- til læreren - opgaver til eleverne - historie om jernbaner i Danmark ...

Skolemateriale
- til læreren
- opgaver til eleverne
- historie om jernbaner i Danmark
- hvis du vil vide mere

JERNBANER I DANMARK
Den første jernbane i Danmark gik fra København til Roskilde. Den åbnede i 1847.
Hvis man skulle over Storebælt før dampskibenes
tid, foregik det i små sejlbåde. De rejsende
måtte håbe på, at vejret var godt. Det
skete ofte, at passagerer måtte vente flere
dage på at kunne komme over. Om vinteren
kunne bæltet være frosset til. Så måtte man
gå over isen.
Eckersbergs maleri fra 1830.
Før jernbanerne var det besværligt og tidskrævende,
når man skulle rejse. Der kørte
postvogne, der kunne tage passagerer
med mellem de store byer, men det gik
langsomt og var meget dyrt.
En rejse fra Odense til København tog
mindst et døgn og ofte mere.
Postdiligence o.1840.
Almindelige mennesker rejste meget lidt, måske kun et par gange i deres liv, og mange
valgte at gå for at spare penge. Derfor mente mange, at der slet ikke var brug for jernbaner
i Danmark. Folk ville nok slet ikke bruge dem.
Det første danske
lokomotiv,
Odin
Det viste sig hurtigt at være forkert. Da der blev åbnet en bane fra København til Roskilde
i 1847, blev det en stor succes blandt almindelige Københavnere. Man tog for fornøjelsens
skyld en tur med toget om søndagen. Den nye jernbane blev også brugt til at fragte tungt
gods. Det var både hurtigere og billigere end at sende det med hestevogn.
HISTORIEN OM JERNBANER Jernbaner i Danmark side 1

Der blev i de næste år anlagt jernbaner overalt i landet. I alle byer ønskede man at jernbanen
skulle komme. Det ville gøre det lettere for indbyggerne at rejse. Det ville også
gøre, at der kom flere folk til byen for at handle, og fabrikker ville kunne sende deres varer
med toget.
Der blev ikke brugt maskiner, når en ny jernbanestrækning skulle laves.
Alt foregik med håndkraft, når der skulle laves dæmninger eller graves gennem en bakke,
når sveller skulle lægges og skinner skrues fast. Det var hårdt arbejde, men det gav
brød på bordet i mange hjem.
HISTORIEN OM JERNBANER Jernbaner i Danmark side 2

Lokomotivpersonale
1870erne.
De mange jernbaner, der forbandt byerne
med resten af landet, var godt for landbruget.
Nu kunne man få kød, mælk og smør frem til
forbrugerne, mens det stadigt var friskt.
Der opstod nye fabrikker mange steder. Nu
kunne man sende sine varer med banen
uden stort besvær. Danmark var ved at ændre
sig fra et landbrugsland til et industrisamfund.
Når den nye jernbane blev taget i brug,
var der også arbejde til mange mennesker.
Der skulle bruges lokomotivførere og
togførere, men også personale på de
mange stationer, der blev bygget.
Jernbanebisser ca. 1910.
Stationspersonale på
Københavns station.
Desuden var der
brug for ledvogtere.
En ledvogter skulle
bo i et hus, der hvor
en vej skar jernbanen.
Ledvogteren
skulle rulle bomme
ned, hver gang der
kom et tog.
HISTORIEN OM JERNBANER Jernbaner i Danmark side 3

Sådan fungerer et damplokomotiv
Der skal to mand til at køre et damplokomotiv.
Fyrbøderen skal sørge for, at der hele tiden er damp nok i lokomotivets kedel, så toget kan
køre.
Lokomotivføreren skal starte og standse lokomotivet. Han skal overholde tiderne i køreplanen
og se hvad signalerne langs jernbanen viser.
Lokomotivfører og fyrbøder ved arbejdet, 1888.
Fyrbøderen skovler kul ind i fyret.
HISTORIEN OM JERNBANER Sådan fungerer et damplokomotiv side 4

Et damplokomotiv behøver kul og vand for at kunne køre.
De fleste typer af lokomotiver har kul og vand med i en såkaldt tender, en vogn der er lige
bag lokomotivet.
Vandet fylder mest. Det er inde i tenderen. Kullet ligger ovenpå vognen.
Vandet løber gennem et rør over i kedlen, hvor det opvarmes og bliver til damp.
Først skal fyrbøderen skovle kullet ind gennem en luge ind i fyrkassen (1), hvor det skal
brændes. Fyrkassen er omgivet af kedlen med en masse kedelrør (2), og vandet i den koger
og bliver til damp.
Damp fylder meget mere end vand. Det er dette damptryk, der får lokomotivet til at køre.
Hvis der bliver for meget tryk inde i kedlen, lukkes der automatisk damp ud gennem sikkerheds-ventilen
(3).
Når lokomotivet skal køre, lukker lokomotivføreren op for dampen med regulatoren (4 og 5).
Dampen går nu fra domen (6) ned til dampmaskinen, der er delt i glider (7) og cylinderen (8)
Fra glideren ledes dampen skiftevis ind for og bag stemplet (9). Stemplet presses herved
frem og tilbage i cylinderen. Stemplet skubber og trækker i gangtøjet (10), som også sidder
fast på hjulene, og derved drejer hjulene rundt.
Lokomotivet kører nu og kan trække mange vogne efter sig.
HISTORIEN OM JERNBANER Sådan fungerer et damplokomotiv side 5

Jernbanernes storhedstid
Omkring år 1922 var der 5000 kilometer jernbane i Danmark. I 2005 er der 2323 km.
Næsten alle byer havde en jernbanestation, og folk, der boede på landet, skulle kun gå
nogle få kilometer for at komme med toget.
På sidebanerne mellem de små byer kørte man ikke så hurtigt. Det kunne næsten være
lige så hurtigt at gå turen, for toget skulle jo stoppe ved de mange stationer. Her kunne
folk stå på og af.
HISTORIEN OM JERNBANER Jernbanernes storhedstid side 6

Turen tog lang tid, men
man havde ikke så travlt
den gang, og der var ikke
andre muligheder, hvis
man ville rejse.
Mellem de store byer var
det anderledes. De største
lokomotiver kunne køre
over 100 km/t, men som
regel kørte togene 60 til 70
km/t.
Godsvogne på Københavns godsbanegård læsset med hø eller halm.
Landstation ca. 1920.
Toget tog også varer
med. De blev anbragt i
godsvogne.
Det kunne være store
kufferter, cykler og
pakker, men det kunne
også være fødevarer
der skulle til eller
fra den lille by.
En tur fra Odense til København
tog 4 timer og 25 minutter
i år 1900.
H. C. Andersen havde brugt
3 dage på samme tur i 1819.
I år 1900 var der næsten ingen
biler, og alle landevejene
var grusveje eller var belagt
med brosten.
Flyvemaskinen var først ved
at blive udviklet.
Alle troede, at fremtiden tilhørte
jernbanerne.
HISTORIEN OM JERNBANER Jernbanernes storhedstid side 7

Konkurrencen fra landevejstrafikken
Man siger, at de største tekniske fremskridt sker, når der er krig. Så bruger de krigsførende
lande store summer på at udvikle nyt krigsmateriel. Det skete også under 1. verdenskrig
1914 til 1918.
Flyvemaskinen, som før krigen kun var legetøj for opfindere, blev nu et farligt våben.
Biler og lastbiler blev også udviklet meget for at gøre nytte i krigen.
I 1920erne blev der bygget biler,
lastbiler og busser, der var langt
bedre end dem, man havde
kendt før krigen.
Mange steder i Danmark blev
der nu oprettet busruter. Der var
mange fordele ved busser frem
for jernbaner.
En bus kostede ikke så meget
som et lokomotiv og vogne, og
den skulle ikke bruge skinner.
Der skulle kun én mand til at køre
den, og det var billigere i løn.
En bus kunne have stoppesteder tæt ved, hvor folk boede. Hvis man bad pænt om det,
stoppede chaufføren måske lige, hvor man ville af. Det gjorde et tog ikke.
Busruterne tog mange passagerer fra jernbanerne. Det gjorde, at jernbanerne ikke tjente
så mange penge. Der blev lukket mange strækninger.
Før 1. verdenskrig 1914-18 tog det lang tid at bygge en bil. En håndværker på en bilfabrik
byggede hele bilen selv fra start til slut.
Efter krigen indførte man samlebånd. Hver arbejder lavede kun en lille del som for eksempel
at sætte lygter på. På den måde var det meget hurtigere at samle en bil, og den
blev derfor meget billigere.
Mange almindelige mennesker
fik råd til at holde bil, og
jernbanerne mistede igen passagerer.
Meget gods blev nu kørt på
lastbil. Så kunne kunden få
godset helt frem til der, hvor
det skulle bruges.
Jernbanerne mistede igen
kunder.
Lastbil bygget af Triangelfabrikken
i Odense.
HISTORIEN OM JERNBANER Konkurrence fra landevejstrafikken side 8

Diesel
I 1825 blev verdens første jernbane med persontrafik taget i brug. Det var i England mellem
byerne Stockton og Darlington, en strækning på 12,5 km.
Fra starten og mere end 100 år frem var damplokomotivet den mest brugte trækkraft.
Man ville gerne finde andre måder at få lokomotiver til at køre på.
Damplokomotivet var dyrt at køre med, for det brugte meget kul.
Det var også dyrt i lønninger, for der skulle bruges to mand til at køre lokomotivet, og der
gik også megen tid med at passe og reparere det.
Fra 1920erne forsøgt man at erstatte damplokomotiver med motorlokomotiver.
I 1930erne udviklede man de såkaldte diesel-elektriske lokomotiver. De virker på den
måde, at motoren trækker en generator. Generatoren virker på samme måde som en cykeldymamo:
Når den drejes rundt, laver den strøm. Strømmen trækker nogle el-motorer,
som sidder ved lokomotivets hjul og får toget til at køre.
DSB havde nogle få diesellokomotiver før 2. verdenskrig. Et af dem står på museet.
Det hedder MX 132.
MY 1101 som fabriksny i 1954
Men i 1954 gik det for alvor i gang. DSB fik 5 MY-lokomotiver. De var tegnet i USA og
bygget i Sverige. De var en meget stor succes. De var stærke, hurtige og billige at køre
med.
HISTORIEN OM JERNBANER Diesel side 9

MY med personvogne i Roskilde,1983.
I de næste 10 år blev næsten alle damplokomotiver i Danmark skiftet ud med diesellokomotiver.
Damplokomotiverne blev skrottet.
HISTORIEN OM JERNBANER Diesel side 10

ELEKTRIFICERING
I Sverige og Norge er der store floder med masser af vand. Mange steder er der bygget
vandkraftværker, der laver strøm. Vandet trækker generatorer, der laver strøm. Det er en
billig måde at få elektricitet på. Derfor har man der i mange år haft lokomotiver, der kører
på strøm.
Strømmen får lokomotivet fra en ledning, der hænger over skinnerne. Det hedder en køreledning.
Lokomotivet har en strømaftager (pantograf) på taget. Den når op til køreledningen,
og strømmen kan løbe ned til elmotorerne.
I Danmark er strøm meget dyrere at lave. Det laves på elværker, som skal bruge kul eller
gas til fremstillingen.
Folketinget besluttede i 1979, at togene på nogle af de længere strækninger skulle køre
med elektricitet. Man mente, at det ikke forurenede så meget som diesel, og at det ville
være billigere at køre med.
Det har nu vist sig ikke at være rigtigt, så man kan mange steder (f.eks. på Odense Station)
se både diesel- og el-lokomotiver.
I Danmark er der 25.000 volt vekselstrøm
i køre-ledningen. Det er farligt
bare at komme i nærheden af ledningen.
Strømmen kan springe ca. 50
centimeter igennem luften, og hvis
man får den igennem sig, bliver man
dræbt øjeblikkeligt.
IC 3 kører på diesel.
IR 4 kører på elektricitet
HISTORIEN OM JERNBANER Elektrificering side 11

Alle S-tog i København kører på elektricitet, dog kun 1500 volt jævnstrøm.
S-tog fra 1996.
HISTORIEN OM JERNBANER Elektrificering side 12

FÆRGER
Den faste jernbaneforbindelse over Storebælt blev taget i brug i 1997. Forbindelsen
består af en bro fra Fyn til Sprogø og en tunnel fra Sprogø til Sjælland.
Før 1997 måtte man sejle med færge, når man skulle fra Fyn til Sjælland. Selve
færgeturen tog i 1997 ca. en time; mens togturen via bro og tunnel tager omkring
10 minutter.
Storebæltsfærge til togvogne.
Ruten med de særlige færger med jernbanespor,
som kunne føre togvogne
over Storebælt fra Korsør til Nyborg,
blev oprettet i 1883. Da bilerne begyndte
at komme frem efter år 1900, skulle de i
begyndelsen sejles over Storebælt på
de samme færger som togvognene; men
efterhånden, som der kom flere og flere
biler, blev DSB nødt til at indsætte særlige
bilfærger. I 1957 åbnedes endda en
særlig rute for bilfærger mellem Halsskov
på Sjælland og Knudshoved på
Fyn. Ruten blev nedlagt, da bilbroen
blev åbnet i 1998.
Der var mange andre færgeruter i Danmark.
En stor del af dem er i dag afløst
af broer.
Togfærge, der også blev brugt til overførsel af
biler.
HISTORIEN OM JERNBANER Færger side 13

Der er ingen gamle færger på museum i Danmark. Færger er for store og for dyre
at vedligeholde, så i stedet har man modeller af færgerne. De har deres eget rum
på museet.
Damesalonen for færgen Prins Christian fra 1903 er genopbygget på museet.
HISTORIEN OM JERNBANER Færger side 14

ISBRYDERE
Med mange års mellemrum får vi isvinter i Danmark. Så kommer der et tykt lag is
på fjorde og bælter, og man kan gå fra ø til ø.
I dag er der broer mellem de største øer, men førhen sejlede der færger.
Hvis det blev så koldt, at færgerne ikke kunne komme igennem isen, måtte man
bruge isbrydere.
De havde meget stærke maskiner, så de kunne skubbe sig gennem is, og de var
lavet så solide, at isen ikke kunne lave buler i dem.
Isbryderen ”Holger Danske” er for længst hugget op, men der er en model af den
i færgerummet på museet. Den blev mest brugt på Storebælt.
Isbryderfærgen Jylland fra 1894 i funktion på Storebælt i 1929.
HISTORIEN OM JERNBANER Isbrydere side 15

KONGEVOGNE
Når dronning Margrethe skal rundt i landet, tager hun tit toget. Hun har sin egen vogn,
som hedder kongevognen. Den er indrettet med stuer, et lille køkken og soveværelser.
På museet står tre kongevogne, som ikke er i brug mere.
Den ældste er fra 1871. Den blev mest brugt til at køre kongefamilien og dens sommergæster
fra København og op til deres ”sommerhus” Fredensborg i Nordsjælland.
Kongevogn 1.
Den næste kongevogn er fra 1900 og var meget moderne, dengang den var ny. Den har
været mange steder i Europa med de kongelige.
Kongevogn 2 med Frederik VIII og Dronning Louise på vej til kongetoget.
HISTORIEN OM JERNBANER Kongevogne side 16

Den tredje vogn er bygget i 1937 og moderniseret siden. Den kom på Jernbanemuseet
i 2001, da Dronning Margrethe fik en ny, fordi den gamle ikke mere kunne
godkendes til at køre i udlandet.
Her ses Kong Frederik IX. og dronning Ingrid med deres datter prinsesse Benedikte,
der skal på kostskole i England i 1957.
HISTORIEN OM JERNBANER Kongevogne side 17

SOVE- OG SPISEVOGNE
I 1960erne begyndte det at blive almindeligt for danskere at flyve, når man skulle på ferie
i udlandet.
Før den tid tog man toget, og en tur sydpå kunne tage flere dage. Derfor skulle der være
mulighed for at sove og spise i toget.
Wagons-Lits, et belgisk selskab, havde
vogne til dette formål, og de kørte også
i Danmark. Vognene var malet blå.
DSBs vogne var brune.
Sovevogne var delt op i små rum. I
hvert rum var der senge og en lille
håndvask.
Sovekupe på 3. Klasse med plads til 3
personer.
Spisevognen var indrettet
som en god restaurant
med tjenere i
uniform.
I det lille køkken i enden
af vognen kunne
kokken lave mange
gode retter.
På museet står en blå
spisevogn fra Wagons-Lits.
HISTORIEN OM JERNBANER Sove– og spisevogne side 18

VIL DU VIDE MERE?
Hvis du skal arbejde med tog eller jernbane som emneopgave eller projektopgave,
er det vigtigt at du ved, hvor du kan finde oplysninger.
På dit skolebibliotek vil der være bøger om jernbaner. Mange af dem vil
du kunne finde under decimalnummeret for jernbaner: 65.84.
Prøv også at søge på bibliotekets søgemaskine. Søg f.eks. efter jernbane,
damplokomotiv, diesellokomotiv, tog, godstog, S-tog, transport og station.
Hvis du ikke kan finde det, du søger på dit skolebibliotek, kan du prøve
kommunens bibliotek, hvor der findes mange bøger om emnet. Der kan
også skaffes bøger hjem fra andre biblioteker. Men det kan ikke ske fra
den ene dag til den anden, så det er vigtigt at være i god tid.
Hvis du skal vide mere om jernbanernes historie i Danmark, kan der hentes
mange oplysninger i trebindsværket redigeret af Poul Thestrup: På
sporet 1847-1997, udgivet af jernbanemuseet i 1997. Der findes også et
overskueligt hæfte på 17 sider, skrevet af Kjartan Simonsen: Jernbanerne
- og deres historie, udgivet af Jernbanemuseet, 1988.
De mange jernbanestrækninger rundt om i landet er beskrevet i en serie
bøger skrevet af Niels Jensen. Mange af bøgerne er udgivet af Clausens
Jernbanebibliotek eller Aschehoug, f.eks. Kort og godt om danske jernbaner.
Hvis du vil se, had der er skrevet om en bestemt strækning i Danmark,
kan du se i bibliografien skrevet af Jeppe Hansen: Danmarks Jernbanestrækninger,
fra 1999.
På internettet kan der findes mange oplysninger om jernbaner. Se f.eks.
Banedanmarks hjemmeside www.bane.dk under menuen ”Om jernbanen”,
hvor der både er jernbanehistorie, kort over nutidens jernbaner og
jernbaner i tal. Se også DSBs hjemmeside www.dsb.dk. Find ”Om DSB”.
Her kan du under forskellige menupunkter finde en masse oplysninger om
tog. Klik f.eks. på ”Skole– og studiemateriale” og find bl.a. ”Historien om
DSB” og ”Milepæle i jernbanens historie”.
Der er også mange andre hjemmesider om tog og jernbaner, f.eks.
www.jernbanen.dk. - Søg selv videre med f.eks. Google. Vær forberedt på,
at oplysningerne er spredte, svære at finde, mange gange mest for eksperter
og i visse tilfælde fulde af fejl. Mange sider har gode billeder af lokomotiver,
stationer og strækninger.
Jernbanemuseet har ikke en egentlig undervisningsafdeling.
Men vi hjælper dig gerne med svar på konkrete spørgsmål.
Send os en mail med spørgsmålet - adressen er jbmuseum@dsb.dk
Gerne i god tid, så vi kan nå at finde de rigtige svar.
HISTORIEN OM JERNBANER Vil du vide mere side 19