Kvalitetsrapport 2009 - Fredensborg Skole

fredensborgskole.dk

Kvalitetsrapport 2009 - Fredensborg Skole

1

Kvalitetsrapport 2010

for skolevæsenet i

Fredensborg Kommune

BØRN & KULTUR


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Kvalitetsrapport 2010

for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Skoleafdelingen

Børn og Kultur

Fredensborg Kommune

1. udgave, september 2010

2


Indhold

Indledning ............................................................................................................ 7

Del 1: Helhedsvurdering .............................................................................................. 9

Sammenfattende helhedsvurdering........................................................................ 11

Udgifter og kvalitet........................................................................................... 11

Elevernes undervisningsmiljø............................................................................. 13

De enkelte skoler ............................................................................................. 14

Del 2: Rammer og resultater...................................................................................... 23

Rammebetingelser............................................................................................... 25

Skolestruktur................................................................................................... 25

Økonomi og ressourcer ..................................................................................... 27

Skolernes IT.................................................................................................... 32

Elevfravær ...................................................................................................... 32

Undervisning og pædagogisk personale .............................................................. 33

Undervisning med linjefagsuddannede lærere ...................................................... 34

Sygefravær ..................................................................................................... 36

Elevernes udbytte af undervisningen...................................................................... 37

Resultat af afgangsprøverne .............................................................................. 40

Projektopgaven................................................................................................ 42

Undervisningseffekten ...................................................................................... 43

Nationale test .................................................................................................. 44

Læsetest......................................................................................................... 45

Del 3: Pædagogiske Processer ................................................................................... 57

Centrale udviklingsområder .................................................................................. 59

Skoleudvikling ................................................................................................. 59

Partnerskab om Folkeskolen .............................................................................. 59

Læsning.......................................................................................................... 62

Budgetanalyser og specialundervisning ............................................................... 63

Ny skole ved Vilhelmsro .................................................................................... 63

Skolestruktur................................................................................................... 64

Skolernes mål i lederaftaler og årsplaner................................................................ 65

Skole/hjem-samarbejde ....................................................................................... 86

Rummelighed...................................................................................................... 93

Undervisning af tosprogede elever......................................................................... 99

Specialundervisning/specialpædagogisk bistand .....................................................109

Klager til klagenævnet for den vidtgående specialundervisning .............................119

Bilag 1: Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter .....................................................121

3


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

4


Kære læser

Fredensborg Kommune udgiver nu, for tredje gang, en kvalitetsrapport for kommunens

samlede skoleområde. Rapporten henvender sig til kommunens politikere, borgere og

forældre. Den beskriver, jf. Folkeskolelovens § 40a, skoleårene 08/09 og 09/10 for

kommunens skoler med fokus på skolernes faglige niveau samt de initiativer, der er

iværksat for løbende at udvikle skoleområdet – både de, der er i sin spæde start og de, der

allerede er godt i gang.

I 2009 fik kommunen dispensation til kun at udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år

efter den såkaldte ”udfordringsret”. Det betød, at der ikke udkom nogen kvalitetsrapport

for skoleåret 08/09. I stedet skal indeværende kvalitetsrapport dække begge skoleårene.

Der blev dog udgivet en samling af data for skoleåret 08/09 i rapporten ”Skoledata 2009”.

I Fredensborg Kommune har vi den ambition at kommunens skoler skal være blandt

landets bedste. Arbejdet med kvalitetsrapporten giver netop mulighed for at skærpe

sanserne i forhold til at vurdere og fokusere på de ting, der allerede fungerer godt og på

dem, der kan forbedres.

Jeg vil samtidig rette en tak til alle de, der igen i år har lagt et stort stykke arbejde i

udformningen af denne rapport, ligesom jeg vil sige tak til skolerne for deres løbende

bidrag gennem hele processen.

God læselyst!

Direktør for Børn og Kultur

Lina Thieden

5


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

6


Indledning

Lovgivning/Baggrund:

Folkeskolen er en kommunal opgave hvor byrådet, indenfor rammerne af folkeskoleloven,

fastsætter mål og rammer og fører tilsyn med skolernes virksomhed.

Det er fra centralt hold besluttet at dette tilsyn skal have form af en kvalitetsrapport, der

skal indeholde en lang række oplysninger om skolernes virksomhed. Formålet med

kvalitetsrapporten er at sikre dokumentation og bidrage til åbenhed om kvaliteten af

kommunens skoler.

I Bekendtgørelsen 1 er der faste retningslinjer for udarbejdelse af kvalitetsrapporten, høring

i skolebestyrelser og politisk vedtagelse.

Folkeskolelovens § 40a

§ 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal

beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,

kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens

opfølgning på den seneste kvalitetsrapport.

Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til

rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en

udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten.

Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering,

som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal

kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen.

Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i

kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt

skolebestyrelsers udtalelser herom på Internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke

offentliggøres.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold

og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner.

Status

Det er tredje gang kommunen skal udsende den kommunale kvalitetsrapport om

kommunens skoler og skolevæsen. Årets rapport er disponeret som sidste rapport, så det

er nemt at finde de ønskede oplysninger og at sammenligne fra år til år.

I Fredensborg Kommune er kvalitetsrapporten det samlede og samlende dokument om det

kommunale skolevæsen. Et dokument, der ser bagud med en vurdering af årene der gik,

og ser fremad med skolernes og Skoleafdelingens bud på hvordan man kommer videre med

at kvalitetssikre og -udvikle det kommunale skoletilbud. Man skal som borger, politiker eller

forældre kunne finde alle nødvendige oplysninger om skolerne og hele skoleområdet i

kvalitetsrapporten.

Kvalitetsrapporten er en del af den kommunale indsats med tilsyn og kvalitetsudvikling af

skolerne, og indgår i en årlig cyklus.

Som nævnt dækker dette års rapport skoleårene 08/09 og 09/10, da kommunen fik

dispensation for at udarbejde kvalitetsrapporten i 2009 jf. Regeringens ”udfordringsret”.

Hensigten med at søge om dispensation var, at udarbejde kvalitetsrapporter hvert andet

1 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med

evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, UVM 2006. Ligger som Bilag til rapporten.

7


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

år, så kadencen passer med de lederaftaler og årsplaner, skolerne skal udarbejde. Forsøget

er nu afsluttet og skal evalueres, og det vil derpå vise sig, om de mange forsøg omkring

kvalitetsrapporterne vil betyde ændringer i kravene til udformning og hyppighed af

rapporterne.

Kvalitetsrapporten bygger primært på data indhentet fra skolerne i den årlige årsrapport.

Da der på skoleområdet i de senere år har været et stigende krav om dokumentation,

bygger skolernes vurderinger i høj grad på dokumentation i form af afgangsprøver, test og

forskellige evalueringer og brugerundersøgelser. Data for skolerne for skoleåret 08/09 er

desuden samlet i ”Skoledata 2009”, der findes på kommunens hjemmeside 2 .

Rapportens opbygning:

Rapporten er bygget op i fire dele: Sammenfattende helhedsvurdering, Rammer og

resultater, Pædagogiske processer og en bilagsdel. Opdelingen er baseret på

bekendtgørelsens 3 beskrivelse.

De fleste afsnit er opbygget efter samme struktur:

Lovgivning/baggrund, hvor der redegøres for evt. lovkrav, nationale og kommunale

målsætninger, kendte fakta fra området, fx større undersøgelser mv.

Status beskriver hvordan området aktuelt ser ud baseret på tal og fakta om skolerne og

skolevæsenet.

Vurderinger og anbefalinger indeholder skolernes egne og Skoleafdelingens vurdering af

den aktuelle status, og giver anbefalinger til det videre arbejde.

2 www.fredensborg.dk – under Borgere – Skole og Uddannelse.

3 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med

evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, UVM 2006. Ligger som Bilag til rapporten.

8


Del 1: Helhedsvurdering

9


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

10


Sammenfattende helhedsvurdering

Fredensborg Kommune har 12 gode skoler, der alle løser opgaven at undervise kommunens

børn og unge, så de får et godt fagligt fundament og har en god trivsel. Skolerne er stærkt

fagligt funderet og arbejder til stadighed med at øge elevernes udbytte af undervisningen.

Alle skoler bruger evaluering til at tilpasse undervisningen til den enkelte elev og til at se

kritisk på egen praksis.

Skolernes ledere og mellemledere indgår i en række kommunale arbejds- og udviklingsgrupper,

hvor man i fællesskab udvikler det samlede skoleområde, bl.a. ved at udarbejde

undervisningstilbud på tværs af skolerne. Det drejer sig bl.a. om talentundervisning, hvor

der hvert år udbydes en håndfuld hold i forskellige fag for de af skolernes 8. og 9. klasses

elever, der har særligt talent indenfor området. I det seneste år er der blevet arbejdet med

de fire fremtidstemaer fra skoleudviklingsstrategien og med at komme med forslag og

konkrete undervisningsforløb inden for disse områder. Derudover skal nævnes

udviklingsarbejdet omkring specialundervisning og undervisning af tosprogede elever, der

har resulteret i en øget kvalitet indenfor disse områder.

Ledelse er en central parameter i en veldrevet og innovativ skole, og der har været mange

tiltag indenfor de sidste år som uddannelsestiltag, kommunale lederudviklingsaktiviteter,

coaching af ledelsesteam og ’lederswob’. Vurderingen er, at de 12 skoler har dygtige og

velfungerende ledelser.

Udgifter og kvalitet

Skoleafdelingen i Fredensborg Kommune udarbejdede i 2009 en budgetanalyse 4 , der viste

at ”når vi sammenligner udgiftsniveau med kvalitet og præstationer i forhold til de

sammenlignelige kommuner, ligger Fredensborg Kommunes udgiftsniveau lavt, mens

præstationsniveauet ligger højt”. 5

Udgiftsniveauet for 2009 lå ifølge Budgetanalysen 10% under ECO-sammenligningskommunerne,

6% under Region Hovedstaden og 1,5% over landsgennemsnittet 6 . Det skal siges at

analysen er udarbejdet før besparelser for 2010 og fremover blev implementeret.

Præstationsniveauet er sværere at indkredse. Ser man på det gennemsnitlige karakterniveau,

ligger Fredensborg Kommune blandt de bedste i de allerfleste fag. Tabellen nedenfor

angiver antallet af landets kommuner, der har bedre eller samme karaktergennemsnit

som Fredensborg Kommune for hvert af de bundne prøvefag. Som det fremgår lå Fredensborg

Kommune i 2009 i den øverste fjerdel af kommunerne, for de fleste fag i top 10 7 .

Antal kommuner med højere (samme)

karaktergennemsnit i 2009

Dansk – læsning 4 (1)

Dansk – mundtlig 21 (6)

Dansk – orden 13 (2)

Dansk – retskrivning 3

Dansk – skriftlig 6

Engelsk – mundtlig 3

Fysik/kemi – mundtlig 4 (1)

4

”Budgetanalyse på skoleområdet inkl. den almindelige specialundervisning. Politikområde 6 Skole”.

Skoleafdelingen, 2009

5

Budgetanalysens hovedkonklusion side 3

6

Budgetanalysen side 18.

7

Undervisningsministeriets databank fra www.uvm.dk. Tal for afgangsprøverne i 2010 er endnu ikke lagt på siden.

11


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Matematik problemløsning 8 (7)

Matematik

færdighedsregning 5

Kilde: Undervisningsministeriets databank.

Karakterniveauet hænger dog meget tæt sammen med elevernes socioøkonomiske

baggrund, og fortæller måske mere om elevsammensætningen end om skolernes kvalitet.

Dette illustreres af, at de kommuner, der scorer de højeste karakterer er Rudersdal,

Lyngby-Taarbæk og Gentofte, der ligger over Fredensborg Kommune i de fleste fag. Disse

kommuner er kendetegnet ved at have mange velstillede borgere med et højt

uddannelsesniveau. Herefter kommer Dragør, Hørsholm, Allerød, Furesø, Gladsaxe,

Roskilde og Solrød, der har højere eller samme gennemsnitskarakter som Fredensborg

Kommune i 3-4 fag.

Der foretages desværre ikke nogen social korrektion af karaktererne fra Undervisningsministeriets

side, som man gør i f.eks. Sverige. Cepos udarbejder en social korrektion – undervisningseffekten

– men er kun nået til resultater fra 2007.

Andre parametre, der fortæller om kvaliteten kan være:

Fredensborg

Kommune

12

Hele landet

08/09 09/10 08/09 09/10

Lærernes undervisningstid i % 8 37,2 35,8* 35,9%

Gennemsnitlig klassekvotient 9 ** 22,3 20,2 20,5

Gennemsnitlig klassekvotient (egen

opgør.)

21,1 21,6

Lærer/elev-ratio almenklasser 11,2 11,2 10 11,1 11

Antal timer fra 1.-9. klasse*** 7504 7606 7626 12

Antal uden læreruddannelse 32 19

Andel ikke-uddannede lærere (egen

opgørelse)

Andel beregnede fuldtidsstillinger besat

med ikke-uddannede iflg. DLFundersøgelse

13

8,6% 5,2%

11,6% 4,1%

Linjefagsdækning i dansk 14 76% 79% 71%

Dækning med linjefag + tilsvarende i

dansk

98% 99% 95%

Andel 9. kl. afgangselever i 10. klasse 15 44,6% 48,3%

Andel 9. kl. afgangselever i

erhvervsuddannelser

9,0% 10,9%

8

Kilde: uvm.dk og egen opgørelse

9

Kilde: Tal for 09/10 fra uvm.dk, Hele landet 08/09 fra ”Tal, der taler – 2009. Uddannelsesnøgletal 2009”, uvm.dk

10

Egen opgørelse af lærer/elevratioen, hvor både børnehaveklasseelever og pædagoger/medhjælpere er

medregnet.

11

Kilde: ”Tal, der taler – 2009. Uddannelsesnøgletal 2009”, uvm.dk. Her kun opgjort for 1.-9. klasse.

12

Opgjort periode 2006/07-2008/09. Fra ”Folkeskolernes planlagte undervisningstimer for skoleårene 2006/07-

2008/09”, uvm.dk

13

Lærermangel i folkeskolen januar 2008, Danmarks Lærerforening

14

Kilde: ”Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen – gennemgang af resultater” uvm.dk 2009

15

Alle tal om overgang til ungdomsuddannelse og specialundervisning fra opgørelse af ECO-nøgletal på

www.fredensborg.dk


Andel 9. kl. afgangselever i gymnasiale

uddannelser

Andel elever med

specialundervisning****

Elevfravær 6,0% 6,7%

Sygefravær medarbejdere 4,6% 4,5%

13

44,6% 38,0%

6,7% 6,3% 6,7% 8,2%

* Undervisningsandelen er fra skoleåret 09/10 udregnet på basis af en ny og mere snæver definition af

undervisningsbegrebet, hvorfor lærernes undervisningsandel bliver lavere end tidligere.

** Da opgørelsen varierer noget bl.a. afhængigt af præcis hvornår elevtallene er opgjort, opgives her hhv.

undervinsingsministeriets og skolernes egne tal.

*** Minimumstimetallet var i 08/09 på 6900, mens det vejledende timetal lå på 7440. I 09/10 var

minimumstimetallet på 6900 og det vejledende timetal på 7470.

**** andel elever med specialundervisning i folkeskolen, altså i specialklasser og specialundervisning i

almenklasser.

Som man kan se af tallene ovenfor ligger Fredensborg Kommune gennemgående lidt højere

end landsgennemsnittet. Lærerne arbejder flere timer, klassekvotienten og lærer-elevratioen

er højere. Indikatorer, der viser, at man udnytter ressourcerne godt på skolerne.

I 08/09 var timetallet på landsplan et stykke over det vejledende timetal på 7440. I

Fredensborg Kommune var timetallet også over det vejledende timetal både i 08/09 og i

09/10, men dog noget under landsgennemsnittet.

Andelen af uuddannede lærere var ifølge en undersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening

forholdsvis høj i Fredensborg Kommune i 2008 (11,1% af beregnede fuldtidsstillinger

mod gennemsnitlig 4,1% på landsplan), men som det fremgår er antallet af lærere

uden læreruddannelse faldet med over 60% fra 08/09 til 09/10.

Linjefagsdækningen i dansk – som et eksempel - er lidt bedre end landsgennemsnittet og

tager man dækningen med linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende

kvalifikationer er dækningen helt oppe på 90%.

Overgangen til ungdomsuddannelser viser, at flere går direkte fra 9. klasse i gymnasiet og

færre vælger 10. klasse. Tallene siger måske mere om elevernes socioøkononomiske

baggrund end om skolernes kvalitet.

Andelen af elever i folkeskolerne, der modtog specialundervisning var i 08/09 6,7% både i

Fredensborg Kommune og i hele landet. I 09/10 er andelen i Fredensborg Kommune faldet

til 6,3%, mens den på landsplan er steget til 8,2%. Fredensborg Kommune har haft særlig

opmærksomhed på området i de seneste år, og er lykkedes med at inkludere flere elever i

det almene område.

Fraværstal for elever siger noget om elevernes trivsel. I nogle kommuner opgør man

elevfraværet i kvalitetsrapporten og her kan man se at Fredensborg Kommune ligger i den

lave ende.

Medarbejderfraværet på skolerne var i perioden 1/8 2009 til 31/7 2010 4,5% hvor det for

hele Fredensborg Kommune var 5,3%. Så der ligger skolerne i den pæne ende. Det stadige

fokus på medarbejdernes sygefravær har bevirket at det er faldet over de seneste tre år.

Elevernes undervisningsmiljø

En anden indikator på, hvor godt det står til på skolerne, er elevernes oplevelse af

undervisningsmiljøet. Skolerne i Fredensborg Kommune gennemførte i foråret 2009 den

lovpligtige undervisningsmiljøundersøgelse, der stiller skarpt på elevernes psykiske, fysiske

og æstetiske undervisningsmiljø. Undersøgelsen 16 viser en høj generel tilfredshed hos

eleverne i Fredensborg Kommunes skoler: På en skala fra 0-10, har eleverne i 1. – 3.

klasse en tilfredshed på 8,6 points, mens eleverne fra 4.-9. klasse har en tilfredshed på 7,8

16 Undersøgelsen er gennemgået i ”Undervisningsmiljøundersøgelse marts 2009Skolerne i Fredensborg

Kommune”, Skoleafdelingen 2009


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

points. For indskolingseleverne er det meget tæt på resultatet fra 2007 (8,63), mens

eleverne i 4.-9. klasse har forøget deres tilfredshed en smule fra 7,67 i 2006.

Resultaterne for Fredensborg Kommune ligger meget tæt på de landsgennemsnittet, dvs.

gennemsnittet af de skoler i hele landet, der har benyttet ”Termometer-undersøgelsen” 17 .

Ser man på resultaterne for de forskellige skoler kan man se at elevernes tilfredshed har

sammenhæng med elevernes sociale baggrund, dvs. skoler med mange ressourcesvage

elever scorer generelt lavere. Benchmarking giver derfor ikke meget mening i denne

sammenhæng, hvorimod skolerne kan bruge egne resultater til at sætte spot på områder,

de vil ændre på og til at se om deres indsatser er lykkedes fra den ene undersøgelse til den

næste.

De enkelte skoler

Asminderød Skole

For Asminderød Skole har årene været præget af, at skolen har været placeret i pavilloner,

og at der fortsat har været usikkerhed om hvorvidt, der skulle bygges en ny skole.

Selve driften af skolen i pavillonerne har fundet et godt leje – det fungerer faktisk rigtigt

godt – og det er mest enkelte faglokaler og udendørsforholdene der i det daglige ikke

forekommer optimalt.

Men i forhold til rekruttering af elever har de to forhold haft betydning. Skolen har i skoleåret

09/10 369 elever, en nedgang fra 438 i 06/07, før der blev konstateret skimmelsvamp.

En anden årsag til at elever har søgt væk fra skolen er, som skolen selv beskriver det i sin

vurdering, at det faglige niveau i udskolingen ikke har været godt nok. Det har betydet, at

det især har været udskolingselever, der har søgt væk, naturligvis også i erkendelse af, at

de ikke ville nå at få glæde af en nybygget skole. I dag har skolen derfor en meget lille

udskoling, og det er en udfordring for skolen at sørge for, at deres fortsatte forløb bliver

godt, fagligt såvel som trivselsmæssigt.

Ved afgangsprøverne i 2010 fik eleverne et samlet karaktergennemsnit på 6,7 mod 6,8 i

2009. De højeste karakterer var biologi, matematik færdighedsregning, engelsk, geografi

og projektopgaven. Dårligste resultat var i fysik/kemi (5,1), dansk læsning og retstavning.

Der var kun et enkelt fag, hvor karakteren lå under 6 (middel), hvorimod der var 4 fag i

2009. Spredningen har altså været mindre i 2010.

Skolen har kommunens største andel af ikke-uddannede lærere, dog er andelen faldet

siden 2009. Samtidig har skolen – interessant nok - en delt førsteplads mht. linjefagsdækning.

Skolen har sat forskellige tiltag i værk i forhold til læsning, dels et såkaldt læsebånd, hvor

alle klasser læser mindst 20 minutter hver dag, dels et arbejde omkring faglig læsning. I

indskolingen kombineres læsning med motion under titlen ’Løb og Læs’. Der går naturligvis

nogle år før den type tiltag giver sig udslag i afgangskaraktererne.

Skolen har arbejdet med at gøre ledelsen mere synlig, og siden sommeren 09 har der

været et fasttømret ledelsesteam med klar opgavefordeling, så alle medarbejdere er klar

over, hvem de skal henvende sig til om hvad, og det er nu altid muligt at få kontakt til en

leder. Det har efter skolens egen vurdering givet ro og større oplevelse af en synlig ledelse.

Skolen har etableret en strukturklasse for skolens enkeltintegrerede elever og de elever der

i løbet af året får brug for et overskueligt og meget struktureret forløb, og har høstet gode

erfaringer med initiativet.

Sammenfattende vurdering: Fagligt har resultaterne været noget under, hvad man

kunne forvente af skolen med den elevsammensætning den har. Der har dog været meget

17 Termometerværktøjet stilles til rådighed af DCUM, Dansk Center for Undervisningsmiljø på www.dcum.dk

14


uro omkring pavilloner og ny skole, der kan forklare noget af det. Skolen har gode tiltag

omkring læsning og strukturklasse/organisering af specialområdet. Det er også godt at

ledelsen er blevet mere tydelig og synlig.

Skoleafdelingens anbefaling er, at skolen fortsætter de gode indsatser i forhold til læsning

og specialområdet. Derudover skal skolen fokusere på at bringe det faglige niveau op,

herunder gøre en særlig indsats i forhold til udskolingen både fagligt og socialt. Desuden

bør både medarbejderes og elevers fravær bringes ned, hvor især elevernes ulovlige fravær

er for højt.

Baunebjergskolen

Baunebjergskolen er en af de skoler, der har mærket konsekvensen af faldende elevtal og

for stor skolekapacitet. Skolen er over de seneste år reelt blevet en ét-sporet skole med i

alt 201 almenelever i 09/10 mod 236 i 06/07 og deraf følgende ret lave klassekvotienter.

Udover de 201 elever går 18 elever på modtagehold og 34 elever i læseklasser og læseårskursus.

I august 2009 startede den hidtil mindste ny børnehaveklasse med blot 10

drenge, men i 2010 er der tilmeldt 26 elever til kommende børnehaveklasse, så det peger i

den rigtige retning.

Skolens elevsammensætning bærer præg af skolens beliggenhed tæt på de sociale boligbyggerier

i Humlebæk, dvs. der er en god blanding af ressourcestærke og ressourcesvage

elever, hvilket illustreres af at skolens socioøkonomiske indeks i 2007 lå på 97,1, hvor det

kommunale gennemsnit er 100. Der er 37% tosprogede elever, bl.a. som følge af, at

skolen huser kommunens modtagehold.

Skolen har et karaktergennemsnit ved afgangsprøverne i 2010 på 6,2 mod 6,5 i 2009. De

bedste resultater er i engelsk, geografi og projektopgaven. I matematik ligger karaktergennemsnittet

lavest på hhv. 5,4 og 5,5 og også dansk retstavning, skriftlig fremstilling og

mundtlig dansk ligger under 6 (middel). Til gengæld ligger læsning på 6,2, hvilket er ret

flot også i forhold til de andre skoler og det samlede gennemsnit på 6,6.

Skolen har gennem nogle år satset på fagligheden ved at give eleverne flere timer i dansk,

indføre læsebånd og andre læsetiltag, afholde terminsprøver i dansk og matematik to

gange årligt fra 6. klasse samt mundtlige årsprøver i historie, engelsk, fysik/kemi og dansk

fra 6.-8. klasse.

Et andet område, skolen har lagt meget vægt på, er medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø,

hvor skolen har meget flotte evalueringer.

Sammenfattende vurdering: Fagligt velfunderet skole med pæne resultater ved

afgangsprøverne, når man tager højde for skolens elevsammensætning, bl.a. den store

andel af tosprogede elever. Skolen gør en stor indsats i forhold til den grundlæggende

faglighed, ligesom det gode arbejdsmiljø har positiv betydning for hele skolen.

Det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen fortsætter med sit store faglige fokus og

sætter spot på at nedbringe elevernes fravær.

Egedalsskolen

Egedalsskolen har haft medvind de senere år, hvilket bl.a. kan ses på en stigning i elevtallet

fra 382 i 06/07 til 428 i 09/10. I udskolingen er der relativt få elever med to årgange

med kun én klasse, hvorimod de nye årgange, der er startet de senere år, er store.

Elevsammensætningen bærer ligesom Holmegårdsskolen, Nivåskolerne og Baunebjergskolen

præg af skolens beliggenhed tæt på sociale boligbyggerier, og skolen har en god

blanding af ressourcestærke og ressourcesvage elever. Det socioøkonomiske indeks lå i

2007 på 98,1. Der er 27% tosprogede elever på skolen.

Skolen har et karaktergennemsnit på 6,7 mod 5,8 i 2009. De højeste karakterer er i

biologi, projektopgave og fysik/kemi, og de laveste i historie, tysk og dansk retstavning.

15


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Karakteren 7 i mundtlig dansk er bemærkelsesværdig med den tosprogsandel skolen har,

ligesom 7,7 i projektopgaven er en flot karakter med skolens elevsammensætning.

Skolen har i flere år haft en særlig indsats i forhold til læsning, som er ved at slå igennem

og bl.a. kan ses af nogle pæne læseresultater.

Også i forhold til undervisning af tosprogede elever har skolen de seneste tre år haft et

udviklingsarbejde i gang, som bl.a. er resulteret i målrettede lektiecaféer i indskoling,

mellemtrin og udskoling, samt forløb for 9. klasserne med træning i argumentation og

mundtlighed samt det at gå til prøve.

Skolen har gjort sig bemærket ved at arbejde både med talentudvikling og indsatser for de

svageste elever, og skolen har været meget aktiv i forhold til de fælleskommunale

talenthold.

Skolen bruger i høj grad resultater af test og evalueringer til at udvikle deres praksis,

ligesom der udarbejdes handleplaner for alle elever, der har brug for en særlig faglig eller

social indsats.

Sammenfattende vurdering: Velanset og inkluderende skole med et højt ambitionsniveau

i forhold til at forbedre og udvikle undervisning og trivsel for eleverne.

Det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen fortsætter indsatsen i forhold til høj faglighed

generelt og særligt fokus på de socialt svage og de tosprogede elever. Skolen bør fortsat

have fokus på elevernes fravær.

Endrupskolen

Endrupskolen er en populær skole med 474 elever fordelt på to spor fra 0.-9. klasse. Det

betyder en gennemsnitlig klassekvotient på 23,7 i almenklasserne. Derudover har skolen

en specialklasserække med 34 elever. Både Endrupskolen og Fredensborg Skole har kunnet

mærke at der er elever, der har søgt væk fra Asminderød Skole pga. pavillonskole og

usikkerhed om bygning af ny skole.

Endrupskolen har et stabilt højt fagligt niveau, der kan aflæses af et tilbagevendende højt

karaktergennemsnit for afgangsprøverne og en god undervisningseffekt set over flere år i

træk. Også læsetest viser endog særdeles gode resultater for Endrupskolens elever.

Karaktergennemsnittet for skolen i 2010 var på 8,1 og i 2009 på 7,8. Resultatet for alle fag

ligger på den sikre side af 6 (middel) og de fag hvor resultaterne er bedst er biologi,

geografi og projektopgave, der alle har et gennemsnit på over 9. Ringeste resultater – og

det vil for Endrupskolen sige karakterer mellem 6,7 og 7,1 - er i fysik/kemi, dansk

retstavning og dansk læsning. Endrupskolen har en forholdsvis lav linjefagsdækning, men

det kan ikke konstateres at have negative konsekvenser for elevernes faglige niveau.

Eleverne på Endrupskolen udgør en forholdsvis homogen gruppe med en ressourcestærk

baggrund. Skolens socioøkonomiske indeks var i 2007 på 104,1, hvor 100 er det

kommunale gennemsnit.

Skolen er udviklingsorienteret og har igennem en del år været spydspidsskole med hensyn

til IT. I 2009 blev skolens skolebibliotek kåret til landets 2. bedste skolebibliotek på

baggrund af stor involvering i lokalsamfundet og udviklingen af den digitale samarbejdsplatform

til venskabsbyerne.

Også i forhold til den internationale dimension har Endrupskolen været meget aktiv og har

indbygget den internationale dimension på mellemtrin og udskoling med udveksling og

internationalt samarbejde. Skolen har desuden sammen med Niverødgårdskolen igangsat

et samarbejdsprojekt på tværs af bysamfundene for at styrke elevernes oplevelse af social

og etnisk mangfoldighed.

Der har været arbejdet målrettet frem mod at højne eksamensfrekvensen i specialklasserækken.

Det har medført, at et større antal specialklasseelever i år har taget dele af 9.

klasses afgangsprøver. Der sigtes mod, i samarbejde med forældrene, at udarbejde en

16


fælles eksamensplan tidligere i elevernes skoleforløb, så fokus langt hurtigere og mere

kvalificeret bliver rettet mod afgangsprøverne.

Sammenfattende vurdering: Udviklingsorienteret skole med rigtig gode faglige resultater

og en positiv undervisningseffekt. Skolen har bl.a. IT som en særlig styrke.

Det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen fortsætter med den stabilt høje faglighed

samt udvikling af IT, den internationale dimension mv. til glæde for hele skoleområdet.

Fredensborg Skole

Fredensborg Skole er en populær skole med 493 elever. Skolen er helt fyldt op på begge

spor med en klassekvotient på 24,7. I 06/07 var der 453, så der er tale om en pæn

stigning. Både Fredensborg Skole og Endrupskolen har kunnet mærke at der er elever, der

har søgt væk fra Asminderød Skole pga. pavillonskole og usikkerhed om bygning af ny

skole.

Fredensborg Skole er kendetegnet ved et stabilt højt fagligt niveau med flotte resultater af

afgangsprøverne. I både 2009 og 2010 var det samlede gennemsnit på 8,2. I 2010 var der

ingen fag hvor gennemsnitskarakteren var under 7,5, hvilket er meget imponerende.

Bedste fag er dansk mundtligt, biologi og geografi.

Skolens socioøkonomiske indeks lå i 2007 på 103,8, hvor 100 er det kommunale gennemsnit.

Det fortæller os, at de fleste af skolens elever har en ressourcestærk baggrund.

Fredensborg Skole ligger neutralt i de opgørelser af undervisningseffekten fra 2006 og

2007. Det vil sige at skolens elever præsterer som man kan forvente i forhold til deres

socioøkonomiske baggrund.

Fredensborg skole er en resultatorienteret skole, der arbejder meget målrettet med at

forbedre elevernes resultater.

Samtidig er der fokus på det sociale, dvs. relationerne eleverne imellem. Skolen lægger

vægt på at eleverne opfører sig pænt overfor hinanden og har i den forbindelse en række

tiltag med forskellige patruljer og klandage. Skolen arbejder med at have en klar og tydelig

forventning til elever, forældre og medarbejdere, hvilket skaber ro og tryghed.

Skolen har 09/10 desuden stræbt efter at få mere kultur på skolen i form af drama og

musik, bl.a. i samarbejde med musikskolen.

Fredensborg Skole har gennem en del år haft fokus på den internationale dimension med

bl.a. udveksling. Også talentundervisning er noget skolen har arbejdet meget med og

været meget aktiv i forhold til de fælleskommunale talenthold. Skolen har været primus

motor i et stort fælleskommunalt undervisningsforløb omkring COP15.

I 2009/2010 har skolen udarbejdet en vision, som alle afdelinger skal planlægge forsøgsprojekter

i forhold til. Visionen er i overskrifter: 1) En mere fleksibel skole, 2) Fredensborg

Skole i den globale sammenhæng og 3) Udvikling af nye skoleformer og skoletilbud.

Sammenfattende vurdering: Innovativ og traditionsrig skole med rigtig gode faglige

resultater. Skolen er både resultatorienteret og udviklingsorienteret, idet den hele tiden

stræber efter at blive endnu bedre.

Det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen fortsætter sit massive faglige fokus og sin

afsøgende og undersøgende tilgang til hele tiden at gøre tingene endnu bedre. Dækningen

med lærere, der har linjefag eller tilsvarende i faget er forholdsvis lav og kunne med fordel

øges.

Holmegårdsskolen

Holmegårdsskolen er med sine 253 elever fordelt på 14 klasser en 1-2-sporet skole med en

klassekvotient på 18,1. Søgningen til skolen har i nogle år været for nedadgående, men de

sidste 3 år er der startet en pænt stor børnehaveklasse med en god blanding af ressource-

17


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

stærke og ressourcesvage elever. Skolen har bl.a. med initiativer som udeskole på Krogerup

og projektarbejdsforløb i 3. klasse formået at tiltrække flere ressourcestærke forældre

de senere år.

Elevsammensætningen bærer ligesom Egedalsskolen, Nivåskolerne og Baunebjergskolen

præg af skolens beliggenhed tæt på sociale boligbyggerier. Det socioøkonomiske indeks lå i

2007 på 95,8, hvor 100 er det kommunale gennemsnit. Der er 35% tosprogede elever på

skolen, hvilket præger skolen i retning af en mere multikulturel tilgang.

Skolen har et karaktergennemsnit på 6,5 mod 6,7 i 2009. De højeste karakterer er i kristendom

(9,2!), geografi og biologi, og de laveste i historie, dansk retstavning og dansk

læsning. Karakteren 8,2 i mundtlig dansk er meget bemærkelsesværdig med den tosprogsandel

skolen har.

Skolen beskriver selv, at de opfatter Holmegårdsskolen som en fagligt orienteret skole med

deraf følgende fokus på det fagligt basale. Dette afspejler sig i en opmærksomhed omkring

den enkelte elevs og den enkelte klasses faglige udbytte i alle fag. Skolen lægger vægt på

at eleverne kan anvende de faglige kompetencer i praksis og har en særlig læseplan for

projektarbejde gennem hele skoleforløbet.

Skolen er meget inkluderende og formår at håndtere meget sammensatte klasser, fagligt

såvel som socialt og adfærdsmæssigt. Skolen har en del elever, der er indstillet til specialklasseundervisning,

men hvor forældrene afviser dette tilbud.

Sammenfattende vurdering: Inkluderende og multikulturel skole, der formår at løfte

eleverne så de opnår gode faglige resultater.

Skoleafdelingen anbefaler at skolen fortsætter sit fokus på fagligheden, herunder læsning

og dansk som andetsprog. Dækningen med lærere, der har linjefag eller tilsvarende i faget

er forholdsvis lav og kan med fordel øges. Skolen bør fortsat have fokus på at nedbringe

elevernes fravær.

Humlebæk Skole

Humlebæk Skole er en populær skole, der med sine 481 elever på to spor er fyldt godt op i

alle klasser med en gennemgående klassekvotient på 24,1. I 06/07 gik der 410 elever på

skolen, så der er tale om en mærkbar stigning i elevtallet de seneste år.

Der går mange ressourcestærke elever på skolen og det socioøkonomiske indeks på 106,6

er kommunens højeste.

De faglige resultater er i top med et samlet gennemsnit til afgangsprøverne på 7,9. Bedste

fag i 2010 med karakterer over 9 var biologi, mundtlig dansk og projektopgaven, mens

skolen havde resultater under middel i tysk (4,9) og fransk (5,5). Læseresultaterne er gode

og skolen arbejder med hurtig opfølgning på årgange eller elever, der har brug for en

ekstra indsats. ”Læsetoget” er et intensivt læseforløb for indskolingen.

Skolen arbejder med årgangsundervisning, hvor der er løbende holddannelser på tværs af

årgangen med udgangspunkt i både elevernes faglige niveau og sociale relationer. Skolen

har som indsatsområde at forbedre de fagligt svage elevers standpunkt og arbejder bl.a.

med metoden Cooperative Learning for at opnå dette.

Skolen har en tydelig idrætsprofil, bl.a. med en idrætsordning for elever på 7.-9. klassetrin.

Der er udarbejdet en bevægelsespolitik og en række tiltag i forhold til befordrende

udendørsfaciliteter.

Humlebæk Skole har gjort meget ud af at udarbejde en klar vision for skolens virke og

pejlemærker for udvikling af skolen, bl.a. formidlet via skolens hjemmeside.

Sammenfattende vurdering: Populær skole med et højt pædagogisk og fagligt ambitionsniveau.

Skolen er i gang med at udvikle en stærk idræts- og bevægelsesprofil.

Skoleafdelingen anbefaler at skolen fortsætter de gode takter i forhold til den faglige og

tværfaglige undervisning, samtidig med at der sættes fokus på de fagligt svage elevers

18


udbytte af undervisningen. Dækningen med lærere, der har linjefag eller tilsvarende i faget

er forholdsvis lav og kan med fordel øges. Der kan med fordel fokuseres på at bringe

elevernes fravær ned.

Karlebo Skole

Karlebo Skole er en lille landsbyskole med 121 elever fordelt på en klasse på hver årgang

fra 0.–6. klasse. Når eleverne afslutter 6. klasse har det været traditionen, at eleverne

fortsætter på Nivå Centralskole, men i dag går ca. 2/3 af eleverne videre på en privatskole,

fortrinsvis NGG.

Karlebo Skole har et tæt samarbejde med SFO Kaspo og er stærkt forankret i lokalmiljøet

med en lang tradition for forældreinddragelse, bl.a. i form af en aktiv forældreforening.

Det faglige niveau kan af gode grunde ikke vurderes på afgangsprøver, men læseresultaterne

er rigtig flotte, og der er også stort fokus på dette område på skolen. Eleverne

klarer sig generelt godt i overgangen til 7. klasse på en anden skole.

Skolen har de senere år satset på fremmedsprog med engelsk fra 1. klasse og et kursus i

fransk/tysk i 6. klasse, så eleverne har et grundlag for at foretage valget mellem de to

sprog i 7. klasse. Derudover har skolen gennem nogle år undervist i filosofi en lektion om

ugen i på 4. og 5. klassetrin.

Skolen formår på trods af relativt få lærere at dække 77% af timerne med linjefagsuddannede

lærere.

Et andet indsatsområde for skolen har været sund kost og motion.

Karlebo Skole lægger vægt på at der er god tone og god adfærd på skolen, og forældrene

inddrages i dette arbejde, bl.a. ved at skolen arbejder med at afklare gensidige forventninger

mellem forældre og skole.

Skolens særkende er dens intime miljø, hvor alle kender alle, og dens betydning for lokalsamfundet.

Skolen har engagerede, aktive og opmærksomme forældre, en aktiv skolebestyrelse

og en aktiv forældreforening, der støtter op om skolen ved at arrangere fester

og andre aktiviteter.

Sammenfattende vurdering: Traditionsrig landsbyskole med stærk forankring i lokalsamfundet.

Fagligt velfunderet skole med et trygt og overskueligt miljø.

Det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen fortsætter det faglige fokus på både læsning

og sprog. Der bør sættes særligt fokus på medarbejdernes fravær, der er meget højt og

også elevernes fravær bør nedbringes.

Langebjergskolen

Langebjergskolen er en populær skole med 457 elever fordelt på to spor og en klassekvotient

på 22,9. I 06/07 gik der 461 elever på skolen, så elevtallet har været nogenlunde

konstant.

Resultaterne fra afgangsprøverne i 2010 ligger højt med et samlet karaktergennemsnit på

7,9 mod 7,6 i 08/09. Biologi, kristendom og projektopgaven er bedste fag, mens fysik/kemi

ligger lavest med 5,4. Der er et stort spring op til næstlaveste karakter i samfundsfag med

6,4. Fysik/kemi var også laveste fag i 08/09 med et gennemsnit på 6,0. Langebjergskolen

har meget flotte resultater i læsetest. Pga. udsving i resultaterne i testen for 5. klasse –

hvor testen viser elevernes indholdsforståelse – har skolen i nogle år fokuseret særligt på

faglig læsning.

Langebjergskolen har en forholdsvis lav linjefagsdækning, men det kan ikke konstateres at

have negative konsekvenser for elevernes faglige niveau.

19


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Med et socioøkonomisk indeks på 103,4 i 2007 er det primært ressourcestærke elever, der

går på skolen. Der er 9% tosprogede elever.

Skolen har som mål at rumme flest mulig elever i almenundervisningen, hvilket betyder at

skolen ofte med succes modtager elever, der ikke har kunnet gennemføre skolegangen på

andre skoler.

Skolen har en reflekterende tilgang til måden at drive skole på. På baggrund af evalueringer

stiller de spørgsmålstegn ved, om det er den rigtige måde de håndterer tingene på,

eller om de skal tænke nyt.

Skolen satser i høj grad på at udvikle elevernes kompetencer indenfor selvstændighed,

samarbejdsevner og lyst til at lære, og alle team skal forholde sig til, hvordan de kan

arbejde med ’innovation i fagene’.

Sammenfattende vurdering: Innovativ skole med et godt fagligt grundlag samt fokus på

elevernes alsidige udvikling. Skolen er inkluderende med gode resultater for elever med

særlige behov.

Skoleafdelingen anbefaler at skolen fortsat lægger vægt på både den høje faglighed og

tværfaglighed og rummeligheden. Skolen bør have særligt fokus på fysik/kemi, hvor

resultaterne af afgangsprøverne de sidste år har været lavest.

Skolens indsatser i forhold til innovation, kan forhåbentlig give erfaringer til glæde for hele

skoleområdet. Dækningen med lærere, der har linjefag eller tilsvarende i faget er forholdsvis

lav og kan med fordel øges.

Nivå Centralskole

Nivå Centralskole er kommunens største skole med 660 elever fordelt på 3 klasser på hver

årgang. De sidste par år har skolen kunnet mærke konsekvensen af et faldende elevtal og

har startet tre klasser med ca. 20 elever i hver.

Eleverne er en god blanding af ressourcestærke og ressourcesvage, og skolen havde i 2007

et socioøkonomisk indeks på 101,5, altså noget over det kommunale gennemsnit. Der er

23,9% tosprogede elever på skolen.

Fagligt ligger skolen flot med et samlet gennemsnit i 2010 på 7,8 mod 7,0 i 2009. Bedste

resultater er i geografi og projektopgaven, mens det dårligste resultat er 6,3 matematik -

problemregning. Altså ingen karakterer under middel i 2010. Læseresultaterne ligger også i

den pæne ende.

Skolen har et stærkt fagligt miljø bl.a. på grund af sin størrelse, der betyder, at der er

mange lærere med samme linjefag og flere lærere i samme fag i årgangsteamene. Det

skaber gode muligheder for sparring og faglig udveksling.

Skolen lægger stor vægt på, at eleverne både møder den gode faglige undervisning og den

faglige projektrelaterede undervisning. Alle elever skal arbejde projektorienteret i mindst

20% af undervisningstiden, og der er udarbejdet klare mål for, hvad eleverne skal lære,

når de arbejder med projekter.

Skolen har de senere år haft stort fokus på de tosprogede elevers faglige udbytte af

undervisningen, og der er sat forskellige tiltag i gang i forhold til denne gruppe.

Sammenfattende vurdering: Velrenommeret skole med et stærkt fagligt miljø og en

særlig vægtning af projektarbejdsformen. Har de senere år sat særligt fokus på undervisning

af de tosprogede elever, for at få deres resultater på niveau med deres danske

kammeraters.

Det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen fortsætter med højt fagligt fokus, udviklingen

af elevernes projektarbejdskompetencer og særlige indsatser i forhold til de tosprogede

elevers udbytte af undervisningen.

20


Niverødgårdskolen

Niverødgårdskolen er en af de skoler, der har kunnet mærke nedgangen i elevtallet og for

stor skolekapacitet i området. Således har skolen en enkelt årgang med kun én klasse og

de 343 elever fordelt på 19 klasser giver en samlet klassekvotient på 19,1.

Skolen har et socioøkonomisk indeks på 98,5, dvs. der er en god blanding af ressourcestærke

og ressourcesvage elever på skolen. 17,8% af eleverne er tosprogede.

Resultaterne fra afgangsprøven i 2010 gav et samlet gennemsnit på flotte 7,4 mod 7,2

sidste år. Bedste resultater er i fagene biologi og geografi med karakterer over 9 og

ringeste resultater i engelsk skriftlig (udtræksfag) og tysk, der begge ligger under middel.

Resultaterne af læsetest er meget flotte.

Skoleåret 09/10 har været præget af, at skolen har fået ny skoleleder, der først har skullet

sætte sig ind i sagerne og lægge en plan for sit virke på skolen. De mange lederskift skolen

har været udsat for, har betydet at skolens medarbejdere har udviklet en meget selvforvaltende

kultur, men måske ikke en kultur, der altid peger i samme retning. Skoleåret har

været præget af arbejdet med at skabe en fælles kultur omkring det at drive moderne

skole.

Skolen har været præget af gentagne lederskift med fem forskellige leder på ti år, og det

har klart påvirket de ansatte og hele skolen, at skulle starte forfra gang på gang. Fra

august 2010 er Nivå Centralskoles leder blevet udlånt som leder for skoleåret 10/11.

Sammenfattende vurdering: Stabilt præsterende skole, med fine resultater i forhold til

skolens elevsammensætning. Skolen har en fabelagtig sammenhængskraft set i lyset af

gentagne udskiftninger på skolelederposten. Skolen er dog presset af nedgang i elevtallet.

Skoleafdelingen anbefaler at skolen fastholder det gode faglige fokus og sætter fokus på

elevernes fravær, der er lige højt nok.

Ullerødskolen

Ullerødskolen er en velrenommeret specialskole for elever med autisme. Skolen får elever

fra hele det gamle Frederiksborg Amt. Skolen arbejder efter folkeskoleloven og arbejder

med almindelige skolefag, dog tilrettelagt til den særlige elevgruppe skolen har. Socialfag

supplerer skolefagene, således at læringen lykkes for skolens elever. Skolen har udviklet

læseplan/fagbeskrivelse for socialfag, der også bruges af andre specialskoler.

Der blev fra Skoleafdelingens side gennemført et obligatorisk tilsyn med skolen i 2009 med

en meget flot vurdering til følge. Tilsynet fokuserer på den pædagogisk og faglige drift af

skolen.

Skolen ønsker at så mange elever som muligt kan gennemføre en 9. klasses afgangsprøve,

hvorfor skolen har ansøgt ministeriet om dispensation, så eleverne kunne få lov at tage

fagene og prøverne over to år. Ministeriet gav afslag på en gennemgående dispensation,

men opfordrede skolen til at søge for hver enkelt elev.

I 2010 har der været fem elever, der har aflagt prøve i et eller flere fag og der er aflagt

prøve i både bundne prøvefag og udtræksfag. Det gennemsnitlige karakterniveau ligger på

8,2.

Skolen oplever en tendens til at de elever de får bliver ’dårligere’, dvs. har sværere ved at

fungere og kan have voldsomme reaktioner. Det er måske en konsekvens af at skolerne

rummer flere af de ’lettere’ autistiske elever, hvorfor Ullerødskolen får elever med tungere

problemstillinger.

Det sidste år har på Ullerødskolen været præget af problemer med at få økonomien til at

hænge sammen, hvorfor skolen har måttet stramme op på styringen af økonomien. Der er

indledt et forløb, hvor Skoleafdelingens økonomiske controller løbende følger op på skolens

økonomistyring.

21


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

En af skolens aktiviteter er via skolens kompetencecenter at udbyde den store autismefaglige

ekspertise, de er i besiddelse af til andre skoler, PPR mv. Der er kørt kurser for

lærere med stor deltagelse og der har været et samarbejde med Endrupskolens

specialklasserække, der har gjort brug af Ullerødskolens kompetence. Skolen indgår

desuden i ’Supportordningen’, som skolerne gør brug af.

Sammenfattende vurdering: Fagligt pædagogisk veldrevet specialskole med et godt ry.

Skoleafdelingen anbefaler at skolen fortsætter sit gode faglige arbejde under hensyntagen

til en stram økonomistyring.

22


Del 2: Rammer og resultater

23


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

24


Rammebetingelser

I Fredensborg kommune var der i 2009 5875 børn og unge i alderen 6-16 år. 72,4% af

disse børn og unge gik i kommunens folkeskoler, mens 3% gik i folkeskoler i andre

kommuner. 11,8% gik på de lokale privatskoler, dvs. NGG og Humlebæk Lilleskole, mens

10,2% gik på andre skoler, herunder andre privatskoler, specialskoler og efterskoler 18 .

57 elever fra andre kommuner gik i Fredensborg Kommunes folkeskoler i 2009/2010.

Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets opgivelser var den samlede privatskolefrekvens

for kommunen på 20,2 i 2009, mod 16,8 i Hovedstaden og 14,4 på landsplan 19 .

På kommunens 11 folkeskoler gik der i marts 2010 4427 elever, mens Ullerødskolen havde

46 elever, hvoraf de 12 er elever fra Fredensborg Kommune.

Skolestruktur

Baggrund:

Der er 11 folkeskoler i kommunen og en specialskole, Ullerødskolen, for børn med gennemgribende

kontaktforstyrrelser (autisme mv.). Ullerødskolens elever kommer fra hele det

gamle amt. Da Ullerødskolen er et vidtgående specialundervisningstilbud og finansieres

delvist via andre kommuners takstbetaling, indgår der kun data fra skolen, når det findes

relevant.

Kommunen består af 4 geografisk adskilte bysamfund af nogenlunde samme størrelse. I

hvert bysamfund er der 2 eller 3 skoler. Nivå Centralskole har 3 spor og de øvrige skoler er

dimensioneret til 2 spor. Karlebo Skole ligger i landområdet og har et enkelt spor fra 0.-6.

klasse. Eleverne fra Karlebo Skole går som regel videre i 7.-9. klasse på Nivå Centralskole.

Fredensborg: Asminderød skole (AS), Endrupskolen (ES), Fredensborg Skole (FS)

Humlebæk: Baunebjergskolen (BS), Humlebæk Skole (HS), Langebjergskolen (LS)

Nivå: Karlebo Skole (KA), Nivå Centralskole (NC), Niverødgårdskolen (NØ)

Kokkedal: Egedalsskolen (EG), Holmegårdsskolen (HO), Ullerødskolen (UL)

Kommunens 10. klasse-tilbud ”10-klasseskolen Øresund” er beliggende i Helsingør og

drives i samarbejde med Helsingør Kommune. Pga. sin beliggenhed i Helsingør Kommune

indgår skolen i Helsingør Kommunes kvalitetsrapport og er ikke yderligere beskrevet i

denne rapport.

Kommunens specialklasser er samlet på hhv. Endrupskolen og Holmegårdsskolen, der hver

har en specialklasserække. Kommunens LæseCenter er placeret på Baunebjergskolen, hvor

der i 08/09 og 09/10 har været 3 læseklasser og et årskursus. Kommunens to modtagehold

ligger også på Baunebjergskolen.

Godt halvdelen af skolerne har Skolefritidsordning på skolerne. Derudover er der fritidshjemstilbud

i hele kommunen.

18 Tal udtrukket fra det kommunale elevadministrationssystem.

19 www.noegletal.dk, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Privatskolefrekvensen hos vores nabokommuner er:

Helsingør: 8,5, Hillerød: 18,2, Hørsholm: 22,5.

25


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Skolestørrelse og elevtal 09/10 og tidligere år*

AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ UL I alt

Antal almenklasser 19 11 19 20 20 14 20 7 20 30 18 0 198

Elever i almenkl.

09/10 369 201 428 474 493 253 481 121 457 660 343 4280

Elever i almenkl.

08/09 413 215 410 466 456 276 468 115 437 656 359 4271

Elever i almenkl.

07/08 413 226 396 459 455 303 444 138 456 661 371 4322

Klassekvotient

almenklasser 19,4 18,3 22,5 23,7 24,7 18,1 24,1 17,3 22,9 22,0 19,1 21,6

Klassekvotient

almenkl. 08/09 18,8 19,5 22,8 23,3 22,8 18,4 23,4 16,4 21,9 21,9 18,9 21,1

Klassekvotient

almenkl. 07/08 18,0 20,5 19,8 23,0 22,8 18,9 22,2 19,7 22,8 22,0 19,5 21,0

Elever i

specialskole 46 46

Elever i

specialklasser mv. 52 34 61 95

Elever i alt 369 253 428 508 493 314 481 121 457 660 343 46 4473

Elever i alt 08/09 413 266 410 503 456 339 468 115 437 656 359 48 4470

% elever i SFO/fritidshjem**

99 94 94 100 98 81 98 100 99 93 97 100 96

elever i SFO/fritidshjem

i 08/09 98 93 92 100 100 84 100 100 100 96 100 100 97

*Alle tal er fra skolernes indberetninger pr. marts 2010

** Procentdel elever i 0.-3. klasse, der går i SFO eller fritidshjem.

Status

Udover Nivå Centralskole og Karlebo Skole er skolerne dimensioneret til at have to almenklassespor

fra 0.-9. klasse. På grund af et fald i elevtallet over de seneste år, er der imidlertid

for stor kapacitet, hvilket betyder at nogle skoler har problemer med at få klasserne

fyldt op. Dette faktum samt en forventet yderligere fald i børnetallet over de næste ti år,

har betydet at Byrådet har udsendt et høringsforslag, hvor 11 skoler sammenlægges til

seks. Der er høringsperiode i august-september og der tages derpå endelig stilling til en

ændring af skolestrukturen ultimo november 2010. En evt. strukturændring vil træde i kraft

pr. 1. august 2011 20 .

Kommunen har en relativt høj privatskolefrekvens på 20,2 (tallet inkluderer dog også 10.

klasse og efterskoler). Det er imidlertid ikke ligeligt fordelt på hele kommunen. I den

sydlige del, specielt Kokkedal, er søgningen til privatskoler særligt høj 21 . Det er ikke noget

nyt og skyldes bl.a. Nordsjællands Grundskole og Gymnasiums placering i Kokkedal.

Klassekvotienten i almenklasser for hele kommunen ligger på gennemsnitlig 21,6. Det er en

stigning i forhold til sidste år, hvor klassekvotienten lå på 21,1 mod de nationale 20,2 i

2008 22 . Stigningen i klassekvotienten vidner om, at skolerne i så høj grad som muligt har

optimeret klassestørrelsen, altså slået små klasser sammen, når det har været muligt.

Måske afspejler det også, at skolerne har været nødt til at få så meget som overhovedet

muligt ud af midlerne, da der har været store nedskæringer i skoleåret 09/10.

Klassekvotienten varierer meget fra skole til skole, således har de mindste skoler ikke på

samme måde mulighed for at optimere klassestørrelsen.

Andelen af elever, der går i SFO eller fritidshjem, er samlet på 96%, det 1% lavere end i

2008. Det varierer noget fra skole til skole fra 81% på Holmegårdsskolen til 100% på

20

Se www.fredensborg.dk/skolestruktur for yderligere information om skolestrukturændringer, høringsoplæg,

tidsplan mv.

21

Se evt. særlige tal for de enkelte skoler i ”Tilpasning af skolestrukturen i Fredensborg Kommune –

Baggrundsrapport” på www.fredensborg.dk/skolestruktur - under baggrundsmateriale.

22

”Tal der taler 2009 – uddannelsesnøgletal, Undervisningsministeriet 2009 på www.uvm.dk

26


Endrupskolen, Karlebo Skole og Ullerødskolen. Der er en tendens til, at der på skoler med

mange tosprogede børn er færre, der benytter i SFO/fritidshjem.

Vurdering og anbefaling:

De skoler, der har haft problemer med at fylde klasserne op, og som konsekvens heraf har

haft små klasser og klassetrin med kun én klasse, har gjort et stort arbejde for at

promovere sig selv og få et bedre image. Det har imidlertid ikke kunnet ændre

grundlæggende på problemet at skolerne har overkapacitet mens børnetallet faldet. Da der

har været en del besparelser de sidste skoleår, har det betydet, at disse skoler er blevet

særligt hårdt ramt økonomisk, da ressourcerne tildeles pr. elev.

Dette er baggrunden for at Byrådet har ønsket at ændre skolestrukturen ved at sammenlægge

skoler til større og mere bæredygtige enheder.

Hvis disse ændringer vedtages, bliver opgaven at få de større samlede skoler til at opnå det

økonomiske og pædagogisk/faglige rationale, der er lagt op til.

Økonomi og ressourcer

Baggrund:

I det kommunale budget udlægges der hvert år et rammebeløb til såvel almenområdet som

specialundervisningområdet til løsning af udmeldte servicemål. Rammebeløbet fordeles

mellem fællesområdet og skolerne, der skal budgetstyre indenfor denne ramme. Der

budgetteres ved at pris- og lønfremskrive den økonomiske ramme fra året før.

Budget og regnskab for almenområdet i årets priser (i tusinder)

SKOLE Korrigere

t budget

2008

Regnskab

2008

Mer-

/mindre

forbrug

Forbrug

i

%

Korrigere

t budget

2009

27

Regnskab

2009

Mer-

/mindre

forbrug

Forbrug

i

%

Korrigeret

budget

2010

Fællesområde

22.055 21.177 878 96 20.619 18.278 2.341 89 21.750

Skolerne 211.209 214.837 -3.628 102 207.552 212.822 -5.270 103 200.872

I alt 233.264 236.014 -2.750 101 228.171 231.100 -2.929 101 222.622

Budget og regnskab for specialundervisningsområdet i årets priser (i tusinder)

SKOLE Korrigeret

budget

2008

Regnskab

2008

Mer-

/mindre

forbrug

Forbrug

i

%

Korrigeret

budget

2009

Regnskab

2009

Mer-

/mindre

forbrug

Forbrug

i

%

Korrigeret

budget

2010

BS 2.803 403 2.400 14 4.167 4.212 -45 101 4.507

EG 432 349 83 81 0 0 0

ES 4.511 4.297 214 95 4.725 4.725 0 100 4.753

HO 4.900 4.513 387 92 7.700 6.866 834 89 8.581

NØ 376 373 3 99 391 0 391 0 0

I alt 13.022 9.935 3.087 16.983 15.803 1.180 17.841

Budget og regnskab for specialskoler (Ullerødskolen) i årets priser (i tusinder)

SKOLE Korrigeret

budget

2008

Regnskab

2008

Mer-

/mindre

forbrug

Forbrug

i

%

Korrigeret

budget

2009

Regnskab

2009

Mer-

/mindre

forbrug

Forbrug

i

%

Korrigeret

budget

2010

Ullerødskolen

19.239 20.206 -967 105 19.214 22.576 -3.362 117 17.548

I alt 19.239 20.206 -967 105 19.214 22.576 -3.362 117 17.548

Den økonomiske ramme vil ofte blive korrigeret i løbet af det gældende budgetår. Der kan

være tale om regulering i forhold til demografi (faldende/stigende elevtal) i forhold til de i

budgettet indlagte forudsætninger, besparelser i forbindelse med kommunens samlede


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

økonomi, overførsel mellem årene, større korrektioner på pris- og lønfremskrivningen samt

ved beslutning om at samle puljer på andre politikområder, f.eks. rengøring, pensioner mv.

På skoleområdet er der vedtaget en elevtalsbaseret og socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel

og der sker demografiregulering hvert år pr. 1. marts, hvor plantal for kommende

skoleår er kendte. Indenfor den udstukne politiske ramme og økonomi er kompetencen

udlagt til skolebestyrelserne efter et totalrammestyringsprincip. Det er bestyrelsens

opgave, i samarbejde med skolen at fastlægge det lokale serviceniveau.

Skolernes udmeldte ramme er primært til lønninger og undervisningsmaterialer, da

Fredensborg Kommune har valgt at centralisere budget til ejendomsudgifter, el, vand,

varme med mere i ’Kommunale Ejendomme’.

Som det fremgår af ovenstående har skolernes budget til almenområdet været faldende de

fra 2008 til 2010. Faldet på området skyldes dels generelle besparelser i kommunen blandt

andet på fremskrivning og besparelser på skoleområdet, faldende elevtal, dannelse af

blandt andet barsels- og sygefraværspuljer samt flytning af budget til andre politikområder

eksempelvis til rengøring.

Budget til specialundervisning viser derimod en stigning i årene 2008-2010.

Budget og regnskab for skolernes samlede ramme i årets priser (i tusinder)

SKOLE

Korrigeret

budget

2008

Regnskab

2008

Mer-

/mindre

forbrug

Forbrug i

%

Korrigeret

budget

2009

28

Regnskab

2009

Mer-

/mindre

forbrug

Forbrug i

%

Korrigeret

budget

2010

Fællesområde

22.055 21.177 878 96 20.619 18.278 2.341 89 21.750

AS 20.693 21.930 -1.237 106 20.167 21.143 -976 105 18.511

BS 15.693 15.816 -123 101 16.470 16.412 58 100 17.277

EG 20.306 20.110 196 99 20.326 20.438 -112 101 21.136

ES 25.014 25.044 -30 100 25.320 25.689 -369 101 25.201

FS 19.558 19.743 -185 101 20.048 20.819 -771 104 20.381

HO 26.555 26.454 101 100 25.047 25.265 -218 101 23.323

HS 18.879 18.585 294 98 19.808 20.289 -481 102 20.043

KA 6.769 6.753 16 100 6.678 6.658 20 100 6.750

LS 20.085 20.387 -302 102 19.785 20.585 -800 104 19.480

NC 30.238 29.768 470 98 31.279 31.823 -544 102 29.021

NØ 20.441 20.183 258 99 19.607 19.504 103 99 18.107

Skoler

ne i alt 224.231 224.773 -542 100 224.535 228.625 -4.090 102 219.230

I alt 246.286 245.950 336 100 245.154 246.903 -1.749 101 240.980

Ovenstående tabel viser skolernes korrigerede budget og regnskab for budgetårene 2008

og 2009 samt det korrigerede budget for 2010 for skolerne, både for almenområdet og

specialklasser/læseklasser/modtageklasser – altså de ressourcer der udlægges via

ressourcetildelingsmodellen med henholdsvis 5/12 og 7/12 af et skoleår. Det korrigerede

budget indeholder foruden midler tildelt via ressourcetildelingsmodellen også eventuelle

overførsler fra foregående budgetår, samt evt. indarbejdede besparelser og flytning af

budget fra et politikområde til et andet, eksempelvis er rengøringsbudgetterne flyttet fra

skolernes ramme til Kommunale Ejendomme.

Budgetåret omhandler to skoleår, hvorfor der ikke umiddelbart kan sammenlignes med den

ramme, der meldes ud for et skoleår jævnfør ressourcetildelingen.

I henhold til kommunens politik på området, er der mulighed for et over-/underskud på

regnskabet på 5%. Denne mulighed giver skolerne større handlefrihed og dermed mulighed

for bevidst opsparing til en større investering eller til at foretage investeringer der dækkes

efterfølgende år. Det kan for eksempel være udskiftning af skolemøbler, renovering af

legeplads og renovering/ombygning af lokaler, blandt andet har en del skoler gennem de

seneste 4 år renoveret naturfagslokaler, hvor 50% er finansieret af skolen og 50% af en

ministeriepulje.

Regnskabsresultatet ligger på hovedparten af skolerne inden for de tilladte 5% i begge

årene. At flere af skolerne ligger over 100% i forbrug i 2008 og 2009 skyldes flere faktorer.


Dels har alle skoler indbetalt til det fælles IT-projekt og dels har der været besparelser på

skoleområdet, der af hensyn til skoleårets planlægning først har kunnet udmøntes med

7/12 i budgetåret og derved været medvirkende til et økonomisk efterslæb der først

udlignes over nogle år.

Fem af skolerne har udlagt midler til specialundervisning – kontoområde 3.08. I regnskabsår

2008 har der været bogført på forkert kontoområde, hvorved skolens regnskab på

almenområdet ligger højt og regnskabet på specialundervisningsområdet ligger lavt, mens

skolerne samlet set holder sit indenfor rammen.

Ressourcetildeling

Der blev i budgettet udlagt 210,6 mio. kroner til skoleåret 08/09 og 218,7 mio. kroner til

skoleår 09/10 til skolernes decentrale ramme. Stigningen på 8,1 mio. kroner er ikke et

udtryk for et øget serviceniveau, men alene et udtryk for fremskrivning af primært

lønmidler på 5,3% svarende til ca. 11 mio. kroner. I virkeligheden er der altså tale om et

fald på ca. 3 mio. kroner.

Midlerne fordeles til de 11 folkeskoler ud fra en elvtalsbaseret og behovsbestemt

ressourcetildelingsmodel således:

Elever

Skoleår 08/09 Skoleår 09/10

Pr.

elev kr.

29

I alt

mio. kr.I % Elever

Pr. elev

kr.

I alt

mio. kr.I %

Undervisningsmidler, kontorhold, IT og

inventar 4.598 3.310 15,2 7% 4.537 3.350 15,6 7%

Lønsum ledelse, sekretær,

servicemedarbejdere 4.598 6.745 31,0 14% 4.537 7.688 34,8 16%

Lønsum almenklasser lærer og pædagog 4.454 30.797 137,2 65% 4.385 31.915 140,9 64%

Lønsum

socioøkonomi 4.454 2.785 12,4 6% 4.385 2.944 12,9 6%

Lønsum specialklasser, modtage og

læseklasser 144 102.841 14,8 7% 152 105.107 16,0 7%

I alt pr. læse-, modtage- og specialelev 144 116.206 16,7 8% 152 116.229 17,7 8%

I alt pr. almenelev 4.454 43.534 193,9 92% 4.385 45.980 201,6 92%

I alt inkl. specialområdet 4.598 45.805 210,6 100% 4.537 48.334 219,3 100%

Elever

08/09

Beløb i

kr.

09/10

Beløb i kr.

Gennemsnitlig tildeling almenklasseelev 43.500 45.900

Gennemsnitlig tildeling specialklasseelev 130.000 137.500

Gennemsnitlig tildeling læseklasseelev 110.000 112.300

Gennemsnitlig tildeling modtageklasseelev 90.000 92.500

Gennemsnitlig tildeling pr. elev I alt inkl. specialområdet 45.800 48.300

Den udmeldte ramme til skolerne var i nettobeløb pr. almenelev i 08/09 ca. 43.500, pr.

specialklasseelev ca. 130.000 kr., pr. læseklasseelev ca. 110.000 kr. og pr. modtageklasseelev

ca. 90.000 kr. For 09/10 var tallene ca. 45.900, pr. specialklasseelev ca. 137.500 kr.,

pr. læseklasseelev ca. 112.000 kr. og pr. modtageklasseelev ca. 93.000 kr.

Ressourcetildelingsmodellen tildeler godt 7% af beløbet (ca. 15,6 mio. kr.) som et driftsgrundbeløb

pr. elev til undervisningsmidler, IT og inventar. De resterende 93% af midlerne

tildeles som lønsum, og her går de ca. 79% til en grundtildeling, mens ca. 6% gives i

behovstildeling til ressourcesvage elever samt til undervisning i dansk som andetsprog. De

sidste ca. 8% går til Fredensborgs Kommunes fælles special-, læse- og modtageklasser.

Hovedparten af de behovsbestemte 6% fordeles efter socioøkonomiske forhold, hvor man

vægter en række sociale faktorer, der har betydning for elevernes skolesucces. I tabellen


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

herunder kan man se det socioøkonomiske indeks, som blev udregnet i 2007 og som ligger

til grund for tildelingen. Tallet angiver, hvor ressourcestærke, hhv. –svage skolens aktuelle

elever er efter de angivne kriterier. Jo højere tallet er, jo mere ressourcestærke er

eleverne.

Ressourcetildelingsmodellen understøtter optimering af klassestørrelser, tiltrækning og

fastholdelse af elever, decentralisering, langsigtet planlægning samt åbenhed og tydeliggørelse

af kommunens ydelser til borgerne.

Økonomi og ressourcer

AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ

Beløb pr. elev* 46.431 56.853 47.615 43.517 44.310 57.642 42.842 52.361 44.112 44.910 48.928 45.980

Beløb pr. almenelev

08/09* 43.795 52.505 46.651 40.808 40.980 52.646 39.439 50.081 41.557 41.051 49.028 43.500

Socioøkon.

tildeling 3.780 4.980 3.879 2.325 2.086 7.254 1.294 2.459 2.518 3.077 4.694 3.299

Socioøko. Indeks

2007** 100,9 97,1 98,1 104,1 103,8 95,8 106,6 104,3 103,4 101,5 98,5

Beløb til undervisningsmidler

pr.

elev 2.188 2.387 3.278 2.505 2.179 3.297 1.936 1.982 1.328 1.995 1.767 2.213

uv.-midler pr.

elev 08/09 1820 3103 2668 1988 2267 1652 2464 2123 1920 2242 4457 2365

uv-midler pr. elev

07/08 2078 2615 1637 1835 1606 2307 1863 2667 1917 1721 1804 1884

Efterudd. pr. pæd.

pers. 21.415 6.969 9.989 4.400 7.959 5.716 2.439 5.867 13.667 3.987 6.978 8.018

Efterudd. 08/09 7135 7246 11643 9445 10295 2253 4474 12114 12897 9108 7281 8432

Efterudd. 07/08 4517 7587 11291 9971 4095 3629 7476 9420 12769 5581 6256 6623

Klassekvotient

almenklasser 19,4 18,3 22,5 23,7 24,7 18,1 24,1 17,3 22,9 22,0 19,1 21,6

Lærer/elev-ratio

*** 11,6 9,7 12,4 14,5 16,2 9,8 15,0 11,0 13,8 12,5 11,1 12,7

Undervisning i %

af arbejdstid 23

(bruttotid) **** 37,0 37,3 41,2 34,4 34,9 33,0 36,3 35,7 31,5 37,2 33,9 35,8

Undervisning i %

af arbejdstid

(nettotid) 42,4 42,7 47,1 39,3 40,0 37,8 41,6 40,9 36,1 42,6 38,8 41,0

i timer pr.

lærerårsværk 712,0 716,9 791,8 661,0 671,7 634,8 698,9 687,3 606,3 715,4 651,5 688,9

Undervisning i %

08/09**** 34,9 36,8 45,4 36,2 34,0 37,7 37,1 44,4 35,4 37,4 35,2 37,2

* Udregnet på baggrund af skolens faktiske tildeling af midler divideret med antallet af elever. Forskellene mellem

skolerne afspejler forskelle i den socioøkonomiske tildeling.

** Det socioøkonomiske indeks er beregnet på grundlag af data fra Danmarks Statistik. Det socioøkonomiske indeks

revideres/opdateres hvert 2. år.

*** Tallet er i 09/10 beregnet for almenelever i 1.-9. klasse for at kunne sammenligne med opgørelser på landsplan.

Tidligere år har børnehaveklasseelever været med i beregningen uden at børnehaveklasseledere var med, så tallet blev

for lavt. Disse år er derfor ikke medtaget.

**** Udregningen af andelen af undervisningstiden er taget i forhold til lærernes bruttotimetal på 1924 årlige timer, da

det er den måde undervisningsministeriet foretager udregningen på.

Status

Beløb pr. elev varierer fra skole til skole pga. klassestørrelser og den behovsbestemte

tildeling, der er fra 42.842 kr. pr. elev på Humlebæk Skole til 57.642 pr. elev på Holmegårdsskolen.

23 Med den nye arbejdstidsaftale, der trådte i kraft i Fredensborg Kommune 1. august 2009, er undervisningsbegrebet

ændret, så der nu er aktiviteter sammen med eleverne, der ikke hører ind under undervisningsbegrebet.

Det betyder at undervisningsandelen fra 09/10 vil være noget lavere end tidligere.

I den nye aftale er det kun aktiviteter, der relaterer sig til fag, der fremgår af Folkeskoleloven, der kaldes undervisning.

Dvs. at aktiviteter som ekskursioner, lejrskoler, sociale arrangementer og skolebibliotekstid ikke længere

figurerer som undervisningstid.

30

Gn.

snit


Der er stor forskel i de beløb, skolerne bruger på de forskellige indsatser, fx undervisningsmidler

og efteruddannelse. Det skyldes, at skolerne har totalrammestyring og selv styrer

deres økonomi inden for rammerne af lovgivningen.

Skolernes forbrug og investeringer veksler afhængig af indsatsområder og overordnet

planlægning. På én skole vægter man et øget timetal eller ekstra lærerdækning og bruger

derfor flere penge på lønninger, hvor man på en anden skole i en periode har fokus på at få

faglokaler og udstyr eller vælger at uddanne lærerne indenfor et særligt område eller at

opgradere materialebestanden eller IT.

Den gennemsnitlige lærer/elev-ratio for kommunen ligger på 12,5 elever pr. lærer i almenklasserne,

hvor den på landsplan lå på 11,1 i 08/09 24 . Tallet dækker over store variationer

mellem skolerne fra 9,7 på Baunebjergskolen til 16,2 på Fredensborg Skole.

Lærer/elev-ratioen er tæt forbundet med klassestørrelser, men afspejler tillige skolernes

tilrettelæggelse af undervisningen med tolærerordninger, holddelinger, samlæsning af flere

klasser, samt afsatte timer til dansk som andetsprog, tiltag for elever med særlige behov,

f.eks. akt-tiltag (adfærd, kontakt og trivsel), specialundervisning, familieklasser osv. Det vil

sige, at på skoler hvor der er mange støtteforanstaltninger er lærer/elev-ratioen typisk

lavere.

På landsplan udgjorde den andel af lærernes arbejdstid, der var planlagt til undervisning i

skoleåret 08/09 35,9% 25 , hvor den i Fredensborg Kommune var 37,2%. Den øvrige

arbejdstid går til forberedelse af undervisning, skole/hjem-samarbejde, teamsamarbejde

omkring elevernes læring, klasselæreropgaver, efteruddannelse mv. Det er skolens ledelse,

der under hensyntagen til lovgivning, lokale aftaler og overenskomst, lægger linjen for

hvordan tiden bruges.

I 09/10 blev 35,8% af lærernes arbejdstid i Fredensborg Kommune brugt til undervisning.

Det dækker over forskelle mellem de enkelte skoler fra 41,2% på Egedalsskolen til 31,5%

på Karlebo Skole. Når tallet er lavere end året før, skyldes det, at undervisningsbegrebet

med den nye arbejdstidsaftale er ændret så flere aktiviteter sammen med eleverne ikke

længere hører ind under undervisningsbegrebet. I den nye aftale er det kun aktiviteter, der

relaterer sig til fag, der fremgår direkte af Folkeskoleloven, der kaldes undervisning. Dvs.

at aktiviteter som ekskursioner, lejrskoler, sociale arrangementer og skolebibliotekstid ikke

længere figurerer som undervisningstid.

Vi har valgt både at opgive undervisningsandelen udregnet på basis af bruttotimetallet og

nettotimetallet. Undervisningsministeriet benytter bruttotimetallet i deres udregning, der

også indeholder søgne- og helligdage. For at kunne sammenligne med tallene på landsplan

må vi derfor benytte samme beregning. Tidligere udregnede vi undervisningsandelen på

baggrund af nettotimetallet, hvilket betyder at undervisningsandelen bliver betydeligt

højere og giver et mere reelt billede af, hvor stor en del af lærernes arbejdstid, der

benyttes til undervisning.

Vurdering:

Skolerne har mange håndtag at skrue på, når det gælder om at prioritere ressourcerne. Da

det ligger i principperne for den kommunale mål- og rammestyring, at skolerne skal vurderes

på deres resultater i forhold til opstillede mål, foretages der ikke her nogen sammenlignende

vurdering af, hvordan skolerne prioriterer at bruge midlerne for at nå målene.

Det er dog Skoleafdelingens vurdering at skolerne generelt er dygtige til at styre

ressourcerne og få mest muligt ud af den eksisterende ramme til skolens og elevernes

bedste.

Ullerødskolen har haft problemer med at holde sig indenfor rammen pga. store lønudgifter.

Der er indgået en aftale mellem Ullerødskolen og kommunen om nedbringelse af udgiftsniveauet,

og Skoleafdelingens økonomiske controller følger nu tæt op på skolens dispositioner

og ressourceforbrug.

24 ”Elev/lærerratio – Antal elever pr. lærer i grundskolen 2008/2009” fra www.uvm.dk

25 ”Undervisningstid i grundskolen” fra www.uvm.dk.

31


Skolernes IT

Skolernes IT

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ UL

Elever pr. PC 4,4 2,2 3,3 2,4 8,4 1,8 6,4 1,0 3,7 4,3 3,5 0,9 3,2

Elever pr. PC

08/09 4,9 2,5 2,8 2,5 5,1 2,0 6,4 1,7 3,4 3,8 2,6 0,9 3,1

Elever pr. PC

07/08 4,6 2,8 3,0 2,4 5,5 2,2 4,0 1,7 3,3 4,0 2,6 1,1 3,2

Klasser pr.

smartboard 0,8 1,0 0,9 0,8 0,9 0,9 1,0 1,0 0,8 0,9 0,8 1,0 0,8

Kl. pr. smartboard

08/09 3,7 1,8 2,6 2,4 6,7 11,5 2,9 1,2 1,5 2,0 0,9 2,5 2,0

I Fredensborg Kommunes skoler er der gennemsnitlig 3,2 elever pr. computer, en lille

stigning siden 08/09 hvor der var 3,1. Gennemsnittet dækker over ret store forskelle

mellem skolerne, fra Ullerødskolens 0,9 elever pr. computer til Fredensborg Skoles 8,4.

Flere skoler har fået færre computere/flere elever pr. computer, hvilket sandsynligvis

skyldes at en del computere er blevet for gamle og har måttet kasseres uden at skolen har

investeret tilsvarende i nye computere.

IT er en stor løbende udgift for skolerne og et af de steder der må skæres, når økonomien

bliver strammere. Desuden får flere og flere elever deres egen bærbare computer, som de

tager med og bruger i undervisningen.

I 2009 har skolerne i fællesskab afsat midler til investering i en udbygning og opgradering

af de trådløse netværk og etablering af et nyt fælles udrulnings- og afviklingssystem,

nemlig den nyeste udgave af systemet Citrix, der fungerer med såkaldte virtuelle

desktoppe. Det nye system, der bliver endeligt udrullet i løbet af sommeren 2010, gør det

muligt for eleverne at få tilgang til alle filer og funktioner når de logger sig på uanset om

det er skolens eller en anden computer. De kan også logge sig på derhjemme eller andre

steder, da det er tilstrækkeligt at have en internetopkobling og et password.

Som det fremgår af tallene, har alle skolerne fået sat smartboards op i alle klasser, så

undervisning med smartboards er blevet en fast bestanddel af pædagogikken. Der er

uddannet superbrugere på alle skoler og har året igennem været afholdt en række kurser i

brugen af smartboards indenfor de forskellige fag.

Der blev i 09/10 investeret i små bærbare PC’er til alle lærere. Beslutningen og bestillingen

var foretaget før det stod klart, at alle medarbejdere skal beskattes med multimedieskat,

hvis de tager PC’en med hjem. Det er derfor i høj grad blevet et værktøj lærerne bruger

når de forbereder sig og arbejder på skolen, hvilket dog også skønnes at være en klar

forbedring af lærernes mulighed for at bruge IT i undervisningen.

Elevfravær

Baggrund

Elevernes fravær kan være en indikator for, om eleverne trives med deres skolegang. Et

stort fravær hos en elev kan være tegn på, at noget ikke er, som det skal være og bør

derfor have stor opmærksomhed. Et stort generelt elevfravær i en klasse eller på en skole

kan på samme måde være tegn på, at der skal rettes op på noget i klassen eller på skolen.

I opgørelse af elevernes fravær skelner man mellem lovligt og ulovligt fravær, hvor lovligt

fravær er fravær, forældrene har skrevet under på, at de er vidende om. Desuden registrerer

skolerne, hvor stor en del af fraværet, der skyldes, at eleverne bliver bedt fri til at holde

ferie.

32

I

alt


Elevfravær

AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ UL Samlet

Samlet fravær i

%

Fravær 08/09 i

7,5 7,1 7,5 6,2 5,7 7,0 6,9 7,0 6,4 6,2 7,0 7,8 6,7%

%

Fravær 07/08 i

7,0 6,0 5,7 6,3 5,6 7,9 6,7 7,2 5,0 6,5 2,5 5,0 6,0

%

Feriefravær i

7,1 3,4 5,7 6,0 4,7 5,2 2,4 7,9 4,1 4,2 6,6 6,0 5,0

%*

Feriefravær

1,8 1,6 1,2 1,6 1,3 1,2 2,6 2,0 1,5 1,6 1,1 3,4 2,0

08/09

Ulovligt fravær i

1,6 1,2 1,4 1,7 1,3 1,8 2,2 3,0 1,2 1,9 0,4 1,5 2,2

%*

Ulovligt fravær

1,4 1,0 0,3 0,1 0,2 1,3 0,1 0,0 1,0 0,0 0,6 0,1 0,6

08/09 1,4 0,7 0,2 0,0 0,2 1,1 0,1 0,0 0,3 0,0 0,2 0,0 0,5

* udregnet som andel af det samlede antal timer. De to fraværstal (ferie og ulovligt) er indeholdt i samlet fravær

Status

Fraværstallene for skolerne går fra 5,7 på Fredensborg Skole til 7,8 på Ullerødskolen,

hvilket er et mindre spænd end tidligere år. Fraværet ligger dog generelt højt med 6,7% i

gennemsnit, svarende til 13 skoledage. Kun på fire skoler er det gået den rigtige vej,

nemlig på Holmegårdsskolen, Nivå Centralskole, Karlebo Skole og Endrupskolen.

Fravær pga. ferie ligger mellem 1,1 og 3,4% og det er ikke store udsving i forhold til sidste

år. Karlebo Skole og Holmegårdsskolen har dog fået tallet et godt hak ned. 2,5% svarer til

at alle skolens elever er væk fra skolen på ferie en uge om året.

Med ulovligt fravær sigtes der til det bekymrende fravær forældrene ikke ved noget om.

Dette tal er heldigvis meget lavt på alle skolerne, dog må Asminderød Skole og

Holmegårdsskolen give det ekstra opmærksomhed også fremover.

Undervisning og pædagogisk personale

Undervisning og pædagogisk personale i almenklasser

AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ

Samle

t

Timer iflg.

normaltimeplan 7560 7920 7774 7750 7740 7470 7230 5010 7620 7710 7290 7606*

Antal lærere 34 28 34 37 33 27 35 11 35 57 34 366

Lærerårsværk 31,7 26,0 34,6 32,6 30,5 25,8 32,0 11,0 33,1 52,9 31,0 341,2

Lærerårsværk

08/09 40 27,6 40 34,9 31,1 33,2 31,2 12,2 36 56,7 37,6 380,4

Antal lærere uden

lærerudd. 5 2 1 0 4 3 1 2 0 2 0 20

Antal uden

lærerudd. 08/09 10 3 5 0 4 1 1 2 0 4 2 32

% uddannede

lærere (antal) 85,3 92,9 97,1 100,0 87,9 88,9 97,1 81,8 100,0 96,6 100,0 94,5

% uddannede

lærere 08/09 76,2 90,0 88,1 100,0 87,9 97,2 97,0 84,6 100,0 93,3 95,0 91,4

* Gennemsnit af skolernes timetal uden Karlebo Skole, der kun har fra 1.-6. kl.

Status

Undervisningsministeriet opererer med hhv. et vejledende timetal og et minimumstimetal

for det antal timer en elev skal have fra 1. – 9. klasse i skolen. Det vejledende timetal er

det timetal en skole anbefales at have i de forskellige fag på forskellige klassetrin for at

være i stand til at nå de faglige mål (Fælles mål), der er opstillet for eleverne.

Det vejledende timetal er for skoleåret 09/10 7470 timer, mod 7440 året før. Minimumstimetallet

er det timetal skolerne skal have for at overholde loven og ligger i 09/10 på 6960

timer mod 6900 året før. Minimumstallet er steget mere end det vejledende timetal de

seneste år, således at forskellen mellem minimumstimetallet og det vejledende timetal

33


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

bliver mindre. Det vejledende timetal for 1.-6. klasse er i 09/10 på 4680, som er det tal

man skal sammenligne Karlebo Skoles timetal med.

I forbindelse med skolestrukturforslaget, som Byrådet har sendt i høring, er der opstillet

det mål, at skolerne (igen) skal leve op til det vejledende timetal i 2013. Det har skolerne

stort set også gjort hidtil, men de store besparelser, der bl.a. bliver implementeret næste

skoleår, gør det vanskeligt for skolerne at forblive på det vejledende timetal.

I skoleåret 09/10 er alle skoler komfortabelt på den rigtige side af minimumstimetallet og

det er kun Humlebæk Skole og Niverødgårdskolen, der ikke når op på det vejledende

timetal.

Antallet af lærerårsværk er blevet knap 40 mindre for alle skoler, dvs. mindst 40 lærere

færre samlet set. Bortset fra Humlebæk Skole har alle skoler skåret ned på antallet af

lærertimer for at få det til at hænge sammen økonomisk.

Antallet af lærere uden læreruddannelse på skolerne er blevet 12 mindre samlet set,

hvilket giver en andel af læreruddannede lærere på 94,6 mod 91,4 sidste år. Nedgangen

kan skyldes at nogle af blevet færdige med deres uddannelse eller at de er stoppet på

skolen.

Ikke lærer-uddannede Samlet

Har anden relevant videregående

uddannelse (ex cand. mag.) 11

I gang med merituddannelse/læreruddannelse

3

Pædagog/socialpædagog 2

Har kun vikartimer 2

Andet 2

Skolerne er blevet spurgt om hvilken baggrund de ikke-læreruddannede lærere har. Som

det fremgår af tabellen har 11 – dvs. 55% - en anden relevant videregående uddannelse,

mens tre – 15% - er i gang med en læreruddannelse. Kun fire – 20% - har ikke nogen

relevant uddannelsesbaggrund og heraf har de to udelukkende vikartimer. I forbindelse

med vikartimer vil lærerne i de allerfleste tilfælde have givet instruktioner og materiale til

gennemførsel af timerne.

Gennemførte lektioner i en 4 ugers periode

AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ Sam

let

Gennemførte

lektioner 09/10 99,7 99,7 99,8 98,8 99,2 99,5 99,8 99,7 96,9 99,8 99,7 99,3

Gennemførte

lektioner 08/09 99,5 98,3 100,0 99,5 99,0 98,2 99,1 99,7 100,0 100,0 98,2 99,3

Skolerne er blevet bedt om at notere antallet af aflyste timer i en 4-ugers periode i april.

Alle skoler ligger meget flot med gennemførte timer i den målte periode, hvilket tyder på,

at der ikke er et problem med elever, der sendes hjem og aflyste timer i Fredensborg

Kommune.

Undervisning med linjefagsuddannede lærere

Der er ikke et formelt krav om, at lærerne skal have linjefagsuddannelse i de fag, de

underviser i. Det er skolelederens ansvar, at undervisningsopgaverne fordeles på en

forsvarlig måde. Det er dog nærliggende at antage, at lærernes faglige indsigt samt

didaktiske viden og kompetencer inden for faget, har betydning for elevernes udbytte af

undervisningen.

34


Skolerne i Fredensborg Kommune har i høj grad linjefagsuddannede lærere til at undervise

i fagene. Dækningen er 67% for hele kommunen, mens der er90% hvis man også tager

lærere med tilsvarende kvalifikationer med.

Dækning med linjefagsuddannede lærere i fagene i procent

Fag AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ

Dansk 100 48 88 64 95 75 59 80 70 90 84 79 71

Matematik 88 43 53 50 100 45 60 70 40 72 83 65 63

Engelsk 59 64 100 67 23 46 89 100 53 53 91 65 78

Natur/teknik 82 0 64 33 30 67 0 67 8 19 35 37 30

Fysik/kemi 100 100 100 100 43 100 100 - 71 100 100 91 82

Historie 35 21 43 60 25 33 67 100 36 67 36 47 44

Kristendom 85 0 23 13 86 0 30 86 9 63 36 39 22

Tysk 0 100 100 36 14 100 73 100 100 100 100 77 83

Fransk 100 100 100 0 100 100 100 100 50 100 100 86 81

Geografi 83 75 41 33 67 40 100 - 9 50 100 51 53

Biologi 71 60 77 100 50 100 100 - 67 100 80 81 67

Samfundsfag 100 0 100 0 75 33 0 - 0 83 25 43 47

Idræt 76 50 79 42 100 94 80 33 55 57 60 68 72

Billedkunst 55 64 44 67 0 60 100 60 28 54 41 51 59

Musik 74 88 65 50 50 100 33 100 67 59 100 67 73

Sløjd 0 0 100 100 100 100 50 100 50 100 100 72 81

Hjemkundskab 0 0 60 50 0 33 100 100 50 100 67 50 65

Håndarbejde 40 0 100 50 0 100 50 100 25 100 100 53 69

I alt 77 48 74 52 69 66 65 77 50 77 77 67

I alt 08/09 46 58 85 52 66 69 67 80 54 75 76 66

Dansk som 2.

sprog 100 0 35 - - 100 - - 60 0 36 48 70

Specialundervisning**

100 100 - 100 100 100 100 78 100 100 87 100 58

* Uden Ullerødskolen. Ullerødskolen har en særlig problematik som specialskole, hvor også pædagogerne indgår i

undervisningen. Skolen har udover det faglige indhold også fokus på det specialpædagogiske aspekt i

undervisningen og udvikling af elevernes sociale kompetencer.

**Da linjefagsuddannelsen i specialpædagogik er forholdsvis ny, er der i stedet spurgt til uddannelse på niveau

med linjefagsuddannelse.

Dækning med linjefagsuddannede eller lærere med tilsvarende kvalifikationer

Fag AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ

I alt 98 100 100 86 78 80 98 77 75 96 93 90

I alt 08/09 81 92 100 82 87 82 97 86 87 90 90 89

* Uden Ullerødskolen. Ullerødskolen har en særlig problematik som specialskole, hvor også pædagogerne indgår i

undervisningen.

Status:

Linjefagsdækningen er samlet set blevet en enkelt procent højere end i 08/09, nemlig 67%,

når man kun ser på de helt formelle linjefagskvalifikationer. Tager man i stedet dækningen

med lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer er det samlede tal på 90%, også

her en enkelt procent bedre end året før.

Skolernes dækning med linjefagslærere varierer en del fra Langebjergskolens 50% til fire

skoler med 77%, nemlig Asminderød Skole, Karlebo Skole, Nivå Centralskole og

26 ”Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen – Gennemgang af resultater”, UNI-C, 24. juni 2009

35

Sam

let*

Lan

det

26

Samlet*


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Niverødgårdskolen. Ser man på dækningen med linjefagsuddannede eller lærere med

tilsvarende kvalifikationer ligger Langebjergskolen på 75% dækning, mens Egedalsskolen

og Baunebjergskolen har 100% dækning og Asminderød Skole og Humlebæk Skole 98%.

Der er fortsat stor forskel på dækningen i de forskellige fag. Skolerne er dårligst dækket

inden for natur/teknik (37% mod 34% i 08/09) og i prøvefagene kristendom (39% mod

28% i 08/09), samfundsfag (43% mod 48% i 08/09), historie (47% mod 46% i 08/09) og

geografi (51% mod 48% i 08/09). Hjemkundskab og billedkunst har også en ret lav

dækning på 50% og 51%. Linjefagsdækningen er høj i fysik/kemi (91%), fransk (86% ) og

biologi (81%), og også dansk er pænt dækket med 79%.

Tager man udgangspunkt i skolernes opgivelser om dækning med linjefagsuddannede

lærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer er billedet meget flot med en dækning

på 90% samlet, og kun 3 fag – natur/teknik, historie og kristendom – ligger under 80%

UNI-C har på baggrund af deres dataindsamling udarbejdet en rapport om linjefagsdækningen

på landets skoler 27 . Rapporten viser at linjefagsdækningen generelt er noget

højere på store skoler end på små og at linjefagsdækningen er størst i Hovedstadsområdet.

De to faktorer hænger muligvis sammen, da Hovedstadsområdet typisk har de største

skoler. Det fremgår desuden at skolelederne på store skoler vurderer det er lettere at

rekruttere lærere i de forskellige fag end skoleledere på små skoler.

Det vil være vanskeligere for en skole at få dækket timer med linjefagsuddannede i

perioder hvor de er økonomisk trængte og må klare sig med færre lærere og dermed færre

mulige fagkombinationer. I en sådan situation er muligheden for at videreuddanne egne

lærere med et ekstra linjefag desuden begrænset.

Sygefravær

Sygefravær blandt skolens medarbejdere

AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ UL

Sygefravær 7,5 4,4 3,2 2,4 4,7 5,0 4,1 8,7 3,3 4,2 4,0 5,7 4,5

Sygefravær 08/09 5,6 5,0 3,8 3,7 4,5 7,9 3,5 5,7 2,7 4,1 4,7 4,2 4,6

Sygefravær 07/08 3,8 3,6 4,9 3,7 3,7 6,8 6,7 5,0 2,7 5,5 5,3 7,3 4,9

* Sygefraværstallene dækker over samtlige medarbejdere på skolerne og ikke kun det pædagogiske personale

Der er stort fokus på medarbejdernes sygefravær og på, hvordan man kan nedbringe det.

Det skyldes dels det økonomiske tab et stort sygefravær medfører, dels at det kan være

udtryk for dårlig trivsel hos medarbejderne. Sygefraværet kan i nogen udstrækning

påvirkes med øget ledelsesmæssigt fokus og forskellige tiltag, fx sygesamtaler, opfølgning,

trivselsinitiativer osv.

Det øgede fokus på medarbejdernes sygefravær ser ud til at bære frugt, i hvert fald er det

blevet gradvist lavere samlet set over de sidste tre år. Til sammenligning lå sygefraværet

for Fredensborg Kommune som helhed i perioden 1/8 2009 til 31/7 2010 på 5,31, mens det

var 5,27 for hele Børn og Kultur. Her er de 4,5% for skolernes medarbejdere rigtigt flot.

For et par af skolerne – Karlebo Skole og Asminderød Skole – er sygefraværet i 09/10

blevet stort – 8,7% og 7,5% - og større end de foregående år. Også på Ullerødskolen er

det gået den forkerte vej med en stigning fra 4,2 til 5,7. På flere andre skoler er der tale

om en mindre stigning i sygefraværet, mens det er faldet på Holmegårdsskolen, Endrupskolen,

Niverødgårdskolen, Baunebjergskolen og Egedalsskolen.

27 ”Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen – Gennemgang af resultater”, UNI-C, 24. juni 2009.

36

Saml

et


Elevernes udbytte af undervisningen

Baggrund:

Eleverne skal have den bedst mulige skolegang og størst muligt udbytte af undervisningen.

Ifølge formålsparagraffen i Folkeskoleloven skal folkeskolen give eleverne kundskaber og

færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere.

Folkeskolens formål

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der:

forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur

og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets

samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så

eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og

handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund

med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

§ 2. Folkeskolen er en kommunal opgave, jf. dog § 20, stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at

alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf.

§ 40 og § 40 a, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov.

Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til

folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse.

Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.

En indikator på hvor godt det lykkes er, hvor mange elever der kommer videre i uddannelsessystemet

og får en ungdomsuddannelse.

Formålet med undervisningen er på den ene side fagligt, forstået som indhold og metode i

de enkelte fag, tværfagligt, forstået som evnen/lysten til at lære, sætte sig ind i nyt stof og

arbejde selvstændigt med det på tværs af gængse faggrænser, evnen til innovation,

problemløsning og samarbejde mv.

Indikatorer, der kan fortælle om fagligheden er afgangsprøver, læsetest, nationale test og

projektopgaven.

Resultaterne af afgangsprøverne er udtryk for, hvordan netop de bestemte elever klarer sig

på baggrund af den undervisning og det skoleforløb, de har haft på den pågældende skole.

Skolen kan have indført ændringer blandt yngre årgange, som ikke kommer til udtryk ved

afgangsprøverne før flere år senere. Det er derfor nødvendigt at se på andre tegn på

skolens faglige kvalitet end afgangsprøverne, f.eks. læsetest.

Forudsætningen for at børn kan lære er, at de trives i det læringsmiljø, de færdes i. Derfor

er elevernes trivsel også en parameter for, om eleverne får den bedst mulige skolegang.

Overgang til ungdomsuddannelse

Regeringens udspil, ”Nye mål” fra 2005 [1] , opstiller et mål om, at 95% af alle unge

gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015.

De to ungepakker, regeringen har sat i værk det seneste års tid, understøtter ved en række

krav og initiativer denne målsætning, ligesom Fredensborg kommune har deltaget i

netværksprojektet ”Ungdomsuddannelse til alle” med samme mål.

Det har hidtil ikke været muligt at bedømme om kommunen lever op til denne målsætning,

da der ikke har eksisteret tilgængelige data for de unges gennemførelse af en ungdoms-

[1] ”Nye Mål, Regeringsgrundlag” på www.stm.dk.

37


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

uddannelse. Der skulle dog være et centralt system på trapperne, der skulle gøre det

muligt fra 2011.

Overgang til ungdomsuddannelse 2007-2010

Afgangsår* 2007 2008 2009 2010

Opgjort efterår

Antal

2007 2008 2009 2010 2008 2009 2010 2009 2010 2010

afgangselever** 383 353 342 350 347 324 323 371 370 396

10. klasse 43% 5,4% 0,6% 35% 1,5% 44,2% 44%

Gymnasial udd 43% 61,2% 68,4% 50% 67,9% 49,1% 43%

53,1%

91%

Erhvervsudd. 11% 23,2% 17,8%

38

12% 16%

Andet*** 4% 10,2% 13,3% 2% 2% 14,5% 4,9% 2,4% 4%

Afsluttet

uddannelse 44,8% 4%

* De samme unge er registreret i afgangsåret og i årene efter, dvs. efter de har afsluttet en evt. 10. klasse.

** Unge, der er fraflyttet kommunen, fremgår ikke længere af statistikken, hvorfor antal afgangselever fra et år

bliver lavere årene efter. For unge, der afsluttede 9. klasse i 2006 er så mange fraflyttet, at tallene er misvisende

for 2009.

*** Andet dækker over andre uddannelser, uddannelse i udlandet, vejledningsforløb og arbejde. Ingen elever går

videre fra folkeskolen uden at have en plan om en specifik aktivitet.

Status

99% af dette års afgangselever fra 9. klasse går videre i enten 10. klasse (44%), en

ungdomsuddannelse (52%) eller på en anden uddannelse/udlandsophold. Det ligner tallene

fra sidste år og fra 2007, hvorimod fordelingen mellem 10. klasse og ungdomsuddannelserne

var lidt anderledes i 2008, hvor kun 35% gik videre i 10. klasse.

For at få tallet for hvor mange der starter i en ungdomsuddannelse må vi se på tallene for

året efter, hvor eleverne har afsluttet 10. klasse. Vi har dog ikke fået de endelige opgørelser

for hvilke elever, der går hvor, hvorfor vi ikke kan bedømme fordelingen for 2009årgangen.

For 2008-årgangen siger tallene at 91% fortsat er i uddannelse i gymnasiet eller i de

erhvervsfaglige uddannelser, mens 4% har afsluttet og 4,9% er i andre uddannelser,

ophold i udlandet, vejledningsforløb, arbejde eller andet. Ca. halvdelen af disse unge (8

unge = 2,5% af alle de registrerede) er droppet ud af deres uddannelse.

44,8% af 2007-årgangen har afsluttet en ungdomsuddannelse, mens 53,1 stadig er i gang.

Af de 2% i rubrikken ’andet’ er 3 elever, svarende til 0,8%, droppet ud.

De systemer UU-Øresund har til rådighed, viser kun elever, der fortsat er bosiddende i

kommunen. Det er derfor at det kun er en mindre del af afgangseleverne fra de tidligere år,

der kan spores. De procenter vi angiver for disse årgange, skal derfor tages med det

forbehold at vi ikke har data på op til 10% af eleverne. I 2011 skulle der komme et nyt

nationalt system, hvor man kan trække oplysninger på alle landets unge.

4,3%

9. kl. elever 2010 Landet Hovedstaden i %

9. kl % 10. kl %

9. & 10.

kl. % 9. kl 10. kl

10. kl 31.358 47,6 551 1,7 31.909 32,6 38,5 2,9

9. &

10. kl.

Gymnasiale udd. 25.288 38,4 20.635 64,7 45.923 47,0 50,3 59,9 75,1

Erhvervsuddannelser 6.985 10,6 8.633 27,1 15.618 16,0 7,6 27,5 17,7

Særligt tilrettelagte

ungdomsuddannelser 160 0,2 407 1,3 567 0,6 0,3 1,9 1,0

Andet 2.069 3,1 1.665 5,2 3.734 3,8 3,3 7,7 6,2

I alt 65.860 31.891 97.751

Fra ”9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne”, 2010, www.uvm.dk

9%


På landsplan 28 valgte 48% af årets 9. klasseelever at gå videre i 10. klasse, mens 38%

valgte en af de gymnasiale uddannelser og 11% en erhvervsuddannelse. 3% hører under

rubrikken ’andet’, der omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold,

arbejde og andet. I forhold til det er der typisk lidt flere i Fredensborg Kommune, der går

direkte i gymnasiet fra 9. klasse.

Der er stor forskel mellem landsdelene i 9. klasseelevernes videre uddannelsesvalg.

Således er det 38% af 9. klasseeleverne i Hovedstaden, der går videre i 10. klasse, mens

det er over 50% i Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark. Tilsvarende er der 50,3% af 9.

klasseeleverne i Hovedstaden, der går videre i en af de gymnasiale uddannelser, mod 32-

34% i Jylland og Syddanmark. Fordelingen af 9. klasseelever i Fredensborg Kommune

ligger altså et sted imellem gennemsnittet for Hovedstaden og landsgennemsnittet.

Billedet for 10. klasseeleverne på landsplan er, at 65% går videre i en gymnasial uddannelse,

mens 27% går videre i erhvervsfaglige uddannelser. 5% hører til kategorien ’andet’,

mens 2% fortsætter i 10. klasse. Også her må man regne med store regionale forskelle.

Tendensen på landsplan er, at stadigt færre af eleverne fra 9. klasse vælger at fortsætte i

10. klasse, mens en større andel påbegynder en gymnasial uddannelse. Der er også et lille

fald på tilmelding til de erhvervsfaglige uddannelser. Vi kan ikke se den samme tendens i

Fredensborg Kommune.

Som nævnt har det ikke været muligt at få en opgørelse af, hvor mange unge fra Fredensborg

Kommunes skoler gennemfører en ungdomsuddannelse. I ”Tal, der taler 2009.

Uddannelsesnøgletal 2009” 29 er der udført modelberegninger på de forventede mønstre for

fuldførelse af en ungdomsuddannelse på landsplan. For 2008 forventes 82% at fuldføre den

påbegyndte gymnasiale uddannelse (opgøres et antal år efter uddannelsens normerede

studietid), hvor Stx – det ’almindelige’ gymnasium – har den største fuldførelsesprocent

med 84%. På de erhvervsfaglige uddannelser gennemfører ca. 2/3 af eleverne det obligatoriske

grundforløb, mens blot 48% af de unge, der påbegyndte uddannelsen, forventes at

fuldføre den.

Af eleverne med anden etnisk herkomst end dansk forventes mellem 62% (hf) og 75%

(stx) at fuldføre uddannelsen, dvs. godt 10% færre end det samlede gennemsnit. For

erhvervsfaglige uddannelse er tallet 38%, dvs. omkring 20% færre en samlet set.

Der er også forskel på kønnene; generelt har kvinder en højere fuldførelsesprocent end

mændene på en ungdomsuddannelse.

Overgang til ungdomsuddannelse 2010

2009 AS BS EG ES FS HO HS LS NC NØ

Antal afgangselever 41 19 28 45 49 47 39 40 52 36 396

Optaget i 10. klasse i

% 44% 32% 61% 42% 43% 57% 44% 43% 31% 44% 174 44%

Optaget i gymnasial

uddannelse i % 32% 53% 29% 38% 47% 36% 46% 45% 56% 53% 172 43%

Optaget i erhvervsuddannelse

i % 17% 11% 11% 13% 4% 2% 10% 10% 12% 0% 35 9%

Optaget i anden

uddannelse/udlandsophold

i % 7% 5% 0% 7% 4% 2% 0% 3% 2% 0% 12 3%

Andet (arbejde,

vejledningsforløb) i % 0% 0% 0% 0% 2% 2% 0% 0% 0% 3% 3 1%

Man kunne måske forvente, at skoler med ressourcestærke elever havde en høj andel

elever, der valgte at gå direkte videre til gymnasiet. Men en sådan sammenhæng kan ikke

28 ”9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne”, 2010, www.uvm.dk, hvor elevernes

tilmeldinger er opgjort med data fra Optagelse.dk. Optagelse.dk er et elektronisk ansøgningssystem, som fra 2009

har været obligatorisk for elever i 9. og 10. klasse.

29 ”Tal, der taler 2009. Uddannelsesnøgletal 2009”, uvm.dk, 2010

39

Sam

let

Sam

let i

%


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

konstateres. Måske er der en del ressourcestærke forældre, der støtter deres børn i at tage

et år i 10. klasse, f.eks. på en efterskole, for at opnå en større modenhed.

Projektet ”Ungdomsuddannelse til alle” blev afsluttet og evalueret ved årsskiftet. Projektets

formål var at understøtte målet om, at 95% af alle unge i Fredensborg Kommune i 2015

kommer i gang med og gennemfører en ungdomsuddannelse. Et centralt element i projektet

har været indførelsen af en fast rutine på alle skoler med tværfaglige klassekonferencer i

8. klasse. Omdrejningspunktet for konferencerne er, hvordan udsatte elever sikres de

bedste muligheder for at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Resultat af afgangsprøverne

Det har siden 2006 været obligatorisk for alle elever, der afslutter folkeskolens 9. klasse at

gå til Folkeskolens Afgangsprøve (FSA).

Ved FSA i juni 2010 skulle eleverne til prøve i følgende fag:

• Dansk (3 skriftlige prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig)

• Matematik (en skriftlig prøve delt i to: færdighedsregning og problemløsning. Der

gives 2 karakterer)

• Engelsk, mundtlig

• Fysik/kemi, mundtlig

• Et humanistisk udtræksfag (engelsk, fransk, tysk, kristendom, historie,

samfundsfag), skriftlig onlineprøve

• Et naturvidenskabeligt udtræksfag (geografi, biologi), skriftlig onlineprøve

Ved afgangsprøverne i juni 2010 var der 374 elever til afgangsprøve i Fredensborg

Kommune. De fik tilsammen et gennemsnit for alle fag på 7,4 efter den nye skala, det er

en stigning fra sidste års 7,2, der også var en stigning fra 6,9 i 2008.

Afgangsprøvekarakterer i 2010 fordelt på fag

2010 AS BS EG ES FS HO HS LS NC NØ UL Sam

let

40

Fre

den

sb.

2009

Dansk, læsning 6,0 6,2 6,1 7,1 7,6 5,2 7,2 6,8 7,6 6,1 9,0 6,6 5,6 5,0

Dansk, retstavn. 6,0 5,7 5,9 6,9 7,6 5,1 7,3 8,0 7,7 6,8 7,0 6,8 6,2 5,4

Dansk, skriftlig

fremstilling 6,3 5,8 6,3 7,8 7,6 5,7 7,4 7,8 7,3 8,0 7,0 7,1 6,1 5,3

Dansk, mundtligt 7,3 5,5 7,0 8,3 9,8 8,2 9,4 8,5 8,9 8,0 7,0 8,3 7,4 7,0

Matematik,

færdighedsregning 7,9 5,5 6,9 8,7 8,3 6,7 8,5 8,5 7,8 7,5 8,5 7,6 8,2 7,6

Matematik,

problemregning 6,2 5,4 6,1 8,2 7,5 5,7 7,1 7,2 6,3 7,1 5,5 6,9 7,4 6,8

Engelsk 7,8 7,6 6,4 8,3 8,6 6,9 8,6 7,9 8,2 7,5 9,0 7,6 7,8 6,8

Fysik/kemi 5,1 6,1 7,5 6,7 7,6 7,0 6,5 5,4 6,4 6,9 9,6 6,0 6,8 5,7

Hum. Udtræksfag:

Tysk 5,4 8,4 4,9 8,9 5,6 6,5 6,6

Hum. Udtræksfag:

Fransk 6,2 7,3 5,5 8,9 7,2 7,1 7,7

Hum. Udtræksfag:

Samfundsfag 8,6 8,9 6,4 8,0 7,9

Hum. Udtræksfag:

Engelsk skr. 6,2 8,1 7,8 4,3 7,3 7,5

Hum. Udtræksfag:

Kristendom 6,5 6,3 9,2 8,9 7,8 7,8

Hele

land

et*


Hum. Udtræksfag:

Historie 0,0 8,8 4,6 8,1 7,2 7,0 7,2

Nat. Udtræksfag:

Biologi 8,1 8,0 9,9 9,7 7,7 9,9 9,3 9,5 12,0 9,0 7,2

Nat. Udtræksfag:

Geografi 7,7 7,7 9,7 9,2 7,8 8,3 8,5 9,7 9,4 8,7 7,6

Projektopgave** 7,4 6,7 7,7 9,0 8,2 6,9 9,2 8,9 9,0 7,5 8,1 8,4

Samlet snit 6,7 6,2 6,7 8,1 8,2 6,5 7,9 7,8 7,8 7,4 8,0 7,4

Gennemsnit alle

fag 2009 6,8 6,5 5,8 7,8 8,2 6,7 7,5 7,6 7,0 7,2 8,0 7,2

Gennemsnit alle

fag 2008 7,0 5,0 7,3 8,3 6,7 7,0 7,0 7,4 7,0 4,8 8,0 6,9

* Fra ”Grundskolekarakterer – prøvetermin maj/juni 2009”, uvm.dk

** Det er frivilligt, om eleven ønsker karakteren fra projektopgaven påført prøvebeviset. Skolerne har opgivet resultatet

for tilsammen 91,6% af eleverne.

Udtræksfaget biologi topper med en gennemsnitlig karakter på 9,0. Der er 172, altså knap

halvdelen af alle de afgående elever, der har været oppe i biologi. Geografi er med 8,7

også et rigtigt flot resultat for de 192 elever der har været oppe i det. Også udtræksfaget

samfundsfag ligger højt med 8,0.

Dansk mundtlig topper listen af faste fag, som alle har været oppe i, med 8,3, en stor

stigning fra 7,4 sidste år. Dansk – skriftlig fremstilling er med 7,1 en stor fremgang siden

sidste år, hvor den lå på 6,1. Dansk ligger bedre hele vejen igennem, dansk - læsning med

en stor stigning fra 5,6 sidste år til 6,6 i år.

Projektopgaven ligger også i år flot med 8,1, lidt lavere end de 8,4 sidste år. Det kan ses at

nogle skoler arbejder særligt intensivt med den projektorienterede arbejdsform.

Matematik – færdighedsregning ligger højt med 7,6, men resultatet er dog noget lavere

end sidste år, hvilket også gælder for matematik – problemregning. Engelsk ligger også

højt på 7,6, lidt lavere end sidste år.

Det dårligste samlede resultat er fysik/kemi, der ligger på 6,0 i år mod 6,8 sidste år.

Ser man på de enkelte skolers resultater er der ingen skoler der falder igennem. Alle ligger

på den gode side af middelgennemsnittet 6,0. Fredensborg Skole og Ullerødskolen ligger på

et flot gennemsnit på 8,2, fulgt af Endrupskolen med 8,1. Også Humlebæk Skole, Langebjergskolen

og Nivå Centralskole ligger højt med 7,8 og 7,9 og Niverødgårdskolen har et

gennemsnit på 7,4.

Danskkaraktererne på de skoler med mange tosprogede bærer præg af dette, ligesom

karakterfordelingen skolerne imellem meget godt svarer til den sociale elevsammensætning,

som man kan se i det socioøkonomiske indeks.

Afgangsprøvekarakterer i 2006-2010 for udvalgte fag*

AS BS EG ES FS HO HS LS NC NØ UL Samlet

Gn.snit for 07-10 6,2 5,2 6,0 7,2 7,2 5,7 6,8 6,9 6,2 5,7 8,1 6,7

2010 6,6 6,0 6,5 7,7 8,1 6,2 7,8 7,5 7,5 7,2 7,9 7,1

2009 6,8 6,7 5,3 7,6 8,1 6,4 7,1 7,3 6,7 7,1 8,3 6,9

2008 7,0 4,8 7,4 8,3 6,6 6,9 6,8 7,3 6,8 4,9 8,0 6,8

2007** 5,0 5,5 5,4 7,3 8,0 4,8 6,9 7,3 6,8 6,0 6,4

2006*** 6,0 5,2 6,6 6,9 6,8 6,3 7,2 7,2 5,9 4,6 6,4

* Opgørelse for fagene Dansk (mundtlig, retstavning, læsning, skriftlig fremstilling), matematik (færdighedsregning

og problemregning), fysik/kemi og engelsk mundtlig. Projektopgave og udtræksfag er ikke med i undervisnings-

ministeriets opgørelse. Alle tal efter den nye skala, dvs. tallene for 06 og 07 er omregnet.

** Opgørelse fra undervisningsministeriet for 06 og 07 for de samme fag som ovenfor, dog medtages også dansk

orden.

***Tallene fra 06 er meget usikre, da 1) prøverne ikke var obligatoriske, dvs. nogle elever gik ikke til prøve,

2) prøvefagene er nogle lidt andre, bl.a. er der mundtlig matematik og der bliver ikke prøvet i dansk læsning, og

3) tallene er fra sommerprøverne og flere skoler har afholdt prøver i fysik og kemi samt skriftlig matematik i

januar.

41


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Tabellen ovenfor med sammenligning af afgangsprøvekaraktererne for de sidste 5 år viser

karakterer for de fag, der har været gennemgående i hele perioden, dvs. dansk, matematik,

fysik/kemi og engelsk. Karakterer fra 2006 og 2007 er omregnet fra gammel skala. Der

er desuden regnet på et gennemsnit over alle årene, der giver en idé om hvor skolen ligger

over tid, sådan at enkelte årganges forskellige forhold ikke slår så meget igennem.

Ullerødskolens tal er kun opgjort for de sidste tre år, desuden dækker det over ganske få

afgangselever.

Vurdering og anbefaling

Det er meget flot at skolerne samlet har formået at hæve karakterniveauet de sidste to år

og det er da også kun tre skoler, Baunebjergskolen, Holmegårdsskolen og Asminderød

Skole, der er gået en lille smule ned i det samlede karaktergennemsnit. Egedalsskolen og

Nivå Centralskole er rykket hhv. 0,9 og 0,8 karakterpoint op ved dette års prøver.

Det går rigtig godt med dansk, flere af udtræksfagene og projektopgaven. Engelsk og

sprogfagene er gået noget ned i forhold til sidste år, ligesom både matematik og især

fysik/kemi er gået den gale vej i det samlede resultat. Det anbefales at skolerne analyserer

deres resultater for at se om de lave karakterer er et tilbagevendende fænomen, og hvis

det er, sætter ind med en særlig indsats i disse fag.

Det kan være lidt problematisk at sammenligne årgangene med hinanden fordi det i så høj

grad kan handle om forskelle i elevsammensætningen. Udregningen af skolernes gennemsnitlige

karaktergennemsnit i alle fag over fem år i tabellen ovenfor, kompenserer dog i

nogen grad for dette.

Ønsker man at sammenligne de forskellige skolers karaktergennemsnit, skal man på

samme måde tage forbehold, da afgangsprøveresultaterne ikke socialt korrigeret sådan

som det er tilfældet med undervisningseffekten. Desværre kommer tallene for

undervisningseffekten meget forsinket, så der går flere år før de kan bidrage til det

samlede billede.

Ullerødskolen, Endrupskolen, Fredensborg Skole, Langebjergskolen og Humlebæk Skole

ligger stabilt med de højeste karaktergennemsnit over de sidste fem år på hhv. 8,1, 7,2,

7,2, 6,9 og 6,8.

Asminderød Skole, Nivå Centralskole og Egedalsskolen ligger omkring middel på 6 med

hhv. 6,2 og 6,0 i gennemsnitlig karakter over de sidste tre år, fulgt af Holmegårdsskolen og

Niverødgårdskolen med 5,7 og Baunebjergskolen med 5,2.

Humlebæk Skole, Langebjergskolen, Nivå Centralskole, Fredensborg Skole og Niverødgårdskolen

har haft stigende resultater over de fem år, mens Asminderød Skole og Holmegårdsskolens

resultater er blevet ringere de sidste to år. For de øvrige skoler kan man ikke se en

gennemgående tendens.

Projektopgaven

Baggrund

Projektopgaven er en stor opgave, der afvikles i 9. klasse. Eleverne arbejder i grupper med

at opstille en problemformulering, søge og vurdere materiale og formidle deres resultater,

bl.a. i form af et eller flere produkter. Eleverne bedømmes på opgavens faglige indhold,

arbejdsprocessens forskellige faser, fremlæggelsen samt sammenhængen mellem indhold,

proces og metode, produkt og formidlingsform 30 .

Elevernes karakter og udtalelse giver et fingerpeg om, hvor gode de er til:

• problemløsning

• at arbejde selvstændigt med en opgave

30 Bekendtgørelse om projektopgaven i folkeskolens 9. klasse, april 2006.

42


• samarbejde

• at forholde sig kritisk til kilder og materiale og uddrage ny viden

• kreativitet/innovation

• at formidle et stof

Projektarbejdet træner eleverne i discipliner, der i høj grad efterspørges af erhvervslivet i

dag og i fremtidens samfund.

Status

Resultat af projektopgaven*

2008

Socioøkonomisk

AS BS EG ES FS HO HS LS NC NØ

Samlet

indeks**

Projektopgaven

100,9 97,1 98,1 104,1 103,8 95,8 106,6 103,4 101,5 98,5

2010

Projektopgaven

7,4 6,7 7,7 9,0 8,2 6,9 9,2 8,9 9,0 7,5 8,1

2009

Projektopgaven

5,9 6,0 7,7 9,0 9,5 6,9 9,8 9,8 8,8 8,4 8,4

2008 5,0 6,3 6,7 8,0 7,8 7,2 7,8 8,0 8,1 7,1 7,4

* Det er frivilligt om eleven ønsker karakteren fra projektopgaven påført prøvebeviset. Tallene er kun for elever der har

valgt dette, i 2010 91,6% af eleverne.

** Det socioøkonomiske indeks giver et billede af skolens elevers socioøkonomiske baggrund. Jo højere værdi, jo mere

ressourcestærke.

Vurdering

Det er meget flotte karakterer, eleverne får i deres projektopgaver. Humlebæk Skole, Nivå

Centralskole og Endrupskolen ligger på forrygende 9 og derover og viser at den særlige

indsats man gør på disse skoler i forhold til projektarbejde også giver sig udslag i elevernes

resultater. Også Fredensborg Skole og Langebjergskolen har høje karaktergennemsnit år

efter år.

At arbejde projektorienteret kræver stor skolemæssig selvstændighed, struktur, kreativitet

og samarbejdsevner af eleverne. Kompetencer som mange tosprogede elever og elever fra

uddannelsessvage hjem ofte har sværere ved at tilegne sig. Derfor er det en særlig

udfordring for de skoler med en mere blandet elevsammensætning at lære eleverne at

arbejde projektorienteret. Nivå Centralskole, der har projektarbejde som en af deres

centrale indsatser, har sat sig for også at få de svageste elever med, ligesom Egedalsskolen

har et særligt fokus på udvikling af mundtlighed og projektarbejdskompetencer hos især de

tosprogede elever.

Undervisningseffekten

Ønsker man at sammenligne de forskellige skolers karaktergennemsnit skal der tages en

række forbehold. For det første er afgangsprøveresultaterne ikke socialt korrigeret, for det

andet kan der være forskelle i klassers og årganges elev- og lærersammensætning, der kan

give store udsving, uden at det siger noget om skolens kvalitet som sådan. Udregningen af

skolernes gennemsnitlige karaktergennemsnit i alle fag over fire år i tabellen ovenfor

kompenserer dog i nogen grad for det sidste.

Undervisningseffekten er betegnelsen for, hvor gode resultater eleverne opnår ved

afgangsprøven i forhold til, hvad man kunne forvente, når man tager højde for en række

sociale faktorer, som man ved spiller ind i forhold til elevernes uddannelsessucces.

Når det er vigtigt at se på undervisningseffekten, er det, fordi skolerne ikke har de samme

forudsætninger for at få eleverne til at yde høje faglige resultater. Skal man derfor

sammenligne skolernes resultater, er det nødvendigt at tage højde for disse forskellige

forudsætninger.

43


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Tænketanken CEPOS, der har lanceret begrebet undervisningseffekt, har i nogle år

offentliggjort karakterer og undervisningseffekt for alle landets skoler 31 . I vinter kom

resultaterne for afgangsprøverne i 2007, altså tre år gamle tal.

Undervisningseffekten fortæller om eleverne på en årgang har fået bedre karakterer end

man kunne forvente på baggrund af elevernes sociale vilkår. Er undervisningseffekten 0 er

den neutral, man kan sige at eleverne har præsteret lige præcis det, man kunne forvente.

Er undervisningseffekten på f.eks. +0,2 har skolen løftet eleverne 0,2 karakterpoint

(gammel skala) højere end forventet, mens en undervisningseffekt på under 0 viser, at

eleverne ikke har præsteret så meget som de statistisk set skulle have potentiale til. I

tabellen nedenfor er karaktererne omregnet til ny skala, mens opgørelsen af undervisningseffekten

stadig udregnes på baggrund af gammel skala.

Undervisningseffekt*

AS BS EG ES FS HO HS LS NC NØ

Karakterer 2007** 5,3 5,7 5,3 7,4 7,7 4,5 7,2 7,8 6,9 6,0

Karakterer 2006 ** 6,0 5,1 6,6 7,2 6,6 6,0 7,1 7,2 5,9 5,2

Undervisningseffekt

2007 -0,7 -0,16 -0,46 -0,02 0,11 -0,41 -0,14 0,35 0,08 0

Undervisningseffekt

2006 -0,18 -0,12 0,71 0,05 -0,05 0,45 0,05 0,19 -0,15 -0,12

Undervisningseffekt

over 5 år (02-06) -0,2 - -0,07 0,22 -0,01 0,03 -0,1 -0,04 -0,03 -0,05

Undervisningseffekt

over 5 år (01-05) -0,05 -0,2 0,16 0,28 -0,06 0,11 -0,04 -0,05 -0,07 -0,07

* Alle tal fra Cepos. Tallene fra Cepos bliver offentliggjort over et år efter at prøverne er afholdt, de seneste tal er

derfor fra afgangsprøverne i 2007

** Karaktererne er omregnet til 7-trinsskala. Cepos medtager alle fag, hvor der er censor på, derfor adskiller

tallene sig lidt fra tallene fra undervisningsministeriet i tabellen ovenfor.

Vurdering

Tre af kommunens skoler kommer ud med en positiv undervisningseffekt, nemlig Langebjergskolen

med flotte 0,35 og Fredensborg Skole med 0,11. Nivå Centralskole er med 0,08

meget tæt på at ligge helt neutralt, ligesom Niverødgårdskolen med 0 og Endrupskolen

med 0,02. Disse skolers resultater er altså meget tæt på det man kunne forvente med den

elevsammensætning 9. klasserne havde dette år. Resten af skolerne kommer ud med en

negativ undervisningseffekt, hvor Asminderød Skole har det laveste resultat med -0,7,

efterfulgt af Egedalsskolen med -0,46 og Holmegårdsskolen med -0,41.

Resultaterne for undervisningseffekten adskiller sig afgørende fra 2006-opgørelsen, hvor

netop Egedalsskolen og Holmegårdsskolen kom ud med meget flotte resultater.

Ser man på undervisningseffekten over 5 år får man måske et bedre billede af tendensen

på skolen. Her er to skoler positive, nemlig Endrupskolen og Holmegårdsskolen, mens seks

skoler ligger lige under 0 med mellem -0,01 og -0,05. Humlebæk Skole har en negativ

tendens på 0,1, mens Asminderød Skole ligger på -0,2. Igen er der store udsving fra 2006opgørelsen.

Kun Endrupskolen ligger fortsat rigtigt pænt på den positive side.

Nationale test

De obligatoriske nationale test var en del af den store revision af folkeskoleloven i 2006, og

trådte i kraft fra skoleåret 06-07. Resultaterne fra de nationale test skal indgå i kvalitetsrapporten.

Følgende test blev gennemført i skoleåret 09/10:

• Dansk/læsning for 2., 4., 6. og 8. klasse

31 Cepos offentliggør tallene på hjemmesiderne www.karakter.dk og www.undervisningseffekt.dk.

44


• Matematik for 3. og 6. klasse

• Engelsk for 7. klasse

• Biologi for 8. klasse

• Fysik/kemi for 8. klasse

• Geografi for 8. klasse

Resultaterne af de nationale test er fortrolige og må ikke gengives i kvalitetsrapporten eller

på anden made offentliggøres. De indgår dog i den samlede vurdering af skolerne i

nærværende rapport og desuden i det videre kvalitetsarbejde på skolerne.

Testene skal primært fungere som et evalueringsværktøj på skolerne, hvor forældre og

elever bliver orienteret om resultatet af testen, og lærerne bruger resultaterne i deres

videre målretning af undervisningen til den enkelte elev.

Læsetest

Baggrund

Alle skoler har fokus på læsning og i 2008 blev der udarbejdet en fælleskommunal

læsehandlingsplan, som skolerne skal arbejde med.

Alle skoler læsetester alle elever i 1., 3., 4. og 5. klasse, og resultaterne indsamles og

bearbejdes af kommunens læsekonsulent og skolernes læsevejledere og danner udgangspunkt

for det videre arbejde med elevernes læsekompetencer.

Status

Læseresultaterne fra skoleåret 09/10 viser, at eleverne i Fredensborg kommune generelt

får en god læsestart. Vi er tæt på vores mål om at have 85% hurtige og sikre læsere i 1.

klasse. Med en målrettet indsats for de endnu ikke sikre læsere kan endnu flere elever få

en rigtig god start på deres læseudvikling. For at kunne målrette indsatsen er det vigtigt at

undersøge, hvad der forhindrer disse elever i at blive hurtige og sikre læsere.

På mellemtrinnet er der i 3. kl. 85,5% flydende læsere med sikre og relevante afkodningsstrategier.

Det er meget flot. Men stadig er det vigtigt at have fokus på de knapt 15% ikkeflydende

læsere i 3. kl. – heriblandt de 5% meget usikre læsere – og undersøge mulige

årsager til deres læsevanskeligheder, så de kan få den undervisning og læsetræning, de

har behov for.

For 4. klassetrin er der i skoleåret 09/10 lidt færre flydende læsere (73%) end på samme

klassetrin året før (79%). Samtidigt er der en stigning i antallet af meget usikre læsere –

fra 4% til 8%.

I 5. kl. har 66% af eleverne en god læseforståelse, hvilket er en stigning på 2% i forhold til

skoleåret 08/09. Ligeledes er der et fald i antallet af usikre læsere i samme periode – fra

13% i 08/09 til 10% i 09/10.

Det samlede billede viser altså, at de fleste af eleverne i Fredensborg Kommune bliver gode

og hurtige læsere i 1. til 3. klasse, men herefter sker der en ændring, idet der efterfølgende

bliver færre elever med hurtige og sikre læsefærdigheder og flere elever med usikre

læsefærdigheder.

Dette billede er generelt på landsplan og kan bl.a. have sammenhæng med, at læseprøven

i 4. klasse er langt sværere end den for 3. klasse. Så det er sædvanligt, at der er færre

elever, som kan klare læseprøven i 4. klasse lige så hurtigt og sikkert som læseprøven i 3.

klasse.

For at sikre en positiv læseudvikling for såvel gode læsere som opmærksomhedskrævende

læsere gennem hele skoleforløbet, er der fortsat behov for, at læsning er et indsatsområde

i Fredensborg Kommune. Det er væsentligt at fortsætte arbejdet med, at endnu flere elever

får mulighed for at udvikle sig til sikre og hurtige læsere, så de bliver i stand til at gennemføre

en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.

45


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

For det første skal der være fokus på systematisk læseundervisning. Også efter at eleverne

har knækket koden, skal der fortsættes med at undervises i afkodningsstrategier og flere

forskellige forståelsesstrategier. Det er vigtigt at stimulere til og skabe mulighed for, at alle

elever har lyst til at læse, så de via megen læsning i skole og i fritid bliver sikre og hurtige

læsere. For at sikre en positiv læseudvikling for især de svage læsere, er det vigtigt, at

eleverne guides til at læse tekster af passende sværhedsgrad.

Det kan i særdeleshed anbefales at have stort fokus på alle elevers sproglige udvikling –

sprogforståelse og sprogbrug – som en forudsætning for læseforståelse. Det er væsentligt

at være særligt opmærksom på, at elever med dansk som andetsprog i alle skolens fag kan

få rig mulighed for at udvikle både deres forståelse og deres brug af det danske sprog. På

landsplan ses det nemlig ofte, at elever med dansk som andetsprog har en god læseudvikling

i de første skoleår, hvor de lærer at knække koden, men senere slår deres

læsefærdigheder ikke til pga. vanskeligheder med at forstå og bruge det danske sprog.

Fredensborg Kommune har med vores computerbaserede indberetningssystem mulighed

for at undersøge, om det også forholder sig sådan her.

Undervisning i læseforståelse er inddraget i samtlige boglige skolefag, og kommunens

lærere er blevet opkvalificeret til at varetage denne opgave.

I kommende skoleår udbydes kurser i forskellige læsetest og læsevurderinger, med hvilke

lærerne kan iagttage elevernes læseudvikling, læseforudsætninger og eventuelle afvigende

læseudvikling. Hermed kan der undersøges mulige årsager til, at en elev ikke udvikler sine

læsefærdigheder optimalt, så der kan iværksættes en hensigtsmæssig læsepædagogisk

indsats.

På samtlige skoler findes der nu uddannede læsevejledere, som både kan vejlede dansklærerne

i forhold til den almindelige læseundervisning, men også i forhold til elever med

svage forudsætninger.

Læseresultaterne for kommunens 1. klasser

Læsetesten 0S64 er en ordlæsningsprøve. Prøverne opgøres i hastighed og rigtighed.

Hastigheden betegnes A, B, C og rigtighed eller sikkerhed betegnes 1, 2, 3. Disse tal og

bogstaver kombineres så der opstår 9 grupperinger, Hvor A1 er en hurtig og sikker læser

og C3 er en langsom og usikker læser.

Kommunens samlede resultater i testen OS64 i 1. kl. i maj 2007-2010

A1 B1 Hurtige & sikre

læsere

A1+B1

46

Langsomme og

sikre læsere - C1

Usikre læsere

A2, A3, B2, B3,

C2 + C3

2010 14,39 68,91 83,30 11,37 5,33

2009 13,52 71,1 84,62 8,4 6,98

2008 15,27 68,58 83,85 7,52 8,63

2007 13,52 70,40 83,92 8,39 7,69

Landsgennemsnit

2003*

7 49 56 19 25

I denne kvalitetsrapport karakteriseres A1- og B1-læsere som hurtige og sikre.

Også læsere i kategori C1 er sikre, men de er langsomme, hvilket kan skyldes manglende

automatisering af læseprocessen. I den tidligere inddeling fra Kvalitetsrapporten i 2009

blev C1-læsere kategoriseret som usikre læsere, hvilket de ikke nødvendigvis er.


I ovenstående skema lægges de øvrige kategorier sammen til én gruppe, idet de alle er

usikre læsere, som kræver særlig opmærksomhed i undervisningen. Denne måde at

gruppere på er forskellig fra kvalitetsrapporten fra skoleåret 2008-2009. Med den nye

gruppering i denne kvalitetsrapport kan man hurtigt få overblik over elevernes læsefærdigheder.

Den er mere korrekt i forhold til at karakterisere elevernes læsefærdigheder, og den

anvendes på landsplan, dvs. også når der laves landsnormer.

I forhold til 2009 er der knapt 1% flere læsere i den bedste kategori i 2010, men lægger

man A1 og B1 – de sikre læsere – sammen, er der sket en lille nedgang på 1,32%.

Gruppen af sikre, men langsomme læsere er steget (+2,97%). Desuden er antallet er

usikre læsere faldet (-1,65%).

Det er vigtigt at være opmærksom på de usikre læsere og undersøge, hvorfor de kan have

svært ved at lære at læse. Ligeledes bør der være opmærksomhed på de sikre, men

langsomme læsere (C1), idet den langsomme læsehastighed kan være tegn på, at eleven

faktisk har besvær med at afkode.

De enkelte skolers resultater i testen OS64 i 1. klasse (maj) i 2009-2010

Sikre og hurtige AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ

læsere (A1+B1)

2010 70,73 84,0 76,6 95,9 80,7 50,0 87,5 85,7 93,3 89,7 91,7

2009 84,2 63,6 88,3 88,4 97,7 63,2 93,7 83,3 78,8 93,9 61,5

2008 79 90 79 98 83 31 90 78 97 85 68

2007 84 46 82 100 86 30 95 78 92 84 76

Sikre og langsomme

læsere (C1)

AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ

2010 24,39 16,0 14,89 4,08 13,46 21,43 10,42 14,29 4,44 5,17 4,17

2009 15,79 18,18 6,67 4,65 2,33 10,53 0,00 11,11 21,21 4,55 12,82

Usikre læsere (A2,

A3, B2, B3, C2, C3)

AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ

2010 4,88 0,00 8,51 0,00 5,84 28,57 2,08 0,00 2,26 5,13 4,13

2009 0,00 18,22 5,03 6,95 0,00 26,27 6,3 5,56 0,00 1,55 25,68

Tabel over udviklingen fra maj 2009 til maj 2010 på de enkelte skoler

Som tabellen viser, er der ret store udsving fra år til år på samme skole, hvilket understreger,

at elevgrundlaget i klasserne veksler, men det kan selvfølgelig også bero på lærerkræfter

og undervisningsmetoder. De fleste skoler har fået flere sikre læsere (A1+B1+C1),

og cirka halvdelen af skolerne har i maj 2010 færre usikre læsere.

Ser man på udviklingen i skolernes læseresultater i 1. klasse siden 2007, er der store

forskelle mellem skolerne.

Følgende skoler har siden 2007 fået flere sikre og hurtige læsere i kategorierne A1 og B1 –

i parentes står omtrentlig fremgang i procent: Baunebjergskolen (+38%), Holmegårdsskolen

(+20%), Karlebo Skole (+8%), Langebjergskolen (+1%), Nivå Centralskole (+6%)

og Niverødgårdskolen (+16%).

Her skal særligt nævnes den store fremgang på Baunebjergskolen og Holmegårdsskolen. På

Baunebjergskolen var der i 2007 46% hurtige og sikre læsere i 1. kl., og nu er der 84%! På

Holmegårdsskolen var udgangspunktet i 2007 30% hurtige og sikre læsere, men i 2010 er

der nu 50%! Karlebo Skole har ligeledes formået at gøre flere elever i 1. klasse til hurtige

og sikre læsere – fra 78% i 2007 til næsten 86% i 2010!

Årsagerne til de mange flere sikre og hurtige læsere på disse skoler kan være forskellige -

elevsammensætning, lærernes viden om læsning, metode og materialer, læsevejlederne

47


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

mv. Sandsynligvis har det også haft betydning, at der i alle børnehaveklasserne er blevet et

endnu større fokus på at arbejde med børnenes sprog og deres forudsætninger for læsning,

og børnene får allerede i børnehaveklassen ”læse- og skriveopgaver”. Det betyder, at

børnene får meget bedre forudsætninger for en optimal skriftsproglig udvikling i 1. klasse.

Følgende skoler har siden 2007 fået færre sikre og hurtige læsere i kategorierne A1 og B1 -

i parentes står omtrentlig tilbagegang i procent: Asminderød Skole (-13%), Egedalsskolen

(-5%), Endrupskolen (-4%), Fredensborg Skole (-5%), Humlebæk Skole (-7%).

Tilbagegangen på de nævnte skoler skal dog ses i lyset af, at de fleste af de nævnte skoler

i alle årene siden 2007 har haft et pænt antal hurtige og sikre læsere, og derfor giver

tilbagegangen ikke videre anledning til bekymring. Tilbagegangen på Asminderød Skole er i

overgangen fra 2009 til 2010 markant. De øvrige år har Asminderød Skole i gennemsnit

haft 83% hurtige og sikre læsere. Det kan bl.a. skyldes elevsammensætningen.

Læseresultaterne for kommunens 3. og 4. klasser

Læsetesten SL60 for 3. klasserne og SL40 for 4. klasserne er sætningslæseprøver. SL60

består af sætninger med en sværhedsgrad, der svarer til lix 20. Sætningerne i SL40 har en

sværhedsgrad på lix 31.

Kategorierne for læseresultaterne i 3. og 4. klasse er:

A: sikre og hurtige læsere

B: sikre men lidt langsommere læsere end kategori A

C: noget usikre og langsomme læsere

D: usikre og hurtige læsere

E: usikre og langsomme læsere med omstændelige og mangelfulde afkodningsstrategier

F. meget usikre og langsomme læsere med problematiske afkodningsstrategier

I nedenstående tabel er kategorierne A og B slået sammen, da eleverne her læser

flydende, dvs. har sikre og automatiserede afkodningsstrategier, så de kan læse hurtigt og

med god forståelse.

Kategorierne E og F bliver slået sammen til én gruppe af læsere med meget mangelfulde og

opmærksomhedskrævende afkodningsstrategier.

Kommunens samlede resultater i testen SL60 for 3. klasse, 2007-2010

A B

Læser

flydende

(A+B)

C D

48

Mangelfulde og

opmærksomhedskrævendeafkodningsstrategier

(E+F)

E F

2010 41,27 44,22 85,49 7,03 2,49 4,98 2,49 2,49

2009 32,63 53,38 86,01 8,86 1,17 3,96 2,10 1,86

2008 35,87 50,43 86,3 9,57 1,52 2,61 1,09 1,52

2007 37,13 47,84 84,97 10,25 1,37 3,41 1,82 1,59

Landsgennemsnittet

2003

31 40 71 18 3 7 4 3

*Landsgennemsnittet er ikke opgjort siden 2003

Antallet af elever der læser ”flydende” (kategori A og B) er på 85,49 - et lille fald (0,52%) i

forhold til 2009, men stadig meget flot. Det vil sige, at rigtigt mange elever har fået konsolideret

deres læsefærdigheder.

Antallet af elever, der har mangelfulde og opmærksomhedskrævende læsefærdigheder, er

steget med 1,02% siden 2009. Det er vigtigt, at årsagerne til disse elevers

læsevanskeligheder undersøges med henblik på en efterfølgende læsepædagogisk indsats.

Der er også grund til at være opmærksom på elever med læsefærdigheder svarende til

kategori C og D. For at disse elever vil være i stand til at læse og forstå tekster i skolens

fag, er det vigtigt, at de får en læseundervisning (afkodnings- og forståelsesstrategier) og

læse- og hastighedstræning, der kan gøre dem til sikrere og hurtigere læsere. Her er det


vigtigt at skabe et læsemotiverende miljø, så eleverne også i deres fritid har lyst til at læse

en masse litteratur af passende sværhedsgrad, hvilket kan være med til at konsolidere

deres læsefærdigheder.

Desuden vil det være meget relevant at arbejde systematisk på at udvikle elevernes

sprogforståelse som en væsentlig forudsætning for deres læseforståelse.

Oversigt over de enkelte skolers resultater for 3. klasser SL 60 2009-2010

Sikre læsere

(A+B)

AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ

2010 90,91 89,47 78,26 98 84,9 30 91,12 89,48 95,74 76,19 76,47

2009 89,8 87,5 69,8 88,9 92,0 40,0 90,9 94,4 97,6 79,4 82,9

2008 88 86 86 97 95 65 85 95 98 93 67

2007 83 71 77 100 94 72 84 95 96 66 96

Noget usikker

og langsom (C)

Usikker og

hurtig (D)

AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ

2010 5,45 5,26 8,7 2 9,43 30 4,44 10,53 4,26 9,52 5,88

2009 4,08 6,25 20,93 9,26 6 0 4,55 0 2,44 16,18 9,76

AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ

2010 1,82 0 6,25 0 1,89 10 2,22 0 0 6,35 0

2009 2,04 0 0 1,85 0 0 4,55 0 0 1,47 0

Usikre og

langsomme

(E+F)

AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ

2010 1,82 5,25 6,52 0 3,78 30 2,22 0 0 7,93 17,64

2009 4,08 6,25 9,3 0 2 60 0 5,56 0 2,94 7,32

Også i denne tabel kan det ses, at der på de enkelte skoler kan være store forskelle på

læseresultaterne fra det ene år til det andet.

Omtrent halvdelen af skolerne har fået flere sikre og hurtige læsere. Syv skoler har enten

et mindre antal eller samme antal elever med usikker og langsom læsning (E+F).

Resultaterne kan svinge meget fra år til år, og årsagerne kan være mange – fx materialer,

metoder, elevsammensætning, lærernes viden om læsning og erfaring, læsevejlederne mv.

Ved en sammenligning med 3. klassernes læsefærdigheder i 2007 har følgende skoler i

2010 flere sikre og hurtige læsere i kategorierne A og B – i parentes står omtrentlig fremgang

i procent: Asminderød Skoloe (+8%), Baunebjergskolen (+18%), Humlebæk Skole

(+7%), Nivå Centralskole (+10%). Det kan meget vel tænkes, at skolernes indførelse af

”læsebånd”, hvor eleverne læser selvstændigt hver dag og derved får megen læsetræning,

kan være medvirkende årsag til, at flere elever i 2010 er blevet sikre og hurtige læsere.

I forhold til 2007 har følgende skoler i 2010 færre sikre og hurtige læsere i kategorierne A

og B – i parentes står omtrentlig tilbagegang i procent: Endrupskolen (-2%), Fredensborg

Skole (-9%), Holmegårdsskolen (-42%), Karlebo Skole (-5%), Niverødgårdskolen (-19%).

Tilbagegangen skal også her ses i forhold til, at både Endrupskolen, Fredensborg Skole og

Karlebo Skole har et stort antal hurtige og sikre læsere i 3. kl., så den lille tilbagegang på

disse tre skoler er ikke så bekymrende.

For elever med dansk som andetsprog kan SL60 og SL40 være svære at læse sikkert og

hurtigt, idet der i disse prøver anvendes en del mindre hyppige ord og udtryk samt en

kompliceret sætningsopbygning i flere af opgaverne. På Holmegårdsskolen og Niverødgårdskolen

er der mange elever med dansk som andetsprog, og på disse skoler er der en stor

nedgang af hurtige og sikre læsere fra 2007 til 2010. Dette kunne tænkes at have

sammenhæng med, at en del af disse elever måske ikke har fået udviklet deres danske

49


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

sprog tilstrækkeligt til at kunne læse SL60 og SL40 (i 4. kl.) med forståelse - heller ikke

selv om de har lært at afkode de enkelte ord.

I de kommende år ligger der en stor udfordring i at arbejde bevidst og systematisk med

elevernes sproglige udvikling, så de kan blive i stand til at læse forskelligartede tekster

med forståelse. Dette gælder både elever med dansk som andetsprog og som modersmål.

Der kan dog også være mange andre årsager til nedgangen – fx at skolerne nu i højere

grad rummer flere elever med særlige problematikker.

Læseresultaterne for kommunens 4. klasser

Kommunens samlede resultater i testen SL40 for 4. klasse, 2007-2010

A B

Læser

flydende

(A+B)

C D

50

Mangelfulde og

opmærksomheds-krævende

afkodningsstrategier (E+F)

E F

2010 15,08 58 73,08 14,39 3,94 8,12 3,48 4,64

2009 17,98 61,33 79,31 12,81 3,94 3,94 1,97 1,97

2008 21,83 54,46 76,29 11,27 4,69 7,74 4,69 3,05

2007 13,94 61,66 75,6 13,45 4,40 6,35 1,22 5,13

Landsgennemsnit

2003

19 51 70 16 3 11 6 5

I 2010 kan 73,08% af eleverne i 4. klasse læse flydende. Dette tal er lavt i forhold til, at

86,01% af denne elevgruppe læste flydende, da de gik i 3. klasse. I samme elevgruppe er

der altså et fald på næsten 13% af sikre og hurtige læsere (A+B) fra 3. til 4. klassetrin.

8,12% af eleverne har særdeles opmærksomhedskrævende læsefærdigheder/vanskeligheder.

Det er en stigning fra kun 3,94% i 4. klasse i 2009.

Det kan se ud til, at kun læsere – som i 3. klasse – har læsefærdigheder svarende til

kategori A og (mindst) B har chance for også i 4. klasse at klare SL40 i kategori A og B.

Derfor vil alle kategorierne C, D, E og F i 3. klasse være opmærksomhedskrævende i

forhold til at opnå flydende læsning som grundlag for at forstå alle fags tekster i skolen.

Det tilrådes derfor, at lærerne fortsætter med systematisk læseundervisning (afkodnings-

og forståelsesstrategier) også efter den første læseundervisning, hvor eleverne knækker

koden. Eleverne skal motiveres til at bevare deres læselyst. Megen læsetræning og hastighedstræning

kan gøre elevernes læsning flydende. I alle fag kan arbejdet med ordforrådsudvikling

og i dansk også med grammatik (= syntaks og morfologi) udvikle elevernes

sprogforståelse og dermed også deres flydende læsning.

Da SL40 er en svær prøve for elever i 4. kl. (lix 31), er det generelt i hele landet, at færre

elever opnår læsefærdigheder i SL40 svarende til kategori A og B. Samtidigt er det

desværre også generelt, at der bliver flere elever med mangelfulde og opmærksomhedskrævende

afkodningsvanskeligheder – kategori E og F. Når vi sammenligner os med landsgennemsnittet

fra 2003 (som er det seneste), læser vores elever i 4. klasse lidt bedre end

landsgennemsnittet – dvs. vi har flere flydende læsere og færre læsere med mangelfulde

og opmærksomhedskrævende afkodningsstrategier.


De enkelte skolers resultater for 4. klasser målt med SL 40 i 2009-2010

Sikre læsere

(A+B)

AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ

2010 79 58,8 55,8 87 84,9 25 73,3 94,1 80 62,5 63,2

2009 83,8 81,2 81 87 86 78,6 86,4 100 73,5 69,6 70

2008 70 77 64 98 94 62 89 82 89 60 48

2007 40 78 73 90 74 80 80 52 85 66 78

Noget usikker

og langsom (C)

AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ

2010 11,6 17,7 30,2 11,1 13,2 25 15,6 0 4,4 13,7 21,1

2009 10,8 12,5 2,4 8,7 14 17,9 4,6 0 22,5 13 22,5

Usikker og

hurtig (D)

AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ

2010 2,3 17,7 4,7 0 0 0 4,4 0 6,7 5,6 5,3

2009 2,7 0 9,5 2,2 0 0 9,1 0 2,0 8,7 2,5

Usikre og

langsomme

(E+F)

AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ

2010 7 5,9 9,3 1,9 1,9 50 4,4 5,9 8,9 16,7 10,5

2009 2,7 6,3 7,1 2,2 0 3,6 0 0 2 8,7 5

Endrupskolen og Langebjergskolen har en uændret eller højere procentdel af flydende

læsere i 4. klasse i 2010 i forhold til 2009.

De andre skoler har et større eller mindre fald i andelen af flydende læsere (A+B). Mange

af skolerne har en stor procentdel af ”noget usikre og langsomme læsere” (C), hvoraf en

stor del sandsynligvis kan udvikle sig til flydende læsere (A+B) ved en systematisk og

målrettet læseundervisning som beskrevet ovenfor.

De fleste skoler har i 2010 en større andel usikre læsere (D, E og F). Disse elever har så

utilstrækkelige læsefærdigheder, at de har svært ved at læse og forstå de tekster, som de

vil møde i 5. klasse. Det er derfor vigtigt, at der stadig fokuseres på læseundervisning – og

at undervisningen differentieres i forhold til de enkelte elevers potentialer.

Set over de seneste 4 år – fra 2007 til 2010 – har følgende skoler fået mange flere hurtige

og sikre læsere i 4. kl. – i parentes står omtrentlig fremgang i procent: Asminderød Skole

(+39%), Fredensborg Skole (+11%), Karlebo Skole (+42%).

Læseresultater for kommunens 5. klasser

I 5. klasse bliver eleverne præsenteret for tekstlæseprøven LÆS5, der består af to tekster,

hvoraf kun resultaterne fra den ene indberettes til kommunen. Denne tekst, ”Uroksen”,

drejer sig om en beretning fra Danmark i stenalderen om en gruppe jægere, der forsøger at

nedlægge en urokse. Teksten har en sværhedsgrad på lix 29 og passer derfor fint til læsekravene

i 5. kl. Efter en indledende præsentation af et urokseskelet er handlingen kronologisk

fremadskridende, og den sproglige fremstilling er ukompliceret. I LÆS5 skal eleverne

læse intensivt, og det er deres læseforståelse/flydende læsning, som vurderes.

I LÆS5 findes også et spørgeskema til eleverne, hvor de skal tage stilling til en række

udsagn om, hvordan de oplever sig selv som læsere. Da positiv læseudvikling hænger

sammen med selvtillid og motivation, kan oplysningerne fra dette spørgeskema give

lærerne værdifuld pædagogisk indsigt i, hvordan eleverne ser på sig selv i forbindelse med

at lykkes med læsning eller ej.

Resultaterne fra læsetestene i 5. klasse inddeles i følgende kategorier:

• K1/K2 – god læseforståelse og hurtig til jævn læsehastighed

• K3 – god læseforståelse, men langsom læsehastighed

• K4/K5/K6 – nogenlunde læseforståelse, hurtig, jævn til langsom læsehastighed

51


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

• K7/K8/K9 – usikker læseforståelse, hurtig til jævn til langsom læsehastighed

Kommunens samlede resultater i testen LÆS 5 for 5. klasse 2007-2010

K1/K2 K3 K4/K5/K6 K7/K8/K9

2010 61 5 24 10

2009 59 5 23 13

2008 50 6 31 13

2007 53 7 25 15

Landsgennemsnit

2003

52 8 26 14

Antallet af elever med god læseforståelse i 5. i klasse er fortsat stigende. Antallet af elever

med usikker læseforståelse er fortsat faldende.

De samlede resultater for Fredensborg Kommune viser altså, at læsefærdighederne hos

eleverne i 5. kl. er væsentligt forbedret, idet der både er blevet flere hurtige og sikre

læsere (fra 59% i 2009 til 61% i 2010), og den samlede procentdel af sikre læsere

(K1/K2/K3) er i samme periode steget fra 64% til 66% (A+B+C). Samtidigt er der i 2010

langt færre usikre læsere i kategorierne K7, K8 og K9 (fra 13% i 2009 til 10% i 2010).

Denne fremgang – både flere sikre og hurtige læsere og samtidigt færre usikre læsere –

kan have sammenhæng med, at disse elever også klarede SL40 i 2009 med gode resultater.

Dengang var der 79,31% flydende læsere og kun 3,94% læsere med mangelfulde

læsefærdigheder.

Denne positive udvikling kan også være et resultat af skolernes store fokus på faglig

læsning i skoleåret 2009-10. Det vil derfor fortsat være væsentligt at undervise i læsning i

alle fag.

De enkelte skolers 5. klasser målt med LÆS5 i februar 2007-2009

K1/K2 AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ

2010 37 56 38 62 81 48 58 67 57 73 74

2009 36 55,6 48,5 58,7 77,3 39 71,7 55,6 68 38,6 50

2008 32 32 73 66 51 16 63 45 49 52 49

2007 60 39 41 70 61 29 65 43 49 45 33

K3 AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ

2010 14 6 5 9 2 14 2 8 4 3 3

2009 4 0 6,1 2,2 2,3 6,3 2,2 22,2 5 11,4 3,4

2008 0 11 2 13 8 6 0 0 4 10 0

2007 14 7 0 5 9 5 3 7 8 5 14

K4/K5/K6 AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ

2010 28 26 40 25 8 35 32 25 23 18 14

2009 52 22,3 15,1 28,2 9,1 28,1 19,5 16,7 21 33 34,5

2008 45 37 23 17 31 36 34 40 32 22 30

2007 12 29 31 18 18 33 33 29 31 32 41

K7/K8/K9 AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ

2010 22 12 17 4 9 4 8 0 15 6 9

2009 8 22,2 30 10,9 11,4 25 6,5 5,6 5 15,7 13,8

2008 23 21 2 4 10 42 3 15 15 16 21

2007 14 25 28 8 11 32 0 21 12 18 12

52


Der er store udsving i udviklingen af elevernes læsefærdigheder på de enkelte skoler.

Endrupskolen, Fredensborg Skole, Holmegårdsskolen, Karlebo Skole, Nivå Centralskole og

Niverødgårdskolen har formået at udvide gruppen af sikre læsere og samtidigt nedbringe

antallet af usikre læsere. Asminderød Skole har en positiv udvikling i antallet af sikre

læsere og Baunebjergskolen og Egedalsskolen har en positiv udvikling i antallet af usikre

læsere.

Langebjergskolen og Humlebæk Skole har i år færre sikre læsere og samtidig flere usikre

læsere. For Langebjergskolens vedkommende kan det have sammenhæng med, at der i 5.

klasserne er en del nye elever samt elever med sammensatte vanskeligheder. På Humlebæk

Skole har eleverne haft en hemmelig konkurrence om at blive først færdig med læseprøven

– med det resultat, at de også fik en del fejl og fremstår som usikre læsere. Så

dette viser, at det er væsentligt ikke at blot at se på resultaterne, men også at undersøge

eventuelle årsager til disse.

Årgangenes resultater over flere år

Som vist i de forskellige skemaer, kan der være store forskelle på elevernes læseresultater

på de forskellige klassetrin. De kan svinge meget fra år til år, og det kan være vanskeligt at

afgøre, hvad svingningerne skyldes. Der kan være årsager både i og uden for skolen –

elevsammensætningen, lærere m.v.

Derfor er det interessant at følge den samme gruppe elevgruppe over flere år – og sammenligne

deres resultater i de forskellige test. Det skal dog siges, at man ikke helt kan

sammenligne resultaterne i de forskellige test, da de jo undersøger og viser forskellige

læsefærdigheder. Desuden beskrives læsefærdigheder med forskellige kategorier i de

forskellige test.

Alligevel kan det være interessant at følge den samme elevgruppe i kommunen for at se,

om deres læsefærdigheder udvikles som forventet i indskolingen og begyndende mellemtrin.

De nuværende 5. klasser – et kig bagud og frem...

Det er interessant at se på de elever, som i februar i dette skoleår er blevet prøvet med

læseprøven LÆS5. Som tidligere nævnt har teksten en sværhedsgrad på lix 29 og passer

derfor fint til læsekravene i 5. klasse.

Kommunens samlede resultater i testen LÆS 5 for 5. klasse i februar 2010

K1/K2 K3 K4/K5/K6 K7/K8/K9

2010 61 5 24 10

66% af eleverne på 5. klassetrin i skoleåret 09/10 har god læseforståelse.

24% af eleverne har en nogenlunde læseforståelse, og kun 10% har en usikker læseforståelse.

Det er interessant at se, hvordan denne elevgruppes læsefærdigheder har udviklet sig.

Efter kommunesammenlægningen har vi indsamlet læseresultater fra eleverne i 1., 3., 4.

og 5. kl. Så de tidligste resultater fra denne elevgruppe er fra maj 2008, hvor de gik i 3.

klasse. De ser således ud:

Kommunens samlede resultater i testen SL60 for 3. klasse i maj 2008

A B

Læser

flydende

(A+B)

C D

53

Mangelfulde og

opmærksomhedskrævendeafkodningsstrategier

(E+F)

E F

2008 35,87 50,43 86,3 9,57 1,52 2,61 1,09 1,52


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Her ses det, at 86,3% af denne elevgruppe i 3. klasse læste hurtigt og sikkert. Der er også

kun ganske få med mangelfulde og opmærksomhedskrævende afkodningsstrategier.

Kommunens samlede resultater i testen SL40 for 4. klasse i maj 2009

A B

Læser

flydende

(A+B)

C D

54

Mangelfulde og

opmærksomhedskrævendeafkodningsstrategier

(E+F)

E F

2009 17,98 61,33 79,31 12,81 3,94 3,94 1,97 1,97

Da eleverne gik i 4. klasse var der lidt færre hurtige og sikre læsere, hvilket er normalt på

landsplan. Men der er stadig kun få elever med meget problematiske afkodningsstrategier

(3,94%). Dvs. at denne elevgruppe generelt har haft en positiv læseudvikling både i

indskolingen og på mellemtrinnet.

Det vurderes derfor også for sandsynligt, at den positive læseudvikling hos disse elever kan

fortsætte ind i 6. klasse i skoleåret 10/11.

De nuværende 4. klasser og udfordringen fremover

Elever på 4. klassetrin i skoleåret 2009-10 gik i 1. kl. i skoleåret 2007.

Når vi kigger tilbage på deres læseudvikling fra 1. kl., ser den således ud:

Kommunens samlede resultater i testen OS64 i 1. klasse i maj 2007

A1 B1

Hurtige og

sikre læsere

Langsomme

og sikre

Usikre læsere

(A1+B1) læsere (C1)

2007 13,52 70,40 83,92 8,39 7,69

Kommunens samlede resultater i testen SL60 for 3. klasse i maj 2009

A B

Læser

flydende

(A+B)

C D

Mangelfulde og

opmærksomhedskrævendeafkodningsstrategier

(E+F)

E F

2009 32,63 53,38 86,01 8,86 1,17 3,96 2,10 1,86

Kommunens samlede resultater i testen SL40 for 4. klasse i maj 2010

A B

Læser

flydende

(A+B)

C D

Mangelfulde og

opmærksomhedskrævendeafkodningsstrategier

(E+F)

E F

2010 15,08 58 73,08 14,39 3,94 8,12 3,48 4,64

Ud fra disse tal – fra 2007 til 2010 - kan det tyde på, at disse elever har udviklet deres

læsefærdigheder flot igennem indskolingen. Der er dog en forholdsvis stor gruppe i 1.

klasse med usikre afkodningsfærdigheder. Disse usikre læsere fra 1. klasse i 2007 ser

umiddelbart ud til at have forbedret deres læsefærdigheder i løbet af 2. og 3. klasse, hvor

der kun var 3,96% med mangelfulde og opmærksomhedskrævende afkodningsstrategier.

Men det er meget tænkeligt, at en stor del af de ca. 27% elever - som i 4. kl. 2010 ikke

læser flydende (kat. C, D, E, F) – heller ikke i 1. klasse kunne læse hurtigt og sikkert, og at

man med en målrettet indsats allerede i 1. klasse kunne have forbedret disse elevers

forudsætninger for en optimal læseudvikling.


Kun de allerdygtigste elever i 3. klasse kan se frem til i 4. klasse at kunne læse SL40

hurtigt og sikkert. Som tidligere nævnt er SL40 (lix 31) en meget svær prøve, da tekster til

4. klassetrin oftest er på lix 20-25.

Så det er naturligt, at elever med mangelfulde og opmærksomhedskrævende afkodningsstrategier

(E+F) i 3. klasse også får store vanskeligheder i 4. klasse. Men også en stor del

af de usikre læsere fra 3. klasse (kat. C + D) får ved mødet med SL40 i 4. klasse så alvorlige

problemer, at deres afkodningsstrategier beskrives som mangelfulde og opmærksomhedskrævende.

Der ligger derfor en udfordring generelt i kommunen med at udvikle denne elevgruppes

læsefærdigheder, så de kan læse såvel skønlitteratur og faglige tekster med forståelse i 5.

klasse i skoleåret 2010-11 og i deres fortsatte skoleforløb.

Men udfordringen ligger som sagt også fremover i at kunne målrette en tidlig forebyggende

læsepædagogisk indsats til de elever, som ikke får knækket koden i løbet af 1. klasse.

55


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

56


Del 3: Pædagogiske Processer

57


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

58


Centrale udviklingsområder

Skoleafdelingen har i skoleårene 08/09 og 09/10 arbejdet med en række centrale

udviklingsområder, som involverer skolerne direkte eller indirekte.

Skoleudvikling

"Fredensborg Kommune vil udvikle livsduelige og hele mennesker med kompetencer, der

giver dem mulighed for at begå sig fagligt, socialt og kulturelt i et komplekst, foranderligt

og internationalt orienteret samfund" - sådan lyder det i kommunens skoleudviklingsstrategi,

Skolen i overmorgen”, der blev vedtaget i Byrådet den 30. marts 2009.

Skoleudviklingsstrategien lægger ud med en vision, som lægger vægt på at eleverne skal

være hele og livsduelige mennesker, der skal kunne begå sig i fællesskaber lokalt og

globalt.

Det betyder at skolernes undervisning skal hvile på et solidt fundament af faglighed, hvor

der på den ene side sigtes til kundskaber og arbejdsformer inden for skolens fag, og på den

anden side til den tværgående faglighed, man kan beskrive med begreber som innovation,

kreativitet, problemløsning og samarbejde.

I skoleudviklingsstrategien beskrives der fire tværgående fremtidstemaer, som skolerne

skal arbejde med, og som peger fremad med områder, teknikker og kompetencer, som

eleverne har brug for i fremtidens globaliserede og individualiserede netværkssamfund. De

fire temaer er:

• Bæredygtighed og sundhed

• Internationionalisering og interkulturalitet

• Kommunikation og netværk

• Innovation, iværksætteri og entreprenørskab

Skoleledergruppen har siden foråret 2008 planlagt, hvordan skolerne kan arbejde med de

fire temaer, og der er beskrevet nogle meget konkrete målsætninger og projekter, skolerne

kan gå i gang med hver for sig, flere med interesse for samme område, alle skoler i

bysamfundet eller alle skolerne. Nogle projekter er dog sat på ’hold’ pga. besparelser på

skolernes ramme, der har gjort det umuligt at afse timer til særlig udvikling af nye

initiativer.

Partnerskab om Folkeskolen

Fra 2007-2009 deltog Fredensborg Kommune i KL’s ambitiøse ”Partnerskab om

Folkeskolen”. Partnerskabet bestod af KL og 34 kommuner fordelt over hele landet med det

primære formål at styrke elevernes udbytte af undervisningen ved at højne kvaliteten i

folkeskolen, fremme vidensdeling mellem kommunerne, formidle de gode resultater og

vise, at kommunerne er opgaven som skoleejere voksen.

Fredensborg Kommune deltog i arbejdet i forhold til fire indsatsområder:

• Ledelse

• Evaluering

• Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand

• Undervisning af tosprogede elever

Fredensborg Kommune har dels deltaget i møder og udviklingsgrupper på de forskellige

områder, dels iværksat en række analyser og tiltag indenfor de forskellige områder:

Indsatsområdet ledelse

I skolernes lederaftaler – den aftale der indgås hvert andet år mellem en leder og skolechef

om konkrete mål for skolen – kan man se Partnerskabets indsatsområder. I næsten alle

aftaler er der mindst et mål der har fokus på ledelsesudvikling. Målopstillingen er bl.a.

59


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

baseret på resultaterne af statusanalysen. Desuden arbejder alle skolerne med videreudvikling

af evalueringskulturen på skolerne.

Målsætningen for områdets ledere er, at alle skoleledere skal have en diplomuddannelse i

ledelse, skolelederuddannelsen fra COK eller en tilsvarende uddannelse.

Der er udviklet et kommunalt kursus for ledertalenter, der bliver spottet blandt lærerne på

skolerne. Kurset indeholder undervisning i ledelse og praktikophold i en skoleledelse.

Alle skoler har fået tilbudt coaching af deres ledelsesteam fra kommunens HR-konsulenter.

Skolelederne er gæst hos en skoleleder på en anden skole i en uge. I løbet af ugen skal

lederen se, hvordan besøgsskolen håndterer de udfordringer man står med, og som

afslutning gives hhv. en mundtlig og en skriftlig tilbagemelding til skolelederen. Hvad har

gæsten oplevet og undret sig over.

Indsatsområdet Evaluering

Kvalitetsrapporten samler data, beskrivelser og vurderinger samt evalueringer på

skoleområdet. Denne fokus på resultater og evidens har skærpet skolernes fokus på

faglighed og udvikling af undervisningen.

Der er arbejdet meget med den lovpligtige kvalitetsrapports indhold og form, så det kan

blive det samlende dokument for skoleområdet.

Der er udviklet en selvevalueringsmodel for skolerne, der spørger ind til en hel række

organisatoriske og undervisningsmæssige områder, som er afgørende for en god skole.

Modellen bruges årligt i samarbejde med medarbejderne på skolen, elever og forældre.

Resultaterne bruges primært af skolen selv til den løbende kvalitetsudvikling.

Indsatsområdet Specialundervisningsområdet

Der er iværksat en række undersøgelser af specialundervisningsområdet, bl.a. fordi det er

et meget omkostningstungt område. Udover en afdækning af området, arbejder man på

skolelederniveau med at komme med forslag til bedre måder at håndtere opgavene på –

lige fra procedurer og visitationsregler, over samarbejde på tværs af faggrænser, til

etablering af nye undervisningstilbud.

Hele arbejdet med specialområdet munder ud i en fælleskommunal plan for området, der

bliver implementeret på skolerne i skoleåret 10/11.

Der blev i samarbejde med PPR og familieafdelingen igangsat et pilotprojekt i Humlebæk

Bysamfund med det formål at skabe et tværfagligt samarbejde omkring udsatte børn og

unge med problemer. Børnene og de unge skal tidligt identificeres, og den nødvendige

hjælp skal hurtigt iværksættes, så flere børn og unge kan forblive i institutioner og skoler.

De gode erfaringer fra pilotprojektet betyder, at det tværfaglige samarbejde etableres i alle

bysamfund, således fungerer det allerede i Fredensborg og Humlebæk.

Indsatsområdet Undervisning af tosprogede elever

Der er stort behov for at kunne følge de tosprogede elevers resultater for at se, hvor der

skal sættes ind og om indsatserne bærer frugt. Derfor indberetter skolerne afgangsprøveresultater

med opdeling i hhv. modersmål og køn.

De skoler, der har mere end nogle få procent tosprogede elever deltager i ledergruppen

omkring tosprogede lever. Gruppen har på baggrund af erfaringsopsamling, undersøgelse

og statistik udarbejdet en række anbefalinger omkring undervisning af tosprogede elever.

De syv involverede skoler har hver især opstillet nogle forsøg/tiltag omkring undervisning,

opfølgning og skole/hjem-samarbejde, der vil blive fulgt af gruppen for at opnå fælles

brugbare erfaringer.

60


Faglighed - innovation

I Partnerskabet taler man om to slags faglighed. Dels den fag-faglige, der kan måles i test

og prøver, dels den del der handler om udvikling af de "bløde" kompetencer. Disse

kompetencer er i Partnerskabet samlet i "kreativitet, innovation, problemløsning og

samarbejde".

Fredensborg Kommunes skoler ønsker at blive endnu bedre til at udvikle disse kompetencer

hos eleverne og derfor er dette punkt blevet et ud af fire fremtidstemaer i skoleudviklingsstrategien,

og en ledergruppe arbejder i øjeblikket med forslag til innovationstiltag på

skolerne.

Statusanalysen

Ved projektets start blev der udarbejdet og gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor

man spurgte elever, forældre, lærere og skoleledere hvordan de oplevede skolens og

undervisningens kvalitet.

Undersøgelsens resultater blev analyseret på skolerne og har afstedkommet en række

initiativer på skolerne og for det samlede skoleområde.

Undersøgelsen blev gentaget i efteråret 2009, for at se, om man kan konstatere

forbedringer på skolerne. Analysen 32 af skolerne og det samlede resultat for kommunen

bliver brugt i den videre kvalitetsudvikling på skolerne.

Hvad er der kommet ud af partnerskabet?

Udover statusanalysen er Partnerskabet blevet evalueret af den ledergruppe, der har været

tilknyttet projektet med deltagelse af den lokale lærerkreds. Opsamlingen nedenfor har

fokus på, hvad der rent faktisk er opnået med indsatserne under partnerskabet.

Øget faglighed

De senere års evaluerings- og dokumentationsbølge har betydet et øget fokus på fagligheden

i skolerne. Den enkelte elev er blevet mere fagligt udfordret, men lærernes fokus på

test og resultater har også betydet at der er blevet mindre plads til tværgående og

projektorienteret undervisning i skolen. Skolelederne giver udtryk for, at Partnerskabet har

været med til at løse lidt op på det snævre faglige fokus ved at fokusere på folkeskolens

brede opgave, bl.a. udvikling af elevernes evne til kreativitet, innovation, problemløsning

og samarbejde.

Skolelederne oplever der er kommet større fokus på specialundervisning, undervisning af

tosprogede og ledelse. Det øgede fokus har betydet flere ændringer af procedurer og

organisering på skolerne, og gode drøftelser er sat i gang.

Partnerskab og kvalitetsrapport har øget fokus på skolernes kerneopgave, undervisningen

og elevernes udbytte af undervisningen. Det har været positivt.

Offentliggørelsen af dokumentation om skolerne har betydet en større åbenhed skolerne

imellem, og det er blevet yderligere styrket ved Jobswob-ordningen.

Læseområdet har fået et løft på alle skoler som resultat af en samlet kommunal

læseindsats.

Der er kommet større fokus på tosprogsområdet, bl.a. i kraft af registrering af elevernes

afgangsprøveresultater mv. med opdeling i modersmål og køn.

Hvordan kan vi se det?

• Bedre resultater i afgangsprøver i matematik (markant), mdtl. engelsk, fysik/kemi

og projektopgaven.

• Bedre læseresultater i 1. klasse

32 ”Statusanalysen 2009Skolerne i Fredensborg Kommune”, opsamling på analysens resultater ved

Skoleafdelingen. Kan ses på www.fredensborg.dk

61


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

• Forventningerne til eleverne er steget – flere får sværere opgaver, som de godt kan

løse – og færre får for lette opgaver end tidligere. Samtidig ser elevernes faglige

selvtillid ud til at være steget (jf. Statusanalysen)

• Eleverne er blevet mere glade for at gå i skole, hvilket er en forudsætning for læring

(jf. Statusanalysen)

• Byrådet stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever

(jf. Statusanalysen)

Ledelserne er styrket – hvordan kan vi se det?

• Ledelserne har ambitiøse mål og en klar forventning om at skabe gode resultater for

skolens elever. De er blevet mere tydelige i forhold til disse krav og forventninger

(jf. Statusanalysen)

• Lærerne oplever at ledelsen i højere grad end før følger med i lærernes undervisning

og følger op på elevernes resultater (jf. Statusanalysen)

Skolerne har fået en styrket evalueringskultur - hvordan kan vi se det?

• I alle lederaftaler er et udviklingspunkt omkring ledelse og/eller evaluering.

• Evaluering er blevet et mere centralt mål for skolerne og evaluering er i højere grad

end tidligere blevet en integreret del af al undervisning og opfølgning (jf.

Statusanalysen). Lærerne tænker ikke mere i aktiviteter, når de planlægger, nu

tænker de i mål. Statusanalysen viser at lærerne i højere grad end tidligere

planlægger og justerer undervisningen i forhold til den enkelte elev og den løbende

evaluering.

Skolerne oplever, at mange drøftelser er blevet opkvalificeret på baggrund af de

undersøgelser og målinger, der er blevet foretaget, bl.a. statusanalysen og

undervisningsmiljøundersøgelsen.

Større fokus på specialundervisningsområdet – hvordan kan vi se det

• Partnerskabsgruppen omkring specialundervisning arbejder med kortlægning og

analyse af den almindelige specialundervisning, der foregår på skolerne. Arbejdet

munder ud i en plan for området i 2010, men gruppen rapporterer løbende til

skolerne, så de har mulighed for at tilpasse praksis.

• Det tværfaglige samarbejde omkring udsatte børn og unge med problemer har via

pilotprojektet i Humlebæk fundet en god for og implementeres nu i alle bysamfund.

Børnene og de unge skal tidligt identificeres, og den nødvendige hjælp skal hurtigt

iværksættes, så flere børn og unge kan forblive i institutioner og skoler.

• Flere lærere end tidligere oplever, at de får faglig sparring fra ressourcepersoner i

forbindelse med inklusion af elever med særlige behov, og at de kan få hurtig hjælp

hvis de har brug for det. (jf. Statusanalysen)

Skoleafdeling, PPR og familieafdeling arbejder bedre sammen omkring elever med

særlige behov, men der er stadig rum for forbedring (jf. Statusanalysen).

Læsning

Fredensborg Kommune har siden sammenlægningen haft læsning som et fælles indsatsområde,

som alle skoler skal arbejde med.

Alle skoler skal have en eller flere læsevejledere. Læsevejlederne skal gennemgå læsevejlederuddannelse

på CVU, og alle kommunens skoler har i dag færdige læsevejledere

eller lærere, der er ved at blive uddannet. Læsevejledernes opgave er at supervisere og

støtte skolens lærere omkring læseindlæring. For at sikre vejledernes løbende faglige

udvikling, er der etableret et netværk af læsevejledere, styret af den kommunale læse-

62


konsulent. Her opdateres vejlederne med nyeste forskning og drøfter konkrete problemstillinger

på skolerne.

Der er udfærdiget en kommunal testplan, så alle skolerne tester eleverne med de samme

test på samme tidspunkt. Testresultaterne bruges af skolerne til at målrette læseindsatsen,

og samles af den kommunale læsekonsulent for at holde øje med områdets udvikling.

Der er udarbejdet en læsehandleplan, der giver skolerne anvisning på, hvordan de på et

meget konkret niveau kan arbejde med læseindlæring på forskellige klassetrin. Der

udstikkes dels nogle retningslinjer for, hvordan skolerne i Fredensborg Kommune skal gøre,

dels nogle ideer og forslag, skolerne kan gøre brug af i den udstrækning, de ønsker det.

Det kommunale Læsecenter på Baunebjergskolen indeholder kommunens læseklasser og

udgør et stærkt fagligt miljø til glæde for hele kommunen.

Budgetanalyser og specialundervisning

Der har i de senere år været stort fokus på specialundervisningsområdet i Fredensborg

Kommune. På den ene side har Partnerskab om Folkeskolen som nævnt stillet skarpt på

undervisningens kvalitet og effekten af undervisningen, og på den anden side har der

været fokus på omkostningerne, idet udgifterne til det vidtgående specialområde er

eksploderet de senere år.

Forskning peger på, at flere elever med fordel bør inkluderes i almenmiljøet frem for

segregeres til specialskoler.

Fredensborg kommune har i et netværkssamarbejde med Hørsholm og Helsingør i 2010

færdiggjort en kortlægning og analyse af den vidtgående specialundervisning. Analysen

peger på, at styring af økonomi og vækst sker i visitationen til såvel enkeltintegrerede som

segregerede elever, og et tæt samarbejde mellem skoleledelse og PPR/PPR psykolog.

Analysen anbefaler, at almenområdet styrkes, som en nødvendig forudsætning for, at

folkeskolerne kan inkludere stadig flere elever.

Der er derudover blevet udarbejdet en budgetanalyse af skolerne og den almindelige

specialundervisning 33 , dvs. den undervisning der foregår på skolerne indenfor almensystemet.

Analysen viser at når vi sammenligner udgiftsniveau med kvalitet og præstationer

i forhold til de sammenlignelige kommuner, ligger Fredensborg kommunens udgiftsniveau

lavt, mens præstationsniveauet ligger højt. Det vil sige, at der i Fredensborg

Kommune opnås bedre resultater for færre penge end i sammenlignelige kommuner.

Ny skole ved Vilhelmsro

Byrådet besluttede på sit møde den 21. juni 2010 at udpege et projekt fra GVL-Entreprise

A/S med partnere som vinder af konkurrencen om bygning af en ny tosporet skole ved

Vilhelmsro som erstatning for Asminderød Skole, der blev ramt af skimmelsvamp og siden

2007 har haft skole i pavilloner.

Op til den endelige beslutning har der gentagne gange været rejst tvivl om projektet,

senest i forbindelse med debatten om en ny skolestruktur.

Efter mange undersøgelser af alternativer i området, var der dog et stort flertal i Byrådet,

der ønskede at bygge en ny skole til 134 mio. kroner udbudt i omvendt licitation. Man

skønner, at man får rigtig meget for pengene, da tilbuddet er præget af lavkonjunkturer,

dvs. er billigere end man ellers kunne forvente. I vinderprojektet er således også indeholdt

en sportshal og et jordvarmeanlæg.

På nuværende tidspunkt afventer kontraktunderskrivelsen kun, at den endelige finansiering

bringes på plads.

33 Budgetanalyse på skoleområdet inkl. den almindelige specialundervisning, Fredensborg Kommune 2009

63


Skolestruktur

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Det nye Byråd besluttede hurtigt efter sin tiltrædelse i januar 2010 at iværksætte undersøgelser

og debat med henblik på, at komme med et forslag til den fremtidige skolestruktur

i Fredensborg Kommune.

Baggrunden er dels et faldende børnetal i de kommende år, dels at elevsammensætningen

er ved at udvikle sig skævt på enkelte af kommunens skoler. Dertil kommer, at kommunerne

står over for et udgiftsstop, som følge af såvel kommunens egen økonomiske situation

som regeringens udmelding om nulvækst i kommunerne indtil 2013.

Kapaciteten på kommunens skoler er allerede i dag større end behovet. Det betyder, at

nogle skoler har problemer med at få fyldt klasserne op.

På den baggrund har politikerne opstillet en målsætning om, at alle elever i Fredensborg

Kommune skal have samme serviceniveau, og at alle skoler skal have en størrelse, der gør

dem fagligt og økonomisk bæredygtige.

Politikerne er meget tilfredse med kommunens folkeskoler, og ønsker med en strukturændring

at skabe grundlaget for, at skolerne fortsat er af højeste kvalitet i Fredensborg

Kommune.

Byrådet besluttede på sit møde den 21. juni 2010 at sende et forslag til ny skolestruktur i

høring. Forslaget til ny struktur er blevet til i tæt dialog med interessenter og borgere.

Således har politikerne lyttet til skolernes anbefalinger og borgernes kommentarer i deres

udformning af forslaget. Skolestruktur er hjerteblod for mange af de involverede parter, og

der har været mange der har bidraget positivt med input til politikerne.

Forslaget lægger op til, at der sammenlægges skoler i alle bysamfund, så 11 skoler bliver

til 6, således sammenlægges der 2 skoler i hvert bysamfund og Karlebo Skole sammenlægges

med den ny Nivå skole og fungerer som filial.

Udover de overordnede målsætninger om at skolerne i Fredensborg Kommune skal være

fagligt/pædagogisk og økonomisk bæredygtige, og at alle børn i Fredensborg Kommune

skal have et undervisningstilbud af samme høje kvalitet, har Skoleforligspartierne ridset

fem konkrete målsætninger op for skolerne:

Skoleområdet i Fredensborg Kommune skal op på undervisningsministeriets

vejledende timetal for alle klassetrin senest i 2013

• Over 90% af almenundervisningstimerne skal fra 2013 undervises af linjefagslærere

eller lærere med tilsvarende kvalifikationer

• Mindst 50% af alle vikartimer skal læses af uddannede folkeskolelærere eller lærere

med tilsvarende kvalifikationer

• 95% af en ungdomsårgang i Fredensborg Kommune skal have gennemført en

ungdomsuddannelse

• Folkeskolerne skal have en kvalitet så flere vælger Fredensborg Kommunes

folkeskoler

Forslaget er sendt i høring og det endelige forslag forventes vedtaget på Byrådsmøde den

29. november. En evt. ændret skolestruktur træder i kraft pr. 1. august 2011.

64


Skolernes mål i lederaftaler og årsplaner

Baggrund

Det kommunale koncept med 2-årige lederaftaler og årsplaner for alle kommunale

institutioner og afdelinger trådte i kraft i 2008. Ved samtaler mellem Skoleafdelingen og

skolerne i efteråret 2008 blev der således opstillet mål for skolerne i en lederaftale mellem

skolens leder og Skolechefen. Skolerne udarbejdede derpå en årsplan, der beskrev,

hvordan de forventede at nå målene.

I skolernes årsrapporter for 2009/2010 beskriver skolerne deres indsatser i forhold til de

opstillede mål og vurderer i hvor høj grad målet er nået, hvilket er samlet nedenfor. Ved

samtaler i september-oktober 2010 udarbejdes nye lederaftaler for skolerne.

Udover de aftalte mål, har mange af skolerne opstillet deres egne lokale mål. Nogle skoler

har beskrevet dem i samme form, som de øvrige mål, og de er derfor medtaget her.

Skolerne har vurderet:

1) i hvor høj grad de planlagte indsatser er gennemført og

2) i hvor høj grad målet med indsatserne – intentionen – er opnået

på en skala fra 1 til 5 hvor 5 er højest.

Asminderød Skole

Mål 1: At udvikle skolens evalueringspraksis, så der om tre år er tale om en

bevidst evalueringskultur

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4

Skolens elevplaner er blevet mere ensartede. De udarbejdes med et afkrydsningssystem og en

kommentardel. Afkrydsningssystemet er bygget op over trinmålene for de enkelte fag og det er

muligt at krydse elevens standpunkt af i den enkelte disciplin. Gradueringen er: kan, kan næsten, kan

ikke og ikke gennemgået. Desuden er det muligt for hvert fag at skrive en kommentar. Systemet er

udviklet for at skolen kan være sikker på at eleven får tilbagemelding på alt det, de har gennemgået

og at det er den samme tilbagemelding der gives af alle medarbejdere. I kommentarfeltet kan de

personlige og øvrige informationer gives.

Elevplanen udfyldes til hver skole/hjem-samtale digitalt og hjemsendes via forældreintra digitalt.

Planerne opbevares digitalt på skolens intranet. På den måde er det muligt at gå tilbage og se

udviklingen sammen med eleven og forældrene.

I efteråret 2009 gennemførte skolen et kursus i Anerkendende pædagogik. Kurset blev afholdt over 4

aftener i samarbejde med SFO Kometen. Hensigten var at skabe en fælles pædagogisk platform med

større feed-back til eleverne på det vi gerne vil have, og en anden voksenreaktion på det vi ikke vil

se. Kursusforløbet blev fulgt op på teamsamtaler og er grundlag for det pædagogiske arbejde vi

gennemføre i vores strukturklasse.

Mål 2: At styrke den administrative del af ledelsen og synliggøre ledelsen for at

forbedre medarbejdertrivslen på skolen.

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5

Den nye ledelse har konstitueret sig og fordelt opgaverne i mellem sig, så skolelederen tager sig af de

overordnede opgaver og ny skole, souschefen har ansvaret for kompetencecenteret og samtalerne

med de enkelte team og afdelingslederen tager sig af skema og økonomi. Ledelsen er organiseret i et

ledelsesteam, hvori også indgår SFO-lederen. Teamet har fast møder hver uge, hvor de daglige

problemstillinger behandles og hver 14. dag, hvor den strategiske ledelse er i centrum. Ledelsen har

tilknyttet et sekretariat med en økonomisk sekretær og en med ansvar for elevadministration.

65


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Budgetter udarbejdes af ledelsen i samarbejde med den økonomiske sekretær.

Den tydeligere placering af opgaver i skoleledelsen, har skabt en ro i personalet. Alle ved hvem de

skal henvende sig til, og ledelsen er blevet meget mere tilgængelige og synlige. Der er lagt vægt på,

at ledelsen er til stede næste hele tiden. Det er kun i meget få tilfælde at det ikke er muligt at træffe

en fra ledelsesteamet.

Skolen har netop gennemført en APV-undersøgelse. Her kunne det konstateres at tilfredsheden med

det psykiske arbejdsmiljø er større end længe.

Dog må vi sige at vi i de sidste 2 år har haft en del langtidssyge, som kunne tyde på at det ikke står

helt så godt til. I Vore analyser kan vi se at det er en kombination af hjemlige og arbejdsmæssige

problemer, der er årsag til det lange fravær. Skolen har gennemført sygesamtaler, som det forventes

af os, men resultatet har alligevel været ansættelsesophør, eksempelvis med en tidlig pensionering.

I foråret 2009 gennemførte skolen en møderække om medarbejdernes trivsel med fokus på det

velfungerende, det der trængte til opstramning, og det der manglede. Det viste sig at der var en lang

række af ting, som var velfungerende på skolen, en noget mindre del som trængte til opstramning og

meget få ting vi kunne blive enige om at vi manglede. Det er måske grunden til at det har været

muligt at holde sammen på medarbejdergruppen på trods af nedgang i elevtal og deraf følgende

reducering af medarbejderstaben. Arbejdet har herefter været at konsolidere det gode, stramme op

og gennemføre enkelte nye tiltag.

Mål 3: At styrke skolens image så alle forældre i skolens distrikt anser

Asminderød Skole som det naturlige og rigtige valg for deres børns skolegang.

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 3

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 2

Arbejdet med profilering af skolen i medierne har været vanskeligt, da medierne i en lang periode

ikke har været interesseret i pædagogiske tiltag på Asminderød Skole, men ensidigt har bragt indlæg

om uenigheden i Byrådet om opførelse af en skole til erstatning for den lukkede Asminderød Skole. I

skoleårets start deltog skolen i et matematikprojekt om energi, der forløb over hele landet med flere

hundrede skoler som deltagere. 9. Klasse blev nr. 2 i deres kategori og var i Zoologisk Have for at få

overrakt præmier. Selv det arrangement kunne vi ikke få aviserne til dække. I foråret har vi haft en

uge om Angola for hele skolen. Her formåede vi at få pressen interesseret.

Den bedste historie, der kan fortælles om Asminderød Skole, er at der bygges en skole ved

Vilhelmsro på det fastsatte tidspunkt. Herefter er det muligt for alle, elever, medarbejdere og

forældre at tænke på fremtiden.

Mål 4: Inklusion: At kunne rumme alle distriktets børn. Asminderød Skole har

plads til alle – men ikke til alt

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4

Vision

• INKLUSION; at alle elever føler, at de er en naturlig og værdifuld deltager af et fagligt og

socialt fællesskab.

• At kompetencecenteret opleves som skolens ”kraftcenter” i forhold til, hvordan deltagelsen af

fællesskabet kan muliggøres.

I foråret 2009 blev der lagt planer for en strukturklasse, som i samarbejde med SFO´ens strukturværksted

skulle skabe en helhed for nogle af børnenes skoledag/fritidsliv.

Med strukturklassen har vi forsøgt at skabe et ekstra undervisningsmiljø på Asminderød Skole, hvor

man tilgodeser enkelte elevers behov. Udfordringen er at skabe inklusion contra eksklusion – helt

ideelt vil vi gerne inkludere alle elever i vores skoledistrikt – for nogle elever kræver det en ekstra

indsats. Vi vil ikke skabe en ”special-klasse/obsklasse” – vores fornemmeste opgave er at støtte og

vejlede elever, lærere og klasser til inklusion.

Organisering af kompetencecenter på Asminderød Skole

Specialcenter, familieklasse, DSA, AKT, strukturklasse har vi i år valgt, at organisere under ét –

nemlig kompetencecenteret. Der er udnævnt en koordinator for det hele.

Det kræver en del af klasserne at være inkluderende; der er mange områder i den proces, der er

tidskrævende og kræver fundamentale ændringer – derfor vil vi gerne sætte ressourcer af til kompetencecenteret.

Kompetencecenterets opgave bliver, at bibringe klasserne/årgangsteam/storteam

66


vejledning, reel værkstedsundervisning, muligheder for holddeling også i forhold til ”lodret” hold.

Kompetencecenteret skal være garant for, at der kan skabes undervisningsmiljøer, der tilgodeser alle

elever. (Vi har selvfølgelig udfordringer i forhold til det rent fysiske/lokalemæssige sådan som det ser

ud nu på Asminderød Skole).

Kulturen på Asminderød Skole er stadig præget af et ”normalitetsbegreb”. Nogle årgange mere end

andre. Generelt er lærerne meget optaget af det faglige udbytte og oplever et dilemma med de

stigende faglige krav og de elever, der ikke kan følge disse.

Udfordringer i forhold til organisering:

• Forenkling af dokumentation i forhold til de forskellige områder er under udarbejdelse og

afprøvning.

• Forenkling af procedurer i forhold til intern visitation til strukturklasse,

• Forandring i lærers tidligere praksisser i forhold til specialundervisning, DSA, AKT er en stor

og tidskrævende kulturændring i forhold til alle parter

• Nye tiltag – medejerskab hos personale i forhold til forandringer

• Fleksibilitet i forhold til skemaer

• At kompetencecenteret bemandes af lærere og pædagoger, der tænker inklusion.

Målsætning og delmål

Vi anerkender, at nogle elever har påfaldende kognitive, emotionelle, sociale og/eller adfærdsmæssige

profiler, der gør dem mere indsatskrævende end andre jævnaldrende.

Strukturklassens opgave er at inklusion, bliver en del af det pædagogiske arbejde ude i klasserne.

At handleplanerne for eleverne i strukturklassen er målbare og at de opstillede mål kan honoreres af

eleverne

Når der eksluderes, så er det med inklusion for øje. Såvel fagligt som socialt.

Baunebjergskolen

Mål: Fokus på øget faglighed

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 3-4

Følgende er opnået:

83 % af vores 1. klasse var a- eller b-læsere – i tal 20 ud af 24 – de sidste 4 elever var c-læsere –

kan altså læse, men er langsomme. Ingen er a-læsere. Resultatet er tilfredsstillende.

89,5% i 3. klasse er a- eller b-læsere – 20 % er a-læsere. I tal er 17 ud af 19 a- eller b-læsere – en

c-læser og en enkelt e. Resultatet er tilfredsstillende.

59% i 4. klasse er a eller b-læsere – 10 ud af 17. 4 elever i klassen er svage læsere – alle i særlige

læseforløb. Resultatet er ikke helt som ønsket – men ikke overraskende for os.

56% i 5. klasse er K1/K2 – 23 ud af 34. 4 elever er K7/K8/K9 – svarende til 12%. Resultatet er

tilfredsstillende.

Succeskriterium: at vi rummer bredt – men ikke elever, som hører til i andre skoletilbud – så som

Møllevejen, specialklasser, behandlingstilbud

Vi gør et meget stort stykke arbejde omkring vores truede og/eller utilpassede elever for at få det

optimale skoletilbud til dem. I det arbejde er vi afhængige af andre instansers hjælp – særligt

Familieafdelingen. Som oftest lykkes det – men ikke altid, og så rummer vi elever, som ikke – efter

vores overbevisning – får det optimale tilbud i den almindelige folkeskole, men da vi er meget

trænede i at rumme elever med vanskeligheder og bestræber os på at være fleksible, lykkes det os at

give disse elever det næstbedste tilbud.

Succeskriterium: at skolens egne socialpædagogiske tilbud bliver af en så høj kvalitet, at elever kun

har behov for et eller to forløb i tilbuddet

Dette var der en klar tendens til indtil vi af sparehensyn desværre var nødt til at nedlægge vores

Scoreklasse/AKT frem til sommerferien 2010.

Antallet af sedler, der uddeles, er efterhånden meget lavt – og der har i dette skoleår kun været

67


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

afholdt en rød-seddel-samtale med skolelederen.

Succeskriterium: at vi på sigt bliver en tosporet skole – at vi kan tiltrække nye elever – også fra

ressourcestærke familier

Vores kommende børnehaveklasse svinger i skrivende stund mellem 26-29 elever, men vi vælger kun

at oprette en klasse, da vi ikke får ressourcer til klasse to. Vi oplever stor søgning til vores 7. og 8.

klasse.

Succeskriterium: at vores læseklasseelever tager tilpassede afgangsprøver

I år har vi en elev, der er tilknyttet Læseklasserne, som går til afgangsprøve i dansk og matematik.

Det er vores overbevisning at efterhånden som vores afgangselever er elever, som har været

læseklaseelever i en længere årrække, vil flere og flere af disse være i stand til at tage dele af

afgangsprøverne.

Succeskriterium: at alle vores elever fortsætter i en ungdomsuddannelse efter 9. klasse – og ikke

dropper ud i løbet af uddannelsesforløbet

Alle vores elever fortsætter i ungdomsuddannelserne. Vi ser frem til, at UU får mulighed for at levere

materiale omkring vores udgåede elevers samlede uddannelsesforløb, da vi pt. intet overblik har over

om en eller flere dropper ud efter en tid. Men det er ikke vores fornemmelse.

Succeskriterium: at vores undervisningseffekt bliver positiv – og efter en årrække mindst +0,15

Undervisningseffekten fra 2003-2007 er ikke fundet for Baunebjergskolen, da antallet af afgangselever

var for lavt til, at Cepos har udregnet det. Derfor findes der pt. udelukkende undervisningseffekten

for 2007. Den var -0,16, og det er ikke tilfredsstillende i forhold til målet. Vi kan ikke på det

givne grundlag vurdere, om vi har nået målet eller er tættere på en positiv effekt.

Mål: Evalueringskultur

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4

Følgende er opnået:

• Der er udarbejdet oversigt over hvilke evalueringsværktøjer/tests vi benytter – hvor, hvornår

og hvorfor

• Ugeplaner for alle klasser i alle fag hver uge er at finde på hjemmesiden

Succeskriterium: Teamsamtaler to gange årligt mellem klasseteam og skoleleder

Der er planlagt to teamsamtaler – som vi undervejs har ændret til én pr. team og mulighed for

yderligere en, hvis teamet og/eller skolelederen vurderer at det er nødvendigt. Enkelte team har

ønsket og fået samtale nr. to.

Elevsamtaler afholdes i alle klasser for alle elever

Der udarbejdes elevplaner for alle elever. Skolen benytter samme skabelon for alle elever i

almenklasserne, alle læseklasserne benytter samme model, hvoraf bl.a. de mange testresultater

fremgår. Modtagereleverne har særlig elevplan/handleplan.

Der aftales handleplaner for elever, som ikke er sikre læsere på læsekonferencen mellem dansklærer,

specialundervisningslærere /koordinator, skolepsykolog og skoleleder.

Mål: Implementering af læseklasserne ved Baunebjergskolen

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4

Dette er opnået:

De tre klasser er velfungerede både fagligt og socialt.

Alle elever i læseklassen udvikler sig. Mange overordentligt godt. De elever hvis udvikling er langsom

observeres særligt. Alle elever testes flere gange årligt i diverse dansk-discipliner og matematik.

Disse resultater fremgår af deres elev/handle/ evalueringsplan

Alle trives i tilbuddet. Enkelte af de ældste elever er generelt lidt skoletrætte, men alle elever er glade

for skolen og lærerne – og mange oplever for første gang i deres skoleforløb glæde ved at gå i skole

og en hverdag som er andet og mere end en lang række nederlagt.

Alle elever i tilbuddet er på ”rette hylde”

68


Den nødvendige materialesamling er på plads

Succeskriterium: Eleverne kan tage afgangsprøve med hjælp i udvalgte fag

En elev gik til afgangsprøve dette skoleår. Denne elev er dog en, der kun har gået hos os få måneder,

da hans efterskole blev lukket. Sandsynligvis vil vores læseklasseelever i løbet af de kommende år,

kunne tage afgangsprøve i et eller flere fag, når eleverne har været tilknyttet læseklassetilbuddet ved

Baunebjergskolen i flere år.

Succeskriterium: Det er muligt at ”hjemsende” enkelte elever til almenklasserne

Den første elev vender tilbage i år – mindst en yderligere vil følge næste år

Lokalt mål: ”Den bedste arbejdsplads”

Succeskriterium: APV og lederevaluering viser mindst 90% i bedste kategori, hvor vi selv

kan gøre en forskel. (3-4 medarbejdere som ikke svarer bedst muligt) når lokale

handleplaner er ført ud i livet.

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5

Er opnået i lederevalueringen. APV på det psykiske arbejdsmiljø fra juni 2010 viser meget stor

tilfredshed.

Lokalt mål: Synlig, ærlig og kompetent ledelse

Succeskriterium: Medarbejderne giver udtryk for at ledelsen er åben, ærlig, tydelig og

visionær – både via lederevaluering, MUS, LU og andre fora.

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5

Er opnået i lederevalueringen, klart tilkendegivet ved MUS og i andre fora – bl.a. 7 min i 7. himmel.

APV på det psykiske arbejdsmiljø fra juni 2010 viser meget stor tilfredshed.

Egedalsskolen

Mål: At nedbringe elevfraværet

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 2

Fokus på elevernes fravær har ikke nedbragt sygefraværet. Ledelsen orienterer sig jævnligt på tallene,

lærerne orienterer sig løbende. To gange årligt skrives elevens fravær ind i elevplanen. Derved

orienteres eleven og forældrene også løbende. De elever, som har mere end 10% fravær indkaldes

sammen med deres forældre til bekymringssamtale på skolen med ledelsen. Der skal sættes

yderligere fokus på området og ledelsen skal fremover følge op på tallene ca. en gang om måneden.

Mål: At nedbringe medarbejdernes sygefravær

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5

Fraværstyperne er blevet afdækket, så vi kender grunden til medarbejdernes fravær. Der er lavet nye

retningslinjer i Lokaludvalget for hvornår, der indkaldes til omsorgssamtale. Endvidere får alle

medarbejdere 4 gange årligt en oversigt over eget fravær og gennemsnitsfraværet for hele skolen for

det indeværende skoleår.

Fraværet er faldet fra 4,9 i 07/08 til 3,8 i 08/09 og til 3,2 i 09/10.

Mål: Evaluering – flerårigt fokuspunkt

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 3

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?:3

Lærernes brug af diverse testresultater (læse-, matematiktest, lærernes egne og nationale tests) er i

69


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

fokus. Lærernes og elevernes brug af evalueringer skærpes bl.a. ved brugen af elevplanerne og det

nye tiltag: rummelighedstimer, hvor der sættes mål og laves handleplaner. I det kommende år vil der

være fokus på elevernes medbestemmelse i undervisningen. Der er stadig rum for forbedring på

dette område, så der arbejdes fortsat med det.

Mål: Læsning – faglig læsning

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 3

Elevernes læseresultater er blevet mere stabile og der sættes meget hurtigere ind overfor elever,

som har vanskeligheder. Dette godt hjulpet af skolens læsevejledere, som sammen med årgangsteamene

har lavet planer for de enkelte årgange. Denne procedure vil fortsætte.

Faktisk er der nu så megen fokus på læsning, at det allerede i starten af 1. klasse er muligt at

afdække, hvilke elever, der har brug for ekstra hjælp.

Den øgede bevidsthed omkring læsningens betydning i alle fag og den uddannelsesmæssige indsats,

som lærerne har fået, er langsomt ved at smitte af på undervisningen, der er blevet en større

bevidsthed hos den enkelte lærer, også hos faglærerne, som nu efterspørger hjælp hos

læsevejlederne til faglig læsning.

Mål: DSA tænketank – (tænketank om tosprogede elever) – flerårigt

indsatsområde

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4

Der er i år etableret lektiehjælp på alle afdelinger, men det er lidt for tidligt at sige noget om

virkningen af dette endnu. Der er dog positive tilbagemeldinger fra lærerne og forældrene til de

elever, som deltager. Projektorienteret undervisning er fokusområde for alle lærere i dette og næste

skoleår. Der er afholdt pædagogisk dag om projektorienteret undervisning, og det er fortsat

fokusområde næste skoleår. Eleverne får ”prøvetræning” og der gives ekstra lektiehjælp til 9. årgang

i foråret med henblik på afgangsprøverne.

Derudover er der søgt midler fra Satspuljen.

Endrupskolen

Mål: Den digitale skole

Endrupskolen ønsker at være førende indenfor digitalisering. Igennem teknologidrevet

organisationsudvikling ønsker skolen at skabe en attraktiv arbejdsplads med god trivsel.

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4

Skolens kommunikation med forældre er på det nærmeste blevet papirløs. Skolen har desuden i de

sidste 2 år målrettet arbejdet med at give indsigt til forældrene om skolen arbejde ved at gøre

elevernes digitale produkter tilgængelige for forældrene gennem SkoleIntra. Der er med stor succes

lagt adskillige elevproducerede film og billeder ud på hjemmesiden.

Skolen har været aktivt medvirkende til udviklingen af kommunens digitale platform for venskabsbysamarbejdet.

Skolens 5. klasser har gennemført fælles undervisningsforløb med 5. klasser fra

Nittedal i Norge.

Endrupskolens egne udviklede elevplaner er blevet integreret i SkoleIntra. Det samme er årsplaner

for klasser og fag. Herved opnås let tilgængelighed og sammenhæng til øvrige informationer om

skolen/eleven.

Endvidere har skolen prioriteret at digitaliserede undervisningsmaterialer er tilgængelige indenfor

mange af skolens fag. Alle klasser er udstyret med Smartboards og lærerne integrerer boardet i

undervisningen.

I skoleåret 2010-2011 gøres forsøg med fjernundervisning.

Det betyder, at skolen fremstår som en moderne og udviklingspræget skole, hvilket bl.a. betød at vi

70


fik besøg af uddannelsesordførerne fra hhv. Socialdemokratiet og Venstre. De ville gerne besøge

skoler, der gjorde en særlig indsats bl.a. indenfor digitalisering. Besøget har tillige betydet at skolen

har fået kontakt til IT-Universitetet i København.

Mål: Kvalitet i specialundervisningen

Skabelse af fælles referenceramme i arbejdet med elever i specialundervisningen.

Inddragelse af ekstern faglig sparring til alle elever med behov for vidtgående

specialundervisning.

Opbyggelse af organisationskultur, hvor grundlaget for specialundervisning inddrager intern

videndeling.

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5

Endrupskolen har sigtet mod at skabe en fælles pædagogisk referenceramme i arbejdet med elever i

specialundervisningen. Skolen har i skoleåret 2009/2010 afholdt et specialpædagogisk kursusforløb i

samarbejde med psykolog Nete Breum og Ullerødskolen. Kurset omhandlede børn med vanskeligheder

i de eksekutive funktioner. Her blev undervist i og præsenteret pædagogiske tilgange, didaktiske

overvejelser og skabelsen af rum og plads til elever med kognitive vanskeligheder. Kurset

omfattede 1/3 af skolens personale med deltagelse fra lærere i både specialklasser og almenklasser.

Inddragelsen af ekstern faglig sparring er sket i samarbejde med PPR og deres specialpædagogiske

konsulenter. Her er der superviseret i forhold til skolens lærere og støttepædagoger samt givet

rådgivning til såvel forældre som elever.

Skolen har i skoleåret 2009/2010 arbejdet frem mod at opbygge en af organisationskultur med intern

vidensdeling og en stram opfølgning af samtlige elevsager, lige fra den første bekymring til der bliver

foretaget formelle handlinger. Her bliver der foretaget en struktureret tilgang med mulighed for

vidensdeling blandt sagens interessenter.

Det betyder, at skolen har efteruddannet personalet og opkvalificeret dem i forhold til børn med

behov for en specialpædagogisk indsats.

Skolen har haft fokus på at udvikle og kvalificere samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere i

form af PPR og deres specialpædagogiske konsulenter samt Ullerødskolen og deres kursustilbud.

Samarbejdet har resulteret i en fælles generering af ideer og erfaringsudveksling til stor gavn for

såvel elever, forældre og personale.

Skolen har kvalificeret den specialpædagogiske indsats ved udarbejdelse af en konkret vejledning

omkring den specialpædagogiske indsats. ”Fra bekymring til handling” – en guide til en fleksibel og

effektiv hjælp til bekymringselever. Heri beskrives alle tilbud skolen kan tilbyde, med vejledning

omkring visitation til tilbuddene.

Mål: Ledelsesudvikling

Gennem analyse af lederevalueringer og trivselsundersøgelse og i dialog med medarbejderne

defineres ledelsens mest hensigtsmæssige ledelsestiltag med henblik på at videreudvikle

kvaliteten af undervisningen og sikre fortsat god trivsel, med ansvar overfor hinanden og

det gode arbejdsmiljø

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5

Gennem samarbejdet ”KL-partnerskab” er der gennemført 2 skoleevalueringer, samt gennemført

evalueringen ”Hvor god er vores skole”.

Evalueringerne har været grundlaget for dialog mellem ledelse og medarbejdere. Med udgangspunkt i

”Hvor god er vores skole” har ledelsen analyseret resultaterne med hver enkelt afdeling på skolen.

Resultatet er en tydeligere opdeling af arbejdsopgaver og ansvarsområder i ledelsen, samt afklaring

omkring begrebet ”synlig ledelse”.

Skolen har tillige arbejdet med teamsamarbejdet, og der er udarbejdet klare beskrivelser af teamets

arbejdsopgaver og forventninger til teamet såvel internt, som i forhold til ledelsen.

Der er udarbejdet klare beskrivelse for elevplaner og årsplaner.

Det betyder, at der gennem dialogen med medarbejderne er skabt en forventningsafklaring, som er

grundlag for såvel samarbejde med ledelse som samarbejde kolleger imellem. Dette grundlag vil der

71


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

være fokus på i kommende skoleår, således vil f. eks. teamsamarbejdet og aftalerne herom blive

fulgt på tætteste hold. Kommende års opgavefordeling er udarbejdet så teamsamarbejdet

understøttes i mest muligt. Der er desuden skabt en vilje til at videreudvikle teamsamarbejdet med

fokus på at understøtte den samlede indsats overfor elevernes udvikling, fagligt såvel som personligt.

Den tydeligere ansvars- og arbejdsbeskrivelse i ledelsen, har betydet en effektivisering af ressourcerne

samtidig med et generelt kvalitetsløft.

Mål: Videreudvikling af evalueringsværktøjer, således at der bliver en progression

i evalueringsformen og dermed skabt en evalueringskultur

Skolen ønsker at samle ideer og beslutninger til en fælles handleplan som munder ud i

skolens principper for evaluering.

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4

Mellemtrinet

Efter endt studiekreds ”Portfolio og logbog” er lærerne på mellemtrinet blevet endnu mere bevidste

om vigtigheden af at opsætte mål for undervisningen. Denne bevidstgørelse har afstedkommet, at

den løbende evaluering er blevet en integreret del af undervisningen. Lærerne har gennem studiekreds

og sparring med hinanden fået udviklet forskellige former for evalueringsværktøjer. Ligeledes

har indskolingen været til stor inspiration i arbejdet med logbog og portfolio, både hvad angår muligheder

og udfordringer.

Betydning: progression i undervisning og evaluering.

Alle lærere viste stor interesse for arbejdet med logbog og portfolio, hvilket har resulteret i at

mellemtrinet har logbog og portfolio på som et tilbagevendende punkt på dagsorden for deres

gårdmøder. På denne måde videndeler de ideer, finder løsninger på de udfordringer de står overfor,

samt får talt pædagogik, hvilket igen er blevet en mere naturlig del, da de både har fået et fælles

sprog og en fælles referenceramme. Idet alle er forpligtet i arbejdet med logbog og portfolio, har

lærerne aftalt at det skal tænkes ind i deres årsplaner for dermed at blive en integreret del af

undervisningen.

Portfolioen bruges som dokumentation for progressionen i et fag.

Portfolioen bliver brugt på skolehjemsamtalerne på den måde, at den først kommer med eleven

hjem, således at eleven og forældre kan være forberedt til samtalen. Til selve samtalen får eleven sin

egen taletid gennem fremlæggelsen af sit udvalgte portfolio arbejde.

Derudover er en del af eleverne blevet bedre til at tage ansvar for egen læring ved hjælp af logbog,

hvor der er opstillet individuelle delmål for undervisningen for den enkelte elev.

8. klassetrin

Efter at have arbejdet med individuelle handleplaner for 8.klassetrin oplever læreren, at der er kommet

et mere koncentreret og langsigtet fokus på den enkelte elevs læring, samt dennes læringsstil.

Gennem arbejdet med individuelle handleplaner er evalueringen blevet systematiseret, hvilket giver

læreren et overblik over elevens udbytte af undervisningen. Dette er med til at gøre, at den faglige

samtale om eleven bliver mere konkret og nemmere at handle på både fra lærer- og forældreside.

I den daglige undervisning kan det være svært at nå samtalerne med eleverne om deres fokuspunkter

i de individuelle handleplaner hver 14. dag, det kræver længere tilvænning, måske en strukturændring.

Det betyder, at man som lærer oplever at forældrene kommer tættere på deres børns læring.

Gennem arbejdet med handleplaner udvikler eleverne en modenhed for selv at tage ansvar for egen

læring, de lærer ligeledes at formulere sig om deres egen og andres faglighed. De lærer at søge

materiale, der netop passer til dem, og evalueringen tydeliggør for eleven, at forbindelsen mellem

egen indsats og faglig udvikling hænger sammen.

For at arbejdet med individuelle handleplaner skal blive en succes, kræver det bl.a., at læreren tør

give slip på noget af kontrollen.

72


Fredensborg Skole

Mål: At trimme den nye ledelsesstruktur, såvel indadtil som udadtil

Med udvidelsen i ledelsen skal indtænkes en organisation og arbejdsgang, således at såvel

intentionerne i den nye arbejdstidsaftale 08 tilgodeses som tilstedeværelsen i den daglige

og nære ledelse optimeres.

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5

I 08 ansatte Fredensborg Skole ny viceinspektør og to nye afdelingsledere. Ledelsen var således styrket

mærkbart. Vi fandt dog ikke den rigtige nøgle, sandsynligvis fordi den personlige sammensætning

ikke fungerede. Det nødvendige skridt blev at ledelsen i foråret 09 blev indskrænket til en skoleleder,

en viceinspektør og en afdelingsleder.

Med dette tiltag fandt vi den rigtige løsning, og samarbejdet i ledelsen fungerer perfekt i dag. Ledelsen

har aldrig fået så meget ros som nu, hvilket klart må skyldes de 2 nytilkomne!

Overordnet betragtet fungerer teamet som en enhed, hvor arbejdsopgaverne grundliggende er delt

mellem:

• Drift og dagligdag (Viceinspektør)

• Strategi/ økonomi/udadtil og samlende ledelse (Skoleleder)

• Administration/ tjenestetid (Afdelingsleder)

Vores konklusion: Ændringen var nødvendig, den virker og vi har absolut ikke planer om at ændre i

denne organisation.

Mål: Ny visionsplan

Der skal sættes nye mål og visioner, og i denne del af processen er såvel proces som

resultat vigtig. Involvering af alle interessenter og beslutningstagere skal ske.

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5

I overensstemmelse med de forudgående tanker gennemførte vi et startseminar for lærerne i

Liseleje. Fremtiden og vores bud på hvordan den bedst kunne takles, stod på dagsordenen. Dette

ophold endte med en indstilling via Pædagogisk Råd til Skolebestyrelsen om hvordan, personale,

forældre og elever på FS vil udfordre fremtiden for at finde et svar på, hvordan vi udvikler den bedste

skole og undervisning i 2015.

3 overordnede områder blev besluttet

Fredensborg Skole skal være en mere fleksibel skole

Fredensborg Skole skal spille en aktiv rolle i den globale sammenhæng

Fredensborg Skole skal metodeudvikle nye skoleformer og skoletilbud

Med denne baggrund udarbejdede alle 3 afdelinger forsøgsoplæg med henblik på gennemførsel i

skoleårene 09/10 og 10/11. Alle medarbejdere på skolen har / og deltager i dette arbejde, og ejerskabet

er helt fantastisk. Skolebestyrelsen bakker udviklingsarbejdet 100 % op.

Vores konklusion: Det var den rigtige beslutning. Aldrig har vi talt så meget pædagogik på FS som nu

og der venter store oplevelser foran os.

Mål: Fysisk færdiggørelse af skolen

I 5 år har Fredensborg Skole bygget om og til, der mangler kun ganske lidt, og det er ofte

det sværeste at få med. Derfor er punktet løftet til et ”mål”, som vi holder klart fokus på.

Toiletterne skal renoveres/ tilbygges og fysik skal moderniseres. Målopfyldelse er

naturligvis afhængig af udefra kommende midler.

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5

Skolebestyrelsen arbejdede hårdt for et toilettårn, og politikerne blev indbudt til dialog, men der var

ingen penge at hente. Derfor hjalp det unægteligt, da Regeringen udmeldte 2*30 mio. til renovering

af toiletter på skolerne i Danmark. Det var ikke meget, og derfor var glæden stor da vi fik godt 3 mio.

til opførsel af toilettårnet. Det står der nu og glæder vores elever og ansatte hver dag.

73


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

I sommerferien rokerer vi de sidste faglokaler på plads. Det betyder at Billedkunst bliver til lærerforberedelse,

”Kælderen/ 10’eren” bliver til håndarbejde og det gl. håndarbejde bliver til billedkunst.

Med denne rokade får alle mere plads og lærerne deres eget arbejdslokale i tæt tilknytning til lærerværelset

og biblioteket.

Fysik blev med støtte fra ministeriet renoveret for ca. 300.000 kr. hvoraf vi selv har betalt de 50%.

Lokalet fungerer, men kan optimeres yderligere hvis midtervæggen inddrages. Vi er dog tilfredse med

nuværende resultat.

Mål: Fastholde Fredensborg Skoles høje faglighed, forfine evaluering og

elevplaner

Arbejdet med fagsøjler skal fastholdes og udvikles. I første omgang for fagene matematik,

engelsk og idræt. (Dansk blev færdig 2008). Herudover skal undersøges om der er effekt

ved fokusering på faglokaler.

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 3

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 3

Fagsøjlearbejdet har været en succes i faget dansk, men har ikke rigtig virket i idræt og matematik.

Vi giver organisationen skylden, og forsøger at ændre på denne således: Skolebiblioteket overtager

ansvaret og opretter tre Fagsøjler i fagene, dansk, matematik og sprog. Til hver søjle knyttes en

”bibliotekar” og en faglærer. Hele faggruppen tilknyttes den relevante søjle. Vi følger op på indsatsen

maj/juni 2011.

Ideen med faglokaler for alle fag holdt dog ikke. Der var grundlæggende for meget modstand fra

personale og elevgrupper, men erfaringen med forsøgsarbejde har absolut været givtigt for nuværende

visionsarbejde, så på den måde blev det godt.

Konklusion: Vi opretter ikke faglokaler for alle fag, men fastholder klasseværelset.

Lokalt mål: Evalueringskulturen skal udvikles og stadfæstes på Fredensborg

Skole. Metoder skal afprøves og udvikles i samarbejde mellem lærere, lever og

forældre. Værdi af arbejdet skal nøje vurderes og opvejens mod indsatsen.

Evalueringskulturen har allerede godt fat på FS, men vi ved ikke om det hjælper eller virker

på længere sigt. Årsplaner, elevplaner, test og prøver skal måske sættes i et bedre system,

hvor involvering og engagement har større plads?

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4

Vi har tydeligt flyttet os fra et lidt mere overordnet niveau til det mere konkrete og direkte. Således

er teamsamarbejdet blevet tættere og langt mere udbytterigt, om end vi slet ikke er i mål endnu.

Arbejdet med de nye visioner har dog flyttet opfattelsen af evaluering og teamsamarbejde i den

rigtige retning, og ansvar og involvering er blevet større. Det ses tydeligt i forsøgsansøgningerne for

visionsarbejdet.

Elevplaner er meget hurtigt blevet et fast og kvalitativ redskab for lærerne. Der oprettes i LærerIntra

hvert år nye elevplaner for alle elever, der beskriver status, potentiale og nære mål for alle fag. Dog

er der stor forskel for de enkelte fags involvering, hvilket betyder at vi pt. overvejer en tilpasning.

Planerne opdateres i forbindelse med 2. skole/hjem-samtale.

På alle klassetrin tester vi eleverne. Hvor det ikke er kommunale eller nationale test laver vi vores

egne. Vi har således god snor i alle elever – hele tiden. Det er Specialundervisningen der gennemfører

hele testsystemet, hvilket ikke betyder, at de tager alle test, men sikrer at de tages rigtigt og

bruges ditto.

Holmegårdsskolen

Mål: Elevernes færdigheder i læsning skal forbedres med 10%

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4

74


Skolen har etableret og gennemført dagligt læsebånd om morgenen. Dette har dels sikret, at alle

elever læser 20 minutter om dagen, dels medført at meget få elever nu kommer for sent. Læsebåndet

er af både lærere og elever entydigt vurderet til at være en god og rolig start på dagen med

tid til interesselæsning.

Som udløber af et pilotskoleprojekt om optimering af udnyttelsen af specialundervisnings- og

tosprogstimer har vi etableret klassekonferencer med reflekterende team, hvor vi har fokus på elever

med særlige behov.

Eksperterne fra Professionshøjskolen UCC er stoppet som sparringpartnere, men alle involverede har

evalueret projektet som et positivt tiltag, der dels har fået sat fokus på de elever, der har særlige

behov, dels har ført til en mere målrettet indsats: Men projektet har også vist et behov for yderligere

initiativer, hvis vores kombinerede inklusions- og faglighedspolitik skal lykkes. Dels har vi brug for en

mere entydig tovholderfunktion, dels for efteruddannelse af elevens almindelige lærere, hvorfor vi i

næste skoleår afvikler et kursus om den reflekterende praktiker.

Vi har haft fokus på læsning i PUS og teamsamtalerne.

Evalueringen har vist et behov for en efteruddannelse, der ruster den enkelte underviser til at være

inkluderende i endnu højere grad end nu.

Et planlagt projekt ’Læsevenner’ har vi måttet aflyse på grund af vanskeligheder med at få det til at

fungere i praksis. Projektet blev slet ikke søsat, men i stedet har vi indledt en kursusrække for

tosprogede forældre, som blandt andet skal introducere metoderne fra projekt ’Læsevenner’ for

forældrene.

Det samlede mål har været at forbedre elevernes læsestandpunkt med 10%.

Når vi ser på de lokale, kommunale og nationale test, der har været gennemført, kan vi se at målet

er nået for de fleste elevers vedkommende, men også at vi har en nuværende 3. og 4 klasse, hvor

resultaterne er utilfredsstillende, og små grupper af læsesvage elever, spredt på klasserne, hvor en

særligt fokuseret indsat er nødvendig.

Mål: Der skal ske en reduktion af sygefravær blandt ansatte og ulovligt fravær

blandt elever med hhv. 25% og 90%

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 3/4

De i lederaftalen skitserede initiativer, handleplan, PUS-samtaleopfølgning og individuelle samtaler

har været fulgt.

Sygefraværet blandt personalet er reduceret væsentligt, men kan givetvis reduceres mere. En del

langtidssygdom, som beror på fysiske forhold, og som vi ikke har mulighed for at influere på, slører

dog det samlede positive billede noget.

Nedbringelsen af det ulovlige fravær blandt elever er blevet reduceret, men ikke i det ønskede

omfang.

Ved elevfravær er hjemmene i hver tilfælde blevet kontaktet, men vi har valgt at skærpe praksis, så

vi registrerer ulovligt fravær, hvis vi ikke får seddel fra forældrene, og en ret konstant gruppe kan vi

ikke formå til at aflevere besked om sygefravær. Derfor har vi givetvis registreret mere ulovligt

fravær end der reelt forekommer. Men vi fastholder praksis for at få indarbejdet gode rutiner.

Mål: Forøgelse af tosprogede elevers udbytte af undervisningen, så deres

karaktergennemsnit matcher de etnisk danske elevers

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 3

En projektgruppe har dels søsat en ny praksis omkring 7.-9. klasse, dels iværksat en forældrekursus

og –mødevirksomhed med støtte fra Integrationsministeriet og dels været koblet på pilotprojektet

omkring udnyttelse af specialundervisnings- og tosprogstimer.

Vi kan se på afgangsprøveresultaterne, at der er en effekt omkring de fag, som den særlige indsats

har omhandlet (dansk, fysik, historie, kristendomsundervisning). Derfor vil vi anvende de indvundne

erfaringer i de kommende klassekonferencer med henblik på en udvidelse til hele skolen.

Vores forældrekursus og –mødevirksomhed er løbet ind i større vanskeligheder, idet fremmødet har

været præget af de få tosprogede forældre, som vi i forvejen har god kontakt til. Derfor har vi ændret

strategi og vil søge om at få projektet forlænget med et år, så vi kan nå at aflægge udvalgte

75


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

tosprogede hjem et besøg for at motivere til deltagelse i dette udvidede skole/hjem-samarbejde.

Lokalt mål: Udnyttelsen af ressourcerne til specialundervisning og undervisning i

dansk som andetsprog skal optimeres – flerårigt projekt

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4

Vi har etableret en pilotskolegruppe som omfatter skolens specialundervisere, læsevejledere, AKTlærere,

motoriklærer, tosprogslærere og skoleledelse. Denne gruppe deltog i det første år i et

basisforløb, hvor eksterne konsulenter fra UCC introducerede arbejdet med reflekterende team.

På den baggrund er der etableret klassekonferencer, hvor en repræsentant fra hver af disse resursegrupper

mødes med hver klasses lærere. Her drøftes elever med særlige behov, der gives supervision,

og der aftales tildeling af støtte fra skolens resursepersoner.

Efter et år med denne praksis er der ved intern evaluering enighed om, at denne struktur er frugtbar,

at vi har fået en bedre udnyttelse af resurserne med henblik på både elevernes faglige udbytte,

personlige udvikling og reel inklusion i klasserne.

Men det blev også påpeget, at der er behov for en endnu bedre løbende opfølgning af en tovholder,

ligesom det stadigt forekommer vanskeligt at få etableret en egentlig synergieffekt med specialundervisningen

og tosprogsundervisningen. Dette arbejder vi videre på, dels gennem justeringer af

elevernes skemaer, så et tættere samarbejde bliver muligt, dels gennem udpegning af tovholdere

omkring hver elev.

Endelig afvikler vi i næste skoleår kursus om den reflekterende praktiker for at understøtte dette

projekts inkluderende hensigt.

Lokalt mål: Skolens sundhedsprofil skal bevares og udbygges

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4

Vi har haft en ekstern konsulent til at rådgive og inspirere kantinepersonalet, og det har haft en

effekt på retternes sammensætning og æstetik.

Vi har løbende drøftet kantinens udbud på elevrådsmøder.

Og vi har intensiveret samarbejdet med Krogerup Avlsgård omkring udeskole i indskolingen.

Dette har ført til et stort set uændret antal daglige brugere af kantinen, men i en periode med faldende

elevtal, altså en relativ stigning, som beror på de yngste elevers brug af ordningen.

På elevrådsmøderne blandt de ældre elever taler fortalerne for usund mad og halalslagtet kød højt,

og da deres ønsker går imod skolebestyrelsens principper for kantinen, vinder disse røster ikke gehør.

Samarbejdet med Krogerup Avlsgård om udeskole betyder dels noget for de yngste elevers sundhed,

motorik og bevidsthed om sundhed. Men det har også medført, at vores indskrivning til børnehaveklasserne

i de seneste to år har tiltrukket langt flere resursestærke forældre, som er sundheds- og

friluftsorienterede.

Lokalt mål: Skole/SFO-samarbejdet skal udbygges for at sikre inklusion og

udbytte af undervisningen for en gruppe utilpassede børn

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 0

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4

Dette projekt er ikke blevet oprettet, dels pga. nødvendigheden af andre prioriteringer i SFO-ledelsen

som følge af lederskift, dels fordi de projekter af lignende natur, som vi undersøgte, gav os den

opfattelse, at vores inklusionspolitik var bedre tjent med vores eksisterende AKT-ordning. Endelig

ønsker vi i kommende skoleår at forsøge os med undervisningsassistenter for at se om denne

funktion kan fungere mindre ekskluderende end det først opstillede projekt.

Lokalt mål: Skolen skal – trods kommunens største procentdel af tosprogede

elever og elever fra hjem uden uddannelsesmæssig baggrund – fastholde sin

position i top 50 blandt landets skoler, hvad angår undervisningseffekten.

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 2

Dette mål er ikke nået, selv om der efterhånden findes så mange ranglister, at man nok kan finde en,

76


der giver en bedre placering end andre. Men det er jo uinteressant.

Vi har fulgt de opstillede initiativer med elevintra og forældreintra og med fokus på undervisningseffekt

i både teamsamtaler, PUS- og klassekonferencesamtaler.

Et af vores store problemer i denne forbindelse er, at en stor procentdel af vores forældre ikke

anvender forældreintra, hvorfor vi må gå nye veje, bl.a. via de omtalte forældrekurser.

Mht. til vores resultater til afgangsprøven noterer vi os, at det lykkes os at give udfordringer til både

stærke og svage elever, idet vi har en del elever, der scorer i top, og særdeles få, der scorer under

bestået-grænsen.

Lokalt mål: Optimere administrativ sikkerhed

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 3

Vi har pr 1.12.2008 suppleret ledelsen med henblik på sikker økonomistyring og omstruktureret den

samlede ledelse med sigte på en tydeligere funktions- og ansvarsopdeling.

For at sikre økonomi til dette har både afdelingsleder, viceinspektør og skoleinspektør påtaget sig

undervisning.

Der er fra medarbejderside udtrykt tilfredshed med denne konstruktion, ikke gennem en egentlig

tilfredshedsundersøgelse, men ved tilkendegivelser ved teamsamtaler, PUS og i Lokaludvalget.

Humlebæk Skole

Mål: At udarbejde en profil for skolen, der skaber udgangspunkt for skolens

indsatser fremover

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5

Skolens profil er færdig. Den består af en ”billedfilm”, som beskriver skolens visioner på en række

områder. Derudover har vi beskrevet en række pejlemærker for vores arbejde samt en beskrivelse af

værdierne for Humlebæk skole som arbejdsplads. Forældre har taget godt i mod den nye profil og

den er med til at skabe klare mål for vores arbejde i hverdagen.

Mål: Endnu bedre faglige resultater

Dette indsatsområde er et stort og bredt formuleret indsatsområde, som indeholder 5

områder vi vil arbejde med mhp. at skabe endnu bedre faglige resultater. Områderne er

lærerprofessionalitet, elevindstilling, tydelige mål for undervisningen, sparring med

udgangspunkt i læringsstile, sammenhæng mellem årsplan, elevplan og dokumentation.

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 3

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 3

Hele arbejdet med de faglige resultater er et løbende indsatsområde, som vi vil fastholde fremover. Vi

er godt i gang med de fleste af underpunkterne, især når det gælder arbejdet med elevplaner, elevindstilling

og tydelig mål for undervisningen. Inden for disse områder er vi næsten i mål. Når det

gælder vores aftale med det private firma KIP Learning, som lavede videooptagelser af den enkelte

lærer i funktion med efterfølgende supervision, er vi blevet nødt til at droppe som følge af nedskæringerne,

mens nye tiltag er kommet til, som f.eks. implementering af Cooperative learning på vores

kommende pædagogiske Internat.

Lokalt mål: Skole for områdets børn – flerårigt indsatsområde

Målet for dette indsatsområde, som har kørt gennem flere år, har været at fastholde og

tiltrække elever, der ellers pr. tradition vælger privatskole.

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4

Indsatsområdet har været en kæmpesucces. I en 5-årig periode har vi øget elevtallet med næsten

100 elever svarende til en elevfremgang på 23% i denne periode og har en langt lavere privatskolefrekvens

blandt skoledistriktets børn. Tilgangen fra privatskoler har i denne periode været større end

77


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

afgangen. Pt. har vi ventelister på en række årgange, som venter på at blive optaget på skolen. Vi

spørger altid forældre, som ringer til os med henblik på at skrive deres børn ind på skolen, hvorfor de

gerne vil have deres børn til at gå hos os. Flg. citater er gode eksempler på de svar vi får, ”om vi ikke

ved, at vi har Nordsjællands bedste ry” eller ”vi har været inde på jeres hjemmeside, og vi synes det

lyder rigtigt godt” eller ”vi var sammen med nogen til en fest og de sagde, at vi skulle søge ind på

Humlebæk skole”. Derudover har vi en nettotilgang fra privatskoler. Dette sammenholdt med det

konkrete elevtal betragter vi som dokumentation for, at vores strategi og indsats på området er

lykkedes.

Lokalt mål: God arbejdsplads

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5

Humlebæk skole vil gerne være en god arbejdsplads, som tiltrækker og fastholder dygtige lærere. Vi

udarbejdede derfor en række handlingsrettede pejlemærker, som skulle være ledelsens guideline i

forhold til at nå vores mål. Generelt har vi levet op til disse mål. Der er som altid plads til at gøre det

endnu bedre, især er det vigtigt for os at være opmærksomme på at anerkende lærernes store og

dygtige indsats. Følgende indikatorer viser efter vores vurdering, at vi har nået målet:

Vi modtog 2009 op til sommerferien 30 uopfordrede ansøgninger fra læreruddannet personale, der

gerne ville have job på Humlebæk skole uden, at vi havde slået stillinger op. På det tidspunkt

sukkede en række skoler landet rundt over, at det var svært at tiltrække lærere.

Vi får hvert år ansøgninger fra lærere på andre skoler, som har talt med lærere fra vores skole og på

den baggrund søger job hos os. Med andre ord taler lærerne på Humlebæk skole positivt om skolen

som arbejdsplads.

I forbindelse med MUS-samtaler er der et generelt billede af, at lærerne er tilfredse med deres

arbejdsplads

Skolen har således en rigtig stærk ’vi’-kultur og let ved at rekruttere dygtigt personale, men det er

vigtigt i den sammenhæng at nævne, at vi som ledelse stadig skal have fokus på dette område.

Karlebo Skole

Mål: Profilering af skolen

En positiv profilering af skolen i det omgivende samfund for at tiltrække og fastholde elever

på skolen. Profileringen skal ske ved at udvikle skolens hjemmeside, gøre skolen synlig i

pressen og i lokalområdet samt styrke kommunikationen mellem skole og hjem

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4

Elevtallet pr. 1/1 2009 var 114, 1. maj 2010 er elevtallet 121.

Hjemmesiden er blevet mere tilgængelig, checkes ugentligt.

Kommunikationen mellem skolen og hjemmene er forbedret og blevet nemmere ved implementering

af Forældreintra. Alle hjem kommunikerer via denne kanal.

Mål: Indførelse af nye evalueringsværktøjer

Med henblik på yderligere at målrette undervisningen, så den udfordrer den enkelte elev

optimalt sættes følgende i værk:

• De individuelle elevplaner skal benyttes som et redskab i den løbende evaluering af

eleven.

• Der indføres digital portfolie for hver enkelt elev

Der udarbejdes en fast plan for testning i matematik

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4

Elevplanerne udarbejdes efter en fast skabelon, så de er genkendelige fra klasse til klasse. Fælles mål

er via klassens årsplan udgangspunkt for den vurdering, der gives den enkelte elev i årsplanen.

78


Elevintra bruges i vid udstrækning til klassens ugeplanlægning og til elevernes individuelle arbejdsmapper.

Plan for testning i matematik er udarbejdet.

Mål: Styrkelse af fagligheden ved at:

• indføre sprogundervisning i 1. og 2.kl.

• indføre tysk- og franskkursus på 6.klassetrin

udvide den faglige læsetræning på mellemtrinnet

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5

1. og 2. klasse har haft engelsk på skemaet siden august 2009

6. klasse har deltaget i tysk og franskkursus siden august 2008.

Der gennemføres fagligt læsekursus hvert år på mellemtrinsklasserne. Alle lærere har deltaget i

kommunale læsekurser i eftersommeren 2009.

Lokalt mål: Udarbejde politik og handleplan for sund kost og motion

Dels for at støtte familierne i at skabe sunde motions- og kostvaner, dels fordi sunde børn

er mest parate for læring.

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5

Politik for sund kost og motion er vedtaget og trådte i kraft august 2009.

Eleverne har enten madpakke med hjemmefra eller benytter muligheden for at købe dagens madpakke,

der fremstilles i Rådhusets kantine. Der uddeles frugt midtvejs i første undervisningsmodul.

85 % af eleverne er tilmeldt frugtordningen, der er forældrebetalt. De elever, der ikke er med i

ordningen, har typisk frugt med hjemmefra, så alle får et tilskud tidlig formiddag. Om eftermiddagen

serveres frugt og brød i Kaspo og Klub. Der er ikke obligatoriske kagedage i klasserne, ved fødselsdag

må der deles ud til klassekammeraterne. Det betyder, at der ikke spises slik og kage eller drikkes

sodavand i hverdagen på skolen.

Der er særlig fokus på motion i sfo og Klub, udeordning i alle frikvarterer, gode legefaciliteter og

tilbud.

Langebjergskolen

Mål: Forbedret kommunikation mellem skole og hjem

Fokus på de forskellige kommunikationsredskaber, intranettet, elevplaner samt skole-hjem

samtaler. På baggrund af en konkret undersøgelse vurderes behovet for ændringer/tiltag.

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4

Skolen har arbejdet med udviklingen af skole-hjem samarbejdet, bl.a. på baggrund af en intern

analyse. Analysen viste generelt stor tilfredshed og der var ikke nogen større specifikke problemfelter.

Analysen viste stor tilfredshed med skolens digitale kommunikation via intranettet, ligesom

forældrene var meget tilfredse med skolens evalueringssystem – logbog/portfolio og elevplaner.

Analysen pegede dog på, at der kunne skabes en bedre indbyrdes forventningsafklaring, ligesom form

og indhold på skole-hjemsamtaler kunne drøftes og måske varieres i forhold til gængs praksis.

De enkelte klasser har derfor på det første forældremøde i skoleåret arbejdet med gensidig forventningsafklaring,

ligesom der er eksperimenteret med mere varierede mødeformer mellem skole og

hjem.

Mål: videreudvikling af evalueringsredskaber – elevplaner og logbog/portfolio

Skolen vil arbejde med at få de to systemer til at spille bedre sammen, måske i form af en

79


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

egentlig sammensmeltning. Resultaterne fra ovennævnte undersøgelse indgår i arbejdet.

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 2

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 2

Elevplanerne er blevet ændret en smule, så de i højere grad afspejler de enkelte læreres årsplaner.

En egentlig videreudvikling og samkøring af de to systemer er dog ikke sket – primært med baggrund

i arbejde med andre problemstillinger har fyldt meget. Dette punkt vil derfor stadig være et indsatsområde.

Mål: Forbedring af skolens resultater indenfor faglig læsning

Skolen vil fortsætte med initiativer som understøtter den faglige læsning og gør

eleverne til bedre indholdslæsere

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 3

Skolen har udarbejdet en handleplan for arbejdet med faglig læsning og læsevejlederne har lavet

kurser for lærerne, samt indkøbt relevant undervisningsmateriale.

Resultaterne fra maj 2009 viste da også meget fine resultater i læs 5 undersøgelsen. Resultaterne fra

maj 2010 kan desværre ikke helt leve op til sidste års resultater, bl.a. med baggrund i en relativt stor

elevgruppe på årgangen med specifikke vanskeligheder. Skolen har dog iværksat en handleplan for

disse elever. Læsevejlederne har desuden revideret handleplanen og iværksat nye initiativer, bl.a.

med fokus på større forældreinddragelse.

Mål: Styrkelse af elevernes kompetencer indenfor innovation, kreativitet,

samarbejde og problemløsning

Skolen vil arbejde på at kompetencerne indgår i den lokale udmøntning af fælles mål for

fagene, som beskrevet af fagteamene. Dette sker gennem et struktureret arbejde med

begreberne i skolens fagteam i skoleåret 09/10.

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 3

Skolen har tilknyttet Ebbe Kroman, som er en af de førende indenfor arbejdet med innovative

læreprocesser.

På 2 fællesdage forud for skoleårets start lavede Ebbe Kroman et kursus for alle lærere. På baggrund

af dette oplæg samt div. undervisningsmaterialer arbejdede de enkelte fagteam med at implementere

innovative undervisningsforløb i skolens ”lokale læseplaner”. Ebbe Kroman deltog i 2 fagteammøder

for at inspirere og hjælpe.

Indsatsområdet er desuden blevet drøftet på såvel afdelingsmøder som Pædagogisk Råds møder.

Det er lærernes opfattelse at de er godt klædt på til arbejdet med innovative lærerprocesser.

Lokalt mål: Et godt og trygt undervisningsmiljø

• At sikre et godt undervisnings/arbejdsmiljø præget af en god omgangsform og

omgangstone.

• At skabe de bedst mulige lærer-elev relationer, samt udbrede brugen af

anerkendende konfliktløsning.

At sikre et godt undervisningsmiljø, med ”konstruktiv” ro i timerne.

Undervisningsmiljøundersøgelsen fra 2006 viste fremragende resultater. Undervisningsmiljøundersøgelsen

fra 2009 viste tilfredsstillende resultater generelt, men var samtidig udtryk for en

tilbagegang på centrale områder for så vidt angår skolens ældste elever, mens de yngste elever

fortsat scorede meget højt.

Resultatet var selvsagt en skuffelse, idet vi på skolen har haft et stort fokus på netop undervisningsmiljøet

og arbejdet meget med dette område de seneste år. På baggrund heraf har skolen analyseret

de enkelte resultater og iværksat en handleplan, der bl.a. omfatter fælles kursus med fokus på

relationer i det kommende skoleår

Lokalt mål: Det psykiske arbejdsmiljø

80


• At sikre det bedst mulige psykiske arbejdsmiljø på skolen

• At afdække evt. problemer i det psykiske arbejdsmiljø og iværksætte tiltag i henhold

hertil.

At sikre rekruttering og fastholdelse af medarbejdere

Langebjergskolen modtog i marts 2009 en grøn smiley fra arbejdstilsynet, der betyder, at Langebjergskolen

til fulde har levet op til arbejdstilsynets krav om en god velfungerende arbejdsplads, at

APV er i orden og at der kontinuerligt arbejdes med det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.

Vi forholder os til stadighed til personalets psykiske arbejdsmiljø og det er vores opfattelse, at personalet

er godt tilfreds med den hjælp og støtte de får fra kollegaer og ledelse. Dette ses også i den

seneste APV.

Skoleåret 2009/2010 har dog ikke gået ubemærket hen over personalet, der har givet udtryk for at

nedskæringer og strukturdebat har påvirket miljøet på skolen og i bysamfundet. Personalet har dog

efter vores mening eksemplarisk arbejdet med deres fagområder og forsøgt at bevare den positive

anerkendende tilgang til arbejdet.

I dette skoleår havde vi i efteråret en stresscoach på et personalemøde, der fortalte hvordan den

enkelte og organisationen kunne arbejde konstruktivt med arbejdspres og dermed forebygge egentlige

stresssymptomer bl.a. med det formål at undgå langtidssygdom.

I skoleåret 2010/2011 vil skolen forventeligt indgå i et comenius-projekt med tre andre lande, hvor

hovedoverskriften er innovation, kreativitet, samarbejde og problemløsning. Hele skolens personale

og alle elever vil blive inddraget i dette arbejde.

Nivå Centralskole

Mål: synlig, nærværende og tilgængelig ledelse

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5

Ledelsen har udført alle punkter i handleplanen. Der kan knyttes følgende kommentarer til indsatsen:

Opdeling af ledelsesfunktionen med tre afdelingsledere for indskoling, mellemtrin og udskoling har nu

fungeret i godt et år. Ledelsens erfaringer er positive, idet der er et overskueligt antal team og elever, som

man kan koncentrere sig om og derved lettere være nærværende og synlig omkring. Der er i år gennemført

PUS-samtaler med alle lærere efter samme princip i udgangspunktet.

En fordobling af antallet af teamsamtaler har også kvalificeret ledelsens viden og indsigt i lærernes arbejde

med elever og undervisning. Den ene samtale er en screening og efterfølgende drøftelse af eleverne på en

årgang. Et særligt skema er udarbejdet til denne screening, hvilket både lærere og ledelse synes har fungeret

godt, idet skemaet giver et hurtigt overblik over klassernes profil. Den anden samtale handler om teamets

arbejde herunder årsplaner, teamets trivsel og udviklingsområder og UMV.

Den faglige walk-through er derimod stoppet igen, idet vi ikke synes, at den gav nye vinkler på ledelsens

viden om lærernes undervisning og elevernes udbytte heraf.

Sygefraværet er faldende – trods stadige gener pga. indeklimaet. Bekymringssamtaler med medarbejdere

med mange fraværsdage er gennemført fortløbende.

Trods nedskæringer og afskedigelser af lærere er stemningen god og samarbejdet mellem ledelse og lærere

præget af gensidig respekt.

Statusanalysen viser, at lærerne kender ledelsens forventninger til dem. Målene er klare og der følges op på

dem.

Vi arbejder stadig med og er bevidste om at være synlige i skolens undervisningsmiljø.

Vi observerer ikke undervisningen systematisk, og de forsøg vi har gjort med det, har ikke haft den ønskede

effekt. Vi stiller spørgsmålstegn ved om denne tid er godt givet ud eller om vi - ved ”at have fingeren på

pulsen” – og gennem bl.a. teamsamtaler og diverse mødereferater alligevel har en klar fornemmelse af, hvad

der foregår i klasserne, og hvordan undervisningen tilrettelægges og gennemføres.

Evalueringen af de nye tiltag med at afdelingsopdele skolen og knytte afdelingslederne tættere til afdelingerne,

synes at have haft en god effekt idet teamene og Udviklingsrådet udtaler at de er meget tilfredse med

denne ordning.

81


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Mål: Elevernes udbytte af undervisningen skal øges

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4

Et af målene har været at undervisningseffekten skulle øges. Dette er sket, idet vi er gået fra – 0,15 til + 0,

08 i den seneste måling.

En styrkelse af evalueringskulturen har været dette skoleårs store indsatsområde. Pædagogisk weekend og

pædagogiske eftermiddage er brugt til dette, hvor hele lærergruppen har arbejdet med evalueringsmetoder,

som bedre inddrager eleverne i læringsprocesserne. Erfaringsudveksling lærerne i mellem har været meget

befordrende, og alle udtrykker, at eleverne er glade for at arbejde med egne mål. Portfoliometoden er nu

den mest anvendte evalueringsmetode i indskolingen.

De tosprogede elevers karaktergennemsnit i dansk er forbedret fra 2009 (4,3) til 2010 (5,8), hvilket er en

flot stigning. Da de danske elever også har opnået særdeles gode resultater med en stigning fra 7,2 til 8,0 er

forskellen ikke udlignet.

Vi har intensiveret vores fokus på de tosprogede elever i udskolingen. Det er dog slående, at jo mere

abstrakt tænkning et fag indeholder des sværere har de tosprogede elever det med at følge med.

Mål: Projektarbejde

Projektarbejdsformen, som styrker elevernes innovation, kreativitet og selvstændig opgaveløsning

skal optage mindst 20 % af undervisningstiden.

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5

Skolen lægger stor vægt på, at eleverne både møder den gode faglige undervisning og den faglige projektrelaterede

undervisning. Der er klare mål for, hvad eleverne skal lære, når de arbejder med projekter. Dette

er beskrevet og kan ses på skolens hjemmeside. Det er et krav fra ledelsens side, at mindst 20% af undervisningen

skal være projektorienteret.

Projekterne planlægges af årgangsteamene. Ofte arbejder de tre klasser på årgangen på tværs af klasserne,

hvilket giver en bred vifte af muligheder for, at eleverne kan vælge hold efter interesse. Dette er også med

til at øge kendskabet til andre end klassekammeraterne, og har stor værdi i forhold til at øge trivselen og

minimere mobning og dårlige relationer klasserne i mellem.

Lokalt mål: Fortsat fokus på læsning

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 2

Der er indført en ny organisering af indskolingen, hvor der er et udvidet samarbejde mellem lærere og

pædagoger i 0. klasse, 1. og 2. klasse.

Børnehaveklasseleder og dansklærer samarbejder om læseindlæringen, som påbegyndes i 0. klasse. Flere

børn kan nu læse, når de går ud af børnehaveklassen, og dette har resulteret i en drøftelse i fagudvalget om

anvendelse af danskmaterialer, så tidligere 1. klasse danskbøger nu anvendes i børnehaveklassen.

Der følges op på alle læseprøver af læsevejleder og koordinator for resursecenteret ved samtaler med dansklærerne,

hvor der laves strategier for den videre læseundervisning – både for klassen som helhed, men især

for de elever som ikke har opnået det ønskede læseresultat.

Fredensborg Kommunes nye læsepolitik kan siges at være implementeret på NC

Lokalt mål: Skolens rekreative områder skal forbedres

• Udarbejde planer for nye legepladser i lille og mellemste gård

Undersøge muligheder for sponsorbetalte legepladser.

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4

Der er nu bygget en flot legeplads i lille gård, hvilket i høj grad har hævet de rekreative områder for de små.

Dette sammen med en større anvendelse af ”den lille skov” uden for kontoret været med til at hæve mulighederne

for de mindste elevers udeaktiviteter betragteligt.

De kommunale besparelser sammenholdt med underskuddet på eget budget har gjort, at vi måtte sætte en

stopper for planerne om, at også de mellemste elever skulle få en ny legeplads. Sponsorerede legepladser

82


har vist sig at være mindre favorabelt end først antaget, hvorfor vi ikke er gået videre med dette projekt. Vi

vil i stedet indkøbe enkelte legeredskaber til mellemste gård, bl.a. finansieret af overskud fra forskellige

aktiviteter på skolens fødselsdag.

Niverødgårdskolen

Mål: Udarbejdet strategi for branding – tiltrække elever

Målet er at tiltrække og fastholde elever i et antal, så Niverødgårdskolen er 2-sporet.

For at nå målet skal Niverødgårdskolen arbejde med sit image. Det kræver en stærkere og mere

ensartet profil og et mere bevidst arbejde med at få de gode historier fortalt. Kommunikationen

intensiveres med forældre og elever via Forældreintra. Skolens hjemmeside tilføjes nye og gode

billeder og historier. Endvidere udbygges samarbejdet med områdets institutioner og der afsættes

fortsat mange ressourcer i forbindelse med indskrivningen.

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 2

Vi har ikke fået større fremmøde til informationsaftenen selvom vi har gjort meget ud af at informere ved

møder i institutionerne

Minimum 70 pct. Af kommende børnehaveklasseelever i skoledistriktet indskrevet pr. 31.12.2009 er ikke

opnået, vi har kun ca. 54 %. Vi har afgivet det største antal elever til Centralskolen i mange år. En af grundene

er forhåbentlig at 8 af distriktets elever havde ældre søskende på NC.

Vores omtale i lokalaviserne og Frederiksborg Amtsavis er blevet stor

Indsatsens betydning for skolen:

I skoleåret 2010-11 har vi igen kun én børnehaveklasse.

Hjemmesiden er blevet mere levende og dynamisk

Forældreintra bliver flittigt brugt og er blevet evalueret af forældrene, der synes at skolens informationsniveau

er højnet.

Vi har fået en elektronisk informationstavle ved indgangen til skolen, der løbende dokumenterer skolens liv.

Mål: Styrke fokus på og synliggørelse af evalueringspraksis

Målet er at sikre brugbar og ensartet evalueringskultur på skolen til gode for elevernes faglige

udvikling.

For at nå målet afdækkes nuværende evalueringspraksis på alle årgange og i alle fag. Ud fra den

indsamlede viden formuleres nye og fælles krav for evaluering på Niverødgårdskolen

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4

Der er udarbejdet et evalueringspapir.

Den løbende evaluering er blevet synliggjort

I årsplanerne beskrives hvordan der evalueres og der følges op på efterårets teamsamtaler.

Vi har indført klassekonferencer som gennemføres efter læseprøverne i foråret.

Det har betydet, at medarbejderne er blevet mere bevidste omkring deres evalueringsformer

Mål: Øget fokus på læsning

Målet er at højne elevernes læsefærdigheder.

For at nå målet indføres blandt andet årlige klassekonferencer. På klassekonferencerne

gennemgås læsetest for klassen og der evalueres på de initiativer der allerede er taget. Der

aftales nye initiativer – fx læsekurser og specialundervisning.

Der gennemføres efteruddannelse i faglig læsning og der arbejdes med faglig læsning i henhold til

83


læsehandlingsplanen

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5

Ved testning i foråret 2010 ser det ud som om procentdelen af uproblematiske læsere følger gennemsnittet.

Der holdes nu konferencer hvor læseresultaterne bliver drøftet. På dette møde bliver det også aftalt hvilke

initiativer der skal sættes i gang for de elever der har behov.

Den lokale læsehandlingsplan er udarbejdet.

Indsatsens betydning for skolen:

Vi har indført 15 minutters læsebånd hver dag i alle klasser

5. årgang har synligt forbedret deres læsning og ligger nu næstbedst i kommunen

Fra næste skoleår skal hver årgang have fokus på læsning i deres årsplaner. De skal beskrive målene for de

enkelte perioders læsebånd

Mål: synlig pædagogisk ledelse

Målet er at sikre mere nærværende, konsulterende og opfølgende ledelse.

For at nå målet øges hyppigheden af ledelsens besøg i klasserne. Efter ledelsens besøg i klassen

drøftes udvalgte problematikker med den besøgte lærer. Ledelsen prioriterer tid til arbejdet i

Konsultativt Team.

Der føres fortsat teamsamtaler og PUS en gang årligt. Endvidere gennemføres årlige klassekonferencer,

hvor alle elever drøftes.

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 3

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 3

Der gennemføres teamsamtaler, PUS og klassekonferencer en gang årligt

Der er fortsat Konsultativt Team og der er arbejdet med arbejdsformen

Videreudviklingen af arbejdsformen i Konsultativt Team har bevirket, at medarbejderne er blevet bedre til at

benytte det

Lokalt mål: Udarbejde en vision for skolen

Ved at udarbejde en vision for skolen vil vi gerne opnå at få en overordnet ledetråd for al aktivitet

på Niverødgårdskolen.

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5

Skolens vision er lavet og godkendt af skolebestyrelsen

Vi har ud fra visionen udstukket punkter, der skal være skolens indsatsområder i 2010/11

Punkterne skal afspejles i alle årgangenes årsplaner

Ullerødskolen

Mål: Vi skal højne den interne kommunikation via PersonaleIntra og starte

ForældreIntra op

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4

Det har givet et tættere samarbejde personalet imellem.

Nogle forældre oplever det som en stor lettelse andre som et irritationsmoment. Men ForældreIntra er

kommet for at blive, og det har gjort en del ting nemmere og mere gennemskuelige.

84


Mål: Vi skal klarlægge og være fokuserede på arbejdsrelaterede belastninger og arbejde

med preshåndtering i personalets hverdag

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 3

Vi har arbejdet med arbejdets belastninger i hverdagen og arbejder meget målrettet med at holde vores

faglige niveau også selvom der er blevet færre personaler til det samme (og nogen gange vanskeligere)

arbejde.

Vi har brugt en fællespædagogisk dag på temaet, hvor vi bl.a. har haft fokus på arbejdet med de meget

udadrettede elever og personalesikkerheden i dette arbejde.

Alle medarbejdere har to gange om året adgang til ekstern supervision og en gang om måneden til intern

supervision om belastninger og udfordringer i det daglige arbejde.

Alle medarbejdere har fået 1. del af Kempler-instituttets supervisoruddannelse, for at få redskaber til

bearbejdning af belastninger i arbejdet

Medarbejderne er blevet bedre til at registrere belastningerne og beskrive dem enten mundtligt eller skriftligt.

Medarbejderne er blevet gode til at be’ om hjælp, når arbejdet belaster i for høj en grad – så enten

kollegaer, ledelse eller skolens psykologer kan hjælpe inden belastningen bliver for overvældende for den

enkelte.

Vi har lavet en oversigt over de mødebaserede belastninger i året fra marts 09 til marts 10.

Det er vanskeligt, at nedbringe belastningerne samtidig med at vi skærer ned på personaleressourcerne, så

vi håber at vi kan komme videre med dette arbejde, når skolen har fundet sin nye hverdag, med de reducerede

medarbejderkræfter.

Mål: Vi skal synliggøre nærvær i hverdagen og sætte ambitiøse mål om at nedsætte det

eksisterende høje sygefravær markant

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4

Vi har fortsat et stort fravær – både de korte perioder og langtidssygemeldingerne er for høje.

Langtidssygemeldingerne har i år ikke været hæftet primært op på arbejdsbelastninger men været andre

sygdomsforløb eller stress der også har været begrundet i personlige forhold.

Det har været en meget stor hjælp for mange medarbejdere, at vi har fået den fælles sundhedsforsikring –

mange har benyttet den og alle dem der har brugt muligheden, har gjort det med stor fornøjelse og gode

resultater.

Det ser ud til at vi har fået færre korte sygemeldinger, så vi regner med at kunne nedsætte dette yderligere i

det kommende skoleår.

Mål: Vi skal synliggøre Ullerødskolens autisme-faglige ekspertise

I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4

I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 3

Vi har deltaget i en kommunal temadag om specialundervisning.

Vi udbyder supporttilbud til de kommuner, der ønsker dette, herunder til Fredensborg kommune. Dette

tilbyder vi som skole i samarbejde med Gl. Hjortespringskolen. Der er planer om at Netværk 1 selv skal

kunne tilbyde support indenfor netværket med egne lærerkræfter – dette kommer op igen på et møde til

september 2010, hvor de tre PPR’er skal diskutere muligheden

Vi deltager som fagpersoner i mange enkeltsager i kommunen, men den store udbredelse har ikke fundet

sted og der er ikke pt. midler på skolerne eller på PPR til at udnytte vores kursustilbud yderligere.

85


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Skole/hjem-samarbejde

Lovgivning/Baggrund

Der findes ikke en fast opskrift på, hvordan samarbejdet mellem skole og hjem skal foregå,

men det står i folkeskolens formål at ”Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene

at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og

udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling” og at

”elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål”.

Status

Alle skoler har et velfungerende samarbejde med forældrene med forældremøder,

forældrearrangementer og skole/hjem-samtaler. Mange skoler har forældreråd/kontaktforældre/forældrerepræsentanter,

der er med til at arrangere møder og arrangementer mv.

Flere skoler forsøger sig med andre former for skole/hjem-samtaler, f.eks. gruppesamtaler,

eller varierende frekvens og tid til samtaler til forskellige elever.

Den daglige kontakt med hjemmet foregår primært med ForældreIntra på alle skoler. På

nogle skoler er der forældregrupper, der ikke har adgang til internettet og/eller ikke

benytter systemet. Her må skolen kommunikere via papirudgaver, telefon og personligt

møde. Flere skoler tilbyder introduktion til/kursus i at bruge ForældreIntra i den

udstrækning det er nødvendigt. Forældrene er generelt meget tilfredse med ForældreIntra.

Nogle skoler har en gruppe forældre, der ikke kommer ret meget til arrangementer og

møder på skolen. Flere skoler forsøger sig med særlige målrettede arrangementer/kurser til

disse forældre for at få dem hen på skolen og gøre dem klart, hvor vigtigt det er at de

støtter op om barnets skolegang.

Alle skoler udarbejder elevplaner mindst en gang årligt, hvor der er udtalelser om elevens

standpunkt, adfærd og udvikling i alle fag. Skolerne har udviklet deres egen form for

elevplaner der passer til den enkelte skole. Nogle steder bruges samme skabelon til nogle

eller alle klasser, andre steder udvikler hvert lærerteam sin version af elevplanen på

baggrund af en række krav til den.

Skolerne er blevet bedt om at vurdere skolens skole/hjem-samarbejde, beskrive evt. nye

tiltag, samt vurdere skolens arbejde med elevplaner. Det har de gjort i skemaet nedenfor.

Skolernes skole/hjem-samarbejde

Asminderød Skole

Den løbende dialog sker primært gennem Forældre- og ElevIntra. her gives besked om

arrangementer, lektier, oplevelser, skemaændringer osv. Er der tale om særlige samtaler med

forældre foregår det ved telefonopringning og ved mødeindkaldelser. I de mindre klasser sker det

ofte at samtaler foregår ved aflevering og afhentning af børn.

Skolen afholder 2 forældremøder hvert skoleår i alle klasser. På det første forelægges årsplanen og

nye lærere præsenteres. På det andet forældremøde i foråret tales der om årets resultat og i øvrigt

tages nogle af de emner op, som er anbefalet i skolens Trivselsplan. Forældrerepræsentanter

medvirker ved udarbejdelsen af dagsorden til møderne.

Skolen afholder fast 2 skole/hjem-samtaler om året. Her indbydes eleverne og deres forældre til

en samtale om elevens udbytte af undervisningen. Samtalen tager udgangspunkt i elevplanen,

som inden er gennemgået med eleven i en evalueringssamtale. På elevplanen påføres de aftaler

skole/hjem-samtalen giver anledning til. I forårets samtale fornys elevplanen og målene fra

efteråret evalueres og nye mål fastlægges.

Skolen har tradition for at forældrene afholder en del sociale arrangementer, som lærerne delvis

deltager i.

Forældrene er velkomne til at deltage i undervisningen og forestår med jævne mellemrum

undervisning.

86


Elevplaner

I de sidste 2 år har skolen udviklet elevplanerne, så de er blevet mere ensartede. Der er et

afkrydsningssystem og en kommentardel. Afkrydsningssystemet er bygget op over trinmålene for

de enkelte fag og det er muligt at krydse elevens standpunkt af i den enkelte disciplin. Gradueringen

er: kan, kan næsten, kan ikke og ikke gennemgået. Desuden er det muligt for hvert fag at

skrive en kommentar. Systemet er udviklet for at skolen kunne være sikker på at eleven fik

tilbagemelding på alt det, de havde gennemgået og at det var den samme tilbagemelding der

gives af alle medarbejdere. I kommentarfeltet kan de personlige og øvrige informationer gives.

Elevplanen udfyldes til hver skole/hjem-samtale digitalt og hjemsendes via ForældreIntra digitalt.

Planerne opbevares digitalt på skolens intranet. På den måde er det muligt at gå tilbage og se

udviklingen sammen med eleven og forældrene.

Baunebjergskolen

Samarbejdet mellem skole og hjem er velfungerende, tæt og åbent. Alle veje benyttes – først og

fremmest ForældreIntra, men også telefonsamtaler og møder.

Ved skoleår 2009-2010 begyndelse indførtes ForældreIntra, et kommunikations og informationssystem

som alle bruger. Alle forældre er tilmeldt og papirkommunikation er næsten afskaffet.

ForældreIntra fungerer godt og problemfrit.

Ugeplaner for alle klasser i alle fag fungerer nu på andet år.

Elevplaner

Skolen arbejder med elevplaner for alle elever i alle fag. Det fungerer helt problemfrit. Alle

elevplaner færdiggøres inden efterårsferien – efter elevsamtalerne – og inden skole/hjemsamtalerne

i november. Alle almenklasser benytter samme model, der er tilpasset skolens ønsker/behov.

Her ud over gives der standpunktskarakter 3-4 gange årligt fra 4.-9.kl.

Læseklasseelevernes elevplan er samtidig en evalueringsskrivelse, som danner grundlag for en

evt. revisitation, hvorfor den indeholder diverse testresultater og udfærdiges i foråret.

Modtagerelevernes handleplan tilgodeser deres særlige behov og fokusområder med bl.a.

sprogtest.

Egedalsskolen

Det gode, tætte samarbejde skolen har med forældrene tager sit udspring i Egedalsskolens

bestyrelse, som er meget engageret. Dette samarbejde nyder hele skolen godt af.

Skolebestyrelsen bliver løbende informeret om skolens testresultater, det faglige niveau og der

arbejdes bl.a. med temaer på skolebestyrelsesmøderne, så den hele tiden er informeret og

kommer med input til skolens skole/hjem-samarbejde. Skolebestyrelsen har vedtaget en plan for

skole/hjem-samarbejdet på hver årgang.

Alle forældre har vænnet sig til at de fleste informationer udveksles via ForældreIntra og hjemmesiden.

Næste indsats er at få alle elever på ElevIntra fra 4.-5. klasse og op, så dette også bruges.

Der er to 2 skole/hjemsamtaler om året, hvor der foreligger en elevplan. Derudover er der ved

behov flere samtaler. Der er 1-2 forældremøder og 1-2 sociale arrangementer om året, som enten

kan foregå i den enkelte klasse eller på årgangen. Dette aftales med kontaktforældrene alt efter

indholdet på møderne. Det er skolens opfattelse, at disse tilbud dækker det faktiske behov, og

skulle der være behov for mere, er der plads og mulighed for det.

Ugeplaner for den kommende uge sendes hjem hver fredag, så forældre og elever er orienterede

om den ugens arbejde, lektier og ture. Ugeplanerne kan ses på skolens hjemmeside og på både

Elev- og ForældreIntra. De forældre, som ikke har adgang til Internettet, får ugeplanen hjem i

kopi. Ugeplanerne er nu så indarbejdet, at forældrene reagerer, hvis ikke planen er udgivet fredag.

Elevplaner

Elevplanerne laves to gange årligt ud fra minimumskrav til indhold. Der er udarbejdet en liste med

de punkter, som skal indeholdes i elevplanen, i stedet for en bestemt skabelon. Elevplanerne

evalueres løbende og dette videreføres til lærere, elever og forældre er tilfredse.

Elevplanerne udarbejdes op til skole/hjemsamtalerne. Inden da afholdes elevsamtaler, så eleverne

selv får indblik i, hvordan lærerne vurderer dem og de er selv med til at udarbejde beskrivelsen af

deres generelle trivsel, arbejdsindsats og mål for den kommende periode. Forældrene har udtrykt

87


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

tilfredshed med de to planer, som de – lige som vi – mener, er med til at højne indholdet af

skole/hjem-samtalen.

Endrupskolen

Skolehjemsamarbejdet fungerer særdeles godt. I KL-partnerskabsundersøgelsen giver forældrene

udtryk for, at de er meget godt informeret om skolens arbejde, og især om eget barns udvikling.

Det er vores vurdering, at elevplanerne med efterfølgende skole/hjemsamtaler, danner det gode

grundlag for samarbejdet.

Indskolingen afholder 2 årlige skolehjemsamtaler, hvor forældrene inviteres til en samtale hvor

eleven præsenterer sin ”pralevæg”. Pralevæggen består af elevens logbog og udvalgte arbejder fra

portfoliomappen. Eleven fortæller således selv om sin arbejdsproces og faglige udvikling.

Logbogsskrivning bruges som skriftlig dokumentation og refleksion. Der kan efter behov aftales

flere individuelle samtaler.

I skoleåret 2008/09 gennemførte 6. klasse et forsøg med gruppesamtaler med udgangspunkt i

elevernes portfolie. En gruppe på 5 elever fremviste deres portfolio med bidrag fra alle fag, en

fælles præsentation om et større matematikforløb og billeder fra et undervisningsforløb i historie.

Evalueringen viste, at forældrene var meget uenige om udbyttet af samtalerne.

Elevplaner

Skolen har udarbejdet egne skabeloner for elevplanerne, som er blevet integreret i SkoleIntra. Det

er et bærende princip i planerne, at indholdet refererer til de faglige mål, som er opstillet af

ministeriet. Således bliver hver enkelt elev beskrevet i forhold til centrale og væsentlige mål for

undervisningen. Desuden beskrives elevens personlige udvikling. Elevplanerne inkluderer en

handleplan eller aftaler for det videre forløb omkring eleven og undervisningen.

Ofte vises elevplanen under skole/hjemsamtalen på en PC, og aftaler skrives ind i planen under

mødet.

Arbejdet med elevplaner på dette niveau er meget ressourcekrævende og viser elevens status på

bestemte tidspunkter i skoleåret. Der forestår en egentlig evaluering af systemet.

Fredensborg Skole

Vi har et glimrende skole/hjem-samarbejde, der starter før klokken ringer, hvor både ledelse og

lærere er til stede, og møder forældrene up-front.

Der skrives tit og ofte via ForældreIntra, og alle føler sig velinformeret, til tider overinformeret!

Forældremøderne er velbesøgte og næsten alle kommer til skole/hjemsamtalerne. Vi har meget få

klager.

Vi har ikke taget nye initiativer, men øvet os på at få det maximale ud af elevplanerne i forbindelse

med skole/hjem-samtalerne. Dog har 2. klasserne afprøvet nye skole/hjem-samarbejdsformer,

ligesom 8. kl. og måske hele udskolingen vil afprøve nye skole/hjem-samarbejdsformer.

Elevplaner

Elevplanerne er rygraden i skole/hjem-samtalerne. Lærerne er yderst velforberedte og forældrene

ligeså. Det betyder at de svære samtaler bliver langt mere konkrete og handlingsorienteret og der

bliver lavet realistiske planer, med ejerskab hele vejen rundt.

Holmegårdsskolen

Samarbejdet er bygget op omkring to årlige samtaler om elevens faglige og personlige udbytte af

undervisningen og mål for den efterfølgende periode, samt af mindst to årlige møder med et

bredere indhold, fx forskellige temaer eller sammenkomster hvor eleverne præsenterer hvad de

har lært, produceret eller indøvet.

I tilknytning til de to årlige samtaler om elevernes udbytte af undervisningen afholder to tolkedage,

altså skole/hjem-samtaler med tolkebistand.

Desuden holdes på de fleste klassetrin sociale arrangementer med spisning. På mellemtrinnet har

vi tradition for en stor årlig caféaften der skal promovere de praktisk-musiske fag og vores tværfaglige

projektarbejde.

Endelig er modtagelsen af nye børnehaveklasser henlagt til Krogerup Avlsgård med introduktion af

Haver til maver-projektet.

88


Derudover er der daglig kontakt til alle hjem via ForældreIntra.

Vi har til de to årlige samtaler et stort fremmøde, men må dog i nogen udstrækning afholde

supplerende samtaledage for forældre, der ikke er mødt op.

Til de bredere arrangementer har vi stort fremmøde til sammenkomster af social karakter og til

møder, hvor elevernes optræden eller forevisning af produkter er i fokus, mens temadage der er

præget af oplæg og debat, har svært ved at tiltrække en stor procentdel af forældrene.

Tilsvarende må vi konstatere, at en stor procentdel af hjemmene ikke har mulighed for eller

tradition for at anvende nettet i informativt øjemed og dermed ikke anvender ForældreIntra.

Dette medfører, at en del af forældresamarbejdet i det daglige må foregå pr. telefon, ved hastigt

indkaldte ad hoc-møder på skolen eller ved læreres og lederens visit i hjemmene.

Vi har en aktiv kontaktforældregruppe, og efter at vi har formuleret et princip om, at mindst én af

kontaktforældrene i hver klasse skal være tosproget, har vi kunnet konstatere et øget fremmøde

blandt tosprogede forældre.

Vi har fået oprettet ForældreIntra til alle klasser, men som nævnt er der en del forældre som ikke

anvender denne kommunikationsform.

Derfor har vi søgt at etablere et større forløb for tosprogede forældre, hvor vi konkret har villet

vise, hvordan man bedre kan støtte sit barns skolegang, hvordan man anvender forældreintra, og

hvordan den danske folkeskole i det hele taget fungerer.

Men da mindre en 10% af de indbudte har taget imod invitationen, som i øvrigt er tolket af skolens

tosprogede lærere, har vi omlagt strategien, så vi i det kommende skoleår tager personlig kontakt

til hvert enkelt hjem for i samtaleform at invitere til et samarbejde af denne karakter.

Elevplaner

På baggrund af forløbsplaner med mål, faglige tegn, faglige aktiviteter, evaluering af undervisningen,

vurderinger af elevens personlige udvikling og elevsamtaler, udarbejder hvert team en

elevplan som danner grundlag for skole/hjem-samtalen.

Vi anvender ingen fast skabelon i 0. – 6. klasse, men overlader vurderingen af den mest

hensigtsmæssige udformning til klassernes lærere. Dette begrunder vi i, at der i de enkelte klasser

er vidt forskellige behov, idet en skriftlig standardkommunikation ofte vil have ringe effekt. Vi ser

det som en bedre udnyttelse af resurserne, at der udformes forskellige planer for de stærke elever,

der skal have særlige udfordringer, og til de sårbare elever, der skal have en særlig omsorg.

Fra 7. klasse anvender vi en fast elevplan baseret på de samme forudsætninger.

Det er vores indtryk at et differentieret udtryk er langt at foretrække for en skabelontænkning,

men også at vi skal blive endnu mere nuancerede over for både de stærke elever og for de elever

som har særlig støtte behov.

Humlebæk Skole

Vi har et rigtigt godt og veludbygget samarbejde mellem skole og hjem, og der er stor tillid til

skolens, lærernes og ledelsens arbejde.

Vi har i udskolingen implementeret en helt ny form for skole/hjem samtale. Kort fortalt går det ud

på, at vi som den ene af 2 skole/hjem-samtaler, afholder en gruppesamtale, hvor forældre og børn

med udgangspunkt i en fast elevarbejdsgruppe på 3-4 elever mødes og diskuterer, hvordan

elevgruppen samlet set kan komme videre i deres faglige og sociale udvikling, og hvordan forældre

og elever kan støtte og hjælpe hinanden i deres udvikling. Der er skrevet en bog (”Elevteam som

krumtap”, forlaget Adapta) om dette nytænkende og innovative udviklingsarbejde, og en af ideudviklerne

holder ofte foredrag om vores arbejde, og metoden er implementeret på en række

skoler landet over.

Vi synes, det fungerer rigtigt godt. Den fælles ansvarlighed betyder at resursestærke forældre i

nogle tilfælde bliver en resurse for andre elever end deres egen. Et eksempel: En elev i gruppen

får ikke lavet sine lektier. Han har svært ved at tage sig sammen og har også svært ved at finde

ud af opgaverne. Et forældrepar tilbyder, at etablere en fast lektielæsning i deres hjem, hvor de 4

elever mødes på et fast tidspunkt og læser lektier.

Denne type skole/hjem-samtale er også meget anvendelig, når det gælder løsning af problemer

der vedrører sociale problemstillinger som mobning m.m.

89


Elevplaner

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Vi har gennem de sidste 3 år eksperimenteret med form og indhold af elevplanerne. Vi er nu

meget tæt på et koncept, der tilgodeser vores mål med elevplanerne. Vi har i den anledning

arbejdet ud fra flg. mål:

Elevplanen skal være et godt udgangspunkt for skole/hjem-samtalen

Elevplanen skal være et redskab, der sikrer, at vi arbejder målrettet med elevernes faglige og

sociale kompetencer

Elevplanen skal på en enkel måde synliggøre, hvor eleven er i forhold til målene

Elevplanens mål skal formuleres, så at disse kan forstås af den elevgruppe, de retter sig mod

Karlebo Skole

’Normsæt for et værdifuldt skole/hjem-samarbejde’ er basis for skole/hjem-samarbejdet.

Gennemgang af og debat om disse normer er med til at skabe en gensidig forståelse for

skole/hjem-samarbejdets betydning.

Forældremøder afholdes to gange årligt på samtlige klassetrin med lærere og pædagog (0.-3.kl.)

Forud for skoleårets første møde udsendes klassens årsplan. På mødet redegøres for faglige og

sociale mål samt aktuelle emner for pågældende klasse. Skoleårets 2. møde er opsamling,

evaluering og ønsker til efterfølgende skoleår. På begge møder afdækkes gensidige forventninger

mellem skole og hjem, bl.a. med henblik på at tydeliggøre opgave- og ansvarsfordeling.

Skoleledelsen er repræsenteret ved skoleårets første forældremøde, hvor skoleårets særlige

indsatsområder forelægges og andet af aktuel interesse. Ved øvrige møder deltager en skoleleder,

hvis der er behov herfor. En forældrerepræsentant fra skolebestyrelsen deltager ligeledes i årets

første forældremøde, her orienteres om skolebestyrelsens arbejde og opsamles ønsker til

skolebestyrelsen.

Klasselærerne gennemfører elevsamtaler to gange om året. Herefter holdes samtaler med forældre

og elev, hvor der gøres status, fastsættes mål og handling for den enkelte elev for relevante

områder. Før skoleårets anden forældresamtale udsendes elevplan til den enkelte. Formålet med

elevplanerne er at styrke grundlaget for planlægningen og forbedre det faglige udbytte for eleven.

Elevplanen giver en tydeligere dokumentation af elevens udbytte af undervisningen og dermed fås

en større kvalitet i samarbejdet mellem skole og hjem.

ForældreIntra er kommunikationsvejen mellem skole og hjem. Alle forældre har netadgang, og vi

har siden august 2009 udelukkende benyttet ForældreIntra i kontakten til og fra hjemmene, hvor

vi hidtil havde benyttet private e-mailadresser. Brugen af ForældreIntra er gennemgået på

forældremøder for at sikre, at alle bliver bekendt med programmet. Forældrene er meget aktive i

deres udnyttelse af ForældreIntra, der ligeledes benyttes til intern kontakt forældrene imellem.

Elevplaner

Klassens lærere udarbejder elevplaner ud fra klassens årsplan, der er bygget op over Fælles. De

mål, der er opstillet i årsplanen vil tilsvarende være de mål, der evalueres hos den enkelte elev.

Alle klassens fag vurderes i planen. Over de seneste to skoleår har vi udarbejdet den endelige

skabelon til elevplanerne. Vi benytter en elektronisk version, som udvikles over skoleårene. Ud

over evaluering af faglig og social indsats, anføres elevens fravær adskilt i sygdom og anmodet

frihed.

Langebjergskolen

Skole/hjem-samarbejdet fungerer fint. Dette bekræftes af den relativt omfattende analyse af

skole/hjem-samarbejdet, som blev udarbejdet i 2009.

Elevplaner

Langebjergskolens elevplaner er udarbejdet som et system, hvor den enkelte elev bliver vurderet i

forhold til elevens kompetencer og formåen set i relation til de opstillede mål for undervisningen.

symbolet for opnåelsen af målet er et smiley-system. Forældrene udtrykker i skole/hjem-analysen

stor tilfredshed med systemet, fordi det giver et overskueligt billede af hvor eleven befinder sig i

relation til målopnåelsen for de forskellige fag.

Langebjergskolen har herudover et logbog/portfolio system, hvor elevernes mål for fagene er

skrevet ind i logbogen.

90


Der ønskes fortsat et arbejde omkring evalueringssystemer og herunder elevplaner og portfolio.

Skolen vil arbejde med at få de to systemer til at spille bedre sammen, måske i form af en egentlig

sammensmeltning. Resultaterne fra ovennævnte skole/hjem-analyse indgår i arbejdet.

Nivå Centralskole

Samarbejdet mellem skole og hjem fungerer upåklageligt. Der afholdes to skole/hjem-samtaler og

2-3 forældremøder i hver klasse pr. år. Inden hvert forældremøde er der et planlægningsmøde

mellem kontaktforældrene og klasselærer.

Kontaktforældrene indbydes også til to årlige møder med skolen, hvor skolebestyrelsen og ledelsen

deltager.

Samarbejdet med skolebestyrelsen er ligeledes konstruktivt og velfungerende.

Der har fra lærere og ledelse været et ønske om at forsøge sig med andre måder at afholde

skole/hjem-samtaler på, fx ved en mere fleksibel tildeling af antal af samtaler og samtaletid til den

enkelte elev og dennes forældre. Dette har været afprøvet på to årgange i år, men er endnu ikke

evalueret. Endvidere har der været forsøg med cafémodeller eller ”åbent hus”-arrangementer,

hvor forældrene har cirkuleret mellem lærerne.

Mange lærere og forældre benytter nu ForældreIntra som et godt informations- og kommunikationsværktøj.

De fleste lærere er glade for denne måde at kommunikere med forældrene på, og

forældrene er meget glade for bedre at kunne følge med i, hvad der foregår i skolen og have

mulighed for at give lærerne beskeder om det ene eller andet vedrørende deres barn uden at

skulle forstyrre med telefonopkald.

Elevplaner

Skolen har arbejdet med at udarbejde en skabelon for elevplanerne, som opfyldte de lovmæssige

krav og som også kunne være et nyttigt værktøj i mål- og evalueringsarbejdet for den enkelte

elev. Ledelsen har lavet stikprøver fra tilfældige klasser og årgange, og ud fra disse fundet

eksemplariske elevplaner, som er fremlagt for lærerne.

Der har været drøftelser med lærergruppen om sprogbrug og om vigtigheden af at forholde sig til

målene for fagene og ikke kun arbejdsindsatsen eleven yder. Det er fx ikke godt nok, at skrive

”det går godt”, ”XX skal række hånden mere op” etc.

Arbejdet med elevplaner er nu godt indarbejdet, og der udarbejdes en elevplan inden første

skole/hjem-samtale i efteråret, og den evalueres ved anden skole/hjem-samtale i foråret. Eleverne

inddrages i udarbejdelsen af dem ved elevsamtaler mellem lærer og elev.

Niverødgårdskolen

Vi har et godt fremmøde ved skole/hjem-samtalerne og klassernes sociale arrangementer. Fremmødet

ved forældremøderne er efter vores mening ikke stort nok, vi mener 99,9% burde møde

frem og det gør de ikke. Fremmødet er størst i de små klasser, og det er især forældre fra de

tosprogede og fra de mindre ressourcestærke hjem der udebliver.

Vi har i samarbejde med skolebestyrelsen lavet en folder omkring skole/hjem-samarbejdet for at

styrke dette arbejde.

Hver klasse på skolen har et forældreråd, dette råd skal være med til at beslutte hvilke møder der

skal afholdes i løbet af et skoleår. Rådet skal også være med til at lave dagsorden og eventuelt stå

for nogle af punkterne. I mange klasser fungerer det godt men det har ikke givet den større

tilslutning til forældremøder som vi havde håbet på.

Elevplaner

Vi har ambitiøse elevplaner, der bruges ved de to årlige skole/hjem-samtaler.

Vi har forlangt at der skal skrives for alle fag. Lærerne syntes det var et kæmpe arbejde de første

år, men oplever nu, at det er så godt et værktøj, at selvom det stadig er et krævende arbejde ville

de ikke undvære det.

91


Ullerødskolen

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Vi har et meget tæt samarbejde med familierne, både i hverdagen og på det mere formelle plan.

Den nye læreraftale gjorde at de fælles og meget fastlagte forældremøder blev lavet om til møder,

der blev lagt når hver enkelt klasse havde behov for dem.

Det har givet flere og kortere forældremøder, der ofte ligger i forlængelse af skoledagen, så

eleverne kan fremvise deres arbejder.

Forældre og medarbejdere har oplevet at det har været godt og at det har givet et mere daglignært

indhold i møderne.

Elevplaner

Vi har haft den samme ordning i 2008-10 som tidligere år, og det har fungeret godt.

De store elevbeskrivelser, sendes til forvaltninger og PPR i de kommuner eleverne kommer fra,

som oplæg til revisitationerne.

Vurdering:

Alle skoler har et velfungerende skole/hjem-samarbejde. På nogle skoler er der særlige

udfordringer i forhold til forældregrupper, der er svære at få til at bakke op om deres børns

skolegang, og skolerne forsøger på forskellig måde at få dette samarbejde til at fungere.

Flere af skolerne eksperimenterer med et mere fleksibelt skole/hjem-samarbejde, hvor den

tid der afsættes til f.eks. skole/hjem-samtaler kan variere afhængigt af det aktuelle behov.

Elevplanerne har fundet sin plads i en løbende evaluering og i samarbejdet med hjemmene

og forældrene er meget tilfredse med elevplanerne og synes de kvalificerer skole/hjemsamtalerne.

De fleste lærere er blevet glade for elevplanen som evalueringsværktøj og har

svært ved at forestille sig at skulle klare sig uden.

92


Rummelighed

Begrebet rummelighed bruges om skolernes evne til at inkludere elever med forskellige

specielle behov. Det kan være elever, men særlige faglige behov, elever med diagnoser

som ADHD, asperger/autisme eller andet, elever med socioemotionelle problematikker,

altså adfærdsproblematikker (AKT), eller særligt begavede elever.

Da de samlede udgifter til eksklusion af elever til specialskoler mv. er eksploderet de sidste

år, er der ingen tvivl om, at skolerne bliver mødt med en forventning om at rumme flere

elever med særlige behov end de gør i dag.

En stor rummelighed er imidlertid en faktor, der kan trække nedad i skolens faglige

resultater målt ved faglig testning og afgangsprøvekarakterer. Derfor er det ønskværdigt at

finde nogle brugbare indikatorer for rummelighed, således at de skoler der rummer meget,

kan krediteres for dette.

I en drøftelse blandt skolelederne blev følgende indikatorer foreslået, som indikatorer på en

skoles rummelighed:

• Antal bekymringsbørn – elever, der kræver særlige indsats af faglig, social eller

adfærdsmæssig art

• Antal elever med særlige problematikker der er hhv. overgået til andre

skoler/modtaget fra andre skoler

• Antal indstillinger til PPR samt andel godkendte indstillinger i PPR

• Antal elever, der er udsluset til skolen fra specialskole eller specialklasse

• Antal elever på skolen, der er visiteret til specialundervisning, men hvor forældrene

har takket nej til tilbuddet

• Antal elever udskilt til specialforanstaltninger (specialskole, specialklasse,

Kejserdal/Møllevejen)

Skolens beredskab i forhold til forskellige problemstillinger af faglig eller

adfærdsmæssig karakter, herunder også tilbud til særligt begavede elever

• Elevtrivsel

Det er vanskeligt at finde de rigtige indikatorer, da rummeligheden opstår i samspillet

mellem skolens elevsammensætning, lærernes tilgang og faglighed i forhold til elever med

forskellige problemstillinger og skolens grundlæggende tilgang og menneskesyn.

Skolerne er blevet bedt om at vurdere deres rummelighed i skemaet nedenfor:

Asminderød Skole

Da det inkluderende miljø skal udvikles i en klasses fællesskab, så er klassemøder og andre

aktiviteter/undervisning i forhold til sociale færdigheder en vigtig faktor.

Frustrationer over vanskelige elever behandles på konsultative møder og i det daglige arbejde med

kolleger. Vi vil indføre elementer fra LP-modellen så det i højere grad bliver undervisningen og ikke

elevens problemer der er i centrum.

Lærerne bruger ’Teamets drejebog’ til at fastholde forløb og beslutninger i forhold til eleverne.

Mange forældre accepterer ikke at der er diagnosticerede elever i klassen, da de anser det for

problematisk at elever med diagnoser kan gå på en almindelig folkeskole. Skolebestyrelsen og

kontaktforældrene er vigtige samarbejdspartnere.

En vurdering af indsatsen:

I forhold til de indikatorer, som viser om skolen er inkluderende, har vi diverse klassetrivselsundersøgelser,

handleplaner for elever og faste procedurer for forløb i kompetencecenteret.

At skabe et inkluderende miljø er en langvarig proces – vi har ledelsesmæssigt lavet en strategi for

den anerkendende pædagogiske tilgang til elever og hinanden.

93


Baunebjergskolen

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Rummelighed er et relativt begreb. Alle skoler vil gerne fremstå som rummelige. Nogle skoler vil

opfatte sig selv som rummelige, hvis de huser en bestemt elev, mens andre vil opfatte eleven

nærmest uproblematisk i deres kontekst.

Jeg har været skoleleder i 15 år på 5 forskellige skoler, så jeg ved, at Baunebjergskolen er yderst

rummelig, fleksibel og problemløsende. Ofte får vi tilkendegivelser fra PPR, som bekræfter dette

billede.

En elevsammensætning som den, der er på Baunebjergskolen, fordrer i sig selv rummelighed.

Mange forskellige kulturer, religioner, sociale vilkår og faglige muligheder mødes dagligt hos os.

Ca. 35% af vores elevmasse er ikke dansk-etniske, ca. 6% af vores elever er modtage-elever, som

intet dansk taler i begyndelsen, ca. 13% af vores elever har et læsehandicap, som er så

omfattende, at de går i læseklasse. De nationale test afslører at der er klasser, hvor fx. en elev får

en score på 99 ud af 100 mens en anden får 1 ud af 100 – altså en meget stor faglig spredning.

Rummeligheden viser sig i dagligdagen ved, at der ingen racisme er, og at konflikter mellem eleverne

aldrig har et udgangspunkt i etniske forskelle.

Almenklasserne får ofte gæstebørn i form af læseklasse eller modtageklasseelever, som skal

deltage i deres undervisning, hvilket forløber problemfrit.

Vi modtager ofte elever fra andre skoler, som ønsker en ny start, hvilket de ofte opnår hos os.

Alene i dette forår er indskrevet fire nye elever i 7. kl. samt to læseklasseelever i matematik.

Vi har i maj 2010 modtaget en elev i vores læseklasse. Elevens efterskole lukkede, og vi påtog os

arbejdet med at føre eleven til afgangsprøve mindre end en måned efter ankomst.

Trods vores ikke specielt stærke elevgrundlag siger vi ja til elever fra Kejserdal, som er i et

udslusningsforløb.

Vi fokuserer altid på det positive i at kunne tilbyde en elev et godt skoleforløb i stedet for at have

fokus på besværlighederne med at rumme elever, som er truede, urolige eller skrøbelige. Vi

vægter at være en rummelig skole og er stolte af det resultat, vi opnår.

Vores rummelighed hænger sammen med at lærergruppen er indstillet på at være rummelige, har

stor erfaring i det og taler meget sammen omkring problematiske elever, at skolepsykologen er

uovertruffen god i dette samarbejde, og at skolelederen altid forsøger at bakke op og få ting til at

ske.

Vores rummelighed hænger sammen med vores mødestruktur omkring svære elever med handlemøder

(interne møder) og tværfaglig konference med deltagelse af Familieafdelingen. Desværre

ændres disse konferencer mod noget, vi har mindre brug for end det, vi har haft 09/10. Vi satser

igen næste skoleår på AKT/Scoreklasse med mange timer. Vores familieklasse er velfungerende og

med stor succesrate.

Vi har i forbindelse med vores arbejde med rummelighed, fagligt svage og/eller udsatte elever

udviklet mange forskellige koncepter. I flæng kan nævnes:

Faste handlemøder med fast deltagelse af skolepsykolog og skoleleder med dagsorden efter fast

koncept

Faste tværfaglige konferencer (TK) med fast deltagelse af netværkskonsulent, skolepsykolog,

fritidshjemsleder og skoleleder med fast dagsorden. På konferencen drøftes fast status på aktuelle

sager fra gang til gang.

Opfølgningsark, hvor alle elever, som vi på en eller anden måde arbejder med (omkring 90 elever)

følges tæt og alle relevante tiltag nedskrives. Opfølgningsarket hjælper Familieafdelingen i deres

arbejde og fungerer som en slags dagbog for os.

Meget omfattende og grundig handle-/evaluering- og testsplan for vores læseklasseelever.

Meget omfattende handleplaner for vores modtageelever.

En vurdering af indsatsen:

De ekstra dansktimer har stor betydning og effekt for skolens faglige niveau. Også vores

terminsprøver/årsprøver med forberedelsesdage tilgodeser svage og/eller problematiske elever.

Scoreklassen/AKT og Familieklassen er nødvendige satsninger, som alle er glade for, og eleverne

klart profiterer af.

Lektiecafeen har begrænset betydning/virkning.

94


Egedalsskolen

Skolen rummer mange elever, som har diverse diagnoser eller andre vanskeligheder, også uden

der er søgt eller tildelt støtte til eleven fra enten skolens kompetencecenter eller PPR.

Der arbejdes i alle team på at give den enkelte elev så gode betingelser for en god skolegang, som

forventes.

Skolen bruger de tildelte midler til at give eleverne støtte og ekstra undervisning i form af

rummelighedstimer, to-lærertimer og lektiehjælp. Hjælpen gives til grupper og/eller enkelt elever i

perioder. Der fastsættes mål og laves handleplaner for eleverne.

Som noget nyt fra skoleåret 10-11 har skolen oprettet et AKT-tilbud, som skal hjælpe elever med

AKT-vanskeligheder. Målet er at rumme og fastholde flere elever i normalundervisningen. Dette

tilbud dækker 25 lektioner per uge og det tilknyttede team består af både lærere og pædagoger.

Eleverne henvises til tilbuddet via visitation hos ledelsen efter anbefaling af enten konsultativt

team eller skolens ressourcecenter.

En vurdering af indsatsen:

Skolen er god til at have opmærksomhed ikke kun på gruppen, men også den enkelte elev. Der

tages fat om problemer med det samme og inden problemer, konflikter eller vanskeligheder får lov

til at ligge hen.

Læsevejlederne er nu ved at være etablerede og der arbejdes videre på at udbygge og udsprede

deres viden om læsning til alle lærere.

I forhold til rummelighedstimerne kan vi se, at de elever, som der har været bekymring for, rykker

i den rigtige retning med støtte, de trives og fungerer bedre hen over skoleåret.

Endrupskolen

På Endrupskolen inkluderer vi både elever med asperger, autisme og ADHD ved hjælp af støttepædagog.

På grund af arbejdet med ”Fra bekymring til handling”, herunder en aktiv brug af

netværksmøder med lærere, pædagoger, forældre, psykolog og ledelse, har skolen kunnet være

mere rummelig og inkluderende overfor elever som ellers ville være sværere at håndtere i det

daglige.

Succesen skyldes:

• Fælles forforståelse af elevens problemstilling

• Fælles fokuspunkter, som er realistiske for alle

• Tæt samarbejde og åben dialog

• At alle involverede parter ser problematikken som et fælles problem

• Når vi alle ”trækker” i samme retning, dvs. fælles indsats, sker forandringen hurtigere

En vurdering af indsatsen:

Skolens resultater (læseresultater, afgangsprøveresultater, nationale tests mm) viser, at skolen

præsterer højt på alle områder. Derfor vurderes indsatsen som relevant og effektiv.

Fredensborg Skole

Fredensborg Skole har fire elever med diagnosen ADHD. Alle elever fungerer godt i skolen, dette

skyldes bl.a. samarbejdet mellem forældre, støttepædagog, PPR samt lærerteam.

Endvidere har vi en elev med Aspergers syndrom, som trives både socialt og fagligt. Det er vores

mål, at han skal afslutte folkeskolen på Fredensborg Skole med 9. klasses afgangsprøve om tre år.

En vurdering af indsatsen:

Vi får som sagt ganske få midler til dette specifikke arbejde, og indsatsen i forbindelse med

specialundervisning har ikke været tilstrækkelig, derfor har vi særlig fokus på området næste

skoleår.

Holmegårdsskolen

Hvis vi ser på skolens elevers socioøkonomiske baggrund, kan vi konstatere at en stor del af vores

elevgruppe er af en særligt sårbar karakter. Alligevel har skolen stort set ikke udskilt nogle elever

til specialforanstaltninger i de seneste år. Tværtimod rummer stort set alle klasser elever, der er

visiteret til andre foranstaltninger eller er ønsket indstillet til PPR-udredning, men forældrene har

95


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

takket nej. På den baggrund må vi konstatere at skolen er særdeles inkluderende.

En vurdering af indsatsen:

En skole med vores socioøkonomiske baggrund har et inkluderende immunforsvar, der kræver en

bredspektret indsats. De væsentligste ingredienser forekommer at være:

Vores AKT-arbejde som med en tidlig indsats styrker både elevernes evne til at klare skolegang og

lærernes kompetencer til at rumme disse elever. AKT tager aldrig ansvaret fra elevens lærer.

Vores udeskoleprojekt i indskolingen og vores projektarbejdsundervisning fra 3. klasse giver en

mulighed for en variation i adfærds- og læringsformer.

Lærernes rummelighedskompetencer der sikrer både udfordringer til vores mange resursestærke

elever og undervisningsomsorg for de ligeså mange sårbare elever.

Vores ansvarlige mellemtrinselevers funktion som elevmæglere i indskolingen og nogle af vores

specialklasseelevers funktion som legeigangsættere i indskolingens frikvarterer.

Vores kontaktforældres bevidsthed om skolens rummelighed

Skolens ledelses kendskab til hvert enkelt barn og de fleste af de sårbare hjem

Skolens satsning på en fællesskabskultur

Skolens ansættelsespolitik med ansættelse af nogle stærke tosprogede lærere og ad hoc brug af

tosprogede mentorer

Skolens involvering i boligforeningernes aktiviteter

Humlebæk Skole

Humlebæk skole er en rummelig skole. Helt konkret gøres der en stor indsats for at rumme

diagnosticerede børn, typisk ADHD-børn, ligesom vi i de senere år har modtaget elever, der er

blevet udsluset fra specialskoler. Alt sammen med rigtigt gode resultater. Dette indikerer en stor

rummelighed, der underbygges af, at forældre til disse børn har udtrykt stor tilfredshed med den

måde, vi har løst opgaven på.

En anden indikator for vores rummelighed er antallet af børn, vi har været nødt til at henvise til

alternative skoletilbud. Dette antal er faldet i de senere år, når man ser bort fra det 1-årige

kommunale læsetilbud til børn med specifikke læsehandicap. Dette bygger imidlertid kun på

observationer, og vi har ikke dokumentation i form af konkret talmateriale.

En vurdering af indsatsen:

Afdelingsleder Henrik Smith indgår aktivt i løsningen af konkrete opgaver af enhver art både i

forhold til faglige og trivselsrelaterede problemer. At han helt er helliget denne opgave giver os

stor fleksibilitet og viden samlet på et sted. Det sidste er en stor fordel, når der er behov for

koordineret indsats mellem forskellige instanser. Der er sket en stor kvalitetsforbedring, når det

gælder udarbejdelse og fastholdelse af pædagogiske handleplaner for vores støttekrævende børn.

Ligeledes er det en stor fordel, at han har ledelsesbeføjelser, når det gælder samarbejdet med

vores forældre, da det giver ham autoritet og vægt bag diverse svære samtaler og præsentation af

handleplaner. Der er også etableret løbende supervision for lærere og pædagoger med støtteopgaver.

Henrik har derudover udviklet systemer og procedurer og har på den måde højnet

innovationen på skolen på dette område. Vi har med Henrik også haft mulighed for at holde faste

samtaler med elever, der af den ene eller anden grund har behov for dette.

Der er stor tilslutning til denne organisering både blandt lærere, elever og forældre. Vi vurderer, at

denne nytænkning har betydet et kvalitativt løft for børn med særlige behov på Humlebæk skole.

Denne stilling er derfor helt central i forhold til det øgede pres på folkeskolen for at rumme flere af

de børn, der nu sendes til alternative skoletilbud.

Ovenstående dokumenteres af de konkrete handleplaner samt af tilbagemeldinger fra forældre,

som giver udtryk for stor tilfredshed med den måde, vi håndterer særlige problemstillinger vedr.

deres barn.

Karlebo Skole

I skoleårene 08/09, 09/10 har vi haft 5 elever med diagnosen ADHD, 3 af disse kommer fra andre

skoledistrikter. Det er familier, der bevidst søger et overskueligt tæt miljø i erkendelse af, at deres

barn har behov for særlig opmærksomhed, hvor det tætte miljø kan være befordrende. I samme

periode har vi 3 elever, der er prægede af at være født meget for tidligt. 2 af disse elever kommer

fra andre skoledistrikter. De elever, vi modtager undervejs i deres skoleforløb, er ofte elever, der

har haft det svært med tidligere skolegang. Nogle kommer fra privatskole, hvor de ikke har kunnet

96


klare kravene, men heller ikke vil vende tilbage til deres første skole i forløbet, her bliver vi ofte

benyttet. Vi har gode eksempler på, at tilflyttere til skolen, kan få en ny god start på skolelivet.

Det tætte samarbejde mellem skole og sfo/klub er befordrende for skolens rummelighed, idet

lærere og pædagoger samarbejder i dagligdagen. Alle elever er kendte at alle medarbejdere.

Langebjergskolen

På hvert afdelingsteammøde arbejdes i reflekterende team. Her skiftes årgangene til at have

enkelte elever på. Dette giver selvsagt langt større mulighed for refleksion, men øger også den

psykiske rummelighed, idet selvindsigten samt forståelsen og tankegangen vedr. de resursekrævende

børn øges betragteligt.

Vi har med stor succes hjemtaget 4 elever, der alle har været undervist i specialtilbud. Der er

naturligvis iværksat et meget tæt samarbejde omkring alle børnene, bl.a. i form af jævnlige

netværksmøder, hvor elevens handleplan hver gang evalueres og revideres.

Endvidere modtager skolen jævnligt elever i vanskeligheder, som andre skoler/kommuner har

måttet opgive at arbejde videre med. I dette skoleår handler det om 6–7 elever, der nu er velintegreret

i deres nye klasser til både elevernes og forældrenes store tilfredshed.

Endelig har vi et relativt stort antal enkeltintegrerede elever (20.2).

Handleplanerne er i øvrigt et meget vigtigt redskab for alle elever, der er tildelt særlige støtte.

Det er derfor skolens opfattelse, at vi er særdeles rummelige.

Nivå Centralskole

Skolen skal i udgangspunktet være for alle. Det betyder, at alle børn skal mødes med en anerkendende

tilgang fra de professionelle voksne. Det giver de bedste forudsætninger for, at børn

udvikler sig bedst.

Det er et mål, at alle børn skal have et undervisningstilbud, som er tilpasset den enkeltes evner og

forudsætninger herunder også børn med særlige faglige kompetencer. Der skal arbejdes med at

udvikle elevernes sociale kompetencer, så de kan indgå i menneskelige og faglige fællesskaber. Vi

skal som voksne være gode rollemodeller for vore elever ved at leve op til vores værdigrundlag,

som bygger på dialog, nærvær og gensidig respekt.

Elever, som alligevel enten ikke kan tilpasse sig, eller som har helt særlige behov, skal i perioder

tilbydes særlig tilrettelagt undervisning. Resursetilpasningen har dog gjort at dette tilbud bliver

mindre i det kommende skoleår.

Der er opgaver, som er svære at løse: Elever, hvis normer er så grænseoverskridende og forældrenes

opbakning så minimal, at de ødelægger undervisningsmiljøet for de andre elever. Her er

handlemulighederne efter skolens opfattelse for små, og der bruges rigtig meget tid på denne type

elever.

Nivå Centralskole er rummelig. Vi inkluderer pt. børn med autisme, ADHD, ADD, Asberger, mutister,

hjerneskader og opmærksomhedsforstyrrelser. Dette kan med tildeling af 20.2 midler i

mange tilfælde lade sig gøre, da lærerne er dygtige og interesserede i at lykkes med denne

opgave. Med de reducerede tildelinger frygter vi, at opgaven bliver sværere at løse i de kommende

år.

Niverødgårdskolen

Set i lyset af, hvor mange elever vi har, der er indstillede til PPR, elever, der er diagnosticerede på

’Børnepsyk’ og elever, der er skrevet underretninger på til familieafdelingen, synes vi selv, at

skolen er yderst rummelig og inkluderende.

Vi har også ti elever med særlige støtteforanstaltninger.

Vi har i dette skoleår ”kun” søgt om og fået en elev på Møllevejens skole – en elev vi modtog i

slutningen af 8. klasse fra en anden af kommunens skoler.

Vi udskoler to elever i år med diagnoser. De har begge været integrerede med støtte. Deres

foreløbige afgangsprøveresultater har været over, hvad vi har kunnet forvente.

Alle vore tosprogede elever udskoles til en ungdomsuddannelse.

Ullerødskolen

Vi oplever selv en stor grad af rummelighed.

Eleverne har mange forskellige vanskeligheder og diagnoser, og vi får alligevel elevgruppen til at

97


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

fungere som en samlet helhed, hvor hver enkelt elev kender sine egne vanskeligheder og både

tåler og rummer de øvrige elevers vanskeligheder.

Vi arbejder meget målrettet med at hver enkelt elev kender sine egne vanskeligheder og at hver

enkelt elev under opvæksten lærer at tage et medansvar for sin egne særlige behov.

Elever der ikke kan blive på Ullerødskolen komme typisk videre enten i det psykiatriske system

eller på behandlingshjem – begge typer af steder giver os tilbagemeldinger om at vi har rummet

elever, som har det endog meget vanskeligt også i deres mere specialiserede tilbud.

Vurdering

Alle skolerne opfatter sig selv som rummelige. Begrebet er tydeligvis relativt og skolerne

forholder sig til deres evne til at rumme elever med særlige behov i forhold til den samlede

elevgruppe. Som en skole skriver vil nogle skoler opfatte sig selv som rummelige, hvis de

huser en bestemt elev, mens andre vil opfatte eleven nærmest uproblematisk i deres

kontekst.

Målet er, at skolerne er rummelige. Folkeskolen er for alle elever, og det er skolens opgave

at give den enkelte den bedst mulige skolegang. Skolernes vil fremover skulle rumme flere

elever, der i dag ville blive udskilt i særlige tilbud.

Det må derfor være den enkelte skoles mål at styrke lærernes kompetencer i retning af

inklusion af elever med særlige behov.

Det kan hurtigt give et negativt udslag på skolens samlede karaktergennemsnit samt

resultater af nationale test, læsetest osv. Disse resultater må derfor ikke stå alene som

kvalitetsparametre for skolerne.

98


Undervisning af tosprogede elever

Lovgivning/Baggrund:

Alle børn med andet modersmål end dansk bliver sprogscreenet i institutionerne i 3-års

alderen. For de børn, der har behov for sprogstøtte i dansk, skal institutionerne tilbyde

denne.

Børn fra EU-lande, EØS-lande samt Færøerne og Grønland har ret til modersmålsundervisning

fra 1.-10. klasse. Det tilbydes typisk i samarbejde med de omkringliggende

kommuner. Elever fra andre lande tilbydes ikke modersmålsundervisning.

Kommunens modtagehold er placeret på Baunebjergskolen. Her placeres elever, der lige er

kommet til landet og/eller slet ikke kan dansk. Eleverne udsluses til almenklasser på

distriktsskolen, når de er sprogligt parate til det, dog må et ophold på modtagehold ikke

overstige to år. Har eleven fortsat behov for undervisning i dansk som andetsprog, må den

gives som supplerende undervisning på distriktsskolen.

Skolerne tilbyder undervisning i ”Dansk som andetsprog” (DSA) til elever med behov for

sprogstøtte fra børnehaveklassen til 9. klasse. Det er skolen, der vurderer eleverne, og

skolen prioriterer midlerne på området.

Faget ”Dansk som andetsprog” har sin egen fagbeskrivelse og opsatte mål- og trinmål.

Fredensborg Kommunes integrationspolitik 34 indeholder en række mål for området. De

relevante mål for skoleområdet er:

Status

• Barnet og eleven skal have et stabilt fremmøde i institutionen og i hele

skoleforløbet.

• Tosprogede elever skal ved nationale test klare sig på niveau med gennemsnittet af

børn med samme sociale baggrund.

• Alle tosprogede elever skal klare Folkeskolens afgangsprøve på niveau med

etsprogede elever med samme sociale baggrund.

• 95% af alle etniske minoritetsunge skal påbegynde en ungdomsuddannelse mod 58

% i dag.

• Nedbringe andelen af unge, der falder fra en ungdomsuddannelse.

• 95% af en årgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse.

I Fredensborg Kommune har 9% af indbyggerne en ikke-vestlig baggrund, sammenlignet

med det nationale gennemsnit på 6% 35 .

Fordelingen af tosprogede elever i kommunens skoler er meget ujævnt fordelt, således går

langt de fleste tosprogede elever i skolerne i Nivå og Kokkedal samt på Baunebjergskolen.

Denne fordeling hænger sammen med placeringen af de store sociale boligbebyggelser i de

tre byområder.

Der er tosprogskoordinatorer på de syv af kommunens skoler, der har flest tosprogede

elever.

Kommunens tosprogskonsulent fungerer som supervisor for tosprogskonsulenterne og

samarbejder med tosprogskonsulenten for institutionsområdet for at opnå det bedst mulige

samarbejde omkring de tosprogede børn/elever.

Der er nedsat en ledergruppe omkring tosprogedes udbytte af undervisningen, der drøfter

udfordringer, herunder faglige resultater, og mulige tiltag. Skolerne fungerer som levende

34 Integrationspolitik og handleplan for Fredensborg Kommune 2007-2012, Integrationsudvalget

35 Fra Integrationspolitik og handleplan for Fredensborg Kommune 2007-2012, fra kommunens hjemmeside

99


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

værksteder, der afprøver forskellige tiltag på området for at finde frem til det, der virker

bedst for de tosprogede elever. Gruppen har i 2010 lavet en folder med anbefalinger til

skolerne omkring arbejdet med tosprogede elever.

Nøgletal om tosprogede elever

AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ

Elevtal 09/10 369 253 428 508 493 314 481 121 457 660 343 4280

Antal tosprogede

elever 09/10 18 94 116 20 23 111 23 8 41 158 61 673

% af skolens elever

09/10 4,9 37,2 27,1 3,9 4,7 35,4 4,8 6,6 9 23,9 17,8 15

% af skolens elever

08/09 5 31 27 1 3 37 5 3 11 20 18 14

% af tosprogede

modtog DSA 09/10 27,8 31,9 100 0 0 72,1 0 0 39 70,9 72,1 59,9

Knap 60% er de tosprogede elever modtager undervisning i dansk som andetsprog på

skolerne. Det er typisk skolens tosprogskoordinator, der foretager en screening af de

tosprogede elever for at vurdere støttebehovet.

48% af undervisningen i dansk som andetsprog varetages af linjefagsuddannede lærere,

altså lærere med linjefag i dansk som andetsprog. Medtager man lærere med tilsvarende

kompetencer er tallet 99%, dvs. lærere har forskellige kurser i faglig læsning, basistosprogethed

mv.

Skolernes tosprogskoordinatorer foretager screeninger, underviser og rådgiver deres lærerkolleger

om, hvordan de skal håndtere særlige tosprogsproblematikker i undervisningen.

Den kommunale konsulent for tosprogede elever fungerer som supervisor for skolernes

koordinatorer og ledelserne. Konsulenten er ajour med forskning og udvikling på området.

Afgangsprøvekarakterer for elever med dansk og ikke-vestlig baggrund*

Alle elever

Elever med

dansk

baggrund

Elever med

vestlig**

baggrund***

100

Elever med

ikke-vestlig**

baggrund

Andel

tosprogede

elever

2010 7,3 7,6 6,5 5,8 13,0

2009 7,0 7,4 5,6 4,3 14,2

2008 6,9 7,4 9,0 4,6 18,4

2007 6,4 6,8 7,5 4,3 17,3

2006 6,4 6,8 7,7 4,5 16,5

* Optælling af afgangsprøvekarakterer i dansk (mundtlig, skriftlig fremstilling, retskrivning, læsning), matematik

(færdighedsregning og problemregning) og mundtlig engelsk. Fra 2010 er fysik/kemi også medtaget. I 2006 var

der ikke prøve i læsning og kun én karakter i skriftlig matematik.

** Vestlige lande = lande i Norden, EU, Nordamerika, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco,

San Marino, Schweiz og Vatikanstaten (def. fra Integrationspolitikken).

Tallene for elever med vestlig sprogbaggrund er baseret på relativt få elever, i 2009 blot 7 elever.

Opgørelsen over resultaterne fra afgangsprøverne de sidste 5 år fra kommunens skoler

viser, at de tosprogede elever med ikke-vestlig sprogbaggrund gennemsnitligt klarer sig

dårligere end deres klassekammerater med dansk som modersmål. Differencen mellem

elever med dansk baggrund og elever med ikke-vestlig baggrund er dog blevet mindre i

2010, og man kan håbe på at det er en konsekvens af den øgede fokus, der har været på

området de seneste år.

Ser man på karakterfordelingen mellem de forskellige fag, kan man se, at dansk

retskrivning (diktat) er det fag hvor differencen er mindst i Fredensborg Kommune, fulgt af

dansk skriftlig fremstilling, engelsk og fysik/kemi. Det er bemærkelsesværdigt at det er to

prøver i dansk, hvor forskellen er mindst. Dansk læsning er det fag med størst difference

fulgt af matematik – færdigheder, hvilket kan undre, da det ikke i så høj grad er bundet op

Sam-

let


på sprog. Det er matematisk problemløsning til gengæld og her er differencen også stor.

Man skal holde sig for øje at mange tosprogede elever kommer fra en uddannelsessvag

baggrund, så der her er tillige tale om en negativ sociale arv, der slår igennem.

Fag Dansk

modersmål

Ikkevestligt

Difference

*

101

Dansk

herkomst

Efterkommere

Indvandrere

Dansk læsning 6,9 4,6 2,5 5,2 3,4 3,1 2,1

Dansk mundtlig 8,5 7,0 1,5 7,1 5,9 5,5 1,6

Dansk

retskrivning 6,9 5,8 1,1 5,5 4,2 3,3 2,2

Dansk skriftlig 7,3 5,9 1,4 5,7 4,1 3,6 2,1

Engelsk

mundtlig 8,0 6,4 1,6 7,0 5,9 6,0 1,0

Fysik/kemi 6,9 5,3 1,6 5,9 4,6 4,4 1,5

Matematisk

problemløsning 7,0 4,9 2,1 7,0 4,9 4,8 2,2

Matematik

færdigheder 8,1 5,9 2,2 7,8 6,2 6,0 1,8

* Differencen er blot en udregning på den talmæssige forskel mellem de to karakterer for bedre at kunne

bedømme hvor forskellen er størst

** Differencen er her mellem indvandrere og elever af dansk herkomst.

Undervisningsministeriet har offentliggjort en opgørelse for karaktergennemsnittet i de

bundne prøvefag fordelt på herkomst for skoleåret 08/09 36 . I tabellen ovenfor er de

opstillet sammen med resultaterne fra Fredensborg Kommune for skoleåret 09/10.

Difference

**

Tallene er ikke umiddelbart sammenlignelige med vores egen opgørelse, da de opdeler

eleverne efter herkomst, hvor indvandrere er personer, der er født i udlandet, hvis forældre

begge er udenlandske statsborgere, hvor efterkommere er født i Danmark af forældre, der

ikke er danske statsborgere født i Danmark. Resten af befolkningen er af dansk oprindelse.

I Fredensborg Kommunes opgørelse opdeler man eleverne efter deres modersmål, altså det

sprog der primært tales i hjemmet, helt uafhængigt af hvor de pågældende og deres

forældre er født og om de er danske statsborgere. Desuden opererer man med en skelnen

mellem elever med vestlig baggrund og ikke-vestlig, da erfaringen er, at elevernes

sprogligt-kulturelle baggrund har stor betydning for deres danskindlæring.

Man kan dog konstatere den samme gennemgående tendens, at elever af dansk herkomst

klarer sig mærkbart bedre til afgangsprøverne end efterkommerne, der igen klarer sig

noget bedre end indvandrerne. Den mindste difference er i mundtlig engelsk, hvilket måske

skyldes at en del indvandrere og efterkommere har engelsk som modersmål eller kan

engelsk. Det er også et af de fag, hvor danskkundskaber har mindst betydning for om

eleven får udbytte af undervisningen, da meget foregår på engelsk. I fysik/kemi og dansk

mundtligt er differencen heller ikke så stor og svarer meget godt til resultatet fra

Fredensborg Kommune.

Ser man på de enkelte skolers resultater i tabellen nedenfor, er der stor forskel på

differencen mellem elever med dansk og ikke-vestlig baggrund. Det skal dog siges, at

datagrundlaget er meget lille på de fleste skoler, idet der på 6 skoler kun har været en eller

to elever med ikke-vestlig baggrund til afgangsprøve. De tre skoler, der har haft flere end

fem elever med ikke-vestlig baggrund til afgangsprøve, er opstillet i tabellen nedenfor.

36 Uvm. dk. Fra UNI-C Statistik og analyse


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Resultat af afgangsprøverne for hhv. elever med dansk

og med ikke-vestlig baggrund på 4 skoler

Dansk

EG HO NC NØ

Ikkevestlig

Dansk

Ikkevestlig

Dansk

102

Ikkevestlig

Dansk

Ikkevestlig

2010 7,5 4,6 6,7 5,6 8,0 5,8 7,3 7,2

2009 6,7 5,1 7,4 4,2 7,2 4,3 7,7 3,9

2008 8,1 6,3 7,8 4,3 7,7 4,5 6,0 3,7

På Niverødgårdskolen er differencen mellem de to elevgrupper bemærkelsesværdig lille.

Eleverne med dansk baggrund har et karaktergennemsnit på 7,3 mens elever med ikkevestlig

baggrund har 7,2. Man kan dog endnu ikke pege på en tendens, da differencen i

2009 og 2008 var endog meget stor.

På Holmegårdsskolen er differencen heller ikke så stor med et gennemsnit for danske

elever på 6,7 og for elever med ikke-vestlig baggrund på 5,6. Det går i den rigtige retning

fra en langt større difference årene før.

Nivå Centralskole og Egedalsskolen har en ret stor difference i 2010 med hhv. elever med

8,0/5,8 og 7,5/4,6. På Egedalsskolen var differencen mindre året før, mens den var lidt

større på Nivå Centralskole.

Skolernes organisering af arbejdet omkring undervisning af tosprogede elever

Asminderød Skole

Skolen foretager screeninger af de tosprogede elever med testmaterialet ”dette virker”., så

eleverne kan undervises på differentierede hold.

Herudover har skolen én fast underviser i DSA, som ligeledes deltager i den tværkommunale

tosprogsgruppe. Hun har også en vejledningsfunktion i forhold til de lærere der har tosprogede

elever i deres klasse.

Førskolegruppens tosprogede elever er med i vores tosprogsgruppe, således at vi som skole kan

begynde en tidlig indsats med de tosprogede elever allerede i børnehaveklassen.

Efter læsetestresultater gennemgås klassens resultater med ledelsen og læsevejleder og hvis der

er udfordringer for den tosprogede elev tilbydes eleven tosprogsundervisning.

Ledergruppen for tosprogede elever har foreslået at den nationale Taskforce deltager i

udarbejdelsen af en handleplan for tosprogsundervisningen på Asminderød Skole.

Baunebjergskolen

De tosprogede elevers faglige resultater følger nøjagtig det samme mønster som etnisk danske

elever. Det er med andre ord ikke et spørgsmål om, at de er tosprogede men mere om familiens

ressourcer, skole/hjem-samarbejde og elevens egen indstilling. Vi har tosprogede, der ligger i

toppen og i bunden, både i forhold til læseprøver, matematik, nationale test og afsluttende prøver.

Dette mønster er gældende for alle klassetrin.

Elever, der udsluses fra modtageholdene vil dog ofte ikke kunne nå at tilegne sig færdigheder, der

modsvarer etniske danske elever – denne tendens forstærkes jo senere i skoleforløbet, eleven

påbegynder sin skolegang i Danmark.

Vi har i skoleåret 09/10 arbejdet målrettet med brugen af dansk som andetsprogsundervisningen

for at optimere udbyttet. Arbejdet er blevet mere systematiseret og målrettet mod den enkelte

elevs behov. Vi benytter lærere med dansk som linjefag, og primært lærere der kender til eleven i

forvejen. Dette er af stor betydning, da denne lærer har et grundigt kendskab til elevens begrebsforståelse

mm.

Vi har øget antallet af timer i dansk som andetsprog i udskolingen med henblik på at målrette

eleverne mod eksamen. Nogle af vores tosprogselever har ”underpræsteret” til eksamen i forhold

til eksempelvis årskaraktererne. Dette, mener vi bl.a., kan skyldes en forvirring omkring de krav

og muligheder, der er i forbindelse med prøverne. Desværre har vores statistiske grundlag i

skoleåret som tidligere nævnt været begrænset, så virkningen er svær at konkludere på, men

tiltaget fortsætter i skoleåret 10/11.


Status/beskrivelse af området, sådan gør vi på vores skole:

Skole/hjem-samarbejdet skal fortsat styrkes. Ofte er forældrene til tosprogede elever ikke opdateret

med hensyn til, hvad der sker på skolen fx lektier, bøger, ture og generel information. Her

hviler der et stort ansvar på den enkelte elev, men det er ikke alle der kan leve op til dette ansvar.

På Baunebjergskolen arbejder vi målrettet på, at alle forældre kommer på ForældreIntra. Erfaringer

viser, at langt de fleste tosprogsfamilier har adgang til internet og derfor også har mulighed

for at logge sig på. Kommunikationen bliver dog vanskeliggjort, da mange af familierne har svært

ved at kommunikere på dansk. Dette forsøger vi at afhjælpe ved følgende tiltag:

Foldere om ForældreIntra på tyrkisk, somalisk, farsi, arabisk og engelsk

”Åbent hus” hvor forældrene kan få hjælp til at logge på, skrive beskeder og generelt komme i

gang med ForældreIntra.

Forsøg med ’Google Translate’ til de enkelte familiers sprog og omvendt.

Det skal understreges, at der også er rigtig mange tosprogsfamilier, der fuldstændigt uproblematisk

bakker op om deres børns skolegang og deltager i alle forældremøder m.v.

Kommunens modtagehold på Baunebjergskolen

I forbindelse med modtageholdene, som er placeret på Baunebjergskolen, har vi sikret en ensartet

udslusning for alle elever, der bygger på elevernes testresultater fra ”Vis hvad du kan”. Tiltagene

er udarbejdet i samarbejde med kommunens tosprogskonsulent og skoleforvaltningen. Der

arbejdes målrettet mod at bruge de kompetencer eleverne har med sig, fra første dag de begynder

på modtagehold. Hvis en polsk elev fx har haft engelsk i Polen svarende til 5. klassetrin, vil vi

bestræbe os på, at eleven har engelsk i en almenklasse hurtigst muligt.

Desuden vil den ansvarlige for modtageholdene tilbyde de enkelte skoler at komme ud og fortælle

om vores arbejde, og hvad den modtagende skole kan forvente af de elever, der bliver udsluset. Vi

har i år oplevet frustration hos flere skoler over elevernes generelle faglige niveau. Vi vil gennem i

fremover forsøge at skabe en større forståelse for de rammer og vilkår, der gælder denne gruppe,

bl.a. skal man medtænke, at flere af disse elever har voldsomme og/eller traumatiserende oplevelser

med i bagagen.

Egedalsskolen

De tosprogede elever i indskolingen klarer i høj grad læsetestene på linje med deres etsprogede

klassekammerater. På mellemtrinnet, hvor læsetestene måler både læsehastighed og det at kunne

indholdslæse, bliver det imidlertid tydeligt at nogle af vores tosprogede elever får vanskeligheder.

Ved afgangsprøverne i skoleåret 08/09 klarede 9.klasse, hvoraf 40% var tosprogede, sig rigtig

pænt – især hvis der blev gjort anvendelse af den sociale korrektionsfaktor. Projektopgaven

klarede de tilmed rigtig flot.

I skrivende stund har vi endnu ikke resultater af afgangsprøverne fra 9.klasse 2010, men det kan

nævnes at vi havde tre af vores tosprogede 8. og 9. klasses elever med på det kommunale

talenthold om EU og NATO.

Der er dog stadig brug for og rum til at arbejde med vores tosprogede elever for at få dem på

niveau med deres tilsvarende etsprogede klassekammerater.

Status/beskrivelse af området, sådan gør vi på vores skole:

Der foretages DSA-screeninger på alle elever i børnehaveklassen inden efterårsferien og i 1.

klasse. Resten screenes ved behov.

Lærerne kan få vejledning af skolens DSA-koordinator. Derudover gives der undervisning i dansk

som andetsprog på små hold på alle årgange. Denne undervisning forestås at årgangens egne

lærere.

Der er afsat timer til lektiehjælp på såvel indskoling som mellemtrin og udskoling. Endvidere er der

sat en pulje timer af til særligt udvalgte 9. klasses-elever i perioden vinterferien – ultimo maj.

Tilbuddet er for tosprogede elever og fagligt svage etsprogede elever med lille selvtillid, og timerne

bruges først og fremmest på at træne afgangsprøvesituationerne, dvs. disponere et stof, kunne

argumentere, fremkomme med synspunkter etc.

DSA-tænketanken, som består af 5 lærere og en repræsentant fra ledelsen, har nu fungeret i 3 år

og bl.a. medvirket til, at der udbydes lektiehjælp til alle årgange samt tilbydes særlig træning op til

103


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

afgangsprøverne til udvalgte 9.klasses elever. Endvidere har de været med til at pege på den

projektorienterede undervisning som et af skolens indsatsområder i 2010-12, idet vi ad denne vej

håber at kunne opkvalificere elevernes personlige stillingtagen, holdningsdannelse og evne til at

argumentere – områder hvor vores tosprogede og socioøkonomisk svagt stillede etsprogede elever

ofte kommer til kort.

Endelig er vi netop nu ved at indsende en projektbeskrivelse til Integrationsministeriet med henblik

på at få tildelt SATS-puljemidler til et projekt om styrkelse af inddragelsen af nydanske forældre i

grundskolen. De midler, vi måtte få, skal gå til etablering af en forældrecafé. Målgruppen er vores

svageste tosprogede familier, som vi håber at få knyttet nærmere til skolen og hjælpe til at forstå,

hvordan de kan bakke op om deres barns skolegang. Formålet er at styrke de tosprogede elevers

faglige kvalifikationer.

Vi bliver hele tiden klogere på, hvad der kan være problemet for vores tosprogede elever og hvad

der skal til for at afhjælpe dette. I den forbindelse skal vi fremover have mere fokus på undervisningen

i dansk som andetsprog og eventuelt have uddannet en ekstra DSA-vejleder. Endvidere

medtænkes dette ved etableringen af det nye ressourcecenter.

Endrupskolen

Endrupskolen har ikke mange 2-sprogede elever, og eleverne fremstår ikke anderledes end

skolens elever generelt.

Fredensborg Skole

Fredensborg Skole er der ikke mange tosprogede elever, hvilket også er årsagen til, at vi ikke

tidligere har haft en lærer uddannet indenfor dette område.

De sidste år har vi dog oplevet, at det ikke har været tilstrækkeligt blot at henvise vores tosprogede

elever til specialundervisning med en lærer, der ikke har de rigtige forudsætninger for at

undervise tosprogede elever. En del af vores tosprogede har det fagligt svært.

Derfor har vi taget initiativ til videreuddannelse af en lærer indenfor tosprogsområdet. Der er

endvidere planlagt besøg på de skoler, der har velfungerende tosprogsundervisning. Læreren vil

som udgangspunkt arbejde med elever i indskolingen, jo tidligere indsats jo bedre. Læreren vil

indgå i vores specialundervisningsteam.

Målet for denne nye indsats er, at et større antal af vores tosprogede vil kunne opnå et højere

fagligt niveau, og derved ikke skal henvises til specialundervisning.

Holmegårdsskolen

Vi må konstatere at vores tosprogede elever fra ikke-vestlige lande stadig har et efterslæb i forhold

til etnisk danske elever og tosprogede elever fra vestlige lande. Men det er vores vurdering,

at afstanden mindskes.

Når det kan være vanskeligt at vurdere helt eksakt, beror det især på, at vi i vores inkluderende

skole har en overrepræsentation af tosprogede elever fra ikke-vestlige lande, som har været

indstillet til at modtage undervisning i specialklasse eller som vi har ønsket indstillet til psykologudredning,

men hvor forældrene har takket nej til tilbuddet.

Men selv når vi søger at filtrere dette aspekt fra, er det vores vurdering at der stadig eksisterer et

efterslæb, når vi skal udtrykke det generelt.

På den anden side står det også klart, at de seneste to afgangsprøver har vist, at en stor del af de

tosprogede elever virkelig er rykket. Vi kan se, at elever der føler sig integrerede, og som finder

overensstemmelse med ambitioner og den indsats det kræver at realisere dem, scorer lige så højt

eller højere end de kammerater, der matcher dem, mens elever der føler sig marginaliserede, også

bliver marginaliserede i forhold til fagligt udbytte af undervisningen.

Status/beskrivelse af området, sådan gør vi på vores skole:

På basis af en indstilling fra elevens lærere tilbydes tosprogede elever undervisning i dansk som

andetsprog og/eller deltagelse i lektiecafé. Undervisningen foregår dels i forlængelse af elevens

normale skema på små hold, dels i klassen. Og undervisningens varighed afpasses den enkeltes

behov, både i indhold og i varighed varierende fra et kort kursusforløb til flere semestre.

Lektiecafeerne afholdes for nogles vedkommende på klassetrinnet, for andres på henholdsvis

indskoling, mellemtrin og ældste trin.

Vi har i forbindelse med det nævnte pilotskoleprojekt søgt at etablere synergieffekt via samarbejde

mellem specialundervisning og dansk som andetsprogsundervisning/lektiecafé, og vi arbejder

104


videre på at udvikle denne praksis, som dels skal øge elevens udbytte af undervisningen, dels lette

støttetrykket for elever med behov for begge typer supplement til den normale undervisning.

Alle tosprogstimer læses af lærere med dansk som andetsprog som linjefag, og de 3 ud af 4 er selv

tosprogede. Alle skolens lærere har kursus i tosprogsdimensionen i undervisning i fagene.

Vi har på ældste trin afprøvet en model, hvor dansk som andetsprogslæreren læser nogle af de

humanistiske fag i alle klasser, både for at lære eleverne at kende i normale sammenhænge og for

at rette et specielt fokus på disse fags specifikke, ikke så konturfaste fagsprog. Resultatet har

været nogle særdeles fine resultater ved folkeskolens afgangsprøver i de to skoleår.

Vi har som nævnt søgt at øge forældreinddragelsen i samarbejdet omkring undervisningen, men

har måttet skifte strategi for at nå ud til dem, vi har mest behov for at komme i kontakt med.

Derfor har vi ikke kunnet spore nogen effekt af dette arbejde endnu.

Endelig skal det nævnes, at vi ved de ugentlige, trinopdelte morgensamlinger altid har sprog og

sprogets natur som et af elementerne.

Styrker/behov for forbedringer, vurdering af indsatsen:

Vi når med vores tilrettelæggelse af arbejdet at yde denne særlige undervisning til alle de elever,

som har behov. Men vi er endnu ikke gode nok til at få integreret tosprogs- og specialundervisningen,

så undervisningseffekten bliver optimal. Dette arbejde intensiveres som nævnt i forbindelse

med næste års klassekonferencer.

Vi har haft stor succes med vores undervisning i dansk som andetsprog på ældste trin, og

erfaringerne herfra søger vi at udstrække til resten af skolen i det kommende år.

Endelig har vi god erfaring for, at både læreres og lederens kendskab til de enkelte familier er en

god motivationsfaktor for undervisningen. Vi har som nævnt kun nået omkring 10% af de tosprogede

forældre i vores kursusforsøg, mens vi omkring konfliktløsninger og mere uforpligtende

samvær har været i kontakt med stort set alle. For at udnytte dette netværk med henblik på en

øget forældreopbakning til samarbejde om undervisningen har vi planlagt en række hjemmebesøg

af lederen og nogle af vores tosprogede lærere af en times varighed i næste skoleår.

Humlebæk Skole

Skolen har ikke mange tosprogede, og de vi har, har samme spredning i de faglige resultater som

de øvrige elever.

Vi har endnu ikke haft behov for at etablere særlige initiativer ud over de almindelige læsetilbud i

støttecenteret

Karlebo Skole

Skolen har ingen tosprogede elever.

Langebjergskolen

Læseprøver, faglige prøver, nationale test og afgangsprøver viser, at langt de fleste af

Langebjergskolens tosprogede elever klarer sig godt - flere endda meget tilfredsstillende.

Status/beskrivelse af området, sådan gør vi på vores skole:

De tosprogede elever, der har behov for undervisning i dansk som andetsprog, er på forhånd kendt

via sprogscreeningerne i daginstitutionerne. Når de starter på skolen undervises de på små hold,

hvor der kan tages højde for den enkelte. Dette tager også højde for et udvidet skole/hjem-samarbejde,

idet forældrene tilbydes særlige samtaler med læreren, der varetager undervisningen.

Skolen fik for to år siden en to-sprogskoordinator, der var uddannet indenfor området, samtidig

med at man tildelte kurser til de lærere, der underviser i faget. I dette skoleår har 16 elever

modtaget undervisning fordelt på tre hold inddelt efter alder og forudsætninger.

I lighed med tidligere år klarer de tosprogede afgangselever sig over gennemsnittet.

For det kommende skoleår har skolen planlagt forældrekurser for udvalgte tosprogede forældre.

Formålet med kurset er at forbedre relationen mellem skole og hjem, fx i forhold til afklaring af

forventninger: Hvilke krav stilles til forældre med børn i folkeskolen, praktisk hjælp til kommunikation

på Intranettet m.m. Derudover er det målet at etablere netværk, så forældrene efter

kursusgangene vil kunne bruge hinanden, som vi kender det fra forældre, der har deltaget i

familieklasseforløb.

105


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Det har vist sig at en stadigt voksende forældregruppe ikke har resurser til at læse med deres

børn. For at sikre/tilgodese at alle elever som udgangspunkt får samme muligheder, har skolen fra

det kommende skoleår indgået en aftale med fritidshjemmet om, at der her gives mulighed for

lektielæsning.

Nivå Centralskole

De tosprogede elevers karaktergennemsnit er for lavt i forhold til de etniske danske elevers. Dette

arbejder vi med, og vi vil i kommende skoleår lave en undersøgelse i den enkelte klasse for bedre

at bedømme de tosprogede elevers faglige niveau på alle klassetrin. Indtil nu har vi kun haft

resultater af afgangsprøverne. De nationale test vil i den forbindelse også give os et bedre grundlag

at bedømme eleverne ud fra.

Vi har en fornemmelse af, at de tosprogede elever klarer sig rimelig godt i 0.–5. kl., men at mange

derefter ”står lidt af”. Når tekster og opgaver bliver af mere abstrakt karakter, bliver det angiveligt

svært for mange. Hvordan vi kan tage højde for dette, skal vi have diskuteret.

Status/beskrivelse af området, sådan gør vi på vores skole:

Der gives tosprogsundervisning på alle klassetrin og der er en særlig pulje til undervisning af

særligt svage tosprogede elever samt elever, som bliver udsluset fra modtageholdene. Resurserne,

som skolen har brugt på dette, har været mange. Kommunale besparelser har gjort, at vi i det

kommende skoleår har beskåret dette timetal.

Skolen har taget initiativ til at udvide kendskabet til de tosprogede elever i børnehaverne. Mange

af vore tosprogede elever går i børnehaver, som er knyttet til Niverødgårdskolen, hvorfor vi ikke

har samme kendskab til disse børn som til de børn, som går i de børnehaver, som er knyttet til

vores skole. Det har vi forsøgt at rette op på, ved at to af vore tosprogslærere besøger alle

relevante børnehaver for at tale med pædagogerne og sætte et samarbejde i gang. Dette har

været en succes, som vi i det kommende skoleår skal arbejde videre med.

Styrker/behov for forbedringer, vurdering af indsatsen:

Det går stort set godt med vores tosprogede elevers skolegang. Der er dog stadig et arbejde med

at bringe det faglige niveau op og at få forældrene til at møde op til forældremøder. Fremmødet

ved skole/hjem-samtalerne er godt, men ofte deltager mange af de tosprogede forældre ikke, når

der er forældremøder. Dette kan bunde i, at fædrene ofte arbejder om aftenen, og at mødrene er

dårlige til dansk.

Det er problematisk, at de tosprogede forældre ikke vil have deres børn på Møllevejen Skole eller i

specialklasserne på Holmegårdsskolen. Vi har brugt meget tid på indstillinger til PPR med efterfølgende

udredninger og visitationer til disse skoletilbud, men dette bliver i den sidste ende afvist

af forældrene. Senest i dette forår er to drenge visiteret til specialklasse, men bliver gående her i

et skoletilbud, de slet ikke kan magte.

Niverødgårdskolen

Eleverne sprogvurderes med ”Vis, hvad du kan” på 0. årgang i første halvdel af skoleåret. På

baggrund af denne vurdering planlægges indsatsen for den enkelte elev. Enkelte elever vurderes

også i slutningen af året, når der er behov. Elever på de øvrige årgange bliver sprogvurderet når

behovet opstår.

Eleverne gennemgås på dsa-teammøder og her aftales behovet/indsatsen for dsa-undervisning i

den følgende periode.

I elevplanerne vil der, som oftest, være beskrevet status, mål og evaluering for eleven.

Status/beskrivelse af området, sådan gør vi på vores skole:

DSA-timerne bruges på årgangshold og intensive hold. Elever med særligt behov tilbydes flere

lektioner om ugen. Den almindelige dsa-undervisning foregår efter skoletid. Dsa-lektioner tilbydes i

hele skoleforløbet. I indskolingen er der fokus på begrebsindlæring, bogstavindlæring og læsning.

På mellemtrinnet arbejdes der en del med faglig læsning og skriftsproget. I udskolingen er der

fokus på faglig læsning, skriftlig fremstilling og for 9. årgang træning i forbindelse med afgangsprøver,

både mundtlig og skriftlig.

Endvidere tilbyder skolen på 3. år dsa-undervisning til de kommende tosprogede børnehaveklasseelever

fra 1. maj til sommerferien tre gange om ugen. Undervisningen er placeret tirsdag-torsdag

fra 8.15-9.40. I den periode har vi mulighed for at vurdere og planlægge indsatsen for de enkelte

106


elever, når de begynder i 0. Vi har gode og positive erfaringer med denne ordning.

Vi har etableret et samarbejde mellem dsa og specialundervisningen. De to grupper mødes hvert

kvartal og diskuterer indsatsen for tosprogede elever med behov for støtte i begge regi.

Samarbejdet mellem de to regi fremgår af skolens læsehandlingsplan. Samarbejdsstrukturen

evalueres medio juni 2010.

Styrker/behov for forbedringer, vurdering af indsatsen:

Øget fokus på elevernes læsekompetence i hele forløbet.

Statusmøder på de enkelte årgange med deltagelse af teamet, ledelse, specialundervisnings– og

dsa-koordinatorer samt læsevejleder.

Elevplaner skal indeholde status, mål og evalueringsplaner.

Ullerødskolen

Skolen har ingen tosprogede elever.

Vurdering:

De tosprogede elever i Fredensborg Kommune klarer sig omtrent lige så godt i forhold til

elever med dansk baggrund, som man kan se på landsplan. Generelt klarer både danske og

tosprogede elever sig bedre i Fredensborg Kommune, men forskellen mellem deres

resultater ligner forskellen på landsplan selvom man her bruger nogle andre kategorier i

opgørelsen.

Hver enkelt årgang har sin særlige elevsammensætning, hvorfor det kan være svært at

sammenligne resultater fra år til år og fra skole til skole. Men det øgede fokus på området

de senere år kunne godt se ud til at have en positiv effekt.

Som det fremgår af ovenstående, arbejder alle de skoler, der har tosprogede elever, meget

målrettet med screening af elever, undervisning i dansk som andetsprog, evaluering og

opfølgning. Herudover har mange skoler særligt fokus på skole/hjem-samarbejdet i forhold

til de tosprogede familier, bl.a. i form af særlige tolkede møder, kurser, hjemmebesøg osv.

Skolerne forsøger hele tiden at finde nye brugbare veje for at forbedre de tosprogede

elevers faglige niveau, der må siges at være den gennemgående udfordring. Opgørelsen af

elevernes resultater til afgangsprøverne i forhold til deres sproglige baggrund, har givet en

håndfast dokumentation, skolerne kan læne sig op ad i deres arbejde. I ledergruppen om

undervisning af tosprogede udveksles der erfaringer og skolerne drøfter hvordan de bedst

kan løse de problemstillinger de møder.

107


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

108


Specialundervisning/specialpædagogisk bistand

Lovgivning/baggrund

Begrebet specialundervisning dækker i dag hele spekteret af specialpædagogisk bistand,

lige fra lidt ekstra hjælp til at lære at læse i 1. klasse, til en massiv specialpædagogisk

indsats over for børn og unge med vidtgående faglige, sociale og psykiske vanskeligheder.

Det dækker altså både børn inkluderet i folkeskolen, børn på specialskoler, handicappede

børn, retarderede børn, børn med en forstyrrende adfærd m.m.

Før kommunalreformen havde kommunerne ansvar for den almindelige specialundervisning,

mens amterne havde ansvar for den vidtgående specialundervisning. Efter kommunalreformen

er specialundervisningen udelukkende et kommunalt anliggende, og man

skelner ikke mellem almindelig og vidtgående specialundervisning. 37

Folkeskoleloven lægger op til, at specialpædagogisk støtte skal gives i så tæt tilknytning til

den almindelige undervisning som muligt. Eleverne må ikke tages ud af klassen, før alle

andre støttetilbud er afprøvet.

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

bistand.

§1 Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til elever, hvis udvikling

kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af

undervisningsdifferentiering og holddannelse indenfor rammerne af den almindelige

undervisning.

Stk. 2 Formålet med specialpædagogisk bistand er at fremme udviklingen hos elever med

særlige behov i overensstemmelse med de krav, der er angivet i folkeskoleloven, herunder

at eleverne ved skolegangens ophør har forudsætning for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig

beskæftigelse eller anden beskæftigelse.

Uddrag af Bekendtgørelsen.

Der er i disse år stort fokus på specialundervisning både på landsplan og i Fredensborg

Kommune. Det skyldes:

• et stigende antal elever bliver henvist til specialpædagogisk bistand

• priserne for undervisning på specialskoler og opholdssteder er steget voldsomt efter

kommunalreformen

• undervisning af elever med sociale- og adfærdsmæssige problemer opleves af

lærere som en af de største udfordringer i folkeskolen i dag

• nyere undersøgelser viser, at 15% af en årgang forlader folkeskolen med manglende

kundskaber til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

I tabellen nedenfor fremgår det, hvor mange børn fra Fredensborg Kommune, der er i

specialforanstaltning i og udenfor kommunen.

37 Jfr. vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand nr. 4 af 21.01.08

109


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Elever i specialforanstaltning i

Fredensborg Kommune 38

2007/2008 2008/2009 2009/2010

Henvist til specialskoler i eller udenfor

kommunen (antal elever) 103 98 87

Henvist til kommunalt dagbehandlingstilbud og

opholdssteder 40 48 41

Dagbehandling i Fredensborg Kommune

(Kejserdal) Ikke opgivet Ikke opgivet 15

Henvist til skoletilbud under ungdomsskolen

(Møllevejens skole) - årselever 33 33 27

Henvist til specialklasser i kommunen

99 98 97

Henvist til læseklasser i kommunen

27 27 25

Henvist til læse-årskursus i kommunen

(ordblinde) 7 4 4

Henvist til modtageklasser for nytilkomne

tosprogede børn 12 20 18

I alt henvist til tilbud udenfor stamklassen

(eksklusion) 321 328 299

Enkelt-integrerede elever (integreret i den

normale undervisning) 88 87 88

Elever i alt henvist til specialforanstaltninger

409 415 387

Den specialpædagogiske støtte der foregår på skolerne kan deles i to hovedområder:

• støtte til elever, der har faglige problemer

• støtte til elever, der har sociale og adfærdsmæssige problemer.

Gruppen af elever med sociale- og adfærdsmæssige problemer er både på landsplan og i

kommunen voksende og er samtidig den gruppe, der er vanskeligst at undervise.

Dette afsnit af kvalitetsrapporten koncentrerer sig om den specialundervisning, der foregår

på skolerne i almenskoledelen.

Status på skolerne

Der er knyttet en psykolog til hver skole. Psykologen er tilknyttet PPR (Pædagogisk Psykologisk

Rådgivning). Psykolog og skole samarbejder om elever med faglige, sociale og

adfærdsmæssige problemer. Psykologerne arbejder i høj grad konsultativt og rådgiver

lærere i forhold til elever i vanskeligheder. Det er også muligt for lærerne at få sparring fra

en ressourceperson, læsevejleder, AKT-vejleder eller skolens ledelse.

I Humlebæk og Fredensborg er der etableret en struktur, hvor en forebyggelseskonsulent

fra Familieafdelingen deltager i et tværfagligt samarbejde med skolerne, institutionerne og

PPR-psykologer omkring udsatte børn og unge i bysamfundet. Formålet med samarbejdet

er hurtigt at identificere børn og unge med problemer, således at den nødvendige hjælp

hurtig kan blive iværksat, og flere børn og unge kan forblive i bysamfundet.

Der arbejdes i bysamfundssammenhæng med at etablere en tilsvarende struktur i Nivå og

Kokkedal.

Der er i skoleåret 09/10 88 elever i kommunen, som kun kan rummes i folkeskolen, hvis de

får tildelt ekstra personlig støtte. Det drejer sig om de enkeltintegrerede elever. PPR

visiterer hvert år ekstra støtte til et antal enkeltintegrerede elever på skolerne. Desuden

laver psykologen undersøgelser og vurderinger af det enkelte barn, deltager i tværfaglige

møder, giver supervision i konkrete sager og giver råd og vejledning til forældre og lærere.

Udover tildelingen af timer/midler fra PPR bruger skolerne selv midler på specialundervisning

af elever, der ikke får støtte af PPR. Skolerne kan bruge disse midler på forskellige

måder:

38 Kilde: Kvalitetsrapport 2008 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune, PPR, data fra skolerne

110


Støtte i klassen: Skolerne kan tildele timer til klasser eller årgange som en forebyggende

foranstaltning. Nogle skoler bruger primært denne ressource på de mindre årgange, mens

andre skoler fordeler dem jævnt til alle årgange eller efter en behovsanalyse.

Holddeling: Skolerne kan tildele timer til klasser/årgange som tolærertimer/holddelingstimer.

De fleste skoler anvender holddeling som et middel til at differentiere undervisningen.

Holdundervisningen kan bruges til fagligt at tilgodese en gruppe elever inden for en

klasse eller til at samle en gruppe elever med særlige behov på tværs af klasser. Dette kan

både gælde elever, der har brug for særlige udfordringer og elever med faglige eller

adfærdsmæssige problemer.

Støttecentre/specialcentre: De fleste skoler har støttecenter/specialcenter med særligt

tilknyttede lærere. Centrene varetager undervisningen af nogle af de elever, der har behov

for specialpædagogisk bistand, koordinerer specialundervisningen på skolerne, og giver

vejledning inden for specialundervisningsområdet til de lærere, der har behov for dette. På

nogle skoler har man de sidste år arbejdet med en sammentænkning af specialundervisning

og undervisning i dansk som andetsprog for at styrke fagligheden og opfange elever, der

evt. har problemstillinger i forhold til begge områder.

AKT-indsats: AKT står for Adfærd, Kontakt, Trivsel, og bruges om problemstillinger inden

for dette område. Der er særlige AKT-lærere/vejledere på de fleste skoler. AKT-vejlederne

rådgiver/sparrer med lærere, der har behov i forhold til elever med sociale og adfærdsmæssige

problemer, således at disse kan rummes i klassen. Behovet for AKT-vejledere på

skolerne prioriteres højere og højere, da elever med sociale og adfærdsmæssige problemer

opleves som et voksende problem på skolerne.

Der er taget initiativ til en styrkelse af AKT-beredskabet på skolerne ved en fælles uddannelsesindsats.

Indsatsen består af en bred opkvalificering af den samlede lærergruppe samt

en superviseruddannelse til skolernes AKT-vejledere.

Den enkelte skole skal udarbejde en samlet 3-årig uddannelsesplan for alle lærere med

udgangspunkt i skolens aktuelle situation/behov indenfor AKT-området. Uddannelsesplanen

skal fremgå af skolernes årsplaner/fokusområder, og der vil blive fulgt op på disse i lederaftalerne.

Der er fra PPR’s side afsat nogle midler og ressourcer til AKT-uddannelserne, som

foregår i kommunalt regi.

Familieklasser: Familieklasser henvender sig til børn, der af forskellige grunde ikke får det

forventede udbytte af undervisningen på grund af uhensigtsmæssig adfærd. I familieklasserne

går eleverne en gang om ugen sammen med en af deres forældre, så forældre og

børn sammen kan sætte mål for barnets skolegang og adfærd. Tre af skolerne har haft et

familieklassetilbud i 08/09 og 09/10.

Lektielæsning: næsten alle skoler har tilbud om lektielæsning/lektiehjælp udenfor skoletid

til alle elever, elever på bestemte årgange eller elever med særligt behov.

Læsevejledere: alle skolerne har læsevejledere. Læsevejlederne rådgiver omkring læseundervisningen

på skolerne, foretager læsetest og tolker på resultaterne. En del læsevejledere

underviser også elever med læseproblemer.

Skolerne er blevet bedt om at beskrive og vurdere deres specialpædagogiske bistand, som

kan ses nedenfor.

Asminderød Skole

Vi har på Asminderød Skole udarbejdet en konkret vejledning omkring den specialpædagogiske

indsats. Dette er gjort i samarbejde med SFO-delen, når det handler om elever i indskolingen. I

denne vejleding er der beskrevet de tilbud, der findes på skolen.

Koordinatoren for Kompetencecenteret og ledelsen gennemgår, revurderer og evaluerer tidligere

indsatser og procedurer således, at der skabes en rød tråd i indsatsen.

Samtidig er der ved storteammøder indlagt et fast dagsordenspunkt, der omhandler undervisningsudfordringer

i forbindelse med elever, der vanskeliggør undervisningen. Dette med henblik på

at skabe en kultur blandt lærerne, hvor man professionaliserer arbejdet med bestemte elevgrupper

111


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

og superviserer, vejleder og sparrer med hinanden.

På interne konferencer, som i mødestruktur er tilrettelagt som refleksive møder, fremlægger

teamet bekymringer for deltagerne. Ud fra dette laves en handleplan i forhold til indsatsen. Dette

kan være:

• Strukturklassen/strukturværkstedet

• Specialundervisning

• Dansk som andetsprog

• PPR

• AKT

• Netværksmøder

• Tværfaglige konferencer

I forhold til de enkeltintegrerede elever afholdes et møde med skolens psykolog omkring kontaktlærernes

rolle. Hele støttekorpset er inviteret så hele inklusionstanken bliver en del af hverdagen

på Asminderød Skole.

Generelt set involverer vi forældrene så tidligt i processen som overhovedet muligt. Forældre

inviteres ligeledes med, hvis deres barn skal diskuteres blandt de forskellige faggrupper. I

forældrekontakten lægges vægt på respekt og dialog.

Vurdering af indsatsen, herunder: hvordan kan vi se om det virker:

Visionen om inklusion er en længerevarende proces, der kræver ændringer i forhold til alle skolens

aktører. Det kræver en målrettet indsats at ændre i en organisations kultur. Nedenstående er et

udtryk for de indsatser, der allerede er taget og som vi kan se de positive resultater af.

Systematiseringen og skriftliggørelsen af procedurer i forhold til kompetencecenteret har

afstedkommet færre henvendelser til ledelsen omkring det rent praktiske i forhold til papirarbejdet.

AKT-lærerne har fået mere tid til forebyggende arbejde.

Specialundervisningen har nu flere kurser med elever fra forskellige klasser/årgange.

Specialundervisning foregår som en integreret del af klassens arbejde i tæt samarbejde med

klassens lærere.

Enkeltmandundervisning foregår efter skoletid.

Medarbejderne i Kompetencecenteret udnytter hinandens viden om materialer, faglighed og søger

råd og vejledning hos hinanden. Ligeledes udvises stor fleksibilitet blandt kompetencecenterets

lærere i forhold til eleverne. Rent praktiske problemer i forhold til ture, skemaændringer eller

lignende løses hensigtsmæssigt internt i kompetencecenteret.

Mange delmål er opnået i forhold til eleverne. Positive tilbagemeldinger fra forældre dokumenterer

dette. De positive tilbagemeldinger handler især om samarbejdet, informationsniveauet og

lærernes målrettede indsats med eleven.

Baunebjergskolen

En stor del af den socialpædagogisk indsats foregår løbende i mødet mellem elev og voksen og kan

bedst beskrives i at anerkendelse og respekt er grundtemaet. Dette pågår altid i vores kontekst.

Arbejdet med Modtageeleverne er for en meget stor del socialpædagogisk, da disse elever oftest

har andet og mere at indhente end blot det sproglige. De er plantet i en hel ny verden, en hel ny

skolekultur og et sted, hvor normer mv. er anderledes end dér, hvor de kommer fra. De sociale

spilleregler og den ofte mere åbne og ligeværdige kommunikation mellem børn og voksne skal

læres.

Af mere overordnede socialpædagogiske tiltag:

• Scoreklassen/AKT

• Tæt samarbejde med UU- herunder etablering af særlige praktikperiode for enkelte elever i

overbygningen

• Tæt samarbejde med SSP

• Tæt samarbejde med PPR

• Samarbejde med Familieafdelingen

• Fælles arrangementer med udgangspunkt i det flerkulturelle

• Familieklasse og dennes arbejde også med forældrene

Egedalsskolen

Skolens specialpædagogiske indsats består af flere dele:

112


AKT-timerne er lagt, som støtte til enkeltelever, grupper eller en klasse ad gangen. Disse timer er

brugt som forløb tilpasset behovet. Timerne tildeles efter ansøgning til ledelsen og skolens AKTkoordinator.

Specialundervisningen er lagt som intensive kurser for en elev, en lille gruppe (ofte på tværs af

klasser) og som støtte ved læsekurser. Som noget nyt i år er læsevejlederne med til at planlægge

forløb, men ikke gennemføre dem. Undervisningen har ligget hos årgangsteamene eller

specialundervisningslærerne.

Der tilbydes ’Reading Recovery’ for eleverne på 1.-2. årgang. Næste år uddannes to nye ’Reading

Recorvery’-lærere.

De timer, som PPR giver til enkeltintegrerede elever, læses enten af uddannede pædagoger eller af

lærere fra elevens grundklasseteam.

Som noget nyt er der i dette skoleår tildelt rummelighedstimer til hver årgang. Dette tiltag

udspringer af DSA-tænketankens arbejde, men er tiltænkt alle elever med enten AKT,

specialundervisnings- eller sociale vanskeligheder. Indsatsen fordeles af årgangsteamet og

tilpasses den/de elever, som har behov. Dette tiltag er ved at blive evalueret.

Vurdering af indsatsen, herunder: hvordan kan vi se om det virker:

Ved at følge de elever, som rummes under rummelighedstimerne, kan vi se, at den intensive hjælp

virker. Der er nemlig kun i meget få tilfælde brug for støtte efter ca. 4 måneder. Der er lavet en

plan for eleven, og støtten har hjulpet, så bekymringen ikke er så stor mere, men der holdes øje.

Vi kan se, at de elever, som tilbydes korte intensive forløb i læsning eller stavning rykker, da de

testes efter forløbet og her viser fremgang.

Støtten, som gives til enkeltintegrerede elever, er nødvendig for eleverne. Støtten gives enten af

skolens pædagoger eller af elevens klasselærer, som kender hende/ham godt. Det fungerer godt

at timerne varetages af skolens ansatte, da det kan tilpasses skolens fleksible skema/hverdag.

Endrupskolen

Skolen har udarbejdet en konkret vejledning omkring den specialpædagogiske indsats. ”Fra

bekymring til handling” – en guide til en fleksibel og effektiv hjælp til bekymringselever. Heri

beskrives alle tilbud skolen kan tilbyde, med vejledning omkring visitation til tilbuddene. Generelt

har vi skriftliggjort processen, således at der foreligger tydelige beskrivelser af eleven og forventninger

til den indsats der skal etableres, herunder en målbeskrivelse og evaluering.

En bekymring omkring en elev vil normalt starte på et rådgivningsniveau. Læreren/teamet skal

hente råd og vejledning fra skolens ressourcepersoner: Specialcentret (faglige problemer indenfor

dansk og matematik), AKT, specialklasserne, koordinator for enkeltintegrerede elever, psykologen

og ledelsen.

Hvis bekymringen stadig er til stede efter at have arbejdet med råd og vejledning skriftliggøres

sagen og går videre til andet niveau. Her foregår en egentlig visitation til:

• Specialcentret (faglige problemer)

• Socialpædagogisk bistand (enkeltintegration, specialklasse mm)

• PPR (med henblik på udredning og efterfølgende handleplan)

• AKT

• Netværksmøde (problemstillinger hvor forældrene har en væsentlig rolle)

• Intern konference (inddragelse af kompetencepersoner udenfor skoleregi)

• Tværfaglig konference (problemer af tværfaglig karakter, hvor familieafdelingen er

repræsenteret)

Skolen har udarbejdet indstillingsskemaer til alle foranstaltningerne.

Specialundervisning foregår i vores specialcenter, primært indenfor dansk- og matematikfaget.

Derudover har vi uddannet en ’Reading Recovery’-lærer, som går ind på 1. og 2. årgang til

understøttelse af den tidlige læseindsats. I indeværende år har 10 elever gennemført et ’Reading

Recovery’-kursus, således at der i vores 1. og 2. klasser ikke mere er usikre læsere.

Vores holdtimer benyttes både til individuel undervisning og/eller mindre hold, evt. tredeling på

årgangen (undervisningsdifferentiering).

Desuden har vi to læsevejledere, hhv. til indskoling og til mellemtrin, og en matematikvejleder.

Til understøttelse af læseudviklingen er der foruden individuelle tiltag lagt vægt på stort samarbejde

med skolens Pædagogiske Udviklingscenter, der gennemfører læsekampagner, forløb i

faglig læsning, inspirationsdage omkring læsning mm.

113


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Skolen har valgt at ansætte uddannede pædagoger til at varetage den socialpædagogiske støtte,

der er bevilget til enkelte elever.

I specialklasserne evalueres elevernes udbytte af undervisningen løbende, dels ved lærerens

iagttagelser og logbogsnotater, dels ved test/prøver foretaget hen over året. Status og mål for den

enkelte elev formidles til elev og forældre i en Status-Handleplan, der udarbejdes i starten af et

skoleår og revideres et halvt år efter.

Fredensborg Skole

Vi har i indeværende skoleår indarbejdet en ny struktur på dette område. Dette skyldes bl.a. at vi

gerne ville styrke vores AKT-område, samt at der i de enkelte lærerteams bliver samarbejdet mere

omkring de elever, der har udfordringer af forskellig art i skolehverdagen. Vores nye struktur ser

således ud:

1) Læreren/klasseteam har en bekymring for en elev. Hvad er problemet? Der samtales på

teammøder – hvad kan der gøres – hvem gør hvad?

2) Ledelsen har en reflekterende samtale med teamet omkring bekymringen. Måske kan problemet

løses umiddelbart, og der udarbejdes en konkret handleplan, som evalueres efter en nøje afgrænset

periode. Hvis ikke, går bekymringen videre til intern konference. Før bekymringen bringes på

intern konference afklares det, om der er tale om rent faglige eller sociale/personlige

trivselsproblemer.

3) Bekymringen omkring eleven er beskrevet som overvejende faglig eller social/personlig. På den

interne konference, vil rådgivning/løsning/indsats formuleres i samarbejde med ledelsen, AKT,

specialundervisningskoordinator, PPR, lærerteam samt relevante voksne i forhold til eleven/problemet.

Endvidere har vi indarbejdet 6 tværfaglige konferencer i skoleåret 10/11. På de tværfaglige konferencer

tages sager op, som er af så bekymrende art, at der evt. skal iværksættes netværksmøder

med familierådgiver eller det vurderes at der udarbejdes en underretning.

Som tidligere nævnt har vi i indeværende skoleår haft fokus på AKT-området samt AKT-lærerens

funktion, og følgende er iværksat;

Vi har 2 lærere, der varetager AKT-funktionen med henholdsvis 6 og 4 timer.

AKT er blevet en naturlig del af vores interne konferencer med deltagelse af en AKT-lærer

Vi har udarbejdet en antimobbeplan, der er arbejdet med mobning på vores fælles klandag og der

er indkøbt ”mobbekuffert” til indskoling

Der har været arrangeret foredragsaften for forældre omkring emnet mobning. Foredragsholder fra

Børns Vilkår.

Etablering af samling af AKT-materialer, bøger m.m

Skolen har tilmeldt sig klassetrivsel.dk, hvor alle klassetrin kan finde inspiration samt få overblik

over den enkeltes/klassens trivsel.

Der er oprettet log på intra, hvor alt arbejde omkring AKT er velbeskrevet

Vurdering af indsatsen, herunder: hvordan kan vi se om det virker:

Evaluering af dette års arbejde på AKT-området har vist, at der kan arbejdes med en oprettelse af

familieklasse. Ofte ses problemer, som kunne løses ved et tættere samarbejde med forældre og

lærere, et samarbejde hvor der formuleres mål til forandring, målskemaer og en anderledes

kommunikation både mellem forældre, lærere, forældre og børn og forældre imellem.

Kommende år på Fredensborg Skole:

• En AKT-koordinator deltager ved intern konference, kontakt til ledelsen

• AKT-teamet skal være mentor for nye kolleger

• AKT-lærerne er med i netværk

• Der afsættes 20 timer til videreuddannelse af AKT-lærerne

• Det er muligt for AKT-lærer og lærere at få supervision af skolepsykologen

• Alle lærere deltager i kursusdag den 6. august ” klasserumsledelse og den moderne

autoritet samt anerkendelse i børnehøjde”

Om vores nye tiltag virker ses ved at:

• et mindre antal sager tages op på de interne konferencer.

• når sager tages op på den interne konference, har der allerede været arbejdet med eleven

i lærerteamet.

114


• at lærerne oplever at de har flere redskaber til at takle elever/klasser med udfordringer af

forskellig art.

• at vi i hverdagen oplever bedre klassetrivsel.

• at antallet af elever, der oplever at blive mobbet, falder. (termometerundersøgelse)

Humlebæk Skole

Skolen har valgt at ansætte en leder for AKT og specialcenter, der har ansvaret for hele området

”Børn med særlige behov”. Lederen er specialuddannet indenfor området og er en af pionererne

inden for udviklingen af metoder i forbindelse med teorierne om læringsstile og de mange

intelligenser, som han har skrevet bøger om og holdt oplæg i både ind- og udland.

Til trods for vores høje socioøkonomiske indekstal har vi oplevet en række børn med behov for en

særlig indsats i forhold til ordblindhed, andre faglige problemer og trivselsproblemer af den ene

eller anden art. Som konsekvens af en meget lille tildeling af midler til skolen med udgangspunkt i

den socioøkonomiske faktor, var vi tvunget til at tænke nyt i forhold til at kunne løse et stigende

behov for et tilbud til børn med særlige behov. Derfor blev Henrik ansat. Det har været et kæmpe

løft for de af vores børn og forældre, der har det sværest, men også i forhold til problemer med

mobning og andre trivselsproblemer.

Lederen er praktisk udfører af AKT-opgaver (adfærd, kontakt, trivsel) og har samtidig et lederansvar.

En sådan kombination er ny, og der er stor opmærksomhed på, hvordan dette fungerer i

praksis blandt andet i AKT-foreningen.

Støttecentret er centrum for al specialpædagogisk indsats. I støttecenteret koordineres alle

indsatser for elever med særlige behov. Den specialpædagogiske indsats har af økonomiske

årsager indtil nu været målrettet læsning. Vi tilbyder her både ’Reading Recovery’-forløb og andre

individuelt målrettede læsetiltag. Fra næste skoleår har vi skåret i læsetilbuddene for at få plads til

særlige holdundervisning i matematik.

Holmegårdsskolen

Vores specialpædagogiske indsats falder i tre dele:

Specialundervisningen i dansk og matematik foretages af specialuddannede undervisere på

baggrund af indstilling fra lærerne på klassekonferencer og på baggrund af de test, der løbende

foretages. Undervisningen har dels forebyggende og superviserende karakter, når

specialunderviseren deltager i klassen, dels individuel, målrettet karakter, når den finder sted i

forbindelse med holddelinger eller i særlige kursusforløb.

Motorikundervisningen foretages på baggrund af indstilling fra klassens lærere fx på klassekonferencer.

Undervisningen finder sted i et særligt indrettet motoriklokale. Undervisningen har

karakter af målrettede kursusforløb.

AKT-indsatsen varetages af to specialuddannede lærere. Elever bliver tilknyttet AKT efter indstilling

af klassens lærere eller elevens forældre, og tilknytning forudsætter dels en vurdering på

konsultativt møde, dels en samarbejdsaccept fra forældreside. En elev der er tilknyttet AKT har i

startperioden to ugentlige lektioner i AKT, og kan ellers benytte tilbuddet efter behov, et behov der

kan vurderes af såvel elevens undervisere som eleven selv.

Alle vores specialpædagogiske tiltag har som formål dels at øge elevens udbytte af undervisningen,

dels at sikre elevens inklusion i klassen.

Vi har etableret klassekonferencer der er baseret på filosofien om reflekterende team, både for at

give en klasses lærere øgede muligheder for at inkludere de elever der har særlige behov, og for at

kunne prioritere, samtænke og målrette specialundervisningsindsatsen.

Dette initiativ har dels medført ændrede placeringer af skemaets specialundervisningspositioner for

at øge samtænkningen og inklusionen, dels ført til et øget samarbejde imellem specialundervisningens

og tosprogsundervisningens aktører, fordi de optræder sammen som reflekterende team.

Vurdering af indsatsen, herunder: hvordan kan vi se om det virker:

Det er en styrke at vi gennem en koordineret indsats får anvendt vores resurser optimalt. Vi kan i

de tagne test se at de berørte elever gør fremskridt i udbyttet af undervisningen, og vi kan se at vi

i de forløbne to år stort set har formået at inkludere alle elever i almenundervisningen.

Vi kan også se at vi har behov for en mere synlig styring af processerne gennem en etablering af

en tovholderfunktion for hver enkelt berørt elev, hvilket sker fra kommende skoleår.

Og så kan vi se at små grupper af specielt tosprogede drenge har behov for en rollemodelindsats

som ligger ud over, hvad specialundervisningen kan give. Derfor satser vi i næste skoleår på en

115


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

undervisningsassistent/mentor-funktion.

Karlebo Skole

Vurdering af behovet for særlig indsats foregår løbende i et samarbejde mellem fag- og specialundervisningslærere

samt skoleledelse og forældre. Vi er bevidste om at være så fleksible som

muligt for at udnytte ressourcerne bedst muligt. En lille del af denne indsats foregår som støtte i

en klasse, hvorved en enkelt eller oftest flere elever kan få særlig støtte til at indgå i undervisningen,

eller støtten kan benyttes til at holddele klassen. Faglærer og specialundervisningslærer

samarbejder om den optimale løsning ud fra mål og handleplan for de elever, der er tildelt støtte.

Hovedparten af ressourcen benyttes til særligt tilrettelagt undervisning på mindre hold, ofte

placeret uden for den almindelige undervisning. Der udarbejdes mål- og handleplaner for denne

undervisning, ligeledes dokumenteres udviklingen for den enkelte elev. Forældrene orienteres to

gange årligt om elevernes udbytte af undervisningen.

Det er først og fremmest læse- og stavetræning, der ydes hjælp til. I skoleåret 2009/10 har vi

desuden givet støtte til enkelte elever, der har haft behov for hjælp til matematik. To ugentlige

lektioner er anvendt til dette formål til elever på mellemtrinnet, med godt resultat til følge.

Fire gange årligt holdes statusmøder med skoleleder, hvor specialundervisningslærerne fremlægger

mål- og handleplaner for eleverne. Psykolog fra PPR er inddraget i status og vurdering.

Læsekonsulenten bidrager med råd og vejledning til enkelte elever i forbindelse med særlig

tilrettelagt læseundervisning.

Klassetests og individuel testning er basis for at vurdere behov og omfang for særlig tilrettelagt

undervisning. Psykolog og læsekonsulent inddrages i dette arbejde.

En lærer er ansvarlig for AKT-opgaven. Denne lærer tager sig af de elever, der har behov for

særlig opmærksomhed, dertil er knyttet vejledning af kolleger i forbindelse med disse opgaver.

AKT-læreren sikrer plan og handling for de berørte elever.

Langebjergskolen

Skolen fordeler ressourcerne til specialpædagogisk bistand i følgende puljer:

Almindelig specialundervisning/læsekurser – her laves løbende læsekurser af 10 ugers varighed

med daglig træning samt mindre holdundervisning til elever med faglige vanskeligheder

Motorisk træning. Der tilbydes motorisk træning via støttecenteret, dette sker dels til enkelte

elever, dels forebyggende

Rummelighedstimer tildeles klasser/grupper af elever hvor der er problemer af social/adfærdsmæssig

art. Timerne læses enten af klassens lærere eller af skolens ressourcelærere

Behovstimer tildeles klasser, hvori der er enkelte elever med særlige vanskeligheder

Ressourcelærere. 3 lærere er tildelt 280 timer til arbejde med AKT-problemstillinger. Arbejdet

foregår dels i klasserne, dels med enkelte elever, dels i form af supervision til kolleger.

AKT-koordinatoren koordinerer alle elevsager indenfor AKT-området. Koordinatoren sikrer arbejdet

med handleplaner m.v. og koordinerer ressourcelærerne indsats. Er fra skoleåret 09/10 blevet

opgraderet til en mellemlederstilling.

Familieklasse kørte i 24 uger med 6 ugentlige timer med en lærer og en pædagog tilknyttet. I

indeværende skoleår har Familieklassen kørt 3 ugentlige timer med lige så gode resultater. Derfor

er dette også planlagt for det kommende skoleår.

Hver klasse har fået tildelt timer til holddannelse. I indeværende år har der været afsat 2 lektioner

ugentligt for 3.-9. klasses vedkommende. 1.-2. klasse tildeles 1 ugentlig lektion. Disse timer er

dog skåret væk i skoleåret 2010/11 i forbindelse med ressourcetilpasningen

20.2-timer – læses primært af pædagoger med særlig viden om evt. diagnoser – desuden sikrer

det at der kan skabes sammenhængende støtteordninger med fritidshjemmet. Ordningen med

pædagoger sker i nært samarbejde med støttepædagogkorpset, der sørger for uddannelse,

supervision m.v.

Skolen har udarbejdet en guide over handlemuligheder vedr. bekymringsbørn.

Nivå Centralskole

Alle klassetrin får tildelt ekstra resursetimer, som teamet fleksibelt forvalter for bedst muligt at

udnytte resurserne og for at forebygge senere specialpædagogisk bistand.

116


Elever med særligt støttekrævende behov kan i samarbejde med PPR og skolens støttecenter få

tildelt særlig støtte. Det vurderes hver gang hvilken voksen, som bedst kan varetage disse timer.

Ofte vil det være en af lærerne i teamet, som påtager sig opgaven for at sikre sammenhæng i

undervisningen for eleven (læreren kender årsplanen), men det kan også være skolens AKT-lærer,

hvis opgaven er af socialpædagogisk karakter eller af specialcenterets lærere, hvis eleven har

specifikke indlæringsproblemer.

I specialundervisningscenteret gives undervisning til ordblinde elever, som i nogle timer om ugen

får særligt tilrettelagt undervisning. Dette arbejde koordineres af specialcenteret.

’Reading Recovery’ tilbydes elever på 1. og 2. klassetrin, og vi er ved at opbygge et lignende

program for elever, som har problemer af matematisk karakter.

Niverødgårdskolen

Vi har specialundervisning i 38 lektioner pr. uge, hvoraf 5 lektioner anvendes til at støtte elever i

matematik oftest udenfor klassen i ”kursusform.”

6 lektioner går fast til udskolingens diagnosticerede ordblinde elever med IT-rygsæk (8. og 9.

klasse) + elever fra 7. klasse med danskfaglige problemer (indstillede til PPR).

27 lektioner pr. uge er læst i indskolingen/mellemtrinnet. Undervisningen er varetaget af 4 lærere,

der alle er uddannede med speciale C (undervisning af elever med indlæringsvanskeligheder).

Skoleåret inddeles i fire semestre. I hvert semester er der et læsekursus for enten 1., 2., 3. eller

4. årgang, for de elever der ved læsetest viser sig ikke at være i gruppen af ”uproblematiske”

læsere.

Udover disse kurser foregår der almindelig specialundervisning, hvor elever undervises på hold

med 2-5 elever i maksimalt tre semestre på et år. Nogle timer læses udenfor elevernes almindelige

skema. Enkelte har så store vanskeligheder, at det er blevet tilrådet fra PPR, at de skal have tildelt

timer hele året.

§ 20.2- elever har vi haft ti af i skoleåret 09/10. Tre har fået støtte fra Støttekorpset. Resten har

fået støtte fra klassens eget lærerteam.

Vi har etableret et samarbejde mellem dsa og specialundervisningen, der mødes hvert kvartal og

aftaler indsatsen for tosprogede elever med behov for støtte i begge regi. Samarbejdet mellem de

to regi fremgår af skolens læsehandlingsplan. Samarbejdsstrukturen evalueres medio juni 2010.

Vurdering af indsatsen, herunder: hvordan kan vi se om det virker:

Øget fokus på elevernes læsekompetence i hele forløbet.

Statusmøder på de enkelte årgange med deltagelse af teamet, ledelse, specialundervisnings – og

dsa-koordinatorer samt læsevejleder.

Elevplaner skal indeholde status, mål og evalueringsplaner.

Vurdering

Der er både på landsplan og kommunalt stort fokus på specialundervisningen. Regeringen

og KL er enige om i fællesskab at arbejde for en omstilling i folkeskolen, således at

udgangspunktet er, at alle elever skal kunne rummes i den almindelige undervisning, og

samtidig sikre, at specialundervisningen gives til de børn, der har reelt behov.

Fredensborg Kommune er allerede startet på denne ”øvelse” og inkluderer i dag procentuelt

flere børn end for bare to år siden. Inkluderes der flere børn i den almene undervisning er

det nødvendigt at der overflyttes ressourcer fra specialundervisningen til almenområdet.

Der er derfor politisk blevet besluttet at der i skoleåret 2010/11 anvendes 0,5% af den

økonomiske tildeling til specialskoler til styrkelse af enkeltintegration i kommunens folkeskoler.

I skoleåret 2011/12 skal der overføres 1% af specialskolemidlerne.

Det er derfor nødvendigt at skolerne har stor bevågenhed på specialundervisning og anden

specialpædagogisk støtte, og det har de. Alle de specialpædagogiske tiltag skolerne

udfører, har til formål dels at øge elevernes udbytte af undervisningen, dels at sikre

elevens inklusion i klassen

117


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Skolerne i Fredensborg Kommune er rent faktisk blevet mere inkluderende. Det er lykkedes

gennem et tæt samarbejde mellem PPR og skolerne og en tæt opfølgning på elever at få

gjort skolerne mere inkluderende. Af ECO-tallene fremgår det, at Fredensborg Kommune i

skoleåret 2008/09 visiterede 6,7% af folkeskolernes elever til specialundervisningsforanstaltninger.

Dette svarede til landsgennemsnittet. I skoleåret 2009/10 visiterede

kommunen kun 6,3% af eleverne til specialforanstaltninger. Et fald på 4 procentpoint.

Landsgennemsnittet var dette år steget til 8,2 %.

Der er i kommunen ved at blive lagt sidste hånd på en plan, der indeholder målsætninger,

visioner og indsatser for specialundervisning og specialpædagogisk indsats. I denne plan er

indarbejdet de nye tanker og ideer om inklusion, som kommer fra Regeringen og KL.

En del skoler har allerede eller er i færd med at danne specialcentre på skolerne. På

specialcentrene samles al ekspertise indenfor det specialpædagogiske område. Det vil

typisk være specialundervisningslærere, AKT-vejleder/-lærere, læsevejledere/-lærere, og

lærere, der underviser i dansk som andet sprog, der er knyttet til specialcenteret. Skolens

PPR-psykolog er ligeledes tilknyttet specialcenteret og har derfor hele tiden fingeren på

pulsen i forhold til elever, der har behov for støtte og lærere, der har behov for supervision.

Dette betyder, at indsatsen kan sættes ind tidligere og kan blive mere kvalificeret.

Det er således muligt for skolen ved et tæt samarbejde i centeret og med elevens lærere

hele tiden at målrette indsatserne til de elever, der har mest brug for støtte af en eller

anden art.

Skolerne har fokus på AKT-indsatsen, og i kommende skoleår er der iværksat et uddannelsesforløb

for både AKT-vejledere og AKT-lærere på alle skolerne.

Skolerne har også fokus på arbejdet med handlingsplaner for eleverne. Der bliver arbejdet

på at have korte intervaller mellem udarbejdelse af en handleplan, evaluering af indsatsen

og en eventuel justering af praksis. På den måde vil indsatsen overfor eleverne hele tiden

kunne justeres, så den gavner eleven mest muligt.

Alle skolerne har fået udarbejdet en handleguide ”fra bekymring til handling” En guide der

viser vejen til en hurtig indsats og fleksibel og effektiv hjælp til bekymringselever. Dette er

en stor hjælp til at sikre en tidlig indsats.

Det forebyggende tværfaglige samarbejde i bysamfundene, som skoler og institutioner, PPR

og Konsulenter fra Familieafdelingen deltager i, fungerer nu i to bysamfund. Det tværfaglige

samarbejde vil i løbet af skoleåret 2010/11 blive implementeret i de to sidste

bysamfund.

118


Klager til klagenævnet for den vidtgående specialundervisning

I skoleåret 2008/09 har 3 familier klaget til ”Klagenævnet for den vidtgående

specialundervisning”.

• En klage drejede sig om forældrenes ønske om at få deres barn på en efterskole for

ordblinde. Klagenævnet valgte ikke at give forældrene medhold.

• To klager fra den samme familie drejede sig om forældrenes ønske om at få deres

datter på specialskole for børn med specifikke og fysiske vanskeligheder.

Klagenævnet valgte ikke at give forældrene medhold.

• En klage drejede sig om at forældrene ønskede specialskole til deres datter.

Klagenævnet valgte ikke at give forældrene medhold.

I skoleåret 2009/10 har 3 familier klaget til ”Klagenævnet for den vidtgående

specialundervisning”.

• En klage drejede sig om at forældre ønskede deres søn skulle gå på specialskole for

ADHD elever. Klagenævnet valgte ikke at give forældrene medhold.

• En klage drejede sig om at forældre ønskede deres barn skulle starte tidligere i

skole. Klagenævnet valgte ikke at give forældrene medhold.

• En klage drejede sig om at forældre ønskede ændring af støttetimer til deres barn.

Denne klage blev dog trukket tilbage, da forældre og kommunen kom frem til en

fælles løsning.

119


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

120


Bilag 1: Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i

kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af

folkeskolen

I medfør af § 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1195 af 30.

november 2006, fastsættes:

Formål med og indhold af kvalitetsrapporter

§ 1. Formålet med den årlige kvalitetsrapport, jf. lov om folkeskolen (herefter loven) § 40 a, stk.

1, er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke

kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen.

Stk. 2. Rapporten skal således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige

niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, jf. lovens § 40 a, stk. 2.

Stk. 3. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende

samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen.

Stk. 4. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet.

§ 2. Kommunalbestyrelsen træffer nærmere beslutning om indhold og udformning af

kvalitetsrapporten samt om tilrettelæggelsen af arbejdet og kan i forbindelse hermed fastsætte

rammer for de enkelte skolers bidrag hertil. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at rapporten med

udgangspunkt i mål og rammer for folkeskolens undervisning, der følger af lovgivningen og af

kommunal beslutning, giver en dækkende beskrivelse af status for hver af kommunens folkeskoler og

for det samlede skolevæsen.

Stk. 2. Rapporten udarbejdes inden for rammerne af loven og de i denne og eventuelt særskilt

bekendtgørelse, jf. § 10, opstillede krav og kan efter kommunalbestyrelsens skøn indeholde andre

oplysninger end de i §§ 5-10 nævnte, herunder til belysning af eventuelt særlige kommunalt

besluttede indsatsområder.

§ 3. Der udarbejdes en kvalitetsrapport for hvert skoleår på baggrund af oplysninger vedrørende

det pågældende skoleår.

Stk. 2. Oplysninger vedrørende tidligere skoleår inddrages, når det er nødvendigt til belysning af

skolevæsenets udvikling.

Stk. 3. I det omfang oplysninger vedrørende det skoleår, som rapporten omfatter, endnu ikke er

tilgængelige, skal rapporten tage udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger.

Stk. 4. Hvis det viser sig umuligt eller er uforholdsmæssigt vanskeligt at fremskaffe nøjagtige

oplysninger om bestemte forhold, jf. §§ 7-10, kan der i stedet foretages et begrundet skøn.

§ 4. Kvalitetsrapporten skal indeholde en vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens

folkeskoler og for det samlede skolevæsen samt oplysning om, på hvilket grundlag vurderingen er

foretaget, jf. § 5.

Stk. 2. Rapporten skal endvidere indeholde oplysning om opfølgningen på den seneste

kvalitetsrapport, jf. § 6.

Stk. 3. Rapporten skal derudover indeholde en samlet beskrivelse af kommunens skolevæsen,

belyst ved bl.a. de i §§ 7-10 nævnte oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer,

resultater m.v.

Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau

§ 5. Kvalitetsrapporten skal omfatte en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på

hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder,

hvor der er behov for forbedringer.

Stk. 2. Der skal indgå en særskilt vurdering af

1) eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder,

2) den specialpædagogiske bistand og

3) undervisningen i dansk som andetsprog.

Stk. 3. Rapporten skal omfatte en samlet redegørelse for, hvilken vægt der er lagt på de

kvalitetsindikatorer i form af oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater

121


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

m.v., jf. §§ 7-10, der indgår i grundlaget for vurderingen af det faglige niveau. Redegørelsen skal

indeholde en vurdering af, i hvilket omfang de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende.

Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport

§ 6. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de initiativer til forbedring af det faglige

niveau, herunder handlingsplaner, der er iværksat som led i opfølgningen på den seneste

kvalitetsrapport, og en vurdering af deres virkning. Hvis et initiativ endnu ikke har kunnet have

virkning, skal det af rapporten fremgå, hvornår det påregnes, at virkningen af initiativet vil kunne

vurderes.

Rammebetingelser

§ 7. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens

folkeskoler og for det samlede skolevæsen, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og som har

betydning for undervisningen og dens kvalitet, herunder eventuelt særlige kommunalt besluttede

indsatsområder.

Stk. 2. Der skal indgå en angivelse af de af rapporten omhandlede skoler og i forhold til den enkelte

skole af,

1) hvilke klassetrin skolen udbyder,

2) antal af spor pr. klassetrin,

3) antal af elever, herunder antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser,

og antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, og

4) andelen af elever i skolefritidsordning i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor

denne tilbydes.

Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en

angivelse af de gennemsnitlige udgifter pr. elev. Herudover skal særskilt angives, hvilke ressourcer

der i kommunen er afsat til henholdsvis

1) specialpædagogisk bistand og

2) undervisning i dansk som andetsprog.

Stk. 4. Der skal indgå andre relevante oplysninger om rammebetingelser for hver af kommunens

folkeskoler og for det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om

1) antal af elever pr. klasse,

2) antal af elever pr. lærer,

3) elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister,

4) antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling,

5) afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev,

6) andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, og

7) planlagte timer, jf. lovens § 16.

Stk. 5. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en

redegørelse for følgende forhold og for, om disse i relation til bestemte fag har givet anledning til

nærmere ledelsesmæssige dispositioner:

1) I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført.

2) I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller

kompetencer svarende til linjefagsuddannelse.

3) I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte,

varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til

linjefagsuddannelse.

4) I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med

linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse

5) I hvilket omfang der er anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af

lærerne.

Stk. 6. Det skal angives, hvor mange børn i kommunen, der er henvist til undervisning i

henholdsvis specialklasser eller specialskoler inden for kommunens eget skolevæsen, specialklasser

og specialskoler i andre kommuners skolevæsener, regionernes undervisningstilbud samt

dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.

Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling)

§ 8. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om eventuelt særlige kommunalt

besluttede indsatsområder, andre aktuelle projekter m.v. til udvikling af undervisningen og dens

kvalitet.

Stk. 2. Rapporten skal omfatte relevante oplysninger om de pædagogiske processer på hver af

kommunens folkeskoler og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen, herunder en beskrivelse

af tilrettelæggelsen af

122


1) den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i

undervisningens tilrettelæggelse,

2) samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner,

3) den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., og

4) undervisningen i dansk som andetsprog.

Resultater m.v.

§ 9. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om resultater for hver af kommunens

folkeskoler og for det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om

1) karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver,

2) resultater af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test, jf. lovens § 55 b, og

3) eventuelt resultater af andre typer af evalueringer, der anvendes bredt i det kommunale

skolevæsen, f.eks. til belysning af elevernes kundskaber og færdigheder inden for områder

(trinmål), der ikke er omfattet af de i nr. 2 nævnte test.

Stk. 2. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå

oplysninger om overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse.

Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler indgå oplysninger om, hvordan henholdsvis

elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler, og elever, der

modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under ét.

Stk. 4. Rapporten skal indeholde oplysninger om klager over kommunen til Klagenævnet for

vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til lovens § 51, stk. 1.

Yderligere midlertidige indholdskrav

§ 10. Undervisningsministeren kan ved særskilt bekendtgørelse fastsætte, at kvalitetsrapporter

omfattende et eller flere skoleår skal indeholde bestemte oplysninger med henblik på belysning af

særlige fokuspunkter.

Udformning af kvalitetsrapporter

§ 11. Kvalitetsrapporten skal udformes sådan, at det er nemt at finde de enkelte kategorier af

oplysninger, der er nævnt i §§ 5-10.

Stk. 2. Rapporten skal i videst muligt omfang udformes sådan, at det er muligt at følge udviklingen

i konkrete kategorier af oplysninger over to eller flere år. Det skal af et særskilt afsnit i rapporten

fremgå, hvis bestemte kategorier af oplysninger er opgjort eller i øvrigt præsenteret på en ny måde.

Der skal indgå en begrundelse herfor.

Stk. 3. Omtale i rapporten af oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger

om resultater af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test, jf. § 9, og lovens § 55 b, skal foregå på en

sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selvom de pågældende

oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten, jf. lovens § 40 a, stk. 4.

Tidsfrister

§ 12. Kommunalbestyrelsen skal inden den 15. oktober i det kalenderår, hvor et skoleår afsluttes,

drøfte og tage stilling til kvalitetsrapporten for det pågældende skoleår, jf. § 3.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra

skolebestyrelser om rapporten, jf. lovens § 40 a, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om rapporten på et møde, skal denne

offentliggøres på internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter

stk. 2, jf. lovens § 40 a, stk. 4. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger

om resultater af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test, jf. § 9, og lovens § 55 b, må dog ikke

offentliggøres.

§ 13. Kommunalbestyrelsen skal inden den 31. december vedtage nødvendige handlingsplaner, jf.

lovens § 40 a, stk. 3, som rapporten måtte give anledning til.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra

skolebestyrelser om en eventuel handlingsplan, jf. lovens § 40 a, stk. 3, 3. pkt.

Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om handlingsplanen på et møde, skal denne

offentliggøres på internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter

stk. 2, jf. lovens § 40 a, stk. 4. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger

om resultater af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test, jf. § 9, og lovens § 55 b, må dog ikke

offentliggøres.

123


Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Ikrafttræden

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. marts 2007.

Stk. 2. Den første kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2006/07, jf. § 3.

Undervisningsministeriet, den 22. februar 2007

P.M.V.

Kim Mørch Jacobsen

Direktør

124

/Mads Bentzen


Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af

kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen

§ 1

I bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner

i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, foretages

følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 1, ændres »15. oktober« til: »31. december«.

2. I § 13, stk. 1, ændres »31. december« til: »31. marts året efter«.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. september 2008.

Undervisningsministeriet, den 2. september 2008

P.M.V.

Peter Grønnegård

Afdelingschef

125


Kontakt

Spørgsmål kan stilles til:

Skoleafdelingen

Børn og Kultur

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune

Egevangen 3B, 2980 Kokkedal

Tlf. 7256 5000

fredensborg@fredensborg.dk

www.fredensborg.dk

126

More magazines by this user
Similar magazines