26. marts 2013 - LRØ

lro.dk

26. marts 2013 - LRØ

teMa

10 Mark

25 procent mindre udbytte

hvor der ikke er drænet

Der er nu sat tal på hvad manglende dræning koster

Af planteproduktionskonsulent Kasper holm

kristensen, tlf. 7658 7422, mail khk@lro.dk

på et areal hvor der ikke har

stået vand, men som blot er

dårlig drænet, har udbyttet

været 25 procent under veldrænede

områder.

Det viser et agronomspeciale om udbytte contra

dræning, som Mille Hansen og Kasper Jensen

fra KU-Life netop har lavet.

Det er glædeligt, vi nu har fået tal på dette

emne. Uden tvivl vil der på mange marker være

endnu større potentiale.

en ond cirkel

Dette er ikke ny viden, men der har ikke tidligere

været undersøgelser, som har kunnet sætte

tal på, hvor stor betydning dårlig dræning har.

Af planteproduktionskonsulent Kasper holm

kristensen, tlf. 7658 7422, mail khk@lro.dk

Mange oplever at deres udbytter

er faldene i forhold til

for 10 til 15 år siden. en af

årsagerne kan være kvælstofmangel,

men en anden årsag

kan være strukturskader, især i

forageren.

I denne artikel vil jeg beskæftige mig med strukturskader.

Jeg mener, det udgør en langt større

trussel mod udbyttet end vi tror, men der er heldigvis

muligheder for at minimere skaderne.

Jeg er bange for hele marken nu er på vej mod

foragerlignende tilstande og forageren endnu

værre.

hvor stor betydning?

I forageren er der et udbytte som typisk er 25 til

50 procent mindre end inde i marken. På mindre

marker kan forageren nemt udgøre 50 procent af

markens areal og på store marker med god arrondering

er der oftest omkring 15 procent.

Regner vi lidt på tallene og siger, at forageren udgør

bare 25 procent af marken og 25 procent udbyttetab.

Så er det 650.000 ha forager i Danmark.

Udbytte i korn er i Danmark på ca. 60 hkg over

årene. Det vil sige et udbyttetab på 975.000 tons

korn. På et areal på 100 ha vil det betyde 375 hkg.

Der er altså ingen tvivl om, at der her er et område,

hvor der er noget at optimerer på. Den primære

årsag mener jeg er strukturskader. Vores

Arealer eller områder i marken, som er dårligt

drænede, vil hurtigt blive endnu ringere, fordi de

oftest bliver behandlet som de omkringliggende

arealer. Det vil blive på tidspunkter, hvor jorden

ikke er tjenlig. Når jorden ikke er tjenlig vil der

ske unødig pakning og æltning af jorden, som

igen betyder ringere afdræning.

Det bliver en ond cirkel og problemet bliver

værre for hvert år. Til sidst vil jorden blive så

pakket og lukket, at drænene ligger tørt, da

vandet ikke kan trække ned til dem. Vi har alle

eksempler på disse steder – ellers er de i hvert

fald ovre hos naboen…

jorden bliver død

Jorden bliver død, da der bliver nedsat eller ingen

vækst. Rodvækst giver organisk materiale

til jorden, som forskellige bakterier er med til

at nedbryde. Disse bakterier bruger kvælstof til

dette og er med til at holde liv i jorden.

Manglende udbytte

Der kan mangle 25 procent udbytte, hvor marken

er dårlig drænet. Men rettidighedseffekten

kan betyde endnu mere. Det er såvel sprøjtning,

marker bruges i høj grad som transportveje for

bl.a. gylle-, korn- og halmtransport, som er nogle

af de slemme. Mejetærskeren er også en af de

slemme, da den vejer rigtig meget, ikke mindst

med fuld tank.

strukturskade

Traktorstørrelsen er de sidste 15 år vokset til

næsten det dobbelte i vægt og maskinerne ligeså.

Det betyder, at vi udsætter jorden for et

langt større tryk, end den kan holde til. Da jeg

var dreng, havde vi en IH 844 XL 2-wd som ikke

måtte køre i marken uden det kunne støve kort

tid efter jorden var bearbejdet og der måtte ikke

køres før der den var tørret op. Det var også forbudt

at køre for tæt på de våde områder i marken.

I dag køres med (alt for) store maskiner lige så

snart, det kan lade sig gøre. Tiden er i dag en

helt anden og der skal være en meget høj grad

af effektivitet - selvfølgelig skal vi ikke tilbage til

hesten, men jeg er sikker på, at vi kan forbedre

os på mange områder, hvis vi tør og vil.

Strukturskader under pløjelaget er permanente

og de udbedres ikke af frost, tørke osv.

forsøg viser

Videncentret for Landbrug har i samarbejde med

Aarhus Universitet og Københavns Universitet,

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, udført

forsøg de seneste tre år med jordpakning.

Som det ses af tabel 4 fra oversigt over landsforsøgene,

så er der en klar sammenhæng mellem

stigende hjullast og udbyttetab.

Ved hjullast på 12 ton er der anvendt en selvkørende

trehjulet gyllevogn og med et meget lavt

dæktryk og den køre også med forskudte hjul –

dermed overkøres arealet kun én gang.

Vigtigt at holde sin jord veldrænet.

gødning og ikke mindst høst, som vi har set de

seneste år.

Nogle arealer kan ikke længere dyrkes med vintersæd

på grund af vand om vinteren og med

vårsæd til følge, hvilket kan give endnu mindre

udbytte.

brug flere penge på dræning

For at undgå den onde cirkel samt at jorden bliver

død, så mener jeg, at jorden skal drænes i

pas på med strukturskader

Rettidig omhu og lavt dæktryk kan medvirke til at hæve udbyttet

større omfang end den er i dag. Der kan også

være gamle rør, som skal renses. Dræningsarbejde

bør udføres i tørre periode for optimalt

arbejde.

De fleste kender deres jord og ved, hvor der er

vandlidende områder. Når der er søer på marken,

så er det et væsentligt større område som

er påvirket og dermed med nedsat udbytte.

Udbyttet i forageren er markant mindre først og fremmest på grund af strukturskader.

hvorfor betyder pakning så meget?

Jorden skal indeholde ilt og vand i en passende

mængde, for at der er basis for god plantevækst.

Hvis jorden bliver for kompakt, så er der

meget få regnormegange og rodkanaler ned

gennem jorden, og planten skal kæmpe alt for

meget for at få roden i dybden.

Det vil resultere i, at når vi kommer i en tørkeperiode,

så må planten give op fordi den ikke

har fået sat roden i dybden. Næringsstoffer ligger

også i hele rodzonen, så det er klart lige så

vigtig som vand.

hvad kan jeg så gøre?

Rettidig omhu er uden tvivl det vigtigste. Her

nedenfor er opremset nogle forhold, som kan

ændres rigtig mange steder:

• Vent til jorden er tjenlig

• Dæktrykket skal være lavest muligt. Ved

tvillinghjul skal trykket være det samme

som i hoveddækket.

• Brug de gode dage til gødning og gyllekørsel.

Vent ikke, hvis der kan køres uden at

lave spor i dag.

• Pløj kun i den nødvendige dybde 18-20 cm

– lidt dybere i tørre år.

• Grubning ødelægger generelt jordstrukturen.

• Udbedre huller i markvejen – det vil også

kunne spare meget tid.

More magazines by this user
Similar magazines