Nr. 03-2008 (12.02.2008) - 2. sektion Størrelse - Bryggebladet

bryggebladet.dk

Nr. 03-2008 (12.02.2008) - 2. sektion Størrelse - Bryggebladet

2 BRYGGEBLADET 2. SEKTION 12. FEBRUAR 2008 BRYGGEHISTORIE BRYGGEHISTORIE Sidste kapitel i sagaen om Islands Brygges gadenavne Bryggebladet afslutter artikelserien om Bryggens gadenavne med en blandet, men alligevel velordnet fl ok. Af Peter Hovmand redaktion@bryggebladet.dk De fl este af de gamle gadenavne på den nordlige del af Bryggen er som bekendt relateret til de islandske sagaer, mens mange af de nye gader i den sydlige del er opkaldt efter danske statsministre. Men der er også en del afstikkere fra disse to hovedtemaer i valget af gadenavne på Bryggen. Islandske gader Med udgangspunkt i de islandske sagaer har det været naturligt at opkalde nogle gader efter islandske lokaliteter. Således er hovedgaden, Islands Brygge, opkaldt efter Island, simpelthen for at passe til de ældre gadenavne længere inde i kvarteret. Selve gaden Islands Brygge blev først grundlagt efter opfyldningen af Kalveboderne syd for Langebro 1903-06. Reykjaviksgade er opkaldt efter hovedstaden på Island, Reykjavik, hvilket på dansk for øvrigt betyder røgvig/-bugt. Vestmannagade er ligeledes opkaldt efter en mindre by på Island. Færøske gader Tager man med skib fra Island til Danmark, kommer man unægteligt forbi Færøerne, og det må være dette nordatlantiske link, der er årsagen til de færøske gadenavne på Bryggen. Thorshavnsgade er således opkaldt efter den færøske hovedstad Thorshavn. Klaksvik, den næst- næst- Af Anders Godthjælp Nielsen redaktion@bryggebladet.dk Axel Heides Gade har fi re sidegader. Men kun tre af dem har selvstændige navne, J. C. Christensens Gade, Poul Hartlings Gade og Erik Eriksens Gade. Den sidste af de fi re sidegader, som ligger på højre side af Axel Heides Gade, når man kører fra Islands Brygge (over for Erik Eriksens Gade), har ikke noget navn, og beboerne i denne gade har således også adresse på Axel Heides Gade. En af vores læsere har henvendt sig til os for at få opklaret mysteriet: – De tre første gader refererer største by på Færøerne, har også fået sin egen gade på Bryggen, nemlig Klaksvigsgade. Klaksvik ligger desuden i bugten Klaksvik. Myggenæsgade er opkaldt efter den vestligste ø på Færøerne, Mykines, der med et areal på 10 kvadratkilometer var en af de største kommuner på Færøerne indtil midten af 1900-tallet. Men øen blev på grund af sin afsides beliggenhed hurtigt affolket efter 2. verdenskrig. Øen har i dag blot 20 indbyggere i forhold til 170 i 1940. Militære gader Det er ingen hemmelighed, at Artillerivej fi k sit navn efter den militære skydebane, der lå her indtil 1945. Her affyrede man under til afdøde statsministre fra partiet Venstre, skriver vores læser, Finn. – Da kommunen åbenbart ikke kunne fi nde fl ere afdøde statsministre fra Venstre (Anders Fogh Rasmussen er jo stadig i live), tyede man åbenbart til den ret kluntede løsning, fortsætter han. – Det har samtidig resulteret i det uheldige forhold, at »Lille Axel Heides Gade« ikke optræder på Kraks Kort for København & Omegn 2008. Gaden optræder heller ikke på Bryggebladets kort fra den 29. januar 2008. På kommunens hjemmeside mangler gaden også (sammen med Poul Hartlings Gade), skriver han. Læseren Finn mener ligefrem, BRYGGENS GADENAVNE Bryggebladet har i den seneste tid sat fokus på Islands Brygges gadenavne. Langt de fleste gader på det gamle Bryggen er opkaldt efter islandske sagapersonligheder og lokaliteter, mens mange af de nye gader i den sydlige del af Bryggen er opkaldt efter tidligere statsministre. I dette nummer tager vi et opsamlingsheat med de sidste gader. Artikelserien er dermed slut. øvelser artillerigranater ud over Amager Fælled. Artilleri er en særlig type kanoner, der skyder i en krum bane og derved kan have en ganske lang rækkevidde. I modsætning til hvad man skulle tro, kan en artillerikanon ramme ganske præcist efter først at have skudt sig ind på sit målområde. Kigkurren har også militære aner, eftersom kure er et gammelt udtryk for vagt eller vagtpost. Kigkurren har således været en udkigspost, der skulle slå alarm, hvis fjendtlige skibe viste sig i Kalveboderne. Havnekaptajnernes gader i syd Mysteriet i Axel Heides Gade De tre nye gader i den sydligste del af Bryggen er også militært relateret. De er alle tre opkaldt efter gamle chefer i Københavns havn: Drechselsgade efter kommandør Christian Drechsel, Thorvald Borgs Gade efter en kommandør- at Lille Axel Heides Gade er et nummermæssigt misfoster. Kan du hjælpe? – Drejer man om hjørnet ved Axel Heides Gade 6, møder man på sin højre hånd 8A, 8B, 8C og 8D, hvilket er logisk nok. Når man så er nået til enden af Lille AHG ved 8D og vender om, har man på sin højre hånd først nr. 18, derefter 16, 14 og 12. Sidste gadenummer før selve Axel Heides Gade er nr. 10, hvorefter man rundt om hjørnet fortsætter med nr. 20, skriver han. Nogle vil sikkert mene, at der er tale om ubetydelige detaljer, men foruden manglen på logik så giver kaptajn, og August Gardes Gade efter en havnekaptajn. Axel Heides Gade er godt nok opkaldt efter en højt respekteret bankdirektør, men han varetog også Københavns havnevæsens økonomiske interesser. Desuden var det ham personligt, der betalte for opførelsen af Absalonstatuen på Højbro Plads i 1902, og Absalon er uden tvivl den biskop, vi har haft i Danmark med de største militære evner. Nokken Sjovt nok er Nokken måske også militært relateret, idet en nokke i det maritime sprog er enden af en bom. Men Nokken er nok mest kendt som et fredeligt og frit område, der har dannet ramme for fl ere gamle, danske fi lm. Miljøet på Nokken kan godt sammenlignes med Christiania, som i sig selv jo er gammelt militært område. Det har Nokken dog aldrig været. Den mindste gade til statsminister J. C. Christensen Da jeg skrev om statsministergaderne på Bryggen, lykkedes det mig desværre at overse J. C. Christensens Gade. Men det er vel også den mindste gade, der er blevet givet til en statsminister i verdenshistorien! Desuden ligger gaden umiddelbart i forlængelse af Poul Hartlings Gade, og er for øvrigt usynlig på krak.dk. Jeg håber, Bryggebladets læsere og den gamle statsminister tilgiver mig. Sjovt nok burde J. C. Christensen have været omtalt som den første i rækken af statsministre Hvorfor har kun tre af Axel Heides Gades fi re sidegader fået et navn, spørger en læser. det også konkrete problemer at have en gade uden navn: – For et stykke tid siden blev min kone påkørt i gaden. Da jeg senere skulle fortælle forsikringsselskabet, at uheldet skete på hjørnet af Axel Heides Gade og Axel Heides Gade, skulle der en del forklaring til, før medarbejderen forstod, hvor uheldet fandt sted, skriver Finn. Læseren beder derfor Bryggebladet bore i, hvordan »den fjollede navngivning og nummerering« er opstået. Vi har forsøgt at spørge os lidt for i kommunen, men meget fortaber sig i historiens tåger. Måske nogle af vores dygtige og opmærksomme læsere ligger inde med informationer, der kan føre til sagens opklaring? med en gade på Bryggen, men nu bliver han altså den sidste. Christensen startede som 8-årig som hyrdedreng i Vestjylland, men han var nysgerrig og fl ittig til at læse, så han kom alligevel på seminariet og blev lærer. I 1901 blev han undervisningsminister, og i 1905 overtog han posten som konseilspræsident (den gamle betegnelse for statsminister). Desværre måtte J. C. Christensen allerede i 1908 gå af som regeringschef som følge af Albertiskandalen. Alberti var tidligere justitsminister og havde som privatperson begået underslæb for det der svarer til en halv milliard kroner over for Den Sjællandske Bondestands Sparekasse. Selvom J. C. Christensen ikke var direkte involveret, fi k det alligevel følger for ham som regeringschef, og måske er det netop derfor han nu har fået den mindste gade på Islands Brygge. J. C. Christensen kom dog hurtigt til ære og værdighed igen i sin samtid. I 1909 blev han forsvarsminister, og i 1906-18 under 1. verdenskrig fungerede han som kontrolminister som Venstres repræsentant i Zahles radikale regering. Udvalgte kilder: da.wikipedia.org Gyldendals Leksikon absalon.nu Bryggebladet præciserer I en af de foregående artikler om statsministergadenavne skrev vi, at Hans Hedtofts aftaler med USA angående deres frie brug af Thulebasen har været til diskussion i fl ere omgange, blandt andet på grund af spørgsmålet om hvorvidt basen betjente bombefl y bevæbnet med atomvåben. Det er rigtigt, at Hedtoft gennemførte en nyorientering af den socialdemokratiske og dermed danske udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvilket førte til Danmarks tilslutning til NATO. Det er dog den senere socialdemokratiske statsminister, H. C. Hansen som i nogle hemmeligstemplede papirer, der kom til offentlighedens kendskab i 1995, de facto gav amerikanerne frie hænder til at benytte Thule Air Base, som de lystede. agn/ph

More magazines by this user
Similar magazines