blev lanceret ved Psykiatritopmøde 2011, hvor den gik

til Sundhedsminister Astrid Krag. Siden gik den forbi Aalborg kommune

og ADHD-foreningen, som sendte stafetten videre til DGI.

Initiativet OPRUST skal med

afsæt i idræt og fællesskab

støtte unge pårørende. Projektet

er sendt godt på vej af

ADHD-foreningen, da formand

Jette Myglegaard ved Psykiatritopmøde

2012 overlod solsortestafetten

til OPRUSTs projektleder

Trine Palmegaard Døssing.

Af Karina Søby Madsen,

Foreningen Det Sociale Netværk

Motion er måske ikke svaret for alle, men

undersøgelser viser, at børn både med og

uden ADHD har stor gavn af at dyrke sport.

Motion kan både være godt for kroppen og

for sindet, og det forbedrer koncentrationsevnen

og hjælper til at etablere en mere

normal søvnrytme. Og så kan det have en

stor social effekt. Som formand for ADHDforeningen

Jette Myglegaard sagde, da hun

ved Psykiatritopmøde 2012 overrakte solsortestafetten

til DGI-byen:

”Vi ved, at DGIs arbejde spiller en stor rolle

i mange psykisk sårbare unges liv. Og vi ved,

at DGI arbejder på hele tiden at udvikle sine

tilbud, så de møder og imødekommer den vir-

kelighed, vi lever i. Det vil vi gerne anerkende,

og derfor sender vi solsorten videre til DGI.”

De unge får bedre handlekompetencer

Trine Palmegaard Døssing overtog solsorten

på vegne af DGI-byen og har nu taget sine

erfaringer med over i foreningen Det Sociale

Netværk, hvor hun har ansvaret for projektet

OPRUST – et initiativ, der henvender sig

til unge omkring 15-18 år, som har psykisk

sygdom i familien. Hun er stolt over at kunne

lægge ud med ADHD-foreningens opbakning

i ryggen og fortæller, at idræt er et godt

middel til at udvikle de unge.

”Siden 2004 har jeg arbejdet med sundhedsfremme

blandt børn og unge, og de

seneste 2,5 år har jeg i regi af DGI-byen arbejdet

med sundhed gennem idræt, vejledning

og deltagerinddragelse. I DGI-byen har vores

erfaringer vist, at idræt kan gøre en forskel

og give unge bedre handlekompetencer,”

fortæller hun.

OPRUST er støttet af Sundhedsstyrelsen

og starter i København i slutningen af januar

2013, men der vil løbende være mulighed for

at hoppe på. De unge mødes igennem et halvt

år én til to gange om ugen efter skole, hvor de

laver fysisk aktivitet og coaches individuelt

og i grupper. Desuden vil der med jævne

mellemrum være sociale arrangementer og

fælles foredrag, hvor også de unges familier

er inviteret med.

Maiken Ziebell er sundhedsvejleder og Goran Tufekovic er idrætsfysiolog

på OPRUST.

Luft til at være sig selv

Goran Tufekovic er idrætsfysiolog på OPRUST

og arbejder tæt sammen med de unge. Han

fortæller:

”Idrætten giver en ramme, hvor man kan

lære noget om sig selv og andre. Når vi f.eks.

spiller bold, så sker der noget med os, fordi

vi ikke kan undgå at støde sammen. Og det

er det, vi gerne vil understøtte – det fællesskab,

der opstår, når vi mødes igennem idræt

med det fælles afsæt, at alle er pårørende til

psykisk sårbare.”

For medarbejderne på OPRUST handler det

ikke om at have behandlerhatten på, men i

stedet er lyst, motivation og anerkendelse

helt centrale i arbejdet med de unge.

”Den største opgave for mig som idrætsfysiolog

på OPRUST er at skabe tillid. Min

primære tid bruger jeg på at skabe relationer

og på at give de unge en følelse af at have

et helle hos os. Et rum, hvor de føler sig velkomne,

og hvor de finder ro og får lidt luft

til sig selv og til at være sig selv,” siger Goran

Tufekovic.

Kender du en, der har brug for OPRUST?

Læs om OPRUST og tilmeld din pårørende

på: www.psykisksaarbar.dk/oprust

31


LOKALAFDELINGER

Følg din lokalafdeling på www.adhd.dk - se under lokalafdelinger

Arbejdet i lokalafdelingerne foregår på frivillig basis - og i fritiden. Derfor kan du ikke altid forvente at træffe bestyrelsen i

dagtimerne. Mails besvares løbende, og hvis dit telefonopkald ikke besvares straks, så prøv igen senere.

REGION HOVEDSTADEN

BORNHOLM

Formand: Betina Jacobsen

Bryggervej 6, 3700 Rønne

Tlf. Gitte Hessel 4360 1213

E-mail: bornholm@adhd.dk

REGION SYDDANMARK

FYN

Formand: Kirsten Højsgaard Fogh

Margrethes Allé 4, 5250 Odense SV, tlf. 66 13 28 69

E-mail: fyn@adhd.dk

Bestyrelsen vil gerne sige en stor tak til vores medlemmer for året

der er gået. Det er en fornøjelse at så mange bakker op omkring

vores arrangementer. Vi siger samtidig tak for den gode feedback

samt gode ideer til nye arrangementer.

Vi håber, I vil bakke os op på samme måde i det nye år.

Overvejer du/I at etablerer en cafè/gruppe, så hold øje med ADHD-

Fyns lokalblad. Her vil vi specificere, hvordan vi hjælper til opstart.

ADHD LGV tilbyder forskellige netværkstilbud:

REGION SJÆLLAND

LOLLAND, GULDBORGSUND

OG VORDINGBORG

Formand Jens Dybdahl

Kærstrupvej 1, 4960 Holeby

Tlf. 6017 9454

E-mail: lgv@ahd.dk

Lolland kommune:

Den sidste tirsdag i hver måned er der netværkscafe fra kl. 19.00-21.00

i Maribo på Sundhedscentret, Sdr. Boulevard 84 st., 4930 Maribo. Vi

tilbyder grupper for Søskende - Unge - Kvinder med ADHD - Mænd

med ADHD og pårørendegruppe. Min. alder er 13 år for at deltage i

grupperne. Der er altid mindst 3 fra bestyrelsen tilstede samt gratis

kaffe og nybagt kage.

Guldborgsund kommune:

Den 1. søndag i hver måned er der familienetværksnetværkscafe fra

kl.13:00-16:00 i Friserhuset, Frisegade 25, 4800 Nyk.F. Dette tilbud er

fortrinsvis benyttet af familier. Her er der rig mulighed for, at børnene

kan hygge sig med kreative aktiviteter eller spil. Forældrene kan få

en snak med ligesindede eller søge information via vores skriftlige

materiale. Vi er altid 2 fra bestyrelsen og 1-2 unge piger til at lege

med børnene. Vi byder altid på gratis kaffe og kage.

33


LOKALAFDELINGER

Vordingborg kommune:

Nystartet familiecafé på Kastrup skole den sidste søndag i hver

måned fra kl.13:00-16:00. Dette tilbud fungerer som tilbuddet i

Nykøbing F. Forskellen er at her er dejlige grønne udendørs områder

med legeplads og boldbane. Her er der altid 2 fra foreningen tilstede.

Generelt:

Find os på facebook, hvor du kan finde info om arrangementer,

materiale osv. – barcode til vores gruppe:

Kontakt lokalafdelingen på tlf. 60 17 94 54

Hjemmeside: www.adhd-lgv.dk

Mail: lgv@adhd.dk

REGION MIDTJYLLAND

MIDT-VESTJYLLAND

Formand: Susanne Raffnsøe Dall

Hedeskrænten 92, 8800 Viborg, tlf. 22 77 90 44

E-mail: vest@adhd.dk

Kære medlemmer. Her er vores program for nogle af de kommende

arrangementer i 2013 – husk tilmelding på vest@adhd.dk

Info-aften for medlemmer den 23. januar i Herning og Viborg kl.

19 til 21.30

I Viborg kommer Ergoterapeut Tina Skaarup Blenstrup og fortæller

om kædedynerne. Dynen fås til babyer, børn og voksne i forskellige

vægtkategorier fra 1,5 kg til babyer, 3,5 kg. og 5 kg til små børn og

i voksenstørrelse er der 4 vægtkategorier at vælge imellem: 5 kg, 8

kg, 10 kg og 12 kg.

Desuden har vi også både et vægttæppe samt kædeveste, som er

udviklet på baggrund af stor efterspørgsel blandt brugere af kædedynerne,

fagfolk samt bevilgende personale i mange kommuner.

Kædedynen er syet i kanaler, hvori kæderne ligger. Kæderne er

fastgjort i dynens ender, og dynen er dermed lydløse, - og derfor

god ved sensibilitet overfor lyde.

Kæderne er behandlede og kan ikke forårsage hverken allergi eller

gener. Desuden er tekstilmaterialet altid som standard brandhæmmende.

Kædedynen er naturligvis også CE-godkendt.

En stor fordel ved disse dyner er, at de kan vaskes i almindelig vaskemaskine.

Den ene side af kædedynen er lettere polstret end den anden. Således

opnår brugeren forskellige grader af taktil stimulans, ved brug til

søvn/hvile eller trænings- og terapeutisk anvendelse.

Den taktile stimulering samt kædedynens tyngde gør, at brugeren

opnår god, dyb og jævn søvn, ro, hvile og tryghed, da kæderne falder

og smyger sig tæt til kroppen.

Foredrag ved Lene Munk den 30. januar 2013 i Skive. Konflikthåndtering

- med børn som problembærere?

Denne aften bliver der stillet spørgsmål som:

- Hvorfor konflikter vi indbyrdes? (mand/kone)

- Rollemodeller – hvad viser vi vores børn som forældre?

- Hvordan agerer vi selv i stress situationer?

- Hvad har vi selv med i bagagen?

- Er vi bevidste nok? Hvis ikke, hvordan bliver vi det?

Generalforsamling den 24. februar 2013 – Husk at møde op for at

være med til at præge det kommende år i vores lokalafdeling. Vi

arbejder pt. på at finde en foredragsholder til at afslutte dagen. Se

vores hjemmeside for invitation og tilmelding

Foredrag af Michael Neiiendam og ung ADHDér – Unge med ADHD

Marts 2013 i Viborg

Mere info findes på vores hjemmeside.

Foredrag med friluftvejleder Lone Josefsen – den 30. maj 2013 kl.

19.30 til 20.30

Børn og Unges fritidsliv i Viborg Kommune.

35


LOKALAFDELINGER

-Hvorfor fokus på Børn og Unges fritidsliv

-Projekt Move It, hvilke børn og unge, hvilke aktiviteter, hvordan

arbejder vi, fremtiden

-De gode historier.

Foredrag med Birgitte Amdisen – den 14. september 2013,

kl. 13.30 til 16

Hverdagen for voksne med ADHD

Birgitte Amdisen kommer og holder foredrag om voksne og ADHD.

Lidt Historie om ADHD diagnosen Herefter om hvordan ADHD symptomer

ser ud. Derefter strategier til at få hverdagen til at fungere

med ADHD, både for dem der har ADHD og for deres evt. samlevere.

Herunder set ift. at få et evt. arbejdsliv til at fungere. Foredraget vil

have sigte, at forebygge at udfordringerne bliver for store og oplyse

om strategier der kan afhjælpe, at man får ondt i livet med ADHD.

Foredrag: Konflikthåndtering for voksne med ADHD. V. Birgitte

Amdisen – den 2. oktober 18.30-21

Birgitte Amdisen kommer og holder et foredrag for voksne med

ADHD. Lidt Historie om ADHD diagnosen. Herefter om hvordan

ADHD symptomer ser ud og kan opleves.

Derefter konflikthåndtering om bedre samliv når en eller flere har

ADHD. Dette med henblik på at få et bedre samliv med sin partner

og et bedre familieliv hvis/når der også er børn.

Foredraget vil have sigte, at forebygge at udfordringerne bliver for

store og oplyse om strategier der kan afhjælpe, at man får ondt i

livet med ADHD.

Kursus til forældre med nydiagnostiserede børn med ADHD/ADD

Sonia Vestergaard, børne-unge psykiatrisk rådgiver vil holde et oplæg

om hvad ADHD/ADD er, behandlingsmuligheder, pædagogisk og

medicinsk behandling.

REGION MIDTJYLLAND

MIDT-ØSTJYLLAND

Formand: Søren Zastrow

Kirstinelystvej 15, 8300 Odder

E-mail: aarhus@adhd.dk

Forældregruppen i Århus: Mette K Jensen 8622 8912 eller Else Hedegaard

8615 7380.

Vi mødes på følgende tirsdage 19/2, 19/3 og 16/4 fra kl. 19.30-21.30:

20.11. De9 lokaler Skovagervej 2, indgang 79 8240 Risskov eller indgang

34 spørg i informationen.

Forældregruppen i Randers og Omegn: Lene M. Kjærsgaard 8645 2350,

tklk@mail.dk. Vi mødes tirsdag d. 5/3, 9/4 og 14/5 kl. 19-21. Underværket,

Stemansgade 9c 8900 Randers lokale frivillighedsværket.

Forældregruppen i Horsens og Omegn: Ulla Lysdal 2873 0765. Vi

mødes hver 3 tirsdag i måneden kl. 19-21 i Sund By butikken, Åboulevarden

52 Horsens.

Forældregruppen i Hovedgård: Jeanette Nielsen 7566 2407/2829

2400/ e mail:8732@privat.dk. Mødes i facebookgruppen ADHD forældregruppen

Hovedgård.

Forældregruppe Norddjurs/Syddjurs: se facebook gruppen ADHD-

Norddjurs

Voksne med ADHD i Horsens: Cafeaftener afholdes sidste torsdag

i hver måned. Kl. 19-22. Sund By butikken, Nørretorv 8700 Horsens.

Voksne med ADHD i Århus: I groups er nedlagt. Nu aftales møderne

på facebook voksne med ADHD.

Unge med ADHD i Horsens: Er du mellem 18-25 år og har ADHD eller

ADD, så er selvhjælpsgruppen måske noget for dig. Gruppen mødes

hver 14. dag i Sund By på Åboulevarden 52. For yderligere information

kontakt Horsens Sund By på tlf. 7629 3675, sundby@horsens.dk

37


LOKALAFDELINGER

Pårørende til voksne med ADHD i Horsens: Har du ægtefælle eller

voksne børn med ADHD. Gruppen mødtes 2 timer hver 14 dag i

Sund By Åboulevarden 52. For yderligere kontakt: (se overstående).

Kursus / aktiviteter i MidtØstJylland: Følg med på hjemmesiden. http://

adhd.dk/lokalafdelinger/midt-oestjylland/kurser-ogaktiviteter.html

REGION NORDJYLLAND

NORDJYLLAND

Formand: Alex Junker Pedersen

Tryvej 30, 9320 Hjallerup

E-mail: nord@adhd.dk

Tlf. 2218 0055

Er du mellem 14-18 år og har du ADHD? Så husk vi har en ungegruppe

i Aalborg hvor vi mødes (datoer ligger på hjemmesiden under ungegruppe)

og hygger med spil, snakker og er sammen med ligestillede,

så har du lyst, dukker du bare op ude i De Frivilliges Hus, Mølholmsvej

2, 9000 Aalborg, (det store røde hus lige efter travbanen) kl. 19.00-

21.00 der er både piger og drenge.

REGION HOVEDSTADEN

NORDSJÆLLAND

Formand: Erik Jørgensen

Kulhusvej 53, 3630 Jægerspris, tlf. 52 99 29 02

E-mail: nordsjaelland@adhd.dk

Kommende store arrangement i foråret 2013 i Nordsjælland

Nordsjælland fortsætter den tradition vi har haft de sidste 3 år med

stor arrangement for alle i Slangerup hallen, september, men udvider

nu med et forårs arrangement også i Slangerup hallen.

Det er lykkedes os at få en aftale med Søren Dalsgaard om et foredrag

i april måned. Foredraget vil være sammen emne som Søren havde

med på konferencen i efteråret. Vi håber på stor tilslutning da Søren

er en af de absolutte top kompetencer indenfor ADHD her i landet.

Følg med på hjemmesiden og Facebook for fastsættelse af nøjagtig

dato. Det bliver d. 10. april. kl. 17 - 20

Se mere på hjemmesiden. http://adhd.dk/lokalafdelinger/nordsjaelland/arrangementer/

Info om ændring!

Vores 2dages kursus. Introduktion til nydiagnostiserede der ellers

var fastsat i februar har vi været nødt til at ændre til nye datoer: 18.

april og 15. maj samme tid og sted.

Se i øvrigt på hjemmesiden.

Dato og tid: 18. april og 15. maj 2013 kl. 18.30-21.00

Dato og tid: 18. april og 15. maj 2013 kl. 18.30-21.00

Oplysninger om alle vores aktiviteter kan findes på www.adhd.dk

under lokalforeninger - Nordsjælland. Vel mødt!

Bestyrelsen i lokalafdeling Nordsjælland har i 2012 følgende sammensætning:

Formand: Erik Jørgensen, der også er kongresvalgt

hovedbestyrelsesmedlem

Adresse: Kulhusvej 53, Jægerspris. Email: nordsjaelland(at)adhd.dk

Bestyrelsesmedlemmer: Dorthe Nielsen (Dorthe@HDnordsjaelland@

gmail.com). Erik Frederiksen, Farum (Kasserer), er også formand i

Region Storkøbenhavn og regionsvalgt hovedbestyrelsesmedlem.

Michelle Mathiasen, Nivå. Chalotte Jespersen, Farum. Maibritte

Allsand, Frederikssund.

Mobiltelefon til lokalafdelingen er: 5299 2902.

Lokale medlemsblad: Liselotte Grelck Nielsen.

Med venlig hilsen

Erik - formand for ADHD foreningen Nordsjælland

REGION SJÆLLAND

NÆSTVED, FAKSE OG STEVNS

Formand: Pia Bakkegaard

Korshøjgårdsvej 10, Rønnebæk, 4700 Næstved,

tlf. 50 88 98 70

E-mail: nfs@adhd.dk

Den nye bestyrelse 2013:

Gå ind på hjemmesiden www.adhd.dk under lokalafdelinger og se

den nye bestyrelse.

Aktiviteter i 2013:

Aktiviteter planlægges på bestyrelsesdagen efter generalforsamlingen

og er derfor ikke klar endnu. Gå ind på hjemmesiden www.adhd.

dk under lokalafdelinger og se under aktiviteter.

Cafemøder:

Vi fortsætter med at afholde åben cafe på Frivillighedscenteret Futura

på Farimagsvej 22, 4700 Næstved den 2. tirsdag hver måned. Mødet

starter kl. 19 og der er kaffe på kanden og altid bestyrelsesmedlemmer

til stede. Mød op og få en snak med de fremmødte. Når vi afholder

foredrag på dagen, annonceres det særskilt.

Sidst i februar starter LGV en cafe i Vordingborg og det kommer

også til at stå på vores hjemmeside.

Hjælpere:

Cafe i fx Haslev, Faxe eller Stevns: Ved du hvor vi kan låne et billigt

lokale og har du lyst til at stå for en cafe, vil vi også gerne høre fra

dig. Der er mange former for cafe: For familier, for unge, for bedsteforældre,

for voksne osv. Vi hjælper selvfølgelig.

Vi mangler folk til at hjælpe med specielle opgaver og har du mod

på det, vil vi gerne høre fra dig. Skriv til nfs@adhd.dk eller ring på

5573 9870.

Mange hilsner bestyrelsen

REGION HOVEDSTADEN

STORKØBENHAVN

Formand: Anders Dinsen

Espegårdsvej 20 A, 2880 Bagsværd

E-mail: storkbh@adhd.dk

Ny formand i ADHD-foreningen lokalafdeling Storkøbenhavn:

Formand Anders Dinsen, Espegårdsvej 20A, 2880 Bagsværd

39


LOKALAFDELINGER

Mail storkbh@adhd.dk

Vi har konstituerende bestyrelsesmøde den 18. februar.

KURSUS: K1: Bedsteforældrekursus v. Inge Schmidt

DATO: 26. januar 2013 kl. 10-14

STED: SR - Bistand Tagensvej 70 1. sal 2200 Kbh. N.

PRIS: 150,00 kr. pr. person inkl. forplejning.

Tilmelding senest 20. januar på skkursus@adhd.dk

KURSUS: K2: Mestringsstrategier for forældre med ADHD

v. Frederik Muxoll

2 kursusdage med 1 måneds mellemrum

DATO: 2. februar 2013 kl. 10 – 15. og 2. marts 2013 kl. 10-15

STED: SR - Bistand Tagensvej 70 1. sal 2200 Kbh. N.

REGION SYDDANMARK

SYDJYLLAND

Formand: Jens Peter Ravn

Risbøge 18, 6640 Lunderskov, tlf. 26 20 30 81

E-mail: sydjylland@adhd.dk

Gruppe på Facebook – Sydjylland

På Facebook findes en gruppe, der hedder Sydjylland. Her er der plads

til debat, spørgsmål, svar og her vil vi også informere om aktiviteter

og andre aktuelle nyheder.

Vi har i dag disse netværksgrupper / cafeer i vores område.

I Vejen: Café for alle med interesse og tid

I Kolding: Café for unge og voksne med ADHD.

I Fredericia: Gruppe for forældre til børn/unge under 18 år.

I Vejle: Forsøger vi skrivende stund at oprette gruppe – læs

mere på vores hjemmeside

Formålet med vores grupper, er at udveksle erfaringer, ”læsse af”, få

inspiration og møde andre i samme situation. Alle grupper er åbne,

så du deltager når du har tid og lyst. Check vores hjemmeside for

tider, kontakt og yderligere information om de enkelte grupper. Har

du idéer til nye grupper / nye steder, så kontakt Dorte Vistesen på

mvistesen@hotmail.com, bestyrelsen hjælper gerne i gang.

Føler du dig alene i paragrafjunglen, så

klik ind på www.adhd.dk under menupunktet

Social indsats under menupunktet

Barn – Ung - Voksen

Mange bække små...

ADHD-foreningen vil gerne takke alle,

som har støttet foreningens arbejde

med et økonomisk bidrag eller en

gave. TAK!

Se mere på www.mangebaekke.dk

Kommende aktiviteter i lokalforeningen:

Hold øje med vores hjemmeside indtil næste blad udkommer.

Har skolen, daginstitutionen eller andre brug for viden om ADHD?

Så kontakt os på sydjylland@adhd.dk, vi har mulighed for at komme

og dele ud af vores erfaringer og gode idéer.

Gå ikke glip af nyheder, tilbud og aktiviteter

Send os din mailadresse på sydjylland@adhd.dk, så sørger vi at sende

dig vores lokale nyheder og tilbud DIREKTE til din mailbox. (Oplys

også meget gerne medlemsnummer).

REGION SYDDANMARK

SØNDERBORG

Formand: Brian Iversen

Langballe 38, 6400 Sønderborg, tlf. 28 91 14 82

E-mail: soenderborg@adhd.dk

Generalforsamling - og præsentation af døgnkontakten 24-7

Den 20. februar kl. 19.00 afholder ADHD Foreningen Sønderborg

generalforsamling. Dagsordenen blev bragt i sidste nummer og kan

ses på www.adhd.dk under Lokalafdelinger/Sønderborg.

Inden vi tager hul på programmet, vil vi præsentere et nyt tiltag fra

Sønderborg Kommune: 24-7.

24-7 har tidligere fungeret som døgnrådgivning til unge, men det

bliver nu udvidet til også at omfatte forældre og pårørende til både

børn og unge, f.eks. med ADHD. Medarbejdere fra 24-7 kommer og

fortæller os om projektet, og hvad de kan tilbyde.

Kom med til TEMADAG om samarbejdsbaseret problemløsning

med Jenny Bohr

- du kan nå det endnu. Lørdag den 9. marts 2013 fra kl. 9.00 til kl.

16.00 holder vi temadag på Sønderborg Biblioteket, lokale 3 og 4,

Kongevej 19.

Børn og unge med ADHD kan have svært ved at håndtere deres

frustrationer på en hensigtsmæssig måde. De tilpasser sig ikke som

andre, og de kan have svært ved at leve op til omgivelsernes krav og

forventninger. Med udgangspunkt i samarbejdsbaseret problemløsning

og filosofien ”Børn gør det godt, hvis de kan…” giver Jenny

Bohr dig en ny forståelse for disse børn - og nye muligheder for at

handle konstruktivt.

Temadagen vil veksle mellem teoretiske oplæg, øvelser samt gruppe-

og plenumdrøftelser med inddragelse af deltagernes egne erfaringer.

Deltagerpris: 150 kr. pr. deltager. Beløbet dækker undervisning,

formiddagskaffe, let frokost med en øl/vand samt kaffe og kage

om eftermiddagen.

Tilmelding - OBS: Ny frist. Du kan tilmelde dig temadagen ved at

sende en mail med antal af og navne på deltagerne til britt_gram@

hotmail.com SENEST DEN 20. FEBRUAR 2013.

Vi har kun 30 pladser, og tilmelding sker efter princippet ”først til

mølle”, dvs. vi lukker for yderligere tilmelding, når der ikke er flere

ledige pladser.

Netværksgrupper

Netværksgruppen for voksne med ADHD / ADD

Netværksgruppen for voksne mødes den sidste tirsdag i hver måned

kl. 19.00 til 20.45 i Sundhedscenteret, Grundtvigs Allé 150. Kontakt

41


LOKALAFDELINGER

Lene Bæk Mortensen på mail: lbmo(at)sonderborg.dk eller på mobil

2790 0360, hvis du kunne tænke dig at være med.

Netværkscaféen for forældre/pårørende

Vores netværkscafé for forældre/pårørende holder pause i 2013, men

til gengæld vil vi afholde en række medlemsaftener med bestemte

temaer. Datoer og temaer vil blive udsendt per mail til alle medlemmer.

HUSK: Du kan også finde alle vores arrangementer på Facebook (ADHD

Foreningen Sønderborg). Facebook-gruppen er åben for alle, og her

er mulighed for at skrive sammen med andre om livet med ADHD.

Generalforsamlingen står for døren, så husk at møde op på Skolen

ved Stadion i Haderslev d. 27. feb. (se nærmere info i dit nyhedsbrev

eller på hjemmesiden) og gør din indflydelse gældende.

Vi vil meget gerne have nye hænder og nye kræfter i bestyrelsen,

så vi håber på et stort fremmøde.

Forældrenetværksgruppe i Skærbæk

Er der forældre til børn med ADHD, der har lyst til at starte en gruppe?

Vi har lokaler i Selvhjælp Sydvest, Skærbæk. Interesserede kan henvende

sig til Helle på 6139 5874 eller hlmm@bbsyd.dk

Netværksgruppe for voksne over 18 år med ADHD i Aabenraa

Er der voksne med ADHD i Aabenraa og omegn, der vil være med til

at starte en gruppe? Vi har lokaler i Aabenraa Selvhjælp. Interesserede

kan henvende sig til Zabrina: 3126 1959 eller z.skjoldborg@gmail.com

Netværksgruppe for voksne over 18 år med ADHD i Haderslev

Gruppen er åben for nye tilmeldinger. Interesserede kan henvende

sig til Lone på 27 85 50 93 eller lonebechh@gmail.com Mødested

og –tid aftales indbyrdes i gruppen.

Se i øvrigt www.adhd.dk under lokalafd. Sønderjylland eller i facebookgruppen

ADHD Sønderjylland”.

Du kan kontakte lokalforeningen på tlf. 2970 4032 eller soenderjylland@adhd.dk

Er du flyttet?

REGION SYDDANMARK

SØNDERJYLLAND

Formand: Vibeke Jo Frank

Søndervej 17, 6270 Tønder, tlf. 29 70 40 32

E-mail: soenderjylland@adhd.dk

Venlig hilsen

Bestyrelsen i lokalafd. Sønderjylland

Husk at oplyse din nye adresse til ADHD-foreningen på tlf. 7021

5055 eller e-mail: bl@adhd.dk

Du kan også sende din flyttemeddelelse til:

ADHD-foreningen, Pakhusgården 50, 5000 Odense C

REGION SJÆLLAND

VESTSJÆLLAND

Formand: Lisbeth Gaarde Kofoed

Møllebækvej 5, 4560 Vig

E-mail: lokal@adhd-vestsj.dk

Café-Stenlille

Caféen er åben 2 hverdags torsdag i hver måned fra kl. 19-22. Cafe-

Stenlille holder til i Stenlille kulturhus, Hovedgaden 37, 4295 Stenlille.

Cafè-Holbæk

Caféen er åben 1 hverdags torsdag i hver måned fra kl. 19-21.30.

Cafe-Holbæk holder til i Børne- og ungdomspsykiatriens lokaler:

Birkevænget 3, st., 4300 Holbæk

Der vil være mulighed for at købe en let anretning og drikkevarer

til indkøbspris. Derudover er der kage, og gratis kaffe, the og kakao.

Tilmelding: Cafe-Holbaek@ADHD-Vestsj.dk eller Cafe-Stenlille@

ADHD-Vestsj.dk

Se datoerne på WWW.ADHD-Vestsj.dk - Der er gratis entré.

”Den Nye Diagnose”

Lørdag 16. marts 2013 kl. 13.00 til 17.00. Frederiksvej 27, 4180 Sorø

”introduktion til ADHD for forældre til ny-diagnosticerede børn

og unge”

Vi har inviterede Ingrid Sindø. Hun vil gennemgå den basale viden

om ADHD med fokus på såvel forståelse som behandling med både

medicin, pædagogisk, psykologisk og opdragelsesmæssige. Det bliver

god tid til spørgsmål og debat. Det bliver en blanding af oplæg fra

hendes side og dialog/spørgsmål med deltagerne. Vi vil være vært

ved lidt let forplejning i pausen. Prisen for foredraget er 50 kr. for

medlemmer og 100 kr. for ikke medlemmer. Tilmeld dig på mail

kursus@adhd-vestsj.dk med angivelse af navn, tlf. og evt. medlemsnr.

ADHD og Netværksdag

Savner du nogle at kunne dele ADHD bekymringerne eller erfaringerne

med, ønsker du at komme i kontakt med andre i samme situation,

som din egen. Så har du muligheden her d. 4. april 2013 - Se stedet

ADHD-Vestsj.dk

Dagen henvender sig til voksne, forældre, bedsteforældre, partnere

og andre personer, der er i hverdagen med ADHD og som er

medlem af ADHD foreningen. Der kommer personer fra etablerede

net-værksgrupper, for at fortælle hvordan deres gruppe funger.

Dagen er et forum for erfaringsudveksling, refleksion, diskussion og

inspiration. Det er de fremmødtes ønsker, som sætter dagsordnen.

Herefter skal netværksgrupperne som udgangspunktet kunne fungere

selv. Dvs. de kører efter ”mødregruppe” princippet, hvor det

går på tur, at arrangere/afholde mødet.

Det er GRATIS at deltage. Og vi vil være vært ved lidt let forplejning

i pausen.

Tilmeld dig på mail kursus@adhd-vestsj.dk

REGION SJÆLLAND

ØSTSJÆLLAND

Formand: Jannie Nyholm

Hjortevænget 14, 4070 Kr. Hyllinge

E-mail: oestsjælland@adhd.dk

43


REGION HOVEDSTADEN

Bornholm

Formand Betina Jacobsen

Bryggervej 6

3700 Rønne

Tlf. Gitte Hessel 4360 1213

bornholm@adhd.dk

Nordsjælland

Formand Erik Jørgensen

Kulhusvej 53

3630 Jægerspris

Tlf. 5299 2902

nordsjaelland@adhd.dk

ADHD-foreningen Lokalafdeling

Storkøbenhavn

Formand Anders Dinsen

Espegårdsvej 20 A

2880 Bagsværd

storkbh@adhd.dk

bestyrelsen@adhdstorkbh.dk

Tlf. 6131 3567

REGION SJÆLLAND

Lolland, Guldborgsund

og Vordingborg

Formand Jens Dybdahl

Kærstrupvej 1

4960 Holeby

Tlf. 6017 9454

lgv@adhd.dk

L O K A L A F D E L I N G E R

Næstved, Fakse og Stevns

Formand Pia Bakkegaard

Korshøjgårdsvej 10, Rønnebæk

4700 Næstved

Tlf. 5088 9870

nfs@adhd.dk

Vestsjælland

Formand Lisbeth Gaarde Kofoed

Møllebækvej 5

4560 Vig

lokal@adhd-vestsj.dk

Østsjælland

Formand Jannie Nyholm

Hjortevænget 14

4070 Kr. Hyllinge

oestsjaelland@adhd.dk

REGION SYDDANMARK

Fyn

Formand Kirsten Højsgaard Fogh

Margrethes Allé 4

5250 Odense SV

Tlf. 6613 2869

fyn@adhd.dk

Sydjylland

Formand Jens Peter Ravn

Risbøge 18

6640 Lunderskov

Tlf. 2620 3081

sydjylland@adhd.dk

Sønderborg

Formand Brian Iversen

Langballe 38

6400 Sønderborg

Tlf. 2891 1482

soenderborg@adhd.dk

Sønderjylland

Formand Vibeke Jo Frank

Søndervej 17

6270 Tønder

Tlf. 2970 4032

soenderjylland@adhd.dk

REGION MIDTJYLLAND

Midt-Vestjylland

Formand Susanne Raffnsøe Dall

Hedeskrænten 92

8800 Viborg

Tlf. 22 77 90 44

vest@adhd.dk

Midt-Østjylland

Formand Søren Zastrow

Kirstinelystvej 15

8300 Odder

aarhus@adhd.dk

REGION NORDJYLLAND

Nordjylland

Formand Alex Junker Pedersen

Tryvej 30

9320 Hjallerup

Tlf. 2218 0055

Mail: nord@adhd.dk

ADHD-FORENINGENS

HOVEDBESTYRELSE

Jette Myglegaard

Jan Høj Sørensen

Erik Jørgensen

Anne Marie Geisler Andersen

Jenny Bohr

Erik Pedersen

Susanne Raffnsøe Dall

Erik Frederiksen

Kirsten Højsgaard Fogh

Tina Vaarning

Alex Junker Pedersen

Niels Hass

Hanne Madsen

ADHD-FORENINGENS

FORMANDSKAB

Formand Jette Myglegaard

E-mail: formanden@adhd.dk

Næstformand Jan Høj Sørensen

KONTORTID:

Mandag 9-12 og 12.30-14 - Tirsdag

10-12 og 12.30-14 - Onsdag

9-12 og 12.30-14 - Torsdag 9-12

og 12.30-14 - Fredag 9-12 og

12.30-14

RÅDGIVNING:

Socialrådgiver Kirsten Nørgaard.

Mandag-torsdag-fredag kl. 9-14

Tirsdag kl. 14-18.30

Brevkasse: www.adhd.dk/

brevkasse.html

Mail: socialrdg@adhd.dk

Tlf. 5372 9908

ADHD STÅR FOR

Attention Deficit Hyperactivity

Disorder. Diagnosen findes i det

amerikanske diagnosesystem

DSM-IV. ADHD indebærer, at der

er afvigelser inden for områderne

opmærksomhed, aktivitet

og impulsivitet.

More magazines by this user
Similar magazines