20.09.2013 Views

voldsom ulighed i sundhed - Hus Forbi

voldsom ulighed i sundhed - Hus Forbi

voldsom ulighed i sundhed - Hus Forbi

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

h u s fo r bi<br />

nr. 01 januar 2013 17. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort<br />

Hjemløs<br />

i den<br />

gamle<br />

by<br />

metadonflygtninge<br />

<strong>voldsom</strong><br />

<strong>ulighed</strong><br />

i <strong>sundhed</strong><br />

KOPI<br />

Køb Kun<br />

avisen<br />

af sælgere<br />

med<br />

synligt id<br />

<strong>Hus</strong> forbi må iKKe sælges i togene


h u s fo r bi<br />

REDAKTION<br />

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR<br />

Ole Skou<br />

ole@husforbi.dk<br />

JOuRNAliSTiSK REDAKTØR<br />

Poul Struve Nielsen<br />

poul@husforbi.dk<br />

FORSiDEFOTO<br />

Rasmus Flindt Pedersen<br />

KORREKTuR<br />

Bro Kommunikation A/S<br />

lAYOuT<br />

l7/Kim lykke<br />

KONTAKT REDAKTIONEN<br />

tlf. 5240 9079, redaktion@husforbi.dk<br />

SALGSAFDELING<br />

JYllAND/FYN: Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128,<br />

jimmy@husforbi.dk<br />

SJÆllAND/ØERNE: Morten Munk Hansen,<br />

tlf. 8161 6689, morten@husforbi.dk<br />

SÆLGERKONTAKT<br />

tlf. 5133 8128<br />

ADMINISTRATION<br />

Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder,<br />

5240 9049, rasmus@husforbi.dk<br />

Ole Skou, formand, tlf. 4073 3537, ole@husforbi.dk<br />

Ruth Kristoffersen, bogholder, 5240 9089,<br />

ruth@husforbi.dk<br />

UDGIVER<br />

Foreningen <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N<br />

Tlf. 8993 7471, www.husforbi.dk<br />

DISTRIBUTION<br />

Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere<br />

som distributør for <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> – dvs. være udleveringssted af avisen til<br />

sælgerne.<br />

Kontakt os på: tlf. 5133 8128<br />

(se listen af distributører på www.husforbi.dk).<br />

ABONNEMENT<br />

STANDARDABONNEMENT: 465 kroner<br />

(12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr).<br />

STØTTEABONNEMENT: 665 kroner<br />

Kontaktperson John Hansen, Tlf 52409069<br />

Mail: abonnement@husforbi.dk<br />

BIDRAG<br />

Hvis du vil give et bidrag til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, kan du sætte beløbet ind<br />

på kontonummer (9541)60028842. Mærk indbetalingen ’bidrag’.<br />

TRYK Dansk Avistryk<br />

OPLAG 85.000<br />

LÆSERTAL 4 41.000 (2. & 3. kvartal 2012)<br />

ifølge index Danmark/Gallup<br />

ANTAL REGISTREDE SÆLGERE 1.100<br />

ISSN 1397-3282<br />

Næste nummer udkommer den 1. februar 2013<br />

OM HUS FORBI <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> udkom første gang i 1996 og sælges af<br />

hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker.<br />

Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer.<br />

Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både<br />

via indholdet af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> og i mødet med sælgeren. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sælgere<br />

er alle udstyret med et id-kort udstedt af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sekretariat. Salget af<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel<br />

kriminalitet. indholdet i <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> produceres primært af professionelle<br />

freelancere, fotografer og illustratorer. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> er medlem af det<br />

internationale netværk af gadeaviser, iNSP.<br />

vi støtter <strong>Hus</strong> forbi<br />

2 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang<br />

| leder |<br />

Fra 12.12.12 til 7.9.13<br />

2013 byder på et kommunalvalg. Derfor bringer <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> serien ’borgmesterrunden’.<br />

Hjemløsejournalister og professionelle journalister interviewer sammen ti<br />

borgmestre i årets løb om hjemløse og socialt udsatte borgere i deres kommuner.<br />

Da jeg i den forbindelse ringede til en række borgmesterkontorer for at sikre, at<br />

borgmestrene ville stille op til interview, valgte jeg den forkerte dag. Borgmestrene<br />

var på overarbejde, for bysbørnene stod i kø for at blive viet. Datoen var 12.12.12.<br />

Også i år rammer vi en markant dato, nemlig 7.9.13.<br />

7-9-13 er en folkelig trylleremse til afværgelse af nemesis, som siges, straks efter<br />

at man har sagt noget overmodigt. Nemesis er den græske gud for retfærdighed og<br />

hævn. Hendes vrede er rettet mod menneskenes overtrædelse af den naturlige orden<br />

og den arrogance, der er skyld i det.<br />

Der er debattører, som fra tid til anden giver udtryk for en opfattelse af samfundet<br />

som en slags jungle, hvor de stærke uhæmmet skal tryne de svageste, og hvor<br />

naturens orden er, at mennesker, der ikke har midlerne til at overleve, må dø.<br />

I Vesteuropa har vi heldigvis en samfundsopfattelse, som bygger på det kristne<br />

budskab om næstekærlighed. Vi skal hjælpe hinanden. I Danmark er naturens orden,<br />

at vi giver en hjælpende hånd, når vores medmennesker har det svært. Det er udtryk<br />

for arrogance ikke at ville hjælpe socialt udsatte borgere med at klare sig bedst muligt.<br />

Det er en overtrædelse af den naturlige orden blot at lade stå til over for armod<br />

og mismod blandt vores medmennesker.<br />

Vi mærker en usvækket omsorg for hjemløse og socialt udsatte i den almindelige,<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-købende befolkning. De fleste henvendelser til redaktionen er positive<br />

tilkendegivelser fra mennesker, der gerne vil hjælpe. Læsere ringer, fordi de er<br />

bekymrede for sælgeren, som de ikke har set foran det lokale supermarked et stykke<br />

tid. Der er også kommet mange bidrag til vintertøj til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sælgere.<br />

Desværre kommer samfundets omsorg over for de socialt udsatte grupper under<br />

yderligere pres i det nye år. Regeringens økonomiske redegørelse for dansk økonomi<br />

i 2012 og 2013 tegner et dystert billede. Der var en negativ økonomisk vækst i den<br />

danske økonomi i 2012, og regeringen har skruet forventningerne til væksten i 2013<br />

ned. Der kommer færre penge ind i skat, og flere bliver arbejdsløse. Et stigende antal<br />

mennesker kommer til at opleve en social nedtur.<br />

Svaret på de udfordringer må ikke blive arrogant og gå imod vores naturs orden,<br />

sådan som der har været en tendens til i de senere år, hvor der samlet set er skåret<br />

helt ind til benet på de sociale budgetter. De socialt udsatte er få i antal, og det kræver<br />

modige politikere at bevilge penge til en varmestue, når det kniber med at finde<br />

penge til skoler og børneinstitutioner i budgettet.<br />

I det nye valgår skal vi passe på ikke at fortabe os i krav til motorveje, boldbaner<br />

og skoler – for så at banke under bordet og sige 7-9-13. Vi må stille krav til politikere<br />

og andre ansvarspersoner i samfundet om at udvise et ægte og reelt socialt ansvar i<br />

en svær tid og støtte de borgere, som har allermest brug for hjælp, nemlig de hjemløse<br />

og socialt udsatte medmennesker.<br />

Poul Struve Nielsen, redaktør.


| indhold |<br />

6<br />

10<br />

23<br />

26<br />

31<br />

32<br />

v/Annemette lyngh<br />

performede<br />

Værested i gamle togvogne<br />

Prostitution blev ikke forbudt<br />

x-ord og DUSADUKU<br />

ny hus forbi-sælger<br />

Fanget mellem to systemer<br />

Peter Tolvanen er svensk statsborger,<br />

men de sidste mange år har<br />

han levet på gaden i København.<br />

Han betegner sig som politisk<br />

flygtning, for han hverken kan eller<br />

vil leve med de svenske metadonregler.<br />

Voldsom <strong>ulighed</strong> i <strong>sundhed</strong><br />

Sundheden blandt socialt udsatte i<br />

Danmark er ringe. Alkoholmisbrugere,<br />

sindslidende, hjemløse, stofmisbrugere<br />

og fattige har markant<br />

dårligere <strong>sundhed</strong> end befolkningen<br />

som helhed.<br />

14<br />

20<br />

22<br />

Valget mellem gaden<br />

og livet<br />

Da jeg valgte gaden,<br />

valgte jeg livet, siger ulrik<br />

Szkobel til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>. Han<br />

har boet i en hule flere<br />

steder i Aarhus. Nu har<br />

han opført hulen i Den<br />

Gamle By, som dermed har<br />

sat en hjemløs på udstilling.<br />

Borgmesterrunden –<br />

København<br />

- Vi har et ønske om,<br />

at vores forvaltning<br />

skal optræde anderledes,<br />

siger Københavns<br />

overborgmester, Frank<br />

Jensen(S). i år sætter ti<br />

hjemløse deres borgmestre<br />

i stævne i <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

forud for kommunalvalget.<br />

“ De fleste vil jo sætte pris på at have en bolig,<br />

de har råd til at betale. Det prioriterer de højere,<br />

end om der er wc på trappen.<br />

Michael Tajo, hjemløs i København, til overborgmester Frank Jensen.<br />

vil du også<br />

støtte<br />

<strong>Hus</strong> forbi?<br />

Det koster 5.000 kroner<br />

om året at få sit<br />

firmalogo her på siden.<br />

Send en mail til<br />

redaktion@husforbi.dk<br />

HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 3


Hjemløse<br />

migranter<br />

får egen<br />

rådgivning<br />

Afrikanske arbejdssøgende, flaskesamlende østeuropæere,<br />

og unge fra Sydeuropa, der er drevet nordpå af den økonomiske<br />

krise. De kan få rådgivning og klar besked i det nye<br />

rådgivningscenter Kompasset, som Kirkens Korshær åbner<br />

på Frederiksberg<br />

af Malene Fenger-Grøndahl<br />

En romafamilie fra Rumænien, der er bange for<br />

at blive smidt ud af Danmark, inden de har sparet<br />

penge sammen til børnenes skolegang eller bedsteforældrenes<br />

hospitalsophold. En vestafrikansk<br />

mand, der har hørt rygter om vellønnet arbejde i<br />

Danmark, men ikke ved, hvor han skal begynde sin<br />

jobjagt. Eller en polsk håndværker, der har mistet<br />

sine personlige papirer.<br />

Den voksende gruppe af hjemløse migranter, der<br />

opholder sig i Danmark, har behov for rådgivning<br />

og støtte – et behov, som hverken kommuner eller<br />

stat vil opfylde. Det er baggrunden for, at Kirkens<br />

Korshær 7. januar åbner et nyt rådgivningscenter,<br />

Kompasset, som tilbyder hjælp til hjemløse<br />

migranter uden registrering i Danmark.<br />

Østeuropæere og vestafrikanere<br />

- Vi forventer, at der vil komme mange østeuropæere,<br />

men også vestafrikanere, der er kommet<br />

til Danmark via ophold i andre Eu-lande. Formodentlig<br />

vil der også komme unge fra Sydeuropa.<br />

Fælles for dem er, at de er kommet til Danmark for<br />

4 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang<br />

at finde arbejde, men er faret vild i systemet og<br />

er i risiko for at ende i misbrug og social deroute.<br />

Vores mål er at tilbyde dem rådgivning og støtte,<br />

inden det går så galt, fortæller Kompasset’s leder,<br />

Susannah l. Sønderlund.<br />

Kompasset har til huse i et par kælderlokaler<br />

på Worsaaesvej 15 på Frederiksberg og har til<br />

at begynde med åbent to dage og en aften om<br />

ugen. Der er to lukkede rådgivningsrum, et større<br />

opholdslokale, et lille køkken og et computerrum.<br />

Brugerne kan låne computerne, få ladet deres<br />

telefoner op og få hjælp til at skrive cv og ansøgninger<br />

og få oversat breve.<br />

Susannah l. Sønderlund og en projektmedarbejder<br />

er centrets eneste ansatte, og tanken er, at<br />

centret primært skal fungere ved hjælp af velkvalificeret<br />

frivillig arbejdskraft:<br />

- Vi skal bruge frivillige, som kan tage sig af<br />

omsorgsdelen, tage en snak med migranterne,<br />

servere kaffe, te og suppe og hjælpe dem videre<br />

til de eksisterende varmestuer og andre steder,<br />

hvor de kan få et bad, noget mad og et sted at<br />

sove. Derudover skal vi bruge frivillige med en<br />

faglig baggrund som for eksempel jurister eller<br />

Ministerium reagerede ikke på klage fra brugere<br />

Socialministeren bliver nu trukket ind i en<br />

sag om et værested for tidligere anbragte,<br />

Baglandet, efter at Københavns Radio har<br />

beskrevet, hvordan ministeriet aldrig reagerede<br />

på henvendelser fra brugerne, men kun<br />

på henvendelser fra stedets bestyrelse.<br />

Brugerne fra værestedet Baglandet<br />

forsøgte at få Socialministeriet til at gå ind i<br />

sagen og skrev blandt andet til Socialministeriet<br />

om rod i økonomien og brugere, der følte<br />

sig krænket af lederen. Næsten to år efter har<br />

de stadig ikke fået svar fra ministeriet.<br />

FOTO: LARS ERTNER<br />

Maj Kastanje og Susannah L. Sønderlund er som medarbejdere i Kirkens Korshærs Kompasset klar<br />

over, at deres rådgivning i mange tilfælde vil fratage migrtanterne et håb om en lys fremtid i Danmark.<br />

Nu kræver Dansk Folkepartis socialordfører,<br />

Karin Nødgaard, en forklaring af socialminister<br />

Karen Hækkerup(S).<br />

- Når der kommer kritik af nogle af de<br />

midler, vi fordeler via satspuljen, så skal vi<br />

tage det meget alvorligt, siger Karin Nødgaard<br />

til Københavns Radio.<br />

Ifølge radiostationen fik Baglandet en ny<br />

leder i starten af november 2012. Baglandet<br />

er finansieret af midlertidige bevillinger fra<br />

satspuljen. Bevillingerne beløber sig til cirka<br />

to millioner kroner årligt.|<br />

socialrådgivere. For vores vigtigste funktion er<br />

at give migranterne præcis information om deres<br />

m<strong>ulighed</strong>er, siger Susannah l. Sønderlund.<br />

Fratage dem håbet<br />

Kompasset’s leder understreger, at det ofte vil<br />

blive rådgivernes rolle at fratage migranterne<br />

deres håb om en lys fremtid i Danmark.<br />

- Beskeden til de vestafrikanske migranter vil<br />

typisk være, at de ikke kan få 'hvidt' arbejde i<br />

Danmark, medmindre de er astrofysikere med et<br />

speciale, som ingen danskere har, siger hun. For<br />

de østeuropæiske migranters vedkommende kan<br />

der være tale om at vise videre til steder, der kan<br />

hjælpe med egentlig jobformidling, for Kompasset<br />

skal ikke fungere som et jobcenter, understreger<br />

Susannah l. Sønderlund:<br />

- Vi skal være et form for knudepunkt, der kan<br />

henvise til andre instanser og hjælpe migranterne<br />

med at navigere. For nogle vil det handle om at<br />

låne en computer, hvor de kan søge efter avisuddeler-sites;<br />

andre skal vi måske hjælpe i kontakt<br />

med slægtninge i hjemlandet og hjælpe med at<br />

planlægge en hjemrejse. Det er ikke vores formål<br />

at fastholde folk, men at afdække hvilke m<strong>ulighed</strong>er<br />

de har for at komme videre.<br />

Input til politikerne<br />

Kompasset vil løbende indsamle dokumentation<br />

om de personer, der søger rådgivning, og give<br />

input til beslutningstagerne i stat og kommuner.<br />

- Håbet er, at vi med tiden kan få det offentlige<br />

til at være med til at løse den opgave, som skriger<br />

på, at nogen løser den, siger Susannah l. Sønderlund.<br />

Rådgiverne skal blandt andet registrere<br />

brugernes alder, køn, nationalitet og opholdsstatus,<br />

men registreringen vil være anonym. |


Flere dør af stoffer<br />

Antallet af danske stofbrugere, som døde af deres<br />

misbrug, steg fra 2010 til 2011. i 2011 blev der registreret<br />

285 narkotikarelaterede dødsfald i Danmark, mens det<br />

tilsvarende tal i 2009 og i 2010 var på 276. Det fremgår af<br />

Sundhedsstyrelsens årsrapport over narkotikasituationen i<br />

Danmark og Rigspolitiets register over narkotikarelaterede<br />

dødsfald.<br />

langt de fleste af de narkotikarelaterede dødsfald skyldes<br />

forgiftninger med illegale stoffer. ud af de 285 narkotikarelaterede<br />

dødsfald i 2011 skyldes 76 procent forgiftninger<br />

med et eller flere stoffer. De øvrige 24 procent skyldes<br />

anden form for narkotikarelateret død – for eksempel<br />

vold, anden ulykke end forgiftninger, sygdom eller ukendt<br />

dødsårsag. Metadon er det stof, der er hovedårsag til flest<br />

forgiftningsdødsfald – 52 procent i 2011, men der påvises<br />

mere end tre stoffer i gennemsnit i dødsfaldene, hvilket<br />

dokumenterer et omfattende blandingsbrug blandt dem,<br />

der dør. Blandingsbruget er i sig selv medvirkende årsag til<br />

forgiftningerne.<br />

Stoffernes popularitet er faldende<br />

De seneste undersøgelser af de illegale stoffers udbredelse<br />

i Danmark, både blandt de helt unge 15-16-årige og i den<br />

voksne befolkning, viser, at stofferne bliver mindre populære,<br />

og at udbredelsen generelt er faldet. især blandt de unge<br />

under 25 år falder udbredelsen af de forskellige ulovlige<br />

stoffer – et fald, der også gælder for stoffet kokain, der som<br />

det eneste stof fik en øget udbredelse fra år 2000. ikke bare<br />

i Danmark synes kokainens popularitet at være faldende. i<br />

flere andre europæiske lande ses en tilsvarende udvikling.<br />

i 2010 oplyste fire procent af unge under 25 år, at de havde<br />

et aktuelt forbrug (brugt stoffer inden for det seneste år) af<br />

andre illegale stoffer end hash. Der er tale om en halvering<br />

siden 2008, hvor otte procent af de unge havde et aktuelt<br />

brug af stofferne. Ser man på stofferne enkeltvis, er der et<br />

signifikant fald for både kokain, amfetamin og ecstasy, der<br />

bruges af henholdsvis tre, tre og én procent af de unge i<br />

2010. i 2010 oplyste 19 procent af de unge under 25 år, at<br />

de havde røget hash inden for det seneste år, hvilket er på<br />

nogenlunde samme niveau som i tidligere år. |<br />

Overdosisdødsfald<br />

skal forebygges<br />

Hvert år dør mellem 250 og 275 misbrugere af en overdosis.<br />

Og det tal skal ned. 80 procent af dødsfaldene sker blandt<br />

misbrugere af heroin, morfin og metadon.<br />

Socialforvaltningen har fra 2010 til 2011 kørt et pilotprojekt,<br />

hvor en gruppe misbrugere har fået udleveret en<br />

modgift mod overdoser. Modgiften hedder Naloxon, og<br />

projektet viser, at 18 overdosisdødsfald er undgået.<br />

Derfor ønsker Københavns Kommune at fortsætte med<br />

forebyggelsen af overdosisdødsfald og søger Sundhedsstyrelsen<br />

om i alt to millioner kroner til at videreføre projektet<br />

frem til 2014.<br />

Naloxon fås kun på recept og skal derfor ordineres af en<br />

læge. Den, der anvender Naloxon, skal have retten til at<br />

anvende det.<br />

Derfor skal misbrugere og pårørende uddannes i at kende<br />

tegnene på en overdosis, vide, hvornår en akutlæge skal tilkaldes,<br />

udføre førstehjælp og genoplivning og vide, hvordan<br />

man agerer som lægens medhjælper. |<br />

Foto: Holger Henriksen<br />

Det er<br />

koldt derude<br />

Vinteren står for døren, og den kan være hård, kold<br />

og lang. Ikke mindst når man som <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> sælger<br />

er på gaden hver eneste dag.<br />

Vi samler penge ind til varmt overtøj og solide<br />

vinterstøvler til de mange nye sælgere.<br />

Støt de hjemløse med et bidrag på konto<br />

i Danske Bank: 9541-10155088.<br />

På forhånd en varm tak!<br />

HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 17. årgang | 5


fanget mellem<br />

to systemer<br />

I klemme som svensker, hjemløs og misbruger<br />

af Thilde Baden Rasmussen<br />

foto: Lars Ertner<br />

Peter Tolvanen har taget stoffer, siden han<br />

var 13 år. Han har længe været træt af det<br />

hårde liv, og hans største ønske er at få bevilliget<br />

den metadon, der kan sikre ham en stille<br />

og rolig tilværelse. Men det er ikke så let, for<br />

Peter er svensker og lever som hjemløs i København.<br />

Han er i klemme mellem det svenske<br />

og danske system.<br />

I Sverige stiller behandlingssystemet så<br />

store krav, at Peter ikke kan leve op til dem – i<br />

Danmark kan han sagtens leve op til behandlingskravene,<br />

men ikke til andre formelle krav<br />

om blandt andet bolig og selvforsørgelse.<br />

- Jeg er et menneske – ikke et dyr! Men<br />

af myndighederne og politikerne bliver jeg<br />

behandlet præcis som et dyr, siger 34-årige<br />

Peter Tolvanen. Han kan ikke skjule sin<br />

frustration og hæver stemmen, mens han<br />

skælder ud på systemet.<br />

Peter Tolvanen er svensk statsborger, men<br />

de sidste mange år har han levet på gaden i<br />

København. Selv betegner han sig som politisk<br />

flygtning, for han hverken kan eller vil leve<br />

med de svenske regler for metadonbehandling.<br />

Derfor har han valgt en tilværelse som hjemløs i<br />

København, hvor det er nemmere at skaffe metadon<br />

– eller ’medicin’, som han kalder stoffet.<br />

- Medicinen betyder alt for mig. Den<br />

betyder meningen med livet og livskraft. Den<br />

betyder, at jeg er et stabilt menneske med<br />

ro i sindet og lyst til at leve, forklarer Peter.<br />

Tanken om at skulle undvære metadon er<br />

utænkelig for Peter, og frustrationen lyser ud<br />

af øjnene på ham. Han er nedslidt og træt af<br />

den evige jagt på metadon og drømmer om at<br />

komme i varig metadonbehandling.<br />

Han får et glimt af håb i øjnene, når han<br />

tænker på, hvordan tilværelsen så ville være.<br />

Så ville Peter kunne leve et roligt liv, måske<br />

endda få det godt nok til at være sammen med<br />

sin datter, som han ikke har kontakt til. Men<br />

som tingene ser ud nu, er der lange udsigter<br />

for dette drømmescenarie. Peter er nemlig<br />

havnet i en blindgyde mellem det svenske og<br />

danske system, der har vidt forskellige syn på<br />

misbrugsbehandling.<br />

Stramme regler i Sverige<br />

I Sverige er målet at være stoffri, og kravene<br />

til at komme i behandling er ganske store.<br />

Man skal for eksempel kunne dokumentere sit<br />

6 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang<br />

misbrug, ikke have noget sidemisbrug, have<br />

fast bopæl og være i job eller aktivering. For<br />

Peter, der har 21 års misbrug bag sig, er disse<br />

krav nærmest umenneskelige.<br />

- Jeg kan ikke leve med, hvordan tingene er i<br />

Sverige. De vil have, at jeg er stoffri, men efter<br />

så langt et misbrug kan jeg ikke leve et stoffrit<br />

liv, fortæller Peter, der begyndte at tage stoffer<br />

som 13-årig. Ecstasy, amfetamin, hash, heroin,<br />

morfin, og hvad han nu kunne få fat i.<br />

Det er især forbuddet mod sidemisbrug, som<br />

Peter og mange andre misbrugere i Sverige har<br />

svært ved at leve op til. De ryger ud af behandlingen,<br />

hvis det bliver opdaget – og det bliver<br />

det ofte, da Sverige bruger mange ressourcer<br />

på kontrol og urinprøver. Efter en tre måneders<br />

karantæne kan de misbrugere, der stadig<br />

ønsker et stoffrit liv, igen søge om en behandlingsplads,<br />

men det er ikke usandsynligt, at der<br />

så er kommet et års ventetid oven i hatten.<br />

Akutbehandling til alle i Danmark<br />

De svenske regler har gjort, at Peter har valgt<br />

livet på gaden i København. For her kan han<br />

nemmere skaffe metadon, enten gennem behandlingssystemet<br />

eller på det sorte marked.<br />

Reglerne for metadonudlevering er nemlig<br />

ikke lige så strenge som i Sverige. Faktisk har<br />

alle danske statsborgere ret til behandling<br />

inden for 14 dage. Som svensker går Peter dog<br />

ikke ind under denne kategori, og han skal<br />

derfor opfylde en række formelle krav for at<br />

kunne komme i betragtning til behandling.<br />

Det væsentligste krav i denne forbindelse<br />

er kravet om en fast bopæl, og som hjemløs<br />

og socialt udsat kan Peter ikke leve op til det.<br />

Dertil kommer en lang række andre faktorer,<br />

der også gør sig gældende, som for eksempel<br />

evnen til forsørgelse, tilgængelighed på<br />

jobmarkedet og længden af legalt ophold. Disse<br />

har Peter også svært ved at sætte flueben ved.<br />

Alligevel er det lykkes ham at komme i metadonbehandling<br />

et par gange. Danmark har<br />

nemlig samtidig en lov, der siger, at alle har ret<br />

til akutbehandling. Peter har flere gange været<br />

indlagt på grund af overdosis og psykiske<br />

lidelser, og derfor er han blevet bevilliget behandling<br />

– dog med det udgangspunkt, at det<br />

har været en nedtrapningsordning.<br />

Nu er denne nedtrapning nået slutfasen,<br />

men Peter har ikke været i stand til at trappe<br />

ned og er stadig desperat for at få sin daglige<br />

metadon. Han køber det derfor på ulovlig vis,<br />

for kan han skaffe de 300 kroner, som metado-<br />

nen dagligt koster, så er det nemt at få fat på i<br />

Danmark, hvor der er godt gang i metadonsalget<br />

på det sorte marked.<br />

- Det er en kriminel handling at købe metadon<br />

på gaden, men som tingene er, så tvinges jeg<br />

til at blive kriminel igen, og det vil jeg fand’me<br />

ikke, fastslår Peter, der dog ikke ser anden<br />

udvej, hvis han skal have sin daglige metadon<br />

og klare tilværelsen.<br />

- Hvis ikke jeg får min medicin, så eksploderer<br />

jeg pludselig. Jeg er ved at blive sindssyg.<br />

Jeg er jo indlagt på hospitalet hver anden dag,<br />

for fanden, siger Peter.<br />

Hænderne kører nervøst frem og tilbage<br />

over bordet, og blikket er flakkende, men<br />

Peter forholder sig i ro, for han har taget sin<br />

'medicin' om morgenen. Han kan dog ikke<br />

skjule, at han er desperat.<br />

Han fortæller, at denne vinter bliver ekstra<br />

hård, for i sommer var han både indlagt med<br />

en let hjerneblødning og blev opereret i blindtarmen.<br />

Derfor har han ikke kunnet spare<br />

penge sammen, som han plejer.<br />

Tankerne er det værste<br />

Peter er ude af sig selv. Han er afhængig af<br />

metadonen, men aner ikke, hvordan han skal<br />

få fat i den.<br />

- Sverige vil have mig tilbage i behandling,<br />

men de har ikke kunnet love mig et hverken<br />

ja eller nej til metadon, så det tør jeg ikke,<br />

vurderer Peter. Han forklarer, at han har givet<br />

det svenske behandlingssystem en chance for<br />

et par år siden. Men efter at have været på en<br />

såkaldt afgiftningsafdeling – for i Sverige skal<br />

man være stoffri en måned, inden den egentlige<br />

behandling begynder – fik han ikke den<br />

metadonbehandling, han var blevet lovet.<br />

Behandlingen bestod i stedet af, at Peter<br />

skulle tage en ’kold tyrker’. Derfor rejste han<br />

hurtigt igen, og nu vil Peter først vende tilbage<br />

til Sverige, når han bliver garanteret metadon<br />

livet ud. For ifølge ham er det, hvad der skal<br />

til, hvis han skal kunne leve en rolig tilværelse<br />

og slippe for alle de stressende tanker, som<br />

hans nuværende situation giver ham.<br />

- Skal jeg fokusere på Danmark eller Sverige?<br />

Og hvad skal jeg gøre nu? Det er alle tankerne<br />

omkring det, der er de værste. Stofferne er<br />

vigtige, men dem har jeg altid kunnet købe på<br />

gaden. Jeg kan ikke beskrive det bedre, end<br />

at hjernen ikke hænger sammen. Det slår bare<br />

klik, forklarer Peter og rejser sig fra stolen. Nu<br />

kan han ikke sidde stille længere. |


Medicinen betyder alt for mig, siger Peter Tolvanen.<br />

’Hvis ikke jeg får min medicin, så eksploderer jeg pludselig.<br />

Jeg er ved at blive sindssyg. Jeg er jo indlagt på hospitalet hver anden dag, for fanden´.<br />

HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 7


Strengt<br />

system<br />

overskygger<br />

gode<br />

intentioner<br />

Behandlingssystemet i<br />

Sverige er ufleksibelt og<br />

meget regelfast<br />

København Kommunes Sundhedsteam er en<br />

af de danske aktører, der jævnligt stifter bekendtskab<br />

med de såkaldte ’metadonflygtninge’<br />

fra Sverige – og andre nordiske lande. Læge<br />

Henrik Thiesen, der leder sundshedsteamet,<br />

har ofte set, hvordan de svenske misbrugere<br />

havner på gaden.<br />

- Det er en rigtig møgsituation, fordi man bliver<br />

fysisk og psykisk syg af at være hjemløs.<br />

Sundhedsteamet prøver derfor at skabe kontakt<br />

til misbrugernes svenske hjemkommuner<br />

for at finde en løsning på problemet. Det kan<br />

for eksempel være at sikre, at der er en behandlingsplads<br />

klar i Sverige.<br />

Henrik Thiesen indrømmer dog, at det kan<br />

være et problem, hvis den svenske misbruger<br />

slet ikke har lyst til at vende tilbage eller hurtigt<br />

ryger ud af behandlingen igen. Han kan<br />

ikke se nogen simpel løsning på det dilemma,<br />

de svenske misbrugere står i, men foreslår,<br />

at man i Danmark opretter boligtilbud, der<br />

får de svenske misbrugere væk fra gaden for<br />

en stund. For hvis de skal kunne tage vigtige<br />

beslutninger og ændre deres egen situation, så<br />

har de brug for en timeout fra det stressede liv<br />

på gaden.<br />

Organisationen ’Gadejuristen’, der yder<br />

retshjælp til socialt udsatte, kender også til de<br />

svenske misbrugere, der opholder sig i København.<br />

Jurist og medstifter af organisationen<br />

Nanna W. Gotfredsen kalder det svenske<br />

systems narkopolitik for ekstremt repressivt<br />

og skadeligt. Men ’Gadejuristen’ har svært<br />

ved at hjælpe de svenske misbrugere, for før<br />

de kan yde retshjælp, skal der være et juridisk<br />

grundlag, og det er der ikke, så længe misbrugerne<br />

er registreret i deres eget land.<br />

Systemet skal tilpasses brugerne<br />

Trods gode intentioner fra de personer og instanser,<br />

der har kontakt til de svenske misbrugere,<br />

så tyder meget på, at der skal grundlæggende<br />

forandringer til i det svenske system,<br />

hvis situationen skal ændres.<br />

- Vi arbejder på, at systemet skal tilpasses<br />

brugerne og ikke omvendt, som det er nu,<br />

men det er meget svært, for der er den her<br />

8 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang<br />

nultolerance-politik i Sverige, forklarer Mikael<br />

Johansson, der er ordfører i Skånes Brugerforening.<br />

Mikael Johansson ved, hvad han taler om,<br />

for han har selv prøvet livet som ’metadonflygtning’<br />

i København tilbage i 2004, hvor han blev<br />

smidt ud af sin behandling i Sverige. Brugerforeningen<br />

gør alt, hvad den kan, for at ændre det<br />

svenske behandlingssystem, men der er lang<br />

vej igen, og Mikael Johansson pointerer, at det i<br />

sidste ende er op til politikerne.<br />

Sundhedsteamets leder, Henrik Thiesen, ser<br />

det også primært som en politisk beslutning at<br />

få ændret systemet.<br />

- Mine svenske kollegaer, der arbejder med<br />

misbrugsbehandling, er faktisk rimeligt fornuftige,<br />

men de arbejder jo i et system, der er<br />

anderledes, og hvor der er for få behandlingspladser,<br />

vurderer Henrik Thiesen. Han synes,<br />

at især konsekvensen af sidemisbrug er meget<br />

hård.<br />

- Det viser jo netop, at de har et misbrugsproblem<br />

og brug for hjælp, men så klapper fælden,<br />

og de bliver smidt ud af behandlingen, siger<br />

Henrik Thiesen. |


30-40 svenskere lever i København, fordi det<br />

svenske behandlingssystem ikke kan tilbyde<br />

dem den behandling, de har brug for, ud fra<br />

betingelser, som de kan klare.<br />

FLERE FåR METADON<br />

Flere klinikker og mere behandling i Sverige<br />

Selvom de grundlæggende forandringer i<br />

det svenske behandlingssystem stadig kun er<br />

ønsketænkning, så er der sket en udvikling på<br />

området de seneste år.<br />

- I år 2000 var der kun 621 personer, der fik<br />

substitutionsbehandling i form af metadon, nu<br />

er tallet over 3000, siger ordfører i Skånes Brugerforening,<br />

Mikael Johansson og henviser til<br />

en rapport fra EMCDDA (European Monitoring<br />

Centre for Drugs and Drug Addiction), der har<br />

noteret det lave antal brugere i substitutionsbehandling<br />

ved årtusindeskiftet. Han mener,<br />

at denne udvikling skyldes, at flere forskere<br />

har meldt ud, at substitutionsbehandling er<br />

den bedste metode.<br />

Trods det stigende antal metadonbehand-<br />

Metadonflygtninge<br />

30-40 svenske misbrugere i København<br />

Rapporten ’Svenska hemlösa och missbukare<br />

i Köbenhamn’ fra 2006 anslår, at<br />

antallet af svenske hjemløse misbrugere, der<br />

permanent opholder sig i København udgør en<br />

gruppe på omkring 30-40 personer.<br />

Dette tal holder stadig stik ifølge Thomas<br />

Sørensen, der er gadeplansarbejder i København<br />

Kommunes hjemløseenhed. En stor del af<br />

de svenske misbrugere i København er såkaldte<br />

’metadonflygtninge’ – personer der har søgt<br />

tilflugt i København for at få nemmere adgang<br />

til metadon.<br />

De er flygtet fra det svenske behandlingssy-<br />

linger er det stadig ikke nemt at få plads i de<br />

svenske behandlingsprogrammer. Især ikke<br />

i den nordlige del af landet, hvor det gamle<br />

narkotikapolitiske system med total afholdelse<br />

stadig hersker.<br />

Flere klinikker<br />

Kravene til at komme i behandling er dog<br />

generelt blevet mere lempelige. Hvor man<br />

før skulle være 20 år og kunne dokumentere<br />

et misbrug på mindst fire år for at komme i<br />

behandling, så er aldersgrænsen sat ned til<br />

18 år, og kravet til dokumenteret misbrug er<br />

faldet til ét år. Især i Skåne og Stockholm er<br />

det svenske behandlingssystem progressivt,<br />

og der er kommet flere behandlingsklinikker.<br />

- Siden 2006 er der i hvert fald kommet fire<br />

ekstra behandlingsklinikker i Skåne, så det<br />

går bestemt i den rigtige retning, siger gadeplansarbejder<br />

i København Kommunes<br />

hjemløseenhed, Thomas Sørensen, der ofte er<br />

i kontakt med de svenske misbrugere i København<br />

og det det svenske behandlingssystem.<br />

Mikael Johansson vurderer, at hvis man tæller<br />

de private klinikker med, så er der mindst<br />

10–15 behandlingsklinikker i Skåne, og det er<br />

muligt at komme i substitutionsbehandling i<br />

de fleste større byer.<br />

Selvom det er blevet nemmere for de<br />

svenske misbrugere at få hjælp, så mener både<br />

Thomas Sørensen og Mikael Johansson, at kravene<br />

til at komme i behandling – og blive i den<br />

– stadig er så høje, at de nærmest er umulige at<br />

leve op til for mange, især de allermest socialt<br />

udsatte.|<br />

stem, som de forbinder med kontrol og undertrykkelse.<br />

Systemet kan ikke tilbyde dem den<br />

behandling, de har brug for, ud fra de betingelser,<br />

som de kan klare. Mange af de svenske<br />

’metadonflygtninge’ er gentagne gange blevet<br />

smidt ud af deres behandlingsprogram i Sverige,<br />

ofte på grund af et sidemisbrug. i København<br />

kan de købe metadon på det sorte marked. Hvis<br />

de har fast bopæl kan de også komme ind i det<br />

danske behandlingsprogram, men dette er ikke<br />

tilfældet for de fleste, der lever som hjemløse<br />

på gaden.|<br />

HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 9


| <strong>sundhed</strong> |<br />

Voldsom <strong>ulighed</strong><br />

i <strong>sundhed</strong><br />

Socialt udsatte har stadig et langt dårligere helbred end andre<br />

af Helle Horskjær Hansen<br />

tegning: Peter Pedersen<br />

Selvmordsforsøg, stress, sår og et helbred, der skranter.<br />

Det er virkeligheden for socialt udsatte. Rådet for<br />

Socialt Udsatte har i samarbejde med Statens Institut<br />

for Folke<strong>sundhed</strong> undersøgt alkohol- og stofmisbrugere,<br />

hjemløse, sindslidende og fattiges <strong>sundhed</strong> og<br />

sygelighed, og undersøgelsen SUSY UDSAT 2012 viser,<br />

at deres helbred er meget dårligt.<br />

- Undersøgelsen tegner et virkeligt dystert billede af<br />

socialt udsattes helbred og trivsel, siger forskningsleder<br />

på SUSY UDSAT 2012, Knud Juel fra Syddansk<br />

Universitet.<br />

En undersøgelse, der også giver m<strong>ulighed</strong> for at sammenligne<br />

de socialt udsattes <strong>sundhed</strong> med den generelle<br />

<strong>sundhed</strong> i befolkningen, som den fremstod i en<br />

undersøgelse om <strong>sundhed</strong> og sygelighed i 2010. Og den<br />

viser, at <strong>ulighed</strong>en i <strong>sundhed</strong>en stadig er stor.<br />

- Forskellen ses på alle de parametre, man kan sam-<br />

Sundheden blandt socialt udsatte i<br />

Danmark er ringe. Alkoholmisbrugere,<br />

sindslidende, hjemløse, stofmisbrugere<br />

og fattige har markant<br />

dårligere <strong>sundhed</strong>, sygelighed<br />

og trivsel end befolkningen som<br />

helhed, viser ny rapport. Især er<br />

kvinderne hårdt ramt<br />

menligne, fortæller Knud Juel.<br />

Eksempelvis angiver 87 procent i den øvrige befolkning<br />

at have et fremragende, vældig godt eller godt<br />

helbred, mens det kun gælder for 55 procent af socialt<br />

udsatte.<br />

Udsatte kvinder forsøger selvmord<br />

Selvmordsforsøg, vold og seksuelle overgreb er et<br />

vilkår for mange socialt udsatte, og undersøgelsen<br />

viser, at det især gælder for kvinderne. 53 procent af<br />

socialt udsatte kvinder har forsøgt at begå selvmord,<br />

for mændene er tallet 39 procent.<br />

Kvinderne har også oftere sygdomme, smerter og<br />

problemer med helbredet end mændene, og der er flere,<br />

der tager medicin og har været i kontakt med <strong>sundhed</strong>svæsenet.<br />

Det høje antal selvmordsforsøg og de socialt udsattes<br />

generelt dårlige helbred, vækker ifølge Knud Juel<br />

bekymring.<br />

<br />

10 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang


- Undersøgelsen peger på, at socialt udsattes<br />

livssituation ikke alene er præget af massive<br />

sociale problemer, som eksempelvis hjemløshed,<br />

men også massive helbredsmæssige problemer.<br />

Der er en ophobning af nogle særdeles<br />

komplekse problemer, forklarer han.<br />

Socialt udsatte får ikke hjælp af familien<br />

Knud Juel understreger, at der er et stort<br />

behov for at gøre en aktiv indsats for at bekæmpe<br />

<strong>ulighed</strong>en. Udsatte gruppers dårlige<br />

<strong>sundhed</strong> skyldes nemlig ikke blot, at de lever<br />

performede<br />

et udsat liv med alt, hvad det indebærer af<br />

misbrug, ingen eller lidt kontakt til <strong>sundhed</strong>svæsenet<br />

og dårlig kost.<br />

- Udsattes dårlige helbred skyldes også det<br />

faktum, at systemet har svært ved at skabe<br />

sammenhæng i indsatsen. Ikke bare internt<br />

i <strong>sundhed</strong>ssystemet, men også mellem <strong>sundhed</strong>ssystemet<br />

og de øvrige systemer, så som<br />

det sociale og beskæftigelsesmæssige, fortæller<br />

Knud Juel.<br />

For socialt udsatte kan nemlig ikke i samme<br />

omfang trække på familie, venner og andre<br />

ressourcer, når de eksempelvis skal komme sig<br />

over sygdom. Derfor er det, ifølge Knud Juel<br />

vigtigt, at systemerne arbejder bedre sammen<br />

og tænker <strong>sundhed</strong>en ind som en integreret<br />

del af indsatsen for den enkelte.<br />

Fra hospital til herberg<br />

Det er Berit Andreasen enig i. Hun arbejder<br />

som socialsygeplejerske på Hvidovre Hospital,<br />

hvor hun hjælper socialt udsatte i deres møde<br />

med hospitalsverdenen<br />

- Mange af mine patienter kommer ind med<br />

sår og infektioner, der ikke er behandlet. Sår<br />

efter fejlfix og infektioner som lunge- og leverbetændelse.<br />

Sygdomme, som patienterne ofte<br />

har gået med længe, fortæller hun.<br />

Socialsygeplejersken er ofte også involveret,<br />

når hendes patienter bliver udskrevet, hvor<br />

hun inddrager de samarbejdspartnere, der er<br />

omkring patienten.<br />

- Min rolle er også at koordinere i forhold til<br />

misbrugscentret, gadeplansmedarbejderen,<br />

herberget, værestedet og socialrådgiveren,<br />

fortæller Berit Andreasen.<br />

Koordineringen betyder, at <strong>sundhed</strong>en bliver<br />

tænkt ind på en anden måde end tidligere.<br />

At der er en medarbejder på et herberg, der<br />

kan tage imod en patient, jeg udskriver, kan<br />

være forskellen på, om en patient med en<br />

alvorlig lungebetændelse kommer direkte<br />

tilbage til gaden eller får en varm seng på et<br />

herberg, siger hun. |<br />

SUSY UDSAT 2012<br />

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af<br />

<strong>sundhed</strong> og sygelighed blandt socialt udsatte i<br />

Danmark. Undersøgelsen er blevet til på baggrund<br />

af spørgeskemaer, som er blevet delt<br />

ud til socialt udsatte på 140 herberger, væresteder,<br />

varmestuer, natcaféer, forsorgshjem<br />

og andre sociale tilbud i mere end 40 danske<br />

byer. I alt har 1157 personer svaret på spørgeskemaet.<br />

Undersøgelsen er en opfølgning på<br />

SUSY UDSAT 2007, der også handler om socialt<br />

udsattes <strong>sundhed</strong>, sygelighed og trivsel.<br />

Formålet med SUSY UDSAT 2012 er at beskrive<br />

forekomsten og fordelingen af <strong>sundhed</strong>,<br />

sygelighed og trivsel blandt socialt udsatte,<br />

at sammenligne med den generelle danske<br />

befolknings <strong>sundhed</strong>stilstand samt at undersøge,<br />

hvilke ændringer der er sket i <strong>sundhed</strong>stilstanden<br />

blandt socialt udsatte fra 2007 til<br />

2012. |<br />

HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 11


| <strong>sundhed</strong> |<br />

20 tænder<br />

Grænsen går ved 20 tænder. Folk, der har<br />

20 eller flere egne tænder, anses for at have<br />

et funktionelt, naturligt tandsæt. Afsnittet<br />

om tand<strong>sundhed</strong> i SUSY UDSAT tyder<br />

på, at partierne bag finansloven for 2013 har<br />

prioriteret rigtigt, når de investerer massivt<br />

i at hjælpe socialt udsatte med at ’holde på’<br />

tænderne. Andelen, der har mindre end 20<br />

tænder tilbage, er større i SUSY UDSAT 2012<br />

(43 procent) sammenlignet med SUSY-2010 (13<br />

procent). Den største andel ses blandt stofmisbrugere<br />

(58 procent).<br />

I SUSY UDSAT 2012 er andelen, der har<br />

mindre end 20 tænder tilbage, mindre blandt<br />

kvinder end mænd, hvilket ses blandt alkoholmisbrugere,<br />

sindslidende og fattige. Blandt<br />

hjemløse og stofmisbrugere ses ingen væsentlige<br />

kønsforskelle. Andelen, der har mindre<br />

end 20 tænder tilbage, stiger med alderen.<br />

Sammenlignet med den øvruge danske befolkning<br />

har socialt udsatte grupper, som tæller<br />

psykisk syge og hjemløse, en markant dårligere<br />

tand<strong>sundhed</strong> målt ved forekomst af for<br />

eksempel ubehandlet caries og tandtab, og den<br />

uregelmæssige livsførelse blandt disse grupper<br />

fører ofte til uregelmæssig tandpleje.|<br />

Færre smøger og<br />

mere motion<br />

Selvom <strong>sundhed</strong>stilstanden blandt socialt<br />

udsatte stadig er meget dårlig, er der sket<br />

fremskridt på nogle områder. I dag er der færre<br />

socialt udsatte, der dagligt tænder en cigaret,<br />

og flere, der dyrker motion, i forhold til undersøgelsen<br />

fra 2007.|<br />

Mange bruger<br />

stofindtagelsesrum<br />

Siden det midlertidige stofindtagelsesrum i på<br />

Vesterbro i København slog dørene op den 1.<br />

oktober, er antallet af stofindtag steget fra 669 til<br />

1.201 om ugen.<br />

Antallet af misbrugere, der vælger at indtage deres<br />

stoffer i sundere og mere sikre omgivelser med<br />

uddannet sygepersonale, er også stigende. Det<br />

viser Socialforvaltningens status efter de første<br />

otte uger.<br />

i stofindtagelsesrummet får misbrugerne rene kanyler,<br />

kan vaske hænder og finde ro til at indtage<br />

deres stoffer væk fra opgange og baggårde.<br />

Det er også lykkedes at bygge bro mellem nogle<br />

af misbrugerne og det sociale system. Det kan<br />

være henvisninger til <strong>sundhed</strong>stilbud, væresteder,<br />

socialrådgivning og misbrugsbehandling. Der har<br />

ikke været overdoser i stofindtagelsesrummet, og<br />

politiet på Station City, Vesterbrokoordinatoren,<br />

Mændenes Hjem og Socialforvaltningen er af den<br />

opfattelse, at der samlet set er færre misbrugsrelaterede<br />

gener på indre Vesterbro. |<br />

12 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang<br />

Foto: Nicole Polk for One Step Away.<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> er medlem af den internationale<br />

sammenslutning af hjemløseaviser, INSP.<br />

Rockstjerne<br />

hjælper hjemløse<br />

Rockstjernen Jon Bon Jovi investerer i boliger til hjemløse i sin hjemby, Philadelphia.<br />

Den populære kunstner, der har solgt<br />

mere end 140 millioner albums, deler store<br />

drømme med de lokale græsrødder, samtidig<br />

med at han fører sig særdeles beskedent<br />

frem i forbindelse med opførelsen<br />

af JBJ Soul Homes, en bygning, der skal<br />

rumme boliger for hjemløse og lavindkomst<br />

-familier i den nordlige del af Philadelphia.<br />

Bygningen opføres i samarbejde med hjemløseorganisationerne<br />

H.O.M.E. og People to<br />

People. Jon Bon Jovi er den største private<br />

bidragyder. Der ydes også offentligt tilskud<br />

til projektet.<br />

Bon Jovi talte ved indvielsen om, at hjemløshed<br />

ikke er et problem, der kan løses ,<br />

fordi rockstjerner kaster glans over det. Det<br />

handler heller ikke kun om penge.<br />

- Der er brug for gode gerninger, beslutsomhed<br />

og viljestyrke. Ikke mindst kræver det<br />

en indsats fra folk, som virkelig tror på, at vi<br />

kan afskaffe hjemløshed, sagde Bon Jovi.|<br />

(uddrag fra artikel af Kevin Rogers i One Step<br />

Away, USA


Esbjerg Kommune<br />

opgiver salg af<br />

boliger for socialt<br />

udsatte<br />

Boligerne kunne ikke sælges til den offentlige vurdering, og nu vil<br />

kommunen undersøge behovet for boliger. Kommunen vil stadigvæk<br />

have m<strong>ulighed</strong> for at anvise en bolig til socialt udsatte<br />

af Esben Dige<br />

Beboerne på ’Skovkanten’ i<br />

Esbjerg kan ånde lettet op. Politikerne<br />

i byrådet har udsat salget<br />

af boligerne, og der er ingen tegn<br />

på, at de bliver sat til salg igen<br />

foreløbigt.<br />

I november måned var der<br />

en heftig debat om, hvorvidt det<br />

var en god ide at sælge boligerne<br />

på ’Skovkanten,’ da kommunen<br />

allerede har solgt 40 boliger for<br />

socialt udsatte på ’Ved Skoven.’<br />

Den beslutning er blevet kritiseret<br />

kraftigt af blandt andre Lars<br />

Erik Johansen, der er bestyrelsesmedlem<br />

i Hjemløses Venner og<br />

medlem af Udsatterådet.<br />

- Nu har politikerne heldigvis<br />

indset, at det på den lange<br />

bane ikke kan betale sig at sælge<br />

boligerne på Skovkanten. Hele<br />

det netværk, der er i kvarteret, og<br />

samarbejdet med Morgenrøden<br />

(et lokalt værested, red.) ville blive<br />

ødelagt. Alt det sociale arbejde<br />

ville gå tabt. Og ikke mindst –<br />

hvor skal beboerne flytte hen? De<br />

har ikke råd til at betale indskud<br />

andre steder. Derfor har jeg det<br />

rigtig godt med, at politikerne er<br />

kommet på andre tanker, siger<br />

Lars Erik Johansen.<br />

Udsatterådet har i et åbent<br />

brev til kommunen spurgt, hvad<br />

der skal ske med de borgere på<br />

'Ved Skoven', der muligvis skal<br />

flytte, men kommunen har ikke<br />

svaret endnu.<br />

- Jeg tror ikke, at der er en<br />

plan klar. Så det ville da være<br />

tåbeligt at sælge flere boliger,<br />

understreger Lars Erik Johansen.<br />

Undersøge behovet<br />

Socialudvalgsformand Henrik<br />

Vallø (C) er en af de politikere,<br />

der er kommet i tvivl om, hvorvidt<br />

det er en god ide at sælge<br />

boligerne.<br />

- Nu har vi solgt 40 boliger<br />

på ’Ved Skoven.’ Nu mener jeg,<br />

at vi skal standse op og undersøge,<br />

hvad behovet for den slags<br />

boliger er, og derfor har jeg sat en<br />

undersøgelse i gang. Vi har ikke<br />

overblik over det reelle behov, og<br />

så længe vi ikke har det, så kan<br />

jeg da godt komme i tvivl om,<br />

hvorvidt det var en god ide at<br />

sælge boligerne på ’Ved Skoven.’<br />

Og da buddet på boligerne på<br />

’Ved Skovkanten’ var meget lavt,<br />

så er det fornuftigt at droppe<br />

salget, siger Henrik Vallø.<br />

Borgmester Johnny Søtrup (V)<br />

lægger ikke skjul på, at kommunen<br />

godt kunne bruge pengene,<br />

men tilbuddet var lavere end den<br />

offentlige ejendomsvurdering.<br />

- Vi skal jo ikke forære boligerne<br />

væk, så vi har ingen hastværk<br />

med at få solgt boligerne,<br />

understreger han.<br />

Pligt at kunne anvise bolig<br />

Fra socialdemokratisk side er<br />

udmeldingen også klar.<br />

- Kommunen har en pligt til at<br />

kunne anvise boliger til borgere<br />

med forskellige behov. Så når<br />

Johnny Søtrup siger, at kommunen<br />

ikke skal være et boligselskab,<br />

så er jeg uenig. Den præmis,<br />

der lå til grund for planen om at<br />

sælge boligerne, er ikke længere<br />

til stede, og den socialdemokratiske<br />

byrådsgruppe går ikke ind for<br />

at sælge boligerne på ’Skovkanten,’<br />

understreger gruppeformand<br />

John Snedker (A). |<br />

Pris til hjemmeside<br />

for sindslidende<br />

’Sindnet.dk’ styrker kommunikation og nytænkning<br />

Stifteren af hjemmesiden<br />

’Sindnet.dk,’ Claus Antony Bang<br />

Andersen, har fået Aarhus Kommunes<br />

Handicappris 2012.<br />

Prisen blev begrundet med,<br />

at initiativet styrker kommunikation<br />

og nytænkning og viser,<br />

hvordan internettet kan bruges<br />

som en god start på kommunikation<br />

mellem sindslidende.<br />

- Jeg havde ikke regnet med<br />

at vinde prisen og den store ære,<br />

så det tog nærmest pusten fra<br />

mig. Jeg havde kort forinden<br />

hørt, hvem jeg var oppe i mod,<br />

og tænkte straks, at det ville<br />

blive svært at slå. Jeg har altid<br />

været meget beskeden med de<br />

ting, jeg foretager mig, og præsenterer<br />

mig altid som ’førtidspensionist,’<br />

selvom jeg med rette<br />

egentlig godt kunne kalde mig<br />

’projektleder,’ da en stor del af<br />

mit liv og min hverdag, går med<br />

Landsforeningen SIND, Region Hovedstaden<br />

FRIVILLIG<br />

ET ENSOMT MENNESKE HAR BRUG FOR DIG!<br />

Kan du afse 1-2 timer om ugen eller hver 14. dag som<br />

besøgsven hos et menneske med en sindslidelse eller<br />

psykiske problemer? Så vil du komme til at opleve et<br />

berigende og udfordrende forhold.<br />

Sindslidende er også spændende, hjertevarme,<br />

humoristiske, interesserede og vidende mennesker, men<br />

de har ofte svært ved at holde personlig kontakt.<br />

Du får supervision, undervisning, vejledning og<br />

interessante kurser og foredrag som frivillig i SIND-<br />

Nettet samt et spændende samvær med andre frivillige.<br />

Lad os få en snak, hvis du er interesseret.<br />

Kontakt: Lokalkoordinator for SIND-Nettet i Ballerup,<br />

Albertslund, Lyngby og Hørsholm.<br />

Christel Lous, tlf.: 20 47 97 26<br />

eller mail: c.lous@get2net.dk<br />

det sociale arbejde med ’Sindnet.<br />

dk.’ Det er mit hjertebarn og har<br />

en høj prioritering i mit liv, siger<br />

Claus Antony Bang Andersen.<br />

I 1997 oprettede han hjemmesiden<br />

’Psyken.dk,’ som senere<br />

har ændret navn til ’Sindslidendes<br />

Netværk - Sindnet.dk.’ Her<br />

har han skabt m<strong>ulighed</strong> for, at<br />

særligt de sindslidende, der har<br />

angst og andre besværligheder<br />

med at komme ud i virkeligheden,<br />

kan komme i kontakt med<br />

hinanden og derigennem finde<br />

trøst og støtte.<br />

Han fortæller, at prisen helt<br />

klart giver fornyet energi, som<br />

også kommer til at smitte af på<br />

projektet.<br />

- Det handler for mig om<br />

at bruge de gode perioder i mit<br />

liv på konstruktive tiltag, mens<br />

energien er til det, siger han.|<br />

HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 13


’DA jEG<br />

VALGTE GADEN,<br />

VALGTE<br />

jEG LIVET’<br />

42 årige Ulrik Szkobels bedste år nogensinde har været det seneste, som han har<br />

tilbragt på gaden i hjemmebyggede huler. Men livet på gaden er en nødløsning,<br />

som han gerne ser en ende på – han blev berømt som Danmarks første hjemløse.<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> mødte ham, inden udstillingen i Den Gamle By i Aarhus lukkede ved<br />

årsskiftet<br />

af Malene Fenger-Grøndahl<br />

foto: Claus Sjödin<br />

– Det ser da ud til, at du har fået det bedste<br />

ud af din situation. Du har det hyggeligt og<br />

varmt her.<br />

Den ældre dame smiler anerkendende til<br />

Ulrik Szkobel , som smiler igen.<br />

- Ja, det kan man godt sige. Men jeg ville<br />

nu hellere undgå at leve som hjemløs, siger<br />

han og nikker venligt til et par andre gæster,<br />

som har vovet sig inden for i hans hule på<br />

cirka syv kvadratmeter, sådan som et skilt<br />

uden for hulen opfordrer dem til at gøre.<br />

’Hjemløs – det er her, jeg bor,’ står der på<br />

skiltet, som er sat op sammen med en planche<br />

med en fotodagbog over en almindelig dag i<br />

42-årige Ulrik Szkobels liv.<br />

Siden oktober, hvor udstillingen åbnede,<br />

har han boet her, midt i Den Gamle By, omgivet<br />

af købmandsgårde, stråtækte skolebygninger<br />

og bindingsværkshuse fra en fjern<br />

fortid.<br />

Det var Ulrik Szkobel selv, der henvendte<br />

sig til Den Gamle By og spurgte, om ikke de<br />

kunne tænke sig at indlemme en hjemløsebo-<br />

14 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang<br />

lig i udstillingen, og sådan gik det til, at han<br />

som den første danske hjemløse er kommet på<br />

museum.<br />

Karriere som hulemand<br />

Hans ’karriere’ som ’hulemand’ begyndte i<br />

januar 2012. På det tidspunkt var han 41 år<br />

og havde i cirka to år boet på Kirkens Korshærs<br />

herberg Tre Ege i Brabrand. Der var han<br />

sådan set rigtig godt tilfreds med at bo, men<br />

da psykiateren, der var tilknyttet stedet, ikke<br />

ville udskrive Ritalin, en medicin mod ADHD,<br />

til ham, følte Ulrik sig fanget i et dilemma.<br />

Jeg kunne vælge at blive på herberget og<br />

ryge længere og længere ned i depressionens<br />

mørke og formodentlig ende med selvmord.<br />

Eller jeg kunne gå på gaden og på den måde få<br />

råd til at købe Ritalin på det sorte marked og<br />

så have en chance for at fungere som menneske.<br />

Jeg valgte det sidste, og det har jeg takket<br />

mig selv for hver dag siden. Da jeg valgte<br />

gaden, valgte jeg livet, siger Ulrik.<br />

Når man trækker presenningen ind til<br />

hans hule til side, og ens øjne har vænnet<br />

sig til halvmørket, fremstår hulen velorganiseret<br />

og hyggelig. Den er bygget op ad en<br />

murstensvæg, og de øvrige vægge består af<br />

plastic, presenninger og træ. På muren sidder<br />

en række holdere fra et cykelstativ, som<br />

blandt andet fungerer som hyldeknægte. Der<br />

er sat stålkroge op, der fungerer som knager,<br />

og i et par postkasser og på hylderne brænder<br />

lyskilder af næsten enhver art: spritbrændere<br />

fra Trangia-sæt, lygter med stearinlys i, batteridrevne<br />

lamper og ditto lyskæder.<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-banner<br />

På den ene væg hænger et <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-banner<br />

med en rød hjerte-lyskæde henover, og ved<br />

siden af hænger Ulriks sælgertaske fra <strong>Hus</strong><br />

<strong>Forbi</strong>. På en hylde står toiletgrej stillet op, og<br />

på et lavt bord står et Trangia-sæt, et stort<br />

glas nescafe og et krus, og ved siden af ligger<br />

Ulriks røde klap-mobiltelefon.<br />

Vi har aftalt det præcise tidspunkt for<br />

interview på sms, og da jeg træder ind i den


HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 15


varme hule, sidder Ulrik parat. Han byder<br />

mig velkommen på en måde, som må gøre<br />

selv Emma Gad tilfreds, og beder mig så være<br />

’brandvagt’, mens han lige smutter på toilettet.<br />

- I Den Gamle Bys åbningstid har jeg god<br />

m<strong>ulighed</strong> for at komme på toilet. Resten af<br />

tiden bruger jeg det nærmeste offentlige toilet<br />

eller i nødstilfælde en spand og en pose. Bad<br />

tager jeg på en af de to varmestuer, som jeg<br />

frekventerer mest. Der kan jeg også vaske mit<br />

tøj, forklarer Ulrik mig senere.<br />

Mens han er væk, kigger jeg mig omkring<br />

og får øje på en stak bøger og rapporter, som er<br />

udlånt af Aarhus Kommunes Biblioteker. Der<br />

er en antologi om socialt udsatte, en rapport<br />

om <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-konceptet og bladets sælgere og<br />

en statistik over hjemløse i Danmark.<br />

- Jeg læser ikke så meget, og det er mest<br />

nøje udvalgt faglitteratur, som kan stimulere<br />

mig intellektuelt. Hvis jeg synes, at jeg mangler<br />

lidt udfordring, låner jeg noget på tysk og<br />

kaster mig over det, forklarer Ulrik mig lidt<br />

senere.<br />

Kaffe og småkager<br />

Spritbrænderen nærmest sengen blusser<br />

kraftigt op, og jeg er glad for at have konstateret,<br />

at der både er et brandtæppe og en<br />

mini-skumslukker i hulen. Men Ulrik selv ser<br />

ud til at have helt styr på de mange lys- og<br />

varmekilder. Da han kommer tilbage, tilbyder<br />

han at lave kaffe og finder Nescafe, plastikkrus<br />

og Trangia-kedel frem og går i gang med<br />

at varme vand. De to papirsposer, han har haft<br />

med tilbage fra turen til toilettet, lægger han<br />

frem på sengen. De indeholder småkager og<br />

hindbærsnitter fra Den Gamle Bys bager.<br />

16 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang


- Jeg har droppet at lave varm mad til mig<br />

selv i hulen. Det er for besværligt, fordi det<br />

kræver vand både til tilberedning og opvask, og<br />

jeg har jo hverken vand eller el her, siger han.<br />

- Så jeg får som regel min morgenmad og<br />

frokost på varmestuen i Jægergårdsgade, og så<br />

køber jeg noget fastfood, når jeg er ude i byen<br />

for at sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>. Eller jeg køber noget<br />

med hjem, som kan holde sig i hulen. Som regel<br />

slik og kage; det spiser jeg ret meget af, smiler<br />

Ulrik og stryger sig over håret, som er klippet<br />

helt kort i siderne og er lidt længere i en stribe<br />

øverst på issen. Hans krop ser stærk, men tynd<br />

ud i det mørke tøj, der ville passe godt på en<br />

tur i fjeldet.<br />

- Jeg har prøvet lidt af hvert af stoffer.<br />

På et tidspunkt fandt jeg ud af, at amfetamin<br />

var rigtig godt for mig, fordi det ligesom<br />

gjorde mig mere klar i hovedet, gav mig mod<br />

på at handle og faktisk også stoppede alle de<br />

negative tanker, som ellers altid stormede<br />

rundt i hovedet på mig. Jeg var oppe på at<br />

tage syv gram amfetamin om dagen, og jeg<br />

havde det faktisk godt. Men problemet var, at<br />

amfetamin får én til at miste fornemmelsen af<br />

sult og søvnbehov, så der kunne gå op til fem<br />

døgn, hvor jeg hverken sov eller spiste. Det<br />

sled på mig, og det holdt simpelthen ikke. Da<br />

jeg så kom til Aarhus for tre år siden, fandt jeg<br />

ud af, at der var noget, der hed Ritalin, som for<br />

eksempel bruges til ADHD-patienter. Det er en<br />

slags medicinsk amfetamin. Jeg prøvede det og<br />

fandt frem til, at en dosis på 2 x 100 mg dagligt<br />

er perfekt for mig. Det gør mig rolig, klar og<br />

nærværende, og jeg har ikke oplevet nogen<br />

bivirkninger, siger Ulrik.<br />

Diagnose<br />

Men de læger og psykiatere, Ulrik har bedt<br />

om at udskrive Ritalin til sig, har afvist det, da<br />

den diagnose, de har givet ham – skizotypisk<br />

sindslidelse og autisme – ikke giver belæg for<br />

at behandle med Ritalin.<br />

- Det er, som om de hører, hvad jeg siger,<br />

og de ser, hvordan jeg har det. Men de tager<br />

det ikke alvorligt. På herberget kunne de se,<br />

hvordan jeg lukkede mig inde i mig selv og sad<br />

på mit værelse uden at kunne tage mig sammen<br />

til at gå i bad, spise eller rydde op. Jeg røg<br />

længere og længere ned i depressionens mørke.<br />

Jeg kunne lige så godt være død; det var ikke<br />

mere værd, siger Ulrik om baggrunden for<br />

sin beslutning om at flytte fra herberget og<br />

forsøge sig med et liv på gaden.<br />

- Den første dag var jeg bange for, om alt<br />

ville gå i sort. Jeg følte mig sårbar og utryg.<br />

Det var en kold vinterdag, og jeg havde ikke<br />

andet end det tøj, jeg havde på.<br />

Ulrik opsøgte en ven, der boede på et andet<br />

af byens herberger, og han forærede Ulrik den<br />

orange forede kedeldragt, der hænger på en<br />

knage i hans hule, og en sovepose.<br />

- Jeg begyndte fra nul både fysisk og mentalt.<br />

Men allerede efter den første dag kunne<br />

jeg mærke, at noget i mig vågnede og begyndte<br />

at vokse. Noget stærkt og positivt. Ja, jeg måtte<br />

kæmpe for den næste kop kaffe, den næste<br />

smøg, det næste måltid, og det var en stressende<br />

kamp, men den fik mig også til at leve.<br />

Rutebilstationen<br />

Den første nat sov Ulrik under halvtaget på<br />

en rampe, der fører ind til billetkontoret på<br />

Aarhus Rutebilstation. En del andre hjemløse<br />

og misbrugere holdt allerede til der, og Ulrik<br />

oplevede, at der var en vis samhørighed mellem<br />

dem på grund af deres fælles livsomstændigheder.<br />

Han opdagede også hurtigt, at han<br />

følte sig mere tryg, når han sov på gaden bag<br />

sin cykelvogn, som gav ly for vind og regn,<br />

end når han sov på herberget.<br />

- Jeg kunne pludselig handle og turde<br />

vende mig udad mod verden, og jeg oplevede,<br />

at folk ikke vendte mig ryggen eller skubbede<br />

mig væk, men var venlige og ligefrem kunne<br />

sætte pris på min tilstedeværelse. Buschaufførerne<br />

og medarbejderne på billetkontoret<br />

kendte mig, og mange af buspassagererne kiggede<br />

med respekt på min hule, som jeg indrettede<br />

ved hjælp af pap og træ fra genbrugspladser<br />

og containere, fortæller Ulrik.<br />

Hans liv har ellers været én lang oplevelse<br />

af at være uønsket.<br />

- Mine forældre var ikke i stand til at give<br />

mig omsorg; min far tæskede mig, og mine<br />

forældre flyttede 18 gange med mig, før jeg<br />

flyttede hjemmefra som 20-årig. I løbet af<br />

folkeskolen skiftede jeg skole fem gange, og<br />

ingen hjalp mig i de syv år, hvor jeg hver dag<br />

blev tæsket og mobbet, siger han.<br />

- Som barn troede jeg, at livet bare var<br />

sådan, og indtil for fem år siden levede jeg i en<br />

dyb depression. Jeg var fuld af had og bitterhed.<br />

Havde jeg haft et skydevåben, havde<br />

jeg dræbt alle omkring mig. Men en dag var<br />

det, som om smerten og hadet forsvandt. Jeg<br />

begyndte at leve i nuet. Det hjalp amfetaminen<br />

og Ritalinen mig med, siger han.<br />

Smidt ud af DSB<br />

Ulrik blev boende i sin hule nær rutebilsta-<br />

HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 17


tionen i fem måneder, og ingen gjorde noget<br />

forsøg på at fjerne ham. En dag, da han kom<br />

hjem til hulen, havde en bekendt, som han<br />

havde givet lov at dele hulen med sig, imidlertid<br />

raseret den fuldstændig ’i en brandert<br />

eller pillekoger,’ og Ulrik besluttede at tage de<br />

fleste af tingene med sig og bygge en ny hule<br />

op lidt derfra på et tomt DSB-areal. Resterne af<br />

den første hule forærede han til en bekendt i<br />

hjemløsemiljøet.<br />

Efter kun tre måneder i den nye hule kom<br />

en DSB-ansat imidlertid forbi og krævede, at<br />

Ulrik flyttede øjeblikkeligt. Han truede med<br />

at gå til politiet, hvis ikke Ulrik forsvandt.<br />

Så Ulrik tog sine vigtigste ejendele med sig<br />

og flyttede ind hos sin daværende kæreste<br />

i hendes lejlighed. Resten hentede han med<br />

hjælp fra frivillige og ansatte på værestedet i<br />

Jægergårdsgade, som stillede bil og trailer til<br />

rådighed og opmagasinerede tingene på et loft.<br />

Et par måneder senere hentede Ulrik det<br />

hele og indrettede en hule et sted i Aarhus,<br />

hvor han stadig holder til, når han ikke er i Den<br />

Gamle By. Og efter planen flytter han derud,<br />

når udstillingen lukker. Til den tid har han formodentlig<br />

også fået ’vintersikret’ den nye hule,<br />

så han kan overleve selv i mange kuldegrader.<br />

18 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang<br />

- Jeg bruger omkring 80 kroner om dagen<br />

på sprit og stearinlys om vinteren, og jeg synes<br />

egentlig, at det er en meget rimelig pris, når<br />

resultatet er, at jeg overlever, siger han med et<br />

skævt smil.<br />

Definition på et hjem<br />

Men føler han sig ikke fristet til at flytte tilbage<br />

på herberget eller finde en kæreste, han<br />

kan dele en lejlighed med?<br />

- Nix. Jeg har valgt livet. Jeg synes ikke, at<br />

det er optimalt at bo i en hule. Men det er det<br />

sted, jeg har følt mig mest hjemme nogensinde.<br />

Fire vægge og et tag gør intet hjem. Hvad et<br />

hjem så er, har jeg ingen definition på. Men når<br />

jeg føler mig hjemme i min hule, tror jeg, at det<br />

hænger sammen med, at jeg selv har bygget<br />

den. Så hvis kommunen tilbyder mig en lejlighed<br />

i et splinternyt institutionsbyggeri, kan<br />

de stikke det skråt op. Skal jeg have en anden<br />

bolig, skal det være noget gammelt noget, som<br />

jeg kan reparere på, og hvor jeg har lov at slå<br />

en mur ned, bygge til og så videre.<br />

Men drømmer han ikke om en dag at få et<br />

andet sted at bo?<br />

- Jeg er holdt op med at drømme. Jeg lever i<br />

nuet, og hver dag bliver jeg glad for den aner-<br />

kendelse, jeg får, især fra den kundekreds, jeg<br />

har fået som <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-sælger.<br />

Ulrik har solgt <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> siden marts 2012.<br />

I begyndelsen gjorde han det især for at få et<br />

lille supplement til sin førtidspension. Men nu<br />

er det mødet med kunderne, det betyder mest:<br />

- Den hilsen, jeg får tilbage fra kunderne,<br />

når jeg ønsker dem en god dag, er langt mere<br />

værd end den 20’er, de betaler for avisen, konstaterer<br />

Ulrik.<br />

Mød Ulrik i Vejlby-Risskov<br />

De seneste cirka fire måneder har han solgt<br />

avisen i et indkøbscenter i Aarhus-forstaden<br />

Vejlby-Risskov. Der er både socialt boligbyggeri,<br />

rækkehuse og store villaer. Men Ulrik<br />

oplever hverken nedladenhed eller afvisning.<br />

Heller ikke fra gæsterne i Den Gamle By.<br />

–Nogle tænker måske, at jeg er vred og misundelig<br />

på dem eller finder det latterligt, at de<br />

sidder i deres villaer og ser tv-udsendelser om<br />

boligindretning og drømmeboliger. Men helt<br />

ærligt; jeg bliver bare glad over, at de mennesker<br />

har m<strong>ulighed</strong> for at bo på en måde, som<br />

gør dem glade. |<br />

Find Ulrik på nettet<br />

”Hjemløs – det er her jeg bor” – udstilling i<br />

Den Gamle By i Aarhus frem til 31. december<br />

2012: http://www.dengamleby.dk/index.<br />

php?id=996&print=1&no_cache=1


Om<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> januar 2013 er også nytårsudgaven. En gruppe af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s-sælgere har<br />

tilkendegivet, hvad de syntes godt om i 2012, og hvad de ikke syntes godt om!<br />

Læserne kan gå ind på vores Facebookside og være med.<br />

HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 19


BORGMESTERRUNDEN<br />

Hjemløse interviewer borgmestre før kommunalvalg 2013<br />

Til november går Danmark til valg. Der skal<br />

vælges nye kommunalbestyrelser og regionsråd.<br />

Det er et vigtigt valg for de hjemløse og socialt<br />

udsatte, for det sociale område hører under kommunerne.<br />

Det er i kommunerne, boformerne,<br />

varmestuerne, misbrugscentrene, ydelseskontorerne<br />

og jobcentrene ligger.<br />

20 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang<br />

Derfor interviewer <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> ti borgmestre i<br />

årets første ti måneder. Vi lader en hjemløs og<br />

en professionel journalist arbejde sammen om<br />

interviewet, så spørgsmålene bliver stillet med<br />

udgangspunkt i den hjemløses verden.<br />

Den første borgmester er Københavns overborgmester,<br />

Frank Jensen.|<br />

’Jeg vil hellere have,<br />

at mennesker kommer<br />

videre, end at kommunens<br />

medarbejdere skal sidde og<br />

regne på den sidste 25-øre.<br />

Socialrådgiverne skal være<br />

problemløsere – ikke sidde<br />

og lave talgymnastik.’


København vil af med<br />

skrankepaverne<br />

Overborgmester Frank jensen vil skrue ned for systemet og op for konkrete løsninger<br />

af Michael Tajo og Peter Andersen<br />

foto: Rasmus Flindt Pedersen<br />

Frank jensen tager imod på sit kontor på Københavns<br />

Rådhus. Lokalet kunne vel rumme<br />

otte-ti værelser af den slags, man normalt<br />

finder på et herberg. For eksempel det såkaldte<br />

kollegium ude på Gl. Køge Landevej, som kommunen<br />

da også har besluttet at renovere for et<br />

millionbeløb.<br />

Den socialdemokratiske overborgmester er<br />

klar over, at København ikke har behandlet<br />

sine hjemløse godt nok. Han mener, det kan<br />

gøres meget bedre. Men hvordan vil han selv<br />

definere det at være hjemløs.<br />

- Hjemløse er lige så forskellige som andre<br />

mennesker. Nogle kan ikke holde ud at være<br />

i en lejlighed alene, andre er på gaden, fordi<br />

de ikke kan få en bolig. Nogle er misbrugere,<br />

andre kan ikke styre deres økonomi. For Københavns<br />

Kommune drejer det sig om at tage<br />

udgangspunkt i den enkelte og ikke at have et<br />

på forhånd fastlagt billede. Vi har et ønske om,<br />

at vores forvaltning skal optræde anderledes.<br />

Hvordan anderledes?<br />

- Mange af vores medarbejdere oplever sig<br />

selv som myndighedspersoner.<br />

Som skrankepaver…?<br />

- Som skrankepaver. Og der har vi et klart<br />

ønske om, at uanset om det er hjemløse eller<br />

andre, skal man komme borgeren i møde og<br />

finde ud af, hvordan man løser de konkrete<br />

problemer. Vores medarbejdere skal vænne sig<br />

til at optræde meget mere serviceorienteret og<br />

ikke så meget som den der skrankepave, som<br />

du kalder det.<br />

Storbyens tiltrækning<br />

Jeg er officielt hjemløs i Herlev, fordi jeg var så<br />

'dum' at fremleje en lejlighed i ti en halv måned.<br />

Så nu er jeg ikke hjemløs i København længere<br />

og skal skrives op til en bolig der, men jeg har<br />

aldrig haft noget med Herlev at gøre. Jeg er fra<br />

København. Rigtig mange bliver fanget i det<br />

bureaukrati.<br />

- Man kommer nok ikke uden om det der<br />

med, at vi alle sammen har en hjemkommune.<br />

Jeg betragter København som min hjemkommune.<br />

- Ja, det er der rigtig mange, der gør, selvom<br />

København kun er en blandt 29 kommuner<br />

i hovedstadsområdet. Vi har en tredjedel af<br />

alle Danmarks hjemløse, og du ved jo godt, at<br />

København har en kolossal tiltrækningskraft<br />

på mennesker, fordi den er så stor, som den<br />

er. Sådan er storbyer. Derfor har vi en kæmpeudfordring,<br />

og jeg er rigtig glad for, at der<br />

er politisk enighed på rådhuset om at løse det<br />

bedre end i dag.<br />

Man skal jo have adresse et sted. Det siger<br />

de også på de forskellige kontorer, selvom det er<br />

socialt bedrageri at have adresse et sted, man<br />

ikke opholder sig.<br />

- Mange kommer på et tidspunkt til at bo i<br />

en af omegnskommunerne og vil senere gerne<br />

tilbage til København. Vi skal selvfølgelig<br />

gøre, hvad vi kan. Vi gør det ikke godt nok,<br />

men nu har vi i hvert fald fået en helt anden<br />

debat om hjemløshed. For det har mindet lidt<br />

om den debat, vi har om fattigdom: I stedet<br />

for at diskutere, hvordan vi løser fattigdom,<br />

diskuterer vi, hvad fattigdom er. Vi vil gerne<br />

diskutere, hvordan vi løser hjemløshed, og der<br />

har vi nu taget fat i nogle konkrete initiativer.<br />

Nye boliger<br />

Hvad går de ud på?<br />

- Først og fremmest tager de udgangspunkt<br />

i den enkelte hjemløses situation og ikke et<br />

program, man skal igennem, fordi man nu er<br />

hjemløs. Der har vi en lang række initiativer.<br />

Vi bygger boliger, og vi har nu afsat 250 millioner<br />

kroner. Indtil videre er 170 hjemløse<br />

godkendt til en særlig bolig. Vi ved godt, at<br />

nogle hjemløse ikke kan holde ud at have en<br />

standardbolig.<br />

Mange har en lejlighed, men render rundt på<br />

gaden. De kan ikke holde ud at være der, men sidder<br />

bare og glor ind i væggen.<br />

- Netop. Der er også nogle, som skal have<br />

en plejebolig. Der er nu 22 nye plejehjemsboliger<br />

til hjemløse, vi har også renoveret Natcafeen<br />

i Hillerødgade og Cafe Clara på Vesterbro.<br />

Så har vi afsat flere penge til Bisserne, fordi<br />

mange render rundt med en frygtelig tandpine.<br />

Og så skal vi i gang med de helt store ting,<br />

en renovering af Mændenes Hjem og kollegiet<br />

på Gl. Køge Landevej.<br />

Jeg har boet begge steder, faktisk.<br />

- Der har været meget kritisable forhold på<br />

kollegiet, har der ikke?<br />

Det værste er rummenes størrelse. Jeg har<br />

haft badeværelser, der var større. Men hvis man<br />

bruger så mange penge på de renoveringer, er<br />

det, som om man fokuserer meget på stofbrugere.<br />

Det er mange penge at bruge på en lille gruppe?<br />

- Det at lave stofindtagelsesrum på Mænde-<br />

For Københavns Kommune drejer det sig om at tage udgangspunkt i den enkelte og ikke at have et på forhånd<br />

fastlagt billede. Vi har et ønske om, at vores forvaltning skal optræde anderledes, sagde overborgmester<br />

Frank Jensen til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s hjemløsejournalist Michael Tajo.<br />

HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 21


HUS FORBIS<br />

KØBENHAVNERHOLD:<br />

Michael Tajo har levet som hjemløs i København<br />

i mange år. Han har blandt andet boet<br />

på kollegiet på Gl. Køge landevej, i Mændenes<br />

Hjem og på gaden. For øjeblikket er han<br />

forvist til Herlev, hvad kommunale ydelser<br />

angår. Der fik han m<strong>ulighed</strong> for at fremleje en<br />

bolig. Efter lejemålets ophør er han tilbage på<br />

gaden i København. Michal Tajo har studier på<br />

Københavns universitet bag sig og søgte for<br />

år tilbage ind på Danmarks Journalisthøjskole.<br />

Her er han så i rollen som hjemløsejournalist for<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>.<br />

Peter Andersen er uddannet fra Danmarks<br />

Journalisthøjskole. Han har arbejdet som<br />

journalist for blandt andre 3F og Berlingske Tidende.<br />

Tilknyttet <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> siden begyndelsen<br />

af 2012. Desuden er han formand for fanklubben<br />

i en af Københavns Kommunes folkekære<br />

foldboldklubber, Frem.<br />

’Vi har lært noget af<br />

hjemløsestrategien i forhold<br />

til borgere med særlige behov.<br />

De fleste vil gerne have en<br />

specialist, men nogle grupper<br />

har brug for at have én person,<br />

man skal forholde sig til, og<br />

ikke tre-fire forskellige.’<br />

nes Hjem har meget stor opmærksomhed. Men<br />

jeg er ikke enig i, at vi bruger for mange penge<br />

på narkomanernes problemer.<br />

Men hvis man kigger på budgettet, kunne det<br />

godt tyde på det.<br />

- Ja, men det er ikke tilfældet. Både natcafeen,<br />

plejehjemspladserne og boligbyggeriet<br />

dækker hjemløshed bredt. Men narkomanerne<br />

fylder rigtig meget på Vesterbro.<br />

Færre sættes ud<br />

I har som nævnt afsat penge til tandbehandling,<br />

og I vil hjælpe familier, der er truet af udsættelse.<br />

Men efter I har lavet budget, er det kommet med<br />

på finansloven. Frigør det penge, I kan bruge til<br />

andre ting for socialt udsatte?<br />

- Vi vil holde fast i vores initiativer, så må<br />

vi se, om der senere kan blive frigivet penge<br />

til noget andet. Det er tosset, at nogle mennesker<br />

skal igennem den deroute, det er at blive<br />

sat ud af boligen, hvis vi kan gå ind og lave en<br />

aftale med den enkelte om at rette op på det. Så<br />

undgik vi også at skulle genhuse folk, hvilket er<br />

22 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang<br />

frygtelig dyrt. I nogle situationer har et tremåneders<br />

ophold kostet op mod 200.000 kroner.<br />

Vi har ligget oppe på 800 udsættelser om året,<br />

men i første halvår 2012 var vi nede på 300. Jeg<br />

håber, vi kommer betydeligt længere ned.<br />

Jeg mødte én på et natherberg. Hun har to<br />

halvvoksne børn, og så stiger huslejen pludselig<br />

vildt. Så står hun der, hun er på kontanthjælp og<br />

kan sgu ikke betale. Der er jo ingen vision i at<br />

spare 200 kroner her og så bruge en million på at<br />

tvangsfjerne børnene og genhuse hende. Hvad<br />

gør I konkret for at undgå den slags?<br />

- Hvorfor steg hendes husleje med så stort<br />

et beløb?<br />

Det gør huslejer en gang i mellem. Den er god<br />

nok, Frank.<br />

- Vi har sat 140 millioner kroner af til at<br />

bygge 700 nye boliger i 2013. Men vi sætter<br />

også 50 millioner af til at undgå huslejestigninger,<br />

der hvor man renoverer almennyttige<br />

boliger. Vi har stadig mange boliger i København<br />

uden toilet og bad.<br />

De fleste vil jo sætte pris på at have en bolig,<br />

de har råd til at betale. Det prioriterer de højere,<br />

end om der er wc på trappen.<br />

- Ja. Og vi har også mange små, billige boliger<br />

i København. Vi har en boligmasse, hvor<br />

over en fjerdedel er boliger med en husleje<br />

under 5.000 om måneden.<br />

5.000 er altså også meget, hvis man har en<br />

kontanthjælp på 7.500.<br />

- Du får så boligstøtte også. Men du har ret<br />

i, at der ikke er meget at rutte med.<br />

Nu flytter der jo mange mennesker til København<br />

i disse år. I skal vel højere op i gear for at<br />

kunne følge med.<br />

- Ja, der kommer 10.000 nye københavnere<br />

om året, og vi vil gerne have, at 20 procent<br />

af boligerne er sociale boliger. Så vi skal bygge<br />

rigtig mange nye boliger, også almennyttige.<br />

Vi skal bygge 9.000 nye boliger i de kommende<br />

år, hvis vi skal holde fast i, at 20 procent skal<br />

være støttet byggeri.<br />

Noget at leve for<br />

Jeg gik på et tidspunkt fra at have én sagsbehandler<br />

til pludselig at have tre, som ikke en gang<br />

havde aktindsigt i hinandens papirer. Det er totalt<br />

bureaukratisk.<br />

- Vi har lært noget af hjemløsestrategien i<br />

forhold til borgere med særlige behov. De fleste<br />

vil gerne have en specialist, men nogle grupper<br />

har brug for at have én person, man skal<br />

forholde sig til, og ikke tre-fire forskellige. For<br />

eksempel folk, der har været i fængsel. Når de<br />

skal sluses ud, har vi én person, der står for<br />

kontakten.<br />

Det fungerer faktisk i Københavns Kommune.<br />

- Netop. Det gælder også i forhold til unge<br />

i bandemiljøet. Borgere med meget komplekse<br />

problemer skal ikke rende fra Herodes til<br />

Pilatus.<br />

Hjemløsestrategien udløber i 2013. Kører I<br />

videre, uafhængigt af hvad der sker i Folketinget?<br />

- Vi fortsætter. Fordi vi ved, at det virker.<br />

Vi har så også fjernet noget af det, der ikke<br />

virker.<br />

Hvad er det, der ikke har virket? Hvad er succeskriteriet?<br />

- Succeskriteriet er, at vi hjælper folk videre,<br />

så de selv forstår, at det batter noget. Hvis<br />

boligen er problemet, og kun det, skal målet<br />

være at få en bolig. Men har man meget mere<br />

komplekse problemer, skal vi tage fat i det. Vi<br />

skal finde konkrete løsninger, der gør, at man<br />

bliver bedre til at tage ansvar for sit eget liv.<br />

Så man får noget at leve for og ikke bare noget<br />

at leve af. Man skal have indhold i sit liv.<br />

Den rigtige retning<br />

Apropos noget at leve af. Inden for et år var jeg<br />

to gange ude for, at kontanthjælpen ikke var der.<br />

Mange andre har prøvet det samme, og jeg har<br />

ligget søvnløs om natten af frygt for, at jeg ikke<br />

har nogen penge. Jeg ved, at kommunen har en<br />

stor arbejdspukkel, men kunne man ikke ansætte<br />

nogle flere skrankepaver til at klare den pukkel?<br />

- Jeg så rigtig gerne, at mange af de objektive<br />

ydelser blev automatiseret, så medarbejderne<br />

kunne bruge deres tid på egentlig<br />

sagsbehandling. Jeg er tilhænger af at standardisere<br />

alt det, vi kan. Jeg vil hellere have,<br />

at mennesker kommer videre, end at kommunens<br />

medarbejdere skal sidde og regne på<br />

den sidste 25-øre. Socialrådgiverne skal være<br />

problemløsere – ikke sidde og lave talgymnastik.<br />

De sidste ti år har jeg har oplevet, at der bliver<br />

færre og færre på kontorerne, og at de, der er tilbage,<br />

bliver endnu mere stressede, fordi arbejdspuklen<br />

vokser og vokser.<br />

- Vi har også været inde og se på kvaliteten<br />

i sagsbehandlingen, så medarbejdere ikke<br />

bare får dynget nye sager oven i dem, de har<br />

i forvejen. Desuden har vi spurgt os selv, om<br />

Københavns Kommune ikke kunne være lidt<br />

mere large i forhold til, hvad man må have, før<br />

man kan få udbetalt enkeltydelser. Gennemgående<br />

bevæger vi os i den rigtige retning, men<br />

vi kan ikke løse alle problemer på en gang.<br />

Nu er København jo ikke den rigeste kommune<br />

i landet.<br />

- Nej. Vi har en god økonomi. Men vi har<br />

også rigtig store uløste problemer og udgifter,<br />

som andre kommuner ikke har.<br />

Du sagde, at det handler om at flytte diskussionen,<br />

så vi kommer til at diskutere, hvad vi kan<br />

gøre ved fattigdom. Er det også det, der er sket<br />

med hjemløshed: At I har erkendt, at vi har hjemløse<br />

i Danmark og nu må til at finde ud af, hvad<br />

kan vi gøre ved det?<br />

- Netop. Det er der, vi er kommet til i København.<br />

Ja, vi har hjemløse. Ja, vi har mange.<br />

Det må vi gøre noget ved, derfor har vi fået en<br />

hjemløsestrategi.|<br />

Februar måned: Borgmester Jacob Bundsgaard,<br />

Aarhus


Projektet med togvognene går ud på at skabe arbejdspladser til værestedets brugere.<br />

Tilbage på sporet<br />

Perronen indretter værested og genbrug i gamle togvogne i Nykøbing Falster<br />

af Thilde Baden Rasmussen<br />

foto: jan Graakjær<br />

Nogle kender de klassiske røde togvogne<br />

fra tog med øgenavnet ’Grisen’, andre har<br />

kørt i ’Lynetten.’ I mange år har vognene kørt<br />

på strækningen mellem Nykøbing Falster og<br />

Nakskov på Lollandsbanen, som den hedder<br />

i lokale munde. Nu er driften af de gamle<br />

togvogne fra 60’erne indstillet, men i stedet for<br />

en plads hos skrothandleren, er endestationen<br />

for to af vognene blevet et værested for socialt<br />

udsatte i Nykøbing Falster – som meget passende<br />

går under navnet Perronen.<br />

I flere måneder har brugerne på Perronen<br />

gået og renoveret de gamle togvogne. De<br />

mange arbejdstimer kan blandt andet ses på<br />

togvognenes facade, der nu har fået sin karakteristiske<br />

røde farve tilbage, efter at graffitien<br />

er blevet fjernet. Inde i vognene er der også<br />

sket store forandringer.<br />

I den ene vogn er fine porcelænskopper og<br />

krystalglas nydeligt opstillet på møbler malet<br />

i kulørte farver, og et par velklædte manne-<br />

quindukker står og skuer ud i kupéen. Vognen<br />

er forvandlet til genbrugsbutik. Arbejdet med<br />

den anden togvogn er knap så fremskredet.<br />

Heri står stadig rækker med bløde togsæder i<br />

blåt betræk, og det grå linoleumsgulv bærer<br />

præg af de mange pendlere, der gennem tiden<br />

har sat deres fodtrin på det. Men nu er togvognen<br />

forvandlet til en café – eller rettere; en<br />

kulturvogn.<br />

- Vi har valgt at kalde det en kulturvogn, for<br />

tanken er, at det også skal være et sted med<br />

kulturelle arrangementer, som for eksempel<br />

intimkoncerter og teaterforestillinger, forklarer<br />

Stine Juul Larsen, der er socialrådgiver på<br />

værestedet Perronen.<br />

Arbejdspladser i andre rammer<br />

Projektet med togvognene går ud på at skabe<br />

arbejdspladser til værestedets brugere. Arbejdet<br />

foregår i en rytme, som tager udgangspunkt<br />

i deres præmisser og forudsætninger.<br />

- Vi kan jo ikke lave om på brugerne og deres<br />

baggrund, men vi kan give dem et arbejde,<br />

hvor de kan bidrage med det, de nu kan og<br />

magter, forklarer værestedets leder, Jens<br />

Henriksen.<br />

Perronens brugere betegner han, som lidt<br />

af en blandet landhandel, én har et misbrug,<br />

en anden en psykisk diagnose, og en tredje<br />

kæmper med ensomhed. Fælles for dem alle er<br />

dog, at de er i en periode af deres liv, hvor de<br />

ikke kan passe et almindeligt otte-til-fire-job.<br />

Men det betyder ikke, at de ikke vil arbejde.<br />

Bestemt ikke. Med renoveringen af togvognene<br />

har Perronen derfor skabt nogle arbejdspladser<br />

til stedets brugere, hvor rammerne er lidt anderledes<br />

end på det normale arbejdsmarked.<br />

Førerhus får kærlig snedkerhånd<br />

Her er det for eksempel helt i orden kun at<br />

arbejde et par timer om dagen, hvis det er,<br />

hvad man kan holde til, og antallet af rygepauser<br />

bliver der heller ikke holdt styr på. Det<br />

overordnede mål med hele projektet er nemlig<br />

at udvikle nye indfaldsvinkler til, hvordan<br />

personer som værestedets brugere kan bidrage<br />

med deres arbejdskraft.<br />

Én af de brugere, der har gået og renoveret<br />

HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 23


togvognene, er 48-årige Mikki Gummeson.<br />

Han har istandsat førerhuset i den togvogn,<br />

der nu rummer genbrugsbutikken.<br />

- Jeg kan godt lide at have noget at stå op<br />

til om morgenen, fortæller Mikki Gummeson.<br />

Han kigger lidt genert op, men slår så ud<br />

med armene og viser stolt det ny renoverede<br />

førerhus frem. Overalt er der bamser og malebøger,<br />

for togvognens forreste del er blevet<br />

til genbrugsbutikkens legetøjsafdeling. Under<br />

bamserne gemmer Mikkis håndværk sig. Han<br />

fortæller, hvordan han har malet metalelementerne<br />

i en grøn farve, som næsten er identisk<br />

med den oprindelige. Derefter peger han på<br />

de nye trælister, som han også har lavet. Det<br />

er godt håndværk, men det er heller ikke så<br />

mærkeligt, for Mikki er udlært maskinsnedker,<br />

og han har gået rundt på et værksted det<br />

meste af sit liv.<br />

- Det er spændende at arbejde med de her<br />

ting, siger Mikki Gummeson og forklarer, at<br />

han mest arbejder om formiddagen, fordi han<br />

bedst kan lide at gå rundt og pusle med tingene<br />

for sig selv.<br />

Ikke som alle de andre<br />

De gamle togvogne er dog ikke tænkt som et<br />

sted kun for Perronens egne brugere og de<br />

frivillige, der er knyttet til projektet.<br />

- Togvognene skal være en integreret del af<br />

24 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang<br />

byen, og vi oplever stor opbakning blandt<br />

indbyggerne her i Nykøbing, forklarer socialrådgiver<br />

Stine Juul Larsen. Det er Perronens<br />

leder, Jens Henriksen, enig i, og han tror, at<br />

én af forklaringerne på den store interesse og<br />

opbakning er hele setuppet med togvognene.<br />

- Der er allerede seks genbrugsbutikker i<br />

byen, så det i sig selv er ikke noget særligt.<br />

Men det skaber opmærksomhed, når butikken<br />

pludselig rykker ind i en 17 meter lang<br />

togvogn, vurderer Jens Henriksen. Tidligere<br />

har han selv været pendler i 15 år, og derfor<br />

opstod idéen til projektet med togvognene.<br />

Nostalgien omkring de gamle togvogne gælder<br />

dog ikke kun værestedets leder, men stort<br />

set alle, der i sin tid har brugt Lynetten eller<br />

Grisen som transportmiddel.<br />

- De fleste af de lokale folk kan jo huske, at<br />

de har kørt med togvognene, når de har taget<br />

turen mellem Nykøbing og Nakskov, fortæller<br />

Stine Juul Larsen. På grund af nostalgien<br />

og togvognenes særpræg hersker der heller<br />

ingen tvivl om, at det har været den helt<br />

rigtige beslutning at bruge dem som rammerne<br />

for projektet – også selvom det har været en<br />

lang bureaukratisk vej med godkendelser fra<br />

myndighederne.<br />

- Alting bliver lidt mere besværlig, når man<br />

vælger at indrette café og butik i gamle<br />

togvogne, men nu er det sidste papirarbejde<br />

endelig på plads, siger Jens Henriksen lettet.<br />

Hygge og hækling i hjørnet<br />

Det er vist ikke for meget at love, at man<br />

får sig en oplevelse, der er lidt ud over det<br />

sædvanlige, hvis man vælger at drikke kaffe i<br />

kulturvognen eller handle i genbrugsbutikken.<br />

Tom L. Hansen er en af de personer, som man<br />

kan møde i genbrugsbutikken. Han kommer<br />

ind i den gamle togvogn med en kop kaffe og<br />

peger over i togkupéens ene hjørne, hvor der<br />

står et sæt af vognens originale blåpolstrede<br />

sæder.<br />

- Jeg tænker mig, at jeg vil sidde derovre i<br />

hjørnet og hygge mig, mens jeg nørkler med at<br />

hækle, fortæller Tom L. Hansen og uddyber, at<br />

han både kan hækle fine hvide duge, der kan<br />

holde i 100 år, og lave smarte farverige sjaler<br />

af store hækleknuder. Han smiler ved tanken<br />

om at sidde dér i krogen og hækle, mens<br />

kunderne kigger sig omkring i butikken. Tom<br />

forestiller sig, at de sjal, han hækler, skal koste<br />

omkring 10-20 kroner. Ligesom Mikki er han<br />

glad for arbejdet i togvognene – især kan Tom<br />

godt lide pauserne, der bliver mere værdifulde,<br />

når man har fortjent dem.<br />

- Det er, som om at kaffen og smøgen smager<br />

bedre, når man laver noget, forklarer Tom L.<br />

Hansen og glæder sig til, at togvognene for<br />

alvor åbner omkring årsskiftet. |<br />

Man får sig en oplevelse, der er lidt ud over det sædvanlige, hvis man vælger at drikke kaffe i kulturvognen eller handle i genbrugsbutikken.


Johnny Madsen støtter de hjemløse ved at bidrage på Hjemløse Venners kunstauktion. I oktober indbragte<br />

auktionen sammenlagt godt 125.000 kroner. En gæv giver rundede beløbet til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> op, så <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

har modtaget i alt 20.000 kroner.<br />

Tørre tal på<br />

en våd aften<br />

johnny Madsen støtter gerne hjemløse,<br />

bare han ikke skal blandes ind i politik<br />

af Poul Struve Nielsen<br />

foto: Christer Holte<br />

Det er en god aften, når der er et rum, hvor<br />

man bare kan ryge. Den bliver ikke dårligere<br />

af, at der er øl på bordet. Men det vigtigste<br />

er, at der er godt selskab. For livet skal leves i<br />

nuet. Lige her, mens vi er sammen.<br />

Sådan har Johnny Madsen det med musik.<br />

Sådan har han det med malerkunsten. Sådan<br />

har han det med livet.<br />

Vi sidder i en skurvogn foran lauritz.com i<br />

Esbjerg. Indenfor er der auktion over kunstværker,<br />

som Johnny Madsen og en række<br />

andre lokale kunstnere har doneret til Hjemløses<br />

Venner i Esbjerg. 10 procent af det beløb,<br />

der kommer ind fra auktionen, går til vintertøj<br />

til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sælgere.<br />

Johnny Madsen er egentlig fra Thyborøn,<br />

men han er udvandret til det vestjyske, hvor<br />

integrationen i lokalsamfundet har været meget<br />

vellykket. Han bor, maler og skaber musik<br />

på Fanø, hvor han også har sit galleri. Han holder<br />

med Esbjerg i fodbold, og interessen for at<br />

støtte de hjemløse deler han med den tidligere<br />

landsholdsspiller Jens Jørgen Bertelsen, som er<br />

bestyrelsesmedlem i Hjemløses Venner.<br />

Derfor sidder han nu i skurvognen med<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s udsendte, som for mange år siden<br />

lyttede til et radioprogram med en af Johnny<br />

Madsens kolleger udi både musik og malerkunst,<br />

Leif Sylvester Petersen. Han introducerede<br />

et nummer med en ukendt sanger<br />

fra et sted langt fra hovedstaden. ’A Kører<br />

På a Motorvej, Men A Vil Hellere Flyv’ i en<br />

Flyv’maskine’ sang Madsen.<br />

Ikke hjemløse mere<br />

’Men det er nok lidt for specielt, og det hjælper<br />

sikkert heller ikke, at han kommer fra sådan et<br />

eksotisk sted,’ sagde Leif Sylvester. Kort efter<br />

kom næste udspil fra Johnny Madsen. Det var<br />

’Udenfor sæsonen,’ som strøg til tops på hitlisterne.<br />

Eksotisk eller ej: Siden har alle sunget<br />

med på Madsens melodier.<br />

- Da Udenfor Sæsonen kom, skete der ting,<br />

og så var jeg ikke hjemløs mere, siger Johnny<br />

med et smil.<br />

- Ellers levede vi for 60.000 kroner om året,<br />

og jeg havde aldrig forestillet mig, at vi skulle<br />

komme til penge.<br />

Han beretter om engang, han var til en fest<br />

hos en ven nordenfjords, som havde købt en<br />

nedlagt stationsbygning.<br />

- Vi skulle handle ind hos købmanden, og<br />

han havde en et år og tre måneder gammel<br />

leverpostej i fryseren. Han sagde: ’Den spiser<br />

vi selv.’ Og han havde også tilbud på vin. Tre<br />

flasker Pascal til 36 kroner. Vi blev pissesyge<br />

af den der vin, og jeg lovede, at hvis vi nogensinde<br />

kom til penge, så drak jeg ikke mere<br />

af det billige sprøjt. Det løfte har jeg trods alt<br />

holdt, siger han og griner.<br />

Godt blik for gæve eksistenser<br />

Han har et godt blik for de gæve eksistenser,<br />

som skiller sig lidt ud i mængden. Nøjagtig som<br />

mange af de gode folk, der ikke rigtig passer<br />

ind på de etablerede markeder, altså boligmarkedet,<br />

arbejdsmarkedet og den slags. Han er<br />

ganske enkelt mere til Hjallerup Marked og de<br />

andre steder, som også passer bedre til folk,<br />

der sælger <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>.<br />

Johnnys sange er underlige, men han er<br />

ligeglad. Liberal Alliance har udsmykket deres<br />

gruppelokaler med kunst af Johnny Madsen,<br />

som også er kendt for at sætte den personlige<br />

frihed højt – og her må man jo igen sige, at<br />

friheden til at være sig selv skinner igennem i<br />

alt, hvad han foretager sig.<br />

Man kan også bare sige, at de tørre tal taler<br />

bedst, når det gælder manden, der debuterede<br />

på vinyl med ’De Tørre Er De Best – Men Våde<br />

Er De Flest’. For på kunstauktionen den aften<br />

på nettet og i Esbjerg til støtte for hjemløse,<br />

gik det maleri af Johnny Madsen, der var sat<br />

til salg, til den suverænt højeste pris.<br />

Kunst er ikke politisk<br />

Politikerne i Liberal Alliance tager i øvrigt fejl,<br />

hvis de prøver at tolke noget politisk ud af<br />

malerierne i gruppeværelset. Johnny Madsens<br />

bryder sig ikke om politisk kunst.<br />

- Jeg giver udtryk for nogle ting, nogle<br />

følelser, som jeg har, noget menneskeligt. Det<br />

er et udtryk for, hvad jeg har på hjerte i nuet.<br />

Det er ikke udtryk for noget konkret, og det<br />

har helt sikkert ikke noget med politik at gøre.<br />

Jeg synes rent ud sagt ikke, at kunst skal give<br />

udtryk for en politisk holdning. De to ting har<br />

ikke noget med hinanden at gøre, siger han.<br />

Han tilføjer, at han gerne vil hjælpe folk,<br />

som lider nød. Men ikke ved at give udtryk for<br />

nogle bestemte holdninger. Det er ikke ham.<br />

Men han vil gerne støtte Hjemløses Venner.<br />

- Når jeg møder en hjemløs på gaden, så<br />

ser jeg et menneske, der har brug for hjælp.<br />

Jeg er ikke til det der med at skulle løse alle<br />

problemerne i Afrika. Men jeg vil gerne hjælpe<br />

dem, jeg møder, og som har brug for det, siger<br />

Johnny Madsen.<br />

Politisk korrekt er han heller ikke. Det er<br />

godt for gæsterne, der har kæmpet sig gennem<br />

det våde vejr til skurvognen. I hvert fald for<br />

dem, der er trætte af at leve i en ikke-ryger-tid<br />

og forstår at værdsætte at skære sig igennem<br />

et godt lag røg for at være med til at nyde de<br />

våde varer.<br />

Da <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har skåret sig igennem, kan<br />

vi ikke sige andet end tak for de tørre tal på en<br />

våd aften. |<br />

HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 25


FOTO:COLOURBOX | prostitution |<br />

Prostitution blev ikke forbudt<br />

Regeringen opgav mærkesag efter indstilling fra Straffelovrådet<br />

Af Birgitte Ellemann Höegh<br />

Før valget sidste år var det en mærkesag<br />

for to af regeringspartierne, Socialdemokraterne<br />

og SF, at forbyde købesex. Men forbuddet<br />

kommer ikke alligevel. Regeringen bad<br />

Straffelovrådet om at undersøge den mulige<br />

effekt af at kriminalisere købesex i Danmark.<br />

Anbefalingen blev et nej til at kriminalisere<br />

prostitutionskunder. Det førte til et markant<br />

holdningsskifte i regeringspartierne.<br />

Social- og integrationsminister Karen<br />

Hækkerup(S), ligestillings- og kirkeminister<br />

Manu Sareen (R), justitsminister Morten Bødskov<br />

(S) og skatteminister Holger K. Nielsen<br />

(SF) har blandt andet i en kronik i Politiken<br />

forsøgt at forklare, hvorfor regeringen har<br />

skiftet holdning.<br />

’Der er ikke noget, der tyder på, at et for-<br />

26 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang<br />

bud vil have en positiv effekt. Snarere tværtimod,<br />

fordi prostitution kommer til at foregå i<br />

det skjulte, hvilket vil gøre livet endnu sværere<br />

og farligere for de prostituerede. Derfor<br />

læner vi os op ad Straffelovrådets eksperter<br />

og mange prostitueredes egne udsagn, når<br />

vi konkluderer, at et forbud mod køb af sex<br />

ikke vil hjælpe de prostituerede. Og det er<br />

dem, det handler om,’ skriver de og forklarer,<br />

at de i stedet vil hjælpe de prostituerede ud<br />

af deres situation ved blandt andet at tilbyde<br />

dem gældsrådgivning, stofafvænning, alternative<br />

jobm<strong>ulighed</strong>er samt psykologhjælp, og at<br />

regeringen blandt andet har afsat 46 millioner<br />

kroner til projektet ’Exit Prostitution’, der skal<br />

støtte og hjælpe prostituerede med at finde en<br />

vej ud af prostitution.<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har talt med to kvinder tæt på<br />

faget for at høre deres mening. |<br />

Straffelovrådet<br />

Straffelovrådet, som fik regeringen til at ændre<br />

holdning til at kriminalisere købesex, er et<br />

stående udvalg. Det skal blandt andet ifølge<br />

justitsministeriets hjemmeside ’afgive indstilling<br />

om strafferetlige lovgivningsspørgsmål og<br />

principielle spørgsmål vedrørende fastsættelsen<br />

af administrative bestemmelser af strafferetlig<br />

karakter og den praktiske gennemførelse af<br />

kriminalpolitiske foranstaltninger’. Alle rådets<br />

medlemmer er højtplacerede jurister: Formand<br />

for Straffelovrådet er præsident for Østre<br />

landsret Bent Carlsen. De øvrige medlemmer<br />

er politidirektør i Københavns Politi Johan<br />

Reimann, afdelingschef i Justitsministeriet,<br />

Jens-Christian Bülow, højesteretsdommer Poul<br />

Dahl Jensen, professor, lic.jur. Gorm Toftegaard<br />

Nielsen, advokat Jakob lund Poulsen, direktør<br />

for Kriminalforsorgen William Rentzmann og<br />

rigsadvokat Ole Hasselgaard.


FOTO:COLOURBOX<br />

jeg kunne godt finde på at<br />

åbne mit eget bordel<br />

Daglig leder af Hotellet i København, tidligere medlem af Rådet for Socialt<br />

Udsatte Jannie Petersen, har selv en fortid som prostitueret og stofmisbruger<br />

Hvad synes du om, at regeringen har besluttet sig<br />

for at lade sexkøb og dermed prostitution forblive<br />

lovligt i Danmark?<br />

- Det er jeg rigtig glad for. Et forbud vil<br />

ramme de mest udsatte, som politikerne har<br />

brugt i den her kampagne, og det er i øvrigt<br />

kun en lille del af prostitutionsgruppen, som<br />

er udsatte prostituerede. Hvis man laver et<br />

forbud, vil de ’pæne’ kunder stoppe, fordi de er<br />

bange for en bøde og for, at konen bliver sur.<br />

- Dem, der vil benytte sig af købesex, er<br />

dem, der vil skide på en bøde, fordi de har 40<br />

bøder i forvejen: de grovere kunder, der skal<br />

have ydelsen på lyssky steder. Og det er mere<br />

farligt for de prostituerede.<br />

Men de hårde kunder er der jo i forvejen!<br />

- Ja, men der er også almindelige kunder.<br />

Man kan jo som prostitueret godt sortere<br />

iblandt sine kunder. Det kan jeg huske fra min<br />

egen tid som gadeprostitueret, hvor jeg et par<br />

gange følte mig utryg ved en kunde og satte<br />

prisen vildt højt, så de gik igen.<br />

Undersøgelser viser, at mange prostituerede<br />

får psykiske og fysiske skader for livet – skal vi<br />

som samfund se gennem fingrene med det?<br />

- Jeg kender også frisører, der får arbejdsskader,<br />

og skolelærere, der går ned med stress<br />

og skal have hjælp. Sådan er det med alle job.<br />

Jeg synes, de prostituerede som i andre fag,<br />

skal have hjælp til at finde et andet arbejde,<br />

hvis det er nødvendigt. Jeg har prøvet at<br />

google, hvad verdens farligste job er, og så<br />

kom jeg ud i krabbefiskeri i Alaska!<br />

Hvilke konsekvenser har prostitution i dine<br />

øjne for de prostituerede?<br />

- Stigmatisering fra politikere og journalister,<br />

som bliver til en holdning i samfundet.<br />

Der er nogen, der ville kaste op, hvis de skulle<br />

arbejde som fodterapeuter og røre ved andres<br />

tæer, men alle siger konsekvent ’buuuh når de<br />

hører om prostitution.<br />

- Når de narkoprostituerede bliver tilbudt<br />

hjælp, er det narkobehandling, og det er ikke<br />

nok, hvis man vil skifte spor i livet. Har du<br />

haft et misbrug sammen med dit arbejde, er<br />

det godt at finde et andet job.<br />

- Der skulle der ligge et carte blanche til<br />

mindst 20 psykologtimer, hvor man kan ar-<br />

bejde med tilknytningen til andre mennesker,<br />

som de kan få indløst, når de har behovet.<br />

Der er mange prostituerede, der kommer til at<br />

arbejde som hjemmehjælpere, fordi de er gode<br />

til omsorg for andre mennesker, og når du har<br />

sådan et job, er du selvforsørgende, og så får<br />

du ikke mere hjælp fra det offentlige. Men<br />

det er de færreste, der vil bruge deres løn til<br />

psykologhjælp, selvom de pludselig har fået en<br />

kæreste og ikke kan holde ud at have sex.<br />

Hvad skal der til lovgivningsmæssigt for at<br />

hjælpe de prostituerede bedst?<br />

- Lovgivningen er fin nok. Men ligesom der<br />

er fagforeninger, der tager hånd om frisører og<br />

pædagoger, skal der være interesseorganisationer,<br />

der tager sig af forholdene for de prostituerede.<br />

Det største problem ved prostitution er<br />

samfundets holdning til faget, på trods af at en<br />

stor del af samfundet benytter sig af prostitution.<br />

- Jeg kunne godt finde på at åbne mit eget<br />

bordel. Så ville jeg lave gode arbejdsforhold og<br />

tilbyde tydelige m<strong>ulighed</strong>er for at ændre retning,<br />

hvis det var det, man ville. Jeg har også<br />

bestyret frisørsaloner og kan ikke se den store<br />

forskel. Jeg synes ikke, det er okay, at nogle<br />

kvinder skal rende rundt på gaden eller knalde<br />

bag nogle togskinner. Man skal ikke tvinge<br />

nogen ud i prostitution, men heller ikke ud i at<br />

være fodterapeut, hvis det fremkalder angst!<br />

Hvad melder de prostituerede tilbage til dig, at<br />

de ønsker i forhold til lovgivningen?<br />

- De ønsker overhovedet ikke en kriminalisering<br />

af kunden. Dem, jeg møder, er nogle,<br />

der lever meget fra hånden til munden. De<br />

har slet ikke øje for større perspektiver. Da er<br />

det misbruget, der fylder mest, og vejen til at<br />

skaffe til misbruget er prostitution.|<br />

Fakta om prostitution<br />

ifølge Socialforskningsinstituttet var der i 2010<br />

cirka 3.200 prostituerede i Danmark. Godt halvdelen<br />

af de prostituerede er på klinikker, 900 i escort<br />

og cirka 600 er udenlandske gadeprostituerede.<br />

Kortlægningen fortæller, at den vigtigste grund til<br />

at starte i prostitution er pengenød, men også at<br />

94 procent af de gadeprostituerede overvejer at<br />

stoppe i prostitution. For de klinik- og escortprostituerede<br />

er tallet 33 til 45 procent. Mellem 50<br />

og 75 procent af de gadeprostituerede oplyser, at<br />

de har symptomer som depression, svær angst og<br />

svære koncentrationsproblemer.<br />

HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 27


| prostitution |<br />

Den lykkelige luder<br />

findes ikke!<br />

Mette Guul er centerleder af Reden Odense, der arbejder for at reducere de<br />

skadesvirkninger, som kvinder pådrager sig ved at leve med misbrug og prostitution<br />

Hvad synes du om, at regeringen har besluttet sig<br />

for at lade sexkøb og dermed prostitution forblive<br />

lovligt i Danmark?<br />

- Det er rigtigt ærgerligt. Jeg synes ikke,<br />

at man har ret til at købe et andet menneskes<br />

krop. Jeg har ikke mødt én eneste lykkelig<br />

prostitueret – de gør det udelukkende af nød.<br />

Jeg har set programmer om escortpiger, der<br />

siger, at de har et godt liv, men min erfaring er,<br />

at de, der træder ud af det, først da fortæller,<br />

at de ikke kunne lide det. De sagde det, for at<br />

overleve i det. Den lykkelige luder findes ikke!<br />

De har noget med i bagagen, der gør, at de tager<br />

det valg. Måske har de fået at vide, at det er det<br />

eneste, de er gode til. Det er meget ofte også<br />

kvinder, der er blevet svigtet i barndommen eller<br />

har nogle opvækstvilkår, som gør, at de har<br />

fået et misbrug og skal tjene penge til det.<br />

Hvilke konsekvenser har prostitution i dine<br />

øjne for de prostituerede?<br />

- Fatale konsekvenser både psykisk og<br />

NEVER, EVER BELIEVE THE WEATHERMAN<br />

28 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang<br />

fysisk. De bliver ødelagt og har ar på sjælen<br />

langt hen i deres liv.<br />

Ville et forbud gøre deres situation anderledes?<br />

- Jeg tror, det vil skabe en holdningsændring<br />

i samfundet og i befolkningen, hvis man<br />

gør det strafbart.<br />

Kan et forbud have negative konsekvenser for<br />

de prostituerede, fordi det kan øge stigmatiseringen<br />

og det forhold, at de bliver nødt til at arbejde<br />

mere skjult og kriminelt?<br />

- Ja, det er helt klart ulempen ved at forbyde<br />

det. Men man skal heller ikke lade et<br />

forbud stå alene. Vi skal ind meget tidligere,<br />

så unge ikke bliver krænket tidligt i deres liv<br />

og ender i misbrug og prostitution, fordi det er<br />

det eneste sted, de kan tjene penge.<br />

Regeringen mener, at de vil gøre en indsats<br />

for, at man socialt kan hjælpe de prostituerede<br />

væk fra prostitution. Men vil der ikke altid være<br />

kvinder, der uanset, om de ønsker det eller ej, vil<br />

føle sig tvunget ud i prostitution?<br />

- Man kan ikke tilintetgøre prostitution<br />

natten over, men vi bliver nødt til som samfund<br />

at tage afstand fra, at der for eksempel er<br />

mænd, der går til prostituerede, fordi de har<br />

særlige krænkende behov. Kvinder, der har<br />

været udsat for prostitution, har svært ved at<br />

forholde sig til deres egen seksualitet, fordi<br />

den er ødelagt.<br />

Hvad melder de prostituerede tilbage til jer, at<br />

de ønsker i forhold til lovgivningen?<br />

- De forholder sig ikke så meget til det,<br />

fordi de er så udsatte. De lukker bare øjnene<br />

og putter musik i ørene, når de går nede på<br />

gaden. Gik de ikke i gaden, ville de blive nødt<br />

til at pushe for at få penge til deres misbrug,<br />

og så ved de, at de før eller siden vil blive taget<br />

af politiet eller af andre, de skylder penge, og<br />

dét skrækscenarie holder dem kørende. Det<br />

accepterer vi som samfund, og det er fandeme<br />

ikke okay! |<br />

Zippo håndvarmer<br />

Varmer i op til 12 timer<br />

Fås i sort og sølv<br />

kr. 199,-<br />

Find din forhandler på<br />

www.zippo.dk


Colorbox<br />

ALDI vil finansiere skur for socialt udsatte<br />

Varmestuebrugere i Nakskov forment adgang, da personalet blev udsat for trusler<br />

af jesper Petersen<br />

En konflikt mellem socialt udsatte i Nakskov<br />

og den lokale AlDi ser ud til at blive løst til alles<br />

bedste. Efter at det lokale udvalg fra de hjemløses<br />

landsorganisation SAND er gået ind som<br />

mæglere, har AlDi tilbudt at finansiere et skur for<br />

de socialt udsatte i byen, hvis Nakskov Kommune<br />

vil finde et sted at stille det op.<br />

Byens socialt udsatte borgere oplevede at<br />

blive kollektivt udelukket fra at handle i AlDi i<br />

Vejlegadebro i Nakskov, fordi supermarkedets<br />

personale to gange på en måned var blevet udsat<br />

for vold eller truet af personer, der hører til gademiljøet<br />

i byen.<br />

Konflikten skyldes i nogen grad, at opholdstedet<br />

’Rottehullet’ på havnekajen brændte. Her<br />

havde de socialt udsatte fået et sted stillet til<br />

rådighed af kommunen; et sted, hvor de kunne<br />

drikke alkohol.<br />

Det kan de ikke i byens varmestue, ’Havnen’,<br />

som drives af Frelsens Hær. Derfor er de<br />

socialt udsatte rykket ud på gaden i nærheden<br />

af AlDi for at drikke. Mange af de mennesker,<br />

der har holdt til på Rottehullet, kommer også på<br />

’Havnen.’ Resultatet er, at en større gruppe af<br />

brugerne på varmestuen har følt sig diskrimineret<br />

af AlDi og udelukket, bare fordi de er varmestuebrugere.<br />

Robert Hansen fra det lokale SAND-udvalg<br />

har været i dialog med både kommunen, AlDi og<br />

brugerne fra opholdsstedet og varmestuen. Han<br />

nedtoner de to voldsepisoder, men understreger<br />

samtidig, at han ikke kender det eksakte forløb.<br />

- Jeg tror faktisk mere, at det handler om, at<br />

AlDi er træt af, at bybumser står lige uden for<br />

deres butik og drikker øl, fordi det kan skræmme<br />

kunder væk. Alle erhvervsdrivende så helst, at<br />

de socialt udsatte borgere fik et skur helt ude på<br />

lars Tyndskids marker, så langt væk som muligt.<br />

Men folk, som drikker, vil nu engang gerne stå<br />

ved et supermarked, så det er nemt at hente øl,<br />

siger han.<br />

i sommer opstod en lignende konflikt ved<br />

Nettos butik i Næstved ikke så langt fra varmestuen<br />

i Toldbodgade. Her var en gruppe øldrikkere<br />

også kortvarigt i konflikt med supermarkedet.<br />

Konflikten i Næstved blev løst ved hjælp af<br />

dialog. Som det heldigvis også ser ud til at ske i<br />

Nakskov.<br />

Omtale i lokale medier<br />

AlDis kontroversielle beslutning blev grundigt<br />

omtalt i de lokale medier, hvor mange udtrykte<br />

deres forargelse over AlDis valg af kollektiv afstraffelse<br />

af de i forvejen marginaliserede brugere<br />

af byens eneste kommunale varmestue.<br />

Niller fra Søllested skrev på www.Folketidende.dk:<br />

’Hvorfor skal i ha’ et skur til at drikke i.<br />

Gå dog hjem til jerselv. Vi andre har sgu’ da ikke<br />

et skur, vi kan sidde og glo i hele dagen. Man kan<br />

jo dårligt få et klubhus, hvis man er en forening<br />

eller lignende.’<br />

Claudia Borgelund Sørensen var af en anden<br />

mening: ’Jeg kom i skuret, men drikker ikke... og<br />

Vi forventer:<br />

At du kan<br />

- lytte frem for at tale og spørge frem for at svare<br />

- være til stede frem for at lede efter løsninger<br />

- tage minimum 3 vagter om måneden heraf 1 nattevagt<br />

fra kl. 22-03, (m<strong>ulighed</strong> for overnatning)<br />

- deltage i supervision det første år<br />

At du er medlem af folkekirken<br />

Sct. Nicolai Tjenesten er oprettet i 1957 som<br />

Danmarks første telefontjeneste. Arbejdet<br />

er en del af Kirkens Korshærs arbejde.<br />

Søger frivillige<br />

i København<br />

jo, jeg er hjemløs, så jeg kan jo ikke drikke min<br />

sodavand derhjemme, og ja, jeg er på kontanthjælp,<br />

men det har jeg ikke selv valgt. Synes<br />

seriøst, at i er nogen, der burde se lidt længere<br />

end jeres egen næsetip.’<br />

lissy fra Nakskov skrev: ’Jeg synes, det er en<br />

kedelig episode, der har fundet sted, men må<br />

samtidig også sige, at det er et skammeligt syn<br />

for vores by, at der står folk og drikker og råber<br />

op til flere steder i byen.’|<br />

| mindeord |<br />

Dominik Bak, sælger nummer 1038 er død.<br />

Dominik var fra Polen, men stiftede familie<br />

og slog sig ned i Danmark. Han efterlader<br />

eks-kone og barn i Jylland. Selv levede han de<br />

sidste år af sit liv som hjemløs i København.<br />

Han var fast ’logerende’ på Kirkens Korshærs<br />

hjemløseherberg i Hillerødgade og var til det<br />

sidste en stabil sælger af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> på Nørrebro<br />

i København. Æret være hans minde.<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

Vi tilbyder:<br />

• Glæden ved at være til gavn for andre<br />

• M<strong>ulighed</strong> for at blive klogere på andres og eget liv.<br />

• Kurser og supervision<br />

• Et hyggeligt og rart miljø på Nikolaj Plads i hjertet af<br />

København<br />

Yderligere oplysninger:<br />

Korshærspræst Olav Poulsen. Tlf. 33 14 81 07 og<br />

www. sctnicolaitjenesten.dk<br />

Send ansøgning til Sct. Nicolai Tjenesten,<br />

Nikolaj Plads 15, 1067 København K eller<br />

sctnicolai-tjenesten@kirkenskorshaer.dk<br />

HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 29


Foto: Holger Henriksen<br />

Mobil <strong>sundhed</strong><br />

Sundhedsteamet, som arbejder på gadeplan i København og kommer<br />

ud til hjemløse og udsatte borgere, har modtaget en kontant anerkendelse<br />

for deres indsats på 16.700 kroner fra Dansk Sygeplejeråd. Pengene skal<br />

nu omsættes til mobiler og taletidskort til hjemløse. Hver dag cykler de<br />

fire sygeplejersker i SundhedsTeam rundt og opsøger byens hjemløse og<br />

socialt udsatte, hvor de færdes på herberger, på varmestuer og på gader<br />

og stræder.<br />

- Vi har mange patienter, som vi gerne vil i kontakt med igen, men som<br />

kan være svære at finde, så tanken er, at vi udlåner billige mobiler og taletidskort,<br />

så vi nemmere kan holde kontakten,” fortæller lone Dam, som er<br />

sygeplejerske i SundhedsTeam og også kommer jævnligt i <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s cafe i<br />

Bragesgade på Nørrebro.|<br />

30 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang<br />

Tonny Rimsmeds<br />

hjørne<br />

Vejlegården udtaler:<br />

Det er KRIFA der galer<br />

Vi skal det danske arbejdsmarked<br />

modernisere<br />

Så vi arbejderne kan genere<br />

Det ville give dansk industri<br />

kronede dage<br />

Hvis vi kunne få slaveriet<br />

tilbage.<br />

© <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-sælger Tonny,<br />

nummer 0081<br />

Foto: Aarhus Kommune.<br />

Frivillige unge bostøtter<br />

får medborgerpris<br />

Unge med behov for bostøtte har gavn af at bo sammen med<br />

andre unge<br />

Aarhus’ socialrådmand, Hans Halvorsen, har hædret de unge,<br />

der yder frivilligt, socialt arbejde for andre unge i bofællesskabet<br />

Hyblerne. De frivillige får den nyindstiftede medborgerpris,<br />

som magistrats-afdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse<br />

i Aarhus Kommune står bag.<br />

Hyblerne er et ungdomsboligfællesskab, hvor unge med behov<br />

for støtte og botræning er indskrevet og bor sammen med<br />

andre unge. De indskrevne unge får hjælp til at træne sociale<br />

færdigheder, så de lærer at stå på egne ben. Hjælpen får de fra<br />

både pædagoger og deres jævnaldrende bofæller, som forpligter<br />

sig til at hjælpe på frivillig basis.<br />

- De frivillige unge i Hyblerne fortjener et stort skulderklap<br />

for deres indsats. De har valgt at flytte ind i Hyblerne for – som<br />

gode rollemodeller – at hjælpe andre unge videre i livet. De<br />

frivillige unge bruger deres egne erfaringer fra ungdomslivet<br />

og studielivet. På den måde møder de deres bofæller på en<br />

jævnbyrdig bane, og det giver en dia-log og fortrolighed, som<br />

de indskrevne unge kan gøre stor brug af,’ siger rådmand Hans<br />

Halvorsen i en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune.<br />

Han tilføjer:<br />

- De frivillige unge viser os, at vi som almindelige borgere med<br />

almindelige livserfaringer kan gøre en forskel for vores medborgere.<br />

Samtidig er Hyblerne et flot eksempel på, hvordan vi<br />

skaber nogle solide, sociale tilbud, der kombinerer den professionelle<br />

indsats med de gode kræfter, der findes i civilsamfundet.<br />

Rådmand Hans Halvorsen hædrer de unge frivillige i ’Hyblerne.’


SEND LØSNINGER TIL:<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N<br />

senest 7. januar.<br />

Mrk. kuverten 'OFFLINE'<br />

X-ord er kreeret af Anne jensen.<br />

Søren Franck har lavet DUSADUKU.<br />

Vil du vinde<br />

Navn _________________________________________<br />

Adresse ______________________________________<br />

Postnr ____ By ________________________________<br />

HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 31


3<br />

spørgsmål<br />

Hvad fik du at spise til aftensmad i går?<br />

- Det kan jeg sgu ikke engang huske … jo noget rugbrød<br />

med spegepølse.<br />

Hvor er du på vej hen?<br />

- Det ved jeg ikke lige. Jeg går vel en tur ned i byen, og så<br />

ser jeg, om jeg møder nogen, og vil tage dagen derfra. i aften<br />

vil jeg tage på Skansegården og se, om der er plads på<br />

herberget. Jeg har egentlig ikke lyst, for er du misbruger, er<br />

det ikke det rette sted at komme! Men jeg pissefryser!<br />

Hvad vill du gerne have arbejdet som?<br />

- Først skal jeg have afklaret min sag med politiet, og hvis jeg<br />

ikke skal ind og sidde, vil jeg søge arbejde. Jeg har en ven,<br />

der kan hjælpe mig med at gå ind på sin computer og kigge<br />

på jobopslag, men ellers holder jeg mig nok mest for mig<br />

selv. Det bliver mig selv, der skal klare det her.<br />

32 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang<br />

sælger nr. 1425<br />

Lars Kristensen<br />

| ny hus forbi-sælger |<br />

af Birgitte Ellemann Höegh<br />

foto: Poul Struve Nielsen<br />

- jeg sad bare ret op og ned og sov i en opgang, og det var sgu<br />

koldt og ikke særlig rart. Men jeg gik sent i seng … jeg mener ’ind i<br />

opgangen’ og stod tidligt op, fortæller 46-årige lars Kristensen, der i<br />

øjeblikket bor på gaden – primært i Hillerød, hvor han sover i opgange<br />

eller hos venner, der vil låne en sofa ud. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> træffer ham på en<br />

snevejrsdag på et værtshus i Hillerød, hvor han er inde og få en øl og<br />

lidt varme sammen med en ven.<br />

- Jeg fatter ikke, det er endt her, men jeg holder fast i, at det er systemet,<br />

der er noget galt med, fortæller han.<br />

lige nu går lars Kristensen omkring i Hillerød med en taske indeholdende<br />

tomme vand- og ølflasker og et par joggingbukser og er iklædt sine<br />

gamle sikkerhedssko og arbejdsjakke fra hans seneste job som murerarbejdsmand<br />

på Kronborg i Helsingør. Resten af hans tøj er opmagasineret<br />

sammen med hans møbler hos en kammerat. Når han skal have vasket det<br />

tøj, han har med sig, tager han til et vaskeri i Helsingør, for så vidt han<br />

ved, er der ikke noget i Hillerød.<br />

- Det er et år siden, jeg har været i arbejde, og for to måneder siden<br />

måtte jeg sige min lejlighed op i Helsingborg og flyttede tilbage til<br />

Danmark, fordi jeg ikke havde råd til at holde sammen på min økonomi.<br />

Jeg skylder nu en masse penge både i Danmark og i Sverige. Fordi jeg<br />

arbejdede i Danmark og betalte dansk skat, skulle jeg også have en dansk<br />

fagforening, men forrige gang jeg blev arbejdsløs, måtte jeg vente fire<br />

måneder med at få understøttelsen udbetalt i Sverige, og det blev jeg sur<br />

over og opgav min fagforening, fortæller han.<br />

lars Kristensen har boet 17 år i Sverige og flyttede oprindeligt derover<br />

sammen med sin kæreste, fordi de fandt en lejebolig, hvor de ikke skulle<br />

betale indskud. De blev sammen i syv år, og i de sidste ti år har han boet<br />

alene. Nu er han tilbage i Danmark og har valgt at opholde sig i Hillerød,<br />

som han oprindeligt kommer fra. Han er på kontanthjælp og er gået i<br />

gang med at sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>.<br />

- Jeg skal have noget at bruge min dag til. Dagen er lang, når man ikke<br />

har noget arbejde, og jeg vil gerne have noget at stå op til, og så snakkede<br />

jeg med én, der sagde, at det var en m<strong>ulighed</strong> i stedet for at sidde<br />

og kigge ud i luften.<br />

Den første måned i Danmark boede lars Kristensen på gaden og siden<br />

en måned indendørs.<br />

- Jeg lavede en aftale med en kammerat i en måned, men kontrakten<br />

er udløbet. Jeg havde hverken stol eller noget - bare én madras, og det<br />

er jo ligesom at ligge i et sort hul. Jeg vidste godt, at det var en hovsaløsning,<br />

men det var bedre end ingenting. Nu har jeg stået uden lejlighed i<br />

en uge og skal til at lave en aftale med en sagsbehandler.<br />

Men lars Kristensen er for fire måneder siden blevet taget for spirituskørsel<br />

i Danmark og går og venter på at komme i retten og vil gerne<br />

have afklaret, om han skal afsone en dom, inden han begynder at søge en<br />

lejlighed og et job igen.<br />

- Jeg har alkoholproblemer… og det har jeg haft de sidste 30 år. Når<br />

jeg arbejder, drikker jeg minimalt, men når jeg ikke laver noget, bliver jeg<br />

tosset i hovedet, og derfor er det også bedre at sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> end at<br />

sidde og drikke. Jeg håber på at komme i behandling for min druk.<br />

- Nu vil jeg i gang med at sælge aviser i Hillerød.<br />

Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i<br />

gang med at sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har sælgere spredt ud over hele<br />

Danmark. En tredjedel af dem i Københavnsområdet.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!