Blik for billeder, maj 2007 - Avisen i Undervisningen
Blik for billeder, maj 2007 - Avisen i Undervisningen
Blik for billeder, maj 2007 - Avisen i Undervisningen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Avisen</strong> i <strong>Undervisningen</strong> <strong>maj</strong> <strong>2007</strong><br />
Læs om bladet side 3/ TEMA: <strong>Blik</strong> <strong>for</strong> <strong>billeder</strong>, fx Hvordan sætter man <strong>billeder</strong> på noget så abstrakt som<br />
syv års ventetid? Side 4-7/ Det sværeste er ideen side 10-13/ Man kommer langt med humor side 16-18/<br />
Produkter til hornhinden side 23. Læs også om Smertefri adgang til unikke <strong>billeder</strong> side 28.
PILLEREGLER<br />
S K R I V T I L A V I S E N 0 7<br />
<strong>Avisen</strong> i <strong>Undervisningen</strong> Danmarks Skolebibliotekarer
FORSIDEN<br />
Untitled-3 1 25/04/07 12:03:08<br />
MIKKEL JANGAARD/<br />
WIN-WIN AGENcy<br />
Overalt maser de sig på. Billederne. Bedst som vi tror os fredet, trænger de sig ind bag<br />
blikket. Kræver vores opmærksomhed. Bemægtiger sig vores rum. Inde og ude.<br />
Somme tider blot i et splitsekund, indtil vores bevidsthed registrerer endnu et jakkesæt,<br />
som ser på os fra avisens spalter og efterlader os i mat ligegyldighed.<br />
Somme tider mere vedvarende. Billedet slår sin klo i os og skubber til vore følelser. Vi<br />
overgiver os. Går nysgerrigt på vandring i billedets historie og tager imod oplevelsen.<br />
Smiler måske - eller ryster på hovedet. Lader os påvirke <strong>for</strong> en stund og løsriver os så.<br />
Somme tider møder vi <strong>billeder</strong>, som påvirker os <strong>for</strong> livet. De er stedsegrønne, som Mads<br />
Brügger udtrykker det i sin klumme her i bladet. De holder os i et fast greb og tvinger<br />
deres stumme <strong>for</strong>tællinger ind under huden på os. Og vi glemmer dem aldrig.<br />
Men hvilke tanker og overvejelser gør billedmagerne sig, inden de trykker på udløseren,<br />
sætter pennen til papiret eller manøvrerer musen frem til det optimale grafiske udtryk? Det<br />
handler dette nummer af prent om.<br />
På www.aiu.dk/prent er der opgaver til nogle af bladets artikler.<br />
TEMA: BLIk FOR BILLEDER<br />
Side 4: Hvordan sætter man <strong>billeder</strong><br />
på noget så abstrakt som<br />
syv års ventetid?<br />
Side 8: På vej fra newspaper til viewspaper<br />
Side 10: Det sværeste er ideen<br />
Side 14: Det tredje sprog<br />
Side 16: Man kommer langt med humor<br />
Side 19: Supergode multitaskere<br />
Side 20: Er det tekstillustration eller annonce?<br />
Side 23: Produkter til hornhinden<br />
Kirsten Holck Rantorp<br />
UNDERvISNINg<br />
Redaktør<br />
Side 24: De unge skal ind i avisen<br />
Side 26: Billeder ind under huden<br />
Side 28: Smertefri adgang til unikke <strong>billeder</strong><br />
ANMELDELSER<br />
Side 29: Små og let læselige artikler om<br />
politik og medier<br />
Side 31: På feltarbejde i nyhedsverdenen<br />
<strong>Avisen</strong> i <strong>Undervisningen</strong> er navnet på alle danske avisers fælles tilbud til undervisningssektoren. Som en<br />
del af dette tilbud udsendes bladet ‘prent‘ gratis til lærerne i grundskoler, ungdomsuddannelser og på<br />
seminarier tre gange årligt. Se også <strong>Avisen</strong> i <strong>Undervisningen</strong>s hjemmeside: www.aiu.dk<br />
<strong>Avisen</strong> i <strong>Undervisningen</strong>. Skindergade 7, 1159 København K. Tlf. 3397 4000, Fax. 3314 2350.<br />
Alle hverdage 8.30 - 16.15. Redaktion: Kirsten Holck Rantorp (ansvh.), Aslak Gottlieb, Christina Ove Holm, Karin Breinholt,<br />
Johannes Fibiger og Peter Hartmann. Layout: Lotte Kirkeby. Tryk: Svendborgtryk. Oplag:10.500. Issn: 1603-9106.<br />
Tryksag<br />
541 - 072
lik <strong>for</strong> <strong>billeder</strong><br />
Hvordan sætter man<br />
<strong>billeder</strong> på noget<br />
så abstrakt som syv<br />
års ventetid?<br />
Miriam Dalsgaard er fotojournalist på Politiken. Læs om hendes mission. Om hendes følelse, når et<br />
billede lykkes. Og om frustrationen, der melder sig, når hun ikke kan få lov til at vise læserne den<br />
skinbarlige sandhed<br />
Af journalist Christina Ove Holm<br />
Ejsa kigger os direkte ind i øjnene. Intenst.<br />
Insisterende. Næsten så intenst, at man som læser<br />
bliver nødt til at tage øjnene væk i et kort øjeblik.<br />
Miriam Dalsgaard har taget billedet. Det var<br />
på asylcentret Kongelunden en dag i <strong>maj</strong> 2006.<br />
Miriam Dalsgaard er fotojournalist på Politiken, og<br />
i januar i år fik hun Cavlingprisen <strong>for</strong> artikelserien,<br />
som hun lavede sammen med journalisterne på<br />
Politiken, Olav Hergel og Lea Korsgaard. En ar-<br />
tikelserie, hvor 32 børn blev spurgt om deres drøm-<br />
me, deres livret, deres håb, deres frygt og om, hvad<br />
der kan gøre dem allergladest i hele verden.<br />
Dommerkomiteens begrundelse <strong>for</strong> prisen var:<br />
”Med deres registrerende, indtrængende stil<br />
og i et tæt samspil mellem tekst og <strong>billeder</strong> har de<br />
bragt børnenes skæbner til offentlighedens kend-<br />
skab. Det lykkes Olav Hergel, Lea Korsgaard og<br />
Miriam Dalsgaard at finde ind til børnenes indre<br />
liv, drømme og <strong>for</strong>håbninger – og de får sat navne<br />
og ansigter på børn, som betaler en høj pris, mens<br />
de i årevis opholder sig på asylcentret”.<br />
Billedet af Ejsa er det billede fra Kongelunden,<br />
som Miriam bedst kan lide.<br />
- Portrættet af Ejsa er det stærkeste. Det var, som<br />
om de små børn, vi snakkede med, ikke helt havde<br />
<strong>for</strong>stået ventetiden, og hvor hård en situation de<br />
var i. Mens de ældre børn havde noget tungt og<br />
noget melankolsk over sig. Ejsa lå lige midt i mel-<br />
lem. Hun var 11 år. Hun var barn, men hun havde<br />
alligevel det voksne, melankolske over sig, som<br />
hun i virkeligheden var alt <strong>for</strong> ung til at bære, siger<br />
Miriam Dalsgaard.<br />
Jeg møder folks <strong>for</strong>fængelighed<br />
Hele artikelserien fra Kongelunden med alle 32<br />
interviewede og fotograferede børn er noget af det,<br />
Miriam er mest stolt af fra sin hidtil korte karriere.<br />
- Hvordan sætter man <strong>billeder</strong> på noget så<br />
abstrakt som syv års ventetid? Hvordan sætter man<br />
ansigt på de smerter og den sorg, mennesker har,<br />
når de har ventet mange år på asyl og derefter får<br />
at vide, at de skal tage hjem til det land, de er flyg-<br />
tet fra? Det er svært, men med de meget rensede<br />
fotografier af børnene og poesibøgerne om dem,<br />
kommer man helt tæt på: Her kan man se et barn<br />
på syv år, som er født på Kongelunden, og aldrig<br />
har oplevet andet.<br />
Da Miriam Dalsgaard kom til Kongelunden, bad
hun om et lokale, hvor hun kunne være alene med<br />
hvert barn, der skulle fotograferes. Først når hun<br />
er alene med dem, kan hun opbygge den tillid og<br />
ro, der skal til <strong>for</strong> at tage et godt portræt.<br />
- Jeg besluttede mig <strong>for</strong>, at <strong>billeder</strong>ne af børnene<br />
skulle være rensede <strong>for</strong> alt andet end deres ansig-<br />
blik <strong>for</strong> <strong>billeder</strong><br />
ter. Der<strong>for</strong> ville jeg fotografere dem op af en hvid<br />
baggrund, så der ikke var andet, der <strong>for</strong>styrrede,<br />
<strong>for</strong>tæller Miriam Dalsgaard.<br />
Da Ejsa blev foto-<br />
graferet, var hun 11<br />
år. Hun kommer fra<br />
Eksjugoslavien, og<br />
dengang havde hun<br />
været i Danmark<br />
i 2½ år. Ejsa blev<br />
fotograferet sam-<br />
men med 31 andre<br />
børn fra asylcen-<br />
tret kongelunden<br />
i københavn til<br />
en reportage til<br />
Politiken. Billedet af<br />
Ejsa var på <strong>for</strong>siden.<br />
Ejsa elsker slik,<br />
pizza, vingummi og<br />
kage. Hun kan ikke<br />
lide drenge, og hun<br />
drømmer om at få et<br />
stort hus med mange<br />
tjenere.<br />
Foto: Miriam<br />
Dalsgaard/Politiken<br />
- Det er små ting, der skal til <strong>for</strong> at opbygge den<br />
tillid, der gør, at en person føler sig godt tilpas.<br />
Det er meget få mennesker, der virkelig synes det<br />
▼
lik <strong>for</strong> <strong>billeder</strong><br />
er skønt at blive fotograferet. Så det første, jeg gør,<br />
er at kigge personen i øjnene, mens jeg præsenterer<br />
mig selv og <strong>for</strong>tæller, hvad <strong>billeder</strong>ne skal bruges<br />
til, siger hun.<br />
- Når jeg tager portrætter af folk, møder jeg<br />
deres <strong>for</strong>fængelighed og usikkerhed. Den skal jeg<br />
arbejde med, så jeg ikke ender med at få et bil-<br />
lede, der kun ridser i overfladen, siger Miriam og<br />
indrømmer, at det er svært at <strong>for</strong>klare, hvad der<br />
præcist skal til <strong>for</strong> at få kontakt til den person, der<br />
skal fotograferes.<br />
En overraskende ærlighed<br />
På Kongelunden mødte Miriam Dalsgaard en<br />
ærlighed hos børnene, som hun ikke har mødt hos<br />
andre, hun har fotograferet.<br />
- Jeg var virkelig overrasket over, hvor ærlige<br />
børnene var, da de stillede sig op <strong>for</strong>an kameraet.<br />
De fleste mennesker begynder at smile eller fjolle<br />
rundt, når de skal fotograferes. Men de her børn<br />
stirrede bare så hudløst ind i kameraet. Ingen gri-<br />
masser. Ingenting.<br />
Miriam Dalsgaard blev uddannet billedjour-<br />
nalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2005.<br />
Derudover har hun en uddannelse i Visuel<br />
Kommunikation fra Designskolen i Kolding. Hun<br />
var i praktik på Politiken og har haft fast job der,<br />
siden hun blev færdiguddannet.<br />
Som fotograf har hun også oplevet at blive<br />
begrænset i sit arbejde. Det var, da hun besøgte<br />
Guantanamobasen på Cuba.<br />
- Da George Bush var på besøg i Danmark, invi-<br />
terede han pressen til Guantanamobasen, <strong>for</strong> at vi<br />
kunne se, at <strong>for</strong>holdene <strong>for</strong> fangerne var i orden,<br />
som han sagde. Så Mina Skau, som er journalist på<br />
udlandsredaktionen, og jeg tog til Cuba. Inden vi<br />
fik lov at komme ind, skulle vi underskrive et hav<br />
af papirer, hvor jeg blandt andet var tvunget til at<br />
indvilge i, at mine <strong>billeder</strong> var underlagt censur.<br />
Hver aften blev mine billedfiler tjekket <strong>for</strong><br />
motiver, jeg ikke måtte fotografere. Jeg måtte ikke<br />
fotografere fangernes ansigter, tatoveringer og<br />
andre kendetegn, og vi fik ikke lov til at interviewe<br />
fangerne. Vi indvilgede i <strong>for</strong>holdene, inden vi kom<br />
ind på basen, så vi kunne ikke gøre andet end at<br />
rette os efter reglerne, men det var frustrerende, at<br />
jeg ikke kunne vise mine læsere virkeligheden fra<br />
fængslet. De <strong>billeder</strong>, vi bragte, var ikke den reelle<br />
virkelighed. Det var de <strong>billeder</strong>, vi måtte bringe.<br />
Men der var meget mere end det, siger Miriam<br />
Dalsgaard.
Den reelle virkelighed<br />
For Miriam Dalsgaard handler den reelle virke-<br />
lighed også om, at læserne skal kunne stole på, at<br />
det, de ser på hendes <strong>billeder</strong>, er virkeligheden. Og<br />
intet andet!<br />
- Den digitale udvikling har gjort det let at<br />
manipulere med <strong>billeder</strong>. For mig og <strong>for</strong> Politiken<br />
er det meget vigtigt, at vi aldrig nogensinde benyt-<br />
ter os af manipulation. Læserne skal kunne stole<br />
på, at det, jeg laver, er virkelighed, siger Miriam<br />
Dalsgaard og erkender, at hun trods sine 35 år er en<br />
smule ”gammeldags”.<br />
- Jo, det er jeg nok. Men et billede er med til at<br />
<strong>for</strong>tælle en historie om et stykke virkelighed. Og<br />
<strong>for</strong>di en ledning <strong>for</strong> eksempel bryder det komposi-<br />
toriske i billedets helhed, kan man ikke blot fjerne<br />
den, siger hun.<br />
Kun på én betingelse kan hun acceptere mani-<br />
pulation:<br />
- Nogle fotografer, som <strong>for</strong> eksempel Ulrik<br />
Jantzen, <strong>for</strong>tæller åbent, at han manipulerer, og han<br />
har gjort det til sin stil at gøre det. Og det synes<br />
jeg er helt fint. Desuden har han meldt sig ud af<br />
Pressefotograf<strong>for</strong>bundet. Og han tager primært bil-<br />
leder til magasiner, som er en helt anden slags bille-<br />
der end pressefotografiet, siger Miriam Dalsgaard.<br />
blik <strong>for</strong> <strong>billeder</strong><br />
Drivkraften i Miriam Dalsgaards arbejde er, at<br />
hun gerne vil bidrage til samfundsdebatten med<br />
sine <strong>billeder</strong>.<br />
- Mine fotografier kan bruges som historiske<br />
dokumenter. Man kan sige, at det er min mission<br />
at vise, hvordan virkeligheden ser ud her og nu,<br />
og det synes jeg er sjovt. På uddannelsen bliver vi<br />
uddannet til selv at tænke historier, og det benytter<br />
jeg mig af. Men samarbejdet med journalisterne er<br />
også meget vigtigt, og på Politiken prøver vi på at<br />
starte samarbejdet mellem fotografer og journali-<br />
ster så tidligt som muligt i processen, sådan at <strong>for</strong>-<br />
tællingen og fotografiet næsten smelter sammen.<br />
Som ansat på en avis bliver Miriam sat til mange<br />
<strong>for</strong>skellige opgaver. En dag er det sport. Næste dag<br />
er det et blødt genrebillede. En reportage. Et por-<br />
træt.<br />
Et af Miriam Dalsgaards yndlings-<br />
<strong>billeder</strong> er fotoreportagen, som<br />
hun lavede som hovedopgave<br />
på Journalisthøjskolen. Hun<br />
fulgte den kvindelige musiker og<br />
komponist Signe Høirup Wille-<br />
Jørgensen med kunstnernavnet<br />
Jomi Massage, som var inviteret<br />
til at spille på musikfestivalen Les<br />
Femmes sén Melent. Dalsgaard<br />
fotograferede hende i de 10 dage,<br />
hvor hun var på turné. På billedet<br />
til venstre ses musikeren, der<br />
tager bad på sit hotelværelse. Og<br />
til højre ses udsigten fra hendes<br />
hotelværelse en sommernat i det<br />
sydlige Frankrig.<br />
Foto: Miriam Dalsgaard<br />
- Fælles <strong>for</strong> de fleste opgaver er kunsten at få<br />
dufte, relationer mellem mennesker, kærlighed,<br />
angst eller andre følelser <strong>for</strong>midlet ned i et todi-<br />
mensionelt fotografi. Det er super svært, men også<br />
det, der er ud<strong>for</strong>dringen og dermed drivkraften i<br />
mit arbejde. Og det er lige præcis dét, der gør, at<br />
jeg får et sug i maven, hver gang jeg starter bilen og<br />
kører ud på en ny opgave. n
lik <strong>for</strong> <strong>billeder</strong><br />
Tag fat på mediernes historie og besøg<br />
museets nye permanente udstiling, de<br />
arbejdende værksteder og skiftende særudstillinger.<br />
Bestil et undervisnings<strong>for</strong>løb, hvor eleverne<br />
i 3 timer arbejder med temaer som:<br />
• tv-avisens historie og virkemidler<br />
• massemedier, demokrati og ytringsfrihed<br />
• tegneserier og den debatskabende streg<br />
• reklamens <strong>billeder</strong> og budskaber<br />
I museets tv-studie er eleverne tv-journalister<br />
<strong>for</strong> en dag og producerer en dagsaktuel<br />
nyhedsudsendelse.<br />
Besøg også Brandts søndag den 3. juni<br />
på Historiens dag, en dag <strong>for</strong> hele<br />
familien. www.brandts.dk/historiensdag<br />
Brandts Torv 1, 5000 Odense C, 65207000<br />
Info: www.brandts.dk/ <strong>for</strong>midling<br />
Af journalist og <strong>for</strong>fatter Niels krause-kjær<br />
To aviser, to <strong>for</strong>sider, to <strong>billeder</strong> og to virkelighe-<br />
der.<br />
På vej fra n<br />
Oftere og oftere kan avisernes <strong>for</strong>sider se ud,<br />
som om de laves på <strong>for</strong>skellige planeter. Sjældent<br />
så tydeligt, som den 22. februar 2006, hvor<br />
Politiken kunne <strong>for</strong>tælle, at ”Presset på regeringen<br />
vokser” samtidig med, at Socialdemokratiets <strong>for</strong>-<br />
mand Helle Thorning-Schmidt - netop hjemkom-<br />
met fra skiferie - på <strong>for</strong>siden af Jyllands-Posten<br />
<strong>for</strong>sikrede, at ”Jeg ved præcis, hvad folk taler om<br />
ude ved kakkelbordene”.<br />
Begge virkeligheder var udstyret med fotos,<br />
der levede op til overskrifter og tekst. Tekst er<br />
indhold og sammenhæng. Foto er følelser og ind-<br />
tryk. Når kommunikationen fungerer optimalt,<br />
spiller alle ingredienserne - overskriften, teksten<br />
og billedet - samme melodi. Man kan ikke have<br />
billedet af en glad og selvsikker statsminister til<br />
en historie om, at han er politisk presset i bund.<br />
Statsministeren er mere presset i Politiken end<br />
i Jyllands-Posten. I det omfang statsministeren<br />
overhovedet smiler, er der der<strong>for</strong> også færre af<br />
den slags <strong>billeder</strong> i Politiken.<br />
Sådan har det ikke altid været.<br />
I de senere år er der sket en politisering af de<br />
danske aviser - det gælder især de tre store mor-<br />
genaviser Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og<br />
Politiken. Dermed er udviklingen gået lidt i ring.<br />
I gamle dage var de fleste aviser tilknyttet politi-<br />
ske partier og opførte sig i høj grad derefter. Det<br />
blev i 1970erne afløst af aviser, der så sig selv som<br />
partipolitisk uafhængige med en <strong>for</strong>pligtelse til at<br />
være kritiske over <strong>for</strong> alle. Man søgte at være en<br />
avis <strong>for</strong> de fleste danskere, hvor<strong>for</strong> aviserne også<br />
kom til at ligne hinanden meget. Det var svært at<br />
adskille artiklerne, overskrifterne, <strong>billeder</strong>ne og
ewspaper til viewspaper<br />
ofte også prioriteringerne af dem fra den ene mor-<br />
genavis til den anden.<br />
Sådan er det ikke længere.<br />
Profilering påvirker prioritering<br />
Den borgerlige regerings såkaldte kulturkamp,<br />
kampen om værdierne, Irak-krig og Muhammed-<br />
krisen har fungeret som et syrebad <strong>for</strong> de politiske<br />
holdninger og dermed også <strong>for</strong> prioriteringerne i de<br />
store morgenaviser. Udviklingen fra newspaper til<br />
viewspaper er i gang.<br />
Spørgsmålet er, hvor den stopper.<br />
Der er stadig en fælles <strong>for</strong>ståelse af, hvad der er<br />
væsentlig og fair journalistik, men prioriteringerne<br />
i verdensbilledet er blevet <strong>for</strong>skelligt på en række<br />
områder. En historie om huspriser i Nordsjælland<br />
eller iranske flygtninge i Sandholmlejren vinkles<br />
i dag mere <strong>for</strong>skelligt i de tre aviser end <strong>for</strong> fem<br />
eller ti år siden. Et <strong>for</strong>skningsprojekt under bl.a.<br />
Københavns Universitet har undersøgt netop<br />
prioriteringen af historier i <strong>for</strong>bindelse med Irak-<br />
blik <strong>for</strong> <strong>billeder</strong><br />
krigen i 2003.<br />
Undersøgelsen<br />
viste blandt<br />
andet, at avi-<br />
sensholdnin- ger i lederen<br />
smittede af på<br />
prioriteringen<br />
af stoffet. Ikke<br />
den enkelte<br />
artikels ind-<br />
hold eller<br />
vinkel, men<br />
prioriteringen<br />
af historien.<br />
Der var altså<br />
en vis sammenhæng mellem <strong>for</strong>side og leder, kon-<br />
kluderede <strong>for</strong>skerne.<br />
Aviserne <strong>for</strong>søger at holde fast på læserne og er<br />
der<strong>for</strong> på godt og ondt ved at udvikle sig til store<br />
menighedsaviser med skarpe krydderier i sup-<br />
pen, der passer lige netop til deres læseres ganer.<br />
Berlingske Tidende har gennem flere år arbejdet<br />
med fænomenet under navnet ”tættere på læserne”.<br />
Politiken har en højt profileret og opinionsdan-<br />
nende chefredaktør og ser vel sig selv som en<br />
oppositionsavis. Og Jyllands-Postens rolle under<br />
Muhammed-krisen har tydeligt smittet af på den<br />
redaktionelle selv<strong>for</strong>ståelse.<br />
Vi er langt fra propaganda og partiaviser.<br />
Enkelte gange kammer det dog over, som den 22.<br />
februar 2006 med en presset Fogh og en Thorning<br />
hjemkommet fra skiferie. n<br />
www.<br />
Rapporten ”Mediernes dækning af invasionen i<br />
Irak” findes på www.modinet.dk/aktiviteter
10<br />
blik <strong>for</strong> <strong>billeder</strong><br />
Af tegner Roald Als, Politiken<br />
For 20 år siden - det var under overenskomst<strong>for</strong>-<br />
handlingerne - ringede min idemand ”Negeren” til<br />
mig og sagde:<br />
- Hør her: Du tegner Lillian Knudsen. Hun lig-<br />
ger splitternøgen med spredte ben og siger: - Nu<br />
venter vi bare på jernet.<br />
- Vi arbejder på Weekendavisen, sagde jeg, det er<br />
en pæn avis. Den går ikke.<br />
Så her <strong>for</strong> et par år siden skete der det, at SID og<br />
Kvindeligt Arbejder<strong>for</strong>bund fusionerede. Negeren<br />
og jeg var i mellemtiden blevet ansat på Politiken,<br />
og en redaktionssekretær ringede til mig og bad<br />
om en tegning til en artikel om de to fag<strong>for</strong>bunds<br />
alliance.<br />
Jeg ringede til ham og sagde:<br />
- SID fusionerer med Kvindeligt<br />
Arbejder<strong>for</strong>bund. De vil have, jeg<br />
tegner til det.<br />
Det sværeste er<br />
ideen<br />
Jeg vidste det egentlig godt.<br />
Langt nede, bagest i min hjerne,<br />
vidste jeg det godt.<br />
- Hør her, sagde Negeren, du<br />
tegner Lillian Knudsen. Hun ligger<br />
på dobbeltsengen med spredte ben.<br />
For fodenden står Poul Erik Skov<br />
Christensen og...<br />
Jeg havde faktisk grinet af<br />
ideen allerede første gang. Der var<br />
gået 15 år, og Politiken var ikke<br />
Weekendavisen. Så jeg lavede den,<br />
og sex sælger. Den tegning har jeg<br />
fået meget ros <strong>for</strong>.<br />
vi er tolerante mennesker<br />
Ellers gælder det om at vælte regeringer. Ikke <strong>for</strong><br />
os alle sammen. Der findes kolleger, hvis ambition<br />
er at lave kunst på avispapir. Andre vil lave grafi-<br />
ske helhedsløsninger og kompositioner, der spiller<br />
tegningen ud mod teksten. Andre igen vil bare<br />
have folk til at grine.<br />
Ikke mig.<br />
Når jeg sætter mig til papiret og griber pen-<br />
neskaftet og dypper pennen i tuschflasken <strong>for</strong> at<br />
lave dagens tegning, er det målet at vælte ministre<br />
– helst dem alle sammen –, <strong>for</strong>hindre broer, lukke<br />
atomkraftværker, få Danmark ud af EU og Anker<br />
tilbage som statsminister, men først og fremmest<br />
ser jeg det som min pligt at skaffe landet af med<br />
den skændsel af en regering, vi har nu.<br />
Det er der<strong>for</strong>, jeg tegner politiske satiretegninger.<br />
kvindeligt Arbejder<strong>for</strong>bund og SID slutter sig sammen.<br />
Politiken, 25. marts 2002
Nyhederne<br />
I disse dage er det fire år siden, at Danmark gik i krig i Irak /Politiken 21. marts <strong>2007</strong><br />
Ikke, at det lykkes hver gang. Men jeg giver<br />
ikke op, bare <strong>for</strong>di det ikke lykkes den første uge.<br />
Schlüter slap vi da af med til sidst, og selvom både<br />
Storebælts - og Øresundsbroerne på trods af mine<br />
tegninger blev bygget, opgav Uffe Ellemann kam-<br />
pen i 94. Og vi fik nej til Maastricht og slap <strong>for</strong><br />
Euroen, efter at jeg havde ført årelange kampagner<br />
stik imod min chefredaktør Tøger Seidenfadens<br />
ledere.<br />
Folk spørger tit, om der ikke er bøvl med det.<br />
Det er der ikke. Vi er begge tolerante mennesker,<br />
og hans ledere generer ikke mig, <strong>for</strong> jeg ved, at én<br />
tegning har meget større gennemslagskraft end<br />
spalter fyldt med akademiske betragtninger.<br />
Det ved Tøger også. Han har et par brister, og<br />
en af dem er Lomborg. Det er lige før, det er Tøger,<br />
der har opfundet Lomborg, og han bruger en hvil-<br />
ken som helst lejlighed til at <strong>for</strong>svare fjolset. Så da<br />
Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed<br />
<strong>for</strong>talte Lomborg, at det var han, fór Tøger til<br />
tastaturet og skrev et stærkt ophidset angreb på<br />
Udvalgene. Da jeg læste det, blev jeg stærkt ophid-<br />
set og fór til tuschflasken og lavede en tegning.<br />
Et par dage efter mødte jeg Tøger på trappen.<br />
blik <strong>for</strong> <strong>billeder</strong><br />
Han takkede mig hjerteligt, <strong>for</strong>di jeg havde <strong>for</strong>hin-<br />
dret mange abonnenter i at opsige deres abonne-<br />
ment i raseri over hans artikel.<br />
Nå, har du en ide?<br />
Det sværeste ved dagens tegning er ideen.<br />
Det vil alle avistegnere undtagen Jens Julius på<br />
Horsens Folkeblad skrive under på. Han sprøjter<br />
ideer ud. Det gør jeg ikke, så der<strong>for</strong> har jeg en ide-<br />
mand ansat. Han kalder sig selv <strong>for</strong> Negeren, og<br />
det ér politisk korrekt, <strong>for</strong> det er han ikke.<br />
Vi blev i 1980 ansat sammen på Weekendavisen<br />
og har arbejdet tæt sammen siden dengang. Uden<br />
ham var jeg på den, <strong>for</strong> ikke kun er han god til at<br />
få sjove ideer, han er også god til at <strong>for</strong>tælle, når en<br />
ide ikke duer. Og det er en sjælden evne.<br />
Typisk mødes vi om morgenen, den dag, hvor<br />
jeg skal lave dagens tegning. Så spørger jeg: ”Nå,<br />
har du en ide?”<br />
Det har han nogen gange, og nogen gange er<br />
den også sjov. Og hvis der kun er én person på teg-<br />
ningen, laver jeg den. Men idefolk har en svaghed<br />
<strong>for</strong> det begreb, man kalder <strong>for</strong> myldretegninger.<br />
Dem elsker redaktører og læsere også. Det er klart. ▼<br />
11
12<br />
NYHED<br />
n IDE<br />
n INTERvIEW<br />
n FORMIDLINg<br />
n LAYOUT<br />
De fem trin fører eleverne<br />
frem til en færdig nyhedsartikel.<br />
Eleverne kan vælge opgaver, som<br />
tager hensyn til, at de lærer på <strong>for</strong>skellig<br />
måde.<br />
Bogen er indtalt på to cd’er, som<br />
er placeret i lommer på indersiden af<br />
omslaget.<br />
For elever fra 6. klasse.<br />
Pris: 105 kr. -25 procent rabat ved<br />
bestilling af 20 stk. og derover.<br />
Bestil bogen på www.aiu.dk<br />
<strong>Avisen</strong> i <strong>Undervisningen</strong><br />
Skindergade 7<br />
1159 københavn k<br />
Telefon: 3397 4000<br />
Det er ikke dem, der skal sidde fra morgen til<br />
aften og tegne hele regeringer inklusive politisk<br />
bagland i slagsmål med det meste af kultureliten.<br />
- Og så tegner du lige en 12 - 14 stykker af de<br />
menige politikere i baggrunden, siger negeren så.<br />
- Nej! svarer jeg.<br />
Bagstoppere hos ATS<br />
Det hænder, at vi ikke kan finde på noget,<br />
Negeren og jeg. Vi kan sidde to timer sådan en<br />
morgen og få den ene dårlige ide efter den anden.<br />
Så går vi fra hinanden og aftales at ringes ved,<br />
når radioavisen har været der. Og det gør vi så og<br />
kan alligevel være på den. Men så har jeg et par<br />
bagstoppere. Gorm og Ole.<br />
De laver ATS, og de kan af og til, når jeg er<br />
på spanden, få en ide, som jeg kan score på. Som<br />
dengang kogalskaben rasede i både aviser og på<br />
landet.<br />
- Jeg kan ikke finde på noget, sagde jeg til<br />
Gorm.<br />
- Du tegner Ritt Bjerregaard, sagde Gorm. Hun<br />
står og dirigerer et kor af køer, som synger: ”I<br />
kan ikke slå os ihjææl! vi´e en del af jer sæ´l!!”.<br />
Den gamle Christiania-slagsang du ved.<br />
- Den er da ikke sjov, indvendte jeg.<br />
- Det er den da, påstod Gorm, spørg Ole.<br />
Det gjorde jeg. Og jeg spurgte også de andre<br />
på gangen, og damerne i biblioteket. Halvdelen<br />
I kampen mod kogalskab vil EU destruere køer over<br />
30 måneder. /28. februar 2001
<strong>for</strong>stod den ikke, og halvdelen syntes, at den var<br />
sjov.<br />
- Jeg <strong>for</strong>står den ikke, sagde jeg til Gorm.<br />
- Lav du den bare, sagde han, og da jeg ikke<br />
kunne finde på andet, gjorde jeg det.<br />
Næste dag kom en masse mennesker hen til<br />
mig og sagde: Fantastisk tegning i dag. God idé!<br />
ikke.<br />
Jeg tog rosen til mig, men jeg <strong>for</strong>står den stadig<br />
Året efter sad jeg igen på avisen uden en ærlig<br />
idé i hovedet. Gorm var i gang med ”At Tænke<br />
Sig” og sad og bladrede i dagens avis. Der stod en<br />
artikel om brevduer, som ifølge den nyeste <strong>for</strong>sk-<br />
ning ikke havde et kompas indbygget i hjernen,<br />
men fulgte jernbanelinjer og motorveje, når de<br />
skulle finde hjem.<br />
Akkurat som os andre.<br />
- Du tegner en due, der kommer senere hjem<br />
end de andre, <strong>for</strong>di der var kø på Helsingør-<br />
motorvejen, sagde han.<br />
- Den vælter ikke regeringen! sagde jeg. Og<br />
det gjorde den ikke. Men jeg kunne ikke finde på<br />
andet, og negeren var sygemeldt med en ny hofte,<br />
så...<br />
Men jeg gir ikke op. Fogh skal ned med nakken<br />
akkurat som Schlüter og Uffe.<br />
blik <strong>for</strong> <strong>billeder</strong><br />
Ingen statsminister skal om 60 år komme og<br />
sige, at jeg gik ind <strong>for</strong> samarbejdspolitikken.<br />
Der er langt mellem klagerne<br />
Folk spørger tit, om ofrene ikke bliver sure,<br />
når jeg tegner dem. Det er faktisk meget sjældent,<br />
det sker. Oftere får jeg ros. Og det kan godt være<br />
surt, når jeg f.eks. har jagtet Uffe Ellemann i ti år<br />
og troet, at han hadede mine tegninger og var tæt<br />
på at gå af på grund af dem, at han beder om at<br />
købe en originaltegning. Og Fogh har flere gange<br />
udtalt, at siden jeg begyndte at tegne ham, er han<br />
gået frem fra valg til valg.<br />
Men endelig er der en, der har klaget. Rege-<br />
ringen fik Kenneth Plummer ansat som generaldi-<br />
rektør i Danmarks Radio, <strong>for</strong> at han kunne muge<br />
ud blandt de røde lejesvende dér. Og siden har jeg<br />
tegnet ham som Brians velafrettede skødehund,<br />
når jeg har tegnet ham.<br />
Det har han klaget til Tøger over og bedt denne<br />
om at sørge <strong>for</strong>, at der ikke kommer flere tegnin-<br />
ger af ham i lænker i Politiken. For det sårer ham.<br />
Hvad han ikke ved er, at det kunne Tøger ikke<br />
drømme om at blande sig i. Jeg har faktisk den<br />
aftale med ham, at han ikke censurerer mine teg-<br />
ninger politisk. Måske skulle Plummer lave den<br />
samme aftale med sine medarbejdere, <strong>for</strong> så kan<br />
jeg ikke mere tegne ham i snor som Brians skøde-<br />
hund. n<br />
Det viser sig, at brevduer følg-<br />
er de menneskeskabte færdsel-<br />
sårer, når de skal finde hjem.<br />
Politiken 7. februar 2004<br />
1
1<br />
blik <strong>for</strong> <strong>billeder</strong><br />
Det tredje sprog<br />
Af grafiker og journalist Rie Jerichow<br />
Da de allierede styrker under Operation Dessert<br />
Storm i 1991 gik angreb på Saddam Husseins Irak,<br />
blev en masse moderne teknologi luftet <strong>for</strong> første<br />
gang. Både i militæret og på avisernes tegnestuer.<br />
Usynlige Stealth fly og smarte bomber impone-<br />
rede verden, og grafikere kunne med lige så stor<br />
betagelse fylde hele avissider med tegninger af det<br />
effektive isenkram med hjælp fra de nye Mac´er.<br />
At tegne på en computer var lidt af en revolu-<br />
tion. Ikke alene kunne man nu klikke sig frem til<br />
irakiske landkort og diverse bombefly, der kunne<br />
genbruges i en uendelighed. Man kunne også sætte<br />
tekst direkte på tegningerne. Man kunne tegne<br />
bokse og give dem skygger så let som ingenting.<br />
Man kunne hente nyhedsgrafik via modems fra<br />
amerikanske nyhedsbureauer. Og man kunne<br />
arbejde flere sammen på samme opgave – på hver<br />
sin computer. Hurra <strong>for</strong> de nye computere og hu<br />
hej, hvor det gik.<br />
I dag er de gamle tegninger meget primitive at<br />
se på, og det er også spørgsmålet, om de var sær-<br />
ligt in<strong>for</strong>mative. Men dengang var begejstringen<br />
uden ende, <strong>for</strong> grafikkerne skabte et nyt, effektivt<br />
blikfang, der cementerede en ny udtryks<strong>for</strong>m i avi-<br />
serne.<br />
Den gode grafik skaber <strong>for</strong>ståelse<br />
”Det tredje sprog” har den svenske bogtilret-<br />
Rabat på aviser til<br />
undervisning www.aiu.dk<br />
telægger, Sven Lidman, kaldt den type tegninger,<br />
der hverken er <strong>billeder</strong> eller tekst, men noget midt<br />
imellem. De skal både ses og læses. Når de virker<br />
allerbedst, er de en fuldstændig integration af det<br />
visuelle og det verbale.<br />
En grafik skal først og fremmest hjælpe læseren<br />
til at skabe en større <strong>for</strong>ståelse. Den bør være i<br />
stand til at stå alene, mens den på samme tid sup-<br />
plerer artiklen. I gode grafikker er overskriften fak-<br />
tuel og præcis. Meget gerne fængende og sproglig<br />
spændstig, men aldrig ironisk eller kryptisk. Den<br />
efterfølgende korte indledning er ”krogen”, der<br />
skal <strong>for</strong>tælle, hvor<strong>for</strong> grafikken bliver bragt og give<br />
en kort introduktion til problemstillingen. Sproget<br />
skal være klart og enkelt og om nødvendigt <strong>for</strong>kla-<br />
re vigtige begreber. Hvis læseren hægtes af allerede<br />
her, er han på Herrens mark.<br />
kurver, søjler og lagkager<br />
Overordnet set er der to typer grafik. Den kon-<br />
tante, grafiske fremstilling - <strong>for</strong> eksempel et kort,<br />
der viser, hvor en begivenhed har fundet sted. Eller<br />
det kan være talmateriale, der er omsat til kurver<br />
og grafer.<br />
Kurver er bedst til at beskrive en tendens eller<br />
en udvikling - <strong>for</strong> eksempel benzinprisernes him-<br />
melflugt. Søjlediagrammer er velegnede til at vise<br />
enkelte tal, der skal kunne sammenlignes med<br />
hinanden - <strong>for</strong> eksempel priserne på en burger i<br />
<strong>for</strong>skellige EU-lande. Og lagkagediagrammer bru-
ges, når enkelte dele skal kunne<br />
sammenlignes, men samtidig vise<br />
<strong>for</strong>bindelsen til helheden. Det kan<br />
<strong>for</strong> eksempel være sundhedsud-<br />
gifternes andel af statens samlede<br />
udgifter. Hvis tallene varierer <strong>for</strong><br />
meget til et diagram, eller hvis<br />
der er <strong>for</strong> mange kategorier, er<br />
sidste udvej et skema.<br />
En anden type grafik er den<br />
kreative og visuelle fremstilling – <strong>for</strong> eksempel<br />
til at <strong>for</strong>klare, hvor<strong>for</strong> noget er sket, eller hvordan<br />
noget fungerer. Ofte er der ikke brug <strong>for</strong> så mange<br />
ord: ”Show it – don´t tell it” er det optimale. Det<br />
er <strong>for</strong> eksempel grafikker, der viser, hvor<strong>for</strong> en<br />
tsunami er så ødelæggende, hvor<strong>for</strong> en togulykke<br />
kunne finde sted, eller hvordan det nye metrobyg-<br />
geri tidsmæssigt vil skride frem.<br />
Detaljen skal være på plads<br />
In<strong>for</strong>mationsgrafik er et stærkt virkemiddel,<br />
men det stiller store krav til præcise oplysninger.<br />
Hvor en journalist som regel kan skrive sig ud af<br />
mere uklare detaljer, kan der ikke laves mange<br />
kurver ud af ”en stor stigning”. Grafikeren må<br />
have helt nøjagtig in<strong>for</strong>mation – og det gælder<br />
ikke kun i kurver og grafer.<br />
Selv små detaljer skal være helt på plads. Hvis<br />
opgaven <strong>for</strong> eksempel er at visualisere et flystyrt,<br />
er det en bommert at tegne et fly med motorer<br />
under vingerne, hvis det uheldige fly også havde<br />
en motor i haleroret. Og hvis grafikken skal vise,<br />
hvordan man kan kurere nærsynethed med en<br />
laserbehandling, skal tegningerne være så enkle,<br />
at alle læsere <strong>for</strong>står dem, men samtidig så korrek-<br />
te, at ingen øjenlæger kan sætte en finger på dem.<br />
Troværdigheden er konstant på prøve. n<br />
blik <strong>for</strong> <strong>billeder</strong><br />
Denne grafik er godt tænkt og alle oplys-<br />
ninger er sandsynligvis pinligt korrekte.<br />
Alligevel fejler den og efterlader læseren<br />
relativt desorienteret. Meningen er at sam-<br />
menligne størrelsen på fem gratisaviser,<br />
men læserne får umiddelbart indtryk af,<br />
at Urban og MetroExpress er de mindste,<br />
selv om de i virkeligheden fylder hele avis-<br />
standen ud og er langt de største. Ja, det<br />
ser faktisk ud som om, der slet ikke ligger<br />
nogle aviser i de to avisstandere.<br />
www.<br />
Illustrationen findes på side 11 i dette<br />
link: http://www.ritzau.dk/fileadmin/user_<br />
upload/documents/ggrafik_BookLet.pdf<br />
115
1<br />
blik <strong>for</strong> <strong>billeder</strong><br />
Man kommer<br />
langt med humor<br />
vi mennesker bombarderes med reklamer fra medier<br />
og i bybilledet. Nogle reklamer vækker opmærksomhed<br />
og følelser – positive eller negative. Andre<br />
lægger vi dårligt nok mærke til.<br />
Men hvilke tanker gør reklamemagerne sig <strong>for</strong> at<br />
fange <strong>for</strong>brugernes opmærksomhed? kreativ direktør<br />
Mikkel Jangaard, Win-Win Agency, giver et par bud.<br />
Af journalist Christina Ove Holm<br />
- Da jeg fik opgaven fra den københavnske Metro<br />
var beskeden, at virksomheden gerne ville vise<br />
sine nye flotte tog og <strong>for</strong>tælle, at folk kunne komme<br />
hurtigt og bekvemt rundt i byen med metroen. Den<br />
besked blev jeg nødt til at tænke længe over, <strong>for</strong> jeg<br />
troede ikke på, at et billede af et moderne tog ville<br />
sige folk ret meget. Jeg ville gerne sende et bud-<br />
skab, hvor folk selv skulle konkludere, at man kom-<br />
mer hurtigt gennem byen med de nye tog, <strong>for</strong>tæller<br />
Mikkel Jangaard.<br />
- Jeg vidste, at min ramme var København,<br />
idet metroen kører i København. Der<strong>for</strong> valgte<br />
jeg at lave nogle scener fra <strong>for</strong>skellige steder i<br />
København. Steder som i hvert fald københav-<br />
nere kan nikke genkendende til. Dertil satte jeg<br />
en håndfuld mennesker, som jeg opfattede som<br />
moderne københavnere. Jeg lavede fem <strong>for</strong>skellige<br />
reklamer med fem <strong>for</strong>skellige mennesker på. Én af<br />
dem er faktisk min eks-kæreste, én af dem er min<br />
tidligere svigerfar, én er en kollega og én er en af<br />
mine gode venner, siger Mikkel Jangaard.<br />
Og så skulle der tilsættes en god portion humor.<br />
Når Mikkel Jangaard kigger på de reklamer, han<br />
har lavet, ser han humor som et gennemgående<br />
tvist i de fleste. Også i Metro-reklamerne.<br />
- Det ser jo sjovt ud, at hendes ben ser sådan<br />
ud, griner Mikkel Jangaard og peger på bil-<br />
ledet af kvinden, der ubesværet lægger mascara<br />
på, mens hun bener – ja, næsten svæver – gennem<br />
København.<br />
- Underspillet humor er en vigtig ingrediens <strong>for</strong><br />
mig. Jeg tror, at man kommer langt med humor i<br />
reklamer, <strong>for</strong>di det får folk til at stoppe op. Fundere<br />
over reklamen. Måske grine og tage en pause.<br />
For Mikkel Jangaard er det vigtigt, at hans rekla-<br />
mer sætter hjernen på arbejde.<br />
- En reklame, der er alt <strong>for</strong> ligetil, dvæler man<br />
ikke ved. Det gør man derimod med reklamer, der<br />
kræver, at man skal tænke, siger han.<br />
Reklamerne <strong>for</strong> metroen er rent teknisk lavet<br />
ved, at Mikkel har taget flere <strong>billeder</strong> af perso-<br />
nerne, som er sat sammen. Ét billede, hvor kvinden
lik <strong>for</strong> <strong>billeder</strong><br />
løfter benet højt op <strong>for</strong>an sig. Ét hvor<br />
hun sparker langt bagud. Og ét hvor hun<br />
lægger mascara på. De andre <strong>billeder</strong> i<br />
serien er lavet på samme måde.<br />
In<strong>for</strong>mation-reklame<br />
- Da jeg fik opgaven fra In<strong>for</strong>mation<br />
tænkte jeg: Hvilken avis er In<strong>for</strong>mation?<br />
Hvordan adskiller den sig fra andre avi-<br />
ser? Og hvor<strong>for</strong> læser man egentlig avis?<br />
Som svar på det sidste spørgsmål<br />
mener jeg, at man blandt andet bruger<br />
avislæsning til at blive klogere og der-<br />
med få argumenter til diskussioner, som<br />
man <strong>for</strong> eksempel fører ved middagsbor-<br />
det. Eller med andre ord: Ammunition<br />
til diskussion. Og det er netop, hvad<br />
In<strong>for</strong>mation kan: Forsyne sin læser med<br />
ammunition, <strong>for</strong>tæller Mikkel Jangaard<br />
og peger på billedet, hvor en mand er<br />
overdynget af ord, som kvinden ved<br />
siden af ham har ”fyret” af mod ham.<br />
Kvinden ser ganske afslappet ud, som hun sid-<br />
der der med bare fødder og med benene trukket op<br />
under sig i den bløde sofa.<br />
- Det er netop meningen. Jeg vil signalere, at<br />
du kan slappe af, når bare du læser In<strong>for</strong>mation.<br />
Så har du styr på, hvad der sker. Så har du styr på<br />
dine argumenter, <strong>for</strong>tæller Jangaard.<br />
Igen har Mikkel Jangaard brugt humor i sit<br />
arbejde.<br />
- Jeg kalder det selv <strong>for</strong> humor med kant. Man<br />
kan ikke lade være med at trække på smilebåndet.<br />
Og man kan ikke lade være med at undersøge<br />
reklamen nøje. Hvad sker der i den? Hvor<strong>for</strong> ser<br />
personerne sådan ud? Det er ordene i reklamen,<br />
der smadrer, hvilket er en måde at vise på, at der ▼<br />
1
1<br />
blik <strong>for</strong> <strong>billeder</strong><br />
her er tale om en avis med power, siger<br />
Jangaard.<br />
Én af de retningslinjer, Mikkel Jangaard<br />
fik fra In<strong>for</strong>mation, da han skulle lave<br />
reklamen, var, at avisen ikke måtte signa-<br />
lere ”venstrefløjsavis”.<br />
- Jeg har med vilje lavet det her creme-<br />
farvet ”latte-miljø”, hvor personerne ligner<br />
et ungt ambitiøst par, der bor i noget, der<br />
ligner en Østerbro-lejlighed i København,<br />
griner Mikkel og siger:<br />
- Du må ikke citere mig <strong>for</strong> det der med<br />
”latte-miljøet”, men det er faktisk ret ram-<br />
mende <strong>for</strong> segmentet, siger han.<br />
- In<strong>for</strong>mation har i hvert fald tidligere været en<br />
”venstrefløjsavis”, og det image vil avisen gerne<br />
ryste lidt af sig. Der<strong>for</strong> var det vigtigt <strong>for</strong> mig at<br />
vise, at også de her mennesker læser In<strong>for</strong>mation,<br />
siger han og peger igen på billedet af den ordrige<br />
kvinde. n<br />
kreativ direktør Mikkel Jangaard<br />
med stort M
SupergoDe<br />
MultitaSkere<br />
Af journalist Christina Ove Holm<br />
En gruppe unge drenge løber ned til Peblingesøen<br />
ved Dronning Louises Bro i København. De hiver<br />
tre dynamitstænger op af en taske og kaster dem<br />
ud midt i søen. En af drengene i våddragt ligger<br />
klar på et surfbræt og begynder at padle ud mod<br />
midten. En kæmpe eksplosion får vandet til at stå<br />
mange meter op i en søjle og enorme bølger rejser<br />
sig. Den unge mand på surfbrættet griber straks<br />
chancen og surfer rundt på bølgerne.<br />
Scenen er fra en såkaldt viral reklame, der siden<br />
februar <strong>2007</strong> har ligget på internettet. Brugerne<br />
sender den til hinanden, og det siges, at den er set<br />
af op mod 20 millioner mennesker.<br />
Filmen er en reklame <strong>for</strong> tøjmærket Quicksilver,<br />
men intet sted i filmen, som er lavet som en ama-<br />
tørvideo-optagelse i tvivlsom kvalitet, ser man<br />
Quicksilver-mærket. Først da filmen slutter, står<br />
der Quicksilver på skærmen.<br />
Viral markedsføring er den helt nye måde at<br />
annoncere på.<br />
Især unge er modtagelige over <strong>for</strong> den <strong>for</strong>m <strong>for</strong><br />
markedsføring, <strong>for</strong>tæller Mikkel Jangaard, der er<br />
kreativ direktør i Win Win Agency.<br />
- De synes, at virale film, som den Quicksilver<br />
har lavet, er fede, <strong>for</strong>di de er vilde, blærede, vovede<br />
og sindssyge, siger han.<br />
Win Win Agency står ikke bag filmen fra<br />
Quicksilver, men hvis en kunde ønsker en viral<br />
film, tager bureauet gerne ud<strong>for</strong>dringen op.<br />
- Jeg har ingen etiske overvejelser om, hvorvidt<br />
unge kan se, at viral markedsføring er en reklame<br />
eller ej. Det kan de fleste sagtens gennemskue. Men<br />
der er naturligvis visse produkter, som jeg ikke<br />
vil lave reklame <strong>for</strong> til de 15-25-årige. Blandt andet<br />
sprut og cigaretter, siger Mikkel Jangaard.<br />
- Men jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke<br />
<strong>for</strong>søger at manipulere<br />
<strong>for</strong>brugerne til at købe<br />
den vare, jeg laver rekla-<br />
mer <strong>for</strong>. Jeg arbejder jo<br />
netop i den her branche,<br />
<strong>for</strong>di jeg synes det er<br />
sjovt, siger han.<br />
Generelt er de 15-25-<br />
årige mere modtagelige<br />
over <strong>for</strong> reklamer end<br />
ældre. Og det er Win<br />
Win Agency bevidste<br />
om.<br />
- De unge er super-<br />
gode til at multitaske.<br />
De bruger tv, radio, internet og sms på samme tid.<br />
De er vant til at blive bombarderet fra mange kana-<br />
ler, og de er også åbne over <strong>for</strong> reklamer. Men sam-<br />
tidig er de dygtige <strong>for</strong>brugere på den måde, at de er<br />
kritiske over <strong>for</strong> de budskaber, der bliver sendt til<br />
dem. De æder ikke bare alting råt, <strong>for</strong>klarer Mikkel<br />
Jangaard.<br />
Win Win Agency bruger en del ressourcer på at<br />
samle viden om de unge <strong>for</strong>brugeres adfærd. For<br />
at kende de unges medie- og <strong>for</strong>brugsvaner har<br />
bureauet ansat et hold ”planere”, der har til opgave<br />
at researche blandt de unge.<br />
- Man skal vide, hvad de unges verden består<br />
af, så man kan ramme dem på deres hjemmebane.<br />
Myspace, Secondlife, YouTube, msn og sms er nogle<br />
af de medier, de unge bruger rigtig meget. Og de<br />
bevæger sig hele tiden nye steder hen.<br />
www.<br />
Se Quicksilver-filmen på:<br />
http://www.youtube.com<br />
Skriv Quicksilver i søgefeltet.<br />
viral markedsføring<br />
Viral markedsføring benyt-<br />
ter sig af modtagernes eksi-<br />
sterende sociale netværk.<br />
Budskabet spredes ved<br />
’mund til mund metoden’<br />
og bruger ofte følgende<br />
medier:<br />
blik <strong>for</strong> <strong>billeder</strong><br />
Flash spil<br />
Blogs<br />
Video clips<br />
Online communities<br />
Interaktive websites<br />
Mobiltelefoner<br />
Viral = virus. Virus =<br />
ultramikroskopisk smit-<br />
stof. Spredning.<br />
1
20<br />
blik <strong>for</strong> <strong>billeder</strong><br />
26 / URBAN / MERE LIV TIL BYEN / TIRSDAG 20/03/<strong>2007</strong><br />
LUXE<br />
REJSER<br />
Luksus<br />
i Berlin<br />
To klenodier i ritushylderne har alt fra Gam-<br />
den tyske homel<br />
Dansk til ukendte whiskys<br />
fra de yderste hebrider. Årets<br />
vedstad fejrer<br />
100 års fødselsdag.<br />
KaDeWe<br />
er kontinentets<br />
første asparges, som koster en<br />
<strong>for</strong>mue, er netop ankommet til<br />
grønsagsafdelingen.<br />
Det gode ved sjettesalen er, at<br />
man også kan få helt almindelige<br />
produkter. Man kan altså købe<br />
alt, hvad man behøver, i bedste<br />
kvalitet, og styrer man uden-<br />
største varehus, om hebridewhiskyen og de første<br />
asparges, behøver man ikke<br />
Hotel Adlon et at lænse tegnebogen. Man får<br />
af Europas fine- oven i købet en <strong>for</strong>trinlig betjening<br />
af ekspedienter, som ved,<br />
ste herberger. hvad de sælger, og ingen varer<br />
Begge adresser<br />
er et besøg<br />
værd.<br />
står i papkasser eller grim belysning.<br />
Trænger man til en hjertestyrkning,<br />
er der hjælp at hente<br />
fra de 33 kogeøer, hvor kokke<br />
tilbereder retter til omgående<br />
spisning.<br />
Af Michael Kuttner<br />
> Den tyske hovedstad er en af<br />
verdens bedste feriebyer. Men<br />
det er ikke på grund af traditionerne.<br />
To store krige har skabt<br />
sår, som er svære at hele.<br />
De fleste markante bygninger<br />
er fra efter 1945. Men der er<br />
undtagelser. En af dem hedder<br />
KaDeWe. En anden er Adlon.<br />
Begge fejrer 100 års fødselsdag<br />
og er værd at besøge, hvis man<br />
vil snuse til atmosfæren fra en<br />
svunden tid.<br />
KaDeWe, det største varehus på<br />
kontinentet, er især kendt <strong>for</strong> sin<br />
bombastiske fødevareafdeling<br />
på sjette sal. Udbudet står mål<br />
med Harrods i London. På 7.000<br />
kvadratmeter tilbydes bl.a. 1.300<br />
slags oste, 1.200 pølse- og skinkesorter<br />
og 400 slags brød. Der<br />
er 3.400 <strong>for</strong>skellige vine, og spi-<br />
Større ombygning<br />
Varehuset er netop sluppet igennem<br />
en større ombygning i anledning<br />
af jubilæet. De 2.000<br />
ansatte og 50.000 kunder, som<br />
dagligt flokkes i den gamle kasse<br />
i Tauentzienstrasse ved indkøbsgaden<br />
Kurfürstendamm,<br />
har siden 2004 måttet finde sig<br />
i larm og støv. Store varegrupper<br />
er flyttet, så stamgæster har<br />
svært ved at finde rundt, og hele<br />
afdelinger er nedlagt. Således<br />
handler KaDeWe ikke længere<br />
med ægte tæpper eller senge.<br />
Men huset er blevet mere luksuriøst,<br />
dels <strong>for</strong>di eksklusive mærker<br />
som Gucci og Louis Vuitton<br />
har fået deres egne butikker i<br />
butikken, dels <strong>for</strong>di alt er blevet<br />
poleret og indrettet med henblik<br />
på nydelse. I bogafdelingen<br />
(1.000 kvadratmeter på femte<br />
sal) er der f.eks. små, røde læder-<br />
sofaer, så man kan smuglæse i<br />
fred og ro.<br />
Damer vil sætte pris på parfumeafdelingen<br />
i stuen og modeudbudet<br />
på anden sal (med lingeri<br />
på tredje). For herrerne er<br />
der en god chance <strong>for</strong>, at indkøb<br />
af en ny skjorte eller et par bukser<br />
kan blive næsten en <strong>for</strong>nøjelse<br />
på førstesalen, hvor der ikke<br />
er trangt, selv om tekstilmængden<br />
er overvældende. Hos frisøren<br />
Tröndle på tredje sal (med<br />
priser et godt stykke lavere end<br />
i Danmark) er der en børneafdeling,<br />
som ligefrem gør det sjovt<br />
at blive klippet, skønt man ikke<br />
er voksen.<br />
Dramatisk historie<br />
Vil man endnu et trin op ad luksusstigen,<br />
er Adlon et godt bud.<br />
Det er et af Europas fineste ho-<br />
teller, og det har en historie, der<br />
er næsten så dramatisk som Berlins.<br />
Det blev åbnet på Unter den<br />
Linden, pragtgaden i Østberlin,<br />
i efteråret 1907 og blev hurtigt<br />
en magnet, der tiltrak kræsne<br />
ganer og magelige kroppe. Den<br />
tyske kejser, Wilhelm II, <strong>for</strong>etrak<br />
ofte en suite på Adlon frem<br />
<strong>for</strong> sit eget palads. Også Marlene<br />
Dietrich, Charlie Chaplin, Henry<br />
Ford og Franklin D. Roosevelt<br />
boede her, og da <strong>for</strong>fatteren<br />
Thomas Mann 1929 var på vej<br />
fra München til Stockholm <strong>for</strong><br />
at modtage nobelprisen i litteratur,<br />
var det en selvfølgelighed,<br />
at han indlagde hvilepause netop<br />
her. Mann var livet igennem<br />
tiltrukket af hotelatmosfære, og<br />
på et billede fra Berlin-besøget<br />
ser han ganske tilfreds ud.<br />
Såvel KaDeWe som Adlon fik<br />
93,5 millioner<br />
kroner var overskuddet sidste år hos charterselskabet Star Tour.<br />
Fire ud af ti rejseglade gæster valgte at købe deres rejse på nettet.<br />
Omsætningen i selskabet, der er en del af TUI Nordic, fik sidste år<br />
en omsætning på 873 millioner kroner.<br />
HOTEL ADLON er et af Europas fineste. Her starter værelsesprisen på 3.150 kr. per nat. Her ses et udsnit af hall’en.<br />
en hård medfart under Anden<br />
Verdenskrig, hotellet mere end<br />
varehuset. KaDeWe blev næsten<br />
fuldstændigt ødelagt ved et<br />
amerikansk flystyrt 1943, men<br />
genåbnede de første to etager<br />
1950, og seks år senere var hele<br />
huset genskabt.<br />
Adlon slap stort set uskadt gennem<br />
krigen, men udbrændte, på<br />
nær en sidefløj, natten mellem 2.<br />
og 3. <strong>maj</strong> 1945. Da var Berlin allerede<br />
indtaget af sovjetiske tropper.<br />
Rygtet siger, at ilden opstod,<br />
efter at russiske soldater havde<br />
besigtiget vinkælderen og måske<br />
smagt vel meget af produkterne.<br />
I DDR-tiden hutlede hotellet<br />
sig igennem, så godt man kunne<br />
i den ene fløj, men i 1984 blev resterne<br />
revet ned.<br />
Først efter Murens fald i 1989<br />
og Tysklands gen<strong>for</strong>ening var<br />
det muligt at genrejse den gamle<br />
dame, og i 1997 blev det nye<br />
Adlon indviet. Såvel arkitektonisk<br />
som servicemæssigt læner<br />
man sig op ad sin <strong>for</strong>gænger, i<br />
reglen med udmærket resultat.<br />
Hotellet er godt besøgt, et utal<br />
af kronede hoveder (herunder<br />
Dronning Margrethe) og præsidenter<br />
(Bill Clinton og George<br />
W. Bush) har opslået kvarter her<br />
under Berlin-besøg. Hovedparten<br />
af gæsterne er fra USA og<br />
Storbritannien, men Skandinavien<br />
er også ved at komme med,<br />
siger talsmanden Sabina Held,<br />
der med en mor fra Danmark<br />
mestrer modersmålet med en<br />
let jysk klang.<br />
At det overhovedet er lykkedes<br />
at fastholde disse to luksusetablissementer<br />
i en by, hvor penge<br />
Rejsedetektivernes yndlingsside<br />
Find rejsen der passer dig på<br />
Af journalist Søren Søgaard<br />
Egentlig er det meget enkelt: Redaktionel tekst<br />
og annoncer må ikke blandes sammen, altså<br />
ikke i aviserne. Det kan man læse i de såkaldte<br />
”Vejledende regler <strong>for</strong> god presseskik”, som blev<br />
<strong>for</strong>muleret af medieansvarsudvalget i betænkning<br />
nr. 1205/1990 og gengivet som bilag til bemærk-<br />
ningerne til den nugældende medieansvarslov.<br />
I reglernes afsnit B, som handler om ”Adfærd i<br />
strid med god presseskik”, står der i punkt 4, efter<br />
punkterne om beskyttelse af privatlivet, nænsom-<br />
hed over <strong>for</strong> selvmord og beskyttelse af ofre <strong>for</strong><br />
<strong>for</strong>brydelser: ”Der bør opretholdes en klar skillelin-<br />
je mellem annoncering og redaktionel tekst. Tekst<br />
LUXE REJSER<br />
HOTEL ADLON er værd at besøge, hvis man vil snuse til atmosfæren fra en svunden tid.<br />
I VAREHUSET KADEWE finder man 34.000 <strong>for</strong>skellige produkter.<br />
ne ikke ligger løst i lommen –<br />
ledigheden er over 18 procent og<br />
den kommunale gæld 60 milliarder<br />
euro (450 mia. kr.) – er ingen<br />
selvfølgelighed.<br />
For især vestberlinerne er Ka-<br />
DeWe imidlertid blevet et slags<br />
familiemedlem – selv om man<br />
ikke har råd til alverden, tager<br />
fruer på sjette sal <strong>for</strong> at drikke en<br />
kop kaffe eller et glas sekt med<br />
veninden gennem 40 år, og selv<br />
DDR-diktatoren Erich Honecker<br />
satte pris på etablissementet.<br />
Det <strong>for</strong>tælles, at Honecker sendte<br />
en mand, der havde samme<br />
mål som han selv, til KaDeWe<br />
<strong>for</strong> at købe habitter, så han slap<br />
<strong>for</strong> at gå rundt i østtysk polyestersnit.<br />
Det nye Adlon havde<br />
indtil sidste år en direktør, der<br />
viste sig at være tidligere stikker<br />
<strong>for</strong> DDRs hemmelige politi, men<br />
KaDeWe og Adlon<br />
det er en anden historie. (Han<br />
blev tvunget til at <strong>for</strong>tsætte karrieren<br />
i Dubai.)<br />
Sørgelig historie<br />
KaDeWe og Adlon er også knyttet<br />
sammen om end på sørgelig<br />
vis. Da varehusets jødiske ejere<br />
1933 blev tvunget til at afhænde<br />
stedet og gøre plads <strong>for</strong> en arisk<br />
direktør, skete det på hotellet.<br />
Her blev den hidtidige direktion<br />
frataget deres pas <strong>for</strong> at sikre, at<br />
de ikke stak af med deres egne<br />
værdier.<br />
Historien spiller stadig en rolle.<br />
En jubilæumsudstilling på<br />
Adlon viser ikke alene spisekort<br />
og den sølvbakke, som blev anvendt<br />
til at overbringe Mann et<br />
telegram, men også <strong>billeder</strong> af<br />
nazispidser, der brugte hotellet<br />
som gæste- hus <strong>for</strong> uden-<br />
landske gæster.<br />
»Det er en tid, vi ikke kommer<br />
uden om,« siger Sabina Held. Hos<br />
KaDeWe satser man mere på de<br />
lyse sider. Forbindelsen mellem<br />
de to huse bevares bogstaveligt.<br />
Der er limousineservice <strong>for</strong> Adlon-gæster,<br />
der ønsker at købe<br />
ind. Andre dødelige kan dog tage<br />
S-toget eller en taxi.<br />
Forbindelserne er <strong>for</strong>trinlige,<br />
og man behøver ikke at<br />
købe en Louis Vuittonkuffert<br />
til sin hotelsuite<br />
<strong>for</strong> at nyde de gode<br />
<strong>for</strong>hold. Men der<strong>for</strong><br />
kan man jo godt klæde<br />
sig pænt til fødselsdagen.<br />
Det er, <strong>for</strong> at sige<br />
det rent ud, næsten en<br />
<strong>for</strong>udsætning, hvis man<br />
vil feste med på Adlon.<br />
Berlingske Tidende<br />
KaDeWe, der åbnede 27. marts 1907, er med sine 60.000 kvadratmeter<br />
det største varehus på kontinentet. Især fødevareafdelingen på sjette sal er<br />
et trækplaster. Alene her er der 34.000 <strong>for</strong>skellige produkter, ikke mindst fra<br />
Frankrig, men også fra resten af verden. Åben mandag-torsdag 10-20, fredag 10-22,<br />
lørdag 9.30-20. Adresse: Tauentzienstras- se 21-24 (U-bane Wittenbergplatz), Vestberlin.<br />
Internet: www.kadewe-berlin.de<br />
Hotel Adlon, der åbnede 23. oktober 1907, er et af Europas <strong>for</strong>nemste herberger. Der er 304<br />
værelser samt 48 små og 30 store suiter, bl.a. flere præsidentsuiter. Officielt begynder prisen <strong>for</strong> et<br />
værelse, enkelt eller dobbelt, ved 420 euro (3.150 kr.) pr. nat, men over internettet kan man uden videre<br />
komme ned på 330 euro (2.475 kr.). Leder man længe nok eller har kontakt med et godt rejsebureau,<br />
er der <strong>for</strong>mentlig endnu mere at spare. Også ikke-overnattende gæster kan nyde eftermiddagste i lobbyen.<br />
På mezzaninen vises frem til 31. oktober en udstilling om de første 100 år. For udenhus gæster<br />
er der officielt åbent den første søndag eftermiddag hver måned, men er man pænt klædt og ikke-larmende,<br />
kan man liste op på andre tidspunkter også. Adresse: Unter den Linden 77 (U-bane Unter den<br />
Linden, ved Brandenburger Tor), Østberlin. Internet: www.hotel-adlon.de<br />
og <strong>billeder</strong> <strong>for</strong>anlediget af direkte eller indirekte<br />
merkantile interesser bør kun bringes, hvis et klart<br />
journalistisk kriterium taler <strong>for</strong> offentliggørelse.”<br />
Det har alle aviser og blade naturligvis taget<br />
til efterretning, og en hurtig rundtur i de trykte<br />
mediers normsæt viser en <strong>for</strong>bavsende enslydende<br />
regel med hensyn til adskillelsen af ”redaktionel<br />
tekst” og annoncer. Uanset om man henvender sig<br />
til en landsdækkende avis som Jyllands-Posten,<br />
en gratisavis som Nyhedsavisen, fagbladet Fag og<br />
Arbejde, Ugeavisen Odense eller en ugeavis som<br />
Lokal-Bladet Budstikken i Sønderjylland, får man<br />
en stort set enslydende besked, som i gennemsnit<br />
kan gengives sådan her: ” Enhver annonce, der<br />
efter bladets skøn kan <strong>for</strong>veksles med redaktionel<br />
tekst, skal øverst i annoncen <strong>for</strong>synes med ordet<br />
’ANNONCE’ og en satsstreg.”<br />
REJSEPANELET<br />
SOPHIE HULGARD<br />
Branch Manager Danmark<br />
www.travellink.dk<br />
FREDRIK KINNUNEN<br />
Brand Manager Danmark<br />
www.rejsefeber.dk<br />
ANGELICA MUNOZ<br />
Rejseagent<br />
www.fl ybillet.dk<br />
Hvis jeg skulle...<br />
...Nej, aldrig dér igen<br />
. . . KØ R S E LV<br />
S O P H I E H U L G A R D<br />
> Vi rejser meget, og nogle steder<br />
er mindre fascinerende end<br />
andre, men aldrig så skrækkelige,<br />
at jeg har tænkt ‘aldrig mere’.<br />
Nej – det er mere måden at rejse<br />
på, som gør en <strong>for</strong>skel <strong>for</strong> mig.<br />
I sommerferien har vi prøvet<br />
at pakke bilen med kufferter,<br />
campingbord, solstole og parasol,<br />
puder og tæpper, badedyr,<br />
bamser, legetøj og køletasker<br />
fyldt med mad <strong>for</strong> at drage<br />
sydpå ud i friheden uden at<br />
vide, hvor vejen ville føre os hen.<br />
Det lyder <strong>for</strong>jættende. Men efter<br />
ganske få timer på de tyske motorveje<br />
ligner bilen en slagmark,<br />
det er varmt som i et drivhus,<br />
der er stadig kortere mellem bilkøerne,<br />
og ungerne skændes på<br />
bagsædet. Nej – jeg skal aldrig<br />
mere på kør-selv ferie i Europa!<br />
Nu flyver vi! Det er hurtigt, let<br />
og slet ikke så dyrt.<br />
Se her: På tre timer<br />
er du på<br />
Mallorca i<br />
påsken <strong>for</strong><br />
2.974 kr.<br />
<strong>for</strong> en uge<br />
med fly og<br />
hotel.<br />
. . .T I L R H O D O S BY<br />
F R E D R I K K I N N U N E N<br />
> Aldrig, aldrig mere rejser jeg<br />
igen til Rhodos by. Jeg elsker ellers<br />
Grækenland: Det blå hav, det<br />
fine køkken (som faktisk er så<br />
meget mere end souvlaki, tsatsiki<br />
og moussaka), den afslappede<br />
stemning ude på landet og<br />
de hyggelige tavernaer og barer.<br />
Og Rhodos har sikkert også sine<br />
fine steder, men aldrig igen bruger<br />
jeg en uge i Rhodos by.<br />
Du skal være meget dygtig <strong>for</strong> at<br />
ikke blive hevet ind i hver anden<br />
eller tredje bar af en eller anden<br />
Georgios i smart ‘jeg-kan-fangealle-blonde-piger’-tøj.<br />
Og når så<br />
Georgio desuden vil vide, hvor<br />
TIRSDAG 20/03/<strong>2007</strong> / URBAN / MERE LIV TIL BYEN / 27<br />
du kommer fra og på fint svensk<br />
insisterer på at være din ven – ja<br />
så knækker kæden <strong>for</strong> mig.<br />
Byen er ulideligt varm, der er<br />
heftig græsk trafik alle vegne,<br />
og hotellerne er så vant til, at det<br />
hele bare er fyldt op af dumme<br />
turister, at du bliver betragtet<br />
som et stykke kvæg, som bare<br />
skal ind og lægge nogle penge<br />
undervejs. Når man så til sidst<br />
. . . I E N TOWN S H I P<br />
A N G E L I C A M U N OZ<br />
Så langt så godt. Men længere nede i <strong>for</strong>ret-<br />
> På trods af at Sydafrika er et<br />
fantastisk smukt land, skal man<br />
passe meget på med kriminaliteten.<br />
I ca. 18 dage havde jeg plaget<br />
min guide om at tage os med<br />
til en township. Til sidst indvilligede<br />
han og kørte os ind til bydelen<br />
ved Cape Town. Guiden<br />
tog en ladt pistol frem og lagde<br />
den på sit skød med et lille klæde<br />
over. Han havde ingen intentioner<br />
om at stoppe bilen, så <strong>billeder</strong>ne<br />
måtte knipses løs fra mini-bussens<br />
tag, som kunne åbnes.<br />
Ikke længe efter vi var kørt<br />
ind, så jeg en gruppe børn stå på<br />
et hustag og råbe noget, jeg ikke<br />
<strong>for</strong>stod. Glad og naiv turist, som<br />
jeg var på det tidspunkt, råbte<br />
jeg tilbage ‘Happy New Year’! og<br />
vinkede til dem. Guiden sagde, at<br />
det er noget, de gør <strong>for</strong> at advare.<br />
I min naivitet troede jeg, at det<br />
var <strong>for</strong> at advare os. Guiden sagde,<br />
at det var <strong>for</strong> at advare de kriminelle,<br />
<strong>for</strong>di de havde set politiet<br />
patruljere i området. Sekunder<br />
efter stødte vi på en pansret<br />
politibil med gitter <strong>for</strong> vinduerne.<br />
De kom hen <strong>for</strong> at høre, hvad<br />
vi dog i himlens navn lavede dér.<br />
De ville straks ekskortere os ud.<br />
Vi nåede lige at være i township’en<br />
i ca. fem minutter.<br />
Jeg kan bestemt ikke<br />
anbefale, at man<br />
laver sådan en<br />
tur på egen<br />
hånd. Men<br />
jeg havde<br />
heller ingen<strong>for</strong>estilling<br />
om,<br />
at guiden<br />
ville vælge<br />
at tage os<br />
med hen til<br />
den største og<br />
mest kriminelle<br />
township af dem<br />
alle. Dér kommer jeg<br />
aldrig igen. Flybilletpris<br />
fra 5.400 kr per person.<br />
www.southafrica.com<br />
www.southafrica.net<br />
SKAL DU TIL RHODOS, så undgå selve byen, men gå ned til Mandrakihavnen,<br />
hvor du finder gode restauranter. F OTO : S C A N P I X<br />
finder ned til stranden Elli, kan<br />
man hverken finde en plads eller<br />
få lov til ligge i fred <strong>for</strong> alle<br />
dem, som vil sælge øl, vandmeloner,<br />
cola, kopivarer, træskulpturer,<br />
mere øl…argghhhh! Men<br />
Mandrakihavnens restauranter<br />
er faktisk ok, og man kan jo også<br />
tage op langs kysten til Lindos.<br />
Det er fint. Men Rhodos by – aldrig<br />
igen.<br />
Er det tekstillustration ell<br />
Alle er enige om, at annoncer og redaktionelt<br />
indhold er to vidt <strong>for</strong>skellige ting, og at læserne<br />
ikke må bringes i tvivl. Men der er mange måder<br />
at svæve rundt om den regel på. En af dem er at<br />
flyve i varmluftballon.<br />
ningsbetingelserne <strong>for</strong> Lokal-Bladet Budstikken,<br />
som udkommer gratis til over 300.000 husstande i<br />
Syd- og Sønderjylland hver uge, finder vi en krea-
28 / URBAN / MERE LIV TIL BYEN / TIRSDAG 20/03/<strong>2007</strong><br />
LUXE REJSER<br />
Råkraften fra<br />
de islandske<br />
gejsere er hele<br />
udflugten over<br />
både Atlanterhavet<br />
og<br />
kilometervis<br />
af størknede<br />
lavalandskaber<br />
værd. Man får<br />
livet ind under<br />
huden i den<br />
ramsalte luft<br />
heroppe.<br />
Af Susser Feit<br />
»4,3,2,1 og nuuuuu« tæller en søskendeflok<br />
på hollandsk af deres<br />
lungers fulde kraft, netop<br />
som gejserens hede, boblende<br />
vand løfter sig i en blank azurblå<br />
kuppel <strong>for</strong> et splitsekund senere<br />
at bruse op i en gigantisk vandsøjle<br />
med en øredøvende larm.<br />
Dampen lægger sig om <strong>for</strong>samlingens<br />
akkumulerede<br />
spænding som et lægende omslag,<br />
og vi bryder på vore mange<br />
tungemål ud i lovprisninger<br />
og drøftelser om netop dette udbruds<br />
størrelse og kraft, sammenlignet<br />
med de <strong>for</strong>rige. Vandet<br />
løber tilbage i krateret. Det<br />
koger og syder igen dernede, og<br />
vi tager tid, mens tavsheden atter<br />
sænker sig.<br />
En lyslevende gejser er uvirkelig<br />
voldsom at opleve på tæt<br />
hold. Man står blot fem-seks<br />
meter fra denne her, der hedder<br />
‘Strokkur’. Heden fra det kogende<br />
vand, støvlerne plantet på<br />
de flagede silica-aflejringer, som<br />
vandet har efterladt, og tanken<br />
om, at det bliver overophedet<br />
blot 20 meter under os og med<br />
et kæmpe overtryk pumpet op<br />
i denne spektakulære søjle af<br />
drama, er storslået. Børnene<br />
omkring dette sjældne naturfænomen<br />
kan heller ikke få nok,<br />
men vil hele tiden se én til! Mellem<br />
to og fem minutter går der<br />
imellem udbruddene, så det er<br />
fristende lige at tage det næste<br />
med...og det næste.<br />
Hekserier<br />
Hele området herude<br />
ligner et kæmpe<br />
udendørs hekselaboratorium<br />
med dampende<br />
og boblende gryder<br />
og sprækker<br />
overalt. Nogle af gejserne<br />
springer kun efter<br />
jordskælv, én er aktiv<br />
<strong>for</strong>ud <strong>for</strong> vådt vejr. Mens<br />
‘Sisjødandi’, der betyder ‘altid<br />
kogende’, ligner en sprutboblende<br />
æggegryde, nogen<br />
har glemt at skrue ned <strong>for</strong>. Og<br />
vandet fra den opvarmer hele<br />
Hotel Geysir ovre på den anden<br />
side af landevejen! Børnene stir-<br />
rer derned og spørger, hvad der<br />
ville ske, hvis man faldt i? Gyset<br />
er både uhyggeligt og<br />
dragende. Mest<br />
berømt er den<br />
e n o r m e<br />
‘Geysir’ der<br />
har givet<br />
navn til<br />
dette fænomen,<br />
som<br />
udover på Island<br />
kun <strong>for</strong>ekommerenkelte<br />
andre steder på<br />
kloden. Afspærringen<br />
– blot en smule snor, såmænd<br />
– er i en pæn afstand,<br />
hvilket antyder, at<br />
der er kraft på, når der sker noget.<br />
For tiden springer den to til<br />
fire gange om dagen. Damp og<br />
Jordens<br />
trykkogere<br />
sære boblelyde stiger op fra krateret,<br />
der hvilede fra 1954 til år<br />
2000, hvor Geysir pludselig tog<br />
fat igen. Hvor<strong>for</strong>? Fornyet røre i<br />
undergrunden? Vulkanudbrud<br />
på vej?<br />
Det kan virke lidt skræmmende<br />
med al denne naturkraft. For<br />
virkeligheden heroppe er jo ikke<br />
noget, man kan slukke <strong>for</strong> eller<br />
spole i, når det bliver <strong>for</strong> voldsomt...<br />
Én stor lavasten<br />
Guderne skal vide, det kan være<br />
et job at få fragtet et par unger<br />
til Island, få dem proppet i<br />
hensigtsmæssig beklædning, og<br />
kørt dem ud af rumlede veje i timevis.<br />
Til gengæld får man så deres<br />
entusiasme, da det går op <strong>for</strong><br />
dem, at hele øen rent faktisk ér la-<br />
tiv imødekommenhed, som slører konturerne en<br />
anelse. Her står nemlig, at uanset om din markeds-<br />
føring drejer sig om salg af produkter, butiksåb-<br />
ning, udsalg, firmaprofiler eller noget helt specielt,<br />
hjælper Lokal-Bladet Budstikken gerne med din<br />
markedsføring. Og derefter hedder det: ”Hen over<br />
hele året bringer Lokal-Bladet Budstikken <strong>for</strong>skel-<br />
lige temaer i vores aviser. Ofte er disse temaer en<br />
interessant miks af annoncer og redaktionel tekst.<br />
På den måde får de tusindvis af læsere - og poten-<br />
tielle kunder - gode oplevelser.” De omtalte temaer<br />
kan f.eks. være Køkken og bad, Hus og have,<br />
Sundhed, Golf samt Bil, båd og camping. Det vil<br />
sige, at læserne (og annoncørerne) tilbydes en tæt<br />
totaloplevelse af beslægtede annoncer og redak-<br />
tionelle tekster, som måske ikke sådan lige er til at<br />
holde ude fra hinanden.<br />
vet<br />
af<br />
lavas<br />
t e n .<br />
At det ér<br />
vulkaner,<br />
vi ser i horisonten.<br />
Ægte.<br />
Som små bjerggeder<br />
klatrer de omkring<br />
på det fremmedartedemosklædte<br />
landskab og<br />
finder sorte sten af<br />
størknet lava til en anseelig samling.<br />
Jeg sender en bekymret<br />
tanke til Icelandair´s takster <strong>for</strong><br />
overvægt,<br />
mens de<br />
stolt viser<br />
mig klen<br />
o d i e r n e<br />
og med bestemte<br />
miner<br />
propper deres<br />
geologiske skatte<br />
i rygsækken.<br />
Det er en gave at få<br />
lov til at vise sine børn<br />
klodens store undere.<br />
For selv om de, når sommerferien<br />
nærmer sig, plager<br />
om burgere, badeland og børneklubber,<br />
står man sig af og til<br />
bedst ved at overhøre deres ønsker<br />
og <strong>for</strong>ære dem det rigtige<br />
liv derude.<br />
Berlingske Tidende<br />
Under jordoverfladen overophedes<br />
vandet, indtil det<br />
presses i vejret af overtrykket i<br />
en gevaldig brusende, kogende<br />
søjle af drama.<br />
Rejseinfo<br />
Transport: Icelandair flyver<br />
flere gange daglig fra København<br />
til Reykjavik. Også<br />
lavprisselskabet Iceland Express<br />
flyver dagligt. Flybus<br />
fra Keflavik Lufthavn til Reykjavik<br />
tager en times tid. Taxa<br />
er meget dyrt.<br />
Der går busture fra Reykjavik<br />
til mange af Islands store<br />
naturfænomener, men det<br />
er fleksibelt og på børnenes<br />
præmisser at køre selv. Regn<br />
1,5-2 timer hver vej fra Reykjavik<br />
til Geysir området.<br />
Biler kan lejes deroppe eller<br />
bookes på <strong>for</strong>hånd: Tag<br />
en highwheeler med 4-hjulstræk.<br />
Normale personbiler<br />
klarer kun de asfalterede veje.<br />
Ophold: Reykjavik har mange<br />
hoteller fra 4-stjernet til<br />
beskedne guesthouses. Det<br />
er billigst at booke en pakke<br />
med fly.<br />
Kontakt: www.visiticeland.<br />
com.<br />
www.geysircenter.is.<br />
www.icelandair.dk<br />
er annonce?<br />
Og kreative <strong>for</strong>mater og løsninger er der mange<br />
af i medierne. Produkter bliver f.eks. omtalt i deres<br />
redaktionelle stof, f.eks. i et livsstilstillæg eller<br />
boligtillæg til en avis eller i et tv-program, hvor<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
blik <strong>for</strong> <strong>billeder</strong><br />
studieværten f.eks. besøger et byggemarked, en<br />
messe eller en virksomhed i en knivskarp balance<br />
mellem reklame og redaktionelt stof, og i en del<br />
tilfælde er der utvivlsomt tale om skjult reklame.<br />
Andre eksempler på kreative løsninger kan være<br />
· en aftale mellem f.eks., en avis/et blad og en<br />
virksomhed om omtale af virksomheden og/eller<br />
dets produkter,<br />
<br />
De næste to onsdage fejrer Onsdags Lotto ballon-safari fødselsdag med lodtrækning blandt<br />
alle rækker med bare 3 rigtige. Der trækkes lod om i alt 20 eksotiske ballon-safarirejser <strong>for</strong> to personer<br />
med 1 mio. i lommepenge. Vær med i lodtrækningen om de første 10 rejser med 1 mio. i lommepenge nu på onsdag.<br />
Gælder trækningen onsdag den 21. marts <strong>2007</strong> Læs mere om rejsen på danskespil.dk<br />
· annoncer, der er bestilt af annoncører, og som<br />
bliver udarbejdet af det blad, der bringer annoncer-<br />
ne (de såkaldte ”advertorials” eller ”promotions”).<br />
· pressemeddelelser fra erhvervsdrivende, der er<br />
ud<strong>for</strong>met som redaktionel tekst og der<strong>for</strong> ofte uden<br />
videre kan indgå som en nyhed i medierne<br />
· en svøbannonce, dvs. en annonce, hvor avisens<br />
omslag (<strong>for</strong>side, side 2 samt næstsidste side og bag-<br />
siden) udgør én, stor annonce. Forsiden af en avis<br />
er jo ellers traditionelt <strong>for</strong>beholdt de redaktionelle<br />
hovedoverskrifter og nyheder<br />
· aviser og blades temanumre eller tematillæg<br />
eller selvstændige annoncetillæg som følger med<br />
21<br />
▼
22<br />
blik <strong>for</strong> <strong>billeder</strong><br />
dagbladene. Der kan være tale om livsstilstillæg<br />
og særtillæg om f.eks. have, biler, mode og rejser;<br />
Forbrugerombudsmanden har bemærket, at beteg-<br />
nelsen ”annoncetillæg” ikke betyder, at tillægget<br />
herefter frit kan indeholde både annoncer i de sæd-<br />
vanlige kendte <strong>for</strong>mer og annoncer i <strong>for</strong>m af omtale<br />
af virksomheder og virksomheders produkter<br />
· gratis aviser og gratis blade, som under ét kan<br />
betragtes som annoncer, f.eks. blade som Idé-Nyt,<br />
Hus og Have og Bolig og fritid<br />
· blade, som udgives af erhvervsdrivende til <strong>for</strong>-<br />
brugere. Det er blevet almindeligt, at virksomheder<br />
udgiver blade til <strong>for</strong>brugerne som led i virksomhe-<br />
dens markedsføring. I udseende og indhold ligner<br />
disse blade almindelige uge- og månedsblade.<br />
På alle disse områder har Forbrugerombuds-<br />
manden og/eller Pressenævnet grebet ind i løbet<br />
af de sidste ti-femten år og bragt vildfarne medier<br />
tilbage på dydens smalle vej, <strong>for</strong> det er ikke kun<br />
de vejledende regler <strong>for</strong> god presserskik, der er i<br />
spil her, men også Markedsføringsloven, hvor det<br />
i § 4 hedder: ”En reklame skal fremstå således, at<br />
den klart vil blive opfattet som en reklame uan-<br />
set dens <strong>for</strong>m og uanset, i hvilket medium den<br />
bringes.” Overtrædelse af § 4 straffes med bøde,<br />
medmindre højere straf er <strong>for</strong>skyldt efter anden<br />
lovgivning. Det vil sige, at en virksomhed, som<br />
reklamerer på en måde, så det ikke kan ses, at det<br />
er reklame, kan få en bøde. Og sidste år udsendte<br />
Forbrugerombudsmanden "Reklameidentifikation<br />
– skjult reklame, Forbrugerombudsmandens vej-<br />
ledning, juli 2006", som på mange måder er spæn-<br />
dende læsning og kan give alle interesserede et<br />
overblik over en meget vildtvoksende græsplæne,<br />
hvor ukrudtet synes at blive ved med at skyde op.<br />
Det er i denne sammenhæng, man skal se den<br />
oplevelse, læserne fik i trafikavisen Urban d. 20.<br />
marts <strong>2007</strong> og i gratisavisen dato en uge senere.<br />
Her sejlede læserne lige ind i tre farvestrålende<br />
varmluftballoner på en højreside midt i tekster om<br />
henholdsvis rejser og udlandsstof. Der hænger de<br />
bare, tre balloner i <strong>for</strong>skellige størrelser og med<br />
tekstomløb, uden <strong>for</strong>bindelse til teksten eller noget<br />
andet på siden i øvrigt. Ballonerne viser sig at være<br />
det, man kalder ”teasere”, <strong>for</strong> på det næste opslag<br />
sejler de videre på venstresiden (stadig omgivet af<br />
tekst om rejser og udlandsstof) og fører os så i mål<br />
på højresiden: En helsides annonce <strong>for</strong> onsdags-<br />
lotto (med samme farveholdning som ballonerne,<br />
naturligvis), som lover os en ekstra fødselsdagslod-<br />
trækning om 10 ballonsafarirejser med 10 x 1 mio. i<br />
lommepenge.<br />
Hvad er nu det? En skjult reklame, som bør<br />
anmeldes til <strong>for</strong>brugerombudsmanden? En sam-<br />
menblanding af redaktionel tekst og annoncer i<br />
strid med de vejledende regler <strong>for</strong> god presseskik?<br />
Det mener Allan Lillelund, annoncedirektør på<br />
Urban og dato, ikke.<br />
- Det er klart, at en annonce som denne her<br />
har været oppe at vende i chefredaktionen et par<br />
gange, <strong>for</strong>di der jo skal være et helt tydeligt skel<br />
mellem redaktionel tekst og annoncer, men det<br />
mener vi også, der er i det her tilfælde, siger Allan<br />
Lillelund.<br />
- Vi overholder selvfølgelig de gældende regler,<br />
men vi vil også gerne gøre vore kunder tilfredse,<br />
og det er den balance, vi mener, er i orden her,<br />
<strong>for</strong>di ballonerne fører direkte ind i annoncen. Der<br />
skal mere og mere til i <strong>for</strong>m af kreative <strong>for</strong>mater<br />
og løsninger i det bombardement af in<strong>for</strong>mationer,<br />
mediebrugere udsættes <strong>for</strong>, og faktisk synes jeg, at<br />
lige netop den annonce er rigtig god.<br />
Men uanset hvordan det nu <strong>for</strong>holder sig med<br />
teasere og andre varmluftballoner, er der nok at<br />
holde øje med i et marked, hvor kreativiteten til-<br />
syneladende er uudtømmelig, samtidig med at<br />
kampen om annoncekronerne bliver stadig hår-<br />
dere: personer (kendte og ukendte) anvendt som<br />
reklamesøjler, duftmarkedsføring, vennehverv-<br />
ning, <strong>for</strong>handlerpræmiering, sponsorering, skjulte<br />
reklamer på konferencer, i spillefilm, kunstværker,<br />
radio- og tv-programmer og oplysninger fra det<br />
offentlige samt kreativitet over <strong>for</strong> børn og unge, på<br />
internettet, m.m.m. Onsdagslottos lille ballonsafari<br />
ind over opslagene i Urban og dato vil måske vise<br />
sig at være noget af det mere uskyldige, vi som<br />
læsere og mediebrugere i øvrigt vil blive udsat <strong>for</strong> i<br />
de kreative <strong>for</strong>maters og løsningers ekspanderende<br />
univers. n
Produkter til hornhinden<br />
Af journalist og <strong>for</strong>fatter Mads Brügger<br />
Pyramiden med de nøgne irakere og den lille<br />
kvinde, som håner dem. Det er klart, hvad jeg<br />
tænker på, ikke?<br />
”Jeg blev instrueret af en person af højere rang<br />
til bare at stå dér, holde tommelfingeren frem, smile<br />
og kigge ind i kameraet. Og de tog et billede til<br />
PsyOps, og det er alt hvad jeg ved ...,” sagde<br />
soldaten Lynndie England, den 12. <strong>maj</strong> 2004 til tv-<br />
journalisten Brian Mass.<br />
Lynndie England er den underligt aseksuelle<br />
drengepige i amerikansk uni<strong>for</strong>m, der optræder<br />
på <strong>billeder</strong>ne af fangemishandlinger i Abu<br />
Ghraib fængslet uden <strong>for</strong> Bagdad, <strong>billeder</strong> som<br />
gestaltede USAs militære indsats i Irak på samme<br />
måde som marinesoldaterne, der hejser Stars and<br />
Stripes på bakketoppen på Iwo Jima under Anden<br />
Verdenskrig og de skrigende børn med napalm på<br />
kroppen på vejen i Vietnam.<br />
Abu Ghraib-<strong>billeder</strong>ne blev ikoner med lynets<br />
hast og indgår nu i de fleste moderne menneskers<br />
referenceapparat.<br />
Disse <strong>billeder</strong> vil simpelthen ikke gå væk, de<br />
er stedsegrønne, men spørgsmålet er bare, hvem<br />
der har taget dem, og hvor<strong>for</strong>? I hvert fald rummer<br />
fotografierne fra fængslet en flair <strong>for</strong> det perverse,<br />
som man ikke umiddelbart ville tiltænke en kvinde<br />
som England, der tydeligvis ikke er den mest spidse<br />
blyant i penalhuset, og det samme kan siges om<br />
hendes kolleger. Var de virkelig i stand til det?<br />
Den konventionelle udlægning af miseren i Abu<br />
Ghraib er, at <strong>billeder</strong>ne er taget til privat brug<br />
af en flok fangevogtere, som var ude af kontrol.<br />
Og <strong>for</strong>di vi lever i en pivåben og digital verden,<br />
hvor alt før eller siden kommer frem i lyset, slap<br />
<strong>billeder</strong>ne ud ved en fejl. Muligvis. Men i citatet<br />
oven<strong>for</strong> nævner Lynndie England faktisk PsyOps,<br />
kort <strong>for</strong> ”psychological operations”, den afdeling<br />
klummen udefra<br />
i den amerikanske hær, som beskæftiger sig med<br />
psykologisk krigsførelse. Jeg har ikke kunnet finde<br />
andre interview med England, hvor hun bringer<br />
PsyOps på banen.<br />
PsyOps holder til ved Fort Bragg, hvor de<br />
amerikanske specialstyrker uddannes. I bogen<br />
”Mændene som stirrer på geder” <strong>for</strong>tæller den<br />
fremragende engelske journalist Jon Ronson om,<br />
hvad der sker inde bag pigtråden i Fort Bragg.<br />
Ronson besøger PsyOps og taler med en officer<br />
om de ”produkter”, han udvikler. Et ”produkt” kan<br />
være et billede, en hændelse, en film eller en fly-<br />
veseddel, som skal påvirke en bestemt målgruppe<br />
i en bestemt retning. Og spørgsmålet er så, om<br />
<strong>billeder</strong>ne fra Abu Ghraib i virkeligheden var<br />
nogle ”produkter” fra PsyOps, som udelukkende<br />
var tiltænkt irakerne i fængslet? Billeder som skulle<br />
vises til de andre fanger <strong>for</strong> at true dem? Eller var<br />
det meningen, at <strong>billeder</strong>ne faktisk skulle offentlig-<br />
gøres, så irakerne kunne se, at amerikanerne slet<br />
ikke er så rare at bide skeer med?<br />
”Vi tænker over, hvordan en iraker reagerer<br />
på vores produkter, ikke hvordan en amerikaner<br />
reagerer på dem,” siger en anonym officer, som<br />
kalder sig Dave, og <strong>for</strong>tsætter: ”Nogle gange skal<br />
man sælge noget til dem, som man ved, de ikke<br />
ønsker sig i deres hjerter. Det fremkalder blandede<br />
følelser. Det er ligesom at sælge D-vitaminer til<br />
nogen. De har ikke lyst til det, men har brugt <strong>for</strong><br />
det <strong>for</strong> at overleve.”<br />
Så merkantilt kan det siges. D-vitamier til<br />
irakernes hornhinder<br />
- produkter, simpelthen.<br />
Er det sandheden om<br />
<strong>billeder</strong>ne? Laver de<br />
også produkter til vores<br />
hornhinder? Det gad jeg<br />
godt vide. n<br />
2
2<br />
underViSninG<br />
De unge skal ind i<br />
Af journalist Christina Ove Holm<br />
” Get them young and you will have them <strong>for</strong> life ”<br />
Sådan lød en one-liner under World Young Reader<br />
Conference, arrangeret af World Association<br />
of Newspapers (WAN) og netop gennemført i<br />
Washington D.C.<br />
Konferencen hed ”Making New Connections”,<br />
og præmissen <strong>for</strong> emnet er klar: De unge papir-<br />
avislæsere ”siver”. Men de er i høj grad medie-<br />
konsumerende. Online- og mobiltjenester er deres<br />
<strong>for</strong>etrukne mediekanaler. Og hvis aviserne tænker<br />
kreativt, kan de måske tiltrække/fastholde de<br />
unge læsere.<br />
Alle undersøgelser peger på, at børn og unge,<br />
der er vant til at arbejde med aviser i skolen, og<br />
som er vokset op med en avis i hjemmet, får let-<br />
Andre Haughton,<br />
18 år,<br />
Florida, USA<br />
Jeg ser en del tv,<br />
og jeg er altid på<br />
internettet. Jeg tjek-<br />
ker South Florida<br />
Sun-Sentinel’s hjem-<br />
meside flere gange<br />
dagligt, <strong>for</strong>di det<br />
er den avis, jeg<br />
arbejder på som unge-skribent. Jeg vil afgjort betale<br />
<strong>for</strong> at få en kvalitetsavis, når jeg får mit eget hjem<br />
engang. Jeg læser mest avis i weekenden, hvor<br />
jeg elsker at sidde og spise en snack, mens jeg<br />
læser avis. Jeg <strong>for</strong>etrækker klart avisen, når jeg skal<br />
slappe af frem <strong>for</strong> at læse på et website. Det er<br />
<strong>for</strong>nemmelsen af at have avisen i mine hænder, jeg<br />
godt kan lide.<br />
tere ved at lære generelt. Og der er stor sandsyn-<br />
lighed <strong>for</strong>, at de bliver flittige læsere af bøger,<br />
magasiner og ikke mindst aviser.<br />
Et fælles budskab til aviserne fra oplægshol-<br />
derne på konferencen var: Vær til stede der hvor<br />
de unge er. Altså online og på mobilen. Og de<br />
unge skal være en del af avisens indhold:<br />
· Som faste ungereportere og som kilder.<br />
· Som led i brugerinddragelse: mulighed <strong>for</strong><br />
at uploade videofiler, oprette blogs, deltage i<br />
communities, debat<strong>for</strong>a og andet. Bemærk, at det<br />
stadig er attraktivt <strong>for</strong> de unge at komme i avi-<br />
sen, fx i <strong>for</strong>m af citater eller <strong>billeder</strong> fra online-<br />
tjenesten.<br />
gabriella Moses,<br />
16 år, virginia Beach, USA<br />
Vi har selv produceret avis i skolen én gang. Det var<br />
sjovt og det gjorde, at jeg kiggede mere på aviser<br />
bagefter. Nu kendte jeg de <strong>for</strong>skellige genrer, og<br />
der<strong>for</strong> var det sjovere at læse avis.<br />
Jeg læser avis et par gange om ugen derhjemme.<br />
Jeg læser den avis mine <strong>for</strong>ældre holder. Jeg læser<br />
mest ”Teen-section”, kultur-tillægget, artikler om<br />
mode og altid <strong>for</strong>siden<br />
af avisen, hvor jeg<br />
skimmer overskrifterne.<br />
Jeg vil absolut abon-<br />
nere på en avis, når<br />
jeg bliver voksen. Jeg<br />
er vant til avis fra mit<br />
hjem, og jeg tror ikke,<br />
jeg kan undvære den,<br />
når jeg vokser op.
avisen<br />
WAN havde samlet et unge-panel fra hele<br />
verden. De kom med deres bud på, hvad der<br />
får dem til at læse avis.<br />
Unge-ambassadørerne var enige om, at<br />
det, de ser ved første øjekast i avisen, er altafgørende<br />
<strong>for</strong>, om de læser videre. Med tesen<br />
”What catches my eye…” skal enten rubrikken,<br />
billedet, grafikken eller underrubrikken<br />
fange deres opmærksomhed og fastholde<br />
den. Medieudbuddet er så enormt, at førstehåndsindtrykket<br />
bliver afgørende <strong>for</strong>, om<br />
artiklen bliver læst eller videoen downloadet.<br />
<strong>Avisen</strong> i <strong>Undervisningen</strong>, som deltog i<br />
konferencen i Washington, fik lejlighed til at<br />
tale med nogle af de unge ambassadører om<br />
deres medievaner. n<br />
Sonja Magdalenic, 18,<br />
växjö, Sverige<br />
Jeg læser faktisk kun<br />
webaviser. Aftonbladet.<br />
se, dn.se og e24.se<br />
(svensk erhvervs-webavis,<br />
red.). Jeg har ikke<br />
adgang til papiraviser<br />
på kollegiet, hvor jeg<br />
bor. Så er der aviser<br />
i skolen, men der har<br />
jeg ikke tid til at læse dem. Jeg læser mest i byenstof<br />
og kultur. Også om økonomi og udland. Sport<br />
er også ret cool. Men aldrig lokale nyheder. Jeg<br />
læser aldrig Smålandsposten, selvom jeg arbejder<br />
der som unge-reporter.<br />
Jeg regner ikke med at komme til at betale <strong>for</strong><br />
et avisabonnement. Jeg kan jo få alle nyhederne<br />
på nettet, så hvor<strong>for</strong> skulle jeg betale <strong>for</strong> dem?<br />
Milena Metrak, 18 år,<br />
Odense, Danmark<br />
Jeg læser avis af og<br />
til. I hvert fald i alle<br />
pauserne på skolen. Så<br />
læser jeg de aviser, der<br />
ligger på skolen, som<br />
er Urban, MetroXpress<br />
og Xtra. Jeg bladrer<br />
dem igennem <strong>for</strong> at se,<br />
om der er nogen, jeg<br />
kender i avisen. Ellers læser jeg mest kultur, musik og<br />
teater. Og så kigger jeg på sjove overskrifter eller<br />
<strong>billeder</strong>, der fungerer godt. Når jeg bliver voksen, vil<br />
jeg afgjort holde avis. Jeg tror slet ikke, at jeg kan<br />
undvære en avis. Og i længden er det nok ikke tilstrækkeligt<br />
bare at læse de hurtiglæste gratisaviser.<br />
John Slack, 17 år, Ohio, USA<br />
Jeg læser avis hver mor-<br />
gen som en del af mit job<br />
(unge-reporter på Tribune<br />
Chronicle, Warren, red.). Jeg<br />
skal ud fra overskrifter vælge<br />
artikler, som jeg tror vil inte-<br />
ressere andre teenagere. Så<br />
det er kun i weekenderne, at<br />
jeg frivilligt læser aviser, altså<br />
hvis jeg føler, at jeg ikke har<br />
andet at lave. Og det er ret sjældent. Når jeg læser<br />
aviser, er det mest nyheder, jeg kigger efter. Lokale<br />
nyheder og politik. Også artikler om samfundet<br />
generelt.<br />
underViSninG<br />
Jeff Jiefei Lu, 17 år,<br />
Hong kong<br />
Jeg læser næsten aldrig<br />
aviser. Engang i mellem<br />
om søndagen. Så køber<br />
jeg kinesisk take-away<br />
mad og spiser det,<br />
mens jeg læser avisen<br />
derhjemme. Ellers er det<br />
kun radio.<br />
2
2<br />
underViSninG<br />
Af <strong>for</strong>fatter og journalist Asger Liebst<br />
Hvem er jeg? Det er spørgsmålet, som de unge<br />
mere end noget andet ønsker svar på, og som rekla-<br />
men mere end noget andet ønsker at lægge billet<br />
ind på. Med <strong>for</strong>mlen ’jeg er, hvad jeg <strong>for</strong>bruger’<br />
trækker erhvervsliv og menneskeliv således på<br />
samme hammel. Det skal der her gives tre eksem-<br />
pler på.<br />
’Mere action, mindre mormor’ lød sloganet, da<br />
et nyt sladdervornt billedblad målrettet unge <strong>for</strong><br />
nogle år siden skulle lanceres. Sloganet synes over-<br />
taget af Hifi Klubbens annonce <strong>for</strong> stereoanlæg, der<br />
illustrerer problemet at spille moderne musik på et<br />
gammeldags musikanlæg. Heavy metal-musikeren<br />
er smeltet sammen med den kvindelige pensionist<br />
<strong>for</strong>an kakkelbordet. Som betragter skal man et par<br />
nanosekunder omkring en detaljerig realisme <strong>for</strong><br />
at komme til surrealismen, hvor <strong>for</strong>bløffelsen og<br />
smilet udløses. Den virker meget dansk og næsten<br />
socialdemokratisk, denne solidariske parodi på<br />
generationskløften. Og når først velviljen over <strong>for</strong><br />
reklamebureauets afvæbnende leg med personlig-<br />
heder har bredt sig som en behagelig varme hos<br />
betragteren, tager man godt imod budskabet: Køb<br />
et anlæg, som giver dig nye hørbare kræfter og<br />
egen identitet.<br />
BilleDer inD<br />
Denne læsning er tro mod reklamebureauets<br />
hensigt. Andre læsninger er mulige – mis<strong>for</strong>ståel-<br />
ser, sammenblandinger, over<strong>for</strong>tolkninger, latterlig-<br />
gørelser. Den slags <strong>for</strong>ekommer hele tiden i medie-<br />
virkelighedens <strong>for</strong>virrede skynding. Skal mærke-<br />
lige læsninger <strong>for</strong>ties? Nej, ikke nødvendigvis, <strong>for</strong><br />
træning af fantasiens muskel kan vise sig nyttig,<br />
blandt andet til at åbne kritiske rum. En fejllæsning<br />
af annoncen kunne være, at den minder så eventyr-<br />
ligt om Rødhætte og Ulven. I stuen sad bedstemor<br />
med strikketøjet:<br />
»Sikke store øjne, du har, bedstemor.«<br />
»Det er, <strong>for</strong> at jeg bedre kan se dig.«<br />
»Men sikke store hænder, du har, bedstemor.«<br />
»Så kan jeg bedre holde på dig.«<br />
I det samme sprang bedstemoren med dødnin-<br />
gehovedet op fra sofaen og slugte den stakkels<br />
Rødhætte. Jo, undervurdér aldrig drifternes styrke.<br />
Småborgerlig hygge og pæn makeup er blot en<br />
tynd skal, der dækker over vanviddet, og selv den<br />
nærmeste kan vise sig at være – et monster. Ho ho<br />
ho.
unDer HuDen<br />
Vi bliver i musikkens verden med annoncen<br />
<strong>for</strong> Schweppes sodavand. Og her er endnu et dob-<br />
beltmenneske, der skræver over to kulturer og<br />
generationer. Den ud<strong>for</strong>drende tatoverede krop står<br />
i modsætning til det <strong>for</strong>finede fløjtespil. Billedet<br />
sætter samtidig lighedstegn mellem fløjte og flaske,<br />
som begge betjenes med munden. Der <strong>for</strong>tælles en<br />
historie om ’voksne’ remedier, det klassiske instru-<br />
ment og den bitre drik, der gør dig mere sofistikeret<br />
og egenartig end masserne, der blot gurgler sød cola<br />
i sig. Det hjælper på selvfølelsen at være tatoveret,<br />
men det er ikke nok til at gøre personligheden til ’et<br />
brand’. Der må den ekstra drejning til, nemlig den<br />
som produktet kan levere.<br />
underViSninG<br />
Den sidste annonce <strong>for</strong> Lee cowboybukser benyt-<br />
ter sig som de <strong>for</strong>rige også af kropsbemaling/tatove-<br />
ring som tema. Men ellers sprænger den det traditi-<br />
onelle reklameunivers og dets iscenesatte drømme-<br />
<strong>billeder</strong>, optaget i professionelle studier. Lee bryder<br />
muren til <strong>for</strong>brugerne ned ved (tilsyneladende) at<br />
bede alle amatører indsende egne fotos og tekster.<br />
Hermed skriver Lee sig ind i netværkssamfundet<br />
og signalerer med genren, at man er på lige fod<br />
med <strong>for</strong>brugerne eller i hvert fald mulig at snakke<br />
med. Og billedet her er selvfølgelig nøje udvalgt, en<br />
tvetydig knytnæve lige i synet. Had eller kærlighed<br />
– det er ligegyldigt, blot følelserne rummes i tøj fra<br />
Lee. n<br />
2
2<br />
underViSninG<br />
Smertefri adgang til<br />
unikke <strong>billeder</strong><br />
Af undervisningskonsulent og lærer Aslak gottlieb<br />
Det er dagen efter nyheden om massakren på<br />
Virginia Tech. Endnu en skudepisode på en ameri-<br />
kansk skole, denne gang med 32 dræbte. Nyheden<br />
er overalt. Også på msn. Så eleverne i udskolingen<br />
har helt sikkert hørt om den. Sagen har høj nyheds-<br />
værdi og indeholder principielle spørgsmål om fx<br />
våbenkontrol, som også er til diskussion i Danmark<br />
i <strong>for</strong>bindelse med det at bære kniv.<br />
Undervisningsmæssigt kunne dansk- og/eller<br />
samfundslæreren i 8.-10. klasse efter en koncentre-<br />
ret klassesamtale om sagen omdele dagens aviser<br />
og fx stille opgaven:<br />
”Find <strong>billeder</strong> på nettet, der illustrerer mindst tre<br />
<strong>for</strong>skellige vinkler på sagen. Skriv nøgleord til<br />
hvert af <strong>billeder</strong>ne. Fremlæg dem <strong>for</strong> hinanden<br />
i grupper. Kår det bedste billede i hver gruppe.<br />
Begrund kåringen mundtligt <strong>for</strong> resten af klassen”.<br />
Nyheds<strong>billeder</strong> skal fylde i den daglige undervis-<br />
ning på linie med andre udtryks<strong>for</strong>mer. Men de er<br />
ikke altid nemme at finde på nettet. Billedgooglede<br />
man ”Virginia Tech” dagen efter massakren, gav<br />
det næsten en halv mio. hits, men ingen hits havde<br />
med massakren at gøre. Det hjalp ikke at tilføje<br />
”massacre” i søgefeltet. Foretog man samme søg-<br />
ning i Polfotos database, tilgået via avisnet.dk, gav<br />
det 523 hits. 1000 gange færre, men til gengæld<br />
brugbare resultater. Alene på grund af muligheden<br />
<strong>for</strong> at datoafgrænse søgningen, fremkom kun de<br />
seneste fotos – vel at mærke unikke fotos, som ikke<br />
fremkommer via Google eller andre søgemaskiner.<br />
I det hele taget tilbyder Polfoto via Avisnet profes-<br />
sionelle redskaber til at kvalificere elevernes bil-<br />
ledsøgning.<br />
n Find tjenesten på avisnet.dk/polfoto<br />
n Via Avisnet får man adgang til<br />
Nyhedstjenesten. Det gør man ikke via SkoDa<br />
n Trunkér søgninger med *<br />
n Se temamapper fremstillet til undervisning<br />
under ”Lysbord”<br />
n Lær eleverne at præcisere deres søgning<br />
med redskaberne under ”Søg”<br />
n Brug bare ti minutter på tjenesten, inden<br />
eleverne slippes fri.
Små og let læselige artikler om<br />
politik og medier<br />
Af lektor Henrik Adrian<br />
Herlev gymnasium<br />
Mediernes politiske betydning er blevet afgørende <strong>for</strong><br />
det politiske demokrati og <strong>for</strong> de politiske processer.<br />
Fogh-regeringen og den politiske Christiansborg-proces<br />
siden 2001 har sat nye betingelser <strong>for</strong> den politiske<br />
kommunikation samtidig med, at der er en klar opløsning<br />
af den mediestruktur, som dominerede i det sidste<br />
århundrede.<br />
Først røg partiaviserne og 4-bladsssystemet, så<br />
begravedes statsradiofoniens monopol og den direkte<br />
politisk styrede public service kanal blev til konkurrerende<br />
delvist reklamefinansierede medieinstitutioner –<br />
og så kom gratisaviserne og en internationalisering af<br />
nyheder, reklamer og underholdning gennem kabelnet<br />
og internet. Et multimediemarked med få store aktører<br />
er virkelighedens verden.<br />
Der er ikke meget tilbage af den gode gamle<br />
medieverden.<br />
Det er klart, at det har politisk betydning <strong>for</strong> den<br />
måde politik og politiske diskussioner gennemføres på i<br />
alle de (vest)europæiske samfund.<br />
Denne overskuelige artikelsamling handler mest om<br />
journalistikkens side af problemfeltet. Det er en intern<br />
og noget lukket dansk diskussion, der føres af de<br />
<strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>fattere – der er tale om bearbejdede<br />
oplæg fra en konference på Syddansk Universitet om<br />
feltet politik, demokrati og medier – og der er bidrag<br />
fra mange <strong>for</strong>skellige, mest folk der er eller har været<br />
tilknyttet medieuddannelserne, eller som er mediearbejdere.<br />
En enkelt politiker (Connie Hedegaard) med<br />
direkte medieerfaring er dog også med blandt bidragyderne.<br />
underViSninG<br />
n Peter bro, Rasmus Jønsson og Ole Larsen (red.):<br />
Politisk journalistik og kommunikation.<br />
Forandringer i <strong>for</strong>holdet mellem politik og medier.<br />
Forlaget Samfundslitteratur 2006<br />
180 sider. 128 kr.<br />
Hvad handler artiklerne så om? Det er de mange<br />
ændringer i mediebilledet og mediearbejdernes nye<br />
opgaver og muligheder i det postmoderne samfund,<br />
der diskuteres. Og det er den politiske proces, der står<br />
i centrum. Overvejelser om spindoktorernes indtog og<br />
deres betydning og muligheder – og de modtræk som<br />
kritiske journalister skal være i stand til at <strong>for</strong>etage,<br />
hvis ikke de demokratiske oplysningsprocesser skal<br />
blive helt <strong>for</strong>drejede. Interessante er de problemer, som<br />
Connie Hedegaard opstiller, og de overvejelser som<br />
Rasmus Jønsson udvikler om den udvikling, der er sket<br />
med både medier, kampagnestrategier og partiernes<br />
brug af professionelle mediefolk i det sidste tiår.<br />
Mange af artiklerne går kort og direkte til benet.<br />
Oplysningskampagner, valg<strong>for</strong>skning, politiske partiers<br />
kampagnestrategier og overvejelser om indhold og<br />
▼<br />
2
underViSninG<br />
0<br />
spindoktores arbejds<strong>for</strong>mer.<br />
Mangler der noget? Der mangler alt det, der har<br />
med den reelle magtudøvelse at gøre. Hvordan er det<br />
med ejer<strong>for</strong>holdenes betydning og public service virk-<br />
somhedernes styrings- og beslutningskæde? Hvad er<br />
det, vi som almindelige vælgere går glip af, og hvor-<br />
dan kan det være, at Foghs mediestrategi i den grad<br />
kan styre både oppositionens politiske dagsorden og<br />
det politiske billede af, hvad befolkningen mener, det<br />
er værd at diskutere? For ikke at tale om den magt-<br />
mæssige betydning det har, at vi <strong>for</strong> første gang i<br />
mange år har en regering, der (med Dansk Folkepartis<br />
velvillige støtte) virkelig har sat oppositionspartiernes<br />
mediemæssige muligheder ud af kraft. Eller er de<br />
bare ude af stand til at bruge de nye professionelle<br />
mediearbejdere?<br />
Artikelsamlingen er jo på en måde en hyldest til de<br />
nye kritiske mediearbejdere og de nye uddannelser,<br />
som er opstået, efter at Journalisthøjskolen i Århus<br />
også har måttet opgive sit monopol.<br />
Journalisterne opfattes som individuelle uafhængige<br />
aktører i de fleste artikler. Men virkeligheden er en<br />
anden. Journalisterne og mediearbejderne er som<br />
alle andre indføjet i en arbejdsdeling og magtstruktur,<br />
der ikke alene kan opfattes individuelt, men som er<br />
samfundsmæssig, og først da begynder en ordentligt<br />
analyse af medieverdenen.<br />
De mange små artikler egner sig glimrende til<br />
”klip” i en gymnasie- eller hf-klasses medieundervis-<br />
ning, og der er artikler, der både er meget korte og<br />
lette at læse (som fx David Trads’ gode råd til en<br />
kritisk journalist) og mere fagligt tunge artikler som<br />
Rasmus Jønssons med udblik, teori og støtte til elevers<br />
egne analyser. n<br />
<strong>Avisen</strong>s fotos - de er her<br />
ÅRETS PRESSEFOTO 2006/<strong>2007</strong><br />
Årets Pressefoto 2006/<strong>2007</strong> er fotograferet af Mads Nissen, freelance<br />
De nyeste:<br />
Årets Pressefoto<br />
2006-<strong>2007</strong><br />
128 kr.<br />
De historiske:<br />
Det evige øjeblik -<br />
Årenes pressefoto<br />
1912-86<br />
98 kr.<br />
Du finder det hele og mere til hos os<br />
www.djh.dk/ajour<br />
De tidligere:<br />
12 årgange i en bunke.<br />
Den ældste fra 1990/91,<br />
den nyeste fra 2005/06<br />
168 kr.
Af lektor Johannes Fibiger<br />
Silkeborg Seminarium<br />
Hvor<strong>for</strong> bliver nogle begivenheder til nyheder, når<br />
andre ikke gør? Følger de danske nyhedsmedier deres<br />
barnelærdom fra journalisthøjskolen, eller er det andre<br />
logikker, der hersker? De spørgsmål har Ida Schultz,<br />
der er adjunkt på RUC, undersøgt i sin omarbejdede<br />
ph.d.-afhandling Bag nyhederne.<br />
Hun har lavet tre måneders feltarbejde på dr-tv’s,<br />
tv-2’s og Jyllands-Postens nyhedsredaktioner, hvor hun<br />
har været fluen på væggen ved redaktionsmøderne,<br />
interviewet 30 journalister og redaktører og ført sam-<br />
taler med 70. Dette empiriske materiale har hun anlagt<br />
et teoretisk perspektiv på ved at inddrage sociologen<br />
Pierre Bourdieus feltteori, der især handler om ’doxa’<br />
og ’habitus’, dvs. de uskrevne regler og handlingsmøn-<br />
stre, der ligger bag nyhedsudvælgelsen.<br />
Bogen er akademisk, og selv om ph.d.-afhandlin-<br />
gen er omskrevet og tilføjet pædagogiske begrebs-<br />
udredninger efter hvert kapitel, er den tungt <strong>for</strong>midlet<br />
i et abstrakt videnssprog. Bogens styrke ligger klart<br />
i feltstudiet og de overvejelser om de indkørte pro-<br />
cedurer, der gør en række valg ubevidste <strong>for</strong> aktø-<br />
rerne. Et andet interessant aspekt er <strong>for</strong>muleringen<br />
af eksklusivitetskriteriet som et sjette nyhedskriterium,<br />
hvor nyhedsmediets positionering og/eller journalistens<br />
egen meritering udgør væsentlige pejlemærker <strong>for</strong><br />
udvælgelsen frem <strong>for</strong> de klassiske fem nyhedskriterier:<br />
aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation og sen-<br />
sation.<br />
På feltarbejde<br />
i nyhedsverdenen<br />
Desværre har Ida Schultz valgt en tynd nyhedsdag,<br />
nemlig 4. marts 2004 i tv-byen, hvor hun har fulgt<br />
tilblivelsen af 18.30 og 21-nyhederne. Hun fravælger<br />
bevidst sammenligning med andre dage og andre<br />
medier ud fra det besynderlige argument, at det har<br />
andre gjort før, og at det vil ændre fokus. Ved samti-<br />
dig at anonymisere samtlige kilder og kun have tynde<br />
underViSninG<br />
nyheder filtreret et sted bliver det meget blodfattigt,<br />
men nemt at gå til <strong>for</strong> skribenten.<br />
Det interessante ved bogen er det nyhedsetnogra-<br />
fiske feltarbejde, der anlægger en anden vinkel på<br />
nyhedsstrømmen, end traditionel <strong>for</strong>skning gør. Ved<br />
at tydeliggøre nyhedsværdier, arbejdsprocesser og<br />
interne procedurer ses nyhedsprioriteringen med andre<br />
øjne, der må få journalister og redaktører til at tænke<br />
over, om de ved, hvad de gør, eller gør, hvad der virk-<br />
er. Feltarbejdet viser, at det er journalisternes ubevidste<br />
<strong>for</strong><strong>for</strong>ståelse og indkørte rutiner, der styrer valget af<br />
historier. Det bør vække til eftertanke, hvis påstanden<br />
er sand. Ved redaktører og journalister virkelig ikke,<br />
hvad de gør?<br />
n Ida Schultz:<br />
Bag nyhederne<br />
Forlaget samfundslitteratur<br />
249 sider. 218 kr.<br />
Uden <strong>for</strong> pressekredse vil bogen kunne tiltrække<br />
mediestuderende, og her udviser bogen et suverænt<br />
overblik over international <strong>for</strong>skning i nyhedsjourna-<br />
listik, som diskuteres kvalificeret. For den almindeligt<br />
interesserede læser eller lærer, der interesserer sig <strong>for</strong><br />
massemedier, er Bag nyhederne ikke et indlysende<br />
valg, <strong>for</strong>di den sætter sig mellem to stole i dilemmaet<br />
mellem <strong>for</strong>skning og <strong>for</strong>midling. Og det kan de pæda-<br />
gogiske ord<strong>for</strong>klaringer ikke redde. Mange banaliteter<br />
bliver fremstillet gennem den bourdieuske begrebs-<br />
maskine, mens de virkeligt interessante ting lader sig<br />
sige uden om teorien. Bogens gentagelser og ortogra-<br />
fiske fejl fremmer heller ikke just læseglæden. n<br />
1
Tryk på<br />
aktuelle temaer<br />
Ny undervisningsavis om EU<br />
EU står over <strong>for</strong> en række store ud<strong>for</strong>dringer:<br />
Skal fællesskabet <strong>for</strong>tsat udvides -<br />
og hvor går grænsen? Er der plads til 70<br />
millioner - overvejende muslimske - tyrkere<br />
i den ellers ”kristne klub”? Og kan<br />
<strong>for</strong>fatningstraktaten vækkes til live igen?<br />
Det er nogle af de spørgsmål, som<br />
undervisningsavisen europa går tæt på.<br />
<strong>Avisen</strong> er der<strong>for</strong> højaktuel og oplagt at<br />
bruge i et undervisnings<strong>for</strong>løb om EU.<br />
<strong>Avisen</strong> kommer desuden rundt om<br />
emner som:<br />
• Europas historie<br />
• EU set med unge politikeres øjne<br />
• Ung i Europa<br />
• EU - den bløde supermagt<br />
Undervisningsavisen<br />
• Temabaseret avis på 16-24 sider<br />
• Billigere end fotokopiering<br />
• I øjenhøjde med eleverne<br />
• Aktuelt og alsidigt<br />
Se alle undervisningsaviser som pdf på<br />
www.undervisningsavisen.dk.<br />
Her findes også<br />
opgaver, oplæg til<br />
undervisnings<strong>for</strong>løb,<br />
kvalitetskontrollerede<br />
links og<br />
medieliste.<br />
Kr. 450,- ex moms<br />
<strong>for</strong> klassesæt med 30 eks.<br />
NAVN<br />
SKOLE<br />
Nyhed!<br />
Til samfundsfag og<br />
historie i 8. - 9. klasse<br />
Ja tak, jeg vil gerne købe ___ stk. klassesæt af europa<br />
ADRESSE<br />
POSTNR./BY<br />
Gyldendal • Klareboderne 5 • 1001 Kbh. K. • Bestil også på tlf. 33 75 55 60 • fax 33 75 57 22<br />
eller køb direkte på www.gyldendal.dk/uddannelse og få 4% online-rabat!<br />
undervisningsavisen<br />
fra Gyldendal og Politiken