JOB TIL ALLE - Fleksicurity

fleksicurity.dk

JOB TIL ALLE - Fleksicurity

Magasin om det rummelige arbejdsmarked

fleksicurity

nr . 23 · april 2013 7. årgang

JOB TIL ALLE

Endnu sværere for mennesker

med handicap at få job


Indhold

Leder ............................................side 3

Markant fald i beskæftigelsen for mennesker med handicap side 4

En mester i at få førtidspensionister i job . . . . . . . . . . . . . . . side 6

Socialøkonomi er et langt, sejt træk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8

Kolding har fokus på socialøkonimi ....................side 10

„Vi lever på solstrålehistorierne“ ......................side 12

Virksomheder skaber fleksjob med få arbejdstimer. . . . . . . side 14

Her er der mulighed for fleksjob med få timer ..........side 16

10 procent af medarbejderne er fleksjobbere ...........side 18

God plads til programmør med skavanker . . . . . . . . . . . . . . side 20

Fire skarpe til fleksjobberen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22

Skræddersyet indsats for unge på kanten ..............side 24

Klar til uddannelse .................................side 26

Uddannelse for enden af lysene ......................side 28

Førtidspension – aldrig i livet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 30

Et arbejdsliv betyder alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 34

Klummen: Danmark skal bevare førertrøjen .............side 35

Siden sidst .......................................side 36

Jeanett Dian Amonsen

Redaktionschef

Kjeld Søndergaard

Ansvarshavende redaktør

2 Fleksicurity nr. 23 2013

Mikael Hasle

Journalist

Anne-Dorte Boa Kock

Journalist

Fleksicurity nr. 23, april 2013

– magasin om det rummelige

arbejdsmarked

Uafhængigt af myndigheder, interesseorganisationer

og politiske holdninger vil

magasinet medvirke til at være debat­ og

jobskabende inden for rammerne af det

rummelige arbejdsmarked.

Fleksicurity udkommer fire gange om året.

Ansv. i forhold til presselovgivningen:

Kjeld Søndergaard

Redaktionschef: Jeanett Dian Amonsen

I redaktionen:

Mikael Hasle,

Anne­Dorte Boa Kock,

Morten Lund

Sekretariat:

Eva Maria Sloth

Grafisk produktion:

Huset Venture

Tlf. 8628 3555

Oplag: 7.000

Kontakt:

Fleksicurity, Huset Venture

Stavtrupvej 34, 8260 Viby J

Telefon: redaktion 8738 2074

e­mail: redaktion@fleksicurity.dk

Web: www.fleksicurity.dk

Morten Lund

Journalist

Eva Krukow

Grafiker

Eva Maria Sloth

Sekretær

Kommunalpolitikerne

skal på banen

Projekterne tændes og slukkes lidt pø om pø uden skelen til

deltagernes situation, projektets succes endsige opsamling

af erfaringer og resultater

N Lidt

Af Kjeld Søndergaard,

Ansvarshavende redaktør

ytteaktivering er det nyeste ord inden

for den uendelige diskussion om, hvordan

den store gruppe af mennesker på overførselsindkomst

kan opnå beskæftigelse af en

eller anden art. For samfundets skyld men

sandelig også for den enkeltes egen skyld,

for her i Norden har mennesket det nu engang

bedst ved at være et aktivt ydende

medlem af fællesskabet.

Foreløbig er det kun et nyt ord i et længe

bestående lydkaos, som synes at stritte

til både højre og venstre på en gang. Det

er så ærgerligt, fordi der i bund og grund

er viden nok om, hvad der virker – senest

dokumenteret i Kommunernes Landsforenings

undersøgelse: „Gør som de bedste“,

som kort kan resumeres således: gennemgående

kontaktperson, fornøden tid, god

relation til borgeren, fleksibilitet, fokus på

ressourcer og ønsker. Ordet håndholdt nævnes

igen og igen.

nyt i KL­undersøgelsen er der dog: den

første forudsætning for succes med beskæftigelsesindsatsen

for udsatte borgere er en

politisk plan og strategi, som er udarbejdet

af politikere, som tør prioritere indsatsen og

sætte de økonomiske midler af.

Som det er i dag, ydes den håndholdte indsats

i høj grad i forskellige projekter drevet

af ildsjæle med alt for lange arbejdstider

og frivillige, som også gør en stor indsats.

Men forankringen af denne indsats er ofte i

projekter med vidt forskellig finansiering og

ofte af rent midlertidig art. Projekterne tændes

og slukkes lidt pø om pø uden skelen

til deltagernes situation, projektets succes

endsige opsamling af erfaringer og resultater.

Huset Venture er ét eksempel på et koncept,

som forsøger at leve op til det bedste i en

socialfaglig, håndholdt håndtering af mennesker

med erhvervsbegrænsninger – med

tilbud om både afklaring, personlig og faglig

udvikling og praktik hos mennesker i job;

mennesker som selv har prøvet det hele.

Specialisterne tilbyder konkrete job til en

særlig målgruppe og Cafe Kaffegal er på banen

over for psykisk syge. Vi kan godt og vi

ved godt – der skal blot flere til at gøre det.

Det er her, der kræves lokale politikere med

en plan og strategi og som tør både prioritere

og sætte de nødvendige økonomiske

midler af.

Fordi nede i et af samfundets dybeste lastrum

befinder der sig stadig en hel del mennesker,

som var unge ledige i slut­70’erne

og begyndelsen af 80’erne. De kom aldrig

i gang og det har de det stadig ikke særlig

godt med. Samtidig står samfundet nu over

for økonomiske udfordringer, som ikke tåler

sammenligning med 90’erne og 00’erne.

Dengang havde vi ’råd til’ at lade dem gå.

Har vi det nu?

Perspektivet skræmmer.

Fleksicurity nr. 23 2013 3


Markant fald i

beskæftigelsen

for mennesker

med handicap

Ny rapport fra SFI – Socialforskningsinstituttet – viser, at mennesker

med handicap har fået sværere ved at få job gennem de seneste 10 år

D til

4 Fleksicurity nr. 23 2013

Tekst:

Jeanett Dian Amonsen

et er blevet en større udfordring for

mennesker med handicap at få et arbejde.

SFI har netop offentliggjort rapporten Handicap

og beskæftigelse 2002­2012. Rapporten

indeholder interessant viden om udviklingen

i beskæftigelsesgraden for mennesker med

handicap i de sidste 10 år.

Beskæftigelsen for personer med handicap

er faldet med ca. 7 procentpoint mellem

2002 og 2012 – fra 51,0 procent i 2002

til 43,9 procent i 2012. For personer med

et større handicap er beskæftigelsen også

faldet – nemlig fra 31,0 procent i 2010 til

26,8 procent i 2012.

Behov for nytænkning

– Rapporten viser et tydeligt behov for en

nytænkning af det inkluderende arbejdsmarked

og af beskæftigelsesindsatsen for

personer med handicap. Der er et stort potentiale

for at få langt flere med handicap

og nedsat arbejdsevne i beskæftigelse, som

desværre ikke er forløst gennem de sidste

10 år. Det er, set med handicaporganisationernes

øjne, ikke godt nok, og behovet

for handling må ikke overses i de aktuelle

reformer af beskæftigelsesindsatsen, siger

formand for Danske Handicaporganisationer,

Stig Langvad.

– Selvom vores tal i rapporten viser en forskel

i beskæftigelsesgraden for raske og for

handicappede, så at personer med handicap

i højere grad har fået det sværere på

arbejdsmarkedet, er der ikke tale om det

vi statistisk vil kalde en signifikant forskel,

påpeger seniorforsker Jan Høgelund, SFI.

Et af tre mål er nået

VK­regeringen vedtog i regeringsperioden

fra 2001­2011 to beskæftigelsesstrategier

for personer med handicap. SFI­rapporten

viser, at et af de tre mål for disse indsatser

er nået – nemlig målet om at fem procentpoint

flere beskæftigede skulle være trygge

ved at arbejde sammen med en person med

en psykisk lidelse i 2012 end i 2009. Dette

er indfriet – blandt andet via kampagner.

Beskæftigelsen for

personer med handicap

er faldet med

ca. 7 procentpoint

mellem 2002 og

2012

Derimod er et mål om at sprede viden om

mulighederne for at kombinere handicap og

job tilsyneladende ikke indfriet. Kendskabet

Jan Høgelund, seniorforsker i Socialforskningsinstituttet,

er en af forfatterne bag den nye rapport. Foto SFI.

ordningerne med fleksjob, personlig assistance

og økonomisk støtte til arbejdsredskaber

eller indretning af arbejdspladsen

er således ikke øget blandt personer med

handicap mellem 2009 og 2012.

– Når rapporten viser, at det ikke er lykkedes

at øge kendskabet til de vigtige handicapkompenserende

ordninger, såsom fleksjobordningen,

hjælpemidler og arbejdspladsindretning,

er der god grund til at se kritisk på,

om ordningerne anvendes i det omfang og på

den måde, der er nødvendig i jobcentrene,

mener Stig Langvad.

Problemer med læsning

Rapporten viser desuden, at læse­ og skrivevanskeligheder

er markant mere udbredt

blandt personer med handicap end blandt

personer uden handicap, og det har en negativ

betydning for denne gruppes beskæftigelsesmuligheder.

Det er blevet endnu

sværere for handicappede

at få en plads på

arbejdsmarkedet.

Foto Morten Lund.

Fleksicurity nr. 23 2013 5


En mester i at få

førtidspensionister

i job

En af Jobcenter Randers’ medarbejdere har kæmpestor succes

med at få førtidspensionister tilbage på arbejdsmarkedet.

Indtil videre har han skaffet 100 i job med løntilskud

Tekst: Henrik Lykke Nielsen,

M

journalist,

Randers kommune

anden bag successen er jobkonsulent

Evan Geris, jobcenteret i Randers.

Evan Geris er stærkt engageret og har stor

tilfredsstillelse ved at arbejdet lykkes.

„Ja, jeg har fået 100 ud af 120 i job i private

virksomheder,“ bekræfter Evan Geris.

Fælles for de førtidspensionister, som runder

jobkonsulentens kontor, er, at de ikke

står til rådighed for arbejdsmarkedet. De

har en arbejdsevne som er under en tredjedel

af normalen. Men hvordan kommer

jobkonsulenten i kontakt med de mange

førtidspensionister?

– De henvender sig selv eller bliver eventuelt

henvist af deres sagsbehandlere. Enten

ringer de eller møder op hos mig. Jeg går ud

fra, at de virkelig er interesseret i at arbejde

og tager en snak med dem, fortæller Geris.

Han forsøger at flytte fokus over på muligheder.

Som han siger, er førtidspensionister

ofte begrænset af, at de har fået at vide, at

de netop er begrænsede. En cirkel, jobkonsulenten

bryder.

– Jeg bruger mine mange års erfaring med

arbejdsmarkedet til at hjælpe dem. Allerede

6 Fleksicurity nr. 23 2013

ved første samtale kan jeg i mange tilfælde

se hvilke virksomheder jeg kan kontakte,

for at de kan komme i gang. Der er jo ingen

der søger førtidspensionister. Der er ingen

ledige stillinger, fortæller han.

Geris er selv overrasket

over, at det

er gået så godt

Ofte svarer virksomhederne, at de ikke mangler

nogen. Evan Geris forklarer typisk om

mulighederne for arbejdsprøvning/ulønnet

virksomhedspraktik. Herefter vælger mange

virksomheder så at etablere virksomhedspraktikforløb

med henblik på efterfølgende

ansættelse i skånejob.

– Så motiverer jeg førtidspensionisterne

til at være mødestabile og udføre arbejdet

bedst muligt. Så kan jeg ikke hjælpe mere,

siger Evan Geris, som siden 1. maj 2011 har

skaffet 100 førtidspensionister i arbejde

ud af 120 etablerede virksomhedspraktikker.

Geris er selv overrasket over, at det er

gået så godt.

Alene i januar 2013 har ni henvendt sig om

at komme i arbejde, og de første fem har

Evan Geris allerede fået i gang.

– En af de seneste er en 47­årig mand, der

efter at have arbejdet i Grønland havde mistet

selvtilliden. Mens han var på mit kontor,

ringede jeg til en arbejdsgiver. Han blev indkaldt

til samtale og blev tilbudt et skånejob

med det samme, fortæller en glad jobkonsulent

Evan Geris.

Med til historien hører, at manden på vej

hjem rundede sin lokale Brugs og fortalte,

at han havde fået job. Men Brugsen ville

også gerne ansætte ham. Her starter han

i et job, hvor han kan bruge sin ekspertise:

Madlavning. Et nyt tiltag i Brugsen i Gjerlev.

Evan Geris 1. marts 2013.

Fotograf Henrik Lykke Nielsen, Randers kommune.

Fleksicurity nr. 23 2013 7


Socialøkonomi er et

langt, sejt træk

Tre kommuner har allerede en decideret socialøkonomisk strategi:

Vi er nået langt, men mangler stadig en del

K

Tekst: Morten Lund

olding, København og Århus kommuner

har formuleret strategier for at sætte det

socialøkonomiske arbejde i system. De har

nået meget allerede, lyder vurderingerne.

– Men vi har også stadig langt igen. Det tager

nok længere tid, end vi havde forventet, at få

de socialøkonomiske virksomheder til at blive

en integreret del af kommunen, lyder det.

Rammerne på plads i Kolding

Kolding Kommune har landets ældste socialøkonomisk

strategi som daterer sig tilbage

til 2009. Og udviklingschef i socialforvaltningen,

Birte Muhs, vurderer, at kommunen er

nået meget langt på de fire år.

– Selve strukturen omkring socialøkonomiske

virksomheder er fuldt ud på plads, så

kommunen står parat til at tage hånd om

kommende projekter, siger hun.

– Det vil sige, at vi er klar med en kvalificeret

rådgivning. Af rådgivere der er uddannet til

at gebærde sig i hele den specielle socialøkonomiske

verden.

I den oprindelige socialøkonomiske strategi

havde kommunen formuleret, at der i dag

skulle være startet ti nye virksomheder i

kommunen. Men Birte Muhs erkender, at

det nok var en kende for optimistisk:

– Nu løb vi ind i en finanskrise, der har bremset

alting. Og som kommune er det ikke vo­

8 Fleksicurity nr. 23 2013

res opgave at starte en hel masse nye virksomheder.

Vi er afhængige af, at der dukker

nogle mennesker op med gode ideer og

iværksætterlyst.

Dog er det blevet til tre nye socialøkonomiske

virksomheder i Kolding inden for de

seneste år: En café i en geografisk have, en

pakkevirksomhed – og kommunens egen

Socialøkonomisk Center Trekanten der også

håndterer en pulje på 350.000 kroner

som risikovillig kapital til disse specielle

virksomheder.

Vi har fået etableret

at sociale iværksættere

kun behøver

at henvende sig ét

sted, når de kontakter

kommunen

– Derudover er vi med i et EU­projekt, der

handler dels om rammevilkårene for socialøkonomiske

virksomheder, dels om løsnin­

gen af problemer med at skaffe penge til

virksomhederne, siger Birte Muhs.

Kolding Kommune er netop nu på vej med en

version 2 af sin socialøkonomiske strategi.

– Blandt andet vil vi gerne have etableret et

tættere samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner

– og skabe et netværk der

samler flere kommuner, siger hun.

Regeringen spørger

København til råds

København Kommune har haft en socialøkonomisk

strategi siden 2010, og den korte version

af resultatet er, at „vi ikke har så mange

konkrete resultater, som vi havde håbet.“

– Når det er sagt, er det imidlertid også vigtigt

at holde fast i, at vi faktisk har nået en

masse ting, siger chefkonsulent hos Københavns

Erhvervsudvikling, Jette Vinther

Kristensen.

– Vi har fået etableret at sociale iværksættere

kun behøver at henvende sig ét sted, når

de kontakter kommunen. Det var en af vores

oprindelige målsætninger – og det virker:

– Vi får stadig flere henvendelser fra mulige

nye socialøkonomiske virksomheder, og det

lykkes for os at sætte de rigtige folk sammen,

så iværksætterne kan komme videre

med deres projekter. Om det så reelt har

betydet flere socialøkonomiske virksom­

fakta

Der er endnu ikke vedtaget en præcis dansk definition

på en socialøkonomisk virksomhed, men hovedprincipperne

er, at virksomheden skal have et formål ud over

det at drive virksomhed og at alt overskud ved virksomhedsdriften

skal bruges på at opfylde dette formål. En

socialøkonomisk virksomhed er altså ikke ’non profit’

men ’not for profit’.

heder i kommunen, ved jeg ganske enkelt

ikke, siger hun.

Samtidig konstaterer Jette Vinther Kristensen,

at flere forskellige ministerier nu også

ser på det socialøkonomiske område.

– Og de spørger i vid udstrækning os til råds.

For selvom vi ikke er nået så langt, som vi

havde håbet, er vi trods alt nået en del af

vejen. Da vi i 2010 vedtog kommunens socialøkonomiske

strategi, var vi nok temmelig

ambitiøse. Men selv om vi ikke er nået i mål,

har vi fået indsamlet masser af erfaringer.

En af de store barrierer for at udbygge området

markant er imidlertid de besværlige

juridiske finurligheder, konceptet uvægerligt

møder – ligesom det har vist sig svært at få

så stor en organisation som Københavns

Kommune til at arbejde sammen på tværs

af forvaltningerne, fortæller Jette Vinther

Kristensen.

Århus kigger på „rimelighedskrav“

Kongerrigets yngste socialøkonomiske strategi

er formuleret i Århus for et års tid siden.

Men selv om århusianerne ikke har haft mere

end et år til arbejdet, er kommunen alligevel

nået et stykke af vejen.

– Blandt andet har vi set på det såkaldte

„rimelighedskrav“ – det vil sige reglerne for

hvor mange ansatte med særlige behov der

Modelfoto.

kan være ansat i en given virksomhed. Begrænsninger,

der gør det sværere at agere

inden for området, fortæller sekretariatsleder

Ea Nielsen fra Fællessekretariatet under

Beskæftigelsesforvaltningen.

– Det er selvfølgelig ikke noget Århus Kommune

kan beslutte, men vi har sammen med

rådmanden og kommunens beskæftigelsesudvalg

skrevet til beskæftigelsesministeren

for at gøre opmærksom på problemet.

Derudover har Århus Kommune sat gang i

forskellige initiativer for at synliggøre hele

det socialøkonomiske område.

– Vi samarbejder bl.a. med VIA om en undersøgelse

af området – herunder også en

klar definition af hvad „socialøkonomisk“

præcist betyder. Når vi har definitionen på

plads, bliver det meget lettere at tale og

skrive om virksomhederne, siger hun.

Undersøgelsen vil blive offentliggjort sidst

i maj i år.

Århus Kommune tæller for øjeblikket 16 socialøkonomiske

virksomheder, og kommunen

samarbejder med dem alle.

– Vi køber varer hos de fleste af dem, ligesom

de generelt er meget gode til at opkvalificere

medarbejdere til arbjedsmarkedet,

siger Ea Nielsen.

De socialøkonomiske virksomheder udmærker

sig netop på dette område, men andre

virksomheder arbejder også dygtigt ud fra

en social ansvarlighed, understreger hun.

Andre kommuner kan også

Samme bemærkning har Lene Pindstrup,

der er chefkonsulent hos Center for Socialøkonomi,

der har bistået ved formuleringen

af de kommunale strategier :

– Det er fint, at de tre kommuner har formuleret

socialøkonomiske strategier, siger hun.

Men en del andre kommuner arbejder også

med socialøkonomi – uden at have en decideret

strategi for området. Og de kan også

fint opnå rigtig gode resultater.

– Selvom en formuleret socialøkonomisk

strategi selvfølgelig giver et stærkt mandat

til at tage arbejde på området alvorligt,

siger hun.

Som eksempel på kommuner, der gør en

væsentlig indsats på det socialøkonomiske

område uden at have en forkromet strategi

at læne sig op ad, nævner hun bl.a. Næstved

og Roskilde.

Fleksicurity nr. 23 2013 9


Kolding har fokus

på socialøkonomi

„Vi oplever en voksende interesse blandt virksomheder for at arbejde med

social ansvarlighed,“ siger Karsten Vester fra VirksomhedsNetværk i Kolding

V

10 Fleksicurity nr. 23 2013

Tekst og foto:

Morten Lund

i skaber rammerne, men det er virksomhederne

selv, der bestemmer, hvad indholdet

skal være, siger Karsten Vester fra

VirksomhedsNetværk i Kolding.

Netværket har eksisteret siden 2006 og

tæller i dag 130 virksomheder.

Kolding Kommune er

en af de få kommuner

i Danmark der har formuleret

en socialøkonomisk

strategi

– Vores primære arbejdsområder er social

ansvarlighed og socialøkonomi. Men for at

„lokke“ flere virksomheder med i netværket

har vi også fokus på at skabe vækst.

De fleste virksomheder er allerede socialt

engagerede, men nogle er stadig med alene

for at generere vækst i deres virksomheder.

Det er helt ok – men selvfølgelig skubber vi

på for at få dem til også at se mulighederne

i et socialt ansvar, siger han.

Endelig har Netværket også forpligtet sig til

at give halvdelen af et eventuelt økonomisk

overskud til velgørende formål.

– Vores største styrker er – naturligt nok

– at skabe kontakt mellem virksomheder,

ligesom vi rådgiver medlemmerne om f.eks.

CSR, skaber kontakt i forbindelse med virksomheders

adoption af en skoleklasse og

andre konkrete tiltag, siger Karsten Vester.

– Og så er det også en styrke for os, at vores

medlemmer betaler for at være med i

Netværket. Det betyder, at vi er sikre på at

have engagerede medlemmer, siger han.

Landsby eller skur

Kolding Kommune er en af de få kommuner

i Danmark der har formuleret en socialøkonomisk

strategi.

– En strategi vi delvist har overtaget, fortæller

Karsten Vester.

Koldings socialøkonomiske strategi daterer

sig tilbage til 2009. Arbejdet hidtil har skabt

rammerne for at etablere socialøkonomiske

virksomheder i kommunen.

– Nu er anden del af kommunens strategi lige

på trapperne – med sigte på at få etableret

disse ansvarlige virksomheder i virkeligheden,

siger Karsten Vester.

En udvikling Karsten Vester først og fremmest

mener skal basere sig på små og mellemstore

virksomheder.

– Hvilket giver en del udfordringer. Når vi

holder de store og indlysende eksempler

på social ansvarlighed op, er det som regel

de helt store spillere, vi taler om. Vores

opgave bliver at få fortalt, at man godt kan

udvise social ansvarlighed uden at bygge en

hel landsby i Afrika. Et lige så godt projekt

kan være at bygge et skur på en legeplads

i Danmark – eller noget helt tredje.

Og tiden arbejder for VirksomhedsNetværk,

vurderer Karsten Vester.

– Jeg oplever en voksende interesse for social

ansvarlighed i Danmark. Ikke noget eksplosiv

vækst – men dog en vækst, siger han.

– VirksomhedsNetværk i Kolding er meget aktive i bestræbelserne på af føre kommunens

socialøkonomiske strategi ud i livet, fortæller Karsten Vester fra Netværket.

Fleksicurity nr. 23 2013 11


„Vi lever på

solstrålehistorierne“

Kolding Pak beskæftiger mennesker på kanten af samfundet. – Vi blander

kriminelle med fodlænker eller mennesker med ADHD med „almindelige“

og velfungerende medarbejdere, fortæller virksomhedsejer Hugo Kold

V

Tekst og foto: Morten Lund

i arbejder med to overordnede målsætninger

i Kolding Pak: At få mennesker på

kanten af arbejdsmarkedet sluset ind i almindelig

beskæftigelse – og få skabt en

forretning, hvor økonomien hænger sammen,

siger Hugo Kold, der er direktør for

virksomheden Kolding Pak.

Kolding Pak påtager sig pakkeopgaver for en

række kunder. Sidste forår talte pakkeriet 30

fuldtidsansatte. Men sæsonudsving og den

generelle krise har tyndet ud blandt medarbejderne,

så der nu kun er 6 fuldtids og 13­

14 løst tilknyttede medarbejdere tilbage.

– Det vil dog rette sig noget i de kommende

måneder, forsikrer Hugo Kold.

Medarbejderne er en broget skare af kriminelle,

ADHD´ere og mennesker med andre

fysiske eller sociale problemer – og ordinære

medarbejdere.

Her er masser af plads til debat – Fleksicurity er Danmarks eneste

magasin om det rummelige arbejdsmarked. Vi fortæller de

gode historier om virksomheder der ansætter fleks­ og skånejobbere

– i håb om at vi kan inspirere andre på arbejdsmarkedet til

at være mere rummelige. Har du en god ide til en arbejdsplads

vi skal besøge, så skriv det på vores væg eller send en mail til

redaktion@fleksicurity.dk. Vores Facebook­side hedder „Fleksicurity

– magasinet om det rummelige arbejdsmarked“.

12 Fleksicurity nr. 23 2013

– Jeg tilstræber at halvdelen af mine ansatte

er almindelige, velfungerende mennesker

– mens den anden halvdel har forskellige

problemer at slås med, siger Hugo Kold.

Dog: aktive kriminelle og aktive misbrugere

er der ikke plads til hos Kolding Pak.

– Vi bygger på, at vi skal have respekt for

forskelligheder og kunne mødes med åbenhed

overfor hinandens problemer.

For at opnå det har Hugo Kold også set sig

nødsaget til at sige fra over for psykisk syge.

– De kommer med problemer, jeg ganske

enkelt ikke kan tackle. Så er det bedre at

sige fra fra starten end at tilføje disse mennesker

flere nederlag, siger han.

I det hele taget er det solstrålehistorierne,

Hugo Kold samler på.

– Det giver mig både energi, glæde og power,

når jeg oplever at der bare er èn der rykker

sig. Og det er meget sjældent, nogen her er

sure, fortæller han.

Vi bygger på, at vi

skal have respekt for

forskelligheder og

kunne mødes med

åbenhed over for hinandens

problemer

Arbejder med VirksomhedsNetværk

Hugo Kold har fra starten haft et tæt samarbejde

med VirksomhedsNetværk i Kolding.

’Like’ Fleksicurity på Facebook

– Vi bygger på gensidig respekt hos Kolding

Pak, siger virksomhedsejer Hugo Kold.

– VirksomhedsNetværk har hjulpet mig med

at sammensætte en bestyrelse for Kolding

Pak – og generelt får jeg i netværket en rigtig

god sparring, når jeg vender forskellige

problemer, siger han.

– Til gengæld fortæller jeg gerne om barrierer

ved at starte denne type virksomhed,

når VirksomhedsNetværk stabler arrangementer

på benene.

Hugo Kold startede Kolding Pak for toethalvt

år siden. Han kom selv fra en stilling som

produktionschef hos Bladkompagniet – og

Bladkompagniet blev også hans første kunde.

Fleksicurity på mail

Nu kan du vælge at få Fleksicurity tilsendt på mail. Gå ind på

vores hjemmeside, fleksicurity.dk, og meld dig til – her kan du

vælge at få magasinet elektronisk og/eller pr. post. På hjemmesiden

er der i øvrigt hver dag nyheder om det rummelige arbejdsmarked.

Du kan altid kontakte redaktionen på mail­adressen

redaktion@fleksicurity.dk.

@

Fleksicurity nr. 23 2013 13


Virksomheder skaber

fleksjob med få

arbejdstimer

14 Fleksicurity nr. 23 2013

En stribe virksomheder med IBM, Grundfos og Falck i spidsen har

sat sig for at undersøge mulighederne for at skabe fleksjob med få

ugentlige timer. De første job er skabt

D

Tekst: Jakob Rom Johansen,

kommunikations-

medarbejder, Cabi

et var med en vis portion skepsis HR

Consultant Hanne Emde hos IBM gik med i

projektet FleksPilot, hvor IBM sammen med

ni andre store virksomheder satte sig som

mål, at de hver især skulle ansætte mindst

fem medarbejdere i fleksjob på under 12 timer

om ugen.

Men skepsis er blevet gjort til skamme, og

nu kan Hanne Emde se mange muligheder

for at ansætte personer i fleksjob med få

ugentlige timer. IBM har i samarbejde med

Lyngby­Taarbæk Jobcenter ansat de første to

medarbejdere i fleksjob, og Hanne Emde er

godt tilfreds med forløbet indtil nu.

– Det har overrasket mig, hvor godt det er

gået, for det har faktisk været positivt hele

vejen rundt. Jobcenteret har været en helt

fantastisk samarbejdspartner. De er professionelle,

og de reagerer hurtigt, når vi har

spørgsmål til dem, ligesom vi også selv reagerer

hurtigt, når de kontakter os, siger hun.

Jobåbninger dukker op i virksomheden

Og det er en højt specialiseret medarbejder

IBM har ansat i fleksjob. Han er uddannet

tolk og journalist og er ansat i IBM’s kommunikationsafdeling.

Her skal han bl.a. arbejde

med oversættelse og bearbejdning af

Lars Nellemann, seniorkonsulent hos

Cabi, er leder af FleksPilot­projektet.

engelske tekster og artikler, ligesom han skal

arbejde med bl.a. intern kommunikation. Han

har Aspergers Syndrom, som gør, at han ikke

kan arbejde fuld tid.

Derudover er IBM på vej til at ansætte en

kvinde i fleksjob i virksomhedens HR­afdeling.

Ifølge Hanne Emde har de første positive erfaringer

spredt sig som ringe i vandet, og nu

bliver der efterspurgt medarbejdere som kan

ansættes i fleksjob med få ugentlige timer.

– Kollegaerne har taget positivt imod projektet

og stiller beredvilligt op og fortæller

om virksomheden og jobbet, når vi holder

ansættelsessamtaler. Nu spredes den gode

historie i andre dele af organisationen,

og folk begynder at kontakte mig for mere

information og med potentielle job, siger

Hanne Emde.

Skepsis afløst af muligheder

Lars Nellemann, seniorkonsulent hos Cabi,

er leder af FleksPilot­projektet, og han kan

genkende historien fra IBM fra flere andre

virksomheder i projektet. IBM er nemlig ikke

de eneste, som fra starten var usikre på, om

fleksjob med få ugentlige timer var en reel

mulighed, men efterhånden begynder virksomhederne

at se mulighederne.

fakta

• FleksPilot-projektet er søsat af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, og

formålet er at høste erfaringer med at etablere fleksjob med kort arbejdstid.

• Cabi er leder af projektet, og ni virksomheder fra VFSA – Virksomheds forum

for Socialt Ansvar har sat sig som mål at ansætte minimum fem nye medarbejdere

i fleksjob under 12 ugentlige arbejdstimer.

• De ni virksomheder er IBM, Falck, Nykredit, Grundfos, Tryg, Arriva, McDonald’s,

Lemvigh­Müller og ISS.

• Derudover rekrutteres 10-15 mindre virksomheder fra Bornholm, Odense

og Købehavn fra Cabis virksomhedsnetværk, der hver især har som mål

at ansætte mindst en person i fleksjob under 12 ugentlige arbejdstimer.

• Foruden virksomhederne deltager 25 jobcentre fra virksomhedernes

lokalområder i projektet.

• Virksomhederne udarbejder en handlingsplan for etablering af fleksjob og

samarbejder med et eller flere jobcentre for at realisere planen.

• Projektet løber fra efteråret 2012 til efteråret 2013.

En vigtig erfaring fra projektet er nemlig, at

jobcentrene i høj grad skal være opsøgende

og hjælpe virksomhederne til at se, hvad der

kan lade sig gøre.

Kollegaerne har taget

positivt i mod

projektet og stiller

beredvilligt op og fortæller

om virksomheden

og jobbet

Job skabes i samarbejde

– Der er som udgangspunkt ikke en efterspørgsel

efter fleksjob. Det er ikke stillinger

som er slået op, men når virksomhederne får

information om, hvad det er for en ordning,

hvad der er af muligheder, og især når de hører

om, hvilke kandidater der er i jobcentret,

får de øjnene op for, hvilke opgaver de kan

få løst, siger Lars Nellemann.

– Så det er i høj grad i dialogen med jobcenteret,

at virksomhederne får stykket noget sammen,

og jobåbningerne opstår, fortsætter han.

I projektet har man desuden gjort sig den

erfaring, at virksomhedspraktik i mange tilfælde

er et godt redskab at bruge inden en

eventuel ansættelse. Virksomheden og den

nye medarbejder får chancen for at se hinanden

an og finde ud af, hvilke hensyn der

skal tages.

– Det er ikke en ny måde at gøre det på,

men det har vist sig at være meget vigtigt

her. Man skal huske på, at der er nogle væsentlige

skånehensyn at tage hensyn til, når

vi taler om mennesker, som kun er i stand

til at arbejde 12 timer om ugen eller mindre.

Det tager tid lige at finde ud af, hvordan man

indretter hverdagen på arbejdspladsen, forklarer

Lars Nellemann.

Vis, hvad I kan

Falck har som mål at ansætte mindst ti medarbejdere

i fleksjob i under 12 timer på forskellige

Falck­stationer rundt om i landet.

Her har man efter en indledende virksomhedspraktik

ansat en mand på et centralværksted,

hvor han kører biler til syn, hjælper

med at pakke varer ud og forskelligt andet

forefaldende arbejde. Derudover er endnu

en begyndt i praktik, og der er flere på vej.

– Jeg har haft møder med jobcentre i Gladsaxe,

København, Randers og flere andre

steder. De har været ude at se vores stationer

og værksteder, og nu er de ved at finde ud af,

hvilke kandidater de har til os, siger Morten

Brønnum­Carlsen, HR­projektleder hos Falck.

Han er optimistisk med hensyn til at finde

flere, der kan blive ansat i fleksjob med få

timer, og han oplever jobcenteret som en seriøs

samarbejdspartner, som også viser en

interesse i at få fleksjob med få timer til at

fungere. Han ville dog gerne have, at jobcentrene

var bedre til at markedsføre, hvad det er

for kandidater, der findes i jobcentret.

– Jeg ville meget gerne have en bruttoliste,

som beskriver, hvad det er for mulige medarbejdere,

de har liggende, og hvad det er

for kompetencer, de har. Ved at tale med

jobcenteret har jeg fx fundet ud af, at der

også er højtuddannede, som kunne komme

i betragtning til denne type fleksjob, mens

jeg måske havde en forestilling om, at jeg

skulle finde ufaglærte. Det betyder, at jeg

kan få udført nogle helt andre opgaver, end

jeg egentlig havde drømt om, slutter Morten

Brønnum­Carlsen.

Fleksicurity nr. 23 2013 15


Her er der

muligheder for

fleksjob med få timer

Danske virksomheder ser muligheder for at etablere fleksjob med få timer på en

lang række områder. Det viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for Cabi

S

16 Fleksicurity nr. 23 2013

Tekst: Jakob Rom Johansen,

kommunikations-

medarbejder, Cabi

pørger man danske virksomheder,

om det kan lade sig gøre at etablere fleksjob

med få ugentlige timer, så er svaret ja.

De kan se mange forskellige opgaver, som

kunne løses af medarbejdere med et lille

ugentligt timeantal. Det viser en undersøgelse

blandt 754 ledere og personaleansvarlige,

som Epinion har lavet for Cabi.

Med reformen af fleksjob, der trådte i kraft

1. januar, er det blevet muligt at etablere

fleksjob med en ugentlig arbejdstid på helt

ned til en eller to timer. Tidligere gjaldt det

som tommelfingerregel, at en ansat i fleksjob

skulle være i stand til at yde, hvad der

svarer til 12 timers arbejde om ugen, for at

økonomien hang sammen for arbejdsgiveren.

Virksomhederne er kreative

Men det kan altså lade sig gøre at skabe job

med endnu kortere arbejdstid. I Cabis undersøgelse

svarer 62 procent af de adspurgte

virksomheder, at de gerne vil mødes med

jobcentrene og drøfte mulighederne for at

etablere fleksjob med en ugentlig arbejdstid

på ti timer eller mindre. Og virksomhederne

har selv mange ideer til hvor jobbene

kan skabes.

– Det er en åben invitation til jobcentrene,

når virksomhederne siger, at de er klar til at

drøfte, hvad der kan lade sig gøre. Virksomhederne

udviser stor kreativitet og peger på

en lang række områder, hvor det kunne være

muligt at etablere fleksjob med få timer, siger

Bente Nissen, seniorkonsulent hos Cabi.

Virksomhederne udviser

stor kreativitet

og peger på en lang

række områder, hvor

det kunne være muligt

at etablere fleksjob

med få timer

I undersøgelsen svarer flest, nemlig 48 procent,

at de kunne se muligheder i at have

fleksjobansatte på få ugentlige timer, som

tog sig af administrative opgaver som fx

bogføring. Derudover peger virksomhederne

bl.a. på følgende områder:

• Rengøring

• Vedligeholdelse af arealer

• Kopiopgaver

• Piccolineopgaver

• It-vedligeholdelse

• Køkken/madlavning.

Administration må ikke

fylde for meget

Kun 21 procent svarer, at de ikke har opgaver,

som de kan se løst af en fleksjobansat

med et timeantal på ti eller færre timer. Her

mener mange, at det administrative arbejde

bliver for stort i forhold til det lille timeantal.

Med lovændringerne på fleksjobområdet kan

virksomheder som noget nyt få en bonus

på 25.000 kr., hvis de ansætter en person

i fleksjob med en arbejdstid på ti timer eller

mindre om ugen i seks sammenhængende

måneder. I Cabis undersøgelse anser virksomhederne

dog denne bonus for at være

af mindre betydning, hvis de skal tage stilling

til at ansætte.

Modelfoto.

Fleksicurity nr. 23 2013 17


18 Fleksicurity nr. 23 2013

Fabrikant og ejer af Akva Waterbeds, Lars Brunsø.

10 procent af

medarbejderne

er fleksjobbere

Akva Waterbeds i Ry er meget opmærksom på sin sociale

ansvarlighed og ansætter gerne mennesker på særlige vilkår

U

Tekst og foto:

Morten Lund

Fleksjob på deltid

d af vandsengefabrikken Akva Waterbeds

40 medarbejdere er de fire ansat i fleksjob:

En ingeniør, en snedker og to kontormedarbejdere.

– Vi formulerer i vores forretningsbeskrivelse, at vi

har plads til fleksjobbere, skånejobbere, folk på revalidering

etc., siger fabrikant og ejer Lars Brunsø.

– Vi lægger vægt på, at alle medarbejdere bliver integreret

i virksomheden – men understreger samtidig,

at ingen medarbejder må påvirke det generelle

arbejde negativt.

Akva Waterbeds mærker

i øvrigt ikke noget til

den krise, andre dele af

erhvervslivet slås med

for øjeblikket

– Derfor må vi også sige, at 10 procent fleksjobbere

er fint – flere kan vi nok ikke integrere.

Akva Waterbeds eksporterer op mod 98 procent af

sin produktion, men har ingen hensigter om at flytte

fabrikken eller dele af produktionen ud af Danmark.

Til gengæld kunne Lars Brunsø godt tænke sig, at

stive, danske regler blev blødt lidt mere op.

– For eksempel vil jeg gerne have muligheden for

at ansætte fleksjobbere på deltid. Jeg oplever, at

fastansatte medarbejdere på deltid ser lidt skævt

til fleksjobberne, fordi de oplever, af fleksjobberne

reelt har bedre vilkår end de selv. Og så må Danmark

også meget gerne sætte skatten ned. Begge

dele vil betyde, at vi – og andre virksomheder – vil

kunne ansætte flere mennesker i fleksjob, siger han.

Ingen krise

Overordnet set tæller Akva Waterbeds relativt mange

deltidsansatte. Og her en klart formuleret politik, at

unge under 18 år ikke må arbejde mere end otte

timer om ugen.

– De er unge og skal have tid til andet end at arbejde,

siger Lars Brunsø.

Akva Waterbeds mærker i øvrigt ikke noget til den

krise, andre dele af erhvervslivet slås med for øjeblikket:

I løbet af de seneste toethalvt år er virksomheden

vokset fra 30 til 40 medarbejdere.

Fleksicurity nr. 23 2013 19


20 Fleksicurity nr. 23 2013

Susanne Jørgensen tegner skærefiler på computeren

til vandsengeproduktionen. – Men min arm her det

ikke godt med muse-arbejdet, siger hun.

God plads til

programmør

med skavanker

Susanne Jørgensen fodrer skæremaskinerne med

informationer hos Akva Waterbeds

D

Tekst og foto:

Morten Lund

et er ikke altid helt nemt. Men på Akva

Waterbeds forsøger virksomheden at tage hensyn

til mine skavanker, siger Susanne Jørgensen.

Hun er ingeniør og programmerer blandt andet skæremaskinerne

til produktionen af vandsenge på fabrikken

i Ry. Derudover er hun ansvarlig for sikkerhedsarbejdet

i forhold til kemikalier på virksomheden.

– Jeg er i fleksjob på grund af MCS – Multi Chemistry

Sensitivity, der betyder, at jeg er overfølsom over for

selv almindelige kemikalier og dufte, fortæller hun.

Jeg kører hjem hver dag med hovedpine – mine

symptomer er faktisk meget lig tømmermænd eller

influenza.

Svært at håndtere en mus

– Derudover har jeg fået to blodpropper i den ene

arm, hvilket betyder, at jeg har svært ved at arbejde

Ingeniør Susanne Jørgensen sammen med Ghulam Yahya

i produktionen hos Akva Waterbeds i Ry.

meget med computermus – hvilket altså er sådan

programmeringen af skærefilerne foregår.

Susanne Jørgensen har arbejdet på Akva Waterbeds

i halvandet år.

– Jeg kom fra en Silkeborg­virksomhed, hvor jeg

faktisk arbejdede gratis – efter at have afsluttet

min arbejdsprøvning, siger hun.

God arbejdsplads

En stor fordel ved at arbejde på Akva Waterbeds er,

ifølge Susanne Jørgensen, at der er flere fleksjobbere

ansat – og at ingen ser skævt til hende, selvom

hun har en kortere arbejdsuge end kollegaerne.

Før hun blev syg i 2005 arbejde Susanne Jørgensen

blandt andet på Teknologisk Institut i Herning og på

Kartoffelmelscentralen i Brande, hvor hun selv bor.

Jeg er overfølsom

over for

selv almindelige

kemikalier

og dufte

Fleksicurity nr. 23 2013 21


4 skarpe

Tekst: Mikael Hasle

Foto: Anne-Dorte Boa Kock

22 Fleksicurity nr. 23 2013

til fleksjobberen

Jesper Bang er 40 år og fik sit første fleksjob, da ordningen blev indført

i 2000. Siden 2007 har han arbejdet som salgskonsulent hos Langhøj

Biler i Hasselager som indretter biler til handicappede. Virksomheden

har fire fleksjobbere ansat

Hvordan fik du dit fleksjob?

– Jeg blev handicappet ved en trafikulykke i 1993 og fik

arbejde i den daværende 50/50­ordning. I 2000 blev

jeg headhuntet til et job som salgskonsulent hos en virksomhed

der sælger hjælpemidler og plejetilbehør – og

så i 2007 ringede de fra Langhøj og spurgte, om jeg ikke

kunne tænke mig et job hos dem.

Hvad består dit arbejde i?

– Min primære arbejdsopgave er at få bilen til at passe til

borgeren. Det betyder, at jeg – i samarbejde med kommunen

– finder ud af, hvordan en ny bil skal indrettes for at

den handicappede kan få størst mulig glæde af den. Det

arbejde udfører jeg i samarbejde med 8­10 kommuner.

Hvad betyder det for dig at have et fleksjob?

For mig betyder det, at jeg kan gøre en forskel, at jeg kan

hjælpe andre handicappede videre. Det betyder også, at

jeg har et så normalt hverdagsliv som muligt – selvom det

at sidde i kørestol nærmest er et fuldtidsarbejde i sig selv.

Heldigvis kan jeg tale med kunder og andre samarbejdspartnere,

mens jeg kører bil, så de 30 timer, jeg har om

ugen, passer mig. Hvis det ikke var sådan, kunne mine

dage hurtigt føles meget lange.

Hvad er den største udfordring i dit arbejde?

Det er at få tingene til at hænge sammen – at have en

hverdag, hvor der også er plads til min familie og mine

interesser. Det nytter ikke noget, at jeg falder om på sofaen,

når jeg kommer hjem – der er mennesker omkring

mig som jeg skal være noget for.

– og til hans kollega

Jesper Skov er 35 år og uddannet fysioterapeut.

Hos Langhøj arbejder han som salgschef og er Jesper Bangs chef

Hvordan er det arbejde sammen

med en fleksjobber?

– Det er såmænd ikke forskelligt fra at være kollega til

en ordinært ansat – men i forhold til kundegruppen er

der en kolossal forskel, jeg som salgschef tydeligt kan se!

– Det er tydeligt at se, at kunderne er trygge sammen

med Jesper, fordi han kender deres verden og taler deres

sprog. Og så er med til at give et bedre feedback på

vores produkter – for han er selv bruger.

Hvordan fungerer fleksjobberne

på din arbejdsplads?

De fungerer fuldt ud på lige fod med andre – og som

nævnt gør vi ofte brug af deres særlige forudsætninger i

vores produktion. De får også bevilget assistancetimer –

og dem kan vi sagtens bruge i det daglige, for eksempel

når en bil skal flyttes og sådan noget.

Tager du særlige hensyn til Jesper?

Egentlig ikke – men virksomheden gør. Jesper kan ikke

kravle rundt og måle en bil op indvendigt – det bruger vi

så hans assistancetimer til.

Kan I bruge flere fleksjobbere?

Ja, det kunne vi vel egentlig godt – men jeg så hellere, at

nogle af de andre afdelinger rundt om i landet ansatte

for eksempel kørestolsbrugere. De har nogle unikke forudsætninger

for at vejlede vores kunder, og de sender et

godt signal om empati til potentielle kunder.

Fleksicurity nr. 23 2013 23


Skræddersyet

indsats for

unge på kanten

„Brobygning til Arbejdsmarkedet“ sender op mod 75 procent af

„deres“ matchgruppe­unge videre til arbejde eller uddannelse

T

Tekst og foto: Morten Lund

re ud af fire af de unge, der er med i vores

projekter, kommer i løbet af få måneder

videre til enten arbejde eller uddannelse,

siger direktør Vibeke Munk fra „Brobygning

til Arbejdsmarkedet“. Virksomheden har specialiseret

sig i at tage sig af sårbare unge,

og i løbet af det seneste års tid er omkring

40 unge begyndt i et af Brobygningens tre

projekter.

– Vi tilbyder noget, der ligger tæt på en almindelig

arbejdsplads med almindelige arbejdsopgaver,

fortæller Vibeke Munk.

– Dog med den afgørende forskel, at vi i

højere grad kan tage individuelle hensyn til

de problemer, de fleste af vores unge har

med i bagagen.

De unge, Brobygningen tager under sine vinger,

er alle kontanthjælpsmodtagere mellem

18 og 29 år – og et brobygnings­forløb kan

højst vare 26 uger.

– Men det er ofte nok til, at vi kan motivere

de unge til at tage en uddannelse – eller

gøre dem parate til at passe et almindeligt

job, siger hun.

Ansvar og omsorg

Nøgleordene for den succes, Brobygning

til Arbejdsmarkedet kan bryste sig af, er en

24 Fleksicurity nr. 23 2013

kombination af ansvar på den ene side – og

nærvær, omsorg og empati på den anden,

fortæller Vibeke Munk.

– De unge kontanthjælpsmodtagere kommer

til os uden de mange succeser og tit

også med en kuldsejlet folkeskole at se tilbage

på – og følgelig ofte med en begrænset

selvtillid. Det er krisetider, og skal vi undgå

at tabe endnu en generation på gulvet, som

vi gjorde midt i 80´erne, bliver vi nødt til at

sætte ind med meget individuel hjælp. Og

vores tal viser jo også, at der måske ikke

nødvendigvis skal så meget hjælp til, for at

disse unge kan komme videre.

Arbejde, undervisning og opdragelse

Hverdagen på alle tre projekter under hatten

„Brobygning til Arbejdsmarkedet“ byder på en

meget tæt kobling mellem teori og praksis.

– Vi tilbyder både arbejde og undervisning

– men skal passe meget på med undervisningsdelen:

Mange af vores unge har ikke de

bedste erfaringer med egentlig skolegang.

– Men derudover bliver vi også nødt til at

tage os en del af helt almindelig opdragelse.

Vi lægger stor vægt på at have en hverdag

uden mobning og hvor folk taler ordentligt

sammen, siger Vibeke Munk.

– Samtidig er vi ofte også nødt til at lære de

unge, hvordan man taler ganske almindeligt

sammen, dagligdagens smalltalk. Det er der

nogen, der ganske enkelt ikke har lært – og

derfor vil have svært ved at begå sig i frokoststuen

på en almindelig arbejdsplads.

Mange af vores

unge har ikke de

bedste erfaringer

med egentlig

skolegang

De tre projekter, „Brobygning til Arbejdsmarkedet“

indtil videre har sat i søen, er alle placeret

på store herregårde: På Lerchenborg

ved Kalundborg, på Knuthenborg på Lolland

og ved Frederiksborg i Hillerød.

– For øjeblikket samarbejder vi med fem

kommuner på Sjælland og Lolland, fortæller

Vibeke Munk.

Direktør Vibeke Munk og personalechef Jørn Bak fra Brobygning til Arbejdsmarkedet

har startet projekter på tre danske godser, bl.a. Lerchenborg Gods ved Kalundborg.

Fleksicurity nr. 23 2013 25


Klar til uddannelse

Patrick Jensen har efter fire måneder på Lerchenborg­projektet stillet skarpt på uddannelse

V –

26 Fleksicurity nr. 23 2013

Tekst og foto:

Morten Lund

i er i gang med to projekter: Vi skal slibe

og male en forfærdelig masse caféstole –

og så sætter vi en del af bygningen i stand,

fortæller Patrick Jensen, der de seneste

tre måneder har arbejdet på „Brobygning

til Arbejdsmarkedet“s Lerchenborg­projekt

sammen med syv andre unge mellem 19

og 26.

Til sommer skal vi så i gang med det udendørs

arbejde: at kalke bygningerne og passe

parken.

Patrick Jensen kommer ikke selv til at deltage

i de udendørs opgaver.

– Om en måneds tid begynder jeg på en

stilladsarbejderuddannelse – og supplerer

den med et truckcertifikat og et sikkerheds­

kursus. Jeg håber at kunne bruge uddannelserne

i min fars virksomhed, fortæller han.

Patrick Jensen stoppede i et job hos et nedbrydningsfirma,

fordi han skulle udredes for

ADHD og eventuel ordblindhed. Og arbejdet

på Lerchenborg passer ham fint.

I bagagen har han desuden en social angst

– og kuldsejlede uddannelsesplaner.

fakta

Under overskriften „Brobygning til arbejdsmarkedet“

er 10-15 unge i arbejde tre forskellige steder i Danmark:

Café Havehuset ligger i Frederiksborg Slotshave i Hillerød

De unge i projektet står for den daglige drift af caféen, og deltager i undervisning

og motionstilbud og i vejledning og mentorstøtte i forhold til uddannelse og

jobsøgning. Formålet er at få styrket den faglige viden inden for servicefagene,

at opnå øget selvtillid og fortrolighed via arbejdsopgaverne i caféen og at opnå

kendskab til sammenhængen mellem livsstil og helbredstilstand. Den ugentlige

arbejdstid ligger på mellem 25 og 37 timer.

Bandholm Cykelværksted og Turplanlægning ligger i forbindelse med

Knuthenborg Safaripark – „Living Lights of Denmark“

Projektet startede som et cykelprojekt i Knuthenborg Safaripark, men siden

turistsæsonen sluttede har de unge primært beskæf tiget sig med fremstilling

af håndstøbte stearinlys – „Living Lights of Denmark.“ Projektet drives i samar­

bejde med Jobcenter Lolland og Knuthenborg Godskontor.

Lerchenborg-projektet i forbindelse med Lerchenborg Gods

Projektet fungerer primært som en træningsbane for bl.a. bygningsvedligeholdelse,

hvor de unge deltager i istandsættelse af projektets lejemål. Næste

skridt i forhold til at starte en egentlig social økonomisk produktion vil blive

„Projekt Alletiders Genbrug“.

Projektet drives i samarbejde med Jobcenter Kalundborg og Lerchenborg Gods

og med opbakning og sparring fra fagbevægelsen i lokalområdet.

Patrick Jensen istandsætter stole til godset. Leder af projektet på Lerchenborg, Henrik Elmer. Patrick Jensen og leder af projektet på Lerchenborg, Henrik Elmer, istandsætter stole til godset.

Fleksicurity nr. 23 2013 27


Uddannelse for

enden af lysene

Tanja og Michelle regner begge med at kaste sig over lærebøgerne efter arbejdet

med lys­produktion i Bandholm. 77 procent af de unge kommer fornuftigt videre

D

28 Fleksicurity nr. 23 2013

Tekst og foto:

Morten Lund

agen står på danskundervisning. En

håndfuld piger sidder og lytter til læreren,

mens lige så mange unge fyre tager en pause

med smøger og fodbold i hallen ved siden af

undervisningslokalet – indtil lederen af projektet,

Henriette Sørensen, venligt men bestemt

sender dem tilbage til undervisningen.

– For øjeblikket har vi ti unge i gang på projektet.

For godt et halvt år siden startede

vi med at istandsætte og udleje cykler i

Knuthenborg Safaripark. Og da turistsæsonen

var slut, gik vi i gang med at producere

lys af stearin og paraffin, fortæller Henriette

Sørensen.

Projektet er startet under hatten „Brobygning

til Arbejdsmarkedet“ af Vibeke Munk

og er placeret i Bandholm på Lolland. De

unge lysmagere er alle kontanthjælpsmodtagere,

som officielt kan arbejde på projektet

i et halvt år.

– Men en to­tre stykker har faktisk været

her lidt længere allerede, siger Henriette

Sørensen.

På vej i uddannelse

Tanja Madsen og Henriette Hansen, der deltager

i danskundervisningen denne tirsdag,

er begge i gang med deres anden periode

på projektet. Tanja er kommet fra barsel,

mens Michelle har en afbrudt erhvervsskoleuddannelse

i bagagen.

– Men når vi slutter her bliver det for at gå i

gang med en uddannelse, siger de.

Tanja Madsen anede ikke hvad hun ville, da

hun startede i Bandholm i sommer.

– Men med Henriettes hjælp er jeg kommet

frem til, at jeg skal have en uddannelse til

sosu­hjælper, fortæller hun.

Mens Michelle Hansen var allerede klar over,

hvad hun gerne ville:

– Jeg begynder uddannelsen til pædagogisk

assistent til august.

Håber på salg til USA

Produktionen af Bandholms „Living Lights of

Denmark“­lys er startet op helt fra bunden.

– Vi klunsede nogle gamle kogeplader og fik

hjælp af en lokal smed til at lave kogekarrene,

fortæller Henriette Sørensen.

– I dag producerer vi omkring 800 lys om måneden.

Og indtil videre har vi kunnet sælge

hele produktionen. Vi sælger typisk gennem

lokale supermarkeder og tankstationer, ligesom

vi har deltaget på julemarkeder. Og så

er vi forhåbentlig ved at få en fod indenfor

på det amerikanske marked – i givet fald

dog først til jul, siger hun.

Succesrate på 77 procent

De unge, der står for de lollandske stearinlys,

tilhører alle officielt jobcenterets „matchgruppe

1“, hvilket vil sige, at de ikke har andre

problemer end ledighed.

– Hvilket jeg mener, skal tages med mere

end et gran salt, siger Henriette Sørensen.

– Langt de fleste har afbrudte ungdomsuddannelser

bag sig, mange er ordblinde

– samtidig med at de slås med alle mulige

sociale problemer fra alkohol­ eller stofmisbrug,

kriminalitet og lignende.

Det betyder, at Henriette Sørensen ikke „bare“

skal stå i spidsen for en lysproduktion

men også tage sig af helt andre problemer.

– Værkstedet her handler også om at lære

de unge helt banale ting som at møde til tiden,

at ringe hvis de er syge og ikke at lyve

overfor mig eller hinanden.

Tilsyneladende har Henriette Sørensen godt

greb om de unge:

– Indtil videre kan jeg glæde mig over en

succes­rate på 77 procent. Hvilket vil sige,

at 77 procent af de unge, der har været

igennem projektet, er enten i uddannelse,

i job eller i virksomhedspraktik. Og vælger

vi at se bort fra virksomhedspraktikkerne,

er det stadig to tredjedele, der er i job eller

uddannelse.

Dobbelt så mange

Den hidtidige succes har givet Henriette

Sørensen yderligere blod på tanden, og hun

taler allerede om, at hun gerne vil have dobbelt

så mange unge i projektet.

– Det vil betyde, at vi skal finde flere arbejdsopgaver.

Og listen med ideer er allerede lang.

Jeg kunne fint se os producere smykker af

hestehår, flette skåle og lysestager af metal,

lave vikingesmykker eller trælegetøj – eller

noget helt fjerde.

Projektet, der indtil videre har sagt farvel til

17 unge mennesker, er kommet til verden

i et samarbejde med Jobcenter Lolland og

Knuthenborg Godskontor.

77 procent af de unge,

der har været igennem

projektet, er enten i

uddannelse, i job eller

i virksomhedspraktik

Leder af værkstedet, Henriette Sørensen, sammen med

Michelle Hansen og Tanja Madsen med lys fra egen produktion.

Tanja Madsen med formene til fremstilling af Bandholms „Living Lights of Denmark“.

Fleksicurity nr. 23 2013 29


30 Fleksicurity nr. 23 2013

Lene Lindgaard Nielsen, piccoline.

D„

Førtidspension

– aldrig i livet!

En arbejdsskade satte en brat stopper for Lene Lindgaard Nielsens drøm

om at læse til social­ og sundhedsassistent. Men nu har hun fundet

drømmejobbet i en helt anden branche

Tekst:

Anne-Dorte Boa Kock

et skal være løgn,“ tænkte Lene

Lindgaard Nielsen, da en sagsbehandler i sin tid

forelagde hende muligheden for at søge en førtidspension.

I 2006 brast drømmen om at læse til social­ og

sundhedsassistent på et splitsekund.

Jeg fortsatte med at

arbejde og ignorerede

smerterne og hovedpinen

Lene er på arbejde som hjemmehjælper på et lokalcenter

i Århus. Sammen med en kollega hjælper

hun en ældre kvinde ud af sengen. Under løftet får

kvinden en hjerneblødning, og i faldet river hun Lene

Lindgaard Nielsens skulder af led.

– Jeg fortsatte med at arbejde den dag og ignorerede

smerterne og hovedpinen. Dagen efter gik jeg

på arbejde igen – men måtte se i øjnene, at det var

helt galt med min skulder og nakke.

Sygemeldt mod sin vilje

Lene Lindgaard Nielsen må meget mod sin vilje

lade sig sygemelde.

Skanning på Randers Sygehus taler sit klare sprog.

Et job som social­ og sundhedsassistent er ikke

længere muligt, konkluderer lægerne.

– Jeg var bare så ked af det. I hjemmeplejen kunne

jeg bruge mig selv hundrede procent. Jeg har en stor

omsorg over for andre mennesker. Det var simpelthen

ikke til at bære, at skulle tænke i helt andre

baner, når det nu var social­ og sundhedsassistent

der var drømmen.

Arbejdsprøvninger uden held

Efter en sygemelding på et år og en rygoperation i

2007, bliver Lene Lindgaard Nielsen sendt ud i fem

forskellige arbejdsprøvninger som køkkenassistent

i kantiner. Hver gang må hun se i øjnene, at helbredet

sætter en stopper for hendes arbejdsevne.

– Det var bare så ydmygende for mig at måtte kaste

håndklædet i ringen. Det er slet ikke min stil,

fortæller hun og fortsætter:

– Til sidst tog jeg imod tilbuddet om at prøve at arbejde

i musikkonservatoriets lille kantine i Aarhus.

Fleksicurity nr. 23 2013 31


Fotokopiering, kaffebrygning og arkivering er en del af

Lene Lindgaard Nielsens arbejdsopgaver.

32 Fleksicurity nr. 23 2013

Her var der ikke tale om tunge løft og madlavning –

men kun salg af færdig mad og drikkevarer. Det var

et job der passede godt til mig. Så sjette gang må

siges at være lykkens gang, siger Lene og smiler.

Det var bare så ydmygende

for mig at måtte

kaste hånd klædet i

ringen

– Da konservatoriet skulle flytte i nyt byggeri sammen

med Musikhuset Aarhus blev jeg inviteret med

og spurgt om jeg ville fortsætte som piccoline. Det

sagde jeg selvfølgelig ja tak til.

Nyt job

I 2008 begynder et helt nyt arbejdsliv for Lene

Lindgaard Nielsen. Kollegerne er de samme – men

omgivelserne og jobfunktionen er nye.

– Jeg kunne selvfølgelig ikke vide på forhånd, om

det var et job, jeg kunne klare. Men stemningen på

musikkonservatoriet er bare så god, og det betyder

virkelig meget med et ordentligt arbejdsklima. Mine

kolleger er søde og omsorgsfulde, og de er gode til

at reagere, hvis de en dag kan se, at jeg har mange

smerter. Det er ikke altid jeg selv er god til at sige

fra. Jeg vil jo bare gerne arbejde og elsker mit job,

siger Lene og smiler stort.

Rygsmerterne holdes i skak med Norsk Sekvenstræning

tre gange om ugen. En træningsform udviklet

af fysioterapeuter og stilet mod mennesker

med fysiske skader.

– Det er ganske enkelt nødvendigt for mig at træne

meget disciplineret – ellers ville jeg være ude af

stand til at passe mit arbejde, fortæller Lene Lindgaard

Nielsen.

Alsidigt job

Som piccoline råder Lene Lindgaard Nielsen over

et lille tekøkken, hvor hun brygger kaffe og sørger

for let forplejning til dagens møder.

– Det er et job der passer mig virkelig godt. Min ryg

har bedst af, at jeg står op med jævne mellemrum

og er i bevægelse – så det er fint for mig, at jeg har

forskellige arbejdsområder. Et afvekslende arbejde

med alt lige fra kaffebrygning og fotokopiering til

arkivering i konservatoriets musikbibliotek. Og jeg

kan heldigvis stadig bruge mit omsorgsgen, selvom

jeg ikke blev social­ og sundhedsassistent. Vi er en

uddannelsesinstitution med mange eksamener året

rundt. Der betyder, at der er dage, hvor gangene på

konservatoriet emmer af adrenalin fra de mange

nervøse, neglebidende unge, der skal ind og synge

eller spille. Så kan en kop kaffe og en snak være

på sin plads – og det har jeg heldigvis tid til, siger

Lene Lindgaard Nielsen og smiler.

Det Jyske

Musikkonservatorium

Fleksicurity nr. 23 2013 33


Et arbejdsliv

betyder alt

Fem discosprolapser og et liv i en omtåget morfindøs. Sådan så virkeligheden ud i årevis

for Tommy Wengel fra Århus. I dag er han lykkelig for at være ansat i et minifleksjob

Tommy Wengel Nissen.

34 Fleksicurity nr. 23 2013

J

Tekst og foto:

Anne-Dorte Boa Kock

eg har levet i smertehelvede og været

alvorligt bange for at jeg aldrig kom tilbage

til arbejdsmarkedet, fortæller 50 årigeTommy

Wengel Nissen.

En piskesmældslession i nakken sendteTommy

Wengel til tælling i 2012. Påkørt bagfra

af en bil mens han ventede på grønt lys ved

et vejkryds i Århus Midtby.

– Det var lige det der manglede. Jeg har en

lang sygdomshistorie bag mig som blev udløst

af en arbejdsskade i 2008. Jeg faldt to en halv

meter ned fra en stige og blev lam i benene.

Udsigt til førtidspension

I halvandet år efter faldet er Tommy Wengel

Nissen sygemeldt og sengeliggende det meste

af tiden. Gennem intensiv træning lykkes

det ham dog at gå støttet af to krykker.

Jeg har altid arbejdet

meget og sat en

ære i at udføre et

ordentligt stykke

arbejde

– Jeg fik så meget morfin at jeg ikke kunne

tænke en klar tanke. Gik bare rundt i en

døs dagen lang. Og jeg blev med god grund

indstillede til en førtidspension også selvom

jeg var grædefærdig over tanken om at mit

arbejdsliv var slut.

Et liv som handicappet

I 2010 blev Tommy Wengel Nissen tilkendt

fleksjob på grund af massive rygproblemer.

Han måtte sige farvel til en lang karriere inden

for it­arkitektur, levnedsmiddelkontrol

og produktionsledelse.

– Det har været svært at erkende overfor

mig selv. Jeg har altid arbejdet meget og

sat en ære i at udføre et ordentligt stykke

arbejde. Så er det svært pludselig at se sig

selv som handicappet og uarbejdsdygtig.

Minifleksjob i it-afdeling

Daglig træning i et fitnesscenter og en ugentlig

træningsdag i varmtvandsbassin gav Tommy

Wengel Nissen kræfter og mod på en

arbejdsprøvning i 2012 i en it­afdeling. Og

samarbejdet med en mentor gav pote.

– Jeg har erkendt, at jeg ikke kan arbejde

mere end otte timer om ugen. Men det er

godt nok, siger jeg til mig selv. Jeg vil for alt

i verden undgå en førtidspension – for jeg

elsker at være en del af et arbejdsfællesskab.

Det giver mig ufatteligt meget både

fysisk og psykisk at have et arbejde og noget

at stå op til. Det kan jeg simpelthen ikke

undvære. Ellers kunne jeg sidde hjemme og

have ondt af mig selv – det gider jeg bare

ikke, siger Tommy Wengel Nissen og smiler.

kort

om

Fleksicuritys redaktion vælger i hvert

nummer en klummeskriver. Personen

skriver under overskriften „rummelighed“.

Tekst: Anne-Mette

Winther Christiansen

2013 har indtil videre budt på både ris og

ros til den danske arbejdsmarkedsmodel.

På den ene side har magasinet The Economist

netop beskrevet det fleksible danske

arbejdsmarked som en rollemodel for resten

af verden. På den anden side vil vi i 2013

sætte en kedelig danmarksrekord, idet antallet

af offentligt forsørgede vil runde 2,2

millioner – det højeste antal nogensinde.

Sagt med andre ord; vi gør rigtig meget rigtigt,

men enkelte områder skal reformeres.

I Danmark har vi en rummelig og fleksibel

arbejdsmarkedsmodel. Arbejdsgiverne har

nemt ved at afskedige medarbejdere, som

omvendt har den sikkerhed, at de kan fastholde

et vist indtægtsniveau ved fyring. Det

er en unik konstruktion. Og det er den model,

The Economist roser.

Men det betyder ikke, at vi skal hvile på laurbærrene.

Ud af de 2,2 millioner, der modta­

Anne-Mette Winther Christiansen blev i

2005 valgt til Folketinget for Venstre.

Hun er blandt andet næstformand for

Socialudvalget og næstformand for

Erhvervs­, Vækst­ og Eksportudvalget.

Anne­Mette Winther Christiansen

bor i Grenå.

Danmark

skal bevare

førertrøjen

ger forsørgelse, er næsten 800.000 i den

arbejdsdygtige alder. Vi skal derfor diskutere,

om ikke vi lægger for meget vægt på sikkerhed

og for lidt vægt på fleksibilitet – især i

lyset af, at regeringen for nylig har afskaffet

både kontanthjælpsloftet og 225­timersreglen.

I Venstre er vi derfor parate til at

indgå konstruktivt i de forestående kontanthjælpsforhandlinger.

Her skal vi sikre, at det altid kan betale sig at

arbejde. Men vi skal også turde stille krav til

de ledige – krav om aktivering, efteruddannelse

osv. Rummelighed handler ikke om, at

vi politikere læner os tilbage og accepterer,

at så mange ikke har et arbejde. Det handler

om, at vi sikrer de bedst mulige betingelser

for, at folk kommer i arbejde.

For mig handler rummelighed om, at den

enkelte skal have et udfordrende arbejde

at stå op til. For mig handler rummelighed

om, at den enkelte skal kunne bidrage med

sine kvalifikationer, hvor de gavner. Og for

mig handler rummelighed om at skabe rigtige

private arbejdspladser til alle – ung som

gammel.

Vi skal derfor kigge fordomsfrit på, hvordan

vi får flere ind på arbejdsmarkedet. I sidste

nummer af dette blad beskrev Finn Sørensen

fra Enhedslisten blandt andet perspektiverne

i socialøkonomiske virksomheder.

De socialøkonomiske virksomheder tager

socialt ansvar og bidrager med alt fra afklaringsforløb

til læsekurser. Kort sagt: De

får folk i arbejde, og derfor er jeg helt enig

i, at det er et af de områder, vi skal kigge

nærmere på i takt med, at det rummelige

arbejdsmarked udvikler sig. Vi er villige til

at forhandle og tage reformhandskerne på.

Sådan sikrer vi, at Danmark også i fremtiden

vil ses som verdens rollemodel.

Fleksicurity nr. 23 2013 35


Siden sidst...

Direktør i BRFkredit ny

formand for VFSA

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen

har udpeget BRFkredit­direktør Sven

A. Blomberg som ny formand for Virksomhedsforum

for Socialt Ansvar. Han afløser

tidl. adm. direktør for ISS, Maarten van Engeland.

Sven Arne Blomberg har været adm.

direktør i BRFkredit siden 1995, og har været

med til at sikre virksomheden en stærk

CSR­profil.

Væk fra førtidspension

Aalborg Kommune laver fem teams, der skal

sørge for at hjælpe så mange udsatte borgere

som muligt væk fra en førtidspension – og

ind på en uddannelse, et arbejde, et fleksjob

eller lignende.

Som led i regeringens reform af førtidspensionsområdet

regner Beskæftigelsesministeriet

således med, at Aalborg reducerer antallet

af nytilkendte førtidspensioner fra 600 til

kun 250. Det skal nok lykkes, siger rådmand

Mai­Britt Iversen.

Mulighed for flere i fleksjob

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

og Cabi afholdt fælles gåhjemmøde under

overskriften ’Er der plads til flere i fleksjobs i

virksomhederne?’. At dømme efter oplæggene

ved arrangementet er svaret ja!

Seniorforsker Helle Holt, SFI, fortalte, at holdningen

blandt både lønmodtagere og ledere

udvikler sig mod større rummelighed. Og se­

sidst...

Siden niorkonsulent Lars Nellemann fra Cabi, der

har aktuel erfaring med at etablere fleksjob på

lavt timetal, kunne også se positive tendenser.

Du kan tegne abonnement på

fleksicurity.dk. Få bladet på mail

fire gange om året – gratis.

Få hjælp til fleksjob

Ny hjemmeside skaber overblik over de nye

fleksjobregler. Styrelsen for Fastholdelse og

Rekruttering har lavet hjemmesiden Fleks. nu,

der giver gode råd og skaber overblik over de

nye fleksjobregler.

Formålet med hjemmesiden er at sætte fokus

på de nye muligheder for at ansætte personer

i fleksjob i kun få timer om ugen i forbindelse

med fleksjobreformen.

SFI undersøger socialøkonomi

Igennem de senere år har socialøkonomiske

virksomheder fået større bevågenhed i

offentligheden i kraft af deres beskæftigelsesmæssige

og sociale betydning. For at øge

kendskabet til disse virksomheder skal SFI nu

gennemføre en undersøgelse for Styrelsen for

Fastholdelse og Rekruttering og Socialministeriet.

Undersøgelsen skal bl.a. afdække, hvor

mange socialøkonomiske virksomheder der

findes i Danmark og hvilket samarbejde der er

mellem kommunerne og disse virksomheder.

Køen til fleksjob vokser

Antallet af danskere, der venter på et fleksjob,

er steget med 24 procent siden 2007

Siden finanskrisens begyndelse er antallet af

danskere på ledighedsydelse steget drastisk.

I 2012 modtog 28.653 personer ledighedsydelse,

viser tal fra jobindsats.dk. Det er en

stigning på 24 procent siden 2007. Det skriver

Fagbladet 3F.

Forklaringen på, at køen til fleksjob vokser, kan

findes ude i landets kommuner, som ikke kan

følge med den store efterspørgsel.

Udgiveradresseret

maskinel magasinpost

id-nr. 42600

More magazines by this user
Similar magazines