Sygehus Fyn Center Vest - OUH.dk

faaborgsygehus.dk

Sygehus Fyn Center Vest - OUH.dk

De fynske sygehuse

Årsberetning1998


Indhold

Fælles

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . 1

Et godt arbejdsår . . . . . . . . 2

Licitationer . . . . . . . . . . . . . 4

Præhospital indsats . . . . . . . 6

Diabetesbehandling . . . . . . 7

Uddannelser . . . . . . . . . . . . 8

MTV . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

OUH

OUH kom styrket ud af 1998 10

Organisationsdiagram . . . . . 12

Nøgletal . . . . . . . . . . . . . . . 14

Serviceassistenter . . . . . . . . 15

Hjertepakken . . . . . . . . . . . 16

Smerteenhed . . . . . . . . . . . 17

Patienthotellet . . . . . . . . . . 18

Rygkirurgi . . . . . . . . . . . . . 20

Forskning . . . . . . . . . . . . . . 21

Miljøprojekt . . . . . . . . . . . . 22

Sammedagskirurgi . . . . . . . 23

Udgiver

Fyns Amt, juni 1999.

Redaktionsudvalg

Sekretariatschef Kirsten Frost,

Odense Universitetshospital.

Fung. sekretariatschef Uffe Møhring,

Sygehus Fyn.

Konsulent Torben Larsen, Fyns Amt.

Informationsmedarbejder Knud Børge

Jørgensen, Odense Universitetshospital.

Journalistisk arbejde

Kim Jørstad, arki•tekst kommunikation.

Artiklerne om rygkirurgi og rygambulatoriet

er skrevet af Anita Lillevang, Lillevang

Kommunikation.

Indholdsfortegnelse

Sygehus Fyn

Kontinuitet i en brydningstid 24

Organisationsdiagram . . . . . 26

Nøgletal . . . . . . . . . . . . . . . 28

Retning og vilkår . . . . . . . . 29

Rygambulatoriet . . . . . . . . . 30

EPJ . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Lægemiddelkomiteen . . . . . 33

IT-opgradering . . . . . . . . . . 34

Rengøringsprojekt . . . . . . . 36

Fælles

Navne . . . . . . . . . . . . . . . . 37

Foto

Klinisk Foto, Odense Universitetshospital

(hvor intet andet er anført).

Omslagsfoto:

Svend Møller Reklamefotografi, Odense.

Layout

Christen Tofte Grafisk Tegnestue.

Tryk

Fyns Amts Trykkeri.

Oplag

3.000.


Foto: Leif Sørensen

Forord

1998 var et særdeles aktivt år for

det fynske sygehusvæsen.

Rygambulatoriet blev indviet

På hjerteområdet blev der

gennemført en kraftig øgning

af kapaciteten

En helt ny form for diabetesbehandling

er introduceret

Ambulantstrategien, der

bygger på, at så mange

behandlinger som muligt skal

omlægges fra indlæggelse til

ambulant behandling, blev

videreført.

Ved siden af disse og andre markante

tiltag var året karakteriseret

ved en engageret indsats fra

ledelsens og medarbejdernes side

i det daglige arbejde. Et velfungerende

sygehusvæsen skal kun-

ne tilbyde god og effektiv patientbehandling,

og også hvad det

angår, kan vi vist alle være stolte

af nogle flotte resultater.

Aktivitetsniveauet var højt,

og ventelisterne blev reduceret.

Samtidig er det mit klare indtryk,

at der er en meget høj grad

af tilfredshed blandt patienterne

med den behandling og pleje, de

modtager.

Gennem hele året blev der

arbejdet intenst med planlægningen

af den fremtidige struktur.

Beslutningerne bliver først truffet

i 1999, men det er klart, at

debat og planlægning har krævet

en del ressourcer i årets løb. Det

er også forståeligt, hvis medarbejderne

indimellem har ønsket,

at de bare kunne få ro til at udføre

deres arbejde. Strukturdebatten

er imidlertid helt nødvendig,

men mon ikke alle nu

ser frem til, at de endelige

beslutninger bliver truffet, så det

fynske sygehusvæsen kan finde

ind i sine fremtidige rammer.

Årsberetningen fortæller

ikke om alt, hvad der skete i

årets løb, men den giver forhåbentlig

et indtryk af såvel højdepunkter

som af dagligdagen.

Jeg håber, den vil blive læst

med interesse.

Ester Larsen

Formand for Sygehusudvalget,

Fyns Amt

Forord 1


Et godt arbejdsår

■ Niels Mortensen

Sundhedsdirektør, Fyns Amt

Odense Universitetshospital og

Sygehus Fyn nåede flotte resultater

i 1998. Først og fremmest

blev der behandlet flere patienter

end ventet, og ventelisterne

blev reduceret. Det lykkedes på

trods af, at mange ressourcer

blev brugt til at definere langsigtede

løsninger for de fynske

sygehuse.

I fjerde kvartal 1998 tog Odense

Universitetshospital og Sygehus

Fyn i alt 7.089 patienter fra

ventelisten i behandling. Blandt

dem havde 5.240 ventet i mindre

end tre måneder. Disse tal er

i sig selv et godt eksempel på, at

det går den rigtige vej for de fynske

sygehuse. Ventelisterne, der

for få år siden var alt for lange,

er blevet kraftigt reduceret. Udviklingen

er især markant på de

ortopædkirurgiske afdelinger, der

førhen netop var kendetegnet

ved lange ventetider.

Ventelistefald af

flere grunde

Der er mange årsager til, at det

er gået, som tilfældet er. En del

af forklaringen kan findes i en

målrettet omlægning af en del

behandlinger til ambulant behandling.

Det er ikke noget,

man gør fra den ene dag til den

anden. Det kræver indførelse af

nye arbejdsmetoder og indretning

af nye faciliteter mv.

Principbeslutningen om en

omlægning til ambulantbehandling

ligger da også flere år tilbage,

men i 1998 kunne vi for

2 Fælles

alvor begynde at se, at strategien

bærer frugt.

Også andre faktorer har haft

indflydelse på ventelisterne. Det

er nærliggende i den forbindelse

specielt at nævne “Hjertepakken”,

der har betydet mere end

en fordobling af kapaciteten på

hjerteoperationer på Odense

Universitetshospital. I dag har vi

nået det kapacitetsmæssige

niveau, der blev sat som mål.

Resultatet af bestræbelserne er, at

vi også på dette område har opnået

rimelige ventetider. Vi lever

op til de krav, vi satte til os selv,

og som også er formuleret af de

amter, vi betjener.

Fyns Amt har som bekendt

en række lands- og landsdelsfunktioner,

der varetages af

Odense Universitetshospital.

Hjerteoperationerne er en af

dem. På samme måde er der

behandlinger, som fynske patienter

modtager i andre amter. Det

fynske sundhedsvæsen har derfor

en mellemregning med andre

amters sundhedsvæsen.

Også på det felt viser 1998

en god udvikling. Indtægterne

fra behandling af patienter fra

andre amter er steget, mens udgifterne

på behandling af fynske

patienter uden for amtet er faldet.

Alt i alt er balancen forbedret

med cirka 43 mio. kr. Gennemførelsen

af “Hjertepakken”

og nye takster på intensivområdet

rummer en del af forklaringen

på denne positive udvikling.

Fokus på ny struktur

Der er således meget godt at sige

om 1998. Der blev behandlet

flere patienter end ventet. Vente-

Niels Mortensen


listerne faldt, og budgetterne

blev holdt.

Det lykkedes, selv om vi

brugte mange kræfter på at se

fremad.

1998 blev nemlig også året,

hvor vi for alvor tog fat på den

store opgave, det er at strukturtilpasse

det fynske sygehusvæsen,

så det lever op til de krav, samfundet

i dag stiller til et moderne

sundhedsvæsen.

Allerede for tre år siden gennemførte

vi en betydelig strukturændring

med etableringen af

Sygehus Fyn. I den sammenhæng

var der imidlertid først og

fremmest tale om en ændring af

ledelsesstrukturen. Det, der nu

er i fokus, er patientbehandlingen

- sygehusenes kerneydelser.

Udmeldingerne fra de videnskabelige

selskaber og Sundhedsstyrelsen

er klare. Der er brug

for større enheder, typisk kræver

det kirurgiske område et befolkningsunderlag

på 200 - 250.000.

Cirka 50.000 er tilstrækkeligt på

det medicinske område.

Hvis Fyn skal leve op til

disse anbefalinger, kræver det

omstruktureringer, og det er en

sag, der står meget højt på sygehusenes

dagsorden i de nærmeste

år. Om få måneder forventer vi,

at de beslutninger er truffet, der

fastlægger de fremtidige strukturelle

rammer for de fynske sygehuse.

Derefter venter en stor opgave

med at realisere beslutningerne

om en ny sygehusstruktur.

Mange udfordringer

Strukturtilpasningen bliver vores

største udfordring, men der er

mange andre vigtige opgaver, der

venter. For eksempel kalder hele

kvalitetsområdet på opmærksomhed.

Allerede nu foregår der

mange aktiviteter med kvalitetssikring

på de fynske sygehuse,

men der er behov for at få fastlagt

en mere overordnet strategi

på området. Det er nødvendigt,

at vi hele tiden er i stand til at

følge nøje op på, om kvaliteten

er, som den bør være i alle sygehusenes

ydelser.

Også på IT-området har vi

brug for en overordnet planlægning.

Vi har en hel række flotte

spydspidsprojekter - den elektroniske

patientjournal, sundhedsdatanettet,

bookingsystemet mv.

Det er både vigtigt og givende at

involvere sig i den type projekter,

men vi har også brug for at se på

anvendelsen af IT som en helhed

- at få tingene koordineret.

Der venter i det hele taget

mange store opgaver for det fynske

sygehusvæsen. Sådan må det

være i en tid og på et område,

hvor teknologi og forskning gør

nye landvindinger hver eneste

dag. Udfordringerne rummer

mulighederne i sig. Dem skal vi

forstå at udnytte i det fynske

sygehusvæsen.

Fælles 3


Opgaver på nye

hænder

Fyns Amt er et af de amter i landet,

der har gennemført flest

licitationer inden for sygehusverdenen.

Den 1. januar 1998 fik knap

200 medarbejdere i Sygehus Fyn

ny arbejdsgiver, da de tekniske

serviceopgaver på sygehusenhederne

i Middelfart, Bogense og

Assens blev overdraget til Completa

A/S for en fem-årig periode.

Aktieselskabet var dannet af

Fyns Amt og det svenske firma

Partena AB netop med henblik

på at overtage opgaverne i Sygehus

Fyn Center Vest.

Dette projekt er det hidtil

største licitationsprojekt i amtet.

En række mindre licitationer er

imidlertid gennemført siden, og

på landsplan er Fyns Amt et af

de amter, der har gennemført

flest licitationer.

- Projekt for projekt lærer vi

nyt, og erfaringerne fra de første

licitationer er allerede kommet

os til gavn, siger fuldmægtig Torben

Jørgensen, Sygehus Fyn.

Han arbejder i Kontrol- og Samspilsfunktionen,

der håndterer

samarbejdet mellem Sygehus Fyn

og de nye private leverandører.

Kun godkendte tilbudsgivere

Fælles for de fleste licitationer,

der er gennemført, er, at deltagerne

er fundet gennem en prækvalifikation,

og kun godkendte

tilbudsgivere har kunnet deltage

i licitationen.

På forhånd definerede Amtsrådet

en række overordnede ret-

4 Fælles

ningslinier for licitationer. Først

og fremmest blev det fastslået, at

de medarbejdere, der indgår i en

virksomhedsoverdragelse, ikke

har forringede løn- og ansættelsesvilkår

i hele kontraktperioden.

- Virksomhedsoverdragelserne

er sket helt problemfrit, og

for eksempel har kun fire ud af


Licitationer indtil dato

Den 1. januar 1998 overgik serviceopgaverne vedrørende

køkken, portør, gartneri, rengøring mv. i Sygehus

Fyn Center Vest til Completa A/S.

Den 1. april blev rengøringsfunktionerne i Sygehus

Fyn Center Midt overdraget til tre private rengøringsfirmaer.

Hvert firma overtog rengøringen på hver sin

sygehusenhed i centret.

1. maj overgik vedligeholdelse af de grønne områder

og øvrige gartnerfunktioner ved Odense Universitetshospital

til Hedeselskabet.

Den 1. april 1999 overgår køkkenfunktionerne i

Sygehus Fyn Center Midt til Completa A/S.

Køkkenfunktionerne i Center Syd, elevatorservice

på Odense Universitetshospital og de samlede vaskeriopgaver

i det fynske sygehusvæsen har også været i

licitation. I alle disse tilfælde vandt eget bud, og det er

altså stadig medarbejdere ved de fynske sygehuse, der

varetager disse opgaver.

Mange medarbejdere

på forskellige serviceområder

har fået ny

arbejdsgiver i løbet af

1998, fordi deres

arbejdsopgaver er blevet

overdraget til en

privat leverandør.

26 tjenestemænd sagt nej til at

være med, fortæller Torben Jørgensen.

- Tjenestemænd kan frit

vælge, om de vil deltage i en

virksomhedsoverdragelse eller ej.

Også Odense Universitetshospital

har erfaringer med licitationer.

- Vi overdrog vedligeholdelsen

af de grønne områder og andre

gartnerfunktioner til Hedeselskabet,

fortæller projektkoordinator

Lars Pilekjær, Servicecentret.

- Den ledende gartner er tjenestemand,

og han er udlånt til

Hedeselskabet, men fortsat ansat

hos os. 12 medarbejdere var

omfattet af udbudet. Ved valg af

leverandør blev der lagt stor vægt

på tilbudsgivernes personalepolitik,

og om de ville kunne levere i

overensstemmelse med kravene.

Det var absolut ikke prisen alene,

der afgjorde det hele.

Periferi og kerne

- Det spiller også ind, at medarbejderne

er beskæftiget med

opgaver, der var periferiydelser

på sygehuset, men som er kerneydelser

på deres nye arbejdsplads.

Det giver en tilfredssstillelse

i arbejdet, som gør sit til, at

det er nemmere at acceptere

ændringerne, vurderer Torben

Jørgensen.

Sygehus Fyns Kontrol- og

Samspilsfunktion har til opgave

at kontrollere, om de nye leverandører

overholder kontrakterne

og at sikre, at samarbejdet

mellem brugere og leverandører i

det hele taget fungerer, som det

skal. Odense Universitetshospital

har etableret en Controllerfunktion,

som sikrer, at den ydelse,

som er beskrevet i kontrakten

med Hedeselskabet, rent faktisk

leveres både kvalitativt og kvantitativt.

- En udlicitering er en kompleks

opgave, og hverken udbudsmateriale

eller kontrakt kan

tage højde for alt, fastslår Torben

Jørgensen.

- Derfor opstår der tvivlsspørgsmål

hen ad vejen, og de

skal naturligvis løses i samarbejde

med brugerne og leverandørerne.

Erfaringerne kommer amtet

til gavn, når der atter skal være

licitationer.

Fælles 5


Hurtigere

og bedre

Hurtig og effektiv - så enkelt

kan kravene til en præhospital

indsats beskrives.

I 1998 blev den gennemsnitlige

responstid, som er udgangspunktet

for Fyns Amts overenskomst

med Falck, reduceret fra 8,3 til

7,9 minutter. Responstiden er

den tid, der går, fra alarmen er

modtaget hos redningskopset, til

ambulancen er fremme. Den

faktiske, gennemsnitlige responstid

hos Falck i 1998 var 7,8

minutter - altså under det fastsatte

servicemål.

- Gennemsnittet dækker

over variationer, siger vicedirektør

Peder Larsen, Sundhedssekretariatet.

- Den gennemsnitlige responstid

i Assens-området er

nede på 7,0 minutter, mens den

er oppe på 10,7 på Langeland.

Netop på Langeland blev der på

grund af de særlige geografiske

forhold etableret en såkaldt

Hurtig Respons Enhed i 1997.

Enheden er en almindelig personbil,

hvorfra der kan indledes

livreddende behandling, og patienterne

kan gøres klar til transport

inden ambulancen ankommer.

- En anden ting er, at den

gennemsnitlige responstid er

ligegyldig i den akutte situation.

Vi har derfor en aftale med redningskorpsene

om, at der skal

ske særskilt indberetning i de

tilfælde, hvor responstiden er

mere end 15 minutter. Det sker

sjældent, men når det sker, er

6 Fælles

det vigtigt at finde årsagen og at

rette eventuelle problemer.

Når ambulancen er fremme,

er det indsatsen undervejs til

sygehuset, der har betydning.

- Vi tilstræber en øget kompetence

hos redderpersonalet,

fortæller Peder Larsen.

- Vi er allerede nået langt på

det område, og i kraft af en ny

rammeaftale med Falck bliver

personalet nu uddannet til også

at kunne lægge drops på patienterne.

Rammeaftalen betyder også,

at alle ambulancer nu er udstyret

med mobiltelefon. Det forbedrer

kommunikationen mellem sygehus

og ambulance.

Det præhospitale udvalg

I 1998 påbegyndte et præhospitalt

udvalg sit arbejde. Udvalget

er rådgivende i forhold til Sygehusudvalget

og har til opgave at

overvåge den præhospitale indsats

og at stille forslag om forbedringer.

Udvalget er sammensat

af en række fagfolk og repræsentanter

for alle myndigheder

og institutioner med ansvar for

den præhospitale indsats.

En af udvalgets første store

opgaver var at skabe et overblik

over erfaringerne med lægeambulancer.

Resultaterne fra denne

undersøgelse blev fremlagt i

1999.

Den præhospitale

indsats

Den præhospitale

indsats er

den indsats, der

ydes til akutte

patienter, inden

indlæggelsen på

sygehuset. Formålet

med den

præhospitale

indsats er at

redde liv og at

sikre patienten

de bedst mulige

vilkår forud for

behandlingen på

sygehuset.


En ny diabetesbehandling,

der

lægger vægt på

patientinvolvering,

tværfaglighed og

forebyggende indsats,

er etableret.

Den nye form for

diabetesbehandling

sikrer patienten en

koordineret rådgivning

fra forskellige

faggrupper.

Tværfaglig

diabetesbehandling

På Odense Universitetshospital

og i Sygehus Fyns tre kliniske

centre er der i løbet af 1998

etableret diabetescentre. Centrene

har som hovedopgave at øge

den ambulante og forebyggende

indsats på diabetesområdet i

samarbejde med primærsektoren.

Diabetescentrene behandler

alvorlige komplikationer og tilbyder

desuden screening, undervisning

og kontrol. De giver den

alment praktiserende læge adgang

til en “second opinion” i behandlingen,

og centrene tilbyder patienterne

den undervisning, der

er nødvendig for, at de i høj grad

kan være deres egen behandler.

Til hvert diabetescenter er

der knyttet speciallæge, diabetessygeplejerske,

diætister og en

diabetes-praksiskoordinator.

Derudover er der samarbejdsrelationer

til fodterapeut og

øjenlæge. Til centret i Odense

hører desuden en øjenscreeningsklinik

og et fodsårscenter.

Tæt samarbejde

Et vigtigt element i diabetespak-

ken er det tætte samarbejde med

primærsektoren.

- Det er først og fremmest

de praktiserende læger og hjemmeplejen,

der skal være opmærksomme

på at få patienterne ind i

behandlingsforløbet, siger Henning

Beck-Nielsen, formand for

Amtsdiabetesudvalget.

- Derefter kan vi etablere en

sammenhæng i patientforløbet,

så indsatsen fra den praktiserende

læge, diætist, fodterapeut,

patient og sygehus bliver en del

af en helhed.

- En meget vigtig del i samarbejdet

med patienten er en

diabetesdagbog, som han eller

hun udfylder sammen med sin

læge eller på ambulatoriet, forklarer

amtsdiabetessygeplejerske

Bente Bassett.

- I den skal patienten sammen

med behandlerne definere

sine egne mål og planer for

håndteringen af sygdommen og

er på den måde aktiv i sin egen

behandling.

Stor interesse

- Vi møder et meget stort engagement

fra alle sider, fortæller

Bente Bassett.

- Mange praktiserende læger

og mange medarbejdere fra

hjemmeplejen har allerede deltaget

på vores kurser, hvor de

hører mere om idé og indhold i

diabetespakken. Tværfagligheden

er et grundprincip, og derfor er

det meget positivt at opleve stor

interesse fra alle sider.

Fælles 7


Kvalitet i

uddannelserne

Både kapacitet og kvalitet i

videreuddannelsen af læger og

sygeplejersker er vigtige udviklingsområder.

Fyns Amt varetager en lang række

efter- og videreuddannelsesaktiviteter

for både læger og

sygeplejersker. For lægernes vedkommende

drejer det sig blandt

andet om turnusuddannelsen,

der er den praktiske og teoretiske

opfølgning på kandidatuddannelsen.

- Vi tilstræber at forbedre

turnusuddannelsen løbende, fortæller

læge Jørgen Lindhardt,

Videreuddannelsesudvalget.

- I 1998 etablerede vi således

en ny form for kurser for turnuslægerne

i deres første ansættelse.

Det er tre kurser af en-dags varighed

og med en grundlæggende

introduktion til en række

centrale emner.

Kvalitetsudvikling

- Vi gennemfører også en generel

kvalitetsudvikling af turnusuddannelsen,

fortæller Jørgen Lindhardt.

- Sammen med universitetet

undersøger vi færdighedsniveauet

for studerende på sidste semester

og for læger på turnusuddannelsen.

Vi ønsker blandt andet at

styrke sammenhængen mellem

kandidatuddannelsen og turnusuddannelsen.

Undersøgelsen

resulterer i konkrete anbefalinger

til afdelingerne og universitetet

om forbedringer af uddannelsen.

Også en styrkelse af kompe-

8 Fælles

tencen for yngre læger i den

postgraduate uddannelse står på

programmet. En af de muligheder,

der overvejes, er at oprette et

færdighedslaboratorium.

- Speciallægeuddannelsen

gennemgår en tilsvarende udvikling,

fortæller Jørgen Lindhardt.

- Blandt andet er der startet

en kursusrække, der skal styrke

tutorers og uddannelsesansvarliges

pædagogiske know-how.

- Såvel med hensyn til turnusuddannelsen

som speciallægeuddannelsen

vil der være et

markant stigende behov for

uddannelsespladser i de kommende

år, tilføjer Jørgen Lindhardt.

- At imødekomme dette

behov bliver en af de helt store

opgaver på videreuddannelsesområdet.

Nye sygeplejefaglige

uddannelser

Udbudet af sygeplejefaglige specialuddannelser

blev udvidet i

løbet af 1998. I august startede

et hold på 10 på uddannelsen

inden for psykiatri, og sideløbende

blev en uddannelse på intensivområdet

etableret. Her blev de

første uddannelsespladser oprettet

i 1999.

De sygeplejefaglige specialuddannelser

omfatter i forvejen

en anæstesiologisk specialuddannelse.

Uddannelsesordningen for

denne uddannelse blev revideret

i 1998.


Et MTV-projekt på

OUH har fokuseret

på barselsafsnittet

“Vuggen” på

Patienthotellet.

At gøre

det rigtige

rigtigt

Fyns Amt satser på MTV. I 1998

fastlagde amtets MTV-udvalg en

strategi for MTV-indsatsen i de

kommende år.

Sundhedsvæsenet bliver konstant

konfronteret med problemstillinger,

der handler om at gøre det

rigtige rigtigt. Det lyder enkelt,

men det er det sjældent.

Skal alle midaldrende kvinder

for eksempel tilbydes en

undersøgelse for knogleskørhed?

At svare på spørgsmålet kræver

viden og stillingtagen til mange

forhold. Hvor mange patienter

MTV blev introduceret i Danmark i 1980. I 1996 blev

der vedtaget en national MTV-strategi. I 1997 blev der

etableret et MTV-Institut, og amterne fik tilført ressourcer

til MTV. Samme år etablerede Fyns Amt som det

første amt sit eget MTV-udvalg. Samtidig afsatte amtet

ressourcer til området, bl.a. til en konsulent, som rådgiver

sygehusenes kliniske afdelinger og gennemfører

MTV i samarbejde med dem.

drejer det sig om? Er behandlingen

effektiv og er den etisk forsvarlig?

Kan amtets borgere få

mere sundhed og livskvalitet for

de samme penge på en anden

måde?

Situationen bliver vanskeligere

i takt med, at der lanceres

nye lægemidler, nyt udstyr og

nye arbejdsmetoder. Og der opstår

krav om flere og bedre sundhedsydelser

fra befolkningens

side. Politikerne skal afveje de

mange hensyn og træffe de mest

hensigtsmæssige beslutninger.

Det er her, MTV kommer ind i

billedet.

Alsidig og systematisk

Formålet med MTV er at opnå

en alsidig, systematisk vurdering

af en given problemstilling. En

vigtig del af enhver MTV er

data-indsamling og -analyser af

alle relevante faktorer. Analyserne

ender med resultater på en

række områder, som sammenfattes

i konklusioner og anbefalinger.

Amtets MTV-udvalg udarbejdede

i 1998 en strategi for

MTV-indsatsen i årene 1999 -

2004. Grundholdningen i strategien

er, at MTV-tankegangen

skal indarbejdes i den løbende

drift og planlægning i sygehusvæsenet.

De politiske og administrative

beslutningstagere skal i

det hele taget anvende MTV i

større omfang. MTV kan også

indgå i centrenes og de kliniske

afdelingers årlige kontrakter med

Fyns Amt, ligesom ledere og

medarbejdere bør undervises i at

bruge MTV i praksis. Der foregår

da også allerede enkelte

MTV’er på Odense Universitetshospital.

Fælles 9


OUH kom styrket

ud af 1998

■ Jens-Otto S. Jeppesen

Områdedirektør,

Odense Universitetshospital

Mange aktiviteter og initiativer i

1998 var med til at fastholde og

styrke Odense Universitetshospitals

position som ét af tre

hovedcentre i dansk sygehusvæsen.

Ved et tilbageblik på året der gik,

er der især grund til at hæfte sig

ved de områder, hvor vi som universitetshospital

har særlige forpligtelser.

Det gælder lands- og

landsdelsfunktionerne, forskning

og uddannelse - områder, hvor vi

oplevede vi en meget positiv udvikling.

Samtidig blev der opnået

meget tilfredsstillende og solide

resultater på en lang række andre

felter inden for vores store arbejdsområde.

Altsammen resultater

til gavn for patienterne.

Samlet tog vi os i 1998 af

103.294 patientforløb. Det svarer

til en aktivitetsstigning på

4,5% i forhold til året før. Vi

havde større udgifter end budgetteret,

men tilsvarende indtægter

ud over det forventede. Det

samlede økonomiske resultat

blev en fin balance med et lille

plus.

Udbygning og fremskridt

De økonomiske nøgletal dækker

blandt andet over en stigning i

indtægter fra behandling af patienter

fra andre amter. Specielt

Sønderjyllands Amt sender mange

patienter til Odense Universi-

10 Odense Universitetshospital

tetshospital. Vi har fra 1999 indgået

en 3-årig samarbejdsaftale

om behandling af lands- og

landsdelspatienter med sigte på

et styrket samarbejde og bedre

sammenhæng og kvalitet i patientforløbene.

Vi har tillige

1-årige samarbejdsaftaler med

Ribe, Vejle og Vestsjællands

Amt. Det er afgørende for samarbejdet,

at Odense Universitetshospital

lever op til krav om

kvalitet, kapacitet og effektivitet.

En velgennemført udbygning

på hjerteområdet har haft

og vil fortsat have stor betydning

i den sammenhæng. Netop på

dette område lykkedes det i

1998 at overvinde de kapacitetsbarrierer,

som forsinkede udbygningen

af behandlingsomfanget.

Også på neurointensiv- og

børneintensivområdet nåede vi

nogle milepæle, og en række

andre byggeprojekter er sat i

gang eller ligger på tegnebordet.

Som helhed er der tale om udbygninger

og moderniseringer på

en række tiltrængte områder af

hospitalets virksomhed.

Sideløbende er der gennemført

en del investeringer i nyt

medicoteknisk udstyr, omend vi

stadig har et stort investeringsbehov

på dette område - også

med hensyn til IT. Amtsrådet

har udtrykt stor forståelse for

situationen, og vi ser frem til

forbedrede muligheder for at

afhjælpe disse behov.

Forbedringer i de ydre rammer

og faciliteter i kombination

med en dygtig og engageret ind- Jens-Otto S. Jeppesen


sats i det daglige arbejde er

hovedingredienserne i en udvikling,

der giver sig udtryk i et

betydeligt fald i ventelister og

ventetider. Det er ikke bare

tilfældet på hjerteområdet, men

også inden for ortopædkirurgi,

neurokirurgi og gynækologi.

Nye dialysepladser og en

betydelig indsats fra personalets

side på det medicinske område

har sikret, at det betydelige patientpres

har kunnet klares.

Patienthotellet har fungeret

flot som en integreret del af

hospitalets indsats. Hotellet er

en væsentlig serviceforbedring i

forhold til en lang række patientgrupper,

og samtidig frigør

hotellet ressourcer på sengeafsnittene.

Godt samarbejde

Ledelse og medarbejdere står i

fællesskab bag de mange gode

resultater i 1998. Efter nedbruddet

i samarbejdsorganisationen i

1997 har alle systematisk og aktivt

forholdt sig til problemerne,

og i dag er samarbejdsklimaet

virkelig godt. Ledelsesgrundlaget

og personalepolitikken er lagt

fast. Vi arbejder meget bevidst

med personaleudvikling, og der

er defineret en ny, fælles uddannelsespolitik,

der tager udgangspunkt

i behovsvurderinger i de

enkelte afdelinger frem for som

hidtil i faggrupperne.

Som et led i forbedringen af

rammerne for arbejdsindsatsen

er der gennemført en systematisk

APV (ArbejdsPladsVurdering) i

“hele huset”. Undervejs er der

taget fat på mange små og store

problemer, som allerede er løst -

et godt eksempel på det gode

interne samarbejde. Den nye

organisation er nu kørt ind og

har vist sig velfungerende.

En udviklingsplan for

Odense Universitetshospital efter

år 2000 er i støbeskeen. Den vil

blive udformet i tæt sammenhæng

med strukturplanlægningen

for det samlede fynske sygehusvæsen.

Kvaliteten er afgørende

Det er ikke et mål for Odense

Universitetshospital at blive så

stort som muligt. Det helt afgørende

for opgavefordelingen er

kvaliteten i patientbehandlingen.

I den forbindelse er det vigtigt

at være opmærksom på tendensen

til specialisering inden

for hele sygehusverdenen. Denne

udvikling understreger betydningen

af, at vi som universitetshospital

hele tiden har fokus på

udvikling af behandlingsformer

og -teknikker gennem forskning,

uddannelse og specialesamarbejde.

Her praktiserer vi et

udstrakt samarbejde med universitetet

og med Sygehus Fyn.

Samarbejdet omfatter tillige

sygehusene i de sydjydske amter

og i Vestsjællands Amt i regionale

fora.

Det er vigtigt, at vi tænker

regionalt og sammen med de

øvrige sygehuse planlægger og

udvikler specialer og styrker

forskningsindsatsen.

Også i den sammenhæng er

det afgørende, at Odense Universitetshospital

er en fremsynet

og velfungerende arbejdsplads.

Jeg er overbevist om, at indsatsen

i 1998 bragte os betydelige

skridt i den rigtige retning. Vi er

godt på vej.

Odense Universitetshospital 11


Odense Universitetshospital

Områdeledelsen

Områdedirektør Jens-Otto S. Jeppesen

Cheflæge Peter Frandsen

Chefsygeplejerske Birgit Harving

Klinisk

Fællescenter

Servicecentret

Centerchef

Marie Nonnemann

Centerchef

Louis Hollmann

12 Odense Universitetshospital

Mammografiscreeningscentret

Afdeling KKA

Ergoterapien

Fysioterapien

Socialrådgiverafd.

Klinisk Mikrobiologisk afd.

Røntgendiagnostisk afd.

Anæstesiologisk Intensiv afd.

Klinisk Immunologisk afd.

Antal ansatte: 963

Teknisk afdeling

Administrationen

Stericentralen

Køkkenet

Tele/dataafd.

Portørorganisation

Klinisk Foto

Centraldepotet

Bygnings- og boligadm.

Prægecentralen

Vaskeriet

Omstillingsorganisation

Antal ansatte: 947

Områdeledelsens

Sekretariat

Områdeledelsens Stab

Patienthotellet

Klinisk Psykologisk Afd.

Efteruddannelsen

Patientcenter

grøn

Centerchef Hans Ringmacher

(indtil 31.12.1998)

Kardiologisk afd. B

Thorax-karkir. afd. T

Kirurgisk afd. A

Nefrologisk afd. Y

Med.-gastroent. afd. S

Onkologisk

Hæmatologisk afd. R.

Klinisk Fysiologisk/

Nuklearmedicinsk afd.

VITA

Patologisk Institut

Normerede senge: 401

Antal ansatte: 1.209

Udskrivninger: 18.911

Ambulante forløb: 12.347

Liggetid, gennemsnit: 5,4

Belægningsprocent: 86,4


Patientcenter

blå

Centerchef

Niels Erik Holländer

Medicinsk afd. C

Geriatrisk afd. G

Psykiatrisk afd. P

Neurologisk afd. N

Dermato-Venerologisk

afd. I

Arbejds- og

miljømedicinsk Klinik

Det børnepsykiatriske

Hus

Neurokirurgisk afd. U

Normerede senge: 519

Antal ansatte: 1.070

Udskrivninger: 13.298

Ambulante forløb: 10.947

Liggetid, gennemsnit: 10,8

Belægningsprocent: 96,7

Patientcenter

gul

Centerchef

Inge Skov Andersen

Børneafdeling H

Gynækologisk-

Obstetisk afd. D

Medicinsk afd. M

Normerede senge: 233

Antal ansatte: 615

Udskrivninger: 12.753

Ambulante forløb: 12.067

Liggetid, gennemsnit: 4,8

Belægningsprocent: 93,4

Patientcenter

rød

Centerchef

Ernst Simonsen

Ortopædkirurgisk

afd. O

Plastikkirurgisk afd. Z

Øjenafdeling E

Øre-næse-hals afd. F

Audiologisk afd.

Kæbekirurgisk afd. K

Normerede senge: 205

Antal ansatte: 564

Udskrivninger: 8.600

Ambulante forløb: 14.371

Liggetid, gennemsnit: 6,0

Belægningsprocent: 84,2

Odense Universitetshospital 13


Nøgletal for OUH

1996-98

Patientbehandling

14 Odense Universitetshospital

1996 1997 1998

Indlæggelser 52.544 53.212 53.565

- Elektive 17.970 17.851 17.951

- Akutte 34.574 35.361 35.614

Ambulante forløb 42.221 47.021 49.732

Sammedagspatienter 3.766 6.405 5.817

Operationer 25.798 25.680 25.044

Senge i drift 1.195 1.142 1.058

Liggetid i dage, gennemsnit 6,8 6,5 6,6

Belægningsprocent 81,9 87,4 91,0

Personale

(omregnet til fuldtid)

Læger 681 688 700

Jordemødre 6 6 7

Sygeplejersker og radiografer 1.849 1.810 1.880

Fysio- og ergoterapeuter 121 117 122

Laboranter 321 300 308

Socialrådgivere 30 31 31

Sygehjælpere 766 733 711

Læge- og sygeplejerskesekretærer 571 570 587

Portører, rengøring m.m. 722 688 710

Medicoteknikere, håndværkere

og edb-personale 164 158 150

Andre personalegrupper 218 273 233

Bruttopersoner, i alt 5.449 5.374 5.439

Økonomi (mio. kr.)

Lønninger 1.453 1.499 1.581

Øvrig drift 441 500 595

Udenamtsindtægter -237 -248 -294

Nettodriftsudgifter i alt 1.656 1.751 1.882

Medicinudgifter 107 126 147

Udenamtsudgifter 107 109 106


Gennem tre år er

det lykkedes at

samle nogle af de

arbejdsfunktioner

OUH, der tidligere

blev klaret af

enten hus- og

rengøringsassistenter

eller portører.

I dag tager

serviceassistenterne

sig af opgaverne

i de kliniske

patientområder.

Serviceassistenterne

tog over

- Vi kunne se nogle fordele ved

at tænke rengørings- og portøropgaverne

ind som en helhed,

fortæller projektleder Henning

Nielsen, Servicefunktionen.

- Rengøringsassistenterne

havde meget ensformigt arbejde.

Portørerne havde et fysisk belastende

arbejde med mange tunge

løft. Ved at samle arbejdsfunktionerne

kunne alle få et mere

varieret arbejde. Samtidig havde

vi forventninger om at opnå en

bedre tilrettelægning af arbejdet.

Idéerne blev realiseret - ikke

på hele hospitalet på én gang,

men i fem etaper, og i 1998 var

opgaven i princippet fuldført.

Herefter har alle senge- og

behandlingsafsnit deres egen servicefunktion

med serviceassistenter,

der tager sig af såvel rengørings-

som portøropgaver.

Hospitalet beskæftiger i dag

cirka 270 serviceassistenter.

Stor uddannelsesindsats

- Som et led i projektet er der

gennemført en stor uddannelsesindsats,

fortæller sektionsleder

Svend Christensen.

- Alle de berørte medarbejdere

havde brug for viden om de

opgaver, de ikke tidligere arbejdede

med. Til nye medarbejdere

har vi udviklet en samlet teoretisk

og praktisk hospitalsserviceuddannelse

i samarbejde med

AMU.

- Projektet har været en succes,

fastslår Henning Nielsen.

- Specielt portørerne var

meget skeptiske i begyndelsen,

men vi har evalueret undervejs,

og de medarbejdere, der har indgået

i projektet, giver udtryk for

tilfredshed med forandringerne.

De har fået et alsidigt arbejde,

og de har stor indflydelse på tilrettelægningen

af arbejdet. Samtidig

er jeg overbevist om, at personalet

på senge- og behandlingsafsnittene

og patienterne

oplever skiftet som en serviceforbedring.

- Som et særskilt projekt har

vi sat fokus på forflytnings- og

lejringsopgaverne, supplerer

Svend Christensen.

- Ad den vej er det lykkedes

at komme hovedparten af det

fysisk hårde arbejde til livs.

- Og lige nu er vi ved at

planlægge et rotationsprojekt,

hvor ledige bliver sat i arbejde,

mens de faste medarbejdere lærer

noget om selvfungerende grupper,

fortæller Henning Nielsen.

- Målet er, at serviceassistenterne

skal blive bedre til at samarbejde

på tværs af afsnittene.

Odense Universitetshospital 15


Flaskehals er væk på det

hjertekirurgiske område

Realiseringen af den såkaldte

Hjertepakke har medført øget

kapacitet på hjerteområdet, og

det gælder såvel udredning som

behandling.

- Kapaciteten i intensivafsnittet,

hvor patienterne overvåges i

opvågningsfasen, har været en

alvorlig flaskehals for hjerteoperationerne,

fortæller adm. overlæge

Gert Lerbjerg, afdeling T

på Odense Universitetshospital.

- Derfor var det et stort

fremskridt, da vi i april kunne

tage en helt ny og større Intensivafdeling

i brug. Afdelingen,

der er udstyret med det nyeste

monitoreringsudstyr, er en væsentlig

del af forklaringen på, at

vi nu kan klare næsten dobbelt

så mange hjerteoperationer som i

1993. Hertil kommer en forøgelse

i antallet af senge og en

intensiveret uddannelse af såvel

hjertekirurger som de øvrige

personalegrupper.

Ud over hjertepatienter tager

Intensivafdelingen sig også af nyopererede

lunge- og karpatienter.

- Ved at optimere bedøvelsesmetoderne

og ved at ændre de

kirurgiske procedurer har vi

reduceret indlæggelsestiden i

Intensivafdelingen til gennemsnitlig

38 timer, forklarer Gert

Lerbjerg.

- Antallet af stationære senge

er øget fra 22 til 28. Også på

sengeafsnittet er behandlingsforløbet

optimeret, så den gennemsnitlige

indlæggelsestid for en

opereret patient er reduceret.

16 Hjertepakken

Fordoblet kapacitet

I 1993 havde Odense Universitetshospital en kapacitet

på cirka 460 hjerteoperationer. Med realiseringen af

Hjertepakken er kapaciteten i 1998 850 hjerteoperationer,

heraf 700 kranspulsåreoperationer.

Balance mellem

tilgang og afgang

Kapaciteten er nu ca. 20 planlagte

hjerteoperationer pr. uge

ud over de akutte operationer.

- Som helhed har de forskellige

tiltag medført, at der nu er

balance mellem tilgang og afgang

af patienter på ventelisten,

og at Fyns Amt lever op til intentionerne

i regeringens Hjerteplan,

fastslår Gert Lerbjerg.

- Den gennemsnitlige ventetid

på en hjerteoperation er dog

stadig cirka to måneder. Når

ventelisten for visse patienter

fortsat er op mod tre måneder,

skyldes det, at de ca. 150 patienter,

der stod på venteliste inden

forøgelsen af kapaciteten ikke

har kunnet afvikles herudover.


Smerteenhedens

medarbejdere er

anæstesiolog Gitte

Handberg, smertesygeplejerskerne

Inger

Staarup og Susanne

Møller og lægesekretær

Susanne Pedersen.

Smerter eller ej

Smerteenheden på Odense Universitetshospital

sætter fokus

på behandlingen af patientens

smerter efter en operation.

Målet er, at patienterne skal

være stort set smertefri.

Patienten vågner efter operationen,

har det skidt, og det gør

ondt, hvor kirurgen har ‘arbejdet’.

Alligevel skal der meget til,

før patienten klager. Smerterne

hører jo med, mener mange.

- Sådan behøver det ikke at

være, fastslår anæstesiolog Gitte

Handberg, Smerteenheden.

- Vi kan holde patienten

smertefri, så længe han eller hun

ligger stille i sin seng. Men hvis

patienten er i bevægelse, må visse

Smerteenheden på OUH

Smerteenheden begyndte den 1. marts 1998. Der er

tale om et tre-årigt projekt, og ved udgangen af år

2000 skal der tages stilling til, hvordan arbejdet skal

fortsætte.

Smerteenheden beskæftiger en anæstesiolog, to

sygeplejersker og en lægesekretær. Målgruppen er

cancerpatienter og alle patienter med akutte smerter.

smerter accepteres, hvis ikke

smertebehandlingen skal give

bivirkninger.

Registrering og kvalitetssikring

- Vores opgave er at udvikle den

akutte og postoperative smertebehandling

på hospitalsafdelingerne.

Desuden registrerer vi

smertebehandlingen, som den

foregår i dag, forklarer Gitte

Handberg.

- På det grundlag kan vi vurdere

indsatsen og finde ud af,

hvordan den kan gøres bedre.

Derefter rådgiver vi de læger og

sygeplejersker, som udfører smertebehandling,

og vi forholder os

konkret til det arbejde, der gøres

for at sikre patientens restitution.

- Afdelingernes sygeplejersker

samarbejder med os. Seks

gange i døgnet skal de spørge til

patientens smerter. De skal registrere

smerterne, hvad de gør for

at lindre dem, og hvilken effekt

det har. Disse data danner

grundlaget for hele arbejdet.

Indtil nu har smerteenheden

kun arbejdet i forhold til en lille

del af OUH i et pilotprojekt.

- Gennem de næste to år

bevæger vi os gradvis ud på

resten af hospitalet, siger Gitte

Handberg.

- Det sker i tæt samarbejde

med personalet på afdelingerne,

og vi møder stor velvilje over alt.

Smertebehandling har måske

været et lidt overset område, men

jeg tor, at hver afdeling en dag

har sygeplejersker med specialviden

om smertelindring.

Odense Universitetshospital 17


Udvikling i fællesskab

Patienthotellet ved Odense Universitetshospital

arbejder tæt

sammen med afdelingerne om

udvikling af patientforløb, der

forener det bedste fra hotellet

og hospitalet.

- Forløbet for brystkræftpatienter

er et godt eksempel på, hvordan

Patienthotellet og afdelingerne

på Odense Universitetshospital

samarbejder, fortæller afdelingssygeplejerske

Yvonne Stendal og

overlæge Christen Axelsson,

Afdeling A.

- Patienten ankommer til

hotellet dagen før en operation

og kan have sine pårørende med.

Patienten er indlagt på A5 1- 2

dage efter operationen, inden

hun kommer tilbage til Patienthotellet.

Og så er det en stor fordel,

at hun kender stedet og personalet.

- Hele vejen igennem

bestræber begge parter sig på, at

der er en tæt kontakt mellem

hotellet og afdelingen. En serviceassistent

fra hotellet følger

patienten over på afdelingen før

18 Odense Universitetshospital

Alternativ for selvhjulpne patienter

Patienthotellet åbnede 3. marts 1997. Hotellet har 120

eneværelser med eget bad/toilet, telefon og patientkald.

Hotellet er først og fremmest et alternativ for de

patienter, der er så selvhjulpne, at de kan bo på hotellet

i stedet for at være indlagt på hospitalet.

Den største gruppe patienter på hotellet er barselskvinderne,

men stort set alle afdelinger på Odense

Universitetshospital henviser patienter til hotellet.

Belægningsprocenten har været stigende til 70 - 75%

i sidste halvdel af ‘98 og 120-130 gæster.

For at sikre en optimal koordinering mellem

Patienthotellet og Odense Universitetshospital er der

nedsat en styregruppe med repræsentanter for

Odense Universitetshospital, Patienthotellet og Skandinaviska

Patienthotell AB, der varetager ledelsen af

Patienthotellet. Aftalen indebærer, at det fynske

patienthotel indgår i et tæt udviklingssamarbejde med

svenske patienthoteller.

operationen, hvis hun ønsker

det. Og afdelingen ledsager patienten,

når hun er klar til at

komme tilbage.

To sygeplejersker - en på

afdelingen og en på Patienthotellet

- fungerer som kontaktpersoner.

En af deres opgaver er at

Afdelingssygeplejerske

Yvonne Stensdal og

overlæge Christen

Axelsson er tilfredse

med samarbejdet

med Patienthotellet.


Patienthotellets

Teddy-projekt er for

børn, der har

gennemgået en

mave-tarmoperation

og for deres forældre.

følge op på den løbende spørgeskemaundersøgelse,

der skal sikre

kvalitetsudviklingen af patientforløbet

for brystkræftpatienter.

Barselskvinder og

forskningsenhed

Barselskvinder er den største enkeltgruppe

af gæster på Patienthotellet.

De har været med fra

starten, og deres patientforløb er

genstand for en MTV-undersøgelse

- Medicinsk Teknologivurdering.

En midtvejsevaluering

er gennemført med meget tilfredsstillende

resultater. Slutevalueringen

er klar i 1999.

Et lidt atypisk eksempel på,

hvordan Patienthotellets faciliteter

kan udnyttes, er indretningen

af en særlig Klinisk Projektenhed.

Baggrunden er, at Klinisk

Farmakologi, Syddansk Universitet,

har fået midler til forskning

inden for lægemidler. I den sammenhæng

er der brug for værelser,

hvor forsøgspersoner, der

deltager i medicinske forsøg, kan

observeres og eventuelt overnatte.

Det har der ikke været plads

til på hospitalet, men nu er der

indrettet to værelser og et kontor

til Klinisk Projektenhed på

hotellets fjerde etage.

Afgrænsede patientgrupper

- Som hovedregel fokuserer vi på

afgrænsede patientgrupper og

udvikler løsninger, der er skræddersyede

lige netop til dem, forklarer

hotelchef Anne Kragh-

Sørensen.

- Teddy-projektet er et andet

eksempel. Patienterne er børn,

der gennemgår en mave-tarm

operation, og som typisk er i en

kronisk situation efter operationen.

Forældrene skal læres op i

at hjælpe deres barn, og i den

forbindelse giver Patienthotellet

de perfekte rammer.

- I hvert enkelt tilfælde etablerer

vi samarbejdet med hospitalsafdelingen,

og vi starter med

et beskedent antal patienter for

at få erfaringer med netop den

gruppe. Vi gør meget ud af informationen

til alle, der er involveret,

og vi prøver at inddrage

alle aktivt i arbejdet med at opnå

det bedste resultat. Først når vi

føler, at alt fungerer upåklageligt,

begynder vi at tage et større

antal patienter ind.

Fremgang i ‘98

- I 1998 var der en fremgang på

35% for hotelpatienter i udnyttelsen

af Patienthotellet i forhold

til året før, fortæller Anne

Kragh-Sørensen.

- Det er en udvikling, vi er

godt tilfredse med. Vi er især

glade for, at flere og flere hospitalsafdelinger

henvender sig,

fordi de kan se mulighederne i at

lade hotellet indgå som en integreret

del af patientforløbene.

Det giver de bedste betingelser

for at blive endnu bedre til at

udnytte de muligheder, som

Patienthotellet kan byde på.

Odense Universitetshospital 19


Styrket

rygkirurgi

OUH

Odense Universitetshospital

tilbyder højt specialiseret rygkirurgi

også til patienter fra de

sydjyske amter. Samtidig bliver

samarbejdet mellem ortopædog

neurokirurger om rygpatienterne

stadig tættere.

Nerver eller knogler. Det har traditionelt

været spørgsmålet, når

neurokirurger og ortopædkirurger

diskuterede behandlingsmetoder.

Men moderne rygoperationer

involverer både nerver

og knogler, og de nye og bedre

behandlinger kræver et samarbejde

hen over specialegrænserne.

- Samarbejdet kommer patienterne

til gode, siger overlæge

Anders Kruse fra Neurokirurgisk

Afdeling.

- Vi bliver inspirerede af at

se hinandens løsninger, og vi afklarer

i fællesskab de patienter,

hvor der er tvivl om, hvilken

behandling der er den mest hensigtsmæssige.

Før i tiden risikerede

disse patienter at blive sendt

rundt i systemet.

Overlæge Karsten Thomsen,

der er ortopædkirurg, siger om

samarbejdet:

- Nogle opgaver er fortsat

forbeholdt det ene speciale, men

der er mange områder, hvor vi

arbejder sammen, f. eks. når der

er tale om cancerspredning til

ryggen. Det sker også, at vi opererer

sammen, når det er til gavn

for den enkelte rygpatient.

20 Odense Universitetshospital

Styrket indsats

Rygkirurgien på Odense Universitetshospital

er, bl.a. med

Karsten Thomsens ansættelse,

blevet mærkbart styrket de senere

år. En lang række behandlinger,

der tidligere blev henvist til

Århus eller København, udføres

nu i Odense. Samtidig har

arbejdsdelingen mellem de fynske

sygehuse betydet, at der er

frigjort kapacitet til de højt specialiserede

operationer i Odense.

Alt i alt betyder det, at kun

patienter med primær cancer i

knoglesystemet og patienter med

rygbrud, der har givet total lammelse,

sendes uden for Fyn.

Samtidig tilbydes patienter fra de

sydjyske amter nu at blive opereret

i Odense.

- Amtsrådet har bevilget

ekstra midler, så vi kan tage

imod patienter fra hele optageområdet

i sydregionen, siger

Karsten Thomsen.

- Med tiden vil vi forhåbentlig

også kunne tilbyde at tage

imod patienter fra Vestsjællands

Amt. Vi har allerede en samarbejdsaftale,

der betyder, at neurokirurger

fra Odense opererer

patienter med diskusprolaps på

Slagelse Centralsygehus.

Når det er til gavn

for patienten, deltager

både neuro- og

ortopædkirurger i

rygoperationen.


Høj prioritet til

forskning

Som universitetshospital med

lands- og landsdelsfunktioner

har Odense Universitetshospital

særlige forpligtelser på forskningsområdet.

OUH har etableret en ny forskningsorganisation.

På hver afdeling

er der udnævnt en forskningsleder,

som med reference til

afdelingsledelsen har det overordnede

ansvar for at udvikle,

synliggøre og realisere afdelingens

forskningsstrategi. Det sker

blandt andet ved at rådgive internt

i forhold til konkrete forskningopgaver,

om finansieringsløsninger

mv.

- Forskningen har høj prioritet

af mange årsager, fastslår

cheflæge Peter Frandsen.

- Den vigtigste er, at vi skal

sikre, at diagnosticering og behandling

er evidensbaseret. Samtidig

søger vi hele tiden at løfte

kvaliteten af behandlingen. Disse

ting forudsætter forskning af høj

kvalitet.

- Dertil kommer naturligvis,

at tilstedeværelsen af et stærkt

Særlig forpligtelse

Sygehusloven giver universitetshospitalerne særlige

forpligtelser til at forske og til at foretage vurdering af

nye behandlingsmetoder. Undersøgelser viser, at lægerne

gennemsnitligt bruger 16,6% af deres arbejdstid

på forskningsopgaver.

En del af forskningen finansieres inden for Odense

Universitetshospitals egne driftsmidler, men landsdækkende

puljer og eksterne midler er i høj grad også med

til at finansiere forskningsarbejdet.

forskningsmiljø er vigtigt for

OUH som arbejdsplads og for

vores evne til at tiltrække dygtige

medarbejdere. Også varetagelsen

af lands- og landsdelsfunktionerne

indebærer særlige forskningsforpligtelser.

Samarbejde med universitetet

Odense Universitetshospital og

SDU-Odense Universitet har et

tæt samarbejde på forskningsområdet.

De to institutioner opnår

en klar synergieffekt ved at samarbejde

om en lang række konkrete

forskningsprojekter.

- Der har været en vis

bekymring for, om Danmark

som helhed leverer en forskningsindsats,

der kvantitets- og

kvalitetsmæssigt lever op til det,

man kan forvente, fortæller Peter

Frandsen.

- Undersøgelser har imidlertid

vist, at der ikke er grund til

bekymring. Kvantitetsmæssigt

har niveauet næsten været stabilt.

Kvalitetsmæssigt markerer dansk

sundhedsvidenskabelig forskning

sig udmærket på internationalt

plan.

Tilsvarende nationale undersøgelser

viser, at Odense Universitetshospital

sagtens kan være

sin forskningsindsats bekendt.

OUH ligger nemlig helt i front,

hvad kvaliteten angår.

Odense Universitetshospital 21


Holdninger til miljøet

Odense Universitetshospital har

givet sig i kast med et stort

miljøstyringsprojekt. Et pilotprojekt

på seks sengeafsnit skal

bane vejen for miljøarbejdet på

resten af hospitalet.

Miljøkonsulent Marianne Østergaard

og projektleder Andreas

Christiansen er tovholdere på et

miljøstyringsprojekt, der i første

omgang omfatter seks sengeafsnit

i tre af OUH’s bygninger.

- OUH er så stor en arbejdsplads,

at det er umuligt at gå i

gang med det hele på én gang,

forklarer Andreas Christiansen.

- Samtidig er det sådan, at

mange beslutninger, der har indflydelse

på miljøet, træffes decentralt.

De seks sengeafsnit er valgt

som en slags forsøgsobjekter, fordi

de ved registreringen af mange

miljømæssige faktorer kan isoleres

fra resten af hospitalet. Konkret

bliver der sat fokus på indkøb,

energiforbrug, rengøring,

vask, vandforbrug, engangsartikler

og affaldshåndtering.

På de seks afsnit tog medarbejderne

i første omgang fat på

at registrere deres arbejdsgange

og forbrug.

- Efter registreringsfasen skal

de fastlægge deres egne miljøplaner

med mål og midler, og så

skal planerne føres ud i livet, forklarer

Marianne Østergaard.

- I praksis er det ofte os, der

sætter de forskellige muligheder i

relation til de overordnede målsætninger

for miljøarbejdet, men

det er ledelse og medarbejdere,

der træffer beslutningerne om,

hvad der skal ske.

22 Odense Universitetshospital

Miljøhensyn, økonomi

og ressourcer

De tre faktorer, der afgør miljøindsatsen

er - i prioriteret rækkefølge

- miljøhensyn, økonomi og

ressourcer. Og grundholdningen

i projektet er, at det er holdninger,

der skal præge miljøindsatsen.

- Det er sværere at opnå

resultater, når vi taler om rutiner,

som hele tiden kræver en stillingtagen

af de involverede. Til

gengæld er vi også overbevist

om, at det er vejen til en holdbar

og langsigtet miljøindsats, siger

Marianne Østergaard.

Projektperioden strækker sig

over to år. Som afslutning på

projektet bliver der gennemført

en evaluering, men evalueringen

er samtidig en del af det daglige

arbejde.

- Vi bruger alle vores erfaringer

til at beslutte, hvordan vi

kommer videre, siger Andreas

Christiansen.

- Målsætningen er at udbrede

et velfungerende miljøstyringssystem

til hele hospitalet i

årene efter 1999.

OUH bliver der

brugt 2,0 millioner

engangshandsker om

året. Det er ikke

ligegyldigt om det er

PVC- eller Latexhandsker.


Hjem samme dag

Sammedagskirurgi bliver en

realitet på flere og flere områder.

I 1998 etablerede afdeling D

en ny ambulantkirurgisk enhed.

Aborter, kikkertundersøgelser og

sterilisation er eksempler på kirurgiske

indgreb, der hidtil har

krævet indlæggelse i 1 - 2 dage.

Med etableringen af en ambulantkirurgisk

enhed på afdeling

D kan et stort antal patienter

imidlertid regne med at blive

udskrevet samme dag.

- Patienterne er glade for at

undgå indlæggelse, fortæller

overlæge Steen Ahrons.

- Samtidig er der skabt bedre

sammenhæng i patientforløbet.

Det er det samme personale, der

tager imod patienten og udskriver

hende efter endt behandling.

- Det er et oplagt område for

ambulantkirurgi, supplerer oversygeplejerske

Lone Hedemand.

- Patienterne er unge og

stærke, og de er hurtigt på benene

igen.

- Muligheden for at indrette

den ambulantkirurgiske enhed

opstod, da Fertilitetsklinikken

flyttede til nye faciliteter. Enheden

ligger lige op til operationsgangen,

så vi kan benytte en

eksisterende operationsstue. Og

Ambulantstrategi

Idéen med ambulantstrategien er at omlægge behandlinger

fra indlæggelse til ambulant behandling. I nogle

tilfælde øger ambulantstrategien kapaciteten. I andre

tilfælde bliver der frigjort ressourcer til andre formål.

I 1998 øgede Odense Universitetshospital de ambulante

behandlinger med 7,0% i forhold til året før. Sygehus

Fyn realiserede en stigning på 6,4%.

det var forholdsvis enkelt at

etablere venteværelse, hvilestue

og opvågningsafsnit.

10 patienter om dagen

- Vi behandler 10 patienter om

dagen, fire hverdage om ugen,

siger Steen Ahrons.

- Det er det niveau, der er

fastlagt i kontrakten med Amtsrådet.

Der er ikke tale om en

øget aktivitet, men vi har kunnet

nedlægge et sengeafsnit med 12

senge.

Sidst i 1998 tog afdeling D

også en Akut Gynækologisk

Modtagelse og et Akut Observationsafsnit

for Svangre i brug.

Her er der ikke tale om ambulantkirurgi,

men specielt Akut

Gynækologisk Modtagelse betyder

alligevel en reduktion i antallet

af indlæggelser. Egen læge kan

henvise akutte patienter til modtagelsen.

Tidligere blev alle disse

patienter indlagt. Nu sker det

kun, når afdelingens specialister

vurderer, at det er nødvendigt.

- Forandringerne har givet et

øget arbejdspres, siger Lone Hedemand.

- Men det er jo også et

udtryk for, at patienterne ser de

nye tilbud som gode serviceforbedringer.

Odense Universitetshospital 23


Kontinuitet i en

brydningstid

■ Peter Henriksen

Områdedirektør, Sygehus Fyn

For Sygehus Fyn var 1998 et

begivenhedsrigt år. Strukturdebatten

prægede året, men samtidig

var der energi og kræfter

til at sikre kontinuitet i forhold

til det daglige arbejde og i forhold

til udviklingen af organisationen.

Overvejelserne og debatten vedrørende

strukturen på sygehusområdet

var det helt store tema i

1998. Sygehus Fyn har naturligvis

været stærkt berørt af disse

overvejelser, som i bund og

grund handler om selve det

grundlag, organisationen er

skabt på.

Alligevel var 1998 først og

fremmest præget af gode resultater

på det kliniske område - vores

kerneydelser. Og igen leverede

Sygehus Fyns personale en

dygtig og meget engageret indsats.

Vi står måske midt i et

vadested med hensyn til den

fremtidige sygehusstruktur, men

når det drejer sig om de daglige

opgaver, så har der været kontinuitet

og udvikling. Opgaverne

er ikke bare blevet løst, der er

lagt energi, kræfter og vilje i

sagen.

Meraktivitet og reduktion

af venteliste

I forhold til det aktivitetsniveau,

der blev fastlagt i Kontrakt ‘98

mellem Amtsrådet og Sygehus

Fyn, blev der ydet en meraktivi-

24 Sygehus Fyn

tet på knap 1.000 patienter.

Ventelisterne blev reduceret tilsvarende,

blandt andet i kraft af

en målrettet omlægning fra stationær

til ambulant behandling.

Budgetmæssigt viser årsresultatet

kun et lille merforbrug -

et resultat, der blev opnået i

kraft af en stram økonomisk styring

hen over hele året. Ekstraordinære

problemstillinger i forbindelse

med forskellige omorganiseringer

gav sig udslag i en tilbageholdenhed,

der også er en

del af forklaringen på regnskabsresultatet.

Situationen var ekstraordinær,

og det vil fremover være

nødvendigt med en meget stram

økonomisk styring på den ordinære

drift.

Strukturdebatten prægede

som nævnt 1998. Den krævede

også en del ressourcer internt i

Sygehus Fyn. Først midt i ‘99

skal overvejelserne omsættes til

handling. På det tidspunkt forventer

vi en beslutning om den

fremtidige sygehusstruktur. Uanset

hvilken beslutning, der træffes,

vil det have stor betydning

for Sygehus Fyn at kende rammerne

for det fremtidige arbejde.

Fortsat organisationsudvikling

At der ikke blev opnået klarhed

om strukturen i 1998, betød

ikke, at organisationsudviklingen

i Sygehus Fyn stod i venteposition.

Tværtimod er der opnået

betydelige resultater. APV -

arbejdspladsvurderingerne - er

gennemført overalt i Sygehus

Fyn. Ny Løn er forhandlet på Peter Henriksen


plads for en meget stor del af

medarbejdernes vedkommende.

Personalepolitikken er fastlagt på

væsentlige områder. Samtidig er

der arbejdet med perspektivrige

projekter inden for informationsteknologi,

blandt andet EPJ,

sundhedsdatanet og bookingsystem.

Sammenbindingen af

hele organisationen ved hjælp af

IT og den uddannelsesindsats,

der er gennemført i den forbindelse,

var også en væsentlig indsats

i ‘98.

I efteråret præsenterede

Områdeledelsen oplægget ‘Retning

og Vilkår’, der beskriver,

hvordan vi vil realisere effektiviseringer,

kvalitetsudvikling, kompetenceudvikling

og besparelser

gennem organisationsudvikling.

Central koordinering,

lokal udøvelse

‘Retning og Vilkår’ tager i meget

høj grad udgangspunkt i idégrundlaget

for Sygehus Fyn - at

realisere central koordinering og

lokal udøvelse.

‘Retning og Vilkår’ blev behandlet

politisk og mødte stor

opbakning. På basis heraf er der

efterfølgende truffet beslutninger

om omorganiseringer. En række

fællesfunktioner er flyttet fra

Center for Service til Områdeledelsens

Stab, Center for Service

er nedlagt, og der er etableret et

nyt center, der i det væsentlige

består af Center for Klinisk Service.

Jeg vil gerne benytte lejligheden

til rose hele personalet for

indsatsen i 1998. Mange omskifteligheder

og usikkerhed har

præget vores dagligdag, men det

har ikke på nogen måde påvirket

det interne samarbejde.

Sygehus Fyn er præget af en

god ånd, og i kraft af den vil vi

også formå at takle de udfordringer,

fremtiden byder på.

Sygehus Fyn 25


Sygehus Fyn

Områdeledelsen

Områdedirektør Peter Henriksen

Cheflæge Peder Jest

Chefsygeplejerske Wivie Schärfe

Center for

Klinisk

Service

Center

for

Service

Fødselsbetjening

Centerchef

Villy Eskehave

Centerchef

Helle Glerup

Amtsjordemoder

Lea Hansen

26 Sygehus Fyn

Klinisk Service

Laboranter

Blodbanker

Røntgenafdelinger

Antal ansatte: 229

Driftservice

Sektion Syd

Sektion Midt

Sektion Vest

Antal ansatte: 380

Fødselsbetjeningen

Centerafdeling i Nyborg

(Nedlagt 1. marts 1997)

Centerafdeling i Odense

Ledelsessekretariat

Budget- og analysekontoret

Planlægnings- og

udviklingskontoret

Personaleudviklingskontoret

Informatik

Afdeling Syd

Afdeling Vest

Antal ansatte: 31

Administrativ Service

Afdeling Syd

Afdeling Midt

Afdeling Vest

Antal ansatte: 52

Centerafdeling i Svendborg

Centerafdeling i Faaborg

Hjemmefødselsordningen

Antal ansatte: 85


Sygehus Fyn

Center Syd

Centerchef

Søren Stensbo-Smith

Rudkøbing

Medicinsk

Geriatrisk afd.

Ærøskøbing

Kirurgisk/medicinsk

enhed

Svendborg

Organkirurgisk afd.

Ortopædkirurgisk afd.

Øre-næse-hals afd.

Gynækologisk afd.

Medicinsk afd.

Psykiatrisk afd.

Normerede senge: 407

Antal ansatte: 913

Udskrivninger: 16.952

Ambulante forløb: 12.490

Liggetid, gennemsnit: 7,0

Belægningsprocent: 90,9

Sygehus Fyn

Center Midt

Centerchef

Peter Wright Jørgensen

Faaborg

Medicinsk afd.

Kirurgisk afd.

Nyborg

Kirurgisk afd.

Medicinsk afd.

Ringe

Reumatologi-/

Rehabiliteringsafd.

(I 1997 blev der opført et

Rygambulatorium i Ringe,

der åbner i 1998. Rygambulatoriet

vil samle behandling,

forskning og uddannelse).

Normerede senge: 264

Antal ansatte: 571

Udskrivninger: 10.130

Ambulante forløb: 5.875

Liggetid, gennemsnit: 6,9

Belægningsprocent: 85,2

Sygehus Fyn

Center Vest

Centerchef

Kirsten Broberg

Assens

Medicinsk afd.

Afd. 06, genoptræning

Bogense

Medicinsk afd.

Middelfart

Organkirurgisk afd.

Ortopædkirurgisk afd.

Medicinsk afd.

Psykiatrisk afd.

Normerede senge: 282

Antal ansatte: 656

Udskrivninger: 7.986

Ambulante forløb: 5.965

Liggetid, gennemsnit: 9,5

Belægningsprocent: 91,4

Sygehus Fyn 27


Nøgletal for

Sygehus Fyn 1996-98

Patientbehandling

28 Sygehus Fyn

1996 1997 1998

Indlæggelser 34.906 34.153 35.068

- Elektive 8.871 8.454 9.163

- Akutte 26.035 25.699 25.905

Ambulante forløb 21.186 22.722 24.330

Samdagspatienter 6.348 5.916 5.758

Senge i drift 858 846 829

Liggetid i dage, gennemsnit 8,2 8,1 7,7

Belægningsprocent 93,4 91,9 91,0

Personale

(omregnet til fuldtid)

Læger 316 304 315

Pleje- og behandlingspersonale 2.203 2.010 2.242

Administrativt personale 107 117 133

Øvrigt personale 590 554 373

Økonomi (mio. kr.)

Lønninger 832 856 866

Øvrig drift 205 213 290

Bet. til off. myndigheder (netto) -5 -6 -7

Nettodriftsudgifter i alt 1.032 1.063 1.150

Medicinudgifter 19 20 21


Under

overskriften

‘Retning og

Vilkår:

Organisation,

budget og

besparelser’

præsenterede

Områdeledelsen

i

september ‘98

sine planer for

Sygehus Fyns

fremtid.

Retning og vilkår

for Sygehus Fyn

- En af de helt store udfordringer

i de kommende år bliver at fastholde

og udvikle kompetence på

alle niveauer, siger områdedirektør

Peter Henriksen.

- Uden personligt og fagligt

kompetente medarbejdere kan

Sygehus Fyn ikke udvikle sig.

Derfor er der behov for at tilrettelægge

en langsigtet organisationsudvikling,

der sikrer, at vi

kan skabe vilkårene for at fastholde

medarbejdere på såvel kort

som langt sigt.

- Samtidig har Sygehus Fyn

en forpligtelse til at realisere det

potentiale, vi har for at effektivisere

i kraft af den centrale koordinering

og planlægning på tværs

af sygehusenhederne.

- Det er en helt klar ledelsesopgave,

der er tale om, og i den

sidste ende handler det naturligvis

om at indfri borgernes forventninger

til deres sygehusvæsen

bedst muligt, tilføjer Peter

Henriksen.

- Dertil kommer, at effektiviseringer

og besparelser imødekommer

de krav, vi møder fra

politisk side. Samtidig er det

imidlertid vores klare mål at frigøre

midler, som kan bruges til

efteruddannelse af medarbejderne

og til anskaffelse af ny teknologi,

så niveauet kan holdes.

Forslag om organisationsændringer

I ‘Retning og Vilkår’ foreslog

Områdeledelsen konkret en sammenlægning

af dele af Center for

Service og Center for Klinisk

Service til ét nyt fælles center.

- Sammenlægningen skal

imidlertid også ses som et led i

bestræbelserne på at effektivisere

og afbureaukratisere Sygehus

Fyn ved at samle funktionerne i

færre led. Effektivisering er i den

sammenhæng ensbetydende med

øget kvalitet og produktivitet.

Desuden betyder færre led færre

ledere, hvilket også medfører

besparelser.

- Samtidig spiller det naturligvis

en rolle, at en række liciteringer

i visse funktioner har betydet

færre opgaver i de to centre,

specielt i Center for Service,

forklarer Peter Henriksen.

Nogle af de beslutningsunderstøttende

funktioner i de

to centre placeres i Områdestaben.

Det gælder en Kontrol- og

Samspilsfunktion, der først og

fremmest skal beskæftige sig med

selskabs- og udliciteringsområdet.

Det gælder desuden Administrativ

Serviceafdeling, der flyttes

fra Center for Service til

Områdestaben. I selve Områdeledelsens

stab sker der også en

vis omorganisering.

Opbakning

Oplægget ‘Retning og Vilkår’

blev præsenteret i samarbejdsorganisationen

og fik siden politisk

opbakning i Amtsrådet.

Efterfølgende er der arbejdet

med at realisere oplæggets forskellige

elementer.

Sygehus Fyn 29


En samlet indsats

mod dårlige rygge

Med indvielsen af Rygambulatoriet

ved Sygehus Fyn Ringe begyndte

en ny æra i behandlingen

af dårlige rygge på Fyn.

Ved at sætte koordineret ind på

rette tidspunkt og med de rette

fagfolk håber professorerne

Claus Manniche og Tom Bendix

fra Rygambulatoriet i Ringe

fremover at kunne give fynboerne

en langt bedre behandling af

dårlige rygge end før.

Filosofien bag Rygambulatoriet

er, at tværfagligt samarbejde

og samtale i bred forstand har

større betydning for behandlingen

af en dårlig ryg end den fysiske

behandling i sig selv. Der er

både penge og smerter at spare.

- Behandlerne - både læger,

fysioterapeuter og kiropraktorer -

har et stort medansvar for, at

rygproblemer er blevet en enorm

byrde for samfundet, siger Tom

Bendix.

- Vi har sat alt for mange

behandlinger i gang med bl.a.

varme, massage og blokader for

at behandle noget, som naturen

som regel behandler: rygsmerter

går i mange tilfælde over af sig

selv. En behandling bidrager ofte

til, at man føler sig mere syg.

Claus Manniche tilføjer:

- Der har manglet en bevidst

organisation og strategi for rygpatienterne.

De er blevet henvist

tilfældigt og har fået lov til at

sejle deres egen sø. Og hvis folk

først går med et rygproblem i 6 -

12 måneder, er det svært at gøre

godt igen.

30 Sygehus Fyn

De sub-akutte patienter

Derfor er det tidspunkt, hvor

patienterne henvises til Rygambulatoriet,

af afgørende betydning.

Rygambulatoriet tager

imod sub-akutte patienter - dem

som naturen eller primærsektoren

ikke helbreder i løbet af en

måneds tid. Målsætningen er, at

der højst må gå 14 dage fra patienten

bliver henvist til ambulatoriet,

til der er sat en behandling

i gang.

Og behandlingen består af

de bedste tilbud fra et team af

behandlere - skræddersyet til den

enkelte patients situation. Rygambulatoriet

råder over to tværfaglige

teams bestående af læger,

kiropraktorer, fysioterapeuter og

sygeplejersker. Gennem grundige

undersøgelser af og samtaler med

patienten lægger teamet en strategi

for behandlingen og sætter

den i gang.

Claus Manniche betragter

samtalen med patienten som

kerneydelsen i behandlingen.

- Det er vigtigt, at patienten

selv er en aktiv medspiller, siger

Claus Manniche.

- Og at han eller hun får en

realistisk holdning til, hvad der

kan gøres. Målet er måske at

lære de nødvendige teknikker til

at leve et godt liv med problemet

i hverdagen.

Rygambulatoriet skal ikke

færdigbehandle. Så snart en

behandlingsplan er lagt og kommet

godt i gang, skal rygpatienterne

i de fleste tilfælde tilbage

til egen læge, fysioterapeut


Fysisk træning indgår

som en vigtig del af

behandlingstilbuddet

på Rygambulatoriet.

og/eller kiropraktor, for at gøre

deres behandling færdig.

I de tilfælde, hvor der er

behov for operation, henvises

patienten videre til Odense Universitetshospital.

Uddannelse og forskning

Rygambulatoriets primære opgave

er naturligvis at give de fynske

rygpatienter et tilbud om

behandling, hvor de mange faggrupper

- fysioterapeuter, kiropraktorer,

læger og sygeplejersker

- arbejder sammen i stedet for

hver for sig for at løse patientens

problem. Men ambulatoriet er

også et vigtigt uddannelsessted

for SDU Odense Universitets

studerende i klinisk biomekanik

(kiropraktor-uddannelsen). De

studerende på 10. og sidste

semester tilbringer to dage om

ugen i praktik i Rygambulatoriet.

Endelig er Rygambulatoriet

hjemsted for en forskningsenhed.

Et af de store problemer

ved ryglidelserne er, at de er meget

svære at diagnosticere - et

andet, at på mange områder

mangler der dokumentation for

hvilke rygbehandlinger, der virker,

og hvilke der er virkningsløse.

Det er nogle af de opgaver,

forskningsenheden gerne vil løse.

- Der er endvidere planer

om at gennemføre en befolkningsundersøgelse,

hvor alle de

undersøgte MR-scannes og følges

i flere år. På den måde kan vi

forhåbentlig finde frem til den

del af befolkningen, der risikerer

at udvikle ryglidelser, siger Tom

Bendix. Det er Industriens

Arbejdsskadeforsikring, der gennem

en stor donation har muliggjort

sådanne undersøgelser.

Samarbejde og information

Sidst, men ikke mindst, bruger

Rygambulatoriet mange ressourcer

på information.

- Da det er så vigtigt, at

patienterne bliver henvist på det

rigtige tidspunkt, har vi brugt

mange kræfter på at informere

primærsektoren om det grundlag,

vi arbejder på, siger Claus

Manniche.

- Nøglen til vores succes ligger

hos de praktiserende læger,

kiropraktorer og fysioterapeuter.

Et tæt samarbejde mellem de

mange aktører, er nødvendigt for

at vores strategi lykkes. Det er

uhyre vigtigt, at alle trækker på

samme hammel.

Sygehus Fyn 31


Journalen på skærmen

Et projekt i Sygehus Fyn Center

Syd sigter mod at indføre elektroniske

patientjournaler i hele

Sygehus Fyn.

I november 1998 gik den

elektroniske patientjournal

MediCare i drift i Rudkøbing.

MediCare er en Windowsbaseret

journal med grafisk brugerflade

og med flere faciliteter end den

tidligere Dos-baserede patientjournal,

der var i drift i Rudkøbing

indtil da.

I begyndelsen af 1999 blev

MediCare sat i drift i Ærøskøbing,

og senere kommer turen til

Medicinsk Afdeling i Svendborg.

- En af idéerne er at inddrage

geografisk adskilte enheder

i projektet, forklarer cheflæge

Peder Jest.

- De har i forvejen et tæt

samarbejde. Patienter overføres

fra det ene sted til det andet, og

den elektroniske patientjournal

sikrer optimal kommunikation

mellem sygehusenhederne.

Alle oplysninger ét sted

- Med den elektroniske patientjournal

samles alle oplysninger ét

sted, som alle involverede har

adgang til via edb-systemet, forklarer

projektleder Lone Tynan.

- Der er ingen ressourcer

forbundet med at flytte oplysningerne

fra sted til sted.

En anden effekt ligger i muligheden

for at udnytte de mange

data til forskning og til udvikling

af behandlingsmetoder.

- Den elektroniske patientjournal

griber langt ind i gamle

rutiner, siger Lone Tynan.

- Den giver anledning til at

32 Sygehus Fyn

udvikle nye og bedre måder at

gøre tingene på. Set fra patientens

side kan resultatet aflæses i

større sammenhæng i behandlingsforløbet

og i bedre information.

Fordelene for personalet er

bedre kommunikation, færre

fejlkilder og en smidigere arbejdstilrettelæggelse.

Stor indsats

- Der er ydet en stor indsats fra

personalets side ved udviklingen

og indførelsen af MediCare,

fastslår Lone Tynan.

- Vi møder et stort engagement,

og alle gør deres til, at vi

når et godt resultat.

Og hele verden følger med.

- Der er stor interesse både

fra ind- og udland, siger Peder

Jest, der glæder sig over økonomisk

støtte fra både Sundhedsstyrelsen

og Apotekerfonden.

- Vores projekt er enestående,

fordi vi har stor praktisk erfaring

med den elektroniske

journal. De fleste andre steder

ligger den elektroniske patientjournal

endnu kun på tegnebrættet.

Projektleder Lone

Tynan (th.)

samarbejder tæt

med brugerne, her

læge Lise Tofthøj.


Sygehus Fyns

lægemiddelkomitéLægemiddelkomitéen

blev

etableret i maj

1998 og erstattede

dermed de

gamle komitéer

på hver sygehusenhed.Lægemiddelkomitéensmedlemmer

er læger,

der repræsenterer

de forskellige

specialer. Desuden

er sygeplejerskerne

og

Centralapoteket

repræsenteret i

komitéen.

Fælles holdning

til lægemidler

En lægemiddelkomité, fælles for

Sygehus Fyn, lægger linien for

brugen af lægemidler og for den

farmaceutiske service til afdelingerne.

Sygehus Fyn er ét sygehus - også

når det gælder praksis med hensyn

til brugen af lægemidler.

Som en konsekvens af den holdning

besluttede Områdeledelsen

i 1998 at nedlægge de hidtidige

lægemiddelkomitéer på sygehusenhederne

for at etablere én ny

fælles komité.

Den første store opgave for

den nye lægemiddelkomité var at

udarbejde en fælles rekommendationsbog.

Lægemiddeludvalg

for hver af en række lægefaglige

specialer vurderede de relevante

præparater og fremlagde deres

indstilling til komitéen. På det

grundlag traf komitéen sine

beslutninger, og dermed tog indholdet

af rekommendationsbogen

form. 1. maj ‘99 var

bogen klar til udgivelse.

- Der er netop tale om

rekommendationer, siger lægemiddelkomitéens

formand Søren

Clemensen.

- Lægelige grunde kan i de

enkelte tilfælde tale for et andet

valg af præparat, men ellers er

det naturligvis hensigten, at alle

afdelinger skal følge komitéens

anbefalinger.

Vurdering med MTV

Lægemiddelkomitéens arbejde er

ikke slut med udgivelsen af

rekommendationsbogen. Frem-

Den nye lægemiddelkomité vil styrke den

farmaceutiske service på afdelingerne.

over skal komitéen således vurdere

nye præparater. I den forbindelse

er det tanken at anvende

MTV - Medicinsk Teknologivurdering,

der sikrer en samlet

og systematisk vurdering af

præparatet i forhold til alle relevante

hensyn.

En naturlig del af lægemiddelkomitéens

fremtidige arbejde

handler også om organiseringen

af lægemiddeldepoterne og den

farmaceutiske service på afdelingerne.

- En arbejdsgruppe skal gøre

rede for tilstanden på hver matrikel,

siger Søren Clemensen.

- Vi har også i sinde at gennemføre

en undersøgelse, der

skal klarlægge forventninger og

ønsker til den fremtidige farmaceutiske

service i Sygehus Fyn.

Alle afdelingsledelser skal deltage

i undersøgelsen, der bliver gennemført

i 1999.

Sygehus Fyn 33


En ambitiøs

IT-strategi

En målrettet udnyttelse af informationsteknologi

skal være

med til at sikre, at Sygehus Fyn

fremstår som ét sygehus med

en høj kvalitet i undersøgelse,

behandling og pleje.

- Vi ser på udnyttelsen af IT

som en helhed, og vi satser både

seriøst og ambitiøst, fortæller

informatikchef Søren Rix.

- Der skal ikke være tale om

lappeløsninger. IT skal bruges

som et aktivt værktøj i det daglige

arbejde på de kliniske afdelinger.

IT skal bruges til at effektivisere

kommunikationen inden

for organisationen både horisontalt

og vertikalt. Hvis disse ting

skal lykkes, skal basis være i orden

lige fra uddannelse og support

til den samlede mængde af

hardware og software, vi betjener

os af.

- Ofte er det IT i selve

arbejdstilrettelæggelsen, der får

den store opmærksomhed. Det

gælder for eksempel den elektroniske

patientjournal, bookingsystemer

og så videre. Men disse

systemer er kun toppen af isbjerget.

Der er en lang række mere

basale ting, der skal være i orden,

hvis ikke det hele skal kæntre.

Ikke noget, man bare gør

- At integrere IT i den daglige

sygehusdrift er ikke noget, man

bare gør, understreger Søren Rix.

- Det kræver betydelige investeringer

og ressourcer i form

af tid, kræfter og engagement.

Teknologien er kun en lille del af

34 Sygehus Fyn

det hele. Gang på gang oplever

vi, hvordan værktøjerne griber

langt ind i måden, sygehusene

arbejder på.

- Men anstrengelserne bærer

frugt, lover Søren Rix.

- Der er næsten uanede muligheder

for at bruge informationsteknologien

til at effektivisere

og smidiggøre arbejdet inden

for en organisation som vores.

Det er naturligvis en aktuel problemstilling

på ethvert sygehus,

men vi er specielt tilskyndede til

at give os i kast med opgaven,

fordi Sygehus Fyn er opbygget af

geografisk adskilte enheder.

Spydspidsprojekterne i Sygehus

Fyns IT-plan fokuserer på

arbejdstilrettelæggelsen i de kliniske

afdelinger. Projekter med

den elektroniske patientjournal

og elektronisk booking er allerede

meget langt fremme. Et

vagtplansystem og et nyt laboratoriesystem

har været igennem

forberedelsesfasen i ‘98 og realiseres

i løbet af ‘99. På programmet

står også et fødselssystem.

Internet og Intranet

På kommunikationsområdet er

såvel e-post som Internet og

Intranet på vej ud i hele organisationen.

- Vi er i gang med den sidste

af tre faser, siger Søren Rix.

- Når fase tre er gennemført,

har alle cirka 1.000 pc’er i organisationen

e-post og Internet.

Første udgave af Inter- og Intranettet

bliver taget i brug den 1.

juli.


I årets sidste fem

måneder var 1400

medarbejdere i

Sygehus Fyn

edb-kursus.

Et særligt IT/tele-integrationsprojekt

er forberedt i løbet

af 1998. I kraft af dette projekt

bliver ni telefonomstillinger erstattet

af én, telefonbetjeningen

moderniseres, og der bliver etableret

langt bedre teknik til datatransmission.

Under alle disse meget synlige

projekter ligger en lang række

basis-aktiviteter - fundamentet

for, at det hele kan lade sig

gøre.

- I årets sidste fem måneder

havde vi 1.400 personer på kursus,

fortæller Søren Rix.

- Nogle var på ganske korte

kurser, mens andre blev uddannet

til superbrugere. I løbet af

året blev der også udskiftet et

stort antal pc’er, så vi stort set

har gennemført skiftet fra DOS

til Windows 95.

Overvågning, net, servere,

lokalnet er eksempler på andre

vigtige indsatsområder, og i den

nærmeste fremtid venter et årtusindskifte,

der kan give edbmæssige

problemer.

- Vi har arbejdet intenst på

at forebygge År 2000-problemerne,

forklarer Søren Rix.

- Alt er ikke på plads endnu,

men Sygehus Fyn kan se frem til

år 2000 uden nervøsitet.

Hellere angrebsfejl end nøl

I Informatikafdelingen er Søren

Rix leder for godt 30 medarbejdere.

- Vi har et godt team, fastslår

Søren Rix.

- Men vi gør også, hvad vi

kan for at udvikle os selv som

organisation både internt og i

forhold til vores kunder - alle

brugerne i Sygehus Fyn. I den

forbindelse tillægger vi blandt

andet hele vores supportfunktion

stor betydning.

Afdelingen søger i det daglige

at efterleve mottoet “hellere

dømmes for angrebsfejl end for

nøl”. Det siger en hel del om

indstillingen i hele medarbejderstaben,

og Søren Rix lægger ikke

skjul på, at der er en stor udfordring

i at være offensiv i strategien.

- Der er ikke nogen, vi kan

kigge over skulderen, fortæller

han.

- Mange gode samarbejdspartnere

kan hjælpe os på enkeltområder.

I sin helhed og sammenhæng

betyder vores IT-plan,

at vi udforsker nyt land med

hensyn til udnyttelsen af IT i

sundhedsverdenen. Støttende -

og støttet af - mine chefkolleger

og ikke mindst områdeledelsen.

Sygehus Fyn 35


Rengøring på edb

I Sygehus Fyn Center for Service,

Syd, er rengøringen sat i

system. Konsekvenserne er

effektivisering, rationalisering

og besparelser.

Der er sund fornuft i at udnytte

teknologi i forbindelse med

planlægning af rengøringsarbejde.

Det har man gjort på Sygehus

Fyns enheder i Svendborg og

Rudkøbing, og resultaterne er

bemærkelsesværdige.

Rengøringen sker efter veldefinerede

standarder, centret

sparer penge, og samtidig er der

blevet plads til forskellige forbedringer

i hverdagen for de ansatte.

Dertil kommer, at både

ledelse og medarbejdere har en

rar fornemmelse ved at have

dokumenteret, at privatisering

ikke er den eneste måde at effektivisere

på.

- Vi har registreret hver eneste

lille del af rengøringen på

edb, fortæller sektionschef Ebbe

Timm.

- Vi har kombineret registreringen

med veldefinerede standarder

og har sat tid på alle de

mange små elementer, der skaber

en ren sygehusenhed.

På baggrund af den samlede

registrering af rengøringsopgaver

blev der defineret 62 stillinger,

som medarbejderne derefter

kunne søge. Det var færre end

tidligere, først og fremmest fordi

medarbejdernes gennemsnitlige

arbejdstid blev hævet.

Ikke smertefrit

- Da det forberedende arbejde

var gennemført, blev det nye

rengøringssystem præsenteret for

36 Sygehus Fyn

medarbejderne, fortæller Ebbe

Timm.

- Deres umiddelbare reaktion

var negativ. Arbejdet blev

nedlagt, men efter at vi havde

gennemført en større informationsindsats,

lykkedes det at

opnå enighed om, hvordan det

hele skulle gribes an.

Nu skabte overenskomsterne

en række formelle problemer.

Også den udfordring blev imidlertid

klaret, og der blev taget

hul på en forsøgsperiode.

- Selvfølgelig var der noget,

der måtte justeres, men generelt

var der tilfredshed med det nye

system efter indkøringsperioden.

- Der er i det hele taget

grund til at være tilfredse, siger

Ebbe Timm.

- Vi har fået et godt og fleksibelt

system. At vi også har fået

en besparelse, er en sidegevinst,

som vi anerkender betydningen

af. Det stiller os godt i en tid,

hvor privatiseringer er i høj kurs.

Rengøringsarbejdet

i Svendborg og

Rudkøbing er sat

effektivt i system.


Navne

Niels Henrik

Holländer

tiltrådte den 9. februar

1998 som

centerchef på

Patientcenter Blå,

OUH. Niels Henrik

Holländer kom fra

en stilling som

direktør for konsulentfirmaetEuropean

Hospital Practice.

Hans baggrund

er bl.a. en lægevidenskabeligkandidateksamen

fra KøbenhavnsUniversitet

i 1970 efterfulgt

af en uddannelse til

speciallæge i intern

medicin i 1985.

Seneste kliniske

virksomhed var som

overlæge ved Centralsygehuset

i

Nykøbing F, hvor

han samtidig var

cheflæge.

Peter Wright

Jørgensen

tiltrådte den 1. maj

1998 som centerchef

for Sygehus

Fyn Center Midt.

Centret omfatter

sygehusenhederne i

Nyborg, Faaborg og

Ringe. Peter Wright

Jørgensen er oprindeligt

uddannet

som sygeplejerske

og har arbejdet i 25

år i sundhedsvæsenet.

Han forlod det

kliniske sygeplejearbejde

i 1988, da

han blev ansat i

Efteruddannelsen i

Fyns Amt. I årene

1992 til 1998 var

Peter Wright Jørgensenuddannelseschef.

Fra 1. februar 1999 er Svend Skov Jensen

tiltrådt som centerchef ved Patientcenter

Grøn, OUH.

Ernst

Simonsen

blev fra 1. marts

1998 ansat som

centerchef ved

Patientcenter Rød,

OUH. Ernst Simonsen

har siden

1996 været administrerende

overlæge i

Gynækologisk-obstetrisk

Afdeling D,

OUH. Før ansættelsen

her var han

administrerende

overlæge i ca. 10 år

ved Gynækologisk

Onkologiska Klinikken

i Linköping,

Sverige. I 1990 blev

han professor i gynækologiskonkologi

ved universitetssygehuset

i Tromsö.

Fælles 37

More magazines by this user
Similar magazines