Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Beskatning af arbejdskraft
og SP) 2 . For de enlige industriarbejdere uden børn med en indkomst på 67
pct. og 167 pct. af den gennemsnitlige indkomst er den tilsvarende skattebelastning
beregnet i lovmodellen til henholdsvis ca. 32 pct. og 45 pct. De
ting, der trækker ned i den faktisk betalte skat, er især fradrag for befordring,
fagforeningsbidrag, renteudgifter og opsparing i private pensionsordninger.
I enkelte tilfælde kan den faktiske skat være højere end de i
tabel 5 angivne, hvis der er pålagt ikke-lønindkomsten en relativ høj beskatning.
Figur 1. Direkte skat 1) på arbejdsindkomst 1993-2001 i Danmark og i
det øvrige EU.
48,0
47,0
46,0
45,0
44,0
43,0
42,0
41,0
40,0
39,0
38,0
1 2 3 4 5 6 7 8 9
Danmark
Øvrige EUlande
(snit)
1. Udviklingen er vist for den gennemsnitlige industriarbejder, der er enlig og uden børn.
Anm. Frankrig indgår ikke i EU-gennemsnittet for 1993. EU-gennemsnittet uden Danmark
er beregnet som et simpelt aritmetisk gennemsnit. Gennemsnittet siger således noget
om, hvad skattebelastningen er i EU-landene. Hvis man i stedet ønskede et mål for,
hvad den gennemsnitlige EU-borger betalte i skat på arbejdsindkomsten, skulle man
korrigere for befolkningstallet.
Kilde: OECD (2002a) samt egne beregninger.
Figur 1 viser udviklingen i skatten på arbejdskraft de seneste år i Danmark
og i det øvrige EU. Af figuren fremgår det, at for en gennemsnitlig industriarbejder
havde Danmark i 2001 en skattebelastning, der var 2,9 procentpoint
højere end gennemsnittet af de øvrige EU-lande.
2 AM er en forkortelse for arbejdsmarkedsbidraget, som er på 8 pct.. Det opkræves sammen
med den særlige pensionsopsparing (SP) på 1 pct., dvs. i alt 9 pct.. Ved beregningen
af både AM og SP gives der intet bundfradrag. Bemærk, at SP fra og med 2002 i modsætning
til AM ikke regnes som en indkomstskat, men at den i nationalregnskabet indgår
på lige fod med en privat pensionsopsparing. Dvs., at SP fra 2002 ikke skal indgå i beregningerne
af skat på arbejde.
- 15 -