19.09.2013 Views

Læs som PDF - Folkeskolen

Læs som PDF - Folkeskolen

Læs som PDF - Folkeskolen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

20

8 timers skoledag

Hvad gavner de ekstra timer

i heldagsskolerne?

Side 27

lean i folkeskole

med teaterringning og flidspræmier

har skole i kolding indført lean.

Side 6

lad rullen gå

På stevns bruger matematiklærer

toiletpapir i undervisningen.

Side 32

LiSe eGHOLM

Rapkæftet

»Jeg er så træt af at pakke alting ind. En

lort er en lort – og det ændrer vi ikke ved at

pakke den ind i bomuld«, siger Lise Egholm.

Hun betegnes som kontroversiel, kontant,

men også kærlig. Læs portræt af lederen af

Rådmandsgades Skole på Nørrebro.

SIDE 14

nr. 20 / 8. november 2012 / folkeskolen.dk


8.-10. klasse

FÅ TILSKUD

engelsk.gyldendal.dk 8-10

Nyt udseende

engelsk.gyldendal.dk har fået nyt, indbydende udseende, men

overskueligheden, navigationen og strukturen er, som du og

dine elever kender den.

Nyt indhold

• Lærerværktøjet Planlæggeren hjælper dig med at tilrettelægge

din undervisning ud fra de mange færdige undervisningsforløb

og Fælles Mål.

• Klik dig ind på Library, hvor både funktionalitet og indhold er

opdateret. I Library findes der både indtalte tekster, billeder

og videoer.

• Du vil også finde flere nye forløb samt selvrettende træningsopgaver

til flere grammatiske områder.

Sitet vil løbende blive udvidet

med nye undervisningsforløb,

nye redskaber og ny inspiration ...

GenreUniverse

Genreopslagsværket er opgraderet til et GenreUniverse. Det nye

redskab gør det let at danne sig et overblik over de forskellige

genrer og undergenrer.

Notesbogen

Elevens individuelle notesbog gør det muligt at gemme og redigere

noter samt bruge skabeloner til løsning af opgaver. Notesbogen

lanceres til januar.

Vi har desuden gjort SkoleTubes onlineredskaber tilgængelige på sitet,

så de let kan integreres i undervisningen.

30 dages GRATIS prøvelogin

14187


»Folkeskolen – fagblad for

undervisere« og folkeskolen.dk

udgives af Danmarks Lærerforening.

De redigeres efter

journalistiske væsentlighedskriterier,

og det er chefredaktøren,

der har ansvaret for alt

indholdet. Bladenes ledere

udtrykker ikke nødvendigvis

foreningens synspunkter.

20

Forsidefoto: Bo Tornvig

8 timers skoledag

Hvad gavner de ekstra timer

i heldagsskolerne?

Side 27

lean i folkeskole

med teaterringning og flidspræmier

har skole i kolding indført lean.

Side 6

lad rullen gå

På stevns bruger matematiklærer

toiletpapir i undervisningen.

Side 32

L i S e e GHOLM

Rapkæftet

»Jeg er så træt af at pakke alting ind. En

lort er en lort – og det ændrer vi ikke ved at

pakke den ind i bomuld«, siger Lise Egholm.

Hun betegnes som kontroversiel, kontant,

men også kærlig. Læs portræt af lederen af

Rådmandsgades Skole på Nørrebro.

SIDE 14

136679 p01_FS2012_forside.indd 1 05/11/12 14.57

Folkeskolen er fremstillet hos

Stibo Graphic, der er miljøcertificeret

af Det Norske Veritas

efter ISO 14001 og EMAS.

Papirfabrikkerne, der fremstiller

Norcote og Maxi Gloss, er alle

miljøcertificeret efter såvel ISO

14001 som EMAS.

129. årgang, ISSN 0015-5837

Udebliver dit blad, så klik ind på

folkeskolen.dk og klik på »Klag

over bladleveringen« nederst

til højre.

Forhold/ændringer vedrørende

fremsendelse af bladet:

Telefon: 33 69 63 00

E-mail: medlemsservice@dlf.org

Henvendelser til redaktionen

Folkeskolen

Postboks 2139

1015 København K

Telefon: 33 69 64 00

E-mail: folkeskolen@dlf.org

folkeskolen.dk

Cvr-nummer: 55602816

Abonnement

Telefon: 33 69 63 00, e-mail: nvl@dlf.org

Årsabonnement for Folkeskolen – fagblad for undervisere: 1.100

kroner inklusive moms. For abonnementer i udlandet tillægges porto.

Abonnement kan opsiges med en måneds varsel til udgangen af et

kalenderår. Løssalgspris: 40 kroner.

182.000 læsere

Annoncer

DG Media, Saturnvej 65, 8700 Horsens

Telefon: 70 27 11 55, fax: 70 27 11 56

Hanne Birgitte Jørgensen

chefredaktør, ansvarshavende

hjo@dlf.org

Bente Heger

chefsekretær

beh@dlf.org

telefon: 33 69 64 00

Henrik Ankerstjerne Hermann

bladredaktør

hah@dlf.org

telefon: 33 69 64 01

Karen Ravn

webredaktør

kra@dlf.org

telefon: 33 69 64 06

Journalister

Pernille Aisinger, pai@dlf.org

Esben Christensen, (orlov)

esc@dlf.org

Jennifer Jensen, jje@dlf.org

Kasper Stougaard Andersen,

ksa@dlf.org

Helle Lauritsen, hl@dlf.org

John Villy Olsen, jvo@dlf.org

Maria Becher Trier, mbt@dlf.org

Jesper Nørby, jnb@dlf.org

Layout og grafisk produktion

Datagraf

Anmeldelser og meddelelser

Stine Grynberg Andersen

redaktør af anmeldelser

sga@dlf.org

telefon: 33 69 64 04

Kontrolleret oplag

Juni 2011: 76.928

(Specialmediernes

Oplagskontrol)

Ugentlige læsere:

182.000

(2. halvår 2011)

Index Danmark/Gallup.

folkeskolen.dk

Faglige netværk:

Specialpædagogik,

Ernæring og sundhed.

Forretningsannoncer: folkeskolen@dgmedia.dk

Stillings- og rubrikannoncer: folkestil@dgmedia.dk

nr. 20 / 8. november 2012 / folkeskolen.dk

facebook.dk/folkeskolendk

@folkeskolendk

Forretnings- Stillings-

Udgivelser annoncer annoncer Udkommer

Folkeskolen nr. 21 6. november 13. november 22. november

Folkeskolen nr. 22 20. november 27. november 6. december

Folkeskolen nr. 23 4. december 11. december 20. december

!

Det er næppe over-

raskende for ret

mange, at flere timer

i skolens bygninger

ikke i sig selv fører

til fagligt bedre

resultater.

Heldagsskoler og helhedsskoler er på den politiske dagsorden. Det er

de skoler, som Antorini fremhæver som skoler, hvorfra man kan hente inspiration til

en ny slags folkeskole.

Derfor var det spændende at se den evaluering af de 12 heldagsskoler, som netop

er udkommet. Heldagsskolerne er oprettet for at tage sig bedre af tosprogede og elever

uden bogreoler hjemme. Forskerne har dog kun målt, om heldagsskoler i sig selv fører

til fagligt bedre resultater, sådan som de kommer til udtryk i de nationale test.

Det gør de ikke.

Det er næppe overraskende for ret mange, at flere timer i skolens bygninger ikke i

sig selv fører til fagligt bedre resultater. Ligesom man desværre ikke kan læse til eksamen

ved at lægge en bog under hovedpuden!

Fem af skolerne har dog en højere faglig score, og de fem har nogle fællestræk. Det

er gode gamle dyder, som også giver resultater på heldagsskolerne:

Der er en kultur med fagligt høje forventninger. Og de ansatte er med:

»… forandringer skabes kun, hvis langt størstedelen af personalet vil den samme

forandring, da det er dem, der bærer forandringen ud i klasselokalet«, siger rapporten.

Som hjernen bag det berømmede canadiske eksempel, Ben Levin, siger:

»Man kan umuligt løfte et helt skolevæsen med vrede og utilfredse lærere. Det kunne

vi ikke i Canada, og det kommer I heller ikke til her i Danmark. Så enkelt er det«.

De fem skoler har desuden fokus på skole-hjem-samarbejde, de arbejder med

elevernes sociale kompetencer, har en tæt kontakt mellem lærere og elever og et godt

samarbejde mellem lærere og pædagoger. Alt sammen forudsætninger for at undervisningen

kan lykkes.

Problemet er, at det koster penge. Uanset om man er lærer, pædagog eller skoleleder,

tager det tid at tale med forældre og lære eleverne at løse konflikter.

Men riget fattes som bekendt netop penge. Senest har Esbjerg måttet lukke sin

heldagsskole og helhedsskolen i indskolingsklasserne, som har sikret, at 97 procent af

eleverne går i den almindelige folkeskole.

»Det er iskolde og nøgterne økonomiske besparelser, for jeg er ikke et øjeblik i tvivl

om, at det var utroligt godt for børnene både fagligt og socialt«, siger formanden for

børne- og ungeudvalget.

Karen Ellemann (Venstre) mener, at pengene kan skaffes ved at give skolelederne

frie hænder til at bestemme over lærernes arbejdstid.

Psykologisk forstår man godt, at det er bekvemt

at tro, at der findes en nem udvej. At det bare

handler om, at lærerne ikke vil. Men med al

respekt for skolelederne i rollen som tryllekunstnere

så kan heller ikke de skabe

Hanne Birgitte Jørgensen,

resultater uden tid. Det har rapporten

ansv. cHefredaktør

om heldagsskolerne sat en tyk streg

HJo@dlf.org

under.

Læs om rapporten om heldagsskoler

side 8 og artikler om to heldagsskoler,

Selsmoseskolen i Taastrup og

Bakkeskolen i Esbjerg, side 27-31.

FOLKESKOLEN / xx / 2012 / 21

3


Vil du tjene penge på at

have penge i banken?

Så skal du vælge en

lønkonto med 5% i rente

Mange mener, at man ikke får ret meget ud af at have penge i

banken. Men sådan behøver det ikke at være. Hos Lån & Spar

kan du som medlem af DLF få Danmarks suverænt højeste

rente på din lønkonto. Med LSBprivat ® Løn får du hele 5% på de

første 50.000 kr. på kontoen og 0,25% på resten.

Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag.

Også, når du ikke bruger dem.

Det er nemt at få mere at vide

Du får ikke bare mere på kontoen hos Lån & Spar. Du får en

bundsolid bank, som holder hvad den lover og som har fokus på

dig og de ting, som du synes er vigtige. Hvis du vil vide mere

om, hvad 5% kan betyde for din økonomi, så tag en snak med

en af vores rådgivere, som hurtigt kan fortælle dig om og

hvorfor, det kan betale sig for dig at skifte bank.

Ring: Ring til en rådgiver på 3378 1930

Online: Gå på lsb.dk/dlf og vælg ’book møde’. Så kontakter vi

dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder

at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTO

For at få den høje rente skal du være medlem af DLF og du

skal samle din privatøkonomi hos Lån & Spar. LSBprivat ® Løn

får du på baggrund af en almindelig kreditvurdering.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 13. maj 2011. Hvis

du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver

og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto.

4 / folkeskolen / 20 / 2012

Indfri dine dyre lån, spørg:

Danmarks Lærerforenings

Låneafdeling

Du kan se den aktuelle rente

og beregne dit lån på:

www.dlf-laan.dk

indhold

7 14 26

17

Folkeskolen har søgt

aktindsigt og kan påvise

de grove fejl i listen over

»landets 17 dårligste folkeskoler«,

som blev hængt

ud på Ministeriet for Børn

og Undervisnings hjemmeside.

Skriv i hånden

Midt i en tastaturtid dukker en

lektor op med en påstand: Det er

bedst for børnene at lære at skrive

håndskrift.

portræt

Skoleleder

med kant

»Hellere ’grovbolle-børn’ end lagkagesnitter«,

siger Lise Egholm, leder af Rådmandsgades Skole.

Folkeskolens kilder kalder hende alt fra markant og

temperamentsfuld til karismatisk og omsorgsfuld.

Læs portrætinterviewet med Egholm, som i fjor fik

en pris for sit lederskab.


27 32

Heldagsskolen lever i taastrup, men lukker i esbjerg

»Det betyder utroligt meget, at vi har så meget ekstra tid

og ekstra resurser«, fortæller lærer Lene Preus på Selsmoseskolen

i Taastrup, hvor de har succes med heldagsskole,

mens de i Esbjerg lukker heldagsskolen.

Læs side 8 og 27-31.

38

ny viden

Statsstøttede

idrætsprojekter

for udsatte unge

er løbet ud i

sandet.

praktisk matematik

Hvor mange lastbiler skal

ud at køre, hvis borgerne på

Stevns kun må få toiletpapir

én gang om året? Følg 8.c

i en matematiktime med

toiletruller.

à Oversigt

Aktualiseret

Lean giver dygtigere elever ... .................../ 6

Så mange fejl indeholdt

ministeriets tilsynsliste ............................./ 7

Heldagsskolen virker kun

under de rette forhold ................................/ 8

Folkeskolen.dk ..................................../ 10

Portrætteret

Grovbollen fra

Rådmandsgades Skole ............................../ 14

Eleverne strømmer til ................................/ 17

Old school/new school ................./ 19

Debatteret

Kronik: Differentierede mødetider i skolen ./ 20

DLF mener: Krig i en krisetid? ................/ 22

Læserbreve ................................................../ 23

Rapporteret

Husk lige håndskriften.............................../ 26

Selsmoseskolen har succes

som heldagsskole ......................................./ 27

Heldagsskolen:

Lærerne skal være med på ideen ............./ 29

Esbjerg lukker heldagsskolen .................../ 30

»Flere timer og mere

spændende undervisning« ......................../ 31

Sammenlignende studier om

forbrug af toiletpapir på Stevns .............../ 32

Nyuddannet lærer klædt på til inklusion / 34

Specialpædagogik har sejret sig ihjel ...../ 35

Kollegerne synes bare, jeg er sød ............/ 36

Ny viden/Spot .................................../ 38

Læserrejse............................................./ 40

Lærer til lærer ...................................../ 41

Publiceret ............................................../ 42

Korte meddelelser .........................../ 44

Ledige stillinger ................................/ 44

Bazar ........................................................./ 47

Uskolet...................................................../ 50

folkeskolen / 20 / 2012 / 5


aktualiseret

TeksT PernIlle AIsInger

foTo PAlle Peter skov

Hvad er ligheden mellem en skole og en Toyota-fabrik?

Forhåbentlig ikke ret stor. Skepsissen

var i hvert fald til stede, da skoleleder Povl

Erik Wolff præsenterede sine medarbejdere

for, at skolen skulle leanes. Men nu to år efter

har de fleste lærere taget metoderne til sig, og

testene taler deres tydelige sprog – elevernes

resultater er simpelthen blevet bedre.

»Man skal sætte konkrete mål, så jeg sagde

ti procent bedre resultater. Og det har vi

nået«, fortæller en begejstret skoleleder.

Povl Erik Wolff havde hørt om lean fra sin

kone, som arbejder i Post Danmark, og i kommunen,

som bruger det internt, men ikke havde

overvejet at udbrede det til skolerne. Da

han kontaktede en konsulent i UC Lillebælt,

var konsulenten med det samme begejstret –

men heller ikke han havde nogen sinde hørt

om, at man kunne bruge lean på en skole.

»Vi er ikke nogen produktionsvirksomhed,

6 / folkeskolen / 20 / 2012

men alligevel laver vi en form for output. Vi

bliver ranket, og vores renommé er meget

vigtigt. Kolding Realskole ligger lige nede ad

bakken, og den vil gøre alt for at tiltrække

vores elever. Hver gang vi mister en klasse,

er det 1½ lærerstilling. Vi var nødt til at bryde

den spiral. Vi er mindst lige så gode som

privatskolen, på mange måder bedre. Men

det hjælper ikke noget, hvis vi ikke viser det.

Vi er nødt til at acceptere markedsvilkårene.

Og det er en ledelsesmæssig opgave at sætte

noget i værk og turde gøre noget nyt«, siger

Povl Erik Wolff.

Indholdet skal komme fra lærerne

De slankende, japanske metoder kommer

fra produktionen på Toyota-fabrikker, og

konsulenten har over flere gange sat lærerne

ind i, hvordan man bruger Kaizen-tavler og

diamantmodeller til løbende forbedringer.

Men indholdet kommer fra lærerne selv.

På et cafe-seminar blev lærerne præsenteret

for målet om ti procent forbedrede resultater,

og så skulle de i grupper komme med

forslag til, hvor det kunne ske inden for team,

Skoleleder Povl Erik Wolff

forstår ikke, at skoleledere

ikke automatisk får en lederuddannelse.

Hans eget

diplom i offentlig ledelse

fra Danmarks Forvaltningshøjskole

har været meget

værdifuldt. Det var der, han

begyndte at arbejde med

den lærende organisation og

teamsamarbejdet.

leAn giver dygtigere elever

Bakkeskolen i Kolding har indført erhvervslivets lean-metoder. De vil nemlig ikke miste børn til privatskolen.

evaluering, klasserumsledelse, samarbejde

om undervisningen, skole-hjem-samarbejde

og skoleårets planlægning.

Forslagene lød blandt andet på teaterringning,

obligatoriske termins- og årsprøver

på 8. årgang, flidspræmier ved dimissionen,

fælles faglige årsplaner, evaluering mellem

lærer og ledelse, formaliserede overdragelsessamtaler

ved lærerskift og flere test.

»Det er fundamentalt, at medarbejderne

er med. Hvis jeg havde foreslået de her ting,

var det aldrig gået. Det er ikke den måde,

man skal drive ledelse på. Når man leder en

fagprofession med højere uddannelse, stor

faglig stolthed og høj grad af selvstændighed,

så kan man ikke bare beslutte, hvad der skal

ske. Det handler om at lede medarbejderne

til, at de selv gør det, der skal til – at de selv

bliver ledere inden for deres område«.

pai@dlf.org

Læs meget mere om lean-processen i et af

de kommende numre af Folkeskolen. Blandt

andet hvordan lærerne optimerer deres møder

og får delt deres fagspecifikke viden.


Folkeskolens artikel fra nummer 18 i oktober,

hvor vi beskrev, hvordan 17 folkeskoler

blev hængt ud som Danmarks dårligste skoler.

Efter at have fået aktindsigt i sagen kan

vi beskrive de konkrete fejl, der var begået i

forhold til syv af de 17 skoler.

TeksT JenniFer Jensen

Først fjernede ministeriet fire skoler fra

tilsynslisten på grund af fejl. Senere viste

det sig, at listen havde endnu flere fejl, så

ministeriet trak det hele tilbage, og Christine

Antorini undskyldte over for de berørte skoler.

Interne notater fra ministeriet viser nu,

at der var direkte fejl ved syv ud af listens 17

skoler, mens der stadig er tvivl om udtagelsen

af tre øvrige skoler.

Fejl ved de syv skoler

Uddannelsescenter Nygaard, Brøndby

Center-10 ved Aarhus High School

! Alle elever på 9. klassetrin gik i specialklasser.

aktualiseret

Otte dage i gabestokken

Uden forvarsel oplevede de

ansatte på 17 folkeskoler at blive

hængt ud som Danmarks dårligste

skoler af Ministeriet for Børn

og Undervisning. En uge efter blev

listen trukket tilbage.

TeksT

Tjen fra

6 / f O l k e s k O l e n / 1 8 / 2 0 1 2

Karen ravn, Jennifer Jensen

og Jesper nørby

5.000 - 50.000 kr.

til klassekassen

I får fuld returret på usolgte lodsedler

I tjener hele 10 kr. pr. solgt lod!

Ingen risiko og investering

Tjen penge til klasseklassen og støt

samtidig velgørende organisationer

ved salg af lodsedler.

I kan bl.a. sælge lodsedler for:

· Familier med kræftramte børn

· Røde Kors

· KFUMs Idrætsforbund

Støt Foreningen | Hammershusvej 8 b | 7400 Herning

Telefon: 29 71 62 97 | mail: info@stoetforeningen.dk

Mandag den 24. septeMber om eftermid-

dagen sender Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen en

mail til hoved-mail-adressen i 12 kommuner.

I mailen står, at en eller flere af kommunens

skoler viser »tegn på vedvarende dårlig

kvalitet«. Vedhæftet er en rapport med 17

navngivne skoler.

tirsdag den 25. septeMber bliver listen

over de 17 skoler offentliggjort på uvm.dk.

Folkeskolen.dk’s journalister ringer til lederne

på flere af listens skoler. De har intet fået at

vide om, at deres skole ville blive offentliggjort

som en af Danmarks 17 dårligste. Men

nogle af dem vil gerne udtale sig – for eksempel

viceskoleleder på Hanstholm Skole Søren

Ottosen.

»Jeg synes ærlig talt, det er fattigt at udarbejde

den liste«, siger han. »Listen er udarbejdet

på baggrund af resultaterne fra de sidste

års afgangsprøver, og når man her går ind og

måler på et meget smalt område i dansk og

matematik, så synes jeg egentlig, det er den

metode, der er noget galt med. Jeg ved, at

vores skole gør en god indsats med at skabe

unge, som tror på sig selv og ved, at de har

nogle kompetencer, de kan bruge til noget«.

Så mange fejl indeholdt

ministeriets tilsynsliste

Ministeriet for Børn og

Undervisning offentliggjorde i

september en liste over landets 17

dårligste skoler. Otte dage senere

trak man listen tilbage på grund af

problemer med hele datagrundlaget.

Folkeskolen har søgt aktindsigt

og kan afsløre alle de fejl,

listen indeholdt.

Onsdag den 26. septeMber skriver me-

troxpress.dk: »Se listen over landets dårligste

folkeskoler«.

Skolen på Sønderager, Herning

Lergravparkens Skole, København

! Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse

(STU) var ikke medregnet i screeningen, så

elevernes overgang til ungdomsuddannelser

var højere end listens tal.

Græsted Skole, Gribskov

Slotsskolen, Horsens

Ankermedets Skole, Frederikshavn

! Skolerne eksisterer ikke længere, fordi de er

blevet sammenlagt med andre skoler.

Tvivl ved tre skoler

Møllevangskolen, Faxe

! Kommunen mener, at der ikke er kompenseret

for skolens små årgange og specialundervisningselever

ved screeningen.

tOrsdag den 27. septeMber breder listen

sig i netmedier, tv og aviser. For eksempel

præsenterer Ekstra Bladet på forsiden »Danmarks

værste skoler«. Ministeriets udhængning

af 17 navngivne skoler vækker forargelse

blandt politikere og organisationer. Danmarks

Lærerforening, Skolelederforeningen og

Københavns socialdemokratiske skoleborgmester

skriver et fælles protestlæserbrev: »Ranglisterne

er ikke blot uretfærdige og forældede,

de er faktisk også skadelige«, skriver de. »Det

bliver op ad bakke for de skoler, der nu er

blevet udstillet i en offentlig gabestok«.

Fredag den 28. septeMber kontakter flere

af skolerne både medier og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

– de er helt uforstående over for,

at deres skole er havnet på en sådan liste. Det

gælder for eksempel Uddannelsescenter Nygård,

som er et 10.-klasse-center og alligevel er

på en liste over skoler med dårlige resultater

ved 9. klasses afgangsprøve. Skolen har på 9.

klassetrin kun en meget lille specialklasse for

elever med indlæringsvanskeligheder.

»Vi finder det foruroligende, at nuværende

og kommende elever og forældre til elever i 10.

klasse kan finde deres skole på listen blandt de

17 dårligste skoler, når sandheden er, at elever

på 10. klassetrin til 10.-klasse-prøven på Ud-

dannelsescenter Nygård klarer sig aldeles glimrende«,

skriver skoleleder Mona Schleppegrel.

136677 p06-09_FS1812_aktualiseret.indd 6 08/10/12 12.49

H.C. Andersen Skolen, Odense

! Kommunen mener ikke, at listen giver et

billede af skolens generelle resultater, fordi

skolen i 2011/12 modtog en andel elever fra

en nedlagt skole.

Læssøesgades Skole, Aarhus

! Der er meget stor forskel mellem kommunens

og ministeriets tal over antallet af elever, der

tager en ungdomsuddannelse.

Korrekt

Ministeriet fastholder, at de øvrige syv skoler

er udtaget til listen på reelt datagrundlag.

Men ved et åbent samråd den 23. oktober

sagde undervisningsminister Christine

Antorini, at der selv ud af disse skoler er

nogle, som ikke burde være på sådan en

liste.

»På Guldbergskolen på Nørrebro arbejder

de intenst med at styrke fagligheden i

indskolingen, og på Strandgårdskolen i Ishøj

er resultaterne på indskolingens læsetest i

dag over landsgennemsnittet. Men tilsynslisten

er udarbejdet alene ud fra resultaterne

i 9. klasse – og de elever, der har nydt godt

af tiltagene, er ikke nået dertil endnu. Det

er et eksempel på, at listen kan være mere

vildledning end vejledning«, sagde hun.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens direktør

Per Hansen har ikke villet forklare over for

Folkeskolen, hvordan styrelsen kunne offentliggøre

en liste, som man tilsyneladende

ikke havde gennemarbejdet. Han skriver

dog i en mail, at »Vi beklager de skete fejl og

vil indrette os på fremover at udvise større

omhu og afsætte flere resurser til kontroltjek«.

Han oplyser desuden, at der ikke er tale

om fejl i de grundlæggende data, og at det

derfor ikke har konsekvenser for Databanken

med uddannelsesstatistik på uvm.dk

jje@dlf.org

folkeskolen / 20 / 2012 / 7


aktualiseret

Heldagsskolen virker

kun under de rette forhold

en ny evaluering af landets 12 heldagsskoler kan ikke give svar på, om

skoleformen virker. Politikerne er dog stadig interesserede i en længere

skoledag.

TeksT PernIlle AIsInger

foTo Bo tornvIg

Fem skoler har bedre resultater, fem har

dårligere, og to ligger på samme niveau. Det

viser en netop offentliggjort evaluering af de

12 skoler, som har dispensation til at køre skoledag

fra 8 til 16. Rambøll og forsker Simon

Calmar Andersen har for Ministeriet for Børn

og Undervisning sammenlignet elevernes

resultater i de nationale test med elevers

resultater på andre skoler med samme baggrund.

Rapporten kan ikke sige, om heldagsskoler

virker. Men den peger på, hvilke virkemidler

der har en positiv effekt på skolerne: Hele

personalet vil heldagsskolen, der er tæt kontakt

mellem elev og lærere, fokus på sociale

relationer, ud af huset-undervisning og projektarbejde,

inddragelse af pædagoger, øget

fokus på forældresamarbejde og sund kost.

Undervisningsminister Christine Antorini

ønsker ikke på baggrund af rapporten at skabe

flere heldagsskoler. Men hun vil gerne give

alle elever flere timer på en mere spændende

måde i helhedsskoler.

»Den her rapport viser, at hvis du har

mere tid med eleverne, og hvis du tænker i

anderledes undervisningsmetoder, så får du

en skole, der løfter bedre. Det er lettere at

gøre med flere timer«.

Hun hæfter sig ved samarbejdet mellem

pædagoger og lærere.

»Både denne og tidligere undersøgelser

understøtter, at det er en rigtig god ide med

et tæt lærer-pædagog-samarbejde. Det er to

fagligheder, der er rigtig meget brug for, med

respekt for at det er forskellige ting, man kan«.

Venstres uddannelsesordfører Karen Ellemann

er heller ikke umiddelbart til sinds at

skabe flere heldagsskoler. Men hun vil gerne

8 / folkeskolen / 20 / 2012

hæve kvaliteten af undervisningen og er varm

tilhænger af helhedsskoler med flere timer

og tættere lærer-pædagog-samarbejde. Hun

kan bare ikke se, hvorfor det skal koste flere

penge.

»Det er jo et spørgsmål om at bruge de

voksenkompetencer, der allerede findes,

bedre og give skolelederen frihed til at bruge

medarbejdernes tid mere fleksibelt«.

Lærernes formand Anders Bondo er sikker

på, at heldagsskoler er en god ide for nogle

børn. Men han kan ikke se, at rapporten kan

fortælle noget som helst om, hvad der virker.

»At bruge de nationale test som eneste parameter

for succes er jo direkte useriøst. Om

noget kan den bekræfte, at hvis der er stor

begejstring og engagement hos lærere, forældre

og ledelse, så kan man få noget positivt

ud af det, men hvis man trækker noget ned

over hovedet på folk, så går det ikke«.

Politikernes ideer om heldagsskoler vil

han gerne se et mere konkret forslag til.

»Selvfølgelig er det godt med et tæt samarbejde

mellem lærere og pædagoger. Men man

skal passe på, at fleksibiliteten ikke betyder,

at det hele bare flyder rundt. Børn har brug

for fri leg, hvor de med en dygtig pædagog

kan tilegne sig vigtige kompetencer. De har

også brug for systematisk undervisning. Man

skal ikke tro, at undervisningen bliver mere

kreativ af, at der kommer en pædagog ind.

Kreativ undervisning kræver en dygtig lærer.

Og særligt for børn med ADHD og adfærdsvanskeligheder

er det vigtigt, at tingene ikke

bare flyder«.

Lærerne vil meget gerne have en ekstra

hånd i undervisningen. Men at tro, at man

kan klemme flere undervisningstimer ud af

lærere og pædagoger, er udelukket.

pai@dlf.org

Læs om Selsmoseskolen i Taastrup og Bakkeskolen

i Esbjerg side 27-31.

Læs mere om samarbejdet mellem

pædagoger og lærere på heldagsskoler på

à folkeskolen.dk

Selsmoseskolen er en af de skoler, der har succes som heldagsskole.

Men skolen har ikke pædagoger ansat.

Heldagsskoler og

helhedsskoler

Kommuner kan inden for folkeskolens rammer oprette

helhedsskoler, hvor man for eksempel i indskolingen

giver eleverne flere timer, har ekstra resursepersoner

ansat og arbejder med en kombination af leg og læring.

12 skoler har fået dispensation til at nedlægge skolefritidsordningen

og i stedet oprette heldagsskoler, hvor

alle børn går i skole fra 8 til 15 eller 16 med en kombination

af undervisning og aktiviteter. Skoledagen dækkes

af varierende kombinationer af lærere, pædagoger

og andre. De 12 skoler, som alle ligger i socialt udsatte

områder, er:

Abildgårdskolen i Odense

Bakkeskolen i Esbjerg

H.C. Andersen Skolen i Odense

Hillerødgades Skole i København

Klostervængets Skole i København

Nørrevangskolen i Slagelse

Selsmoseskolen i Høje Taastrup

Strandgårdskolen i Ishøj

Søndervangskolen i Aarhus

Tingbjerg Skole i København

Tovshøjskolen i Aarhus


Nyheder om folkeskoleN på lærerintra

Jeg læser hver dag

Folkeskolens nyheder

via lærerintra. Det er

en nem og tidssvarende måde

at holde sig løbende opdateret

om nyt fra Folkeskolen og andre

relevante steder på. Vi arbejder

i intra hver dag, og på denne

måde kan vi følge med i aktuelle

nyheder uden at skulle besøge

mange websites dagligt.

John Klesner, formand for Danmarks It-vejlederforening

web • nyhedsbrev • smartphone • sociale medier

få folkeskoleNs Nyheder på

»min forside« i læreriNtra

Så let er det:

Log ind på lærerintra

Klik på Links i toppen af skærmen

og vælg Nyhedslæser

Vælg herefter Folkeskolens

nyheder eller anmeldelser.


NYHEDER FRA NEttE t

EkspErtEr:

PoPulære læringssPil

er »tæt På ubrugelige«

Læringsspil gør færdighedstræningen sjovere

for eleverne, men mange af de populære

digitale træningsprogrammer er tæt på

ubrugelige i undervisningssammenhæng.

Det mener forsker i digital læring og didaktik

på Institut for Uddannelse og Pædagogik

(DPU) Jeppe Bundsgaard, som blandt andet

bakkes op af Thomas Illum, leder af videncenteret

Læremiddel.dk

Forskernes modvilje mod læringsspillene

skyldes ikke træningen i sig selv. For skolen

er på mange måder en lang træningssession,

understreger Jeppe Bundsgaard. Problemet

med de mange træningsprogrammer er den

faglige forståelse bag.

»Man opdeler et fag i små, fragmenterede

elementer, så eleverne ikke kommer

længere ind i et fagområde. De kommer til

at træne nogle meget banale ting, der er

svære at omsætte til praksis«, siger Jeppe

Bundsgaard.

Kan motivere – men ikke lære

Ifølge Stefan Krogh-Hansen, direktør for

ABCity, der producerer de omtalte læringsspil,

motiverer spillene eleverne til at blive

ved med at lave øvelser i modsætning til

10 / FOLKESKOLEN / 20 / 2012

terpeopgaverne i den traditionelle færdighedstræning.

Men undersøgelser viser, at de svage elever

ofte går hurtigt igennem læringsspillenes

opgaver uden at reflektere over, om de lærer

det, de skal. Det kan spolere den differentiering,

som de digitale læremidler ellers giver

mulighed for, fortæller Jeppe Bundsgaard.

Holdet bag ABCity søgte for nogle år siden

rådgivning hos Nationalt Videncenter for

Læsning til udviklingen af læringsspil.

»De havde en ambition om, at de gerne

ville lære børn at læse med de her spil. Der

sagde jeg med det samme, at det ikke ville

kunne lade sig gøre, og det mener jeg stadig.

Men spillet kan give børnene lyst til at lære,

og motivationen til at lære at læse og skrive

er noget af det allervigtigste for børn i de

tidlige skoleår«, fortæller centerleder Klara

Korsgaard.

Hun giver Jeppe Bundsgaard ret i en del

af kritikken af ABCity og lignende læringsspil.

Og hun understreger, at lærerne ikke

må tro, at brug af ABCity i undervisningen

lærer børnene at læse. Spillene kan i stedet

bruges som et supplement til undervisningen.

Danske elevers

testresultater i

dansk og matematik

stryger i vejret

For tredje gang har Ministeriet

for Børn og Undervisning opgjort

den nationale præstationsprofil

– landsresultatet i de ti obligatoriske

nationale test. Der er stort

set fremgang over hele linjen med

geografi som eneste undtagelse.

»Landsresultaterne viser,

at det går den rigtige vej. Men

vi skal være forsigtige med at

konkludere på så få målinger.

Udviklingen af folkeskolen er et

langt og sejt træk«, understreger

børne- og undervisningsminister

Christine Antorini.

Ministeriet kan ikke afvise, at

en vis tilvænning til testopgavernes

format har betydning for

resultatet.

For mange svage

elever trækker de

stærke ned

Det har i mange år været kendt,

at stærke elever trækker de svage

elever i en klasse op. Men ny rapport

fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

viser, at det har negativ

indflydelse på både karakterer og

videre uddannelse for eleverne fra

resursestærke hjem, hvis over 30

procent af eleverne i en klasse er

fra resursesvage hjem.

Børn fra resursesvage hjem

udgør mere end 30 procent af

eleverne i omkring fem procent af

alle folkeskoleklasser.

Ifølge Per Fibæk Laursen

fra Institut for Uddannelse og

Pædagogik (DPU) er det svært

at modvirke den negative klassekammerateffekt.

Han mener

derfor, at en bedre fordeling af

eleverne er afgørende.


Ny model skal vise,

at læreruddannelsen

er et fuldtidsstudium

Lærerstuderende har igen og

igen påpeget, at uddannelsen

ikke er et fuldtidsstudium. Derfor

har professionshøjskolernes

rektorer skabt en ny model, studieaktivitetsmodellen,

der viser,

hvilke studieaktiviteter de studerende

forventes at deltage i på

uddannelserne – både med og

uden underviser.

På Læreruddannelsen i Aarhus

bruger man allerede modellen

i studieordningen.

»Det er en forventningsafstemning,

som ligger overordnet,

men også skal bruges af

underviserne i de enkelte fag,

så de studerende får et bud på,

hvad de kan lave«, fortæller studieleder

Martin Søland klausen.

Nationale test i dansk

som andetsprog er klar

Efter et succesfuldt pilotforsøg

er de to nye frivillige nationale

test i dansk som andetsprog

nu tilgængelige frem til den 14.

december. Testene fungerer

som et værktøj til lærerne ved

at give et overblik over elevernes

faglige niveau.

Halvering af satspuljemidler

til udsatte

unges uddannelse

Partierne bag satspuljeaftalen

er enige om at afsætte 62,2

millioner kroner til støtte af udsatte

børn og unge i skole og

uddannelse over de næste tre år.

Det er under halvdelen af, hvad

samme område fik i perioden

2010-2013, hvor der blev tilført

126 millioner kroner fra satspuljemidlerne.

Satspuljen følger lønudviklingen,

og fordi lønudviklingen

i 2011 har været lav, skrumper

satspuljen i forhold til sidste

år. Det har haft indflydelse på

det beløb, satspuljepartierne

forventer at afsætte til udsatte

unges uddannelse i perioden

2013-2016.

Ane Søegaard stopper

i hovedstyrelsen

Af personlige årsager har Ane

Søegaard valgt at stoppe i Danmarks

Lærerforenings hovedstyrelse

med øjeblikkelig virkning.

Hun fortsætter som formand for

frederiksberg kommunelærerforening.

Jeanette Sjøberg overtager

pladsen i hovedstyrelsen.

I forsommeren var Ane Søegaard

i en periode sygemeldt

med stress. Siden sin tilbagevenden

har hun forsøgt at

prioritere sine arbejdsopgaver

som hovedstyrelsesmedlem og

kredsformand, men hun har nu

erkendt, at hun må vælge hovedstyrelsen

fra.

næstformand i Ballerup Lærerforening

Jeanette Sjøberg

overtager Ane Søegaards plads i

hovedstyrelsen.

»Det er ikke tilfældigt, at

Jeanette Sjøberg var min suppleant.

Vi har de samme politiske

principper og deler mange holdninger.

Derudover har jeg stor

personlig respekt for hende og

det imponerende stykke arbejde,

hun har lavet i Ballerup. Hun er

seriøs, grundig og velovervejet,

så jeg er fuldstændig fortrøstningsfuld

ved at overlade roret til

hende«, siger Ane Søegaard.

Præsidentvalg – i skolen

En dansk lærer, en skoleelev, en lærerstuderende og en journalist blogger

fra USA om det amerikanske skolesystem på à folkeskolen.dk

Ældre speciallærere

føler sig presset til

at gå før tid

Adskillige speciallærere og konsulenter

har måttet sige farvel

til kolleger, fordi deres institutioner

bruges mindre end før

kommunalreformen, viser en

rundspørge, folkeskolen.dk har

foretaget, til en række tillidsrepræsentanter.

Ofte har man klaret nedskæringerne

i personalet ved naturlig

afgang, typisk fordi ældre

lærere er gået på efterløn eller

pension. Men de ældre lærere

kan ofte føle sig presset til at

gå, fortæller en række tillidsrepræsentanter

på området til

folkeskolen.dk

foto: Stig nielsen

Læs flere

nyheder på:

• Ekspert: Sådan er det

gode digitale læremiddel

• Lærerne anbefaler: Her

er programmerne, som

løfter vores undervisning

• Aarhus-lærere efteruddannes

til flere

linjefag

• Lærere udskiftes med

pædagoger på københavnske

specialskoler

• Lærernes indflydelse

halter på flere skoler

f OLk ESk OLEn / 20 / 2012 / 11


ur/teknik

som skal

de hjælp

top dette

arbejde

levernes

orskellen

er op til

rt de skal

g beskri-

et svært

offet?

t, der er

læsning i

enkelte

de til det

lærerne.

ejledere

arbejde

Dansk

STYR PÅ

LÆSNINGEN

TIL DANSKLÆRERE

OG LÆSEVEJLEDERE

STYR PÅ

STAVEUNDER-

VISNINGEN

Nyheder til dansk

f g

fG yldendal

yldendal fG

Hvad indeholder Læsespringet?

I alle Læsespringets hæfter arbejdes der med huske-strategier, ordne-

M ette H enriksen oG M artin Hstrategier, olM

overvåge-strategier og udvikle-strategier. Og strategierne anvendes

på danskfagets fagtekster, fx i avisens genrer, i boganmeldelser,

biografier, litteraturhistoriske tekster, men også i tekster fra andre fag

og andre obligatoriske emner, fx førstehjælp og færdselslære. Få fiktive

tekster anvendes.

I Læsespringet er der også fokus på genrelæren, fx den berettende

genre – nyhedsartiklen, hvor der arbejdes med genrens komposition Læs og ind og ud

sprog. Brugen af genrekort indgår som en strategi.

på på mellemtrinnet

Til Læsespringet hører lærerhæftet Læs ind og ud – læseforståelsesstrategier

i praksis.

Elsebeth Otzen underviser på læreruddannelsen i dansk og har – i en læseforståelsesstrategier år-

på mellemtrinnet

række undervist på efter- og videreuddannelsen i læsning og skrivning,

læseevaluering og læsevanskeligheder.

Elsebeth Otzen har også skrevet serien Springbrættet om skriftlig fremstilling.

Læs ind og ud

Faglig læsning

GyldEndal

• Undervis i læsning i fagenes

egne tekster

f•

f•

flæsevejledere

• • Skrevet af læsevejledere til til

læsevejledere og og skolens

fagteam g

f g

• Undervis i læsning i dansk- danskdanskfagets tekster

Læsespringet • Læsespringet 1

Læsespringet Fokus 1

Fokus Læsespringet Fokus 1

• Fokus påLæsespringet 1

• Fokus på påLæsespringet 1

• Fokus på 1

på Huske-, Læsespringet Huske-, 1

• Fokus på Huske-, Læsespringet 1

• Fokus på Huske-, Ordne-,

Læsespringet Ordne-, 1

Læsespringet Ordne-, 1 Ordne-,

Læsespringet Ordne-, 1

Læsespringet Ordne-, 1 Ordne-,

Læsespringet Ordne-, 1 Ordne-,

Læsespringet Ordne-, 1

Læsespringet 1

Læsespringet 1

Læsespringet 1

Overvåge- og Udviklestrategier

• Undervis i strukturerede og

tidsbegrænsede forløb

• Undervis i læsestrategier

på skønlitterære tekster

Tilmeld dig nyhedsbreve

f

Tilmeld dig nyhedsbreve Tilmeld dig nyhedsbreve

Faglig læsning

Faglig læsning

Tilmeld dig nyhedsbreve på

f

Tilmeld dig nyhedsbreve på gyldendal-uddannelse.dk

f

gyldendal-uddannelse.dk

f

gyldendal-uddannelse.dk Flere

Tilmeld dig nyhedsbreve på gyldendal-uddannelse.dk Flere

Tilmeld dig nyhedsbreve på gyldendal-uddannelse.dk

mellemtrinnet

på mellemtrinnet


M ette H enriksen oG M artin H olM

M

LæsEfOrståELsE på mELLEmtrinnEt

Hvad er Læsespringet?

Læsespringet er en række hæfter med fokus på direkte undervisning i

læseforståelse til 4.-6. klasse. Der arbejdes struktureret med læseforståelsesstrategier

og genrelære. Læsespringet 1 er henvendt til 4. klasse og

kan med fordel benyttes senere i skoleforløbet til elever med læseforståelsesvanskeligheder.

GylDEnDal

9 788702 122398

Elsebeth Otzen

Læsespringet 1

Gyldendal

91845_cover_laesespringet_r1.indd 1 18/07/12 11.09

Marianne Hørup Bendtsen og Elsebeth Otzen

Gyldendal

Gyldendal

Hørup Bendtsen og Elsebeth Otzen

Marianne Hørup Bendtsen og Elsebeth Otzen

Marianne Hørup Bendtsen og Elsebeth Otzen

Marianne

Otzen

Elsebeth Otzen

Elsebeth

– læseforståelsesstrategier på mellemtrinnet

ind og ud Læs ind og ud Læs ind og ud Læs

Gyldendal

Kirsten Koch Jensen

sikker stavning · hæfte 1

Flere

Sikker stavning til 4. klasse har fokus på

forholdet mellem bogstaver og lyde

ords betydningsdele (morfemer)

bøjningsendelser

ordklasser læsetaklinger

De vigtigste bøjningsendelser

navneord (kaldes også substantiver)

ental flertal

Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt

bil bilen biler bilerne

hus huset huse husene

bus bussen busser busserne

bille billen biller billerne

ental kaldes også singularis.

Flertal kaldes også pluralis.

ubestemt kaldes også ubekendt eller indefinit.

Bestemt kaldes også bekendt eller definit.

Udsagnsord (kaldes også verber)

nutid Datid navneform førtid Lang tillægsform Bydemåde

hvisker hviskede hviske hvisket hviskende hvisk

kører kørte køre kørt kørende kør

hopper hoppede hoppe hoppet hoppende hop

nutid kaldes også præsens.

datid kaldes også præteritum.

navneform kaldes også at-form eller infinitiv.

Førtid kaldes også kort tillægsform eller perfektum participium.

lang tillægsform kaldes også præsens participium.

Bydemåde kaldes også imperativ.

udvælgelsen af fokusområder og tilrettelæggelsen af progressionen i Sikker

stavning bygger på undersøgelser af danske børns stavefærdigheder.

holger juul er ph.d. i anvendt sprogvidenskab og lektor ved Center for

Gyldendal

læseforskning på københavns universitet. han er også medforfatter til

læseprøvesystemet Skriftsproglig Udvikling.

Gyldendal

læsetaklinger

Koch Jensen

Kirsten Koch Jensen

Kirsten

gyldendal

sikker stavning

4. klasse

Sorter ordene

Skriv selv

Gæt et navneord

Ordforklaringer

Med s eller ss?

Skil ordene ad

Ordklassekonkurrence

klasse.

Fra nutid til datid

Lav et nyt ord

Læseforståelse_omslag.indd 1

holger juul · gyldendal

9 788702 105445

holger juul · gyldendal

• Fra forskning til undervisning

et ord

• Skrevet Lav af et af nyt af ord

• Skrevet Holger Lav af nyt Holger Juul,

Fra nutid Fra til nutid datid til datid

lektor ved Center Ordklassekonkurrence Center Ordklassekonkurrence Center for

Læseundervisning ad

ordene Skil Læseundervisning ad

ordene Skil Læseundervisning

Med s eller ss?

Gæt et navneord

Ordforklaringer

Sorter ordene

Skriv selv

sikker stavning

4. klasse

LæseforståeLse i prAksis

i serien LæriNG i prAksis

Læseforståelse i praksis handler om undervisning i faglig læsning. på

mellemtrinnet bliver det vigtigt for elevernes udbytte af undervisninge

kan læse faglige tekster med god forståelse – og det er noget, de ska

i Læseforståelse i praksis får læreren og læsevejlederen to helt konk

forslag til undervisning i faglig læsning fra mellemtrinnet og opefter. B

præsenterer to forskellige undervisningsprogrammer: Læsetaktikken o

selv spørgsmål. De to programmer er udviklet på baggrund af forsknin

viden om læseforståelse og er afprøvet i praksis.

Læsetaktikken kan bruges fra 3. klasse. Det er dansklæreren, der und

i programmet, som introducerer fire forskellige læseforståelsesstrateg

Undervisningen bygger på dialog, lærermodellering, selvstændig afprø

og rollebaseret gruppearbejde. Der er arbejdes med før-, under- og

efterlæsestrategier, herunder med ordforråd og teksttypekendskab.

i programmet stil selv spørgsmål fokuseres der på en enkelt

læseforståelsesstrategi – at kunne stille de spørgsmål, som den enkel

mangler svar på, for at teksten kan give mening. eleverne bliver fortro

med strategien gennem en vekslen mellem lærermodellering og selvs

afprøvning. stil selv spørgsmål kan bruges i alle tekstbaserede fag fra

Lisbeth Hoff er folkeskolelærer, cand. pæd. i dansk og master i læseskrivedidaktik.

Desuden kursusholder og projektleder af skoleudviklin

læseforståelse og faglig læsning.

Anette Høj Madsen er folkeskolelærer, læsekonsulent og master i læs

skrivedidaktik med særlig vægt på reciprok undervisning i praksis.

gyldendal


, at de

lære!

ete

gen

stil

sbaseret

rviser

er.

vning

e elev

ige

ndig

4.

-

i

dansk.gyldendal.dk

Fra december måned indeholder dansk3.-4.gyldendal.dk

forskellige undervisningsforløb til 3.-4. klasse i dansk,

som lærer og elev frit kan se og afprøve. Vi udvikler

løbende på portalen med litteraturforløb, læseforløb

og forløb i skriftlig fremstilling, samt en træningsdel

med grammatik og retskrivning.

Over 100 nøje udvalgte tekster i den nyeste børnelitteratur

findes i portalens Bibliotek. De fleste tekster

er indlæst. Brug også de interaktive redskaber:

Børnelitteraturens billeder og opslagsværk.

Danskportalen til mellemtrinnet vil være gratis og

frit tilgængelig fra december til 15. februar 2013.

– mellemtrinnet

LisBetH Hoff oG ANette Høj MADseN LæseforståeLse i prAksis GyLDeNDAL

øve

Øveklar er et kombineret bog og webmateriale i retskrivning og læsning.

I arbejdet med bogen tilegner eleverne sig viden om fagområderne og på websitet

træner de deres færdigheder.

klar

I ØVEKLAR. Retskrivning arbejder eleverne med retskrivningens elementer:

π udsagnsords bøjning

øve klar

π rigtig form

π ret en tekst

π ordklasser

••

π udsagnsled og grundled

π tegnsætning

Websitet indeholder indsætningsdiktater, tekstdiktater, retskrivningsøvelser og

læseprøver på tre niveauer.

ØVEKLAR lægger op til, at eleven bliver bevidst om sine egne styrkeområder og

Øveklar er et kombineret bog og webmateriale i retskrivning svagheder, så og træningen læsning. på websitet foregår på det rette niveau og fokuseret mod

I arbejdet med bogen tilegner eleverne sig viden om fagområderne de relevante opgaver og på websitet for den enkelte elev.

træner de deres færdigheder.

Øvrige titler i serien:

Lisbeth Hoff og Anette Høj Madsen

ØVEKLAR. Læsning Øveklar

klar

I ØVEKLAR. Retskrivning arbejder eleverne med retskrivningens elementer:

Søren akSel SørenSen

udsagnsords bøjning

webprøvertildansk5-6.gyldendal.dk

retSkrivning

LæseforståeLse

øve øve

gyldendal

π rigtig form

5.-6. klaSSe

π ret en tekst

π ordklasser

π udsagnsled og grundled

π tegnsætning

i prAksis

Websitet indeholder indsætningsdiktater, tekstdiktater og retskrivningsøvelser på

tre niveauer.

ØVEKLAR lægger op til, at eleven bliver bevidst om sine egne styrkeområder og

Øveklar

klar

svagheder, så træningen på websitet foregår på det rette niveau og fokuseret mod

de relevante opgaver for den enkelte elev.

Øvrige titler i serien:

ØVEKLAR. Læsning

gyLdEndAL

Søren akSel SørenSen

Webprøvertilmellemtrinnet.gyldendal.dk

læSning

øve

gyldendal

5.-6. klaSSe

9 788702 123180klar

klar

klar

klar

gyLdEndAL

gyldendal

klar

klaSSe

5.-6.

retSkrivning

klarSøren

klarSøren

gyldendal klarSøren

klarSøren SørenSen

akSel SørenSen

akSel SørenSen

akSel SørenSen

retSkrivning

akSel SørenSen

akSel retSkrivning Søren SørenSen

akSel

øve

Søren

øve

SørenSen

akSel

øve

Søren

04/06/12 15.36

i prAksis i prAksis

LæseforståeLse

Lisbeth Hoff og Anette Høj Madsen

gyldendal

• Til læsevejledere, dansklærere

og faglærere

• Forløb om læseforståelse –

lige til at bruge

i undervisningen

• Bog- og web til læsning og

retskrivning, 5.-6. klasse


klar

Undervis

klar

retskrivning, 5.-6. klasse

Undervis

klar

retskrivning, 5.-6. klasse

• Undervis i bogen – træn


klar øve klar øve klar

retskrivning, 5.-6. klasse

klar

retskrivning, 5.-6. klasse øve klar

retskrivning, 5.-6. klasse

klar


øve klar

retskrivning, 5.-6. klasse

klar

retskrivning, 5.-6. klasse


klar øve klar

retskrivning, 5.-6. klasse

klar klar klar klar klar klar klar klar klar klar


øve klar klar

• Bog- og web til læsning og klar øve klar øve klar klar

• Bog- og web til læsning og klar øve klar klar

• Bog- og web til læsning og

klar

• Bog- og web til læsning og

klar

• Bog- og web til læsning og

klar

• Bog- og web til læsning og øve klar øve klar klar

• Bog- og web til læsning og klar øve klar øve klar klar

• Bog- og web til læsning og klar øve klar


øve

på nettet

øve

nettet

øve

nettet

øve

nettet

klar

nettet

øve

nettet

klar

øve

øve

øve

øve

øve

øve

øve

5.-6. klaSSe

læSning

Øveklar

Øveklar

gyldendal

SørenSen

akSel Søren

klar

øve

Styr på

læSning

af Lise Vogt og Birgitte Therkildsen

GYLDENDAL

GYLDENDAL

• Giv eleverne overblik

læ • Giv eleverne • Giv eleverne overblik

læS

• Giv eleverne overblik S

• Giv eleverne overblik Sning

• Giv eleverne overblik

• Giv eleverne ning

af Lise Vogt Birgitte af Therkildsen

og Lise Vogt Birgitte og Therkildsen

• Giv eleverne overblik

læ overblik ning overblik

• Fagkonsulent Lise • Fagkonsulent Lise Styr på Vogt Styr på har

• Styr på

Styr på

Styr på

Styr på

Styr på

Styr på

• Fagkonsulent Lise Vogt har

skrevet materialet sammen sammen

med Birgitte Therkildsen

- veje til viden

gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60

13326


portrætteret

14 / folkeskolen / 20 / 2012

Grovbollen

fra Rådmandsgades Skole

»Søde skattebasse« og »alkoholiserede fjolser«.

Udsagn som disse flyder lige naturligt ud af Lise Egholms mund. Hun er en

markant skoleleder, som ikke er bange for at sige sin mening. Men hun er

også en hjertevarm kvinde, som virkelig vil gøre en forskel.

TeksT: Jennifer Jensen · f o T o: Bo Tornvig


n år en lærer ikke passer sit

arbejde, bliver hun fyret. Og

når en far på urimelig vis

kræver særbehandling af sit

barn, får han at vide, at han kan klappe i eller

finde en ny skole.

For lederen af Rådmandsgades Skole på

Nørrebro Lise Egholm er der ikke en samtale,

som er for svær til at blive taget, eller en udmelding,

som er for grænseoverskridende til

at blive sagt højt.

Hendes ledelsesstil er kontant og indbragte

hende i 2011 titlen Årets Leder fra foreningen

Lederne – en pris, som ikke før er blevet

givet til en offentligt ansat.

»Jeg var en rod i folkeskolen. Jeg fulgte ikke med, og de andre

lærere havde opgivet mig. Da vi fik Lise, ændrede det sig.

Hun tog sig af både svage og stærke, gav os selvtillid og fik

rødderne op på et niveau, hvor vi rent faktisk ville lære noget.

Det er Lises skyld, jeg har en uddannelse i dag«.

social- og sundhedshjælper Mereme Aslani. lise underviste hende i dansk, musik og historie fra

4.-8. klasse på Hellig kors skole i begyndelsen af 1990’erne

Hun er beundret vidt og bredt for sin evne

til at favne andre mennesker – især samfundets

mest udsatte. Hun inddrager i høj grad

forældrene i skolens opgaver og bliver omtalt

som en lokal socialrådgiver for de tosprogede

forældre. Hun er rosende og kærlig, og hun

har sat tydelige aftryk hos mange af de personer,

hvis liv hun har berørt.

»en lort er en lort«

For Lise Egholm virker det næsten som en

livsmission at sige tingene så tydeligt og

ligefremt som muligt. Hun er glad for at

bestemme, og hun har den holdning, at hvis

man ikke kan lide hendes måde at gøre tingene

på, så må man finde sig en anden skole.

Det gælder både forældre og ansatte.

»Jeg er så træt af at pakke alting ind. En

lort er en lort – og det ændrer vi ikke ved

at pakke den ind i bomuld«, siger hun og

fortsætter: »Jeg synes, man svigter folk, når

man ikke fortæller dem sandheden. Jeg er

ikke konfliktsøgende, og afhængig af hvem

jeg snakker med, ændrer jeg lidt min måde at

sige tingene på. Men grundlæggende mener

jeg, at folk skal have tingene at vide ligeud«.

Da en far engang truede hende og en af

lærerne på livet, fordi han var utilfreds med

sin søns skolegang, accelererede hendes

temperament fra nul til pitbull på ét sekund.

»Kan du så komme ud!« skreg hun. »Dine

børn er udmeldt fra Rådmandsgades Skole fra

i morgen!«

Den beslutning måtte hun egentlig ikke

tage, og det vidste hun godt. Men børnene

blev meldt ud, og selvom en efterfølgende

Jeg ville hade at

arbejde på en

leverpostejfarvet

skole. grovbollebørn

er bare

mere interessante

end lagkagesnitterne.

lise egholm

klage fra faderen førte til en næse til hende

fra forvaltningen, var hun stadig ikke i tvivl.

Hun havde gjort det rigtige – og ville til enhver

tid gøre det samme igen.

lederopgaven skal tages alvorligt

Lise Egholm er meget passioneret omkring sit

arbejde, men selvom hun ihærdigt forsøger

at huske at få tingene sagt pænt, lyder det fra

personalet, at hendes temperament alligevel

indimellem løber af med hende. Hun kan

være hurtig på aftrækkeren, men bliver også

hurtigt god igen. Og hun er blevet bedre til at

sige undskyld.

De skarpe replikker bunder også i, at hun

folkeskolen / 20 / 2012 / 15


portrætteret

lise egholm

Født den 7. september 1948.

Uddannet lærer fra Blaagaard Seminarium i 1971.

Har arbejdet 20 år som lærer på Alsgade Skole og

Lykkebo Skole. Fra 1991 viceinspektør på Hellig

Kors Skole. Siden 1995 skoleleder på Rådmandsgades

Skole.

Gift med Anders Weber Egholm, læge. Fire børn.

Kåret som Årets Leder 2011 af interesseorganisationen

Lederne.

selv er så sikker på sit pædagogiske syn, og at

hun gør det bedste for eleverne, at hun ikke

vil finde sig i, hvis lærerne efter hendes mening

ikke udfører deres arbejde bedst muligt.

Hun forsøger altid at gøre sit bedste – og hun

forventer det samme fra folk omkring sig.

»Jeg hader ’slask’ og korrigerer derfor

også mine ansatte, hvis jeg ikke synes, de gør

deres arbejde ordentligt. Så jeg er kistestolt af

de fyringer, jeg har foretaget. Hvis man ikke

er god til sit arbejde, skal man ikke være her.

Eleverne fortjener det bedste, og så er jeg

skide ligeglad med, at folk bliver sure. Jeg skal

kunne stå inde for de ting, vi laver her, og jeg

tager min opgave som leder meget alvorligt«,

siger hun.

Hun ved godt, at diplomati ikke er hendes

helt store styrke. Men hun mener, at hendes

16 / folkeskolen / 20 / 2012

skarpe albuer er blevet »rundere med alderen«,

og at hun er blevet bedre til at lytte til

andres holdninger og argumenter. Og hun går

meget ind for, at folk skal vide, hvor de har

hende.

»Hos mig er der ingen skjulte dagsordener

– jeg siger tingene, som jeg mener dem. Men

man skal også rose og også være i stand til

at indrømme, når man begår fejl. Det er jeg

blevet bedre til. For selvfølgelig begår jeg fejl

– ellers laver man for lidt«, siger hun.

Hellere grovboller end lagkagesnitter

Lige så grov og politisk ukorrekt Lise Egholm

kan virke, lige så sød og omfavnende kan

»Lise er en følelsesperson, som nemt lader sig rive med. Hun

har utrolig mange bolde i luften, og vi deltager nogle gange i så

mange projekter, at personalet hænger lidt ved panelerne. Men

hun gør skolen til et sjovt sted at arbejde, og hun har i den grad

formået at sætte os på landkortet. Det er hendes visioner, som

har gjort skolen til det, den er i dag«.

Mette Grahn, lærer på Rådmandsgades skole siden 1989

»Det kan godt være svært at lede lærere, fordi de mener,

at de sagtens kan klare det selv. Men der skal være nogen,

som udstykker vejen og målet. Jeg er en meget naturlig

leder – og jeg er glad for at bestemme«, siger Lise Egholm.

hun også være. Skulderklap og kind-aen

bliver delt ud i flæng på skolen. Hun bliver

af folk omkring sig beskrevet som et udpræget

familiemenneske, som altid møder glad

på arbejde og bruger humor meget. Og hun

fortæller om og viser med stor entusiasme

billeder af sine fire børn og fire børnebørn til

enhver, som har tid til at lytte.

Og Lise Egholm har en oprigtig interesse

i at skabe den bedste skole, som virkelig kan

flytte noget for eleverne. Hun har arbejdet i

skoleverdenen i 41 år, og hendes hjerterum er

stort og favner mange forskellige eksistenser.

Men det er især samfundets udsatte og svage,

der inspirerer hende.

»Jeg har ingen interesse i privilegerede

folk, og jeg bryder mig ikke om forkælede

mennesker, som aldrig har ydet for at få det

godt. Jeg ville hade at arbejde på en leverpostejfarvet

skole. Grovbolle-børn er bare

mere interessante end lagkagesnitterne«,

siger hun.

Hendes retfærdighedsfølelse er stor, og

derfor har hun også dyb respekt for dem, der

arbejder for at have et godt liv. Og i hendes

arbejde på Rådmandsgades Skole oplever hun

ofte at blive helt høj af at se de elever, som

klarer sig godt.

»Det er jo fantastisk, når de bryder den

sociale arv og virkelig får noget ud af deres

liv. Det er den chance, vi skal være med til at

give dem, ved at give dem god undervisning


50 % er stigningen i andelen

af etnisk danske elever siden 2004.

Sierra Leone 2

Marokko 21

Libyen 1

Gambia 2

Ghana 2

Somalia 51

Congo 1

Øvrige Afrika 5

Tidligere Jugoslavien 12

Makedonien 2

Bosnien 6

Færøerne 2

Tyrkiet 55

Litauen 1

Polen 2

ELEVERNE

STRØMMER TIL

RÅDMANDSGADES SKOLE

I løbet af de seneste år er det lykkedes Rådmandsgades

Skole at tiltrække markant flere etnisk danske elever.

Det skyldes blandt andet opsøgende arbejde

i områdets børneinstitutioner.

I 2011/12 havde skolen 594 elever, heraf 172

etnisk danske og 422 tosprogede.

Hello

Olá

Elever fra hele verden

Selvom andelen af etnisk danske elever er steget, rummer skolens

elevflok stadig mange forskellige nationaliteter fra hele verden. Antallet

af talte sprog er endda større end antallet af nationaliteter.

Danmark 172

Øvrige Østeuropa 4

Øvrige EU-lande 2

USA 1

Merhaba

Irak 53

Yemen 4

Iran 11

Jordan 2

Libanon 2

Øvrige Mellemøsten 68

Bangladesh 1

Afghanistan 6

Filippinerne 1

Kina 2

Pakistan 66

Malaysia 2

Nepal 5

Vietnam 3

Øvrige Asien 5

Brasilien 1

Mellem- og Sydamerika 1

Øvrige lande 17

RESEARCH: Jennifer Jensen DESIGN: Peter Yde Jensen

folkeskolen / 20 / 2012 / 17


portrætteret

Jeg er så træt af

at pakke alting

ind. en lort er en

lort – og det

ændrer vi ikke

ved at pakke den

ind i bomuld.

lise egholm

og støtte. Den drive, man får, når det lykkes,

ser jeg også hos mine ansatte. De er ildsjæle,

som kommer lige så hujende ind på lærerværelset

efter gode testresultater, som andre

lærerrollen lå i kortene

Lise Egholm har altid vidst, at hun ville være lærer. Hun

har et naturligt performer-gen, som især kommer til

udtryk, når hun underviser. Hun er en dygtig fortæller,

og som lærer fastholdt hun ofte eleverne med lange

historier, hun selv digtede.

18 / folkeskolen / 20 / 2012

gør efter en fodboldkamp«, fortæller hun.

Diversitet gør en forskel

For Lise Egholm betyder det meget, at

Rådmandsgades Skole er en blandet skole,

og derfor bruger hun også meget tid på at

opsøge de etnisk danske forældre på Nørrebro.

Ét år besøgte hun 14 børnehaver for at

overbevise forældrene om, at Rådmandsgades

Skole ville være det bedste skolevalg til

deres purke. Det har været nogle af årsagerne

til, at skolen kan bryste sig af en stigning i

andelen af etnisk danske elever – fra 20 til 29

procent på syv år.

Men selvom procenten er steget, udgør

de tosprogede stadig en stor andel af skolens

elever. Og det kræver en ekstra indsats.

Derfor har skolen indført torsdagstræf, hvor

forældrene året rundt kan spise morgenmad i

skolegården og tale med Lise Egholm, lærere

og skolebestyrelsen. Og hver anden tirsdag

er der Åben Skole, hvor forældrene kan høre

om børneopdragelse, tale med en socialrådgiver

eller spørge sundhedsplejersken til

råds, mens børnene bliver passet, og skolen

tilbereder gratis aftensmad. For

Lise Egholm er det vigtigt, at forældrene

inddrages, for uden dem

får eleverne ikke de bedste forudsætninger

for at lære. Og det er dét,

det hele handler om.

»Jeg er ekstremt stolt af Rådmandsgades

Skole, som den ser ud

i dag. Vores elever er dygtige, forældrene

bakker op, og mine ansatte

er et stjernehold. Det har været alle

kampene og timerne værd – for vi er

uden sammenligning byens bedste

skole«, siger siger hun tilfreds.

jje@dlf.org

12. november udkommer bogen »Fordi du

SKAL!« om Lise Egholms virke som leder.

Læs anmeldelsen af Jens Raahauge under

Publiceret side 43.

»Det er svært ikke at blive

begejstret over Lise, fordi

hun selv er så begejstret

på skolens vegne. Hun kan

både nuværende og tidligere

elevers navne, og det går jo

rent ind hos forældrene. Og

hun er meget lydhør over for

skolebestyrelsen. Jeg er fan«.

skolebestyrelsesformand rene norqvist,

pædagog

»Lise har sin egen identitet

som leder, som man, ifølge

hende, enten kan lide eller

lade være. Der er indimellem

diskussioner blandt

personalet om hendes måde

at gøre tingene på, men Lise

er blevet bedre til at lytte og

tage imod kritik i de seneste

år. Man er i øvrigt aldrig i

tvivl om hendes humør – og

temperamentet kan godt

føre til små sammenstød på

skolen, men dem tager vi så,

når de kommer«.

Tillidsrepræsentant og læsevejleder Katrine

Krantz bjergved


old kritik school / new school

Kulturmøde: Antallet af danske lærere, der kommer til Grønland, er støt faldende, og sprogproblemer er

en af årsagerne. I slutningen af 1800-tallet var det grønlandske skolesystem ret enestående for et kolonialt

samfund, da både undervisningssprog og lærerkorpset var lokalt forankret.

Kateket

enhver by, udsted eller bygd havde en lærer,

der skulle undervise de få børn, der var i

skolealderen. læreren fungerede også som

lægprædikant med titlen »kateket« eller blot

»læser«. Undervisningen varede et par timer

ad gangen, og der var få egentlige skolebygninger.

Trods kritik af de primitive forhold

fremhævede iagttagere, at de fleste grønlændere

faktisk kunne læse og skrive til husbehov.

som i Danmark var det vigtigste formål med

skolen dog en kristen opdragelse.

Med tiden opstod en hel samfundsgruppe

af kateketfamilier, der fik rollen som mellemmænd

mellem dansk og

grønlandsk kultur. De

danske myndigheder

Old schOOl/new schOOl

Vi graver i historiske gemmer

og sætter kuriositeterne

i perspektiv med

nutiden.

ønskede både at

uddanne og opdrage

grønlænderne

og at fastholde

den særegne grønlandske

kultur – især

fangererhvervet. De

studerende på seminariet i

nuuk fik derfor også undervisning i kajaksejlads

og jagt. De skulle kunne forsørge sig selv, når

de kom ud i lærerembeder i de små bygder – så

behøvede lønningerne heller ikke være så høje.

kateketens opgave var også at fungere som

praktisk hjælp, oversætter og guide for den

tilsynsførende præst, når han drog rundt i sit

distrikt. Her kunne der ske helt konkrete kulturmøder

– eller sammenstød. Pastor Janssen

beskrev sit første møde i 1844 med en: »grønlænder

i sin kajak. Han sad dér lige med havfladen

og skød sig frem med en vidunderlig hurtighed.

et uhyre tykt, langt, kulsort hår hængte

ham ned over skuldre og ryg, hans ansigts farve

var så mørkebrun, at han næsten så ud som en

neger, og han var iført en sort vandskindsdragt

(…) han var fra udstedet Atame og var det steds

skolelærer«. siden bad Janssen læreren om at

læse for sig og gav ham en opbyggelig forelæsning

fra det nye testamente. Mødet med

de grønlandske lærere aftvang lige dele kolonial

belæring og forbavselse.

Anne Katrine Gjerløff, ph.d., projektkoordinator,

Sekretariatet for »Skole i 200 År«, Aarhus Universitet.

Atuarfik!

Undervisningen foregik gerne i lærerens egen bolig, der kunne være

indrettet på traditionel vis – det vil sige uden borde og stole, men

med en briks, hvor de fleste aktiviteter – også undervisningen –

kunne foregå. en dansk lærer beretter således fra et besøg omkring

1920, at børnene kunne ligge på gulvet og læse eller sad på knæ

ved briksen og skrev på deres tavler. Her er det dog et billede fra

sisimiut (Holsteinsborg) fra cirka 1900, hvor kateketen ses med

sine elever i et for perioden ret veludstyret skolelokale med både

globus, landkort og billeder.

Ny nordatlantisk skole

I september 2011 blev en ny skole indviet i nuuk-bydelen Qinngorput.

skolens nyskabende arkitektur rummer 6.250 kvadratmeter

og er tosporet fra 1.-7. klasse. skolen har også en minihal, der skal

bruges til skolens gymnastiktimer og til lokale idræts- og kulturbegivenheder.

{Old}

Kateketen talte grønlandsk

Hans egede kom som missionær til

Grønland i 1721, og med tiden kom

der danske præster derop. Hvis de

skulle vinde grønlænderne for kristendommen,

måtte budskabet forkyndes

på grønlandsk, og mange af dem lærte

sig sproget. Til at hjælpe sig fik de

kateketer, og i midten af 1800-tallet

blev der oprettet et kateketseminarium

i Grønland. en kateket havde både

kirkelige og skolemæssige opgaver.

ordet er af græsk oprindelse og betegnede

en lærer, senere specielt en

lærer, der underviste de personer, som

skulle døbes, i den kristne børnelærdom.

ordbog over det danske sprog

skriver: »m. h. t. forhold i Grønland og

andre missionsmarker: indfødt person,

der er missionærens medhjælper«.

som kateketer kunne også tjene

dygtige fangere, som kunne læse og

skrive. først i 1925 blev der indført

undervisning i dansk i folkeskolen.

(New)

Grønlandsk som fagsprog

selvstyret blev indført i 2009. Grønlandsk

er hovedsproget, og det kaldes

kalaallisut. Der er tre hoveddialekter:

polargrønlandsk, østgrønlandsk og

vestgrønlandsk; det sidstnævnte har

været udgangspunkt for dannelsen

af et grønlandsk skriftsprog. fra 1950

kom flere og flere danske lærere til

Grønland, og i perioder var to ud af

tre lærere danskere og dansktalende.

Årene mellem 1960 og 1980 var kritiske

for det grønlandske sprog, men

hjemmestyrets indførelse i 1979 førte

til en fremmarch for grønlandsk i skolerne

– selv om de fleste lærebøger

var på dansk. Mange grønlændere er

i dag tosprogede, bruger grønlandsk

som hjemmesprog og dansk på arbejde,

men der er grønlændere, som

kun taler dansk, og grønlændere, der

kun taler grønlandsk. De bedst stillede

er dem, der kan begge sprog, og

som er veluddannede. Der gøres en

stor indsats for at udvikle det grønlandske

fagsprog, så der kan udgives

grønlandsk materiale til uddannelsessøgende

på alle trin.

Professor Higgins

folkeskolen / 20 / 2012 / 19


debatteret

Ens mødetid for alle klokken 8 – det gav rigtig

god mening, at alle mødte på samme tid,

da Danmark var et landbrugs- og industrisamfund.

Der var alt arbejde manuelt og

foregik synkront – og man var afhængig af,

at sidemanden bag selvbinderen eller ved

samlebåndet var mødt samtidig med en selv.

I et vidensamfund, hvor der arbejdes meget

mere fleksibelt og asynkront med hensyn til

både tid og geografi, er det imidlertid ikke

nødvendigt at gøre alt i takt og på samme

sted. Arbejdet har ændret karakter fra ko til

kontor, og 80 procent af en virksomheds værdi

er immateriel. Værditilvæksten i nutidens

virksomheder skal altså findes i ideer, service,

innovation, koncepter med mere. Det vil sige,

at det handler mere om, hvornår vi arbejder,

end hvor mange timer vi arbejder.

20 / folkeskolen / 20 / 2012

Differentierede

mødetider i skolen

80 procent af alle unge mellem ti og 20 år er B-mennesker. Alligevel skal de

møde klokken 8 hver morgen på skoler, gymnasier og ungdomsuddannelser til

skade for deres præstationer og deres livskvalitet. Anerkendt biologisk forskning

i døgnrytmer og de første erfaringer med at bryde med den traditionelle

mødetid i skolen tyder på, at der er lærings- og trivselsgevinster at hente ved

at organisere sig bare en anelse anderledes.

kronik

Dorthe Junge, skoleleDer,

freDeriksberg ny skole

Camilla kring, ph.D. og

formanD for b-samfunDet

Derfor bliver det mere og mere relevant at

undersøge menneskets døgnrytmer i relation

til livskvalitet og præstation.

Den nyeste forskning tyder

på, at elevernes indlæringsevne,

motivation og præstation

kan øges ved, at eleverne modtager

undervisning i takt med

deres indre biologiske ur.

En differentiering i skolens traditionelle

mødetid og en ændring af skolens strukturer

og organisering giver ikke bare en bedre effekt

i form af øget motivation, livslang læring og

forbedret livskvalitet – for både børn og voksne.

Det kan også komme til at betyde, at unge

mennesker, som forlader folkeskolen, er bedre

rustet til at leve i og forme vidensamfundet.

Det er ren biologi

Kronobiologi er studiet af menneskets indre

ur; døgnrytmer. Døgnrytme handler om,

hvornår mennesket foretrækker at være

vågent, og hvornår det foretrækker at sove.

Den førende forsker i kronobiologi er professor

Till Roennberg fra Ludwig-Maximilians-

Universität München. Han har kortlagt mere

end 125.000 menneskers døgnrytmer, og

han er aktuel med bogen »Internal time«

(Harvard University Press, 2012).

Vores døgnrytme er genetisk betinget og

ændrer sig igennem livet. De forskellige døgn-

rytmer (kronotyper) spænder fra ekstremt

A-menneske (tidlig kronotype) til ekstremt

B-menneske B-menneske (sen (sen kronotype), ligesom menneskers

højde varierer mellem lav og høj.

Et A-menneske er ofte ofte vågent vågent fra klokken

6-22 og har har mest energi om morgenen og om

formiddagen. B-mennesker har derimod mest

energi om eftermiddagen og og aftenen og kan

eksempelvis være vågne fra klokken 9-1.

Desværre er samfundet stadig udeluk- udeluk

kende indrettet til A-mennesker og 8-16-rytmen.

Det Det gælder både børnehaver, skoler og

arbejdspladser. Flere mænd end kvinder er

B-mennesker. Skolens mødetider kan dermed

være en af grundene til, til, at alt alt for for mange unge

mænd ikke får en uddannelse uddannelse i i Danmark.

Øget læring hos teenagere

Vores døgnrytmer udvikler sig altså livet

igennem. Som forskningen og figuren viser,

er teenagere typisk B-mennesker. I Danmark

har Vorbasse Skole indført flekstid for 7.-9.

klasse. klasse. Eleverne kan frit vælge imellem at

have gruppearbejde fra klokken 8-10 eller

14-16. Eleverne kan således modtage undervisning,

der er tilpasset deres døgnrytme. Efter

indførelsen af flekstid har Vorbasse opnået

målbare resultater. Karaktergennemsnittet på

skolen er steget fra 6,1 til 6,7, og eleverne er

både mere vågne og mere motiverede, når de

modtager undervisning.


På Egå Ungdomshøjskole har forstander

Ulla Fisker flyttet mødetiden fra klokken 8.30

til klokken 10. Det har resulteret i, at eleverne

er blevet mere skarpe og aktive i timerne. Skolen

har ligefrem måttet udvide pensum i nogle

fag, da eleverne ganske simpelt når mere.

Nye tider på Frederiksberg Ny Skole

Skønt det er en ret udbredt opfattelse, er

mindre børn ikke nødvendigvis A-mennesker.

Over halvdelen af eleverne på Frederiksberg

Ny Skole er B-mennesker. Det viser en kortlægning

af elevernes døgnrytmer. Derfor har

Frederiksberg Ny Skole som den første skole

i Danmark indført differentierede mødetider

for henholdsvis A-mennesker og B-mennesker

fra 0. klasse. Her har eleverne mulighed for

at modtage undervisning på det tidspunkt af

dagen, hvor deres indlæring er bedst.

Det betyder i praksis, at børn, der har

en A-døgnrytme, tilbydes en tungere faglig

læring tidligt på dagen. Disse børn er på

»morgenholdet«, og deres skoledag bliver fra

klokken 8-13. Børn, der har en B-døgnrytme,

tilbydes en tungere faglig læring senere på

dagen. De er på »eftermiddagsholdet«, hvilket

gør, at deres skoledag er fra klokken 9-14.

Perioden mellem klokken 9 og klokken 13 er

fælles for alle børn. Alt sker uden tilførsel

af ekstra resurser, så det »koster« altså ikke

noget.

60 procent af forældrene på

Frederiksberg Ny Skole har fra

august 2012 valgt, at deres barn

skal modtage undervisning fra

klokken 9-14, og kan altså betragtes

som B-familier.

For de mange B-børn betyder det en roligere

morgen, hvor flere kan vågne af sig selv.

De har tid sammen med deres forældre og

starter ikke dagen med at stresse for at nå i

skole. Det har betydning for trivslen dagen

igennem og vil uden tvivl derfor også have

indflydelse på læringen.

Dette kan blive starten på at skabe et samfund,

der giver lige muligheder til både A- og

B-mennesker, også mens de er børn og elever

i folkeskolen.

Dorthe Junge er skoleleder på Frederiksberg Ny Skole, forfatter

og har en master i forandringsledelse.

Camilla Kring er forfatter, konsulent og ejer af Super Navigators

samt ekstern lektor på Danmarks Tekniske Universitet. Hun har

en ph.d. i balancen mellem arbejds- og privatliv og har desuden

stiftet B-samfundet.

illustration: mai-britt bernt Jensen

folkeskolen / 20 / 2012 / 21


debatteret

Krig i en

krisetid?

Da den nuværende regering indtog regeringskontorerne,

kom der tydelige signaler om at

ville samarbejde hele vejen rundt – også med

fagforeningerne. Her umiddelbart forud for

overenskomstforhandlingerne har regeringen

tilsyneladende indgået et hemmeligt samarbejde

med de offentlige arbejdsgivere. I hvert

fald kan vi konstatere, at Danmarks Lærerforenings

anmodning om aktindsigt i, hvad der

foregår, blankt er blevet afvist! Så en del af

regeringens samarbejde med arbejdsgiverne

går altså ud på at holde fagforeningerne ude.

Det ligner en krigserklæring midt i en krisetid.

Det er en rigtig dårlig ide. I en krisetid

bør vi rykke tættere sammen og finde fælles

løsninger. Det gør man ikke ved i al hemmelighed

at indgå samarbejde med arbejdsgiverparten

og holde andre ude. Endda uden

mulighed for i det mindste at blive orienteret

om, hvad der foregår. Der skal dialog til, og

så er det vores opgave som parter at bøje

os mod hinanden og finde enigheder. Ellers

risikerer vi en kæmpekonflikt, hvor alle bliver

tabere, og ingen vinder – slet ikke elevernes

undervisning!

Der er nok at tage fat på: Hvordan løser vi

inklusionsudfordringen, så alle børn får en

opfattelse af, at de dur i skolen? Hvordan gør

vi folkeskolen mere attraktiv for alle elever,

så vi stopper et øget fravalg af folkeskolen og

som følge heraf et tilvalg af privatskole? Hvordan

sikrer vi, at alle elever lærer mere, blandt

andet ved at gøre lærerne dygtigere? Hvordan

tackler vi et belastet arbejdsmiljø på grund

af et stadig højere arbejdstempo og større

arbejdsomfang? Spørgsmål, der kræver fælles

svar – ikke hemmelige arbejdsgrupper.

22 / folkeskolen / 20 / 2012

DLF mener

AF GORDON ØRSKOV MADSEN

FORMAND FOR DLF’s

OVERENSKOMSTUDVALG

Nedskæringer og stillingsnedlæggelser

på skoleområdet er en realitet og i høj grad

mærkbare. Vi håber på snarlige investeringer.

I forhold til Overenskomst 13 er krisebevidstheden

høj, og forventningerne til, at der

ligger lønstigninger og venter omkring næste

hjørne, er lave. Også der tager vi et ansvar.

Vi ønsker ikke konflikt, men der skal

mindst to parter til at holde freden. Vi kommer

med konkrete ideer til, hvordan vi

kommer videre. Både i forhold til at udvikle

skolen og dernæst hvordan overenskomsten

Så en del af

regeringens

samarbejde med

arbejdsgiverne

går altså ud på at

holde fagforeningerne

ude.

kan udvikles. Men lige nu er det svært at få en

dialog i gang med regering og arbejdsgiverparter.

Vi burde sætte os sammen og bruge

den gode danske tradition om at tale os til

rette og finde kompromiser. Vi er klar – og det

er stadig ikke for sent!

Deltag i netdebatten.

Folkeskolen.dk holder

åbent hele døgnet.

Kira Schade:

»Jeg kan ikke se fordelene ved

at bruge iPads i forhold til omkostningerne.

Jeg synes, det

er for dyrt et stykke legetøj til

eleverne, der efterhånden alligevel

har computer tilgængelig

de fleste steder i deres liv.

På min skole og på seminariet

har vi dog endnu ikke arbejdet

med dette nye redskab, men

som iPhone-bruger kan jeg

ikke se, at det er smart nok til

konstruktivt undervisningsbrug.

Jeg bruger Facebook til mine

elever i 10. – det bruger de

alligevel hver dag. Der får de

lektierne skrevet ind, kan dele

dokumenter og få mere eller

mindre umiddelbar feedback

– jeg bruger det lige så ofte

som dem«.

} Kommentar til artiklen »Sæt

skub i dansk med tablets« i

Folkeskolen nummer 19

Torben Larsen:

»En anden forklaring på færre i

løntilskud!

Det kunne jo også tænkes, at

kommunerne og jobcentrene

simpelthen har svært ved at

finde løntilskudsjob til alle de

ledige?

Det lader til, at der trods alt

er flere lærere, der sendes på

uddannelse som aktivering

i stedet for løntilskud, og de

afsatte millioner til rotationsjob

forslår stadig som skrædderen

i helvede!«

}Kommentar til netnyheden

»Ledighed: Løntilskudskurven

er knækket«


Skriv kort og send dit indlæg som e-mail til folkeskolen@dlf.org. Maksimalt 1.750 enheder inklusive

mellemrum. Redaktionen forbeholder sig altid ret til at forkorte yderligere. Læserindlæg til Folkeskolen

nummer 22 skal være redaktionen i hænde senest onsdag den 21. november klokken 9.00.

Anita Wilhardt, lærer, Bryndum Skole, Esbjerg, på vegne af indskolingsgruppen

Bekymringsbrev: nedlæggelse

af helhedsskole i esbjerg

Byrådet har efter ti år med helhedsskole

besluttet at nedlægge denne og spare de fem

ugentlige timer, hvor en pædagog har virket

som undervisningsassistent i de små klasser.

Vi er bekymrede for vores skole – for vores

børn især.

Hvordan skal vi nu få mulighed for det

sjove, det ekstra, det nødvendige, det uundværlige

...?

Det sjove:

Turene ud af huset – ture, vi kun kan

komme på, når der er to voksne til at holde

styr på tropperne.

Det faglige:

At pædagogen sætter sig med den eller de

elever, der har svært ved opgaverne, mens

læreren tager sig af resten – eller omvendt.

Emneugerne, hvor pædagogerne trækker en

stor del af læsset og medvirker til, at børnene

undervises i mindre hold.

Det sociale:

At klassens pædagog tager en snak med

elever, der er kede af det eller har haft en

håndlavet kvalitet

Forældrene har det største udvalg ved Gauss Foto

Portrætter med og uden udtoning valgfrit i sort/hvid, farve og bruntoning

4 forskellige udtryk i luxusmappen - foto leveres signeret i kartongavemappe

Fotos kan købes fra kun 60,- kr. incl. fotografering

Store 20x30 cm. klassefotos som standard i alle serier

Deltag i netdebatten

på folkeskolen.dk

Jørn Mortensen:

»… Lærerne bliver nødt til at bevare

deres personlige integritet

og blive tydelige i afvisning af

elevers intimiderende sprog og

adfærd. Respekten for lærerne

skal simpelthen genskabes.

Vi må desværre kynisk konstatere,

at skolen har en opdragerfunktion,

der vil være et stort

behov for i de kommende år,

og som bliver endnu tydeligere

med den massive inklusion.

Som modvægt til den rastløshed

og stress, som mange

elever udviser som følge af den

utryghed, strukturløse rammer,

de moderne medier, samfundets

normnedbrud og splittede

familier medvirker til, bliver

det nødvendigt med mere lærerstyret

undervisning. Skolen

skal være et trygt helle for eleverne

i en kaotisk verden.

Nøgleord her er ro og fordybelse

…«.

}Kommentar til artiklen

»Inklusion presser lærerne«

i Folkeskolen nummer 19

Det profesionelle portrætstudie på skolen....... hvorfor nøjes.....kvalitet koster ikke ekstra ......

Vi leverer den servicepakke i ønsker. Se det store udvalg på vores webside

Fotograferne er gennemrutinerede og i får besøg af den samme hvert år

Vi er godkendt leverandør af KMD, Tea Tabulex og alle elevintrasystemer

Vi producerer selv på vores moderne maskiner - sikrer Jer kvalitet til tiden

40 års erfaring med portrætfoto og 20 år med skolefoto

Gauss Foto - Møllergade 61 - 5700 Svendborg - www.gaussfoto.dk - jette@gaussfoto.dk - tlf. 62 22 90 57

149

konflikt, mens læreren underviser resten af

klassen.

Inklusionen:

Allersværest bliver det at undvære pædagogerne

i forhold til inklusionsopgaven.

Vi har efterhånden en del elever, der er

utilpassede til de krav, skolen stiller.

At det vil gå ud over disse, men bestemt

også de velfungerende børn i klassen, er indlysende.

Timetallet:

Med afskaffelsen af helhedsskolen skal vi

ned på det vejledende timetal for 0., 1. og 2.

klasse.

Vi kommer tilbage til, hvor vi var for ti år

siden.

Kommunen sparer en masse millioner på

disse forringelser, har nogen regnet ud.

Hvem regner på, hvad disse besparelser

koster på længere sigt?

Læs mere om heldagsskoler og lukningen i

Esbjerg side 8 og side 27-31.

Indlæg på folkeskolen.dk i oktober

folkeskolen / 20 / 2012 / 23


debatteret

Bent Thøsing, pensioneret viceinspektør, Nr. Åby

InKLuSIonenS prIS

Hvis man går i den tro, at »inklusion« og højere klassekvotienter

er gratis, ja, så tager man grusomt fejl. Man beviser blot, at

man ikke aner et dyt om, hvad man diskuterer. Det er der nu

ikke noget nyt i. Man diskuterer hele tiden ting, som man intet

aner om.

Det er altid nemmest og mest omkostningsfrit at gøre sig

klog på ting, som man ikke praktisk ved noget om. Man diskuterer

også mere frit, når man ikke plages af for meget konkret

viden.

Hvis man skal genoptage elever, som har været skilt ud fra

den almindelige undervisning, fordi de intet fik ud af den almindelige

undervisning, havde behov for specialundervisning og

fik særlig hjælp, så må lærerne nu belave sig på, at de igen skal

afse to, tre eller fire gange så meget tid på disse elever. Tid, som

går fra de øvrige elever i klassen. En anden del af prisen er så,

at klassen vil få et ringere gennemsnit ved alle prøver, og skolen

vil da få ry for at være en »dårlig« skole, blot fordi man har inkluderet

mange svage elever.

Den eneste gang, jeg er stødt på »rundkredspædagogik«, var

for øvrigt engang, hvor vi havde fået en ny psykolog, som kom

fra et større skolevæsen. Både mine kolleger og jeg takkede nej.

Vi syntes, at det var for åndssvagt.

Psykologen holdt nu også kun et enkelt år. Det, som afgjorde

sagen, var, da hun spurgte om, hvor mange elever vi plejede at

sende til specialundervisning. Det rystede hende, da vi – i overensstemmelse

med sandheden – svarede fire til fem procent.

Hun plejede at regne med ti procent.

Som man vil se, er inklusion ikke gratis. Det er som sædvanlig

de svageste, det går ud over. Kun privatskolerne undgår

denne misere. Kan man virkelig ikke finde mere begavede måder

at spare på?

Plads til kreativ og innovativ

naturfagsundervisning?

24 / folkeskolen / 20 / 2012

Troels Gollander, lærer og skolebogsforfatter, Herfølge

Vil en fælles naturfagsprøve

hjælpe de svageste elever?

Landets statsminister vil – ligesom

sine forgængere – gøre folkeskolen

til verdens bedste. En fælles naturfagsprøve

er en af regeringens nye

ideer. Altså en afsluttende prøve,

hvor den nuværende fysik/kemiprøve

slås sammen med biologi og

geografi. Umiddelbart en sympatisk

idé, da verden jo ikke er fagopdelt.

Problemet er bare, at det vil gå ud

over det faglige niveau i den daglige

undervisning, når man skal tage

hensyn til en fælles prøve, hvor

eleverne skal demonstrere viden

inden for alle fag. Jeg er sikker på,

at denne faglige udvanding vil få

konsekvenser for mange elevers

senere studievalg, og så vil det

gøre naturfagene endnu sværere

for de elever, der ikke kan få hjælp

derhjemme.

En socialdemokratisk ledet regering

bør i stedet komme med tiltag,

der kan hjælpe de bogligt svage elever.

Vi er jo ikke ligefrem verdensmestre

til at bryde den sociale arv

her i Danmark. Lektiecafé og intensive

læsekurser for de ældste elever

Lad din klasse deltage i Young Energy Quest. Vi Hvem kan deltage?

garanterer et spændende og motiverende for- Klasser fra grundskolens 7. - 10. klasse, STX,

løb, hvor eleverne kommer til at arbejde tværfagligt

og innovativt i samspil med kendte virk-

HTX og EUD i Region Syd, Midt og Nord.

somheder. Forløbet vil give gode muligheder tilmelding

for at opfylde mange af de centrale mål inden Tilmelding kan ske frem til 4. januar, men er du

for det naturfaglige område. hurtig og tilmelder dig før den 1. december,

deltager du i lodtrækningen om kr. 3.000 til

klassekassen. Læs mere om konkurrencen og

Præmier: kr. 10.000,-/5.000,-/2.000,-

Lærerne får desuden tilbudt et gratis kursus med

konkrete ideer til at arbejde kreativt og innovativt.

tilmelding på www.okolariet.dk/YEQ

kunne være et godt sted at starte.

Det er jo direkte pinligt, at vi sender

elever ud af skolen, som har så svært

ved at læse, at de efterfølgende ikke

kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

Hvad så med ideen om at skabe

helhed i naturfagene? Ja, man kan

styrke dette ved at indføre et obligatorisk

naturfagligt projektarbejde i

slutningen af 8. klasse, hvor eleverne

både skal udarbejde en rapport,

udføre praktiske forsøg og eventuelt

besøge en relevant virksomhed, der

belyser et tværfagligt emne. I 9. klasse

har både elever og lærere travlt

med alle de andre afgangsprøver,

men i 8. klasse er der tid til et sådant

projekt – også til at yde en særlig

hjælp til de elever, der har mest brug

for det.


Ole Toft, pensioneret viceinspektør, Silkeborg

racISme og KønSdISKrImInatIon

En muslimsk far har anmeldt en kvindelig

skoleleder til politiet for racisme (folkeskolen.

dk 17. oktober, redaktionen), da hun angiveligt

gik over stregen i en udtalelse vendt

mod elever af anden etnisk oprindelse. Nu er

anmeldelsen trukket tilbage (folkeskolen.dk

19. oktober, redaktionen), men han forventer

debat om minoriteternes rettigheder, og i

øvrigt ønsker han stadig fyring af den pågældende

skoleleder.

Skolelederen selv har offentligt undskyldt

at være gået over stregen i sin verbale skideballe.

Som ansat i folkeskolen gennem næsten

fyrre år kunne jeg fortælle mangt og meget

Nils-Jørn Hyltoft, lærer på Nørremarksskolen i Vejle

Hensynsløse omgåelser

Naturligvis er det vigtigt at fastholde lønnen

i Overenskomst 13; men glem nu ikke lærernes

arbejdsmiljø.

Bevidste omgåelser af folkeskoleloven

finder sted dagligt med velsignelse fra skoleledere,

forvaltninger, byrådspolitikere og

Folketinget. Holdstørrelser på langt over 28

elever og vikardækning med én lærer til to

klasser er vidt udbredt og særdeles bespa-

om de udfordringer, mine (især) kvindelige

kolleger har haft gennem tiden med nydanskere,

der kommer fra en kultur, hvor lærerrollen

som kvinde er meget lidt velanskrevet. Jeg

har selv overværet elever, der provokerende

grinte ad en lærers irettesættelser, vel vidende

om familiens opbakning!

En kvindelig lærer, der var til svømning

med sine døtre, oplevede for nogle år siden,

at »en nydansk far« ville hjælpe sin seksårige

datter med at klæde om og derfor uden blusel

troppede op med pigen i kvindernes omklædningsrum,

hvor flere voksne kvinder også var

i gang med omklædning. Da han blev bedt

om at forføje sig, blev han vred, for hans dat-

rende, men samtidig belastende for lærerne.

En klasse er en klasse, uanset hvad den

kaldes.

Svar:

Jeg er helt enig i, at vi også skal have

fokus på arbejdsmiljøet, når vi forhandler

overenskomst, men det er ikke alt, der kan

løses gennem overenskomsten. Derfor skal

ter skulle i hvert fald ikke klæde om sammen

med drengene, hvilket andre piger i samme

situation gjorde. Han følte sig diskrimineret!

Jeg håber for både manden fra dengang og

for den aktuelt forsmåede far fra Odense, at

vi nu får den debat, der har været tiltrængt i

mange år, om hvordan man gebærder sig i et

samfund, man selv har søgt til – ikke mindst

hvilke skikke og uskikke landet har.

Det gælder naturligvis også vi andre »gammeldanskere«,

når vi rejser ud i verden for at

besøge eller søge permanent ophold i andre

lande og kulturer.

vi såvel lokalt som centralt have fokus på

arbejdsmiljøet i det daglige arbejde. Lærere

med overskud og engagement er afgørende

for kvaliteten i undervisningen. Derfor burde

alle vi, der ønsker en god folkeskole, have

en fælles interesse i et godt arbejdsmiljø for

lærerne.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF

folkeskolen / 20 / 2012 / 25


apporteret

Den letteste måde at få børn til at skrive på går gennem tastaturet, men det giver

en værdifuld sanseoplevelse at forme bogstaver i hånden, siger lektor i skrivning.

TeksT henrik stanek

Blyanten møder hård modstand, i takt med at

computere og tablets vinder indpas i undervisningen.

Men eleverne skal lære at skrive i

hånden. Det står ikke alene i Fælles Mål for

dansk. Det er også vigtigt for indlæringen, for

mange børn lærer ved at gøre noget motorisk,

siger lektor Annie Hjort Pedersen, der

underviser i skrivning på Læreruddannelsen

i Hjørring.

»At forme bogstaver og ord i hånden sætter

spor i hjernen. Det er der et læringspotentiale

i, fordi bevægelserne hjælper eleven

26 / folkeskolen / 20 / 2012

Midt i en tastaturtid:

til bedre at kunne huske ordene. Desuden er

håndskriften en ældgammel kulturteknik og

en personlig udtryksform, vi ikke bare kan

negligere. Barack Obama skrev i hånden,

da han udtrykte sine varmeste følelser for

det norske folk efter katastrofen på Utøya.

Sådanne hilsener er ikke egnede til digitale

medier«.

Også i skolen kan det nogle gange være

smart at skrive i hånden. For eksempel ved

ideudvikling, på flipovers, og når man skal

skrive en hurtig dagsorden.

»Med håndskriften gør man sig fri af

strøm, så man kan skrive hvor som helst.

Men selv om eleverne ikke længere skal lære

skønskrift, bør de også arbejde med æstetisk

elektronisk pen skriver notater om til maskinskrift

Interaktive tavler er ikke ene om at

kunne skrive håndskrevne notater om

til maskinskrift. Det samme kan en

elektronisk kuglepen, som kan genkende

selv særprægede håndskrifter.

Men en salgssucces er den ikke.

»Jeg har fået gode tilbagemeldinger

fra kunderne, men på fire år solgte

jeg kun 250 styk, så jeg fører den

ikke længere«, fortæller indehaveren

af computermester.dk, Martin

Brødløs. Efter eget udsagn har han

været ene om at sælge den knap

1.100 kroner dyre pen på det danske

marked.

»Køberne har hovedsageligt været

ældre, som ikke har lært at skrive

på tastatur og derfor skriver e-mails

i hånden. Men jeg har også haft

yngre kunder, for man kan med fordel

bruge pennen til at tage notater ved

forelæsninger, som man bagefter

uploader til computeren. Det har jeg

selv gjort«, siger Martin Brødløs.

Der findes også tablets, hvor der

følger en pen med, så man kan skrive

på skærmen og gemme notaterne.

Det kan lektor Annie Hjort Pedersen

fra Læreruddannelsen i Hjørring se

en ide i.

»Med både tastatur og håndskrift

opnår man en større fleksibilitet«,

siger hun.

skrift i projekter og på plakater. Man kan lave

flot layout på computeren, men det har også

en værdi at arbejde med hænder og krop«,

siger Annie Hjort Pedersen, der har udgivet

flere undervisningsbøger om skrivning.

hver fjerde skriver grimt

Hver fjerde voksne beskriver deres håndskrift

som grim eller meget grim i en undersøgelse,

avisen MetroXpress fik foretaget sidste år. Det

fortæller, at danskerne gerne vil udtrykke sig

pænere, mener Annie Hjort Pedersen, der

oplever samme tendens hos sine studerende.

»De vil gerne arbejde med skrivefærdigheder

i danskundervisningen, og mange med andre

linjefag vælger frivillige kurser i skrivning. Det

er meget synligt for dem, at de bliver bedre

til at skrive, og de forstår også håndskriftens

funktion i skolen«.

Selv om Annie Hjort Pedersen er fortaler

for håndskriften, skal den ikke stå alene.

»Vi bør også lære eleverne at skrive med

ti fingre på tastaturet, men det sker vist ikke

nogen steder, velsagtens fordi man mener, at

børnene selv lærer sig at beherske et tastatur.

Men det dur ikke, hvis man skal opnå en

vis hastighed. Vi kan godt lære eleverne at

skrive med ti fingre, samtidig med at de øver

sig i at skrive i hånden«, siger Annie Hjort

Pedersen.

freelance@dlf.org


apporteret

Børnene på Selsmoseskolen går ikke af sig

selv til fritidsaktiviteter. Lærerne har gjort

et stort arbejde for at introducere dem

til de lokale idrætsforeninger, musik- og

billedskoler og teatret.

Selsmoseskolen har

succes som heldagsskole

På selsmoseskolen i Taastrup

klarer børnene sig over al forventning.

Trivslen er god, og testresultaterne

viser, at børnene er på

højde og nogle steder endda over

gennemsnittet, og langt flere børn

søger skolen end tidligere. Men

det kræver tid og fokus, understreger

skolens leder.

TeksT Pernille aisinger

foTo Bo tornvig

Dagen starter med havregrød klokken

7.30. Efter en halv times morgensamling

følger fire moduler a en til

halvanden times undervisning brudt af en

halv eller en hel times frikvarter. Så er klokken

16, og de, der har lyst, kan blive til en

times læsecafe.

Det kan synes som en lang skoledag, men

for 12-årige Mike Jan Olsen og hans jævnaldrende

kammerat Naveed Mangel er det hverdag.

Heldags-

skole

»Det er godt. Man når at lære mere, og

man har længere frikvarterer. Når jeg fortæller

det til mine venner uden for skolen,

synes de først, at det er meget lang tid. Men

når de hører, hvor lange vores frikvarterer

er, kan de godt se det. De har jo kun 20 minutters

frikvarter, og der kan man ikke nå

noget«.

Naveed er enig. »Det er også dejligt, at

man næsten aldrig har lektier for. Og der er

nogle til at hjælpe en med at huske lektierne,

så man ikke skal spørge om hjælp hjemme«.

Når man præsenterer dem for, at skolen

skulle have et godt ry og gode resultater, er

de ikke spor overraskede.

folkeskolen / 20 / 2012 / 27


apporteret

»Vi er blevet klogere på, hvad vi laver, hen ad vejen. I starten brugte vi al energien på trivsel og integration. Men det var

en fejl, for de faglige resultater er meget vigtige. Det har vi lært at balancere, så der kan være fokus på begge dele«,

fortæller lærer Niels Drachmann.

»Vi har også gode lærere. Og vi får tit

ros«, siger Mike og gumler videre på sin

grønsagstærte. Han har lige været i kantinen,

og det er et af de steder, man tænker over,

at man er en ud af en håndfuld danskere på

skolen, fortæller han. »Der er aldrig noget

svinekød«.

skolen skulle have været lukket

Selsmoseskolen har fået gode resultater.

For seks år siden overvejede politikerne i

Taastrup at lukke og flytte de sidste tilbageværende

elever ud på naboskolerne. Skolen

tiltrak kun 30 procent af sit elevgrundlag,

og niveauet var ikke imponerende. I stedet

besluttede man at prøve at skabe noget helt

nyt – en heldagsskole, hvor børnene skulle

ellis andersens tre råd til

heldagsskoler:

Fokuser på de faglige og sociale kompetencer og

find ud af, præcis hvad den ekstra skoletid skal

bruges til – de skal ikke bare være der.

Skab medejerskab hos medarbejdere og forældre.

Afklar overenskomster og arbejdstid, så de ansatte

står lige og ikke skal bruge energi på den del.

28 / folkeskolen / 20 / 2012

gå i skole fra 8-16. Børnene kommer næsten

udelukkende fra det sociale boligbyggeri

Taastrupgaard, hvor meget få går i skolefritidsordning,

fordi mange forældre alligevel er

hjemme om dagen.

Skolefritidsordningen blev lukket og pengene

overført til skolen. Og der blev sat to

mål for projektet. Børnene skal opnå faglige,

sociale og personlige kompetencer på niveau

med børn på de øvrige skoler i kommunen.

Og der etableres et heldagstilbud, som understøtter

barnets hele liv; både den faglige, den

sociale og den personlige udvikling.

Det er nu seks år siden, og lærere, leder

og forældre er enige om, at projektet har været

en klar succes.

»Der er ingen af os, der ønsker os tilbage

til det gamle«, fortæller skoleleder Ellis Andersen.

»Vi havde nok lidt svært ved at tro på,

at det ville lykkes dengang, men det har oversteget

alle vores forventninger. Vi har meget

mere tid og ro og fordybelse. Og her hos os

ser vi det hele barn, fordi vi oplever dem i

flere forskellige sammenhænge«.

væk med den negative stemning

Skolen arbejder intensivt med både det

sociale og det faglige. To gange om året

udfylder børnene skemaer om, hvem der

er deres gode venner, og hvis et barn ikke

bliver valgt af nogen, sætter lærerne ind

med det samme. En generel trivselsundersøgelse

fortæller også, at en overvældende

del af børnene er glade for at gå i skole. Det

har krævet intensivt AKT-arbejde (adfærd,

kontakt, trivsel). En vigtig faktor er også, at

man fra starten fjernede de ældste klasser

fra skolen.

»Før i tiden kunne vi have børn i de små

klasser, som hadede lærerne. Alene fordi de

havde hørt dårlige ting fra deres storebrødre.

Det er fuldstændig vendt. Og det betyder

også, at det er meget rarere at være på skolen

for os lærere«, fortæller Niels Peter Drachmann

Kambskard.

Børnenes testresultater taler også deres

tydelige sprog. De bliver testet i matematik,

stavning og læsning, og på alle tre fronter er

bundlinjen hævet betydeligt. I matematik og

i antal usikre læsere ligger skolen bedre end

kommunegennemsnittet.

»De ekstra timer og resursepersoner betyder

utroligt meget med de her børn. Vi kan

danne mindre hold, gå i dybden med sproget

og gentage tingene mange gange. De kommer

ikke med de samme resurser i sprog og

viden, men på den her måde kan vi faktisk

komme igennem pensum«, fortæller lærer

Lene Preus.

vigtigt med ejerskab

Succesen kom dog ikke med det samme, og

det gjorde strukturen og indholdet heller

ikke. I første omgang fik skolen i maj besked

på, at den skulle være heldagsskole fra sommerferien.

Der sagde både lærere og leder

stop. De fik overbevist politikerne om, at de

skulle have tid til at planlægge, og projektet

blev rykket et år. Det er både Ellis Andersen

og lærerne sikre på betyder meget for, at det

lykkedes.

»Det her er ikke noget, man skal trække

ned over hovedet på folk, man skal have medarbejderne

og forældrene med. Andre steder

har de tvunget det igennem for hurtigt, og

det har ikke været godt. Vi nåede at tage ejerskab«,

fortæller Ellis Andersen.

Fra starten kørte de faglige fag om formiddagen

og så de mere kreative og legende om

eftermiddagen, fordi de tænkte, at børnene

var trætte sidst på dagen. Men de har fundet

frem til, at det fungerer langt bedre at blande

fag og leg ud over hele dagen, og hvis bare

indholdet er levende og godt nok, så er der

ingen problemer med trætte børn.

Lærerne fungerer i selvstyrende team, og

det betyder, at de selv beslutter børnenes ske-


selsmoseskolens

resultater

Matematiktest MG: Alle klasser undtagen 6. klasse

ligger over normalkurven. 1.- og 2.-klasserne i voldsom

grad.

Stavetest ST: Eleverne ligger generelt under normalkurven,

men bundlinjen er blevet hævet

Læsetest OS eller SL: Antallet af usikre læsere er

faldet i 1.-4. klasse og er nu lavere end kommunegennemsnittet.

maer og ofte skifter ud – nogle med få ugers

mellemrum, andre kun nogle gange om året.

tosprogsresurser bliver smurt ud

Skolen får ikke noget særligt tilskud, fordi den

er heldagsskole. Pengene fra den nedlagte

skolefritidsordning går til skolen, og derudover

er det de ekstra resurser til de 97 procent

tosprogede, der bliver brugt til at skabe

en anderledes skoledag.

»Vi er gået fra 30 til 50 procent af vores

elevgrundlag. Hvis vi får flere børn ind, så vil

udgifterne også falde. Vi tager alle resurserne

til timer i dansk som andetsprog, sprogstøttetimer

og specialundervisning ind i en stor

bunke, og så laver vi heldagsskole af dem«,

fortæller Ellis Andersen.

Og her går pengene til de mange ekstra

timer – en 3. klasse på Selsmoseskolen har

1.600 lektioner, hvor andre 3.-klasser i Taastrup

har 1.040 – til en række forskellige

fysiske, kreative og musiske samarbejder,

til ekstra resursepersoner og i høj grad til

Reading Recovery, hvor alle børn screenes i

børnehaveklassen, og de ti svageste tages ud

til intensiv en til en-læsetræning.

god ide for alle børn

Selsmoseskolen er en succes, og Ellis Andersen

er sikker på, at heldagsskoler kan være

godt for alle slags børn, men hun understreger,

at man ikke bare kan eksportere succesen

til en anden skole – hvert sted sin heldagsskole,

der passer til de børn, lærere og forældre,

skolen har.

»Man får ikke succes af at lade børnene

gå i skole fra 8 til 16. Det, det handler om, er,

hvad man fylder ind i tiden. Det er det, der

skal tilpasses til børnenes behov«.

pai@dlf.org

Heldagsskolen:

Lærerne skal være

med på ideen

lærerne på selsmoseskolen er ikke et øjeblik i tvivl om, at heldagsskolen

er god, både for børnene og som arbejdsplads. Men det

fungerer kun, fordi de har været medbestemmende fra starten og alle

brænder for det, de laver.

D

a politikerne i 2006 besluttede, at

Selsmoseskolen skulle være heldagsskole

fra sommerferien, nedlagde

lærerne arbejdet for at gå til fagligt

møde. De ville ikke være med til at ændre

hele skolens struktur og indhold med kun

tre måneders varsel. Det resulterede i, at

projektet blev udskudt et år.

»Det var altafgørende, at vi fik tid til at

planlægge og kunne forankre det i noget

lokalt. Det er fint nok, hvis politikerne vil

oprette 1.500 heldagsskoler, men så skal de

heller ikke blande sig mere. Det er skolen

selv, der skal finde ud af, hvad der passer til

»Det er vigtigt, at det ikke bliver røv til sæde-undervisning,

når man er i skole hele dagen«, fortæller lærer

David Qvist. Mange aktiviteter foregår udendørs

og i samarbejde med de lokale foreninger.

Heldags-

skole

dens børn og forældre og lærere«, siger

David Qvist, som er lærer og tillidsrepræsentant

på skolen.

Han og hans tre kolleger Lene Preus,

Lone Brandel og Niels Peter Drachmann

Kambskard er enige om, at det går rigtig

godt. Faktisk kan de ikke rigtig komme på

nogen ulemper ved at arbejde på Selsmoseskolen.

Sådan så de dog ikke helt på det

i starten.

Alle lærere fik mulighed for at forlade

skolen og få en anden stilling i kommunen,

da Selsmoseskolen skulle være heldagsskole,

og en enkelt tog imod tilbuddet. Resten

gik i gang, men tanken om at have sene

timer og gårdvagter var ikke populær. Men

med de selvbestemmende team kom også

en masse fleksibilitet, så i dag er det ikke

noget, folk klager over.

folkeskolen / 20 / 2012 / 29


apporteret

selsmoseskolens

økonomi og overenskomst

Selsmoseskolen får intet ekstra tilskud som heldagsskole.

Skolen har de ekstra resurser, som 97

procent tosprogede giver, plus de sparede penge

på husleje og løn til en skolefritidsordningsleder.

Det giver 23 millioner kroner til drift. Med 243

elever er elevprisen lige nu altså 94.650 kroner.

Det ligger nogenlunde på niveau med de øvrige

skolers priser i Høje Taastrup.

Ifølge Høje Taastrups lokalaftale skal pædagoger

i heldagsskolen ansættes på læreroverenskomst.

I øjeblikket er der dog ifølge kredsformanden kun

pædagoger ansat som børnehaveklasseledere.

»Det betyder også meget, at der er

kommet en meget bedre stemning blandt

børnene. Det er blevet et fedt sted at

være, og det betyder meget, når man

skal være her så mange timer. Vi har det

også godt sammen, os lærere. Vi trøster

hinanden og sparrer og fester sammen«,

fortæller Niels Drachmann.

Medbestemmelsen og den flade ledelsesstruktur

har betydet meget, og også

at de har haft et enigt byråd i ryggen til

projektet. Det gik hurtigt op for lærerne,

hvor vigtigt det var, hvad der blev fyldt i

de mange timer.

»Det må ikke være røv til sæde fra 8

til 16. Og det hjælper ikke noget bare at

lægge alt det kreative om eftermiddagen.

Det, det handler om, er, at undervisningen

skal være spændende, og så skal de

have grinet og rørt sig«.

Lærerne lagde også gerne selv børn

til en heldagsskole, men understreger, at

man ikke skal kopiere Selsmoseskolens

model andre steder.

»Vores børn har jo fritidsinteresser i

forvejen, det havde børnene her ikke. Så

det skal være en anden form. Men en stor

del af succesen skyldes, at vi brænder for

at gøre en forskel for de her børn. Derfor

skal det også være lærerne på de enkelte

skoler, der finder ud af, hvad der passer

til dem«, siger Lene Preus.

pai@dlf.org

Læs mere om samarbejdet mellem

pædagoger og lærere på heldagsskoler

på folkeskolen.dk

30 / folkeskolen / 20 / 2012

Esbjerg

lukker heldagsskolen

et stramt budget og uindfriede forventninger får Esbjergs politikere

til at lukke heldagsskolen og samtlige helhedsskoler. Vi har aldrig fået

en reel chance, siger Bakkeskolens leder.

Mens statsministeren og undervisningsministeren

taler om flere

timer til børnene og bedre sammenhæng

mellem leg og læring, runger den

tomme pengekasse i Esbjerg. Når der skal

spares 650 millioner, er der ikke plads til 14,7

millioner til en heldagsskole og 84 millioner til

at drive helhedsskole for i samtlige kommunens

indskolingsklasser.

»Jeg er utroligt ked af det, men kommunerne

er i et økonomisk jernhårdt greb«, siger

formand for børne- og ungeudvalget Hans

Erik Møller (Socialdemokraterne).

tiltrækker ikke flere elever

Den ene del af besparelsen gælder Bakkeskolen,

som fra august 2009 blev heldagsskole

fra 8 til 16.

Ifølge Hans Erik Møller har skolen ikke

levet op til politikernes forventninger.

»Det var i forvejen en skole med massive

problemer. Håbet var, at man med heldagsskolen

kunne tiltrække flere elever til skolen, men

det er kun gået den forkerte vej. Når man sætte

forsøg i gang, skal man altså også være parat

til at lukke dem igen, hvis de ikke virker«.

Steffen Lawaetz, som blev ansat som skoleleder

på Bakkeskolen, da projektet startede,

bekræfter, at skolen ikke har kunnet tiltrække

flere elever, men han mener ikke, at skolen

nogensinde har fået den fornødne tid og frihed

til at få projektet til at lykkes.

»Vi havde tre måneder til at finde ud af,

hvad heldagsskolen skulle indeholde, og der

var intet besluttet om, hvad de ekstra timer

skulle bruges til. Samtidig var målet alene at

tiltrække flere børn. Det betød, at vi fik en

mildest talt snublende start«.

Steffen Lawaetz mener, at der er rigtig

mange positive ting på skolen i dag. Og når de

ikke har kunnet tiltrække flere børn, skyldes

det i høj grad, at de har været bundet til at

holde børnene til klokken 16.

»Hvis vi selv havde kunnet bestemme,

skulle det kun have været til klokken 15, for

det er det, der passer til forældrenes hverdag.

Men vi har ikke kunnet forme heldagsskolen

sådan, som vi kunne se, det ville virke«.

helhedsskolerne er et tab for alle

De 84 millioner, der spares ved at nedlægge

helhedsskolen, er der dog ingen undskyldning

for, siger Hans Erik Møller.

»Det er en af de mest ubehagelige beslutninger,

jeg har været med til at træffe. Jeg er nøjagtig

lige så ked af det som lærerne. Det er iskolde

og nøgterne økonomiske besparelser, for jeg er

ikke et øjeblik i tvivl om, at det var utroligt godt

for børnene både fagligt og socialt«.

Helhedsskolen gjaldt alle kommunens indskolingselever,

som gik i skole fra 8 til 13 eller

14. Her var der leg og læring og overlapningstimer

med pædagoger i undervisningen.

»Jeg har haft en pædagog fem timer om

ugen i min klasse, og det har været rigtig, rigtig

godt. Både som en ekstra hånd, så vi kunne

lave en mere spændende undervisning, og

med den hjælp, hun kunne give i forhold til

AKT-arbejdet (adfærd, kontakt, trivsel). Det er

simpelthen så ærgerligt«, siger lærer på Bryndum

Skole, Anita Wilhardt.

Lærernes formand i Esbjerg Kenneth Nielsen

supplerer:

»Der er ingen tvivl om, at helhedsskolen

har stor betydning for, at vi har 97 procents

inklusion, og vi har også kunnet se det på elevernes

faglige resultater. Det er virkelig synd

og skam«, siger han.

Hans Erik Møller understreger, at lukningerne

bestemt ikke er et udtryk for, at heldagsog

helhedsskolen ikke er en god ide.

»Hvis regeringen beslutter sig for at give et

tilskud til kommunerne, så vil vi hellere end

gerne prøve igen«.

pai@dlf.org

Læs også bekymringsbrevet fra lærer på

debatsiderne, side 23.


»Flere timer og mere

spændende undervisning«

undervisningsministeren vil give børnene en længere skoledag med mere plads til leg og læring.

Ministeren vil hellere tale om helhedsskole end heldagsskole. Men er hun parat til den ekstra regning?

PERNILLE AISINGER SpØrgEr BØRne- oG UnDeRVIsnInGsMInIsTeR CHRIsTIne AnToRInI svarer:

Evalueringen af heldagsskolerne kan jo ikke

entydigt sige, at de virker. Ønsker du fortsat

at udbrede heldagsskolen?

»Jeg er optaget af det, vi kalder helhedsskolen.

At tænke en sammenhængende dag på tværs

af de pædagogiske aktiviteter i skole og skolefritidsordning.

Det behøver ikke nødvendigvis

være heldagsskole fra 8 til 16. Det vigtigste er

ikke, om man går i skole hele dagen, men hvilken

pædagogik og læring der ligger i løbet af

dagen. Flere timer giver bedre muligheder for

undervisning på anderledes måder. Vi vil gerne

give børnene flere timer, men på en mere

spændende måde«.

I evalueringen har man alene målt på de

faglige resultater. Er det målet med den

længere skoledag, eller handler det også

om trivsel?

»Det er både faglighed og trivsel. Jeg synes

ikke, at man kan diskutere de to ting uafhængigt

af hinanden. For at børn kan lære noget,

skal de trives. Det er derfor, det er så vigtigt at

se på, hvordan vi kan løfte fagligheden på et

fundament, hvor børnene har lyst til at lære«.

Hvordan skal de ekstra timer organiseres?

»Inden for folkeskolens rammer kan du arbejde

med helhedsskole. Og der er mange elementer

fra heldagsskolerne, vi kan bruge. Vi vil ikke sige,

at der skal oprettes heldagsskoler, men det skal

være en mulighed for kommunerne. Jeg vil gerne

diskutere i den nye folkeskolereform, hvordan

man kan understøtte de her elementer«.

I Esbjerg har de måttet spare heldagsskole

og helhedsskole væk. Følger der penge med

regeringens planer?

»Når vi kommer med vores udspil, så vil det

også være med finansiering. Nogle penge har

vi allerede fra sidste års finanslov, hvor vi afsatte

en halv milliard øremærket til folkeskoleudspillet

plus en halv milliard til it. Vi lægger op

til en skole med flere timer, men på en mere

spændende måde. Den konkrete udmøntning

kommer med udspillet«.

Dine partifæller i København har tidligere

foreslået brugerbetaling på heldagsskolerne,

fordi man nedlægger skolefritidsordningen.

Er det en mulighed?

»Folkeskolen er gratis, og sådan skal det være.

Der er ingen planer om at ændre grundloven og

indføre brugerbetaling i folkeskolen«.

Evalueringen fremhæver samarbejdet mellem

lærere og pædagoger, som du også har

talt varmt for. Vil du stille krav om pædagoger

i folkeskolen?

»Flere og flere undersøgelser understøtter, at

det er en rigtig god ide med et tæt lærer-pæ-

dagog-samarbejde. De kan bruge hinandens

forskelligheder rigtig godt, hvis der er respekt

for faglighederne. Ifølge de tidligere undersøgelser

kan pædagogerne blandt andet hjælpe

med trivslen i forhold til inklusion og i de praktiske/musiske

fag«.

Men det er ikke noget, du vil stille som

krav?

»De erfaringer er så overbevisende, at jeg håber,

at det vil inspirere mange. Jeg vil gerne

drøfte, om vi kan gøre dispensationerne om

lærer-pædagog-samarbejde permanente. Men

det er utroligt vigtigt, at kommuner og skoler

får lov til at organisere sig, som de gerne vil«.

Både rapporten og erfaringerne fra Selsmoseskolen

og Bakkeskolen understreger,

at det er vigtigt, at man har tid og ejerskab.

Bliver der plads til det?

»Det er rigtig vigtigt, at der er forskellige måder

at organisere det på. Vi kan give en retning, i

forhold til hvad der skal til for at give det faglige

løft. Det bliver noget af det, vi kommer til

at diskutere i forligskredsen, hvad de ekstra

timer skal bruges til. Det skal ikke bare være

mere af det samme, men undervisning på en

anden måde. Det er jo det, de bedste af heldagsskolerne

er lykkedes med«.

pai@dlf.org

Heldags-

skole

folkeskolen / 20 / 2012 / 31


apporteret

»I den undersøgende matematik kommer noget af undervisningsdifferentieringen nærmest af sig selv. Nogle elever har forhåndsviden, men alle kommer til at nå det centrale – nemlig

at arbejde med matematik«, forklarer Uffe Knudsen.

Sammenlignende Studier om

forbrug af toiletpapir

på StevnS

Eleverne i 8.c på St. Heddinge Skole har undersøgende matematik. For eksempel undersøger de, hvor

mange lastbiler der skal køre, hvis borgerne på Stevns kun må få toiletpapir bragt én gang om året.

32 / folkeskolen / 20 / 2012


TeksT HEllE lAuritsEn

foTo HAnnE loop

Lærer Uffe Knudsen sætter scenen. Tryggevælde

Å er oversvømmet og er blevet til en

flod. Derfor kan borgerne på Stevns kun få

varer bragt over én gang om året. Opgaven

lyder nu, hvor mange lastbiler der skal til for

at fragte toiletpapir over til et års forbrug.

Men først skal eleverne lige se en kort

filmstump med lastbiler, der kører om bord

på en færge.

»Udenfor har vi parkeret en lastbil, som I

kan måle på«, forklarer Uffe Knudsen.

Enkelte elever kigger skeptisk smilende ud

ad vinduet. Nej, der holder ikke en lastbil –

men der er med snor vist, hvor stor en lastbil

er. Inde i »lastbilen« står tre paller. Der er

masser af måleudstyr i klassen og toiletpapir.

Ruller i pakker og løse ruller.

Eleverne går i gang i grupper. De skal

kunne argumentere for det antal af lastbiler,

som de når frem til. Selve resultatet er mindre

vigtigt.

Elevstudier i hjemmet

Forud for denne lektion har eleverne målt

forbruget af toiletpapir i deres familier.

Resultaterne er skrevet op på tavlen. En

familie med fem personer har brugt otte ruller

toiletpapir på 20 dage. En anden familie

på fem har brugt 18 ruller i samme tidsrum.

Alle familiers forbrug står på tavlen, så der er

mulighed for at regne et gennemsnit ud – eller

eventuelt argumentere for, hvilket forbrug

der er rimeligt. Det er op til eleverne.

Nogle grupper går ud og måler på lastbil

og paller. Andre måler pakker af toiletpapir,

og nogle diskuterer, hvor højt man kan stable

toiletruller på en palle. Skal der være luft

foroven? Kan lastrummet fyldes helt? En elev

forklarer sin gruppe, at man kan bygge skillerum

i lastrummet. Hvad betyder det for

antallet af ruller?

De udfylder regneark, snakker, måler, bliver

uenige og må ud for at tjekke paller eller

lastrum. En pige skridter lastbilen af, noterer

og regner.

»Der er 52 uger på et år«, lyder det konstaterende

fra en elev.

»Hvorfor pakker I rullerne ud, det er da

lettere at regne med pakker«, siger en til sin

gruppe.

puma-projektet

I undersøgende matematik er det vigtigt, at læreren

indleder, sætter scenen. At eleverne selv skal undersøge

ud fra de materialer, de får stillet til rådighed.

Undervejs i forløbet skal der være et break, hvor

eleverne kan spørge, hvis de er gået i stå i arbejdet,

og hvor læreren kan samle op og eventuelt give ekstra

opgaver.

Kompetencecentret for matematikdidaktik har

oprettet Projekt undersøgende matematikundervisning

– Puma, der har involveret skoler fra Frederikshavn,

Hjørring, Esbjerg, Odense og St. Heddinge

i 2011/12. Lærerne har været til tre møder og har

haft besøg i undervisningen af Morten Blomhøj, der

er lektor på Roskilde Universitet, og fire udviklingskonsulenter

fra de involverede professionshøjskoler.

Aktiviteten er høj, og det er meget forskelligt,

hvordan grupperne går til opgaven.

Pludselig begynder et par elever at rulle

toiletpapir ud ved siden af lastrummet. For

passer det egentlig, hvad der står på pakken

om antal meter papir i en rulle?

Mød eleverne, hvor de er

»Dialogen er vigtig«, siger Bent Lindhardt,

der er udviklingskonsulent på UC Sjælland og

en af initiativtagerne bag Puma-projektet om

undersøgende matematik.

»Som lærer skal man blande sig – men

ikke for meget. Man skal møde eleverne, lige

dér hvor de er lige nu, og det kræver faglig

viden«.

8.c på St. Heddinge Skole har en del hjælpelærere

i dag, men det er de vant til. Det er

en del af Puma-projektet, at matematikvejleder

Jannie Hansen, Bent Lindhardt og Morten

Blomhøj fra Roskilde Universitet følger klassen

og observerer undervisningen.

Eleverne går ind og ud af lokalet. Nogle

måler, andre diskuterer.

Uffe Knudsen afbryder arbejdet for at samle

op. De er omtrent halvvejs i dagens forløb.

»I har tænkt, at man nok ikke stabler ruller

helt op til lastbilens tag. I har overvejelser

om, hvor meget spildplads der er i lastrummet,

og flere har tegnet«, opsummerer Uffe

Knudsen. Han spørger, om nogle er kørt fast?

Det er de ikke, så arbejdet fortsætter.

»Hver person bruger 54 ruller toiletpapir

om året«, lyder det i en gruppe. Andre

taler om, at der er et overforbrug. En elev

Tilmeld dig diT

faglige neTværk på

Matematik

argumenterer med, at de har mange gæster i

deres hjem.

Nogle er færdige og får ekstraopgaver.

Hvor meget vejer alt det toiletpapir, vi bruger

i Danmark på et år. En elev rejser sig og løber

over for at læse vægten på en pakke med seks

ruller. De arbejder videre.

Fra 7-80 lastbiler

»Vi skal bruge syv lastbiler med toiletpapir til

Stevns-borgerne«, mener en gruppe elever.

En anden gruppe når op på 36 lastbiler og så

en lille bil til den halve palle, som ikke kan

være i lastbilerne.

»80 lastbiler«, er svaret fra en gruppe.

»Vores antagelser i grupperne er forskellige«,

siger en pige. De har regnet antallet

ud fra rumfanget af en pakke toiletpapir og

rumfanget i lastrummet. Det er også forskelligt,

hvilken type toiletpapir grupperne har

regnet på.

»Hvad tager rumfangsmetoden ikke højde

for«, spørger Uffe Knudsen.

Vægten og spildpladsen, svarer forskellige

elever. Gruppen, der når frem til 80 lastbiler,

forklarer, at de ikke har fyldt lastbilerne op.

»Vi vil gerne levere pæne ruller til forbrugerne.

Ruller, der ikke er mast og trykket«,

siger en.

Klassen taler om, at der ikke er ét rigtigt

svar på opgaven.

Alle arbejder med matematik

Uffe Knudsen har forberedt opgaverne til

dette forløb i samarbejde med matematikvejleder

Jannie Hansen.

»Jeg kan lide at arbejde dialogbaseret og

derefter selvstændigt. Det her er forberedelse

til faglig læsning og til emnet statistik, som vi

skal arbejde med senere. I den undersøgende

matematik kommer noget af undervisningsdifferentieringen

nærmest af sig selv. Nogle

har forhåndsviden, men alle elever kommer

til at nå det centrale – nemlig at arbejde med

matematik«, forklarer Uffe Knudsen.

Han fortæller, at han forbereder forløb i

undersøgende matematik cirka hver sjette

uge. Det tager længere tid at forberede, men

det giver også mere. Han er glad for det matematikmateriale,

han ellers bruger, men i disse

forløb ser han kompetencer hos eleverne,

som han ellers ikke havde opdaget.

hl@dlf.org

Læs mere om undersøgende matematik i det

faglige netværk Matematik på folkeskolen.dk

folkeskolen / 20 / 2012 / 33


apporteret

Nyuddannet

lærer klædt på

til inklusion

Marian Jørgensen tilhører

første generation af lærere med

linjefaget specialpædagogik og

kommer med en viden, andre er år

om at opnå.

TeksT HENRIK STANEK

foTo LARS HoRN

Når 2.a møder, ligger der et grønt kort hos de

elever, der har svært ved at vente på tur. Hvis

de afbryder undervisningen, vender klasselærer

Marian Jørgensen kortet, som er rødt på

den anden side.

»Jeg har talt med eleverne om, at de er

gode til meget, men at de skal blive bedre til

at lade være med at afbryde. Når jeg vender

kortet, ved de, at de skal øve sig lidt mere.

Men tit forbliver kortene grønne, og det bemærker

jeg, så eleverne bliver mere bevidste

om sig selv«.

Marian Jørgensen arbejder med inklusion

for øje, både når hun underviser i 2.a på Gug

Skole ved Aalborg og i skolens kompetencecenter.

Hun blev færdiguddannet i 2011 med linjefag

i specialpædagogik, hvor det var et krav, at

de studerende skulle i praktik på specialskoler.

»Her så jeg, hvordan man kan indrette

klasseværelset. Det hjælper mig til at tænke

34 / folkeskolen / 20 / 2012

alternativt, for man skal ikke tro, at alle med

ADHD skal sidde på samme måde. De skal

have den plads, der passer til lige netop

dem«, siger Marian Jørgensen, der er 47 år og

har en fortid som handelsskolelærer.

Eleverne i 2.a sidder enten i grupper eller

alene.

»Struktur og forudsigelighed giver eleverne

en god dag, og de ved godt, at i grupperne

må man spørge hinanden, mens de andre

ikke må. Det gør dem rummelige over for

forskellighed. Jeg har for eksempel en dreng,

der har sit eget kontor, og i klassen taler vi

om, hvorfor han har det«.

Er det mig, der fejler?

Marian Jørgensen tænker nøje over sine

relationer til eleverne. Det har hun med fra

specialpædagogik.

»Hvis nogle af mine elever har svært ved

at tilpasse sig, tænker jeg over, om det skyldes

min måde at sige tingene på. Kan jeg gøre

det anderledes? Inklusion handler om holdninger:

Tænker du i mangler hos eleven, eller

har du øje for hans resurser? Der er altid elever

med særlige behov i en klasse, og det er

vigtigt, at de bliver en del af det, der foregår«.

Også i kompetencecentret har Marian

Jørgensen fokus på, hvordan eleverne med

behov for særlig tilrettelagt undervisning kan

få et fagligt løft i deres klasser enten gennem

støtte eller ved holddeling. Det giver hende

en vejledende rolle.

»Jeg er inde i lovgivningen og ved, hvad et barn har ret til,

og jeg ved, hvad andre professioner som for eksempel en

ergoterapeut kan bidrage med«, siger Marian Jørgensen.

»Der findes ikke én opskrift på inklusion.

Man skal finde den rigtige metode til den enkelte

elev, og det handler tit om rammerne. Jeg

taler blandt andet med mine kolleger om klasseledelse

og kan foreslå bestemte teknikker«.

Marian Jørgensen har ikke reklameret med

sit linjefag over for kollegerne på Gug Skole.

»De kommer, fordi jeg arbejder i kompetencecentret,

men det er på grund af linjefaget,

at jeg kender mulighederne. Jeg er inde i

lovgivningen og ved, hvad et barn har ret til,

og jeg ved, hvad andre professioner som for

eksempel en ergoterapeut kan bidrage med«,

siger hun.

Redskaber på rede hånd

Marian Jørgensen har en helt anden forståelse

end andre nyuddannede lærere, fremhæver

afdelingsleder Pernille Grunwald Falk.

»Hun har redskaber på rede hånd, som de

andre lærere i kompetencecentret har suget

til sig gennem mange år. Hun er klædt på til

at sidemandsoplære sine kolleger, og hun

skaber struktur for sine elever. Det gør andre

lærere også, men det sker i kraft af deres erfaringer.

Marian ved det fra første færd«, siger

Pernille Grunwald Falk.

freelance@dlf.org


Specialpædagogik

har sejret sig ihjel

Nyuddannede med linjefaget specialpædagogik har lettere ved at få job end studiekammeraterne, men

trods efterspørgslen efter deres kompetencer bliver faget afskaffet. Det bekymrer Danmarks to professorer

på området.

TeksT HENRIK STANEK

Indtil sidste år måtte skolerne spejde forgæves

efter nyuddannede lærere med ekspertise

i specialpædagogik, og det kommer de snart

til igen, for historien gentager sig.

For 30 år siden blev specialpædagogik pillet

ud af læreruddannelsen som et selvstændigt

fag, og nu sker det samme for linjefaget

specialpædagogik. I stedet skal alle lære om

inklusion og specialpædagogik i et nyt fag om

lærernes grundfaglighed.

Det er en god ide, at alle lærere kender til

specialpædagogik, mener Danmarks to professorer

på området, Niels Egelund og Susan

Tetler fra Institut for Uddannelse og Pædagogik

(DPU) på Aarhus Universitet.

Alligevel er de bekymrede.

»For 30 år siden var specialpædagogik et

meget populært speciale blandt de studerende.

Også dengang afskaffede man det, med

den begrundelse at alle skulle stifte bekendtskab

med specialpædagogik. Derfor blev det

lagt ind i de pædagogiske fag, men her blev

det hurtigt usynligt, og man kom til at mangle

kompetencerne ude på skolerne«, siger Susan

Tetler.

Når specialpædagogik igen har stor søgning,

skyldes det, at indholdet stiller skarpt

på menneskelige problemstillinger, mener

hun. Men det får tilsyneladende ikke lov til at

være populært som fordybelsesfag.

»Hver gang det sker, griber politikerne ind,

så endnu en gang har faget sejret sig ihjel«,

siger Susan Tetler.

»Ja, det er en mærkelig verden, vi lever i«,

siger Niels Egelund. »Det er rigtigt set, at alle

lærere skal have specialpædagogisk viden,

men nogle skal have mere viden end andre«.

Skolerne mangler lærerne

Linjefaget fylder 0,6 årsværk, men fremover

skal det indgå i et fag, der fylder en fjerdedel

af uddannelsen, men også skal omfatte

pædagogik, didaktik, livsanskuelse og dansk

som andetsprog.

»Specialpædagogik bliver smurt ud i et

tyndere lag. Professionshøjskolerne får ganske

vist mulighed for at udbyde ekstra moduler,

men de er i forvejen pressede på undervisningstid

til de studerende, og efteruddannelse

afhænger af kommunernes økonomi.

Der er bestemt grund til at være bekymret«,

siger Niels Egelund.

Susan Tetler kalder det grotesk, at politikerne

fjerner faget, blot ét år efter at det

første kuld blev uddannet.

»Vi kommer igen til at stå med et tomrum,

for skolerne mangler lærere med specialpædagogiske

kompetencer. Hvis inklusionstan-

Alle skal lære

specialpædagogik

Fremover skal alle lærerstuderende undervises i specialpædagogik

og inklusion, så folkeskolen kan inkludere

flere elever med særlige behov. Det skal indgå i

det, der i aftalen om den nye læreruddannelse kaldes

lærernes grundfaglighed, som vægter en fjerdedel af

uddannelsen.

Derudover kan professionshøjskolerne tilbyde moduler,

hvor de studerende kan gå i dybden med specialpædagogik,

og det skal også være muligt for uddannede

lærere at efteruddanne sig i specialpædagogik.

Det første optag på den nye læreruddannelse ventes at

ske per 1. august 2013.

ken skal have gang på jorden i mere end et

år eller to, kræver det resursepersoner på

skolerne til at støtte kollegerne og rådgive

forældrene«.

Forrest i køen til job

Der findes ingen opgørelser over, om de studerende

med specialpædagogik får job, men

det tyder på, at de har lettere ved det end

nyuddannede med andre linjefag.

»Jeg har været i kontakt med alle læreruddannelser,

og de siger, at disse studerende i

højere grad kommer i arbejde«, siger Susan

Tetler.

Det er der to årsager til, mener Laura Emtoft,

der underviser i linjefaget på Læreruddannelsen

i Vordingborg.

»Kommunerne nedlægger specialtilbud,

og skolelederne vil hellere have lærere med

specialpædagogik, fordi de kan arbejde med

inklusion. Andre bliver ansat på nedsat tid i

en periode til at undervise elever, som skolerne

ikke kan rumme i den almene undervisning.

Senere bliver de ansat på fuld tid«, siger

Laura Emtoft.

Pia Gormsen fra Læreruddannelsen i

Haderslev og Inge Marie Nielsen fra Læreruddannelsen

i Aalborg kender også studerende,

der har fået job på baggrund af linjefaget.

»Det er forfærdeligt, at specialpædagogik

bliver afskaffet som linjefag. Det er de studerende,

der først får job, for skoleledere og

lærere ved ikke, hvordan de skal efterleve

kravet om inklusion. Specialpædagogik bør

indgå i alle undervisningsfag på læreruddannelsen,

men der er også brug for et selvstændigt

linjefag, for ellers risikerer nuancerne at

blive udvandet«, siger Inge Marie Nielsen.

freelance@dlf.org

folkeskolen / 20 / 2012 / 35


apporteret

Fri

returret

Sælg flotte til/fra-kort

Tjen 2.500,- til klassen

– og hjælp samtidigt børn i nød

JULEKONKURRENCEN 2012

Yderligere information / bestilling af kort:

Skolekonkurrencen

www.tilfrakort.dk

Tlf. 36 44 72 72

mail@tilfrakort.dk

Alle klasser tjener 2.500,- pr. solgt kasse kort

36 / folkeskolen / 20 / 2012

Kollegerne

synes bare,

jeg er sød


Selv når en vred elev banker hånden ind i væggen, ser Marlene Tømmerholt hans positive sider.

Den anerkendende tilgang udspringer af linjefaget specialpædagogik.

TeksT HENRIK STANEK

Alle børn skal behandles særligt, men nogle

har brug for mere særbehandling end andre.

Den indstilling har Marlene Tømmerholt

Pedersen med i bagagen fra linjefaget specialpædagogik.

»Grundlæggende ser jeg efter børns resurser.

Når en hidsig dreng banker sin hånd

hårdt ind i væggen, har han trods alt lidt

kontrol over sig selv, for ellers ville han slå en

elev eller en lærer. Det syn giver mig noget at

arbejde videre med«, siger Marlene Tømmerholt,

der indtil sommerferien havde et vikariat

på Sct. Hans Skole i Odense, hvor hun

underviste i 9. klasse og i en træningsklasse.

Indimellem synes hun, det er svært at få

erfarne kolleger til at forstå den tilgang, hun

har til eleverne.

»Vi har gode pædagogiske diskussioner,

men nogle gange vifter de mig af med et argument

om, at jeg bare er sød. Det er svært

for mig at forklare, at det skyldes mit pædagogiske

grundsyn om at være anerkendende.

Jeg har lært at arbejde inkluderende, og det

gør, at jeg ikke alene handler med hjertet,

men bakker min faglighed op med analyser

og undersøgelser«, siger Marlene Tømmerholt,

der nu arbejder som lærer på Langtved

Friskole.

Råber aldrig i frustration

Gennem litteratur og diskussioner om elevernes

behov i linjefaget på Læreruddannelsen i

Odense har Marlene Tømmerholt opnået en

selvindsigt, hun trækker på som lærer.

»Jeg kan sagtens sige til mig selv, at jeg ikke

skælder ud, men det er ikke nødvendigvis

den oplevelse, eleverne har. Ofte har skældud

ingen anden effekt, end at læreren får afløb

Nissebogen - nyt magasin fra Familie Journal

Søde nisser

til skole

og fritid


GADEN NU!

59,95 Kr.

for sine egne frustrationer, så jeg holder

bevidst en anerkendende tone. Hvis jeg skal

råbe højt, skal det være for at overdøve larmen.

Jeg råber aldrig i frustration«.

Det gjorde Marlene Tømmerholt sig ikke

mange tanker om, inden hun begyndte på

specialpædagogik.

»Det er det fag, der har udviklet mig mest

som lærer. Jeg råbte højt i min praktik og især

af teenagepiger, som talte meget. Jeg var selv

sådan én, der blev råbt ad, men jeg havde aldrig

fået sat ord på, at det var derfor, pigerne

irriterede mig, før min lærer i specialpædagogik

spurgte ind til det«.

»Det er svært for mig at forklare, at jeg

ikke bare er sød, men at det skyldes mit

pædagogiske grundsyn om at være anerkendende«,

siger Marlene Tømmerholt.

freelance@dlf.org

Strik Sy Hækl Klip Sav Filt Vikl

folkeskolen / 20 / 2012 / 37


ny viden

Noter om ny dansk og udenlandsk viden og forskning om skole, fag og pædagogik.

○ Jesper Nørby / jnb@dlf.org

Statsstøttede

idrætsprojekter

for udsatte unge

er løbet ud i sandet

I 2005 afsatte folketinget 40 millioner kroner til et projekt,

der skulle inkludere udsatte børn i organiseret foreningsidræt.

nu viser en evaluering, at en lang række af

de projekter, der blev givet penge til, er lukket ned igen, og

at eventuelle erfaringer i mange tilfælde er gået tabt på

grund af mangel på dokumentation, skriver videnskab.dk

det skyldes blandt andet, at Kultur- og Socialministeriet,

som fordelte puljen til de 87 sociale idrætstilbud,

ikke stillede krav om, at ansøgerne skulle dokumentere,

hvad de fik ud af puljepengene, konkluderer rapporten

bag evalueringen.

»det er yderst kritisabelt, at man ikke stillede krav om,

at projekterne skulle evalueres i forhold til de målsætninger,

ansøgerne oprindeligt skrev, at de ville opfylde. Mange af

projekterne er lukket ned, uden at det er blevet dokumenteret,

hvad børnenes udbytte har været«, siger jan Toftegaard

Støckel fra Syddansk Universitets Center for forskning

i Idræt, Sundhed og Civilsamfund til Videnskab.dk

Læs artiklen »Ingen styr på projekter til udsatte

børn« på www.videnskab.dk, hvor der også er link til

den fulde evalueringsrapport.

Vil du med en tur i skoven?

Vi forsker i... SKOVEN

I SKOVEN arbejdes der bl.a. med: Skoven gennem tiderne, løv- og

nåletræer, planter og dyr i skoven, skoven som fritidsområde og

skoven som forretning.

38 / folkeskolen / 20 / 2012

vi forsker i...

“Vi forsker i...” er en serie af undervisningsmaterialer til natur/teknik

på 3.-6. klassetrin.

Med udgangspunk i relevante, spændende og udfordrende emner kan

eleverne diskutere, tilegne sig viden, undersøge, lave forsøg og eksperimentere

m.v. Denne opbygning giver mulighed for, at eleverne kan

tage udgangspunkt i deres individuelle nysgerrighed, vælge Ebbe det om- Larsen

Vi forsker i… er en serie af undervisningsmateriale råde, til der brug interesserer dem, og den arbejdsform, der appellerer til dem.

for natur/teknik på 3.- 6. klassetrin.

En letlæselig tekst, konkrete forsøg og mange illustrationer belyser

Med udgangspunkt i relevante, spændende og udfordrende

emner kan eleverne, undersøge, lave forsøg og emnet. eksperimen- Bøgerne er opbygget forholdsvis åbne, så elever og lærere i

tere, diskutere mv. og tilegne sig viden. Denne fællesskab opbygning gi- kan tilrettelægge og vægte indholdet i klassens arbejde.

ver mulighed for, at eleverne kan tage udgangspunkt i deres

individuelle nysgerrighed, vælge det område, der interesserer

dem, og den arbejdsform, der appellerer til dem. Til bøgerne hører Lærerens Håndbog, som giver faglige og pædago-

En letlæselig tekst, konkrete forskningsopgaver giske og tip mange til læreren.

illu strationer belyser emnet.

Desuden er der mange kopisider med aktivitetsforslag og eksperi-

Bøgerne er opbygget forholdsvis åbne, så elever menter, og lærere som i er med til at fremme forståelsen af emnet.

fællesskab kan tilrettelægge og vægte indholdet i klassens

arbejde.

Forlaget Melonis serie “Vi forsker i...” redigeres af Lars Groth.

Til bøgerne hører Lærerens Håndbog, som giver faglige og pædagogiske

tip til læreren.

Desuden er der mange kopisider med aktivitetsforslag og eksperimenter,

som er med til at fremme forståelsen af emnet.

I SKOVEN arbejdes der bl.a. med: Skoven gennem tiderne,

løv- og nåletræer, planter og dyr i skoven, skoven som fritidsområde

og skoven som forretning.

Forlaget Melonis serie ”Vi forsker i...” redigeres af Lars Groth.

ISBN 978-87-92505-80-4

www.meloni.dk

Gymnasieeksamen

afgørende for

håndværkerpraktik

de 15 procent af eleverne på landets

erhvervsuddannelser, som tidligere har

gennemført en gymnasial uddannelse, har

langt nemmere ved at få en praktikplads

i en virksomhed end deres klassekammerater.

det viser en ny undersøgelse

fra danmarks Evalueringsinstitut, Eva.

Tendensen slår igennem på samtlige de

otte uddannelser, som undersøgelsen fokuserer

på. de otte uddannelser er tømrer,

Vi forsker i ... Skoven • Ebbe Larsen Forlaget Meloni

www.meloni.dk

Elevbog 100 kr.

Lærerens håndbog 400 kr.

Alle priser er eksklusive moms og forsendelse.

www.meloni.dk

elektriker, mekaniker, bygningsmaler, administrationsuddannelsen,

kok, murer og

tandklinikassistent.

forhold som køn, etnicitet, karakterer,

og hvorvidt forældrene selv har taget en

erhvervsuddannelse, er også vigtige faktorer,

der er med til at bestemme, om den

unge kommer i skolepraktik.

Undersøgelsen bygger på registerdata

om færdiguddannede

Lærerens Håndbog

Vi forsker i… er en serie af

undervis-ningsmateriale til brug

for natur/teknik på 3.- 6. klassetrin.

Med udgangspunkt udgangspunkt i relevante,

spændende spændende og og udfordrende

emner emner kan eleverne, undersøge,

lave forsøg og eksperimentere,

diskutere mv. og tilegne sig

viden. viden.

Andre titler:

Cyklen · Kroppen · Tøj


erhvervsuddannelseselever i perioden 2006-

2009. Tilsammen står de otte uddannelser

for 57 procent af færdiguddannede med skolepraktik.

Til

Fra

Til

Fra

Til

Fra

Til

Fra

labels_vs2.indd 3 labels_vs2.indd 19/06/12 14.11 2 19/06/12 14.11

Til

Fra

Læs rapporten »Resultater af skolepraktik«

på www.eva.dk

Ønsker glædelig jul

Til

Fra

labels_vs2.indd 6 labels_vs2.indd 19/06/12 14.11 4 19/06/12 14.11

Til

Fra

Til

Fra

labels_vs2.indd 10 labels_vs2.indd 19/06/12 14.12 1 19/06/12 14.11

Til

Fra

Til

Fra

labels_vs2.indd 12 labels_vs2.indd 19/06/12 14.12 8 19/06/12 14.12

Til

Fra

24 stk. “til-fra” gavemærker 25 kr.

Til

Fra

Til

Fra

Til

Fra

labels_vs2.indd 9 labels_vs2.indd 19/06/12 14.12 5 19/06/12 14.11

Til

Fra Fra

labels_vs2.indd 11 labels_vs2.indd 19/06/12 14.12 7 19/06/12 14.11

323243_12label_ark.indd 1 25/06/12 15.47

Til

Til Fra

Fra Fra

labels_vs2.indd 11 19/06/12 14.12

labels_vs2.indd 9 19/06/12 14.12

labels_vs2.indd 4 19/06/12 14.11

labels_vs2.indd 6 19/06/12 14.11

Til

Fra

labels_vs2.indd 10 19/06/12 14.12

labels_vs2.indd 12 19/06/12 14.12

sund idé for

20.000 kroner

Sundhedsvirksomheden At Work stiller nu

spørgsmålet »Hvis du fik 20.000 kroner til at

fremme sundhed og livskvalitet, hvordan ville

du så gøre det?« det kan du, din skole og dine

elever være med til at besvare og samtidig få

muligheden for at modtage de 20.000 kroner.

de går nemlig til den bedste idé. Selv foreslår

At Work at indrykke en annonce, der skal få folk

til at smile. det kan også være et forslag om at

indkøbe kæledyr til plejehjem for at hæve de

ældres sundhed og livskvalitet. Mulighederne er

mange, og du behøver ikke lade dig begrænse

af virksomhedens normale arbejdsområder.

Konkurrencen er en markering af sundhedsvirksomhedens

20-års-jubilæum, og der er indsendelsesfrist

den 28. november.

Klik ind på www.20000kroner.

atwork.dk og deltag i idékonkurrencen.

Seksualundervisning uden filter

Trænger dine hormonramte overbygningselever

til en øjenåbner? I skoleåret 2013/2014 får du

muligheden for at give dem det, når Teaterhuset

filuren og Teateriet Apropos fra Aarhus drager ud

på en landsdækkende, refusionsgodkendt skoleturne

med forestillingen »fUCK! Seksualundervisning

med knald på«. forestillingen præsenterer

en seksuel virkelighed, der ligger fjernt fra realityprogrammer

og porno. Målet er at afmystificere

de mest almindelige myter om sex og de forvent-

Tjen op til 4.500 kr. til klassekassen

Støt grønlandske børn - deltag i skolekonkurrencen 2012

Sælg fl otte julekort og/eller “til-fra” gavemærker.

Yderligere information og

tilmelding se www.skolekon.dk

I kan også tilmelde jer på

skolekon@gmail.com eller

på tlf.nr. 22 40 88 06

Ved Kasper stougaard Andersen / ksa@dlf.org

Åben debat om børn

i konfliktområder

I november er der en oplagt mulighed for at blive

klogere på konflikterne i Mellemøsten og nordafrika

– fra et børneperspektiv. Amnestygruppen

om børn afholder nemlig en paneldebat om

emnet i Københavns Universitets lokaler den 20.

november. Arrangementet, der er åbent og gratis

for alle, består af både oplæg og en efterfølgende

mulighed for at stille spørgsmål til debattens

deltagere. I panelet vil man blandt andre kunne

finde danmarks radios reporter Michael S. lund

og international koordinator i Amnesty danmark

Stinne lyager bech. juridisk konsulent Claus jul

fra Amnesty danmark er ordstyrer. datoen markerer

desuden den årlige børnerettighedsdag, der

i år kan fejre de første 23 år med fn’s såkaldte

børnekonvention.

Læs mere på www.amnesty-

international.dk/boern

ninger, som mange unge har, i forhold til hvad de

skal kunne leve op til. forestillingen er opstået

efter mange års opråb fra det aarhusianske børn

og Unge-byråd og er allerede blevet godt modtaget

af byens skoler. der er i skrivende stund

stadig billetter til aftenforestillingerne torsdag og

fredag mellem 15. og 30. november.

Skriv til mail@teaterietapropos.dk for mere

information om skoleturnéen.

Vores projekter er for udsatte grønlandske børn

unge, i Grønland og i Danmark, fokus på barne

rettigheder. Vi lægger vægt på, at vores projek

bidrager til børnenes positive udvikling ved at

styrke deres kompetencer og understøtte deres

positive ressourcer. Målet er at medvirke til at

folkeskolen / 20 / 2012 / 39


læserrejse

Sydindien i

vinterferien

Svajende palmer, gamle kolonibyer

og duftende krydderier. Rejs med

Folkeskolen til det eksotiske Sydindien

og oplev den lokale kultur på

allernærmeste hold.

– 11 dage med ekspertrejseleder

Rundrejsen er skræddersyet til Folkeskolens

læsere og byder på enestående naturoplevelser,

historiske vingesus og et unikt indblik i det indiske

skolesystem.

Fra Keralas palmelunde og vidtstrakte rismarker

rejser vi til højlandets te- og krydderiplantager.

Vi tager den spektakulære togtur

gennem Nilgiri-bjergene, og i Mysore besøger

vi Indiens mest overdådige kongepalads. Et af

rejsens højdepunkter er turen med husbåd gennem

Keralas berømte Backwaters med næsten

tusinde kilometer naturlige kanaler og søer.

Rejsen inkluderer besøg på skoler og sociale

projekter, og vi besøger blandt andet en bør-

Lokale hinduer i religiøst optog for guden Hanuman.

neby for gadebørn og et skoleprojekt for bjergenes

truede stammebefolkning. For at opleve

landets store kontraster besøger vi også en af

de gamle, traditionsrige kostskoler for overklassens

børn.

Under hele rejsen bor vi på dejlige hoteller og

får også tid til afslapning og en tur i poolen.

■ Rejsens navn: Sydindiens Hemmeligheder.

■ Afrejse: Den 7.-17. februar 2013.

NØRD-Akademiet

Bliv introduceret til NØRD-Akademiet og få konkret indhold til fl erfaglige

undervisningsforløb i naturfagene i 7. - 9. klasse. NØRD-Akademiet tager

udgangspunkt i de fl erfaglige trinmål og indeholder videoklip med

fascinerende demonstrationsforsøg, masser af konkrete elevforsøg, spil,

quizzer, lærerbaggrund mv. Og så er det alt sammen gratis at benytte.

Gratis NØRD-kurser i 2013:

Mandag den 8. april kl. 13 - 16, Aarhus

Mandag den 15. april kl. 13 - 16, Odense

Mandag den 22. april kl. 13 - 16, København

Tirsdag den 23. april kl. 13 - 16, Sorø

Tirsdag den 30. april kl. 13 - 16, Aalborg

Tilmeldingsfrist 22. marts 2013.

NØRD-Akademiet er udviklet i samarbejde mellem DR og NTS-centeret.

Yderligere oplysninger hos Ole Haubo Christensen, NTS-centeret, ohc@NTS-centeret.dk

40 / folkeskolen / 20 / 2012

Læs mere

og tilmeld dig på

NTSnet.dk/NØRD

Læs udførligt program på:

à folkeskolen.dk

■ Pris per person: 15.900 kroner (enkeltværelsestillæg

2.250 kroner).

■ Med i prisen: Al transport inklusive fly København-Bangalore

tur/retur med Emirates,

helpension, alle entreer og udflugter.

■ Lille gruppe - maksimalt 22 deltagere. Rejsen

er garanteret.

■ Info og tilmelding: www.karavanerejser.dk

– mail: info@karavanerejser.dk – telefon

40 62 83 47/24 45 71 69.


lærer til lærer

Fagligt netV ærK

Specialpædagogik

Downs syndrom

i folkeskolen

Hvis vi forlader tryghedszonen, kan vi sagtens inkludere mennesker med Downs syndrom. Karina Rhiger har

været på Verdenskongres i Sydafrika.

TeksT

Karina rHiger

CanD.pæD. OG læRER på

BakkESkOlEn I HøRnInG

I midten af august blev der afholdt Verdenskongres

med temaet inklusion i Cape Town,

Sydafrika. Fokus var sat i forhold til mennesker

med Downs syndrom; en gruppe af mennesker,

der i det danske samfund synes at være norm

for at sende på specialskoler. Inkluderende skole

forstås i denne sammenhæng med et relationelt

fokus, der fokuserer på udvikling og læring gennem

alles aktive deltagelse. Inklusion er altså

ikke et »tålt ophold«, hvor barnet er accepteret i

fællesskabet, men mangler mulighed for udvikling

og læring på grund af begrænsede deltagelsesmuligheder.

Et hollandsk studie (Graaf, G.) peger på, at

et barn med Downs syndrom med en lav IQ (35-

50), der starter i det almene miljø i folkeskolen,

udvikler bedre akademiske evner end det barn

med Downs syndrom, der med en højere

IQ (>50) går på specialskole.

Helt overordnet kan vi starte med

retorikken. Vendinger som »hun er

mongol« eller »han er et handicappet

barn« internaliserer det særlige

behov, hvorved det bliver barnet,

der skal fikses for at blive »normalt«.

Men hvis børnene i stedet italesættes

som børn med anderledes behov og andre

evner, eksternaliseres behov og evner ud af barnet

og bliver til noget, der kan sættes mulighedsbe-

Vi skal:

Under Lærer til lærer på

folkeskolen.dk kan du fortælle

om gode undervisningsforløb

og dele viden, råd og

billeder.

Udvikle vores egen relationskompetence,

førend vi kan udvikle på elevernes.

Være forandringsparate. Vi skal skubbe os

selv ud af tryghedszonen og justere vores

praksis, så den bliver inkluderende.

Undervisningsdifferentiere ved at se på

barnets særlige evner i stedet for at prøve

at »normalisere«.

I teamsamarbejdet forpligte os på at bidrage

og skabe en fælles viden, så vi

sammen kan planlægge læring og kommunikation.

kæmpe for at få mere specialviden ud i

den almene folkeskole.

tingelser for læring ud fra. I hvor vid udstrækning

der kan skabes mulighedsbetingelser for læring i

klasserummet, afgøres i høj grad af det sociale

læringsmiljø. Vores elever lærer af

det, vi gør. Vi bliver nødt til at vise,

med alt det vi gør, at det er her

sammen med alle andre elever, at

børn med særlige behov hører til.

Teamsamarbejdet er af afgørende

betydning. I teamet

kommer vores samarbejde til at

indebære, at vi må være villige til at

forholde os undersøgende til, hvordan vi

hver især kan forandre vores praksis til en, der

for barnet er inkluderende. Herved opbygges

Tilmeld dig diT

faglige neTværk værk på

i vores team en fælles vidensbank i forhold til

elevens særlige behov og evner, der gør det

muligt at løfte opgaven i fællesskab.

Undervisningsjustering

Helt konkret kan vi i de fleste tilfælde støtte

godt op om børn med Downs syndrom ved at

bruge visuelt materiale til dels rækkefølge og

struktur på timerne, dels forståelse af det sociale

samspil. Herudover kan vi gennem billeder

tydeliggøre, hvordan handlinger medfører konsekvenser.

Rent fagligt skal vi undervisningsdifferentiere

ved at spørge, hvordan vi kan møde

barnet på dets særlige evner i stedet for det,

det mangler for at kunne gøre »det normale«.

Ikke sådan at forstå, at barren for kravene skal

sættes lavt. Tværtimod; der skal være noget

at tilstræbe. Men som lærere skal vi turde at

skubbe til os selv, være nysgerrige på, hvad det

er, vi får mulighed for at få fortalt, og blive bedre

til at tænke kreativt for eksempel i forhold til

krav til eleverne; hvordan kan vi skabe mulighed

for, at barnet, ved at blive mødt på evnerne, opfylder

fælles mål for en given periode? Hvilken

form skal produktet have? Dybest set er det

undervisningsdifferentieringsprincippet, der for

alvor får ben at gå på.

Få ting motiverer en elev mere end positivt

pres fra venner. Og er det sociale læringsmiljø

først velfungerende, vil der være 25 hjælpelærere

i form af klassekammerater til de børn, der

kunne have behov for støtte.

folkeskolen / 20 / 2012 / 41


publiceret

Pris til Charlotte Pardi

Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris

går i år til illustrator Charlotte

Pardi, der siden sin debut i 2000 har

været involveret i omkring 50 billedbøger

for børn. Hun har blandt andet illustreret

serien om Frøken Ignora, som er

skrevet af Katrine Marie Guldager. Om

hendes arbejde i den forbindelse skrev

Folkeskolens anmelder:

»Teksterne understøttes … fornemt

af … Charlotte Pardis fabulerende tegninger,

der finurligt spiller med og imod

teksten …«.

Læs hele anmeldelsen

på www.folkeskolen.dk/21179/

P3A vender tilbage

»Hvis jeg var 12 år igen, ville jeg glæde

mig til næste bog i serien«, skrev Folkeskolens

anmelder om den første bog

i serien om Nørrebro-pigen Petrea. Mellemtrinnets

piger kan glæde sig, for

»Fyre og friture«, seriens tredje bog, er

netop udkommet. Sproget er lettilgængeligt,

og bogen er rigt illustreret.

Petrea-bøgerne indgår i serien »Læs

genrer«, som introducerer fem væsentlige

genrer for mellemtrinnets elever.

Læs hele anmeldelsen

af den første Petrea-bog på www.

folkeskolen.dk/68890

Farvel til »Taynikma«

Så kommer bind 15 og 16 i »Taynikma«serien

– og det bliver de sidste. Den populære

serie, som blander bog og manga,

action og fantasy, har solgt langt

over 100.000 eksemplarer i Danmark,

har vundet Orla-prisen to gange og er

solgt til 13 andre lande.

42 / folkeskolen / 20 / 2012

flere anmeldelser på

nettet

Hver uge kan du finde

nye anmeldelser på folkeskolen.dk.

lige nu kan

du læse anmeldelser af

»Pixi Perfekt« og »Arangutang«,

to bøger om at

være ung pige i en turbulent

nutid. Der er også en

anmeldelse af en anden

skønlitterær ungdomsroman,

nemlig »Ben X«,

som har en autistisk

hovedperson.

Du kan også læse

anmeldelsen af Test-oteket,

en hjemmeside

med videogennemgang

af over 100 naturvidenskabelige

forsøg, og

mange flere.

Hvis du på vores hjemmeside

finder en anmeldelse,

der sætter tanker

i gang eller er særligt

brugbar i forhold til at

afgøre, om din skole skal

indkøbe et materiale, så

anbefal den med et klik

på musen. På den måde

er det lettere for dine

fagfæller også at blive

opmærksomme på den.

Du finder anmeldelserne

på folkeskolen.dk/anmeldelser

få anmeldelser

direkte i din

mailboks

Du kan også få et dagligt

eller ugentligt nyhedsbrev

med anmeldelser af

materialer til dit fagområde.

Gå til folkeskolen.

dk og opret dig som

bruger. så kan du samtidig

tilmelde dig vores

mailservice.

Anmeldelserne afspejler anmeldernes

personlige og faglige

mening og er ikke udtryk

for redaktionens holdninger.

Pr-foto

n Dansk overbygning

L.O.C. er

Super materiale, som kommer omkring mange

genrer på én gang, har masser af opgaver og

oven i købet er elevvenligt.

L.O.C.

– De syv dødssynder

• lise stadelund

• 62 sider

• 744 kroner. skolepris

595 kroner plus moms og

forsendelse

• Udlån fra pædagogisk central

2.380 kroner plus moms og

forsendelse

• GeGe forlag

○ AnmeLDT AF: siGne sAnDAGer Mikkelsen

»L.O.C. – De syv dødssynder« er et fremragende

materiale med udgangspunkt i den kendte aarhusianske

rapper L.O.C.s univers. Som titlen

mere end antyder, tager bogen afsæt i de syv

dødssynder: misundelse, utugt, dovenskab, hovmod,

fråseri, vrede og griskhed.

De syv dødssynder er gamle begreber, som

man de seneste år har genopdaget, og som

kunstnere naturligt har gjort til deres mærkesager.

Det er begreber, som de ældste årgange

sagtens kan forholde sig til og naturligt vil stille

spørgsmål til.

I materialet sættes det med musikvideoer,

artfotos og reklamefilm til debat, om de syv

dødssynder er blevet til dyder i det moderne

menneskes tilværelse. L.O.C. sætter dem i relation

til eksistentielle spørgsmål i sit eget liv og

diskuterer og fortolker det 21. århundredes tendenser

gennem sine musikvideoer.

Musikvideoerne er virkelig gennemførte

og appellerer til unge, samtidig med at de

er gode at analysere. Materialet kan let lægges

ind i forskellige tematiske sammenhænge, så

det er yderst relevant til såvel B-afgangsprøven i

9. klasse som 10.-klasse-prøven i dansk.

Materialet består af en lærervejledning

med fem sangtekster, 15 artfotos og arbejds-


misundelse

utugt

dovenskab

hovmod

fråseri

vrede

griskhed

STOR ○

forløb af forskelligt omfang. Der medfølger en dvd

med fire musikvideoer og syv reklamefilm.

»L.O.C. – De syv dødssynder« er udarbejdet

til dansk i de ældste klasser, men kan inddrages i

kristendom, historie og samfundsfag. For danskfagets

vedkommende sætter dette materiale fokus på

genrerne musikvideo, reklamefilm og artfotos, men

henviser også til relevante dokumentarprogrammer,

avisartikler og noveller.

Fokus i opgaverne er metaforer, sproglige billeder,

virkemidler og temaer, afhængigt naturligvis

af den enkelte tekst eller udtryksform. At der er lagt

vægt på temaer, budskab og perspektivering, udspringer

ikke kun af det typiske for disse genrer, men

af at eleverne lærer perspektivering, om ikke andet

så fordi den er en vigtig del af vurderingskriterierne

i de mundtlige prøver. Materialet er så omfangsrigt,

at man kan arbejde med nogle af teksterne, musikvideoerne,

artfotoene eller reklamefilmene og så gemme

de resterende som oplæg til prøvetekster.

Sangteksterne er fra rapgenren, og er denne

genre ikke introduceret, skal de vigtigste udtryk herfra

gennemgås. Artfotos som genre er en blanding

af protrætfoto og selviscenesættelse. Det bliver en

slags fiktion og henregnes derfor under fiktion – andre

udtryksformer. De syv reklamefilm er fra Libresse

og sendt i reklameblokke på tv i 2011. De er medtaget,

fordi de som L.O.C.s tekster tager udgangspunkt

i de syv dødssynder. Rigtig god øjenåbner for eleven

om, at temaet indgår i mange genrer.

Alt i alt et super materiale, der omhandler virkelig

mange genrer til gennemanalyse på én gang. Her får

man et væld af opgaver serveret på én gang og i et

meget elevvenligt materiale.

Fordi du SKAL! Kærlige spark fra skolelederen

• lise W. egholm

• 290 sider

• 269,00 kroner

• Gads forlag

n Pædagogik, skoleledelse

Hun virker i praksis

En selvbiografi med et hav af oplæg til en skoleudvikling,

der har virkeligheden som sit afsæt. Her er holdning

og handling som sjældent set – og altid med børnenes

udvikling og trivsel som mål.

AnmeLDT AF: Jens rAAHAUGe

Årets leder 2011, skoleleder Lise Egholm,

er gjort af et særligt stof; selvangiveligt

af en blanding af gener fra

bredtfavnende mænd og handlekraftige

kvinder. Denne cocktail rammer hun

selv i selvbiografiens undertitels begreb

»kærlige spark«, som nok kan give et

skær af Niels Hausgaardsk lærer Madsen-filosofi:

»Jeg slår dig, fordi jeg kan

lide dig«. Og rigtig mange af de personer,

som har mødt Lise Egholms handlekraft

og favnen, viser sig før eller siden taknemmelige.

Lise Egholm oplever sig selv som et

pligtmenneske, og derfor peger alle pile i

selvbiografien ind imod hende selv. Hun

er handlingens og udviklingens epicenter.

Det kan sine steder gøre læseren irritabel

med al den snak om mor Lise og søde,

men jeg har været så heldig at høre Lise

Egholm live, set øjenglimtet i de smalle

briller og smiletrækningerne i mundvigene.

Derfor foreslår jeg, at man ser et

par YouTube-klip med Lise Egholm inden

læsningen, fordi bogen er så ufiltreret talesprog

med Egholmsk speed, i ordvalg fra

det højtravende til det platte, i stilleje fra

det højtidelige til det lattervækkende og i

behandling af temaer fra det firkantede til

det komplekse.

Bogens store svaghed er, at Lise

Egholms medforfatter ikke har formået

at overføre den mundtlighed, der lever

i nærværet, til et skriftsprog, der løfter

personen ud af nuet. Medforfatteren har

tilsyneladende opgivet på forhånd: Bogen

indledes med en intro, der i tredje person

beskriver mødet med skolehverdagen og

Lise Egholm. Men det hele siges bedre og

klarere i bogens fortælling i første person,

selvbiografien.

Når det er sagt, skal det udstødes med

basunklang, at der er meget langt imellem

pædagogiske bøger, der som denne

ægger til refleksion. Netop fordi Lise Egholm

taler lige ud af dagligdagen, er der

bud til og efter os alle. Netop fordi hun

taler om det, hun har kæmpet imod, er der

mulighed for, at vi kan se på os selv som

forældre, lærere, ledere, forvaltningsfolk

og politikere og tænke over vores egne

bidrag til samarbejdet om børnene og

kampene om skolen. Og netop fordi hun

beskriver de mennesker, som har betydet

så meget for hendes egen udvikling, kan

vi få øje på os selv som både afhængige

af andre og som rollemodeller for andre.

Denne selvbiografi indeholder nogle

af de bedste afsæt, der længe er leveret,

for en livs- og virkelighedsnær debat om

ledelse, pædagogik, inklusion og børneopdragelse.

Og så harcelerer den oplagt og

velargumenteret imod digital indskrivning.

Forvaltningernes ukendskab til virkeligheden

er stor, men med Lise Egholm ved

ånden og hånden er der håb for folkeskolen.

Læs portrættet af Lise Egholm fra

side 14.

folkeskolen / 20 / 2012 / 43


foto: stig nielsen korte meddelelser

Jenny Bøving Arendt

kommer fra et job som

pressechef i Miljøstyrelsen.

Lærerstillinger

44 / folkeskolen / 20 / 2012

personalia

Ny kommunikations -

chef i DLF

Jenny Bøving Arendt, 33

år og cand.scient.pol., er

i oktober startet i Danmarks

Lærerforening som

ny analyse- og kommunikationschef.

Siden 2008 har hun været

pressechef i Miljøstyrelsen.

Tidligere har hun

været chefkonsulent i daværende

overborgmester

Ritt Bjerregaards sekretariat

i Københavns Kommune

og pressesekretær i

Familie- og Forbrugermi-

www.hillerod.dk

Lærere

På 10. klasseskolen er der et antal stillinger

ledige til besættelse snarest muligt

Stillingerne er primært knyttet til vores specialtilbud, hvor du

skal undervise i en specialklasse, samt vores modtageklasse

for uledsagede flygtninge.

Vi søger lærere, der kan dække fagområderne matematik,

engelsk og dansk som andetsprog. Herudover skal vi

bruge en matematiklærer til et af vores normalhold.

Vi søger desuden en lærer til at indgå i en tolærerordning

på vores musiklinje samt i dansk på et normalhold. Denne

stilling er et barselsvikariat.

Når du bliver lærer på 10.klasseskolen i Hillerød, vil du blive

en del af et dynamisk ungdomsmiljø, som udover 10. klasseskolen

rummer Hillerød Ungdomsskole samt Hillerød kommunes

fælles vejledningscenter. Hele herligheden benævnes

HUC – Hillerød Ungdomscenter.

Vi kan garantere dig et tæt samarbejdende kollegialt miljø,

hvor vi lover dig mindst et godt grin om dagen. Til gengæld

forventer vi, at du er en erfaren lærer med en solid faglig

ballast.

Hvis du er interesseret i at blive en del af vores team, skal

du ringe til skoleleder Bjarne Lorentsen på tlf. 30 84 21 49

eller viceskoleleder Tine Beim på tlf. 28 34 22 21. De bliver

nemlig altid glade for en opringning, hvor de kan uddybe

dette stillingsopslag.

Din skriftlige ansøgning skal sendes til bjlo@hillerod.dk

senest onsdag den 21. november 2012. Ansættelsessamtalerne

vil finde sted straks derefter.

nisteriet. Folkeskolen og

miljøet er emner, hun går

meget op i.

»Jeg vælger mine job

med hjertet. At skabe den

bedste folkeskole er i mine

øjne den vigtigste politiske

sag lige nu. Og hvis

man arbejder for lærernes

sag, så arbejder man jo

med at skabe den bedste

skole«, siger Jenny Bøving

Arendt.

I ansættelsesprocessen

har det slået hende, hvor

renhjertet holdningen til

projektet er i lærerverdenen.

»Det handler ikke

om længden af lærernes

sommerferie her. Der er ét

eneste mål, og det er at

skabe den bedste folke-

Stillinger ved andre institutioner

Den Danske Sommerskole søger ildsjæle

Entusiastisk? Omsorgsfuld?

Fagligt stærk?

Dynamisk? Kulturforståelse?

Så er det dig, vi søger

Vil du være en del af en fantastisk sommerskole i

perioden 6.-27. juli 2013?

Den Danske Sommerskole tilbyder hvert år tre ugers undervisning i

dansk sprog og kultur til 480 børn, der til daglig bor uden for Danmarks

grænser. Eleverne er i alderen 9 til 17 år.

Vi har derfor brug for dansklærere og aktivitetsledere, der har lyst til at

indgå i et ungt team på bedste efterskolemanér.

Søger du job som dansklærer, er du

- læreruddannet med dansk eller dansk som andetsprog på linje eller

- lærerstuderende og afslutter linjefag i dansk eller dansk som andetsprog

senest juni 2013.

Søger du job som aktivitetsleder,

- er du vant til at stå for aktiviteter inden for fx det kreative, musiske

og/eller sportslige område

- har du typisk erfaring som underviser/træner fra foreningslivet eller

din uddannelse.

Ansøgningsfrist: Mandag den 3. december 2012

Kun ansøgninger, som er vedhæftet CV, udtalelser eller referencer

og relevante eksamenspapirer eller udskrift af eksamenskarakterer,

kommer i betragtning.

Send din ansøgning på nedenstående mailadresse.

Du kan læse mere om stillingerne og Den Danske Sommerskole på

www.danes.dk/job.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte koordinator for

Den Danske Sommerskole, Solveig Engberg.

Den Danske Sommerskole

www.danes.dk/job

Tlf.: 35 29 41 28

Sommerskolen@danes.

skole. Det er essensen af

det, lærerne kæmper for«,

siger kommunikationschefen.

Jenny Bøving Arendt

afløser Allan Andreasen,

som er blevet chef for

Politik og Presse i

fagforbundet Djøf.


Lederstillinger

Kan du lede vores fantastiske skole?

Vi søger en leder, der kan stå i spidsen for den spændende udvikling i

campusbyen Glamsbjerg, hvor liv, uddannelse og højt fagligt niveau er

omdrejningspunkterne.

Glamsbjergskolen søger pr. 1. januar 2012 eller snarest derefter en visionær

leder.

Glamsbjergskolen ligger midt i byen i et centrum for ungdomsuddannelser.

Vi har et godt arbejdsmiljø, en aktiv, opbakkende og positiv forældrekreds

samt et skolevæsen med fokus på de personalemæssige værdier og

kommunens ledelsesgrundlag. Sammen med skolens øvrige ledelse skal du

stå i spidsen for en dygtig og engageret personalegruppe.

Du skal være en skoleleder, der med afsæt i skolens målsætninger kan

videreudvikle skolen i samarbejde med Assens Kommunes skolevæsen og

ud fra den fælles strategi ‘I Assens Kommune lykkes alle børn’.

Du har en pædagogisk grunduddannelse og er vant til at færdes i

skoleverdenen. Desuden prioriterer vi, at du har erfaring med ledelse og har

en lederuddannelse på diplomniveau eller er i gang med en.

Første samtalerunde med ansættelsesudvalget afvikles mandag den 3.

november 2012.

Søg stillingen og læs det fulde stillingsopslag på www.assens.dk/job.

Se også www.glamsbjergskolen.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 22. november 2012.

Folkeskolen nummer 21

udkommer

torsdag den 22. november

Solrød Kommune | 10. Klassen solrød

Afdelingsleder til 10.

Klassen Solrød

10. Klassen solrød, der er en del af solrød Ungdomsskole,

har 200 elever fordelt på 8 klasser og er centralt

beliggende på en tidligere folkeskole med nyistandsatte

og velfungerende lokaler.

skolen er kendetegnet ved høj faglighed og har stor

fokus på at skabe optimale forudsætninger for, at

eleverne sættes i stand til at vælge, påbegynde og

gennemføre en ungdomsuddannelse.

Vi søger en leder, som har en pædagogisk og gerne

administrativ baggrund. sammen med et dynamisk team

på 13 lærere skal lederen være drivkraften i videreudviklingen

af 10. klassetilbuddet.

send ansøgningen til solrød Kommune,

solrød Center 1, 2680 solrød strand

eller på job@solrod.dk

senest 18. november 2012

Se mere på solrod.dk

Vil du udvikle

vores skole?

københaVns kommune

Visionær skoleleder

elever, forældre og personale på heibergskolen søger en visionær

skoleleder. heibergskolen er fra 2001 og danner ramme om 591 engagerede

elever samt 52 kvalificerede medarbejdere. Vi ser god trivsel som

et væsentligt parameter for, at eleverne udvikler kundskaber, selvværd

og selvtillid samt viser respekt og omsorg. Vores motto er: Glade børn

lærer bedst. Vi søger en ny leder, der kan medvirke til at føre vores skole

sikkert videre.

ansøgningsfrist torsdag den 22. november 2012.

Se hele stillingsopslaget på www.kk.dk/job – under arbejdsområde

“ledelse”.

Københavns Kommune ser mangfoldighed som

en ressource og værdsætter, at medarbejderne

hver især bidrager med deres særlige baggrund,

personlighed og evner.

Københavns

Kommune

www.kk.dk/job

folkeskolen / 20 / 2012 / 45


jobannoncer

fra lærerjob.dk

Gå ind på lærerjob.dk og indtast net-nummeret. Så kommer

du direkte til annoncen. de farvede blokke henviser til

fire kategorier:

Net-nr. 9585

Net-nr. 9578

Net-nr. 9603

Net-nr. 9592

Net-nr. 9614

Net-nr. 9596

Net-nr. 9597

Net-nr. 9607

Lederstillinger Specialstillinger

Lærerstillinger Stillinger ved andre institutioner

46 / folkeskolen / 20 / 2012

Holbæk kommune

Daglig leder til Katrinedalskolen

§ ansøgningsfristen er den 08/11/12

Skanderborg Ungdomsskole, Skanderborg kommune

Pædagogisk leder til 10. klasse

§ ansøgningsfristen er den 19/11/12

dansk Skoleforening for Sydslesvig, udland

Skoleinspektør – Store Vi Danske Skole

§ ansøgningsfristen er den 12/11/12

Gribskolen, Gribskov kommune

Skoleleder til Gribskolen

§ ansøgningsfristen er den 12/11/12

Snekkersten Skole, Helsingør kommune

To pædagogiske ledere

§ ansøgningsfristen er den 21/11/12

University College Nordjylland, aalborg kommune

Adjunkt/lektor til UCN

§ ansøgningsfristen er den 12/11/12

University College Nordjylland, aalborg kommune

Adjunkt/lektor til UCN

§ ansøgningsfristen er den 12/11/12

Havregaarden kostskole, Gribskov kommune

It-ansvarlig lærer

§ ansøgningsfristen er den 16/11/12

Net-nr. 9595

Net-nr. 9598

Net-nr. 9613

Net-nr. 9599

Net-nr. 9606

Net-nr. 9605

Net-nr. 9608

Net-nr. 9602

Net-nr. 9612

Net-nr. 9601

University College Nordjylland, aalborg kommune

Konsulent til act2learn PÆDAGOGIK

§ ansøgningsfristen er den 12/11/12

Ministeriet for børn og Undervisning, københavns kommune

Udvikle kommunernes inklusionsindsatser?

§ ansøgningsfristen er den 11/11/12

Åby Skole, aarhus kommune

Barselsvikariat

§ ansøgningsfristen er den 09/11/12

Glesborg Skole, Norddjurs kommune

Naturvidenskabelig lærer

§ ansøgningsfristen er den 19/11/12

Morten børup Skolen, Skanderborg kommune

Lærer på Morten Børup Skolen

§ ansøgningsfristen er den 21/11/12

learnmark/Step 10, Horsens kommune

Lærer til 10. klasse

§ ansøgningsfristen er den 12/11/12

Solhverv Privatskole, Hobro, Mariagerfjord kommune

Lærer til Solhverv Privatskole

§ ansøgningsfristen er den 14/11/12

VUC roskilde, roskilde kommune

AVU-lærere

§ ansøgningsfristen er den 12/11/12

Glostrup kommune

Barselsvikariat, Hospitalsskolerne

§ ansøgningsfristen er den 16/11/12

Søndre Skole, køge kommune

Fast lærerstilling

§ ansøgningsfristen er den 25/11/12


Net-nr. 9609

Net-nr. 9610

Net-nr. 9611

Net-nr. 9604

Net-nr. 9600

Net-nr. 9580

Net-nr. 9589

Nærum Skole, rudersdal kommune

Idrætslærer til Nærum Skole

§ ansøgningsfristen er den 22/11/12

buerup Skole, kalundborg kommune

Lærer til Buerup Skole

§ ansøgningsfristen er den 19/11/12

Nordstjerneskolen, Gribskov kommune

Lærer til Nordstjerneskolen, Ramløse

§ ansøgningsfristen er den 12/11/12

Nyboder Skole, københavns kommune

Lærer til pædagogisk it-vejledning

§ ansøgningsfristen er den 18/11/12

ilulissat, børne- og kulturforvaltningen, Grønland

Ilulissat søger læsevejleder

§ ansøgningsfristen er den 16/11/12

NaturkulturVarde, Varde kommune

Naturvejleder

§ ansøgningsfristen er den 09/11/12

PPr, Norddjurs kommune

PPR søger en talepædagog

§ ansøgningsfristen er den 15/11/12

bazar

ikke-koMMerCielle aNNoNCer

fra dlf-MedleMMer

klik din annonce ind, når det passer dig – folkeskolen.

dk er åben hele døgnet. Priser fra 410 kroner inklusive

moms – betal med kort. se priser på folkeskolen.dk

Annoncer bragt her i bladet kan ses i deres fulde længde på

folkeskolen.dk

Sommerhus –

Vesterø – Læsø

Til læsø i 2013 - bestil

sommerhuset allerede nu,

hvor I selv kan bestemme

periode.

Telefon: 8691 2326

og 4038 5642

www.klokkeblomstvej13.dk

Monaco/Roquebrune/

Menton

storslået udsigt over

stranden, havet og Monaco.

lejlighed på den klassiske

franske riviera.

Telefon: 39403935

www.rivieraen.dk

Lejlighed med grøn

udsigt i Aarhus

C fremleje

lejlighed på Vestervang

i Århus fremlejes fra 1/2-

1/12-13 p.g.a. udlandsophold.

Telefon: 2872 9361 eller 9897

7567 (Alice Kirkegaard)

Sommerhus i Klitmøller

luksussommerhus ved

Vesterhavet beliggende

i naturskønne omgivelser.

Ugepris fra 1600 kr.

Weekendtilbud: 950 kr.

Telefon: 24446693

www.klitm oellersommerhus.dk

Ferielejlighed

Costa del Sol

1. sal i smuk lav bebyg.,

fælles have m pool, 2

sovev.,badev.,stue/køkken,

altan m havudsigt.

Telefon: tlf. : 40 50 16 42

http://losclaveles40.

webbyen.dk/

Slæbebåd/Husbåd, med

skøn Kajplads i KBH K

Velsejlende svensk stålbåd

fra 1922. 16,8 m x

4,35 m. fem sovepladser,

kabys/stue og toilet/bad.

670.000 kr.

Telefon: 22236960/

22990860

Lejlighed til

fremleje søges

2. eller 3. vær. lejlighed

søges til min datter i kbh.

fra medio nov. el. 1. dec.

og indtil d. 1. juli 2013.

Telefon: 30130496

Overvintre ved

Middelhavet i

Argeles sur Mer?

sydfrankrig ved foden af

Pyrenæerne i gammel

charmerende landsby.

fuldstændigt renoveret

bolig. lejlighed 1.: 3 ...

Telefon: 0033 6 87385098

www.ownwersdirect.co.uk/

france/FR5253.hmt

folkeskolen / 20 / 2012 / 47


ubrikannoncer

Berlin fra kr. 746

Cesky Raj - Action kr. 1.335,-

Cesky Raj Cesky Raj fra - kr. Action 1.620 Krakow kr. 1.335,- fra kr. 1.271

Prag kr. 1.055,-

Prag Prag fra kr. 1.221 Warszawa kr. 1.055,- fra kr. 1.312

Berlin

Berlin

kr.

kr.

1.110,-

1.110,-

London fra kr. 1.708 Budapest fra kr. 1.398

Tyskland - naturcamp kr. 1.110,-

Tyskland - naturcamp kr. 1.110,-

Krakau kr. 1.110,-

SKI I TJEKKIET Krakau - BESTIL NU! kr. 1.110,-

Warszawa kr. 1.125,-

Warszawa kr. 1.125,-

Budapest kr. 1.110,-

Kontakt os: Budapest www.vm-rejser.dk kr. 1.110,-

NYT! VI TILBYDER OGSÅ 36 SKIREJSER! 98 19 39 & 75 16 42 15

NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

www.eurotourist.dk

Skolerejser i hele Europa

Tlf. 9812 7022

KulTurferie

tid til hinanden, natur og gastronomi

Tag væk og nyd en dejlig weekend med kultur,

inspiration - og ikke mindst natur. Bo smukt og

bliv forkælet med med lækker mad og hjemmelavede

specialiteter. Tag traveskoene med og brug den

skønne natur lige udenfor døren...

DeT får Du:

eftermiddagskaffe/te og hjemmebagt kage

2-retters menu kreéret af køkkenchefen

Overnatning i dobbeltværelse inkl. stor lækker

morgenbuffet

entrébillet til nærtliggende museum eller seværdig-

sinatur.dk/ferie

hed fx. Trapholt Kunstmuseeum, Kunstmuseeum, Museet HeArT eller eller

louisiana m.fl. alt efter hvilket hotel man bor på.

Hotel Skarrildhus, v. Herning

Book på: T/ 9719 6233

48 / folkeskolen / 20 / 2012

fra 800 kr.

pr. pers.

Hotel Haraldskær, Vejle Hotel Sixtus, Middelfart

SkirejSer 2013

Tjekkiet – Spindleruv Mlyn – 6 dage ............ fra 2.795,-

Inkl. busrejse, helpension, skileje, liftkort

Norge – gautefall,– 6 dage – ......................... fra 1.845,-

Inkl. busrejse, færge, skileje, liftkort

Forår 2013

europaS STorbyer – ring og hør nærmere

akTIoN og oplevelSe – fx. Tjekkiet 6 dage fra 1.845,-

www.jellingrejser.dk | info@jellingrejser.dk | 7587 2344

BERLINSPECIALISTEN

Danmarks førende i grupperejser til Berlin.

Kombinerer studietur og undervisning.

NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL

FLENSBURG OG HAMBURG

Tlf. 8646 1060 – berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk

N ORGE - SVERIGE

Vinterferie fra 1.635 kr. og lejrskole sommer

fra 2.080 kr.

Fyns skole- og grupperejser

www.fyns-skolerejser.dk · tlf. 4040 8564/6482 2470

Besøg Danfoss Universe på Als

Og bo på det sjoveste vandrerhjem

www.visit-sonderborg.dk

SkolerejSer

- til konkurrencedygtige priser

Med bus, fly, skib eller tog i europa

Tlf. 7020 9160 | www.sbTours.dk

studiebesøg Faglige

kompendier

GØR STUDIEREJSEN

EN KLASSE BEDRE

• 7022 0535

• hol@kilroygroups.dk

kilroygroups.com

En kæde

af 6 hoteller de

smukkeste steder

i Danmark.

Hotel Gl. Avernæs, v. Assens Hotel Storebælt, Nyborg Hotel frederiksdal, lyngby

under renovering - genåbner i 2013

Tryghed &

sikkerhed

Book på: T/ 7649 6000 Book på: T/ 6441 1999 Book på: T/ 6373 7373 Book på: T/ 6531 4002

Book på: T/ 4585 4333

Erfarne

konsulenter


superpris

fra kr.

685,pr.

person

Skolerejser Berlin

busrejse 4 dage /3 nætter

i flersengsværelse på hostel

Top 3 studiebesøg:

• Deutsche Technik Museum

• Sachsenhausen koncentrationslejr

• Berliner Unterwelten

Kontakt Melanie

på tlf: 46 91 02 49

melp@team-benns.com

KLAG!

hvis du ikke

får bladet

Gå ind på folkeskolen.dk og klik på

»KLAG OVER BLADLEVERING«

Så ryger din besked omgående

videre til distributøren.

Eller ring til DLF’s medlemsafdeling

på 33 69 63 00, hvis det er

nemmere for dig.

Danmarks

LærerForening

Vandkunsten 12

1467 københavn k

Telefon 3369 6300

Telefax 3369 6333

dlf@dlf.org

www.dlf.org

FormanD

Lærer anders Bondo Christensen

træffes i foreningens sekretariat

efter aftale.

sekreTariaTsCheF

Lærer hans ole Frostholm

sekreTariaTeT

Sekretariatet har telefontid

mandag-torsdag kl. 8.30-16.00

og fredag klokken 8.30-15.00.

Der er åbent for personlige henvendelser

mandag-torsdag

kl. 8.30-16.30 og fredag

kl. 8.30-15.30.

serViCeLinjen,

telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du

kan henvende dig med et problem,

kan du ringe til servicelinjen. Her

kan du få oplyst, om du skal henvende

dig til kredsen, dlf/a, Lærernes

Pension mv., om kredskontorets

åbningstid, adresser og telefonnumre.

Servicelinjen er åben mandagtorsdag

fra klokken 8.30 til 16.00

og fredag fra klokken 8.30 til

15.00.

meDLemshenVenDeLser

Henvendelser om pædagogiske,

økonomiske og tjenstlige forhold

skal ske til den lokale kreds.

Til sekretariatet i København kan

man henvende sig om konkrete

sager om arbejdsskader og psykisk

arbejdsmiljø, om medlemsadministration,

låneafdeling, understøttelseskasse

og udlejning

af foreningens sommerhuse.

konTingenTneDsæTTeLse

eLLer -FriTageLse

kan søges af medlemmer, der er

ledige, har orlov eller er på barsel,

og som modtager dagpenge.

Reglerne er beskrevet på

www.dlf.org

Lån

Henvendelse om lån kan ske på

telefon 3369 6300, eller der kan

ansøges direkte på vores hjemmeside

www.dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente

og beregne dit lån på:

www.dlf-laan.dk

Kompagnistræde 22, 1208 København K • Tlf. 70 25 10 08

skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30,

tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Formand Anders Balle • Næstformand Claus Hjortdal

Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere.

Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønog

arbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og nyhedsbrevet Plenum+.

Lærerstuderendes

Landskreds

Vandkunsten 3 3. sal, 1467 København K.

Telefon 3393 9424,

ll@llnet.dk • www.llnet.dk

Formand

Lærerstuderende Tobias Holst.

Studerende kan søge rådgivning i

Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LPPENSION.DK

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 · Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Formand

Lærer Gordon Ørskov Madsen

Træffes I sekretariatet efter aftale

Sekretariatschef

Lærer Frank A. Jørgensen

Hovedkontor

Kompagnistræde 32

Postboks 2225

1018 København K

Tlf: 7010 0018

Fax: 3314 3955

Email: via hjemmesiden

www.dlfa.dk

Kontaktoplysninger

Regionscentrene har åbent for personligt

fremmøde i a-kassens kontakttid.

Vil du have en personlig samtale, aftaler

du en tid ved at ringe på tlf. 7010 0018.

Du kan også sende en mail via hjemmesiden

Regionscentre

Odense

Klaregade 7, 1.

5000 Odense C

Tlf: 7010 0018

Esbjerg

Skolegade 81, 3.

6700 Esbjerg

Tlf: 7010 0018

Århus – Risskov

Ravnsøvej 6

8240 Risskov

Tlf: 7010 0018

Aalborg

C. W. Obels plads 1 B, 1.

9000 Aalborg

Tlf: 7010 0018

København

Hestemøllestræde 5

1464 København K

Tlf: 7010 0018

Åbningstider

Man - tors: 10.00–15.30

Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

folkeskolen / 20 / 2012 / 49


uskolet

Ved Morten Riemann

for korte NYHeDer

Hver enkelt af de 17 navngivne personer

fra Ministeriet for Børn og Undervisning,

som forleden blev offentliggjort på

en liste over »vedvarende dårlig kvalitet«

i administrationen, har nu modtaget

en undskyldning fra Danmarks Lærerforening.

Listen med de 17 personer,

som ud over ministeren også talte mi-

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

viser, at det kan påvirke karaktergennemsnittet

i en klasse, hvis mere

end 30 procent af eleverne kommer fra

resursesvage hjem. Men i en kommentar

hertil udtaler flere elever nu tilsvarende

bekymring for de socialt udfordrede lærere:

»Vi er nødt til at have fokus på de

lærere, der kommer fra resursesvage

hjem«, hedder det i udtalelsen.

nistersekretæren, departementschefen

og adskillige embedsmænd, har

nemlig vist sig at være

fejlagtig. »Datagrundlaget

for screeningen af

de berørte ministeriefolk

har vist sig ikke at være

godt nok«, siger Lærer-

»Hvis for mange af lærerne kommer

fra for eksempel skilsmissefamilier eller

hjem med kun ét barn, kan det meget

nemt komme til at påvirke karaktergennemsnittet«.

For at undgå at man havner på en for

høj koncentration af lærere med resursesvag

baggrund, anbefaler eleverne, at

man på landets skoler satser på mere

blandede lærerværelser.

DLF trækker liste over 17 dårlige politikere og embedsmænd tilbage

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med

tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder

i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.

Så kan de lærer det / 25

50 / folkeskolen / 20 / 2012

ElEvEr:

Resursesvage lærere trækker

karaktergennemsnittet ned

foreningens formand i en pressemeddelelse.

»Det er helt uacceptabelt,

og jeg beklager dybt, at

ministeren og de pågældende

embedsmænd

er blevet hængt ud på

denne her måde«.

alt for korte

NYHEDER

Lærere, der ikke taler

om inklusion, føler

sig udenfor.

Tysklærer var faktisk

mere behagelig

kollega, inden hun

begyndte på det der

yoga.

Håb: Kan iPad Mini

medvirke til at gøre

skolernes it-problemer

mindre?

Ja, og så har alle

kolleger vist hørt

samfundsfagslærers

vits, hvor han lægger

trykket anderledes

på ordet kanon.

Ny James Bond-film

urealistisk ifølge

dreng i 4.


aB

E

c d

f g i h

j Lene

k

Læsestrategen:

Elementær ordlæsning og Udbygget ordlæsning

Træning af ordlæsefærdigheder

Lene Møller

l

Møller

o p q r

N

1

Elementær

ordlæsning ordlæsning

L æ sest

aB

m

E

c d

f g i h

j Lene

Læsestrategen. Udbygget ordlæsning 1 træner ordlæsefærdigheder til læsning og

stavning af lydnære og ikke-lydrette ord på op til syv bogstaver.

Læsestrategen. Udbygget ordlæsning 1 har fokus på

• lydstrategier med alternative bogstavlyde

• stavelsesdeling af ord med tre stavelser

• konsonantklynger med to konsonanter før, efter og midt i ordet

• analogisk strategimed syv ikke-lydrette rimfamilier

• morfologisk strategi med navneordenes endelser e, en, et, er, ene

• genkendelse af 20 hyppige funktionsord

Der er kort instruktion i bogen til hvert enkelt afsnit, som underviseren kan demonstrere

og indlede sammen med eleverne, hvorefter de kan arbejde videre fx i små

læsegrupper. Aktiviteterne er udformet i tilbagevendende opgavetyper, så eleverne

gradvis kan arbejde mere og mere selvstændigt og f.eks. selv færdiggøre opgaverne.

Flere og forskellige opgavetyper sætter fokus på samme strategi, så ordlæsefærdighederne

indarbejdes grundigt og stabiliseres. Det anbefales at træne regelmæssigt

– gerne en-to sider hver dag - for at opnå målet: atbeherske læsning af lydnære og

ikke-lydrette ord på højst syv bogstaver.

Hvem kan bruge Læsestrategen, Udbygget ordlæsning 1?

Træningshæftet kan bruges af alle elever, der behersker læsning af lydrette og lydnære

ord på seks bogstaver. Elevernes forudsætninger for at arbejde med træningshæfterne

kan afklares ved at tage prøverne Ordlæseprøve 1 og 2 i serien Skriftsproglig

udvikling udgivet af Hogrefe Psykologisk Forlag.

– Elever, der i Ordlæseprøve 1 placerer sig i kategorien Automatisering og i

Ordlæseprøve 2 placerer sig i kategorien Erkendelse.

Serien Læsestrategen omfatter nu

Elementær ordlæsning 1, 48 sider, ill. i farver, kr. 32 (eksk. moms)

Elementær ordlæsning 2, 56 sider, ill. i farver, kr. 32 (eksk. moms)

Udbygget ordlæsning 1, 56 sider, ill. i farver, kr. 32 (eksk. moms)

Udbygget ordlæsning 2, 56 sider, ill. i farver, kr. 32 (under udgivelse)

Udbygget ordlæsning 3, 56 sider, ill. i farver, kr. 32 (under udgivelse)

Læsestrategen: Udbygget ordlæsning 1-2 af Lene Møller.

© Hogrefe Psykologisk Forlag A/S © 2012. Kopiering, både i papir- og digital form,

af dette materiale uden tilladelse er i strid med ophavsretslovgivningen.

Illustrationer: Peter Heydenreich

Grafisk tilrettelægning: Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.dk

Tryk: AKA-PRINT a/s

ISBN: 978-87-7135-000-5

kk

sT

u x

v

l

y z

ø æ å

Møller

2

Elementær Elementær

ordlæsning

L æ sestr

tegne

aB

E

c d

f g i h

Læsestrategen. Udbygget ordlæsning 2 træner ordlæsefærdigheder til læsning af lyd-

Læsestrategen. Udbygget ordlæsning 2 har fokus på

j l

k

nære og ikke-lydrette ord på op til fire stavelser og ni bogstaver.

• lydstrategier med alternative bogstavlyde

– stumt h, g, og d

– g med j-lyd som i bølge og blød v-lyd som i bog

– i med e-lyd som i fisk og æ-lyd som i briller

– o med å-lyd som i ost og åben å-lyd som i sommer

– ø med åben ø-lyd som i børn og åben å-lyd som i øje

– y med ø-lyd som i kys og med åben ø-lyd som i bryst

– u med å-lyd som i nul

• inddeling og sammensætning af ord med tre og fire stavelser

• sammensatte ord og ordgrænser

• tokonsonanter før, efter og midt i ordet

• analogisk strategi med seks ikke-lydrette rimfamilier

• morfologisk strategi med udsagnsordenes endelser i navneform, nutid og datid

• genkendelse af 24 hyppige funktionsord

• morfologisk strategi med fireforstavelser og fireendelser

Der er kort instruktion i bogen til hvert enkelt afsnit, som underviseren kan demonstrere

og indlede sammen med eleverne, hvorefter de kan arbejde videre fx i små læsegrupper.

Aktiviteterne er udformet i tilbagevendende opgavetyper, så eleverne gradvis kan

arbejde mere og mere selvstændigt og f.eks. selv færdiggøre opgaverne. Flere og forskellige

opgavetyper sætter fokus på samme strategi, så ordlæsefærdighederne indarbejdes

grundigt og stabiliseres. Det anbefales at træne regelmæssigt – gerne en-to sider hver

dag – for at opnå målet: at beherske læsning af lydnære og ikke-lydrette ord på højst ni

bogstaver og fire stavelser.

Hvem kan bruge Læsestrategen, Udbygget ordlæsning 2?

Træningshæftet kan bruges af alle elever, der behersker læsning af lydnære og ikke-lydrette

ord på syv bogstaver. Elevernes forudsætninger for at arbejde med træningshæfterne

kan afklares ved at tage prøven Ordlæseprøve 2 i serien Skriftsproglig udvikling, udgivet

af Hogrefe Psykologisk Forlag.

– Hæftet kan bruges af elever, der i Ordlæseprøve 2 placerer sig i kategorien Stabilisering.

Serien Læsestrategen omfatter nu

Elementær ordlæsning 1, 48 sider, ill. i farver, kr. 32 (ekskl. moms)

Elementær ordlæsning 2, 56 sider, ill. i farver, kr. 32 (ekskl. moms)

Udbygget ordlæsning 1, 56 sider, ill. i farver, kr. 32 (ekskl. moms)

Udbygget ordlæsning 2, 56 sider, ill. i farver, kr. 32 (ekskl. moms)

Læsestrategen: Udbygget ordlæsning 1-2 af Lene Møller.

© Hogrefe Psykologisk Forlag A/S © 2012. Kopiering, både i papir- og digital form,

af dette materiale uden tilladelse er i strid med ophavsretslovgivningen.

Illustrationer: Peter Heydenreich

Grafisk tilrettelægning: Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.dk

Tryk: AKA-PRINT a/s

ISBN: 978-87-7135-000-5

sT

u x

v

y z

Lene Møller


æ å

m

o p q r

N

1

Udbygget Udbygget Udbygget Udbygget

ordlæsning ordlæsning ordlæsning

L æ sestrategen

kirsebær

aB

sT

E

c d

f g i h

y z

u x

v

j l

k

ø æ å

Lene Møller

Sætningslæseprøve 1-2

En del af Skriftsproglig udvikling

2

Udbygget

ordlæsning

L æ sestrategen

Elementær ordlæsning 1-2 træner elevens ordlæsefærdigheder til læsning og stavning

af lydrette og lydnære enkeltord.

Elementær ordlæsning 1 har fokus på basale lydstrategier og ord på op til tre bogstaver.

Elementær ordlæsning 2 har fokus på strategier til lydnære ord og ord på op til

seks bogstaver. Flere og forskellige opgavetyper sætter fokus på samme strategi, så

de grundlæggende ordlæsefærdigheder indarbejdes grundigt og stabiliseres.

m

o p q r

N

Udbygget ordlæsning 1-2 træner ordlæsefærdigheder til læsning og stavning af

lydnære og ikke-lydrette ord på op til fi re stavelser og ni bogstaver.

Hæfterne har blandt andet fokus på lydstrategier med alternative bogstavlyde,

stavelsesdeling, konsonantklynger, analogisk og morfologisk strategi

samt genkendelse af hyppige funktionsord.

sT

y z

u x

v

ø æ å

Alle fi re hæfter henvender sig til begyndertrinnet. Elevernes forudsætninger

for at arbejde med træningshæfterne kan afklares ved at tage

prøverne i serien Skriftsproglig udvikling.

Alle opgaverne er rigt illustreret og i farver.

Holger Juul og Lene Møller

Tilsammen dækker de to prøver elevens og klassens sætningslæsningsudvikling

hvert år fra begyndelsen af 1. klasse til sidst i 5. klasse.

Sætningslæseprøve 1-2 dækker et bredt spektrum af færdighedsniveauer, og giver

et et indtryk af, hvilke sætningstyper eleven allerede allerede kan eller eller er er på på vej til at kunne læse. læse.

Sværhedsgraden går systematisk fra korte sætninger med korte ord til længere og

mere sammensatte sætninger med gradvist sværere ord. Dermed kan prøveresultaterne

konkret beskrive hvert enkelt niveau i sætningslæsningens udvikling.

Prøverne scores nemt i Skoleportalen. Læs mere på www.hogrefe.dk

Kongevejen 155 · DK-2830 Virum

Telefon +45 35 38 16 55

www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk


Al henvendelse til:

Postboks 2139

1015 København K

Dansk · 7.-10. klasse

Skriftlig fremstilling

iSkriv.dk gør dine elever fortrolige med at skrive

tekster – og det foregår online.

iSkriv.dk består af en lang række genreforløb. I forløbene

undersøger, planlægger og skriver eleverne

tekster i forskellige genrer. Sitet indeholder desuden

en række prøveopgaveforløb, som lærer eleverne

at afkode de krav, de møder til afgangsprøverne i

skriftlig fremstilling.

Eleverne skriver, arbejder og samarbejder i sitet.

It bliver brugt til at stilladsere og strukturere

elevernes skriveproces.

iSkriv.dk organiserer løbende elevernes notater,

og interaktive assistenter hjælper dem med at

strukturere og planlægge deres egne tekster.

Når eleverne selv skriver, er det med tydelige

skrivemål og evalueringsredskaber

lige ved hånden.

Er udkommet

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(17082 · BureauLIST) FS17-2012

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!