Kirkebladet for december 2008 - jaunuar 2009 - Augustenborg Kirke

augustenborgkirke.dk

Kirkebladet for december 2008 - jaunuar 2009 - Augustenborg Kirke

Kirkebladet

Augustenborg Sogn • december / januar / februar 2008-09

20. s. e. trin. Matt. 21,48-45

Forleden hørte jeg en spejderleder udtale,

at hun og spejdertroppen ikke ville henvises

til tilskuerpladserne, når de var i kirke.

Nej, de ville deltage, understregede hun

og mente nok dermed, at hun signalerede

en alvor for søndagens højmesse i en helt

anden grad end de almindelige kirkegængere.

Men ved en nærmere udredning af,

hvori deltagelsen da bestod, gik det op

for mig, at det slet ikke var Guds tjeneste,

hun og hendes spejdere var interesserede

i, men derimod at få lov til at optræde og

være centrum i gudstjenesten med lysprocessioner

og dramaspil, med faneparader

Foto: M. Birch

og tekstlæsninger. De ville altså ikke nøjes

med på lige fod med resten af menigheden

at høre vor Herres ord om menneskets

synd og Guds nåde i Kristus og modtage

den nadver, hvori den korsfæstede og opstandne

frelser giver os sit hellige legeme

og blod, og vi derved tilsiges, at han har

gjort fyldest for alle vore synder.

Nej, optræden og selviscenesættelse ville

disse seriøse kristne, for de ville være noget

mere end den stille og lyttende menighed

og var altså ikke kommet ind i dette

hus for at høre, hvad Gud vil tale til dem.


Dette sagt til indledning, for det er om menneskets

optræden, vi i dag skal høre, det er

om menneskets evige trang til at indtage

scenen selv og skubbe vor Herre tilbage ud

på tilskuerpladsen, vi i dag skal høre.

To lignelser fortæller Jesus. Den første om

de to sønner, hvor den ene sagde ja men

ikke gjorde, hvad han blev bedt om, den

anden svarede nej men gjorde det alligevel.

Den er jo nem at forstå – det er håndfast

og lige til. Hvem af de to gjorde, hvad

faderen havde bedt om? Selvfølgelig ham

der gjorde det. Altså, lignelsen siger ganske

simpelt, at det er gerning og handling,

det kommer an på, og ikke hvad mennesker

siger, tænker eller mener. På dommedag

bliver jeg ikke spurgt om, hvad jeg

gerne ville have gjort, men hvad jeg har

gjort. Og jeg bliver heller ikke spurgt om,

hvad jeg har stræbt efter at gøre men om,

jeg har gjort det.

Det er det, der gælder; handlingen, gerningen

alene. Og man må med dagens

tekst sige, facaden betyder intet, men indholdet.

For over for Gud gælder vor gode

vilje og bedste hensigter intet som helst.

”Ikke enhver, som siger til mig, Herre,

Herre, skal komme ind i himmeriges rige,

men den, der gør sin faders vilje”, sagde

Jesus en anden gang. ”Mange skal sige til

mig på dommens dag, Herre, Herre, har vi

ikke gjort mange kraftige gerninger ved dit

navn, og da skal jeg bekende for dem: Jeg

kendte jer aldrig, vig bort fra mig, I, som

øver uret”. Ikke ord, ikke facade gælder,

ikke kønne løfter, men hvad du har gjort.

Det er egentlig ganske enkelt og ligetil,

det er egentlig letfatteligt - uhyggelig letfatteligt.

For hvem kan svare til det? Lever

vi ikke alle vort liv på, at vi strækker os

så langt, som vi kan. Det er viljen, retningen,

der for os må blive det afgørende, og

så må vi håbe på, at det, der mangler, vil

Gud tilgive os. Vi siger ja til vor egen gode

vilje og ærlige stræben. Den er, med andre

ord, det vi falder tilbage på. Men dette ja

regner Gud slet ikke, han regner kun den

gjorte gerning, ikke den halvgjorte, men

den helt ud gjorte. Og derfor er denne lignelses

prædiken uhyggelig skarp. For du

kan sige så meget, du vil, men Gud regner

dog ikke dit ja for noget.

Den tale er klar, men så kommer der noget

meget overraskende og forvirrende.

Da Jesus havde stillet sit spørgsmål til de

fromme jøder, han var i samtale med i

helligdommen: ”Hvem af de sønner gjorde

deres faders vilje” og da han havde fået

det rigtige svar – selvfølgelig ham, der ikke

sagde ja, men som gjorde, hvad han var

bedt om. Altså da Jesus havde trukket linjerne

tydeligt og skarpt op, og konklusionen

skulle drages, og hans tilhøreres sind

har været ét stort spørgsmålstegn: Hvor

vil han hen med det, han her siger - altså

netop på det tidspunkt, hvor spændingen

var størst - så siger han noget ganske overraskende

og forstyrrende og vildledende.

Disse alvorlige mennesker, som diskuterer

med ham, og som vil lytte til hans tale for

at få noget ud af den, dem håner han. Det

er gerningen, handlingen, der alene gælder,

har han sagt, og så føjer han til: ”Sandelig,

siger jeg: Toldere og skøger skal gå

ind i Guds rige førend I”.

Alle slynglerne og skurkene, alle forbryderne

skal gå ind i himmeriget før os

pæne og anstændige mennesker med alle

vore næstekærlige indsamlinger og hjælp

til de svage i samfundet. Vi skal overhales

af alle nasserne og de dovne på vejen til

himmeriget.


En spand koldt vand hælder han over os.

Gerningen siger han, det kommer an på,

og så stiller han dem op, der så afgjort og

bestemt slet ingen gerning har at fremvise.

Toldere og skøger, som vel nok kan være

skikkelige mennesker, men gerninger, der

kan bestå for Gud, dem kan de ikke være

forbilledlige i. Man skulle forvente, at Jesus

ville fremhæve helt enestående gode helgener,

at de ville gå forud ind i Guds rige, men

toldere og skøger nævnt netop i samme åndedrag,

i hvilket han utvetydigt skarpt fremhæver

gerningerne, alene gerningerne, og

ikke ord, ikke talemåde, ikke god vilje, det

er uforståeligt. Du skal gøre det, der er dig

befalet og ikke nøjes med at forsøge. Nej, og

så fremhæve toldere og skøger, som ikke engang

forsøger men åbenlyst giver op over for

befalingen. Er det ikke mærkeligt, at det er

dem, der henvises til i denne sammenhæng?

Hvordan skal vi finde mening i det?

Havde han så fremhævet de ekstra gode og

sagt om dem: ”Se, de har gjort, hvad I kun

taler om” – det havde været til at forstå. Men

hvor han taler om gerningerne, da at fremhæve

dem, som ingen gerninger har, men

som blot lader stå til, det er, ja, det er forvirrende.

Og det skal det også være. For når

Jesus ubøjeligt kræver gerning og ikke ord,

og ikke god vilje eller ærlig stræben, så er det

ikke for at anvise os en vej til Gud, som vi

kan gå på, men for at vise os, at der er ingen

vej til Gud at gå for os mennesker.

Det er med andre ord dommen over os, han

fælder ved sin tale om gerningen og handlingen.

Vi tror, vi kan, hvis blot vi vil. Og kommer

der til at mangle noget alligevel, så vil

Gud nok tilgive os det. Men netop på den

måde sidder vi i vore synder - er vi lukkede

inde i vor egen verden, vore egne tanker om

Gud, fængslet af tilliden til os selv. Men Gud

bryder ind i vort fængsel, idet han kræver

alt af os. Kun ham, der har gjort, hvad Gud

kræver, har gjort det. Ikke ham, der siger ja,

men ham, der gør det. Men hvad med tolderen

og skøgen? De har opgivet at tro på

deres egen gode vilje, de har ikke noget ja at

falde tilbage på, de har alene Guds tilgivelse.

Alene Guds tilgivelse. Ikke både-og, ikke

først mit ja, og så lidt tilgivelse fra Gud, nej

kun Guds tilgivelse. Jesus illustrerer det ved

at sige, at toldere og skøger troede Johannes

Døberens prædiken, det gjorde de fromme

jøder ikke. Og han illustrerer det videre ved

en hel lignelse, der skal beskrive ham som

Guds søn.

Vingårdsmændene er billedet på os mennesker,

der selv vil erobre eller skabe Guds

rige ved vor egen indsats. Og Gud sender

dem det ene bud efter det andet, men de er

så besatte af deres begær efter selv at kunne

erobre Guds rige, at de slår dem ihjel, der

fra Gud taler sandheden til dem. Og til sidst

sender Gud sin egen søn, og ham undser de

sig heller ikke for at slå ihjel. Det er dette,

der er anstødsstenen, at Gud dømmer os

mennesker helt, dømmer alle vore gerninger,

hvor selv de bedste ikke er gode gerninger,

der kan bestå for ham, for alle sammen

har de vort begær som fortegn. Vi vil bruge

dem som adgangsbillet til Guds rige. Vi vil

ikke slippe os selv, men vil værne og hævde

os selv, for det er vort ja, vor vilje, der behersker

os.

Anstødsstenen støder vi os på, men Gud har

gjort den til hovedhjørnestenen. Dommen

over os er Guds tilgivelse mod os. Ved at

dømme os helt befrier han os fra vort fangenskab

under os selv. Ved dommen bryder

han den mur ned, som skiller os fra ham, og

som vi ikke kan kravle over – selv med vor

bedste og alvorligste vilje. Guds dom er med

andre ord Guds tilgivelse, Guds kendenved-os,

anstødsstenen, som vi forkaster, har

han gjort til den bærende sten. Fra Herren

er det kommet, og det er underfuldt for vore

øjne, at ikke den, der er noget, er noget, men

den, der intet er, er noget for Gud. Dette

kan og vil mennesket ikke sige sig selv, og

derfor går vi i kirke for at høre denne tale.

For at høre ja, ikke for at positionere sig som

særligt deltagende. Amen


Foredrag

Den 7. januar kommer pens. overlæge

Ole Helmig og holder foredrag om humoren.

I foredraget:

”Lidt om humoren samt muntre

hændelser i et langt liv”

vil han kante sig ind på, hvad humoren

er og påvise den rolle, den spiller både i

vores hverdag og i patientbehandlingen.

Han vil desuden give en række eksempler

og fortælle om, hvordan humor også

kan hjælpe mod stress og udbrændthed.

Dernæst vil han berette lidt om en række

muntre hændelser i sit lange lægeliv.

Det foregår i konfirmandstuen kl. 19. 0,

og der er gratis adgang.

Sognemøde i konfirmandstuen

Studiekreds

Den 4. marts kommer pastor emeritus,

og anmelder på Jyllandsposten Johannes

H. Christensen og holder foredraget:

Folkekirken

- en institution i opløsning?

Som han præsenterer således:

Gennem de seneste tyve år er der sket en

række æn-dringer i Folkekirken, naturligt

nok eftersom tiden går, og alle ting ændrer

sig, blot er der det problem, at samtlige

ændringer - efter min mening - er til det

værre. Bureaukratiet vokser; biskopperne

tillægges og tiltager sig større og større

magt, f.eks. kan de nu trække præster, der

ikke danser efter deres pibe, i løn.

Det mellemkirkelige arbejde, som interesserer

de færreste folkekirkemedlemmer,

øges og får flere og flere penge fra den kirkelige

ligning. Man drøfter indførelse af

Stiftråd, hvad der er optakt til en egentlig

synode, en art folketing for kirken, hvad

der vil beyde, at magtmennesker får større

magt. Dette er kun få eksempler - foredraget

vil byde på flere - på den beklagelige

situation, at kirken interesserer sig langt

mere for sig selv end for det evangelium,

den er sat til at forkynde og tjene.

Foredraget begynder kl. 19. 0 i konfirmandstuen,

og der er gratis adgang.

Efter jul vil der følgende mandage: den 9/ , 9/ , 0/ , /5 være sognemøde i konfirmandstuen.

Vi mødes som sædvanlig kl. 9. 0 til højskolesang, fortælling, højtlæsning og

kaffe. Giv endelig indbydelsen videre, da alle er velkomne.

Vi fortsætter vores gennemgangen af Henrik Pontoppidans roman ”De dødes rige”.

Datoerne er som tidligere nævnt, 1 /1, / , 5/ . Alle dage begynder vi kl. 19. 0 i præstegården.


Nyt fra Menighedsrådet

Da der i forbindelse med menighedsrådsvalget

den 11.11. 008 kun var indleveret

én opstillingsliste, var valget aflyst i Augustenborg

sogn. Menighedsrådet vil den

5. november, som er datoen for det første

menighedsrådsmøde efter valget, konstituere

sig med formand, næstformand

og i de forskellige udvalg.

Menighedsrådets medlemmer for

den kommende periode:

Anne Marie Christoffersen, Østergade

Henny Frederiksen, Ringridervænget 95

Per Haugaard, Kløvermarken 95

Vera Jensen, Egevej

Erik Linden, Birkevej 5

Tak til Thora Nissen

Som nogen måske har bemærket, er vores

trofaste menighedsrådsmedlem Thora

Nissen trådt ud af rådet. Menighedsrådet

skulle reduceres i antal fra 8 til 7 valgte

medlemmer, og i den anledning valgte

Thora at lade sig pensionere efter mere

end 0 års tro tjeneste. Det er med stor

vemod, vi må tage afsked med Thora, som

på sin helt egen stille og kyndige facon har

varetaget formandsposten for kirkeudvalget

forbilledligt. Derudover er vi mange,

der jævnligt har kunnet nyde synet af en

smukt pyntet kirke til højtiderne, som bar

præg af Thoras og vor kirketjeners fine

æstetiske sans. Sidst men ikke mindst er vi

Døde og begravede

Anna Margrethe Nissen, Slotsalle

Karl Heinz Rasmussen, Banegårdsgade 7

Heinrich Thomsen, Tjørnebakken

Erik Gerhard Jespersen, Vestergade

Aksel Christensen, Stavensbølgade A

Martin Thestrup Sørensen, Posekærvej 0,

Aabenraa

Johan P. Rasmussen, Kettingvej 0

Marry Sandholt, Ny Stavensbøl

Julehjælp

I kraft af sidste års indsamlede beløb til

julehjælp, at det i år muligt for menighedsrådet

i Augustenborg at uddele nogle

julepakker til økonomisk trængte familier.

Pakkerne vil bestå af et udvalg af råvarer

til en juleaftens middag.

Ansøgningen om hjælpen sendes til sognepræst

Elisabeth K. Jensen og skal være

denne i hænde senest den 10.1 .08.

Augustenborg Menighedsråd

også mange, der har nydt godt af hendes

store historiske viden om kirken og slottet,

og da vi ved, at vi fremover kan trække på

Thoras ekspertise, når vi uvægerligt kommer

i situationer, der kræver overblik over

kirkens historie, tør vi også godt slippe

hende. På menighedsrådets vegne skal jeg

takke mange gange for den trofaste og loyale

indsats, Thora har ydet i menighedsrådsarbejdet,

og jeg vil ikke lægge skjul på,

at vi kommer til at savne hende.

På menighedsrådet vegne

Elisabeth K. Jensen

Døbte

Christian Schneider Sandbæk

Skovvænget 0

5


Musik i Slotskirken

Koncert for bratsch og orgel

lørdag den 1. januar kl. 1

med Semjon Kalinowsky, bratsch,

og Konrad Kata, orgel.

Semjon Kalinowsky, solobratschist i Lemberg

Kammerorkester, Stettins filharmoniske

orkester, og siden 001 i Hamborgs

filharmoniske orkester, er født i Ukraine.

Han havde sin første offentlige optræden

og orkesterdebut allerede som 1 -årig. I

1979 bestod han musikpædagogeksamen,

i 198 diplomeksamen med udmærkelse.

Han underviser i både Ukraine og Tyskland

og har samtidig en livlig koncertvirksomhed

som solist og kammermusiker i

Rusland, Tyskland, Polen og Vesteuropa.

Semjon Kalinowskys store interesse er at

opspore gamle nodemanuskripter, bearbejde

dem og udgive dem i samarbejde med

anerkendte musikforlag. Således beriger

han bratsch-repertoiret med nye værker.

Ukraines præsident har hædret ham med

titlen ”Æreskunstner i Ukraine”.

Konrad Kata, siden 1995 organist ved St.

Vicelin-Kirken i Lübeck, er født i Polen.

Han tog afgangseksamen med udmærkelse

fra Frederic-Chopin-konservatoriet

i Warszawa, dernæst diplomeksamen med

udmærkelse fra konservatoriet i Lübeck.

Han har desuden deltaget i henved 0 mesterkurser

med personligheder som bl.a.

Michael Radulescu, Daniel Roth og Jon

Laukvik.

I 199 og 95 vandt Konrad Kata præmier

som solist og kammermusiker ved Possehlkonkurrencen

i Lübeck, og året efter tredjeprisen

ved Johann-Heinrich-Schmelzer-

konkurrencen i Melk, Østrig.

Han spiller continuo på orgel og cembalo i

flere ensembler, bl.a. i orkesteret ”Wiener

Akademie”.

Siden 1987 har han haft en livlig koncertvirksomhed

i ind- og udland.

Ved koncerten i Slotskirken skal vi mest

høre iørefaldende musik fra 17 – 1800-tallet.

Plus et par nyere stykker musik.

Alle er velkomne til denne garanteret

smukke koncert, hvortil der er gratis adgang.

Næste koncert bliver søndag den 8. marts

kl. 1 , hvor Birgit og Jens Bauer, Augustenborg,

stiller med en kvartet.


Kirkekoret

Kirkekoret har måttet vinke farvel til flere sangere, der er flyttet hjemmefra.

Derfor er der nu mulighed for at optage nye.

Vi øver onsdage kl. 1 -17.10 og synger med ved alle gudstjenester og bryllupper.

Har du spørgsmål, eller bare lyst til at være med, kan

du ringe til Anne Lyster, tlf. 0 77 9 5.

Adresseliste:

Andagter på

Caroline Amaliegården

Gudstjenesterne begynder kl. 1 .15.

. december .......... Elisabeth K. Jensen

1 . december .......... Anne Margrethe R. Hvas

Juleaften kl. 10. 0 ... Malene Freksen

1 . januar 009 ...... Malene Samsø Nielsen

7. januar ............... Elisabeth K. Jensen

10. februar.............. Malene Freksen

. februar.............. Malene Samsø Nielsen

10. marts ............... Elisabeth K. Jensen

. marts ................ Anne Margrethe R. Hvas

Sognepræst: Elisabeth K. Jensen, Østergade 11 .............................Tlf. 7 7 1 01

Kirkeassistent: Annelise Jessen, Tandbusk 17 ................................Tlf. 0 70 1 01

Graver: Aage Jørgensen, Hørup bygade 18, Sydals....................... Tlf. 7 1 5 95

Kirkegårdens telefon .....................................................................Tlf. 7 7 11 01

Organist: Anne Lyster, Drosselvænget 8, Broager .........................Tlf. 5 11 1 07

Menighedsrådet:

Formand: Johan P. Rasmussen, Kettingvej 0 .............................. Tlf. 7 7 1 7

Kirkegårdsværge: Henny Frederiksen, Ringridervænget ...........Tlf. 7 7 1 78

7


Gudstjenesteliste

Søndag den 30. november

1. s. i advent

kl. 10.00

Matt. 1,1-9

Søndag den 7. december

. s. i advent

kl. 10.00

Luk. 1, 5-

Søndag den 14. december

. s. i advent

kl. 9. 0

Matt. 11, -10

Søndag den 21. december

. s. i advent.

kl. 10.00

Joh.1,19- 8

Juleaften

kl. 1 . 0 og

kl. 1 .00.

Luk. ,1-1

Juledag

kl. 10.00

Luk. ,1-1

2. juledag

kl. 11.00

Matt. , - 9

Julesøndag

den 28. december

kl. 11.00 Malene Freksen

Luk. , 5- 0

Nytårsdag

kl. 15.00

Luk. , 1

Søndag den 4. januar

Hellig kongers søndag.

kl. 10.00

Matt. ,1-1

Søndag den 11. januar

1. s. e. h. k.

kl. 10.00

Luk. , 1-5

Søndag den 18. januar

. s. e. h. k.

kl. 10.00

Joh. ,1-11

Søndag den 25. januar

. s. e. h. k.

kl. 10.00

Matt. 8,1-1

(Hvor ikke andet er anført, er det Elisabeth K. Jensen, der prædiker)

Søndag den 1. februar

Sidste s. e. h. k.

kl. 9. 0

Matt. 17,1-9

Søndag den 8. februar

Septuagesima

kl. 11.00 Malene Freksen

Matt. 0,1-1

Søndag den 15. februar

Seksagesima.

kl. 11.00 Malene Freksen

Mark. ,1- 0

Søndag den 22. februar

kl. 10.00

Fastelavn.

Matt. ,1 -17

Søndag den 1. marts

kl. 10.00

1. s. i fasten.

Matt. ,1-11

Søndag den 8. marts

kl. 9. 0

. s. i fasten.

Matt.15, 1- 8

Kirkebilen kører til hver gudstjeneste.

Den bestilles hos Augustenborg Taxi, tlf. nr. 74 47 18 19.

Tryk: Als Offset Aps · Tlf. 7 7 1 8

More magazines by this user
Similar magazines