voldsom ulighed i sundhed - Hus Forbi

More documents

Recommendations

Info

Strengt system overskygger gode intentioner Behandlingssystemet i Sverige er ufleksibelt og meget regelfast København Kommunes Sundhedsteam er en af de danske aktører, der jævnligt stifter bekendtskab med de såkaldte ’metadonflygtninge’ fra Sverige – og andre nordiske lande. Læge Henrik Thiesen, der leder sundshedsteamet, har ofte set, hvordan de svenske misbrugere havner på gaden. - Det er en rigtig møgsituation, fordi man bliver fysisk og psykisk syg af at være hjemløs. Sundhedsteamet prøver derfor at skabe kontakt til misbrugernes svenske hjemkommuner for at finde en løsning på problemet. Det kan for eksempel være at sikre, at der er en behandlingsplads klar i Sverige. Henrik Thiesen indrømmer dog, at det kan være et problem, hvis den svenske misbruger slet ikke har lyst til at vende tilbage eller hurtigt ryger ud af behandlingen igen. Han kan ikke se nogen simpel løsning på det dilemma, de svenske misbrugere står i, men foreslår, at man i Danmark opretter boligtilbud, der får de svenske misbrugere væk fra gaden for en stund. For hvis de skal kunne tage vigtige beslutninger og ændre deres egen situation, så har de brug for en timeout fra det stressede liv på gaden. Organisationen ’Gadejuristen’, der yder retshjælp til socialt udsatte, kender også til de svenske misbrugere, der opholder sig i København. Jurist og medstifter af organisationen Nanna W. Gotfredsen kalder det svenske systems narkopolitik for ekstremt repressivt og skadeligt. Men ’Gadejuristen’ har svært ved at hjælpe de svenske misbrugere, for før de kan yde retshjælp, skal der være et juridisk grundlag, og det er der ikke, så længe misbrugerne er registreret i deres eget land. Systemet skal tilpasses brugerne Trods gode intentioner fra de personer og instanser, der har kontakt til de svenske misbrugere, så tyder meget på, at der skal grundlæggende forandringer til i det svenske system, hvis situationen skal ændres. - Vi arbejder på, at systemet skal tilpasses brugerne og ikke omvendt, som det er nu, men det er meget svært, for der er den her 8 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang nultolerance-politik i Sverige, forklarer Mikael Johansson, der er ordfører i Skånes Brugerforening. Mikael Johansson ved, hvad han taler om, for han har selv prøvet livet som ’metadonflygtning’ i København tilbage i 2004, hvor han blev smidt ud af sin behandling i Sverige. Brugerforeningen gør alt, hvad den kan, for at ændre det svenske behandlingssystem, men der er lang vej igen, og Mikael Johansson pointerer, at det i sidste ende er op til politikerne. Sundhedsteamets leder, Henrik Thiesen, ser det også primært som en politisk beslutning at få ændret systemet. - Mine svenske kollegaer, der arbejder med misbrugsbehandling, er faktisk rimeligt fornuftige, men de arbejder jo i et system, der er anderledes, og hvor der er for få behandlingspladser, vurderer Henrik Thiesen. Han synes, at især konsekvensen af sidemisbrug er meget hård. - Det viser jo netop, at de har et misbrugsproblem og brug for hjælp, men så klapper fælden, og de bliver smidt ud af behandlingen, siger Henrik Thiesen. |
30-40 svenskere lever i København, fordi det svenske behandlingssystem ikke kan tilbyde dem den behandling, de har brug for, ud fra betingelser, som de kan klare. FLERE FåR METADON Flere klinikker og mere behandling i Sverige Selvom de grundlæggende forandringer i det svenske behandlingssystem stadig kun er ønsketænkning, så er der sket en udvikling på området de seneste år. - I år 2000 var der kun 621 personer, der fik substitutionsbehandling i form af metadon, nu er tallet over 3000, siger ordfører i Skånes Brugerforening, Mikael Johansson og henviser til en rapport fra EMCDDA (European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction), der har noteret det lave antal brugere i substitutionsbehandling ved årtusindeskiftet. Han mener, at denne udvikling skyldes, at flere forskere har meldt ud, at substitutionsbehandling er den bedste metode. Trods det stigende antal metadonbehand- Metadonflygtninge 30-40 svenske misbrugere i København Rapporten ’Svenska hemlösa och missbukare i Köbenhamn’ fra 2006 anslår, at antallet af svenske hjemløse misbrugere, der permanent opholder sig i København udgør en gruppe på omkring 30-40 personer. Dette tal holder stadig stik ifølge Thomas Sørensen, der er gadeplansarbejder i København Kommunes hjemløseenhed. En stor del af de svenske misbrugere i København er såkaldte ’metadonflygtninge’ – personer der har søgt tilflugt i København for at få nemmere adgang til metadon. De er flygtet fra det svenske behandlingssy- linger er det stadig ikke nemt at få plads i de svenske behandlingsprogrammer. Især ikke i den nordlige del af landet, hvor det gamle narkotikapolitiske system med total afholdelse stadig hersker. Flere klinikker Kravene til at komme i behandling er dog generelt blevet mere lempelige. Hvor man før skulle være 20 år og kunne dokumentere et misbrug på mindst fire år for at komme i behandling, så er aldersgrænsen sat ned til 18 år, og kravet til dokumenteret misbrug er faldet til ét år. Især i Skåne og Stockholm er det svenske behandlingssystem progressivt, og der er kommet flere behandlingsklinikker. - Siden 2006 er der i hvert fald kommet fire ekstra behandlingsklinikker i Skåne, så det går bestemt i den rigtige retning, siger gadeplansarbejder i København Kommunes hjemløseenhed, Thomas Sørensen, der ofte er i kontakt med de svenske misbrugere i København og det det svenske behandlingssystem. Mikael Johansson vurderer, at hvis man tæller de private klinikker med, så er der mindst 10–15 behandlingsklinikker i Skåne, og det er muligt at komme i substitutionsbehandling i de fleste større byer. Selvom det er blevet nemmere for de svenske misbrugere at få hjælp, så mener både Thomas Sørensen og Mikael Johansson, at kravene til at komme i behandling – og blive i den – stadig er så høje, at de nærmest er umulige at leve op til for mange, især de allermest socialt udsatte.| stem, som de forbinder med kontrol og undertrykkelse. Systemet kan ikke tilbyde dem den behandling, de har brug for, ud fra de betingelser, som de kan klare. Mange af de svenske ’metadonflygtninge’ er gentagne gange blevet smidt ud af deres behandlingsprogram i Sverige, ofte på grund af et sidemisbrug. i København kan de købe metadon på det sorte marked. Hvis de har fast bopæl kan de også komme ind i det danske behandlingsprogram, men dette er ikke tilfældet for de fleste, der lever som hjemløse på gaden.| HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 9
Page 1 and 2: h u s fo r bi nr. 01 januar 2013 17
Page 3 and 4: | indhold | 6 10 23 26 31 32 v/Anne
Page 5 and 6: Flere dør af stoffer Antallet af d
Page 7: Medicinen betyder alt for mig, sige
Page 11 and 12: - Undersøgelsen peger på, at soci
Page 13 and 14: Esbjerg Kommune opgiver salg af bol
Page 15 and 16: HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17
Page 17 and 18: - Jeg har droppet at lave varm mad
Page 19 and 20: Om Hus Forbi januar 2013 er også n
Page 21 and 22: København vil af med skrankepavern
Page 23 and 24: Projektet med togvognene går ud p
Page 25 and 26: Johnny Madsen støtter de hjemløse
Page 27 and 28: FOTO:COLOURBOX jeg kunne godt finde
Page 29 and 30: Colorbox ALDI vil finansiere skur f
Page 31 and 32: SEND LØSNINGER TIL: Hus Forbi, Bra

voldsom ulighed i sundhed - Hus Forbi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?