Vejledning om effektivitetsundersøgelser - Rigsrevisionen

V. Undersøgelse af omkostningseffektivitet
VEJLEDNING OM EFFEKTIVITETSUNDERSØGELSER 11
35. Formålet med en undersøgelse af omkostningseffektivitet kan enten være at vurdere
omkostningseffektiviteten (dvs. forholdet mellem de opnåede effekter og de anvendte resurser)
for en enkelt indsats eller at udpege den indsats blandt flere, som levere en indsats af
høj kvalitet til lavest mulige omkostninger.
I en undersøgelse af omkostningseffektivitet sammenlignes omkostningerne ved indsatsen
(opgjort i kroner og ører) med effekten af indsatsen (opgjort i fysiske enheder, fx antal hofteoperationer,
antal personer med en ungdomsuddannelse osv.). Herunder søges også eventuelle
sideeffekter værdisat. Boks 4 viser de punkter, der bør vurderes forud for en undersøgelse
af omkostningseffektivitet.
BOKS 4. VURDERINGER VED UNDERSØGELSE AF OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET
Anvendes en kontering for omkostninger og indtægter, som gør det muligt at følge de finansielle
transaktioner vedrørende en indsats med det formål at måle omkostningseffektiviteten?
Er alle relevante input opgjort og medtaget i undersøgelsen?
36. En undersøgelse af omkostningseffektivitet kan foretages ved hjælp af 3 analysemetoder:
brøkmetoden, hvor forholdet mellem produktion og resurseanvendelse vurderes
Data Envelopment Analysis (DEA)-metoden, hvor den optimale sammenhæng mellem
produktion og resurseanvendelse findes ved hjælp af lineær programmering
regressionsanalyse, hvor der estimeres en gennemsnitlig sammenhæng mellem produktion
og resurseanvendelse.
37. Både regressionsanalysen og DEA-metoden giver mulighed for at beregne omkostningseffektiviteten
ud fra en marginalbetragtning, dvs. hvor meget ændres effekterne, når resurseanvendelsen
ændres. Opgøres resurseanvendelsen som omkostninger, bliver det derved
muligt at foretage et skøn over de gennemsnitlige og marginale ”priser” for effekterne.