Forskning i Fokus - marts 2011 - Sygehus Vendsyssel - Region ...
Forskning i Fokus - marts 2011 - Sygehus Vendsyssel - Region ...
Forskning i Fokus - marts 2011 - Sygehus Vendsyssel - Region ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
LEDER<br />
F ORSKNING I FOKUS<br />
<strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> – Marts <strong>2011</strong><br />
UFORUDSIGELIGHEDEN I FORSKNING<br />
Antabus. LSD. Post-it.<br />
Tilfældighed. Uheld. Mislykket opfindelse.<br />
Udviklingen af Antabus startede som et forsøg på at udvikle et<br />
antibiotikum. Forskeren indtog det for at se, om han kunne tåle<br />
det, og da han helt tilfældigt drak alkohol, opdagede han en<br />
bivirkning ved midlet, som faktisk endte med at blive dets virkning.<br />
Under undersøgelse af meldrøjesvamp i en helt anden sammenhæng,<br />
indtog forskeren ved et uheld brøkdele af stoffet, hvorefter<br />
han oplevede, at hans virkelighedsopfattelse ændrede sig<br />
ganske radikalt under indflydelse af LSD.<br />
I et forsøg på at udvikle en stærkt klæbende lim, endte man op<br />
med en mislykket lim, som godt nok binder igen og igen, men<br />
som ikke binder ret stærkt. Hermed var de gule Post-it lapper opfundet.<br />
Disse er klassiske eksempler på forskning, som endte anderledes ud, end man oprindeligt havde troet. Ikke desto<br />
mindre endte de som markante forskningsresultater, fordi man fik idéen til at udvikle, undersøge og opfinde.<br />
Noget andet er, at processen er mindst lige så betydningsfuld som slutproduktet, og faktisk er processen også meget<br />
afgørende for, at der udvikles en tænkning, en analytisk tankegang, en problemformulering og en løsning, som er af<br />
stor betydning i den daglige klinik i forhold til at håndtere de problemer, som arbejdet på et sygehus medfører.<br />
Nu er der dog ikke en forventning om, at man ved forskning ved et regionalt sygehus skal udvikle hverken LSD eller<br />
Antabus, men jeg kan ikke opfordre stærkt nok til, at man prøver at forske i en mindre målestok. På <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong><br />
har vi Center for Klinisk <strong>Forskning</strong>, hvor man kan få rådgivning, hvis man ønsker at undersøge en klinisk problemstilling<br />
eller gerne vil videre med en idé.<br />
I denne forbindelse vil jeg gøre opmærksom på, at dét at have udvist forskningsaktivitet med stor sandsynlighed vil<br />
være et væsentligt kriterium i forhold til ansættelser af eksempelvis læger inden for de næste 3-5 år.<br />
Venlig hilsen<br />
Michael Andreassen<br />
Cheflæge<br />
Ansvarshavende redaktør Artikler<br />
Cheflæge Michael Andreassen Kommunikationskonsulent Ninette Zacho Bradsted, nizb@rn<br />
Kommunikationskonsulent Maria Sørensen, mariso@rn.dk<br />
Foto<br />
AV-medarbejder Kim Sleiborg Layout<br />
Kommunikationskonsulent Ninette Zacho Bradsted Grafisk layouter Mette Henriksen
SIDE 2 AF 6 FORSKNING I FOKUS – MARTS <strong>2011</strong><br />
KROPPENS EGET FORSVAR MOD LEDDEGIGT<br />
Reumatologisk overlæge og klinisk lektor Grethe Andersen er netop blevet bevilget 100.000 kr. af Gigtforeningens<br />
forskningsråd til sit forskningsprojekt ’Er melanokortinsystemet kroppens eget forsvar mod leddegigt, og kan<br />
MSH-lignende lægemidler blive fremtidens behandling?’<br />
Af Maria Sørensen, kommunikationskonsulent<br />
Betændelsesdæmpende lægemidler<br />
Leddegigt er en destruerende betændelsesreaktion i<br />
leddene, som opstår, når immunforsvaret i stedet for<br />
bakterier og virus angriber kroppens egne celler. Leddegigt<br />
kan behandles med lægemidler med smertestillende<br />
og betændelsesdæmpende virkning. Ved forgæves<br />
behandling eller for store bivirkninger ved de traditionelle<br />
langsomt virkende og hurtigt virkende gigtmidler,<br />
kan man forsøge at neutralisere betændelsesmekanismen<br />
med biologiske gigtmidler. De biologiske gigtmidler<br />
har imidlertid en kraftigt nedtrykkende effekt på<br />
immunforsvaret, som giver risiko for infektioner og<br />
tilbagefald i cancer.<br />
Bivirkningsfrit behandlingsalternativ<br />
Grethe Andersen vil nu undersøge grundlaget for behandling<br />
med melanocytstimulerende hormon (MSH)lignende<br />
lægemidler som et sikrere behandlingsalternativ<br />
til de biologiske lægemidler. MSH udgør et af<br />
signalstofferne i det betændelsesdæmpende melanokortinsystem,<br />
hvis virkningsmekanisme Grethe Andersen<br />
allerede har bedrevet omfattende grundforskning<br />
indenfor.<br />
Betændelsen i leddene forårsages af hvide blodlegemers<br />
udsondring af betændelsesfremmende stoffer,<br />
som nedbryder brusk og knogle, og MSH har vist sig at<br />
dæmpe denne udsondring og dermed betændelsesprocessen.<br />
Der foreligger imidlertid ingen forskning<br />
om melanokortinsystemets tilstand eller betydning for<br />
udviklingen af destruerende ledforandringer ved leddegigt.<br />
Grethe Andersens forskningsresultater imødeses<br />
derfor med forventning og kan være relevante også i<br />
forhold til behandling af andre auto-immune sygdomme.<br />
Årsagen til, at ca. 1 procent af befolkningen udvikler<br />
leddegigt er endnu ikke fastslået, hvorfor man heller<br />
OM PROJEKTET<br />
ikke med sikkerhed kan sige, hvordan eller om sygdommen<br />
kan forebygges eller helbredes. Leddegigtpatienterne<br />
kan holdes symptomfrie ved livslang medicinsk<br />
behandling, og et bivirkningsfrit lægemiddel vil<br />
kunne forbedre disse patienters livskvalitet væsentligt.<br />
Undersøgelse af hvide blodlegemer<br />
Grethe Andersen vil med avancerede biokemiske metoder<br />
måle på forskellige, til dels nyopdagede, typer af<br />
levende hvide blodlegemer, om der er forstyrrelser i<br />
melanokortinsystemet hos leddegigtpatienter. Grethe<br />
Andersen antager nemlig, at patienter med leddegigt<br />
selv danner mere MSH for at forsøge at dæmpe betændelsen.<br />
Grethe Andersen vil også påvise forandringer<br />
i hvide blodlegemer over tid ved at følge udviklingen<br />
hos patienter med leddegigt fra disse er ubehandlede<br />
til de har modtaget behandling i tre måneder.<br />
Det formodes således, at de af leddegigtpatienterne,<br />
der danner mest MSH har mindre ledbetændelse og<br />
generelt klarer sig bedre end patienter med lav MSH<br />
produktion. Grethe Andersens arbejdshypotese er altså,<br />
at behandlingsprognosen afhænger af den enkelte<br />
leddegigtpatients evne til at danne MSH og at MSHlignende<br />
lægemidler kan udgøre et effektivt behandlingsalternativ.<br />
Reumatologisk overlæge og<br />
klinisk lektor Grethe Andersen<br />
forsker i forstyrrelser i<br />
melanokortinsystemet hos<br />
leddegigtpatienter med henblik<br />
på at udvikle et bivirkningsfritbehandlingsalternativ<br />
Den økonomiske støtte fra Gigtforeningens <strong>Forskning</strong>sråd skal anvendes til at gennemføre de planlagte analyser i<br />
samarbejde med Professor i Klinisk Immunologi, Lucia Mincheva Nilsson, laboratorie ingeniør, PhD, Olga Nagaeva<br />
og en PhD studerende.<br />
Projektet udføres ved Center for Klinisk <strong>Forskning</strong>, <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> og Klinisk Immunologisk Afdeling, Aalborg<br />
Universitetssygehus i samarbejde med Klinisk Immunologisk Afdeling, Norrlands Universitetssjukhus, Umeå, Sverige<br />
og forventes afsluttet september 2013.
SIDE 3 AF 6 FORSKNING I FOKUS – MARTS <strong>2011</strong><br />
NU OGSÅ IDÉKLINIK PÅ SYGEHUS VENDSYSSEL<br />
Idéklinikken, som har stor succes på Aalborg <strong>Sygehus</strong>, bliver nu også et tilbud på <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> og på de to<br />
øvrige sygehuse i <strong>Region</strong> Nordjylland.<br />
Af Ninette Zacho Bradsted, kommunikationskonsulent<br />
I praksis kommer det til at fungere på den måde,<br />
at Idéklinikken hos os kommer til at holde til i<br />
Mødelokale 3 på glasgangen i mellembygningen<br />
til Medicinerhuset.<br />
Her kan du vende din ide med en af klinikkens<br />
idéspejdere, som guider dig videre.<br />
Formålet med Idéklinikken er, at ansatte har et<br />
sted, de kan henvende sig for at få præcis den<br />
hjælp, de har brug for, så de kan komme videre<br />
med deres idé.<br />
Idéklinikken er finansieret med penge fra EU og<br />
Vækstforum Nordjylland og holder til på <strong>Forskning</strong>ens<br />
Hus i Aalborg, men har satellitter på<br />
regionens øvrige sygehuse.<br />
HVAD KAN DU FÅ HJÆLP TIL?<br />
Idéklinikken kan hjælpe dig med at afdække, hvordan din idé<br />
eller opfindelse bedst kan blive til virkelighed. Enten som et<br />
produkt, der kan patenteres og sælges eller et koncept, der<br />
kan lette det daglige arbejde. Idéklinikken tilbyder med andre<br />
ord: ”diagnosticering og behandling” af din idé.<br />
Idéklinikken fungerer som et bindeled mellem den sundhedsfaglige<br />
verden og erhvervslivet. Vi skal dermed indgå i et samarbejde<br />
med lokale erhvervsvirksomheder.<br />
Hos os bliver det Conni Biehl Christiansen fra Center for<br />
Klinisk Center, der er primær kontaktperson ved Idéklinikken<br />
på <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>. Conni kan kontaktes på: cobc@rn.dk<br />
Derudover kan <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> trække på 10 medarbejdere<br />
fra Idéklinikken ved <strong>Forskning</strong>ens Hus. Det gælder blandt<br />
andre idéspejdere, jurist, sekretær og industriel designer.<br />
At undre sig<br />
I bund og grund handler det om at undre sig. Hvordan kan vi gøre noget lettere for patienten? Hvordan kan noget<br />
aflaste os i vores arbejde?<br />
Her kan du se et eksempel på en ide, der blev til virkelighed på Idéklinikken i Aalborg.<br />
Iltsutten, der er en sut med indbygget ilt, kan gøre syge børn<br />
hurtigere raske og forhindre hjerneskader.<br />
Ideen til iltsutten kommer fra narkosesygeplejerske Signe Bjørn.<br />
Der forhandles med en producent om at sætte den i produktion.<br />
13 ildsjæle skal udpeges<br />
I forbindelse med etableringen af Idéklinikken, bliver der udpeges<br />
13 ildsjæle på <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>. En ildsjæl er en medarbejder,<br />
som har lyst til at være en fremadrettet kontaktperson til<br />
og for Idéklinikken. Målet er blandt andet, at ildsjælen er med til<br />
at understøtte udviklingen af en innovationskultur på <strong>Sygehus</strong><br />
<strong>Vendsyssel</strong>.<br />
Følg med, når vi i næste udgave ser nærmere på ildsjælene og deres inspirerende arbejde.
SIDE 4 AF 6 FORSKNING I FOKUS – MARTS <strong>2011</strong><br />
KANDIDAT TIL KLINISK SYGEPLEJE<br />
Efter 10 års praktisk erfaring fra Børneafdelingen,<br />
Ortopædkirurgisk Afdeling, Lungemedicinsk Afdeling<br />
og senest Kirurgisk Afdeling, brændte sygeplejerske<br />
Karen Lyng Larsen for at erhverve sig mere<br />
teoretisk viden. Og det er med videbegærligheden og<br />
viljen i orden, at hun til sommer afslutter sin kandidat<br />
i sygepleje fra Aarhus Universitet.<br />
Af Maria Sørensen, kommunikationskonsulent<br />
- Kort fortalt ville jeg simpelthen vide mere og lære at<br />
forstå de faglige argumenter for de kliniske beslutningsprocesser,<br />
siger Karen om bevæggrunden for at<br />
videreuddanne sig.<br />
- Jeg synes, det er vigtigt at udvikle sig som fagperson,<br />
og her er min kandidatuddannelse utrolig givende,<br />
fortæller Karen, som glæder sig til at anvende den<br />
nyerhvervede viden i sin nye funktion som klinisk sygeplejespecialist<br />
ved Kirurgisk Afdeling.<br />
Klinisk ekspert<br />
Karen kommer da også til at trække væsentligt på sin<br />
kliniske ekspertise, når hun er tilbage på sygehuset,<br />
hvor hendes nye arbejdsopgaver blandt andet bliver<br />
at dokumentere sygeplejepraksis, analysere kliniske<br />
problemstillinger, implementere kliniske retningslinjer,<br />
supervisere sine kollegaer og kvalitetssikre patientforløb.<br />
- Min væsentligste opgave bliver at sikre patienten den<br />
højst mulige sygeplejekvalitet, og jeg føler, at jeg har<br />
et godt udgangspunkt i kraft af min uddannelsesmæssige<br />
baggrund, siger Karen.<br />
- Især ser jeg frem til at anvende den viden, jeg igennem<br />
min opgaveskrivning har opnået omkring pårørende,<br />
for det er meget relevant at undersøge, om vi<br />
eksempelvis informerer de pårørende godt nok i forhold<br />
til den nye ambulante behandlingsstrategi, som<br />
kræver mere af de pårørende, uddyber hun.<br />
Fin forskningsforståelse<br />
Karen har lært en masse teori omkring forskningsmetoder<br />
og søgning af forskningslitteratur, og selvom<br />
hun ikke umiddelbart har planer om at læse videre til<br />
ph.d.-forsker, har hun en god forståelse for forskningsverdenen,<br />
som hun kan anvende i sit videre arbejde.<br />
- Jeg har en god grundforståelse for både kvalitativ og<br />
kvantitativ forskning, og jeg føler mig godt rustet til at<br />
lave interviews, forstå forskningsartikler og identificere<br />
fejl i eksisterende forskning, siger Karen, som gerne vil<br />
involvere sig mere i forskningslitteratur.<br />
- Jeg kunne godt tænke mig at være med til at starte<br />
’journal clubs’ – som en slags fora, hvor vi sammen<br />
kan søge i videnskabelige artikeldatabaser og derudfra<br />
diskutere kliniske problemstillinger, som kunne<br />
have forskningsinteresse, siger hun.<br />
Så selvom Karen ikke har en egentlig forskningsbaggrund,<br />
har hun alligevel den rigtige forskningstilgang –<br />
lysten til at undre sig sammen med andre.<br />
Sygeplejerske Karen Lyng Larsen er i færd med at skrive speciale og kan til sommer kalde sig cand.cur.<br />
En kvalitativ metasyntese af de pårørendes emotionelle oplevelser af at være pårørende til kræftdiagnosticerede patienter i<br />
kontrol- og behandlingsforløb<br />
Specialet baserer sig på et litteraturstudie af sygeplejefaglige forskningsartikler omkring pårørende til kræftpatienter<br />
i aktive behandlingsforløb. Specialets undren udspringer af hypotesen om, at pårørende til kræftpatienter, der<br />
gennemgår meget hårde behandlingsforløb, bliver syge, fordi de tilsidesætter sig selv, når de er allermest sårbare.<br />
Hermed er der større risiko for posttraumatisk stress og depression, og når de syge pårørende mister, vil de fastholde<br />
sorgen i stedet for at gennemgå den naturlige sorgproces.<br />
Karen er blevet vejledt om forskningslitteratur til sit speciale hos bibliotekar Lise Kristiansen, Medicinsk Bibliotek<br />
og hos <strong>Forskning</strong>ens Hus, Aalborg.
SIDE 5 AF 6 FORSKNING I FOKUS – MARTS <strong>2011</strong><br />
KRÆFTFREMKALDENDE MIKROORGANISMER<br />
Professor Ulrik Baandrup fra Center for Klinisk <strong>Forskning</strong> er sammen med virusforsker og adjungeret professor<br />
Lars Peter Nielsen ved Aalborg Universitet tilknyttet et forskningsprojekt, hvis centrale mål er at forebygge kræft<br />
ved udvikling af vacciner. Højteknologifonden har netop bevilget omkring 60 millioner kroner til forskningsprojektet<br />
’Patogener som årsag til kræft’, som skal undersøge, i hvilket omfang nye eller endnu ikke kendte mikroorganismer,<br />
fortrinsvis virus, er årsag til kræft.<br />
Af Maria Sørensen, kommunikationskonsulent<br />
Man er bekendt med, at 15-20 % af alle kræftformer<br />
forårsages af mikroorganismer; overvejende virus men<br />
også bakterier og parasitter, og Ulrik Baandrup og<br />
Lars Peter Nielsen skal nu i samarbejde med Københavns<br />
Universitet og Danmarks Tekniske Universitet<br />
forske i omfanget af uopdagede mikroorganismer,<br />
som medfører kræft.<br />
- Vi ved allerede, at eksempelvis livmoderhalskræft og<br />
leverkræft forårsages af virusinfektioner, men vi tror,<br />
at endnu flere kræftformer er virusbaserede, siger Ulrik<br />
Baandrup.<br />
Professor Ulrik Baandrup fra Center for Klinisk <strong>Forskning</strong> bidrager<br />
til kræftforskning i et bredt forskningssamarbejde med flere af<br />
landets universiteter<br />
Forskerteamet forventer, at mikroorganismer, især<br />
virus, spiller en rolle i forskellige kræftformer, hvor<br />
projektet primært vil koncentrere sig om kræftformerne<br />
leukæmi, lymfekræft, mavekræft og lungekræft med<br />
henblik på at undersøge, hvorledes DNA/RNA fra<br />
disse kræftpatienter adskiller sig fra raske menneskers<br />
DNA/RNA.<br />
<strong>Forskning</strong> i fremdrift<br />
- Dét at vores forskningssamarbejde er spredt over<br />
hele Danmark, inklusiv <strong>Vendsyssel</strong>, er fuldstændig i<br />
pagt med den moderne forskningsverden, og når vi får<br />
bevilget så store midler til vores forskningsprojekt,<br />
åbner det mange muligheder for forskningen, siger<br />
Ulrik Baandrup.<br />
Det nordjyske forskningsbidrag til ’Patogener som<br />
årsag til kræft’ ved Ulrik Baandrup og Lars Peter Nielsen<br />
kommer i praksis til at foregå ved Aalborg Universitet,<br />
men medvirker selvfølgelig til, at det bliver mere<br />
tilgængeligt at blive involveret i forskning i hele regionen.<br />
Hidtil har påvisningen af nye virus og bakterier<br />
været meget vanskelig, men ved hjælp af avanceret<br />
ny sekventeringsteknologi (karakterisering og<br />
bestemmelse af DNA), vil forskerne søge efter<br />
hidtil ukendte DNA-fragmenter, der kan føre til<br />
identifikation af nye virus og mikroorganismer<br />
relateret til kræft.<br />
Professor Ulrik Baandrups opgave er at undersøge<br />
vævssnit med konventionelle og molekylærpatologiske<br />
metoder, og Aalborg Universitet råder<br />
over klassificerede laboratoriefaciliteter til håndtering<br />
af prøver inklusiv virusmateriale.
SIDE 6 AF 6 FORSKNING I FOKUS – MARTS <strong>2011</strong><br />
FORSKNINGSNYT<br />
• Udveksl idéer og opfindelser med ILDSJÆLENE, som vi er i gang med at udpege. Vores 13 ildsjæle skal<br />
på workshops i <strong>Forskning</strong>ens Hus i Aalborg d. 21. <strong>marts</strong> <strong>2011</strong> og d. 9. maj <strong>2011</strong>, hvor de som opstart<br />
på Ideklinikken skal mødes med ildsjæle fra de øvrige sygehuse i <strong>Region</strong> Nordjylland.<br />
• Alle forskere og forskningsinteresserede ved <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> er velkomne, når Ph.d.-foreningen ved<br />
Aalborg <strong>Sygehus</strong> holder PH.D.-DAG <strong>2011</strong> i <strong>Forskning</strong>ens Hus i Aalborg d. 28. <strong>marts</strong> <strong>2011</strong> kl. 14-<br />
17.15. Arrangementet byder blandt andet på oplæg omkring videnskabelig uredelighed og forskning i<br />
upopulære emner. Se programmet for dagen her<br />
• Tag venner og familie med til FORSKNINGENS DØGN d. 30. april <strong>2011</strong> kl. 10-15.<br />
• Nye læger skal deltage i BASISFORSKNINGSKURSUS. De pågældende vil modtage invitationer med<br />
nærmere info.<br />
• Søg STIPENDIER fra <strong>Region</strong> Nordjyllands Sundhedsvidenskabelige <strong>Forskning</strong>sfond. Deadline for ansøgning<br />
er d. 15. april <strong>2011</strong> kl. 12. Læs mere her<br />
• Søg FORSKNINGSSTØTTE fra Gigtforeningen. Deadline for ansøgning er d. 1. april <strong>2011</strong> kl. 12. Læs<br />
mere her<br />
• Søg FORSKNINGSSTØTTE fra Hjerteforeningen. Deadline for ansøgning er d. 1. april <strong>2011</strong> kl. 12. Læs<br />
mere her<br />
• Søg FORSKNINGSSTØTTE fra Dansk Kræftforsknings Fond. Deadline for ansøgning er d. 4. april<br />
<strong>2011</strong> kl. 12. Læs mere her<br />
• Søg FORSKNINGSSTØTTE fra Det Strategiske <strong>Forskning</strong>sråd:<br />
- Deadline for ansøgning til strategisk forskning inden for sundhed, fødevarer og velfærd er d. 27.<br />
april <strong>2011</strong> kl. 15. Læs mere her<br />
- Deadline for ansøgning til strategisk forskning inden for individ, sygdom og samfund er d. 2. maj<br />
<strong>2011</strong> kl. 15. Læs mere her