19.09.2013 Views

Forskning i Fokus - marts 2011 - Sygehus Vendsyssel - Region ...

Forskning i Fokus - marts 2011 - Sygehus Vendsyssel - Region ...

Forskning i Fokus - marts 2011 - Sygehus Vendsyssel - Region ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

LEDER<br />

F ORSKNING I FOKUS<br />

<strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> – Marts <strong>2011</strong><br />

UFORUDSIGELIGHEDEN I FORSKNING<br />

Antabus. LSD. Post-it.<br />

Tilfældighed. Uheld. Mislykket opfindelse.<br />

Udviklingen af Antabus startede som et forsøg på at udvikle et<br />

antibiotikum. Forskeren indtog det for at se, om han kunne tåle<br />

det, og da han helt tilfældigt drak alkohol, opdagede han en<br />

bivirkning ved midlet, som faktisk endte med at blive dets virkning.<br />

Under undersøgelse af meldrøjesvamp i en helt anden sammenhæng,<br />

indtog forskeren ved et uheld brøkdele af stoffet, hvorefter<br />

han oplevede, at hans virkelighedsopfattelse ændrede sig<br />

ganske radikalt under indflydelse af LSD.<br />

I et forsøg på at udvikle en stærkt klæbende lim, endte man op<br />

med en mislykket lim, som godt nok binder igen og igen, men<br />

som ikke binder ret stærkt. Hermed var de gule Post-it lapper opfundet.<br />

Disse er klassiske eksempler på forskning, som endte anderledes ud, end man oprindeligt havde troet. Ikke desto<br />

mindre endte de som markante forskningsresultater, fordi man fik idéen til at udvikle, undersøge og opfinde.<br />

Noget andet er, at processen er mindst lige så betydningsfuld som slutproduktet, og faktisk er processen også meget<br />

afgørende for, at der udvikles en tænkning, en analytisk tankegang, en problemformulering og en løsning, som er af<br />

stor betydning i den daglige klinik i forhold til at håndtere de problemer, som arbejdet på et sygehus medfører.<br />

Nu er der dog ikke en forventning om, at man ved forskning ved et regionalt sygehus skal udvikle hverken LSD eller<br />

Antabus, men jeg kan ikke opfordre stærkt nok til, at man prøver at forske i en mindre målestok. På <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong><br />

har vi Center for Klinisk <strong>Forskning</strong>, hvor man kan få rådgivning, hvis man ønsker at undersøge en klinisk problemstilling<br />

eller gerne vil videre med en idé.<br />

I denne forbindelse vil jeg gøre opmærksom på, at dét at have udvist forskningsaktivitet med stor sandsynlighed vil<br />

være et væsentligt kriterium i forhold til ansættelser af eksempelvis læger inden for de næste 3-5 år.<br />

Venlig hilsen<br />

Michael Andreassen<br />

Cheflæge<br />

Ansvarshavende redaktør Artikler<br />

Cheflæge Michael Andreassen Kommunikationskonsulent Ninette Zacho Bradsted, nizb@rn<br />

Kommunikationskonsulent Maria Sørensen, mariso@rn.dk<br />

Foto<br />

AV-medarbejder Kim Sleiborg Layout<br />

Kommunikationskonsulent Ninette Zacho Bradsted Grafisk layouter Mette Henriksen


SIDE 2 AF 6 FORSKNING I FOKUS – MARTS <strong>2011</strong><br />

KROPPENS EGET FORSVAR MOD LEDDEGIGT<br />

Reumatologisk overlæge og klinisk lektor Grethe Andersen er netop blevet bevilget 100.000 kr. af Gigtforeningens<br />

forskningsråd til sit forskningsprojekt ’Er melanokortinsystemet kroppens eget forsvar mod leddegigt, og kan<br />

MSH-lignende lægemidler blive fremtidens behandling?’<br />

Af Maria Sørensen, kommunikationskonsulent<br />

Betændelsesdæmpende lægemidler<br />

Leddegigt er en destruerende betændelsesreaktion i<br />

leddene, som opstår, når immunforsvaret i stedet for<br />

bakterier og virus angriber kroppens egne celler. Leddegigt<br />

kan behandles med lægemidler med smertestillende<br />

og betændelsesdæmpende virkning. Ved forgæves<br />

behandling eller for store bivirkninger ved de traditionelle<br />

langsomt virkende og hurtigt virkende gigtmidler,<br />

kan man forsøge at neutralisere betændelsesmekanismen<br />

med biologiske gigtmidler. De biologiske gigtmidler<br />

har imidlertid en kraftigt nedtrykkende effekt på<br />

immunforsvaret, som giver risiko for infektioner og<br />

tilbagefald i cancer.<br />

Bivirkningsfrit behandlingsalternativ<br />

Grethe Andersen vil nu undersøge grundlaget for behandling<br />

med melanocytstimulerende hormon (MSH)lignende<br />

lægemidler som et sikrere behandlingsalternativ<br />

til de biologiske lægemidler. MSH udgør et af<br />

signalstofferne i det betændelsesdæmpende melanokortinsystem,<br />

hvis virkningsmekanisme Grethe Andersen<br />

allerede har bedrevet omfattende grundforskning<br />

indenfor.<br />

Betændelsen i leddene forårsages af hvide blodlegemers<br />

udsondring af betændelsesfremmende stoffer,<br />

som nedbryder brusk og knogle, og MSH har vist sig at<br />

dæmpe denne udsondring og dermed betændelsesprocessen.<br />

Der foreligger imidlertid ingen forskning<br />

om melanokortinsystemets tilstand eller betydning for<br />

udviklingen af destruerende ledforandringer ved leddegigt.<br />

Grethe Andersens forskningsresultater imødeses<br />

derfor med forventning og kan være relevante også i<br />

forhold til behandling af andre auto-immune sygdomme.<br />

Årsagen til, at ca. 1 procent af befolkningen udvikler<br />

leddegigt er endnu ikke fastslået, hvorfor man heller<br />

OM PROJEKTET<br />

ikke med sikkerhed kan sige, hvordan eller om sygdommen<br />

kan forebygges eller helbredes. Leddegigtpatienterne<br />

kan holdes symptomfrie ved livslang medicinsk<br />

behandling, og et bivirkningsfrit lægemiddel vil<br />

kunne forbedre disse patienters livskvalitet væsentligt.<br />

Undersøgelse af hvide blodlegemer<br />

Grethe Andersen vil med avancerede biokemiske metoder<br />

måle på forskellige, til dels nyopdagede, typer af<br />

levende hvide blodlegemer, om der er forstyrrelser i<br />

melanokortinsystemet hos leddegigtpatienter. Grethe<br />

Andersen antager nemlig, at patienter med leddegigt<br />

selv danner mere MSH for at forsøge at dæmpe betændelsen.<br />

Grethe Andersen vil også påvise forandringer<br />

i hvide blodlegemer over tid ved at følge udviklingen<br />

hos patienter med leddegigt fra disse er ubehandlede<br />

til de har modtaget behandling i tre måneder.<br />

Det formodes således, at de af leddegigtpatienterne,<br />

der danner mest MSH har mindre ledbetændelse og<br />

generelt klarer sig bedre end patienter med lav MSH<br />

produktion. Grethe Andersens arbejdshypotese er altså,<br />

at behandlingsprognosen afhænger af den enkelte<br />

leddegigtpatients evne til at danne MSH og at MSHlignende<br />

lægemidler kan udgøre et effektivt behandlingsalternativ.<br />

Reumatologisk overlæge og<br />

klinisk lektor Grethe Andersen<br />

forsker i forstyrrelser i<br />

melanokortinsystemet hos<br />

leddegigtpatienter med henblik<br />

på at udvikle et bivirkningsfritbehandlingsalternativ<br />

Den økonomiske støtte fra Gigtforeningens <strong>Forskning</strong>sråd skal anvendes til at gennemføre de planlagte analyser i<br />

samarbejde med Professor i Klinisk Immunologi, Lucia Mincheva Nilsson, laboratorie ingeniør, PhD, Olga Nagaeva<br />

og en PhD studerende.<br />

Projektet udføres ved Center for Klinisk <strong>Forskning</strong>, <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> og Klinisk Immunologisk Afdeling, Aalborg<br />

Universitetssygehus i samarbejde med Klinisk Immunologisk Afdeling, Norrlands Universitetssjukhus, Umeå, Sverige<br />

og forventes afsluttet september 2013.


SIDE 3 AF 6 FORSKNING I FOKUS – MARTS <strong>2011</strong><br />

NU OGSÅ IDÉKLINIK PÅ SYGEHUS VENDSYSSEL<br />

Idéklinikken, som har stor succes på Aalborg <strong>Sygehus</strong>, bliver nu også et tilbud på <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> og på de to<br />

øvrige sygehuse i <strong>Region</strong> Nordjylland.<br />

Af Ninette Zacho Bradsted, kommunikationskonsulent<br />

I praksis kommer det til at fungere på den måde,<br />

at Idéklinikken hos os kommer til at holde til i<br />

Mødelokale 3 på glasgangen i mellembygningen<br />

til Medicinerhuset.<br />

Her kan du vende din ide med en af klinikkens<br />

idéspejdere, som guider dig videre.<br />

Formålet med Idéklinikken er, at ansatte har et<br />

sted, de kan henvende sig for at få præcis den<br />

hjælp, de har brug for, så de kan komme videre<br />

med deres idé.<br />

Idéklinikken er finansieret med penge fra EU og<br />

Vækstforum Nordjylland og holder til på <strong>Forskning</strong>ens<br />

Hus i Aalborg, men har satellitter på<br />

regionens øvrige sygehuse.<br />

HVAD KAN DU FÅ HJÆLP TIL?<br />

Idéklinikken kan hjælpe dig med at afdække, hvordan din idé<br />

eller opfindelse bedst kan blive til virkelighed. Enten som et<br />

produkt, der kan patenteres og sælges eller et koncept, der<br />

kan lette det daglige arbejde. Idéklinikken tilbyder med andre<br />

ord: ”diagnosticering og behandling” af din idé.<br />

Idéklinikken fungerer som et bindeled mellem den sundhedsfaglige<br />

verden og erhvervslivet. Vi skal dermed indgå i et samarbejde<br />

med lokale erhvervsvirksomheder.<br />

Hos os bliver det Conni Biehl Christiansen fra Center for<br />

Klinisk Center, der er primær kontaktperson ved Idéklinikken<br />

på <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>. Conni kan kontaktes på: cobc@rn.dk<br />

Derudover kan <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> trække på 10 medarbejdere<br />

fra Idéklinikken ved <strong>Forskning</strong>ens Hus. Det gælder blandt<br />

andre idéspejdere, jurist, sekretær og industriel designer.<br />

At undre sig<br />

I bund og grund handler det om at undre sig. Hvordan kan vi gøre noget lettere for patienten? Hvordan kan noget<br />

aflaste os i vores arbejde?<br />

Her kan du se et eksempel på en ide, der blev til virkelighed på Idéklinikken i Aalborg.<br />

Iltsutten, der er en sut med indbygget ilt, kan gøre syge børn<br />

hurtigere raske og forhindre hjerneskader.<br />

Ideen til iltsutten kommer fra narkosesygeplejerske Signe Bjørn.<br />

Der forhandles med en producent om at sætte den i produktion.<br />

13 ildsjæle skal udpeges<br />

I forbindelse med etableringen af Idéklinikken, bliver der udpeges<br />

13 ildsjæle på <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>. En ildsjæl er en medarbejder,<br />

som har lyst til at være en fremadrettet kontaktperson til<br />

og for Idéklinikken. Målet er blandt andet, at ildsjælen er med til<br />

at understøtte udviklingen af en innovationskultur på <strong>Sygehus</strong><br />

<strong>Vendsyssel</strong>.<br />

Følg med, når vi i næste udgave ser nærmere på ildsjælene og deres inspirerende arbejde.


SIDE 4 AF 6 FORSKNING I FOKUS – MARTS <strong>2011</strong><br />

KANDIDAT TIL KLINISK SYGEPLEJE<br />

Efter 10 års praktisk erfaring fra Børneafdelingen,<br />

Ortopædkirurgisk Afdeling, Lungemedicinsk Afdeling<br />

og senest Kirurgisk Afdeling, brændte sygeplejerske<br />

Karen Lyng Larsen for at erhverve sig mere<br />

teoretisk viden. Og det er med videbegærligheden og<br />

viljen i orden, at hun til sommer afslutter sin kandidat<br />

i sygepleje fra Aarhus Universitet.<br />

Af Maria Sørensen, kommunikationskonsulent<br />

- Kort fortalt ville jeg simpelthen vide mere og lære at<br />

forstå de faglige argumenter for de kliniske beslutningsprocesser,<br />

siger Karen om bevæggrunden for at<br />

videreuddanne sig.<br />

- Jeg synes, det er vigtigt at udvikle sig som fagperson,<br />

og her er min kandidatuddannelse utrolig givende,<br />

fortæller Karen, som glæder sig til at anvende den<br />

nyerhvervede viden i sin nye funktion som klinisk sygeplejespecialist<br />

ved Kirurgisk Afdeling.<br />

Klinisk ekspert<br />

Karen kommer da også til at trække væsentligt på sin<br />

kliniske ekspertise, når hun er tilbage på sygehuset,<br />

hvor hendes nye arbejdsopgaver blandt andet bliver<br />

at dokumentere sygeplejepraksis, analysere kliniske<br />

problemstillinger, implementere kliniske retningslinjer,<br />

supervisere sine kollegaer og kvalitetssikre patientforløb.<br />

- Min væsentligste opgave bliver at sikre patienten den<br />

højst mulige sygeplejekvalitet, og jeg føler, at jeg har<br />

et godt udgangspunkt i kraft af min uddannelsesmæssige<br />

baggrund, siger Karen.<br />

- Især ser jeg frem til at anvende den viden, jeg igennem<br />

min opgaveskrivning har opnået omkring pårørende,<br />

for det er meget relevant at undersøge, om vi<br />

eksempelvis informerer de pårørende godt nok i forhold<br />

til den nye ambulante behandlingsstrategi, som<br />

kræver mere af de pårørende, uddyber hun.<br />

Fin forskningsforståelse<br />

Karen har lært en masse teori omkring forskningsmetoder<br />

og søgning af forskningslitteratur, og selvom<br />

hun ikke umiddelbart har planer om at læse videre til<br />

ph.d.-forsker, har hun en god forståelse for forskningsverdenen,<br />

som hun kan anvende i sit videre arbejde.<br />

- Jeg har en god grundforståelse for både kvalitativ og<br />

kvantitativ forskning, og jeg føler mig godt rustet til at<br />

lave interviews, forstå forskningsartikler og identificere<br />

fejl i eksisterende forskning, siger Karen, som gerne vil<br />

involvere sig mere i forskningslitteratur.<br />

- Jeg kunne godt tænke mig at være med til at starte<br />

’journal clubs’ – som en slags fora, hvor vi sammen<br />

kan søge i videnskabelige artikeldatabaser og derudfra<br />

diskutere kliniske problemstillinger, som kunne<br />

have forskningsinteresse, siger hun.<br />

Så selvom Karen ikke har en egentlig forskningsbaggrund,<br />

har hun alligevel den rigtige forskningstilgang –<br />

lysten til at undre sig sammen med andre.<br />

Sygeplejerske Karen Lyng Larsen er i færd med at skrive speciale og kan til sommer kalde sig cand.cur.<br />

En kvalitativ metasyntese af de pårørendes emotionelle oplevelser af at være pårørende til kræftdiagnosticerede patienter i<br />

kontrol- og behandlingsforløb<br />

Specialet baserer sig på et litteraturstudie af sygeplejefaglige forskningsartikler omkring pårørende til kræftpatienter<br />

i aktive behandlingsforløb. Specialets undren udspringer af hypotesen om, at pårørende til kræftpatienter, der<br />

gennemgår meget hårde behandlingsforløb, bliver syge, fordi de tilsidesætter sig selv, når de er allermest sårbare.<br />

Hermed er der større risiko for posttraumatisk stress og depression, og når de syge pårørende mister, vil de fastholde<br />

sorgen i stedet for at gennemgå den naturlige sorgproces.<br />

Karen er blevet vejledt om forskningslitteratur til sit speciale hos bibliotekar Lise Kristiansen, Medicinsk Bibliotek<br />

og hos <strong>Forskning</strong>ens Hus, Aalborg.


SIDE 5 AF 6 FORSKNING I FOKUS – MARTS <strong>2011</strong><br />

KRÆFTFREMKALDENDE MIKROORGANISMER<br />

Professor Ulrik Baandrup fra Center for Klinisk <strong>Forskning</strong> er sammen med virusforsker og adjungeret professor<br />

Lars Peter Nielsen ved Aalborg Universitet tilknyttet et forskningsprojekt, hvis centrale mål er at forebygge kræft<br />

ved udvikling af vacciner. Højteknologifonden har netop bevilget omkring 60 millioner kroner til forskningsprojektet<br />

’Patogener som årsag til kræft’, som skal undersøge, i hvilket omfang nye eller endnu ikke kendte mikroorganismer,<br />

fortrinsvis virus, er årsag til kræft.<br />

Af Maria Sørensen, kommunikationskonsulent<br />

Man er bekendt med, at 15-20 % af alle kræftformer<br />

forårsages af mikroorganismer; overvejende virus men<br />

også bakterier og parasitter, og Ulrik Baandrup og<br />

Lars Peter Nielsen skal nu i samarbejde med Københavns<br />

Universitet og Danmarks Tekniske Universitet<br />

forske i omfanget af uopdagede mikroorganismer,<br />

som medfører kræft.<br />

- Vi ved allerede, at eksempelvis livmoderhalskræft og<br />

leverkræft forårsages af virusinfektioner, men vi tror,<br />

at endnu flere kræftformer er virusbaserede, siger Ulrik<br />

Baandrup.<br />

Professor Ulrik Baandrup fra Center for Klinisk <strong>Forskning</strong> bidrager<br />

til kræftforskning i et bredt forskningssamarbejde med flere af<br />

landets universiteter<br />

Forskerteamet forventer, at mikroorganismer, især<br />

virus, spiller en rolle i forskellige kræftformer, hvor<br />

projektet primært vil koncentrere sig om kræftformerne<br />

leukæmi, lymfekræft, mavekræft og lungekræft med<br />

henblik på at undersøge, hvorledes DNA/RNA fra<br />

disse kræftpatienter adskiller sig fra raske menneskers<br />

DNA/RNA.<br />

<strong>Forskning</strong> i fremdrift<br />

- Dét at vores forskningssamarbejde er spredt over<br />

hele Danmark, inklusiv <strong>Vendsyssel</strong>, er fuldstændig i<br />

pagt med den moderne forskningsverden, og når vi får<br />

bevilget så store midler til vores forskningsprojekt,<br />

åbner det mange muligheder for forskningen, siger<br />

Ulrik Baandrup.<br />

Det nordjyske forskningsbidrag til ’Patogener som<br />

årsag til kræft’ ved Ulrik Baandrup og Lars Peter Nielsen<br />

kommer i praksis til at foregå ved Aalborg Universitet,<br />

men medvirker selvfølgelig til, at det bliver mere<br />

tilgængeligt at blive involveret i forskning i hele regionen.<br />

Hidtil har påvisningen af nye virus og bakterier<br />

været meget vanskelig, men ved hjælp af avanceret<br />

ny sekventeringsteknologi (karakterisering og<br />

bestemmelse af DNA), vil forskerne søge efter<br />

hidtil ukendte DNA-fragmenter, der kan føre til<br />

identifikation af nye virus og mikroorganismer<br />

relateret til kræft.<br />

Professor Ulrik Baandrups opgave er at undersøge<br />

vævssnit med konventionelle og molekylærpatologiske<br />

metoder, og Aalborg Universitet råder<br />

over klassificerede laboratoriefaciliteter til håndtering<br />

af prøver inklusiv virusmateriale.


SIDE 6 AF 6 FORSKNING I FOKUS – MARTS <strong>2011</strong><br />

FORSKNINGSNYT<br />

• Udveksl idéer og opfindelser med ILDSJÆLENE, som vi er i gang med at udpege. Vores 13 ildsjæle skal<br />

på workshops i <strong>Forskning</strong>ens Hus i Aalborg d. 21. <strong>marts</strong> <strong>2011</strong> og d. 9. maj <strong>2011</strong>, hvor de som opstart<br />

på Ideklinikken skal mødes med ildsjæle fra de øvrige sygehuse i <strong>Region</strong> Nordjylland.<br />

• Alle forskere og forskningsinteresserede ved <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> er velkomne, når Ph.d.-foreningen ved<br />

Aalborg <strong>Sygehus</strong> holder PH.D.-DAG <strong>2011</strong> i <strong>Forskning</strong>ens Hus i Aalborg d. 28. <strong>marts</strong> <strong>2011</strong> kl. 14-<br />

17.15. Arrangementet byder blandt andet på oplæg omkring videnskabelig uredelighed og forskning i<br />

upopulære emner. Se programmet for dagen her<br />

• Tag venner og familie med til FORSKNINGENS DØGN d. 30. april <strong>2011</strong> kl. 10-15.<br />

• Nye læger skal deltage i BASISFORSKNINGSKURSUS. De pågældende vil modtage invitationer med<br />

nærmere info.<br />

• Søg STIPENDIER fra <strong>Region</strong> Nordjyllands Sundhedsvidenskabelige <strong>Forskning</strong>sfond. Deadline for ansøgning<br />

er d. 15. april <strong>2011</strong> kl. 12. Læs mere her<br />

• Søg FORSKNINGSSTØTTE fra Gigtforeningen. Deadline for ansøgning er d. 1. april <strong>2011</strong> kl. 12. Læs<br />

mere her<br />

• Søg FORSKNINGSSTØTTE fra Hjerteforeningen. Deadline for ansøgning er d. 1. april <strong>2011</strong> kl. 12. Læs<br />

mere her<br />

• Søg FORSKNINGSSTØTTE fra Dansk Kræftforsknings Fond. Deadline for ansøgning er d. 4. april<br />

<strong>2011</strong> kl. 12. Læs mere her<br />

• Søg FORSKNINGSSTØTTE fra Det Strategiske <strong>Forskning</strong>sråd:<br />

- Deadline for ansøgning til strategisk forskning inden for sundhed, fødevarer og velfærd er d. 27.<br />

april <strong>2011</strong> kl. 15. Læs mere her<br />

- Deadline for ansøgning til strategisk forskning inden for individ, sygdom og samfund er d. 2. maj<br />

<strong>2011</strong> kl. 15. Læs mere her

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!