Klik her for at læse Fleksicurity

fleksicurity.dk

Klik her for at læse Fleksicurity

Magasin om det rummelige arbejdsmarked

fleksicurity

nr . 24 · juni 2013 7. årgang

Køen af ledige fleksjobbere bliver

bare længere og længere


Indhold

Leder ............................................side 3

Amerikansk apotek tager sagen i egen hånd .............side 4

Stor stigning i ledige fleksjobbere efter reform. . . . . . . . . . . side 8

Skal din virksomhed vinde CSR People Prize 2013 . . . . . . . side 10

Hyr en minifleksjobber og scor 25.000 kr.­ . . . . . . . . . . . . . . side 11

Samarbejde i indsatsen får unge på ret kurs ............side 12

Ikke genbrug men ’ombrug’ på Nørrebro ................side 14

Tilbage til arbejdslivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18

Fire skarpe til fleksjobberen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20

En ganske særlig landsby ...........................side 22

Store visioner for socialøkonomi ......................side 24

Gartneri i bevægelse ...............................side 26

Store muligheder for rideklub. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26

Nettomand på to hjul ...............................side 28

En blandet bog! ....................................side 30

Et arbejdsliv betyder alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 34

Klummen: Rummelighed –kan det indpasses i...? ........side 35

Siden sidst .......................................side 36

Jeanett Dian Amonsen

Redaktionschef

Kjeld Søndergaard

Ansvarshavende redaktør

2 Fleksicurity nr. 24 2013

Mikael Hasle

Journalist

Anne-Dorte Boa Kock

Journalist

Fleksicurity nr. 24, april 2013

– magasin om det rummelige

arbejdsmarked

Uafhængigt af myndigheder, interesseorganisationer

og politiske holdninger vil

magasinet medvirke til at være debat­ og

jobskabende inden for rammerne af det

rummelige arbejdsmarked.

Fleksicurity udkommer fire gange om året.

Ansv. i forhold til presselovgivningen:

Kjeld Søndergaard

Redaktionschef: Jeanett Dian Amonsen

I redaktionen:

Mikael Hasle,

Anne­Dorte Boa Kock,

Morten Lund

Grafisk produktion:

Huset Venture

Tlf. 8628 3555

Oplag: 7.000

Kontakt:

Fleksicurity, Huset Venture

Stavtrupvej 34, 8260 Viby J

Telefon: redaktion 8738 2074

e­mail: redaktion@fleksicurity.dk

Web: www.fleksicurity.dk

Morten Lund

Journalist

Eva Krukow

Grafiker


Behov for alternative

uddannelsesforløb

Tilskud til arbejdsgiverne ved ansættelse af mennesker med

jobmæssige udfordringer gør det ikke alene

H På

Af Kjeld Søndergaard,

Ansvarshavende redaktør

vordan skaffer man sig et job, hvis

man på den ene eller anden måde er udfordret

i forhold til jobmarkedet? Der er formodentlig

en eller anden form for tilskudsordning

– hvis man er for ung eller for gammel,

for syg eller for længe ledig, for uuddannet

eller for akademisk. Udbuddet er stort og

ofte uoverskueligt både for de private og

de offentlige arbejdsgivere, men sandelig

også for de mennesker der er udfordrede

på jobmulighederne.

Når der statistisk konstateres et behov for

en særlig indsats over for en særlig gruppe,

så er svaret et nyt tilskud. Et af de seneste

er 25.000 i kontant tilskud, hvis man ansætter

en fleksjobber på et meget lille timetal,

men det er blot et eksempel i junglen af

løntilskudsmuligheder.

Der er brug for nytænkning på uddannelsesområdet

i relation til mennesker, der er

udfordret på timetal eller specifikke færdigheder.

I dette magasin er det næsten

unødvendigt at nævne de mange forskellige

grupper, det handler om.

det ordinære arbejdsmarked har man

arbejdsmarkedsuddannelserne med tilbud

om specifikke, ofte korte, forløb med præcise

kvalifikationsløft på mange forskellige

områder. Men det er fuldtidsforløb knyttet

til enten ordinære arbejdsløshedsdagpenge

eller en ansættelse, hvor arbejdsgiver modtager

godtgørelse svarende til dagpengene.

I Huset Venture udvikledes for fem år siden

en særlig form for bogholderuddannelse af

otte måneders varighed og med 16 timers

ugentlig undervisning svarende til de pågældende

elevers kræfter. Forløbet sluttes af

med en officiel eksamen på en handelsskole

med det pensum og de krav, som handelsskolen

i øvrigt byder på.

Nu viser det sig, at omtrent 70 % af eleverne

opnår et arbejde. Mange glider direkte ind

i et job som netop bogholder, men i andre

tilfælde er det et helt andet job, som bliver

muligt. Grunden findes i høj grad i den

selvfølelse, som opbygges over et længere

forløb, hvor den enkeltes udviklingsmuligheder

efterspørges.

Det er aldrig sjovt at blive syg, og slet ikke

hvis det drejer sig om en kronisk invaliderende

lidelse, som til overflod forhindrer fortsat

fuld aktivitet på arbejdsmarkedet. Og det

bliver kun værre efter en måske flerårig kontakt

med et system, der – hvor velment det

end er – overvejende koncentrerer opmærksomheden

om vedkommendes skavanker.

Lad os samle nogle kræfter om at udvikle et

alternativt uddannelsesmarked, som tilgodeser

mennesker med jobmæssige udfordringer.

Lad os mikse og blande de mange

gode forløb, der allerede findes og tilrettelægge

forløb, som både i tid og omfang

passer til mennesker, som ikke er på fuld

skrue, og som samtidig leder mod nicher

i arbejdsmarkedet, som kan passes også

af mennesker, som slås med jobmæssige

udfordringer.

Fleksicurity nr. 24 2013 3


Amerikansk apotek

tager sagen i

egen hånd

Mennesker med handicap har svært ved at finde deres plads i samfundet og ikke mindst et job.

Den førende amerikanske apotekskæde Walgreens er derfor trådt i karakter. Ansatte med

handicap udgør nu en tredjedel af medarbejderstaben i to af kædens distributionscentre

– med stor økonomisk succes til følge. Walgreens er et eksempel på vellykket integration af

mennesker med handicap på arbejds­markedet, og andre store amerikanske kæder følger efter

4 Fleksicurity nr. 24 2013

Distributionscenter i Anderson med handicapvenlig parkeringsplads.


M

Tekst:

Katharina Jung

ange med handicap kan ikke finde

noget arbejde, selv om de rigtigt gerne vil

bidrage til samfundet. De skal stadig kæmpe

mod mange fordomme, såsom at de ikke

er fleksible, ikke kan præstere lige så godt

osv. og skal i øvrigt konkurrere med andre

jobsøgende, som er født med bedre forudsætninger.

Ved ikke at give ansatte med handicap

et job fratager man dem muligheden

for selvforsørgelse, såvel som følelsen af at

være en del af samfundet.

Eksempel til efterfølgelse

Den amerikanske apotekskæde Walgreens‘

succeshistorie med integration af ansatte

med handicap på arbejdsmarkedet er et

eksempel til efterfølgelse. Denne førende

virksomhed sælger – ud over apoteksvarer –

også en fototjeneste samt levnedsmidler og

non food­artikler. Walgreens har cirka 7.500

filialer i USA og i alt cirka 240.000 medarbejdere,

hvoraf omkring de 10.000 arbejder

i 20 distributionscentre. Med sine seneste

to tilføjelser i Anderson (South Carolina) og

Windsor (Connecticut) kastede Walgreens

sig ud i eksperimentet og startede en ny

generation distributionscentre. De er udsty­

Mange medarbejdere med handicap

arbejder på fuld tid og udfører de samme

opgaver som deres ikke­handicappede

kolleger, så de får også samme løn

ret med fleksibelt justerbare, brugervenlige

arbejdsstationer, hvor både mennesker med

handicap og ikke­handicappede kan arbejde

sammen. Walgreens har dermed udnyttet

sin førende markedsposition til at gøre en

forskel på arbejdsmarkedet.

Medarbejderne med

et handicap skal

præstere lige så

godt og om nødvendigt

også arbejde

over som alle andre

medarbejdere

Også økonomisk ansvar

Selv om der er et socialt aspekt i det at ansætte

mennesker med et handicap, har Wal­

greens naturligvis også et økonomisk ansvar

– som børsnoteret virksomhed står det til

ansvar over for sine aktionærer. Og det betyder,

at medarbejderne med et handicap skal

præstere lige så godt og om nødvendigt også

arbejde over som alle andre medarbejdere.

Allerede fra start blev det for de moderne

distributionscentre fastlagt, at hver tredje

stilling skulle besættes af en person med

et handicap.

Denne revolutionære ide, som internt i Walgreens

kaldes for „initiativet“, stammer fra

Randy Lewis, senior administrerende vicedirektør

for forsyningskæde og logistik. Siden

2007 har virksomheden eksempelvis

beskæftiget medarbejdere med sindslidelser,

døve personer, autister, personer med

Downs syndrom osv.

Samme løn og vilkår

Alle nye medarbejdere skal først gennemgå

en oplæring, hvor de lærer at omgås mennesker,

der har handicap. Man lærer for eksempel,

hvordan man løser en opgave sammen

med en autistisk kollega.

Lighed er en af kerneværdierne i Walgreens

ansættelsespolitik. Mange medarbejdere

Fleksicurity nr. 24 2013 5


med handicap arbejder på fuld tid og udfører

de samme opgaver som deres ikke­handicappede

kolleger, så de får også samme løn.

Lige nu har virksomheden

planer om at

ansætte endnu flere

med handicap i

andre filialer

– Da vi startede centeret, var alting nyt –

bygningen, automatiseringen, softwaren og

medarbejderne. Alle havde meget at lære. Vi

sad alle i samme båd, siger Lewis.

6 Fleksicurity nr. 24 2013

Mest produktive

Forbløffende nok har distributionscentret i

Anderson siden da udviklet sig til det mest

produktive i hele Walgreens­kæden. Hos

Walgreens er mennesker med et handicap

ikke længere usynlige. De bliver accepteret,

de er glade for deres job, og de er meget

engagerede.

– Det, der imidlertid overraskede mig mest,

var det store indtryk, initiativet gjorde på

de medarbejdere, der ikke har et handicap.

Lige så snart man træder ind i bygningen,

mærker man et formål, en betydning og en

mission, siger Lewis om den særlige stemning

i Anderson­filialen. – Alle står klar til at

hjælpe og give en hånd med, hvor det end

er nødvendigt. For at hjælpe medarbejderne

med at finde rundt er arbejdsstationerne

ikke alene nummererede, men også angivet

med specielle billeder (f.eks. jordbær). Sådanne

forholdsregler koster under 25 dollar

pr. medarbejder, fortæller han.

Bedre medarbejdere

Og hvad var initiativets resultat?

– Medarbejdere med et handicap forårsager

færre arbejdsulykker, har mindre fravær og

færre personaleskift end medarbejdere uden

et handicap, siger Lewis.

Andelen af handicappede medarbejdere

steg også betragteligt i Walgreens’ øvrige

distributionscentre. Lige nu har virksomheden

planer om at ansætte endnu flere med

handicap i andre filialer. Andre virksomheder

følger også visionen og introducerer lignende

koncepter med en social karakter,

Plukkestation der er tilpasset handicappede medarbejdere.


f.eks. Marks & Spencer, Best Buy og Natura.

Integration af handicappede bliver mere og

mere vigtig. Især Walgreens‘ initiativ har vakt

mediernes interesse. Nyhedsprogrammer fra

tv­stationerne ABC og NBC har lavet indslag

om emnet, hvor de brugte Anderson som

eksempel. Senest har CNN sendt et indslag

om den vellykkede integration i Windsor.

fakta

Plukkestationer og det øvrige udstyr i distributions­

centrene er leveret af SSI Schäfer A/S, Hadsund, er

et datterselskab af den tyske SSI Schäfer­koncern.

Virksomheden leverer, producerer og implementerer

logistikløsninger i form af lagerinventar og logistik,

komplette optimerende løsninger, herunder både

manuel og fuldautomatisk produktion og picking.

Fleksicurity nr. 24 2013 7


Stor stigning i

ledige fleksjobbere

efter reform

Arbejdsløsheden blandt folk med nedsat arbejdsevne er steget kraftigt efter regeringens

reform af førtidspension og fleksjob. Hvad sagde vi, lyder det fra kritikerne af reformen

S

8 Fleksicurity nr. 24 2013

Tekst: Jørgen Skadhede,

Altinget.dk

iden nytår er der kommet 1.200

flere fleksjobbere i arbejdsløshedskøen.

Dermed er hver fjerde fleksjobber nu ledig

med 17.300 arbejdsløse fleksjobbere på

ledighedsydelse, der svarer til 89 procent

af dagpengesatsen.

Antallet af ledige

fleksjobbere har

aldrig været højere

end nu

Regeringens reform af førtidspension og

fleksjob har altså foreløbig ikke virket efter

hensigten på fleksjobområdet, som giver

mulighed for job til kronisk syge, handicappede

og andre med nedsat arbejdsevne.

Reformen trådte i kraft ved årsskiftet, og

hensigten med reformen var, at færre skulle

ende på førtidspension, og at de i stedet

skulle i et fleksjob.

Mens antallet af førtidspensionister helt efter

de politiske hensigter har været faldende de

seneste par år, så er der blevet flere ledige

fleksjobbere.

Flere ledige end nogensinde før

Antallet af ledige fleksjobbere har aldrig været

højere end nu, og kritikerne af reformen

advarede netop imod, at den ville føre til højere

ledighed blandt fleksjobberne.

– Der er desværre sket det forventelige med

en kraftig stigning af ledige fleksjobbere.

Når det bliver sværere at få førtidspension,

så bliver flere visiteret til fleksjob, men der

er ikke blevet flere fleksjob at få. Konkurrencen

om at få et fleksjob er bare blevet

endnu hårdere, siger Hans Dankert, der er

formand for Landsforeningen af Fleks­ og

Skånejobbere.

– Reformens intention var godt nok, at færre

skulle på førtidspension. Men det var meningen,

at disse mennesker skulle i fleksjob,

ikke at de skulle parkeres på ledighedsydelse.

Men det er det, der ser ud til at ske, siger

Hans Dankert.

Ledigheden blandt

fleksjobbere har

hele tiden været

skyhøj på mellem

20 og 25 procent

Han mener ikke, at der er blevet taget initiativer,

der for alvor gør arbejdsmarkedet

mere rummeligt, og som dermed kan skaffe

det nødvendige antal fleksjob.


Arbejdsløsheden blandt folk med nedsat arbejdsevne er steget kraftigt efter regeringens reform af førtidspension og fleksjob.

Modelfoto.

Det store spørgsmål er, om der er blevet

skabt flere fleksjob, selvom der er blevet

flere ledige fleksjobbere. Det vides endnu

ikke, da Arbejdsmarkedsstyrelsen endnu ikke

har offentliggjort tal for antallet af fleksjob

i de første måneder af 2013.

DF: Vi advarede regeringen

Fleksjobordningen er vokset voldsomt siden

indførelsen i 1997, og i dag er cirka 53.000

personer ansat i et fleksjob. Men ledigheden

blandt fleksjobbere har hele tiden været skyhøj

på mellem 20 og 25 procent.

Derfor er antallet af personer på ledighedsydelse

bare vokset år efter år i takt med,

at flere og flere med nedsat arbejdsevne

bliver visiteret til fleksjobordningen af kommunerne.

Reformen blev vedtaget med et bredt flertal

i Folketinget lige inden julen i 2012, men

Enhedslisten og Dansk Folkeparti stemte

imod. De er ikke overraskede over udviklingen.

– Det er sket præcist det, vi sagde ville ske.

Der kan ikke skabes det nødvendige antal

fleksjob. Det var en af de afgørende grunde

til, at vi ikke gik med i reformen. Vi advarede

netop om, at det ville føre til flere ledige

fleksjobbere. Og det tal vil fortsætte med

at stige, siger arbejdsmarkedsordfører Bent

Bøgsted (DF).

EL: Forkert finansieringsmodel

Hos Enhedslisten er man også meget betænkelig

ved udviklingen.

– Det bekræfter vores kritik af reformen.

Nemlig at det vil blive sværere for fleksjobberne

at bide sig fast på arbejdsmarkedet.

Med den reform får vi aldrig løst problemet

med de 17.000 ledige fleksjobbere. Der vil

komme flere til i de kommende år, fordi mange

flere vil blive visiteret til fleksjob i stedet

for førtidspension, siger socialordfører Finn

Sørensen (EL).

Han peger på, at regeringen burde have lavet

en anden finansieringsmodel, hvor virksom­

hederne i højere grad blev belønnet for at

ansætte fleksjobbere.

Flere og flere med

nedsat arbejdsevne

bliver visiteret

til fleksjobordningen

af kommunerne

– Hvis staten ikke vil bruge flere penge på

det, så må man lave en arbejdsgiverfinansieret

ordning i stil med arbejdsgivernes

elevrefusion (AER red.). Alle virksomheder

skal betale et beløb per ansat, så man kan

belønne de virksomheder, der ansætter

fleksjobbere, mens de andre må betale,

hvis de ikke vil være med til at løfte det sociale

ansvar, siger Finn Sørensen

Fleksicurity nr. 24 2013 9


Skal din virksomhed

vinde CSR People

Prize 2013?

Virksomhedsforum for Socialt Ansvar har nu åbnet for ansøgningen til CSR People Prize

2013. Med prisen belønnes socialt ansvarlige virksomheder for de gode initiativer, der

tages i små og store virksomheder landet over – til inspiration og læring for andre

Prisen overrækkes af H.K.H. Prins Joachim. Kofi Annan er hovedtaler ved CSR Awards i Holstebro.

VFSAuddeler

igen i år erhvervslivets

prestigefyldte hæderspris CSR

People Prize til virksomheder, der gør en ekstraordinær

indsats for at forebygge, fastholde

og indsluse udsatte grupper på arbejdsmarkedet.

Danske virksomheder har en moralsk

forpligtelse til, og en interesse i, at afspejle

det samfund, de er en del af, og VFSA tror

10 Fleksicurity nr. 24 2013

på, at de mange gode initiativer omkring

social ansvarlighed i danske virksomheder

tjener som læring for andre. Det er derfor

vigtigt at få belyst de gode historier, der er

rundt omkring i danske virksomheder, så

andre kan lade sig inspirere i arbejdet med

socialt ansvar, siger Sven A. Blomberg, formand

for VFSA.

CSR People Prize overrækkes af H.K.H. Prins

Joachim ved det store gallashow CSR Awards

i Holstebro den 17. september 2013. – Læs

mere om CSR Awards og tidligere vindere

på www.vfsa.dk og www.csrfonden.dk. Vil

du indstille din eller en anden virksomhed

– så søg via www.vfsa.dk inden


Hyr en minifleksjobber

og scor 25.000 kr.

Der er 25.000 i kolde kontanter til de virksomheder der i år

hyrer en fleksjobber på 10 timer eller mindre.

Et initiativ, der får en noget blandet modtagelse.

Virksomheder, der ansætter en fleksjobber

på 10 timer om ugen eller mindre, kan hæve

25.000 kroner i bonus. Prisen for bonusordningen

anslås til 35 millioner kroner om året i de tre

år, ordningen skal køre – og regeringen forventer

et resultat på omkring 1.400 „små“ fleksjob om

året. Pengene hentes i Forebyggelsesfonden,

der i 2006 blev aftalt mellem VK­regeringen, S,

DF og De Radikale. Forebyggelsesfonden støtter

initiativer, der skal forebygge nedslidning og

fastholde folk på arbejdsmarkedet.

Virksomhederne vil kunne få udbetalt de 25.000

bonuskroner et halvt år efter ansættelsen af

en medarbejder i et „lille“ fleksjob.

Fleksicurity nr. 24 2013 11


12 Fleksicurity nr. 24 2013

Samarbejde i

indsatsen får

unge på ret kurs

En samlet indsats, hvor de forskellige offentlige instanser arbejder tæt

sammen, er med til få unge, der har det svært, tilbage på sporet og i

uddannelse og job. Det er projektet Route 25 et eksempel på

M

Tekst: Jakob Rom Johansen,

kommunikations-

medarbejder, Cabi

ichelle er enlig mor og har et barn,

som har brug for meget støtte, og derfor er

hun tæt knyttet til Odder Kommunes børne­

og familiecenter. Hun følger også et undervisningsforløb

i jobcenteret, men Michelle

har svært ved at få de to ting til at hænge

sammen. Barnet har det svært, og det gør

det vanskeligt for Michelle at koncentrere

sig om uddannelse og job.

Derfor tog sagsbehandleren i jobcenteret,

Line Marie Pedersen, Michelles sag med

på et møde i det ungeteam, der er nedsat

i forbindelse med projektet Route 25, som

Odder Kommune er en del af.

Her blev der lagt nye planer for samarbejdet,

og indsatsen blev koordineret, så børne­ og

familiecenteret, jobcenteret og alle andre

instanser omkring Michelle får information

om, hvilke tiltag der bliver sat i værk, og alle

arbejder i samme retning.

Styr på familien giver overskud

Det nyetablerede samarbejde og de nye aftaler

har givet Michelle mere ro på, og hun

har nu søgt ind på en uddannelse.

– Vi ved, at hvis der er noget galt i familien

derhjemme, er det ikke nemt at overskue at

Bente Nissen er seniorkonsulent hos Cabi

og projektleder af Route 25.

starte i en ny praktik eller et kursus. Derfor

er det vigtigt at snakke sammen for at finde

ud af, hvad vi kan forvente lige nu, og hvad

den unge kan forvente af os, siger Line Marie

Pedersen fra Jobcenter Odder på www.

route25.dk.

– Vi skal også være opmærksomme på, at

den ene indsats sagtens kan støtte den

anden. En praktik eller et kursus kan også

give selvværd og ressourcer, som kan bruges

på hjemmefronten. Vi skal bare tænke

det sammen aktivt, fortsætter hun.

Historien om Michelle er bare ét af de eksempler

på unge med problemer i livet, som

kommer videre i retning af uddannelse eller

job, gennem Route 25, og som du kan læse

om på www.route25.dk.

Unge har brug for succesoplevelser

Tre kommuner – Odder, Ikast­Brande og

Egedal – arbejder sammen på at udvikle

en målrettet og koordineret indsats for at

få unge i uddannelse eller arbejde. Og den

indsats inkluderer også at samarbejde med

virksomhederne i de tre lokalområder.

– Gennem virksomhedspraktik får de unge

mulighed for at prøve sig af på en rigtig ar­


Unge i Egedal, Ikast­Brande og Odder kommune har nu chancen for at få hjælp til at komme i gang på arbejdsmarkedet.

bejdsplads og snuse til at fag. Det lykkes ikke

altid at ramme rigtigt første gang, så må man

prøve igen. Generelt har virksomhederne vist

godt gåpåmod og har virkelig været indstillede

at give de unge en chance, siger

Bente Nissen, seniorkonsulent hos Cabi og

projektleder af Route 25.

En praktik eller et

kursus kan også give

selvværd og ressourcer,

som kan bruges

på hjemmefronten.

Vi skal bare tænke

det sammen aktivt

De unge i projektet har ofte oplevet mange

nederlag undervejs i deres opvækst, og man­

ge gange har de svært ved at følge den lige

vej fra uddannelse til job. Derfor har de brug

for at vide, at de er gode til noget, og de har

ofte brug for en mere praktisk orienteret vej

til uddannelse og arbejde.

– Det er unge, som har brug for et skræddersyet

forløb, som passer til dem og den

situation, som hver enkelt af dem står i. Og

de har i høj grad brug for, at jobcenter, UUvejledning,

socialforvaltning, læger, uddannelsesinstitutioner

og alle andre omkring

dem trækker i samme retning, siger Bente

Nissen.

Kompliceret, men nødvendigt

samarbejde

– Ofte er der tale om unge, hvor flere forskellige

instanser er inde over, og det kan være

med til at gøre samarbejdet kompliceret,

forklarer Bente Nissen.

– Jobcenteret, UU og socialforvaltningen

arbejder fx ud fra forskellige lovgivninger og

har forskellige mål, men der er ingen tvivl

om, at når det lykkes at få det tværfaglige

samarbejde op at køre, så rykker det også

noget ved de unge. Også selvom det kan

tage lang tid, siger hun.

Men selvom processen er langstrakt, er

Bente Nissen ikke i tvivl om, at det er den

rigtige måde at arbejde på, når indsatsen

samles og virksomhederne inddrages som

en direkte medspiller.

– Vi ved fra tidligere projekter, at indsatsen

bliver mere fokuseret, og vi hører også fra de

unge i Route 25, at de kan mærke det, når

alle arbejder i samme retning. Med reformen

af fleksjob og kontanthjælpsreformen kan

vi også se, at regeringen lægger op til, at

indsatserne skal tænkes meget mere sammen,

slutter Bente Nissen.

Læs meget mere om, hvordan der arbejdes

i Route 25 på www.route25.dk.

Fleksicurity nr. 24 2013 13


14 Fleksicurity nr. 23 2013

Susanne Poulsen, leder af MultiTaske.


Ikke genbrug men

’ombrug’ på Nørrebro

Den socialøkonomiske virksomhed MultiTaske genbruger gamle cykelslanger.

Med socialt udsatte som arbejdskraft får slangerne et helt nyt liv.

De ansatte kalder det selv for ’ombrug’

M

Tekst: Mikael Hasle

Foto: Anne-Dorte

Boa Kock

ultiTaske holder til i en

første sals­lejlighed på den travle Nørrebrogade, og

den rolige, trygge stemning i virksomheden giver en

en fornemmelse af at befinde sig i orkanens øje, når

man træder ind. Her sidder nogle ved symaskiner,

andre klipper cykelslanger til – og alle arbejder de

sammen om at skabe designertasker af gamle cykelslanger.

Stram plan

En af grundene til roen og trygheden er den tydelige

struktur, medarbejderne arbejder efter, fortæller

den ene af MultiTaskes indehavere, Susanne Kjær:

– Vores medarbejdere har været langt væk fra arbejdsmarkedet

i meget lang tid, og de skal vænne

sig til at være på en arbejdsplads igen, siger Susanne

Kjær og fortsætter:

– Den tilvænning opnår man ikke ved „værestedskultur“

uden beskæftigelse, for så er det alt for

nemt for medarbejderne blot at vende tilbage til

den passivitet, som ofte præger en langvarig ledighedsperiode.

Med en fast daglig struktur opnår

vi en tryghed og forudsigelighed, som i høj grad

hjælper den enkelte med at finde ind i arbejdslivets

rytme. Samtidig har vi en meget flad struktur

i huset, hvor medarbejderne er delt op i fire teams.

Denne flade struktur gør, at det primært er etniske

danskere, der føler sig godt tilpas her – den har

folk med indvandrerbaggrund ofte vanskeligt ved

at finde sig til rette i.

– Men MultiTaskes hverdag er ikke blot overskuelig

struktur. Vi forstår også at feste, fortsætter Susanne.

Vi sætter pris på at fejre alle begivenheder – f.eks.

alle fødselsdage, ordrer, salg af vores produkter, ommøbleringer

og vores herlige alkoholfrie julefrokost.

Fejringer styrker oplevelsen af at være værdsat og

tilhøre fællesskabet, siger Susanne Kjær.

Langt væk længe

Og langt de fleste af medarbejderne i MultiTaske

har været langt væk fra arbejdsmarkedet i lang tid,

fortæller Susanne Kjær:

– Vores medarbejdere modtager kontanthjælp og

er placeret i matchgruppe to og tre. Det betyder,

at de har andre problemer end blot ledighed, og

en del har en baggrund som misbrugere eller lider

af eksempelvis en psykisk sygdom. Med den

baggrund er det indlysende, at de har brug for en

god hånd i ryggen for at vende tilbage til noget,der

minder om et almindeligt arbejdsliv – og vejen kan

være meget lang.

– Men vi er ikke det rigtige arbejdsliv, fortsætter Susanne,

man kan vel nærmest kalde os et forstudie

til at komme ud i virkeligheden på en arbejdsplads.

Fleksicurity nr. 23 2013 15


Erik Schrøder, leder af MultiTaske.

16 Fleksicurity nr. 23 2013

MultiTaske har omkring 30 medarbejdere, og af dem

er de 25 i aktivering, fem er ansat på ordinære vilkår,

en er i løntilskudsjob, og husets kok er fleksjobber.

De har brug for en god hånd

i ryggen for at vende tilbage

til noget,der minder om et

almindeligt arbejdsliv – og

vejen kan være meget lang

Begyndte i en kælder

MultiTaske så dagens lys i efteråret 2011 i en kælder

i Askovgårdens hus på Nørrebro med en symaskine,

som var en foræring fra gode venner af Café

Sygemeldt, som Susanne startede i 2007 som frivillig.

Københavns Kommunes beskæftigelses­ og

integrationsudvalg bevilgede i januar 2012 penge

til projektet, og i april samme år flyttede MultiTaske

ind i lejligheden på Nørrebrogade. Bevillingen

fra kommunen løber ud med udgangen af 2013.

Solid faglig baggrund

De to indehavere af MultiTaske er – foruden Susanne

Kjær – hendes mand, Erik Schrøder, og de­

res faglige baggrund for at starte et projekt som

MultiTaske er solid.

Erik Schrøder er cand. mag. og har blandt andet

arbejdet som jobcenterchef i Gribskov Kommune,

mens Susanne Kjær er uddannet socialrådgiver. Hun

har siden 2006 arbejdet som selvstændig konsulent

med speciale i arbejdsprøvninger. I den egenskab

har hun samarbejdet med mange kommuner og har

blandt andet afholdt kurser for Landsforeningen af

Fleks­ og Skånejobbere (LAFS).

Inspirationen til MultiTaske kom til Susanne under

et besøg i USA i 2007, hvor hun så en flot designet

taske på et ældrecenter. Hun fik den ide at lave en

lignende taske af brugte cykelslanger, men flere

forskellige syersker og en enkelt teltmager kunne

ikke rigtigt hjælpe med at realisere ideen, så den

blev parkeret til bedre tider.

I august 2010 fandt Erik en annonce for Københavns

Kommunes metodeudviklingspulje. Han viste den

til Susanne og spurgte, om det ikke var noget for

dem at søge. Hun sagde ja på den betingelse at de

skulle lave en rigtig produktion i modsætning til de

endeløse kurser. En socialøkonomisk virksomhed

med fremstilling af tasker af kasserede cykelslanger.

MultiTaske var født.

Nye projekter

Ligesom der aldrig gror mos på en rullesten, er

projektmagere aldrig i ro – og MultiTaske har allerede

gang i flere projekter. Et af dem – ’Liv i ruden’

– udsprang dels af det triste syn af lukkede

butikker med tomme ruder på Nørrebro, dels af at


Udvalg af taskesortiment.

MultiTaskes praktiske team gerne ville have noget

mere at rive i. Susanne Kjær fortæller:

– Der er ikke noget mere forstemmende at se på

end tomme butiksruder. De ser triste ud, og når

grafittimalerne har været der, opstår en særlig trist

og utryg stemning i gadebilledet. Vores nye projekt

går ud på at udstille værker af Nørrebro­kunstnere

og ­kunsthåndværkere i butiksvinduerne for på den

måde at vise deres værker frem og samtidig pynte

bybilledet. Det giver også vores praktiske team masser

af arbejdsopgaver med koordinering af diverse

samarbejdspartnere i bydelen og praktiske opgaver

med udstilling i de tomme ruder.

– Og så giver det også lokalområdet et boost. Vi

pynter Nørrebro op. Nørrebro er vores bydel. Her

arbejder vi, her lever vi, og her giver vi gerne en

hånd med, slutter Susanne Kjær.

Nørrebro er vores bydel. Her

arbejder vi, her lever vi, og her

giver vi gerne en hånd med

Fleksicurity nr. 23 2013 17


18 Fleksicurity nr. 23 2013

Jannie Nielsen, syerske.


Tilbage til

arbejdslivet

For 41­årige Jannie blev MultiTaske det første skridt

på vejen tilbage til arbejdslivet

J

Tekst: Mikael Hasle

Foto: Anne-Dorte Boa Kock

annie Nielsen havde lige fundet sit drømmejob

som køkkenmedhjælper på et plejehjem,

da hun blev syg – og det blev begyndelsen på tre

meget lange år.

Uforklarlig sygdom

– Det var virkelig mit drømmejob, og da jeg blev

syg, var det et hårdt slag. Da lægerne så ikke kunne

finde ud af, hvad jeg fejlede, sank det hele i grus!

Trods mange undersøgelser havde den medicinske

sagkundskab mere end almindeligt svært ved at

stille Jannies diagnose. Da de endelig fandt ud af,

hvad der var galt, var Jannie tilbage på kontanthjælp.

– Det viste sig, at jeg led under eftervirkninger af en

dårlig kosmetisk operation, men på det tidspunkt

var det næsten lige meget – jeg havde mistet jobbet.

Tre lange år

I tre lange år blev Jannie ved med at løbe jobcenteret

på dørene:

– Jeg var ved at blive skør af at gå og lave ingenting,

og jeg næsten tryglede jobkonsulenten om at finde

noget til mig! Nu!

Til sidst tog Jannie sagen i egen hånd. Hun ringede

til virksomheden „Multitaske“, som hun netop havde

hørt om, og spurgte om arbejde. Til sin store overraskelse

fik hun et positivt svar:

– De sagde, at jeg kunne begynde med det samme,

hvis jobcenteret var med på den, og i løbet af ganske

kort tid faldt det hele på plads.

Fra løntilskud til fastansat

Den første tid arbejdede Jannie i et såkaldt løntilskudsjob,

og hun befandt sig som en fisk i vand:

– Det er virkelig nogle dejlige mennesker her i huset,

og de tog bare så godt imod mig. Jeg kunne

simpelthen mærke deres omsorg – de bekymrer

sig om alle i huset.

Det viste sig, at Jannie fungerede godt på arbejdet,

og jobcenteret var med på at forlænge hendes løntilskudsjob.

Hun forblev en god og stabil medarbejder,

og hun er nu blevet fastansat i Multitaske på

fuld tid. Og hun er begejstret for sin arbejdsplads:

– Tiden går simpelthen så hurtigt, når jeg er på

arbejde, og inden jeg ser mig om, er det fyraften.

Det er noget helt andet end andre steder, jeg har

været. Andre steder melder folk sig syge i et væk,

fordi arbejdet er meningsløst, og mange forsvinder

igen efter ganske få dage. Men her er det helt anderledes,

fortæller Jannie og slutter,

– Det der er helt anderledes i Multitaske er, at jeg

kan mærke, de virkelig har brug for mig. Det får mig

til at føle et stort ansvar for min arbejdsplads – og

jeg elsker det; simpelthen!

Jeg kunne simpelthen mærke

deres omsorg – de bekymrer

sig om alle i huset

Fleksicurity nr. 23 2013 19


4 skarpe

Tekst: Mikael Hasle

Foto: Anne-Dorte Boa Kock

20 Fleksicurity nr. 23 2013

til fleksjobberen

Jacob Mærsk Jensen er 34 år og har været fleksjobber siden nytår. Han er

oprindeligt uddannet slagteriarbejder, men det var under arbejdet som rejsemontør,

han fik det smæld i ryggen, som senere resulterede i fleksjobbet.

Han arbejder nu på lageret hos grossistvirksomheden Grene i Skjern

Hvordan skaffede du dit fleksjob?

Jeg var på et fleksjobkursus på 12 uger i Huset Venture i

Ringkøbing. De sidste fire uger af kurset bestod af praktik.

De skaffede mig et praktikophold her hos Grene, og

det varede ikke mere end to uger, før jeg blev spurgt, om

jeg kunne tænke mig at blive.

Hvad består dit arbejde i?

Jeg holder vores store lager rent og ryddeligt. Det betyder,

at jeg kører rundt og samler affald og pap sammen, og at

jeg kører gennem hele lageret med den store gulvvasker.

Hvad betyder det for dig at have et fleksjob?

Jamen, det er guld værd at have noget at stå op til! Før

jeg fik fleksjobbet, gik jeg sygemeldt i tre år – og det her

er altså meget bedre. Min ryg har fået det meget bedre

af at blive holdt i gang, og jeg har nogle utroligt positive

og omsorgsfulde kollegaer.

Hvad er den største udfordring i dit arbejde?

Det er at passe på mig selv. Jeg må for eksempel ikke

arbejde helt nede ved jorden – det kan min ryg ikke tåle.

Men det ved mine kolleger heldigvis godt, så det hele

kører fint.


– og til hans kollega

Dennis Pallesen er 43 år og teamleder for de 70 ansatte på Grenes

lager. Her har han været, siden han blev udlært – og denne

sommer kan han fejre 25 års jubilæum

Hvordan er det at arbejde sammen

med en fleksjobber?

Vi har seks fleksjobbere på lageret, og vi har et godt og

åbent forhold til hinanden. Hvis man tager hensyn til hinanden,

kan alt lade sig gøre.

Hvordan fungerer fleksjobberne på

din arbejdsplads?

De fungerer rigtig godt! Vi udvælger alle ansatte – også

fleksjobberne – efter hvad de kan, og hvad de vil. For

fleksjobberne betyder det, at de først er i arbejdsprøvning

her, så vi kan se hinanden an og indrette arbejdet og arbejdspladsen,

så det hele fungerer optimalt.

Tager du særlige hensyn til Jacob?

Jeg kigger altid på Jacobs ’dagsform’. Man udvikler et godt

kendskab til den enkelte, så man kan se, hvordan dagen

skal være, når de møder ind om morgenen.

Kan din arbejdsplads – efter din mening

– bruge flere fleksjobbere?

Ja – det kan vi sagtens! I begyndelsen tog vi fleksjobbere

ind som en slags ekstra arbejdskraft, men nu kan vi slet

ikke undvære dem. Jeg så gerne flere fleksjobbere hos

Grene – og afhængigt af virksomhedens udvikling er jeg

ret sikker på, at vi ansætter flere.

Fleksicurity nr. 23 2013 21


En ganske

særlig landsby

Tre store socialøkonomiske virksomheder er skudt op omkring tre små landsbyer

ved Brovst i Nordjylland. Der er over 70 ansatte på særlige vilkår

22 Fleksicurity nr. 23 2013


V Tekst og foto: Morten Lund

i er tre socialøkonomiske virksomheder i tre

nabolandsbyer med tilsammen over 70 ansatte på

særlige vilkår, fortæller Rasmus Højen, der selv er

leder af Råd og Dåd, som kombinerer et gartneri, en

gårdbutik, en genbrugsforretning og et værksted.

– Vi har alene 28 medarbejdere. Alle mennesker,

der ikke ville kunne klare sig på det „almindelige“

arbejdsmarked. Hvorfor ved jeg ikke, for vi beder ikke

folk om at skilte med deres eventuelle diagnoser.

Det betyder, at vi formentlig beskæftiger en meget

bred gruppe – vi stiller ikke selv nogen begrænsninger

op, når vi ansætter folk. Rasmus Højen er selv

ansat som fleksjobber.

Da Carl kom til byen

At netop Brovst­området huser så mange socialøkonomiske

virksomheder er lidt af en tilfældighed.

– Det hele startede i begyndelsen af 1980´erne, da

Carl Christensen flyttede til området fra Sjælland.

Han og hans kone arbejdede på Limfjordsskolen i

Løgstør, og på et tidspunkt skulle skolen have anbragt

en ung mand. Det endte med, at han flyttede ind hos

Carl i Købmandsgården i Skovsgaard. Senere kom

der flere til, og den første virksomhed var kommet

til verden – med tilbud om haveservice, snerydning,

en kreativ linje og – ikke mindst – Attrup Camping.

– Ti år senere satte Carl og 200 andelshavere sig

for at puste nyt liv i Skovsgaard Hotel, der siden har

fungeret både som hotel og medborgerhus – og som

arbejdsplads for en udsat gruppe.

– Endnu et par år senere gentog historien sig. En

del af de folk, der arbejdede på hotellet, ønskede

egentlig ikke hverken at drive hotel eller arbejde i

køkkenet. Sammen med et par faste medarbejdere

flyttede de så ud og startede det, der er blevet til Råd

og Dåd. Først i lejede lokaler i Skovsgaard. Senere

her på adressen i Attrup, fortæller Rasmus Højen.

Senere er der også blevet knyttet en STU­uddannelse

til – en såkaldt Særligt Tilrettelagt Uddannelse for

studerende med særlige behov.

Selvstændige virksomheder

– Formelt er der ingen juridisk eller økonomisk sammenhæng

mellem de tre virksomheder. Men vi har

samme målsætning: At skaffe plads til mennesker,

der ikke umiddelbart passer ind på arbejdsmarkedet.

Og selvfølgelig har vi et tæt samarbejde, siger

Rasmus Højen.

De tre virksomheder er flere gange blevet opfordret

til at starte yderligere aktiviteter op andre steder i

landet: Nu har de jo ekspertisen.

– Det har vi imidlertid sagt nej til, fortæller Rasmus

Højen.

– Vi vil gerne hjælpe med at få en virksomhed på benene.

Men vi vil ikke gå ind i driften. Vi mener, det er

afgørende vigtigt, at en socialøkonomisk virksomhed

er lokalt forankret. Vores egne virksomheder blev

ganske vist startet af en tilflytter. Men alle andre

medarbejdere er fra lokalområdet. Og vi mener, at

sådan fungerer det bedst, siger han.

At virksomhederne er så solidt lokalt forankrede betyder

også, at hele området får glæde af initiativerne.

– Vi kan se, at vores arbejde betyder mindre fraflytning

fra landsbyerne. Ligesom vores mange arbejdspladser

naturligvis også giver flere skattekroner i kommunekassen.

Alt sammen til glæde for hele egnen.

Sidste efterår fik Skovsgaard Hotel FDB´s socialøkonomiske

pris på 100.000 kroner ­ mere eller mindre

på vegne af alle tre virksomheder.

Vi kan se, at vores

arbejde betyder mindre

fraflytning fra landsbyerne

– Halvdelen af pengene er allerede brugt på en stor

fest for alle beboere her på egnen – mens den anden

halvdel er sat af til at formidle vores erfaringer

med at drive socialøkonomiske virksomheder, siger

Rasmus Højen.

Steffen Moes i gang med at

gulerødder på Råd og Dåds frilandsgartneri.

„Vi råder over

6,5 hektar, hvor vi bl.a. dyrker

rodfrugter, majs, kål og krydderurter.

Og så er vi ved også at

starte en frugtplantage.“

Rasmus Højen er leder af Råd

og Dåd og selv fleksjobber:

„Den lokale forankring er uden

tvivl en stor fordel for en socialøkonomisk

virksomhed.“

Fleksicurity nr. 23 2013 23

Carl Christensen


Store visioner for

socialøkonomi

Ikast­Brande Kommune arbejder på stort projekt, der blandt andet skal resultere i 100

socialøkonomiske arbejdspladser – sammen med et tæt fællesskab for kommunens

foreninger. Et projekt der vil skabe arbejdspladser på det rummelige arbejdsmarked

Store v

I

Tekst og foto: Morten Lund

kast­Brande Kommune tager de store armbevægelser

på, når kommunen skitserer

sine planer for et 40 hektar stort område i

udkanten af Ikast: Et stort ridecenter skal

indrettes sammen med faciliteter for en stor

del af kommunens foreninger, gerne en gårdbutik,

et gartneri – og 100 nye socialøkonomiske

arbejdspladser. På stedet eller hos

andre virksomheder i området.

– Udgangspunktet er, at Ikast Rideklub gerne

vil finde ny adresse. Og at Gartneriet Garland,

der ansætter mennesker i beskyttede

stillinger, også gerne skal flytte, siger økonomidirektør

i Ikast­Brande Kommune, Flemming

Storgaard.

– Vi begyndte at tænke de to projekter sammen,

og har siden udviklet ideen om at samle

alle de forskellige aktiviteter på et egnet område.

Resultatet er en færdig projektskitse,

hvor vi vil lade mange forskellige aktiviteter

flytte sammen. Vi forestiller os, at der bliver

plads til kantine, gårdbutik – og en masse

andre initiativer.

EU-udbud

Projektet er voldsomt stort – op mod 80

millioner kroner i anlægsudgifter. Så stort,

24 Fleksicurity nr. 24 2013

at anlægget skal i EU­udbud, inden spaden

kan stikkes i jorden.

– Plus at de mange penge skal findes. Kommunen

har allerede bevilget 30 millioner og

stillet en grund til rådighed. Ikast Rideklub

er klar med 10 millioner, mens „Grøn Ordning“

har givet tilsagn om yderligere 5 millioner

kroner.

Mange af vores

unge har ikke de

bedste erfaringer

med egentlig

skolegang

– Den endelige pris for projektet kender vi

først, når vi har valgt det bedste projekt fra

udbudsrunden. Men vi må regne med, at vi

skal finde endnu flere penge. Og vi går ikke

i gang, før finansieringen er helt på plads,

siger han.

De første 1,8 millioner kroner fra Ikast­

Brande Kommune er allerede frigivet og

skal bruges til at gennemføre udbudsrunden

i EU­regi.

Lejeindtægter betaler driften

Driften af det store område skal kunne betales

af lejeindtægterne fra de forskellige

aktiviteter – men en forudsætning er, at

ingen må få en højere husleje, end de har i

dag. Og hvor de mange nye socialøkonomiske

arbejdspladser skal findes, ligger heller

ikke fast endnu.

– Vi overvejer at drive en socialøkonomisk

kantine på stedet. Vi taler med organisationen

„Blindes Arbejde“ om en butik – men

i bund og grund håber vi på, at områdets

virksomheder vil fortsætte den socialt ansvarlige

linje, de hidtil har fulgt, siger Flemming

Storgaard.

Kommunen har desuden ansat en seniormedarbejder

til at gøde jorden for nye socialøkonomiske

arbejdspladser.

Tidsplanen lyder for øjeblikket på, at dette

år bruges på at få EU­udbuddet på plads så

anlægsarbejdet kan starte næste år – og

de mange aktiviteter kan flytte ind i 2015.


isioner

„Da Gartneriet Garland og Ikast

Rideklub stod for at skulle flytte,

begyndte vi at tænke store tanker

– og vi er nu på vej med et 40

hektar stort område med en

masse forskellige aktiviteter,“

siger økonomidirektør i Ikast­

Brande, Flemming Storgaard.

Fleksicurity nr. 24 2013 25


Gartneri i

bevægelse

Store v

Gartneriet Garland beskæftiger psykisk syge og andre

handicappede og har derfor en vigtig plads i projektet

Tekst og foto:

G

Morten Lund

artneriet Garland er den ene af to

hjørnesten i det store Vestergade­projekt. I

dag ligger den kommunale virksomhed i et

område, som Ikast­Brande Kommune gerne

vil udstykke til byggegrunde.

– Det betyder, at vi skal flytte – og derfor

ikke vil investere i mere vedligeholdelse af

bygningerne, siger Poul Erik Skov Heunecke,

der står i spidsen for gartneriet.

Garland beskæftiger psykisk syge, fysisk

handicappede og sent udviklede mennesker

og producerer blandt andet blomster,

agurker og julestjerne til storaftagere som

Plantas og GASA.

– Det er vigtigt for vores brugere, at vi har

en „rigtig“ produktion, siger Poul Erik Skov

Heunecke.

Bliver ønskesedlen opfyldt, vil Garland på sin

nye adresse kunne udvide sine aktiviteter

med bl.a. et frilandsgartneri ved siden af

drivhusene og forskellige værksteder.

Gartneriet Garland har ingen deadline for

flytteplanerne.

Det er vigtigt for

vores brugere, at vi

har en „rigtig“

produktion

26 Fleksicurity nr. 24 2013

Lasse Andersen og Jens Hedegaard pusler om

blomsterne i Gartneriet Garlands drivhuse.

Hans Østergaard og Knud Nielsen binder

agurkeplanterne op i gartneriets drivhuse.


Store muligheder

for rideklub

isioner

Rideklubben i Ikast ser spændende nye muligheder i Vestergade­projektet

Sammen med Gartneriet Garland er

Ikast Rideklub tiltænkt en helt central rolle,

hvis Vestergade­projektet skal blive til virkelighed.

Den store rideklub med omkring

300 medlemmer står over for at skulle flytte

fra den jord, den lejer af Ikast­Brande Kommune.

­ Vi har ikke kunnet forlænge vores lejemål,

fordi jorden indgår i kommunens planer for

byudvikling. Det betyder, at vi kun kan se et

kort stykke ud i fremtiden og derfor ikke vil

investere yderligere i vores nuværende placering,

fortæller formanden for rideklubben,

Per Østergaard.

Tekst og foto:

Morten Lund

Vi vil kunne drage

nytte af det fællesskab,

kommunen

lægger op til

Til gengæld kan han se nye muligheder i en

ny placering i Vestergade­projektet.

­ Vi vil kunne drage nytte af det fællesskab,

kommunen lægger op til. Blandt andet håber

vi på en kantine med bedre åbningstider,

end vi selv kan klare. Rideklubben, der er en

privat virksomhed, er parat til at skyde 10

millioner kroner i det store projekt.

Liselotte Larsen og Per Østergaard fra Ikast Rideklub

ser store muligheder i det store Vestergade­projekt.

Fleksicurity nr. 24 2013 27


28 Fleksicurity nr. 23 2013

Flemming Johnsen lægger varer på hylder sammen med kollega.


Nettomand

på to hjul

En Netto­medarbejder i kørestol er et særsyn. Faktisk findes der kun en i landet

D

Tekst og foto:

Anne-Dorte Boa Kock

agen før Flemming Johnsens 19 års

fødselsdag går det galt. Han fejltolker et blinkende

signal fra en bus og cykler med høj fart ind i bussens

bagende.

– Jeg var med det samme klar over, at det var helt

galt. Jeg lå på asfalten og kunne ikke mærke mine

ben.

I respirator

Flemming Johnsen kommer ikke til at fejre sin fødselsdag.

Han er i koma. Ligger i respirator i en uge

med brækkede ryghvirvler og beskadiget rygmarv.

Den unge østjyde er blevet lam i begge ben.

– Det var værst for mine forældre at få beskeden

om, at jeg aldrig kom til at gå igen. Nok værst for

min far, som er landmand. Jeg har altid hjulpet til

hjemme på gården med fysisk arbejde – så det var

svært for min far pludselig at have en handicappet

søn i kørestol.

Tilbage til arbejdslivet

Flemming Johnsen er gennem det næste halve år

til genoptræning på Paraplegifunktionen på Regionshospitalet

i Viborg.

– Jeg er typen, der godt kan lide at bestille noget,

så jeg ville bare gerne ud at finde et arbejde hur­

tigst muligt. Og jeg har den grundindstilling, at mit

handicap ikke skal stå i vejen for, at jeg kan udføre

et ordentligt stykke arbejde. Jeg er en fighter, og jeg

er ikke bange for at gå direkte til en virksomhed og

vise hvem jeg er.

Jeg har den grundindstilling,

at mit handicap ikke skal stå

i vejen for, at jeg kan udføre

et ordentligt stykke arbejde

Kæmper for job

Flemming Johnsens fighterånd viser sig at give bonus.

Han har stort set været i arbejde permanent

siden ulykken. Og arbejdsopgaverne spænder vidt.

– Jeg har lavet alt lige fra at samle lamper til at klippe

pyntegrønt og være pædagogmedhjælper i en børnehave,

fortæller Flemming Johnsen og fortsætter.

– Men mit bedste job til dato er nok her i Netto,

siger han og smiler.

Fleksicurity nr. 23 2013 29


Ivan Sørensen, bestyrer, Netto i Ry. Flemming Johnsen, Nettomedarbejder.

fakta

30 Fleksicurity nr. 23 2013

Flemming Johnsen er den første og eneste kørestolsbruger,

som er ansat i Dansk Supermarked.

Han arbejder i et skånejob 15 timer om ugen i Netto i Ry.

– Jeg føler lidt, at jeg er brudt igennem muren. Dansk

Supermarked har ellers været lukket land for handicappede,

og jeg har fået afslag på afslag.

Jeg føler lidt, at jeg er

brudt igennem muren.

Dansk Supermarked har

ellers været lukket land

for handicappede, og

jeg har fået afslag på

afslag

Men på et tidspunkt, hvor jeg boede i Them, havde

jeg en genbo, som bestyrer Netto i Ry. Ham gik jeg

til, og først så han lidt skeptisk ud. Men i dag tror

jeg, han er ret godt tilfreds med, at han ansatte mig

i et skånejob, siger Flemming Johnsen og griner.

Grønt lys for handicappede

Flemming Johnsens chef kontaktede ledergruppen

i Netto, og de gav grønt lys for at tage Flemming i

praktik i halvanden uge.

– Her var der en gut, der ville noget. Flemming knokler

bare på, og det er ofte kollegerne, der må sige:

„Pas nu på, du ikke overanstrenger dig,“ til ham,

fortæller Ivan Sørensen, butikschef i Netto i Ry.

– For umiddelbart tænkte jeg, „Hvad skal en mand

i kørestol lave i en Netto­butik?“. Men jeg måtte revurdere

mine holdninger, for der er stort set ikke det,

som Flemming ikke kan. Han kan selvfølgelig ikke nå

at lægge varer på de to øverste hylder, men så tager

han bare de to nederste. Det handler jo bare om at

tilrettelægge arbejdet efter omstændighederne.

En glad medarbejder

Flemming Johnsen er så tilfreds med sit arbejde, at

han ikke kunne tænke sig noget andet.

– Jeg vil blive her, til jeg ikke kan mere. Det er selvfølgelig

hårdt for fysikken. Jeg løfter meget, og min

fysioterapeut advarer mig igen og igen: „Det går

ikke Flemming – du skal passe på dig selv!“ Men

jeg er altså ikke typen, der gider at ligge hjemme på

sofaen. Jeg vil ud at møde mennesker og arbejde

– sådan er det bare.


En blandet bog!

Anmeldelse af bogen ’Sociale opfindelser og social

innovation’ af Andreas Hjorth Frederiksen og Anne

Sørensen. Bogen er udgivet af Socialt Udviklingscenter

SUS og anmeldes af udviklingskonsulent

i Huset Venture Maria Christiansen

Et socialt problem er ikke en entydig

størrelse. Opfattelsen af hvad der er sociale

problemer er værdibaseret og skifter

over tid. Med en konstant forandring i vores

normer, værdier og livsbetingelser ændrer

definitioner og indsatsområder sig. Over tid

kommer det, der engang var banebrydende

– nye metoder eller løsninger – til at være

så integrerede, at de tages for givet; at det

er fraværet af eller nedgang i tilbud/forsyning,

der vækker opsigt. Denne konstante

forandring betyder, at der altid er behov for

at forholde sig til, hvad der er sociale problemer

– og finde løsninger herpå.

I bogens syv kapitler behandles begreberne

kreativitet, opfindelser og innovation – og

hvordan der kan arbejdes med begreberne i

forhold til at løse sociale problemer. Opfindelsesprocessen

handler om at konkretisere en

ide til praksis – at lave en opskrift til sig selv,

der kan følges af andre. Social innovation

er skridtet efter opfindelsesfasen, et skridt

der resulterer i et „produkt“ (en innovation),

der efterfølgende kan spredes og skaleres.

For mig er essensen i bogens budskaber, at

nytænkende, systematisk og metodisk velfunderet

social innovation og sociale opfindelser

er en mangelvare. Det er processer,

der kræver tid og rum for fejl – og begge

dele er knappe eller fraværende ressourcer

i de nuværende systemer. Der hersker

en nulfejlskultur. Meget forståeligt, da forsøgsmaterialet

er mennesker – og ofte i en

udsat og sårbar position. Men det er også

af fejl, man lærer og udvikler nyt.

Derfor er den største udfordring, at vi generelt

mangler registrering, systematisering og

formidling af fejl. Og baggrunden er ofte, at

i kriterierne for fonde og puljer kræves der

oftest nærliggende og hurtige resultater –

der er ikke ressourcer til grundforskning:

Nyttig viden at have

med sig, hvis man

vil orientere sig eller

skaffe sig viden via

engelsksproget litteratur

og websider

„Der er penge at hente til varme hænder,

ikke til reflekterende hoveder.“ Og derved

går vi, det sociale fællesskab, glip af opfindelser

og innovation.

Min oplevelse af bogen er blandet. Rent

layoutmæssigt er den irriterende at læse

småt skrevet og med den brede notatmargin i

den forkerte side. Litteraturlisten fremhæver

forfatterne med farver – jeg har brug for titlerne.

Jeg havde forventet en brugshåndbog

for praktikere og har primært fået en diskussions­

og refleksionsbog. På plussiden tæller,

at der trækkes paralleller fra den tekniske

verden. Der bruges en gennemgående, let

forståelig metafor med udgangspunkt i kagebagning,

til at skelne ide fra opfindelse.

Der forklares, at på engelsk er begrebet

social innovation bredere end på dansk og

omfatter byplanlægning miljø, idræt og store

dele af kulturlivet. Nyttig viden at have med

sig, hvis man vil orientere sig eller skaffe

sig viden via engelsksproget litteratur og

websider. Og at der sættes ord på, at der

er brug for mod, plads til fejl og adgang til

ressourcer til de langsigtede perspektiver i

det sociale udviklingsarbejde er vigtigt og

rigtig godt sat på spidsen.

Fleksicurity nr. 24 2013 31


32 Fleksicurity nr. 24 2013

Kaffé Fair er en af de virksomheder som nu får eksperthjælp via Det Sociale Vækstprogram.


Turbo på udviklingen

af socialøkonomiske

virksomheder

Mindst 12 virksomheder får hjælp til at blive større og stærkere i løbet

at et halvt års aktiviteter under Det Sociale Vækstprogram

F

Tekst: Morten Lund

å kigget din socialøkonomiske virksomhed

efter i sømmene, få nye redskaber og kvalificeret

sparring af erfarne forretningsudviklere.

Sådan lyder tilbuddet fra Det Sociale Vækstprogram,

som netop nu starter det første halve års forløb for

seks virksomheder.

I løbet af de seks måneder vil virksomhederne få

gode råd og praktiske øvelser, der skal gøre dem

dygtigere til at gebærde sig inden for de særlige

socialøkonomiske rammer. Arbejdet er bygget op

omkring fem todages arrangementer med hver deres

tema: Forretningsudvikling, målgruppe, marketing og

salg, organisation og et finansielt tjek af hele virksomheden.

Hvert arrangement bliver efterfulgt af en

måneds arbejde, hvor erfarne forretningsudviklere

på virksomhederne hjælper med at afprøve de nye

ideer og redskaber i praksis. Forretningsudviklerne

vil være til stede på virksomhederne op til to dage

hver uge, så længe forløbet varer.

Dertil kommer løbende kontakt med en kommunekonsulent

– ligesom forløbet vil arbejde på at etablere

faste netværksgrupper og kontakt til kunder

og samarbejdspartnere.

Det Sociale Vækstprogram gennemføres for Styrelsen

for Fastholdelse og Rekruttering af Den Sociale

Kapitalfond i samarbejde med Center for Socialøkonomi

og Symbion Teknologisk Institut, Accura

og KPMG. Projektet finansieres med 8,5 millioner

kroner fra Beskæftigelsesministeriets satspuljemidler

– det er gratis for virksomhederne at deltage.

Anden runde med yderligere mindst seks deltagere

løber af stablen til november – med ansøgningsfrist

i oktober.

Erfarne forretningsudviklere

på virksomhederne hjælper

med at afprøve de nye ideer

og redskaber i praksis

Gerald Nyegaard udfører

IT­arbejde for den socialøkonomiske

virksomhed

BOAS Specialister i Århus.

Fleksicurity nr. 23 2013 33


fakta

Krav til virksomheder:

Virksomheder, der gerne vil deltage i forløbet, skal leve

op til en række kriterier, som f.eks.:

• Have et socialt formål som gavner ansættelse og

fastholdelse af udsatte ledige

• Allerede har haft et salg og enten beskæftiger eller

tilrettelægger et forløb for en fra målgruppen

• Geninvesterer størstedelen af sit overskud i sig

selv eller sociale formål

• Kunne klare sig selv uden offentlig driftsstøtte og

blive bæredygtig over tid

• Have et uudnyttet potentiale

34 Fleksicurity nr. 24 2013

Deltagende virksomheder:

• Comeback Consult

• Blindes Arbejde

• Send Flere Krydderier

• BOAS-specialister

• Kaffé Fair

Krav til målgruppen:

Deltagervirksomhederne i Det Sociale

Vækstprogram skal lave forløb eller ansætte

mennesker, der hører til blandt de

udsatte ledige. Det vil bl.a. sige:

• Kaffé Fair er en af de virksomheder

som nu får eksperthjælp via Det Sociale

Vækstprogram Fleksjobvisiterede, der

kun kan arbejde få timer

• Udsatte kontanthjælpsmodtagere

• Mennesker uden for systemet, f.eks.

misbrugere og hjemløse

• Frida Kahlo Huset


kort

om

Fleksicuritys redaktion vælger i hvert

nummer en klummeskriver. Personen

skriver under overskriften „rummelighed“.

Tekst: Merete Hornecker

Hvordan sikrer vi rummeligheden, ikke mindst

for de grupper, der er på kanten af arbejdsmarkedet,

med den reformiver Folketinget

udviser? Med FN’s Handicapkonvention

er Danmark forpligtet til at sikre inklusion

i samfundet. Artikel 3 – Generelle principper

„fuld og effektiv deltagelse og inklusion

i samfundslivet“.

Rummelighed på arbejdspladsen?

Arbejdspresset er meget højt på de danske arbejdspladser,

alle skal yde 100%; hvis ikke, er

der en del arbejdsgivere, som ikke er interesserede.

Og det rammer personer med funktionsnedsættelse

hårdt. Er det rummelighed ?

Reform af fleksjob og

førtidspensionsreform:

Den nye reform betyder et brud på ligestillingen

af personer med nedsat arbejdsevne

i.f.t. at være ansat på samme betingelser

som de øvrige på arbejdsmarkedet. Landsforeningen

af Fleks­ og Skånejobbere (LAFS)

og andre havde utallige møder med politikerne

på Christiansborg i forbindelse med

forhandlingerne, men vi og andre talte for

Merete Hornecker,

Næstformand i LAFS –

Landsforeningen af

Fleks­ og Skånejobbere

Rummelighed

– kan det indpasses i det

danske velfærdssamfund?

døve øren – et flertal i Folketinget havde på

forhånd besluttet, at der skulle spares 1.9

mia. kroner. Reformen betyder, at personer

i fleksjobordningen fremover vil få en langt

lavere livsløn end de øvrige på arbejdsmarkedet

og en langt lavere opsparing til deres

alderspension. Er det rummelighed ?

Ingen førtidspension til personer under 40 år.

De skal i stedet have mindst et ressourceforløb

på mellem et og fem år, der skal tage

udgangspunkt i uddannelse eller afklaring

i.f.t. arbejdsmarkedet. Et ressourceforløb kan

være en god løsning – men der er ikke er afsat

de nødvendige ressourcer hertil. Er det

rummelighed ?

Kontanthjælpsreform

Mere end 50.000 der modtager kontanthjælp,

er under 30 år, og 90% af dem har ingen erhvervskompetencegivende

uddannelse. Det

er vigtigt der tages hånd om dem.

Borgere under 30 år der har været på kontanthjælp

i flere år, skal arbejde for deres

kontanthjælp eller begynde en uddannelse.

Det er et problem, at en del af dem ikke er

arbejdsmarkeds­ eller uddannelsesparate,

idet de kan have andre problemer end ledighed,

problemer der ikke forsvinder, fordi de

får frataget halvdelen af deres kontanthjælp.

Er det rummelighed ?

En ny og særlig uddannelsesrettet

indsats for unge

Kontanthjælpen afskaffes for unge under 30

år uden uddannelse. De skal i stedet have en

indsats der skal være „koordineret og individuelt

tilrettelagt. Forsørgelse her vil være på

SU­niveau. Er det rummelighed ?

SU-reform:

Den ny SU­reform har også en del mangler i.f.t.

personer med handicap eller funktionsnedsættelse.

Den nye lovgivning bør indeholde

de nødvendige dispensationsmuligheder, så

der kan dispenseres med baggrund i den

studerendes handicap. For studerende med

handicap er muligheden for 12 måneders

ekstra SU oven i den normerede studietid ikke

tilstrækkeligt for at kunne komme igennem

uddannelsen. Er det rummelighed ?

Rummeligheden har trange kår i Danmark –

bliver det mon bedre?

Fleksicurity nr. 23 2013 35


Siden sidst...

Sværere at fyre mennesker

med handicap

Virksomheder har pligt til at lette arbejdet for

handicappede. Det har EU­domstolen afgjort

i sagen om to kvinder, der begge mener, at de

er blevet uretmæssigt fyret. Dommen siger, at

hvis du har handicap, skal din arbejdsplads

komme dig i møde ved eksempelvis at tilbyde

nedsættelse af arbejdstid eller hæve¬/sænkebord

for at lette dit arbejde, før den skrider

til en fyring.

Fleksjobambassadører skal skaffe

50 i fleksjob i lille

kommune

Halsnæs Kommune ved Frederiksværk har

modtaget et tilskud på 1.5 millioner kroner

til ansættelse af fleksjobambassadører, som

skal skaffe 50 modtagere af ledighedsydelse i

arbejde. Selvom Halsnæs er en lille kommune,

har den fået et særligt højt tilskud, fordi der

er mange modtagere af ledighedsydelse. Med

de mange penge følger en målsætning om, at

Halsnæs Kommune skal finde arbejde til 36

af sine 120 modtagere af ledighedsydelse.

Folk på særlige vilkår bor

oftest i Kerteminde

En af landets mindste kommuner sidder på

førstepladsen i antallet af folk i fleksjob og på

andre særlige vilkår. Kertemindes førsteplads

på 11,4 procent er dog skarpt fulgt af Randers

med 11,2 procent og Odense på tredjepladsen

med 10,6 procent. Fyns gennemsnit på

8,5 procent matcher et landsgennemsnit på

6,5 procent. Det høje tal i Kerteminde skyldes

ifølge kommunen lukningen af Lindøværftet

sidst...

Siden i byen Munkebo og det anslås, at lukningen

står for 95 procent af de mange mennesker i

seniorjob­ordningen.

100 nye fleksjob i

Randers Kommune

Du kan tegne abonnement på

fleksicurity.dk. Få bladet på mail

fire gange om året – gratis.

Byrådet i Randers Kommune har sat sig som

ambition at skabe 100 kommunale fleksjob

til ledige, der har været uden arbejde i mere

end 18 måneder, og som har en arbejdsevne

på mindre end seks timer om ugen.

– Kommunen vil kunne opnå en dobbelt gevinst,

idet ledige fleksjobbere kommer i arbejde

og får bedre livskvalitet samtidig med, at kommunen

får færre udgifter til passiv forsørgelse.

Det fastslår arbejdsmarkedschef for jobcenteret

i Randers Kommune, Ole Andersen, over

for Fleksicurity.

Kun 600 i job i København

Københavns Kommune har det laveste antal

mennesker i fleksjob : Kun 600 – det svarer

til 1,5 procent kommunens ansatte – er i

fleksjob. Til sammenligning ligger Aarhus flere

gange højere med 5,2 procent ansatte i fleksjob.

Tallene for København har vakt kritik fra

flere sider, og udmeldingen fra Københavns

radikale beskæftigelsesborgmester, Anna Mee

Allerslev, har lydt, at hun vil forøge antallet af

folk i fleksjob, når de kommunale budgetforhandlinger

går i gang til efteråret.

Udgiveradresseret

maskinel magasinpost

id-nr. 42600

More magazines by this user
Similar magazines