KIRKEBLADET - Lundehus kirkes

lundehuskirke.dk

KIRKEBLADET - Lundehus kirkes

KIRKEBLADET

ADVENT og JUL

Gaverne

Skabt til godhed

Kirkeblad for Lundehus sogn nr. 3, 2010


2

Kirkehaven

bliver udsmykket

For alt for længe siden

besluttede vi i menighedsrådet

at bygge kirken

om, vende kirkerummet

så man havde Guds natur

som bagtæppe til gudstjenester

og andre kirkelige

handlinger. I den

forbindelse blev vi også

enige om, at der skulle være en udsmykning -

en skulptur, en rose hugget i sten.

Arbejdet med stenen er nu færdigt. Men da vi

så skulle til at gøre klar til at sætte den op, opstod

der et lille problem eller en opgave, vi

skulle løse, nemlig at det er temmelig blød

jord, som kirken er bygget på. Derfor skal der

nu laves et fundament, der kan bærer rosen.

Dette arbejde går snart i gang, så vi kan få den

tunge skulptur placeret.

Hvis alt går som det er planlagt, bliver der indvielse

en gang midt i februar. Men hold øje

med kirkens hjemmeside, som hedder

www.lundehuskirke.dk og vores Nyhedsbrev

eller udhængsskabet.

Efteråret er i fuld gang og snart står julen for

døren, den dejlige og søde tid.

God jul

Stig Ekman

formand for menighedsrådet

Indhold

2 Kirkehaven bliver udsmykket

3 Gaverne - i julen vender gaverne

den anden vej

6 Skabt til godhed

8 Desmond Tutu

9 Kulturelt mødested

10 Kommende arrangementer

12 Det sker

Julekoncert

13 Sognenyt

14 Gudstjenester

15 Info om kirken

Nyhedsbrev

Få information om kommende arrangementer

i kirken tilsendt pr e-mail. Tilmeld dig via

et klik på kirkens hjemmeside:

www.lundehuskirke.dk

Kirkebladet

udgives af Menighedsrådet og er Lundehuskirkens

hilsen og bindeled til alle i sognet.

Kirkebladet uddeles til alle husstande uanset

skilte med ”nej tak til reklamer” eller ”nej tak

til lokalaviser”. Ønsker man ikke at modtage

bladet, kan det afmeldes på kirkens kontor.

.

Tryk: Nørrebros Bogtryk & Grafisk Center


GAVERNE

- i julen vender gaverne den anden vej

Hvordan har I det med julegaverne? Ja, nogen

af os ønsker dem langt væk (altså mest dem

der skal gives), og måske endda afskaffer vi

dem. Enten fordi det er for besværligt, for dyrt

- unødvendigt - eller vi allerede har det hele.

Andre holder fast ved traditionen med gaver -

også til andre end børnene, fordi gaver er

udtryk for samhørighed og opmærksomhed.

De prøver måske endda at give en meget personlig

gave. Og de giver måske noget, der samtidig

kommer som en total overraskelse. Det

kan tage sin tid og kræve sine overvejelser.

Ofte bruger vi megen tid på at købe julegaver.

Det må det være fordi, det betyder noget for

os. Det må være fordi, vi har brug for at vise,

at vi holder af dem, vi giver gaver til. At vi er

glade for, at de er der for os. Og den taknemmelighed

får så et konkret udtryk i de gaver, vi

giver.

Hvis vi ikke giver materielle gaver i julen,

giver vi ofte noget af det vigtigste vi har: tid og

nærvær. Alt det, som vi har så svært ved til

daglig, og som undertiden gør os dobbelt

stressede i julen.

3


4

Som I nok aner, prøver jeg med disse ord at se

den positive side ved det, vi normalt kalder

decembers gaveræs, forbrugerhysteri, materialisme,

overflod og køben sig til kærlighed -

eller hvad vi nu kalder den anden ”for-meget”side.

Men det er jo ikke tilfældigt, at vi giver

hinanden gaver - netop i julen. For det er jo,

fordi Gud har givet en gave til os, at vi må give

noget 3til

gengæld. Og den bedste måde at

gengælde Guds gave på, er ved at dele den

mellem os. Ved at give gaver til hinanden.

Det begynder med Guds gave til os - han giver

sig selv til os. Han deler ud af sig selv ved at

blive menneske, ved at lade sig føde som et lille

barn i Betlehem. Og det barns eksistens har

åbnet horisonten for os. Plantet et lys i mørket,

som ikke kan slukkes. Sat en kærlighedens

dagsorden for verden. Det er Jesus, der har

fødselsdag, men det er os, der får gaverne. Ved

4

at blive menneske viser Gud os sit givende

væsen, og giver os dermed et eksempel til efterfølgelse.

For vi er skabt til at ligne ham.

Julen er netop en fejring af, at Gud ikke kun

giver verden til mennesket for livets opretholdelse,

men at han også giver sig selv uden at

kræve noget igen. Han kom, for at vi alle i et

lille barn, der blev født i en stald og lagt i en

krybbe kunne møde den største i det mindste.

Nemlig Gud selv.

Det, at 5Gud

bliver menneske betyder, at med

fødslen i krybben bliver gave-retningen vendt

om. Vi skal ikke give gaver til Gud, for han er

den eneste, der er helt ude over at kræve

gengæld. I stedet kan vi give hinanden gaver:

ting, opmærksomhed og tid. Man kan sige, at

vi pakker Guds gave til os ud ved at vi giver

den videre.

Det allervigtigste, vi har her i livet, mister vi

ikke ved at give væk. Måske lyder det underligt.


8

Men jeg tror, de fleste af os vil skrive under på

det alligevel. Kærlighed, nærvær og fællesskab

har det med at vokse og komme tilbage til en

selv, når man giver det til andre. Og de ting

her i livet, som vi ikke kan give væk uden at

miste dem, de lukker os ofte inde i vores egne

små egocentriske cirkler. Det, vi personligt ejer

og ruger over, kan gøre os ensomme. At give

er derfor samtidig en befrielse fra vores egen

7

egoisme, en befrielse til fællesskab med vores

omgivelser.

Julen er en kærkommen mulighed for os til

at give hinanden noget, der er vigtigt både for

den, der modtager gaven og for os. Så måske

skal vi ikke afskaffe alle julegaverne. Men

måske tænke på hvad vi giver og hvorfor. Så

det bliver jul, osse for os.

BA

5


Skabt til godhed er titlen på Desmond Tutus

nye bog, som er blevet til i fællesskab med

hans yngste datter Mpho Tutu.

En særdeles anbefalelsesværdig bog.

Titlen kunne måske forlede læseren til at tro,

at Tutu (det er ham, der fører pennen) udøver

en idyllisering eller bliver sentimental, men det

er ikke tilfældet. Egentligt siger han ikke andet

end hvad den danske teolog K. E. Løgstrup

udtrykte, da han satte ord på tilværelsens fundamentale

livsopholdelse. Han fandt frem til -

ligesom Tutu med sin baggrund i en anden

kultur: at tillid er mere fundamental end mistillid.

Noget han kaldte en fundamental livsytring.

Med godheden som det givne udgangspunkt

skriver Tutu sig gennem vor tids etiske dilemmaer,

fejl og succeser. Han gør det med Bibelens

fortællinger som bagtæppe og henter

konkrete eksempler dels fra sin egen personlige

historie - farvet af apartheid og dels fra

Sydafrikas historie. Som bonus får læseren på

den måde en alvorlig påmindelse om, hvor

kort der er til diskrimination af andre mennesker.

Sådan bliver bogen en kombination af

Skabt til

godhed

to ofte uforenelige fænomener: den er på én

gang udfordrende og trøstende.

Den er udfordrende, fordi Tutu på sin blide

måde påpeger ”frygtelige” ting, som kræver

indrømmelse - og trøstende, fordi hele hans

tale er farvet af den værdighed og kærlighed,

Gud har bestemt mennesket til og givet det del

i. Heraf følger også, at han tillader sig at moralisere

(noget, der er ret forbudt i kirken - hvor

dommen alene tilhører Gud, men som er blevet

så moderne i kulturen. Efter at vi har afskaffet

Gud, er der ingen ende på hvordan og

hvor meget, vi fordømmer hinanden!).

Det gode ved Tutus måde at moralisere på -

altså gøre forskel på godt og ondt på det konkrete

plan - er, at han gør det uden at pålægge

skyld. Derfor kan denne bog også blive en

brugsbog. ”Vanens magt og de forkerte løsninger”,

som et kapitel i bogen hedder, står

stærkt i den sammenhæng. Menneskelige

fænomener som vrede og hævn, nederlag og

skyld behandles, men også menneskets vilkår,

herunder lidelsen tager Tuto op i det kapitel,

jeg synes står stærkest.


Igennem hele bogen går menneskets samtale

med Gud som en rød tråd, hvor det er Tutu

livet om at gøre at meddele den accept af det

enkelte - for Gud elskede menneske - som er

kristendommens særlige billede af Gud. Da det

er Tutus erfaring, at Gud står i fortsat samtale

med mennesket, kommer bønnen også til at

være en af bogens søjler.

For at udfolde dette billede af Gud, munder

hvert af bogens kapitler ud i en bøn eller meditation,

hvor det er Gud, der taler med hjertes

stemme. Den første gengives her:

Mit barn, jeg har skabt dig.

Jeg har skabt dig i mit eget billede.

Jeg kan rigtig godt lide dig.

Mit hjerte gør ondt, når jeg ser hvordan du

kvæler al glæde i dit liv, fordi du har så travlt,

så travlt.

Og bagefter kun kan få tid et øjeblik

til lige at standse op og lytte til mig.

Du styrter rundt og leder efter livet,

efter livets liv.

Men jeg har været her hele tiden.

Jeg er ikke længere væk end en bøn.

Det er mig, der ånder gennem dit åndedræt.

Du ser på mig for at finde dit livs fornøjelser,

ting, du kan puge sammen

og stille op ved siden af dine andre ting,

Nye oplevelser, du kan bruge til at fortrænge dine

andre gode oplevelser med.

Steder, du kan styrte af sted til i en tåge,

men alligevel finder du ikke det,

der kan tilfredsstille dig.

Og jeg er lige her.

Jeg er ikke længere væk end en bøn.

Det er mig, der ånder gennem dit åndedræt.

Jeg hat skabt dig for mig selv,

fordi jeg ville have dig.

Jeg har skabt dig i mit eget billede,

jeg har skabt dig god og gjort dig fri.

Hør efter! For jeg har givet dig et hjerte for,

at du skal bruge det til at høre med.

Hør på mig, og vid, at jeg er her lige ved siden af.

Jeg er ikke længere væk end en bøn.

Det er mig, der ånder gennem dit åndedræt.

Allerede inden du åbner munden for at tale om bønner

eller bekymringer, hører jeg dig.

Allerede inden du synger af glæde eller stønner

dine beklagelser ud, taler jeg til dig.

Jeg er lige her.

Jeg er ikke længere væk end en bøn.

Det er mig, der ånder gennem dit åndedræt.

For hvert eneste åndedrag giver jeg dig livet.

Jeg maler glæde i dit hjerte og venter blot på,

at du selv skal se det.

Jeg indbygger succes i dig og venter blot på,

at du selv skal opdage det.

Jeg antænder godhedens gnist i dig.

For hver gang du trækker vejret,

får jeg den gnist til at brænde klarere.

Jeg er lige her.

Jeg er ikke længere væk end en bøn.

Det er mig, der ånder gennem dit åndedræt.

Ved hvert eneste åndedrag, mit barn,

træffer du et valg, for du er fri.

Vil du indånde livets ånde sammen med mig?

Vil du gøre krav på den glæde,

jeg har gjort parat til dig?

Vil du søge efter mig og finde mig her?

Vil du hviske en bøn til mig?

Vil du gøre dit åndedræt til en del af min livsånde?

Desmond og Mpho Tutu: ”Skabt til godhed”

Kristeligt Dagblads forlag, 2010

BA

7


8

Desmond Tutu

er den sydafrikansk ærkebiskop og menneskerettighedsaktivist,

som op gennem 1970'erne

og 80'erne blev verdenskendt for sin ikkevoldelige

modstand mod apartheid. Han var 62

år gammel, da han første gang satte sit kryds

på en stemmeseddel. Det var ved det første

demokratiske valg i Sydafrika i 1994.

I 1986 blev han udnævnt til Sydafrikas første

sorte ærkebiskop og dermed øverste leder for

Sydafrikas anglikanske kirkesamfund.

I 1984 modtog Desmond Tutu Nobels

Fredspris. Ved modtagelsen sagde han bl.a.

"Jeg er en fredens mand, men jeg er ikke pacifist."

I den svære periode i starten af 1990erne,

hvor Sydafrika stadig var præget af vold var

både kirken og Tutu en stærk kraft i arbejdet

hen imod demokrati. Tutus teologi kan ikke

ses adskilt fra hans politiske arbejde, som har

bestået i ikke-voldelig kamp mod det sydafrikanske

apartheid-regime.

Fra 1994 og til 1999 ledede Desmond Tutu

Sandheds-og Forsoningskommissionens store

arbejde med at rekonstruere, hvad der egentlig

skete i Sydafrika i løbet af perioden fra 1960 til

1994, at bringe ofre og bødler sammen og at

skabe et klima af tilgivelse, der kunne bidrage

til at bringe den sydafrikanske folk det første

skridt ind i en fælles fremtid.

Netop fred og forsoning står i fokus for Tutu,

både i hans prædikener og som hans politiske

mål. Og de to ting hænger sammen for ham.

Sand forsoning er en forudsætning for fred og

har ikke noget at gøre med bare at glemme

uretten. Nej, sand forsoning er ifølge Tutu at

stille folk over for de fordringer om retfærdighed,

fred og barmhjertighed, som evangeliet

om Jesus Kristus stiller. Man kan derfor som

kristen ikke forholde sig neutral over for uretfærdighed,

undertrykkelse og udnyttelse.

I kristendommen har vi som mennesker vores

værdi i kraft af, at vi er skabt i Guds billede.

Denne nyhed bliver ifølge Tuto revolutionær i

en situation, hvor der hersker uretfærdighed og


undertrykkelse. Og derfor er apartheid i strid

med kristendommen og Bibelen. Apartheid begrunder

nemlig menneskets værdi i et biologisk,

racemæssigt forhold og fornægter, at

mennesker er skabt i Guds billede.

Mpho Tutu

er præst som sin far. Men i flere år brugte hun

megen energi på at overbevise sig selv og andre

om, at hun ikke skulle gå i sin berømte fars

fodspor. "Min far altid haft en stor glæde i sit

job, men han har jo også gjort det exceptionelt

godt. Jeg frygtede, at jeg ville blive sammenlignet

med ham. Og når det kom til stykket, ville

jeg så kunne være præst på en måde, som gav

Gud ære? Men da jeg endelig overgav mig, var

det overvældende, hvordan tingene faldt i hak,

og hvor rigtigt det føles at være præst,"

I dag er hun ordineret som præst i den anglikanske

kirke i USA, men efter nogle år som

præst har hun grundlagt et center. Her arbejder

hun med spiritualitet, og hendes far er en vigtig

samtalepartner for hende.

Kulturelt mødested

Som lovet i sidste kirkeblad inviteres

hermed til et møde, hvor vi skal se hvordan

kirken kan blive det centrum og

mødested, som kommunen har lovet.

Mødet afholdes i kirken sal

tirsdag den 25. janauar 2011 kl. 19,00.

Kom og giv dit bidrag, så vi kan sætte et

oplæg sammen. Så vi kan søge kommunen

om at deltage med økonomi.

Stig Ekman

formand for Menighedsrådet

Sogneindsamling

Søndag den 13. marts er der Sogneindsamling

i hele landet til Folkekirkens Nødhjælp

med fokus på de mange i verden, der sulter.

Sidste år indkom 16,9 mill. kr. til verdens

fattigste. Hos os er det FDF K27, der koordinerer

indsamlingen og står for det praktiske

- men der er brug for, at nogen melder

sig som indsamlere, så så mange som muligt

kan få besøg af en indsamler. Man kan møde

op i kirken kl. 11,30 (efter gudstjenesten kl.

10,30) og få udleveret en indsamlingsbøsse,

der er så indsamling fra kl. 11,30 til 15, og

når man vender tilbage til kirken med et flot

resultat, vil der være kaffe, kakao og kage.

9


10

Kommende arrangementer

Nøddebo Præstegård

En sand dansk juleklassiker! - i hvert fald på

film og teater. I sin oprindelige form ikke helt

så kendt og elsket, men en roman af Henrik

Scharling ”Ved Nytårstid i Nøddebo Præstegaard”.

Her begynder historien dog først 2.

juledag, hvor de tre brødre Gamle, Corpus Juris

og Nicolai drager af sted til Nøddebo

præstegård. Nicolai sørger den næste uges tid

for de underholdende indslag, og man møder

den lune pastor i Nøddebo og hans kone samt

de to kønne præstedøtre Andrea Margrethe og

Emmy. Nicolai forelsker sig omgående i dem

begge, men hvem skal man dog vælge, når man

nu har besluttet at forlove sig inden årets udgang?

Cand. mag. Gurli Høedt-Rasmussen kommer

tirsdag den 7. december kl. 14,30 og

fortæller om Henrik Scharlings roman.

Værdikamp - ja, tak!

Kan man bo i Rundetårn?

Adjunkt Erling Krog har selv gjort det! I en

lang årække - ca. 19 år - boede han øverst

oppe i Rundetårn, hvor der var en bolig for

tårnets inspektør. I foredraget indgår en række

lysbilleder, som dels viser tårnet i ældre og nyere

tid, dels viser indretningen af den nu nedlagte

lejlighed. Udover dette skal vi synge et

par fællessange, hvoraf den ene omhandler den

dramatiske beretning om drengen, som blev

levende begravet i Rundetaarn - tirsdag den 1.

februar kl. 14,30.

Ved Nytårsmødet - torsdag den 13. januar

kl. 19,30 - får vi besøg af et menneske med

meninger og engagement - nemlig Københavns

domprovst Anders Gadegaard. Han vil

i sit foredrag tage kristendommens mulige

bidrag til samfundets værdidebat op.

Traditionen tro er traktementet denne aften

rødvin og ost - og prisen er 30 kr.


Engleaften

Birte Andersen og Hans Chr. Sørensen planlægger

en aften om engle i ord, billeder og toner

– torsdag den 24. marts. Vi vil invitere

vores muslimske venskabsmenighed fra Imam

Ali-moskeen med til denne aften, så derfor er

tidspunktet endnu ikke fastsat. Engle er en af

de ting, vi har fælles med muslimerne.

Nærmere om engleaftenen i næste nummer af

kirkeblade, som udkommer 15. marts, på

kirkens hjemmeside www.lundehuskirke.dk

eller via vores nyhedsbrev.

Citizen Kane

- i Danmark markedsført som ”Den store

mand” - er en amerikansk film fra 1941, instrueret

af Orson Welles. Den er ofte blevet

kaldt for verdens bedste film. Orson Welles

spiller selv hovedrollen som aviskongen

11

Charles Foster Kane, der i filmens åbningsscene

udånder efter at have sagt sit sidste ord:

"Rosebud". Vi oplever Kanes liv i en serie af

flashbacks, da en gruppe journalister forsøger

at opklare, hvad han mente med det ord. Det

afsløres først i filmens sidste scene.

Manuskriptet af Herman J. Mankiewicz og Orson

Welles var inspireret af aviskongen William

Randolph Hearst, der også forsøgte at få

filmen forbudt.

Hans Chr. Sørensen indleder filmen – torsdag

den 24. februar kl. 19,30.

Fra Føtex til Folketinget

Folketingsmedlem for SF Özlem Cekic

fortæller om sin tidlige barndom i Tyrkiet, om

hvor svært det har været at vokse op i Danmark,

og hvordan modstanden har vakt hendes

fighterånd. Hun fortæller om hvordan det

er, som helt ung, at blive gift i et arrangeret

ægteskab, og hvor meget mod det kræver, at

bryde ud af ægteskabet og starte en tilværelse

som enlig mor. Det er en historie om hvordan

hun som socialt og politisk engageret går ind i

fagbevægelsen med et ønske om at hjælpe andre,

et projekt som er starten på hendes vej til

at blive Folketingsmedlem. Og samtidig er det

historien om et underklasse-Danmark, der er

skjult for de fleste. Mød Özlem Cekic tirsdag

den 1. marts kl. 14,30.


DET SKER

Søndag den 28. november kl. 10,30: 1. søndag i

advent, fødselsdags- og familiegudstjeneste,

lysoptog, kirkefrokost.

Tirsdag den 30. november kl. 17,00. Spaghettigudstjeneste

om Sankt Nicolaus (julemanden),

spisning.

Søndag den 5. december kl. 16,00: Julekoncert

med koret Laetitia Musica, dirigent Anne-Terese

Berg.

Tirsdag den 7. december kl. 14,30: ”Ved

Nytårstid i Nøddebo Præstegaard”, Gurli Høedt-

Rasmussen fortæller om Henrik Scharlings

fortælling, som vi bedst kender som teater eller

film.

Torsdag den 30. december kl. 14,30: Julefest

med juletræ og kaffebord, tag en lille gave med,

så vi kan overraske hinanden.

Tirsdag den 4. januar kl. 17,00: Spaghettigustjeneste

om helligtrekonger, spisning.

Torsdag den 13. januar kl. 19,30: Nytårsmøde -

”Værdikamp – ja, tak!” ved domprovst Anders

Gadegaard..

Onsdag den 26. januar kl 18.30: Børnegudstjeneste

i samarbejde med FDF K27.

Søndag den 30. januar kl. 10,30: Visitats af

biskop Peter Skov-Jakobsen - gudstjeneste,

kirkefrokost.

Tirsdag den 1. Februar kl. 14.30: ”Kan man bo i

Rundetårn?” ved adjunkt Erling Krog.

Tirsdag den 22. februar kl. 17,00: Spaghettigudstjeneste,

spisning.

Torsdag den 24. februar kl. 19,30: Hans Chr.

Sørensen indleder Orson Welles film ”Citizen

Kane”.

Tirsdag den 1. marts kl. 14,30: ”Fra Føtex til

Folketinget” ved folketingsmedlem Özlem Cekic.

Søndag den 13. marts kl. 11,30-15: Sogneindsamling

til Folkekirkens Nødhjælp.

Tirsdag den 22. marts kl. 17,00: Spaghettigudstjeneste,

spisning.

Torsdag den 24 marts: En aften om engle –

muslimske og kristne engle v. Birte Andersen og

Hans Chr. Sørensen. Besøg fra Imam Ali-moskeen.

Julefest

Torsdag den 30. december kl. 14,30 holder vi

vores traditionelle julefest med kaffebord, juletræ

og julehistorie og afslutning i kirken. Tag

en lille gave med, så vi kan overraske hinanden.

Julekoncert

med Laetitia Musica,

dirigent Anne-Terese Berg.

Laetitia Musica betyder glæden ved musik, og

det er netop glæden ved at skabe musik i hinandens

selskab og det at glæde andre ved koncerter

vi får glæde af i Lundehuskirken søndag 5.

december kl. 16. Her vil det meget velsyngende

kor under ledelse af dirigent og pianist,

Anne-Terese Berg glæde os med et juleprogram,

som spænder bredt over meget af musikkens

historie. Et program for alle.

Der er gratis adgang.

TO


Sognenyt

1. søndag i advent

i år søndag den 28. november

er Lundehuskirkens

fødselsdag - 53 år.

Også i år vil vi holde festlig

familiegudstjeneste, hvor

børn bærer tændte lys ind i

kirken. Gudstjenesten begynder

kl. 10,30 og efter gudstjenesten vil der

være kirkefrokost, som KFUM-Spejderne står

for.

Julehjælp

Lundehus Sogns Menighedspleje har et begrænset

beløb til rådighed for familier i sognet,

der er i økonomisk nød op til jul. Ønsker man

at komme i betragtning kan ansøgningsskema

hentes på kirkens kontor. Skemaet skal afleveres

senest torsdag den 9. december kl. 12

personligt til sognemedarbejder Thomas Sandberg.

Han træffes mandag til fredag kl. 10-12.

Juleindsamling

Sammen med dette nummer af Kirkebladet

kommer også et girokort til et beløb til en

hjælp til julen til de svagest stillede her i Lundehus

Sogn. Menighedsplejens gironummer er:

100 24 773. Man kan spare den dyre porto,

hvis man afleverer pengene direkte - enten på

kirkens kontor eller til en af præsterne.

Tak for støtte til Lundehus Sogns Menighedspleje.

Hans Chr. Sørensen

formand for Menighedsplejen

Kulturklubben

Hver onsdag formiddag sker der noget særligt i

Kulturklubben - program kan hentes i kirken, i

Genbrugsen og ses i udhængsskabet og på

vores hjemmeside www.lundehuskirken.dk.

13

Spaghetti med mere

Spaghettigudstjeneste er en kort gudstjeneste

med børnene (især de 3-8-årige) i centrum

men vi regner også med, at forældrene er

med. Vi synger og hører historier fra Bibelen,

og bagefter spiser vi sammen. Så slipper

far og mor for at købe ind og lave mad og

vaske op. Der er spaghettigudstjenester tirsdag

den 30. november (om Sankt Nicolaus),

tirsdag den 4. januar (om de hellige tre

konger), tirsdag den 22. februar og tirsdag

den 22. marts - alle dage kl. 17,00, og vi

serverer ikke altid spaghetti!

Menighedsrådet

holder møde i kirkens konfirmandlokale tirsdag

den 4. januar kl. 18,30, tirsdag den 15.

februar og torsdag den 17. marts kl. 19.

Møderne er offentlige, og dagsorden fås på

kirkens kontor senest 4 dage før mødet.

Visitats

- sådan hedder det, når biskoppen kommer

på besøg for at møde os her i Lundehus.

Biskop Peter Skov-Jakobsen kommer

søndag den 30. januar - en dag, der begynder

med gudstjeneste kl. 10,30. herefter er

der kirkefrokost, hvor menigheden kan få

lejlighed til at være sammen med biskoppen,

og bagefter vil han mødes med Menighedsrådet

og kirkens ansatte.


14

Gudstjenester

NOVEMBER

Søndag den 21. (sidste s. i

kirkeår)

Kl. 9 og 10.30:

Hans Chr. Sørensen

Søndag den 28. (1. s. i advent)

Kl. 10.30: Birte Andersen og

Hans Chr. Sørensen

Fødselsdags. og familiegudstj.

Lysoptog, kirkefrokost

DECEMBER

Søndag den 5. (2.s.i advent)

kl. 9 og 10,30: Birte Andersen

Tirsdag den 7.

kl. 16,30: aftensang

Søndag den 12. (3.s. i advent)

kl. 9 og 10,30: Birte Andersen

Søndag den 19. (4.s. i advent)

kl. 9 og 10,30:

Hans Chr. Sørensen

Fredag den 24. (juleaften)

kl. 16,00: Hans Chr. Sørensen

Lørdag den 25. (juledag)

kl. 10,30: Birte Andersen

Søndag den 26. (2. juledag)

kl. 10,30: Birte Andersen

JANUAR

Lørdag den 1. (nytårsdag)

kl. 16,00: Hans Chr. Sørensen

Søndag den 2. (helligtrekonger)

kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen

Tirsdag den 4.

kl. 17,00: spaghettigudstjeneste

spisning

Søndag den 9. (1.s.e.h3k)

kl. 9 og 10,30: Birte Andersen

Søndag den 16. (2.s.e.h3k)

kl. 9 og 10,30:

Hans Chr. Sørensen

Søndag den 23. (3.s.e.h3k)

kl. 9 og 10,30:

Hans Chr. Sørensen

Onsdag den 26.

kl. 18.30: Børnegudstjeneste i

samarbejde med FDF

Søndag den 30. (4.s.e.h3k)

kl. 10,30: Birte Andersen

visitats af

biskop Peter Skov-Jakobsen

kirkefrokost

Kirkebil

Til alle møder og gudstjenester kører kirkebil, den kan bestilles

på kirkens kontor senest dagen før - telef. 3920 8797.

Lørdag kan besked indtales på telefonsvareren.

FEBRUAR

Tirsdag den 1.

kl. 16,30: aftensang

Søndag den 6. (5.s.e.h3k)

kl. 9 og 10,30: Birte Andersen

Søndag den 13. (sidste.s.e.h3k)

kl. 9 og 10,30: Birte Andersen

Søndag den 20.

(septuagesima)

kl. 9 og 10,30:

Hans Chr. Sørensen

Tirsdag den 22.

kl. 17,00: Spaghettigudstjeneste

spisning

Søndag den 27. (seksagesima)

kl. 9 og 10,30:

Hans Chr. Sørensen

MARTS

Tirsdag den 1.

kl. 16,30: aftensang

Søndag den 6. (fastelavn)

kl. 9 og 10,30: Birte Andersen

Søndag den 13. (1.s.i fasten)

kl. 9 og 10,30: Birte Andersen

sogneindsamling

Søndag den 20. (2.s.i fasten)

kl. 9 og 10,30:

Hans Chr. Sørensen

Tirsdag den 22.

kl. 17,00: spaghettigudstjeneste

Spisning

Søndag den 27. (3.s.i fasten)

kl. 9 og 10,30:

Hans Chr. Sørensen


Info om kirken 15

Lundehus Kirke

Strødamvej 1

2100 København Ø

Tlf. 3920 8797

www.lundehuskirke.dk

Kirken er åben for personlig, stille

andagt mandag, tirsdag og torsdag 9-13,

onsdag 10-17, fredag 10-13.

Kirkens præster:

Hans Chr. Sørensen, hacs@km.dk

Danstupvej 15, 2100 København Ø

tlf. 3920 6432. Træffes i reglen

mandag, tirsdag, torsdag og fredag

kl. 10-11, mandag tillige kl. 17-18.

I øvrigt efter aftale.

Birte Andersen, bia@km.dk

Træffes i reglen tlf. 3918 3039

tirsdag, onsdag, fredag og

lørdag kl. 10-11, torsdag kl. 18-19.

I øvrigt efter aftale.

Kordegnekontoret:

Alice Agerriis, aag@km.dk

Kordegnen træffes mandag, tirsdag, torsdag og

fredag kl 10-13, onsdag kl 11-17, lørdag lukket.

tlf. 3920 8797

Kirketjener:

Lars Fagerström,

træffes bedst i kirken kl. 9-11, tlf. 3929 0078

(Mandag fri).

Organist:

Torben Olsen,

Mirabellevej 4, 2635 Ishøj,

tlf. 4373 7062.

Menighedsrådets formand:

Stig Ekman

Emdrup Vænge 184, 2100 København Ø

tlf. 3920 3160

stig.ekman@kabelmail.dk

Menighedsplejen:

Hans Chr. Sørensen (formand)

giro: 100-24773

Sognemedarbejder

Thomas Sandberg, træffes bedst 10-12,

tlf. 3929 0078

Kasserer for Kirkekredsen:

Kirsten Sørensen, Havsgårdsvej 9,

2900 Hellerup, tlf. 3962 8721

Ungdomsorganisationerne:

KFUM-Spejderne:

Mikael Thyssen, Peter Borgsvej 3

3400 Hillerød, tlf. 2091 8178

mikaelthyssen@hotmail.com

FDF K27:

Maria Holte Nielsen, Albaniensgade 3, 4.tv.

2300 København S, tlf. 3284 7004

mariaholte@tiscali.dk

Vuggestue/Børnehave (0-7 år)

Lyngbyvej 180, 2100 København Ø

Leder: Vibeke Madsen, tlf. 3927 7007,

www.lundehus.dk; lundehus@lundehus.dk

Lundehus Kirkeblad:

Udgives af Menighedsrådet

og redigeres af præsterne og Ebbe Lauridsen

giro: 700-3803

Uddeling:

KFUM-Spejderne, Lundehus Gruppe.

More magazines by this user
Similar magazines