Historien om gåsen - Greve Museum

FAKTA
På Grevegård brugte
man en gåsebænk
under udrugningen, og
derefter kom gæssene
ud i specielle gåsehuse
på gårdspladsen.
I 1930’erne og
1940’erne var udrugningen
blevet flyttet
fra stuehuset ud i roehuset,
men når gæslingerne
var udruget, kom
de ud i en gåseindhegning
med gåsehuse.
Gæslinger
Gæslingerne var meget værdifulde, og
der blev passet godt på dem. Ud over
at give dem føde og ly gjorde man alt
muligt for at beskytte dem, for de var
udsat for mange farer. Overtro og magi
var en helt naturlig del af hverdagen på
landet i 1800-tallet.
Både gasen, katte og rovfugle kunne
være efter de små gæslinger. Især
glenten var en stor gæslingetyv. Derfor
lod man gæslingerne løbe igennem
et bukseben, for så mente man,
at rovdyret i stedet ville se en mand.
Eller man kunne putte de nyklækkede
gæslinger gennem et hestekranium
eller hoftebenet af en hest, for at de
skulle se ud som en hest. Der var også
overtro forbundet med overhovedet at
få gæslingerne. Til jul blev de voksne
gæs fodret med byg, fordi det skulle
hjælpe på dyrenes frugtbarhed og så
ville der ikke mangle gæslinger til
foråret.
Normalt gik gæssene udenfor, men til
jul kom de ind i huset, og så blev der
passet ekstra godt på dem. Man satte
for eksempel en synål i deres vinge
julenat, for at de onde kræfter, der
var på spil, ikke skulle skade gåsen.
Gåsebænken havde en dobbelt funktion
som siddeplads og rugeplads for
gæssene. Greve Museum.
Man mente nemlig, at stålet, nålen
var lavet af, var ondtafværgende. De
voksne gæs kom også ind i perioden
omkring æglægningen, for så var det
lettere at holde øje med, om alt gik,
som det skulle. Gæssene fik ikke lov
til bare at løbe rundt inde i huset. I
stedet lå de i en gåsebænk. Bænken
var til at sidde på, men indeni var der
plads til, at der kunne ligge gæs og
udruge deres æg. Gæssene lå i de små
rum, bænkens sæde var opdelt i, og
her kunne de få foder ind gennem et
lille hul forrest, eller de kunne stikke
hovedet ud, når der var føde til dem.
De kunne godt finde på at nappe dem,
der sad på bænken, i benene, så det
var med at holde øje med dem, hvis
man ikke ville have blå mærker. Når
gæslingerne var udrugede, kom gæssene
ud igen. Man kunne for eksempel
have en puthave, en indhegnet afdeling
af haven, og her kunne de få lov at gå
lidt rundt sammen med hønsene. Det
var dog nødvendigt, at pigen i huset
holdt sig i nærheden for at holde ræven
og andre rovdyr væk. Hvis ikke man
havde en puthave, måtte man lave en
anden slags indhegning eller have en
person til hele tiden at holde øje med
gæssene og deres unger.