26. marts 2013 - LRØ

lro.dk

26. marts 2013 - LRØ

4 Nyheder

i dialog med ministeren

Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen besøgte LandbrugetsHus

Af Lene krüger, kommunikationskonsulent DLMØ

der var ros til dansk landbrug

fra erhvervs­ og vækstministeren,

da hun mødtes med

formændene for 15 landboforeninger

og familielandbrug fra

region Midt.

- Et af de steder, hvor vi er virkelig stærke er

landbruget. Danske landmænd er gode til at

lægge vægt på uddannelse, og vi har mange

dygtige landmænd, der forstår at drive et

landbrug. Det er vigtigt for Danmark, for vores

konkurrenceevne er sat under pres, indledte

ministeren mødet, der var sat i stand af landboorganisationerne

i Region Midt.

Ministeren ville gerne tale om de tiltag, regeringen

har sat i værk bl.a. vækstpakken og

kreditpakken til små- og mellemstore virksomheder.

De 20 fremmødte repræsentanter

for landbruget havde dog et klart formål med

mødet med Erhvervs- og Vækstministeren:

- Annette Vilhelmsens ministerium har nøglen

til at få gang i hjulene igen, så vi ønsker at gøre

hende opmærksom på landbrugets indflydelse

på dansk samfundsøkonomi, sagde formand for

DLMØ, Jens Gammelgaard.

- Ligesom hun så naturligvis også skal gøres

opmærksom på de vækstbarrierer, som danske

landmænd møder hver eneste dag.

konsekvens: færre arbejdspladser

Som øjenåbner for ministeren var der planlagt

forskellige indlæg fra berørte landmænd, og

smågriseproducent Hans Christian Tylvad fra

Skjern var første mand i talerækken.

Hans Christian Tylvad sælger årligt godt

32.000 grise til Tyskland, og det betyder, at der

hver uge kører et lastbiltræk med 650 danske

smågrise over grænsen for at blive slagtet der.

- Tyskerne betaler en bedre pris for smågrisene,

ligesom vi konstant møder modstand herhjemme,

når vi f.eks. gerne vil have bygget en ny

svært – men ikke umuligt

Debat om fremtidens ejerformer på Bygholm Landbrugsskole

Af Kirsten pedersen due

skal vi bevare selvejet eller skal

dansk landbrug i stedet ejes af

eksterne kapitalfonde og investorer?

dette er et spørgsmål,

der ofte stilles i landbrugskredse

generelt og blandt unge

landmænd i særdeleshed.

Under en debataften på Bygholm Landbrugsskole

satte Elevforeningen fokus på problemstillingen

og havde samlet et debatpanel, der kunne

komme med deres bud på, hvordan fremtidens

ejerformer i landbruget vil være.

panelet bestod af

• Lars Boje, chefkonsulent fra LRØ,

Annette Vilhelmsen lovede formand for Landboforeningerne MidtVest Kristian Gade og Dansk Landbrug Midt-

Østjyllands formand Jens Gammelgaard (th) at komme igen senere på året (Foto: Helge Kjær Sørensen).

slagtesti. Kunne jeg desuden få mere jord uden

de store problemer, kunne jeg beskæftige tre

mand mere i stalden. Det ville desuden give

ekstra 15 arbejdspladser på et dansk slagteri,

22 arbejdspladser i følgeindustrien. Altså 40

ekstra arbejdspladser og 36 mio. kr. i eksportværdi,

præsenterede Hans Christian Tylvad sit

eksempel på barrierer mod vækst.

Han nævnte bl.a. Esbjerg Slagteri, der efter 124

år måtte lukke i 2012. 450 medarbejdere mistede

deres job - bl.a. som konsekvens af, at

antallet af slagtede svin i Danmark er faldet

fra 23 mio. i 2004 til forventet under 19 mio. i

2013. Det laveste niveau siden 1992.

fakta...

Har du også oplevet unødvendig bureaukrati

eller regler, der ikke fungerer,

opfordrer Annette Vilhelmsen til at

skrive om dette på www.virksomhedsforum.dk.

• Lise Lotte Lund, ejendomsmægler fra

Agriteam Brørup

• John K. Sørensen, landbrugskundechef

i Danske Bank Østjylland

• Jakob Jensen, nystartet selvstændig

slagtesvineproducent

Et vigtigt budskab til de omkring 100 fremmødte

unge var, at det er svært at overtage et landbrug i

dagens Danmark, men det er ikke umuligt.

gå­på­mod

På trods af sin meget unge alder, havde Jakob

Jensen på 22 år, i løbet af de sidste to år startet

en produktion af 12.000 slagtesvin i Vestjylland.

Han havde startet med at forpagte en mindre

slagtesvinestald hos en tidligere arbejdsgiver

og havde efterhånden lejet flere forskellige produktionssteder.

Dette alene baseret på en overkommelig

kassekredit hos banken, en traktor

- Jeg ville også gerne fodre mine grise med

dansk korn, men med tysk korn får jeg et højere

proteinindhold til lavere priser, fortalte Hans

Christian Tylvad ministeren.

- Jeg skal nok bringe problematikken omkring

proteinindholdet videre til mine kolleger Ida

Auken og Mette Gjerskov. Selv om det ikke er

mit område, bliver vi nødt til at arbejde sammen

på tværs af ministerierne for at kunne

give landbruget de rigtige forhold, forsikrede

Annette Vilhelmsen.

de giver op

Ib Boye Lauritsen fra Bording startede sit indlæg

med at fortælle om sine første år som

landmand. Da han overtog den fædrene gård

for 25 år siden, gjorde han det helt uden betænkninger.

- Jeg følte ikke, at der var begrænsninger for

dem, der havde gåpåmod. Jeg gik bare i gang

og efter få år udvidede jeg min bedrift uden problemer.

Sådan er det desværre ikke længere. I

dag er begrænsningerne næsten også blevet

mentale, folk orker simpelthen ikke at kæmpe

mod bureaukratiet, sagde Ib Boye Lauritsen.

Herefter nævnte han fire eksempler på land-

og en vogn, og en masse gå-på-mod og gode

analytiske evner. En positiv historie, der fortæller,

at det er muligt at komme ind i landbrugserhvervet.

En historie, der faldt fint i tråd med Lise Lotte

Lunds indlæg. Hun mener, at der er behov for et

holdningsskift hos fremtidens landmand: Man

kan godt være selvstændig landmand uden at

have fuldt ejerskab over det hele. Hun anerkendte

dog, at det er svært at finde eksterne

investorer, med mindre man har en rig onkel, da

eksterne investorer både kræver et højt afkast

og indflydelse på virksomheden. Lise Lotte Lund

mente dog, at vi fremover i højere grad vil opleve,

at en landbrugsejendom er delt op i flere

dele, der har forskellig finansiering/ejerformer.

selskabskonstruktioner

Chefkonsulent, Lars Boje, fortalte om forskellige

måder at lave generationsskifte på i form

mænd, der delvist eller helt er blevet bremset

af bureaukratiet. Bl.a. svineproducenten, der

ønskede at udvide antallet af søer til 1500.

Han betalte 450.000 kr. for at få udarbejdet

sin miljøgodkendelsesansøgning, hvorefter det

tog fire år, inden han fik ansøgningen retur.

Godkendt med få ændringer.

- Hvorfor skulle der gå så lang tid?, spurgte Ib

Boye Lauritsen. - Normalt er landmænd svære

at kyse, men for øjeblikket skræmmer tunge

systemer altså vækstlandmænd langt væk.

Annette Vilhelmsen forstod frustrationerne

over bureaukrati og lange behandlingstider i

kommunerne. Hun tog Ib Boye Lauritsens fire

eksempler på vækstbarrierer til sig og opfordrede

desuden deltagerne til at skrive om bureaukrati

og love, der ikke fungerer, på hjemmesiden

virksomhedsforum.dk.

1 ud af 2 landmænd er over 60

Finn Pedersen, formand for Østjysk Landboforening

og LRØ, kom med et konkret eksempel

på betydningen af antal arbejdspladser ved at

etablere flere stipladser til grise. Iflg. udregninger

ville etablering af 500.000 stipladser betyde

yderligere tre mia. kroner i valutaindtjening

og 2.800 nye arbejdspladser for Danmark.

- Vi har et kæmpe vækstpotentiale i landbruget,

hvis bare vi får lov, sagde Finn Pedersen.

- Jeg vil derfor rose jer for vækstpakken, for den

signalerer, at I er klar over problematikken.

Regeringens lettelser på spildevand og transport,

som også kan mærkes på landmandens

bundlinje, blev fremhævet som gode tiltag, der

kan fremme i stedet for hæmme væksten for

dansk landbrug.

- Der ligger desuden et kæmpe vækstpotentiale

i de mange generationsskift, som vi har

foran os. I dag ejes 47 pct. af danske landbrug

af landmænd over 60 år, så her er virkelig noget,

I skal være opmærksomme på.

- Vores kreditpakke bør kunne hjælpe på det

område, men bankerne skal holdes i ørerne, og

jeg vil derfor opfordre jer til at kontakte mig,

hvis I har eksempler på, at de ikke tilbyder jer

pakkerne, lød ministerens svar til Finn Pedersen

og de øvrige deltagere.

af selskabskonstruktioner og hvordan man kan

skaffe kapital gennem vækstfonden. Han udtalte,

at han fremover forventer et stigende antal

generationsskifter via selskabsformer udenfor

familiehandel f.eks. aktieselskaber og partnerselskaber.

Danske Bank vil gerne være med til at finansiere

landbruget i fremtiden. John Sørensen fortalte

i sit indlæg, at det i øjeblikket er vanskelig

at skaffe kredit som landmand, men at det ikke

er umuligt. Han anerkendte også, at der i løbet

af de næste åringer er behov for et generationsskifte

i landbrugserhvervet.

Aftenen gav de fremmødte nye vinkler på debatten,

men som forventet er der ikke noget entydigt

svar på, hvordan man skal blive selvstændig

landmand. Der er flere mulige ejerformer for

fremtidens landbrug, men der var dog enighed

i panelet om, at selvejet vil være den mest udbredte

ejerformer også i fremtiden.

More magazines by this user
Similar magazines