Høst af engsvingel - DLF-TRIFOLIUM Denmark

Høst af engsvingel
Skårlægningstidspunkt nærmer sig
Pas på blæst og dryssespild i stående
afgrøder
Direkte tærskning i marker med
ensartet lejesæd
Engsvingel modner normalt i 1. halvdel af
juli måned og det kommer til passe meget
godt i år. De tidligste marker er klar til
skårlægning i uge 27. Man skal være særligt
opmærksom på afgrødens udvikling op til
høst. Modningen går hurtigt, specielt, hvis vi
får varmt og tørt vejr op til høst.
Afgrøden er meget spildsom i
modningsfasen, og drysning begynder
allerede i grønmodenhedsstadiet. Engsvingel
har en kort udviklingsperiode. Fra
blomstring til modenhed går således kun 3-4
uger.
Strået har en udpræget tendens til at blive let
ind i modningsfasen, og da det er en periode,
hvor der ofte forekommer frisk blæst, kræves
der stor opmærksomhed omkring høsttidspunktet.
Skårlægning
I uensartede afgrøder samt i marker, hvor der
ikke eller kun er let lejesæd, er det
nødvendigt at skårlægge.
Det rigtige skårlægningstidspunkt er på
grønmodenhedsstadiet, når tilvæksten ikke
længere kan opveje den begyndende
drysning. På dette tidspunkt får frøet en
voksagtig konsistens, selv om strået endnu er
grønligt.
Der anvendes normalt selvkørende skårlægger.
Herved opnås et kraftigt skår, der
ikke så let gennemvokses af bundgræs,
ligesom frø, der eventuelt slås af ved
slagregn, delvist kan opfanges i skåret.
FrøavlsInfo engsvingel nr. 3, 2013
Normal vejringstid er 8-10 dage. Ved
tærskning tidligere kræves omgående
beluftning af frøvaren.
Opsamling af skåret kan ske med akshævere
eller pick-up, som er meget velegnet i
engsvingel. Da genvækst kan være voldsom i
engsvingel, kan det være nødvendigt at
bruge vinden, men dette skal gøres varsomt.
Vær opmærksom på at fremmede
ukrudtsgræsser ofte findes i den yderste
markkant, hvorfor man bør undlade at høste
den yderste halve meter med. Vær også
opmærksom på forekomst af rajgræs, som er
svær at rense fra, og som især forekommer i
forpløjninger og langs vejkanter.
Direkte mejetærskning
Der kan høstes direkte i afgrøder med
ensartet lejesæd.
Der tærskes lidt før spildet overstiger den
daglige tilvækst.
Tærskningen skal altid være lempelig, da der
stadigvæk på dette tidspunkt er en del
grønne umodne frø.
Ved den lempelige tærskning slås materialet
mindre i stykker, det rystes nemmere rent, og
luftmængden på soldene kan bedre indstilles,
så der opnås en høj råvarerenhed.
Ved direkte tærskning kræves omgående
beluftning af frøvaren. Engsvingel høstes ofte
med høje vandprocenter, og kræver derfor en
omhyggelig efterbehandling, hvor de forholdsvis
umodne frø får tid til at eftermodne.
Råvarekvalitet
En m³ råvare skal veje mellem 275 og 300 kg
for at få et tilfredsstillende lavt rensesvind på
10-15 pct.
Dette er en grov rettesnor, som ikke gælder,
hvis der i frøet er unormalt stort indhold af
f.eks. enårig rapgræs, alm. rapgræs eller
spildkorn.

I praksis vejer man indholdet af en 10 l
spand, som så skal veje mellem 2,75 og 3,0
kg.
Hovedårsagen til et stort rensesvind er
normalt et stort indhold af avner og snus, der
i godt høstvejr nemt kan blæses bagud ved
tilpas luft på soldene. Et meget stort indhold
af enårig rapgræs specielt i 1. års marker, kan
dog betyde, at rensesvindet alligevel bliver
højere end det nævnte, da enårig rapgræs har
en rumvægt på næsten det dobbelte af
engsvingel.
Venlig hilsen
DLF-TRIFOLIUM A/S
Efterbehandling
Straks efter høst skal frøet på tørreriet, start
med kold luft og afslut med opvarmet luft,
hvis det er nødvendigt for at få afgrøden
tørret færdigt til 11-12 pct. vand.
Vær opmærksom på, at frø der leveres i høst
skal tørres ned til maks. 12 pct. vand.
Tørreluften bør aldrig opvarmes mere end ca.
4-5 oC for at sikre en jævn ensartet nedtørring
med minimal risiko for overtørring.
Afslut tørringen med at køle frøet ned.
Behandling af marken efter høst
Skal der høstes frø på marken det følgende
år, kan halmen enten fjernes eller afbrændes
straks efter høst.
Er der gode fugtighedsforhold efter høst har
engsvingel en hurtig genvækst og den kan
gødes til slæt eller eventuelt afgræsning.
Et godt slæt, der høstes sidst i september, kan
forbruge 75-90 kg N/ha. Gylle er velegnet
som kvælstofgødning
Jylland-Fyn: Tlf. 66 17 02 30 Sjælland-Lolland-Falster: Tlf. 57 66 07 34 Bornholm: Tlf. 56 97 43 35
www.dlf.dk