- til læreren - opgaver til eleverne - historie om jernbaner i Danmark ...

jernbanemuseet.dk

- til læreren - opgaver til eleverne - historie om jernbaner i Danmark ...

Skolemateriale

- til læreren

- opgaver til eleverne

- historie om jernbaner i Danmark

- hvis du vil vide mere


JERNBANER I DANMARK

Den første jernbane i Danmark gik fra København til Roskilde. Den åbnede i 1847.

Hvis man skulle over Storebælt før dampskibenes

tid, foregik det i små sejlbåde. De rejsende

måtte håbe på, at vejret var godt. Det

skete ofte, at passagerer måtte vente flere

dage på at kunne komme over. Om vinteren

kunne bæltet være frosset til. Så måtte man

gå over isen.

Eckersbergs maleri fra 1830.

Før jernbanerne var det besværligt og tidskrævende,

når man skulle rejse. Der kørte

postvogne, der kunne tage passagerer

med mellem de store byer, men det gik

langsomt og var meget dyrt.

En rejse fra Odense til København tog

mindst et døgn og ofte mere.

Postdiligence o.1840.

Almindelige mennesker rejste meget lidt, måske kun et par gange i deres liv, og mange

valgte at gå for at spare penge. Derfor mente mange, at der slet ikke var brug for jernbaner

i Danmark. Folk ville nok slet ikke bruge dem.

Det første danske

lokomotiv,

Odin

Det viste sig hurtigt at være forkert. Da der blev åbnet en bane fra København til Roskilde

i 1847, blev det en stor succes blandt almindelige Københavnere. Man tog for fornøjelsens

skyld en tur med toget om søndagen. Den nye jernbane blev også brugt til at fragte tungt

gods. Det var både hurtigere og billigere end at sende det med hestevogn.

HISTORIEN OM JERNBANER Jernbaner i Danmark side 1


Der blev i de næste år anlagt jernbaner overalt i landet. I alle byer ønskede man at jernbanen

skulle komme. Det ville gøre det lettere for indbyggerne at rejse. Det ville også

gøre, at der kom flere folk til byen for at handle, og fabrikker ville kunne sende deres varer

med toget.

Der blev ikke brugt maskiner, når en ny jernbanestrækning skulle laves.

Alt foregik med håndkraft, når der skulle laves dæmninger eller graves gennem en bakke,

når sveller skulle lægges og skinner skrues fast. Det var hårdt arbejde, men det gav

brød på bordet i mange hjem.

HISTORIEN OM JERNBANER Jernbaner i Danmark side 2


Lokomotivpersonale

1870erne.

De mange jernbaner, der forbandt byerne

med resten af landet, var godt for landbruget.

Nu kunne man få kød, mælk og smør frem til

forbrugerne, mens det stadigt var friskt.

Der opstod nye fabrikker mange steder. Nu

kunne man sende sine varer med banen

uden stort besvær. Danmark var ved at ændre

sig fra et landbrugsland til et industrisamfund.

Når den nye jernbane blev taget i brug,

var der også arbejde til mange mennesker.

Der skulle bruges lokomotivførere og

togførere, men også personale på de

mange stationer, der blev bygget.

Jernbanebisser ca. 1910.

Stationspersonale på

Københavns station.

Desuden var der

brug for ledvogtere.

En ledvogter skulle

bo i et hus, der hvor

en vej skar jernbanen.

Ledvogteren

skulle rulle bomme

ned, hver gang der

kom et tog.

HISTORIEN OM JERNBANER Jernbaner i Danmark side 3


Sådan fungerer et damplokomotiv

Der skal to mand til at køre et damplokomotiv.

Fyrbøderen skal sørge for, at der hele tiden er damp nok i lokomotivets kedel, så toget kan

køre.

Lokomotivføreren skal starte og standse lokomotivet. Han skal overholde tiderne i køreplanen

og se hvad signalerne langs jernbanen viser.

Lokomotivfører og fyrbøder ved arbejdet, 1888.

Fyrbøderen skovler kul ind i fyret.

HISTORIEN OM JERNBANER Sådan fungerer et damplokomotiv side 4


Et damplokomotiv behøver kul og vand for at kunne køre.

De fleste typer af lokomotiver har kul og vand med i en såkaldt tender, en vogn der er lige

bag lokomotivet.

Vandet fylder mest. Det er inde i tenderen. Kullet ligger ovenpå vognen.

Vandet løber gennem et rør over i kedlen, hvor det opvarmes og bliver til damp.

Først skal fyrbøderen skovle kullet ind gennem en luge ind i fyrkassen (1), hvor det skal

brændes. Fyrkassen er omgivet af kedlen med en masse kedelrør (2), og vandet i den koger

og bliver til damp.

Damp fylder meget mere end vand. Det er dette damptryk, der får lokomotivet til at køre.

Hvis der bliver for meget tryk inde i kedlen, lukkes der automatisk damp ud gennem sikkerheds-ventilen

(3).

Når lokomotivet skal køre, lukker lokomotivføreren op for dampen med regulatoren (4 og 5).

Dampen går nu fra domen (6) ned til dampmaskinen, der er delt i glider (7) og cylinderen (8)

Fra glideren ledes dampen skiftevis ind for og bag stemplet (9). Stemplet presses herved

frem og tilbage i cylinderen. Stemplet skubber og trækker i gangtøjet (10), som også sidder

fast på hjulene, og derved drejer hjulene rundt.

Lokomotivet kører nu og kan trække mange vogne efter sig.

HISTORIEN OM JERNBANER Sådan fungerer et damplokomotiv side 5


Jernbanernes storhedstid

Omkring år 1922 var der 5000 kilometer jernbane i Danmark. I 2005 er der 2323 km.

Næsten alle byer havde en jernbanestation, og folk, der boede på landet, skulle kun gå

nogle få kilometer for at komme med toget.

På sidebanerne mellem de små byer kørte man ikke så hurtigt. Det kunne næsten være

lige så hurtigt at gå turen, for toget skulle jo stoppe ved de mange stationer. Her kunne

folk stå på og af.

HISTORIEN OM JERNBANER Jernbanernes storhedstid side 6


Turen tog lang tid, men

man havde ikke så travlt

den gang, og der var ikke

andre muligheder, hvis

man ville rejse.

Mellem de store byer var

det anderledes. De største

lokomotiver kunne køre

over 100 km/t, men som

regel kørte togene 60 til 70

km/t.

Godsvogne på Københavns godsbanegård læsset med hø eller halm.

Landstation ca. 1920.

Toget tog også varer

med. De blev anbragt i

godsvogne.

Det kunne være store

kufferter, cykler og

pakker, men det kunne

også være fødevarer

der skulle til eller

fra den lille by.

En tur fra Odense til København

tog 4 timer og 25 minutter

i år 1900.

H. C. Andersen havde brugt

3 dage på samme tur i 1819.

I år 1900 var der næsten ingen

biler, og alle landevejene

var grusveje eller var belagt

med brosten.

Flyvemaskinen var først ved

at blive udviklet.

Alle troede, at fremtiden tilhørte

jernbanerne.

HISTORIEN OM JERNBANER Jernbanernes storhedstid side 7


Konkurrencen fra landevejstrafikken

Man siger, at de største tekniske fremskridt sker, når der er krig. Så bruger de krigsførende

lande store summer på at udvikle nyt krigsmateriel. Det skete også under 1. verdenskrig

1914 til 1918.

Flyvemaskinen, som før krigen kun var legetøj for opfindere, blev nu et farligt våben.

Biler og lastbiler blev også udviklet meget for at gøre nytte i krigen.

I 1920erne blev der bygget biler,

lastbiler og busser, der var langt

bedre end dem, man havde

kendt før krigen.

Mange steder i Danmark blev

der nu oprettet busruter. Der var

mange fordele ved busser frem

for jernbaner.

En bus kostede ikke så meget

som et lokomotiv og vogne, og

den skulle ikke bruge skinner.

Der skulle kun én mand til at køre

den, og det var billigere i løn.

En bus kunne have stoppesteder tæt ved, hvor folk boede. Hvis man bad pænt om det,

stoppede chaufføren måske lige, hvor man ville af. Det gjorde et tog ikke.

Busruterne tog mange passagerer fra jernbanerne. Det gjorde, at jernbanerne ikke tjente

så mange penge. Der blev lukket mange strækninger.

Før 1. verdenskrig 1914-18 tog det lang tid at bygge en bil. En håndværker på en bilfabrik

byggede hele bilen selv fra start til slut.

Efter krigen indførte man samlebånd. Hver arbejder lavede kun en lille del som for eksempel

at sætte lygter på. På den måde var det meget hurtigere at samle en bil, og den

blev derfor meget billigere.

Mange almindelige mennesker

fik råd til at holde bil, og

jernbanerne mistede igen passagerer.

Meget gods blev nu kørt på

lastbil. Så kunne kunden få

godset helt frem til der, hvor

det skulle bruges.

Jernbanerne mistede igen

kunder.

Lastbil bygget af Triangelfabrikken

i Odense.

HISTORIEN OM JERNBANER Konkurrence fra landevejstrafikken side 8


Diesel

I 1825 blev verdens første jernbane med persontrafik taget i brug. Det var i England mellem

byerne Stockton og Darlington, en strækning på 12,5 km.

Fra starten og mere end 100 år frem var damplokomotivet den mest brugte trækkraft.

Man ville gerne finde andre måder at få lokomotiver til at køre på.

Damplokomotivet var dyrt at køre med, for det brugte meget kul.

Det var også dyrt i lønninger, for der skulle bruges to mand til at køre lokomotivet, og der

gik også megen tid med at passe og reparere det.

Fra 1920erne forsøgt man at erstatte damplokomotiver med motorlokomotiver.

I 1930erne udviklede man de såkaldte diesel-elektriske lokomotiver. De virker på den

måde, at motoren trækker en generator. Generatoren virker på samme måde som en cykeldymamo:

Når den drejes rundt, laver den strøm. Strømmen trækker nogle el-motorer,

som sidder ved lokomotivets hjul og får toget til at køre.

DSB havde nogle få diesellokomotiver før 2. verdenskrig. Et af dem står på museet.

Det hedder MX 132.

MY 1101 som fabriksny i 1954

Men i 1954 gik det for alvor i gang. DSB fik 5 MY-lokomotiver. De var tegnet i USA og

bygget i Sverige. De var en meget stor succes. De var stærke, hurtige og billige at køre

med.

HISTORIEN OM JERNBANER Diesel side 9


MY med personvogne i Roskilde,1983.

I de næste 10 år blev næsten alle damplokomotiver i Danmark skiftet ud med diesellokomotiver.

Damplokomotiverne blev skrottet.

HISTORIEN OM JERNBANER Diesel side 10


ELEKTRIFICERING

I Sverige og Norge er der store floder med masser af vand. Mange steder er der bygget

vandkraftværker, der laver strøm. Vandet trækker generatorer, der laver strøm. Det er en

billig måde at få elektricitet på. Derfor har man der i mange år haft lokomotiver, der kører

på strøm.

Strømmen får lokomotivet fra en ledning, der hænger over skinnerne. Det hedder en køreledning.

Lokomotivet har en strømaftager (pantograf) på taget. Den når op til køreledningen,

og strømmen kan løbe ned til elmotorerne.

I Danmark er strøm meget dyrere at lave. Det laves på elværker, som skal bruge kul eller

gas til fremstillingen.

Folketinget besluttede i 1979, at togene på nogle af de længere strækninger skulle køre

med elektricitet. Man mente, at det ikke forurenede så meget som diesel, og at det ville

være billigere at køre med.

Det har nu vist sig ikke at være rigtigt, så man kan mange steder (f.eks. på Odense Station)

se både diesel- og el-lokomotiver.

I Danmark er der 25.000 volt vekselstrøm

i køre-ledningen. Det er farligt

bare at komme i nærheden af ledningen.

Strømmen kan springe ca. 50

centimeter igennem luften, og hvis

man får den igennem sig, bliver man

dræbt øjeblikkeligt.

IC 3 kører på diesel.

IR 4 kører på elektricitet

HISTORIEN OM JERNBANER Elektrificering side 11


Alle S-tog i København kører på elektricitet, dog kun 1500 volt jævnstrøm.

S-tog fra 1996.

HISTORIEN OM JERNBANER Elektrificering side 12


FÆRGER

Den faste jernbaneforbindelse over Storebælt blev taget i brug i 1997. Forbindelsen

består af en bro fra Fyn til Sprogø og en tunnel fra Sprogø til Sjælland.

Før 1997 måtte man sejle med færge, når man skulle fra Fyn til Sjælland. Selve

færgeturen tog i 1997 ca. en time; mens togturen via bro og tunnel tager omkring

10 minutter.

Storebæltsfærge til togvogne.

Ruten med de særlige færger med jernbanespor,

som kunne føre togvogne

over Storebælt fra Korsør til Nyborg,

blev oprettet i 1883. Da bilerne begyndte

at komme frem efter år 1900, skulle de i

begyndelsen sejles over Storebælt på

de samme færger som togvognene; men

efterhånden, som der kom flere og flere

biler, blev DSB nødt til at indsætte særlige

bilfærger. I 1957 åbnedes endda en

særlig rute for bilfærger mellem Halsskov

på Sjælland og Knudshoved på

Fyn. Ruten blev nedlagt, da bilbroen

blev åbnet i 1998.

Der var mange andre færgeruter i Danmark.

En stor del af dem er i dag afløst

af broer.

Togfærge, der også blev brugt til overførsel af

biler.

HISTORIEN OM JERNBANER Færger side 13


Der er ingen gamle færger på museum i Danmark. Færger er for store og for dyre

at vedligeholde, så i stedet har man modeller af færgerne. De har deres eget rum

på museet.

Damesalonen for færgen Prins Christian fra 1903 er genopbygget på museet.

HISTORIEN OM JERNBANER Færger side 14


ISBRYDERE

Med mange års mellemrum får vi isvinter i Danmark. Så kommer der et tykt lag is

på fjorde og bælter, og man kan gå fra ø til ø.

I dag er der broer mellem de største øer, men førhen sejlede der færger.

Hvis det blev så koldt, at færgerne ikke kunne komme igennem isen, måtte man

bruge isbrydere.

De havde meget stærke maskiner, så de kunne skubbe sig gennem is, og de var

lavet så solide, at isen ikke kunne lave buler i dem.

Isbryderen ”Holger Danske” er for længst hugget op, men der er en model af den

i færgerummet på museet. Den blev mest brugt på Storebælt.

Isbryderfærgen Jylland fra 1894 i funktion på Storebælt i 1929.

HISTORIEN OM JERNBANER Isbrydere side 15


KONGEVOGNE

Når dronning Margrethe skal rundt i landet, tager hun tit toget. Hun har sin egen vogn,

som hedder kongevognen. Den er indrettet med stuer, et lille køkken og soveværelser.

På museet står tre kongevogne, som ikke er i brug mere.

Den ældste er fra 1871. Den blev mest brugt til at køre kongefamilien og dens sommergæster

fra København og op til deres ”sommerhus” Fredensborg i Nordsjælland.

Kongevogn 1.

Den næste kongevogn er fra 1900 og var meget moderne, dengang den var ny. Den har

været mange steder i Europa med de kongelige.

Kongevogn 2 med Frederik VIII og Dronning Louise på vej til kongetoget.

HISTORIEN OM JERNBANER Kongevogne side 16


Den tredje vogn er bygget i 1937 og moderniseret siden. Den kom på Jernbanemuseet

i 2001, da Dronning Margrethe fik en ny, fordi den gamle ikke mere kunne

godkendes til at køre i udlandet.

Her ses Kong Frederik IX. og dronning Ingrid med deres datter prinsesse Benedikte,

der skal på kostskole i England i 1957.

HISTORIEN OM JERNBANER Kongevogne side 17


SOVE- OG SPISEVOGNE

I 1960erne begyndte det at blive almindeligt for danskere at flyve, når man skulle på ferie

i udlandet.

Før den tid tog man toget, og en tur sydpå kunne tage flere dage. Derfor skulle der være

mulighed for at sove og spise i toget.

Wagons-Lits, et belgisk selskab, havde

vogne til dette formål, og de kørte også

i Danmark. Vognene var malet blå.

DSBs vogne var brune.

Sovevogne var delt op i små rum. I

hvert rum var der senge og en lille

håndvask.

Sovekupe på 3. Klasse med plads til 3

personer.

Spisevognen var indrettet

som en god restaurant

med tjenere i

uniform.

I det lille køkken i enden

af vognen kunne

kokken lave mange

gode retter.

På museet står en blå

spisevogn fra Wagons-Lits.

HISTORIEN OM JERNBANER Sove– og spisevogne side 18


VIL DU VIDE MERE?

Hvis du skal arbejde med tog eller jernbane som emneopgave eller projektopgave,

er det vigtigt at du ved, hvor du kan finde oplysninger.

På dit skolebibliotek vil der være bøger om jernbaner. Mange af dem vil

du kunne finde under decimalnummeret for jernbaner: 65.84.

Prøv også at søge på bibliotekets søgemaskine. Søg f.eks. efter jernbane,

damplokomotiv, diesellokomotiv, tog, godstog, S-tog, transport og station.

Hvis du ikke kan finde det, du søger på dit skolebibliotek, kan du prøve

kommunens bibliotek, hvor der findes mange bøger om emnet. Der kan

også skaffes bøger hjem fra andre biblioteker. Men det kan ikke ske fra

den ene dag til den anden, så det er vigtigt at være i god tid.

Hvis du skal vide mere om jernbanernes historie i Danmark, kan der hentes

mange oplysninger i trebindsværket redigeret af Poul Thestrup: På

sporet 1847-1997, udgivet af jernbanemuseet i 1997. Der findes også et

overskueligt hæfte på 17 sider, skrevet af Kjartan Simonsen: Jernbanerne

- og deres historie, udgivet af Jernbanemuseet, 1988.

De mange jernbanestrækninger rundt om i landet er beskrevet i en serie

bøger skrevet af Niels Jensen. Mange af bøgerne er udgivet af Clausens

Jernbanebibliotek eller Aschehoug, f.eks. Kort og godt om danske jernbaner.

Hvis du vil se, had der er skrevet om en bestemt strækning i Danmark,

kan du se i bibliografien skrevet af Jeppe Hansen: Danmarks Jernbanestrækninger,

fra 1999.

På internettet kan der findes mange oplysninger om jernbaner. Se f.eks.

Banedanmarks hjemmeside www.bane.dk under menuen ”Om jernbanen”,

hvor der både er jernbanehistorie, kort over nutidens jernbaner og

jernbaner i tal. Se også DSBs hjemmeside www.dsb.dk. Find ”Om DSB”.

Her kan du under forskellige menupunkter finde en masse oplysninger om

tog. Klik f.eks. på ”Skole– og studiemateriale” og find bl.a. ”Historien om

DSB” og ”Milepæle i jernbanens historie”.

Der er også mange andre hjemmesider om tog og jernbaner, f.eks.

www.jernbanen.dk. - Søg selv videre med f.eks. Google. Vær forberedt på,

at oplysningerne er spredte, svære at finde, mange gange mest for eksperter

og i visse tilfælde fulde af fejl. Mange sider har gode billeder af lokomotiver,

stationer og strækninger.

Jernbanemuseet har ikke en egentlig undervisningsafdeling.

Men vi hjælper dig gerne med svar på konkrete spørgsmål.

Send os en mail med spørgsmålet - adressen er jbmuseum@dsb.dk

Gerne i god tid, så vi kan nå at finde de rigtige svar.

HISTORIEN OM JERNBANER Vil du vide mere side 19

More magazines by this user
Similar magazines