Princip og etik er mere værd end kroner og øre

de.dk

Princip og etik er mere værd end kroner og øre

12 / EJENDOMSMÆGLEREN


Princip og etik er

mere værd end

kroner og øre

Hvilke særlige behov har praktiserende muslimer i forbindelse

med deres bolig? Og hvorfor må de ikke betale renter? I sine

svar sætter imam Abdul Wahid Pedersen åndelige værdier og

hverdagens praktiske udfordringer i perspektiv.


N”Nødhjælp & Udvikling” står der

glasdøren til kontoret i Blågårdsgade

på Nørrebro, hvor der fås Koraner

arabisk og i forskellige oversættelser,

opbyggelige børnebøger, bedekæder,

æteriske olier og meget mere – alt

sammen omhyggeligt anbragt på

hylder og i montrer, så der hersker

en rolig stemning af system og overblik som på et bibliotek.

Her kan man få oversat dokumenter fra og til dansk, arabisk,

engelsk, tyrkisk, farsi (persisk) og fransk – eller man kan

bare kigge indenfor og få et godt råd, uanset om det kniber

med at forstå et brev fra kommunen eller et af livets større

spørgsmål.

Ved et bord sidder en mand i lyst tøj og med bare tæer i

sandalerne. Det karakteristiske, let krøllede skæg bevæger

sig i takt med, at han taler. Selvom hans kalender er fyldt

med aftaler, tager imam Abdul Wahid Pedersen sig tid til

at tale med både anmeldte og uanmeldte gæster, og hans

svar kommer uden tøven, hvad enten han taler dansk eller

arabisk.

Muslimers boligønsker

”Når vi taler om muslimers ønsker i forbindelse med deres

bolig, så vil de fleste gerne have god plads i gangen, for det

er almindelig skik blandt muslimer at tage skoene af, når

man kommer indenfor. Der er særlige renhedskrav til det

rum, hvor man beder, og de mikroskopiske rester af snavs,

som man kan have under skoene, skal ikke ind i bederummet,”

forklarer imamen.

Derudover – oplyser han – sættes der pris på, at der er et

velkomstområde nær boligens indgang:

”Man har i Mellemøsten gerne et herreværelse eller en

slags forværelse, hvor gæsterne modtages, uden at de får

adgang til det private hjem. Det betyder, at hvis manden har

gæster, kan kvinden bevæge sig i hjemmeområdet uden at

blive forstyrret. Omvendt kan kvinden bruge forværelset til

kvindebesøg. I den forbindelse er det en fordel, hvis boligen

har to toiletter – det ene skal være tilknyttet forværelset,

mens det andet befinder sig i hjemmeområdet.”

Abdul Wahid Pedersen kan også fortælle, at husets placering

i forhold til bederetningen er interessant for nogle, men

man kan godt vælge at vende bedetæppet, så det passer.

Penge bør ikke stå stille

Der står i Koranen, at man ikke må tage renter. For Abdul

Wahid Pedersen betyder det faktum, at kravet står skrevet i

Koranen, at det som sådan er indiskutabelt, men at man kan

r

MUSLIMER OG BOLIGHANDEL


”Man burde straffes for at lade penge

stå stille, ikke belønnes.”

gøre sig sine tanker om, hvad det indebærer i hverdagen.

Selv fortolker han det således:

”Det mest kritiske er at tjene penge på tid, for tiden ejer

vi ikke, eller at tjene penge på at have penge, uden at man

løber en risiko. At penge skal have lov til at akkumulere

ved bare at stå stille er faktisk en hæmmende faktor for et

samfund. Man burde straffes for at lade penge stå stille, ikke

belønnes.”

Med hensyn til, hvor stor en risiko långiveren skal tage, for

at han kan tage sig betalt for at udlåne et beløb, præciserer

Abdul Wahid Pedersen:

”Tager man en reel erhvervsrisiko, er ingen risiko for lille til,

at den opfylder kravene. Risikoen behøver ikke at indebære

et tab, men blot det, at der er en reel risiko for at regnskabet

går i nul, er nok.”

Imamen tilføjer, at udlånsprincippet Musharaka, der og

anvendes i Danmark, betyder delt ejerskab og er en anerkendt

form, som økonomiske vismænd med indsigt i islamisk

finansiering har udtænkt.

”Den aktuelle krise er ikke uden direkte forbindelse med

rente- og inflationssystemet,” siger han og fortsætter: ”De,

der sidder på pengene, holder på dem og lader dem ikke

cirkulere. Der opstår indsøer af penge uden aktivitet. Dræner

man markedspladser for penge og lægger dem i søer, tager

man livet af handelen.”

Etisk korrekte investeringer

Den islamiske finansielle industri rummer langt mere end

finansiering. Bl.a. er der også investerings- og forsikringsprodukter,

som Abdul Wahid Pedersen er overbevist om

ligeledes vil komme til at spille en væsentlig rolle i Danmark.

Han fortæller, at der for investeringernes vedkommende er et

krav om, at det drejer sig om reelle forretningsinvesteringer i

sunde koncepter:

”Muslimer må ikke investere i våben, alkohol og gambling.

Hvis man ikke investerer etisk korrekt, har man svigtet religiøst.

Overdrager man ansvaret til tredjepart, skal man sikre

sig, at tredjepart agerer etisk forsvarligt med de penge, der

skal investeres. Det betyder, at hvis du ønsker at investere et

beløb og sætter din bank til at investere pengene for dig, så

må du ikke stole blindt på banken, men skal sikre dig, at den

vælger etisk korrekte investeringer.

Tilsvarende kunne sager som IT-factory måske have været

undgået, hvis flere havde udvist rettidig omhu og forholdt sig

skeptisk over for hovedaktøren,” smiler Abdul Wahid Pedersen.

”I asiatisk, mellemøstlig og afrikansk kultur drejer det sig i

høj grad om at kende den person, man handler med. Når jeg

14 / EJENDOMSMÆGLEREN

sender en person af sted med min anbefaling, så forpligter

jeg mig på hans vegne, og jeg forpligter ham til at vise, at

han er værd at anbefale.”

Værre at tage renter end at betale renter

Renter er ifølge Islam forbudt, også for den, der betaler

renter:

”Et sted kunne jeg godt forestille mig, at det må være

værre at tage renter end at betale renter. Der er en vis forståelse

for, at man ufrivilligt kan komme til at betale renter for

noget. En af de store muslimske lærde har skrevet en fatwa,

dvs. en belæring, om at hvis man er i et land, hvor muslimsk

ejendomsfinansiering ikke er til stede, og man er nødt til at

købe for at få en bolig, er det tilladt at købe med rentefinansiering.”

Det betyder, at man som udgangspunkt skal foretrække at

bo til leje, hvis der ikke er adgang til islamisk finansiering?

Abdul Wahid Pedersen trækker lidt på smilebåndet: ”Ja.”

Lille fejltrin kan forebygge et stort

Nu er det ikke alle, der har råd til at vælge frit på alle hylder,

når de skal finansiere deres bolig. Økonomien sætter visse

begrænsninger, og et islamisk boliglån forudsætter, at låntager

kan lægge 20 pct. af købesummen på bordet. I visse

situationer kan det derfor blive nødvendigt at afveje, om man

skal vælge et lille lån med renter her og nu for at undgå at

havne i en situation, hvor man bliver nødt til at optage et

endnu større lån på et senere tidspunkt.

Om dette dilemma fortæller Abdul Wahid Pedersen:

”En ung mand boede i en andelslejlighed sammen med

sin kone, to børn og nummer tre på vej. Lejligheden skulle

sættes i stand og slås sammen med en nabolejlighed, så den

fik fire værelser i alt. Han fik tilbudt, at han kunne købe lejligheden,

når den var istandsat og udvidet. Men det krævede,

at han optog et lille lån.

Jeg sagde til ham: ’Tag det.’ Set i traditionel forståelse kan

det råd være forkert. Men det er mit ansvar, ikke hans, for

han spurgte mig. Jeg håber, at min Gud og Skaber vil bære

over med mig, for jeg ved, at når man har to store børn, er

en to-værelsers for lille, og hvis han ikke låner penge nu,

risikerer han senere at skulle låne endnu mere, eventuelt

også rentefinansieret. Og det ville være esraf, dvs. fråds,

ødselhed. Hvis han køber lejligheden nu, undgår han altså en

højere udgift senere.”

Princippet

Når de rentefri lån beregnes, sker det med udgangspunkt i en

aktuel rentesats. Men lånene afdrages på en anden måde,


Abdul Wahid Pedersen bor selv til leje i en lejlighed, der ligger lige i nærheden af hans kontor, og det er ikke kun den korte

vej til arbejdspladsen, han anser for et privilegium: ”Jeg skal ikke skaffe penge til terminer eller istandsættelse. Hvis noget er i

uorden, ringer jeg bare, og så bliver det repareret. Det er ganske enkelt mindre besværligt at leje end at eje.”

”Hvis man ikke investerer etisk korrekt,

har man svigtet religiøst.”

end det kendes fra realkreditten eller bankerne. Drejer det sig

om et boligkøb, er det långiver, der køber ejendommen, og

så køber låntageren den i små bidder af långiver.

At en renteberegning ligger til grund for fastsættelsen

af de faste beløb, låntageren skal betale långiveren, anser

Abdul Wahid Pedersen ikke for problematisk. Og han afviser,

at man i stedet for at tage et islamisk lån også kunne handle

etisk forsvarligt ved at tage et ikke-islamisk lån og give en

eventuel besparelse til velgørenhed:

”Forrentning og dermed forøgelsen af en investering er ikke

forbudt i Islam, men renter er. Man ser på, hvad det aktuelle

marked udbyder, og beregner så de beløb, låntageren skal afdrage

med, så man sikrer, at forskellen er ubetydelig i forhold

til et konventionelt, ikke-islamisk lån. Den besparelse, der i

visse tilfælde måtte opstå ved at oprette et ikke-islamisk lån,

vil være lille og ikke betyde noget i forhold til princippet.

Princippet kan ikke sættes ud af kraft. For her ville man

bruge et ulovligt forsæt til at gøre noget, man skal. Det

svarer til, at du skal betale en fartbøde, og så stjæler du

pengene for at kunne betale den. Den holder ikke. Man skal

altid gøre sig overvejelser og afvejelser.”

At gøre godt og mere godt

At selv velgørenhed kan føre til dilemmaer, er nødhjælps-

organisationen, som Abdul Wahid Pedersen driver sammen

med mange frivillige hjælpere, et godt eksempel på:

”Vores nødhjælp er § 8-godkendt, så man kan trække sine

bidrag til os fra i skat. Den belønning, man får hos Gud, får

man, fordi man som troende menneske giver noget til et

godt formål. At derer et andet system, nemlig skattesystemet,

der giver en kompensation for noget af det, er ikke

væsentligt. Det er jo to indbyrdes uafhængige systemer. Man

hjælper, fordi man gerne vil. Og når nogen er bekymrede for,

at de ikke giver nok til velgørenhed, fordi de får penge tilbage

i skat, så siger jeg til dem, at så kan de jo bare også give det

til velgørenhed, som de får tilbage i skat.”

Hver en krone, uanset om den har været trukket fra i skat

eller ej, er velkommen og kan betyde en verden til forskel for

mange børn:

”Vi sponsorerer mindst 500 forældreløse børn. Vi bygger

skoler i bl.a. Afghanistan og Darfur, graver brønde osv. For

øjeblikket arbejder vi i 10-12 lande. Jeg har beskæftiget mig

med nødhjælp i godt 20 år. Jeg har rejst så meget i verden,

og jeg er altid blevet taget godt imod – ofte var det de fattigste,

der var mest gæstfrie. Jeg betaler gerne lidt tilbage via

nødhjælpsprojekterne,” slutter Abdul Wahid Pedersen.

MUSLIMER LANDBRUGSSEMINAR

OG BOLIGHANDEL

More magazines by this user