Forløb - Hjerl Hede

hjerlhede.dk

Forløb - Hjerl Hede

Forløb 10

Idræt – historie

Titel: Idræt med og mod

– idrættens værdier i et historisk perspektiv

Fag: Idræt - historie

Klassetrin: 7. – 10. klasse

Årstid: Forår, sommer, efterår, vinter

Kort om:

Eleverne afprøver på egen krop gamle lege, og idrættens værdier opleves og diskuteres i et historisk

perspektiv

1


Formål:

I dette forløb afprøves lege og idrætslige aktiviteter, der har været en del af den danske bondekultur. I

sammenhæng med oplevelserne perspektiveres idrættens idealer fra en legekultur til en sportskultur, og

idrættens værdier diskuteres.

Faglige mål:

Idræt - slutmål (uddrag):

- forholde sig til udviklingen af normer og værdier i dansk idrætskultur og idrætstradition

- bidrage med ideer til fysisk aktivitet i forskellige arenaer

- vurdere kvaliteter ved forskellige idrætskulturer

- anvende idræt i tværgående projekter og problemstillinger

Forberedelse:

Eleverne skal have arbejdet med konkurrenceidræt, f.eks. fodbold eller atletik, og industrialiseringens

værdier, stærkest udtrykt i de moderne olympiske lege: (citius, altius, fortius). Eleverne skal kende til, at der

er forskel på at konkurrere (mod) og lege (med).

I kan have arbejdet med andre lege tidligere, f.eks. ”So i Hul”:

http://www.skoleniskoven.dk/default.asp?m=18&a=353

Eleverne bør have arbejdet med, hvordan livet var på landet før udflytningen, med fællesskabet og landsby-

ungdommens legestuer og samlinger ved gadekæret. Legestuerne uddøde i starten af 1800-tallet.

Hvordan samles unge i dag? Og hvad laver man i klubberne? Gymnastikkens historie og tilknytningen til

slaget ved Dybbøl uddybes.

- Læreren kan supplere sin viden ved at læse Troels Wolf og Jørn Hansen: ”B-for bedre idræt”, Gyldendal

2009, kapitlet ”Idræt som kultur” pp. 168-174

Inden I kommer til Hjerl Hede husk da:

- Eleverne skal være forberedte på, at I skal på tur og opleve en masse, men også at I skal arbejde fagligt

på stedet.

- Eleverne skal have tøj på, som de kan røre sig i og have mad og drikke med.

- Læreren skal gennemgå, hvad det vil sige at være på museum, hvor mange af genstandene er

registrerede og ”ægte” gamle og derfor skal tages vare på.

- I kan se på museets hjemmeside sammen, så eleverne kan danne sig indre billeder af, hvor de skal hen.

Se evt. på ”galleri”.’

- Det er en god ide at printe nogle kort over landsbyen (kan downloades på hjemmesiden:

http://www.hjerlhede.dk/sites/default/files/files/kort-1.pdf ), så eleverne kan finde rundt.

2


Aftal med eleverne hvordan de vil fremlægge og fastholde dagens oplevelser hjemme på skolen:

- Skrive et dagbogsblad/logbog

- Skrive en historie til skolebladet

- Lave en power-point

- Lege gamle lege/ lave legeredskaber

Hvad skal du bruge:

- Digitalkamera til dokumentation

- Papir/blyant til refleksion og noter

- Eleverne skal være omklædte til bevægelse

- Museet har legeredskaber på Den historiske Legeplads

- Materialekasse med udvalgte legeredskaber

Hvor lang tid tager det:

Forløbet tager ca. 2 timer. Hertil lægges transport, fri oplevelsestid og tid til at spise madpakker.

Sådan gør du:

- Kontakt Hjerl Hede på tlf.9744 8060 eller info@hjerlhede.dk og bestil tid til forløbet på Den historiske

Legeplads.

- Når I kommer til Hjerl Hede, bliver I mødt af en medarbejder fra Skoletjenesten, som viser jer til rette.

- Resten af tiden er klassen på egen hånd sammen med deres lærer, og det er læreren, der har ansvar for

forløbet og opholdet i landsbyen og på Den Historiske Legeplads. Der skal tages hensyn til, at Hjerl

Hede er et museum, og eleverne skal vide, hvordan man færdes sådan et sted.

Husk at afsætte tid, så eleverne kan kigge sig lidt omkring undervejs. Da cyklerne sikkert er meget

spændende, skal der afsættes tid til, at eleverne kan prøve dem efterfølgende.

- Lad eleverne lege de historiske lege:

o To mand frem for en enke, løb! Hjerl Hede har 12 par træsko. Prøv legen med dem på.

o Diskuter med eleverne, at der her udskilles en taber og ikke en vinder. Hvordan er det?

3


o Spil ”So i Hul” eller lad eleverne referere til deres tidligere oplevelser med spillet – hvordan

er det, når der udskilles en taber? Og hvor stammer begreberne ”So” og ”Gårde” fra i

spillet?

o Diskuter med eleverne, at legen ikke kræver udstyr. Sådan var det blandt bønderne. Man

brugte, hvad der var.

o Prøv styrke- og balancelegene: ”Vippe høns ned” og ”Gå til Island efter sild”.

o Diskuter med eleverne: Hvilke kropslige kvaliteter kræver legene? Hvorfor var det

”bondelege”?

o Lad eleverne prøve stylterne og lad dem (3 og 3) få opgaven:

Lav en konkurrence-idræt, hvor man bruger stylterne.

Afprøv herefter nogle af konkurrencerne og diskuter, hvilke elementer der indgår i en

konkurrence:

At der er en bane

At der er en beskrevet opgave

At reglerne er ens for alle

At man overholder reglerne

Skal der være en dommer?

o Der er mange andre legeredskaber, I kan prøve, når eleverne får lidt ”fri tid”, f.eks.:

Kaste hestesko

Trille tøndebånd

Stylter

Cykler

Baggrund:

Mange gamle lege er beskrevet i Jørn Møller: ”Gamle idrætslege i Danmark” bind 1-4, DGI, hvor der i

forordet også er en introduktion til legenes typologi.

Forslag til videre arbejde:

Det vil være oplagt at arbejde videre med Højskolebevægelsen, Andelstanken og Lings gymnastik.

Hjerl Hede er glimrende til forskellige typer af orienteringsløb. Er der ekstra tid, kan læreren lave historiske

poster, og eleverne kan løbe efter kortet:

http://www.hjerlhede.dk/sites/default/files/files/kort_praktisk_ll.pdf

Forfatter: Karen Barfod, VIA University College, ksba@viauc.dk

4


Miljøbeskrivelse

Fag: Dansk.

Klassetrin: 3. – 6. klasse.

Årstid: Forår, Sommer, Efterår eller Vinter.

Kort om: En individuel skriveøvelse, hvor eleverne oplever forskellige miljøer på tæt hold. Disse miljøer kan

være meget forskellige, fx et supermarked, en strand, en skov, en kirke, en idrætshal osv.

Formål: At eleverne lærer at bruge et mere nuanceret skriftsprog og løsriver sig fra blot at beskrive

synsindtryk.

Forberedelse: Eleverne skal forberedes på at skrive nuanceret og bruge mange tillægsord – evt. med

eksempler på, hvordan man gør dette.

Hvad skal du bruge: En kopi af miljøbeskrivelsen (bilag) og et skriveunderlag.

Hvor lang tid: Ca. 1 time for hvert miljø. Det er derudover en god idé at bruge tid på at høre elevernes

historier og tale om, hvordan de har brugt deres sanseindtryk.

Sådan gør du: Eleverne får hver især til opgave at lave en miljøbeskrivelse (se bilag). De får udleveret et ark,

hvorpå de først skriver, hvad de kan se, høre, lugte og mærke i miljøet. Derefter skriver de en kort historie

om en fiktiv person, der oplever et eller andet i dette miljø. I denne historie skal alle sanserne inddrages.

Baggrund: Der kræves ingen særlig pædagogisk eller faglig baggrundsviden.

Forslag til videre arbejde: Man kan lave klassens ordbank, hvor man i samarbejde med eleverne piller nogle

af de bedste sansebeskrivelser ud af historierne og skriver dem på et stykke karton.

Forfatter: Elisabeth Thygesen og Peter Ørts

5


Miljøbeskrivelse

1. Brug sanserne:

Hvad kan du lugte?:______________________________________

Hvad kan du se?________________________________________

Hvad kan du mærke?_____________________________________

Hvad kan du høre?_______________________________________

2. Skriv om hvad din person oplever.

Brug dine ”sanse-ord”

_______________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________

_____________________________________

3. Læs teksten op for hinanden

6

More magazines by this user
Similar magazines