voldsom ulighed i sundhed - Hus Forbi
voldsom ulighed i sundhed - Hus Forbi
voldsom ulighed i sundhed - Hus Forbi
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
h u s fo r bi<br />
nr. 01 januar 2013 17. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort<br />
Hjemløs<br />
i den<br />
gamle<br />
by<br />
metadonflygtninge<br />
<strong>voldsom</strong><br />
<strong>ulighed</strong><br />
i <strong>sundhed</strong><br />
KOPI<br />
Køb Kun<br />
avisen<br />
af sælgere<br />
med<br />
synligt id<br />
<strong>Hus</strong> forbi må iKKe sælges i togene
h u s fo r bi<br />
REDAKTION<br />
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR<br />
Ole Skou<br />
ole@husforbi.dk<br />
JOuRNAliSTiSK REDAKTØR<br />
Poul Struve Nielsen<br />
poul@husforbi.dk<br />
FORSiDEFOTO<br />
Rasmus Flindt Pedersen<br />
KORREKTuR<br />
Bro Kommunikation A/S<br />
lAYOuT<br />
l7/Kim lykke<br />
KONTAKT REDAKTIONEN<br />
tlf. 5240 9079, redaktion@husforbi.dk<br />
SALGSAFDELING<br />
JYllAND/FYN: Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128,<br />
jimmy@husforbi.dk<br />
SJÆllAND/ØERNE: Morten Munk Hansen,<br />
tlf. 8161 6689, morten@husforbi.dk<br />
SÆLGERKONTAKT<br />
tlf. 5133 8128<br />
ADMINISTRATION<br />
Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder,<br />
5240 9049, rasmus@husforbi.dk<br />
Ole Skou, formand, tlf. 4073 3537, ole@husforbi.dk<br />
Ruth Kristoffersen, bogholder, 5240 9089,<br />
ruth@husforbi.dk<br />
UDGIVER<br />
Foreningen <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />
Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N<br />
Tlf. 8993 7471, www.husforbi.dk<br />
DISTRIBUTION<br />
Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere<br />
som distributør for <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> – dvs. være udleveringssted af avisen til<br />
sælgerne.<br />
Kontakt os på: tlf. 5133 8128<br />
(se listen af distributører på www.husforbi.dk).<br />
ABONNEMENT<br />
STANDARDABONNEMENT: 465 kroner<br />
(12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr).<br />
STØTTEABONNEMENT: 665 kroner<br />
Kontaktperson John Hansen, Tlf 52409069<br />
Mail: abonnement@husforbi.dk<br />
BIDRAG<br />
Hvis du vil give et bidrag til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, kan du sætte beløbet ind<br />
på kontonummer (9541)60028842. Mærk indbetalingen ’bidrag’.<br />
TRYK Dansk Avistryk<br />
OPLAG 85.000<br />
LÆSERTAL 4 41.000 (2. & 3. kvartal 2012)<br />
ifølge index Danmark/Gallup<br />
ANTAL REGISTREDE SÆLGERE 1.100<br />
ISSN 1397-3282<br />
Næste nummer udkommer den 1. februar 2013<br />
OM HUS FORBI <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> udkom første gang i 1996 og sælges af<br />
hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker.<br />
Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer.<br />
Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både<br />
via indholdet af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> og i mødet med sælgeren. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sælgere<br />
er alle udstyret med et id-kort udstedt af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sekretariat. Salget af<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel<br />
kriminalitet. indholdet i <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> produceres primært af professionelle<br />
freelancere, fotografer og illustratorer. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> er medlem af det<br />
internationale netværk af gadeaviser, iNSP.<br />
vi støtter <strong>Hus</strong> forbi<br />
2 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang<br />
| leder |<br />
Fra 12.12.12 til 7.9.13<br />
2013 byder på et kommunalvalg. Derfor bringer <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> serien ’borgmesterrunden’.<br />
Hjemløsejournalister og professionelle journalister interviewer sammen ti<br />
borgmestre i årets løb om hjemløse og socialt udsatte borgere i deres kommuner.<br />
Da jeg i den forbindelse ringede til en række borgmesterkontorer for at sikre, at<br />
borgmestrene ville stille op til interview, valgte jeg den forkerte dag. Borgmestrene<br />
var på overarbejde, for bysbørnene stod i kø for at blive viet. Datoen var 12.12.12.<br />
Også i år rammer vi en markant dato, nemlig 7.9.13.<br />
7-9-13 er en folkelig trylleremse til afværgelse af nemesis, som siges, straks efter<br />
at man har sagt noget overmodigt. Nemesis er den græske gud for retfærdighed og<br />
hævn. Hendes vrede er rettet mod menneskenes overtrædelse af den naturlige orden<br />
og den arrogance, der er skyld i det.<br />
Der er debattører, som fra tid til anden giver udtryk for en opfattelse af samfundet<br />
som en slags jungle, hvor de stærke uhæmmet skal tryne de svageste, og hvor<br />
naturens orden er, at mennesker, der ikke har midlerne til at overleve, må dø.<br />
I Vesteuropa har vi heldigvis en samfundsopfattelse, som bygger på det kristne<br />
budskab om næstekærlighed. Vi skal hjælpe hinanden. I Danmark er naturens orden,<br />
at vi giver en hjælpende hånd, når vores medmennesker har det svært. Det er udtryk<br />
for arrogance ikke at ville hjælpe socialt udsatte borgere med at klare sig bedst muligt.<br />
Det er en overtrædelse af den naturlige orden blot at lade stå til over for armod<br />
og mismod blandt vores medmennesker.<br />
Vi mærker en usvækket omsorg for hjemløse og socialt udsatte i den almindelige,<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-købende befolkning. De fleste henvendelser til redaktionen er positive<br />
tilkendegivelser fra mennesker, der gerne vil hjælpe. Læsere ringer, fordi de er<br />
bekymrede for sælgeren, som de ikke har set foran det lokale supermarked et stykke<br />
tid. Der er også kommet mange bidrag til vintertøj til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sælgere.<br />
Desværre kommer samfundets omsorg over for de socialt udsatte grupper under<br />
yderligere pres i det nye år. Regeringens økonomiske redegørelse for dansk økonomi<br />
i 2012 og 2013 tegner et dystert billede. Der var en negativ økonomisk vækst i den<br />
danske økonomi i 2012, og regeringen har skruet forventningerne til væksten i 2013<br />
ned. Der kommer færre penge ind i skat, og flere bliver arbejdsløse. Et stigende antal<br />
mennesker kommer til at opleve en social nedtur.<br />
Svaret på de udfordringer må ikke blive arrogant og gå imod vores naturs orden,<br />
sådan som der har været en tendens til i de senere år, hvor der samlet set er skåret<br />
helt ind til benet på de sociale budgetter. De socialt udsatte er få i antal, og det kræver<br />
modige politikere at bevilge penge til en varmestue, når det kniber med at finde<br />
penge til skoler og børneinstitutioner i budgettet.<br />
I det nye valgår skal vi passe på ikke at fortabe os i krav til motorveje, boldbaner<br />
og skoler – for så at banke under bordet og sige 7-9-13. Vi må stille krav til politikere<br />
og andre ansvarspersoner i samfundet om at udvise et ægte og reelt socialt ansvar i<br />
en svær tid og støtte de borgere, som har allermest brug for hjælp, nemlig de hjemløse<br />
og socialt udsatte medmennesker.<br />
Poul Struve Nielsen, redaktør.
| indhold |<br />
6<br />
10<br />
23<br />
26<br />
31<br />
32<br />
v/Annemette lyngh<br />
performede<br />
Værested i gamle togvogne<br />
Prostitution blev ikke forbudt<br />
x-ord og DUSADUKU<br />
ny hus forbi-sælger<br />
Fanget mellem to systemer<br />
Peter Tolvanen er svensk statsborger,<br />
men de sidste mange år har<br />
han levet på gaden i København.<br />
Han betegner sig som politisk<br />
flygtning, for han hverken kan eller<br />
vil leve med de svenske metadonregler.<br />
Voldsom <strong>ulighed</strong> i <strong>sundhed</strong><br />
Sundheden blandt socialt udsatte i<br />
Danmark er ringe. Alkoholmisbrugere,<br />
sindslidende, hjemløse, stofmisbrugere<br />
og fattige har markant<br />
dårligere <strong>sundhed</strong> end befolkningen<br />
som helhed.<br />
14<br />
20<br />
22<br />
Valget mellem gaden<br />
og livet<br />
Da jeg valgte gaden,<br />
valgte jeg livet, siger ulrik<br />
Szkobel til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>. Han<br />
har boet i en hule flere<br />
steder i Aarhus. Nu har<br />
han opført hulen i Den<br />
Gamle By, som dermed har<br />
sat en hjemløs på udstilling.<br />
Borgmesterrunden –<br />
København<br />
- Vi har et ønske om,<br />
at vores forvaltning<br />
skal optræde anderledes,<br />
siger Københavns<br />
overborgmester, Frank<br />
Jensen(S). i år sætter ti<br />
hjemløse deres borgmestre<br />
i stævne i <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />
forud for kommunalvalget.<br />
“ De fleste vil jo sætte pris på at have en bolig,<br />
de har råd til at betale. Det prioriterer de højere,<br />
end om der er wc på trappen.<br />
Michael Tajo, hjemløs i København, til overborgmester Frank Jensen.<br />
vil du også<br />
støtte<br />
<strong>Hus</strong> forbi?<br />
Det koster 5.000 kroner<br />
om året at få sit<br />
firmalogo her på siden.<br />
Send en mail til<br />
redaktion@husforbi.dk<br />
HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 3
Hjemløse<br />
migranter<br />
får egen<br />
rådgivning<br />
Afrikanske arbejdssøgende, flaskesamlende østeuropæere,<br />
og unge fra Sydeuropa, der er drevet nordpå af den økonomiske<br />
krise. De kan få rådgivning og klar besked i det nye<br />
rådgivningscenter Kompasset, som Kirkens Korshær åbner<br />
på Frederiksberg<br />
af Malene Fenger-Grøndahl<br />
En romafamilie fra Rumænien, der er bange for<br />
at blive smidt ud af Danmark, inden de har sparet<br />
penge sammen til børnenes skolegang eller bedsteforældrenes<br />
hospitalsophold. En vestafrikansk<br />
mand, der har hørt rygter om vellønnet arbejde i<br />
Danmark, men ikke ved, hvor han skal begynde sin<br />
jobjagt. Eller en polsk håndværker, der har mistet<br />
sine personlige papirer.<br />
Den voksende gruppe af hjemløse migranter, der<br />
opholder sig i Danmark, har behov for rådgivning<br />
og støtte – et behov, som hverken kommuner eller<br />
stat vil opfylde. Det er baggrunden for, at Kirkens<br />
Korshær 7. januar åbner et nyt rådgivningscenter,<br />
Kompasset, som tilbyder hjælp til hjemløse<br />
migranter uden registrering i Danmark.<br />
Østeuropæere og vestafrikanere<br />
- Vi forventer, at der vil komme mange østeuropæere,<br />
men også vestafrikanere, der er kommet<br />
til Danmark via ophold i andre Eu-lande. Formodentlig<br />
vil der også komme unge fra Sydeuropa.<br />
Fælles for dem er, at de er kommet til Danmark for<br />
4 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang<br />
at finde arbejde, men er faret vild i systemet og<br />
er i risiko for at ende i misbrug og social deroute.<br />
Vores mål er at tilbyde dem rådgivning og støtte,<br />
inden det går så galt, fortæller Kompasset’s leder,<br />
Susannah l. Sønderlund.<br />
Kompasset har til huse i et par kælderlokaler<br />
på Worsaaesvej 15 på Frederiksberg og har til<br />
at begynde med åbent to dage og en aften om<br />
ugen. Der er to lukkede rådgivningsrum, et større<br />
opholdslokale, et lille køkken og et computerrum.<br />
Brugerne kan låne computerne, få ladet deres<br />
telefoner op og få hjælp til at skrive cv og ansøgninger<br />
og få oversat breve.<br />
Susannah l. Sønderlund og en projektmedarbejder<br />
er centrets eneste ansatte, og tanken er, at<br />
centret primært skal fungere ved hjælp af velkvalificeret<br />
frivillig arbejdskraft:<br />
- Vi skal bruge frivillige, som kan tage sig af<br />
omsorgsdelen, tage en snak med migranterne,<br />
servere kaffe, te og suppe og hjælpe dem videre<br />
til de eksisterende varmestuer og andre steder,<br />
hvor de kan få et bad, noget mad og et sted at<br />
sove. Derudover skal vi bruge frivillige med en<br />
faglig baggrund som for eksempel jurister eller<br />
Ministerium reagerede ikke på klage fra brugere<br />
Socialministeren bliver nu trukket ind i en<br />
sag om et værested for tidligere anbragte,<br />
Baglandet, efter at Københavns Radio har<br />
beskrevet, hvordan ministeriet aldrig reagerede<br />
på henvendelser fra brugerne, men kun<br />
på henvendelser fra stedets bestyrelse.<br />
Brugerne fra værestedet Baglandet<br />
forsøgte at få Socialministeriet til at gå ind i<br />
sagen og skrev blandt andet til Socialministeriet<br />
om rod i økonomien og brugere, der følte<br />
sig krænket af lederen. Næsten to år efter har<br />
de stadig ikke fået svar fra ministeriet.<br />
FOTO: LARS ERTNER<br />
Maj Kastanje og Susannah L. Sønderlund er som medarbejdere i Kirkens Korshærs Kompasset klar<br />
over, at deres rådgivning i mange tilfælde vil fratage migrtanterne et håb om en lys fremtid i Danmark.<br />
Nu kræver Dansk Folkepartis socialordfører,<br />
Karin Nødgaard, en forklaring af socialminister<br />
Karen Hækkerup(S).<br />
- Når der kommer kritik af nogle af de<br />
midler, vi fordeler via satspuljen, så skal vi<br />
tage det meget alvorligt, siger Karin Nødgaard<br />
til Københavns Radio.<br />
Ifølge radiostationen fik Baglandet en ny<br />
leder i starten af november 2012. Baglandet<br />
er finansieret af midlertidige bevillinger fra<br />
satspuljen. Bevillingerne beløber sig til cirka<br />
to millioner kroner årligt.|<br />
socialrådgivere. For vores vigtigste funktion er<br />
at give migranterne præcis information om deres<br />
m<strong>ulighed</strong>er, siger Susannah l. Sønderlund.<br />
Fratage dem håbet<br />
Kompasset’s leder understreger, at det ofte vil<br />
blive rådgivernes rolle at fratage migranterne<br />
deres håb om en lys fremtid i Danmark.<br />
- Beskeden til de vestafrikanske migranter vil<br />
typisk være, at de ikke kan få 'hvidt' arbejde i<br />
Danmark, medmindre de er astrofysikere med et<br />
speciale, som ingen danskere har, siger hun. For<br />
de østeuropæiske migranters vedkommende kan<br />
der være tale om at vise videre til steder, der kan<br />
hjælpe med egentlig jobformidling, for Kompasset<br />
skal ikke fungere som et jobcenter, understreger<br />
Susannah l. Sønderlund:<br />
- Vi skal være et form for knudepunkt, der kan<br />
henvise til andre instanser og hjælpe migranterne<br />
med at navigere. For nogle vil det handle om at<br />
låne en computer, hvor de kan søge efter avisuddeler-sites;<br />
andre skal vi måske hjælpe i kontakt<br />
med slægtninge i hjemlandet og hjælpe med at<br />
planlægge en hjemrejse. Det er ikke vores formål<br />
at fastholde folk, men at afdække hvilke m<strong>ulighed</strong>er<br />
de har for at komme videre.<br />
Input til politikerne<br />
Kompasset vil løbende indsamle dokumentation<br />
om de personer, der søger rådgivning, og give<br />
input til beslutningstagerne i stat og kommuner.<br />
- Håbet er, at vi med tiden kan få det offentlige<br />
til at være med til at løse den opgave, som skriger<br />
på, at nogen løser den, siger Susannah l. Sønderlund.<br />
Rådgiverne skal blandt andet registrere<br />
brugernes alder, køn, nationalitet og opholdsstatus,<br />
men registreringen vil være anonym. |
Flere dør af stoffer<br />
Antallet af danske stofbrugere, som døde af deres<br />
misbrug, steg fra 2010 til 2011. i 2011 blev der registreret<br />
285 narkotikarelaterede dødsfald i Danmark, mens det<br />
tilsvarende tal i 2009 og i 2010 var på 276. Det fremgår af<br />
Sundhedsstyrelsens årsrapport over narkotikasituationen i<br />
Danmark og Rigspolitiets register over narkotikarelaterede<br />
dødsfald.<br />
langt de fleste af de narkotikarelaterede dødsfald skyldes<br />
forgiftninger med illegale stoffer. ud af de 285 narkotikarelaterede<br />
dødsfald i 2011 skyldes 76 procent forgiftninger<br />
med et eller flere stoffer. De øvrige 24 procent skyldes<br />
anden form for narkotikarelateret død – for eksempel<br />
vold, anden ulykke end forgiftninger, sygdom eller ukendt<br />
dødsårsag. Metadon er det stof, der er hovedårsag til flest<br />
forgiftningsdødsfald – 52 procent i 2011, men der påvises<br />
mere end tre stoffer i gennemsnit i dødsfaldene, hvilket<br />
dokumenterer et omfattende blandingsbrug blandt dem,<br />
der dør. Blandingsbruget er i sig selv medvirkende årsag til<br />
forgiftningerne.<br />
Stoffernes popularitet er faldende<br />
De seneste undersøgelser af de illegale stoffers udbredelse<br />
i Danmark, både blandt de helt unge 15-16-årige og i den<br />
voksne befolkning, viser, at stofferne bliver mindre populære,<br />
og at udbredelsen generelt er faldet. især blandt de unge<br />
under 25 år falder udbredelsen af de forskellige ulovlige<br />
stoffer – et fald, der også gælder for stoffet kokain, der som<br />
det eneste stof fik en øget udbredelse fra år 2000. ikke bare<br />
i Danmark synes kokainens popularitet at være faldende. i<br />
flere andre europæiske lande ses en tilsvarende udvikling.<br />
i 2010 oplyste fire procent af unge under 25 år, at de havde<br />
et aktuelt forbrug (brugt stoffer inden for det seneste år) af<br />
andre illegale stoffer end hash. Der er tale om en halvering<br />
siden 2008, hvor otte procent af de unge havde et aktuelt<br />
brug af stofferne. Ser man på stofferne enkeltvis, er der et<br />
signifikant fald for både kokain, amfetamin og ecstasy, der<br />
bruges af henholdsvis tre, tre og én procent af de unge i<br />
2010. i 2010 oplyste 19 procent af de unge under 25 år, at<br />
de havde røget hash inden for det seneste år, hvilket er på<br />
nogenlunde samme niveau som i tidligere år. |<br />
Overdosisdødsfald<br />
skal forebygges<br />
Hvert år dør mellem 250 og 275 misbrugere af en overdosis.<br />
Og det tal skal ned. 80 procent af dødsfaldene sker blandt<br />
misbrugere af heroin, morfin og metadon.<br />
Socialforvaltningen har fra 2010 til 2011 kørt et pilotprojekt,<br />
hvor en gruppe misbrugere har fået udleveret en<br />
modgift mod overdoser. Modgiften hedder Naloxon, og<br />
projektet viser, at 18 overdosisdødsfald er undgået.<br />
Derfor ønsker Københavns Kommune at fortsætte med<br />
forebyggelsen af overdosisdødsfald og søger Sundhedsstyrelsen<br />
om i alt to millioner kroner til at videreføre projektet<br />
frem til 2014.<br />
Naloxon fås kun på recept og skal derfor ordineres af en<br />
læge. Den, der anvender Naloxon, skal have retten til at<br />
anvende det.<br />
Derfor skal misbrugere og pårørende uddannes i at kende<br />
tegnene på en overdosis, vide, hvornår en akutlæge skal tilkaldes,<br />
udføre førstehjælp og genoplivning og vide, hvordan<br />
man agerer som lægens medhjælper. |<br />
Foto: Holger Henriksen<br />
Det er<br />
koldt derude<br />
Vinteren står for døren, og den kan være hård, kold<br />
og lang. Ikke mindst når man som <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> sælger<br />
er på gaden hver eneste dag.<br />
Vi samler penge ind til varmt overtøj og solide<br />
vinterstøvler til de mange nye sælgere.<br />
Støt de hjemløse med et bidrag på konto<br />
i Danske Bank: 9541-10155088.<br />
På forhånd en varm tak!<br />
HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 17. årgang | 5
fanget mellem<br />
to systemer<br />
I klemme som svensker, hjemløs og misbruger<br />
af Thilde Baden Rasmussen<br />
foto: Lars Ertner<br />
Peter Tolvanen har taget stoffer, siden han<br />
var 13 år. Han har længe været træt af det<br />
hårde liv, og hans største ønske er at få bevilliget<br />
den metadon, der kan sikre ham en stille<br />
og rolig tilværelse. Men det er ikke så let, for<br />
Peter er svensker og lever som hjemløs i København.<br />
Han er i klemme mellem det svenske<br />
og danske system.<br />
I Sverige stiller behandlingssystemet så<br />
store krav, at Peter ikke kan leve op til dem – i<br />
Danmark kan han sagtens leve op til behandlingskravene,<br />
men ikke til andre formelle krav<br />
om blandt andet bolig og selvforsørgelse.<br />
- Jeg er et menneske – ikke et dyr! Men<br />
af myndighederne og politikerne bliver jeg<br />
behandlet præcis som et dyr, siger 34-årige<br />
Peter Tolvanen. Han kan ikke skjule sin<br />
frustration og hæver stemmen, mens han<br />
skælder ud på systemet.<br />
Peter Tolvanen er svensk statsborger, men<br />
de sidste mange år har han levet på gaden i<br />
København. Selv betegner han sig som politisk<br />
flygtning, for han hverken kan eller vil leve<br />
med de svenske regler for metadonbehandling.<br />
Derfor har han valgt en tilværelse som hjemløs i<br />
København, hvor det er nemmere at skaffe metadon<br />
– eller ’medicin’, som han kalder stoffet.<br />
- Medicinen betyder alt for mig. Den<br />
betyder meningen med livet og livskraft. Den<br />
betyder, at jeg er et stabilt menneske med<br />
ro i sindet og lyst til at leve, forklarer Peter.<br />
Tanken om at skulle undvære metadon er<br />
utænkelig for Peter, og frustrationen lyser ud<br />
af øjnene på ham. Han er nedslidt og træt af<br />
den evige jagt på metadon og drømmer om at<br />
komme i varig metadonbehandling.<br />
Han får et glimt af håb i øjnene, når han<br />
tænker på, hvordan tilværelsen så ville være.<br />
Så ville Peter kunne leve et roligt liv, måske<br />
endda få det godt nok til at være sammen med<br />
sin datter, som han ikke har kontakt til. Men<br />
som tingene ser ud nu, er der lange udsigter<br />
for dette drømmescenarie. Peter er nemlig<br />
havnet i en blindgyde mellem det svenske og<br />
danske system, der har vidt forskellige syn på<br />
misbrugsbehandling.<br />
Stramme regler i Sverige<br />
I Sverige er målet at være stoffri, og kravene<br />
til at komme i behandling er ganske store.<br />
Man skal for eksempel kunne dokumentere sit<br />
6 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang<br />
misbrug, ikke have noget sidemisbrug, have<br />
fast bopæl og være i job eller aktivering. For<br />
Peter, der har 21 års misbrug bag sig, er disse<br />
krav nærmest umenneskelige.<br />
- Jeg kan ikke leve med, hvordan tingene er i<br />
Sverige. De vil have, at jeg er stoffri, men efter<br />
så langt et misbrug kan jeg ikke leve et stoffrit<br />
liv, fortæller Peter, der begyndte at tage stoffer<br />
som 13-årig. Ecstasy, amfetamin, hash, heroin,<br />
morfin, og hvad han nu kunne få fat i.<br />
Det er især forbuddet mod sidemisbrug, som<br />
Peter og mange andre misbrugere i Sverige har<br />
svært ved at leve op til. De ryger ud af behandlingen,<br />
hvis det bliver opdaget – og det bliver<br />
det ofte, da Sverige bruger mange ressourcer<br />
på kontrol og urinprøver. Efter en tre måneders<br />
karantæne kan de misbrugere, der stadig<br />
ønsker et stoffrit liv, igen søge om en behandlingsplads,<br />
men det er ikke usandsynligt, at der<br />
så er kommet et års ventetid oven i hatten.<br />
Akutbehandling til alle i Danmark<br />
De svenske regler har gjort, at Peter har valgt<br />
livet på gaden i København. For her kan han<br />
nemmere skaffe metadon, enten gennem behandlingssystemet<br />
eller på det sorte marked.<br />
Reglerne for metadonudlevering er nemlig<br />
ikke lige så strenge som i Sverige. Faktisk har<br />
alle danske statsborgere ret til behandling<br />
inden for 14 dage. Som svensker går Peter dog<br />
ikke ind under denne kategori, og han skal<br />
derfor opfylde en række formelle krav for at<br />
kunne komme i betragtning til behandling.<br />
Det væsentligste krav i denne forbindelse<br />
er kravet om en fast bopæl, og som hjemløs<br />
og socialt udsat kan Peter ikke leve op til det.<br />
Dertil kommer en lang række andre faktorer,<br />
der også gør sig gældende, som for eksempel<br />
evnen til forsørgelse, tilgængelighed på<br />
jobmarkedet og længden af legalt ophold. Disse<br />
har Peter også svært ved at sætte flueben ved.<br />
Alligevel er det lykkes ham at komme i metadonbehandling<br />
et par gange. Danmark har<br />
nemlig samtidig en lov, der siger, at alle har ret<br />
til akutbehandling. Peter har flere gange været<br />
indlagt på grund af overdosis og psykiske<br />
lidelser, og derfor er han blevet bevilliget behandling<br />
– dog med det udgangspunkt, at det<br />
har været en nedtrapningsordning.<br />
Nu er denne nedtrapning nået slutfasen,<br />
men Peter har ikke været i stand til at trappe<br />
ned og er stadig desperat for at få sin daglige<br />
metadon. Han køber det derfor på ulovlig vis,<br />
for kan han skaffe de 300 kroner, som metado-<br />
nen dagligt koster, så er det nemt at få fat på i<br />
Danmark, hvor der er godt gang i metadonsalget<br />
på det sorte marked.<br />
- Det er en kriminel handling at købe metadon<br />
på gaden, men som tingene er, så tvinges jeg<br />
til at blive kriminel igen, og det vil jeg fand’me<br />
ikke, fastslår Peter, der dog ikke ser anden<br />
udvej, hvis han skal have sin daglige metadon<br />
og klare tilværelsen.<br />
- Hvis ikke jeg får min medicin, så eksploderer<br />
jeg pludselig. Jeg er ved at blive sindssyg.<br />
Jeg er jo indlagt på hospitalet hver anden dag,<br />
for fanden, siger Peter.<br />
Hænderne kører nervøst frem og tilbage<br />
over bordet, og blikket er flakkende, men<br />
Peter forholder sig i ro, for han har taget sin<br />
'medicin' om morgenen. Han kan dog ikke<br />
skjule, at han er desperat.<br />
Han fortæller, at denne vinter bliver ekstra<br />
hård, for i sommer var han både indlagt med<br />
en let hjerneblødning og blev opereret i blindtarmen.<br />
Derfor har han ikke kunnet spare<br />
penge sammen, som han plejer.<br />
Tankerne er det værste<br />
Peter er ude af sig selv. Han er afhængig af<br />
metadonen, men aner ikke, hvordan han skal<br />
få fat i den.<br />
- Sverige vil have mig tilbage i behandling,<br />
men de har ikke kunnet love mig et hverken<br />
ja eller nej til metadon, så det tør jeg ikke,<br />
vurderer Peter. Han forklarer, at han har givet<br />
det svenske behandlingssystem en chance for<br />
et par år siden. Men efter at have været på en<br />
såkaldt afgiftningsafdeling – for i Sverige skal<br />
man være stoffri en måned, inden den egentlige<br />
behandling begynder – fik han ikke den<br />
metadonbehandling, han var blevet lovet.<br />
Behandlingen bestod i stedet af, at Peter<br />
skulle tage en ’kold tyrker’. Derfor rejste han<br />
hurtigt igen, og nu vil Peter først vende tilbage<br />
til Sverige, når han bliver garanteret metadon<br />
livet ud. For ifølge ham er det, hvad der skal<br />
til, hvis han skal kunne leve en rolig tilværelse<br />
og slippe for alle de stressende tanker, som<br />
hans nuværende situation giver ham.<br />
- Skal jeg fokusere på Danmark eller Sverige?<br />
Og hvad skal jeg gøre nu? Det er alle tankerne<br />
omkring det, der er de værste. Stofferne er<br />
vigtige, men dem har jeg altid kunnet købe på<br />
gaden. Jeg kan ikke beskrive det bedre, end<br />
at hjernen ikke hænger sammen. Det slår bare<br />
klik, forklarer Peter og rejser sig fra stolen. Nu<br />
kan han ikke sidde stille længere. |
Medicinen betyder alt for mig, siger Peter Tolvanen.<br />
’Hvis ikke jeg får min medicin, så eksploderer jeg pludselig.<br />
Jeg er ved at blive sindssyg. Jeg er jo indlagt på hospitalet hver anden dag, for fanden´.<br />
HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 7
Strengt<br />
system<br />
overskygger<br />
gode<br />
intentioner<br />
Behandlingssystemet i<br />
Sverige er ufleksibelt og<br />
meget regelfast<br />
København Kommunes Sundhedsteam er en<br />
af de danske aktører, der jævnligt stifter bekendtskab<br />
med de såkaldte ’metadonflygtninge’<br />
fra Sverige – og andre nordiske lande. Læge<br />
Henrik Thiesen, der leder sundshedsteamet,<br />
har ofte set, hvordan de svenske misbrugere<br />
havner på gaden.<br />
- Det er en rigtig møgsituation, fordi man bliver<br />
fysisk og psykisk syg af at være hjemløs.<br />
Sundhedsteamet prøver derfor at skabe kontakt<br />
til misbrugernes svenske hjemkommuner<br />
for at finde en løsning på problemet. Det kan<br />
for eksempel være at sikre, at der er en behandlingsplads<br />
klar i Sverige.<br />
Henrik Thiesen indrømmer dog, at det kan<br />
være et problem, hvis den svenske misbruger<br />
slet ikke har lyst til at vende tilbage eller hurtigt<br />
ryger ud af behandlingen igen. Han kan<br />
ikke se nogen simpel løsning på det dilemma,<br />
de svenske misbrugere står i, men foreslår,<br />
at man i Danmark opretter boligtilbud, der<br />
får de svenske misbrugere væk fra gaden for<br />
en stund. For hvis de skal kunne tage vigtige<br />
beslutninger og ændre deres egen situation, så<br />
har de brug for en timeout fra det stressede liv<br />
på gaden.<br />
Organisationen ’Gadejuristen’, der yder<br />
retshjælp til socialt udsatte, kender også til de<br />
svenske misbrugere, der opholder sig i København.<br />
Jurist og medstifter af organisationen<br />
Nanna W. Gotfredsen kalder det svenske<br />
systems narkopolitik for ekstremt repressivt<br />
og skadeligt. Men ’Gadejuristen’ har svært<br />
ved at hjælpe de svenske misbrugere, for før<br />
de kan yde retshjælp, skal der være et juridisk<br />
grundlag, og det er der ikke, så længe misbrugerne<br />
er registreret i deres eget land.<br />
Systemet skal tilpasses brugerne<br />
Trods gode intentioner fra de personer og instanser,<br />
der har kontakt til de svenske misbrugere,<br />
så tyder meget på, at der skal grundlæggende<br />
forandringer til i det svenske system,<br />
hvis situationen skal ændres.<br />
- Vi arbejder på, at systemet skal tilpasses<br />
brugerne og ikke omvendt, som det er nu,<br />
men det er meget svært, for der er den her<br />
8 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang<br />
nultolerance-politik i Sverige, forklarer Mikael<br />
Johansson, der er ordfører i Skånes Brugerforening.<br />
Mikael Johansson ved, hvad han taler om,<br />
for han har selv prøvet livet som ’metadonflygtning’<br />
i København tilbage i 2004, hvor han blev<br />
smidt ud af sin behandling i Sverige. Brugerforeningen<br />
gør alt, hvad den kan, for at ændre det<br />
svenske behandlingssystem, men der er lang<br />
vej igen, og Mikael Johansson pointerer, at det i<br />
sidste ende er op til politikerne.<br />
Sundhedsteamets leder, Henrik Thiesen, ser<br />
det også primært som en politisk beslutning at<br />
få ændret systemet.<br />
- Mine svenske kollegaer, der arbejder med<br />
misbrugsbehandling, er faktisk rimeligt fornuftige,<br />
men de arbejder jo i et system, der er<br />
anderledes, og hvor der er for få behandlingspladser,<br />
vurderer Henrik Thiesen. Han synes,<br />
at især konsekvensen af sidemisbrug er meget<br />
hård.<br />
- Det viser jo netop, at de har et misbrugsproblem<br />
og brug for hjælp, men så klapper fælden,<br />
og de bliver smidt ud af behandlingen, siger<br />
Henrik Thiesen. |
30-40 svenskere lever i København, fordi det<br />
svenske behandlingssystem ikke kan tilbyde<br />
dem den behandling, de har brug for, ud fra<br />
betingelser, som de kan klare.<br />
FLERE FåR METADON<br />
Flere klinikker og mere behandling i Sverige<br />
Selvom de grundlæggende forandringer i<br />
det svenske behandlingssystem stadig kun er<br />
ønsketænkning, så er der sket en udvikling på<br />
området de seneste år.<br />
- I år 2000 var der kun 621 personer, der fik<br />
substitutionsbehandling i form af metadon, nu<br />
er tallet over 3000, siger ordfører i Skånes Brugerforening,<br />
Mikael Johansson og henviser til<br />
en rapport fra EMCDDA (European Monitoring<br />
Centre for Drugs and Drug Addiction), der har<br />
noteret det lave antal brugere i substitutionsbehandling<br />
ved årtusindeskiftet. Han mener,<br />
at denne udvikling skyldes, at flere forskere<br />
har meldt ud, at substitutionsbehandling er<br />
den bedste metode.<br />
Trods det stigende antal metadonbehand-<br />
Metadonflygtninge<br />
30-40 svenske misbrugere i København<br />
Rapporten ’Svenska hemlösa och missbukare<br />
i Köbenhamn’ fra 2006 anslår, at<br />
antallet af svenske hjemløse misbrugere, der<br />
permanent opholder sig i København udgør en<br />
gruppe på omkring 30-40 personer.<br />
Dette tal holder stadig stik ifølge Thomas<br />
Sørensen, der er gadeplansarbejder i København<br />
Kommunes hjemløseenhed. En stor del af<br />
de svenske misbrugere i København er såkaldte<br />
’metadonflygtninge’ – personer der har søgt<br />
tilflugt i København for at få nemmere adgang<br />
til metadon.<br />
De er flygtet fra det svenske behandlingssy-<br />
linger er det stadig ikke nemt at få plads i de<br />
svenske behandlingsprogrammer. Især ikke<br />
i den nordlige del af landet, hvor det gamle<br />
narkotikapolitiske system med total afholdelse<br />
stadig hersker.<br />
Flere klinikker<br />
Kravene til at komme i behandling er dog<br />
generelt blevet mere lempelige. Hvor man<br />
før skulle være 20 år og kunne dokumentere<br />
et misbrug på mindst fire år for at komme i<br />
behandling, så er aldersgrænsen sat ned til<br />
18 år, og kravet til dokumenteret misbrug er<br />
faldet til ét år. Især i Skåne og Stockholm er<br />
det svenske behandlingssystem progressivt,<br />
og der er kommet flere behandlingsklinikker.<br />
- Siden 2006 er der i hvert fald kommet fire<br />
ekstra behandlingsklinikker i Skåne, så det<br />
går bestemt i den rigtige retning, siger gadeplansarbejder<br />
i København Kommunes<br />
hjemløseenhed, Thomas Sørensen, der ofte er<br />
i kontakt med de svenske misbrugere i København<br />
og det det svenske behandlingssystem.<br />
Mikael Johansson vurderer, at hvis man tæller<br />
de private klinikker med, så er der mindst<br />
10–15 behandlingsklinikker i Skåne, og det er<br />
muligt at komme i substitutionsbehandling i<br />
de fleste større byer.<br />
Selvom det er blevet nemmere for de<br />
svenske misbrugere at få hjælp, så mener både<br />
Thomas Sørensen og Mikael Johansson, at kravene<br />
til at komme i behandling – og blive i den<br />
– stadig er så høje, at de nærmest er umulige at<br />
leve op til for mange, især de allermest socialt<br />
udsatte.|<br />
stem, som de forbinder med kontrol og undertrykkelse.<br />
Systemet kan ikke tilbyde dem den<br />
behandling, de har brug for, ud fra de betingelser,<br />
som de kan klare. Mange af de svenske<br />
’metadonflygtninge’ er gentagne gange blevet<br />
smidt ud af deres behandlingsprogram i Sverige,<br />
ofte på grund af et sidemisbrug. i København<br />
kan de købe metadon på det sorte marked. Hvis<br />
de har fast bopæl kan de også komme ind i det<br />
danske behandlingsprogram, men dette er ikke<br />
tilfældet for de fleste, der lever som hjemløse<br />
på gaden.|<br />
HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 9
| <strong>sundhed</strong> |<br />
Voldsom <strong>ulighed</strong><br />
i <strong>sundhed</strong><br />
Socialt udsatte har stadig et langt dårligere helbred end andre<br />
af Helle Horskjær Hansen<br />
tegning: Peter Pedersen<br />
Selvmordsforsøg, stress, sår og et helbred, der skranter.<br />
Det er virkeligheden for socialt udsatte. Rådet for<br />
Socialt Udsatte har i samarbejde med Statens Institut<br />
for Folke<strong>sundhed</strong> undersøgt alkohol- og stofmisbrugere,<br />
hjemløse, sindslidende og fattiges <strong>sundhed</strong> og<br />
sygelighed, og undersøgelsen SUSY UDSAT 2012 viser,<br />
at deres helbred er meget dårligt.<br />
- Undersøgelsen tegner et virkeligt dystert billede af<br />
socialt udsattes helbred og trivsel, siger forskningsleder<br />
på SUSY UDSAT 2012, Knud Juel fra Syddansk<br />
Universitet.<br />
En undersøgelse, der også giver m<strong>ulighed</strong> for at sammenligne<br />
de socialt udsattes <strong>sundhed</strong> med den generelle<br />
<strong>sundhed</strong> i befolkningen, som den fremstod i en<br />
undersøgelse om <strong>sundhed</strong> og sygelighed i 2010. Og den<br />
viser, at <strong>ulighed</strong>en i <strong>sundhed</strong>en stadig er stor.<br />
- Forskellen ses på alle de parametre, man kan sam-<br />
Sundheden blandt socialt udsatte i<br />
Danmark er ringe. Alkoholmisbrugere,<br />
sindslidende, hjemløse, stofmisbrugere<br />
og fattige har markant<br />
dårligere <strong>sundhed</strong>, sygelighed<br />
og trivsel end befolkningen som<br />
helhed, viser ny rapport. Især er<br />
kvinderne hårdt ramt<br />
menligne, fortæller Knud Juel.<br />
Eksempelvis angiver 87 procent i den øvrige befolkning<br />
at have et fremragende, vældig godt eller godt<br />
helbred, mens det kun gælder for 55 procent af socialt<br />
udsatte.<br />
Udsatte kvinder forsøger selvmord<br />
Selvmordsforsøg, vold og seksuelle overgreb er et<br />
vilkår for mange socialt udsatte, og undersøgelsen<br />
viser, at det især gælder for kvinderne. 53 procent af<br />
socialt udsatte kvinder har forsøgt at begå selvmord,<br />
for mændene er tallet 39 procent.<br />
Kvinderne har også oftere sygdomme, smerter og<br />
problemer med helbredet end mændene, og der er flere,<br />
der tager medicin og har været i kontakt med <strong>sundhed</strong>svæsenet.<br />
Det høje antal selvmordsforsøg og de socialt udsattes<br />
generelt dårlige helbred, vækker ifølge Knud Juel<br />
bekymring.<br />
<br />
10 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang
- Undersøgelsen peger på, at socialt udsattes<br />
livssituation ikke alene er præget af massive<br />
sociale problemer, som eksempelvis hjemløshed,<br />
men også massive helbredsmæssige problemer.<br />
Der er en ophobning af nogle særdeles<br />
komplekse problemer, forklarer han.<br />
Socialt udsatte får ikke hjælp af familien<br />
Knud Juel understreger, at der er et stort<br />
behov for at gøre en aktiv indsats for at bekæmpe<br />
<strong>ulighed</strong>en. Udsatte gruppers dårlige<br />
<strong>sundhed</strong> skyldes nemlig ikke blot, at de lever<br />
performede<br />
et udsat liv med alt, hvad det indebærer af<br />
misbrug, ingen eller lidt kontakt til <strong>sundhed</strong>svæsenet<br />
og dårlig kost.<br />
- Udsattes dårlige helbred skyldes også det<br />
faktum, at systemet har svært ved at skabe<br />
sammenhæng i indsatsen. Ikke bare internt<br />
i <strong>sundhed</strong>ssystemet, men også mellem <strong>sundhed</strong>ssystemet<br />
og de øvrige systemer, så som<br />
det sociale og beskæftigelsesmæssige, fortæller<br />
Knud Juel.<br />
For socialt udsatte kan nemlig ikke i samme<br />
omfang trække på familie, venner og andre<br />
ressourcer, når de eksempelvis skal komme sig<br />
over sygdom. Derfor er det, ifølge Knud Juel<br />
vigtigt, at systemerne arbejder bedre sammen<br />
og tænker <strong>sundhed</strong>en ind som en integreret<br />
del af indsatsen for den enkelte.<br />
Fra hospital til herberg<br />
Det er Berit Andreasen enig i. Hun arbejder<br />
som socialsygeplejerske på Hvidovre Hospital,<br />
hvor hun hjælper socialt udsatte i deres møde<br />
med hospitalsverdenen<br />
- Mange af mine patienter kommer ind med<br />
sår og infektioner, der ikke er behandlet. Sår<br />
efter fejlfix og infektioner som lunge- og leverbetændelse.<br />
Sygdomme, som patienterne ofte<br />
har gået med længe, fortæller hun.<br />
Socialsygeplejersken er ofte også involveret,<br />
når hendes patienter bliver udskrevet, hvor<br />
hun inddrager de samarbejdspartnere, der er<br />
omkring patienten.<br />
- Min rolle er også at koordinere i forhold til<br />
misbrugscentret, gadeplansmedarbejderen,<br />
herberget, værestedet og socialrådgiveren,<br />
fortæller Berit Andreasen.<br />
Koordineringen betyder, at <strong>sundhed</strong>en bliver<br />
tænkt ind på en anden måde end tidligere.<br />
At der er en medarbejder på et herberg, der<br />
kan tage imod en patient, jeg udskriver, kan<br />
være forskellen på, om en patient med en<br />
alvorlig lungebetændelse kommer direkte<br />
tilbage til gaden eller får en varm seng på et<br />
herberg, siger hun. |<br />
SUSY UDSAT 2012<br />
Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af<br />
<strong>sundhed</strong> og sygelighed blandt socialt udsatte i<br />
Danmark. Undersøgelsen er blevet til på baggrund<br />
af spørgeskemaer, som er blevet delt<br />
ud til socialt udsatte på 140 herberger, væresteder,<br />
varmestuer, natcaféer, forsorgshjem<br />
og andre sociale tilbud i mere end 40 danske<br />
byer. I alt har 1157 personer svaret på spørgeskemaet.<br />
Undersøgelsen er en opfølgning på<br />
SUSY UDSAT 2007, der også handler om socialt<br />
udsattes <strong>sundhed</strong>, sygelighed og trivsel.<br />
Formålet med SUSY UDSAT 2012 er at beskrive<br />
forekomsten og fordelingen af <strong>sundhed</strong>,<br />
sygelighed og trivsel blandt socialt udsatte,<br />
at sammenligne med den generelle danske<br />
befolknings <strong>sundhed</strong>stilstand samt at undersøge,<br />
hvilke ændringer der er sket i <strong>sundhed</strong>stilstanden<br />
blandt socialt udsatte fra 2007 til<br />
2012. |<br />
HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 11
| <strong>sundhed</strong> |<br />
20 tænder<br />
Grænsen går ved 20 tænder. Folk, der har<br />
20 eller flere egne tænder, anses for at have<br />
et funktionelt, naturligt tandsæt. Afsnittet<br />
om tand<strong>sundhed</strong> i SUSY UDSAT tyder<br />
på, at partierne bag finansloven for 2013 har<br />
prioriteret rigtigt, når de investerer massivt<br />
i at hjælpe socialt udsatte med at ’holde på’<br />
tænderne. Andelen, der har mindre end 20<br />
tænder tilbage, er større i SUSY UDSAT 2012<br />
(43 procent) sammenlignet med SUSY-2010 (13<br />
procent). Den største andel ses blandt stofmisbrugere<br />
(58 procent).<br />
I SUSY UDSAT 2012 er andelen, der har<br />
mindre end 20 tænder tilbage, mindre blandt<br />
kvinder end mænd, hvilket ses blandt alkoholmisbrugere,<br />
sindslidende og fattige. Blandt<br />
hjemløse og stofmisbrugere ses ingen væsentlige<br />
kønsforskelle. Andelen, der har mindre<br />
end 20 tænder tilbage, stiger med alderen.<br />
Sammenlignet med den øvruge danske befolkning<br />
har socialt udsatte grupper, som tæller<br />
psykisk syge og hjemløse, en markant dårligere<br />
tand<strong>sundhed</strong> målt ved forekomst af for<br />
eksempel ubehandlet caries og tandtab, og den<br />
uregelmæssige livsførelse blandt disse grupper<br />
fører ofte til uregelmæssig tandpleje.|<br />
Færre smøger og<br />
mere motion<br />
Selvom <strong>sundhed</strong>stilstanden blandt socialt<br />
udsatte stadig er meget dårlig, er der sket<br />
fremskridt på nogle områder. I dag er der færre<br />
socialt udsatte, der dagligt tænder en cigaret,<br />
og flere, der dyrker motion, i forhold til undersøgelsen<br />
fra 2007.|<br />
Mange bruger<br />
stofindtagelsesrum<br />
Siden det midlertidige stofindtagelsesrum i på<br />
Vesterbro i København slog dørene op den 1.<br />
oktober, er antallet af stofindtag steget fra 669 til<br />
1.201 om ugen.<br />
Antallet af misbrugere, der vælger at indtage deres<br />
stoffer i sundere og mere sikre omgivelser med<br />
uddannet sygepersonale, er også stigende. Det<br />
viser Socialforvaltningens status efter de første<br />
otte uger.<br />
i stofindtagelsesrummet får misbrugerne rene kanyler,<br />
kan vaske hænder og finde ro til at indtage<br />
deres stoffer væk fra opgange og baggårde.<br />
Det er også lykkedes at bygge bro mellem nogle<br />
af misbrugerne og det sociale system. Det kan<br />
være henvisninger til <strong>sundhed</strong>stilbud, væresteder,<br />
socialrådgivning og misbrugsbehandling. Der har<br />
ikke været overdoser i stofindtagelsesrummet, og<br />
politiet på Station City, Vesterbrokoordinatoren,<br />
Mændenes Hjem og Socialforvaltningen er af den<br />
opfattelse, at der samlet set er færre misbrugsrelaterede<br />
gener på indre Vesterbro. |<br />
12 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang<br />
Foto: Nicole Polk for One Step Away.<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> er medlem af den internationale<br />
sammenslutning af hjemløseaviser, INSP.<br />
Rockstjerne<br />
hjælper hjemløse<br />
Rockstjernen Jon Bon Jovi investerer i boliger til hjemløse i sin hjemby, Philadelphia.<br />
Den populære kunstner, der har solgt<br />
mere end 140 millioner albums, deler store<br />
drømme med de lokale græsrødder, samtidig<br />
med at han fører sig særdeles beskedent<br />
frem i forbindelse med opførelsen<br />
af JBJ Soul Homes, en bygning, der skal<br />
rumme boliger for hjemløse og lavindkomst<br />
-familier i den nordlige del af Philadelphia.<br />
Bygningen opføres i samarbejde med hjemløseorganisationerne<br />
H.O.M.E. og People to<br />
People. Jon Bon Jovi er den største private<br />
bidragyder. Der ydes også offentligt tilskud<br />
til projektet.<br />
Bon Jovi talte ved indvielsen om, at hjemløshed<br />
ikke er et problem, der kan løses ,<br />
fordi rockstjerner kaster glans over det. Det<br />
handler heller ikke kun om penge.<br />
- Der er brug for gode gerninger, beslutsomhed<br />
og viljestyrke. Ikke mindst kræver det<br />
en indsats fra folk, som virkelig tror på, at vi<br />
kan afskaffe hjemløshed, sagde Bon Jovi.|<br />
(uddrag fra artikel af Kevin Rogers i One Step<br />
Away, USA
Esbjerg Kommune<br />
opgiver salg af<br />
boliger for socialt<br />
udsatte<br />
Boligerne kunne ikke sælges til den offentlige vurdering, og nu vil<br />
kommunen undersøge behovet for boliger. Kommunen vil stadigvæk<br />
have m<strong>ulighed</strong> for at anvise en bolig til socialt udsatte<br />
af Esben Dige<br />
Beboerne på ’Skovkanten’ i<br />
Esbjerg kan ånde lettet op. Politikerne<br />
i byrådet har udsat salget<br />
af boligerne, og der er ingen tegn<br />
på, at de bliver sat til salg igen<br />
foreløbigt.<br />
I november måned var der<br />
en heftig debat om, hvorvidt det<br />
var en god ide at sælge boligerne<br />
på ’Skovkanten,’ da kommunen<br />
allerede har solgt 40 boliger for<br />
socialt udsatte på ’Ved Skoven.’<br />
Den beslutning er blevet kritiseret<br />
kraftigt af blandt andre Lars<br />
Erik Johansen, der er bestyrelsesmedlem<br />
i Hjemløses Venner og<br />
medlem af Udsatterådet.<br />
- Nu har politikerne heldigvis<br />
indset, at det på den lange<br />
bane ikke kan betale sig at sælge<br />
boligerne på Skovkanten. Hele<br />
det netværk, der er i kvarteret, og<br />
samarbejdet med Morgenrøden<br />
(et lokalt værested, red.) ville blive<br />
ødelagt. Alt det sociale arbejde<br />
ville gå tabt. Og ikke mindst –<br />
hvor skal beboerne flytte hen? De<br />
har ikke råd til at betale indskud<br />
andre steder. Derfor har jeg det<br />
rigtig godt med, at politikerne er<br />
kommet på andre tanker, siger<br />
Lars Erik Johansen.<br />
Udsatterådet har i et åbent<br />
brev til kommunen spurgt, hvad<br />
der skal ske med de borgere på<br />
'Ved Skoven', der muligvis skal<br />
flytte, men kommunen har ikke<br />
svaret endnu.<br />
- Jeg tror ikke, at der er en<br />
plan klar. Så det ville da være<br />
tåbeligt at sælge flere boliger,<br />
understreger Lars Erik Johansen.<br />
Undersøge behovet<br />
Socialudvalgsformand Henrik<br />
Vallø (C) er en af de politikere,<br />
der er kommet i tvivl om, hvorvidt<br />
det er en god ide at sælge<br />
boligerne.<br />
- Nu har vi solgt 40 boliger<br />
på ’Ved Skoven.’ Nu mener jeg,<br />
at vi skal standse op og undersøge,<br />
hvad behovet for den slags<br />
boliger er, og derfor har jeg sat en<br />
undersøgelse i gang. Vi har ikke<br />
overblik over det reelle behov, og<br />
så længe vi ikke har det, så kan<br />
jeg da godt komme i tvivl om,<br />
hvorvidt det var en god ide at<br />
sælge boligerne på ’Ved Skoven.’<br />
Og da buddet på boligerne på<br />
’Ved Skovkanten’ var meget lavt,<br />
så er det fornuftigt at droppe<br />
salget, siger Henrik Vallø.<br />
Borgmester Johnny Søtrup (V)<br />
lægger ikke skjul på, at kommunen<br />
godt kunne bruge pengene,<br />
men tilbuddet var lavere end den<br />
offentlige ejendomsvurdering.<br />
- Vi skal jo ikke forære boligerne<br />
væk, så vi har ingen hastværk<br />
med at få solgt boligerne,<br />
understreger han.<br />
Pligt at kunne anvise bolig<br />
Fra socialdemokratisk side er<br />
udmeldingen også klar.<br />
- Kommunen har en pligt til at<br />
kunne anvise boliger til borgere<br />
med forskellige behov. Så når<br />
Johnny Søtrup siger, at kommunen<br />
ikke skal være et boligselskab,<br />
så er jeg uenig. Den præmis,<br />
der lå til grund for planen om at<br />
sælge boligerne, er ikke længere<br />
til stede, og den socialdemokratiske<br />
byrådsgruppe går ikke ind for<br />
at sælge boligerne på ’Skovkanten,’<br />
understreger gruppeformand<br />
John Snedker (A). |<br />
Pris til hjemmeside<br />
for sindslidende<br />
’Sindnet.dk’ styrker kommunikation og nytænkning<br />
Stifteren af hjemmesiden<br />
’Sindnet.dk,’ Claus Antony Bang<br />
Andersen, har fået Aarhus Kommunes<br />
Handicappris 2012.<br />
Prisen blev begrundet med,<br />
at initiativet styrker kommunikation<br />
og nytænkning og viser,<br />
hvordan internettet kan bruges<br />
som en god start på kommunikation<br />
mellem sindslidende.<br />
- Jeg havde ikke regnet med<br />
at vinde prisen og den store ære,<br />
så det tog nærmest pusten fra<br />
mig. Jeg havde kort forinden<br />
hørt, hvem jeg var oppe i mod,<br />
og tænkte straks, at det ville<br />
blive svært at slå. Jeg har altid<br />
været meget beskeden med de<br />
ting, jeg foretager mig, og præsenterer<br />
mig altid som ’førtidspensionist,’<br />
selvom jeg med rette<br />
egentlig godt kunne kalde mig<br />
’projektleder,’ da en stor del af<br />
mit liv og min hverdag, går med<br />
Landsforeningen SIND, Region Hovedstaden<br />
FRIVILLIG<br />
ET ENSOMT MENNESKE HAR BRUG FOR DIG!<br />
Kan du afse 1-2 timer om ugen eller hver 14. dag som<br />
besøgsven hos et menneske med en sindslidelse eller<br />
psykiske problemer? Så vil du komme til at opleve et<br />
berigende og udfordrende forhold.<br />
Sindslidende er også spændende, hjertevarme,<br />
humoristiske, interesserede og vidende mennesker, men<br />
de har ofte svært ved at holde personlig kontakt.<br />
Du får supervision, undervisning, vejledning og<br />
interessante kurser og foredrag som frivillig i SIND-<br />
Nettet samt et spændende samvær med andre frivillige.<br />
Lad os få en snak, hvis du er interesseret.<br />
Kontakt: Lokalkoordinator for SIND-Nettet i Ballerup,<br />
Albertslund, Lyngby og Hørsholm.<br />
Christel Lous, tlf.: 20 47 97 26<br />
eller mail: c.lous@get2net.dk<br />
det sociale arbejde med ’Sindnet.<br />
dk.’ Det er mit hjertebarn og har<br />
en høj prioritering i mit liv, siger<br />
Claus Antony Bang Andersen.<br />
I 1997 oprettede han hjemmesiden<br />
’Psyken.dk,’ som senere<br />
har ændret navn til ’Sindslidendes<br />
Netværk - Sindnet.dk.’ Her<br />
har han skabt m<strong>ulighed</strong> for, at<br />
særligt de sindslidende, der har<br />
angst og andre besværligheder<br />
med at komme ud i virkeligheden,<br />
kan komme i kontakt med<br />
hinanden og derigennem finde<br />
trøst og støtte.<br />
Han fortæller, at prisen helt<br />
klart giver fornyet energi, som<br />
også kommer til at smitte af på<br />
projektet.<br />
- Det handler for mig om<br />
at bruge de gode perioder i mit<br />
liv på konstruktive tiltag, mens<br />
energien er til det, siger han.|<br />
HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 13
’DA jEG<br />
VALGTE GADEN,<br />
VALGTE<br />
jEG LIVET’<br />
42 årige Ulrik Szkobels bedste år nogensinde har været det seneste, som han har<br />
tilbragt på gaden i hjemmebyggede huler. Men livet på gaden er en nødløsning,<br />
som han gerne ser en ende på – han blev berømt som Danmarks første hjemløse.<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> mødte ham, inden udstillingen i Den Gamle By i Aarhus lukkede ved<br />
årsskiftet<br />
af Malene Fenger-Grøndahl<br />
foto: Claus Sjödin<br />
– Det ser da ud til, at du har fået det bedste<br />
ud af din situation. Du har det hyggeligt og<br />
varmt her.<br />
Den ældre dame smiler anerkendende til<br />
Ulrik Szkobel , som smiler igen.<br />
- Ja, det kan man godt sige. Men jeg ville<br />
nu hellere undgå at leve som hjemløs, siger<br />
han og nikker venligt til et par andre gæster,<br />
som har vovet sig inden for i hans hule på<br />
cirka syv kvadratmeter, sådan som et skilt<br />
uden for hulen opfordrer dem til at gøre.<br />
’Hjemløs – det er her, jeg bor,’ står der på<br />
skiltet, som er sat op sammen med en planche<br />
med en fotodagbog over en almindelig dag i<br />
42-årige Ulrik Szkobels liv.<br />
Siden oktober, hvor udstillingen åbnede,<br />
har han boet her, midt i Den Gamle By, omgivet<br />
af købmandsgårde, stråtækte skolebygninger<br />
og bindingsværkshuse fra en fjern<br />
fortid.<br />
Det var Ulrik Szkobel selv, der henvendte<br />
sig til Den Gamle By og spurgte, om ikke de<br />
kunne tænke sig at indlemme en hjemløsebo-<br />
14 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang<br />
lig i udstillingen, og sådan gik det til, at han<br />
som den første danske hjemløse er kommet på<br />
museum.<br />
Karriere som hulemand<br />
Hans ’karriere’ som ’hulemand’ begyndte i<br />
januar 2012. På det tidspunkt var han 41 år<br />
og havde i cirka to år boet på Kirkens Korshærs<br />
herberg Tre Ege i Brabrand. Der var han<br />
sådan set rigtig godt tilfreds med at bo, men<br />
da psykiateren, der var tilknyttet stedet, ikke<br />
ville udskrive Ritalin, en medicin mod ADHD,<br />
til ham, følte Ulrik sig fanget i et dilemma.<br />
Jeg kunne vælge at blive på herberget og<br />
ryge længere og længere ned i depressionens<br />
mørke og formodentlig ende med selvmord.<br />
Eller jeg kunne gå på gaden og på den måde få<br />
råd til at købe Ritalin på det sorte marked og<br />
så have en chance for at fungere som menneske.<br />
Jeg valgte det sidste, og det har jeg takket<br />
mig selv for hver dag siden. Da jeg valgte<br />
gaden, valgte jeg livet, siger Ulrik.<br />
Når man trækker presenningen ind til<br />
hans hule til side, og ens øjne har vænnet<br />
sig til halvmørket, fremstår hulen velorganiseret<br />
og hyggelig. Den er bygget op ad en<br />
murstensvæg, og de øvrige vægge består af<br />
plastic, presenninger og træ. På muren sidder<br />
en række holdere fra et cykelstativ, som<br />
blandt andet fungerer som hyldeknægte. Der<br />
er sat stålkroge op, der fungerer som knager,<br />
og i et par postkasser og på hylderne brænder<br />
lyskilder af næsten enhver art: spritbrændere<br />
fra Trangia-sæt, lygter med stearinlys i, batteridrevne<br />
lamper og ditto lyskæder.<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-banner<br />
På den ene væg hænger et <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-banner<br />
med en rød hjerte-lyskæde henover, og ved<br />
siden af hænger Ulriks sælgertaske fra <strong>Hus</strong><br />
<strong>Forbi</strong>. På en hylde står toiletgrej stillet op, og<br />
på et lavt bord står et Trangia-sæt, et stort<br />
glas nescafe og et krus, og ved siden af ligger<br />
Ulriks røde klap-mobiltelefon.<br />
Vi har aftalt det præcise tidspunkt for<br />
interview på sms, og da jeg træder ind i den
HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 15
varme hule, sidder Ulrik parat. Han byder<br />
mig velkommen på en måde, som må gøre<br />
selv Emma Gad tilfreds, og beder mig så være<br />
’brandvagt’, mens han lige smutter på toilettet.<br />
- I Den Gamle Bys åbningstid har jeg god<br />
m<strong>ulighed</strong> for at komme på toilet. Resten af<br />
tiden bruger jeg det nærmeste offentlige toilet<br />
eller i nødstilfælde en spand og en pose. Bad<br />
tager jeg på en af de to varmestuer, som jeg<br />
frekventerer mest. Der kan jeg også vaske mit<br />
tøj, forklarer Ulrik mig senere.<br />
Mens han er væk, kigger jeg mig omkring<br />
og får øje på en stak bøger og rapporter, som er<br />
udlånt af Aarhus Kommunes Biblioteker. Der<br />
er en antologi om socialt udsatte, en rapport<br />
om <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-konceptet og bladets sælgere og<br />
en statistik over hjemløse i Danmark.<br />
- Jeg læser ikke så meget, og det er mest<br />
nøje udvalgt faglitteratur, som kan stimulere<br />
mig intellektuelt. Hvis jeg synes, at jeg mangler<br />
lidt udfordring, låner jeg noget på tysk og<br />
kaster mig over det, forklarer Ulrik mig lidt<br />
senere.<br />
Kaffe og småkager<br />
Spritbrænderen nærmest sengen blusser<br />
kraftigt op, og jeg er glad for at have konstateret,<br />
at der både er et brandtæppe og en<br />
mini-skumslukker i hulen. Men Ulrik selv ser<br />
ud til at have helt styr på de mange lys- og<br />
varmekilder. Da han kommer tilbage, tilbyder<br />
han at lave kaffe og finder Nescafe, plastikkrus<br />
og Trangia-kedel frem og går i gang med<br />
at varme vand. De to papirsposer, han har haft<br />
med tilbage fra turen til toilettet, lægger han<br />
frem på sengen. De indeholder småkager og<br />
hindbærsnitter fra Den Gamle Bys bager.<br />
16 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang
- Jeg har droppet at lave varm mad til mig<br />
selv i hulen. Det er for besværligt, fordi det<br />
kræver vand både til tilberedning og opvask, og<br />
jeg har jo hverken vand eller el her, siger han.<br />
- Så jeg får som regel min morgenmad og<br />
frokost på varmestuen i Jægergårdsgade, og så<br />
køber jeg noget fastfood, når jeg er ude i byen<br />
for at sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>. Eller jeg køber noget<br />
med hjem, som kan holde sig i hulen. Som regel<br />
slik og kage; det spiser jeg ret meget af, smiler<br />
Ulrik og stryger sig over håret, som er klippet<br />
helt kort i siderne og er lidt længere i en stribe<br />
øverst på issen. Hans krop ser stærk, men tynd<br />
ud i det mørke tøj, der ville passe godt på en<br />
tur i fjeldet.<br />
- Jeg har prøvet lidt af hvert af stoffer.<br />
På et tidspunkt fandt jeg ud af, at amfetamin<br />
var rigtig godt for mig, fordi det ligesom<br />
gjorde mig mere klar i hovedet, gav mig mod<br />
på at handle og faktisk også stoppede alle de<br />
negative tanker, som ellers altid stormede<br />
rundt i hovedet på mig. Jeg var oppe på at<br />
tage syv gram amfetamin om dagen, og jeg<br />
havde det faktisk godt. Men problemet var, at<br />
amfetamin får én til at miste fornemmelsen af<br />
sult og søvnbehov, så der kunne gå op til fem<br />
døgn, hvor jeg hverken sov eller spiste. Det<br />
sled på mig, og det holdt simpelthen ikke. Da<br />
jeg så kom til Aarhus for tre år siden, fandt jeg<br />
ud af, at der var noget, der hed Ritalin, som for<br />
eksempel bruges til ADHD-patienter. Det er en<br />
slags medicinsk amfetamin. Jeg prøvede det og<br />
fandt frem til, at en dosis på 2 x 100 mg dagligt<br />
er perfekt for mig. Det gør mig rolig, klar og<br />
nærværende, og jeg har ikke oplevet nogen<br />
bivirkninger, siger Ulrik.<br />
Diagnose<br />
Men de læger og psykiatere, Ulrik har bedt<br />
om at udskrive Ritalin til sig, har afvist det, da<br />
den diagnose, de har givet ham – skizotypisk<br />
sindslidelse og autisme – ikke giver belæg for<br />
at behandle med Ritalin.<br />
- Det er, som om de hører, hvad jeg siger,<br />
og de ser, hvordan jeg har det. Men de tager<br />
det ikke alvorligt. På herberget kunne de se,<br />
hvordan jeg lukkede mig inde i mig selv og sad<br />
på mit værelse uden at kunne tage mig sammen<br />
til at gå i bad, spise eller rydde op. Jeg røg<br />
længere og længere ned i depressionens mørke.<br />
Jeg kunne lige så godt være død; det var ikke<br />
mere værd, siger Ulrik om baggrunden for<br />
sin beslutning om at flytte fra herberget og<br />
forsøge sig med et liv på gaden.<br />
- Den første dag var jeg bange for, om alt<br />
ville gå i sort. Jeg følte mig sårbar og utryg.<br />
Det var en kold vinterdag, og jeg havde ikke<br />
andet end det tøj, jeg havde på.<br />
Ulrik opsøgte en ven, der boede på et andet<br />
af byens herberger, og han forærede Ulrik den<br />
orange forede kedeldragt, der hænger på en<br />
knage i hans hule, og en sovepose.<br />
- Jeg begyndte fra nul både fysisk og mentalt.<br />
Men allerede efter den første dag kunne<br />
jeg mærke, at noget i mig vågnede og begyndte<br />
at vokse. Noget stærkt og positivt. Ja, jeg måtte<br />
kæmpe for den næste kop kaffe, den næste<br />
smøg, det næste måltid, og det var en stressende<br />
kamp, men den fik mig også til at leve.<br />
Rutebilstationen<br />
Den første nat sov Ulrik under halvtaget på<br />
en rampe, der fører ind til billetkontoret på<br />
Aarhus Rutebilstation. En del andre hjemløse<br />
og misbrugere holdt allerede til der, og Ulrik<br />
oplevede, at der var en vis samhørighed mellem<br />
dem på grund af deres fælles livsomstændigheder.<br />
Han opdagede også hurtigt, at han<br />
følte sig mere tryg, når han sov på gaden bag<br />
sin cykelvogn, som gav ly for vind og regn,<br />
end når han sov på herberget.<br />
- Jeg kunne pludselig handle og turde<br />
vende mig udad mod verden, og jeg oplevede,<br />
at folk ikke vendte mig ryggen eller skubbede<br />
mig væk, men var venlige og ligefrem kunne<br />
sætte pris på min tilstedeværelse. Buschaufførerne<br />
og medarbejderne på billetkontoret<br />
kendte mig, og mange af buspassagererne kiggede<br />
med respekt på min hule, som jeg indrettede<br />
ved hjælp af pap og træ fra genbrugspladser<br />
og containere, fortæller Ulrik.<br />
Hans liv har ellers været én lang oplevelse<br />
af at være uønsket.<br />
- Mine forældre var ikke i stand til at give<br />
mig omsorg; min far tæskede mig, og mine<br />
forældre flyttede 18 gange med mig, før jeg<br />
flyttede hjemmefra som 20-årig. I løbet af<br />
folkeskolen skiftede jeg skole fem gange, og<br />
ingen hjalp mig i de syv år, hvor jeg hver dag<br />
blev tæsket og mobbet, siger han.<br />
- Som barn troede jeg, at livet bare var<br />
sådan, og indtil for fem år siden levede jeg i en<br />
dyb depression. Jeg var fuld af had og bitterhed.<br />
Havde jeg haft et skydevåben, havde<br />
jeg dræbt alle omkring mig. Men en dag var<br />
det, som om smerten og hadet forsvandt. Jeg<br />
begyndte at leve i nuet. Det hjalp amfetaminen<br />
og Ritalinen mig med, siger han.<br />
Smidt ud af DSB<br />
Ulrik blev boende i sin hule nær rutebilsta-<br />
HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 17
tionen i fem måneder, og ingen gjorde noget<br />
forsøg på at fjerne ham. En dag, da han kom<br />
hjem til hulen, havde en bekendt, som han<br />
havde givet lov at dele hulen med sig, imidlertid<br />
raseret den fuldstændig ’i en brandert<br />
eller pillekoger,’ og Ulrik besluttede at tage de<br />
fleste af tingene med sig og bygge en ny hule<br />
op lidt derfra på et tomt DSB-areal. Resterne af<br />
den første hule forærede han til en bekendt i<br />
hjemløsemiljøet.<br />
Efter kun tre måneder i den nye hule kom<br />
en DSB-ansat imidlertid forbi og krævede, at<br />
Ulrik flyttede øjeblikkeligt. Han truede med<br />
at gå til politiet, hvis ikke Ulrik forsvandt.<br />
Så Ulrik tog sine vigtigste ejendele med sig<br />
og flyttede ind hos sin daværende kæreste<br />
i hendes lejlighed. Resten hentede han med<br />
hjælp fra frivillige og ansatte på værestedet i<br />
Jægergårdsgade, som stillede bil og trailer til<br />
rådighed og opmagasinerede tingene på et loft.<br />
Et par måneder senere hentede Ulrik det<br />
hele og indrettede en hule et sted i Aarhus,<br />
hvor han stadig holder til, når han ikke er i Den<br />
Gamle By. Og efter planen flytter han derud,<br />
når udstillingen lukker. Til den tid har han formodentlig<br />
også fået ’vintersikret’ den nye hule,<br />
så han kan overleve selv i mange kuldegrader.<br />
18 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang<br />
- Jeg bruger omkring 80 kroner om dagen<br />
på sprit og stearinlys om vinteren, og jeg synes<br />
egentlig, at det er en meget rimelig pris, når<br />
resultatet er, at jeg overlever, siger han med et<br />
skævt smil.<br />
Definition på et hjem<br />
Men føler han sig ikke fristet til at flytte tilbage<br />
på herberget eller finde en kæreste, han<br />
kan dele en lejlighed med?<br />
- Nix. Jeg har valgt livet. Jeg synes ikke, at<br />
det er optimalt at bo i en hule. Men det er det<br />
sted, jeg har følt mig mest hjemme nogensinde.<br />
Fire vægge og et tag gør intet hjem. Hvad et<br />
hjem så er, har jeg ingen definition på. Men når<br />
jeg føler mig hjemme i min hule, tror jeg, at det<br />
hænger sammen med, at jeg selv har bygget<br />
den. Så hvis kommunen tilbyder mig en lejlighed<br />
i et splinternyt institutionsbyggeri, kan<br />
de stikke det skråt op. Skal jeg have en anden<br />
bolig, skal det være noget gammelt noget, som<br />
jeg kan reparere på, og hvor jeg har lov at slå<br />
en mur ned, bygge til og så videre.<br />
Men drømmer han ikke om en dag at få et<br />
andet sted at bo?<br />
- Jeg er holdt op med at drømme. Jeg lever i<br />
nuet, og hver dag bliver jeg glad for den aner-<br />
kendelse, jeg får, især fra den kundekreds, jeg<br />
har fået som <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-sælger.<br />
Ulrik har solgt <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> siden marts 2012.<br />
I begyndelsen gjorde han det især for at få et<br />
lille supplement til sin førtidspension. Men nu<br />
er det mødet med kunderne, det betyder mest:<br />
- Den hilsen, jeg får tilbage fra kunderne,<br />
når jeg ønsker dem en god dag, er langt mere<br />
værd end den 20’er, de betaler for avisen, konstaterer<br />
Ulrik.<br />
Mød Ulrik i Vejlby-Risskov<br />
De seneste cirka fire måneder har han solgt<br />
avisen i et indkøbscenter i Aarhus-forstaden<br />
Vejlby-Risskov. Der er både socialt boligbyggeri,<br />
rækkehuse og store villaer. Men Ulrik<br />
oplever hverken nedladenhed eller afvisning.<br />
Heller ikke fra gæsterne i Den Gamle By.<br />
–Nogle tænker måske, at jeg er vred og misundelig<br />
på dem eller finder det latterligt, at de<br />
sidder i deres villaer og ser tv-udsendelser om<br />
boligindretning og drømmeboliger. Men helt<br />
ærligt; jeg bliver bare glad over, at de mennesker<br />
har m<strong>ulighed</strong> for at bo på en måde, som<br />
gør dem glade. |<br />
Find Ulrik på nettet<br />
”Hjemløs – det er her jeg bor” – udstilling i<br />
Den Gamle By i Aarhus frem til 31. december<br />
2012: http://www.dengamleby.dk/index.<br />
php?id=996&print=1&no_cache=1
Om<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> januar 2013 er også nytårsudgaven. En gruppe af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s-sælgere har<br />
tilkendegivet, hvad de syntes godt om i 2012, og hvad de ikke syntes godt om!<br />
Læserne kan gå ind på vores Facebookside og være med.<br />
HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 19
BORGMESTERRUNDEN<br />
Hjemløse interviewer borgmestre før kommunalvalg 2013<br />
Til november går Danmark til valg. Der skal<br />
vælges nye kommunalbestyrelser og regionsråd.<br />
Det er et vigtigt valg for de hjemløse og socialt<br />
udsatte, for det sociale område hører under kommunerne.<br />
Det er i kommunerne, boformerne,<br />
varmestuerne, misbrugscentrene, ydelseskontorerne<br />
og jobcentrene ligger.<br />
20 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang<br />
Derfor interviewer <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> ti borgmestre i<br />
årets første ti måneder. Vi lader en hjemløs og<br />
en professionel journalist arbejde sammen om<br />
interviewet, så spørgsmålene bliver stillet med<br />
udgangspunkt i den hjemløses verden.<br />
Den første borgmester er Københavns overborgmester,<br />
Frank Jensen.|<br />
’Jeg vil hellere have,<br />
at mennesker kommer<br />
videre, end at kommunens<br />
medarbejdere skal sidde og<br />
regne på den sidste 25-øre.<br />
Socialrådgiverne skal være<br />
problemløsere – ikke sidde<br />
og lave talgymnastik.’
København vil af med<br />
skrankepaverne<br />
Overborgmester Frank jensen vil skrue ned for systemet og op for konkrete løsninger<br />
af Michael Tajo og Peter Andersen<br />
foto: Rasmus Flindt Pedersen<br />
Frank jensen tager imod på sit kontor på Københavns<br />
Rådhus. Lokalet kunne vel rumme<br />
otte-ti værelser af den slags, man normalt<br />
finder på et herberg. For eksempel det såkaldte<br />
kollegium ude på Gl. Køge Landevej, som kommunen<br />
da også har besluttet at renovere for et<br />
millionbeløb.<br />
Den socialdemokratiske overborgmester er<br />
klar over, at København ikke har behandlet<br />
sine hjemløse godt nok. Han mener, det kan<br />
gøres meget bedre. Men hvordan vil han selv<br />
definere det at være hjemløs.<br />
- Hjemløse er lige så forskellige som andre<br />
mennesker. Nogle kan ikke holde ud at være<br />
i en lejlighed alene, andre er på gaden, fordi<br />
de ikke kan få en bolig. Nogle er misbrugere,<br />
andre kan ikke styre deres økonomi. For Københavns<br />
Kommune drejer det sig om at tage<br />
udgangspunkt i den enkelte og ikke at have et<br />
på forhånd fastlagt billede. Vi har et ønske om,<br />
at vores forvaltning skal optræde anderledes.<br />
Hvordan anderledes?<br />
- Mange af vores medarbejdere oplever sig<br />
selv som myndighedspersoner.<br />
Som skrankepaver…?<br />
- Som skrankepaver. Og der har vi et klart<br />
ønske om, at uanset om det er hjemløse eller<br />
andre, skal man komme borgeren i møde og<br />
finde ud af, hvordan man løser de konkrete<br />
problemer. Vores medarbejdere skal vænne sig<br />
til at optræde meget mere serviceorienteret og<br />
ikke så meget som den der skrankepave, som<br />
du kalder det.<br />
Storbyens tiltrækning<br />
Jeg er officielt hjemløs i Herlev, fordi jeg var så<br />
'dum' at fremleje en lejlighed i ti en halv måned.<br />
Så nu er jeg ikke hjemløs i København længere<br />
og skal skrives op til en bolig der, men jeg har<br />
aldrig haft noget med Herlev at gøre. Jeg er fra<br />
København. Rigtig mange bliver fanget i det<br />
bureaukrati.<br />
- Man kommer nok ikke uden om det der<br />
med, at vi alle sammen har en hjemkommune.<br />
Jeg betragter København som min hjemkommune.<br />
- Ja, det er der rigtig mange, der gør, selvom<br />
København kun er en blandt 29 kommuner<br />
i hovedstadsområdet. Vi har en tredjedel af<br />
alle Danmarks hjemløse, og du ved jo godt, at<br />
København har en kolossal tiltrækningskraft<br />
på mennesker, fordi den er så stor, som den<br />
er. Sådan er storbyer. Derfor har vi en kæmpeudfordring,<br />
og jeg er rigtig glad for, at der<br />
er politisk enighed på rådhuset om at løse det<br />
bedre end i dag.<br />
Man skal jo have adresse et sted. Det siger<br />
de også på de forskellige kontorer, selvom det er<br />
socialt bedrageri at have adresse et sted, man<br />
ikke opholder sig.<br />
- Mange kommer på et tidspunkt til at bo i<br />
en af omegnskommunerne og vil senere gerne<br />
tilbage til København. Vi skal selvfølgelig<br />
gøre, hvad vi kan. Vi gør det ikke godt nok,<br />
men nu har vi i hvert fald fået en helt anden<br />
debat om hjemløshed. For det har mindet lidt<br />
om den debat, vi har om fattigdom: I stedet<br />
for at diskutere, hvordan vi løser fattigdom,<br />
diskuterer vi, hvad fattigdom er. Vi vil gerne<br />
diskutere, hvordan vi løser hjemløshed, og der<br />
har vi nu taget fat i nogle konkrete initiativer.<br />
Nye boliger<br />
Hvad går de ud på?<br />
- Først og fremmest tager de udgangspunkt<br />
i den enkelte hjemløses situation og ikke et<br />
program, man skal igennem, fordi man nu er<br />
hjemløs. Der har vi en lang række initiativer.<br />
Vi bygger boliger, og vi har nu afsat 250 millioner<br />
kroner. Indtil videre er 170 hjemløse<br />
godkendt til en særlig bolig. Vi ved godt, at<br />
nogle hjemløse ikke kan holde ud at have en<br />
standardbolig.<br />
Mange har en lejlighed, men render rundt på<br />
gaden. De kan ikke holde ud at være der, men sidder<br />
bare og glor ind i væggen.<br />
- Netop. Der er også nogle, som skal have<br />
en plejebolig. Der er nu 22 nye plejehjemsboliger<br />
til hjemløse, vi har også renoveret Natcafeen<br />
i Hillerødgade og Cafe Clara på Vesterbro.<br />
Så har vi afsat flere penge til Bisserne, fordi<br />
mange render rundt med en frygtelig tandpine.<br />
Og så skal vi i gang med de helt store ting,<br />
en renovering af Mændenes Hjem og kollegiet<br />
på Gl. Køge Landevej.<br />
Jeg har boet begge steder, faktisk.<br />
- Der har været meget kritisable forhold på<br />
kollegiet, har der ikke?<br />
Det værste er rummenes størrelse. Jeg har<br />
haft badeværelser, der var større. Men hvis man<br />
bruger så mange penge på de renoveringer, er<br />
det, som om man fokuserer meget på stofbrugere.<br />
Det er mange penge at bruge på en lille gruppe?<br />
- Det at lave stofindtagelsesrum på Mænde-<br />
For Københavns Kommune drejer det sig om at tage udgangspunkt i den enkelte og ikke at have et på forhånd<br />
fastlagt billede. Vi har et ønske om, at vores forvaltning skal optræde anderledes, sagde overborgmester<br />
Frank Jensen til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s hjemløsejournalist Michael Tajo.<br />
HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 21
HUS FORBIS<br />
KØBENHAVNERHOLD:<br />
Michael Tajo har levet som hjemløs i København<br />
i mange år. Han har blandt andet boet<br />
på kollegiet på Gl. Køge landevej, i Mændenes<br />
Hjem og på gaden. For øjeblikket er han<br />
forvist til Herlev, hvad kommunale ydelser<br />
angår. Der fik han m<strong>ulighed</strong> for at fremleje en<br />
bolig. Efter lejemålets ophør er han tilbage på<br />
gaden i København. Michal Tajo har studier på<br />
Københavns universitet bag sig og søgte for<br />
år tilbage ind på Danmarks Journalisthøjskole.<br />
Her er han så i rollen som hjemløsejournalist for<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>.<br />
Peter Andersen er uddannet fra Danmarks<br />
Journalisthøjskole. Han har arbejdet som<br />
journalist for blandt andre 3F og Berlingske Tidende.<br />
Tilknyttet <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> siden begyndelsen<br />
af 2012. Desuden er han formand for fanklubben<br />
i en af Københavns Kommunes folkekære<br />
foldboldklubber, Frem.<br />
’Vi har lært noget af<br />
hjemløsestrategien i forhold<br />
til borgere med særlige behov.<br />
De fleste vil gerne have en<br />
specialist, men nogle grupper<br />
har brug for at have én person,<br />
man skal forholde sig til, og<br />
ikke tre-fire forskellige.’<br />
nes Hjem har meget stor opmærksomhed. Men<br />
jeg er ikke enig i, at vi bruger for mange penge<br />
på narkomanernes problemer.<br />
Men hvis man kigger på budgettet, kunne det<br />
godt tyde på det.<br />
- Ja, men det er ikke tilfældet. Både natcafeen,<br />
plejehjemspladserne og boligbyggeriet<br />
dækker hjemløshed bredt. Men narkomanerne<br />
fylder rigtig meget på Vesterbro.<br />
Færre sættes ud<br />
I har som nævnt afsat penge til tandbehandling,<br />
og I vil hjælpe familier, der er truet af udsættelse.<br />
Men efter I har lavet budget, er det kommet med<br />
på finansloven. Frigør det penge, I kan bruge til<br />
andre ting for socialt udsatte?<br />
- Vi vil holde fast i vores initiativer, så må<br />
vi se, om der senere kan blive frigivet penge<br />
til noget andet. Det er tosset, at nogle mennesker<br />
skal igennem den deroute, det er at blive<br />
sat ud af boligen, hvis vi kan gå ind og lave en<br />
aftale med den enkelte om at rette op på det. Så<br />
undgik vi også at skulle genhuse folk, hvilket er<br />
22 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang<br />
frygtelig dyrt. I nogle situationer har et tremåneders<br />
ophold kostet op mod 200.000 kroner.<br />
Vi har ligget oppe på 800 udsættelser om året,<br />
men i første halvår 2012 var vi nede på 300. Jeg<br />
håber, vi kommer betydeligt længere ned.<br />
Jeg mødte én på et natherberg. Hun har to<br />
halvvoksne børn, og så stiger huslejen pludselig<br />
vildt. Så står hun der, hun er på kontanthjælp og<br />
kan sgu ikke betale. Der er jo ingen vision i at<br />
spare 200 kroner her og så bruge en million på at<br />
tvangsfjerne børnene og genhuse hende. Hvad<br />
gør I konkret for at undgå den slags?<br />
- Hvorfor steg hendes husleje med så stort<br />
et beløb?<br />
Det gør huslejer en gang i mellem. Den er god<br />
nok, Frank.<br />
- Vi har sat 140 millioner kroner af til at<br />
bygge 700 nye boliger i 2013. Men vi sætter<br />
også 50 millioner af til at undgå huslejestigninger,<br />
der hvor man renoverer almennyttige<br />
boliger. Vi har stadig mange boliger i København<br />
uden toilet og bad.<br />
De fleste vil jo sætte pris på at have en bolig,<br />
de har råd til at betale. Det prioriterer de højere,<br />
end om der er wc på trappen.<br />
- Ja. Og vi har også mange små, billige boliger<br />
i København. Vi har en boligmasse, hvor<br />
over en fjerdedel er boliger med en husleje<br />
under 5.000 om måneden.<br />
5.000 er altså også meget, hvis man har en<br />
kontanthjælp på 7.500.<br />
- Du får så boligstøtte også. Men du har ret<br />
i, at der ikke er meget at rutte med.<br />
Nu flytter der jo mange mennesker til København<br />
i disse år. I skal vel højere op i gear for at<br />
kunne følge med.<br />
- Ja, der kommer 10.000 nye københavnere<br />
om året, og vi vil gerne have, at 20 procent<br />
af boligerne er sociale boliger. Så vi skal bygge<br />
rigtig mange nye boliger, også almennyttige.<br />
Vi skal bygge 9.000 nye boliger i de kommende<br />
år, hvis vi skal holde fast i, at 20 procent skal<br />
være støttet byggeri.<br />
Noget at leve for<br />
Jeg gik på et tidspunkt fra at have én sagsbehandler<br />
til pludselig at have tre, som ikke en gang<br />
havde aktindsigt i hinandens papirer. Det er totalt<br />
bureaukratisk.<br />
- Vi har lært noget af hjemløsestrategien i<br />
forhold til borgere med særlige behov. De fleste<br />
vil gerne have en specialist, men nogle grupper<br />
har brug for at have én person, man skal<br />
forholde sig til, og ikke tre-fire forskellige. For<br />
eksempel folk, der har været i fængsel. Når de<br />
skal sluses ud, har vi én person, der står for<br />
kontakten.<br />
Det fungerer faktisk i Københavns Kommune.<br />
- Netop. Det gælder også i forhold til unge<br />
i bandemiljøet. Borgere med meget komplekse<br />
problemer skal ikke rende fra Herodes til<br />
Pilatus.<br />
Hjemløsestrategien udløber i 2013. Kører I<br />
videre, uafhængigt af hvad der sker i Folketinget?<br />
- Vi fortsætter. Fordi vi ved, at det virker.<br />
Vi har så også fjernet noget af det, der ikke<br />
virker.<br />
Hvad er det, der ikke har virket? Hvad er succeskriteriet?<br />
- Succeskriteriet er, at vi hjælper folk videre,<br />
så de selv forstår, at det batter noget. Hvis<br />
boligen er problemet, og kun det, skal målet<br />
være at få en bolig. Men har man meget mere<br />
komplekse problemer, skal vi tage fat i det. Vi<br />
skal finde konkrete løsninger, der gør, at man<br />
bliver bedre til at tage ansvar for sit eget liv.<br />
Så man får noget at leve for og ikke bare noget<br />
at leve af. Man skal have indhold i sit liv.<br />
Den rigtige retning<br />
Apropos noget at leve af. Inden for et år var jeg<br />
to gange ude for, at kontanthjælpen ikke var der.<br />
Mange andre har prøvet det samme, og jeg har<br />
ligget søvnløs om natten af frygt for, at jeg ikke<br />
har nogen penge. Jeg ved, at kommunen har en<br />
stor arbejdspukkel, men kunne man ikke ansætte<br />
nogle flere skrankepaver til at klare den pukkel?<br />
- Jeg så rigtig gerne, at mange af de objektive<br />
ydelser blev automatiseret, så medarbejderne<br />
kunne bruge deres tid på egentlig<br />
sagsbehandling. Jeg er tilhænger af at standardisere<br />
alt det, vi kan. Jeg vil hellere have,<br />
at mennesker kommer videre, end at kommunens<br />
medarbejdere skal sidde og regne på<br />
den sidste 25-øre. Socialrådgiverne skal være<br />
problemløsere – ikke sidde og lave talgymnastik.<br />
De sidste ti år har jeg har oplevet, at der bliver<br />
færre og færre på kontorerne, og at de, der er tilbage,<br />
bliver endnu mere stressede, fordi arbejdspuklen<br />
vokser og vokser.<br />
- Vi har også været inde og se på kvaliteten<br />
i sagsbehandlingen, så medarbejdere ikke<br />
bare får dynget nye sager oven i dem, de har<br />
i forvejen. Desuden har vi spurgt os selv, om<br />
Københavns Kommune ikke kunne være lidt<br />
mere large i forhold til, hvad man må have, før<br />
man kan få udbetalt enkeltydelser. Gennemgående<br />
bevæger vi os i den rigtige retning, men<br />
vi kan ikke løse alle problemer på en gang.<br />
Nu er København jo ikke den rigeste kommune<br />
i landet.<br />
- Nej. Vi har en god økonomi. Men vi har<br />
også rigtig store uløste problemer og udgifter,<br />
som andre kommuner ikke har.<br />
Du sagde, at det handler om at flytte diskussionen,<br />
så vi kommer til at diskutere, hvad vi kan<br />
gøre ved fattigdom. Er det også det, der er sket<br />
med hjemløshed: At I har erkendt, at vi har hjemløse<br />
i Danmark og nu må til at finde ud af, hvad<br />
kan vi gøre ved det?<br />
- Netop. Det er der, vi er kommet til i København.<br />
Ja, vi har hjemløse. Ja, vi har mange.<br />
Det må vi gøre noget ved, derfor har vi fået en<br />
hjemløsestrategi.|<br />
Februar måned: Borgmester Jacob Bundsgaard,<br />
Aarhus
Projektet med togvognene går ud på at skabe arbejdspladser til værestedets brugere.<br />
Tilbage på sporet<br />
Perronen indretter værested og genbrug i gamle togvogne i Nykøbing Falster<br />
af Thilde Baden Rasmussen<br />
foto: jan Graakjær<br />
Nogle kender de klassiske røde togvogne<br />
fra tog med øgenavnet ’Grisen’, andre har<br />
kørt i ’Lynetten.’ I mange år har vognene kørt<br />
på strækningen mellem Nykøbing Falster og<br />
Nakskov på Lollandsbanen, som den hedder<br />
i lokale munde. Nu er driften af de gamle<br />
togvogne fra 60’erne indstillet, men i stedet for<br />
en plads hos skrothandleren, er endestationen<br />
for to af vognene blevet et værested for socialt<br />
udsatte i Nykøbing Falster – som meget passende<br />
går under navnet Perronen.<br />
I flere måneder har brugerne på Perronen<br />
gået og renoveret de gamle togvogne. De<br />
mange arbejdstimer kan blandt andet ses på<br />
togvognenes facade, der nu har fået sin karakteristiske<br />
røde farve tilbage, efter at graffitien<br />
er blevet fjernet. Inde i vognene er der også<br />
sket store forandringer.<br />
I den ene vogn er fine porcelænskopper og<br />
krystalglas nydeligt opstillet på møbler malet<br />
i kulørte farver, og et par velklædte manne-<br />
quindukker står og skuer ud i kupéen. Vognen<br />
er forvandlet til genbrugsbutik. Arbejdet med<br />
den anden togvogn er knap så fremskredet.<br />
Heri står stadig rækker med bløde togsæder i<br />
blåt betræk, og det grå linoleumsgulv bærer<br />
præg af de mange pendlere, der gennem tiden<br />
har sat deres fodtrin på det. Men nu er togvognen<br />
forvandlet til en café – eller rettere; en<br />
kulturvogn.<br />
- Vi har valgt at kalde det en kulturvogn, for<br />
tanken er, at det også skal være et sted med<br />
kulturelle arrangementer, som for eksempel<br />
intimkoncerter og teaterforestillinger, forklarer<br />
Stine Juul Larsen, der er socialrådgiver på<br />
værestedet Perronen.<br />
Arbejdspladser i andre rammer<br />
Projektet med togvognene går ud på at skabe<br />
arbejdspladser til værestedets brugere. Arbejdet<br />
foregår i en rytme, som tager udgangspunkt<br />
i deres præmisser og forudsætninger.<br />
- Vi kan jo ikke lave om på brugerne og deres<br />
baggrund, men vi kan give dem et arbejde,<br />
hvor de kan bidrage med det, de nu kan og<br />
magter, forklarer værestedets leder, Jens<br />
Henriksen.<br />
Perronens brugere betegner han, som lidt<br />
af en blandet landhandel, én har et misbrug,<br />
en anden en psykisk diagnose, og en tredje<br />
kæmper med ensomhed. Fælles for dem alle er<br />
dog, at de er i en periode af deres liv, hvor de<br />
ikke kan passe et almindeligt otte-til-fire-job.<br />
Men det betyder ikke, at de ikke vil arbejde.<br />
Bestemt ikke. Med renoveringen af togvognene<br />
har Perronen derfor skabt nogle arbejdspladser<br />
til stedets brugere, hvor rammerne er lidt anderledes<br />
end på det normale arbejdsmarked.<br />
Førerhus får kærlig snedkerhånd<br />
Her er det for eksempel helt i orden kun at<br />
arbejde et par timer om dagen, hvis det er,<br />
hvad man kan holde til, og antallet af rygepauser<br />
bliver der heller ikke holdt styr på. Det<br />
overordnede mål med hele projektet er nemlig<br />
at udvikle nye indfaldsvinkler til, hvordan<br />
personer som værestedets brugere kan bidrage<br />
med deres arbejdskraft.<br />
Én af de brugere, der har gået og renoveret<br />
HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 23
togvognene, er 48-årige Mikki Gummeson.<br />
Han har istandsat førerhuset i den togvogn,<br />
der nu rummer genbrugsbutikken.<br />
- Jeg kan godt lide at have noget at stå op<br />
til om morgenen, fortæller Mikki Gummeson.<br />
Han kigger lidt genert op, men slår så ud<br />
med armene og viser stolt det ny renoverede<br />
førerhus frem. Overalt er der bamser og malebøger,<br />
for togvognens forreste del er blevet<br />
til genbrugsbutikkens legetøjsafdeling. Under<br />
bamserne gemmer Mikkis håndværk sig. Han<br />
fortæller, hvordan han har malet metalelementerne<br />
i en grøn farve, som næsten er identisk<br />
med den oprindelige. Derefter peger han på<br />
de nye trælister, som han også har lavet. Det<br />
er godt håndværk, men det er heller ikke så<br />
mærkeligt, for Mikki er udlært maskinsnedker,<br />
og han har gået rundt på et værksted det<br />
meste af sit liv.<br />
- Det er spændende at arbejde med de her<br />
ting, siger Mikki Gummeson og forklarer, at<br />
han mest arbejder om formiddagen, fordi han<br />
bedst kan lide at gå rundt og pusle med tingene<br />
for sig selv.<br />
Ikke som alle de andre<br />
De gamle togvogne er dog ikke tænkt som et<br />
sted kun for Perronens egne brugere og de<br />
frivillige, der er knyttet til projektet.<br />
- Togvognene skal være en integreret del af<br />
24 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang<br />
byen, og vi oplever stor opbakning blandt<br />
indbyggerne her i Nykøbing, forklarer socialrådgiver<br />
Stine Juul Larsen. Det er Perronens<br />
leder, Jens Henriksen, enig i, og han tror, at<br />
én af forklaringerne på den store interesse og<br />
opbakning er hele setuppet med togvognene.<br />
- Der er allerede seks genbrugsbutikker i<br />
byen, så det i sig selv er ikke noget særligt.<br />
Men det skaber opmærksomhed, når butikken<br />
pludselig rykker ind i en 17 meter lang<br />
togvogn, vurderer Jens Henriksen. Tidligere<br />
har han selv været pendler i 15 år, og derfor<br />
opstod idéen til projektet med togvognene.<br />
Nostalgien omkring de gamle togvogne gælder<br />
dog ikke kun værestedets leder, men stort<br />
set alle, der i sin tid har brugt Lynetten eller<br />
Grisen som transportmiddel.<br />
- De fleste af de lokale folk kan jo huske, at<br />
de har kørt med togvognene, når de har taget<br />
turen mellem Nykøbing og Nakskov, fortæller<br />
Stine Juul Larsen. På grund af nostalgien<br />
og togvognenes særpræg hersker der heller<br />
ingen tvivl om, at det har været den helt<br />
rigtige beslutning at bruge dem som rammerne<br />
for projektet – også selvom det har været en<br />
lang bureaukratisk vej med godkendelser fra<br />
myndighederne.<br />
- Alting bliver lidt mere besværlig, når man<br />
vælger at indrette café og butik i gamle<br />
togvogne, men nu er det sidste papirarbejde<br />
endelig på plads, siger Jens Henriksen lettet.<br />
Hygge og hækling i hjørnet<br />
Det er vist ikke for meget at love, at man<br />
får sig en oplevelse, der er lidt ud over det<br />
sædvanlige, hvis man vælger at drikke kaffe i<br />
kulturvognen eller handle i genbrugsbutikken.<br />
Tom L. Hansen er en af de personer, som man<br />
kan møde i genbrugsbutikken. Han kommer<br />
ind i den gamle togvogn med en kop kaffe og<br />
peger over i togkupéens ene hjørne, hvor der<br />
står et sæt af vognens originale blåpolstrede<br />
sæder.<br />
- Jeg tænker mig, at jeg vil sidde derovre i<br />
hjørnet og hygge mig, mens jeg nørkler med at<br />
hækle, fortæller Tom L. Hansen og uddyber, at<br />
han både kan hækle fine hvide duge, der kan<br />
holde i 100 år, og lave smarte farverige sjaler<br />
af store hækleknuder. Han smiler ved tanken<br />
om at sidde dér i krogen og hækle, mens<br />
kunderne kigger sig omkring i butikken. Tom<br />
forestiller sig, at de sjal, han hækler, skal koste<br />
omkring 10-20 kroner. Ligesom Mikki er han<br />
glad for arbejdet i togvognene – især kan Tom<br />
godt lide pauserne, der bliver mere værdifulde,<br />
når man har fortjent dem.<br />
- Det er, som om at kaffen og smøgen smager<br />
bedre, når man laver noget, forklarer Tom L.<br />
Hansen og glæder sig til, at togvognene for<br />
alvor åbner omkring årsskiftet. |<br />
Man får sig en oplevelse, der er lidt ud over det sædvanlige, hvis man vælger at drikke kaffe i kulturvognen eller handle i genbrugsbutikken.
Johnny Madsen støtter de hjemløse ved at bidrage på Hjemløse Venners kunstauktion. I oktober indbragte<br />
auktionen sammenlagt godt 125.000 kroner. En gæv giver rundede beløbet til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> op, så <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />
har modtaget i alt 20.000 kroner.<br />
Tørre tal på<br />
en våd aften<br />
johnny Madsen støtter gerne hjemløse,<br />
bare han ikke skal blandes ind i politik<br />
af Poul Struve Nielsen<br />
foto: Christer Holte<br />
Det er en god aften, når der er et rum, hvor<br />
man bare kan ryge. Den bliver ikke dårligere<br />
af, at der er øl på bordet. Men det vigtigste<br />
er, at der er godt selskab. For livet skal leves i<br />
nuet. Lige her, mens vi er sammen.<br />
Sådan har Johnny Madsen det med musik.<br />
Sådan har han det med malerkunsten. Sådan<br />
har han det med livet.<br />
Vi sidder i en skurvogn foran lauritz.com i<br />
Esbjerg. Indenfor er der auktion over kunstværker,<br />
som Johnny Madsen og en række<br />
andre lokale kunstnere har doneret til Hjemløses<br />
Venner i Esbjerg. 10 procent af det beløb,<br />
der kommer ind fra auktionen, går til vintertøj<br />
til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sælgere.<br />
Johnny Madsen er egentlig fra Thyborøn,<br />
men han er udvandret til det vestjyske, hvor<br />
integrationen i lokalsamfundet har været meget<br />
vellykket. Han bor, maler og skaber musik<br />
på Fanø, hvor han også har sit galleri. Han holder<br />
med Esbjerg i fodbold, og interessen for at<br />
støtte de hjemløse deler han med den tidligere<br />
landsholdsspiller Jens Jørgen Bertelsen, som er<br />
bestyrelsesmedlem i Hjemløses Venner.<br />
Derfor sidder han nu i skurvognen med<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s udsendte, som for mange år siden<br />
lyttede til et radioprogram med en af Johnny<br />
Madsens kolleger udi både musik og malerkunst,<br />
Leif Sylvester Petersen. Han introducerede<br />
et nummer med en ukendt sanger<br />
fra et sted langt fra hovedstaden. ’A Kører<br />
På a Motorvej, Men A Vil Hellere Flyv’ i en<br />
Flyv’maskine’ sang Madsen.<br />
Ikke hjemløse mere<br />
’Men det er nok lidt for specielt, og det hjælper<br />
sikkert heller ikke, at han kommer fra sådan et<br />
eksotisk sted,’ sagde Leif Sylvester. Kort efter<br />
kom næste udspil fra Johnny Madsen. Det var<br />
’Udenfor sæsonen,’ som strøg til tops på hitlisterne.<br />
Eksotisk eller ej: Siden har alle sunget<br />
med på Madsens melodier.<br />
- Da Udenfor Sæsonen kom, skete der ting,<br />
og så var jeg ikke hjemløs mere, siger Johnny<br />
med et smil.<br />
- Ellers levede vi for 60.000 kroner om året,<br />
og jeg havde aldrig forestillet mig, at vi skulle<br />
komme til penge.<br />
Han beretter om engang, han var til en fest<br />
hos en ven nordenfjords, som havde købt en<br />
nedlagt stationsbygning.<br />
- Vi skulle handle ind hos købmanden, og<br />
han havde en et år og tre måneder gammel<br />
leverpostej i fryseren. Han sagde: ’Den spiser<br />
vi selv.’ Og han havde også tilbud på vin. Tre<br />
flasker Pascal til 36 kroner. Vi blev pissesyge<br />
af den der vin, og jeg lovede, at hvis vi nogensinde<br />
kom til penge, så drak jeg ikke mere<br />
af det billige sprøjt. Det løfte har jeg trods alt<br />
holdt, siger han og griner.<br />
Godt blik for gæve eksistenser<br />
Han har et godt blik for de gæve eksistenser,<br />
som skiller sig lidt ud i mængden. Nøjagtig som<br />
mange af de gode folk, der ikke rigtig passer<br />
ind på de etablerede markeder, altså boligmarkedet,<br />
arbejdsmarkedet og den slags. Han er<br />
ganske enkelt mere til Hjallerup Marked og de<br />
andre steder, som også passer bedre til folk,<br />
der sælger <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>.<br />
Johnnys sange er underlige, men han er<br />
ligeglad. Liberal Alliance har udsmykket deres<br />
gruppelokaler med kunst af Johnny Madsen,<br />
som også er kendt for at sætte den personlige<br />
frihed højt – og her må man jo igen sige, at<br />
friheden til at være sig selv skinner igennem i<br />
alt, hvad han foretager sig.<br />
Man kan også bare sige, at de tørre tal taler<br />
bedst, når det gælder manden, der debuterede<br />
på vinyl med ’De Tørre Er De Best – Men Våde<br />
Er De Flest’. For på kunstauktionen den aften<br />
på nettet og i Esbjerg til støtte for hjemløse,<br />
gik det maleri af Johnny Madsen, der var sat<br />
til salg, til den suverænt højeste pris.<br />
Kunst er ikke politisk<br />
Politikerne i Liberal Alliance tager i øvrigt fejl,<br />
hvis de prøver at tolke noget politisk ud af<br />
malerierne i gruppeværelset. Johnny Madsens<br />
bryder sig ikke om politisk kunst.<br />
- Jeg giver udtryk for nogle ting, nogle<br />
følelser, som jeg har, noget menneskeligt. Det<br />
er et udtryk for, hvad jeg har på hjerte i nuet.<br />
Det er ikke udtryk for noget konkret, og det<br />
har helt sikkert ikke noget med politik at gøre.<br />
Jeg synes rent ud sagt ikke, at kunst skal give<br />
udtryk for en politisk holdning. De to ting har<br />
ikke noget med hinanden at gøre, siger han.<br />
Han tilføjer, at han gerne vil hjælpe folk,<br />
som lider nød. Men ikke ved at give udtryk for<br />
nogle bestemte holdninger. Det er ikke ham.<br />
Men han vil gerne støtte Hjemløses Venner.<br />
- Når jeg møder en hjemløs på gaden, så<br />
ser jeg et menneske, der har brug for hjælp.<br />
Jeg er ikke til det der med at skulle løse alle<br />
problemerne i Afrika. Men jeg vil gerne hjælpe<br />
dem, jeg møder, og som har brug for det, siger<br />
Johnny Madsen.<br />
Politisk korrekt er han heller ikke. Det er<br />
godt for gæsterne, der har kæmpet sig gennem<br />
det våde vejr til skurvognen. I hvert fald for<br />
dem, der er trætte af at leve i en ikke-ryger-tid<br />
og forstår at værdsætte at skære sig igennem<br />
et godt lag røg for at være med til at nyde de<br />
våde varer.<br />
Da <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har skåret sig igennem, kan<br />
vi ikke sige andet end tak for de tørre tal på en<br />
våd aften. |<br />
HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 25
FOTO:COLOURBOX | prostitution |<br />
Prostitution blev ikke forbudt<br />
Regeringen opgav mærkesag efter indstilling fra Straffelovrådet<br />
Af Birgitte Ellemann Höegh<br />
Før valget sidste år var det en mærkesag<br />
for to af regeringspartierne, Socialdemokraterne<br />
og SF, at forbyde købesex. Men forbuddet<br />
kommer ikke alligevel. Regeringen bad<br />
Straffelovrådet om at undersøge den mulige<br />
effekt af at kriminalisere købesex i Danmark.<br />
Anbefalingen blev et nej til at kriminalisere<br />
prostitutionskunder. Det førte til et markant<br />
holdningsskifte i regeringspartierne.<br />
Social- og integrationsminister Karen<br />
Hækkerup(S), ligestillings- og kirkeminister<br />
Manu Sareen (R), justitsminister Morten Bødskov<br />
(S) og skatteminister Holger K. Nielsen<br />
(SF) har blandt andet i en kronik i Politiken<br />
forsøgt at forklare, hvorfor regeringen har<br />
skiftet holdning.<br />
’Der er ikke noget, der tyder på, at et for-<br />
26 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang<br />
bud vil have en positiv effekt. Snarere tværtimod,<br />
fordi prostitution kommer til at foregå i<br />
det skjulte, hvilket vil gøre livet endnu sværere<br />
og farligere for de prostituerede. Derfor<br />
læner vi os op ad Straffelovrådets eksperter<br />
og mange prostitueredes egne udsagn, når<br />
vi konkluderer, at et forbud mod køb af sex<br />
ikke vil hjælpe de prostituerede. Og det er<br />
dem, det handler om,’ skriver de og forklarer,<br />
at de i stedet vil hjælpe de prostituerede ud<br />
af deres situation ved blandt andet at tilbyde<br />
dem gældsrådgivning, stofafvænning, alternative<br />
jobm<strong>ulighed</strong>er samt psykologhjælp, og at<br />
regeringen blandt andet har afsat 46 millioner<br />
kroner til projektet ’Exit Prostitution’, der skal<br />
støtte og hjælpe prostituerede med at finde en<br />
vej ud af prostitution.<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har talt med to kvinder tæt på<br />
faget for at høre deres mening. |<br />
Straffelovrådet<br />
Straffelovrådet, som fik regeringen til at ændre<br />
holdning til at kriminalisere købesex, er et<br />
stående udvalg. Det skal blandt andet ifølge<br />
justitsministeriets hjemmeside ’afgive indstilling<br />
om strafferetlige lovgivningsspørgsmål og<br />
principielle spørgsmål vedrørende fastsættelsen<br />
af administrative bestemmelser af strafferetlig<br />
karakter og den praktiske gennemførelse af<br />
kriminalpolitiske foranstaltninger’. Alle rådets<br />
medlemmer er højtplacerede jurister: Formand<br />
for Straffelovrådet er præsident for Østre<br />
landsret Bent Carlsen. De øvrige medlemmer<br />
er politidirektør i Københavns Politi Johan<br />
Reimann, afdelingschef i Justitsministeriet,<br />
Jens-Christian Bülow, højesteretsdommer Poul<br />
Dahl Jensen, professor, lic.jur. Gorm Toftegaard<br />
Nielsen, advokat Jakob lund Poulsen, direktør<br />
for Kriminalforsorgen William Rentzmann og<br />
rigsadvokat Ole Hasselgaard.
FOTO:COLOURBOX<br />
jeg kunne godt finde på at<br />
åbne mit eget bordel<br />
Daglig leder af Hotellet i København, tidligere medlem af Rådet for Socialt<br />
Udsatte Jannie Petersen, har selv en fortid som prostitueret og stofmisbruger<br />
Hvad synes du om, at regeringen har besluttet sig<br />
for at lade sexkøb og dermed prostitution forblive<br />
lovligt i Danmark?<br />
- Det er jeg rigtig glad for. Et forbud vil<br />
ramme de mest udsatte, som politikerne har<br />
brugt i den her kampagne, og det er i øvrigt<br />
kun en lille del af prostitutionsgruppen, som<br />
er udsatte prostituerede. Hvis man laver et<br />
forbud, vil de ’pæne’ kunder stoppe, fordi de er<br />
bange for en bøde og for, at konen bliver sur.<br />
- Dem, der vil benytte sig af købesex, er<br />
dem, der vil skide på en bøde, fordi de har 40<br />
bøder i forvejen: de grovere kunder, der skal<br />
have ydelsen på lyssky steder. Og det er mere<br />
farligt for de prostituerede.<br />
Men de hårde kunder er der jo i forvejen!<br />
- Ja, men der er også almindelige kunder.<br />
Man kan jo som prostitueret godt sortere<br />
iblandt sine kunder. Det kan jeg huske fra min<br />
egen tid som gadeprostitueret, hvor jeg et par<br />
gange følte mig utryg ved en kunde og satte<br />
prisen vildt højt, så de gik igen.<br />
Undersøgelser viser, at mange prostituerede<br />
får psykiske og fysiske skader for livet – skal vi<br />
som samfund se gennem fingrene med det?<br />
- Jeg kender også frisører, der får arbejdsskader,<br />
og skolelærere, der går ned med stress<br />
og skal have hjælp. Sådan er det med alle job.<br />
Jeg synes, de prostituerede som i andre fag,<br />
skal have hjælp til at finde et andet arbejde,<br />
hvis det er nødvendigt. Jeg har prøvet at<br />
google, hvad verdens farligste job er, og så<br />
kom jeg ud i krabbefiskeri i Alaska!<br />
Hvilke konsekvenser har prostitution i dine<br />
øjne for de prostituerede?<br />
- Stigmatisering fra politikere og journalister,<br />
som bliver til en holdning i samfundet.<br />
Der er nogen, der ville kaste op, hvis de skulle<br />
arbejde som fodterapeuter og røre ved andres<br />
tæer, men alle siger konsekvent ’buuuh når de<br />
hører om prostitution.<br />
- Når de narkoprostituerede bliver tilbudt<br />
hjælp, er det narkobehandling, og det er ikke<br />
nok, hvis man vil skifte spor i livet. Har du<br />
haft et misbrug sammen med dit arbejde, er<br />
det godt at finde et andet job.<br />
- Der skulle der ligge et carte blanche til<br />
mindst 20 psykologtimer, hvor man kan ar-<br />
bejde med tilknytningen til andre mennesker,<br />
som de kan få indløst, når de har behovet.<br />
Der er mange prostituerede, der kommer til at<br />
arbejde som hjemmehjælpere, fordi de er gode<br />
til omsorg for andre mennesker, og når du har<br />
sådan et job, er du selvforsørgende, og så får<br />
du ikke mere hjælp fra det offentlige. Men<br />
det er de færreste, der vil bruge deres løn til<br />
psykologhjælp, selvom de pludselig har fået en<br />
kæreste og ikke kan holde ud at have sex.<br />
Hvad skal der til lovgivningsmæssigt for at<br />
hjælpe de prostituerede bedst?<br />
- Lovgivningen er fin nok. Men ligesom der<br />
er fagforeninger, der tager hånd om frisører og<br />
pædagoger, skal der være interesseorganisationer,<br />
der tager sig af forholdene for de prostituerede.<br />
Det største problem ved prostitution er<br />
samfundets holdning til faget, på trods af at en<br />
stor del af samfundet benytter sig af prostitution.<br />
- Jeg kunne godt finde på at åbne mit eget<br />
bordel. Så ville jeg lave gode arbejdsforhold og<br />
tilbyde tydelige m<strong>ulighed</strong>er for at ændre retning,<br />
hvis det var det, man ville. Jeg har også<br />
bestyret frisørsaloner og kan ikke se den store<br />
forskel. Jeg synes ikke, det er okay, at nogle<br />
kvinder skal rende rundt på gaden eller knalde<br />
bag nogle togskinner. Man skal ikke tvinge<br />
nogen ud i prostitution, men heller ikke ud i at<br />
være fodterapeut, hvis det fremkalder angst!<br />
Hvad melder de prostituerede tilbage til dig, at<br />
de ønsker i forhold til lovgivningen?<br />
- De ønsker overhovedet ikke en kriminalisering<br />
af kunden. Dem, jeg møder, er nogle,<br />
der lever meget fra hånden til munden. De<br />
har slet ikke øje for større perspektiver. Da er<br />
det misbruget, der fylder mest, og vejen til at<br />
skaffe til misbruget er prostitution.|<br />
Fakta om prostitution<br />
ifølge Socialforskningsinstituttet var der i 2010<br />
cirka 3.200 prostituerede i Danmark. Godt halvdelen<br />
af de prostituerede er på klinikker, 900 i escort<br />
og cirka 600 er udenlandske gadeprostituerede.<br />
Kortlægningen fortæller, at den vigtigste grund til<br />
at starte i prostitution er pengenød, men også at<br />
94 procent af de gadeprostituerede overvejer at<br />
stoppe i prostitution. For de klinik- og escortprostituerede<br />
er tallet 33 til 45 procent. Mellem 50<br />
og 75 procent af de gadeprostituerede oplyser, at<br />
de har symptomer som depression, svær angst og<br />
svære koncentrationsproblemer.<br />
HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 27
| prostitution |<br />
Den lykkelige luder<br />
findes ikke!<br />
Mette Guul er centerleder af Reden Odense, der arbejder for at reducere de<br />
skadesvirkninger, som kvinder pådrager sig ved at leve med misbrug og prostitution<br />
Hvad synes du om, at regeringen har besluttet sig<br />
for at lade sexkøb og dermed prostitution forblive<br />
lovligt i Danmark?<br />
- Det er rigtigt ærgerligt. Jeg synes ikke,<br />
at man har ret til at købe et andet menneskes<br />
krop. Jeg har ikke mødt én eneste lykkelig<br />
prostitueret – de gør det udelukkende af nød.<br />
Jeg har set programmer om escortpiger, der<br />
siger, at de har et godt liv, men min erfaring er,<br />
at de, der træder ud af det, først da fortæller,<br />
at de ikke kunne lide det. De sagde det, for at<br />
overleve i det. Den lykkelige luder findes ikke!<br />
De har noget med i bagagen, der gør, at de tager<br />
det valg. Måske har de fået at vide, at det er det<br />
eneste, de er gode til. Det er meget ofte også<br />
kvinder, der er blevet svigtet i barndommen eller<br />
har nogle opvækstvilkår, som gør, at de har<br />
fået et misbrug og skal tjene penge til det.<br />
Hvilke konsekvenser har prostitution i dine<br />
øjne for de prostituerede?<br />
- Fatale konsekvenser både psykisk og<br />
NEVER, EVER BELIEVE THE WEATHERMAN<br />
28 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang<br />
fysisk. De bliver ødelagt og har ar på sjælen<br />
langt hen i deres liv.<br />
Ville et forbud gøre deres situation anderledes?<br />
- Jeg tror, det vil skabe en holdningsændring<br />
i samfundet og i befolkningen, hvis man<br />
gør det strafbart.<br />
Kan et forbud have negative konsekvenser for<br />
de prostituerede, fordi det kan øge stigmatiseringen<br />
og det forhold, at de bliver nødt til at arbejde<br />
mere skjult og kriminelt?<br />
- Ja, det er helt klart ulempen ved at forbyde<br />
det. Men man skal heller ikke lade et<br />
forbud stå alene. Vi skal ind meget tidligere,<br />
så unge ikke bliver krænket tidligt i deres liv<br />
og ender i misbrug og prostitution, fordi det er<br />
det eneste sted, de kan tjene penge.<br />
Regeringen mener, at de vil gøre en indsats<br />
for, at man socialt kan hjælpe de prostituerede<br />
væk fra prostitution. Men vil der ikke altid være<br />
kvinder, der uanset, om de ønsker det eller ej, vil<br />
føle sig tvunget ud i prostitution?<br />
- Man kan ikke tilintetgøre prostitution<br />
natten over, men vi bliver nødt til som samfund<br />
at tage afstand fra, at der for eksempel er<br />
mænd, der går til prostituerede, fordi de har<br />
særlige krænkende behov. Kvinder, der har<br />
været udsat for prostitution, har svært ved at<br />
forholde sig til deres egen seksualitet, fordi<br />
den er ødelagt.<br />
Hvad melder de prostituerede tilbage til jer, at<br />
de ønsker i forhold til lovgivningen?<br />
- De forholder sig ikke så meget til det,<br />
fordi de er så udsatte. De lukker bare øjnene<br />
og putter musik i ørene, når de går nede på<br />
gaden. Gik de ikke i gaden, ville de blive nødt<br />
til at pushe for at få penge til deres misbrug,<br />
og så ved de, at de før eller siden vil blive taget<br />
af politiet eller af andre, de skylder penge, og<br />
dét skrækscenarie holder dem kørende. Det<br />
accepterer vi som samfund, og det er fandeme<br />
ikke okay! |<br />
Zippo håndvarmer<br />
Varmer i op til 12 timer<br />
Fås i sort og sølv<br />
kr. 199,-<br />
Find din forhandler på<br />
www.zippo.dk
Colorbox<br />
ALDI vil finansiere skur for socialt udsatte<br />
Varmestuebrugere i Nakskov forment adgang, da personalet blev udsat for trusler<br />
af jesper Petersen<br />
En konflikt mellem socialt udsatte i Nakskov<br />
og den lokale AlDi ser ud til at blive løst til alles<br />
bedste. Efter at det lokale udvalg fra de hjemløses<br />
landsorganisation SAND er gået ind som<br />
mæglere, har AlDi tilbudt at finansiere et skur for<br />
de socialt udsatte i byen, hvis Nakskov Kommune<br />
vil finde et sted at stille det op.<br />
Byens socialt udsatte borgere oplevede at<br />
blive kollektivt udelukket fra at handle i AlDi i<br />
Vejlegadebro i Nakskov, fordi supermarkedets<br />
personale to gange på en måned var blevet udsat<br />
for vold eller truet af personer, der hører til gademiljøet<br />
i byen.<br />
Konflikten skyldes i nogen grad, at opholdstedet<br />
’Rottehullet’ på havnekajen brændte. Her<br />
havde de socialt udsatte fået et sted stillet til<br />
rådighed af kommunen; et sted, hvor de kunne<br />
drikke alkohol.<br />
Det kan de ikke i byens varmestue, ’Havnen’,<br />
som drives af Frelsens Hær. Derfor er de<br />
socialt udsatte rykket ud på gaden i nærheden<br />
af AlDi for at drikke. Mange af de mennesker,<br />
der har holdt til på Rottehullet, kommer også på<br />
’Havnen.’ Resultatet er, at en større gruppe af<br />
brugerne på varmestuen har følt sig diskrimineret<br />
af AlDi og udelukket, bare fordi de er varmestuebrugere.<br />
Robert Hansen fra det lokale SAND-udvalg<br />
har været i dialog med både kommunen, AlDi og<br />
brugerne fra opholdsstedet og varmestuen. Han<br />
nedtoner de to voldsepisoder, men understreger<br />
samtidig, at han ikke kender det eksakte forløb.<br />
- Jeg tror faktisk mere, at det handler om, at<br />
AlDi er træt af, at bybumser står lige uden for<br />
deres butik og drikker øl, fordi det kan skræmme<br />
kunder væk. Alle erhvervsdrivende så helst, at<br />
de socialt udsatte borgere fik et skur helt ude på<br />
lars Tyndskids marker, så langt væk som muligt.<br />
Men folk, som drikker, vil nu engang gerne stå<br />
ved et supermarked, så det er nemt at hente øl,<br />
siger han.<br />
i sommer opstod en lignende konflikt ved<br />
Nettos butik i Næstved ikke så langt fra varmestuen<br />
i Toldbodgade. Her var en gruppe øldrikkere<br />
også kortvarigt i konflikt med supermarkedet.<br />
Konflikten i Næstved blev løst ved hjælp af<br />
dialog. Som det heldigvis også ser ud til at ske i<br />
Nakskov.<br />
Omtale i lokale medier<br />
AlDis kontroversielle beslutning blev grundigt<br />
omtalt i de lokale medier, hvor mange udtrykte<br />
deres forargelse over AlDis valg af kollektiv afstraffelse<br />
af de i forvejen marginaliserede brugere<br />
af byens eneste kommunale varmestue.<br />
Niller fra Søllested skrev på www.Folketidende.dk:<br />
’Hvorfor skal i ha’ et skur til at drikke i.<br />
Gå dog hjem til jerselv. Vi andre har sgu’ da ikke<br />
et skur, vi kan sidde og glo i hele dagen. Man kan<br />
jo dårligt få et klubhus, hvis man er en forening<br />
eller lignende.’<br />
Claudia Borgelund Sørensen var af en anden<br />
mening: ’Jeg kom i skuret, men drikker ikke... og<br />
Vi forventer:<br />
At du kan<br />
- lytte frem for at tale og spørge frem for at svare<br />
- være til stede frem for at lede efter løsninger<br />
- tage minimum 3 vagter om måneden heraf 1 nattevagt<br />
fra kl. 22-03, (m<strong>ulighed</strong> for overnatning)<br />
- deltage i supervision det første år<br />
At du er medlem af folkekirken<br />
Sct. Nicolai Tjenesten er oprettet i 1957 som<br />
Danmarks første telefontjeneste. Arbejdet<br />
er en del af Kirkens Korshærs arbejde.<br />
Søger frivillige<br />
i København<br />
jo, jeg er hjemløs, så jeg kan jo ikke drikke min<br />
sodavand derhjemme, og ja, jeg er på kontanthjælp,<br />
men det har jeg ikke selv valgt. Synes<br />
seriøst, at i er nogen, der burde se lidt længere<br />
end jeres egen næsetip.’<br />
lissy fra Nakskov skrev: ’Jeg synes, det er en<br />
kedelig episode, der har fundet sted, men må<br />
samtidig også sige, at det er et skammeligt syn<br />
for vores by, at der står folk og drikker og råber<br />
op til flere steder i byen.’|<br />
| mindeord |<br />
Dominik Bak, sælger nummer 1038 er død.<br />
Dominik var fra Polen, men stiftede familie<br />
og slog sig ned i Danmark. Han efterlader<br />
eks-kone og barn i Jylland. Selv levede han de<br />
sidste år af sit liv som hjemløs i København.<br />
Han var fast ’logerende’ på Kirkens Korshærs<br />
hjemløseherberg i Hillerødgade og var til det<br />
sidste en stabil sælger af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> på Nørrebro<br />
i København. Æret være hans minde.<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />
Vi tilbyder:<br />
• Glæden ved at være til gavn for andre<br />
• M<strong>ulighed</strong> for at blive klogere på andres og eget liv.<br />
• Kurser og supervision<br />
• Et hyggeligt og rart miljø på Nikolaj Plads i hjertet af<br />
København<br />
Yderligere oplysninger:<br />
Korshærspræst Olav Poulsen. Tlf. 33 14 81 07 og<br />
www. sctnicolaitjenesten.dk<br />
Send ansøgning til Sct. Nicolai Tjenesten,<br />
Nikolaj Plads 15, 1067 København K eller<br />
sctnicolai-tjenesten@kirkenskorshaer.dk<br />
HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 29
Foto: Holger Henriksen<br />
Mobil <strong>sundhed</strong><br />
Sundhedsteamet, som arbejder på gadeplan i København og kommer<br />
ud til hjemløse og udsatte borgere, har modtaget en kontant anerkendelse<br />
for deres indsats på 16.700 kroner fra Dansk Sygeplejeråd. Pengene skal<br />
nu omsættes til mobiler og taletidskort til hjemløse. Hver dag cykler de<br />
fire sygeplejersker i SundhedsTeam rundt og opsøger byens hjemløse og<br />
socialt udsatte, hvor de færdes på herberger, på varmestuer og på gader<br />
og stræder.<br />
- Vi har mange patienter, som vi gerne vil i kontakt med igen, men som<br />
kan være svære at finde, så tanken er, at vi udlåner billige mobiler og taletidskort,<br />
så vi nemmere kan holde kontakten,” fortæller lone Dam, som er<br />
sygeplejerske i SundhedsTeam og også kommer jævnligt i <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s cafe i<br />
Bragesgade på Nørrebro.|<br />
30 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang<br />
Tonny Rimsmeds<br />
hjørne<br />
Vejlegården udtaler:<br />
Det er KRIFA der galer<br />
Vi skal det danske arbejdsmarked<br />
modernisere<br />
Så vi arbejderne kan genere<br />
Det ville give dansk industri<br />
kronede dage<br />
Hvis vi kunne få slaveriet<br />
tilbage.<br />
© <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-sælger Tonny,<br />
nummer 0081<br />
Foto: Aarhus Kommune.<br />
Frivillige unge bostøtter<br />
får medborgerpris<br />
Unge med behov for bostøtte har gavn af at bo sammen med<br />
andre unge<br />
Aarhus’ socialrådmand, Hans Halvorsen, har hædret de unge,<br />
der yder frivilligt, socialt arbejde for andre unge i bofællesskabet<br />
Hyblerne. De frivillige får den nyindstiftede medborgerpris,<br />
som magistrats-afdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse<br />
i Aarhus Kommune står bag.<br />
Hyblerne er et ungdomsboligfællesskab, hvor unge med behov<br />
for støtte og botræning er indskrevet og bor sammen med<br />
andre unge. De indskrevne unge får hjælp til at træne sociale<br />
færdigheder, så de lærer at stå på egne ben. Hjælpen får de fra<br />
både pædagoger og deres jævnaldrende bofæller, som forpligter<br />
sig til at hjælpe på frivillig basis.<br />
- De frivillige unge i Hyblerne fortjener et stort skulderklap<br />
for deres indsats. De har valgt at flytte ind i Hyblerne for – som<br />
gode rollemodeller – at hjælpe andre unge videre i livet. De<br />
frivillige unge bruger deres egne erfaringer fra ungdomslivet<br />
og studielivet. På den måde møder de deres bofæller på en<br />
jævnbyrdig bane, og det giver en dia-log og fortrolighed, som<br />
de indskrevne unge kan gøre stor brug af,’ siger rådmand Hans<br />
Halvorsen i en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune.<br />
Han tilføjer:<br />
- De frivillige unge viser os, at vi som almindelige borgere med<br />
almindelige livserfaringer kan gøre en forskel for vores medborgere.<br />
Samtidig er Hyblerne et flot eksempel på, hvordan vi<br />
skaber nogle solide, sociale tilbud, der kombinerer den professionelle<br />
indsats med de gode kræfter, der findes i civilsamfundet.<br />
Rådmand Hans Halvorsen hædrer de unge frivillige i ’Hyblerne.’
SEND LØSNINGER TIL:<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N<br />
senest 7. januar.<br />
Mrk. kuverten 'OFFLINE'<br />
X-ord er kreeret af Anne jensen.<br />
Søren Franck har lavet DUSADUKU.<br />
Vil du vinde<br />
Navn _________________________________________<br />
Adresse ______________________________________<br />
Postnr ____ By ________________________________<br />
HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 31
3<br />
spørgsmål<br />
Hvad fik du at spise til aftensmad i går?<br />
- Det kan jeg sgu ikke engang huske … jo noget rugbrød<br />
med spegepølse.<br />
Hvor er du på vej hen?<br />
- Det ved jeg ikke lige. Jeg går vel en tur ned i byen, og så<br />
ser jeg, om jeg møder nogen, og vil tage dagen derfra. i aften<br />
vil jeg tage på Skansegården og se, om der er plads på<br />
herberget. Jeg har egentlig ikke lyst, for er du misbruger, er<br />
det ikke det rette sted at komme! Men jeg pissefryser!<br />
Hvad vill du gerne have arbejdet som?<br />
- Først skal jeg have afklaret min sag med politiet, og hvis jeg<br />
ikke skal ind og sidde, vil jeg søge arbejde. Jeg har en ven,<br />
der kan hjælpe mig med at gå ind på sin computer og kigge<br />
på jobopslag, men ellers holder jeg mig nok mest for mig<br />
selv. Det bliver mig selv, der skal klare det her.<br />
32 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang<br />
sælger nr. 1425<br />
Lars Kristensen<br />
| ny hus forbi-sælger |<br />
af Birgitte Ellemann Höegh<br />
foto: Poul Struve Nielsen<br />
- jeg sad bare ret op og ned og sov i en opgang, og det var sgu<br />
koldt og ikke særlig rart. Men jeg gik sent i seng … jeg mener ’ind i<br />
opgangen’ og stod tidligt op, fortæller 46-årige lars Kristensen, der i<br />
øjeblikket bor på gaden – primært i Hillerød, hvor han sover i opgange<br />
eller hos venner, der vil låne en sofa ud. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> træffer ham på en<br />
snevejrsdag på et værtshus i Hillerød, hvor han er inde og få en øl og<br />
lidt varme sammen med en ven.<br />
- Jeg fatter ikke, det er endt her, men jeg holder fast i, at det er systemet,<br />
der er noget galt med, fortæller han.<br />
lige nu går lars Kristensen omkring i Hillerød med en taske indeholdende<br />
tomme vand- og ølflasker og et par joggingbukser og er iklædt sine<br />
gamle sikkerhedssko og arbejdsjakke fra hans seneste job som murerarbejdsmand<br />
på Kronborg i Helsingør. Resten af hans tøj er opmagasineret<br />
sammen med hans møbler hos en kammerat. Når han skal have vasket det<br />
tøj, han har med sig, tager han til et vaskeri i Helsingør, for så vidt han<br />
ved, er der ikke noget i Hillerød.<br />
- Det er et år siden, jeg har været i arbejde, og for to måneder siden<br />
måtte jeg sige min lejlighed op i Helsingborg og flyttede tilbage til<br />
Danmark, fordi jeg ikke havde råd til at holde sammen på min økonomi.<br />
Jeg skylder nu en masse penge både i Danmark og i Sverige. Fordi jeg<br />
arbejdede i Danmark og betalte dansk skat, skulle jeg også have en dansk<br />
fagforening, men forrige gang jeg blev arbejdsløs, måtte jeg vente fire<br />
måneder med at få understøttelsen udbetalt i Sverige, og det blev jeg sur<br />
over og opgav min fagforening, fortæller han.<br />
lars Kristensen har boet 17 år i Sverige og flyttede oprindeligt derover<br />
sammen med sin kæreste, fordi de fandt en lejebolig, hvor de ikke skulle<br />
betale indskud. De blev sammen i syv år, og i de sidste ti år har han boet<br />
alene. Nu er han tilbage i Danmark og har valgt at opholde sig i Hillerød,<br />
som han oprindeligt kommer fra. Han er på kontanthjælp og er gået i<br />
gang med at sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>.<br />
- Jeg skal have noget at bruge min dag til. Dagen er lang, når man ikke<br />
har noget arbejde, og jeg vil gerne have noget at stå op til, og så snakkede<br />
jeg med én, der sagde, at det var en m<strong>ulighed</strong> i stedet for at sidde<br />
og kigge ud i luften.<br />
Den første måned i Danmark boede lars Kristensen på gaden og siden<br />
en måned indendørs.<br />
- Jeg lavede en aftale med en kammerat i en måned, men kontrakten<br />
er udløbet. Jeg havde hverken stol eller noget - bare én madras, og det<br />
er jo ligesom at ligge i et sort hul. Jeg vidste godt, at det var en hovsaløsning,<br />
men det var bedre end ingenting. Nu har jeg stået uden lejlighed i<br />
en uge og skal til at lave en aftale med en sagsbehandler.<br />
Men lars Kristensen er for fire måneder siden blevet taget for spirituskørsel<br />
i Danmark og går og venter på at komme i retten og vil gerne<br />
have afklaret, om han skal afsone en dom, inden han begynder at søge en<br />
lejlighed og et job igen.<br />
- Jeg har alkoholproblemer… og det har jeg haft de sidste 30 år. Når<br />
jeg arbejder, drikker jeg minimalt, men når jeg ikke laver noget, bliver jeg<br />
tosset i hovedet, og derfor er det også bedre at sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> end at<br />
sidde og drikke. Jeg håber på at komme i behandling for min druk.<br />
- Nu vil jeg i gang med at sælge aviser i Hillerød.<br />
Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i<br />
gang med at sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har sælgere spredt ud over hele<br />
Danmark. En tredjedel af dem i Københavnsområdet.